Borgernes Idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgernes Idékatalog"

Transkript

1 Region Hovedstaden - hvordan skal den udvikle sig i fremtiden? Borgernes Idékatalog Bidrag til den regionale udviklingsplan Borgerhøring lørdag den 17. november 2007 på Axelborg i København Region Hovedstaden Endelig version

2 2

3 Forord Dette Borgernes Idékatalog indeholder samtlige resultater fra Region Hovedstadens borgerhøring Region Hovedstaden hvordan skal den udvikle sig i fremtiden? der blev afholdt lørdag den 17. november 2007 kl på Axelborg i København. Resultaterne består i forslag, idéer og visioner - udviklet og formuleret og prioriteret af borgere fra hele regionen. Regionsrådet i Region Hovedstaden har taget initiativ til at afholde borgerhøringen og den er planlagt og gennemført i samarbejde med Teknologirådet. Selve programmet og mere om høringens form og indhold er bagerst i dette katalog. Formålet med borgerhøringen er at indsamle borgeres synspunkter, forslag og visioner som bidrag til regionsrådets arbejde med at udforme den første regionale udviklingsplan for Hovedstadsregionen. På borgerhøringen er borgernes originale arbejde samlet ind. En første version af Idékataloget med de foreløbige resultater er udgivet ved dagens afslutning og omdelt til deltagerne, politikerne og pressen. Denne endelige version af Idékataloget indeholder samtlige resultater fra borgerhøringen. Kataloget rummer deltagernes egne originale formuleringer uden egentlig bearbejdning. Redigeringen består alene af indskrivning og layout. En kort redaktionel tekst resumérer indledningsvist de enkelte afsnit. Det efterfølgende er originalt, uredigeret tekst fra borgerne. Et stort og tilfældigt udsnit af borgere fra Hovedstadsregionen har modtaget regionsrådets invitation til at deltage på borgerhøringen mere end 200 borgere takkede ja, og 168 deltog på dagen. En liste over de borgere, der deltog på borgerhøringen, er bagerst i dette katalog. En konkret udviklingsplan for Region Hovedstaden ventes vedtaget af politikerne i regionsrådet i juni Forinden efterlyser regionsrådet medborgeres visioner og bud på, hvilke udfordringer regionen står overfor, når det handler om udvikling indenfor især tre temaer miljø, uddannelse og trafik. Herunder konkrete idéer og forslag til, hvordan disse udfordringer kan tackles nu og på sigt. Den opgave har borgerne på høringen i fællesskab formuleret deres egne svar på til politikerne se svarene i dette Idékatalog. Deltagerne valgte selv på dagen, hvilke et af de tre temaer, de ville arbejde med på høringen. Ca. 100 borgere arbejdede i workshoppen for trafik, mens der meldte sig omkring borgere til hver af de to andre workshops; miljø og uddannelse. I alt for de tre temaer har borgerne formuleret 77 udfordringer for at sikre den rigtige udvikling i Hovedstadsregionen inden for de næste 10 år. 30 af udfordringerne blev tildelt 1. prioritet. Hertil kommer 167 konkrete forslag og idéer til, hvordan disse udfordringer kan tackles i handling. Når det handler om vigtige brikker, som politikerne skal tænke med i deres udformning af en vision for Region H, har borgerne formuleret i alt 75 bidrag til en vision. Region Hovedstaden, december 2007 Borgernes Idékatalog kan ses og hentes fra Her findes også anden information om den regionale udvikling, for eksempel folderen Hvad har du af planer for de næste 10 år? samt en debatavis udgivet af Region Hovedstaden. 3

4 4

5 Borgernes Idékatalog Indhold Dagens opgave til borgerne - Opgaven til borgerne i formiddagens og eftermiddagens workshop samt til den afsluttende visions-del -side 6 Afstemningsresultat 1. prioriteterne - De allervigtigste udfordringer for at sikre den rigtige udvikling i Hovedstadsregionen inden for de næste 10 år -side 9 Borgernes samlede besvarelse - De formulerede udfordringer med begrundelse. Og med de begrundede konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen. - Workshop A: Miljø -side 12 - Workshop B: Uddannelse - side 18 - Workshop C: Trafik -side 24 Brikker til en vision. - Borgernes bud på vigtige brikker til en vision for Hovedstadsregionen -side 39 Desuden mener jeg... - Borgeres postkort til regionsrådspolitikerne i Region Hovedstaden postet på dagen -side 48 Uddybende, tilhørende materialer vedlagt enkelte af postkortene kan ses på Evaluering af borgerhøringen - De deltagende borgeres evaluering af dagen -side 56 Facts om borgerhøringen -side 66 Program for borgerhøringen -side 68 Deltagerliste og deltagerstatistik - Liste over de borgere fra regionen, der deltog på borgerhøringen -side 70 5

6 Dagens opgave til borgerne Workshop formiddag: Udfordringer Opgaven til borgerne: Brainstorm om hvad I ser af udfordringer for at sikre den rigtige udvikling i Hovedstadsregionen inden for de næste 10 år, når det handler om. henholdsvis miljø / uddannelse / trafik? Pluk de to udfordringer ud som I vurderer som de væsentligste. Tildel den væsentligste udfordring 1. prioritet og den anden 2. prioritet. Giv også begrundelse tre gode grunde til at I vurderer at netop denne udfordring er væsentlig. Workshop eftermiddag: Handlinger Opgaven til borgerne: Hvad skal der til for at tackle de væsentligste udfordringer, deltagerne har formuleret i formiddags, for at sikre den rigtige udvikling i Hovedstadsregionen de næste 10 år, når det handler om. henholdsvis miljø / uddannelse / trafik. Konkrete idéer og forslag til handling. Giv også begrundelse tre gode grunde til at I vurderer at det er et godt forslag. Udfordringer Udfordringerne formuleres af borgerne selv i fællesskab i workshop-grupper på 5 7 personer om formiddagen, på baggrund af en brainstorm i gruppen. Hver workshop-gruppe prioriterer dens bud på udfordringer ved at tildele den udfordring, gruppen finder væsentligst og næstvæsentligst henholdsvis en 1. og en 2. prioritet evt. også en 3. prioritet, hvis gruppen har yderligere forslag, den finder meget væsentligt. Afstemning Alle formiddagens formulerede udfordringer fra de tre tema-workshops udstilles på plancher i plenum. Via en afstemning foretages en individuel prioritering ved at hver deltager stemmer på 6

7 den eller de udfordringer som opfattes vigtigere end de andre vigtige udfordringer. Alene de udfordringer som workshopgrupperne har rangeret som 1. prioriteter indgår i afstemningen. Hver borger har fem stemmer, der kan afgives på én eller flere udfordringer efter eget ønske. Nogle af udfordringerne, der overlapper hinanden, er lagt sammen under én overskrift, hvilken der stemmes på. Deltagerne kan stemme på alle udfordringer uanset hvilket af de tre temaer, udfordringen hører til, og uanset hvilken temaworkshop, borgeren selv arbejder i. Handling forslag og idéer Grupperne har om eftermiddagen arbejdet videre med 1 2 af udfordringerne, typisk dem gruppen selv har formuleret om formiddagen, med henblik på at formulere konkrete forslag og idéer til hvordan den enkelte udfordring via handling bedst kan tackles. Workshopgrupperne har selv valgt hvilken af deres udfordringer 1. eller 2. prioritet de har ønsket at arbejde videre med på handlings-delen. Under eftermiddagens workshoparbejde har deltagerne formuleret konkrete idéer og forslag til hvordan de(n) udvalgte udfordring(er) bedst tackles. Som følge af den begrænsede tidsramme er det ikke alle 1. prioriteter og 2. prioriteter, der er lavet handlingsforslag til. Finalen på dagen: Et billede på fremtiden brikker til en vision for udviklingen i Region H? Opgaven til borgerne: Hvad synes I især er vigtigt, politikerne har med i en vision for Hovedstadsregionen? Tænk på tværs og gerne udover dagens temaer. Formulér tre brikker til en vision dvs. nøglebidrag som regionens politikere skal tænke med ind i en vision for Hovedstadsregionen. Brikker til en vision Deltagerne arbejder i visionsdelen i nye grupper på tværs af workshopgrupperne, og opfordres til også at tænke udover de tre temaer for borgerhøringen. I alt blev 75 vigtige brikker formuleret af borgerne som politikerne skal tænke med ind i en vision for Hovedstadsregionen. 7

8 Resultat af borgerhøringen i tal Tema antal formulerede udfordringer antal formulerede forslag til handling Miljø Uddannelse Trafik I alt Vigtige brikker til en vision for Region H 75 8

9 Afstemningsresultat De allervigtigste udfordringer for at sikre den rigtige udvikling i Hovedstadsregionen inden for de næste 10 år inden for hvert af de tre temaer: miljø, uddannelse og trafik. De udfordringer, deltagerne har formuleret sættes til afstemning. I afstemningen indgår alene de udfordringer, der af workshop-grupperne er tildelt 1. prioritet. Hver af de 168 deltagere på borgerhøringen stemmer individuelt. Hver deltager har fem stemmer, der efter eget ønske kan afgives på den eller de udfordring(er), som deltageren finder allervigtigst at tackle. Deltagerne kan afgive deres stemmer på alle udfordringer uanset tema. Nogle af udfordringerne er inden afstemningen lagt sammen under én overskrift, fordi de er enslydende eller overlappende. Af afstemningen ses at deltagerne også giver stemmer til udfordringer i de to andre temaer, dvs. ikke alene stemmer på udfordringer i det tema, de selv arbejder med. Nedenfor kan ses stemmeafgivelsen, herunder hvilken af de tre tema-workshops, stemme-afgiverne kommer fra. De udfordringer der er stemt på er nedenfor i overskrifter. Senere i kataloget suppleres i fuld længde de respektive udfordringer med borgernes begrundelse for udfordringen samt de formulerede idéer og forslag til at tackle den. Samtidig gengives alle de formulerede udfordringer, ikke kun de 1. prioriterede som var genstand for afstemningen nedenfor. Miljø afstemning, de allervigtigste udfordringer: [I alt 230 stemmer 86 fra miljø, 30 fra uddannelse og 114 fra trafik] Fordeling af stemmer på de fem formulerede udfordringer inden for temaet: 1. At gøre Region Hovedstaden til den grønneste hovedstad i Europa [I alt 83 stemmer 21 fra miljø, 12 fra uddannelse og 50 fra trafik] 2. Luftforurening (fællesoverskrift for to udfordringer) [I alt 57 stemmer 24 fra miljø, 7 fra uddannelse og 26 fra trafik] 3. Sikre fremtidig byudvikling mht. trivsel/infrastruktur/bæredygtighed [I alt 42 stemmer 21 fra miljø, 4 fra uddannelse og 17 fra trafik] 4. Energiproduktion/-forbrug [I alt 31 stemmer 10 fra miljø, 7 fra uddannelse og 14 fra trafik] 5. Klimaændring 9

10 [I alt 17 stemmer 10 fra miljø og 7 fra trafik] Udannelse afstemning, de allervigtigste udfordringer: [I alt 191 stemmer 74 fra uddannelse, 25 fra miljø og 92 fra trafik] Fordeling af stemmer på de fem formulerede udfordringer inden for temaet: 1. Optimering af folkeskolen [I alt 55 stemmer 22 fra uddannelse, 6 fra miljø og 27 fra trafik] 2. Uddannelse for alle [I alt 43 stemmer 14 fra uddannelse, 7 fra miljø og 22 fra trafik] 3. Erkende vigtigheden af vores råstof [I alt 38 stemmer 20 fra uddannelse, 4 fra miljø og 14 fra trafik] 4. Mangfoldig uddannelse [I alt 32 stemmer 9 fra uddannelse, 8 fra miljø og 15 fra trafik] 5. Tidlig indsats og fysiske rammer [I alt 23 stemmer 9 fra uddannelse og 14 fra trafik] Trafik afstemning, de allervigtigste udfordringer: [I alt 360 stemmer 282 fra trafik, 35 fra uddannelse og 43 fra miljø] Fordeling af stemmer på de seks formulerede udfordringer inden for temaet: 1. Forbedret, konkurrencedygtig, attraktiv kollektiv trafik (en fællesoverskrift der dækker over i alt elleve enslydende eller overlappende udfordringer) [I alt 185 stemmer 153 fra trafik, 12 fra uddannelse og 20 fra miljø] 2. Sammenhængende trafikplan alle trafikformer (en fællesoverskrift der dækker 4 udfordringer) [I alt 98 stemmer 78 fra trafik, 11 fra uddannelse og 9 fra miljø] 3. Tidsforbrug privatliv, produktivitet, sundhed/miljø (overskriften dækker over to udfordringer) [I alt 41 stemmer 30 fra trafik, 3 fra uddannelse og 8 fra miljø] 10

11 4. Byrum for byens borgere. Udbygning af cykelnet [I alt 39 stemmer 24 fra trafik, 9 fra uddannelse og 6 fra miljø] 5. Lade regionen overtage styringen af al offentlig trafik incl. metro og S-tog, dog uden DSB [I alt 12 stemmer 11 fra trafik og 1 fra miljø] 6. En stigende koncentration af trafik i byen [I alt 4 stemmer 3 fra trafik og 1 fra uddannelse] 11

12 Workshop A: Miljø Kort resumé af resultaterne Ca. 35 borgere valgte at arbejde med miljø gennem hele borgerhøringen, fordelt på i alt seks grupper. Grupperne i workshoppen formulerede ialt 17 udfordringer som de vurderer er de væsentligste at tackle for at sikre den rigtige udvikling i Region H inden for de næste 10 år. Med henblik på at gøre noget ved disse udfordringer formulerede borgerne ialt 34 konkrete forslag til handling. Topscoreren i afstemningen om de vigtigste miljø-udfordringer er at gøre Region Hovedstaden til den grønneste hovedstad i Europa. Dette præger gruppernes dialog, der inddrager mange forskellige aspekter af miljøtemaet, bl.a. med fokus på problematikkerne omkring CO 2 udslip samt luftforurening. Et andet undertema, der optager mange af regionens borgere, er produktionen af energi, hvor der for regionen foreslås en mere bæredygtig produktion med fokus på vedvarende og alternative energiformer. Bæredygtig byplanlægning med fokus på plads til grønne områder i regionen er ligeledes et undertema, som mange af borgerne mener bør opprioriteres på politikernes dagsorden. Flere grønne områder og et bedre mix af erhvervsbyggeri og boligbyggeri vil gøre regionen mere attraktiv, også for at tiltrække investeringer og forskeere. Som led i at skabe den efterlyste profil hos Region Hovedstaden som en model for andre byer er anbefalet at al nybyggeri skal være bæredygtigt byggeri, regionens vandkvalitet skal forbedres (åer, søer, vandløb), flere økologiske landbrug. Også trafikområdet blev inddraget i syv af workshoppens udfordringer. Fx peges der på en mere omfattende og evt. gratis kollektiv trafik - gode forhold for cyklister og generelt flere grønne områder. Endelig blev regionen debatteret i en mere international sammenhæng, idet der blev sat fokus på klimaændringer og i den forbindelse kystsikring. På de følgende sider findes borgernes formulerede udfordringer samt deres konkrete idéer og forslag til at tackle disse udfordringer. Al tekst er i den originale ordlyd fra borgernes plancher. De enkelte udfordringer er markeret med et. Forslag og idéer til handling, dvs. hvordan udfordringerne kan tackles, er markeret med en. Begrundelserne for både udfordringer og handlingsforslag er markeret med et!. Udfordringer - 1. prioriteterne I alt 6 formulerede udfordringer med 31 konkrete forslag og idéer til handling, der vurderes at kunne tackle udfordringen. 12

13 Udfordring: Region Hovedstaden skal gøres til den grønneste hovedstad i Europa! Udbygge det grønne miljø så natur, bopæl arbejdspladser, institutioner, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder ligger tæt ved borgerne. Skabe en solid tiltrækningskraft, der gør miljøet attraktivt for borgerne, erhvervslivet, forskning, turisme således at vi bliver den grønne model for omverdenen. Bedre sundhed i et grønt miljø. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Alle nybyggerier skal være bæredygtige med hensyn til materialevalg, energianvendelse, affald og grønne områder! Sundere bygninger. Optimal energianvendelse. Grønt regnskab. Genanvendelse af byggematerialer. Støtte økologisk landbrug i landzonen! Sikre sunde madvarer i regionen. Mindre forurening af grundvand. Sikre biodiversitet. Regionsrådet tilskynder og inspirerer til øget samarbejde mellem erhvervslivet og forskningsinstitutioner vedrørende bæredygtige løsninger! Tiltrække investeringer i regionen. Tiltrække forskere. Lovgive om forholdet mellem grønne områder og byggeri, erhvervsområder, institutioner, idrætsanlæg mm.! Sikre udbygningen af den eksisterende udmærkede Fingerplan. Sikre sundhed og livskvalitet. Forbedre den kollektive trafikdækning i byen samt minibusser udenfor byen! Flytte flere fra privatbilisme til offentlig transport. Forbedre luften i byen. Reducere trafikstøjen. Forbedre genbrugs- og affaldssortering! Mindsker forurening fordi mindre skal afbrændes. Mindre forbrug af råvarer. Færre affaldsdepoter. Fremme vedvarende energi! Reducere udslippet af CO2 og partikelforurening. Reducere afhængigheden af olie og andre fossile brændstoffer. Renere luft. Overskrift på udfordring: Luftforurening (overskriften dækker over to formulerede udfordringer): Udfordring: At begrænse CO 2 udslip og luftforurening i regionen! Sundhed for regionens borgere. Begrænsning af CO 2 udslip er væsentligt i globalt perspektiv. Markedsføring som grøn region for at sikre økonomisk stabilitet, konkurrenceevne og vækst. Udfordring: Begrænse forurening af luft, vand, jord! Fremme sundhed, trivsel. Modvirke global opvarmning. 13

14 Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Kontrol/tilsyn! Ikke forurenet jord til opfyld og nybyggeri + diverse materialer. Skærpet kontrol af industriens affald. Øget kontrol af rensningsanlæg og vandkvalitet. Alternativ energi! Fjernvarme/fjernkøling. Vindmøller i fabriksområder ved motorveje og i havet. Krav om solenergi/alternativ energi ved nybyggeri. Alternativ energi til fly, bil, bus. Lidt af hvert! Plant-et-træ-dag (erhverv). Plant store træer ved nybyggeri. Grønne oaser til alle institutioner. Forbud mod fyrværkeri. Store bøder til miljøsvin. Positive påmindelser/infotavler! Info om luftforurening på stedet. CO 2 regnskab på varer/produkter. Oplysning/ forslagsfolder hvordan man behandler naturen (husstandsomdelt). Regulering/grønne afgifter! Bompenge: Gratis offentlig transport i byerne. Partikelfiltre: minus afgift på miljørigtig transport. Bilfrie dage i byerne. Grønt skattesystem. Udfordring: Bedre byplanlægning. Sikre fremtidig byudvikling mht. trivsel/ infrastruktur/ miljø/ bæredygtighed! Undgå ghettoen og døde områder. Kontor ghetto = Kalvebod, Etniske/borger = Grøndalsparken, Industri. Sikre rekreative områder balance mellem antal indbyggere og areal. Fredningsplan. Sikre bæredygtig udvikling regler for materialer/energiforbrug etc. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Grønne arealer under højbaner, under motorveje = små oaser! Hellere mange små doser grønt man oplever hver dag end lang afstand mellem store parker. Samlingspunkter fællesskab ansvar. El-drevet offentlig transport! Renere bymiljø. Drives af vedvarende energi. Miljørum pr. bygget m 2! Mange grønne pletter. Kort afstand til rekreative områder. Undgå døde områder (eks. Kalvebod Brygge i bevaringsværdige miljøområder). Mere forskning i udvikling og lagring af vedvarende energi! Mere viden om energiformer der ikke forurener. Nedbringelse af udgifter ved etablering af vedvarende energi. Forsøgsområder m.h.t. miljørigtig byplanlægning! Flere cykelstier skaber tryghed og bedre miljø. Små grønne områder tryghed og bedre miljø. 14

15 Nedgravning af banelegeme gennem HELE København! Helsingborg har gennemført en sådan byplanlægning med succes, som trækker både erhvervsliv, forskning og borgere til. Frigørelse af store, grønne arealer der eks. på Østerbro sikrer borgernes adgang til vandet. Adfærdsregulering: Flere cykelstier for at sikre tryghed og bedre miljø! Bedre trivsel. Sund indlæring af skolebørn ved fysisk udfoldelse. Mindre forurening. Plan for mix i bydele mellem bolig og erhverv! Undgå døde bydele efter kontortid. Genopretning af vandløb, søer, grønne stier langs alle! vandløb! Rekreative områder reducerer stress. Giver bedre livskvalitet. Bedre drikkevand på sigt. Udfordring: Energiproduktion/ - forbrug! At den forurener. Ressourcer opbruges. Forbrugerbevidsthed. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Økonomiske incitamenter! Adfærdsregulerende. Støtter miljørigtigt forbrug. Straffer miljøurigtigt forbrug. Etablér vedvarende energiproduktionsformer! Solpaneler giver rent miljø. Vindmøller giver rent miljø. Bølgeenergi giver rent miljø. Energideklaration på alle el-produkter! Forbruger kan se miljøbelastning. Adfærdsregulering. Mindre CO 2 udslip. Energideklaration på alle varer (fremstilling)! Mulighed for at vælge miljørigtigt. Adfærdsregulerende. Mindre CO 2 udslip. Udfordring: Klimaændring! Øget risiko for oversvømmelse/stormskader. Kyster (og brugen af) under pres. Temperaturændring. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Kampagne omkring forebyggelse mod klimaændring Fokus på energiforbrug og CO 2 udledning! Giver større bevidsthed. Ændring af adfærd både hos børn og unge. Sikre fremtiden. Udbygning og forbedring af kloaksystemet, vandveje og zoneplanlægning! Mindre risiko for skader. 15

16 Inddrage naturplanlægning i kystsikring/risikoområdeplanlægning! Tilgodeser flere interesser. Flere og højere grønne afgifter over basisforbrug! Nedbringer ressourceforbrug. Adfærdsregulering. Bygningsregulativer for risikoområder! Reducerer skader ved storme. Reducerer skader ved oversvømmelser. Kortlæggelse af risikoområder for oversvømmelse og stormskader og offentliggørelse/- kampagne til de involverede! Man kan planlægge i forhold til det. Man kan reagere på det. Udfordringer - 2. prioriteterne I alt 6 formulerede udfordringer. Én af dem med 3 konkrete forslag og idéer til handling, der kan tackle udfordringen: Udfordring: Sikre rent vand i søer, vandløb og farvande, og sikre grønne områder og sammenhæng mellem disse! Sikre sundhed, velvære og rent drikkevand til regionens borgere. Sikre balance i regionens udvikling for fremtidens generationer. Markedsføre regionen som grøn for at sikre økonomisk stabilitet, konkurrenceevne og vækst. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Regionsplanlægning så naturområder hænger sammen og støjsvage, grønne områder kan etableres! Etablere Københavns gamle fæstningsanlæg, som sammenhængende grønt og historisk område. Etablere nationalpark i Nordsjælland med stisystem fra Vestegnen til Helsingør. Cykelsti på tværs af Fingerplanen. Renover og udbyg kloaksystemer i hele regionen! For at undgå overløb til vandløb og søer og farvande da det medfører forurening og deraf følgende iltsvind og algevækst. Brug penge på forebyggende i stedet for lappeløsninger. Det vil være billigere på længere sigt. Vil styrke Hovedstadsregionen som grønt område. Det vil tiltrække turisme, konferencer og investorer. Begrænsning af brug af sprøjtegifte i regionen! Oplysningskampagne til haveejerne adfærdsregulerende. Afgiftsnedsættelse/ fritagelse på økologiske produkter (adfærdsregulerende). Afgiftsforhøjelse på sprøjtegifte (adfærdsregulerende). Udfordring: Grøn natur! Naturoplevelser. Friluftsliv + sundhed. Rigt dyre- og planteliv. 16

17 Udfordring: Naturbelastningen! Livskvalitet/sundhed. Tilgængelighed. Sikre rent vand. Udfordring: Fastholde og udbygge grønne områder! Beskyttelse mod anden udnyttelse. Fysisk og mentalt rekreativt. Landskabsbevarelse for kommende generationer. Udfordring: Trafik + industri! Støj i offentlige rum. Trafikstøj. Manglende infrastruktur. Utilstrækkelig infrastruktur. Vejnet, cykelstier, busser. For dyr offentlig trafik. Udfordring: Vandet i og omkring regionen (hav, åer, søer, kanaler)! Vi forventer forøget nedbør, så kloakkerne oversvømmes. Flora og fauna er forarmet (vandløb er lagt i rør). Risiko for manglende rent drikkevand. Udfordringer - 3. prioriteterne I alt 5 formulerede udfordringer: Udfordring: Byforbedring! Affaldsforurening. Manglende grønne områder. Trafikkaos parkering og cykelstativer. Udfordring: Trafikforurening! Sundhedsskadende. Støjskadende. Tidsspilde. Udfordring: Begrænsning af miljøforurening! Transport: CO 2, støj. Kemikalier: sikre rent vand, luft og jord for fremtiden. Udfordring: Udvidelse og bevaring af naturen! For få åndehuller (store træer) (grønne områder). For få vandre- og cykelstier. Folkemotivation. For få skovbørnehaver. Udfordring: Luft! For meget trafikkaos. Erhvervslivet udleder for meget forurening. Brændeovne udleder giftgasser. 17

18 Workshop B: Uddannelse Kort resumé Ca. 30 af de deltagende borgere har valgt at arbejde med uddannelse gennem hele borgerhøringen, fordelt på fem grupper. Iallt formulerede workshoppen om uddannelse 11 udfordringer og 35 konkrete forslag og idéer til at tackle udfordringerne. Grupperne fokuserer især på folkeskolen og børn/viden som vores vigtigste råstof. Der er adskillige idéer og forslag til indsatsområder, som alle peger på behovet for at tildele flere ressourcer til folkeskolen. Der fremhæves generelt behov for en optimering af folkeskolen ud fra en betragtning om at tilbyde lige muligheder for alle børn, lige muligheder for at bære samfundet videre. Både børnenes sociale og faglige kompetencer er oppe, fx er der ønske om samfundspraktik i ungdomsuddannelserne. Af konkrete forslag anbefales det at skabe bedre fysiske rammer i folkeskolen; bedre bygninger og faciliteter samt anvendelse af ny teknologi i undervisningen og opdatering af undervisningsmateriale. Mere fysisk aktivitet, fokus på børnenes kost gratis mad, samt alternative og bedre vikarordninger er også blandt forslagene. Der tales for at skabe bedre arbejdsforhold for lærerne, blandt andet gennem udvikling af deres faglighed og et lønløft. Et af budskaberne fra borgerne er at skabe rum for mangfoldighed ikke kun i folkeskolen, men generelt for alle uddannelser. Herunder at skabe uddannelse for alle og tænke i alternative måder at tilegne sig faglige færdigheder på. Også demokrati og borgerskab er nævnt som en udfordring og som noget der vil kunne fremme helhed i samfundet og respekt for forskelle, selvværd og ansvarlighed hos den enkelte. På de følgende sider findes borgernes formulerede udfordringer samt deres konkrete idéer og forslag til at tackle disse udfordringer. Al tekst er i den originale ordlyd fra borgernes plancher. De enkelte udfordringer er markeret med et. Forslag og idéer til handling, dvs. hvordan udfordringerne kan tackles, er markeret med en. Begrundelserne for både udfordringer og handlingsforslag er markeret med et!. Udfordringer - 1. prioriteterne I alt 5 formulerede udfordringer og 35 konkrete forslag og idéer til handling, der vurderes at ville kunne tackle udfordringerne: Udfordring: Optimering af folkeskolen. Fordi: Alle børn skal have lige muligheder for at bære samfundet videre! Faglige forbedringer: Skolens synspunkter. Elevernes synspunkter. Skolepuljer: 18

19 Forældrerolle (disciplin). Undervisningsmiljø (socialt). Fysiske rammer: Bygninger, inventar og teknologi. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Anderledes og kollektiv vikarordning, hvor frivillige med relevante kompetencer kan undervise. ( Enkelte timer udenfor skolen)! Tidsspilde undgås ved kompetente vikarer. Eleverne undgår at sidde og spilde tiden ved dårlig/ingen vikar. Eleverne opnår indsigt/får interesse for et fagligt område eller fag. Styrke uddannelse i skolen generelt. Afsmitning på almindelige lærere og skole. Materiale skal optimeres! Klasseopdeling i fag så klasserne bliver mindre. Kemi/fysik/matematik/sprog. Idræt forskellige discipliner med uddannede instruktører for de enkelte sportsgrene der muliggør optagelse i klub fra klasse. Bøger skal opdateres. Forældede bøger udskiftes (historisk ramme - evt. 10 år) - geografiske kort. Investering i teknologisk infrastruktur! Uddannelse i anvendelse af teknologi (undervisere). Anvend ny teknologi smartboards, wireless access/internet. Teknisk udstyr i alle klaselokaler 1 pc pr. elev. Lærernes faglighed skal optimeres! Akademisk uddannede lærere skal undervise klasse. Evt klasse. Mere fokus på samfund og demokrati. Større fokus på efteruddannelse. Integration af fritidsordninger og skole (heldagsskoler)! Ældre elever skal undervise i lektiecaféer kollektivt ansvar (give eleverne følelsen af ansvar for andre). Øge det sociale mellem elever på tværs af klassetrin. Udnytte de fysiske rammer i skolen efter studietid. Undervisning skal optimeres! National undervisningsplan for de enkelte årgange og de enkelte fag skal være tilgængelig for lærere, elever + forældre. Test og prøver så målene nås (ligesom universiteterne). Lav fokuseret specialundervisning til stærke og svage elever Obligatorisk lektielæsning: SFO med obligatorisk hjælp fra ældre elever (giver følelse af kollektivt ansvar). Udvikling og investering i arbejdsmiljø.! Renovering af eksisterende bygninger. Udbygning af nuværende faciliteter. Inventar skal tilpasses den enkelte elev bord, stole mm. Der skal være større kontakt mellem skolen og hjemmet! Der skal være introduktionsmøde hvor forældre bliver gjort opmærksomme på skolens forventninger til hjemmet og deres ansvar overfor skolen/hjemmet. Skole/hjemsamtaler og forældremøder skal være obligatoriske for forældrene. Bedre muligheder for at skolen kan skride ind overfor elever med adfærdsproblemer/- vanskeligheder. Det skal være nemmere at sende et barn på speciel- eller heldagsskole i en periode. 19

20 Eleverne skal lære mere når de har vikarer! Vikarerne kan komme udefra f.eks. en uddannet tømrer, kok, biolog, udlændinge. Vikarerne skal ikke bare være nogle med en studentereksamen eller lignende. Udfordring: Uddannelse for alle! Sikre dannelse og fællesskabsfølelse. Skabe arbejdsstyrke for at sikre vækst. Sikre fleksibilitet og kompetenceudvikling. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Samfundslære praktik i ungdomsuddannelserne! Vi ønsker at der bliver inddraget samfundslærer samt samfundspraktik i ungdomsuddannelserne. Bl.a. indenfor områderne: Forældreevne, førstehjælp, praksiserfaring, budget/økonomi! Børnene/de unge vil være bedre rustet til deres voksentilværelse som borger og forældre. Gensidige krav fra samfundet til borgerne giver ejerskabsfølelse. Mere fysisk udfoldelse i folkeskolen!! Sundhed/velvære. Kropsbevidsthed. Bedre indlæringsmuligheder. Bespisning i folkeskolerne!! Kosten har stor indflydelse på indlæringsevnen. Ernæringsrigtig og regelmæssig spisning giver roligere elver og bedre indlæring. Roligere elever medfører mindre adfærdsregulering og giver dermed mere tid til undervisning. Bedre sundhed og fysisk velvære. Flere ressourcer til folkeskolen således at der kan gives en optimal læring/undervisning. Her tænkes især på de naturfaglige fag! Gode ressourcer giver bedre arbejdsglæde både hos elever og lærere. Der er pt. estimeret en mangel på arbejdskraft med en naturvidenskabelig baggrund i fremtiden. Virker motiverende hos eleverne og giver visioner, således at de får lyst til at uddanne sig videre. Lønløft til folkeskolelærerne! Et lønløft vil øge respekten for lærerstaben (virker i Sverige). Det vil øge tilfredsheden blandt lærerne. Det vil give flere ansøgninger til faget. Anerkendelse af faget/området. Flere uddannede lærere. Mere tilgang fagligt kvalificeret personale. Udfordring: Erkende vigtigheden af vores råstof! Viden er Danmarks mulighed for at markere sig globalt. Der skal investeres i fremtiden. Uddannelse er med til at sikre den enkeltes velvære og bevare kreativiteten. Konkrete idéer og forslag til handling, der kan tackle udfordringen: Lav læringscentre med støtte fra f.eks. lærere, ældre elever/studerende som støtter de yngre eller forældre (benyt f.eks. de biblioteker som bliver nedlagt) 20

Borgernes Idékatalog

Borgernes Idékatalog Region Hovedstaden - hvordan skal den udvikle sig i fremtiden? Borgernes Idékatalog Bidrag til den regionale udviklingsplan Borgerhøring lørdag den 17. november 2007 på Axelborg i København Region Hovedstaden

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V 29. september 2010 Vedr.: Høringssvar - Planstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet Hermed fremsendes høringssvar

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front.

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 158 Offentligt Kronik: Bæredygtig bevægelse i byen København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Vi udvikler vores byer. Vi udvikler vores infrastruktur. Vi udvikler vores virksomheder. Vi udvikler vores medborgere. Region Sjælland udvikler!

Vi udvikler vores byer. Vi udvikler vores infrastruktur. Vi udvikler vores virksomheder. Vi udvikler vores medborgere. Region Sjælland udvikler! FORMAT 2 Vi udvikler vores byer. Vi udvikler vores infrastruktur. Vi udvikler vores virksomheder. Vi udvikler vores medborgere. Region Sjælland udvikler! 3 En klar målsætning som alle regioner i Danmark

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere