Udgivet af Naturhistorisk Forening for JylLand. Kløvå ved hovedvej Il

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Naturhistorisk Forening for JylLand. Kløvå ved hovedvej Il"

Transkript

1 FLORA og FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for JylLand Kløvå ved hovedvej Il Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskningen af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur 66. ÅRGANG 3. HÆFTE SEPTEMBER 1960 ÅRHUS

2 FLORA OG FAUNA udgivet af NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND med støtte af undervisningsministe1iet Udkommer med 4 hæfter om året (marts, juni, september, decem b er) Tidsskriftet er medlemsblad for: Naturhistorisk Forening for Jylland Naturhistorisk Forening for Siælland Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster Naturhistorisk Forening for Fyn Naturhistorisk Forening for Bornholm Lepidopterologisk Forening Indmeldelse i de pågældende foreninger kan ske til formændene. Se 3. omslagsside. Abonnement kan desuden tegnes i boghandelen eller ved henvendelse til redaktionen. Bogladepris: kr. 20 pr. årgang. I kommission hos P. Haase & Søn, København. Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. Redaktør: Edwin Nørgaard. Redaktionens adresse: SKJÆRSØVEJ 5, RISSKOV. Tlf. Århus Postkonto nr Udsendt Fra redaktionen: Efter længere tids forberedelse har en ny naturhistorisk landsorganisation set dagens lys. Foreningen >>Natur og Ungdom«er stiftet som en ungdomsafdeling indenfor >>Danmarks Naturfredningsforening«med det formål >>,.. at udvikle interessen hos børn og unge for studium af og fm dybelse i naturen og derigennem styrke deres sans for tilværelsens rigdomme, lovmæssigheder og gensidige påvil kelighed og for betydningen af at værne naturen<<. Foreningen vil vil ke ved tili ettelæggelse af ekskursioner, ferielejre, studiekurser og ved udsendelse af et tidsskrift, der har samme navn som foreningen. To smukke hæfter af dette tidsskrift er allerede udkommet. Årskontingentet er 8 kr. Foreningens adresse er: Sølvgade 26, København K.»Flora og Fauna«byder den nye forenil1g og dens tidsshift velkommen med ønsket om, at det må lykkes at hjælpe rigtig mange unge frem til at blive aktive naturiagttagere, der ser det som en selvfølgelighed at værne om vort lands plante- og dyreliv. Vi beundrer den idealisme, der må have besjælet stifterne, og vi håber, at den må have smittet af på de folk, der skal gøre arbejdet, når ideen nu skal føres ud i livet. E. N. Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Fauna, og manushipter til artikler, der ønskes optaget i bladet, sendes til redaktionen. En anvisning på manushipters formelle udformning samt andre oplysninger af interesse for forfatterne findes på.3. omslagssid e. Annoncer kan, forsåvidt der er plads, optages på 3. og 4. omslagsside til en pris af 0,60 kr. pr. mm. Minimum 12,00 kr. pr. annonce pr. indrvkning.

3 Hæderslegat til V. Sigfred Knudsen Maleren og forfatteren E. V. Brandt, som det meste af sin tid boede i Nordafrika, bevarede en stor interesse for dansk natur og dyreliv, hvilket bl. a. gav sig udslag i, at han testamentarisk stillede midler til rådighed til oprettelse af»e. V. Brandts Legat til Beskyttelse af dansk Dyreliv«. Legatet er for første gang uddelt med en portion på 2000 lu. til V. Sigfred Knudsen, Naturhistorisk Forening for Jylland's»grand old mand«, og nogen mere værdig legatmodtager kunne næppe tænkes. Gennem en meget lang årrække var Sigfred Knudsen først kasserer og siden formand for den jyske forening, og i mere end 30 år redigerede han på forbilledlig vis»flora og Fauna«. Sigfred Knudsen var dog ikke først og fremmest foreningsmand, men aktiv naturforsker, hvis speciale var og stadigvæk er fugle og sommerfugle, men med en førstehåndsviden, der strækker sig langt videre til andre felter indenfor biologien. Hans deltagelse i naturfredningsarbejdet i Århusegnen og hans indsats for»østjydsk Hjemstavnsforening«må også nævnes i denrte sammenhæng. Da Sigfred Knudsen trådte tilbage som formand for Naturhistorisk Forening for Jylland i 1955, blev han udnævnt til foreningens første æresmedlem - og hidtil eneste. Vi bemærkede derfor med glæde, at legatbestyrelsen fandt frem til netop Sigfred Knudsen, da det fornemme legat skulle uddeles for første gang, og vi bringer herved Sigfred Knudsen foreningens og»flora og Fauna«s lykønskning i anledning af den store hædersbevisning. Knud Juul. Edwin Nørgaard. 57

4 Semasia conterminana H. S. Ny vikler for den danske fauna Af H. K. Jensen (Hyllinge) Gennem længere tid har jeg haft en lille affløjen vikler siddende i min samling uden at kunne bestemme, i hvilken række den hørte hjemme. Under vinterens oprydningsarbejde blev der igen flyttet rundt med dyret, og da der ikke syntes at være nogen steder, den rigtig hørte til, tog jeg et genitalpræparat af den for om muligt herigennem at komme til klarhed over arten. Såvel genitalsh uktur som ribbenet viste, at det Fig. l. Semasia. conterminana. H. S. Stumpen Fig. 2. Genitalpræparat af samme. var en Semasia, og gennem bestemmelsesnøglen kom jeg frem til contenninana, der ganske vist ikke tidligere var taget her i landet; men beskrivelsen i W. van Deurs: Viklere passede ret godt overens med dyret, og det er da også anført, at arten skulle kunne tages her, eftersom den er fanget både i Nordtyskland, Sverige og England. En sammenligning med den i Pierce & Metcalfes bog: The genitalia of the tortricidae, afbildede tegning af contenninana gav også overensstemmende resultat, hvorefter jeg herved vil publicere arten som ny for vor fauna. Dyret er etiketteret: Stampen 5/8-57, hvilken aften jeg lyslokkede på nævnte lokalitet, vejret var ret koldt og blæsende, og udbyttet var iøvrigt ringe. Med hensyn til beskrivelse af dyr og larve henvises til W. van Deurs: Sommerfugle VIII, Viklere. 58

5 Regnløjens (Leucaspius delineatus (Heckel)) udbredelse i Danmar k Af forgen Nielsen (Zoologisk Museum, København) With nn English Summary Siden C. V. Otterstrøm og Knud Larsens artikel i»flora og Fauna«fra 1942 (Nyere fund af regnløje (Leucaspius delineatus (Heckel)) i Danmark) er der til Zoologisk Museum indgået meddelelse om fund af regnløje fra følgende nye lokaliteter: Toderup Teglværk, Nykøbing F Roy Skovgaard Vexebo mose, Fredensborg 1944 P. Holm Andersen Mose v. Hesselbjerg, Langeland 1944 P. Helvig Jespersen Mose v. Tulstrup Hegn, n. Sj P. Holm Andersen Mose v. Grønholt, n. Sj P. Holm Andersen Mose v. Gunderød, n. Sj P. Holm Andersen Mose v. Fredtofte, n. Sj P. Holm Andersen Mose mell. Audm ød og Fredtofte, n. Sj P. Holm Andersen Kelstrup, sv. Sj P. Holm Andersen Bregnerødgård, Farum, n. Sj P. Holm Andersen Nejede, øst for Arresø 1946 P. Holm Andersen Lille Lyngby Mose v. Arresø 1946 P. Holm Andersen Vincleby, Tåsinge? Harald Thomsen (vandhullet var udtørret i sommeren 1959) Lyngby Sø, n. Sj.? Knud Larsen Fra man i 1878 første gang fandt regnløjen, i Venslev gadekær i Sydsjælland, og op til år 1942, har man ialt observeret den på 22 forskellige lokaliteter fordelt på Sjælland, Møn, Lolland, Bornholm og Sundeved (Otter strøm og Larsen 1942). På et par af disse er den endda udsat. De 14 nye fund har således udvidet kendskabet til regnløjens forekomst her i landet ret betydeligt. På udbredelseskortet er angivet samtlige danske fund af regnløje, ialt 36, hvoraf i hvert fald to lokaliteter ikke eksisterer mere (Godthåbsvej og Lammefælled i København). Af disse 36 fund stammer de 22 fra Nordsjælland, en fordeling, der er typisk for mange mindre kendte dyrearter, og som sikkert skyldes, at Nordsjælland er et af de bedst undersøgte områder i landet. Af de nævnte nypåvisninger (se tabellen) stammer de 10 fra Nordsjælland; men det er de 4 fund uden for dette område, der har størst interesse. 59

6 Et af disse er bestanden i en mose ved Kelstrop lidt nord for Korsør. Fra Vestsjælland havde man i forvejen kun et par fund, hvoraf det ene endda måske skyldes udsætning. Det ville være interessant at få undersøgt, om der er nogen»kontinuitet«mellem denne og de nord- og østsjællandske bestande. Med fundet ved Nykøbing Falster optræder regnløjen for første gang på denne ø. Bestanden fandtes i en kun 6-8 år gammel lm grav, så man må forvente, at regnløjen findes i andre vandsamlinger i nærheden. Da den som omtalt er observeret både på Sjælland, Lolland og Møn, kom fundet ved Nykøbing F. ikke helt uventet. Langt mere overraskende var påvisningen af regnløje-bestandene på Langeland og Tåsinge, da den aldrig tidligere er fundet på øerne vest for Storebælt. Efter disse sidste to fund kan man forvente, at den findes på flere af de sydfynske øer samt eventuelt på Sydfyn, og at dens udbredelsesområde således strækker sig videre mod vest til det østlige Sønderjylland. På denne måde ville der være forbindelse til de tyske forekomster, af hvilke de nordligste er iagttaget ved Slesvig (Duncker 1936) (se kortet). Hvis denne betragtning holder stik, kan man give en anden forklaring på tilstedeværelsen af den regnløjebestand, der ifølge Otterstrøm og Larsen (1942) findes i Sandbjerg mølledam ved Alssund. Ovennævnte forfattere mener, at bestanden i denne kunstigt dannede mølledam muligvis er»en nordlig forpost for den fra syd fremtrængende regnløje«, idet den kan være opstået ved tilvandring fra regnløjeforekomster i omliggende vande. Som en anden mulighed nævnes, at den måske er udsat, f. eks. sammen med karper. Fundene på Langeland og Tåsinge tyder imidlertid på, at man snarere må anse Sandbjerg-forekomsten som et led i artens naturlige udbredelsesområde, hvis hovedlinier blev omtalt i forrige afsnit. - En sådan udbredelse ville være i god overensstemmelse med den, der kendes for visse udprægede sydøst-former, som den grønbrogede tudse (Bufo viridis viridis) og springfrøen (Rana dalmatina) (Sparck 1942). Regnløjen er kendt fra de fleste mellemeuropæiske lande samt fra det sydlige af Sovjetunionen øst på til Ob. Den nordvestlige gren af dette udbredelsesområde - de danske og de svenske forekomster - kan være opstået i fastlandstiden, hvor Jylland var landfast med Skåne over øerne. På dette tidspunkt har det været muligt for en jysk regnløjebestand at brede sig mod øst til Sydsverige, hvor den i dag er påvist på 19 lokaliteter (Mohlin 1955), af hvilke langt de fleste findes i Skåne (se kortet). Østersøen, i dette stadium kaldet Ancylussøen, var i fastlandstiden en ferskvandssø, der havde sin vestgrænse mellem Rugen og Skåne (se kortet). Man må regne med, at chancen for spredning har været størst i begyndelsen af fastlandstiden, mens Ancylussøen endnu havde afløb gennem Gi:itaelven i Midtsverige. Ca. midt i fastlandstiden flyttede afløbet på grund af landhævninger i nord og sænkninger mod syd til Storebælt, kaldet Danaelven, der sikkert har 60

7 SVERIGE.,aru --.,, Hb --'r-7' :t->< '->1>V"'=i.c-:-6l" f>.:----",..c-, Fig. l. Fund af regnløje (Leucaspius delineatus). Ancylussøens vestgrænse (fra begyndelsen af fastlandstiden). Western border of the Aucylus lake (from tbe beginning of the boren! time). e Forekomster fra Finds from O Forekomster fra Finds from Udsatte bestande. Planted-out populations. X Lokaliteter fra Sverige og Tyskland. Localities from Sweclen and Germany været ret vanskelig at forcere. Dette har ikke mindst været tilfældet senere, da Danaelven hurtigt udvidedes på grund af kraftige transgressioner og efter nogen tids forløb, i Littorinatiden, overgik til at være brak. Hvis den omtalte forklaring på regnløjens udbredelse er rigtig, kan man uden tvivl finde den endnu mange steder på de sydlige øer og i Sønderjylland. Som regel bliver den imidlertid overset, idet den an- 61

8 tages for skalleyngel Måske det derfor er værd at understrege, at regnløjen fortrinsvis lever i mindre vandsamlinger, som tørvegrave og moser, og at den oftest ses svømmende i overfladen. (At den også kan optræde i større vande viser fundene i f. eks. Arresø og Lellinge å (Otterstrøm og Larsen 1942).) Hvis nogle af læserne skulle kende andre regnløjeforekomster end dem, der er angivet på kortet, ville det være af stor interesse, hvis sådanne fund blev indberettet til Zoologisk Museum. Litteratur Duncher, Georg: Die Fische der Nordmark - Naturw. Ver. Schleswig-Holstein Mohlin, 0.: Om gropiojens forekomst i Sverige.- Fauna och Flora Otterstrøm, C. V., og Larsen, K.: Nyere Fund af Regnløje (Leucaspius delineatus (Heckel)) i Danmark.- Flora og Fauna Spiirck, R.: Den danske dyreverden dyregeografisk og indvandringshistorisk belyst. - København English Summary The distribution of Leucaspius delineatus (Heckel) in Denmark It is suggested that the new finels on the islands south of Funen may indicate that there is or has been a cmmection between the German finels and the Joealities on the eastern islands and Sweden. The boreal time was the most favourable period for Leucaspius delinea.tus to spread from the main distribution area in Central Europe to Scandinavia. At that time the Baltic was a freshwater lake, and Jutland was connected with southern Sweden. Anmeldelse V. Abrahamsen : Herbariet. 48 sider. 18 figurer. Pris kr. 5,85. J. Fr. Clausens Forlag. København Med undertitlen: Indsamling og præparation af planter har den kendte lærebogsforfatter V. Abrahamsen skrevet en bog om, hvorledes man indsamler planter og fremstiller et herbaliwn. Bogen indledes med et smukt afsnit om, hvad plantekendskab kan betyde for naturvandreren, og om hvorledes man kan erhverve dette kendskab. Dernæst gives en gnmdig indføring i plantebestemmelse med eksempler på anvendelse af både Rostrups og Raunkiærs floraer. Resten af bogen er optaget af de nødvendige tekniske anvisninger på, hvorledes planter indsamles og præpareres. Der omtales både blomsterplanter og de mere iøjnefaldende blomsterløse planter med særdeles gode afsnit om alger, mosser, laver og svampe. Lister over leverandører af samleudstyr, botanisk litteratm, foreninger og tidsskrifter afslutter denne meget brugbare og fomøjeligt skrevne bog. E. N. 62

9 Noter om dansk flora og vegetation l 7 Af Alfred Hansen (Botanisk Museum, København) og Anfred Pedersen (Vordingborg) With an English Summary 17. Nye plantefund Ag1 inwnia odarata (Vellugtende agermåne). Planten kendes bedst fra Alm. agermåne på bægeret, der hos begge arter er sammenvokset med frugten. Hos A. odarata er det jævnt, men svagt furet oventil, hos A. eupatol"ia er det stærkt furet helt fra grunden. A. odarata er sjælden i Jylland, og et fund ved Kabbelgård n. f. Lemvig er nyt for d. 16. I 1959 desuden fundet på skrænter ø. f. Treide Sande, d. 25., i dette distrikt kendes den iøvrigt kun fra 3 fund. Alisma lanceolatu 1n (Smalbladet skeblad). Denne kontinentalt, sydøsteuropæisk-sydsibirisk udbredte sumpplante er i Norden kun kendt fra de mest sommervarme og nedbørsfattige egne: De sydsjællandske kystegne, Lolland, Falster, Møen, Oland og Gotland, tidl. fra Skåne, Amager og Københavns omegn. Nu er den fundet på spidsen af Knudshoved som ny for distrikt 39a, ligeledes beliggende inden for det område af landet, hvor middeltemperaturen for juli overstiger 161/2, sml. TBU 10, B. T. 47. Amaranthus palmeri Wats. En nord- og mellemamerikansk art, der sandsynligvis bl. a. indslæbes her til landet med hønsefoderet»milokorn«, frugterne fra Durra (Sorghwm vulgære). Første fund fra Danmark er fra 1949 (Vigsnæs på Lolland, L. Ingerslev). I 1959 er den indsendt af konsulent Stanley Hansen, Næstved, fundet i gammel hønsegård i Togeholt, Jungshoved, d.39b (et eksemplar målte 2,11 m), samt modtaget af Statens Ukrudtsforsøg fra hønseri i Skårup pr. Thisted, d. 7. Amaranthus quitensis H. B. K. En sydamerikansk art, der vel indslæbes på samme vis som ovennævnte. Første dokumenterede fund her i landet er fra 1955 (ruderat i Slagelse, L. Ingerslev), siden yderligere iagttaget på ruderater i Nakskov og Nykøbing F. (L. Ingerslev) og i 1959 indsendt af konsulent Stanley Hansen, Næstved, fra gammel hønsegård i Togeholt, Jungshoved, d. 39b (et eksemplar målte 2,23 m), samt fundet på ruderat n. f. Kash up Havn, d. 46. Begge de nævnte Anwranthus-arter kan forventes at oph æde hyppigere i de kommende år. Anemone ranunculoides (Gul anemone). Stagsted Skov i d. 4 (1957, L. B. Nielsen), muligvis indplantet. Fra Vendsyssel hidtil kun kendt 63

10 som indplantet forskellige steder i haver og plantager. - TBU 22, B. T. 53. Angelica. archa.ngel-ica var. litaralis (Vand-kvan). Sælborg Strand n. f. Hjerting, d. 27; fra dette dish ikt ellers kun kendt fra Ribe Å. Endvidere ha sydstranden ved Oreby Skov, d. 39a.- TBU 16, B.T.47. Apitnn gravealens (Vild selleri). Strandeng ved Sottrupskov, Sundeved, d. 52. Fra Sønderjylland kun kendt ha Iller Strand på Broagerland samt angivet fra Højer.- TBU 16, B. T. 47. ArenMia serpylufolia ssp. tenuior (syn. A. leptoclaclos, Spæd sandarve). Denne underart kendes fra ssp. serpyllifolia ved mere gracil vækst, ved buede, tynde blomsterstilke og ved kort, kegleformet (retlinet) kapsel, der først er afrundet ved basis. Den repræsenterer en formrække, der kan være vanskelig at adskille fra ssp. serpyllifolia, hvorfor den bør indsamles til Botanisk Museum. Efter de foreliggende fund er den hyppigst i den sydlige del af landet, hvor den vokser på kulturjord, især i stubmarker og i haver. Fund ha 1959: Rettestrup, d. 39a (N. Jensen), Eskildstrup, d. 37, Salten (ny for d. 20) og Sønderballe Hoved (ny for d. 48).- Se iøvrigt Wiinstedt (1955). Arrhenatherum pra.tense (syn. Ave1w. pra.tensis, Eng-havre). N. f. Smedeby (Sv. Andersen) og ved Røllum, ny for d. 52. Koldby Strand, d. 50, fra distriktet tidl. kun kendt fra egnen mellem Emmerlev og Hjerpsted. I Danmark er planten knyttet til tørre bakker med porøs jordbund, hvor luidt eller kalk fra undergrunden er blandet op i morænen, og den er således sjælden i Jylland s. f. en linie Mols-Randers Viborg-Holstebro-Sydthy, idet den her kun kendes fra en snes fund. Også på Fyn er den sjælden, og den er ikke kendt fra Lolland. Bromus ste rilis (Gold hejre). Ribe, Bredebro og Højer, på jernbaneterræn. Er m. sj. i Vestjylland. Brom:us tectorum. (Tag-hejre). Jernbaneplante, der nu på Vejle Herningbanen har nået Brande St. (1959, ny f. d. 19), se iøvrigt kort hos A. Pedersen (1955). Bunitt:m. bulbocastanum (Jordkastanie). Sydvendte, tørre bakker ved Svejstrup, ny f. d. 20.-TBU 16, B. T. 47. Chaenorrhinum minus (syn. Linaria minor, Liden torskemund). Som trafikplante er Linaria m.inor i høj grad knyttet til jernbanelokaliteter (kort hos A. Pedersen 1955), og dens spredning bør følges især i Jylland, hvor den først og fremmest er udbredt ved hurtigtogslinien fra Fredericia mod Århus, endvidere ved hovedlinien nordpå helt til Frederikshavn og langs jernbanen vestover fra Randers. bens rige forekomst ved Ålborg-Hadsund-Randers-banen skyldes oprindeligt indvandring fra de kalkholdige marker i Østhimmerland, den er ellers endnu ikke synderlig udbredt ved privatbanerne. I Sydjylland er spredningen nordover med jernbanen fortsat, idet den fra Rødekro St. (1950) nu har nået Farris St. og Over Jerstal St. (1957), hvorved den er blevet ny f. d. 48 og 49. I vest har den fra Bredebro St. (1952) nu nået Brøns St. og Hviding St. (begge 1959). Med sidstnævnte fund når den grænsen for d. 27, hvor den kun er kendt ha Guldager St. 64

11 Fig. l. Forekomsten i Danmark af Elytrigia. pungens. + angiver adventiv, men naturaliseret forekomst. The distribution of El.ytrigia pungeus within Den mark. + mcans an introduced but naturalized find. Chenopodiu:1n hotryades (Drue-gåsefod). Strandengshuller på Kegnæs Ende, Als, ny. f. d. 53. I Sønderjylland er den kun kendt fra Årø i d. 48, iøvrigt i hele Jylland kun et par fund. Tærø, d. 38. Chenopodium polyspermwn (Mangefrøet gåsefod). Vester Anflod værft, ny f. d. 50. Girsiwn oleraceum x pa.lustre. Vældpræget skovskrænt ved Barsø Færgested på Løjt Land, d. 48. Er kendt fra ca. 35 danske findesteder. Echinochloa. crus-galli (Hanespore). Haveukrudt ved Avnevig n. f. Haderslev Fjord, ny f. d. 48. Elytr-igia. pungens (Stiv kvik). Nye fund fra d. 50: Jordsand (indsamlet af lærer K. Sand, Tønder), stranden ved Ålbæk Gd., Koldby Strand, Bw1tje Sh and, Bådsbøl Strand, Ballum Strand. Planten er nu kendt fra 17 fund i Danmark, se kort fig. l og A. Hansen (1958). Epilobitl'ln a.dnatunt (Kantet dueurt). Planten er især hyppig ved vandhuller, fugtige grøfter og gadekær i d. 32, og sandsynligvis også på Bornholm. Mange steder bærer den dog præg af oprindelig at være indslæbt, således på Amager Fælled og i Københavns Sydhavn. I Jylland er den m. sjælden og er kun fundet indslæbt til havnebyer på østkysten, idet nogle ældre fundangivelser må anses for at være forvekslinger med E. obscumm.. De sihe, jyske fund er fra Kolding Havn (1910, H. C. Klinge), Horsens Havn (1923, K. Wiinstedt , S. Lund- 1959, forf.), Vejle Havn (u. å., Sv. Andersen- 1955, A. P , A. H.), Aalborg Spritfabriks tomt (1933, Sv. Andersen), og Århus Mølleeng (u. å., Sv. Andersen). Equ:isetum. telmateia. (Elfenbens-padderokke). Vældshænt ved Skovgård n. f. Lemvig, ny f. d TBU 18, B. T

12 Festuca heterophylla (Forskelligbladet svingel). Barretskov Park, d. 24. I Jylland hidtil kun kendt fra Clausholm Park, d. 13. Fumaria 1nuralis ssp. boraei (Bredbladet jordrøg). Denne plante med sydvesteuropæisk udbredelse synes i de senere år at have naturaliseret sig i Danmark. Særlig bør man være opmærksom på dens forekomst i den sydvestlige del af landet, hvor den træffes i haver og på kartoffel- og roemarker. Blev fundet 1959 på en mark ved Okslund n. f. Lindknud, d. 26, af seminarieelev Erik Petersen. Hypochoeris maculata (Plettet kongepen). Ulfshale, Møen, ny f. d. 38. Juncus maritimus (Strand-siv). Spidsen af Ulfshale, fra Møen hidtil kun kendt fra Hårbølle Strand. - TBU 4, B. T. 44. Kickxia elatine (syn. Linaria elatine, Spydbladet torskemund). Mark ved Solkær A's udløb, d. 25. Hidtil kun kendt fra 2 fund i d. 25 og er iøvrigt m. sj. i Jylland. Lactuca tatarica (Krim-salat). En sydøsteuropæisk steppeplante, der i Nordvest-Europa er spredt som trafikplante, fortrinsvis til havnebyer, hvor den holder til på lossepladser og ruderater, men hvorfra den som neofyt kan sprede sig til strandlokaliteter. - I Danmark har den hidtil kun været kendt fra 3 jyske havnebyer (Aarhus, Aalborg, Haderslev, se A. Hansen 1958). I Haderslev står den på lossepladsen nærmest havnen på fjordens nordside, i blomstringstiden med smukke, blå kurve, senere livligt fruktificerende med frugter, som med deres bløde, hvide fnok spredes med vinden, og som i våd tilstand hænger ved mennesker og dyr. I 1959 blev den første gang fundet som naturaliseret plante herhjemme, nemlig i strandkanten i skoven ved Vonsbæk Færgested på nordsiden af Haderslev Fjord, uden tvivl spredt med trafikken fra Haderslev, der ligger 8 km herfra. Der fandtes ca. 15 individer. I umiddelbar nærhed stod Lathyrus niger i skoven og Soneluts palustr is i rørsumpen. Lokaliteten er noget erosionspræget, men forhåbentlig vil plantens stærke livskraft alligevel kunne sikre dens første plads som borger her i landet. Da den breder sig som strandplante i Rugenområdet og på Gotland, er vi interesseret i at erfare, om det samme vil blive tilfældet i Danmark. I august 1960 fundet på kysten af Vestfyn (strækningen Øret ved Thorø Huse-Aa Strand; mindst 10 forsk. bevoksninger). Lathyrus paluster (Kær-Fladbælg). Hårbølle Stemniner 1958; fra d. 38 hidtil kun kendt fra Borre Mose.- TBU, Jessen (1931). Lotus temtis ( Smalbladet kællingetand). Siden professor Knud J essens udarbejdelse af udbredelseskortet for denne plante (TBU, 1931) er der kommet en del nye fund, især fra Jylland, hvorfra kortet kun angiver 10 fund; her skal anføres 22 nye. Danmark og de vestsvenske kystegne ligger på nordgræsen af artens udbredelsesområde, idet de øvrige, nordiske fund er indslæbt (Hultim 1950). Henimod halvdelen af nedennævnte fund er repræsenteret ved herbarieeksemplarer, og blandt angivelserne er kun medtaget fund fra strandenge for derved at undgå forveksling med Italiensk kællingetand, der er dyrket og for- 66

13 vildet. - D. 6: Sennels Enge 1949 (K. Wiinstedt), ny f. distr.; d. 7: Strandeng ved Skyum Bjerge 1957 (A. P.), ny f. distr.; d. 9: Vojel på Fur 1917 (J. Grontved); d. 11: Strandeng ved Kelstrup Sø (Sv. Andersen), ny f. distr.; d. 13: Sødring Enge og Mejlplet (A. Thomsen), Aamølle og Mariager (Sv. Andersen), alle nye f. distr.; d. 22a: Molskroen (Sv. Andersen); d. 24: Strandeng på Vorsø 1930 (K. Wiinstedt), Stagsrode ved Rosenvold (Sv. Andersen), Sondrup Strand 1954 (H. Skovg. Christensen), strandeng ved Kysing Fjord 1954 (T. W. Bocher); d. 27: Marskenge på Manø, Grønningen og Sønderho på Fanø (A. P.), Esbjerg (Sv. Andersen); d. 48: Aarø 1892, 1948 (A.P.), Kelstrup Sh and (Sv. Andersen), Ørby Hage 1959 (forf.), alle nye f. distr.; d. 50: S. f. Lakolk på Rømø 1933 (K. Wiinstedt), ny f. distr.; d. 52: Augustenborg Strand (Sv. Andersen), ny f. distr. - Som seneste fund skal nævnes d. 4: Strandeng ø. f. Hals 1960, ny f. distr. Misopates orontiu.m. (syn Antirrhinu.m o., Løvemund). Have i Hou, d. 24; sjælden i distr. og nordpå. Oenanthe lachenalii (Eng-klaseskærm). Angivet forsvundet fra Ærø (TBU 16, B. T. 47), men er nu genfundet ved»sjoen«i Risemark (1957, A. H.). Draget på Kegnæs på Als som ny f. d Ved vestkysten nord for Elbens munding, hvor den hidtil ikke har været kendt med sikkerhed, er den i 1959 fundet ved St. Peter på Eidersted i Sydslesvig, hvorfor Nolte's angivelse fra Husum 1826 (W. Christiansen 1953) måske ikke burde betvivles. Det ældre Ærøfund er også gjort af Nolte. Oxalis stricta (Rank skovsyre). Have i Addit Skov, ny f. d. 20. Mark ved Sønderhav 1923 (C. H. Ostenfeld) og have i Brunsnæs 1959, nye f. d. 52; Nordborg, ny f. d TBU 21, B. T. 53. Phalaris anmdinacea f. coarctata Prahl (Rørgræs). Vedsted Sø, d. 48, og Øjesø, d. 10. Opmærksomheden henledes på denne form med tæt sammentrængt top og stærkt afkortede topgrene. Den forekommer på næringsfattig bund, især ved bredden af hedesøer. Poa angu.stifolia (Smalbladet rapgræs). Nye findesteder i Jylland: Skrænt ved Solkær A's udløb, d. 25, Haderslev, ny f. d. 48, Aabenraa, Skeidebro og Dybbøl, nye f. d. 52; Femmøller, d. 22a; Malling, d. 21. PolygonU?n m.inus (Liden pileurt). Rundemølle ved Genner Bugt, d. 48, i distr. tidl. kun kendt fra Bankeldam. - TBU 5, B. T. 45. Polygonu-m polystachyu.m. (Syren-pileurt). Hjemmehørende i Himalaya og er i Danmark ligesom P. cuspiclatwm (Japan-pileurt) og P. sachalinense (Kæmpe-pileurt) dyrket i haver og ses nu forvildet. Hidtil er den kun indsamlet på Ærø (1913, 1925). I 1959 blev den fundet på dige ved Løjt Kirkeby, d. 48, og på vejkant v. f. Varnæs, d. 52. Ranu.nculus polyanthemu.s (Mangeblomstret ranunkel). Koldby Strand, d. 50. Udover en usikker angivelse fra Mariager Fjord (Ovegaards Mølle, d. 11) er planten ikke tidl. fundet i Jylland. Angivelserne fra det vestlige Sydslesvig (W. Christiansen 1953) er fra egekrat, og det drejer sig sandsynligvis om R. nemorosus. (Arten opfattes nu 67

14 også som bestående af 2 ssp., ssp. polyanthenuts (strandengsplanten) og ssp. polyanthemoicles (Bor.) Ahlfv. (egekratsplanten)). - Er endvidere fundet på Nyord, d. 38, her i forvejen kun kendt fra Fanefjord på Vestmøen.- TBU 22, B. T. 53. Ranunculus reptans (Krybende ranunkel). Vandhul ved Søndernæs ved Brøns, ny f. d. 50 og i hele Sønderjylland iøvrigt kun kendt fra d. 52. Vandhullet ved Søndernæs er fremkommet ved udgravning af fyld til Rømødæmningen.- TBU 22, B. T. 53. Rum.ex palustris (Sump-skræppe). Draget ved Kegnæs på Als, ny f. d. 53; spidsen af Knudshoved, ny f. d. 39a; Farø, ny f. d TBU 5, B. T. 43. Sagina ciliata (Mark-Firling). Skærbæk St., ny f. d. 50. Er i Sydvestjylland ellers kun kendt fra Klaaby Gd. ved Ribe. Mellem brosten i Brunsnæs på Broagerland, fra d. 52 ellers kun kendt fra Vemmingbund. Sagittaria latifolia Willd. Forv. ved bredden af Lyngby Sø ved Lyngby Aamose, sept En amerikansk art, der er indført til Emopa som prydplante i havebassiner o. lign. Som forvildet er den hidtil kendt fra Frankrig, Holland, Schweiz, Italien, Bulgarien, Tyskland (bl. a. i Lauenborg), se Ooststroom & Reichgelt 1956, og A. Hansen Planten er enbo. el. tvebo, og eksempl. fra Lyngby Sø er hanplanter. Bladformen er yderst variabel, fra pilformede og lancetformede til brede, ægformet-trekantede, butte blade forekommer. Udover en mundtlig meddelelse fra mag. J. Lange, som har iagttaget planten forvildet i et vandhul ved den tidl. planteskole Langesø i Nordsjælland, foreligger der her fra landet ingen fund af forvildede forekomster af denne Pilblad-art. Sangu:iso1 ba officinalis (Kvæsurt). Vejkant s. f. Sønderballe, Genner Bugt, ny f. d. 48. Sclrpus setaceus (Børste-kogleaks). Krusmølle ved Aabemaa Fjords sydside, i d. 52 tidl. kun kendt ha Hostrup Sø.- TBU 9, B. T. 47. Tha.Uctnt'ln flavmn (Gul frøstjerne). Rørsump ved Avnevig n. f. Haderslev Fjord, ny f. d TBU 22, B. T. 53. Torilis noclosa (Knude-randfrø). Blev fundet på et ruderat ved Assens Havn på Botanisk Forenings forsommerekskursion Der kan i denne forbindelse gøres opmærksom på, at planten syd for den dansk-tyske grænse, i Sydslesvig, findes naturaliseret langs vestkysten indtil Dagebøl, 18 km s. f. grænsen, hvor den vokser på havdigerne. Den bør derfor eftersøges på de sønderjyske havdiger. Den er iøvrigt kendt som ruderatplante her i landet fra nogle få fund: Thorvaldsens Museum 1845, indslæbt med indpakningsmateriale fra Italien, Aabenraa Havn 1924, Kbhvn.s Frihavn og Brønderslev V emn ica persica (S torkronet ærenpris). Denne montane, østligmediterrane plante er kommet til Danmark i midten af 1800-tallet, sandsynligvis indslæbt med græsfrø til haver, siden med græs- og kløverfrø til markerne (Jessen & Lind 1922/23). På denne måde har den ret upåagtet og hurtigt bredt sig over hele landet. Første ftmd fra 68

15 Jylland er dog så sent som fra Af oplysningerne i TBU's protokoller fremgår det, at planten stadig er en sjældenhed over store dele af Jylland, hvilket dog næppe stemmer med de faktiske forhold. Meddelelser om dens forekomst er derfor meget velkomne. Her skal gives en oversigt over dens kendte udbredelse i de jyske distrikter, vedføjet nogle nye fund gjort af forf.: D. 1: Frederikshavn, ny f. distr.; d. 2: 3 fund; d. 3: ukendt; d. 4: Asaa, Voergd., nye f. distr.; d. 5: Fjerritslev, Skovsgaard, Øland, Gjøl, nye f. distr.; d. 6: l fund; d. 7: Jegindø, Morupmølle, Vorupør, Hvidbjerg, Tandrup, hidtil kun kendt fra 2 fund; d. 8: 6 fund; d. 9: Spøttrup, hidtil fra 2 andre fund; d. 10: Aalestrup, Borup, Næsborg, Skarpsalling, hidtil fra 2 andre fund; d. 11, 13 og 14: hh.; d. 15: Gammelstrup, ny f. distr.; d. 16: Fjaltring, Strande, Ryltorre, Thyborøn, Venø, Nissum, Nr. Lem, før kendt fra 2 fund; d. 17: Ringkøbing, Hvidesande, hidtil l fund kendt; d. 18: ukendt; d. 19: t. alm. mod øst; d. 20 : l fund kendt; d : hh.; d : t. alm.; d. 26: ukendt; d. 27: Hjerting, hidtil l fund; d. 48: t. alm.; d. 49: hh.; d. 50: Schackenborg, Trøjborg, Lindskov Ml., Ballum, Vester Aoflod værft, nye f. distr.; d. 51: Tønder, Tinglev, hidtil l fund; d. 52: t. alm.; d. 53: alm. V-icia dasycarpa. Vejkant ved Baunbjerg s. f. Aalstrup, d. 24. V icia tetmsperma (Tadder-vikke). Skeidebro på Broagerland. Er sjælden i Sønderjylland, hvorfra den i forvejen kun er kendt fra 3 fund i d TBU, K. Jessen (1931). Litteratur Christiansen, Vil., 1953: Neue kritische Flora von Schleswig-Holstein. Hansen, A., 1958: Noter om danske planter II. 8. Elytrigia pungens (Pers.) Tutin. 10. Lactuca tatarica (L.) C. A. M. -B. T. 54. Hansen A., 1959: Floristische Notizen. - Die Heimat 66. Hulten E., 1950: Atlas iiver Vaxternas uthredning i Norden. Jessen, K. & J. Lind, 1922/23 : Det danske markukrudts historie. - Vid. Selsk Skr. 8. rk., 8. Ooststroom, S. & Th. J. Reichgelt, 1956: Floristische Notities 1-18 (17. Sagittaria Iatifalia Willd.). - Acta Bat. Neerlandica 5. Pedersen, A., 1955: Indslæbte planter ved jernbanerne. - F. & F. 61. Wiinstedt, K., 1955: Arenaria leptoclados. -B. T. 52. English Summary 17. New finds. Recordings of new (in the sense: New to varions Danish topographical-botanical disb icts) and othen Yise remarkable finels of 47 Danish species have been given. Among others the foliowing adventitious species are recorded as new to Denmark : Amaranthus quitensis, A. palmeri and Sagittaria latifolia. Lactuca tatarica em lier known from 3 finels in harboms has been eliseovered as a neophyte with a few Joealities on the coast of Haderslev Fjord, Southern Jutland and on the coast of YVestern Funen, SE of Assens. The clisb ibution of Elytrigia pungens within Denmark according to same new finels in 1959 has been shown on fig. l. 69

16 Hvirvlere (Gyrinidae) i Thy Zootopografiske utufersøgelser i Tlau 5 Af Bent Lauge Madsen (Brinken Il, Glostrup) With nn English Summnry Afhandlingen er et resultat af de i 1953 af hr. Carlo F. Jensen påbegyndte indsamlinger af Thy' s lavere ferskvandsfauna (se Degerbøl, Løppenthin og Thamdrup 1958 og Jensen 1958). Alle de behandlede dyr er indsamlede af dr. phil. P. Bondesen, Ca.rlo F. Jensen og mag. scient. E. W. Kaiser. Jeg bringer her de nævnte herrer min bedste tak for tilladelse til at behandle materialet og for kritik af manuskriptet. Et antal dyr er indsamlede af hr. K. O. Leth, Herning, til hvem jeg vil rette en tak for tilladelse til at benytte materialet. Hvirvlerne viser mange interessante træk, der dog langt fra er udforskede. F. eks. kender man næsten intet til larvestadierne og endnu mindre til puppestadiet. Larverne bygger en kokon, som de forpupper sig i. Grunden til, at man ved så lidt om den sag, er måske, at kokonbygningen sker ved solopgang om sommeren. Utvivlsomt vil en samlet oversigt over hvirvlernes udbredelse i Danmark vise interessante ting, og et nøjere studium over, hvilke hvirvlere der forekommer sammen, hvor i en sø de forskellige arter holder til, og hvorledes de forskellige arters bevægelsesmønstre er (kan f. eks. undersøges med filmoptagelser), vil være et særdeles lønnende studium. l. Arternes fordeling i forskellige vandtyper i Thy I tabel l er angivet arternes fordeling på de forskellige vandtyper i Thy. For overskuelighedens skyld er det samme vist grafisk på fig. l. Her er de enkelte værdier udregnede således, at antallet af en art i en bestemt vandtype (f. eks. antallet af G. nw1 inus i eutrofe søer) er udregnet i procent af det samlede antal gyriner (730 stk.). Derved giver skemaet også en forestilling om den indbyrdes mængdejnæssige fordeling af arterne. Som grundlag for inddelingen i de fem vandtyper benytter jeg tabellerne fra E. W. Kaisers oversigt (Kaiser 1958a). Dog har jeg slået tabel 6 og 7 derfra sammen med nr. 5 p. g. a. de særlige forhold, der gjorde sig gældende i Vestervig å den dag, da Gyrinus blev taget (se nedenfor). 70

17 .2.2 o o z., - GI,::; Cll "' "' o >= IO - "' "' o > " o >.,.2 Qj *1'1.g' & "] 2 G. mi11u.tus o G. lilurinus G. areatus 15 o o o G. colymbus 19 o o 7 G. 11atator 93 Il o o G. caspius 3 l o o G. bicolor ,...o e=5 - " " "'., > o o o lo -"' " "' > "' _g o 19 o 8 o 2 97 Tabel l. Arternes fordeling på de forskellige vand typer..2 o z., O "l:> " "' > g "' o.2 o., z., "' o" ;:::: 0"1 " >.:.: "' " o >.2 _g Qj., ::>.,...o " 2=o - " " "'., > -"' " "' > "' _g G. min111.11s G. lllw'iiiiis G. arealus G. coly111uus G. naialur G. caspius G.!Jicolur i.. l.,_2. g - o'?. g f - Fig. l. Arternes fordeling på de forskellige vandtyper udregnet i procent af det samlede antal gyriner (730 stk.). 71

18 Fig. 2. Sb andkær. Lokalitet for G. minutus. E. W. Kaiser fot. G. minutus Fabr Forekomsttid og udbredelse 54 imagines. Juni, juli, sept., okt., nov. Grønbakke Vand, Lyngby; Næstevand, Lyngby; Torup Vestersø; Hykær; Klitsøer v. Hykær (Leth leg.); Strandkær v. Lild Sb and; Sokland (Leth leg.). G. m.inutus har i Thy sin hovedudbredelse i de sure oligotrofe vande og er overhovedet ikke fundet i andre søer end de oligotrofe. Dette stemmer overens med Balfour-Brownes oplysninger. Han shiver (1950 p. 343):»mostly found in peaty areas«. G. marinus Gylt imagines. Maj, juni, juli, sept., okt., nov. Grønbakke Vand, Lyngby; Besul Vand, Lyngby; Næstevand, Lyngby; Torup Vestersø; Hykær; Possø; Strandkær, Lild Sb and; Vorup Sø; Bagsø v. Nors Sø; Tormål; Sokland; Bj ålum; Blegsø; Nors Sø; Voldum Sø; Ove Sø; Nors Å v. Nors Sø; Lund Fjord, nordbredden. 72

19 E. W. Kaiser fat. Fig. 3. Kløvå ved hovedvej 11. Lokalitet for G. natator, der synes at foreo ække rindende vand. G. marinus er i Thy en udpræget stillevandsart; fundet fra Nors Å danner ingen undtagelse herfra, idet åen der har karakter af stillestående vand. Men ellers har den en meget bred økologisk valens, idet den er truffet i alle typer på stillestående vand med tyngdepunktet i eutrofe søer. G. aeratus Steph imagines. Okt. Kun fundet i Vester Vandet Å vest f. Vester Vandet Sø. G. colymbus Erich imagines. Marts, maj, juni, juli, okt., nov. Blegsø (Leth leg.); tilløb fra Storkær til Ørum Sø; Tegå, Legind Bro; Lund Fjord, nordbredden; Flade Sø, vestbredden, østbredden. Mens G. colym.bus efter de foreliggende oplysninger kun er fundet få steder i Danmark, synes den ret udbredt i Thy. Der er ikke grundlag for at sige noget om dens økologi; den er ikke fundet i oligotrofe vande. 73

20 G. natator L imagines. Maj, juni, sept., okt., nov. Næstevancl, Lyngby; Hvidbjerg A før Ørum Sø; tilløb fra Storkær til Ørum Sø; Vester Vandet A v. Klitmøller Kirke; Nors A; Kløv A v. hovedvej 11; Sløjkanal v. Sløjen Huse. G. natator er, bortset fra fundet i Næstevand, kun fundet i vandløb. På lokaliteten i Nors Å er der ingen eller svag strøm. Denne tilknytning til vandløb har jeg iagttaget ved undersøgelser i Østjylland.»It frequents open water for the most part«(balfour-browne 1950, p. 350);»-stagnant or running water«(balfour-browne 1953, p. 31). G. caspius Men imagines. Juli, okt. Grønbakke Vand, Lyngby; Vestervig A nord f. Krik. G. caspius er i England hyppigst i kystområderne og»the usual species to be found in brackish pools<< (Balfour-Browne 1950, p. 356). Også Horion (1941) kalder den en brakvandsart Hvorvidt fundet i Vestervig Å skal regnes til et fund i brakvand er uvist. Carlo F. Jensen noterer , da arten blev fundet: >>Højvande, åen går over sine bredder, vandet fra Krik vig presses gennem kanalen op i åen, så der antagelig bliver tale om en svag saltholdighed i vandet<<. Kaiser (1958a) angiver saltholdigheden til 60 mg. Cl/l og til 62 mg Cl/l. Lokaliteten har altså ikke konstant brakvandspræg, idet der dertil kræves mindst 100 mg Cl/l. Den anden lokalitet er en ren ferskvandslokalitet G. bicolor Fabr imagines. Maj, juni, juli, sept., okt., nov. Næstevand, Lyngby; Torup Vestersø; Strandkær, Lild Sb and; Bagsø v. Nors Sø (Leth leg.); Bjålum; Sokland (Leth leg.); Blegsø; Nors Sø; Tegå v. Legind Bro; Kløvå v. hovedvej 11; Vestervig A nord f. Krik; Lund Fjord; Flade Sø, østbredden; Østerild Fjord, nordbredden; Kanalen fra Flade Sø til Krik Vig. G. bicolo r har i Thy sin hovedforekomst i eutrofe søer og i brakvand, hvilket kan tyde på, at den foretrækker større vandsamlinger. 3. Zoogeografiske bemærkninger Af Danmarks ni hvirvlere findes de syv i Thy. Som udbredelsen viser det, er der ikke noget system i fordelingen i Thy, som tilfældet er ved f. eks. fordelingen af Gammarus (Kais er 1958b ). Dette skyldes, at 74

21 E. W. Kaiser fot. Fig. 4. Nors Sø. Lokalitet for bl. a. G. bicolor, der har sin hovedforekomst i større vandsamlinger. de er i stand til at flyve og således har aktiv spredning. Udbredelsen i Thy er ikke historisk, men kun økologisk betinget. G. minutus findes i Europa især i den centrale og nordlige del helt op til de arktiske egne, og dens forekomst i Thy er naturlig. Hvorfor G. aeratus er sjælden i Thy, kan jeg ikke finde en forklaring på. Den er almindelig mange steder i Jylland, hvor den vist foretrækker rindende vand. Måske er det de thylandske vandløbs karakter, der er skyld i artens sjældenhed. Som den brakvandsart, G. caspius ifgl. forskellige forfattere er, kan det synes mærkeligt, at den mangler fra de udbredte brakvandsområder i Thy. De økologiske betingelser er til stede. Måske er grunden, at den er en sydlig art, som vistnok har nordgrænse i Danmark. Udbredelsen af G. marinus, colymbus, natator og bicolor i Thy forekommer set i sammenhæng med deres øvrige udbredelse i Europa naturlig. 75

22 De to manglende arter er G. suffriani (Scriba 1855) og Orectichilus villasus (Miill. 1776). Om grunden dertil kan der med vort nuværende kendskab til udbredelsen i det øvrige Danmark næppe siges noget. Litteratur Balfour-Browne, F., 1950 : British Waterbeetles II. Balfour-Browne, F., 1953: The aquatic coleoptera of the western Scottish islands with a discussion on the sources of arigin and means of arrival. - Entomol. Gaz. 4, p Degerbøl, M., B. Løppenthin & H. M. Thamdrup, 1958: Zootopografiske undersøgelser i Thy. - Flora og Fauna, p Hansen, V., 1930: Biller VIII, Vandkalve og hvirvlere. - Danmarks Fauna 34. Horion, A., 1941: Faunistik der deutschen Kiifer I. Jensen, C. F., 1958: Topografisk oversigt over indvande i Thy. -Flora og Fauna, p Kaiser, E. \T., 1958 a: Indvande i Thy inddelt efter deres kemiske særpræg. - Flora og Fauna, p bilag. Kaiser, E. W., 1958 b: Gammarus pulex pulex (L) og G. lacustris (G. O. Sars). Thy. - Flora og Fauna, p Kaiser, E. \;1,/., 1959 : Biologiske og økologiske undersøgelser over elafnierne Eurycercus glocialis (Liljeborg) og Eu. lameliatlis (O. F. Miiller). - Flora og Fauna, p English Summai'Y Gyrinidæ from Thy, Jutland The investigation is basecl on material collected during the zoogeographical investigation in Thy, the north-western part of Jutlancl. The Joealities are deseribed by Jensen (1958) and Kaiser (1958 a). The total number of the gyrinids fotmd are 730, clistributed on 7 species (tabel l). In tabel l and fig. l are given the association of the species to the different watertypes : Acid oligotropic waters, other oligotropic waters, eutropic lakes, eutropic streams, and brackish waters. The values of each species in each watertype are calculated as per cents of the total number (730). Seen in connexion with the other distribution in Denmark it may surprise, that Orectechilus villasus (Milli.) is not found in Thy. Also G. su.ffriani. (Scriba) is Jack ing. G. aeratus (Steph.), which is wiclespread in Denmark, is selelom in Thy. According to various authors G. caspius (Mim) occurs in brackish waters. In consideration of the great brackish waters in Thy it is remarkable, that there are founcl only 3 specimens. 76

23 Nogle mere bemærkelsesværdige fuglenoter fra Als Af Olaf Behrends (Perlegnde 52, Sønderborg) D v æ r g h e j r e (Ixobrychos m. minutes (L.)). I afdøde lærer H. Sandkamrus samling, Stolbroløkke, befandt der sig en smuk, gammel o, der var blevet skudt ved Ny led den A1ten er tidligere set på Als, således en fugl i Ketting Nor den (Levinsen & Gede 1935, p. 110). Ydermere foreligger der en interessant iagttagelse af 2 Dværghejrer, der den trak ud fra Gelting Birk på Angel mod Als (Wenkel 1949, p. 24). S t o r S k a I l e s l u g e r (Mergus m. merganser L.). Eftersom denne art angives ikke at være fundet ynglende her i landet vest for Storebælt (Løppenthin 1946, p. 23 & 1950, p. 80. Wilhjelm 1928, p. 101), må følgende iagttagelser vel siges at gøre krav på særlig interesse: Den så jeg sammen med Børge Palm, København, på nært hold en Stor Skallesluger 't med 9 små unger, der næppe var mere end en uge gamle, i Spang Nor, Augustenborg fjord. Og den så herr A. Schultz, København, der var på fugletur i Sønderjylland, en Skallesluger 't med 8 så godt som fuldvoksne unger ved Arnkilsøre. Den Toppede Skallesluger (Mergus serrator L.) ruger jo som bekendt på et væsentligt senere tidspunkt. Således kan jeg f. eks. nævne, at jeg så dens rede med 7 stærkt rugede æg på havdiget ved Kær-Vig ved bredden af Alssund den l Den Store Skallesluger findes iøvrigt ynglende fåtalligt i Holsten og Sydslesvig, f. eks. ved Egernførde (Beckmann 1951, p. 128). Og man må vel gå ud fra, at det er denne bestand, der også berører Als. A f t e n f a l k (Falco v. Vespertinus L.). En ung etårig o blev skudt ved Nørreskoven den Der havde den aften været to fugle sammen, der i nogen tid var fløjet rundt i luften over skytten, der ved solnedgang var posteret på bukkejagten. Fuglen indbragtes til udstopning hos lærer Sandkamm, i hvis samling den blev indlemmet. H v i d v i n g e t M å g e (Lants glaucoides Meyer). Den iagttog jeg m. fl. en ungfugl ved Sønderborgbugten syd for Skeide Kobbelskov (Thomsen 1955, p. 128). Og den havde jeg atter lejlighed til at se en ungfugl af denne art. Denne sad på en sten i strandkanten ved Hellesø, Nm dals, og havde åbenbart en vingeskade; for da jeg nærmede mig, baskede den i vandet og svømmede udefter, og selv om den flere gange forsøgte at flyve op, var den ikke i stand dertil. Da jeg senere passerede stedet, var den vendt tilbage til strandkanten og svømmede nu atter udefter. D v æ r g m å g e (Lants minutus Pallas). Sandkamm havde i sin samling to gamle fugle fra Rartsøen på Kegnæs dateret Samme år blev der af opsynsmanden ved søen, Johannes Nielsen, fundet to reder, og 1936, da der skal have opholdt sig henimod 10 fugle ved søen, blev der ligeledes fundet et par reder her. 77

24 Den iagttog jeg en ung Dværgmåge i første års dragt blandt unge og gamle Hættemåger (Lams 1'. riclibunclus L.) og Stormmåger (Larus c. canus L.) do. på Skratmosen ved Sønderborg. J eg så den bl. a. tage orme. Den blev der iflg. Marcus Jørgensen, Elstrup, nedlagt en ung Dværgmåge ved kysten af Nørreskoven. T u r t e l d u e (Streptopelia t. tu Jtw (L.)). I Nørreskoven nær Østerholm hørte jeg en h1gl kurre i yngre løvskov den , og den så jeg en fugl flyvende fra skoven og ud over marker for senere at vende tilbage her i nærheden. Fisker Knudsen, Østerholm, der er en god fuglekender, fortalte mig, at han i 1938 og 39 i yngletiden undertiden havde set både en og to Turtelduer på en vej i Nørreskoven nær Østerholm. H æ r f u g l (Upu.pa e. epos L.). Sandkamm havde i sin samling en smuk fugl, der var mærket Brandsbøl, juli Samme år blev arten atter set på egnen, således i oktober, da Sandkam m iagttog en fugl ved Stolbro, hvor den i dagene forinden også var set af andre. Endelig skal nævnes, at Sandkamm modtog en Hærfugl til udstopning fra Melsmark efterår H a l s b å n d a I l i k e (Coloeus moneclula soe11t'lneringii (Fischer)). I Sandkamros samling befandt der sig en fugl mærket Guderup, l Jeg mener forøvrigt at have set en blandt trækkende kragefugle over Eksercerpladsen ved Sønderborg den i god belysning. S o r t s t r u b e t B y n k e f u g l (Saxicola torquata rubicola (L.)). Sandkamm havde en 8 fra Rartsøen på Kegnæs dateret december Fuglen skal være nedlagt i en vinterperiode, efter at den var set 3-4 dage her. D r o s s e l r ø r s a n g e r (Acrocephalus a. arunclinaceus (L.)). Er desværre blevet sjælden på Als, hvor jeg blot har noteret den en gang, nemlig en syngende fugl ved Rartsøen den Fra samme lokalitet havde Sandkamm en 8 dateret Ved Gråsten Slotssø har jeg forøvrigt set en syngende fugl den Den havde været nogle dage her, men var forsvundet igen i begyndelsen af juni. Arten skal en gang tidligere være hørt her af lærer Jørgen Jørgensen, Slesvig, efter hvad denne har fortalt mig. N o r d l i g V i p s t j e r t (Motacilla flava thunbergi Billberg). Om denne nordlige race af Den gule Vipstjert har jeg følgende data fra forårstrældcet: Den set en smuk 8 ved Ketting Nor. Den set 6, hvoraf på en pløjemark; de forsvandt mod NNØ. Den set 6, hvoraf 3 8 8, Humlemade. Den set et par, 8 og <J>, ved Hartsøen. - Den ligelige fordeling af kønnene kunne tyde på en udparring allerede på optrækket. Litteratur Beckmann, K. 0., 1951: Die Vogelwelt Schleswig-Holsteins. - Neumiinster. Levinsen, H. & C. E. Gede, 1935: Optegnelser fra en Tur til Sønderjylland. - Dansk Orn. For. Tidsskr.,

25 Løppenthin, B., 1946: Fortegnelse over Danmarks Fugle. - København. Løppenthin, B., 1950: List of Danish Vertebrates, Birds. - Copenhagen. Thomsen, E., 1955: Tre danske iagttagelser af Hvidvinget Måge (Lams glaucoicles Meyer). - Dansk Orn. For. Ticlsskr., 49. W enkel, F., 1949: Die Vogelwelt des ostliehen Angeln. - Ornithologische Abbandlungen der»vogelkuncllichen Station Gelting Birk«. Wilhjelm, 0., 1938: Vore ynglende Skalleslugerarter. - Dansk Orn. For. Ticlsskr., 32. Anmeldelser W. Schwartz & A. Schwartz: Grundriss der allgemeinen Mikrobiologie I. Sammlung Goschen, Bd sider. 25 tekstillustrationer. Pris DM 3,60. Walter de Gmyter & Co. Berlin Ved mikroorganismer forstår forfatterne af denne bog bakterier, svampe, protozoer samt blågrønalger og encellede grønalger. Berettigelsen af at sætte disse forskellige organismer sammen under en fælles betegnelse kan diskuteres. De ttc grupper: bakterier og svampe fra planteriget og protozoer fra dyreriget viser stor overensstemmelse i levevis og stofskifte, medens blågrønalger og de encellede grønalger medtages af henholdsvis cytologiske og økologiske årsager. Mikroorganismernes betydning for den samlede organiske natm ligger i det forhold, at de på afgørende måder griber ind i de grunellæggende kredsløbsprocesser i økosystemet, dels som neelbrydere af organisk stof, dels som opbyggere, idet visse miluorganismer er i stand til at assimilere kulstof, kvælstof og svovl. For mennesket har mikroorganismerne en mere speciel betydning som sygclomsfremkalclere, som ødelæggere af levnedsmidler, og som medvirkende ved gæringsprocesser. Der er altså al mulig grund til at søge viden om disse organismer, og medens studiet af dem hidtil stort set har været spredt over forskellige fagområder (botanik, zoologi, lægevidenskab, landbrugsvidenskab o. s. v.), er man nu gået over til at oprette institutioner for den samlede mikrobiologi. Forfatterne af»grunclriss der allgemeinen Mikrobiologie«er ansat ved Institut fi.ir Mikrobiologi der Ernst-:tl1loritz-Arnclt Universitat i Greifswalcl. De behandler først de omtalte mihoorganismers morfologi og systematik (66 sider). Derefter følger et større afsnit (75 sider) om miktoorganismernes ernæring og stofskifte, medens de øvrige fysiologiske forhold gemmes til 2. bind. Når man tager den begrænsede plads i beb agtning, må det fremhæves, at dette uhyre vigtige og interessante stof næppe kunne være behandlet på en mere grundig og overskuelig måde, end det her er gjort. E. N. K. Herter: Das Tieneich VII/4. Kriechtiere. Sammiung Goschen Bel. 447/447a. 200 s. 142 tekstillustrationer. Pris DM 5,80. \Valter de Gruyter & Co. Berlin Efter en indledning, hvori bl. a. de fantastisk udseende krybelyr fra trias og jma omtales, giver bogen en fyldig og velillusb eret gennemgang af de nulevende krybdyrs bygning og levevis. Denne almindelige del omfatter følgende kapitler: Hud og huclclannelser; Skeletsystem, muskulatur og bevægelse; Sanseorganer og nervesystem; Stofskifteorganer; Kønsorganer og forplantning; Udvikling. - Overalt er synspunktet det funktionelle. De grundige morfologiske og anatomiske beskrivelser tjener til at forklare fysiologiske forhold og aclfærclsfænomener. De sidste 70 sider af bogen indeholeler en systematisk oversigt over de nulevende krybelyr med en kort omtale af de vigtigste arter. For den, der vil have saglig og mere grundig viden om krybelyrene end den, en almindelig zoologisk lærebog giver, er Herters bog om krybelyrene værelifuld læsning. E. N. Torben W. Langer: Sommerfugle. Indsamling og præparation. 64 sider. 10 tekstillustrationer. Pris kr. 6,75. J. Fr. Clausen Forlag. København Bogen har undertitlen:»råd og vink for unge samlere«, hvilket er en smule for beskedent, idet mange»gamle«samlere sikkert også kan finde noget, de har brug 79

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009

Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009 Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Thyholm Thyholm Jegindø Jegindø A B B A 9 9 º, N 0º, Ø º, N º, Ø 0º, Ø 0º, Ø º, Ø 0º, Ø Strandbjerggård Strandbjerggård º, N 0º, Ø º, N

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Junior piger uden banetill. Fleks drenge. Senior mænd. Senior damer

Junior piger uden banetill. Fleks drenge. Senior mænd. Senior damer DGU medlemstal pr. 30.09.2011, endeligt KlubNr Klubnavn uden banetill. uden banetill. Senior Senior Langdist Langdist I alt Passive 1 Københavns Golf Klub 78 30 12 7 569 377 0 0 63 59 0 0 1195 202 2 Aalborg

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Dansk sejlunions klubber har udlagt ca. 50 ankerbøjer på naturskønne og gode ankerpladser. Ankerbøjerne er gule og med sort mærket DS (Dansk Sejlunion). For benyttelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010 Finansudvalget - FIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Lovtidende A Udgivet den 6. november. november. Nr. 85. Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse,

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Blå Flag strande - Handicapfaciliteter

Blå Flag strande - Handicapfaciliteter Kommune Strand Handicapfaciliteter Assens Assens Næs strand Badebro er gjort kørestolsvenlig med vigeplader Bornholm Dueodde strand Brønderslev Aså Strand Faxe Feddet ved campingpladsen ved livreddertårnet

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Afsnit Vigtige telefonnumre og adresser. a. 3F Afdelinger. b. Opmålerforeninger. c. Opmålere afsnit 2

Afsnit Vigtige telefonnumre og adresser. a. 3F Afdelinger. b. Opmålerforeninger. c. Opmålere afsnit 2 Afsnit 2 1. Vigtige telefonnumre og adresser a. 3F er b. Opmålerforeninger c. Opmålere Region Hovedstaden, Kampmannsgade 4, 2, 1790, København V, Tlf: 70 300 980 3F Bornholm 70 300 800 3F Bygge-, Jord-

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Iværksætterate 2011 Sorø den 3. januar 2011 Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for 2011 Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Kolonne 2: Det samlede antal CVR numre der er, inden for

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond)

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Lokal aktionsgruppe Kroner Bornholm 1.570.000 Djurs 850.000 Fyn 1.890.000 Haderslev

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til august 2016 VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til september 2016 VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Dansk Botanisk Forening

Dansk Botanisk Forening Dansk Botanisk Forening Jyllandskredsen Generalforsamling lørdag den 12. marts 2016 Gefion Gymnasium Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning om Jyllandskredsens virksomhed i 2015 3. Orientering om Nationalpark

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 684 1. juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017. Dato 28. juni 2017 Side 1 af 5 Til Foreningsformænd og -sekretærer Nedsættelse af naturråd frist 1. september Med revisionen af planloven, der blev vedtaget den 1. juni 2017, er det slået fast, at der

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Observer Danmark A/S' Publicitetsrapport for Vej & Park

Observer Danmark A/S' Publicitetsrapport for Vej & Park Vej & Park Njalsgade 15 23 København S Att.: Gitte Hyldahl Nielsen København, november 24 Observer Danmark A/S' Publicitetsrapport for Vej & Park Ordre: 26362 Periode: September 24 Publicitetsrapporten

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere