Peter Michaelsen Maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Michaelsen Maj 2013"

Transkript

1 Peter Michaelsen Maj cm kortets historie Danmark 1: (4 cm kort) , produktionshistorie Del 2 Ajourføring Indledning Når et målebordsblad eller andet kort var trykt, oprettedes der rettelsesblade og noteringsblade. For kortbøgers vedkommende rettelseseksemplarer. På rettelsesbladet indtegnedes nye veje og noteringsbladet benyttedes til at notere ændringer og bemærkninger på. Det kunne være fejl, der blev opdaget efter kortet var trykt, bemærkninger fra kortbrugere, ændringer i forbindelse med udarbejdelse af nabokortbladet, informationer fra amter og kommuner om vejanlæg samt ændringer i stednavnes stavemåde (f.eks. -bjærg til -bjerg). Fra Kirkeministeriet og Matrikeldirektoratet modtoges løbende informationer om små og store ændringer i sogneinddelingen. De administrative ændringer noteredes på særlige sogneskelskort, der var høje målebordsblade til de løbende blev afløst af sorttryk på karton af 4 cm kort. Hjørne af rettelsesblad til målebordsblad M 3523 Sorø med bemærkning om at streg over markvej skal fjernes. Rettelsesblad B. B står for, at det er et rettelsesblad fra det sæt rettelsesblade, der fandtes i Barakken i Topografisk Sektion på Artillerivej 49. Da sektioner flyttede til Borgergade 111 kom B til at stå for Borgergade. Kortsalget i Geodætisk Institut opgjorde løbende salgsbeholdningerne af topografiske kort. Når et kort var ved at være udsolgt og skulle genoptrykkes, meddeltes det til Topografisk Sektion, der så undersøgte, hvad der var noteret på rettelsesbladet og noteringsbladet for det pågældende kort. Kortene blev sendt til Teknisk Afdeling, der så stod for at rette trykoriginalerne. På det nytrykte kort vil der så stå Enkelte rettelser 19XX. Efter kortet var tryk oprettedes der nye rettelsesblade og noteringsblade, så der var sæt både på Proviantgården og på Artillerivej/Borgergade. I historieteksten på målebordsblade kan man ud over opmålingsåret finde oplysninger som rettet, enkelte rettelser og vejrevision. Med en ajourføringsfrekvens på omkring 50 år for målebordsblade var det nødvendigt med opdatering af især vejnettet, der udbyggedes kraftigt fra 1900 med den tiltagende bilisme. I 1940 eller 1941 udsendtes Instruks for vejrekognoscering på 9 sider, samt i 1941 én side Til Supplering af Instruks for vejrekognoscering. Rekognoscenterne skal primært have opmærksomhed på veje, jernbaner, kanaler, havne og færgesteder. Optagelse eller slettelse på målebordsbladene vedrørende eksercerpladser, fabrikker, flyvepladser, kaserner, kirker, møller og vandværker kan komme i betragtning ved vejrekognosceringen. Hvis det ikke sinker arbejdet unødigt optages eller slettes apoteker, autoværksteder, folkehøjskoler, hoteller, kroer, luftfyr, mejerier, restauranter, skoler og smedjer.

2 Det er vanskeligt i dag at sige, hvad der styrede hvornår et målebordsblad eller tidligt 4 cm kort blev genoptrykt med vejrettelser eller enkelte rettelser. To faktorer har spillet ind: lagermangel og store ændringer på kortet. Vejrekognosceringen var tænkt som informationsindsamling til alle korttyper, dog primært målebordsbladene. I 1950 indførte man en særlig rekognoscering til kort i 1: Syv kort i gammel 1: inddeling rekognosceres i 1950 af korpsofficiant (guide) S. O. Stenør. I de følgende år rekognosceredes der hvert år et lignende antal kort. Enkelte rettelser på de tidligste 4 cm kort I 1957 rekognosceredes til 1 cm kort 1215 (sydlige del), 1315 og 1415 samt Anholt (1416). 1 cm rekognosceringen resulterede i rettelser på 4 cm kortene, der var rekognosceret i 1953, men endnu ikke trykt. Enkelte rettelser 1957 står der på 1315 I SØ. På 1315 I SV og 1415 IV SV er der ingen tekst om enkelte rettelser. Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane, der nedlagdes i 1956, er beskrevet Nedlagt jernbane på 1315 I SØ og 1315 I SV. På 1415 IV SV er jernbanen fjernet på kortet, men der er ingen bemærkning om enkelte rettelser. På 1315 IV NØ, SØ og NV er der også Enkelte rettelser Det vedrører dog ikke jernbaner. For at fastslå hvad der er ændret må man foretage en sammenligning med rekognosceringskvarten. Noget kortbrugeren ikke har mulighed for. Eftertidens kortbrugere er noget uheldigt stillet, når første udgaven af et kort har været så mange år under udarbejdelse, at det inden trykningen har været nødvendigt at foretage enkelte rettelser, som ikke kan identificeres. Her må man huske at kortet blev fremstillet af hensyn til orientering i terrænet og ikke for at dokumentere en tilstand eller udvikling IV SV er med Enkelte rettelser 1960, og 1215 I SØ er med Enkelte rettelser Begge kort er rekognosceret i At 1215 I SØ har Enkelte rettelser 1958 stemmer med at den nordlige halvdel af 1 cm kortet 1215 rekognosceredes i 1958 (Udkommandocirkulæret 1958, Cirkulære nr. 11/1958). 4 cm kortene på 1215 I og IV, der færdigrekognosceredes , har alle Enkelte rettelser 1958 bortset fra 1215 IV NØ der har Enkelte rettelser Ud over ændringer i veje og jernbaner kan Enkelte rettelser være ændringer i sognegrænser og ændringer i stednavne samt emner, der er noteret på rettelsesblade eller noteringsblade. I årene rekognosceredes der til 1 cm kort i egne, der ikke var produceret 4 cm kort over. I 1965 rekognosceres bl.a. 1113, der var produceret 4 cm kort over i Det resulterede i at et antal 4 cm kort på 1113 kom med Enkelte rettelser I 1969 hedder rubrikken i udkommandocirkulæret 1 cm rekognoscering og vedligeholdelsestjenesten. Fire topografer arbejde på 1114, 1116, 1216 og 1314, og én skal besøge amter for at indhente informationer om nye vejanlæg. I 1969 og de nærmest følgende år kommer der 4 cm kort med Enkelte rettelser i de områder hvor 1 cm rekognosceringen havde fundet sted i I 1970 rekognoscerer 1 cm og vedligeholdelsestjenesten 1117, 1217, 1317, 1318, 1416 og cm kort der var år gamle. Disse rekognosceringer resulterer også i et antal 4 cm kort med Enkelte rettelser. Rekognoscering for ajourføring af 4 cm kort fra 1970 Udkommandocirkulæret 1970, Cirkulære nr. 11/1970 har som punkt har som punkt cm rekognoscering, Storkøbenhavn. Område: 1513 I NØ, SØ, SV, NV. Topograf E. H. Rasch. De fire kort er fotogrammetrisk udtegnet på grundlag af flyfotos fra NØ, SØ og SV er kompletteret i marken i 1967 og NV i Kortene blev trykt i foreløbig udgave i 1968, 1513 I NV dog først i Topograf E. H. Rasch nåede ikke det hele i 1970, så han fortsætter i 1971 og I 1972 er det, ud over en del af 1513 I SV, 1613 III NV og 1613 IV SV og NV, der rekognosceres. I forbindelse med udgivelse af kortene over København i firefarvet udgave, valgte man altså at ajourføre kortene. Kortenes historietekst ændres så der i stedet for Rekognosceret i marken 1967 kommer til at stå Rettet 1970 på NØ og NV. På SØ Rettet og på SV Rettet De tre kort på 1613 har Rettet Kortene trykkes i fire farver og med UTM-net i 1974 og får udgavekoden

3 Del af 1513 I NØ Rentegning i 1: med tusch på blåkopi på plastfolie af emner, der skal tilføjes kortet. Her vedrører det Herlev Hospital og ringmotorvejen med frakørsel ved Ring 3. Huse i villakvarterer er tilføjet. På et andet ark indtegnedes emner, der skulle fjernes fra kortet. Fotografisk fjernedes det, der skulle udgå af kortet, før man indkopierede det, der skulle tilføjes kortet. E. H. Rasch udviklede et særligt system for ajourføringen af 4 cm kort. Han arbejdede ikke med en 9-deling af kortet (9 kvarter), men med en 12- eller 16-deling af kortene. Signaturer og indhold fulgte de samtidige firefarvede kort, der produceredes over Østjylland. De prikkede arealgrænser ændredes til fulde linjer og signaturen for lystanlæg erstattedes af signaturen for løvtræ. På de første kort, der omarbejdedes fra foreløbig udgave til firefarvet udgave, fjernedes i historieteksten ordene Kompletteret i marken I stedet anføres rettelsesåret. Ved senere ajourføringer af samme kortblad kom det oprindelige kompletteringsår med igen. Udgavekoder Med Cirkulære 5/1971 indførtes der udgavekoder på trykte kort. En trecifret kode hvor første tal står for udgavens nummer, andet ciffer for antal gange kortet er ajourført og tredje ciffer for antal gange det pågældende kort er trykt. Udgave angiver således at denne anden udgave er rettet én gang og at kortbladet i uændret version er trykt to gange. Udgavekoden findes sammen med oplysningen om trykår i kortmargenen ved kortets sydøstlige hjørne.

4 Kortet viser år for 4 cm rekognoscering ( ), 4 cm billedrekognoscering ( ) og rationel vedligeholdelse af 4 cm (1978) i forbindelse med ændring af kort trykt som foreløbig udgave (FU) til firefarvet tryk (4F) IV SØ Æbelø er omarbejdet fra foreløbig udgave til firefarvet udgave i 1975 uden forudgående rekognoscering. Anledningen var mispasning i grænsen til det fotogrammetrisk udtegnede 1313 III NØ. I 1978 rekognosceredes alle fire kort på 1313 IV. Billedrekognoscering fra 1973 Det var ikke nok med én topograf til at rekognoscere 4 cm kort over Nordsjælland i forbindelse med overgangen fra foreløbige udgaver til firefarvet tryk. Cirkulære nr. 11/1973 har som punkt 1.2 Billedrekognoscering (Nordsjælland). Fire topografer blev sat på opgaven. Der nævnes ikke hvilke kortblade, der skal billerekognosceres. Overkartograf Holger Elkjær beskriver på 4 sider i januar 1974 arbejdsgangen ved billedrekognoscering af 4 cm kort. Beskrivelsen er en argumentation for at alt arbejdet udføres i Topografisk Afdeling og ikke i Teknisk Afdeling. Beskrivelsen klargør, at arbejdet udføres ved

5 gravure, peeling og montage. Teknisk Afdeling har hidtil udarbejdet farvemasker ved nyproduktion og udført alt rettelsesarbejdet ved kort med Enkelte rettelser. Kun arealgrænser ændrer signatur ved skift til gravure. De prikkede arealgrænser ændres til fulde linjer, der er lettere at gravere og er en forudsætning til at fremstille farvemasker ved peeling. Farvemaskerne udarbejdedes dog i flere år fremover i Teknisk Afdeling, der i øvrigt havde reprofotografering, plastkopi og trykkeri. Afdelingsbefaling nr. 3/1974 fastsætter oplysninger vedrørende ajourføring af kort. RETTET angiver, at bladet er ført helt ajour på grundlag af besøg i marken (rekognoscering, komplettering etc.). RETTELSER angiver, at bladet blot er ført partielt ajour ved hjælp af flyvefotografier, administrative informationer etc. Vejrettelser og Enkelte rettelser, skal der ikke længere stå på kortene. Historietekst på 1514 I SØ Helsingør. Ved skift fra foreløbig udgave til endelig udgave ændredes udgavekoden fra eller til Koden findes ved højre bladhjørne. Billedrekognoscering eller Fotorek, som det blev kaldt, gik ud på inden rekognoscering i terrænet at gennemse flyfotos, der dækkede det aktuelle kortblad. Topografen rettede kortet, hvor det umiddelbart kunne ses, at der var sket ændringer. Hvor der var tvivl, noteredes det for undersøgelse i marken. Når kortet var gennemgået efter billederne, kørte man ud i terrænet i bil for at opsøge de steder, hvor man ved billedtolkningen havde været i tvivl. Det kunne dreje sig om en skovvej, der delvis var skjult af træer på fotoet, eller det kunne være et spørgsmål, om der var en grøft eller et dige ved foden af et levende hegn. I terrænet tilføjedes kilometermarkeringer på nye veje og fællesnavne tjekkedes. Opdagede man veje eller andet, der var anlagt efter billederne var optaget, lagdes det ind på kortet. Arbejdsområdet var hele 4 cm kort, altså ikke kvarter, som ved nyproduktion. De indsamlede informationer var til direkte brug for rekognoscenten ved hjemkomsten, så der er ikke arkiveret manuskripter eller lignende. Arbejdet foregik ved brug af biler, der enten kunne være tjenestevogne, private eller lejede biler. Der skete ikke en systematisk kontrol af stednavne, som den der udførtes ved rekognoscering og komplettering i forbindelse med nyproduktion. Observerede topografen et skilt med et navn, der ikke var med på det eksisterende kort, noteredes det på en formular. I 1974 kan man i Cirkulære nr. 11/1974 læse 4 cm billedrekognoscering (1514 I SØ, SV, og NV, og ca. 20 sønderjyske blade). Fire personer er på opgaven byder på rekognoscering i Sønderjylland, Århus- og Køge-områderne samt dele af 1514 II NØ. Nu er der seks personer i gang med billedrekognoscering. Det er kun kort, der er trykt i foreløbig udgave, der ajourføres og omarbejdes til endelig udgave i fire farver. Overtopograf J. K. Hansen bliver leder af 4 cm billedrekognoscering, der er et hold i 4 cm gruppen, der har kartograf C. V. Nielsen som leder. Hele 4 cm gruppen er på omkring 35 personer. På Sjælland mangler man at rekognoscere 1513 III NØ og NV, og i Sønderjylland fortsættes der på 1112 I og IV samt på 1212 I og IV i Udkommandocirkulæret 1977 Cirkulære nr. 14/1977 kalder ikke Fotorek for 4 cm billedrekognoscering, nu hedder det D/25 rationel vedligeholdelse, og det skal foregå på 1213 II og III. I 1978 rekognosceres de sidste kort, der foreligger i foreløbig udgave. Det er 4 cm kort på1213 I, II, III og på 1313 IV. Samme år går man i gang med ajourføring af kort over København. I maj 1978 er der udarbejdet: Notat vedrørende margenarrangement til falsbar udgave af bestående mængde 4- farvede 4 cm kort. D/25 (T). Notatet gælder i 1978 for kortene over København, og fremover for alle 4 cm kort, der ajourføres. Kortene skal ligne de kort, der nyproduceres over Jylland fra Skagen med komplettering fra Signaturerne og signaturforklaringerne vil dog være lidt forskellige.

