Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:"

Transkript

1

2

3

4 I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og islamisk ekstremisme. Den danske regering har særligt fokus på: Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: Afvisning og modarbejdelse af det eksisterende demokrati, der ønskes erstattet af en anden samfundsorden og styreform. Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende. Intolerance og manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder. Legitimering eller udøvelse af fx trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med (Social- og Integrationsministeriet, 2012: 4). Indsatsen mod ekstremisme og radikalisering har resulteret i en række initiativer samt undersøgelser baseret på både forskning og udredning. 1 I 1. For en uddybning af de forskellige tiltag, se hovedrapporten til denne undersøgelse.

5 forsøget på at uddybe den eksisterende viden bad regeringen, efter udbud, SFI om at fremstille nærværende rapport, som har til formål at tilvejebringe viden om karakteren af antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, deres ideologiske orientering, karakter, handlinger, forbindelser og rekrutteringsstrategier. Som et særligt fokus ønskede regeringen at kortlægge hele landet for at forstå både omfanget og den geografiske fordeling af miljøerne som supplement til den generelle analyse af miljøerne i den samlede rapport. Dette områdenotat fokuserer på Nordsjælland. Notatet skal ses som en geografisk uddybning af den samlede rapport til brug for indsatsen i de enkelte politikredse samt for at sikre, at fokus ikke kun er på de store byer, selv om miljøerne er tydeligst her. Notatet er bygget op som hovedrapporten. Først beskrives de centrale begreber og datagrundlaget for kortlægningen i området. Dernæst beskrives og analyseres de miljøer, som har vist sig aktive i området, fulgt af en kortlægning af de grupper, der befolker miljøerne, for at slutte af med eksempler på handlinger, der udgik fra miljøerne i området i undersøgelsesperioden mellem november 2012 og december Det er vigtigt at understrege, at denne rapport udgør et øjebliksbillede af komplicerede og omskiftelige miljøer fra en kortlægningvinkel. Den udgør således ikke det fulde billede og kunne med fordel suppleres af andre former for viden fra dybdegående forskningsprojekter til egentlige efterretningsoplysninger. Definitionerne på antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer i ministeriets udbudsmateriale har dannet grundlag for designet af kortlægningen i dette områdenotat og i hovedrapporten. Vi har undersøgt og kortlagt miljøer, hvor antidemokratiske og/eller ekstremistiske tendenser potentielt set kan finde sted, såvel i den eller de ideologier, der karakteriserer det enkelte miljø, som i de individuelle organisationers, gruppers og tilknyttede enkeltindividers handlingsmønstre. Udmøntningen af undersøgelsen er resulteret i beskrivelser af miljøernes overordnede karaktertræk, i mere uddybende beskrivelser af grupperinger, der udgør en central position i miljøerne, samt handlinger, som i en eller anden grad er i overensstemmelse med de overordnede ideologiske og holdningsmæssi-

6 ge forestillinger, der kendetegner miljøet. I de tre følgende afsnit gennemgår vi kort, hvordan de tre begreber miljø, grupper og handlinger forstås i dette notat (uddybning findes i hovedrapporten). Når vi i det følgende taler om antidemokratiske eller ekstremistiske miljøer, skal de forstås som overordnede ideologiske og holdningsmæssige sociale netværk af bestemt politisk eller religiøs observans. Begreberne antidemokratisk og ekstremistisk kan være svære at definere præcist, men i undersøgelsen her forstås ekstremisme som holdninger, der i større eller mindre grad kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, og en villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre politiske eller religiøse holdninger gældende. Antidemokratisme forstås i forhold til en pluralistisk forståelse af demokrati som tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, hvor de fundamentale demokratiske værdier og normer afvises eller en kombination heraf. I den landsdækkende undersøgelse har vi identificeret tre miljøer et højreradikalt, et venstreradikalt og et islamistisk miljø. I Nordsjælland, som dette notat behandler, har undersøgelsen identificeret et højreradikalt og et islamistisk miljø. I den forbindelse har et væsentligt kriterium været eksistensen af grupper, der befolker miljøerne, og som derfor bliver en indikator for eksistensen af et miljø. Det betyder dog kun, at i områder, hvor kortlægningen ikke har identificeret grupper (her venstreradikale), kan der stadig være et miljø eller enkeltindivider, der identificerer sig med et miljø. Undersøgelsen viser tydeligt, at antidemokratiske og ekstremistiske miljøer generelt er stærkest omkring de store byer, især Københavnsområdet (som også dækker Nordsjælland) og Aarhus. Karakteristisk for kortlagte miljøer er, at selv om de individuelle miljøer internt deler meget ideologisk gods og en stor grad af mistillid og endda fjendtlighed mod det omgivende samfund eller dele heraf, så er der også store individuelle konflikter og strømninger inden for miljøerne. I beskrivelsen af hvert miljø nedenfor har vi derfor søgt at fremhæve både ligheder og forskellige strømninger. Et af de store spørgsmål, som skiller miljøerne, er forholdet til vold og andre ulovligheder. Alle de kortlagte grupper afviser kriminalitet eller vold, men inden for det venstreradikale miljø er der fx personer, der villigt søger konflikt med politiet. Inden for det højreradikale og det islamistiske miljø er der en særlig pro-

7 blemstilling i forhold til enkeltindivider eller grupper, som normalt tilhører rocker- eller bandemiljøer. Inden for hvert enkelt miljø er der således enkeltindivider, der er villige til at bruge vold, og som de mere organiserede dele af miljøerne tager afstand fra. Snarere end at pege på det modsætningsfyldte i, at kriminelle grupperinger og enkeltindivider tiltrækkes af ekstremistiske miljøer, som tager afstand fra bandernes handlinger, ulovligheder eller måde at italesætte og forstå politik på, ser vi dette som en illustration af, hvor komplekse og konfliktfyldte de ekstremistiske miljøer er. Som nævnt ovenfor er det ikke mindst disse grupperingers og enkeltindividers vilje til at bruge vold, der vækker bekymring både i de tre miljøer og i det omgivende samfund. Ud over disse brudlinjer og konflikter internt i miljøerne er miljøerne også prægede af stor omskiftelighed og bevægelighed. Grænsen mellem hvad der er en del af ekstremistiske og antidemokratiske miljøer, og hvad der er udenfor, er derfor svær at etablere entydigt. Derudover repræsenterer denne kortlægning som sagt et øjebliksbillede for en relativt kort periode i 2012 og ind i Hvad der optog grupper og individer i den periode er potentielt meget forskellig fra skrivende stund, hvor fokus på ny er på konflikten mellem Hamas og Israel. Denne konflikt, som andre internationale og nationale hændelser, er med til at påvirke, hvilke handlinger der udgår fra miljøerne, og hvilke grupper der er aktive på det givne tidspunkt. Centrale aktører inden for miljøerne udgøres af de organisationer og grupperinger, der befolker dem. En central del af undersøgelsen består derfor i at kortlægge de enkelte organisationer og grupperinger i forhold til deres historie, deres ideologiske udgangspunkt, deres organisering og udbredelse samt deres relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere det. Ingen af de organisationer og grupperinger, vi har identificeret, er blevet opløst ved lov. Deres holdninger afviger bare på måder, der kan karakteriseres som antidemokratiske i forhold til denne rapports definitioner. Som nævnt under diskussionen af miljøer så er grænsen mellem, hvad der er indenfor og udenfor, flydende og svær at drage entydigt. Hvilke grupper skal kortlægges inden for de enkelte miljøer? Af den nationale kortlægning fremgik det således, at der var enkeltindivider med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der deltog i, hvad der

8 ifølge denne rapports definitioner kunne betragtes som antidemokratiske og/ eller ekstremistiske aktiviteter. Vi valgte ikke at medtage SUF i kortlægningen, men det viser, at der er en flydende grænse mellem, hvad der kan betragtes som venstreradikalisme og almindelig venstreorienteret politisk aktivitet. Det samme gælder for højrefløjen, hvor Danskernes Parti, som er repræsenteret i Nordsjælland, kan siges at indtage en lignende position. Igen valgte vi ikke at tage partiet med, på trods af at partiet har et vist holdningsfællesskab med det højreradikale miljø, og at enkeltindivider shopper mellem partiet og grupper inden for miljøet. Det er derfor klart, at denne grænse er op til diskussion og har været det igennem kortlægningen. Igen er det vigtigt at holde sig for øje, at kortlægningen repræsenterer et øjebliksbillede eller et nedslag i tid. Kortlægningen har således kun kunnet identificere grupperinger eller netværk, der var aktive inden for det givne tidsrum. Da identificeringen af et miljø i et givent område i rapporten afhænger af eksistensen af aktive grupper, kan kortlægningen føre til resultater, som nogle vil finde overraskende. At der således ikke skulle være et højreradikalt miljø på Vestegnen eller et islamistisk miljø på Fyn, som områdenotaterne viser, vil mange finde vanskelligt at acceptere. Det betyder som sagt heller ikke, at der er et fravær af et miljø. Det betyder blot, at ingen af de kortlagte grupper var aktive inden for tidsrummet i disse områder. I dette notat medtager vi blot de organisationer og grupper, der er identificeret i Nordsjælland. I tabellen nedenfor listes de forskellige identificerede grupper, samt i hvilke kommuner de er blevet identificerede. Inden for miljøer foretages en lang række handlinger, som enten kan siges at være antidemokratiske eller ekstremistiske i forhold til denne rap-

9 ports definitioner. Handlingerne inden for et miljø kan nogle gange associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til miljøer og måske også organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde igen drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt i miljøerne. Disse handlinger behøver ikke på nogen måde at være indbyrdes konsistente. Således engagerer grupperne og enkeltindivider sig i en lang række handlinger, som ofte er gensidigt i modstrid til hinanden. Endvidere udgår de mere ulovlige og voldelige handlinger ofte fra enkeltindivider uden direkte forbindelse til den mere organiserede del af miljøet. Dette er mest indlysende i forbindelse med banderelaterede individer, men forekommer også blandt individer, der simpelthen tolker det mandat, de selv mener at være givet af miljøet. Alle grupperne i kortlægningen tager offentlig afstand fra brugen af vold. Hvilken nøjagtig forbindelse der er mellem grupperne og de handlinger, der udgår fra miljøet, har det ikke været muligt endegyldigt at etablere i denne kortlægning. På Social- og Integrationsministeriets foranledning tog projektet sit udgangspunkt i landets politikredse. Det betød, at vi kunne gøre brug af ministeriets eksisterende netværk af frontpersonale, der er organiseret efter politikredse. Gennem denne tilgang fik vi ydermere indblik i lokale faktorer i forbindelse med ekstremistiske og antidemokratiske grupperinger. Da grupperne primært er at finde i større byer, er nogle af politikredsene slået sammen, så vi kun opererer med ti geografiske områder, hvoraf dette notat udelukkende ser på Nordsjælland. Kortlægningen er baseret på et forholdsvist omfattende materiale bestående af interviews og internet- og medieundersøgelser. Således blev der udført 19 kvalitative interviews i Nordsjælland med frontpersonale, forskere med særlig viden om Nordsjælland samt folk, der havde eller har en eller anden tilknytning til miljøerne. Infomediaundersøgelsen tog udgangspunkt i regionale og lokale uge- og dagblade, der har hjemme i de kommuner, der hører under Nordsjælland Politikreds, i alt 34 aviser. Ved alle søgninger blev tidsrammen sat til de seneste seks måneder. Søgningen blev opdelt i to underkategorier: grupper og personer og andre søgeord. Denne søgning havde til formål at skaffe information om alle-

10 rede kendte grupper ved at undersøge, om de blev omtalt eller ytrede sig i lokale aviser, samt at afdække eventuelt nye navne. Internetsøgningen tog ligeledes udgangspunkt i studier af grupper, cases og debatfora identificeret som relevante for undersøgelsen på baggrund af interview, sociale medier og Infomediasøgning. Internetsøgningen bestod af en generel Google-søgning og en specifik søgning på hjemmesider, blogs og debatfora. Derudover skimmede vi kommentarfeltet under enkelte YouTubeklip for relevante indlæg. Samtidig med at kortlægningen har leveret et landsdækkende nedslag i antidemokratiske og/ eller ekstremistiske miljøer i Danmark, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er begrænsninger i datagrundlaget, som er et resultat af designet. Ved at lave en kortlægning inden for et bestemt tidsrum, vil der potentielt være grupper og handlinger, der ikke identificeres. Derfor er denne kortlægning givetvis ikke udtryk for det fulde billede, og andre design, metoder og former for viden kunne med fordel inddrages for at skabe et bredere grundlag. I dette kapitel beskriver vi det højreradikale miljø, herunder organisationer og grupperinger, samt handlinger, der udgår fra miljøet, og som vi har identificeret som værende motiveret af antidemokratiske og/eller ekstremistiske holdninger. Vi begynder med at opridse miljøet med fokus på den ideologi, som karakteriserer miljøet, og de grupper og individer, der befolker det. Vi lægger i den sammenhæng også vægt på at fremhæve nogle af de forskelle og konflikter, som karakteriserer miljøet. Derefter kortlægger vi de forskellige grupper og organisationer, som kan siges at være del af miljøet. Endelig ser vi på de handlinger, der udgår fra miljøet, hvoraf nogle kan associeres direkte med organisationerne, mens andre udføres af enkeltindivider inden for miljøet med forskellige grader af relation til organisationerne. Det er i denne sidste kategori, at vi finder vold og andre ulovligheder. Ifølge Larsen (2012: 5-19) kan højreradikale miljøer i Danmark inddeles i to overordnede strømninger, den nationalsocialistiske og den højrenatio-

11 nale. Nationalsocialistiske grupper arbejder for en revolutionær omvæltning, der skal bane vejen for et racerent og diktatorisk Danmark med Hitlers nazistiske Tyskland som forbillede. Den nationalsocialistiske strømning er lille og uden stor betydning. Den højrenationale strømning er større. Fælles for de højrenationale strømninger er udpræget nationalistiske holdninger, ofte forankret i idéen om Danmark som den vigtigste enhed og værdi samt mistro, fjendtlighed og racisme over for indvandrere og alt, hvad de betragter som udansk. I forhold til nationalsocialisme er der et andet fjendebillede i spil blandt højrenationalister. Hvor nationalsocialismen er præget af antisemitisme, er højrenationale gruppers ideologi i højere grad tilpasset de nutidige globale konflikter og fjendebilleder. Særligt kan vi se, at de har indlejret de dominerende fjendebilleder, der gør sig gældende i Vesten efter 9/11-terrorangrebene i New York, og de betragter islam som en modstander, der må bekæmpes på linje med nazismen. Nationalsocialisternes antisemitisme er således ikke fremherskende i den højrenationale strømning, der i stedet koncentrerer sig om idéen om den islamiske verdens kulturelle og religiøse underlegenhed i forhold til den vestlige verden. Inden for den nationalsocialistiske strømning er de antisemitiske synspunkter bevaret, samtidig med at muslimer og islam er tilføjet som endnu en fjende. Disse grupper synes mindre dominerende i perioden efter 1990 erne, hvor de højrenationale grupper har taget til i omfang (ibid.). Som et udtryk for den relative svækkelse af nationalsocialistiske strømninger identificerede undersøgelsen kun den højrenationale strømning i Nordsjælland. Mens det højreradikale miljø karakteriseres af en række brudflader og ideologiske konflikter, er der samtidig en række ideologiske og holdningsmæssige sammenfald, der berettiger til at tale om et miljø, inden for hvilket forskellige individer og grupper bevæger sig. Miljøet er præget af stor udskiftning og forandringer, og enkeltindivider shopper ofte mellem de forskellige organisationer og grupper. De handlinger af ulovlig og voldelig art, vi har identificeret i forbindelse med denne kortlægning, må derfor tillægges individer, der handler inden for et overordnet ideologisk miljø og parallelt med grupper og organisationer, der er modstandere af vold og andre ulovlige handlinger. Et særligt prekært spørgsmål i forbindelse med det højreradikale miljø er, at personer med forbindelse til bande- og rockermiljøet også finder sig ideologisk til rette inden for det højreradikale miljø. Som vi har

12 skrevet tidligere, skyldes frygten her først og fremmest det voldelige potentiale, som disse grupper og individer synes at besidde. Som en del af det højreradikale miljø lægger individerne med tilknytning til rockermiljøet ofte vægt på truslen fra islam. Således publicerede Hells Angels det såkaldte sjakalmanifest i Ligeledes findes der i kommune 7 en løsere organiseret gruppe af individer omkring fanmiljøet til en fodboldklub, som af informanter, støttet af internet og Infomediaundersøgelsen, beskrives som havende nazistiske sympatier og i nogle tilfælde forbindelse til AK 81. I denne kortlægning underkastes disse grupper ikke selvstændig analyse. Vi bemærker dog, at der er ideologiske og kulturelle elementer i det højreradikale politiske miljø, der af enkeltindivider og kriminelle grupperinger bruges til at legitimere voldelige og kriminelle handlinger og til at sammensætte en identitet, der fremhæver modsætningen til det liberale demokrati og truslen mod det danske samfund fra islam. Det skal understreges, at deres tilstedeværelse på højrefløjen ikke retfærdiggøres af de højreradikale grupper inden for miljøet, som generelt er optaget af lov og orden. Det understreger bare, at der i det højreradikale miljø ofte er modsatrettede strømninger i forhold til ideologi og metoder, og at individer shopper rundt mellem de forskellige strømninger og grupper. I nogle tilfælde, som med individer med tilknytning til bandemiljøet, vil der være stærkt modsatrettede interesser på spil inden for miljøet. Ud over de ideologiske fællestræk defineres miljøet også af eksistensen af en række grupperinger som beskrevet ovenfor. I undersøgelsesperioden var der en gruppe, der var aktiv i Nordsjælland, nemlig Danmarks Nationale Front, som ligger inden for den højrenationale strømning. Det betyder som sagt ikke, at der ikke er flere grupper, blot at det kun var Danmarks Nationale Front, der syntes aktiv i den periode, der blev undersøgt. I det følgende beskriver vi kort gruppen i forhold til dens historie, dens ideologiske udgangspunkt, organisering og udbredelse samt dens relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere det.

13 Organisationen Danmarks Nationale Front (DNF) er i undersøgelsen registreret som aktiv i København og Nordsjælland. Organisationen blev dannet i 2007 efter opløsningen af Dansk Front. Der er ingen sikker viden om medlemstal. DNF beskriver på deres hjemmeside, hvordan de mener at Danmark har brug for et nyt højrenationalistisk initiativ, som er mere aktivistisk orienteret, end man tidligere har set på højrefløjen. DNF beskriver deres formål som en kamp om den nationale befrielse. I den anledning ser DNF den nuværende socialdemokratisk ledede regering som den største fjende af danskheden. Organisationen har en ledelsesgruppe og er opdelt i lokale afdelinger. Organisationen rekrutterer medlemmer gennem materiale på nettet, ved gadeaktiviteter, hvor der uddeles flyers, og hvor man forsøger at få forbipasserende i tale. Desuden forsøger organisationen at rekruttere i forbindelse med fester og koncerter samt gennem personlige relationer. Organisationen har internationale forbindelser, blandt andet til Slavisk Union i Rusland og det tyske Nationaldemokratische Partei Deutschlands (Larsen, 2012: 10). Inden for det højreradikale miljø i Nordsjælland foretages en lang række handlinger. Disse kan nogle gange associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt, ikke mindst den forestillede fare, som udgøres af islam og truslen mod danskheden. Følgende liste indeholder nogle af de handlinger, som blev identificeret i forbindelse med kortlægningen, der udgår fra det højreradikale miljø: At deltage i eller arrangere moddemonstrationer At udsende propaganda i form af flyers, kampagner eller på internettet Overfald på modstandere Våbenbesiddelse og -træning Opstilling til valg.

14 Følgende eksempler udfolder i lidt flere detaljer nogle af de handlinger, der udgår fra det højreradikale miljø i Nordsjælland: Eksempel 1: Enkeltindivider, der er associeret med Danmarks Nationale Front, siges at have modtaget våbentræning i Rusland. Ligeledes er individer dømt for ulovlig våbenbesiddelse. Eksempel 2: Der er dog ingen dokumentation for voldelige episoder i Nordsjælland i undersøgelsesperioden, men udelukkende aktiviteter i form af ophængning og uddeling af materiale. Medlemmer taler i debatter på hjemmesiden og på Facebook nedsættende og racistisk om minoritetsgrupper. Det sker fx i anledning af 4. maj, hvor antallet af dræbte jøder under 2. verdenskrig betvivles, og jøder omtales som rotter, der forlader en synkende skude. Indvandrere bliver flere steder omtalt som sjakaler, og en muslimsk talskvinde bliver hængt ud med navn og billede, hvor hendes udseende kommenteres i en nedværdigende og seksuel tone, hvor hun bl.a. sammenlignes med en abe. Disse ytringer kan dog ikke lokaliseres specifikt til Nordsjælland. Eksempel 3: Der er blevet omdelt flyers i Nordsjælland med diskriminerende og nedsættende retorik om mennesker fra tredjeverdenslande. I dette kapitel beskriver vi det islamistiske miljø, herunder organisationer og grupperinger, samt eksempler på handlinger, der udgår fra miljøet, som kan siges at være motiverede af antidemokratiske og/eller ekstremistiske holdninger. Med særligt fokus på Nordsjælland begynder vi med at opridse miljøet med fokus på den ideologi, der karakteriserer miljøet, og de grupper og individer, der befolker det. Vi lægger i den sammenhæng også vægt på at fremhæve nogle af de forskelle og konflikter, der karakteriserer miljøet. Derefter kortlægger vi de forskellige grupper og organisationer, som kan siges at være en del af miljøet. Endelig ser vi på de handlinger, der udgår fra miljøet, hvoraf nogle kan associeres direkte med organisationerne, mens andre udføres af enkeltindivider inden for miljøet med forskellige grader af relation til organisationerne.

15 Det islamistiske miljø, som identificeret i denne kortlægning, kan overordnet siges at indeholde tre forskellige strømninger, som individerne i de tilknyttede grupperinger og organisationer på forskellig vis handler efter eller shopper imellem. Den første strømning kan beskrives som en puritansk form for islam kendt som salafisme, som fokuserer på at disciplinere selvet i forhold til Gud samt missionering. Den anden strømning fokuserer på forhold, der ligger uden for landets grænser, især i Mellemøsten. Den tredje strømning fokuserer på uretfærdigheder i det danske samfund, især mod muslimer og andre etniske minoriteter. Denne tredeling er ideologisk mere end handlingsorienteret, hvor fokus ligger på, hvilket objekt indsatsen er rettet mod. Det vil altså sige, at vores opdeling er struktureret efter det ideologiske objekt, som strømningen retter sig mod selvet, uretfærdighed uden for Danmark og uretfærdighed inden for Danmark. De tre strømninger gennemgås mere detaljeret i hovedrapporten. Grupperinger og enkeltindivider, som hver især følger eller bevæger sig på tværs af disse tre strømninger, peger på meget forskellig vis på eksistensen af et overordnet islamistisk miljø i Danmark. Paradoksalt nok er de tre strømninger ofte i skarp konkurrence med hinanden og grundlæggende imod hinanden (Jensen & Østergaard, 2011). For eksempel er der diskussioner om, hvordan, i hvilket omfang og med hvilke konsekvenser den demokratiske styreform og danske liberale demokratiske standarder står i modsætning til tawhid, dvs. troen på Guds enhed. 2 Dog synes de fleste af de organisationer og enkeltindivider at ønske at erstatte den eksisterende verdensorden med en anden islamisk samfundsorden. At dette ønske er utopisk, er de interviewpersoner, vi har interviewet til denne kortlægning, på det rene med, og derfor optager det dem ikke i deres religiøse praksis eller generelle forhold til det danske demokrati. Geografisk virker miljøet splittet. I en vis modsætning til både det højre- og det venstreradikale miljø, så viser undersøgelsen af den mere organiserede del af det islamistiske miljø store geografiske forskelle mellem Østdanmark og Vestdanmark, hvor Nordsjælland tilhører det østdanske miljø, der domineres af for eksempel Hizb ut-tahrir. Et særdeles prekært spørgsmål og kilde til konflikter er eksistensen af individer, som bruger vold eller er kriminelle. Alle de organisationer og grupperinger, vi kortlægger nedenfor, er åbent imod vold. Ikke 2. For uddybning, se hovedrapporten.

16 desto mindre er der enkeltindivider, som på forskellig vis sympatiserer med de ideologiske grundantagelser inden for miljøet, som er medlemmer af bander eller kriminelle grupperinger. Disse bander eller kriminelle grupperinger er i stigende grad begyndt at indflette islam i deres retorik, såvel på nettet og i de sociale medier som i enkeltmedlemmers legitimering af forskellige typer af voldelige eller ulovlige aktiviteter og opgør. Et eksempel herpå er banden Loyal to Familia (LTF), som er aktive i Nordsjælland. LTF udtrykker, at de har følt sig ekskluderet af samfundet gennem oplevelser af racisme og diskrimination, ikke mindst fra politiets side, og det er herudfra deres handlingsmønster skal forstås. Søgen efter mening inden for den religiøse forståelsesramme har ofte tendens til at blive omformet til en retorik omkring uretfærdighed og racisme mod muslimer i Danmark eller Vesten og dermed en moddiskurs mod det danske majoritetssamfund og politik over for det muslimske minoritetssamfund. Denne fornemmelse for uretfærdighed italesættes typisk med en blanding af elementer, hvor referencer til islam står centralt. Således skriver LTF på deres hjemmeside, at Må Allah give styrke til din familie og Må Allah Subhanahu wa ta ala være med vores afdøde bror. De konflikter, de har med deres omgivelser, sættes ofte ind i en civilisationskamp. For eksempel siges det Hvis I skal åbne ild, så ram deres Kuffar (vantro) og ikke vores muslimske brødre. I denne kortlægning underkastes disse grupper ikke en selvstændig analyse. Vi bemærker dog, at der er ideologiske og kulturelle elementer i det islamistiske politiske miljø, der af enkeltindivider og kriminelle grupperinger bruges til at legitimere voldelige og kriminelle handlinger og til at sammensætte en identitet, der fremhæver modsætningen til det liberale demokrati og det danske samfunds uretfærdige kamp mod islam. Det skal understreges, at deres tilstedeværelse inden for det islamistiske miljø ikke på nogen måde retfærdiggøres af grupper, vi kortlægger nedenfor, og som udgør den mere organiserede del af miljøet. Disse organisationer er generelt optaget af lov og orden og ser som oftest islam som løsningen på bandeproblemerne og ikke banderne som en del af eller agerende for islam. En del af deres missionering handler således om at redde personer fra bandenetværk fra en kriminel løbebane og via islam at få dem ind på rette spor. Snarere end at pege på det modsætningsfyldte i, at disse grupperinger tiltrækkes af et islamistisk miljø, som i så høj grad tager afstand fra bandernes handlinger, ulovligheder eller måde at

17 italesætte og forstå islam på, ser vi dette som en illustration af, hvor komplekst og konfliktfyldt det islamistiske miljø er, også i Nordsjælland. Et andet element, der voldsomt komplicerer og splitter det islamistiske miljø, er forholdet til uretfærdigheder uden for Danmark. Selv om der er enkeltindivider, der støtter fx Al-Shabaab, ønsker ingen af de somaliske foreninger, vi har talt med, at blive identificeret med den somaliske organisation. Et andet og endnu mere betændt emne i det undersøgte tidsrum er de enkeltindivider, der rejser til Syrien for at kæmpe mod det syriske styre. I undersøgelsen har vi først og fremmest identificeret det i forhold til Muslimsk Ungdomscenter Østjylland, men tilsvarende gælder også for andre grupper. For eksempel blev Kaldet til Islams (gennemgået i hovedrapporten) tidligere talsmand slået ihjel i Syrien. Vi har ingen sikre informationer om, hvilke fraktioner i Syrien disse enkeltindivider har været i forbindelse med, og der kan ikke drages konklusioner om deres handlinger på baggrund af undersøgelsens datamateriale. Det viser, at strømninger ikke entydigt kan sammenkædes med organisationer, men at enkeltindivider og grupperinger sammensætter elementer fra de forskellige strømninger på en mere ad hoc basis og udfører handlinger, der betragtes med stor uro både inden for miljøet og i den bredere danske offentlighed. Ud over de ideologiske fællestræk defineres miljøet også af eksistensen af en række grupperinger som beskrevet ovenfor. I undersøgelsesperioden var der en gruppe, der var aktiv i Nordsjælland. Det drejer sig om Hizb ut-tahrir. Det betyder som sagt ikke, at der ikke er flere grupper, blot at i den periode, der blev undersøgt, var det kun disse grupper, der syntes aktive i Nordsjælland. I det følgende beskriver vi kort de enkelte organisationer og grupperinger i forhold til deres historie, det ideologiske udgangspunkt, deres organisering og udbredelse samt deres relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere relationerne. Ud over Nordsjælland var Hizb ut-tahrir også aktiv i København, Vestegnen, Sydsjælland og Lolland-Falster. Hizb ut-tahrir betyder Frihedspartiet på arabisk. Hizb ut-tahrir er en international organisation, der

18 blev stiftet af Taqi-uddin an-nabhani i 1953 i Jerusalem, som i den forbindelse brød ud af Det Muslimske Broderskab. Hizb ut-tahrir har en skandinavisk afdeling ledet fra København. Hizb ut-tahrir oplyser ikke selv medlemstal, men på baggrund af interviewundersøgelsen fremgår det, at der findes fuldgyldige medlemmer på landsplan, hvoraf størstedelen er i Københavnsområdet. Der er flere, der deltager i Hizb ut-tahrir-arrangementer, uden at være blevet optaget som medlemmer. Hizb ut-tahrir betegner sig selv som et parti, hvis ideologi er islam. En central pointe for Hizb ut-tahrir er netop, at islam og politik ikke kan adskilles, idet de opfatter islam som samfundets styreform. Det erklærede mål er at indføre en global islamisk stat, og sharia bør implementeres i denne stat. Hizb ut-tahrir kan i den forstand beskrives som islamisk forstået som en idé om, at islam er et altomfattende system, og at det er en pligt at indføre en islamisk stat. Hizb ut-tahrir har derimod bibeholdt en kategorisk afvisning af demokrati. Ifølge talsmanden er Hizb ut-tahrirs mærkesager en ændring af samfundsstrukturen i den islamiske verden. I den vestlige verden ønsker Hizb ut-tahrir derimod at opklare, hvad islam står for, og styrke den muslimske identitet blandt muslimerne. Organisationen er imod deltagelse i folketingsvalg. I et interview uddyber talsmanden: Principielt er der det problem i Danmark i dag og med demokrati som sådan, at suveræniteten ikke er hos Gud, men så er der det problem oveni, at man snyder befolkningen til at tro, at suveræniteten er hos dem. Vi mener, at der er en bedre mulighed. Talsmanden fremhæver desuden, at der ikke er noget galt med demokrati som medbestemmelse, fx i form af beboerdemokrati. Idealet for Hizb ut-tahrir er således ikke en stat med lige rettigheder for alle borgere, men særlige rettigheder og pligter for muslimer. Den officielle holdning til voldsanvendelse i form af jihad forstået som væbnet kamp er, at jihad opfattes som legalt i forbindelse med forsvar. Hvis man bor i et område, hvor man angribes, så har man pligt til selv at gribe til våben. Hizb ut-tahrir er en hierarkisk organisation med en central ledelse, formand og talsperson og med en større intern social kontrol af medlemmers holdninger end de salafistiske grupper. Før man kan optages som medlem, oplæres man i studiekredse og vurderes i forhold til engagement og ideologi gennem andre aktiviteter. Hizb ut-tahrir er en transnational organisation, som har afdelinger i mange lande med en ko-

19 ordinerende international leder. Ligeledes forekommer rekrutteringsprocessen langt mere systematiseret i Hizb ut-tahrir (Jensen & Østergaard, 2011; Sinclair, 2010). Inden for det islamistiske miljø i Nordsjælland foretages en lang række handlinger, som ligger i tråd med og forsøger at fremme det ideologiske udgangspunkt. Handlingerne kan nogle gange associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt, det være sig det individuelt disciplinerende salafistiske udgangspunkt eller forholdene for muslimer og andre minoriteter i Danmark og i resten af verden, især i Mellemøsten. Grupperne og enkeltindivider engagerer sig i en lang række handlinger, som ofte er gensidigt i modstrid med hinanden. Det være sig individuel renselse over for slagsmål med politiet eller fokus på forhold i Danmark over for involvering i konflikter i især Mellemøsten. Følgende liste indeholder nogle af de handlinger, som blev identificeret i kortlægningen, der udgår fra det islamistiske miljø: Forkynder- og missionsaktiviteter, primært ved foredrag, studiegrupper og undervisning i Koranen og Sunna, i nogle tilfælde ved gademissionering. Arrangering af demonstrationer. Uddeling af flyers, løbesedler og formidling af religiøse budskaber og mærkesager på internettet. Opstilling til kommunalvalg (Hizb ut-tahrir). Opfordring fra enkeltindivider og grupper med tilknytning til bandemiljøet til vold mod andre etniske minoriteter og etniske danskere. Følgende eksempler udfolder i lidt flere detaljer nogle af de handlinger, der udgår fra det islamistiske miljø i Nordsjælland: Eksempel 1: I forbindelse med folketings- og kommunalvalg har Hizb ut-tahrir (HT) gerne aktiviteter, hvor de uddeler løbesedler og advarer andre muslimer mod at stemme. Dette skete også ved kommunalvalget i 2013.

20 Eksempel 2: HT deltager sandsynligvis også aktivt i beboerdemokrati i området, og personer med tilknytning til HT sidder i boligbestyrelser. En informant oplyser, at nogle løst tilknyttede personer er tilknyttet bandemiljøer og samtidig går til HTmøder: De flakker lidt frem og tilbage. Eksempel 3: HT s aktiviteter kan betegnes som dawa, dvs. invitation og oplysning. Dette foregår ved studiekredse, ugentlige møder med foredrag og diskussion, årlige offentlige konferencer, udgivelse af og distribution af flyers, demonstrationer og to aktive sider på internettet, der udtrykker HT s officielle politik (www.hizb-ut-tahrir.dk og Facebookgruppen Hizb ut-tahrir Skandinavien). Eksempel 4: Enkeltindivider med forbindelse til bandegrupperingen Loyal to Familia udfører voldelige overgreb mod modstandere. Selv om disse angreb med jævne mellemrum legitimeres med henvisninger til islam, så virker det oftere, som om de er i konflikt med modstandere fra det kriminelle miljø, ikke mindst Værebro s Hårde Kerne, der siges at domineres af pakistanere. Kortlægningen af antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer i Nordsjælland identificerede henholdsvis et højreradikalt og et islamistisk miljø. Fraværet af et venstreradikalt miljø i undersøgelsen betyder ikke, at der ikke er enkeltindivider, der sympatiserer med venstreradikale ideologier, blot at der ikke blev identificeret venstreradikale grupper i den periode, der blev undersøgt. Som beskrevet i hovedrapporten karakteriseres miljøerne i Nordsjælland af både ideologisk konsensus og modsætningsfyldte strømninger, hvor ikke mindst spørgsmålet om brug af vold står centralt. Forholdet til demokratiet står centralt i mange af diskussionerne. Generelt mener de højreradikale, at de forsvarer det danske demokrati mod indflydelsen og truslen fra især islam. Inden for det islamistiske miljø ses demokratiet ikke som et nødvendigt gode, men som noget, der truer Guds suverænitet. Samtidig er der få, der mener, at spørgsmålet om sharia er relevant i et ikke-muslimsk land, hvis love bør følges. I forhold til de grupper, der befolker miljøerne, så rekrutterer både højreradikale og islamistiske grupper hovedsageligt gennem personlige netværk og internettet, hvor særligt de sociale medier spiller en cen-

21 tral rolle. I Nordsjælland er der som sagt en højrenational og en islamistisk gruppe. Det siger dog kun lidt om miljøernes styrke. Enkeltindivider shopper mellem flere organisationer inden for miljøet og ofte uden for det lokale område. De opfatter sig ikke som regionale eller lokale organisationer og har således også forbindelser til resten af landet og i nogle tilfælde også til udlandet. Dog viser kortlægningen, at der inden for det islamistiske miljø synes at være en opdeling mellem Øst- og Vestdanmark. Inden for begge miljøer foretages en række handlinger, som kan siges at være antidemokratiske og/eller ekstremistiske i forhold til dette notats definitioner. Handlingerne kan nogle gange associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt, ikke mindst i forhold til de af miljøet accepterede fjendebilleder. Det overordnede billede af handlinger, der udgår fra det højreradikale miljø, er, at de fortrinsvist er rettet mod etniske minoriteter, som ses som en trussel for det danske samfunds beståen. Enkeltmedlemmers aktiviteter tæller såvel verbale som fysiske angreb. Endelig tegner de kortlagte islamistiske gruppers medlemmer sig i vid udstrækning for handlinger, der på den ene side er henvendt til andre muslimer i form af fx oplysningsvirksomhed, men som på den anden side også tæller racialt baserede handlinger, der er henvendt til den danske majoritet, og som vidner om en dikotomisk verdensopfattelse.

22 Hovedrapport (2014): Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark en kortlægning. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapport 14:19. Jensen, T.G. & K. Østergaard (2011): Ekstremistiske miljøer med salafigrupperinger i fokus. Københavns Universitet. Larsen, C.H. (2012): Politisk ekstremisme i Danmark, internetpublikation. Roskilde Universitet for Social- og Integrationsministeriet. Sinclair, K. (2010): The Caliphate as Homeland: Hizb ut-tahrir in Denmark and Britain. Syddansk Universitet. Social- og Integrationsministeriet (2012): Forebyggelse af ekstremisme: Relations- og mentorarbejde. København. Social- og Integrationsministeriet (2012): Værktøjer til kortlægning af lokale udfordringer i relation til tryghed, intolerance, ekstremisme og lignende. København.

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

OMRÅDENOTAT ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

OMRÅDENOTAT ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMRÅDENOTAT ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN 2014

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK

ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK EN KORTLÆGNING 14:19 14:19 ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK EN KORTLÆGNING KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling BILAG 1 Til Økonomiudvalget Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen Nedenstående redegørelse af den aktuelle situation med højreekstremisme

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland.

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Hensigten er at tilvejebringe viden om omfanget af og

Læs mere

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland.

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Hensigten er at tilvejebringe viden om omfanget af og

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

Syddansk Universitet. Indblik om Hizb ut-tahrir Pedersen, Sofie. Published in: Boligen. Publication date: 2014. Link to publication

Syddansk Universitet. Indblik om Hizb ut-tahrir Pedersen, Sofie. Published in: Boligen. Publication date: 2014. Link to publication Syddansk Universitet Indblik om Hizb ut-tahrir Pedersen, Sofie Published in: Boligen Publication date: 2014 Link to publication Citation for pulished version (APA): Pedersen, S. (2014). Indblik om Hizb

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund

Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund X Dato:6. februar 2015 Jour. Nr. 0212-06-28 Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre København Demokratikontoret, v. Stine Strohbach 09/10/13 SOCIALMINISTERIET 09/10/13 2 Oplæggets fem dele: Del 1: Begrebsafklaring Del 2: Ekstremistiske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Styrelsen for International Rekruttering og Integration Program: Kl. 9.00-9.30 Kl. 9.30-12.00 Kl. 12.00-13.30 Kl. 13.30-14.00 Kl. 14.00-15.15 Kl. 15.15-15.30

Læs mere

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? De mange veje, som kan ende i vold med reference til ideologi Ann-Sophie Hemmingsen

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund

Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund Dato: 8. december 2011 Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller

Læs mere

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner i online-sikkerhed, dannelse og webetik Hjælper fagfolk og organisationer med at indtænke

Læs mere

Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe.

Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe. Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe. Af Michael Taarnby og Lars Hallundbaek. Undersøgelsens omdrejningspunkt

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. februar 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie Antidemokratiske ekstremistiske miljøer

forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie Antidemokratiske ekstremistiske miljøer forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer Indhold 05 Indledning 06 Højreekstremisme 12 Venstreekstremisme 18 Antidemokratisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

POLITISK EKSTREMISME I DANMARK

POLITISK EKSTREMISME I DANMARK POLITISK EKSTREMISME I DANMARK Af mag. art. Chris Holmsted Larsen, Ph.d.-studerende Institut for Kultur og Identitet Roskilde Universitet KOLOFON Af Mag. art. Chris Holmsted Larsen, Ph.d. stud. Institut

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Rammeprogram for Viden*Inklusion*København

Rammeprogram for Viden*Inklusion*København KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Rammeprogram for Viden*Inklusion*København 2011-14 VINK er en videns- og rådgivningsindsats for medarbejdere

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Ann-Sophie Hemmingsen Grundtvigs Højskole 19/9 2016 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere