Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter

Transkript

1 Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring Fiskebestandens sammensætning Skov og Naturstyrelsen

2 Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring Fiskebestandens sammensætning Titel Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter. Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring. Fiskebestandens sammensætning Udgivet af Skov og Naturstyrelsen Redaktion Peer Skaarup, Skov og Naturstyrelsen Nordsjælland Peter W. Henriksen, Limno Consult Fotos Limno Consult Projekt ved Limno Consult v. Peter W. Henriksen. Tlf limno@henriksen.mail.dk Bedes citeret Henriksen, P.W Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter. Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring. Fiskebestandens sammensætning. Projekt udført af Limno Consult for Skov og Naturstyrelsen. Økonomisk støtte Dansk Laksefond Indhold Forside: Natursmolt fra Tuse Å 0. Sammenfatning Indledning. 3 Oversigtskort 5 2. Metoder 6 3. Resultater og diskussion Rekrutteringsgrundlag Smoltvandring Beregninger af smoltudvandring Smoltens længde-hyppighedsfordeling og alder Andre fiskearter i fælden Rovfisk i vandløbene Fiskeædende fugle Overvågning af effekter af vådområdeprojekterne Konklusion Referencer Bilag. 19 1

3 0. Sammenfatning Baggrund Skov og Naturstyrelsen har i samarbejde med Holbæk kommune og lodsejere iværksat 2 vådområdeprojekter i den nedre del af Tuse Å systemet finansieret af bl.a den såkaldte miljømilliard. Projekterne har tilsammen et areal på omkring 300 ha. Det ene ved Løvenborg gods gennemføres i efteråret 2008 det andet i Morsø Enge ved udløbet i Holbæk Fjord forventes igangsat i Opstrøms for projektområderne findes et vandløbsopland på ca. 150 km 2, hvor 3 af tilløbene er højt målsatte gyde og opvækstvandløb for laksefisk (B 1 ). Her er genskabt en ørredbestand, som siden 2003 har kunnet opretholde sig selv ved naturlig reproduktion uden supplerende udsætninger. Det er veldokumenteret, at søer i vandløb eller lukkede fjordsystemer giver store problemer for de unge havørreder, når de som såkaldte smolts, vandrer fra opvækstområderne mod havet i foråret. De nye søer har ikke ørredproducerende vandløb opstrøms. Bekymringerne for ørredbestanden i å systemet skyldes derfor alene risikoen for, at prædationstrykket på nedvandrende smolts øges, hvis der tiltrækkes flere skarver og fiskehejrer til søerne og den nedre del af Tuse Å, hvor begge arter allerede ses fiske jævnligt. Desuden vil der formentlig rekrutteres rovfisk som gedder og store aborrer fra søerne til de nedre dele af åerne, hvor bestandene af begge arter i dag er små. Et scenarium med et samlet set øget prædationspres kan teoretisk reducere bestandene af unge ørreder og antallet af smolts, som overlever vandringen til Holbæk Fjord og dermed gydebestanden. Herved er der en teoretisk risiko for, at mål om selvreproducerende ørredbestande i å-systemet kan blive vanskeligere at nå. Målet med undersøgelsen er at dokumentere situationen i Tuse Å før projekterne. Den omfatter: Antallet af smolts, størrelsesfordeling og udvandringens tidsmæssige fordeling. Tætheder af gedder og aborrer i å systemet samt deres størrelsesfordeling. Smoltudvandring Smoltudvandringen blev undersøgt med en smoltfælde placeret ca. 200 m opstrøms Åkalvebro (Nykøbingvej) i perioden Der nedvandrede dels natursmolts, som stammede fra naturlig reproduktion i åen dels 1 års opdrættede damsmolts, som var afkom af lokale ørreder. Damsmolten blev udsat ca. 2 km opstrøms fælden. Natursmolten nedvandrede frem til medio maj, hvorefter kun spredt vandring blev set. Damsmolten startede udvandringen umiddelbart efter udsætningen og størstedelen af fangsterne skete i løbet af den første uge. Den totale nedvandring af natursmolts blev beregnet med fangst-genfangstmetoden til afrundet (med 95 % konfidensgrænser) ( ) stk. Det kan således beregnes, at der blev produceret 10,4 (6,4 17,6) stk. pr. 100 m 2 opvækstareal i vandløbene. Da DMU regner med en forventet smoltproduktion på 7,5 stk. pr. 100 m 2 i danske ørredvandløb må den fundne produktion siges at være stor. Ikke desto mindre vurderes det, at der er muligheder for en væsentlig større produktion, hvis opvækstvandløbene alle steder blev miljømæssigt optimerede. Det ville kunne kompensere evt. negative effekter af øget prædation. 2

4 Der blev udsat ca stk. opdrættede 1 års smolts. Der blev beregnet et antal på ( ) stk. i fælden, hvilket betyder, at der forsvandt mellem 0 og 45 % af disse. Der er erfaring for, at nogle ikke udvandrer. Desuden er der en ret stor usikkerhed på beregningen. Det er derfor usikkert, hvor mange der er blevet ædt af rovfisk og fugle. Prædation på de vandrende damsmolts vurderes dog at være lille i åen på grund af den korte opholdstid her. Natursmoltens middellængde var omkring 17 cm men en spredning på flertallet mellem 13 cm og 21 cm. Desuden var der enkelte smolts op til 27 cm. Det er sandsynligt, at middel smoltalderen (vurderet på længde-hyppighedsfordelingen) er nær 1 år. Smoltalderen i danske vandløb antages ofte at være omkring 2 år. En lav smoltalder er imidlertid tidligere blevet fundet i såvel Tuse Å som i en række produktive østdanske vandløb og skyldes stor vækst. Bestande af rovfisk Tæthederne af aborre og gedde var beskedne i alle dele af Tuse Å systemet og individerne var ret små. Aborrerne var generelt mindre end 20 cm og gedderne under 40 cm. Med den lille tæthed og størrelse er rovfisk derfor næppe en trussel mod nedtrækkende smolts i dag. Fiskeædende fugle Fiskeædende fugle findes allerede ved åerne. Der findes ingen systematiske undersøgelser af fiskeædende fugle i Tuse Å systemet, hvor fiskehejrer færdes overalt langs vandløbene og skarver ses flyvende og i vinterhalvåret fiskende i de nedre dele. Begge arter har givetvis en vis betydning for fiskebestandene i dag. Overvågning af effekter af vådområdeprojekterne på fiskebestandene Antallet af smolts i et givet forår er sammenknyttet med tætheden af unge ørreder og disses størrelses/aldersfordeling året før udvandringen (præsmolts). Det er derfor relevant, at undersøge tætheden af unge ørreder større end 10 cm i å systemet efteråret før en evt. sammenlignende smoltundersøgelse. Med hensyn til en generel udvikling hos ørredbestandene og andre fiskearter, så ligger der årsserier med standardiserede fiskeundersøgelser helt tilbage fra 1998 hos Holbæk Kommune. Dertil kommer årlige fangstindberetninger fra lystfiskere til Tuse Å s Ørredsammenslutning samt rådata fra el-fiskeri efter moderfisk af ørred, hvor også gedder noteres. Efter 1 til 4 år i havet er smolten blevet til kønsmodne havørreder på op til 10 kg, som vender tilbage til Tuse Å systemet for at gyde. Opgangen starter i juni og varer ved indtil gydningen i november og december. 3

5 1. Indledning Skov og Naturstyrelsen har i samarbejde med Holbæk kommune og lodsejere iværksat 2 vådområdeprojekter i den nedre del af Tuse Å systemet under den såkaldte miljømilliard jævnfør /1/ og /2/. De har tilsammen et areal på omkring 300 ha. Det ene ved Løvenborg gods gennemføres i efteråret 2008 og det andet i Tuse-Morsø Enge ved udløbet i Holbæk Fjord forventes igangsat i Opstrøms for projektområderne findes et vandløbsopland på ca. 157 km 2, hvor 3 af tilløbene er højt målsatte (B 1 gyde og opvækstvandløb for laksefisk) se kort 1. Her er gode muligheder for, at ørreder kan reproducere sig jævnfør /15/, /19/. Her er genskabt en ørredbestand, som siden 2003 har kunnet opretholde sig selv ved naturlig reproduktion uden supplerende udsætninger. Det er veldokumenteret, at søer i vandløb eller lukkede fjordsystemer frembyder store problemer for de unge havørreder, når de som såkaldte smolts vandrer fra opvækstområderne mod havet i foråret. Dødeligheder ofte på % er almindelige som følge af prædation fra rovfisk (gedde, aborre, sandart) og fugle (især skarv og fiskehejre) jævnfør /6/, /7/, /9/, /10/, /16/. Projekterne i Tuse Å indebærer, at der opstår en sø på ca. 20 ha ved Løvenborg. Den del af vandløbet som gennemstrømmer søen er målsat som karpefiskevand (B3) og har kun en meget lille ørredbestand. Ved Morsø Enge opstår en mosaik af lavvandede søer, som dog ikke direkte gennemstrømmes af åen. Bekymringerne for ørredbestanden i å systemet skyldes derfor ikke et direkte smolttab i de nye søer, men risikoen for at prædationstrykket på unge ørreder og nedvandrende smolts øges. Der er risiko for, at der tiltrækkes flere skarver og fiskehejrer til søerne og den nedre del af Tuse Å, hvor begge arter allerede ses fiske jævnligt. Desuden vil der formentlig rekrutteres rovfisk som gedder og store aborrer fra søerne til de nedre dele af åerne, hvor bestandene af begge arter i dag er små. Der er set en stor opformering af gedder i Hestholm Sø og Årslev Engsø, som netop opstod i forbindelse med vådområdeprojekter jævnfør /12/ og /8/. Samtidig er det dokumenteret, at gedder hyppigt vandrer fra søer og ud og ind i vandløb jævnfør /11/ og /13/. Der er derfor grundlag for at forvente større bestande af gedder (og måske aborre) i særligt de nedre dele af Tuse Å systemet. Et scenarium med et samlet set øget prædationspres kan teoretisk reducere antallet af smolts, som overlever vandringen til Holbæk Fjord og dermed gydebestanden. Herved er der en teoretisk risiko for, at mål om selvreproducerende ørredbestande i å-systemet kan blive vanskeligere at nå. Skov og Naturstyrelsen har derfor iværksat hosliggende undersøgelse, hvor målet er at dokumentere situationen i Tuse Å før projekterne gennemføres. Den skal derfor tjene som en reference i forhold til eventuelt senere undersøgelser og evaluering af effekter på fiskebestanden. Den omfatter en vurdering af: antallet af smolts, størrelsesfordeling og udvandringens tidsmæssige fordeling. tætheder af gedder og aborrer i å systemet samt deres størrelsesfordeling. Antallet af smolts som udvandrer et givet forår er afhængigt af rekrutteringen (tætheden og størrelses/aldersfordelingen) af præsmolts i vandløbene året før udvandringen. Rapporten beskriver derfor situationen i efteråret 2007 som støtte for en evt. senere vurdering. Desuden inddrages en tilsvarende smoltundersøgelse fra Forekomsten af gedder og aborrer er hentet fra Holbæk Kommunes overvågning af fiskebestanden i Tuse Å systemet jævnfør Holbæk Kommunes årlige fiskeundersøgelser siden Undersøgelsen er udført med økonomisk tilskud fra Dansk Laksefond. 4

6 Smoltfælden ved Morsø Enge Kalvemose Å Kobbel Å Løvenborg Øvre Tuse Å Regstrup Å Kort 1. Kort over Tuse Å systemet med smoltfældens placering. Kortet er fra Vestsjællands Amtsråds udpegning af potentielle vådområdeprojekter (Regionplan ) og viser blandt andre beliggenheden af de projektområder, som gennemføres i disse år ved Løvenborg og Morsø Enge. Mål ca. 1: Desuden ses vandløbenes målsætninger: Lyseblå: Karpefiskevand (B 3 ). Mellemblå: Laksefiskevand (B 2 ) og mørkeblå: Gyde- og yngelopvækstvand for ørred (B 1 ). 5

7 2. Metoder og materialer Efter 1998 ophørte udsætninger af ørredyngel/ungfisk i Kalvemose Å og 2003 var sidste år med udsætninger i resten af systemet. D.v.s. at alle ørreder i å systemet idag tilhører en naturligt reproducerende bestand. Undtaget herfra er dog smolts, som stammer fra en såkaldt mundingsudsætning af opdrættede 1 år gamle smolts. De er afkom af lokale moderfisk (genetisk identiske med de lokale natur smolts), men opdrættet på Fyns Laksefisk (Elsesminde). De blev udsat om eftermiddagen den ved Tuse broerne ca. 2 km opstrøms fælden. Der blev udsat anslået stk. (beregnet ud fra de enkelte fisks middelvægt og total vægt målt på dambruget). Damsmolts kunne nemt kendes fra natursmolts ved, at de (modsat disse) havde flossede deformerede finner (særligt brystfinner) og en gråbrun grumset farve, se foto 1 samt forsidefoto af en natursmolt. Bestandsundersøgelser i 1998 og 2007 stammer fra /3/ og /4/ og er udført efter standardiserede metoder jævnfør /5/. Foto 1. Opdrættet damsmolt med deformerede brystfinner og grumset farve til venstre og blank helfinnet natursmolt til højre. Fælden blev placeret ca. 200 m opstrøms Åkalvebro (Nykøbingvej) ved station ca Herfra er der ca. 1,4 km til udløbet i Holbæk Fjord jævnfør kort 1. Den blev af praktiske grunde først opsat den Da trækket ofte starter sidst i marts, når vandtemperaturen kommer op på omkring 8 o C., kan der have været et træk både af opdrættede smolts og natursmolts, som derfor ikke er blevet registreret. Fælden blev nedtaget den 1. juni 2008 efter en periode med meget få fangster. Fælden var af armrusetypen med arme på 15 m og en rusepose med 1 kalv på 10 m. Maskevidden (halvmaske) i armene var 15 mm og i opsamlingsposen 8 mm. Fælden var 2,5 m høj og med flydende overtælle og kraftig blybelastning af undertællen med bly for hver 20 cm. Den kunne således dække alle forekommende vanddybder på mellem ca. 0,5 m og 1,5 m. Den store variation skyldes bl.a., at vandløbet er stuvningspåvirket på lokaliteten. Der blev anvendt odderrist og et stormasket flydende net blev udspændt 20 m opstrøms for at fange størstedelen af den drivende grøde mm., som ofte er til stor gene for faststående redskabers effektivitet i rindende vand. Den stod på et sted med en total vandløbsbredde på ca. 12 m, men dækkede en bredde på ca. 10 m fastgjort til pæle i sivbræmmens yderside, se foto 2. Herved var der mulighed for, at større fisk, som ikke kunne passere igennem odderristen, kunne svømme uden om. Opsætning på den måde reducerede sandsynligvis fældens effektivitet for smolts. 6

8 Foto 2. Smoltfælden. Nærmest ses opsamlingsrusen. Opstrøms selve fældens arme ses grødespærre nettet. Billedet blev taget sidst i maj, hvor vandføringen var lille. Fælden blev tømt og tilset om morgenen, hvor alle fisk blev registreret. Samtidig blev det foregående døgns mindste og højeste temperatur aflæst på elektronisk min/max. termometer. Data om vandføring var ikke tilgængelige ved redaktionens afslutning. Den blev taget på land og renset og gennemgået for huller mm. 4 gange i perioden, hvorfor der ikke er fiskedata for i alt 7 dage. Antallet af både natur- og damsmolts blev estimeret ved mærkning-genfangst undersøgelse. Der blev mærket henholdsvis 215 og 328 i de to grupper. Mærkning fandt sted ved bortklipning af halvdelen af den ene bugfinne på friske levedygtige smolts i perioden 7.4. til De mærkede smolts havde samme middelstørrelse som bestanden jævnfør figur 4 og 8. De blev flyttet m opstrøms fælden og genudsat på et sted med gode skjul og vanddybde. I forbindelse med den daglige pasning af fælden og registrering af fangsten blev alle smolts undersøgt for mærke inden genudsætning nedstrøms fælden. Ørredernes totallængde blev målt til nærmest lavere halve cm og natursmolten blev opdelt i helt blanke sortplettede fisk samt ikke helt blanke med svagt bronzeagtigt skær og røde pletter. Der blev ikke lavet aldersbestemmelse med skælprøver, men aldersfordelingen skønnes på baggrund af længde-hyppighedsfordelingen. Til beregningerne blev anvendt (jævnfør /21/): Fældens effektivitet: p = r/m Størrelsen på den nedvandrede bestand (N): (m+1)(c + 1) N = (r + 1) Sikkerhedsgrænserne (95 % konfidensgrænser) omkring N efter /21/. 7

9 N : Estimeret udvandring m : Antal mærkede udsat c : Samlet fangst inkl. mærkede r : Genfangne mærkede For damsmolten blev antallet desuden estimeret ved grafisk fremstilling, idet nedvandringen sandsynligvis startede kort efter udsætningen om eftermiddagen den 1.4. Der mangler således data fra de 2 første døgn indtil fælden blev sat op den 3.4. Udtrækket i de første 5 døgn klingede af tilnærmet lineært, hvorfor antallet udvandret før fælden kom i vandet, blev estimeret under antagelse af, at fangsterne også i de to første døgn lå på den rette linie jævnfør figur 9. 8

10 3. Resultater og diskussion 3.1. Rekrutteringsgrundlaget Det er nødvendigt at kende rekrutteringsgrundlaget, hvis ådalsprojekternes effekter senere skal vurderes. Her præsenteres data fra fiskeundersøgelser med elektrofiskning på i alt stationer i hele Tuse Å systemet i 1998 og 2007, hvor der begge år blev udført smoltundersøgelser i det følgende forår. Det ses af figur 1, at tætheden i 1998 af ½ års ørred var noget større end i 2007 (dog ikke signifikant t = 0,153), mens tæthederne af 1½ års ørreder var signifikant større i 1997 (t = 0,014). Flere detaljer i tabel 5. Tæthed, antal pr. 100 m Middel 0+ Middel 1+ Figur 1. Middeltæthed (med 95 % konfidensgrænser) af unge ørreder (præsmolts) i Tuse Å systemet på de samme 24 stationer fordelt på alle tilløb i september/oktober 1998 og Årsagen til de større tætheder i 1997 var formentlig supplerende udsætninger i foråret af yngel. Desuden blev der udsat ca stk. ½ års ørreder i efteråret De indgår dog ikke i figur 1, da udsætningen fandt sted efter bestandsundersøgelserne. De udsatte ½ års ørreder havde samme størrelsesfordeling sammenlignet med de i vandløbene opvoksede ½ års ørreder jævnfør /3/. I 2007 stammede alle ørreder fra naturlig reproduktion, idet miljøforbedringer i å systemet havde betydet en nedtrapning af supplerende udsætninger i perioden Herefter ophørte udsætningerne med yngel og ungfisk helt. Det fremgår af figur 1 og tabel 5, at bestanden i begge år domineredes af ½ års ørreder, mens ørreder på 1½ år forekom sparsomt. Ældre bækørreder er ikke medtaget i figuren, men de optrådte begge år med tætheder på mindre end 1stk. pr. 100 m 2. Det er en almindelig antagelse, at smoltens middelalder i Danmark er omkring 2 år før den når en størrelse på omkring 15 cm, som er kritisk for at processen med smoltificering starter jævnfør /5/. Talrige undersøgelser i sjællandske vandløb viser dog, at der kan være meget stor forskel på vækst og dermed smoltalder i landsdelens vandløb. Ørrederne i en del vandløb, herunder Tuse Å systemet, har en overordentlig høj vækstrate, som muliggør smoltificering i en alder på blot 1 år for omkring halvdelen af årgangen jævnfør /3/, /9/, /10/ m.fl. Detaljerede undersøgelser har vist en vintervækst i Tuse Å systemet på gennemsnitligt 0,6 cm pr. måned i perioden medio oktober til medio april altså sammenlagt omkring 3,6 cm jævnfør /3/, /14/. Det betyder, at ørreder som i efteråret er større end omkring 10 cm har muligheden for at smoltificere det følgende forår. At de også gør det, er vist i flere undersøgelser, hvor middel smoltalderen er blevet fundet til 1,1 og 1,2 år jævnfør /3/ og /10/. 9

11 Det betyder jævnfør figur 6, at omkring halvdelen af bestanden af ½ års ørreder i 2007 kan forventes at smoltificere det følgende forår. Middelstørrelsen hos ½ års ørrederne var noget større i 2007 sammenlignet med 1998, hvorfor der sandsynligvis kunne forventes flere 1 års smolts i foråret Smoltvandring daglige fangster af natursmolts Der blev fanget smolts fra første dag. Herefter lå fangsterne ret konstant frem til en tidlig slutning på trækket midt i maj, hvor størstedelen af de i alt 434 stk. var blevet registreret. Kun den 22. april blev der set et maksimum på 50 stk. Den udramatiske fordeling af fangsterne skal givetvis ses i sammenhæng med en næsten konstant faldende vandføring og en maksimal døgn vandtemperatur, som i hele perioden var over de omkring 8 o C, som er nødvendige for smolttrækket. Brat stigende vandføring og temperatur udløser sædvanligvis et større træk. Antal smolts pr. døgn / vandtemperatur oc Figur 2. Daglig fangst af natursmolts samt det foregående døgns højeste vandtemperatur. Der er givetvis passeret smolts inden fælden kom op. Dog fremgår det af DMI`s målinger af lufttemperatur i landsdelen, at det var koldt med nattefrost frem til 31.3., hvilket sandsynliggør, at der næppe har været et større træk før opsætning af fælden. Når trækket tilsyneladende var til ende allerede midt i maj, så skyldes det sandsynligvis de konstant høje vandtemperaturer. I mere normale år med perioder med lav temperatur, kan trækket gå i stå i kolde perioder og fortsætte ind i juni. Et lignende ret kortvarigt træk blev set i Villestrup Å i 2008 jævnfør /17/. Data om vandføringen kunne ikke indhentes ved redaktionens afslutning. Nedbørsdata fra perioden (DMI`s hjemmeside) bekræfter indtrykket, at foråret var meget nedbørsfattigt, og at vandføringen var stort set konstant faldende i perioden. 10

12 Daglige fangster af mundingsudsatte opdrættede smolts Der blev udsat ca stk. opdrættede smolts ved Tuse By om eftermiddagen den 1.april Herfra og til fældens placering er der ca. 2 km. Nedtrækket er antageligt begyndt med det samme, sådan at de første passerede natten til den 2. april samt natten til den 3. april. Da fælden blev sat op den 3. april om formiddagen var der formodentligt passeret et ukendt antal smolts i ca. 2 døgn. Damsmoltens udtræksmønster var meget forskelligt fra natursmoltens jævnfør figur 2 og 3. Hvor natursmolten udvandrede jævnt over 1½ måned, så kunne der observeres et markant nedtræk af damsmolts umiddelbart efter udsætningen, hvor 450 stk. ud af i alt 744 stk. (61 %) blev fanget de første 5 dage. Havde fælden været i vandet fra den 1.4. havde andelen formentligt været endnu større. Herefter reduceredes fangsterne frem til den 22. april, hvorefter nedtrækket i det store og hele var slut blot 22 dage efter udsætningen Fangst antal pr. døgn Figur 3. Daglig fangst af opdrættede smolts udsat ved Tuse ca. 2 km opstrøms fælden. Et sådan massivt nedtræk syntes upåvirket af vandføring og temperatur. I andre undersøgelser har man dog observeret et trækmønster, som i nogen grad har sammenhæng med fysiske parametre, men dog ikke i samme grad som hos natursmolts jævnfør /6/, /9/. Nogle af de udsatte ørreder smoltificerede ikke og bliver erfaringsmæssigt i vandløbet for en tilværelse som bækørreder eller venter 1 år med at smoltificere (2 års præsmolts). Faktisk blev der fanget enkelte store smolts (formentlig 2 års) med deformerede finner, som sandsynligvis stammer fra mundingsudsætningen året før. Der ses desuden ofte 1½ års ørred med deformerede finner i hovedløbet og de nedre dele af tilløbene ved bestandsundersøgelserne. Dette ukendte antal skal naturligvis fratrækkes den samlede nedvandring til fjorden. 11

13 3.3. Beregninger af smoltudvandring Fældens effektivitet Fældens effektivitet var forholdsvis beskeden, hvilket ikke er ualmindeligt for fælder af armrusetypen. Dog anses effektiviteter for de to typer smolts på henholdsvis 7 og 10 % at give brugbare data. Der kan være flere årsager den lave effektivitet. Dels kan smolten finde smutveje uden om fælden, dels er der en tendens til at smolten vægrer sig ved at gå ind igennem den snævre kalv (tragt) til fangstrusen. Hvis smolten opholder sig længere tid end normalt opstrøms fælden øges risikoen for at ende i maven på predatorer som skarv og fiskehejrer. Begge fuglearter blev ofte set ved og på åen umiddelbart omstrøms fælden i den sidste halvdel af perioden. Desuden kan maskestørrelsen i armene på 15 mm (halvmaske) muligvis have betydet en størrelsesselektion, idet mindre smolts kan have presset sig igennem. Dog tyder længdehyppighedsfordelingen ikke på en markant selektion. Tabel 1. Fældens effektivitet. Smolttype Antal mærket Antal genfanget Effektivitet Natur ,07 Opdrættet ,1 De mærkede smolts havde samme størrelsesfordeling som resten af bestanden og de genfangne ligeledes, hvorfor de repræsenterede bestanden jævnfør figur 8. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at fuglene fiskede mere effektivt på mærkede smolts, som indgik i mærkning-genfangst undersøgelsen, sammenlignet med umærkede, fordi de var igennem fangst, håndtering og genudsætning. Et reduceret antal af disse vil føre til en underestimering af fældens effektivitet og dermed en overestimering af antallet Antal smolts Der blev i alt fanget 434 natursmolts og 744 stk. damsmolts jævnfør tabel 3. Med de i afsnit angivne fiskeeffektiviteter kan antallet af nedvandrede smolts beregnes. Den totale nedvandring af natursmolts kan beregnes til afrundet (med 95 % konfidensgrænser) ( ) stk. jævnfør tabel 2. Når sikkerhedsgrænserne er så forholdsvis store, så skyldes det fældens ret beskedne effektivitet. Tabel 2. Beregninger af antal smolts. Rådata i tabel 3. Smolttype Nedre grænse Middel Øvre grænse Natur Opdrættet Opdrættet med korrektion Det totale opvækstareal for ørred i å systemet er anslået m 2 (hovedløbet Tuse Å ikke medregnet) jævnfør /3/. Det kan således beregnes, at der er produceret 10,4 (6,4 17,7) stk. pr. 100 m 2 opvækstareal. Da DMU regner med en forventet smoltproduktion på 7,5 stk. pr. 100 m 2 i 12

14 danske vandløb (jævnfør /5/) må den fundne produktion siges at være stor. Der ses også ofte en beregning som antal pr. km 2 opland, hvilket i Tuse Å (157 km 2 ) giver 37,4 (23,2 63,7) stk. pr. km 2. Igen en stor produktion sammenlignet med f.eks. de vestjyske åer til Vadehavet jævnfør /18/. Antallet af opdrættede smolts er beregnet med to forskellige forudsætninger. Den ene er det antal smolts, som reelt blev fanget. Den anden beregning forsøger at korrigere for det antal, der vandrede forbi i de to døgn, før fælden blev sat op. Antallet af damsmolts faldt markant og lineært de første 5 fiskedage efter udsætningen, og antallet de første 2 dage er derfor ekstrapoleret. Under forudsætning af, at fangsterne lå på den rette linie, ville der de to første døgn være fanget 422 stk. yderligere og dermed i alt jævnfør figur 9. Det vurderes, at det korrigerede antal giver et rimeligt retvisende resultat med ( ) stk. Da der blev udsat i alt ca stk. betyder det, at der er forsvundet mellem 0 og 45 % af disse. Da der er ret stor usikkerhed både på antallet af udsatte og på estimatets forudsætninger, skal disse tal tages som et skøn. Givet er det dog, at der er udvandret færre end udsat, da der såvel ved lystfiskeri som ved bestandsundersøgelserne ses en del opdrættede småørreder med deformerede finner længe efter perioden, hvor udvandring finder sted. Det er dog sandsynligt, at prædation i åen på de damsmolts, der vandrer, er lille alene på grund af den korte opholdstid her Smoltens længde-hyppighedsfordeling og alder Der blev ikke lavet en egentlig aldersanalyse, men længde-hyppighedsfordelingen kan tjene som støtte for en aldersvurdering. Det fremgår af figur 4, at smoltens middellængde var omkring 17 cm men med en spredning på flertallet mellem 13 cm og 21 cm. Desuden var der enkelte smolts op til 27 cm. Sammenholdes længdefordelingen med fordelingen i september-oktober året før (figur 6) ses det, at der er stor sandsynlighed for, at det er de ½ år gamle ørreder over 10 cm, (med den tidligere beregnede vintervækst på ca. 3,6 cm), der nu indgår talrigt som 1 års smolts. Selvom der givetvis indgår enkelte 2 års smolts, så er det sandsynligt, at middel smoltalderen er nær 1 år Antal Længde, cm Figur 4. Længde-hyppighedsfordeling af natursmolts fanget i fælden Tuse Å i (stikprøve 328 stk.). De 1 år gamle damsmolts havde en middellængde, der var nær natursmoltens jævnfør figur 5. 13

15 Antal Længde, cm Figur 5. Længde-hyppighedsfordeling af opdrættede smolts (stikprøve 66 stk.) fanget i fælden i Tuse Å i Længdefordelingen af damsmolten svarede godt til den, som blev opgivet af leverandøren Andre fiskearter i fælden Der blev i alt fanget 10 fiskearter (ferskvandsfisk) udover ørreder samt signalkrebs jævnfør tabel 4. Fangsterne fordelte sig forholdsvist jævnt i perioden dog med flest aborrer i starten af april. Signalkrebs blev observeret første gang i Tuse Å omkring 1990 og findes i dag talrigt, hvilket er overordentligt uheldigt. Arten er rask smittebærer af svampesygdommen krebsepest, hvorfor dens tilstedeværelse anses for at hindre opbygning af bestande af vor hjemlige flodkrebs jævnfør /20/. Det er i forhold til målet med undersøgelsen bemærkelsesværdigt, at der kun blev fanget 4 mindre gedder, og at aborrerne var mindre end 20 cm. Et billede af bestanden af de to arter som er sammenfaldende med data fra el-fiskeundersøgelser jævnfør /4/. Ål forekom sparsomt med blot 25 stk. i perioden, hvilket nok afspejler artens generelle tilbagegang. Der blev fanget enkelte regnløjer. Regnløjen er på den nationale rødliste, men er i forbindelse med den pågående atlasundersøgelse for ferskvandsfisk fundet så udbredt, at den formentlig tages af listen ved næste revision jævnfør Henrik Carl (Zoologisk Museum) pers. medd. Bemærkelsesværdig er fangsten af en ålekvabbe. Denne fangst (samt en strandkrabbe) viser at miljøet i åen på dette sted spiller sammen med estuariet nedstrøms Rovfisk i vandløbene Bestandene af aborre og gedde er små i alle dele af Tuse Å systemet bedømt ud fra el-fiskeri i 2007 og 2008 jævnfør tabel 6. Observationerne er i tråd med antallet fanget i smoltfælden og lystfiskerne observationer. Flertallet af aborrerne var mindre end 20 cm (jævnfør figur 10). De el-fiskede gedder var alle mindre end 40 cm jævnfør figur 11. Lystfiskerne melder nu og da om fangster af gedder på cm i åens nedre del, men bestanden synes lille. Med den lille tæthed og størrelse er rovfisk derfor næppe en trussel mod nedtrækkende smolts. 14

16 3.7. Fiskeædende fugle Fiskeædende fugle findes allerede ved åerne. Der findes ingen systematiske undersøgelser af fiskeædende fugle i Tuse Å systemet. Fiskehejrer færdes overalt langs vandløbene særligt i de øvre mindre vandløb. Ved el-fiskeundersøgelser ses ofte større bækørreder eller gydende havørreder med tydelige skader som følge af hejrer (hakkede huller i nakken eller skrammer på siderne). I de senere år ses en del skarver dels flyvende over vandløbene dels aktivt fiskende særligt i hovedløbet vinter og forår. Skarver ses desuden ofte i vinterhalvåret fiske i nedre Regstrup Å ved Løvenborg jævnfør observationer gjort af skytten på Løvenborg Overvågning af effekter af vådområdeprojekterne på fiskebestanden smoltudvandringen Der er flere forhold at tage højde for ved en evt. senere undersøgelse af effekter af vådområdeprojekterne på smoltudvandringen. Udsætning af et kendt antal opdrættede smolts kunne teoretisk anvendes, men da de har en afvigende adfærd sammenlignet med natursmolts, vurderes de ikke at give et retvisende billede. Det er derfor formålstjenligt at overvåge udvandringen af natursmolts. Udvandringens størrelse er fundamentalt afhængig af bestanden af præsmolts i vandløbene året før udvandringen. Da tæthederne erfaringsmæssigt varierer en del (jævnfør Holbæk Kommunes fiskeundersøgelser siden 1998) er det et forhold, som må tages med i vurderingerne. Der gives i tabel 5 en oversigt over tæthederne af præsmolts i efteråret i 1998 og 2007, som kan anvendes ved en senere vurdering. Antallet af smolt er en funktion af tætheden af unge ørreder og disses størrelses/aldersfordeling. Det kan være relevant, at fokusere på tætheden af unge ørreder større end 10 cm, som med den tidligere fundne vintervækst forventes at smoltificere med stor hyppighed i det følgende forår. I 1999 udvandrede der ( ) stk. ved en forudgående tæthed af primært ½ års præsmolts i efteråret 1998 på 36,2 stk. pr. 100 m 2 jævnfør /3/. I 2008 udvandrede der ( ) stk. ved en forudgående tæthed i efteråret 2007 på 21,6 stk. pr. 100 m 2. I figur 6 og 7 vises længdefordelingen hos henholdsvis præsmolts i efteråret 1998 og Det ses, at middellængden var noget større i 2007, hvor anslået 2/3 af ½ års ørrederne var over 10 cm. I 1998 var tilsvarende kun omkring knapt halvdelen større end 10 cm. Når antallet af smolt foråret efter alligevel var lige stort begge år, så skyldes det sandsynligvis dels, at der var større tætheder i 1998, og at der i efteråret 1998 supplerende blev udsat stk. store ½ års ørreder (efter bestandsundersøgelserne). Vurderet ud fra hyppigheden af smolts fra denne udsætning i 1999 (kunne stadig kendes på flossede finner) var antallet af natursmolts skønsmæssigt det halve af det samlede antal på stk Fiskebestandenes sammensætning i å systemet Der ligger årsserier med standardiserede fiskeundersøgelser helt tilbage fra 1998 i Tuse Å systemet hos Holbæk Kommune. Dertil kommer årlige fangstindberetninger fra lystfiskere til Tuse Å s Ørredsammenslutning samt data fra el-fiskeri efter ørredmoderfisk, hvor også gedder registreres. 15

17 4. Konklusion Målet med undersøgelsen var at dokumentere status for fiskebestanden i Tuse Å systemet før gennemførelsen af 2 vådområde projekter på tilsammen ca. 300 ha. Projekterne medfører, at der opstår større søer og spredte småsøer i området. Ingen af søerne gennemstrømmes af åer med potentiale opstrøms som gyde og opvækstvande for ørreder, men der er risiko for en øget tilgang til produktive åer af rovfisk som aborre og gedder fra de nye søer. Det er set i Hestholm Sø og Årslev Engsø jævnfør /11/, /8/. Dertil kommer muligheden for større prædation i vandløbene hos fiskeædende fugle som skarv og fiskehejrer. Målet med undersøgelserne var at tilvejebringe et referencemateriale mht.: antallet af smolts, størrelsesfordeling og udvandringens tidsmæssige fordeling. tætheder af gedder og aborrer i å systemet samt deres størrelsesfordeling. Den totale nedvandring af natursmolts blev beregnet med fangst-genfangstmetoden til afrundet (med 95 % konfidensgrænser) ( ) stk. Det kan således beregnes, at der blev produceret 10,4 (6,4 17,7) stk. pr. 100 m 2 opvækstareal. Da DMU regner med en forventet smoltproduktion på 7,5 stk. pr. 100 m 2 i danske vandløb må den fundne produktion siges at være stor. Ofte anvendes en beregning som antal pr. km 2 opland, hvilket i Tuse Å (150 km 2 opland) giver 37,4 (23,2 63,7) stk. pr. km 2. Igen en stor produktion større end bl.a. de store jyske åer til Vadehavet jævnfør /18/.. Ikke desto mindre vurderes det, at der er muligheder for en væsentlig større produktion. Bestandstætheden er ikke tilfredsstillende alle steder i Tuse Å systemet, hvorfor udvandringen formodentlig kunne øges en del, hvis opvækstvandløbene alle steder blev miljømæssigt optimerede. Det ville kunne muligvis kompensere evt. negative effekter af øget prædation. Natursmoltens middellængde var omkring 17 cm, med en spredning på flertallet mellem 13 cm og 21 cm. Desuden var der enkelte smolts op til 27 cm. Det er sandsynligt, at middel smoltalderen var nær 1 år, sådan som det tidligere er set i Tuse Å og i andre østdanske vandløb. Der blev udsat ca stk. opdrættede 1 års smolts ca. 2 km opstrøms fælden. Der blev beregnet et antal på ( ) stk. i fælden. Estimatet er ret usikkert, især fordi fælden kom op 2 dage efter udsætningen. Der manglede mellem 0 og 45 %, som enten kan være ædt eller blevet tilbage i vandløbet. Der er erfaring for, at en del ikke udvandrer. Da damsmolten desuden opholdt sig kort tid i vandløbet, antages det, at prædation var af mindre betydning. Bestande af rovfisk Bestandene af aborre og gedde var små i alle dele af Tuse Å og individerne var ret små. Med den lille tæthed og størrelse er rovfisk derfor næppe en trussel mod nedtrækkende smolts i dag. Fiskeædende fugle Fiskeædende fugle findes i dag ved åerne. Der er så vidt vides ingen systematiske undersøgelser i Tuse Å systemet, men fiskehejrer færdes overalt langs vandløbene og skarver ses flyvende og i vinterhalvåret fiskende i de nedre dele. Begge arter har givetvis en betydning i dag Overvågning af effekter af vådområdeprojekterne på fiskebestandene Antallet af smolts i et givet forår skal ses i sammenhæng med tætheden af unge ørreder og disses størrelses/aldersfordeling året før udvandringen (præsmolts). Det er derfor relevant, at undersøge tætheden af unge ørreder større end 10 cm i å systemet efteråret før en evt. sammenlignende smoltundersøgelse. 16

18 Med hensyn til en generel udvikling hos ørredbestandene og andre fiskearter, så ligger der årsserier med standardiserede fiskeundersøgelser helt tilbage fra Dertil kommer årlige fangstindberetninger fra lystfiskere samt data fra fiskeri efter ørredmoderfisk. 5. referencer /1/: Skov og Naturstyrelsen Vådområdeprojekt ved Løvenborg Gods. Vandløbsreguleringsprojekt. Projekt ved Cowi A/S /2/: Vestsjællands Amt Tuse og Mårsø Enge Digelag. Teknisk forundersøgelse af ådalsprojekt. Projekt ved Niras. /3/: Henriksen, P.W Ørredbestand og smoltudvandring. Tuse Å systemet Projekt udarbejdet for Vestsjællands Amt af Limno Consult. /4/: Henriksen, P.W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune Tuse Å, Elverdams Å, Truels Bæk. Ørreders gydning, yngeltætheder og bestandsudvikling. Undersøgelser udført for Holbæk Kommune af Limno Consult. /5/: Mortensen, E. og Geertz-Hansen, P Elektrofiskning til bestemmelse af fiskebestande i vandløb. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. /6/: Jepsen, N., Aarestrup, K. og Rasmussen G Smoltdødeligheder i Tange Sø undersøgt i foråret DFU-rapport nr /7/: Koed, A., Deacon, M., Aarestrup, K. og Rasmussen, G Overlevelse af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret DFU-rapport /8/: Rasmussen, K. og Koed, A Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet vandmiljøplan II-sø, og Brabrand Sø i foråret DFU-rapport /9/: Henriksen, P.W Fiskeundersøgelse. Smoltundersøgelse i Åmose Å og Halleby Å. Projekt udarbejdet for Vestsjællands Amt af Limno Consult. /10/: Henriksen, P.W Ørredbestanden i Langvad Å systemet Bestandens sammensætning, smoltproduktion, overlevelse gennem Kattinge Søerne. Projekt ved Limno Consult for Roskilde Amt teknisk forvaltning. /11/: Iversen, K Adfærds- og fødeundersøgelser af adulte gedder (Esox lucius L.) fra Hestholm Sø samt vurdering af geddernes betydning for smoltudtrækket fra Skjern Å systemet. Specialerapport ved Biologisk Institut, Afd. For Marin Økologi Aarhus Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg. /12/: Falck-Rasmussen, K års rekruttering af gedder (Esox lucius L.) i en nydannet sø: Bestandsdynamik og interaktioner med tilhørende vandsystemer. Specialerapport ved Biologisk Institut, Afd. For Marin Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg. /13/: Henriksen, P.W Undersøgelse af fiskenes opstrøms vandremuligheder opstrøms stemmeværket ved Tissø. Projekt for Vestsjællands Amt ved Limno Consult. /14/: Henriksen, P.W Ørredbestanden i Kalvemose Å Gydning og yngelfremkomst. Sommeroverlevelse. Bestandsudvikling. Smoltproduktion. Projekt ved Limno Consult for Holbæk Kommune. 17

19 /15/: Henriksen, P.W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune Tuse Å. Ørreders gydning, yngeltætheder og bestandsudvikling. Undersøgelser udført for Holbæk Kommune. In prep. /16/: Koed, A Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord DFU-rapport /17/: Aarestrup Kim Fakta om smoltudtrækket fra Villestrup Å 2008 på /18/: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt Laksefiskene og fiskeriet i Vadehavsområdet. DFU rapporter nr. 40b-97. /19/: Henriksen, P.W., Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter Ørreder på Sjælland og Lolland-Falster. Bestande og gydeforhold Udbredelse og kvalitet af gydeegnet bund. Gydningens omfang og lokalisering samt en sammenligning med havørredbestandene i Udgivet af Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter. /20/: Henriksen, P.W., Byrnak, E. og Jensen M Fisk i vandløb i Vestsjællands Amt. Status Udvikling. Fremtid. Projekt udført for Vestsjællands Amt af Limno Consult. Udgivet af Vestsjællands Amt /21/: Mortensen, E., Jensen, J.H., Muller, J.P. og Timmermann, M Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Overvågningsprogram. Miljøstyrelsen Teknisk anvisning fra DMU, nr

20 6. Bilag Antal Længde, cm Figur 6. Længde-hyppighedsfordeling af ørreder i Tuse Å systemet i september/oktober 2007 jævnfør /4/. Blå: Kalvemose Å, Rød: Regstrup Å. Gul: Kobbel Å. Der var enkelte bækørreder større end 30 cm Antal Længde, cm Figur 7. Længde-hyppighedsfordeling af ørreder i Tuse Å systemet i september/oktober 1998 jævnfør /3/. Der var 7 bækørreder større end 30 cm. Stiplet linie angiver grænsen på ca. 10 cm, hvor ørrederne det følgende forår har en mulighed for at opnå størrelsen for smoltificering. 19

21 Antal Længde, cm Figur 8. Længde-hyppighedsfordeling af 215 natursmolts, som blev mærket og genudsat opstrøms fælden ved mærkning-genfangst undersøgelsen. Med sort genfangne. 20

22 Tabel 3. Fangster i smoltfælden. Natursmolts opdelt på helt blanke og svagt bronzefarvede med røde pletter (usikre). Daglig fangst Bemærkninger Dato Max Antal natur smolts Antal damsmolts Temp Ej C Blanke Usikre Mærkede mærket Mærket 1.4. Damsmolt ud Ingen fælde 3.4. Smoltfælde sat op Ingen blev klippet Ingen blev klippet Ingen blev klippet , blev klippet , blev klippet , blev klippet , klippet klippet , klippet , Ingen blev klippet , Alle klippet , (+1) usikker) Ingen blev klippet Ingen blev klippet , Alle klippet , Alle klippet , Alle klippet , Alle klippet , Alle klippet , Ingen blev klippet , Ingen blev klippet ,8 14 Ingen blev klippet ,3 7 1 Ingen blev klippet , Ingen blev klippet , (usikker) Ingen blev klippet , Alle klippet ,4 2 Ingen blev klippet Fælde på land , , mm regn , blev klip ,9 5 4 klippet ,1 4 Alle klippedes ,3 1 1 Ingen blev klippet ,7 5 6 Alle klippet , ,5 3 1 Alle klippet , Fælde oppe ,1 0 Mange skarv + hejrer Mange skarv + hejrer Mange skarv + hejrer Ruse faldet sammen 21

23 , , , Fælde oppe Fælde oppe , , Fælde oppe Fælde oppe Fælde oppe , ,4 0 1 Fælde snoet , ,1 0 Sum

24 Tabel 4. Daglig fangst af andre fiskearter i smoltfælden i Tuse Å. 3 pigget hundestejle var talrige og blev ikke talt. Dato Daglig fangst Aborre Gedde Karusse Skalle Suder Signalkrebs Ål Bæk ørred Rudskalle 3.4. Fælde sat op Fælde oppe

25 Tabel 4, fortsat Dato Daglig fangst Aborre Gedde Karusse Skalle Suder Signalkrebs Ål Bækørred Rudskalle Fælde oppe Fælde oppe Total Desuden: Den ålekvabbe 20 cm regnløje. Den regnløje. Den strandkrabbe (død) 24

26 Daglig fangst Figur 9. Daglig fangst af opdrættede smolts i starten af nedvandringsperioden. Estimeret antal (ekstrapoleret) de første 2 dage inden fælden kom op er vist med grå søjler. 25

27 Tabel 5. Tætheder af potentielle præsmolts 0+ (½ år) og 1+ (1½ år) i Tuse Å systemet i efteråret (september/oktober) før udvandringen i foråret 1999 og 2008, hvor der blev lavet smoltundersøgelser jævnfør /3/, /4/. Tæthederne på de 2 stationer i hovedløbet Tuse Å er ikke medregnet i middeltallene. Tæthed antal/100m 2 Station Kalvemose Å 1. Gml. Bro 0 6, b. Motorvej - - 7,8 1,2 2. Stradebro 0 5,9 1, Søstrupvej 19,2 2,7 10, Borup Bro 60,1 19,4 41,9 0,8 5. Severinsmindevej , Butterup Bro 82,5 9,1 50,6 2, m ns. Butterup Bro 153,6 0 17,7 3,3 8. Møsten 40,1 5,7 13,5 6,1 Regstrup Å 2. Ådals Bæk , Ådalen 1,8 0 18,8 1,7 4. Vommevad 27,3 2,1 52,3 2,5 5. Holløsevej 54,1 16,4 27,7 2,5 6. Nr. Jernløse ,9 47,8 7,8 7. Regstrup 35,1 12,9 53,7 5,6 8. Renseanlæg 9,2 1,4 13, Løvenborg 1 3,1 1,4 8,9 2,6 10. Løvenborg ,6 2,5 Kobbel Å 1. Skovvejen 2, Friheden - - 1, Askov nr.1 3,8 0 7, Askov nr ,1 2,2 5. Toftholm 3,2 0 2, Bjergby Enge ,9 7. Vognserup Enge 0 0 2,9 0,5 Tuse Å Nybro 0,2 2 0,3 0,5 Tuse By 0,9 2,9 0 0,5 Middel 31,3 4,8 19,8 1,8 Standardafvigelse 48,9 5,8 19,1 2,2 95 % konfidensgrænser 20,9 2,5 8,2 0,9 26

28 Tabel 6. Tætheder af aborre og gedde i Tuse Å systemet 2007 og Data fra /4/ og /15/, hvor stationernes nærmere placering fremgår. Tæthed antal/100m 2 Station Aborre Gedde Aborre Gedde Kalvemose Å 1. Gml. Bro b. Motorvej Stradebro 0 0 1, Søstrupvej Borup Bro Severinsmindevej 0 0,8 0 0,8 6. Butterup Bro 0,8 0 1,9 0, m ns. Butterup Møsten Regstrup Å 2. Ådals Bæk 1,2 0 3, Ådalen 4,3 0,9 20,8 1,7 4. Vommevad 0 1, Holløsevej Nr. Jernløse Regstrup 2,5 0 2, Renseanlæg 2,5 0,8 6, Løvenborg 1 0 0, Løvenborg 2 1,4 0 2,3 0 Kobbel Å 1. Skovvejen Friheden 2,5 2, Askov nr ,7 4. Askov nr. 2 1, ,9 5. Toftholm 1,6 0 3, Bjergby Enge 0 1, Vognserup Enge 1,7 0 0,4 0,4 Tuse Å Knabstrup Vented Nybro 0 0 1,3 0,5 Tuse By 0 0 0,8 0 Middel 2,1 0,3 1,6 0,3 Standardafvigelse 7,382 0,624 4,036 0, % konfidensgrænser 2,7 0,2 1,5 0,2 27

29 Antal Længde, cm Figur 10. Længde-hyppighedsfordeling af alle aborrer fanget på 29 stationer i hele Tuse å systemet 2007 (blå) og 2008 (sort). 3 2 Antal Længde, cm Figur 11. Længde-hyppighedsfordeling af alle gedder fanget på 29 stationer i hele Tuse å systemet 2007 (blå) og 2008 (sort). 28