6 Arbejdet fortsætter i 1979 på 1513 I og på I Fotogrammetrisk Sektion udtegnes Køge Bugt Strandpark, der er nyanlagt. I 1980 gælder det 4 cm kort på 1413 I, IV, 1414 og 1514 III, og i 1981 arbejdes der på 1313 I, II, 1413 II, III, 1513 II, III og IV. Personalestyrken er seks personer. Kortet viser hvor der arbejdedes med rationel vedligeholdelse Samtidigt skete der administrative rettelser på en del kort i forbindelse med nyanlæg af veje. Det er ikke vist på oversigtskortet. Udkommandocirkulæret 1982 nævner 20 kort der skal ske rationel vedligeholdelse på: 1312 I og IV, 1313 I SØ, 1313 II, 1313 III, 1412 I NV, 1412 IV SV og NV. Overtopograf J. K. Hansen er holdleder for fem topografer. Mund- og klovsyge på Fyn i foråret bevirker, at man ikke kan påbegynde arbejdet i marken før midt på sommeren. Overkartograf Martin Iversen skriver Notat vedr. vedligeholdelse i oktober Notatet afstedkommer, at der nedsættes en arbejdsgruppe på ni personer, som i april 1983 fremlægger Betænkning vedrørende kortvedligeholdelse på 75 sider. Ifølge betænkningen afsluttes

7 nyfremstillingen af 4 cm kort i 1990, og derefter regner man med en ajourføringsfrekvens på 5 år, eventuelt hyppigere i udviklingsområder. I 1983 skal der arbejdes med ajourføring af 1312 II, 1412 I, II, III, 1412 IV NØ, SØ og alle kort på Der ud over skal administrativt indhentede rettelser til 21 jyske 4 cm blade kontrolleres i marken. Det er første gang noget sådant nævnes i et cirkulære. Overtopograf J.-W. Nielsen, der havde kontakt til amterne, Vejdirektoratet og Matrikeldirektoratet vedrørende ændringer til kort, udviklede et system, så ændringerne fik point efter vigtighed. Ved 100 point eller derover burde et kort genudgives med rettelser. Systemet resulterede i, at en del kort fik tilføjet nye større veje, og nogle af dem kontrolleredes i marken. I nogle tilfælde tilføjede man nye veje ved violet overtryk på eksisterende oplagstryk IV SØ Malling Der gik tre år fra kompletteringen til kortet var klar til tryk. Vejen, der i 1988 er under anlæg uden om Beder og Malling, vises med violet og det fremgår af historieteksten, at der er sket rettelser i I 1984 skal der arbejdes på 1411, 1510, 1511, 1513, 1514, 1613 og 1812, altså på Lolland, Falster, Møn, Københavnsområdet og på Bornholm. 45 kort skal ajourføres af 9 personer. 6 benytter tjenestevogne og de øvrige egne biler. Markarbejdet vil finde sted over hele året under hensyn til vejrforholdene, står der i udkommandocirkulæret Der foretages forsøg med ortofotos i 1:25 000, der er fremstillet ud fra Basic Cover fotos i 1: Tidligere har man benyttet oprettede fotos i 1: Arbejdet med at udarbejde farvemasker overgår fra Teknisk Afdeling til Topografisk Sektion. Af de planlagte 45 kort når man kun de 32 i Kartografer og chefer Kartograf C. V. Nielsen gik på pension 28. februar C. V. var på det første topografelevhold, som blev oprettet i forbindelse med Geodætisk Instituts oprettelse i Han deltog i opmåling på Island og Grønland i 1930 erne, var på stednavneindsamling på Grønland efter krigen og virkede som brigadeforstander ved målebordsrekognoscering og 4 cm-rekognoscering i 1950 erne. Hans Majestæt Kongen har under 27. juni 1956 udnævnt overtopograf ved geodætisk institut Carl Vilhelm Nielsen til kartograf ved geodætisk institut fra den 1. april 1956 at regne. står der i Cirkulære nr. 14/1956. Kartograf var en ledertitel. I 1957 var der i Topografisk Sektion en sektionschef, oberst T. Johansen og kartograferne H. A. S. Bønnelycke (guide, overofficiant) og C. V. Nielsen. I Fotogrammetrisk Sektion, der havde oberst J. V. Helk som chef, var kartograf C. C. L. Larsson personaleleder. Larsson, der også var fra det første topografelevhold, udnævntes til kartograf 1. juni I løbet af 1960 erne og 1970 erne udnævntes der flere kartografer, som blev ledere af produktionen af forskellige korttyper. I 1983 er det topografuddannede personer, der leder Topografisk Sektion. Sektionschef er statskartograf Holger Elkjær (topografelev 1940). Særlige opgaver løses af overkartograf Martin Iversen (topografelev 1950), 4 cm gruppen ledes af kartograf Christian Vinther (topografelev 1950),

8 2 cm gruppen af kartograf Leo Gadgård Jensen (topografelev 1955) og 1 cm gruppen af kartograf Kjeld Poulsen (topografelev 1946). Topografisk Sektion tæller 62 personer. Fotogrammetrisk Sektion på 18 personer har oberstløjtnant E. Sørensen som chef. Kartograf i F. S. er Ove F. Haeusler (topografelev 1944). Tematisk Sektion har statskartograf (tidligere major) W. M. Geertsen som chef og som fagligleder kartograf Kjeld Burmester (topografelev 1949). Sektionen har et personale på 10 personer. Topografisk Afdeling har oberst F. Buchwaldt som chef. Personaleleder er kartograf Erik Andersen (topografelev 1948). Direkte under afdelingen hører stednavnekontoret, edb-gruppen og topografelevuddannelsen. Der er i alt 33 personer, hvor af de14 er topografelever. 4 CM/Ajourføring oprettes som en gruppe med egen kartograf Cirkulære A-29/1984 meddeler bl.a. at der pr. 1. januar 1985 opslås en stilling som kartograf i lønramme 25 ved Geodætisk Institut. Kartografen skal lede ajourføringen af 4 cm kortværket. Overtopograf J. K. Hansen (topografelev 1947), der havde ledet produktionen i nogle år, blev udnævnt til kartograf. I 1985 skal der arbejdes på 31 kort på 1414, 1513, 1514 og Kort som er blevet ajourført en gang før. Rekognosceringen i1986 foregår på 1312 (motorvej ved Odense), 1317, 1318, 1417, 1513, 1514 og af kortene var også med i planen for arbejdet i 1985 og de 12 af de17 også i planen for Med rekognoscering i 1986 på 1317, 1318 og 1417 går man i gang med ajourføring af de 4 cm kort, der blev kompletteret i 1977 og produceret ved gravure og peeling, og man har således en ajourføringsfrekvens på 9 år. Kortene trykkes 1-2 år efter rekognosceringen. Ajourføring af 1414 I NØ Hesselø og 1613 IV NV Saltholm Flak er udskudt som følge af få og uvæsentlige ændringer. Markeftersyn af administrativt indhentede rettelser foregår fortsat i regi af 4 cm Nyproduktion. Overtopograf J.-W. Nielsen modtager informationer om nye vejanlæg fra amterne og Vejdirektoratet i form af vejlinjekoordinater, der kan tegnes ved brug af Kongsberg tegnemaskinen. Under 4 cm Nyproduktion hører også nyproduktionen af Færøerne 1:20 000, der kompletteres i årene februar 1986 kommer første nummer af medarbejder tidsskriftet FOTO-REK-NYT redigeret af J. K. Hansen. Første nummer indeholder Rammeplan og Detailplan 1. kvartal 1986 samt Trykordre for 1. kvartal Rammeplan og Detailplan udarbejdes i henhold til Bestemmelser for planlægning af GI standardkort, Topografisk Afdeling, november Trykordre udarbejdes ifølge Administrative bestemmelser for planlægning trykning ved Teknisk Afdeling, februar Markeftersyn af administrativt indhentede oplysninger foretages i Jylland og på Sjælland i 1986 af tre topografer. Primært er det ændringer i forbindelse med anlæg af motorveje. Ved motorvejsanlæg afbrydes en del mindre veje og mark- og skovveje. Retableringen af nye småveje ændres ofte, når motorvejsbyggeri går i gang. Disse ændringer skulle konstateres i terrænet eller afvente således udført -tegninger fra Vejdirektoratet.

9 Rekognosceringsår I cirkulæret 1984 kaldt D/25 rationel vedligeholdelse kaldes arbejdsopgaven D/25 ajourføring og for D/25 rationel ajourføring. Instrukser og specifikationer for D/25 Ajourføring I maj 1986 udsendes Udkast. Målsætning for ajourføring af D/25. Rapporten fra arbejdsgruppen er på fire sider. Man konkluderer, at man kun kender kommuner og amters behov for D/25, og at der hos disse ønskes at kortværket ajourføres hvert femte år. Under Tidshorisont står der: Men alligevel må målsætningen for ajourføring af D/25 - betinget af den igangværende tekniske udvikling forventes taget op til fornyet vurdering med jævne mellemrum. En evt. beslutning om fremstilling af et D/10 kortværk grafisk eller digitalt eller begge dele kan således gøre D/25 til et afledt kort, medføre ændrede fremstillingsmetoder eller endog beslutning om at kortværket udgår. Arbejdsgruppe ajourføring D/25 udsender 21. januar 1987 udkast til Udarbejdelse af en overordnet målsætning for ajourføring af D/25. I udkastet står der:

10 Ajourføringsfrekvens: Der sigtes mod en femårig frekvens. Blade kan udskydes yderligere en frekvensperiode, såfremt rettelserne begrænser sig til uvæsentlige detaljer. Ajourføringsgrad: Ajourføringen bør principielt udføres med samme grad af nøjagtighed og komplethed som ved nyproduktion og i henhold til specifikationerne herfor. I erkendelse af de muligheder for ajourføring, der ligger i Foto-Rekognosceringsmetoden, (en optimal udnyttelse af flyvefotografier som rettelsesinformation, markbearbejdelse af disse samt kontrol af andre rettelsesinformationer) kan der slækkes på kravene til komplethed, hvad angåt uvæsentlige detaljer. En endelig version af arbejdsgruppens rapport har det ikke været muligt at finde. Udkast. Specifikationer for ajourføring af D/25 (G), Spec D/25 (G) udsendes i december Siderne er markeret med varierende måneder i årene Udkast. Instruks for rekognoscering, ajourføring af D/25, IN/REK D/25A er dateret januar 1988 med sider mærket januar 1988 og februar En endelig instruks kom i maj 1996: Instruks for rekognoscering ajourføring af D/25. Den kom kun til at gælde i to år. Rekognoscering I 1987 rekognosceres der på 1117, 1217, 1216 I og 1316 IV rekognosceres 1116, 1216 I NV, 1216 II, III og IV. Ved udgangen af 1988 er 31 kort i arbejde, og i året er der blevet færdigbearbejdet og trykt 31 kort Rationel ajourføring i 1989 sker på 1215 I, IV, 1315 I, IV, 1316 III, 1415 IV SV, 1416 II SØ og 1113 II. I 1990 drejer det sig om 1013, 1112 IV NØ, 1113 I, III, IV, og 1114 III. I 1991 fortsættes der i Vestjylland på 1114 I, II, IV og i Sønderjylland på 1212 II NV, 1212 III NØ, SØ, NV, 1212 IV NØ, SØ og NV. I 1992 rekognosceres de resterende sønderjyske kortblade på 1111, 1112, 1211, 1212 og cm nyproduktion indstillede i 1990 kompletteringen, og den fotogrammetriske udtegning ved Kort & Matrikelstyrelsen af kvarter til komplettering ophørte. Man manglede at producere 37 kort over Sønderjylland. I stedet valgte man at rette de eksisterende 4 cm kort over Sønderjylland, som baserede sig på målebordsmåling fra Digital produktion fra Med Afdelingsmeddelelse nr. 12/1991, 12. nov oprettes Arbejdsgruppe Digital/Analog. Det er arbejdsgruppens opgave med baggrund i den digitale tekniks muligheder og en analyse af de analoge produkter og de ved fremstillingen anvendte processer: -at vurdere hvor det vil være relevant at tage digital teknik i anvendelse. -at udføre relevante forsøg med anvendelse af digital teknik i produktionen. -at implementere digital teknik i produktionen. I marts 1992 forelå Rapport. Fremstilling af farvemasker ved digital teknik. Forsøgsblad D/ III NØ Hoptrup. Fotorek fik i travlt med at ajourføre og omarbejde kortene over Sønderjylland. De eksisterende farvemasker var tegnet på plastfolie, der let revnede. I stedet for at fremstille nye masker ved gravure valgte man som forsøg at fremstille maskerne ved brug af digital teknik. Det ajourførte lineære kortbillede og de gamle masker til administrative grænser, haver, vand, eng, nåleskov og løvskov skannedes, så man fik rasterdata. Forsøget faldt heldigt ud både kvalitetsmæssigt og tidsmæssigt. Tidsforbruget ved maskefremstilling blev reduceret fra 21,4 dage til 13 dage. Man valgte at gå over til den semi-digitale metode så farvemaskerne til 35 af de 37 kort over Sønderjylland fremstilledes digitalt. I 1993 gik man i gang med ajourføring i Nordvestsjælland på 1413 og Her valgte man fuld digital produktion på grundlag af skanning af alle delplaner og efterfølgende rasterisering og vektorisering. Det trinvise skift fra gravure til digital produktion betød, at alle medarbejdere kom godt i gang med den nye teknik.

11 Informationer om højdegengivelse, datum og projektion Tekst vedrørende datum og projektion findes kun på kort, der er fotogrammetrisk udtegnede og kompletteret , altså kort over Jylland med undtagelse af Sønderjylland. Kort over Sønderjylland er i GS-projektionen, en kegleproduktion benyttet af Generalstabens Topografiske Afdeling. Kort over Jylland produceret er i GS-projektionen. De fotogrammetrisk udtegnede kort, der er kompletteret , har som datum Europæisk Datum 1950 og er i UTM-projektion. Højdeinformationerne er ikke baseret på Dansk Normal Nul, da de oprindelige koter og højdekurver er målt inden indførelsen af Dansk Normal Nul. I Sønderjylland er der dog benyttet Dansk Normal Nul ved opmålingerne i Tekst på kort rekognosceret eller kompletteret Tekst på firefarvede kort rekognosceret eller kompletteret Tekst på kort der er ajourført , men fotogrammetrisk udtegnet før Tekst på kort der er kompletteret og eventuelle rettelser på disse kort. Rekognoscering I 1994 arbejdes der på 26 kort på 1413, 1512, 1513 og Kortene trykkes ikke som tidligere i sort, grøn, blå og rød, men i CMYK-farver, altså cyan, magenta, gul og sort. 62 kort på 1411, 1412, 1510, 1511, 1512, 1513 og 1613 rekognosceres i Der er flere årsager til, at der rekognosceres så meget i Man var bagud med 4 cm kort produktionen, som grundlag for 2 cm hærkort, hvor der var aftalt en ajourføringscyklus på 10 år med forsvaret. Til 1990 havde man især brugt resurser på nyproduktionen af 4 cm kort, og fra 1982 også på at komplettere på Færøerne til nyt Færøerne 1: Arbejdet på Færøerne afsluttedes på Suđeroy i juni 1995, og så var der rekognoscenter ledige til 4 cm ajourføring.

12 Foto-reks leder overkartograf J. K. Hansen var gået på pension i efteråret 1994, uden at der var fundet en afløser. Kartografisk Kontor fik ny chef i 1993, hvor Martin Iversen blev afløst af geodæten Niels Andersen efter nogle måneders vakance i chefstillingen. I foråret 1995 blev overkartograf Jørgen Albert Hansen leder af Foto-rek, og der tilførtes flere personer til gruppen. Instruks for rekognoscering, ajourføring af D/25 udsendtes i maj Samme år rekognosceredes 19 kort på 1312 og En stor del af personalet var overført til arbejdet med datakontrol ved TOP10DK-produktionen. I 1997 arbejdes der videre på 1312 og 1311, hvor der rekognosceres 11 kort, så Fyn og øerne syd for Fyn er dækket af ajourførte 4 cm kort. Der var opstået så mange øer og sandbanker sydøst for Læsø, at man i november 1997 beslutter at udvide kortserien med et nyt blad, 1417 IV SØ Knobgrund, der skal rekognosceres sammen med de tre andre kort over Læsø og en stor del af Vendsyssel i Inden man går i gang med forarbejdet til sommerens rekognosceringer besluttes det at indstille produktionen af 4 cm kort. Kortene over Fyn skal færdiggøres og trykkes. Den 10. oktober 1998 trykkes 1312 II NØ Gudme udgave som det sidste 4 cm kort. Eksempel på et 4 cm korts versioner 1416 II SØ Anholt er trykt 7 gange. Kortet er målt i 1887 for udgivelse som målebordsblad. I 1957 rekognosceres Anholt og trykkes i 1960 som seksfarvet 4 cm kort uden udgavekode påtrykt. Udgaven kaldes I 1968 udgives kortet med enkelte rettelser, der vedrører tre navne i Kattegat, hvor af et navn er nyt og to flyttes i forhold til første udgave. Udgaven er uden påtrykt udgavekode, men kaldes udgave Genoptrykket med de få ændringer skyldes antageligt lagermangel. Udgave fra 1974 har reelle ændringer. Flyvepladsen er kommet til, og der vises en vej fra byen til flyvepladsen. De to veje fra havnen til byen er blevet opgraderet fra offentlige markveje til biveje. Ajourføringen skyldes antageligt rekognoscering til 1 cm kort, der fandt sted i Kortet genoptrykkes uændret i 1979 og får udgavekoden Anholt fotograferes fra fly i På grundlag af billederne udtegnes der kortmanuskripter i 1:10 000, som kompletteres på øen i Kortet fremstilles ved gravure og trykkes i fire farver i 1981 med udgavekoden I 1982 opdager man at UTM-nettallene i kortets vestramme har talværdier, der er 100 km for høje m N er beskrevet m N. Tallene rettes og kortet trykkes i 1982 med udgavekoden I 1989 fotorekognosceres Anholt og kortet med udgavekode trykkes i 1991 i et oplag på 1000 eksemplarer. Oplagsstørrelser afpassedes efter forventet efterspørgsel af de enkelte kortblade, så oplagenes størrelse varierede mellem 800 og 4000 tryk.

13 Kortet viser år for rekognoscering i perioden Fortsat produktion af topografiske kort Det danske 4 cm kortet blev aldrig et hærkort. Det primære hærkort var 2 cm kortet serie M 715, der produceredes på grundlag af 4 cm kort. Da rekognosceringen til 4 cm kort ophørte i 1997 påbegyndtes rekognoscering til 2 cm kort, så forsvaret fortsat kunne få en speciel udgave af den kortserie. Rekognoscering til 2 cm kort serie M 715 fandt sted til 2007, hvor man påbegyndte forberedelserne til udgivelse af hærkortserien M 718. Til 1 cm kort, både hærkort serie M 618 og civile kort, rekognosceredes der til Dermed var det slut med den klassiske topografdisciplin rekognoscering. Det var blevet for dyrt at gennemgå terrænet, og man havde nu adgang til digitale flyfotos med en opløsning på cm.

14 Kommuner, amter og statslige styrelser samt organisationer og private kunne ikke undværer kort i 1:25 000, så i 2003 kom første version af Kort25 baseret på TOP10DK-data, SNSOR-data og højdedata. Siden er der kommet ny version af Kort25 næsten hvert år. Forfatterens konklusioner Produktionen af 4 cm kort var en meget væsentlig opgave for Geodætisk Institut i årene fra 1953 til instituttet indgik i Kort & Matrikelstyrelsen i1988. Mange mennesker var beskæftiget med produktionen af grundkortet. Mere end 150 topografelever og et stort antal tegnerelever blev antaget for at blive uddannet til at indgå i produktionen af 4 cm kort. Fra 1965 indkøbtes der med få års mellemrum fotogrammetriske instrumenter til analog udtegning af kortmanuskripter i 1: Instrumenter, der hver kostede omkring kroner. Fotoflyvningen udførtes til midt i fotosæsonen 1970 af flyvevåbenet (ESK 721 med C47 (DC-3)) med Geodætisk Instituts fotografer og topografer ved kamera og navigationsudstyr lejede man private fly, men stillede selv med kamera og personale til navigation og kamerabetjening. Efter et flystyrt på Grønland i sommeren 1973 valgte man fra 1974 at bestille fotoflyvningerne hos private firmaer, men fremkaldte selv råfilmene. Skiftet fra tuschtegning til gravure var dyrt. Alle skulle have lysborde og schweizisk gravureudstyr. Den dyreste post var dog udkommandoen, hvor personer var ude at rekognoscere eller komplettere i 4-6 måneder på dagpenge og nattillæg. Ajourføring ved foto-rek-metoden var meget billigere end nyproduktion, men nøjagtigheden i det tilføjede var ikke så stor, som ved det fotogrammetrisk målte. At 4 cm kortet ikke blev et hærkort bevirkede, at det blev præget topograferne og ikke af forsvaret. Der var meget få, ja vel nærmest ingen, uden for Geodætisk Institut, der stillede krav til kortseriens indhold. Kortene blev fremstillet ud fra hvad topograferne og deres ledere mente, at der burde vises på et kort over Danmark i 1: I 1972 (Afdelingsbefaling nr. 12/1972) indførtes der blanketter, på hvilke ændringsforslag til rekognosceringsbestemmelser eller kortes specifikationer kunne anføres. Det bevirkede, at man årligt fik ændringer eller rettelsessider til rekognosceringsbestemmelserne. Noget der måske senere er opfattet, som der ikke er konsekvens i kortindholdet. For de allerfleste topografer var udkommandoen noget man hvert forår glædede sig til. Det var spændende at komme ud og se nye egne af Danmark efter i krogene. Man så meget mere end hvad en turist oplever. Alle bygninger skulle ses, alle markveje, grøfter, diger og levende hegn skulle kontrolleres. Var en sort klat på fotoet en sø eller nogle nåletræer? Undervejs fik man en sludder med egnens beboere. De fleste var meget interesserede i topografernes arbejde. Nogle ville gerne købe et flyfoto, når de så det, og mange fortalte gerne om stednavne. Topografjobbet krævede noget af udøverne. Man skulle kunne accepter at arbejde langt fra sit hjem. Man skulle kunne arbejde selvstændigt uden dagligt at have kontakt til kolleger, og man skulle kunne lide at færdes alene rundt i terrænet til fods og på cykel. Naturligvis skulle man være god til terrænopfattelse, være en habil tegner og hurtigt kunne træffe beslutninger om hvorledes topografien skulle gengives på et kort i 1: Nå man i nutiden bruger 4 cm kortene som kildemateriale eller dokumentation, må man have for øje under hvilke betingelser de blev skabt, og hvad der på pågældende tidspunkt mentes at være relevant på et kort, der primært skulle bruges til orientering i terrænet. 4 cm kortene giver et tolket øjebliksbillede af topografien, den dag topografen kom forbi på cykel eller til fods. De etatsuddannede topografer var i funktion i det danske terræn i 80 år,

på målebordsbladene og i vid udstrækning også på 4 cm kortene, og til dels på rasterudgaven af det digitale Kort25.

på målebordsbladene og i vid udstrækning også på 4 cm kortene, og til dels på rasterudgaven af det digitale Kort25. Målebordsblade og 4 cm kort. Bordmåling, rekognoscering og instrukser for arbejdet Peter Michaelsen, Kort & Matrikelstyrelsen Kortbrugere spørger ofte, hvorledes målebordsbladene og 4 cm kortene er blevet

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Peter Michaelsen Maj 2013

Peter Michaelsen Maj 2013 Peter Michaelsen Maj 2013 4 cm kortets historie Danmark 1:25 000 (4 cm kort) 1952-1998, produktionshistorie Nyproduktion 1952-1990 Indledning Danmarks indtræden i NATO i 1949 resulterede i store ændringer

Læs mere

4 cm kortets historie Danmark 1:25 000 (4 cm kort) 1952-1998, produktionshistorie. Nyproduktion 1952-1990

4 cm kortets historie Danmark 1:25 000 (4 cm kort) 1952-1998, produktionshistorie. Nyproduktion 1952-1990 Landkort, Peter Michaelsen Juli-august 2012 4 cm kortets historie Danmark 1:25 000 (4 cm kort) 1952-1998, produktionshistorie Nyproduktion 1952-1990 Indledning Danmarks indtræden i NATO i 1949 resulterede

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsens salg af trykte landkortprodukter

Kort & Matrikelstyrelsens salg af trykte landkortprodukter M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Den 27-06-2003 Salgskatalog Kort & Matrikelstyrelsens salg af trykte landkortprodukter Følgende trykte landkortprodukter og koncept sælges: Salgsnummer:

Læs mere

LUFTFOTO. Historie, teknik og anvendelse. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen

LUFTFOTO. Historie, teknik og anvendelse. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen LUFTFOTO Historie, teknik og anvendelse Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen Lars Tyge Jørgensen Specialkonsulent i Fotogrammetri og Remote Sensing i Registreringsenheden, Landkortområdet

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Priser pr. kort - orthofoto 2012, kurver 62,5 cm, FOT lineært og DEM i form af xyz data

Priser pr. kort - orthofoto 2012, kurver 62,5 cm, FOT lineært og DEM i form af xyz data Bestilling og info om DET DIGITALE GRUNDKORT Januar 2013 Bestilling af det digitale grundkort Bestilling sker via klubbens kortansvarlige på mail direkte til kortsupervisor Flemming Nørgaard, flemming@compukort.dk

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Nyhed! Danmark 1:50.000

Nyhed! Danmark 1:50.000 Topografiske Kort fra Nordisk Korthandel Nyhed! Danmark 1:50.000 Atlas, Glober, Kort & Guider Her i kataloget kan du se vort nye udvalg af kort over Danmark. Topografiske Kort Nordisk Korthandel, scanmaps

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Referat af møde i kortudvalget nr. 2/2015

Referat af møde i kortudvalget nr. 2/2015 Dansk Orienterings-Forbund Til Udvalgets medlemmer HB & stab Referat af møde i kortudvalget nr. 2/2015 Mødested: FROS klubhus, Fredericia Mødedato: mandag den 8. juni 2015 kl. 17.30-21.30 Mødedeltagere:

Læs mere

Danmark 1:100.000 Topografisk Atlas

Danmark 1:100.000 Topografisk Atlas Danmark 1:100.000 Topografisk Atlas Anmeldt af Bjørn Westerheek Dahl Danmark 1:100.000 Topografisk Atlas 161 sider 3. udgave 1989 ISBN 87-7450-068-6 Kort- og Matrikelstyrelsen I 1982 udgav Geodætisk Institut

Læs mere

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

4. Korttegning 4.1. Opmålerens vigtigste hjælpemidler er et målebord, en kikkertlineal og et antal lange trælægter med påmalet centimeterinddeling.

4. Korttegning 4.1. Opmålerens vigtigste hjælpemidler er et målebord, en kikkertlineal og et antal lange trælægter med påmalet centimeterinddeling. 4.1 Kort Opmåling De koordinerede punkter indenfor et afgrænset område, d.v.s. trigonometriske stationer, indmålte kirkespir, møller o.s.v. konstrueres på grundlag af deres koordinater ind på et stykke

Læs mere

Kørselsgodtgørelse - satser

Kørselsgodtgørelse - satser 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 3,73 3,82 3,80 3,67 3,56 3,56 3,47 2,1 2,13 2,10 2,00 1,90 1,90 1,83 0,42 0,43 0,42 0,40 0,38 0,38 0,37 2,10 2,13 2,10 2,00 1,90 1,90 1,83 1) max 1.401 max 1.401 0,51

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Referat af møde i kortudvalget nr. 3/2015

Referat af møde i kortudvalget nr. 3/2015 Dansk Orienterings-Forbund Til Udvalgets medlemmer HB & stab Referat af møde i kortudvalget nr. 3/2015 Mødested: FROS klubhus, Fredericia Mødedato: mandag den 21. september 2015 kl. 17.30-21.30 Mødedeltagere:

Læs mere

Peter Michaelsen 4. aug. 2016

Peter Michaelsen 4. aug. 2016 Peter Michaelsen 4. aug. 2016 DANMARK 1:200 000 -og i 1:160 00 og 1:150 000 Generalkort 1:160 000, 1869-1929 Da Generalstaben i 1843 begyndte at udgive topografiske kort til salg til offentligheden, besluttedes

Læs mere

Efter ombudsmandens opfattelse var Trafik- og Byggestyrelsen berettiget til at sende meddelelserne til mandens e-boks via Offentlig Digital Post.

Efter ombudsmandens opfattelse var Trafik- og Byggestyrelsen berettiget til at sende meddelelserne til mandens e-boks via Offentlig Digital Post. 2016-34 Meddelelser i bilsynssag, herunder administrative bødeforelæg, sendt via Offentlig Digital Post. God forvaltningsskik 29. juni 2016 Ombudsmanden modtog en klage over, at Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Rapport. HOM2878, Ørridslevvej 1. Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr.

Arkæologisk forundersøgelse Rapport. HOM2878, Ørridslevvej 1. Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr. Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM2878, Ørridslevvej 1 Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr.: 8t Sted-SBnr.: 160514-83 2 undersøgelsesgrøfter blev anlagt

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 8. december 2014 Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 Baggrund

Læs mere

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn 18/3-2009 GKF-09-007 Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn De fynske kommuner forventer i samarbejde med KMS at etablere FOT i 2010. Udbuddet forventes udarbejdet og udsendt ultimo 2009. Fyn

Læs mere

Dansk Ledningsejerforum

Dansk Ledningsejerforum Årsberetning for Dansk Ledningsejerforum 2008 SEKRETARIAT : Dansk Ledningsejerforum c/o Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C, tlf. 35 300 414, Fax: 35 300 401, srh@danskenergi.dk www.dansk-ledningsejerforum.dk

Læs mere

Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet.

Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet. Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet. Igennem de sidste år er der blevet udviklet en lang række hjælpemidler, hvis basis er kort over Danmark. Der er gennem de sidste år

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Rangering ved Saftstationen

Rangering ved Saftstationen I roebanens spor Rangering ved Saftstationen Roebanerne Lidt forhistorie om roeproduktion Produktionen af roesukker startede i Danmark i 1873, men allerede året før forsøgte man en produktion i nærheden

Læs mere

Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde 2005. Bilag A: Kommissorium af 9. februar 2005... 2. Bilag B: Postale begreber... 5

Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde 2005. Bilag A: Kommissorium af 9. februar 2005... 2. Bilag B: Postale begreber... 5 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 1 af 21 Officielt postnummerkort Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde 2005 BILAG Bilag A: Kommissorium af 9. februar 2005... 2 Bilag B:

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister april 2014

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister april 2014 NOTAT VERSION 0.6 Dato: 31. marts 2014 Kontor: By/Land/Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: MLI Dok id: Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister april 2014 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Vi vedlægger tegningsmateriale, som hører til den oprindelige ansøgning og til den nye ansøgning.

Vi vedlægger tegningsmateriale, som hører til den oprindelige ansøgning og til den nye ansøgning. Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til ejere, lejere, erhverv og interesseorganisationer 2. september 2014 Sagsnummer: 474874~005 edoc: 2013-0179424 Orientering Center for Byudvikling har den

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste r Paradigma for instruks A. Læsning af salt B. Rydning og læsning af sne Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig

Læs mere

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg Opgaven Der skal designes en hjemmeside til en pensioneret revisor, som ønsker at starte en fritids beskæftigelse op, som privat revisor. Han Ønsker en hjemmeside der skal kort fortælle om hans forretning.

Læs mere

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk. Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet

Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk. Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition 1) Min baggrund og motivation 2) Kildekritik

Læs mere

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Landkortlægning af Grønland

Landkortlægning af Grønland Landkortlægning af Grønland - Et pilot projekt DTU-Workshop om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i polaregnene 2016-2017 DTU 29 oktober 2015 Af: Casper Jepsen Geodatastyrelsen Hvorfor nykortlægning

Læs mere

SVM1415 Kirke-Flinterup, Kirke Flinterup sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 98.

SVM1415 Kirke-Flinterup, Kirke Flinterup sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 98. SVM1415 Kirke-Flinterup, Kirke Flinterup sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.06. Sb.nr. 98. Registrering af ringformet struktur med et tværmål på 110 meter registreret ved luftfotografering

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV. 12. maj 2016

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV. 12. maj 2016 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk 12. maj 2016 Klage over

Læs mere

Bilag 3.1.1 A. Find et sted, udskrift fra www.kms.dk, side 2 af 2 December 2009 q I I. i cm i kortet modsvarer 100 meter i terræn

Bilag 3.1.1 A. Find et sted, udskrift fra www.kms.dk, side 2 af 2 December 2009 q I I. i cm i kortet modsvarer 100 meter i terræn Bilag 3.1.1 A Historisk kort med sluse ved lancikanalen Kort på nettet Find et sted, udskrift fra www.kms.dk, side 2 af 2 December 2009 q 0.9 1U3t ~ I I 7 I I 1 i cm i kortet modsvarer 100 meter i terræn

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 19. juni 2015 Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www.

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www. Geodata-info.dk et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer August 2001 www.geodata Få overblik over kort og geografiske informationer Digitale kort og geografiske

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Orientering til beskikkede bygningssagkyndige om brug af herev.dk

Orientering til beskikkede bygningssagkyndige om brug af herev.dk November 2009 Orientering til beskikkede bygningssagkyndige om brug af herev.dk Hjemmesiden www.herev.dk vedrører teknisk revision online i huseftersynsordningen. I denne orientering vises en række skærmbilleder

Læs mere

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK Trelleborg ved Slagelse er en ringborg, opført ca. år 980. Inden for ringvolden er der spor af i alt 16 langhuse. DANMARKS DIGITALE ORTOFOTO 2012 COWI stiller endnu engang

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Evalueringen af PSP samarbejde i Faxe Kommune Maj Baggrund... Evalueringsmetode... Statusrapport... Mødedeltagelse... Deltagernes vurdering af tidsforbrug på møderne...

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking

Læs mere

Bilagsliste til bestyrelsesmøde d. 09.02.2015 Kommentar mm.

Bilagsliste til bestyrelsesmøde d. 09.02.2015 Kommentar mm. Ad. O.2.: Bilagsliste til bestyrelsesmøde d. 09.02.2015 Kommentar mm. Rettelse til 3 (Brian) Teksten Formanden tilrettelægge og bestyrelsesmøderne af et udnævnt ordstyrer. Rettes til: Formanden tilrettelægger

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Lokale uddannelsesudvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen

Lokale uddannelsesudvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen BILAG 3.4.1 LUU SKIVE Referat Dato: Onsdag den 28 april kl. 10 i el afd. Referent: Bjarne Tilstede: Søren Dath; Arne Thøgersen; Peter F. Andersen; Vagn Petersen; Per Nielsen; Ivar Rud; Christian Møller;

Læs mere

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. I dag: Digital projektering -formål Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. Dagens emner Hvad er et digitalt kort? Digitale grunddata

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv. 1471 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået

Læs mere

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010 Love for Danmarks Fiskeriforening april 2010 DA N M A R K S F I S K E R I F O R E N I N G indhold AFSNIT 1 FORENINGENS NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED ( 1-2) 3 AFSNIT 2 FORENINGENS MEDLEMMER, RETTIGHEDER, PLIGTER

Læs mere

Korsør Fyldplads i dag. Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret

Korsør Fyldplads i dag. Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret Korsør Fyldplads i dag Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret Plan for fremtidige forhold Mål: - Smukt landskab - Ny rekreativ anvendelse Kort på nettet ANALYSE Find et sted, / FORUNDERSØGELSER

Læs mere

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Indledning Et gammelt udklip fra SE og HØR er dukket frem af gemmerne. Det er noget mærket af tidens tand, men desværre ikke dateret. Af historier

Læs mere

Det digitale M a t r i k e l k o r t

Det digitale M a t r i k e l k o r t Det digitale M a t r i k e l k o r t - den administrative løsning produktblad, september 1999 Et administrativt grundlag Det digitale Matrikelkort er det kortværk, der viser ejendomsforholdene i Danmark.

Læs mere

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

I Pensionen Brøndbyhus husorden er følgende fastsat om hjemkomsttidspunkt:

I Pensionen Brøndbyhus husorden er følgende fastsat om hjemkomsttidspunkt: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 11. oktober 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 14. december 2000 af Pensionen Brøndbyhus. I rapporten bad jeg pensionen og Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet Onsdag den 20. maj kl. 12.30 ca. 15

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet Onsdag den 20. maj kl. 12.30 ca. 15 Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet Onsdag den 20. maj kl. 12.30 ca. 15 Til stede Formandskab Erik Brouer, Region Hovedstaden (formand) Karen Stæhr, FOA (næstformand) Medlemmer fra Danske Regioner

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

METODEBESKRIVELSE, VISUALISERINGSFORSLAG 1, 2 & 3,

METODEBESKRIVELSE, VISUALISERINGSFORSLAG 1, 2 & 3, Bilag til miljøvurdering af Forslag til Lokalplan 05.01.L05 og Forslag til Kommuneplantillæg 11 METODEBESKRIVELSE, VISUALISERINGSFORSLAG 1, 2 & 3, 0 ALTERNATIV SAMT SIMULERINGER FOR HAVVANDSSTIGNINGER

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Reglement for fremstilling af orienteringskort er vedtaget på hovedbestyrelsesmøde den 25. april 2007.

Reglement for fremstilling af orienteringskort er vedtaget på hovedbestyrelsesmøde den 25. april 2007. Kortreglement Reglement for fremstilling af orienteringskort er vedtaget på hovedbestyrelsesmøde den 25. april 2007. 1. Gyldighed 1.1. Reglerne omfatter alle typer orienteringskort som fremstilles af klubber

Læs mere

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent. Referat af generalforsamling mandag den 25. marts 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere