Uddannelse på tværs. Erfaringer og ideer om uddannelsessamarbejder på tværs af Øresund med fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse på tværs. Erfaringer og ideer om uddannelsessamarbejder på tværs af Øresund med fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser"

Transkript

1 Uddannelse på tværs Erfaringer og ideer om uddannelsessamarbejder på tværs af Øresund med fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser Arbejdsrapport, April 2006 Delfinansieret af Nordisk Ministerråd

2 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning Motiver for samarbejde Samarbejdets indhold Rammevilkår Forskelle i uddannelsessystemer Erhvervsuddannelse i Danmark og Sverige Regler og konventioner EU-initiativer Nordiske konventioner Strukturreformen i Danmark Gymnasiereformer i Danmark og Sverige Finansieringsmuligheder Interreg IIIA Øresundsregionen Öresundskomiteens pulje til Folkelig Forankring Fonden for dansk-svensk samarbejde Nordplus junior Erasmus PIU-ordningen Grænsehindringer og mulige løsninger Strukturer r Finansiering Kultur og sprog Informationsbehov Anbefalinger til det videre arbejde...15 Bilag...17 Konferenceprogrammer og ideer fra debatten...17 Kolofon... 24

3 1 Indledning Denne rapport sammenfatter resultatet af en debatproces om dansk-svenske uddannelsessamarbejder i Øresundsregionen, gennemført i , med fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser. Arbejdet har omfattet fakta-indsamling og diskussioner blandt en bred kreds af aktører indenfor uddannelsesmiljøer, offentlige forvaltninger og interesseorganisationer. Fikspunkterne har været to konferencer i Helsingborg april 2004 og København marts 2005, som er opfulgt af rundbordssamtaler. I rapporten indgår også resultatet af en interviewundersøgelse foretaget af Københavns Kommune december 2004 om et Kreativt center for erhvervsuddannelse i Øresundsregionen. Rapporten har det formål: At markedsføre erfaringer og gode ideer At udbrede kendskabet til mulighederne, og derigennem styrke og udbrede samarbejdet At skabe debat om, hvordan vilkårene for samarbejdet kan forbedres I arbejdet er indgået en række delmål: At give indblik i samarbejdet over Øresund indenfor uddannelse og undervisning At synliggøre konkrete eksempler og drage nytte af erfaringerne fra praksis At kortlægge muligheder, problemer og andre udfordringer for samarbejdet At sondere interessen for at udnytte undervisningstilbud på den anden side At give afsæt for et videre arbejde på praksisområdet (kontaktforum, erfarings- eller idékatalog etc.) Uddannelse og kompetenceudvikling i et grænseregionalt perspektiv er blandt de prioriterede emner i Öresundskomiteens arbejde. Komiteens indsats strækker sig fra at katalysere samarbejder, kortlægge erfaringer og inspirere til opbygning af netværk m.v., over til at identifi cere grænsehindringer og arbejde for politiske eller administrative løsninger på disse. Området er stort og varieret, og der er gjort mange interessante projekterfaringer, fx indenfor Interreg Øresundprogrammerne IIA og IIIA 1. Især indenfor de videregående uddannelser er udviklet samarbejdsplatforme og værdifulde erfaringer i regi af Øresundsuniversitetet 2. Dette område synes at være fuldt kortlagt, beskrevet og institutionaliseret. Vi har derfor i dette arbejde lagt hovedvægten på de øvrige dele af ungdomsuddannelsesområde t, især erhvervsuddannelser, hvor kendskabet og graden af systematisk erfaringsindsamling er mere begrænset. Indenfor de seneste år er der også på folkeskoleområdet fremvokset interessante initiativer, fx skoler med øresundsklasser. Disse har foreløbig mest pilotkarakter, men Öresundskomiteen følger erfaringerne med interesse og fungerer delvis som platform for erfaringsudveksling. Der er gjort interessante erfaringer med uddannelsessamarbejde i andre grænseregioner. Det gælder bl.a. Tønder- Niebüll (DK-D), Tornio-Haparanda (S-FIN) og Maas-Rijn (NL-D). Öresundskomiteen har indsamlet eksempler på sådanne samarbejder, som kan være til inspiration for vor region. April 2004 arrangerede Öresundskomiteen i samarbejde med Frederiksborg Amt og H-H komiteen en konference i Helsingborg om uddannelsessamarbejder på tværs af Øresund, med særlig vægt på gymnasieområdet. Formålet var at gøre status over samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, knytte kontakter og diskutere rammevilkår i form af muligheder og barrierer. Helsingborg-konferencen bekræftede den store interesse for emnet og gav nyttig inspiration til det videre arbejde Se også Øresund Study Gateway 3

4 Marts 2005 arrangerede Öresundskomiteen i samarbejde med Københavns kommune og Malmö Stad en konference i København med særlig fokus på erhvervsuddannelser/yrkesutbildning i et øresundsperspektiv. Debatten gav mange eksempler på, hvordan vi trods forskellene kan inspireres af hinandens systemer og praksis. Nogle af disse er fulgt op i efterfølgende rundbordssamtaler. Denne rapport fremlægger en række af konferencens ideer til det videre arbejde. Öresundskomiteens sekretariat har arbejdet videre med én af de konkrete ideer fra konferencen, en Øresundsportal for Erhvervsuddannelser. Marts 2006 er indleveret ansøgning om et Interreg-projekt i samarbejde mellem Öresundskomiteen, Øresund Direkt (Lead Partner), Københavns kommune, Malmö Stad, Region Skåne, Hässleholms kommun, Kommunförbundet Skåne, Länsarbetsnämden og Undervisningsministeriet. Initiativet får også fi nansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Foruden en web-baseret portal med relevant information til skoler, vejledere og studerende, er det hensigten at opbygge et bredt partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, myndigheder, arbejdsmarkedsparter og øresundsorganisationer. Denne rapport er udarbejdet af Öresundskomiteens sekretariat med bistand fra Københavns kommune og en række øvrige samarbejdsparter i Øresundsregionen. Vi håber rapporten kan være til inspiration for alle, der er engageret i det grænseregionale samarbejde omkring uddannelser og kompetenceudvikling. Vi vil gerne takke dem, som har bidraget med erfaringer, ideer og synspunkter undervejs i arbejdet. En særlig tak til Nordisk Ministerråd (NERPkomiteen), som har ydet værdifuld fi nansiel støtte. 2 Motiver for samarbejde Der er mange motiver til og merværdi af - samarbejde omkring uddannelse på tværs af landegrænsen. Det kan styrke den folkelige forankring og borgernes bevidsthed om mulighederne på den anden side. Kontakt mellem folkeskoler eller gymnasieskoler på tværs af Sundet kan bidrage til, at eleverne ser den anden side som en naturlig forlængelse af hverdagens muligheder. Det kan inspirere dem til senere at gøre brug af hele regionens uddannelses- og arbejdsmuligheder. Gennem samarbejde fremmes viden og bevidsthed om kulturen på den anden side, og det baner vejen for en bredere mellemfolkelig forståelse. Desuden skabes netværk og uformelle kontakter mellem undervisere, studerende, embedsmænd etc., som skaber merværdi for den enkelte og fremmer integrationen i Øresundsregionen. Aktørerne peger selv på, at uddannelsessamarbejder kan medvirke til: at styrke kendskab til og forståelse for hinanden at styrke Øresundsregionens markedsrelaterede muligheder indenfor forskning, arbejdsliv, uddannelse, turisme og erhvervsliv. at nedbryde de kulturelle og sproglige barrierer at styrke elevernes grænseregionale kompetencer at gøre uddannelsestilbudene bredere at styrke den fremtidige integration i Øresundsregionen på alle niveauer at styrke erfaringsudvekslingen mellem danske og svenske undervisere at fremme en bedre ressourceudnyttelse at forberede eleverne til at udnytte universiteters og højskolers grænseregionale uddannelsestilbud I en tid, hvor globaliseringens udfordringer, uddannelseskvalitet og konkurrencen om at tiltrække talenterne står centralt i debatten, får samarbejde, videndeling og fælles ressourceudnyttelse henover landegrænsen en voksende 4

5 betydning. Øresundsregionens samlede kompetencer bliver i stigende omfang en konkurrenceparameter og styrkeposition udadtil såvel som indadtil. 3 Samarbejdets indhold På konferencen i Helsingborg april 2004 mødtes repræsentanter for gymnasier og erhvervsskoler i Øresundsregionen. De sammenfattede en række forslag til emner for uddannelsessamarbejder på tværs af sundet, som også giver indblik i emnerne for det hidtidige samarbejde: Kulturelle oplevelser på den anden side af sundet Elevudveksling Erfaringsudveksling mellem undervisere omkring undervisningsplaner, elevdemokrati, projektarbejde, undervisningsmaterialer, pædagogik, integration af elever med anden etnisk baggrund mv. Øresundsregional undervisning og kompetenceudvikling Praktiksamarbejder og erhvervspraktik Studiebesøg Store projekter som fi lmfestival, teaterfestival, musikfestival, olympiske lege eller en Øresunds ungdomsfodbold turnering. Rollespil om FN, EU eller Øresundsregionen Lærerudveksling Nabosprogkompetence Idræts- eller musik/teatergymnasium på tværs af sundet Netværksdannelse mellem skoleledere Udvikling af Øresundsregionale yrkescertifi kater Samarbejde om sprog og kultur Fælles tosproget gymnasieuddannelse fx med speciale i musik, sang og skuespil Fælles undervisning både fagligt, tværfagligt og projektorienteret f.eks. indenfor historie, samfundsfag, dansk/ svensk I samarbejde med erhvervslivet at øge kendskabet til virksomheder på den anden side af sundet. Projekt om samordning af certifi ceringer f.eks. indenfor erhvervs- og lærlingeuddannelser 4 Rammevilkår En række rammevilkår på forskellige niveauer udgør de overordnede betingelser for uddannelsessamarbejde. Det er fx forskellene i de danske og svenske uddannelsessystemer og strukturer samt de lovmæssige rammer, herunder EU-regler og nordiske konventioner. 4.1 Forskelle i uddannelsessystemer Selvom de nordiske lande i makroperspektiv ofte karakteriseres som nært beslægtede - også med hensyn til uddannelse - er der en række strukturelle forskelle i de to landes uddannelsessystemer. Fx når det gælder opbygningen af ungdomsuddannelserne. Hvor den svenske gymnasieskole er meget bred og dækker næsten 95 % af alle unge, spreder det danske system sig over en større variation i uddannelsesudbuddet. F.eks. eksisterer lærlingeuddannelser, som de kendes i Danmark, stort set ikke i Sverige. Lidt forenklet kan det udtrykkes: I Danmark er erhvervsuddannelserne såkaldte vekseluddannelser, som foregår på både virksomheder og skoler. 5

6 I Sverige er uddannelsen skolebaseret. En vis gensidig forståelse for opbygningen og indholdet af hinandens uddannelsessystemer gør det enklere at fi nde den rette samarbejdspartner på den anden side af sundet. Den nationale ansvarsfordeling indenfor ungdomsuddannelser varierer ligeledes. I Danmark er det staten, som har ansvaret for erhvervsskolerne, mens det i Sverige håndteres på kommunalt niveau. Det forhold, at ansvaret ligger på forskellige myndighedsniveauer kan gøre det lidt kompliceret at fi nde den rette partner. I forbindelse med den kommende strukturreform i Danmark overgår gymnasierne til staten som følge af amternes nedlæggelse. Nedenfor beskrives i forenklet form en række forskelle mellem danske og svenske gymnasier og erhvervsskoler. Gymnasier 3 Danmark Dækker relativt smalt ca. 65 % af alle unge (inkl. HF, HHX og HTX) Central regelstyring Dannelsestraditionel orientering: o faste pensumkrav o langsigtet planlægning o eksamener tillægges stor vægt o ringere mulighed for regional/lokal tilpasning end i Sverige pga. centraliseret regelstyring Sverige Dækker bredt omfatter ca. 95 % af alle unge Decentral regelstyring Angelsaksisk orientering: o løsere pensumbestemmelser o formidling prioriteres o større mulighed for regionale/lokale fagtilbud o noget lavere vægt på eksamener end i Danmark i stedet tjener elever løbende point Erhvervsuddannelse 4 Danmark Starter med en skoleperiode på fx teknisk skole, herefter skiftevis i praktik og i skole Afsluttes efter 3-5 år Efter uddannelse udstedes svendebrev Sverige Undervisningen foregår typisk i gymnasiet (3 år) Praktikpladser er ikke udbredt Efter uddannelse modtager man ikke svendebrev, men oplæres ved praktisk arbejde Erhvervsuddannelse i Danmark og Sverige 5 I Danmark blev de tidligere EFG- og lærlingeuddannelser samt de grundlæggende teknikeruddannelser i 1991 slået sammen under navnet erhvervsuddannelser (EUD). Denne form for vekseluddannelse fi ndes stort set kun i Danmark og - tilnærmelsesvis - i Tyskland. Den teoretiske del af uddannelsen foregår enten på en handelsskole, en teknisk skole eller et AMU-center. En erhvervsuddannelse er en mellemlang uddannelse på 3-4 år, som typisk består af et grundforløb og et hovedforløb. Uddannelserne kan evt. være tilrettelagt, så man kan tage dem trin for trin, og altså holde pause fra uddannelsen uden at skulle begynde forfra. Form på uddannelsen I Sverige svarer nogle linier ( programmer ) i gymnasieskolen til de danske erhvervsuddannelser. Den svenske gymnasieskole har 17 nationale linjer, indenfor hvilke den enkelte elev kan vælge forskellige specialiseringer i form af retninger og valgfag. Heraf er 12 linier erhvervsforberedende. Alle linier er 3-årige og bygget op omkring en række 3 Kilde: Workshopreferater samt indlæg af rektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium Helsingborgkonferencen Kilde: Workshopreferater samt indlæg af Göran Josefsson, Skåne Hantverk og yrkescenter Helsingborgkonferencen Afsnittet bygger delvis på Kreativt center for erhvervsuddannelse i Øresundsregionen, Københavns Kommune

7 kernefag, som er obligatoriske, disses omfang varierer dog alt efter den valgte linie. Herudover består linierne af karakterfag. Foruden de nationale linier er der specialudformede linier, som er sammensat på tværs af de nationale linier og tilgodeser regionale eller lokale behov. Endelig er der individuelle linier, der enten fungerer som forberedende til nationale eller specialudformede linier eller er en individuel 3-4 årig tilpasning af nationale linier. For de erhvervsforberedende linier gælder, at i mindst 15 uger af de 3 år skal undervisningen forlægges til en arbejdsplads. De erhvervsforberedende linier betragtes som en basisuddannelse, mens færdiguddannelsen sker efter gymnasieskolen ude i arbejdslivet, hvor virksomheden betaler en lavere startløn. Indhold af uddannelserne I Danmark er erhvervsuddannelser opdelt på 7 hovedområder: Bygge og anlæg (Anlæg, byggeri, installation og træfamilien), Teknologi og kommunikation (strøm og proces, kreative medieuddannelser og teknisk grafi sk), håndværk og teknik (teknikfamilien, træ- og plastfamilien og designfamilien), Fra jord til bord (Køkken, hotel og levnedsmiddel og jordbrug), Mekanik, transport og logistik (mekanik, transport og logistik), Service (stil og design, teknik, sundhed og service) og Handelsskolernes grundforløb (handel, kontor og fi nans). I Sverige omfatter uddannelsen 12 erhvervsforberedende linier: Børn og Fritidslinien (Fritid og pædagogisk og social virksomhed), Byggelinien (maler, husbyg, anlæg, blikkenslager), El-linien (automation, el-teknik, datateknik, elektronik), Energilinien (VVS, køletekniker, driftsteknik), Æstetiske linie (billede og formgivning, dans, musik, teater), transportmekaniker (transport og mekaniker), Handels- og administrationslinien, Håndværkslinien (frisør, tekstil og design, træ, kunsthåndværk), Hotel og restaurationslinien, Levnedsmiddel-linien (bager, slagter), Medielinien, Naturbrugslinien og Omsorgslinien. Adgangskrav Som hovedregel er der fri adgang til erhvervsuddannelserne for alle, der har gået ni år i skole i Danmark. Der er dog adgangsbegrænsning på nogle uddannelser, hvor elever begynder deres uddannelse med at gå i skole. Det gælder fx for mediegrafi ker- og frisøruddannelsen. Er man fyldt 25 år, kan man få forkortet praktiktiden og skoletiden, hvis man har praktisk erfaring eller en anden uddannelse, fx en arbejdsmarkedsuddannelse Man kan i Sverige søge ind senest det år man fylder 19 og må ikke tidligere have afsluttet en gymnasieuddannelse. Herudover optages eleverne generelt på deres karakterer fra 9. klasse i grundskolen. 6 Erhvervsskolernes ledelse. 7,8 De danske godkendte erhvervsskoler er selvejende institutioner, der ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra amtsrådet, kommunalbestyrelsen, arbejdsgiver- og arbejdstagerside samt tilforordnede repræsentanter, lærere og elever. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen, mens den daglige ledelse varetages af en direktør eller forstander. I Sverige er gymnasieskolerne et kommunalt anliggende og hører under kommunernes skoleforvaltninger Listen af forskelle på de to uddannelsessystemer er relativt lang. De konkrete eksempler på samarbejde viser dog, 6 På konferencen Kunskap och Kvalitet i Malmø fremgik, at svenskerne mangler et forberedende år til gymnasiet modsvarende den danske efterskole, og at det måske kunne afhjælpe det store frafald på erhvervsuddannelserne i Sverige. 7 Dit Gymnasieval 2004/2005, Malmø Stad og 8 Undervisningsministeriets hjemmeside samt Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. 7

8 at det er muligt at etablere samarbejder på tværs af sundet på trods af eller måske netop i kraft af - forskellene. Forskellene giver nemlig også i høj grad inspiration og incitamenter for at søge kontakt over Sundet. I forbindelse med den danske gymnasiereform, som betoner projektorienteret og tværfaglig undervisning, løsnes pensumkravene. I Sverige er påbegyndt en omfattende fornyelse af gymnasieskolen med start fra Staten satser meget på erhvervsuddannelserne, bl.a. lærlingeuddannelser. Der er tegn til, at de to systemer gradvis nærmer sig hinanden. När det gäller utbildningsstrukturen mellan länderna så förefaller den danska sidan vara öppnare till varianter inom de ordinarie utbildningarna samt till intagningsmöjligheter om man vill skifta och komplettera eller studera på andra orter än hemkommunen. I Sverige utgör de interkommunala ersättningarna ett hinder för en konkurrensutsatt utbildnings-verksamhet. Även om utbildningarna till sitt skrivna innehåll är likvärdiga kan det fi nnas andra parametrar som gör att en elev istället önskar gå i en annan kommun än hemkommunen. Detta möter svårigheter i Sverige medan det på den danska sidan inte utgör något hinder. En sådan konkurrensutsättning skulle säkerligen gynna utbytet mellan danska och svenska utbildningsplatser under delar av utbildningstiden. Det kräver dock vissa insatser för att kurserna kan jämställas utifrån den gemensamma arbetsmarknadens behov, eftersom de idag inte direkt utbytbara. På den danska sidan fi nns i högre grad vattentäta skott mellan olika yrkesgrupper inom samma bransch än på den svenska sidan. Här kan nämnas hotell och restaurang och bygg och anläggning. Den som genomfört en svenska yrkesutbildning är som tidigare nämnts mer av en generalist. Han eller hon är beredd att verka inom fl era olika områden medan den hantverkaren är mer specialiserad. Denna skillnad i kompetens kan vi lära oss och dra nytta av i hela Öresundregionen Regler og konventioner Nedenfor sammenfattes nogle af de lovgivningsmæssige rammer med relevans for uddannelsesområdet på tværs af landegrænsen, herunder EU-regler, nordiske konventioner o.a. De sigter især på at skabe transparens og fælles regler indenfor anerkendelse af uddannelser, overførsel af merit og lign EU-initiativer For at øge arbejdskraftens frie bevægelighed inden for de såkaldte lovregulerede erhverv har EU-landene i fællesskab besluttet, at en EU-borger er kvalifi ceret til at udøve et erhverv i et andet EU-land, hvis man er kvalifi ceret til at udøve erhvervet i sit hjemland. Der er dog begrænsninger indenfor visse erhverv, hvor man skal afl ægge en prøve eller ansøge om godkendelse. Det gælder specielt indenfor sundhedsområdet og også for fx danske arkitekter, idet denne uddannelse ikke er lovreguleret i Danmark. I et øresundsperspektiv er det vigtigt, at en lovreguleret uddannelse som gennemføres i Danmark, kan benyttes i Sverige og vice versa. De vigtigste EU-rammer fi ndes i Lissabon-konventionen (1997) og Bologna-erklæringen (1999). Lissabon-konventionen omhandler bl.a. gensidig anerkendelse af adgangsgivende eksaminer, studieperioder og eksamensbeviser inden for videregående uddannelse. Konventionen har to primære budskaber 9 Fra slutrapport Analyse af erhvervsuddannelsesstrukturen i Øresundsregionen, 2001, Interreg IIA-projekt v/ Niels Brock International og Skånes Hantverk & Yrkescenter 10 Afsnittet bygger på information fra Cirius Danmark Nordisk Ministerråd og Undervisningsministeriet 8

9 1) Enhver ansøger skal have passende adgang til at få foretaget en vurdering af sin udenlandske uddannelse. 2) En udenlandsk uddannelse skal anerkendes, medmindre der kan påvises væsentlige forskelle i uddannelsernes længde, faglige indhold m.v. Bologna-erklæringen er underskrevet af 29 europæiske undervisningsministre og omhandler etablering af et fælles europæisk område for højere uddannelse. Erklæringen indeholder bl.a. anbefalinger vedrørende gradsstrukturen, større gennemsigtighed i uddannelserne, anvendelse af meritsystemer som ECTS (European Credit Transfer and Accumulation System) og DS (Diploma Supplement) til fremme af gensidig anerkendelse, samarbejde om kvalitetssikring og styrkelse af den europæiske dimension i uddannelserne Et synligt bevis på EU s arbejde med uddannelser er beslutningen om at indføre Europass. Med Europass får borgerne i EU mulighed for at dokumentere og beskrive alle deres kompetencer indenfor en fælles standard. Den bliver samtidig brugervenlig, idet hele materialet vil være web-baseret. Initiativet skal styrke gennemsigtighed i uddannelserne og derved fremme arbejdskraftens mobilitet. EuroPass omfatter fem dokumenter eller beviser, og kan på sigt udvides. De fem beviser eller dokumenter er Europæisk CV, Certifi cate Supplement, Diploma Supplement, Mobility og Sprog-portfolio. De kan bruges samlet eller enkeltvis. De beskriver forskellige sider af en persons uddannelse, praktikophold, arbejdserfaring, sproglig og kulturel kompetence samt uformel og personlig kompetence. Fordelen for den enkelte EU-borger er sammenfattende, at EuroPass omfatter alle relevante uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifi kationer og kompetencer i et samlet omslag, som bliver anvendt og er kendt i alle EU-landene Nordiske konventioner De nordiske undervisningsministre vedtog i juni 2004 den såkaldte Reykjavik-deklaration, der skal uddybe samarbejdet om gensidig anerkendelse inden for videregående ende uddannelser i Norden. Deklarationen bygger videre på Lissabon-konventionen, som alle de nordiske lande har ratifi ceret. Målsætningerne er bl.a., at de nordiske landes videregående uddannelser opnår fuldstændig gensidig anerkendelse, og at der skabes større nordisk enighed om vurdering og anerkendelse af uddannelseskvalifi kationer og kompetencer fra alle lande. Opfølgning på denne aftale vil ske ved jævnlig afrapportering, første gang i 2005 Samtidigt med Reykjavik-deklarationen vedtog de nordiske undervisningsministre en ny nordisk gymnasieaftale. Den giver mulighed for, at nordiske gymnasieelever kan tage et år af deres gymnasieuddannelse på et andet nordisk gymnasium. Den hidtidige gymnasieaftale anerkendte ikke erhvervsrelaterede uddannelser på gymnasieniveau. Den nye aftale indeholder anerkendelse af erhvervsuddannelser, og Nordisk Ministerråd er i færd med at udvikle en ny informationsstrategi for gymnasieaftalen med henblik på at udbrede kendskabet til denne Overenskomst om adgang til videregående uddannelse, en anden nordisk konvention, fra Denne overenskomst har til hensigt at øge nordiske studerendes muligheder for at uddanne sig og afl ægge eksaminer ved de øvrige nordiske landes uddannelsesinstitutioner. Samtidig har den til hensigt at etablere gensidig anerkendelse af eksaminer, deleksaminer og andre præstationsbeskrivelser. Københavner-processen er et omfattende EU-initiativ mellem bl.a. 15 EU-lande samt Norge og Island, der skal styrke det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelserne. Processen skal øge bevægelighed, viden om hinandens uddannelser, tværnational merit og anerkendelse samt samarbejde om kvalitetssikring. Københavnerprocessen udspringer af EU` s overordnede målsætning om, at Europa i år 2010 skal være den mest 9

10 dynamiske og konkurrencestærke videnbaserede økonomi i verden. Processen blev lanceret med Københavnererklæringen fra november 2002, i forlængelse af Lissabon-erklæringen. Her forpligtede undervisningsministre fra 31 europæiske lande sig til et forstærket samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet Erklæringen indeholder fi re hoved-prioriteter: Den europæiske dimension Transparens Anerkendelse af kvalifi kationer og kompetencer Kvalitetssikring Nordisk Ministerråd har som led i at forankre Københavnerprocessen i Norden bedt en nordisk arbejdsgruppe om at kortlægge, hvordan anerkendelse af erhvervskompetencer fungerer mellem de nordiske lande. Arbejdsgruppen har vurderet, at anerkendelse af erhvervskompetencer i praksis fungerer relativt godt men peger på en række muligheder for at effektivisere yderligere 11, Udvikle praksis for anerkendelse af nordiske kvalifi kationer gennem erfaringsudveksling Information om muligheder for at studere og arbejde i andre nordiske lande formidles via NRP ernes hjemmesider (National Reference Points of vocational and educational training) Støtte til netværk mellem NRP erne Støtte til nordiske konkurrencer mellem unge Støtte til seminar om kvalitetssikring i erhvervsuddannelsen Projekt om erfaringsudveksling mellem EU, Norden, Baltikum om anerkendelse af kompetencer Nordisk Ministerråds særlige repræsentant Poul Schlüter har peget på, at gensidig anerkendelse af kompetencer er en nøglefaktorer til fremme af fri bevægelighed 12. Nordisk Ministerråd har besluttet at støtte ovennævnte anbefalinger, og har nedsat en arbejdsgruppe for erhvervsuddannelser for Gruppen skal følge op på Rapporten Erkännande av yrkeskompetens i Norden. Målsætningen er at styrke erfaringsudvekslingen mellem de nordiske lande og det øvrige Europa som led i udviklingen af Københavnerprocessen. Arbejdet fokuserer på anerkendelse af erhvervskompetencer og udvikling af meritoverførselssystemet. Herudover arbejdes med, hvorledes den nordiske model for gensidig anerkendelse kan formidles til andre regioner Strukturreformen i Danmark Strukturreformen i Danmark betyder, at en række uddannelsesinstitutioner fl yttes til staten, som følge af at amterne nedlægges. Det gælder for det almene gymnasium og HF (Højere Forberedelseseksamen), Voksenuddannelsescentre (VUC), sygeplejerske- og radiografuddannelsen samt Social- og sundhedsuddannelserne. Flytning af det almene gymnasium og HF er sket med ikrafttrædelsen af gymnasiereformen fra skoleåret 2005/2006. Det almene gymnasium og HF skal efter en overgangsperiode overgå til selveje og fi nansieres efter det såkaldte taxameterprincip under tilsyn af staten. Det gælder også Voksenuddannelsescentrene (VUC). Folkeskoleområdet er fortsat primærkommunalt ansvar Gymnasiereformer i Danmark og Sverige Med et bredt forlig blev en ny gymnasiereform vedtaget i Danmark i maj 2003, som udmøntes med virkning fra og med skoleåret 2005/2006. Den samlede reform omfatter de fi re gymnasiale uddannelser - det almene gymnasium, 11 Erkännande av yrkeskompetens i Norden, 2004, Rapport til Nordiska Ministerrådet, Regeringskansliet, Utbildningsdepartementet. 12 Poul Schlüters redegørelser til de nordiske samarbejdsministre, , Nordisk Ministerråd 13 Undervisningsministeriet, 10

11 højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og højere forberedelseseksamen (hf). Reformen skal tjene tre overordnede mål 13 : Uddannelsernes studieforberedende funktion skal styrkes. Derfor skal lægges større vægt på fagligheden i uddannelserne og på studenternes reelle studiekompetence, dvs. deres muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse. De forskellige uddannelsers almendannende funktion skal opdateres og udbygges. Derfor skal foretages en indholdsmæssig fornyelse af fagene, der skal stilles krav om øget samspil mellem fagene, og naturvidenskabelige dimensioner skal have mere markant plads i det almene gymnasium og HF. De fi re uddannelser skal fortsat have hver sin klare profi l, der understreges gennem formåls-bestemmelser, fagrække og indhold. Uddannelserne skal tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser og vil udgøre valgmuligheder, der bidrager til at motivere, engagere og aktivere de unge og dermed styrke deres faglige udbytte. Fleksibiliteten mellem de enkelte uddannelser skal øges. Derfor skal de 3-årige uddannelser opbygges med fælles struktur, og der skal være frie valgfag på tværs af alle fi re uddannelser. Som tidligere nævnt er en gymnasiereform også undervejs i Sverige. 4.3 Finansieringsmuligheder Interreg IIIA Øresundsregionen Interreg IIIA Øresundsregionen er et EU-støttet program, som bl.a. har til formål at fremme integrationen i grænseregionen. EU-støtten til et projekt skal modsvares af en offentlig medfi nansiering i tilsvarende størrelsesorden. En af Interreg IIIA-programmets fem foranstaltninger er rettet mod Grænseregional uddannelse og kompetenceudvikling. Herunder ydes støtte til undervisnings- og arbejdsmarkedsinitiativer, fx: Opbygning og udvikling af strukturelt samarbejde mellem universiteter og højere uddannelsesinstitutioner Analyser og sammenligningsstudier mellem undervisningssystemer på forskellige niveauer i de to lande Samarbejde omkring ressourceudnyttelse og fælles kompetenceudvikling indenfor skole- og uddannelsesområdet, med formål at øge Øresundsdimensionen i skoleundervisning Udvikling af Øresundsorienterede læremidler og andre uddannelsesfaciliteter indenfor gymnasieområdet Opbygning og udvikling af strukturelt samarbejde mellem arbejdsmarkedsmyndigheder, arbejdsmarkeds parter, uddannelsesinstitutioner samt øvrige offentlige og private aktører Udarbejdelse og udvikling af arbejdsmarkedsanalyser, forskellige arbejdsmarkedsundersøgelser og andre arbejdsmarkedsorienterede tjenester Der er på Interreg programmets hjemmeside fl ere eksempler på uddannelsessamarbejder, som har modtaget støtte under foranstaltningen 14 Under programmets foranstaltning for Udvikling og forbedring af administrative og fysiske strukturer er det muligt at søge støtte til en mindre projektfacilitet de såkaldte innovationsprojekter. Innovationsprojekterne har oftest 2 partnere og budgettet må maksimalt være SEK, hvoraf kan ansøges om maksimalt 50% fra Interreg

12 programmet. Desuden må projekterne maksimalt have en løbetid på 6 måneder. I forbindelse med Interreg projekter skal man være opmærksom på, at kun transportudgifter for de personer, som er tilknyttet projektadministrationen, er støtteberettiget. Desuden skal man være opmærksom på, at Interreg programmet kan støtte planlægning af uddannelsesforløb, men gennemførelse af uddannelsesforløb kan som udgangspunkt ikke støttes. I begrænset omfang kan pilotaktiviteter knyttet til gennemførelse dog støttes. Et nyt Interreg-program for perioden efter 2007 er under forberedelse Öresundskomiteens pulje til Folkelig Forankring Öresundskomiteens pulje til Folkelig Forankring 15 uddeler midler til mindre projekter, med støttebeløb op til DKK. For 2005 var puljens samlede budget på DKK , heraf DKK doneret af Øresundsbrokonsortiet. Hovedkriteriet for støtte er, at projektet fremmer den folkelige forankring i Øresundsregionen. En stor andel af de projekter der gives støtte til, har karakter af uddannelsessamarbejder. Målgruppen er primært børn og unge på år, men alle aldersgrupper kan søge om midler fra puljen Fonden for dansk-svensk samarbejde Fonden har til formål at bidrage til øget forståelse mellem Danmark og Sverige på kulturelle og andre områder ved støtte til bl.a. studieophold i Danmark og Sverige for svenske og danske statsborgere. Dispositionsbeløbet er ca. 1 mio. DKK pr. år, og der bevilges årligt ca. 150 tilskud af varierende størrelse. P.t. bevilges til gruppestudierejser og lignende normalt 250 DKK per deltager (skoleelev) og 500 DKK (voksen). Til egentlige studier i nabolandet Sverige eller Danmark bevilges DKK pr. studieår Nordplus junior Nordplus Junior-programmet er et program til fremme af kundskab og forståelse af andre nordiske kulturer, sprog og livsvilkår. Samtidig skal det styrke den nordiske dimension i uddannelserne samt fremme mobiliteten og netværksdannelsen mellem nordiske elever. Nordplus Junior retter sig mod elever i grundskole, gymnasie- og erhvervsuddannelser og deres lærere. Skoler, der kan søge om midler fra Nordplus Junior programmet, er folkeskoler, privatskoler, ungdomsskoler (heltidsundervisning), efterskoler, kostskoler, specialskoler, gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler. Der gives tilskud til tre typer af aktiviteter: Elevudveksling af klasser, hold eller grupper Rejselærerordningen, dvs når en lærer underviser i et andet nordisk land Praktik for elever på erhvervsuddannelserne i en virksomhed Erasmus Formålet med EU-programmet Erasmus er at styrke den europæiske dimension i de videregående uddannelser, at øge de studerendes og lærernes mobilitet og at styrke samarbejdet mellem de videregående uddannelsesinstitution er 17. Erasmus omfatter tilskud til samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, bl.a. til organisering af mobilitet, fælles udvikling af læseplaner og undervisningsmoduler, samt aktiviteter i forbindelse med det europæiske Nordisk Ministerråd, 17 Cirius Danmark, 12

13 meritoverførselssystem, ECTS. Desuden gives mobilitetsstipendier til studerende og lærere og tilskud til at etablere tematiske netværk. Af andre ordninger kan nævnes Leonardo-programmet PIU-ordningen PIU-ordningen er et dansk mobilitetsprogram for elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser 18. PIU står for praktik i udlandet, og ordningen garanterer at praktikopholdet bliver godkendt som en del af den danske uddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven (eller den danske arbejdsgiver). Man kan enten tage på praktik direkte fra skolen, eller man kan blive udstationeret gennem sin danske arbejdsgiver. 5 Grænsehindringer og mulige løsninger Undervejs i arbejdet har vi blandt aktørerne indsamlet eksempler på barrierer og andre problemer man er stødt på undervejs, men også forslag og ideer til mulige løsninger og initiativer. Nedenfor angives en række af sådanne eksempler. 5.1 Strukturer Forskellene i de danske og svenske uddannelsessystemer kan opleves som en strukturel barriere. Forskelle i systemer, regler og andre strukturelle forhold kan virke hæmmende på interessen og viljen til at forsøge samarbejde på tværs af sundet. Samtidig kan netop disse forskelle være en inspiration til samarbejde, ud fra tanken om at lære af hinandens metoder m.v. Det er et åbent spørgsmål, hvordan de igangværende reformer (den danske kommunalreform og gymnasiereformerne) vil påvirke mulighederne for samarbejde på tværs af Sundet. 5.2 Finansiering Barrierer Udgifter til transport det er dyrt at passere Øresund Behov for rabatordning mellem DSB og Skånetrafi kken Begrænsede muligheder for at søge midler til at dække de ekstra omkostninger, som er forbundet med at samarbejde på tværs af sundet Forsikring ved praktikophold. Den nationale forsikring gælder ikke ved praktikophold i udlandet, hvilket kan give problemer for dem, som har fundet deres praktikplads på den anden side af Sundet. I Danmark er eleverne fx ikke forsikret via deres danske uddannelsesinstitution, hvilket giver problemer ved et praktikophold i Sverige. Mulige løsninger og initiativer Bedre muligheder for at søge støtte til transport over sundet Bedre rabatordninger, fx mellem DSB og Skånetrafi ken Justering af støtteordningerne, så også elevers rejseudgifter og gennemførelse af uddannelsesprojekter er støtteberettigede, og så fx elevernes tid kan indgå som medfi nansiering Forsikringsmulighed ved praktikophold. Bedre oplysning til uddannelsesinstitutionerne om eksisterende muligheder for fi nansiering. 18 Cirius Danmark, 13

14 5.3 Kultur og sprog Barrierer Sproget nævnes som en af de største barrierer. Eleverne ender i nogle tilfælde med at tale engelsk sammen i stedet for dansk/svensk. På den anden side er netop sproget en af Øresundsregionens største styrker, da det er muligt for svenskere og danskere at forstå hinanden. Sprogbarrieren er væsentlig større i fx en tysk/fransk grænseregion. Forskelle i samarbejds- og arbejdskultur, og manglende kendskab til disse forhold på den anden side Sundet Mulige løsninger og initiativer Erfaringsudveksling og netværksdannelser omkring fagspecifi kke områder som f.eks. læsevanskeligheder, elevdemokrati, skoleadministration, integration af elever med anden etnisk baggrund Udvikling af kurser som styrker grænseregionale kompetencer (nabokompetencer) som sprog, kultur, arbejdsmarkedskendskab mv. i forbindelse med f.eks. de håndværksmæssige uddannelser eller som et valgfag i gymnasiet Udnævnelse af en Øresundsambassadør på de enkelte uddannelsesinstitutioner i regionen, således at man sikrer en lokal forankring. To-sproglige undervisningsinstitutioner (skoler, gymnasier mv.) 6 Informationsbehov Information er en vigtig faktor, når det gælder at fremme uddannelsessamarbejdet i Øresundsregionen. Der er mange forskellige informationskilder, herunder ØresundDirekt, Øresundsuniversitetets Øresund StudyGateway m.v. Men er det nuværende udbud af information tilstrækkeligt og har den fornødne målgruppefokus? Der er mange målgrupper for information om uddannelsessamarbejde, fx: Politikere og embedsmænd/forvaltninger Undervisere, forskere og beslutningstagere i uddannelsesinstitutionerne Studerende/elever nuværende og potentielle Deltagerne på Helsingborg-konferencen gav udtryk for, at de især manglede information om rammevilkårene, herunder de generelle regler for undervisning i nabolandet. Her efterspurgtes også viden om de erfaringer, gode som dårlige, andre havde gjort sig ved samarbejder på tværs af Sundet og at disse erfaringer formidles målrettet til uddannelsesinstitutionerne. Det kan skabe kontakter og netværk mellem institutionerne både lokalt og på tværs af Sundet. Blandt studerende/elever synes der at være begrænset viden om uddannelsesmulighederne på den anden side. Der skal være et udbud, før der kan komme en efterspørgsel. Men bedre information kan i sig selv stimulere efterspørgslen. Omkring fi nansieringsmulighederne anfører fl ere, at det er tids- og ressourcekrævende at ansøge om støttemidler. Spørgsmålet er om der også generelt mangler information om, hvor og hvordan der kan søges om støtte? Hvordan er informationsbehovet på uddannelsesinstitutionerne? Blandt forvaltningernes medarbejdere og beslutningstagerne? Det ved vi for lidt om! 14

15 6 Anbefalinger til det videre arbejde Med udgangspunkt i debatten fra de to konferencer og efterfølgende rundbordssamtaler med de direkte involverede aktører har vi nedenfor sammenfattet en række ideer og forslag til initiativer, som kan fremme samarbejdet om uddannelse over Øresund. Disse skal opfattes som eksempler, der kan skabe debat og være til inspiration. En mere uddybende oversigt fi ndes i bilagsafsnittet. Samarbejde og erfaringsudveksling Arbejdsmarkedets parter kan være med til at sikre, at erhvervsuddannelserne løbende tilrettes erhvervslivets behov. En tæt dialog mellem arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne og beslutningstagerne er vigtig for at fremtidssikre erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedet. Der er inspiration at hente på tværs af Sundet hvad angår formen for dette samarbejde, og både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer kan spille en vigtig rolle i formidling af erfaringer på tværs af Sundet Erfaringsudveksling og netværksdannelser omkring fagspecifi kke områder som fx læsevanskeligheder, elevdemokrati, skoleadministration, integration af elever med anden etnisk baggrund m.v. Faste netværksmøder mellem Øresundsregionens skoleledere kan fremme kontinuitet i det fælles planlægningsarbejde Eksport af best practice indenfor uddannelsessektoren Udnævnelse af en Øresunds-ambassadør på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som kan fremme lokal forankring Kompetenceudvikling og fælles uddannelser Uddannelse af specifi kke Øresundsvejledere Fx Københavns kommune og Malmø Stad kan indgå en formaliseret udvekslingsaftale af vejledere, evt. samlet i et fælles kompetencecenter for studie og erhvervsvejledning Udvikling af kompetenceudviklingskurser for undervisere om hinandens uddannelsessystemer mv. gerne i samarbejde med seminarer og lärerhögskolar. Udvikling af kurser, som styrker grænseregionale kompetencer (nabokompetencer) som sprog, kultur, arbejdsmarkedskendskab mv. i forbindelse med fx de håndværksmæssige uddannelser Kombinere det bedste fra hinandens uddannelser i et fælles uddannelseskoncept (pilotprojekt): Danske erhvervsuddannelser er fx stærke i det praktiske, de svenske i det teoretiske Information Der er behov for større gennemsigtighed i Øresundsregionen om udbuddet for erhvervsuddannelser. Det samme gælder udveksling af erfaringer omkring uddannelsessamarbejder. Det er foreslået fra fl ere sider, at der udvikles en internetportal for uddannelser og projekter (evt. en projektbørs) på tværs af Sundet 19. En mere systematisk og gennemsigtig validering af hinandens uddannelser Større gennemsigtighed af uddannelsesstøtten CSN og SU Finansiering En tydeliggørelse og forenkling af støtteordningernes regler for medfi nansiering. Bedre muligheder for at søge støtte til transport over sundet Bedre rabatordninger mellem DSB og Skånetrafi kken Mulighed for målretning af støtte til mindre skoleprojekter. Paraply-samarbejder skolerne imellem. Udvikling af et Øresund Plus program. 19 Se mere herom i rapportens indledende afsnit 15

16 Regler og forvaltning At der fi ndes en løsning på forsikringsproblemet At der arbejdes for en højere grad af lokalpolitisk forankring Den nationale uddannelseslovgivning tager ikke speciel hensyn til Øresundsregionen. Denne barriere kan dog være en mental barriere. Reglerne opfattes måske mere restriktive, end de i virkeligheden er Øresunds Ungdoms Forum, som er et dialog-initiativ mellem en række politiske partiers ungdomsorganisationer i Øresundsregionen, peger på en række muligheder for at forbedre vilkårene omkring erhvervsuddannelser: Det skal væ re lettere at tage en erhvervsuddannelse på den anden side af Øresund. Midlerne til den danske ordning Praktik i udlandet skal derfor øges, og den svenske regering anbefales at indfø re en lignende ordning. Kø benhavner-processen omkring et bedre europæiske samarbejde indenfor erhvervsuddannelser skal accelereres. Indtil Kø benhavner-processen er i gang opfordres de danske og svenske regeringer til at lave særordninger Øresunds Ungdoms Forum 2005, og 16

17 Bilag: Konferenceprogrammer og ideer fra debatten Program for Helsingborg-konferencen april 2004 Dagens moderator: Direktör Sten Nordqvist, HH-samarbetet Kl Velkomst v. Torben Aaberg, Souschef Øresundskomiteen Kl Udviklingstendenser inden for ungdomsuddannelserne v/ Gunnar Genfors, Udviklingsleder, Helsingborg Bildningsförvaltning Kl Rammebetingelser for samarbejde Forskelle mellem danske og svenske gymnasieskoler V/ rektor Carl P Knudsen, Helsingør gymnasium og rektor Leif Andersson, Olympiaskolen Helsingborg Forskelle mellem danske og svenske erhvervsskoler v/ Gøran Josefsson, Verksamhetschef, Skåne Hantverk og Yrkescenter Kl Pause Kl Oplæg omkring muligheder og fordele ved at samarbejde over sundet, De gode eksempler: Sproget forbinder, V/ Grethe Lindhe, projektleder Øresundstid, V/ Staffan Björnberg, Tycho Braheskolan, Jan Horn Petersen og Stig Püschl v. Espergærde Gymnasium Kl Gennemgang af forskellige fi nansieringsmuligheder INTERREG IIIA v/ Eric Van Leenen, Øresundssekretariatet Nordplus junior mv v/martin Winther, Cirius Kl. 15: Kaffepause Kl Workshops omkring temaer: Naturvidenskab Integration Skoleledelse Demokrati elevdemokrati Kompetenceudvikling Praktik samarbejder Sprog 17

18 Stikord fra debatten på workshops, Helsingborg-konferencen Workshop Demokrati Nedanstående två förslag på demokratiseringsarbete kräver inte mycket mer än tid, engagemang och en god organisationsförmåga. Det går att fi nansiera rollspelen genom att t.ex. söka bidrag från EU och Nordiska Rådet Elevdemokrati: Hur fungerar elevrådsarbete på olika skolor Inledande träff för lärare från skolorna Frederikssund gymnasium, Helsingør gymnasium, Olympiaskolan och Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF för genomgång av demokratitänkandet på skolorna och planering av träff 2 och eventuellt fortsatt arbete/uppföljning. Träff med elevrepresentanter och lärare från de olika skolorna för att de ska få inspiration i sitt demokratiseringsarbete på skolorna. Svårigheter: Att få med alla elever på olika prestationsnivåer att engagera sig i demokratiarbetet. At gå från teori till praktik. Över landgränsen arrangeras rollspel och simulationer som syftar till att träna eleverna i den demokratiska processen och låter eleverna vara aktiva deltagare istället för passiva åhörare. Genom blandade grupper stärks integrationen och kontakter knyts. Exempel på arenor: EU, FN, Öresundsregionen. Exempel på ämnen: Demokrati, Hälsofrågor, Miljö/närmiljö Workshop kompetenceudvikling (1) I den kommande perioden kommer den danska gymnasieskolan att förändras i riktning mot den svenska. Det kommer att ställa nya krav på lärarrollen, i det förändringsarbetet kan ett utbyte med svenska skolor var givande. De danska erhversskolorna saknar kunskap om det svenska skolsystemet och kontakter med svenska skolor önskar därför att ett nätverk bildas för resurspersoner som har till uppgift att skapa/förmedla kontakter mellan skolorna i Öresundsregionen. (Västsjällands Amt) Vad betyder Öresundsperspektiv? En framgångsfaktor för samarbetsprojekt är att engagemang uppstår bland de som ska genomföra projektet, ett hinder är då att projektmedelsreglering är så detaljrik. Parter som befi nner sig i periferin i Öresundsregionen har större transportkostnader än de som ligger nära varandra, detta bör uppmärksammas och stöttas. Bristande interkulturell förståelse och förväntningar kan utgöra hinder för integrationen. Språket är en barriär, men också en tillgång. Nabospråkskompetens bör uppmärksammas mera. ( dvs. förmågan att förstå det andra språket utan att behärska det) Barriärer: Språk, transportavgifter, fördomar, byråkrati, olika skolstrukturer, olika lärarvillkor Projektförslag: Den nya lärarrollen i Danmark, Nabospråkskompetens, Nätverk för resurspersoner, Idrottsgymnasium i Slagelse och Lund, Interkulturell förståelse (Kortfi lmsfestival, Teaterprojekt), Yrkescertifi kat för Öresundsregionen 18

19 Workshop Kompetenceudvikling (2) Følgende projektforslag blev lagt frem: 1. Nabosprog sprog og interkulturel forståelse. Sprog og kulturelle fordomme er barrierer for samarbejde. Fra Frederiksberg Gymnasium blev det derfor foreslået at man (gerne i samarbejde med Nordsprog) satte fokus på de sproglige kompetencer. Det kan på elevniveau ske i form af samarbejde om fi lm- eller teaterprojekter (fi lmproduktion, fi lmfestival, teaterproduktion og festival). Forslag om at satse på efteruddannelse af lærerne i sprogkompetencer det kunne ske i form af et seminar, et internetbaseret testsystem og man kunne evt. i samarbejde med et af universiteterne udarbejde et Øresundscertifi cat, som kunne anvendes i forbindelse med jobsøgning i regionen. Svensk/dansk undervisningen er næsten ikke-eksisterende. Man kunne derfor også henvende sig til undervisnin gsministerierne angående dette spørgsmål. Finansiering ville kunne fi ndes i Nordisk Ministerråds sprogprogram eller Interreg./ Innovationsmidlerne 2. Idræ tsgymnasium i Øresundsregionen. Slagelse Gymnasium samarbejder med et gymnasium i Lund (innovationsprojekt) om udviklingen af et idrætsgymnasium, hvor man benytter hinandens stærke sider (bl.a.ishockey og håndbold). 3. Erhvervsskolesamarbejde På workshoppen blev der udtrykt ønske fra svensk side om et samarbejde om automekanikeruddannelsen. Det blev ligeledes foreslået, at man kunne samarbejde om et projekt, hvor man satte fokus på traditionelle håndværk, som var karakteristiske for forskellige geografi ske områder, og som derfor kunne være identitetsskabende. 4. Job-swop for internationale medarbejdere. Forslag om job-swop ordninger for administrative medarbejdere på tværs af sundet i dette tilfælde fra uddannels esforvaltningerne - for at de kunne blive bedre informeret om den måde uddannelsessystemerne fungerer på i hhv Danmark og Sverige og dermed kunne blive bedre rådgivere i forhold til etablering af samarbejdsprojekter. Barrierer: Sprog, interkulturelle barrierer/fordomme, transportudgifter Workshop om Integration Handelsskolen i Ballerup og Kathedralskolan i Lund havde allerede talt sammen om at udveksle læreplaner. Der kom et forslag på bordet om at lave et projekt der kunne samordne certificeringer, fx. svejsekurser. Ordrup Gymnasium havde et ønske om at lave et samarbejde med svenske gymnasier om en Masterclass (musik). Der var stor nysgerrighed og lydhørhed for projekter på tværs af Sundet, men vi er ikke længere, end at folk stadig savner reel oplysning a la: Hvordan er det hos jer? Simpelthen information om hinandens uddannelsessystemer. Interreg-midlerne opfattes som meget svære at få fat i, og der blev efterlyst mulighed for projekter for små økonomiske midler til udveksling og samarbejde. Midler som ikke kræver det store administrative system til ansøgning og gennemførelse. Der er stadig en del som opfatter sproget som en hindring for samarbejde. Elever kommunikerer for en dels vedkommende på engelsk, og der er meget forskellige holdninger til at bruge blandingssprog. Der er stor nysgerrighed fra dansk side om, hvordan erhvervsuddannelserne er bygget op i Sverige. Fra dansk side opleves det, som om der er utilfredshed i Sverige med det svenske erhvervsuddannelse, men nogle ser en mulighed i at det danske praktikpladsproblem kan afhjælpes med et samarbejde på tværs af Sundet. 19

20 En hindring som der blev talt om var forskellen i titler (erhvervsbetegnelser). Danske og svenske titler kunne hedde det samme, men det viste sig tit at indholdet kunne være meget forskelligt. Her var der brug for afklaring og information. Et eksempel på forskellen i opfattelse af ord: En workshop med overskriften Integration opfattes i Danmark umiddelbart som omhandlende integration af personer med anden etnisk baggrund end dansk, mens det i Sverige handler om integration af uddannelsessystemer. Workshop om Skoleledelse Følgende projektforslag blev drøftet: 1. Teamarbejde på tværs af Øresund: Fokus på arbetslag/teamarbejde som arbejdsform og som baggrund for pædagogiske strategier 2. Teamledelse (egentlig skoleledelse, i lyset af den danske gymnasiereform) 3. Netværksdannelse mellem skoleledere på tværs af Øresund. (Uformelle netværk, begynd med erfaringsudveksling for derefter at etablere mere tematiseret kommunikation) 4. Kvalitetskrav og kvalitetssikring (erfaringsudveksling og eventuelt fælles opgradering af kompetence) 5. Selveje-problematik i forhold til indbyrdes konkurrence contra samarbejde mellem skoler 6. Organisatoriske spørgsmål med særligt henblik på målstyringskompetence 7. Etablering af en fælles dansk-svensk gymnasieuddannelse (fælles organisation) 8. Lederuddannelse (i relation til temaerne i pkt. 1-7) Man blev enige om at prioritere pkt. 3. Netværksdannelse mellem skoleledere på tværs af Øresund. Følgende temaer er prioriteret: Grundlæggende præsentation af gymnasieskolesystemerne i DK og S Aktuelle tendenser i gymnasieskolen i DK og S Konkurrencesituationen i relation til elevpenge/taxameterstyring Ledelse af en team-/arbetslagbaseret skole Prøveformer/eksamensformer Der blev desuden nævnt følgende temaer: IT i gymnasieskolen: pædagogiske udfordringer og svar herpå (ressourcer/løsninger) Moralske/etiske aspekter af ledelsesbeslutninger Frafald Fysiske rammer i relation til pædagogiske ændringer, IT-udvikling og ændringer i elevgruppen (ungdomskulturelt, socialt og kompetence mæssigt) 20

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere

Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere FUETS Konference den 17. november 2010 Birtha Theut, Euroguidance Tlf: 33 95 70 02, mail: bt@iu.dk Mandag d. 27.september: Flere men

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

EUD10 i Tønder Kommune

EUD10 i Tønder Kommune EUD10 i Tønder Kommune På baggrund af kommissoriet for arbejdet med udvikling af Tønder Kommunes EUD10 tilbud har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag opdelt i følgende temaer. Sikring af lovmæssige krav

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Kapitel 1 Formål og indhold 1. Formålet med statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse tre tværgående temaer: 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne

Uddannelser i verdensklasse tre tværgående temaer: 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne November 2005 Uddannelser i verdensklasse tre tværgående temaer: 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne 2. De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelser 3. De gymnasiale uddannelser

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET SIDE 2 / handelsskolen.com KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER Har du lyst til et liv med handel og eksport? Eller med marketing og ledelse? Vil du rustes til en

Læs mere

De 8 nævnte gymnasier og hf-kurser vil i det følgende kort blive kaldt Århus Gymnasierne.

De 8 nævnte gymnasier og hf-kurser vil i det følgende kort blive kaldt Århus Gymnasierne. Århus den 6.marts 2008 Rammer og perspektiver for Århus Gymnasiernes samarbejde Målgruppe: Ledelser på de 8 gymnasier og hf-kurser i Århus Kommune: Aarhus Katedralskole, Egå Gymnasium, Langkær Gymnasium

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg KUU Cafe aften TR Temakursus i Svendborg Per Nielsen formand for Produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet. pen@uddannelsesforbundet.dk Fakta om KUU, hovedlinjer Status på KUU lokalt - runde med det

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

HANDELSGYMNASIET KLAR TIL LIVET

HANDELSGYMNASIET KLAR TIL LIVET HANDELSGYMNASIET KLAR TIL LIVET SIDE 2 / HANDELSGYMNASIET.COM KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER HAR DU LYST TIL ET LIV MED HANDEL OG EKSPORT? ELLER MED MARKETING OG LEDELSE? VIL DU RUSTES TIL EN VERDEN

Læs mere

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden På HHX giver projektarbejde indsigt i, hvordan man driver virksomhed i det virkelige liv. Mathias Fredsby, HHX3 Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10

Læs mere

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE EUX BUSINESS en ny dobbeltuddannelse VELKOMMEN TIL EUX BUSINESS Med EUX Business får du både EN ERHVERVSUDDANNELSE OG EN GYMNASIAL EKSAMEN. EUX Business gennemføres på HANDELSSKOLEN, enter for Kontor og

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere