Idræt og offentlig støtte set i et civilisationsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt og offentlig støtte set i et civilisationsperspektiv"

Transkript

1 Idræt og offentlig støtte set i et civilisationsperspektiv Af Niels Kayser Nielsen I Det kan næppe rejses som indvending mod den danske idrætshistoriske forskning, at den ikke har kildekendskab. Store dele af det trykte kildemateriale på rigsplan har været gennemset (på lokalt plan ser det anderledes ud). Hvad angår det utrykte materiale er det svært at danne sig et overblik. Der mangler i udpræget grad registrering - for ikke at nævne en trykt registrant. De amtslige bibliografier hjælper kun på det trykte m ateriales område, og er desværre allerede i visse henseender forældede. Men går man ud fra, at kendskabet til det trykte materiale er godt, melder der sig dog straks et par problemer. I. Det første problem har med det generelle spørgsmål om historievidenskabens arbejdsfundament at gøre. Taler kilderne for sig selv, eller er de tavse? Skal man gengive kilderne så um iddelbart sandfærdigt som muligt, således at den historiske fremstilling fungerer som et spejl, der i sig selv er tilstrækkeligt? Eller skal man, og det er næste skridt i den historiske fremstillings historie, forsøge at grave den historiske sandhed frem af dem, så historikeren bliver at ligne ved en guldgraver? Og skal man dernæst forsøge at fremstille den historiske guldklump på en sådan måde, at den bliver tilgængelig, dvs. udforme den smukt, genkendelig og æstetisk velbehagelig, således at historikeren kan sammenlignes med en billedhugger eller en guldsmed?1 Eller hjælper al denne kildekritiske akribi ikke en døjt, medmindre man»har en plan«, dvs. et funktionelt kildebegreb? Det betyder i givet fald, at spørgsmålet om hvilken sammenhæng kilderne indsættes i bliver centralt. Sagt anderledes: problemet melder sig m.h.t. hvilket talerør i form af en teoridannelse, der kan få de ellers tavse kilder i tale. Dette problemkompleks stod centralt placeret i den vesttyske historikerdebat i tidsskrifter og på konferencer i slutningen af 1970 erne2 og nåede herfra til Danmark et par år senere.3 Nu vil man næppe kunne bebrejde den danske idrætshistoriske forskning, at den ikke har haft teoridannelse nok. Problemet synes snarere at være det modsatte: der er»planer«nok, men kilderne synes undertiden at være for få til de mange»planer«. Eller sagt med Holger Drachmanns ord:»der er galskab nok, men system er der ikke«. Hvorledes rimer nu dette med ovennævnte udsagn om, at man har været kilderne igennem? Er der ikke her tale om en selvmodsigelse? På ingen måde: Enten har man læst kilderne udelukkende som idrætskilder, uden at betænke at de også kunne være kilder til andet end idrætshistorie eller også har man appliceret en udefra kommende teori (undertiden vidtløftig, undertiden mytologiserende) på idrætshistorien og har så ladet kilderne optræde som eksemplifikationer post festum, med det resultat at forskningen er blevet énøjet.4 Denne tilstand, som kan tænkes at være affødt af et indeklemt forskningsfelt, har berøring med et andet stort problem for den idrætshistoriske forskning i Danmark: *Niels K ayser N ielsen, f. 1949, cand. m ag. A d ju n k t ved C e n te r for K u ltu ra rb e jd e og Form idling, O d ense U niversitet. 1. O tto V ossler R ein h a rd K oseleck, W olfgang J. M om m sen og J o rn R iisen (red.) 1977 og Jiirg e n K ocka og T h o m a s N ipperday (red.) H elge P a lu d an u.å. 4. Niels K ayser N ielsen 1989'*. 180

2 2. At man hidtil stort set kun har bedrevet aspektforskning. Lige så vigtigt det har været at fa oparbejdet en egentlig idrætshistorisk forskning, lige så vigtigt har det været at fa slået vagt om dette forskningsfelt, således at forskningsområdets autenticitet og relevans i sig selv blev klargjort. Konsekvensen heraf viser sig tydeligt i en heftig, omend lavmælt ført fejde i dansk idrætshistorisk forskning, nemlig spørgsmålet om hvorvidt det var introduktionen af svensk gymnastik på Vallekilde Højskole 1884 eller riffelcirkulæret 1885, som gav anledning til ændring af gymnastikudøvelserne i Danmark. Problemet vises her i en nøddeskal: skal idrætshistorien stå alene, eller skal den ses i lyset af den generelle samfundshistorie? Set ud fra en snæver idrætshistorisk synsvinkel er der næppe tvivl om, at sammenhængen mellem Norlandertylvtens besøg i Lund' og indførelsen af den svenske gymnastik på Vallekilde er idrætshistorisk relevant. Set ud fra en bredere historieskrivningsbevidsthed og en mindre sværmerisk tilgang til idrættens historie i Danmark er der næppe tvivl om, at Else Trangbæk i sin fejde med Ove Korsgaard6 har ret i sit synspunkt, at det var riffelrøret og mundkurvscirkulæret fra 1885, som gav den svenske gymnastik vind i sejlene. Hvis ikke Estrup-regeringen havde spændt det politiske bælte, havde den svenske gymnastik på Vallekilde næppe fået den betydning, eller rettere politiske aktualitet og symbolværdi, som eftertiden har kunnet se, den fik. Lader man idrætsforskningen være et spørgsmål om idrættens historie alene, vil der være en hel række spørgsmål, som ikke lader sig besvare: hvorfor blev der snart den ene, snart den anden idrætsgren populær? Hvorfor valgte den ene klasse én idrætsform, medens den anden klasse valgte en anden form for idræt? Idrættens historie må med andre ord, hvor vanskeligt det end er, også skrives som Idræt og offentlig støtte en samfundshistorie. Undersøges den alene, far man ikke øje på dens differentia specifika. Som bekendt kan man ikke se sig selv i øjnene med sine egne øjne, og der ligger megen erkendelsesværdi i den omstændighed, at»jeg forstår«på islandsk hedder»ég skil«, dvs. jeg kan skelne. Kun i forskellen kommer betydningen frem. Ud fra samfundshistoriske analyser kan der opstilles teorier om idrættens samfundsmæssige forudsætninger og»kulturelle rum«. På den anden side er kæden aldrig stærkere end sit svagste led. Hvis ikke vi opnår et forskningsbaseret, empirisk grundigt kendskab til idrættens historie i sig selv, hjælper nok så megen samfundsmæssig indplacering og teoridannelse ikke stort. Empirisk-historisk undersøgelser af hvem der boksede, cyklede og gjorde gymnastik er fortsat uundværligt.. Samtidig med at vi stiller spørgsmål»hvorfor?«, må vi stille spørgsmålet»hvordan?«. Som Reinhard Kosselleck har udtrykt det, besvarer kilderne i sig selv ingen spørgsmål, men de hindrer os i at begå fejl. Kilderne har»vetoret«.7 Derfor må med andre ord som ved analyse af enhver kulturinstitution også ved analyse af kulturfænomenet idrætten og dens historie gå på to ben. Man må, med Johan Fjord Jensens ord, arbejde dobbeltbevidst.8 2 I det følgende vil jeg tage en af de kæreste myter i dansk idrætshistorie op; myten om de danske bønders selvorganiserede og selvforvaltede gymnstik i anden halvdel af forrige århundrede. Myten lægger op til en forestilling om, at ligesom andelsbevægelsen voksede op af ingenting, startede bønderne også helt fra scratch. For andelsbevægelsens vedkommende ved vi forlængst, at dette ikke holder stik. Indenfor idrætshistorien er myten endnu 5. O ve K o rsg aard 1982, s. 84 og passim. 6. Else T rangbæ k R ein h ard K oseleck 1977, s. 44ff. 8. J o h a n Fjord Je n se n 1988, s. 155ff. 181

3 Niels Kayser Nielsen ikke blevet demonteret.9 I det følgende vil jeg tage et par forhold op, som måske kan bidrage til at kaste lys over problemet. Det er min tese, at den»selvorganiserede«gymnastik fra starten havde det offentliges velvillige bevågenhed, dels derved at den i regi af højskolernes delingsføreruddannelse fik årlige statstilskud og penge fra private velyndere, dels derved at den voksede frem i skyttebevægelsens regi, dvs. som en gøgeunge overtog et bo, der allerede var blevet bygget, takket være bl.a. statslige og amtskommunale midler. Der er dernæst min tese, at der i det offentliges støtte til idrætten i anden halvdel af forrige århundrede blev lagt vægt på, at idrætten ikke måtte være konkurrencebetonet på individ-plan (den måtte ikke bære sportspræg), men skulle have et opdragende sigte: oparbejdelse af loyalitet mod stat og samfund i form af nationalstaten. Der skulle med andre ord herske korpsånd. Den offentlige støtte til (dele al) idrætten var led i en samlet oparbejdelse af folkefællesskab og nationalfølelse, på linje med støtte til andre folkefællesskabsfremmende foranstaltninger. Der var blandt de statsbærende partier (hvortil jeg regner Venstre) ejheller uenighed om at støtte de dele af idrætten, som levede op til denne målsætning, hvorimod de dele af idrætten, som ikke umiddelbart kunne honorere disse krav, ingen støtte fik. Selvorganisering fra neden, med individet i centrum, nød ikke fremme. Imidlertid: at gymnastikken på højskoler og i skytteforeninger fik offentlig støtte, skal man set fra gymnastik-side ikke begræde eller fortrænge. Oparbejdelsen, via indirekte styring, af loyalitet overfor stat og samfund, med tilhørende afhængighed, kan forekomme formynderisk og fornedrende, og er i stigende grad i vor tid blevet opfattet på denne måde, men der er dog også heri indeholdt et civilisatorisk fremskridt i forhold til armod og afsavn flankeret af autark selvrådighed og selvhjulpethed - man fristes til at sige privatisering - hvor man var afhængig af hattedame- og stor bondenåde eller feudale gunstbevisninger fra kongefamiliens side a la H. C. Andersen. Set i dette perspektiv indgår det offentliges støtte til idrætten i forrige århundrede i en samlet afvikling af enevælden og i et forvarsel om velfærdssamfundet. Den var med til at skabe den liberalt-korporatistiske samfundsmodel med alle dens fordele og ulemper. Lad os via et par cases se lidt nærmere på de offentlige myndigheders generelle holdning til borgerne i slutningen af forrige århundrede. Det vil kunne sætte støtten til idrætten i perspektiv. 3 Allerede inden jul 1894 var vinteren meget hård. Så hård at man bl.a. i byrådet i Fredericia drøftede ekstra uddeling af koks til de fattige. Det ville have den effekt, hævdede man, at man kunne»modarbejde socialismen her i byen, thi et af midlerne hertil er sikkert at vise de fattige, arbejdsklassen, at vi vil gøre noget for dem«. Samme år blev fattiglemmet arbejdsmand Conrad Jensen efter et ophold på Fredericia Fattiggård sendt hjem til sin forsørgelseskommune Pjedsted uden for Fredericia. Han skulle lære at holde sig i skindet og ikke ligge samfundet til byrde, men måtte lære at klare sig selv, nu hvor han allerede var blevet hjulpet. Sommeren 1894 fejrede det danske kronprinsepar deres sølvbryllup. Ikke mindst i hovedstaden skete det under megen festligholdelse. Også i Fredericia blev det fejret: lemmerne i fattiggården blev bespist med steg og kage.10 Tilsammen vidner de tre historier fra Fredericia om det offentliges holdning til borgerne i 1800-tallets slutning. Denne holdning var præget af en kombination af disciplineringsbestræbelser, patriarkalsk omsorg og politiske afledningsmanøvrer. Disse bestræbelser udmøntede sig også i 9. Sm l. dog V ern er B ruhn 1979, s. 170f., Else T rangbæ k 1987 og O le Jø rg en sen D aneved C laus R einho ldt H eb o r 1988, s. 35ff. 182

4 lovgivning. Det gælder fx. det store socialreform-kompleks i 1890 ernes begyndelse kom henholdsvis alderdomsunderstøttelsesloven og fattigloven. Den første gav personer over 60 år ret til understøttelse uden fattighjælpsvirkning. Den anden indebar en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, og indebar at de værdigt trængende kunne få fattighjælp uden fattighjælpsvirkning. I begge tilfælde bidrog staten med et årligt tilskud. Aret efter kom sygekasseloven af Den var præget af princippet hjælp til selvhjælp. De frivillige sygekasser blev nu bakket op af staten, og frivilligt medlemsskab af en sygekasse blev tilgodeset på den måde, at staten ydede disse kasser et tilskud på 2 kr. pr. medlem samt 1/5 af det samlede medlemsbidrag." Principet var, at den, der selv havde skaffet sig hjælp, i tilfælde af sygdom skulle bakkes op og yderligere støttes. Dvs. samtidig med at det på liberalistisk vis ønskedes fremmet, at enhver var sin egen lykkes smed og var pligtig til at sørge for sig selv og svare enhver sit, greb staten ind i borgernes liv, enten via straf eller støtte. Borgerne skulle hverken helt have lov at sejle deres egen sø eller organisere sig selvstændigt.12 På den ene side håbede man med sociallovgivningen at hindre, at store grupper af sociale afvigere drev rundt for lud og koldt vand. På den anden side ønskede man, som det ses i forholdet til arbejderbevægelsen, at trække tænderne ud af samfundsmedlemmernes eventuelle selvbevægelse. Borgerne skulle ikke tage sig selv til rette. Den kombination af disciplinering, hjælp til selvhjælp og godgørenhed, som det offentlige udfolder i årene før århundredskiftet, kan opfattes som led i en større civiliseringsproces, hvor det offentlige med statsmagten i spidsen sætter sig igennem med kraft, i retning af at monopolisere henholdsvis magten i samfundet og omsorgen for borgerne - eller i det mindste have hånd i hanke med tingene. Set i dette perspektiv viser der sig en karakteristisk dobbelthed hos det offentlige (stat, Idræt og offeritlig støtte amt og kommune) af beskyttelse og undertrykkelse, koordineringshjælp og styringsbestræbelse. Denne dobbelthed udfoldede det offentlige imidlertid ikke kun i årene Sigtet kom også frem i den store laugsforordning for København fra år 1800, ligesom det på det uddannelsesmæssige område kom til udtryk ved skoleloven af På det idrætslige felt gjorde tendensen sig gældende fra 1861, i form af det offentliges interesse for skyttesagen. 4 Den bragte det nationalliberale dagblad Fædrelandet en artikel af kaptajn Valdemar Mønster, hvori han opfordrede til dannelse af en dansk skyttebevægelse efter engelsk mønster. Sagen vakte gehør, og allerede i februar 1861 blev der stiftet en Centralkomité for Oprettelse af Skytteforeninger. Hermed startede den organiserede idrætsudøvelse i Danmark. Skyttebevægelsens første ca. 50 år lader sig inddele i en række perioder: : skydning : skydning og gymnastik : gymnastik og skydning i to skyttebevægelser : gymnastik og skydning i én skyttebevægelse. Hvad derefter skal undersøges er statens og amtskommunernes støtte til skyttebevægelsen, ligesom støtten til idrætten på højskolerne inddrages i enkelte tilfælde. I. fase Det er kendetegnende, at statsmagten umiddelbart gav såvel ideologisk som økonomisk støtte til den frivillige idrætsorganisering, og at amterne, på trods af debat om det lovmedholdelige heri i Rigsdagen,13 fulgte trop. Den stærkt nationalliberale am t mand Orla Lehmann, som blev indenrigsminister senere på året 1861, tilkendegav 11. H ans C h r. Jo h a n se n 1962, s Jo h n T. L au ridsen 1984, s R igsdagstidende. Folketinget , sp. 109 og 160. Ibid , sp

5 Niels Kayser Nielsen straks sin støtte i Folketinget og blev fra starten primus motor i det offentliges opbakning bag skyttebevægelsen.14 Denne havde i sin bevægelsesfase tre store problemer: geværer, pladsforhold og instruktion.15 Pladsforholdene blev løst via tildeling af plads på Englands. Værn på Vesterbro (der hvor nu Kødbyen og Halmtorvet ligger). Instruktionen lå klar i løbet af sommeren 1861 og fik en krigsministeriel støtte på 100 rdl. Så kunne den sendes landet rundt. M.h.t. geværerne var sagen vanskeligere. Men takket være O rla Lehmanns mellemkomst (han var nu blevet indenrigsminister) blev også dette problem løst, i november 1861 i Folketinget. Forudsætningerne i praktisk henseende var nu på plads. Til gengæld ville indenrigsministeriet have tilbagemelding vedrørende antallet og arten af indkøbte geværer. Og indenrigsministeren krævede, at riflerne skulle bære indenrigsministeriets indskrift, prentet på en sølvplade. Hvad angår økonomien i bredere forstand blev den ordnet ved, at skyttebevægelse og statsmagt stod»halv skade«. Det gjaldt for finansieringen af skydearealerne på Vesterbro, og det gjaldt for en ansøgning fra Centralkomiteen om for rdl. præmier. In denrigsminister Lehmann anbefalede og sendte ansøgningen videre til finansudvalget, som ligeledes anbefalede, og efter en debat i Folketinget i forbindelse med finanslovens 2. behandling vedtoges den ekstraordinære bevilling enstemmigt under forudsætning af at»skarpskytteforeningen«ville tilskyde et lige så stort beløb, dvs rdl.16 Det skete ud fra den betragtning, at skyttebevægelsen kunne være en nyttig forskole til hæren, at den kunne fremme det nationale sammenhold, og at den kunne vække ungdommen. Der var på disse områder fælles fodslag blandt de nationalliberale, grundvigi- anerne og statsmagten. Staten øjnede en chance for hjælp til selvhjælp. Det gjorde de politiske grupperinger også. Begejstringen ville nok også smitte af på dem fase bevilgede krigsministeriet 200 rdl. til den Haandbog i Gymnastik for Delingsformænd ved Amts-Skytteforeningerne, som premierløjtnant V. la Cour fra Randers havde udarbejdet.18 Formålet var, at den skulle kunne uddeles gratis til skytteforeningerne landet over. Dermed gik forholdet mellem skyttebevægelse og statsmagt ind i en ny fase: for det første fik nu også gymnastikken støtte, og for det andet gik man nu aktivt ind i uddannelsen af gymnastikledere. Det var i disse år omkr. 1870, Danmark satsede på revanche overfor Preussen, og hvor man bl.a. satte sin lid til Frankrig. Men da krigen kom mellem Frankrig og Preussen, og franskmændene 1871 led et stort nederlag til Bismarck, brast også denne illusion. Støtten til idrætten bør herefter ikke primært ses i et militært perspektiv, men nok så meget i et nationalt opdragende. Og denne støtte var ganske betragtelig: op gennem 1870 erne beløb den sig til først kr, senere I begyndelsen af 1880 erne blev støtten til skydning og gymnastik øget til i alt kr. Man satsede. Ungdommen skulle vækkes. 3. fase Siden 1880 ernes begyndelse var der flere og flere af skyttebevægelsens medlemmer, som dyrkede gymnastik i de statsstøttede skytteforeninger. Mange steder var interessen for gymnastik større end interessen for skydning. Og gymnastiksagen fik et nyt tilskud via kendskabet til den svenske ling-gymnastik i de private gymnastikinstitutter. Bl.a. var Holger Drachmanns datter, Erna Juel-Hansen, her foregangskvinde.19 Og fra meldte sig da problemet i skytteforeningerne: skulle gymnastikken være tradi- 14. N iels K ay ser N ielsen 1989a. 15. L. F. C. K ro g h 1911, s. 17fT. K ro g h s væ rk er fo rtsat den eneste stø rre m onografi over skyttebevæ gelsen i D an m ark. I det følgende bygges isæ r på dette værk. Se også Niels M orten sen R igsdagstidende. Folketinget , sp K ristian H v id t 1960, s L.F.C. K rogh 1911, s Else T rangbæ k 1987, s. 103ff. 184

6 tionel»dansk«eller moderne»svensk«? Bølgerne gik højt, og der gik politik i sagen, idet kampen om gymnastikken blev knyttet til kampen om forfatningen. Svensk gymnastik blev gjort til et symbol for demokrati og forfatningsændring; dansk gymnastik blev synonym med Højres godsejer- og officerskonservatisme. I skyttebevægelsen udmøntede dette sig i en fraktionsdannelse, hvor officerskredsene i skytteforeningerne foretrak den akrobatiske og livlige danske gymnastik, medens højskolekredsene foretrak den moderne, stillestående,»videnskabelige«svenske gymnastik. Yderligere tilspidset blev situationen i 1885, hvor højskolefolkene erobrede skyttebevægelsens Overbestyrelse (den tidligere Centralkomité) indefra. Der blev valgt en ny Overbestyrelse domineret af grundtvigianere, med et par Højrefolk og officerer som»gidsler«formodentlig for ikke at bringe statsstøtten i fare. Denne blev 1885 forhøjet til kr. Ligeledes 1885 indførtes riffel- og mundkurvscirkulæret. Forfatningskampen spidsede til dette år. Allerede året efter kom sprængningen af skyttebevægelsen. Årsagen var forfatningskampen, men der skulle en ydre anledning til: en række skyttekredse i Vejle Amt havde deltaget i en fest i Kolding i anledning af, at Venstres leder, Chresten Berg, blev løsladt fra et fængselsophold som følge af riffelrøret. Højres»gidsler«i Overbestyrelsen ville, at denne skulle tildele dem en reprimande men der var ikke flertal herfor i Overbestyrelsen, hvorefter Højre-medlemmerne forlod Overbestyrelsen i protest.21 De blev fulgt af en række Amtsskytteforeninger. Der var nu to skyttebevægelser, en højskoleledet og en officersledet. Det interessante i den forbindelse er imidlertid, at begge skyttebevægelser her midt under forfatningskampens mest forbitrede år fik støtte af staten: de kr. blev fordelt med Idræt og offentlig støtte ca. 2/3 til den største, højskoledominerende skyttebevægelse, medens Højreudbryderne fik ca. 1/3.22 Til gengæld mente Estrup, at de 15 højskoler, der støttede Venstres kamp mod riffelcirkulæret, skulle bankes på plads. De skulle rammes på deres ømmeste punkt, dvs. pengepungen, og blev derfor nægtet statsstøtte af Sorø Akademis midler som hidtil. Stærke kredse indenfor både Venstre og højskolebevægelsen søgte imidlertid at lægge luft til riffelbevægelsen. Dels af politiske grunde (man frygtede for uro i det politiske bagland), dels af økonomiske grunde (man frygtede for sin statsstøtte). Det gjaldt også i idrætsverdenen. Da det kom for en dag, at ét af Overbestyrelsens medlemmer, gårdejer Frandsen, var riffeltilhænger blev han ekskluderet, med højskolefolkenes billigelse.23 - Ikke sært, at man åndede lettet op, da riffelcirkulæret blev kaldt tilbage i Statsstøtten var nu ikke længere i fare. De kr. kunne herefter trygt fordeles, samtidig med at det politiske klima, bl.a. takket være ledende højskolefolks mellemkomst, blev mildnet i begyndelsen af 1890 erne. Den store forbrødring mellem det Moderate Venstre og Højre nærmede sig og kunne bl.a. udmøntes i socialreformkomplekset blev de to skyttebevægeler atter samlet til én. Nu var pengene absolut ikke i fare. Straks efter sammenslutningen blev støtten forhøjet til kr, ligesom Askov Højskole, bl.a. takket være forstander Ludvig Schrøders lobby-arbejde, i finansåret fik tildelt i alt kr af staten. Argumentet var, at gymnastiksalen trængte til istandsættelse, og at de hygiejniske forhold lod meget tilbage at ønske.24 Disse penge nød bl.a. Askov Højskoles delingsføreruddannelse godt af. Hermed sluttede forfatningsstridens mest indædte kampår, uden at den offentlige opbakning bag idrætten i skyttebevægelse og 20. L.F.C. K rogh 1911, s Ib id, s Ib id, s Ib id, s H ans L un d 1965, s

7 Niels Kayser Nielsen højskolebevægelse for alvor var blevet bragt i fare. 4. fase Den statslige støtte blev forøget i årtierne op mod I. verdenskrig. Det kan på baggrund af situationen i 3. fase næppe overraske, at systemskiftet heller ikke på dette felt satte sig større spor. Venstres leder I.C. Christensen sad siden midten af 1890 erne som formand for finansudvalget og var således Folketingets krumtap både før og efter Denne post indebar bl.a. indflydelse på statens støtte til idrætten. Den faste støtte til Askov og til skyttebevægelsen fortsatte som hidtil; men de til skydning og gymnastik blev nu øremærket på den måde, at gymnastikken fik en fast andel ( kr.) heraf. Hertil kommer en ny form for statsstøtte til idrætten. Allerede 1892 havde staten bevilget kr. til deltagelse i den 2. skandinaviske Skytte- og Gymnastikfest i Kristiania, og da man sommeren 1901 skulle afholde en dansk pendant i København i form af 3. skandinaviske Skytte- og Gymnastikfest, ydede staten en rundhåndet støtte på kr.25 Venstremanden Aadal rettede i den forbindelse i Folketinget en tak til indenrigsministeren og finansudvalget, dvs. til både Højre og Venstre. 26 Samdrægtigheden var i top. Men også de almindelige danske skytte- og gymnastikfester fik penge. Den 5. fest i Odense 1894 fik tildels kr; 6. fest indgik i de store skandinaviske skytte- og gymnastikfestligheder sommeren 1901; 7. alm. danske Skytte- og Gymnastikfest i Silkeborg 1908 fik tildelt kr. Om Højre eller Venstre sad ved magten spillede ingen rolle. Pengene flød i en lind strøm, når blot sigtet var det nationalt opdragende. Her ville staten, som ved socialreformen , gerne styre og koordinere; men begyndte borgerne selv at tage affære, som ved riffelrøret , greb statsmagten til undertrykkende repressalier: de 15 obsternasige højskoler fik ikke penge, ligesom man ved socialreformen ønskede at komme en eventuel socialistisk obsternasighed i forkøbet. 5 Dette styringssigte viste sig også på det idrætslige område; ikke kun i form af støtte til gymnastik og skydning, men også i form af manglende støtte til anden idræt. Allerede i folketingssamlingen rejste der sig kritiske røster mod bestemte egenskaber ved skyttebevægelsen. Folketingsmand Riis mente, at»hævnens Time«over»vore Dødsfjender«ville komme, men talte også om, at mange af dem, som havde vundet præmier i skytteforeningerne, var blevet hjemme fra krigen (i 1864) og havde ladet våbnene hænge på væggen. Skyttebevægelsen burde i stedet»bestaa af Mænd som virkelig kunde møde, naar Landets Forsvar kræver det«. Det burde ikke som nu»nærmest være til en Fornøjelse for Borgerne, hvortil Staten bidrager sin Andeel«.27 Hermed var tonen slået an for de næste 50 år. Skæg for sig og nytte for sig spurgte folketingsmedlem Frederiksen i Folketinget, om skytteforeningernes aktiviteter var sammenkomster, hvortil man kom for at gøre sig en god dag kritiserede Geert Winther regeringen for at bøje sig for et»øjeblikkeligt Modespørgsmaal«,29 ligesom han et par år senere, i samlingen , talte om»sygelighed«i forbindelse med idrætten.30 Går vi frem til samlingen , påpeger Jens Busk (Venstre), at han gerne ser en praktisk nytte af de mange penge ellers bliver det kun til pjank med baller og legestue bagefter R igsdagstidende. Folketinget , sp Ib id, s Ib id , sp Ib id , sp Ib id , sp Ib id , sp Ib id , sp

8 Mønstret er klart nok: så snart idrætten smager af enten individuel konkurrence og selviscenesættelse, dvs. så snart de sportive træk bliver fremherskende og så snart der bliver tale om gøgl og folkefornøjelse, kommer kritikken. Klarest udtrykkes denne afstandtagen fra konkurrenceidrætten sig måske i en udtalelse af forstander Jens Nørregaard fra Testrup Højskole ved 5. alm. danske Skytte- og Gymnastikfest i Odense Han talte i den forbindelse om, at»det ved Skytteøvelser og Skyttefester ikke maatte være Hovedsagen at vinde Præmier eller Ære og Guld, men at Meningen var at skabe den Atmosfære, som var nødvendig for at naa Maalet, og Maalet var Danmarks Frelse«.32 Man spørger sig: fra hvad? Hvad denne afstandtagen fra konkurrenceidrætten indebar i praksis viste sig i systemskifteåret indbragte Dansk Idræts Forbund (DIF) et andragende til Folketinget om støtte i form af et årligt tilskud af statskassen på kr. 33 Man håbede, at tredje gang var lykkens gang, idet forbundet allerede to gange siden sin oprettelse i 1896 havde søgt og faet afslag. Også tredje gang blev det»nej«. Sporten skulle ikke have støtte. Det skulle kun de idrætsaktiviteter, som var nationalt opdragende, såsom gymnastik og skydning. 6 I det hele taget må man nok stille sig spørgsmålet om, hvorvidt man omkr. år 1900 opfattede gymnastik og sport som værende to sider af samme idrætssag. Noget kunne tyde på, at man indenfor skytte- og gymnastikkredse op mod århundredskiftet opfattede sig selv som udtryk for livskraft og sundhed, fremskridt og civilisation, hvorimod konkurrenceidrætten blev opfattet som dekadence, Idræt og offentlig støtte unatur, plump vulgaritet, egennyttighed og forfald. I Dansk Skytte-Tidende nr. 422 i 1895 fremføres der fx en skarp kritik af Dansk Cyclerings sportspræsentation i Cirkus i København. Man hæfter sig især ved artisteriet og præmiedyrkelsen og tager afstand fra cyclisternes»paradisiske Sportskostume«. Cyclisterne er»nedringende, med bare Arme og dito Ben«og har brystet behængt med medaljer, hedder det.34 Fra parlamentarisk side opfattede man ikke gymnastik og sport som værende beslægtet, skal man tro bevillingspolitikken. Set i lyset af økonomien må politikerne have anset Skytte- og Gymnastikfesterne som langt mere forbundet med de nationale fremskridtsdemonstrationsfester som fx Den nordiske Industri- og Kunstudstilling I hvert fald er der en nøjere bevillingsoverensstemmelse mellem disse udstillingsbegivenheder og idrætsfesterne end mellem idrætsfesterne og sportsarrangementerne op mod århundredskiftet. Således blev et andragende om tilskud på kr. til»fattige fiskeres«besøg på udstillingen i 1888 bevilget af indenrigsminister Ingerslev,35 ligesom der i forbindelse med samme udstilling i finansåret blev bevilget kr. til oprettelse af en»mønsterskolestue«.36 I samme samling blev boldklubben KB som første del af en treårig understøttelse bevilget 300 kr. til fremme af cricketspillet ved landets»undervisningsanstalter«.37 - Der er på baggrund af disse tal næppe tvivl om, hvor statens præferencer lå. Sporten blev opfattet som leg og abekattestreger, hvorimod skydning, gymnastik og andre»civiliserede«former for kropskultur, som bidrog til fremme af den nationale korpsånd, blev taget alvorligt og fik ideologisk opbakning og økonomisk støtte. Dvs. at idrætsstøtten indgik i et samlet kompleks af, hvad staten ønskede at tilrettelægge, styre og koordinere. Det offentlige bemestringsstrategi var difi'erentiet og målbevidst. 32. L. F. C. K rogh 1911, s R igsdagstidende. T illæ g B , sp D ansk S kytte-t idende nr. 422 (1895). 35. R igsdagstidende. Folketinget , sp Jvf. Ibid. T illæ g B, sp Ib id T illæ g B Ibid. 187

9 Niels Kayser Nielsen Københavns Skytteforening, her fotograferet umiddelbart efter»systemskiftet«1901, har som oftest måttet stå fo r skud indenfor gårdmandslinjen i dansk idrætshistorieskrivning. Foreningen var borgerligt højreorienteret og meldte sig 1886 ud a f De danske Skytteforeninger, efter at Venstre- og højskolefolk havde»kuppet«sig til magten heri i Det var dengang som nu ikke populært. (Det kgl. Bibliotek, Kort- og billedsamlingen). 7 Når så dette er sagt, bør det hvad angår økonomien også påpeges, at den offentlige støtte til skyttebevægelsen og gymnastikken i 1800-tallet aldrig udgjorde den væsentligste del af bevægelsens økonomiske grundlag. Det var næppe heller hensigten. Støtten skulle virke som hjælp til selvhjælp. Som det klart og tydeligt blev formuleret af Tscherning i 1864, var målet at skytteforeningerne ad åre skulle kunne klare sig selv.38 Det blev også tilfældet. Lad os som eks. tage Vejle Amts Skytteforening. Her fremgår det af jubilæumsskriftet, som udkom 1894 i anledning af foreningens 25 års jubilæum året i forvejen, at støtten fra indenrigsministeriet og Vejle Amt udgjorde en ganske lille del af skyttevirksomhedens midler; langt dens største del udgjordes af gaver og frivillige bidrag. Fx indkom der i 1868 næsten 1700 rdl. ved gaver, bazarer og frivillige bidrag, medens amtet bidrog med 100 rdl., og indenrigsministeriet bidrog med rifler.39 Disse midler blev anvendt til våben, agitationsarbejde, præmier for»flinkhed i Gymnastik«og honorarer til delingsførere, hvor det skønnedes»absolut nødvendigt«. Men det fremgår også, at den offentlige støtte år efter år var stor nok til at sikre et overskud; hvortil kommer den moralske opbakning, 38. Ib id. Folketinget , sp K. M. K ristjan sen 1984, s

10 som må formodes at have haft gavnlig indvirkning på mulighederne for at rejse penge hos private mæcener. Gennem det offentliges opbakning fik skyttesagen det blå stempel. Uvæsentlig i denne henseende har det næppe været, at Højre og Venstre var enige om støtten til idrætten. Idrætsstøtten blev aldrig politisk brændbar i Rigsdagen. 8 Penge er ikke alt, men de er rare at få, eller i det mindste at have. Det mener vist alle foreninger, organisationer og græsrodsbevægelser. Men spørgsmålet om finansiering er ikke det eneste afgørende. Lige så vigtig er ildhuen og begejstringen. Det gjorde sig også gældende i 1800-tallet i skyttebevægelsen og højskolebevægelsen. Denne entusiasme nedefra kunne nok umiddelbart tage sig betænkelig ud, set fra den statsmagts side som i slutningen af forrige århundrede forsøgte at etablere sig som en»omsorgsstat med velvilligt formynderskab«.40 Men spørgsmålet om politisk fare var tilsyneladende ikke det mest afgørende for statsmagtens støtte til skytterne, gymnasterne og deres instruktører. De fik støtte på trods af denne eventuelle fare. Og her melder sig så tanken, at statsmagten måske netop slet ikke var så betænkelig ved ildhuen og begejstringen, men at man tværtimod heri så kvaliteter til gavn for borgernes liv og samfundets tarv. Det vigtigste var dels entusiasmen og ildhuen i sig selv, dels den ledsagende effekt heraf i form af disciplineringen. Med gymnastikken og skydningen blev ungdommens behov for fysisk udfoldelse gjort til en»informaliseret formalisering«:41 man udfoldede stor aktivitet - på række og geled. Idræt og offentlig støtte I det hele taget ser det ud som om, de statslige og privatorganiserede opdragelsesteknikker omkr. århundredskiftet ændrede sig i retning af vægtning af fysisk udfoldelse og friluftsliv. Hvor opdragelsen forstået som sekundær socialisation, dvs. den ekstrafamiliære opdragelse, tidligere var blevet kanaliseret gennem moral(iseren), religion og fornuft, rykkede det friskfyragtige,»naturlige«og fysiske opdragelseselement nu ind i stedet.42 Frejdighed og en sund latter blev skønnet vigtigere end duknakket fromhed og underdanighed. Karakteristisk er fx. Olfert Richard s overvejelser i hans bog»ungdomsliv - Tanker og Meninger vundet under 14 Aars Ungdomsarbejde for unge Mænd i Danmark fra Aars Alderen og derover«fra Han skriver heri bl.a:»de Aar, imellem de 14 og 18, skal ikke blot være lutter Dvaletid og bar Brakmark... Din Karakter skal bygges i de Aar... den Sindets Styrke, som for Alvor gør dig til en M and; den staalstærke Drivfjeder i dit Indre, som dirrer igennem alle dine Handlinger; det er just Karakteren. Den formes i de Aar.«43 Denne kobling mellem kropsudfoldelse, disciplin og opdragelse, hvor sjæl og sind skulle være som en spændstig fjeder, havde på O l fert Richards tid allerede flere årtier på bagen i idrætsverdenen.44 I Vejle Amts Skytteforenings jubilæumsskrift 1894 påpeges det således, at revanchetanken overfor tyskerne nok spillede en vis rolle i skyttebevægelsens første år, men at det primære fra første færd havde været»det, som den Dag i Dag er en af Skyttesagens gode Sider: Ungdommens O pdragelse«.45 Også på Askov var man klar over kropsudfoldelsens opdragende og pædagogiske funktion og mente med gymnastik og sanglege at kunne komme»den vilde Dans med Violin-Spil og Svir«til livs.46 Hos for- 40. A ndré Bejin 1986, s C as W outers 1979, s. 279 ffog Nico W ilterdink 1984, s. 302 (note 20). 42. Steffen K iselberg 1985, s C it. fra ibid, s. 37 (note 21). 44. Y ngve L ith m an n 1988, s. 95ff. 45. K. M. K ristjansen 1894, s H ans L und 1965, s

11 Niels Kayser Nielsen stander Trier på Vallekilde, fortæller Anton Nielsen i sine erindringer, måtte eleverne om aftenen»gjærne holde os lystige i Spisestuen med at slaaes, springe Buk eller danse med hverandre«47 En sådan kropsudfoldelse på grænsen mellem traditionel almueleg og moderne gymnastik blev i løbet af 1870 erne og 1880 erne i stigende grad søgt gjort strømlinet og kultiveret, sådan som det fremgår af en række pædagogiske indlæg i Højskolebladet i disse år.48 Højskolerne spillede en overordentlig stor rolle i netop denne proces. Det er deres afgørende bidrag til dansk kulturhistorie. Denne civilisering af kroppens udfoldelse blev i den grad pædagogiseret, at man i fx den belærende og vejlende»skolelærerlitteratur«fra denne tid fandt opskrifter på, hvorledes man skulle bære sig ad, når man skulle le. Spontaniteten blev villet og dermed selvstyret:»jeg fulgte nys tre fornøjelige Gæster et Stød paa Hjemvej i den smukke, lune Majaften, tre friske Milstedkarle med sunde brune Kinder og hvide Tænder og muntre Sind. Det endte med, at vi i skjønneste Samdrægtighed styrtede vore unge Legemer i Havet - første Gang i Aar - og morede os en Stund fyrstelig med K apsvømning og Kapdykning og anden ungdommelig Galskab, altsammen under tilbørlige Glædenshyl og Latter af Hjertens Grund. Ja, du skulle høre de to Niels Skovfogedsønner rigtig le. Det er fryd: Hovedet tilbage med et Kast, Munden paa vid Gab,»mens fra Brystets Halm det klin- 49 ger««latter-opskriften her i Jens Skyttes roman»guld og grønne Skove«kunne godt minde om en begejstret delingsførerkommando. Det er den utvungne tvang i form af en selvglad selvdisciplin, vi her ser udfolde sig, i al sin villede overfriskhed. - Et mere afdæmpet gemyt som Klaus Berntsen kunne nøjes med at fastslå, at skyttebevægelsens sigte var at»tage sig af de unge Mænds Opdragelse og tilvejebringe Vilkaarene for en dygtig, brav og fædrelandskærlig Ungdom«.50 Vender vi blikket mod skyttebevægelsens eget blad, det Venstreorienterede Danske Skytte-Tidende, som udkom fra 1887 under mottoet»folket i Vaaben som Fredens Vagt, som Rettens Forsvar, til Ret bliver Magt«, er koblingen mellem frisk ungdommelighed og (selv)-disciplin helt tydelig. Allerede i nr. 25 fra den første årgang støder man på en artikel med overskriften»drik hellere Mælk (end Spiritus)«51, og i nr 39 samme år kunne man læse et indlæg om skyttesagen og afholdsmændene bragte man digtet»en Ungdom som er stærk og sund«af Bjørnstjerne Bjørnson, hvor det i næsten Richard- ske vendinger hedder»og dermed Haab for alt, vi vil, en Vækst i Karakterens Grund med Dragning mod et al Tid bedre af Slægtens Aand for vore Fædre«.53 Tilsyneladende har Bjørnsons pep-talk dog ikke haft den fornødne virkning, for senere på året kunne man fra den kendte svensk-gymnastikleder N. H. Rasmussens hånd læse»en O pstram m er til Delingsførere og Gymnastiklærere, hvor han tilkendegav, at lederne»forsømmer Anvendelsen af passende»opkvikkelser«og Leg, og at de»taler for meget, arbejder for lidt«.34 Formaninger og Bragesnak har altså ikke gjort det alene det i disse 47. A nto n N ielsen 1896, s H øjskolebladet nr. 23, 27 og 32. Ibid 1885 nr Je n s Skytte 1897, s K laus B erntsen 1923, s D ansk S kytte-t idende nr. 25 (1887). 52. Ib id nr. 39 (1887). 53. Ib id nr. 359 (1893). 54. Ibid. 55. A nton N ielsen 1896, s

12 Netop denne erkendelse synes for alvor at have bredt sig i løbet af 1890 erne. I et indlæg om ungdommens fritidsliv febr. 1897, af Frode Sadolin, slås der til lyd for det sunde og ukunstlede i opdragelsen. Det hedder videre om de moralsk løftede pegefingre, at de har»saa urimeligt lidt at sige for en livskraftig Ungdom... Det er en af de Ting man glemmer, at der i al livskraftig mandlig Ungdom her i Norden er Draaber af Vikingeblodet, og at Dagligdagenes jævne Arbejde og stilfærdige Glæder ikke er den samme fuldgode Tidsfylde for den, som for de ældre... de ældre, som sidder ved Magten, de bør bruge den ikke alene til at rejse Skranker, men også til at lægge til Rette og hjælpe på Gled. Ellers bliver de et slapt Privatpoliti«.56 Men for at sagen ikke kun skulle dreje sig om individuelle tilbøjeligheder og den private karakterdannelse som enkeltindivid måtte individet indrulleres i en orden. Man skulle kende sin plads. Dannelsesperspektivet i idrætsbevægelsen var ikke individualistisk, men statsborgerligt. I en omtale af emnet»fodsport«i Dansk Skytte-Tidende kunne man læse, at»det var et Punkt, som vore danske Gymnastik- og Skytteforeninger kunne gøre sig stor Fortjeneste i, nemlig det at uddanne vore Vordende Soldater til gode Marchgængere«.57 Skyttebevægelsen skulle m.a.o. relatere sin virksomhed til statens tarv. Eller som forstander Schrøder, Askov, skrev i Dansk Skytte-Tidende 1887 i forbindelse med en omtale af Rigsdagens bevillinger til skytteforeningerne: Der må»arbejdes i indbyrdes Tillid imellem Hærens Førere og Folkets Tillidsmænd.«38 9 Idræt og offentlig støtte At staten støttede den»informelt formaliserede«kropsudfoldelse indenfor højskolebevægelse og skyttebevægelse kan ses som udtryk for et ønske fra statens side om at»løfte«og styre befolkningen. Ved at støtte»sunde«og»socialhygiejniske«opdragelsesinstitutioner slog man to fluer med et smæk: dels fik man hånd i hanke med udviklingen og sørgede for at der ikke opstod små autarke enklaver, som selvrådigt og selvorganiseret selv tog affære - dels kunne man bidrage til fremme af en statsborgerlig korpsånd. Set i et længere perspektiv indgik støtten til udvalgte dele af idrætten i en tiltagende centralisering og konformisering af magten i samfundet, såvel formelt som indholdsmæssigt. Skytteforeningerne og delingsførergymnastikken hjalp aktivt med hertil. Dette er af den tyske sociolog Norbert Elias blevet kaldet en civiliseringsproces59: staten centraliserer magten og bidrager ved denne fastlæggelse af en samfundsmæssig standard til en civilisering af såvel den»indre sjælehusholdning«som de ydre samkvemsformer mellem personer og sociale grupperinger. I begge tilfælde sker det ved, at man lægger bånd på sig selv; og det er man så meget desto mere tilbøjelig til, som man - med større befolkningskoncentration via urbanisering og menneskelig sammenfiltring gennem arbejdsdeling, urban interaktion og social afhængighed i stadig længere kæder - bestandigt spejler sig i andre og bliver afspejlet af andre. Herved lægger man ikke kun bånd på sig selv. Der knyttes også bånd til andre. Der opstår sociale mønstre og aktionskæder - det som Norbert Elias kalder social figuradon.60 Netop denne dobbeltfunktion af henholdsvis socialisation i Freuds betydning:»wo Es war, soli Ich sein«og tilslutning til et fælles standardrepertoire af samfundsmæssigt anerkendte regler for tanker, følelser og adfærd, 56. D ansk S kytte-t idende nr. 524 (1897). 57. Ib id nr. 420 (1895). 58. Ib id nr. 7 (1887). 59. N o rb ert Elias Ibid, bd. I, s. L X III ff. 191

13 Niels Kayser Nielsen fik skyttebevægelsen og højskolerne som prægeapparater statslig støtte og koordineringshjælp til at varetage, så at der gik mindst mulig kludder i de samfundsmæssige sociale afhængighedskæder. I Norbert Elias forståelse af civilisationsprocessen indgår der følgende elementer: stigende inderliggørelse af samfundsmæssig tvang i form af selvtvang, evne til langsigtet og målrettet planlægning, driftsbeherskelse, kombination af raffinering af sjælelivet og stigende rationalisering samt højnelse af skamog pinlighedstærskler således at adfærdskontrollen bliver på én gang mere stram og mere differentieret, mere stabil og nuanceret.61 Set i dette perspektiv indgår statsstøtten siden 1861 til skyttebevægelsen, den første selvbestaltede idrætsbevægelse i Danmark, i en samlet civiliseringsproces i 1800-tallet, hvor befolkningen animeres til at stå på egne ben og til at styre sig selv. Det centrale i denne proces er igen og igen: hjælp til selvhjælp. Denne statsstøtte kan man alt efter temperament og politisk forståelse opfatte som formynderi, omklamring eller løftestang. Man kunne også kalde det»social kontrol«, hvis ikke dette signalerede en slags overgreb og ydre tvang fra oven. Dette udgør imidlertid kun den ene side af processen. Vigtigt er også at have blik for den statsinstitutionelle omsorg, og den statslige koordination af interdependens-kæderne og den tilhørende selvkontrol. Det er netop denne enhed af institutionsbaseret formynderi og omsorg, Norbert Elias civilisationsteori er så velegnet til at indkredse. Som det hedder i en artikel skrevet af et par af hollandske elever om det hollandske velfærdssystem: velfærdssamfundet giver»sindsro«, i betydningen fortrøstningsfuldhed og selvdisciplin.62 I Norbert Elias civilisationsteori er den statslige udbygning af centralmagten én af forudsætningerne for civilisationsprocessen. I det her skitserede forløb er relationen mellem statsmagt og civilisationsproces på én gang tættere og mere porøs: statsmagten indgik i selve civiliseringen og uddelegerede nogle af sine funktioner (til bl.a. skyttebevægelse og højskoler). Men forudsætningen herfor er, i overensstemmelse med Elias, at centraladm i nistrationen på dette tidspunkt var kommet til magt og vælde. Det begyndte allerede i reformenevældens tid og fortsatte efter ju n i grundloven. Set i dette perspektiv er statsstøtten til idrætten fra 1861 lige så vigtig som oprettelsen af et moderne politikorps i Politiets bidrag til lov og orden er, trods alt, at foretrække frem for selvbestaltede vagtværn og andre former for privatisering, ligesom politiets virker selvdisciplinerende ved at tvinge tanker og følelser ind i et fremtidsperspektiv - modsat fængslerne som er efterrationaliserende og straffende og derved virker uciviliserende. Det giver således også god mening, at sociallovgivningen 1891 opererede med mulighed for tildeling af socialhjælp uden fattighjælpsvirkning, dvs. anbringelse på fattiggården, som dengang var et andet ord for fængsel. Tilsvarende gav deltagelse i skydeøvelser, gymnastikfester og højskoleophold en fornemmelse af frihed - en kontrolleret frihed. At konkurrenceidrætten også gav det, havde man fra det offentliges side ikke øjnene åbne for. Det skulle senere ændre sig. Omkr var det stadig række-og-geled-idrætten, der blev forkælet. Et-to! Et-to! Højre-Venstre! Et-To! Litteratur Bejin, A ndré: Die M a c h t d er Sexologen und die sexuelle D em okratie, in: P hilippe A ries og A n dre Bejin (red): D ie M ask en des B egehrens und die M etam o rp h o sen d er Sinnlichkeit. Fr. am M ain B erntsen, K laus: E rin d rin g er bd. 2. K b h v n B ruhn, V erner: P lint og talerstol. E sbjerg D aneved, O le Jø rg ensen:»e n sund sjæl i et su n d t legem e«. G y m n astik og sk y ttesagen i D a n m ark , i: D en jyske H istorik er A a r hus D ansk Skytte-T idende. H olbæ k 18871T. Anf. år. E lias, N o rb ert: U b e r d en Prozess d er Z ivilisation. Fr. am M ain Jo h a n G oudsblom 1984, s B ram van Stolk og C as W outers 1984, s. 242ff. 192

14 Idræt og offentlig støtte G o udsblom, Jo h a n : D ie E rfo rsch u n g von Zivilisationsprozessen, i: P eter G leich m an n, J o h a n G o udsblom og H e rm a n K o rte (red.): M ach t u n d Z ivilisation. M aterialien zu N o b ert E lias Z iv ilisatio n sth eo rie 2. Fr. am M ain H ebor, C lau s R einholdt:»e n sjæ lden liberalitet«. De fattiges forhold i F red ericia i slu tn in g en a f det 19. å rh u n d re d e, i: Vejle A m ts Å rbog H v id t, K ristian : V enstre og forsvarssagen. A arh u s H øjskolebladet. K olding 1876ff. Anf. år. Je n se n, J o h a n Fjord: D et d o b b elte k u ltu rb eg reb - d en d o b b elte bev id sth ed, i: H ans H auge og H enrik H orstbøll (red.): K u ltu rb eg reb ets kulturhistorie. A arhus Jo h a n se n, H a n s C hr: D en økonom iske og sociale udvikling i D an m ark K b hvn K iselberg, Steffen:»E n farlig alder«. U n g d o m m ens sam fundsm æ ssige sta tu s , i: C lau s C lau sen (red.): U n g d o m m en s historie. K bh vn K ocka, J iirg e n og T h o m a s N ip p erd ey (red.): T h e- orie und E rzå h lu n g in d er G eschichte. T h eo rie d er G eschichte, bd. 3. M iinchen K o rsg aard, O ve: K a m p en om k roppen. K b h v n K oselleck, R ein h ard : S ta n d o rtb in d u n g u n d Z eitlichkeit. E in B eitrag zu r h isto rio g rap h isch en E rschliessung der geschichtlichen W elt, i: R einh ard K oselleck, W olfgang J. M om m sen og J o rn R iisen (red.): O b jek tiv itåt u n d Parteilichkeit. T h eorie d er G eschichte bd. I. M iinchen K oselleck, R ein h ard, W olfgang J. M om m sen og J o rn R iisen (red.): O b je k tiv itå t u n d P arteilic h keit. T h eo rie d er G eschichte bd. I. M iinchen K ristjan sen, K. M : Vejle A m ts Skytteforening K olding K ro g h, L. F. C: Skyttesagen i D anm ark. K bhvn L au rid sen, J o h n T : F ra u d stø d te til anbrag te. M arg in alg ru p p ern e i D a n m ark , i: Sidsel E riksen m.fl. (red.): Socialhistorie og sam fu ndsforandring. A arhus L ith m an n, Yngve: K å m p a n d e k ro p p a r, m oraliska k ro p p a r - retorik och social kontroll i d en tidiga gym nastiken, i: Id ro tt, historia, sam hålle. Svenska id ro ttsh isto risk a foreningens årsskrift Stkhlm L u n d, H ans: A skov H øjskole K b h v n M ortensen, Niels:» E n sund sjæl i et su n d t legem e«. Id ræ t på lan d et , i: Skivebogen - H istorisk A arb o g for Skive og om egn Skive N ielsen, A nton: H øjskoleliv i tredserne. K bh vn N ielsen, Niels K ayser: E t overset kapitel - om sp o rten og g ård m a n d slin je n i d ansk id ræ tsh isto rie. Trykkes i R a p p o rt fra N o rdisk Id ræ tsh isto risk K onference, L ysebu (In p rin t). N ielsen, Niels K ayser: Pengene eller livet - om offentlig stø tte til skyttebevæ gelsen i 1800-tallet, i Id ræ tshistorisk Å rbog P a lu d an, H elge: P la n er og p lan lø sh ed i k ild earb ejdet, i: N iels C h risten sen, Je n s C h r. M a n n ich e og Uffe Ø ste rg ård (red.): T rad itio n, o p b ru d og form idling. D en jyske H istoriker. Sæ rtryk I. A a r hus u.å. R igsdagstidende. Folketinget. Anf. år. R igsdagstidende. T illæ g B. Anf. år. Skytte, Je n s: G uld og grønne Skove, bd. I. A arhu s v an Stolk, B ram og C as W outers: D ie G em iitsru h e des W ohlfahrtsstaates, i: P eter G leichm ann, J o h an G oudsb lo m og H e rm a n K o rte Z iv ilisatio n s theorie. 2. Fr. am M ain T rangbæ k, Else: M ellem leg og disciplin - gym n astikken i D a n m ark i 1800-tallet. A abybro V ossler, O tto : G eschichte als Sinn. Fr. am M ain W ilterdink, Noco: D ie Z iv ilisationstheorie in K reuzfeuer d er D iskussion, i: P eter G leichm an n, J o h a n G o u d sb lo m og H e rm a n K o rte (red.): M a c h t und Z ivilisation. M aterialien zu N o rb e rt E lias Z iv ilisatio n sth eo rie 2. Fr. am M ain W outers, C as: In fo rm alisieru n g u n d d er Prozess d er Z ivilisation i: P eter G leich m an n, Jo h a n G oudsb lo m og H e rm an K o rte (red.): M a te ria lien zu N o rb e rt E lias Z iv ilisationstheorie. Fr. am M ain F ortid og N utid 193

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

Kapitel 3 Pengene eller livet - om offentlig støtte til skyttebevægelsen

Kapitel 3 Pengene eller livet - om offentlig støtte til skyttebevægelsen Kapitel 3 Pengene eller livet - om offentlig støtte til skyttebevægelsen i 1800-tallet afniels Kay ser Nielsen Problemstilling Store dele af idrætslivets historie i Danmark ligger fortsat uudforsket hen.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Begyndelsen: Gymnastikhistorie

Begyndelsen: Gymnastikhistorie Idræt og samfund. Fra gymnastikhistorie til idrættens humanistiske og samfundsvidenskabelige område Jørn Hansen Institut for Idræt, KU 28. oktober 2009 Begyndelsen: Gymnastikhistorie 1909 gymnastik indføres

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 Referat af Marianne Rasmussen Antal stemmeberettiget 44 Dagsorden: Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 1. Valg af dirigent - Bent Garsted 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Register. I. Forholdet til kunderne

Register. I. Forholdet til kunderne Register I. Forholdet til kunderne B efo rd rin g a f d a g b la d e, re g le m e n t V, a fs n it 3.1.5... 225 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t.... 113, 143, 195 B re v p o s tta k s t, re tte

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland.

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland. Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1931-1935 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Resume 5.6. 1931 470 betalende deltagere 5.6. 1932 571 betalende deltagere 5.6. 1933 472 betalende deltagere 5.6. 1934 437 betalende

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget via rådmanden Til Drøftelse Kopi til Temadrøftelse om idrætsfaciliteter 1. Baggrund Befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca. 60.000 indbyggere

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange.

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange. Analyse af Sloggi Genre: Genren er sagprosa, som man kan kende på, at der er en afsender, et sagforhold og en modtager. Det er en reklame. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet

Læs mere

Lykønskninger til S.C.K. 50 år

Lykønskninger til S.C.K. 50 år Lykønskninger til S.C.K. 50 år Jeg ønsker Sønderborg Cykle Klub hjertelig tillykke med 50-års jubilæet. I mange år har cykleklubben været samlingsstedet for unge og gamle, der har dyrket denne friske og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Notat: Opgør med Forbuds Danmark

Notat: Opgør med Forbuds Danmark Notat: Opgør med Forbuds Danmark Under den nuværende regering har Folketinget vedtaget flere ændringer i straffelovgivningen end i de foregående to årtier tilsammen. Mens lovgivningshammeren sidder utroligt

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne.

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. Skoleskydning 2013 - Vind 8.000,00 kr. Til din klasse. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. - Den eneste betingelse er, at eleverne danner hold på 4 skytter fra samme klasse. Skytteforeningen sørger for

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F B TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere