Sundhedsbegreber blandt kortuddannede

Transkript

1 Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Sundhedsbegreber blandt kortuddannede Hvorfor gør de ikke, som vi siger? Og hvad gør vi så? Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet Oktober, 2013 præsen TATION

2 Formålet med forskningen Forbinde kortuddannede målgruppers personlige sundhedsbegreb med et sundhedspædagogisk scenarie, der giver mening i hverdagslivet Empirisk udgangspunkt. Raske mennesker. Hvad er de sundhedspædagogiske udfordringer? Sundhedsfremmende settings relevans og baggrund (en strukturel tilgang til sundhedsfremme) 2

3 Sundhedspædagogik i Sundhedsfremme Sundhedspædagogik: Sundhedsmæssig forandring med udgangspunkt i menneskers livssituation, deres subjektive behov, aktive deltagelse og medbestemmelse. Sundhedsfremme. Sundhed er en ressource, som kan fremmes ved at forøge menneskers kompetence til at klare belastninger og udfordringer i hverdagen. Ændre og håndtere omverdenen. Social ulighed i sundhed. Nogle grupper i befolkningen lider under større sygdomstryk /dødelighed end andre grupper, hvilket alene kan tilskrives deres sociale position i samfundet. 3

4 Hvad skal vi så gøre? Konklusion Gå udenom KRAM-faktorerne i arbejdet med social ulighed i sundhed de objektive behov KRAM/livsstilsændringer er irrelevant for målgruppen KRAM/livsstilsændringer er ikke det vigtigste redskab for reduktion af social ulighed i sundhed de sociale sundhedsdeterminanter Sundhedsfremmearbejdet bør tage udgangspunkt i de forhold i målgruppens hverdagsliv, der spærre for livskvalitet de subjektive behov Flyt fokus fra målgruppen til Sundhedsprofessionelle i form af uddannelse/kompetenceudvikling Strukturer der hindrer kortuddannedes trivsel og livskvalitet (sundhed) 4

5 Hvad er sundhed? Sundhed, det er at have det, som jeg har det. Hvis jeg vil ryge 30 cigaretter om dagen og har det fint med det, så er det sundt for mig, synes jeg. Hvis jeg vil have pizza til aftensmad, så vil jeg have en pizza, uanset om det er sundt eller ej. Altså sundhed for mig er at gøre, hvad jeg har lyst til både fysisk og psykisk. (Mette, 37 år, montrice) 5

6 Hvad er sundhed? Sundhed er et langt bredt stykke for usundhed ligger i hver sin ende af skalaen. Det er ikke sikkert, at du har det godt, hvis du skal ud og løbe 20 km om dagen hvis du skal have frigivet endorfiner, fordi du ikke kan holde dit liv ud. (Ea, 53 år, omsorgsmedarbejder ) 6

7 Sund mad Sund mad når jeg siger sund mad, slankebøger og sådan og ser på det de serverer, så kan jeg ikke lide noget af det. Der er altid en pokkers masse grønsager med, og det bryder jeg mig ikke om... jeg kan godt lide alt det usunde mad som de kalder usundt. Jeg kan godt lide bearnaise sovs, men det kan man godt lave uden at det er så fedt. Men det er selvfølgelig ikke det samme. Ellers så er sådan noget som flæskesteg jeg elsker flæskesteg og brun sovs. (Birgitte, 53 år, montrice) 7

8 Sund mad Nu frugt, jeg bryder mig ikke om frugt. Jeg har tre æbletræer, men jeg kunne ikke drømme om at gnave i dem. En banan en gang i mellem, og jeg kan godt lide konservesfrugt. Jeg spiser det fra dåsen uden flødeskum. Jeg elsker alle grøntsager. Vi får altid grøntsager hverdag. Det er ikke noget problem. Min mand er glad for brun sovs og kartofler. Det er jeg også glad for, men jeg kan lige så godt lide smørsovs og al mulig andet sovs. Hjemme fik vi meget krebinetter, frikadeller, karbonader, kødboller og bøf hakket mad i det hele taget. Vi har ikke været vant til det der fede mad. (Hanne, 48 år, rengøringsassistent) 8

9 Sund mad Man hører jo gang på gang, nu skal man spise meget af det der. Så lige pludselig fortæller de, at det er nok ikke så godt at spise det alligevel. Nå, ja men nu har man jo også fyldt sig med det i et helt år, ikk?. Hvad pokker hjælper det så. Det giver jeg ikke fem potter pis for. Fordi der er hele tiden nogen, der siger sådan og nogen andre, der siger sådan. Og så står der mig sådan midt imellem, som så gør, hvad jeg vil. Der bliver forsket, og der bliver forsket, jeg synes ikke at de kan ikke blive enige om, hvad det egentlig er de forsker i. Sådan er det! (Birgitte, 53 år, montrice) 9

10 Levevis og sygdom Sygdom kan dukke op de mest mærkværdige steder, det er vi ikke selv herre over. Det tror jeg ikke på. (Birgitte, 53 år, montrice) Man tænker over det, man gør ikke noget ved det. Jeg har det også sådan, at får du kræft, så får du kræft uanset, om du ryger eller drikker og spiser sundt. Så det har ikke noget med det at gøre. Signalerne kommer af sig selv, hvis der er noget. Så er der noget inde i en, der siger, man skal gøre noget ved det. (Hanne, 48 år, rengøringsassistent) 10

11 Sundhedskampagner Jeg går ikke så højt op i det. Det er da udmærket, at der bliver prikket til folk. Det skal bare ikke være for fanatisk. Bare det ikke er en, der kommer og fortæller, at det er helt godnat med mit liv hvis jeg ikke holder op med at ryge, hvis jeg ikke holder op med at drikke, og jeg ikke spiser sådan og sådan hver dag. Jeg har måske lidt det er også, som jeg siger, nogen glæder skal man vel have. Hvorfor skal man fornægte sig nogle ting? (Hanne, 48 år, rengøringsassistent) 11

12 Pointer sundhed i hverdagslivet Sundhed i den officielle betydning er ikke et princip, der strukturerer eller opleves som relevant hverdagen, før noget har vist sig som et problem Manglende identifikation med det officielle sundhedsbegreb ( Rigtig sunde mennesker er fanatiske freaks). Sundhed er noget man får besked på via kroppen Mange usunde elementer (overvægt, røg, manglende motion, ringe arbejdsforhold, dårlig kommunikation på arbejdspladsen). Ingen beskriver sig selv som usunde. 12

13 Pointer sundhed i hverdagslivet Strategier for sundhed/livsstil er forankret i en lokal, erfaringsbaseret og kontekstspecifik viden om, hvad der virker i hverdagslivet: De nære, personlige erfaringer. Fremtidsorienteringer drejer om opretholdelse af stabilitet. Et handlingsprincip, at de vil fastholde frem for at forandre. Hverdagslivs betingelser på individuelt, socialt og samfundsmæssigt niveau har betydning for deres sundhed 13

14 Et psykologisk sundhedsbegreb frem for et fysiologisk Sociale relationer/gode venner Familieforhold Det kollegiale arbejdsmiljø Livsglæde og livsnydelse Realisering af drømme Vigtigere med sund sjæl end sundt legeme Trivsel frem for sundhed 14

15 Sundhed og tilværelsestilfredshed Tilværelsestilfredshed som forudsætning for at træffe beslutning om sunde valg. Sundhed (KRAM) skaber manglende oplevelse af sammenhæng i hverdagslivet. Skaber brud med vaneprægede mønstre og rutiner. 15

16 Sundhedspædagogiske udfordringer Ikke et hverdagsliv men mange, ikke et reaktionsmønster på hverdagslivets udfordringer men mange, ikke et sundhedsbegreb men mange Forskellige tilværelsesstrategier (resignere, handle offensivt, forholde sig defensivt, udadvendt / indadvendt personlighed) Social ulighed i sundhed som et konglomerat af indlejrede problemstillinger knyttet til individ og struktur Adressere forhold ved individet og forhold ved strukturerne. 16

17 Den sundhedspædagogiske opgave Hvilken læring er interessant? Bevidstheden om, at hvordan personen er indlejret i særlig historie/fortælling og i en sociokulturel kontekst, der determinerer adfærd og handlemuligheder Rammer er åbne for forandring (settingsperspektivet) 17

18 Schys ikke et ord om sundhed! Gå uden om de KRAM-orienterede budskaber - drop de emneorienterede tilgange Fokuser på de subjektive forhold, der skaber tilfredshed med tilværelsen og livskvalitet Tag udgangspunkt i sundhedens determinanter, up-stream approach Fokus på (sundheds)professionelle i relation til uddannelse og påvirkning af den politiske proces. 18

19 Sundhedspædagogik i sundhedsfremme Udvikle empowerment/handlekompetence (magten til at påvirke og forandre alle dele af hverdagslivet) Ægte deltagelse, individet/gruppen er i centrum for forandringsskabende proces Inkluderende frem for invaderende - ejerskab Udgangspunkt i individers livssituation og hverdagsliv (virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos individet/gruppen) 19

20 Sundhedens determinanter Kamper-Jørgensen & Almind,

21 Sundhedsarbejdets spændingsfelt - Pædagogikkens udfordring Naturvidenskabens Naturvidenskabelige forklaringer forklaringer Hermeneutikkens forståelse Hermeneutikkens forståelse Fejlfinder Talentspejder 21

22 Sygdom er hvordan man har det sundhed hvordan man tager det Thybo,

23 Stedet settingsperspektivet i sundhedsfremme Vi kan ikke ændre på individets baggrund. Vi kan ændre stedets måde at møde og håndtere sundhedsudfordringen. (Prof. B. Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet) Hovedlandevejen til reduktion af social ulighed i sundhed? 23

24 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Settingsperspektivet med arbejdspladsen som arena - et muligt pædagogisk handlingsperspektiv Determinanter for psykosocial trivsel på arbejdspladsen indflydelse på generelle modstandsressourcer Tidspres, arbejdstempo, stridigheder med kollegaer/ledelsen, lav indflydelse på eget arbejde, udbrændthed pga. arbejdets organisering Balancen mellem høje krav (udfordringer) og høj indflydelse på eget arbejde kimen til tilværelsestilfredshed og sundhed 24

25 Sundhedspotentialet i settings WHO Ottawa Chateret, 1986: sundhed skabes inden for rammerne af menneskers hverdagsliv Teoretisk skifte i opfattelsen af grundlaget for sygdom/sundhed Målsætninger: målgruppers objektive, adfærdsorienterede sundhedsbehov - biomedicinsk tilgang Målsætninger: forandringer i systemer (settings) på baggrund af menneskers subjektive, selvoplevede behov Modreaktion: Adfærd Miljø 25

26 Ti tips til bedre helbred (Rafhael, 2000) 1. Ryg ikke. Hold op, hvis du kan 2. Spis en balanceret kost 3. Hold dig fysisk aktiv 4. Bekæmp stress 5. Drik kun alkohol i moderate mængder 6. Pas på solen dæk dig til 7. Dyrk sikker sex 8. Udnyt mulighederne for cancerscreening 9. Pas på i trafikken 10. Lær førstehjælp 26

27 Ti alternative tips til bedre helbred (Rafhael, 2000) 1. Vær ikke fattig. Hold op, hvis du kan 2. Hav ikke fattige forældre 3. Ej en bil 4. Arbejd ikke i dårligt betalte, manuelle jobs 5. Bo ikke i fugtige, dårlige bolig 6. Hav råd til at tage på ferie 7. Undgå at blive arbejdsløs 8. Tag imod alle ydelser, hvis du er arbejdsløs, syg eller pensioneret 9. Bo ikke ved befærdet vej eller forurenende fabrik 10. Lær at udfylde komplicerede boligsikringspapirer, før du bliver hjemløs og forarmet 27