Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18

19 Social- og Sundhedsudvalget i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Budgetopfølgning pr. 31. maj netto Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo maj Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,88 39,56 39,28 39, ,33 44,04 43,59 43, ,61 23,80 24,44 23, ,36 74,97 84,48 75, ,80 41,63 41,63 41, ,24 39,73 38, ,49 46,10 44,17 45, Beboelse ,00 69,01 62,17 57, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,49 35,69 44,39 44, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,46 40,70 37,22 32, Kommunal tandpleje ,79 48,66 34,78 50, Sundhedsfremme og forebyggelse ,02 22,29 31,95 41, Andre sundhedsudgifter ,63 29,21 14,66 35, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,64 46,99 45,04 46, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,80 65,40 41,44 42, Plejehjem og beskyttede boliger 0, Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,67 42,67 39,30 38, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,91 25,59 29,10 46, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ######### 38,62 37,40 43, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,09 58,38 56,94 62, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,86 44,11 34,77 37, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,00 42,67 39,09 31, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,36 29,57 29,61 31, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,86-44,34 232,69 69, Side 19

20 Side 20 Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo maj Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,09 41,26 42,25 42, Øvrige sociale formål ,02 83,80 70,92 74, Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,55 40,70 42,68 39, ,02 40,51 42,67 39, Andre faste ejendomme ,99 36,59 30,95 13, Specialpædagogisk bistand til voksne ,39 26,02 30,95 13, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,17 43,96 45,95 40, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,12 35,96 41,58 40, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,15 80,16 45,36 62, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,31 35,30 38,63 33, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,41 40,66 39,30 44, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,17 37,79 38,19 44, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,67 31,66 47,05 36, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) ,99 40, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,10 43,69 43,69 87, Sociale formål ,10 43,69 43,69 87, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) ,33 42,06 40,88 40, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter ,50 39,23 34,51 35, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,68 40,31 34,50 35, Øvrige sociale formål ,45 21,47 35,18 24, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,11 41,58 41,58 40, Personlige tillæg ,04 33,33 33,33 30, Boligydelse til pensionister ,04 42,61 42,61 42, Boligsikring ,90 43,83 43,83 43, Aktivitetsbestemt medfinansiering af ,61 23,80 24,44 23, sundhedsvæsenet 0

21 Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo maj Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,61 23,80 24,44 23, ,88 74,97 84,48 75, ,70 40,71 49,39 38, Ældreboliger ,70 40,71 49,39 38, Handicap og Psykiatri , Ældreboliger ,71 32, Ældreboliger, Sundhed og Omsorg ,92 68,98 80,63 66, Ældreboliger ,92 68,98 80,63 66, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,40 63,00 58,30 60, Ældreboliger ,40 63,00 58,30 60, Side 21

22

23 Side 23 Sundhed og Omsorg Budgetopfølgning pr. 31. maj 2016 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Beboelse , Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Kræftrehabilitering , Træning , Sundhedscenter Vest , Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut , Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse , Sundhedsfremme og forebyggelse , Andre sundhedsudgifter (hospice) , Ældreboliger , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg , Praktisk bistand og pleje "UDE" , Praktisk bistand og pleje "INDE" , Madservice, fælles , Hjemmesygepleje , Hjemmepl. biler reklamefin. toldmomset , Ledelse , Træning , Tilskud til personlig og praktisk hjælp , Faglig Drift og Udvikling , Elever , Fælles sundhedsindsats , Områdekontoret , Rindum Plejehjem , Plejehjemmet Klokkebjerg , Friplejehjemmet Stauning , Forebyggende indsats for ældre og handicappede , Forebyggende hjemmebesøg , Misbrugsafd. - Udslusning og bostøtte 85, SCV , Leje af aflastningsboliger , Aktivitetscenter Nord - Grønnegade og Holmeg ,

24 Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring , Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning , Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110) , Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund , Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh , Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) , Længerevarende ophold 108, S&O , Længerevarende ophold 108, SCV , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) , Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet , Side 24 2

25

26 = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2016 Budgetopfølgning pr. 31. maj netto Overførsler fra 2015 til 2016 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Heraf "råderumspulje" Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 26

27

28 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 28

29

30 NOTAT Til Kopi Fra Line Loldrup Emne Udvikling i sager og udgifter Handicap og Psykiatri Telefon E-post line.loldrup@rksk.dk Dato 10. juni 2016 Sagsnummer Udviklingen i antal brugere og udgifter Fagområdet har udarbejdet fire grafer, der viser udviklingen i antal brugere og udgifter. Antal helårspersoner kan rumme samme person flere gange, idet én person kan få mere end én ydelse. Antal I alt kr , , , , , Side 30

31 Grafen viser de samlede udgifter over år samt antal helårspersoner, der enten er placeret i Handicap og Psykiatris egne tilbud eller købte pladser udenfor kommunen. Grafen indeholder alle tilbud dvs. både botilbud, dagtilbud, bostøtte, hjælpeordninger mv. Som det ses, er antallet af helårspersoner steget. Udgifterne er faldet fra 2012 til 2014, hvorefter de er steget. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 1.470,2 til 1.480,3 helårspersoner, og prisen er steget fra kr. til kr. Antal Ialt kr , , , , , Grafen viser de samlede indtægter for alle de tilbudstyper, der sælges samt antal helårspersoner i disse tilbud. Antallet af helårspersoner samt indtægterne er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner uændret, og indtægterne er steget fra kr. til kr. 2 Side 31

32 I alt Antal kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til køb af botilbud i andre kommuner og i regioner. Gennemsnitsudgifterne er faldet frem til 2014, hvorefter de er steget og antallet af helårspersoner er steget frem til 2013 hvorefter de er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 159 til 159,7 helårspersoner, og gennemsnitsudgiften er steget fra kr. til kr. 3 Side 32

33 Antal I alt kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til egne botilbud. Af grafen fremgår, at antallet af helårspersoner er steget hvert år indtil 2015, hvorefter de er faldet og gennemsnitsudgifterne er steget frem til 2014, hvorefter de er faldet. I forhold til sidste måned er både antal helårspersoner og gennemsnitsprisen uændret. 4 Side 33

34

35 R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Side 35

36 RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Status på arbejdet med ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb Ministeriets beskrivelse af målgruppen Lokale prioriteringer i forhold til målgruppen Fælles tværgående effektmål Indholdet i ressourceforløbene De fremtidige arbejdsgange i sagsbehandlingen Programbudgettering... 8 Side 36

37 RAPPORTTITEL Side 3 1. Indledning 1.1. Baggrund Ressourceforløbene er indført som led i førtidspensions- og fleksjobreformen fra Målgruppen er personer, som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Et centralt element i førtidspensionsreformen er således, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløb skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre mod selvforsørgelse. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på de ressourcer, som den enkelte har, og den måde disse kan udvikles på. Når en person visiteres til ressourceforløb, stopper den hidtidige ydelse. Vedkommende skal i stedet have ressourceforløbsydelse. Borgere kan visiteres til ressourceforløb som varer et til fem år med mulighed for flere på hinanden følgende forløb, hvis dette findes relevant. Et ressourceforløb vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, som bliver kombineret og koordineret i forhold til borgerens indsatsplan. Tilbud i et ressourceforløb, kan f.eks. være mentorstøtte, bevilling af fysioterapi, massage, psykolog eller søvnterapi via Integrationsnet, funktionsbeskrivelse via Sundhedscenter Vest, højskoleophold, sociale værkstedstilbud, støtte gennem andre fagområder f.eks. Børn og Familie, støtteforanstaltninger via Handicap og Psykiatri, ligesom det kan være virksomhedspraktik, opkvalificering med kurser og lignende. Som hjælp til at komme gennem ressourceforløbet, får borgeren én gennemgående koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for at varetage borgerens sag. Der er i Beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern kommune seks medarbejdere, som er koordinerende sagsbehandlere for borgere i ressourceforløb. En af dem er også mødeleder i Rehabiliteringsteamet Status på arbejdet med ressourceforløb Pr. december 2015 har der været 215 ressourceforløbssager, hvoraf der er 185 aktive ressourceforløbssager. Tabellen nedenfor viser den ydelse, som de 185 borgere, der er i et ressourceforløb, kommer fra: Side 37

38 RAPPORTTITEL Side 4 Sygedagpenge 60 Diverse 23 Ledighedsydelse 17 Kontanthjælp 53 Uddannelseshjælp 18 Sygedagpenge/fleksjob 1 Revalidering 12 Ingen ydelse 2 30 sager er afsluttede, og de er afsluttet til følgende: 14 til førtidspension 9 til fleksjob, hvor af de 5 gik direkte i et fleksjob og 4 kom på ledighedsydelse 4 er fraflyttet kommunen 1 er kommet i ordinært arbejde 1 er kommet i revalidering til ordinært arbejde 1 er afgået ved døden 2. Målgruppen for ressourceforløb 2.1. Ministeriets beskrivelse af målgruppen Det fremgår af en orienteringsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra kontanthjælp eller sygedagpenge, og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Målgruppen kan også være personer, der ikke nødvendigvis har en varig begrænsning i deres arbejdsevne. De er derimod aktuelt udfordret af komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v. og vurderes derfor ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte, komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til 1) beskæftigelse/uddannelse, 2) det sociale område og/eller 3) sundhedsområdet. Herudover gælder, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt: Side 38

39 RAPPORTTITEL Side 5 Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en UU-plan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt. Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål. Sammenfattende viser ovenstående beskrivelse, at målgruppen for ressourceforløb er kendetegnet ved en betydelig funktionsevnebegrænsning, der gør det nødvendigt med en længerevarende indsats, inden de pågældende borgere kan komme ud på arbejdsmarkedet Lokale prioriteringer i forhold til målgruppen Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker fremadrettet at foretage en lokal prioritering i målgruppen for ressourceforløb med henblik på at opnå den størst mulige positive effekt af forløbene. Den lokale prioritering baserer sig på kommunens hidtidige erfaringer med ressourceforløbene og bygger på tre elementer: 1) En lokal definition af målgruppen for ressourceforløb 2) En beskrivelse af hvilke borgere der fremadrettet skal tilbydes førtidspension fra starten og således ikke skal tilbydes ressourceforløb 3) En beskrivelse af hvilke borgere der fremadrettet ikke skal tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis Lokal definition af målgruppen for ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb defineres som personer med komplekse problemstillinger, dvs. hvor der i løsning af problemstillingerne er et potentiale i at inddrage kompetencer fra minimum to fagområder. Typiske borgere i målgruppen vil være: Yngre personer for hvem normalindsatsen ikke skønnes at være tilstrækkelig eller er forsøgt uden held Borgere med lettere psykiske lidelser, hvor andre mulige tiltag er forsøgt Personer, der er motiverede for at blive en del af arbejdsmarkedet Hvilke borgere skal fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb? Side 39

40 RAPPORTTITEL Side 6 Borgere, der fremadrettet skal tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb, inkluderer: Personer med alvorlig og uhelbredelig sygdom Borgere med svær psykisk sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, eller hvor det kan give forværring i den psykiske sygdom, hvis der iværksættes foranstaltninger. Traumatiserede flygtninge, der allerede har været igennem traumebehandling Unge multihandicappede Borgere med betydelige sociale problemer, som ikke har kunnet løses trods talrige indsatser Der er i folketinget fremsat lovforslag L 145 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Med lovforslaget undtages visse sager om førtidspension fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Det drejer sig om følgende to sagstyper: Ansøgningssager, hvor kommunerne vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension Sager om tilkendelse af førtidspension, hvor kommunerne vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Lovforslaget understøtter således ovenstående beskrivelse af, hvilke borgere der i Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. 3. behandling af lovforslaget forventes den 19. maj Hvilke borgere skal fremadrettet ikke tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis? Borgere, der fremadrettet ikke skal tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis, inkluderer: Personer der er meget fastlåste i deres situation, f.eks.: o En del af gruppen af Borgere med funktionelle lidelser, dvs. lidelser, hvor der er fysiske symptomer af mild til svær grad men hvor der objektiv ikke kan findes en årsag til smerterne o Personer med en lav grad af motivation for at blive en del af arbejdsmarkedet o Borgere med en særlig historik f.eks. personer der hele deres voksenliv har været på kontanthjælp Borgere der har modtaget ledighedsydelse i over 78 uger Personer der har modtaget kontanthjælp i over 5 år Side 40

41 RAPPORTTITEL Side 7 Elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (aktuelt er der ingen borgere i denne kategori i ressourceforløb) At disse borgere håndteres på anden vis betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet ikke tilbyder dem et længerevarende ressourceforløb. I stedet tilbydes borgerne typisk en håndholdt beskæftigelsesindsats, som er mindre omfattende og kompleks end ressourceforløbene. 3. Fælles tværgående effektmål Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Ifølge lovgivningen er formålet med ressourceforløb således at få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor: Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb: Flest mulige borgere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet Dette betyder, at deltagerne i ressourceforløb efter endt forløb som udgangspunkt skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet enten i form af ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Imidlertid er det karakteristisk for målgruppen for ressourceforløb, at deltagernes arbejdsevne er stærkt begrænset, eller at de er udfordret af så komplekse problemer, at de vurderes ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Det kan derfor give god mening at formulere nogle delmål for arbejdet med ressourceforløb. Naturens Rige udstikker en politisk retning om, at vi som kommune skal fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget liv, og at vi skal sætte borgernes behov i centrum. I forlængelse heraf angiver Beskæftigelsespolitikken, at Vi møder borgeren anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Vi giver borgeren ansvar. Sammen udarbejder vi en målrettet plan, som hjælper borgeren ud af offentlig forsørgelse. Arbejdet med ressourceforløb skal således sætte borgernes behov i centrum. Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Side 41

42 RAPPORTTITEL Side 8 Løsning af de problemstillinger som ud fra borgerens behov udgør de største forhindringer for, at den pågældende borger kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ud over de problemstillinger, som borgeren selv definerer som centrale barrierer for, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet, kan man socialfagligt identificere nogle kompetencer, der er nødvendige for, at borgeren kan mestre eget liv. Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Styrkelse af borgerens evne til at mestre eget liv helbredsmæssigt, arbejdsrelateret og socialt Målet er således, at ressourceforløbene bidrager til, at borgeren i højere grad mestrer sin sygdom/livssituation, mestrer at indgå i et arbejdsfællesskab samt mestrer at indgå i sociale relationer, herunder en evt. forældrerolle. Der anvendes løbende progressionsmålinger for at kunne vurdere, om delmålene for ressourceforløbene bliver opfyldt. For at belyse, om dette er tilfældet, skal man kunne se, om der er bevægelse på de relevante parametre: Går det fremad (progression)? Går det tilbage (regression)? Er der stilstand (status quo)? 4. Indholdet i ressourceforløbene 5. De fremtidige arbejdsgange i sagsbehandlingen 6. Programbudgettering Side 42

43

44 N O T A T Til Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Mads Laursen Emne Proces for udvikling af arbejdet med ressourceforløb Afdeling Politisk Administrativt Sekretariat Telefon E-post mads.laursen@rksk.dk Dato 8. januar 2016 Sagsnummer Procesplan for udvikling af arbejdet med ressourceforløb Styregruppen for rehabiliteringsteamet besluttede på sit møde den 21. december 2015, at der igangsættes en ny proces med det formål at udvikle arbejdet med borgere med tilbud om ressourceforløb. Samtidig har Ringkøbing-Skjern, Slagelse og Haderslev kommuner etableret et tværgående samarbejde om styring af den kommunale ressourceanvendelse. Projektet sætter fokus på styring på effekterne af de tværgående kommunale indsatser. Styregruppen for rehabiliteringsteamet har givet sin opbakning til, at arbejdet med ressourceforløbene udpeges til at indgå i udviklingsprojektet i samarbejde med Slagelse og Haderslev kommuner, og at der således udarbejdes et oplæg til programbudgettering for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing- Skjern Kommune. Formål Formålet med processen for udvikling af arbejdet med ressourceforløb er at fastlægge: Målgruppen for ressourceforløbene, idet forløbene skal have størst mulig positiv effekt Fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb Det fremtidige indhold i ressourceforløbene, dvs. de tværgående indsatser, der fremadrettet skal indgå i forløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et tidligt tværgående samarbejde om borgerne 1 Side 44

45 Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne Programbudgettering for arbejdet med ressourceforløb Proces Processen for udvikling af arbejdet med ressourceforløb kan inddeles i tre faser. Den første fase strækker sig fra den 21. december 2015, hvor styregruppen besluttede at igangsætte processen, til Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget orienteres om arbejdet på møderne i juni I den første fase er der fokus på at fastlægge: Målgruppen for ressourceforløbene Fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb På mødet i maj 2016 behandler Beskæftigelsesudvalget oplægget til målgruppe og fælles tværgående effektmål. Den anden fase strækker sig fra Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget orienteres om arbejdet på møderne i juni 2016 til møderne i Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i december I den anden fase er der fokus på at fastlægge: Indholdet i ressourceforløbene, dvs. de tværgående indsatser der fremadrettet skal indgå i forløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et tidligt tværgående samarbejde om borgerne Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne Forsøg med programbudgettering På møderne i december 2016 behandler Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget oplægget til indhold i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Den tredje fase strækker sig fra møderne i Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i december 2016 til budgetkonferencen i august I denne fase afprøves den nye måde at arbejde med ressourceforløb, herunder den nye målgruppe, de fælles tværgående effektmål, det nytænkte indhold i ressourceforløbene, de nye arbejdsgange m.v. På baggrund af erfaringerne med den nye måde at arbejde med ressourceforløb udarbejdes der i foråret 2018 et nyt oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Oplægget indgår i den politiske budgetbehandling i Procesplan 2 Side 45

46 Første fase: Tidspunkt 21. december 2015 Aktivitet Møde i styregruppen for rehabiliteringsteamet Styregruppen beslutter, at der igangsættes en ny proces for udvikling af arbejdet med borgere med tilbud om ressourceforløb. Styregruppen giver samtidig sin opbakning til, at Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder på at indføre programbudgettering for arbejdet med ressourceforløb. 4. februar 2016 Processens forløb aftales Anette Ørbæk Andersen, direktør, Kim Ulv Christensen, fagchef for Beskæftigelse, samt Marianne Gramstrup, afdelingsleder for Social og Integration, aftaler processens forløb. 11. marts 2016 Workshop om udvikling af arbejdet med ressourceforløb Formålet med workshoppen var at give input til: Hvilken målgruppe, der er relevant for ressourceforløbene, hvis forløbene skal have størst mulig positiv effekt Fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb Deltagerne i workshoppen var medlemmerne af rehabiliteringsteamet samt styregruppen for rehabiliteringsteamet. 11. marts 21. april 2016 Udarbejdelse af oplæg til målgruppe og fælles tværgående effektmål for ressourceforløbene Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Mads Laursen, udviklingskonsulent i Politisk Administrativt Sekretariat, Marianne Gramstrup, afdelingsleder for Social og Integration, Heidi Iversen, mødeleder i rehabiliteringsteamet, samt Søren Lind, økonomikonsulent. Arbejdsgruppen udformer et oplæg ud fra de input, der kom på workshoppen. Oplægget har fokus på: Målgruppen for ressourceforløbene Fælles tværgående effektmål 26. april 2016 Møde i styregruppen for rehabiliteringsteamet 3 Side 46

47 Styregruppen for rehabiliteringsteamet behandler oplæg til målgruppe for ressourceforløb samt fælles tværgående effektmål. Oplægget rettes til. 27. april 4. maj maj 2016 Oplæg til målgruppe og fælles tværgående effektmål for ressourceforløbene er i høring i rehabiliteringsteamet Oplægget behandles pr. i styregruppen for rehabiliteringsteamet 30. maj 2016 Møde i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget behandler oplægget til målgruppe og fælles tværgående effektmål. Oplægget rettes til. 21. juni 2016 Møde i Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget orienteres om det igangværende projekt vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. 22. juni 2016 Møde i Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget orienteres om det igangværende projekt vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. 29. juni 2016 Møde i styregruppen for rehabiliteringsteamet Styregruppen for rehabiliteringsteamet tager stilling til anden fase af processen vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. Anden fase: September 2016 Workshop om udvikling af arbejdet med ressourceforløb Formålet med workshoppen er at give input til: Indholdet i ressourceforløbene, dvs. de tværgående indsatser, der fremadrettet skal indgå i forløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et tidligt tværgående samarbejde om borgerne Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne 4 Side 47

48 Forsøg med programbudgettering Deltagerne i workshoppen er medlemmerne af rehabiliteringsteamet samt styregruppen for rehabiliteringsteamet. September - december 2016 Udarbejdelse af oplæg til indholdet i ressourceforløbene, de fremtidige arbejdsgange, beslutningskompetencen, opfølgningen på sagerne samt forsøg med programbudgettering På baggrund af input fra workshoppen udarbejdes der et oplæg til indholdet i ressourceforløbene, de fremtidige arbejdsgange, beslutningskompetencen, opfølgningen på sagerne samt forsøg med programbudgettering. 14. december december december 2016 Møde i Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget behandler oplægget til indholdet i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Møde i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget behandler oplægget til indholdet i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Møde i Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget behandler oplægget til indholdet i ressourceforløbene, beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser samt forsøg med programbudgettering. Tredje fase: Januar - december 2017 Forsøg med den nye måde at arbejde med ressourceforløb Den nye måde at arbejde med ressourceforløb afprøves i praksis, herunder: Den nye målgruppe for ressourceforløbene De fælles tværgående effektmål Det nytænkte indhold i ressourceforløbene De fremtidige arbejdsgange, herunder et 5 Side 48

49 tidligt tværgående samarbejde om borgerne Beslutningskompetencen i forhold til de tværgående indsatser i ressourceforløbene, således at disse kan iværksættes hurtigt og effektivt Opfølgningen på sagerne Forsøg med programbudgettering Den nye måde at arbejde med ressourceforløb evalueres løbende. Januar - april 2018 Udarbejdelse af et nyt oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb På bagrund af erfaringerne med den nye måde at arbejde med ressourceforløb udarbejdes der i et nyt oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Maj 2018 Møde i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget behandler det nye oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Maj 2018 Møde i Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget behandler det nye oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. Maj 2018 Møde i Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Familieudvalget behandler det nye oplæg til det fremtidige arbejde med ressourceforløb. August 2018 Budgetkonference Byrådet forhandler budgettet for Side 49

50

51 Pilotprojekt om digital planlægning i Hjemmeplejen - et analyse og optimeringsprojekt inkl. indkøb af biler til hjemmeplejen Analyse af Indkøb af kommunale biler til fire enheder Budget 18 Maj Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 51

52 Budget Deloitte kan løse den skitserede opgave inden for de angivne tidsfrister og til en pris for pilotprojektet på kr. ekskl. moms og direkte udgifter. Det kræver en stram styring af projektet og at Ringkøbing-Skjern Kommune leverer en stærk projektleder, står for dataindsamlingen, bookning af møder m.v. efter nærmere aftale med Deloitte. 2 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 52

53 Budget Deloitte kan løse opgaven med pilotprojektet for et samlet honorar på kr. ekskl. moms, transport og udlæg Budgetoverblik Nedenfor fremgår Deloittes pris for det skitserede pilotprojekt for digital planlægning af hjemmeplejen. Prisen tilbydes som en fast pris, inklusive alle de skitserede analyser, leverancer, dataindsamlinger m.m. Efter drøftelse med Ringkøbing-Skjern Kommune vil projektet starte op i ultimo august 2016 og kan fuldføres på 3-4 måneder eksklusiv ferier. Deloitte har mulighed for en opstart i løbet af 2-4 uger. I budgettet er det antaget, at Ringkøbing-Skjern Kommune varetager den daglige interne projektledelse samt koordinering med kommunens afdelinger (fx mødebooking og dataindsamling m.v). Digital planlægning Pilotprojekt - Digital planlægning af hjemmeplejen inkl. indkøb af biler vs. Godtgørelse for hjemmeplejen Budget kr. Fordeling af timer på de enkelte faser Estimeret fordeling af projektets timer på hver af de fire faser kan ses henunder. Samlet set er der afsat 474 timer til projektets gennemførelse ud fra de aktiviteter der er beskrevet til tilbuddet. Fase Timeestimat fordelt på projektet faser Timerestimat Data Interview 100 Temaer/Scenaerier 125 Analyse 164 Anbefalinger - afrapportering 85 Timer i alt: 474 Ekstraordinær rabat kr. Samlet pris kr. Hertil kommer forventede omkostninger til transport og udlæg på kroner... 3 Effektivisering af kommunal befordring i Randers Kommune 2015 Deloitte Side 53

54 Timeestimat på allokerede medarbejdere Deloitte kan løse opgaven for et samlet honorar på kr. ekskl. moms, transport og udlæg Herunder ses det forventede antal timer på de medarbejdere der forventes at skulle løse opgaven i Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilbuddet er baseret på et timeestimat på 474 timer til nedenstående timesatser. Samlet set er der tale om en betydelig rabat i forhold til vores normale timepriser. Timeestimat fordelt på allokerede medarbejdere Konsulentkategori Pris/time Timer Budget Allan Kirk Partner (projektpartner) kr kr. Henrik Wiingreen Seniorkonsulent (projektleder) kr kr. Mette Dyrberg/ Jens P. Jensen Konsulent kr kr. Morten H. Pedersen Director (ekspertressource) kr kr. Rasmus Frederiksen Rapidis Aps 800 kr kr kr. Ekstraordinær rabat Tilbudt honorar i alt for pilotprojekt (ekskl. moms, transport og udlæg) kr kr. De konkrete roller for de enkelte medarbejdere fremgår af cv er i det oprindelige oplæg.. 4 Effektivisering af kommunal befordring i Randers Kommune 2015 Deloitte Side 54

55 Budget Deloitte kan færdiggøre projektet om indkøb af kommunale biler til fire enheder for en fast merpris på kroner. Projektet er afbrudt to gange af RKSK, hvilket medfører et mindre merforbrug af timer til færdiggørelse Det er en forudsætning for at gøre projektet færdig til prisen, at det kører sideløbende med pilotprojektet i hjemmeplejen, for at kunne samle aktiviteter i de to projekter. 5 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 55

56 Budget Deloitte kan løse den oprindelige opgave om indkøb af biler for en beskeden merpris på kroner, som skyldes de to udskydelser der har været. Budgetoverblik Nedenfor fremgår Deloittes pris for færdiggørelsen af det, af flere omgange, udskudte projekt om indkøb af kommunale biler i fire enheder. De fire enheder kan ses i nedenstående tabel Prisen tilbydes som en fast pris. I budgettet er det forudsat, at projektet udføres sideløbende med pilotprojektet om digital planlægning i hjemmeplejen samt, at Ringkøbing-Skjern Kommune varetager den daglige interne projektledelse samt koordinering med kommunens afdelinger (fx mødebooking og dataindsamling m.v). Det er en forudsætning for den skitserede pris, at opgaven løses sideløbende med et pilotprojekt, således aktiviteter i det to projekter kan samles på samme dage. Deloitte forventer at bruge maksimalt 100 timer på at løse den resterende del af projektet. Digital planlægning Analyse af Indkøb af kommunale biler fortsættelse af tidligere igangsat projekt. (4 enheder) De 4 enheder er: Dagtilbud & undervisning; Handicap & Psykiatri; Beskæftigelse og Børn & Familie Rest fra oprindelig budget Pris for færdiggørelse af projekt Budget kr kr kr. 6 Effektivisering af kommunal befordring i Randers Kommune 2015 Deloitte Side 56

57

58 Analyse af Indkøb af kommunale biler til hjemmeplejen Pilotprojekt om digital planlægning i Hjemmeplejen - et analyse og optimeringsprojekt. Tilbud 27. april Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 58

59 Indhold Analyse af indkøb af kommunale biler i stedet for kørsel i egen bil fortsættelse af projekt Formål og afgræsning af pilotprojekt om digital planlægning af hjemmeplejen Forslag til projektdesign og faser Implementering af anbefalinger i praksis. Budget mulige potentialer CV og referencer 2 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 59

60 Ringkøbing-Skjern Kommune Analyse af indkøb af kommunale biler i stedet for godtgørelse for kørsel i egen bil 3 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 60

61 Projektforslag om bedre brug af den kommunale bilflåde Spørgsmål og forslag til forløb Nedbringelse af godtgørelse for kørsel i egen bil Hvor og hvordan kan vi skifte fra godtgørelse til høj takst til lav takst og/eller kommunale biler? Potentiale: 1,2-2,5 mio. kroner/år (fra maj 2015-niveau). Forslag til forløb Vurdering af enheder med potentiale for skifte fra godtgørelse til kørsel i kommunal bil. Analyse af nuværende kørsel i egen bil. Opstilling af forslag til nedbringelse af godtgørelse (justering af kørselspolitik og indkøb af kommunale biler). Beregning af business case. Opstilling af implementeringsplan. Deltagende enheder Sundhed & Omsorg Handicap og Psykiatri* Beskæftigelse* Børn & Familie* Dagtilbud og Undervisning* De 4 enheder markeret med * kører et forløb samtidigt med projektet om digital planlægning i hjemmeplejen. Sundhed og Omsorg kører forskudt når pilotprojektet har vist hvilke potentialer der er for bilflådens størrelse. 4 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 61

62 Pilotprojektets formål og afgrænsning Pilotprojektet skal både kigge bredt på hele kommunen på strukturelle områder, men også gå i dybden med det/de områder, som indgår direkte i pilotprojektet. Anbefalingerne skal kunne udrulles til hele RKSK som led i en stringent implementering. 5 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 62

63 Pilotprojekt Formålet med pilotprojektet er at få en forsmag på effekterne af det store projekt. Til det formål, er det nødvendigt at have en klar afgrænsning. Formål Primært Vurdere potentialerne ved en mere effektiv kørselsplanlægning, herunder: Sekundært Minimere kørselsomkostninger. Nedbryde områdegrænser (autonomier). Reducere vikarbehov. Vurdere udfordringen ved brugen af det eksisterende planlægningsværktøj, der angiveligt ikke benyttes. Hvor er det skoen trykker? Er det praktisk brugbart? Afgrænsning 1-2 områder Begge skal være relativt store. Det ene skal være geografisk stort. Det andet skal være kompakt (befolkningstæt). Områderne skal være naboer. Endelig udvælgelse af områderne sker efter aftale med Ringkøbing-Skjen Kommune ved projektopstart Strukturanalyse Med afsæt i den eksisterende struktur (efter 11. maj), undersøges det hvorvidt en anden områdestruktur kan være med til at reducere logistikomkostningerne. I dag opereres der relativt autonomt i de seks (snart fem) områder. Ved at nedbryde områdegrænserne, er der et potentiale for at reducere logistikomkostningerne. En alternativ løsning til at nedbryde grænserne, vil være at bygge områderne op omkring de store byer. 6 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 63

64 Forslag til projektplan og faser Målrettet dataindsamling, analyse af hjemmeplejens nuværende opgaveløsning giver mulighed for stringente anbefalinger der skal sikre en optimal planlægning af opgaverne fremadrettet. Arbejdet udføres i tæt samarbejde mellem RKSK, Deloitte og Rapidis. 7 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 64

65 Overordnet projektforløb En struktureret tilgang, hvor en datadrevet proces med fokus på den nuværende opgaveløsning, samt mulighederne for en smartere planlægning analyseres Data/Interview Temaer/Scenarier Opgavetilgang Indsamling af data om opgaver, serviceniveauer, medarbejdere, andre ressourcer (køretøjer og maskiner) og nuværende tilrettelæggelse. Opstilling af scenarier til videre analyse (fx justerede serviceniveauer). It-baseret analyse. Drøftelse af resultater og vejen videre. Centrale spørgsmål i forbindelse med projekterne Plan for projektet Granskning af eksisterende proces-materiale Gennemførelse af planlægningsworkshop Analyse Anbefalinger/Afrapportering Hjemme- og sygeplejen Hvordan ser den effektive områdeopdeling ud? Hvilke udkørselsprincipper vil man have i forhold til medarbejdere (fx fast indmødested)? Hvor mange ressourcer kræver en effektivt tilrettelagt opgaveløsning? 8 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 65

66 Datakatalog over opgaver m.m. En række data skal afdækkes og kortlægges for, at vi på en stringent måde kan få det nødvendige udgangspunkt for en optimeret udnyttelse og planlægning af opgaverne. Ressourcer (medarbejdere) Startlokation * (eller start ved første stop). Slutlokation. Starttid. Sluttid. Kvalifikationer. Omkostningsskalering. Transportmiddel. Opgaver Lokation den foregår på. Tidsvindue(r). Kvalifikationskrav til medarbejdere. Arbejdstid. Krav om låsning til bestemt medarbejder. Specielt for hjemmepleje: Foretrukket medarbejder. Dobbeltbesøg er det en opgave, der kræver flere medarbejdere. Er der en låsning til en anden opgave f.eks. medicin besøg kort efter morgenmand. *Lokationer angives i adresser eller allerhelst (X, Y) koordinater eller begge dele. 9 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 66

67 Temaer Pilotprojektet skal ikke kun forholde sig til potentialer ved mere effektiv planlægning, men også de organisatoriske, ledelses- og systemmæssige forhold. Indmøde-model Skal hjemme- og sygeplejepersonale fortsat møde ind på det lokale center, eller bør ruterne starte hos den første borger? Vagtstrukturer I dag har de fleste medarbejdere en fast arbejdsuge på 30 timer. Er denne model optimal i forhold til behovet? Muligheder med IT Systemet (Avaleo Care, KMD-ejet) bruges til stam-/visiteringsdata og administration af ruter. Systemet kan bruges til planlægning. Hvad skal der til for at etablere digital planlægning? Beredskab I forbindelse med sygdom og nødkald omprioriteres og replanlægges opgaverne på daglig basis. Hvordan bør denne opgave løses og organiseres i fremtiden? Planlægningsprincipper Hvordan planlægges der i dag? Er der noget der hæmmer brugen af automatiske planlægningsværktøjer? Økonomiske konsekvenser Etablering og drift. IT-system. Geografisk opdeling. Distrikter og teams. Det er vigtigt at få klarlagt hvorvidt den nuværende struktur med 5 hjemmeplejedistrikter er den mest optimale opdeling. Implementering For at sikre de opridsede besparelsesinitiativer iværksættes effektivt, er det nødvendigt med en plan for implementeringen. Deloitte bistår RKSK med implementeringen efter aftale Kommunale biler Private biler versus kommunalt ejede biler som led i en optimeret planlægning af opgaverne beregnes det hvad den optimale bilpark for hjemmeplejen i RKSK er. Øvrige temaer Eventuelle relevante temaer der ikke er dækket af ovenstående, medtages herunder, efter en nærmere drøftelse med Ringkøbing-Skjern Kommune. 10 Tilbud Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 Deloitte Side 67