F O A F A G O G A R B E J D E. Godt psykisk arbejdsmiljø et redskab til arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O A F A G O G A R B E J D E. Godt psykisk arbejdsmiljø et redskab til arbejdspladsen"

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Godt psykisk arbejdsmiljø et redskab til arbejdspladsen

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 7 gode grunde 5 1 Der er faktisk mange, der ikke trives på deres arbejdsplads 6 2 Et godt psykisk arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde 7 3 Det psykisk arbejdsmiljø påvirker hele arbejdspladsen 8 4 Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er hårdt for den, det går ud over 9 5 Forandringer og omstillingsprocesser er hverdagskost 10 6 Det er muligt at gøre noget ved det! 11 7 Det er ikke kun noget man bør, det er noget man skal 12 9 faglige dåseåbnere 13 1 Om at kridte banen op 14 2 Om at sætte mål og delmål 15 3 Om at arbejde med mennesker 17 4 Om at håndtere forandringer 18 5 Om at have skæve eller skiftende arbejdstider 19 6 Om at blive stresset og udbrændt 20 7 Om at blive udsat for mobning, chikane eller vold 21 8 Om at have indflydelse og udviklingsmuligheder 22 9 Om at finde hjælp til det psykiske arbejdsmiljø brugbare metoder også til arbejdspladsvurdering (APV) 24 1 Kortlægningsskemaet 26 2 Checklisten 28 3 Trafiklyset en indledende prioritering 36 4 Delfi-metoden en metode til brainstorming 39 5 Opdagelsesrejsen (parvise interview) 41 6 Arbejdsmiljøbarometret 42 7 Fokusgruppeinterview 43 8 Handleplan og opfølgning 45 9 Samarbejdsøvelsen Supervision Stressforebyggelse og stresshåndtering Styrkespillet (forebyggelse af mobning) Den værdsættende samtale 53 www Læs mere om psykisk arbejdsmiljø 54 2 FOA Fag og Arbejde

3 gode grunde faglige dåseåbnere brugbare metoder FOA Fag og Arbejde 3

4 Introduktion Til dig der arbejder for et godt psykisk arbejdsmiljø Det er nødvendigt at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Der er nemlig flere og flere, der oplever psykiske problemer som følge af fx stress, mobning eller samarbejdsproblemer på arbejdspladsen. Der udgives en lind strøm af materialer om emnet, men det kan stadig være svært at arbejde med det i praksis, når hverdagen melder sig. Derfor vil FOA Fag og Arbejde med give nogle mere konkrete redskaber til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Materialet er ikke en gylden formular, så du bagefter kan løse alle problemer. Men det er et forsøg på i kort og overskuelig form at pege på konkrete metoder til arbejdet. Vi håber kan være synlig på arbejdspladsen, let at gå til og hurtig at orientere sig i. Metoderne i materialet udspringer af FOAs samarbejde med arbejds- og organisationspsykolog Lisette Jespersen, der har været med til at udarbejde "Et arbejdsliv i vækst" fra Materialet kan bruges til oplæg og undervisning på arbejdspladsen, som baggrundsorientering, idékatalog og som konkret redskab til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. '7-9-13' består af: 7 gode grunde til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø Dette afsnit fortæller om, hvorfor det er så vigtigt at være bevidst om det psykiske arbejdsmiljø, og tage det alvorligt, og hvorfor man bør arbejde aktivt med at skabe et så godt arbejdsklima som muligt. 9 faglige dåseåbnere til at forstå psykisk arbejdsmiljø Her beskrives, hvad psykisk arbejdsmiljø egentlig drejer sig om. Hvad er det, og hvilke problemstillinger er især relevante på de arbejdspladser, hvor FOAs medlemmer er ansat? 13 brugbare metoder til det konkrete arbejde med det psykiske arbejdsmiljø I dette afsnit beskrives 13 forskellige metoder til en konkret indsats på arbejdspladsen. Metoderne spænder lige fra skriftlige kortlægningsværktøjer til interview, dialog og mere eksperimenterende metoder. Der er med andre ord metoder til enhver smag og ethvert ambitionsniveau. PowerPoint dias/overheads Til materialet hører en række PowerPoint dias, der også kan bruges som overheads. De har til formål at gøre det let for sikkerhedsgruppen, at fortælle kollegerne på arbejdspladsen, hvad psykisk arbejdsmiljø er, hvordan en arbejdspladsvurdering (APV) foregår, og hvor man kan få mere information og hjælp. '7-9-13' samt PowerPoint dias kan hentes på og på God arbejdslyst! 4 FOA Fag og Arbejde

5 7 gode grunde Spørgsmål Hvorfor arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Svar Fordi 1) Der faktisk er mange, der ikke trives på deres arbejdsplads 2) Et godt psykisk arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde 3) Det psykiske arbejdsmiljø påvirker hele arbejdspladsen 4) Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er hårdt for den, det går ud over 5) Forandringer og omstillinger er hverdagskost 6) Det er muligt at gøre noget ved det! 7) Det ikke kun er noget, man bør, det er noget, man skal Svarene er uddybet på de følgende sider. FOA fag og arbejde 5

6 1 Der er faktisk mange, der ikke trives på deres arbejdsplads Og noget tyder desværre på, at der bliver flere. I hvert fald viser undersøgelse efter undersøgelse, at det psykiske arbejdsmiljø er på afveje i disse år. Stress er et af de helt store temaer. Hver dag er danskere sygemeldt fra deres arbejde på grund af stress. Tre ud af fem har følt sig stressede indenfor den seneste måned og hver femte dansker er nu så stresset, at det går ud over livskvaliteten. Et øget arbejdstempo, et større arbejdspres, uklare krav og forventninger om, at der kan udføres en bedre service for færre penge, er noget af det, der skaber store udfordringer for trivslen på de offentlige arbejdspladser. Samtidig forventes det, at man er omstillingsparat og klar til at håndtere de forandringer, der hele tiden dukker op. For mange af FOAs faggrupper er der også en kedelig udvikling inden for vold, chikane og mobning. Ca. hver femte udsættes for vold, og flere og flere melder sig syge, eller føler sig mobbede på arbejdet. Det taler sit eget tydelige sprog om, at der er mange, der mistrives på deres arbejdsplads. Det er med andre ord ikke uden grund, at der er et stigende fokus på det psykiske arbejdsmiljø, både på arbejdspladserne, i fagforeningerne, blandt politikerne og i medierne. 6 FOA Fag og Arbejde

7 2 Et godt psykisk arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde Arbejdsglæde er, når man kan indleve sig i sit arbejde, når man har lyst til at yde en indsats, og når man har en arbejdsplads, man synes er rar at være på. Heldigvis er langt de fleste glade for deres arbejde og deres arbejdsplads. Det psykiske arbejdsmiljø betyder meget for arbejdsglæden. Har du et godt psykisk arbejdsmiljø, er det med til at fremme din trivsel på arbejdet og dit velvære i det hele taget. Såmænd også din fysiske sundhed. Et godt psykisk arbejdsmiljø giver et større engagement og motiverer til at yde den bedst mulige indsats. Og hvem ønsker ikke at gå hjem med en følelse af, at have leveret en ydelse af høj kvalitet? Trives man på arbejdet og går hjem med en fornemmelse af, at have gjort en forskel og ydet et godt stykke arbejde, påvirker det også resten af ens liv med familie, venner og fritidsinteresser. Kort sagt er der masser af gevinster ved et godt psykisk arbejdsmiljø. FOA Fag og Arbejde 7

8 3 Det psykiske arbejdsmiljø påvirker hele arbejdspladsen To plus to er normalt fire, men det kan faktisk godt give fem. Hvis du og alle dine kolleger trives på arbejdspladsen, er det ikke kun godt for jer selv; det vil også smitte af på arbejdspladsen som helhed og give en række positive effekter, der ikke kun er summen af hver kollegas arbejdsglæde, men mere end det. Fx betyder en god arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø, at arbejdspladsen kan levere en endnu bedre ydelse, holde på medarbejderne og tiltrække nye medarbejdere. Et godt samarbejde, indflydelse på arbejdsopgaver og arbejdstid, og et godt kollegialt samvær er eksempler på psykiske arbejdsmiljøfaktorer, der som helhed gør en arbejdsplads bedre. Et godt psykisk arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse skaber simpelthen en mere attraktiv arbejdsplads. Men også når det går den gale vej kan to plus to give fem. Hele arbejdspladsen kan blive påvirket af et belastende psykisk arbejdsmiljø. Det kan fx afspejle sig ved et stigende sygefravær på arbejdspladsen og deraf større arbejdspres, manglende eller dårligt samarbejde, klikedannelser, mobning, manglende engagement og stort personalegennemtræk. Det betyder i sidste ende en dårligere service overfor brugere og klienter, og det kan være svært at komme ud af den onde cirkel. Har man et dårligt psykisk arbejdsmiljø, bliver arbejdspladsen med andre ord det modsatte af en attraktiv arbejdsplads. 8 FOA Fag og Arbejde

9 4 Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er hårdt for den, det går ud over Der er nogle, der ofte går hjem med følelsen af at have haft en dårlig dag, fordi der ikke har været tid til at løse alle arbejdsopgaver, eller fordi der ikke er stillet de nødvendige resurser til rådighed. Der er dem, der føler, at de ikke kan udvikle sig på arbejdet eller ikke føler, de har et ansvar at leve op til. Der er også dem, der føler, at kommunikation og social kontakt ikke fungerer, og som får mindre og mindre overskud til at tage del i det sociale samvær med kollegerne. Og så er der dem, der bliver mobbet eller chikaneret. Sådanne dårlige oplevelser i arbejdslivet kan få alvorlige konsekvenser. Man kan føle sig stresset, udbrændt, trist, uoplagt, eller få for højt blodtryk, eller hjerteproblemer. Dette er alle eksempler på, hvordan den enkelte kan blive ramt af et belastende psykisk arbejdsmiljø. Men det er heldigvis noget, der kan tages i opløbet, hvis man forebygger, og arbejder målrettet med det psykiske arbejdsmiljø. FOA Fag og Arbejde 9

10 5 Forandringer og omstillingsprocesser er hverdagskost Forandringer på arbejdspladsen er en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø, fordi der er stærke følelser i spil. Når der er forandringer i sigte, opstår der håb og forventninger side om side med frygt, usikkerhed og stress. Forandringer giver anledning til mange spørgsmål. Hvad skal der ske med mig, kan jeg beholde det samme job, og kommer der nye krav og jobfunktioner? Det er en sådan uvished, der kan skabe stress, frustration og dårlig trivsel og påvirke det psykiske arbejdsmiljø det behøver ikke være de konkrete forandringer i sig selv. På alle arbejdspladser oplever man på et eller andet tidspunkt, at tingene skal ændres og gøres anderledes. Forandringerne kan være store og gennemgribende, og påvirke hele arbejdspladsen, en afdeling eller en hel faggruppe. Kommunalreformen er et eksempel på en gigantisk forandringsproces, der påvirker rigtig mange og derfor er blevet kaldt danmarkshistoriens største personalepolitiske projekt. Er du tillids- eller sikkerhedsrepræsentant kan du med din kode logge dig ind på og læse mere om kommunalreformen i temaet herom. Omstillinger på arbejdspladsen kan også være mindre ændringer, hvor man fx får nye arbejdsopgaver, nye kolleger, andre arbejdstider, eller skal til at bruge nye tekniske hjælpemidler i arbejdet. Men selv mindre ændringer kan have stor betydning, og bryde med vaner og rutiner i arbejdet og ændre ved de forestillinger, man har om sit arbejde. Det er vigtigt at understrege, at forandringer og omstillingsprocesser på arbejdspladsen kan være yderst positive og spændende, hvis de gribes an på en god og hensigtsmæssig måde. Se den faglige dåseåbner nr. 4: Om at håndtere forandringer. 10 FOA Fag og Arbejde

11 6 Det er muligt at gøre noget ved det! Endnu en grund til at se nærmere på det psykiske arbejdsmiljø er simpelthen, at det betaler sig. Det kan lade sig gøre at skabe positive ændringer med en målrettet indsats. Det viser erfaringerne. Mange arbejdspladser, der arbejder målrettet med psykisk arbejdsmiljø, oplever at gevinsterne hurtigt begynder at melde sig, men også at det kræver en sej og vedholdende indsats. Eksempelvis satte ældreplejen i Køge, fokus på at styrke forståelsen, samarbejdet og kommunikationen mellem dag- og aftenvagterne. Metoden var samarbejdskurser og supervision (se metode nr. 10: Supervision). Arbejdspladsen har dog måttet konkludere, at der stadig er langt igen før målet er nået. Processen er sat i gang, men problemerne løses ikke før arbejdspresset og travlheden også håndteres sideløbende. Fx ved en meget tydeligere prioritering af arbejdsopgaverne, og en afklaring af forholdet mellem de krav, der er i arbejdet, og de resurser medarbejderne har. I Sorø dagpleje har man ønsket at styrke samarbejdet i MED-udvalget. Blandt andet fordi et styrket MED-udvalg, har et bedre udgangspunkt, for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i hele dagplejen. I forbindelse med projektet i Sorø er MED-udvalget styrket og nu i stand til at engagere sig i at fortælle kolleger, ledelse og politikere om vigtigheden af arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø. De 4 vigtigste erfaringer fra ældreplejen i Køge og MED-udvalget i dagplejen i Sorø er at: Både ledelse og medarbejdere skal kunne se formålet med indsatsen Det er vigtigt med et stort engagement fra starten hos både ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter Sætte fokus på en fælles læreproces, frem for på den enkelte persons udvikling. Det er medvirkende til, at deltagerne får mulighed for at være sammen på en ny måde, og det skaber større forståelse og fælles viden. Dertil giver det deltagerne lyst til at engagere sig, og ikke trække sig på trods af nedture og til tider manglende overskud Det er godt at bruge sin lokale FOA-afdeling løbende og bruge tid på at pleje kontakten og samarbejdet. Har du lyst til at læse om flere erfaringer fra andre arbejdspladser kan du se mere på og FOA Fag og Arbejde 11

12 7 Det er ikke kun noget man bør, det er noget man skal Er arbejdsmiljøreglerne gemt væk på støvede boghylder eller i glemte arkiver? Så kan det godt betale sig at finde dem frem, for de siger faktisk, at arbejdspladsen er forpligtet til at sørge for, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i orden. Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om arbejdets udførelse forpligter arbejdspladserne på en lang række områder. Fx er arbejdspladsen forpligtet til: At udarbejde en arbejdspladsvurdering mindst hvert tredje år At sørge for, at arbejdet i alle led udføres fuldt forsvarligt i forhold til både fysisk og psykisk helbred At begrænse ensidigt belastende arbejde, højt arbejdstempo og isoleret arbejde, der påvirker det psykiske helbred negativt. I kan finde Arbejdsmiljøreglerne på Arbejdstilsynets hjemmeside I finder dem i menuen 'Regler' øverst på hjemmesiden og derefter under overskriften 'Regler i arbejdsmiljøet'. Delpolitik og retningslinier Som et led i at forebygge og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, kan det være en stor hjælp at udarbejde en delpolitik om det psykiske arbejdsmiljø, i arbejdspladsens arbejdsmiljøpolitik. Som igen bør indgå som en naturlig del af arbejdspladsens samlede personalepolitik. På denne måde bliver det mere naturligt at medtænke psykisk arbejdsmiljø i dagligdagen på arbejdspladsen. En delpolitik om psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. indeholde: Aftale om hvordan og hvornår det psykiske arbejdsmiljø skal kortlægges og vurderes, og hvordan der skal følges op på vurderingen Retningslinier for forebyggelse af mobning, stress, vold og sygefravær Retningslinier for håndtering af mobning, stress, vold og sygdom (herunder evt. krisehjælp og psykologbistand) Retningslinier for hvad der er god omgangstone og kommunikation på arbejdspladsen. Sikkerhedsorganisationen og MED-udvalget spiller en vigtig rolle, når det handler om at få det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen og med i personalepolitikken. De kan bl.a. komme med kvalificerede forslag til, hvordan forebyggelsesstrategi og retningslinier bør se ud. Og så er de naturligvis garant for at politik og retningslinier efterleves i praksis. Er der indgået en MED-aftale, hvori sikkerhedsorganisationen er integreret, skal politikker og rammer for hvordan, der skal arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø fastlægges i MED. Er der både et samarbejdsudvalg og en sikkerhedsorganisation på arbejdspladsen fastlægges politikker og rammer for arbejdsmiljøarbejdet begge steder. 12 FOA Fag og Arbejde

13 9 faglige dåseåbnere Der findes enorme mængder af bøger, pjecer, foldere og rapporter om psykisk arbejdsmiljø, og det er ikke altid lige nemt at finde rundt. Derfor tilbydes her 9 kortfattede faglige dåseåbnere, som man kan bruge til, at dirke det store område op med. Heraf kan I vælge de dåseåbnere, der er interessante og relevante for jer og jeres arbejdsplads. De 9 afsnit indeholder forskellige indgange til det psykiske arbejdsmiljø. Nogle af dem er generelle og indkredser, hvad psykisk arbejdsmiljø egentlig handler om; andre er specifikke i forhold til nogle af de reaktioner og psykiske arbejdsmiljøbelastninger, som vi ved, præger mange af de arbejdspladser, som FOAs medlemmer arbejder på. De 9 faglige dåseåbnere handler om: 1) At kridte banen op 2) At sætte mål og delmål 3) At arbejde med mennesker 4) At håndtere forandringer 5) At have skæve eller skiftende arbejdstider 6) At blive stresset og udbrændt 7) At blive udsat for mobning, chikane eller vold 8) At have indflydelse og udviklingsmuligheder 9) At finde hjælp til det psykiske arbejdsmiljø FOA fag og arbejde 13

14 1 Om at kridte banen op Psykisk arbejdsmiljø handler om alle de ting, der påvirker dit mentale velvære på arbejdspladsen. Med andre ord drejer det sig om, hvordan du trives på dit arbejde. Ofte omtales det psykiske arbejdsmiljø som forholdet mellem krav og resurser. På den ene side er der de krav, medarbejderen skal leve op til i sit arbejde; fx krav til arbejdsmængde, arbejdspres og følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. På den anden side er der resurserne, der både er de personlige forudsætninger, medarbejderen har for at leve op til kravene og de resurser, arbejdspladsen stiller til rådighed for opgaveløsningen. Arbejdspladsen skaber rammerne om det psykiske arbejdsmiljø, og det er på arbejdspladsen, der skal skabes balance mellem krav og resurser. Er der balance mellem krav og resurser tyder det på, at man har arbejdsopgaver, der passer til ens ønsker og forudsætninger. Kommer forholdet derimod ud af balance, eller er kravene uklare og modstridende, kan det være et faresignal om mulige problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Fx kan forholdet mellem krav og resurser komme ud af balance, hvis nye tekniske hjælpemidler, eller nye arbejdsopgaver (nye krav) ikke følges op af introduktion, der giver den viden (de resurser), det kræver at håndtere de nye arbejdsopgaver eller hjælpemidler. Det kan gå både den ene og den anden vej. Kravene til effektivitet og arbejdstempo, kan udvikle sig i en sådan grad, at man kan have svært ved at overkomme dem. Omvendt kan man også selv udvikle sig, og få brug for flere udfordringer og mere ansvar, så kravene pludselig bliver for små. Lad os ganske kort kridte banen op: Banen består af krav og resurser i arbejdet, om forholdet mellem muligheder og mangler på arbejdspladsen. Medspillerne er kolleger og ledelse. Psykisk arbejdsmiljø er nemlig en sag for hele arbejdspladsen. Arbejdsrelateret stress, udbrændthed, sygdom og andre konsekvenser af psykiske arbejdsmiljøbelastninger, må aldrig affærdiges som private eller personlige problemer. Det handler om forhold på arbejdspladsen og derfor også om kollektive løsninger. Målet er, at der så vidt muligt, er balance mellem krav og resurser for dig og dine kolleger, og at arbejdspladsen arbejder aktivt for at skabe og fastholde en sådan balance. Dertil er målet, at skabe en arbejdsplads, hvor man kan samarbejde, hvor man respekterer hinanden, og hvor man kan få kollegial og faglig støtte i hverdagen. 14 FOA Fag og Arbejde

15 2 Om at sætte mål og delmål Det kan godt være svært at finde ud af, hvordan man skal gribe det psykiske arbejdsmiljø an. Derfor er det vigtigt at gøre det uhåndgribelige håndgribeligt, ved at formulere de ønsker man har til det psykiske arbejdsmiljø. Et værdifuldt redskab er at formulere nogle mål, som giver en fælles forståelse af, hvad I arbejder hen imod. Der må gerne være højt til loftet, når man sætter sig mål for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Sørg blot for, også at opstille nogle konkrete delmål, der kan realiseres hen ad vejen. Det er meget vigtigt, at ledelsen er med på vognen. Din leder spiller en vigtig rolle i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, både når det kommer til at støtte en bestemt indsats, men også i det daglige med at skabe rammerne for arbejdet. Derfor er det afgørende, at medarbejdere og ledelse sammen formulerer målsætningerne. Når arbejdspladsen skal formulere nogle målsætninger, så prøv at tænk i helheder; prøv at se arbejdspladsen som en enhed, hvor alle enkeltdele hænger sammen, ligesom tandhjulene i et urværk. Fx er der stærk sammenhæng mellem personalepolitikken og det psykiske arbejdsmiljø. Det handler om mange af de samme ting, og et sundt psykisk arbejdsmiljø begynder med en god personalepolitik. På samme måde hænger tillidsrepræsentantens og sikkerhedsrepræsentantens arbejde sammen. Er der et samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter hos jer, og hvordan fungerer det? Og hvad med samarbejdet med personaleafdelingen? I sidste ende arbejder I for det samme; en arbejdsplads, der er så god som mulig. Hvorfor ikke tydeliggøre dette og se det som en helhed? At opsætte en målsætning handler med andre ord om at opnå en enighed, der gør, at man arbejder hen imod det samme. Og husk i øvrigt, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en proces, der aldrig stopper. De konkrete delmål er lige så vigtige, som de brede målsætninger. Det er delmålene, der gør det muligt at nå de mål, man har sat sig. Delmålene skal være realistiske og overskuelige, og det skal gøres tydeligt, hvem der skal gøre hvad, og hvornår det skal gøres. Oftest vil man formulere flere delmål for hver målsætning. Et eksempel på et mål og et delmål fra en stresspolitik i en børneinstitution: Målene indgår i børneinstitutionens strategi om håndtering af stress som en del af den samlede handleplan i APV. Mål: Vi ønsker at forebygge stress og tidligt kunne sætte ind overfor symptomer på stress, såfremt en medarbejder bliver ramt af stresssymptomer. FOA Fag og Arbejde 15

16 Et af flere delmål: På 2 stuemøder årligt i april og september drøftes trivsel og belastninger, som kan være stressfremkaldende i gruppen og for den enkelte. I kan læse mere om børneinstitutionens stresspolitik på (Nationalt Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen). 16 FOA Fag og Arbejde

17 3 Om at arbejde med mennesker Mange FOA-medlemmer arbejder med mennesker. Når arbejdssituationen er menneskeligt samvær, hvor man har et professionelt forhold til en bruger, borger, beboer eller patient, kan man sige, at man bruger sig selv som arbejdsredskab. Det primære arbejdsredskab er ikke en boremaskine, en computer, et kasseapparat eller en telefon. Det er ens egen person og den faglighed, man har med. Dette adskiller grundlæggende mange FOA-medlemmers arbejdsmiljø fra andres. At arbejde med mennesker og bruge sig selv som arbejdsredskab, stiller store følelsesmæssige krav til den enkelte. Det vil sige krav om, at du skal leve dig ind i andres situation og vise forståelse og medfølelse. Men samtidig skal man holde en professionel distance, så en følelsesmæssig involvering ikke går ud over ens eget privatliv og mentale velvære. Det kan være en svær balancegang, og de følelsesmæssige krav kan gøre det vanskeligt, at adskille det professionelle fra det personlige og det private. Men arbejdet med mennesker handler ikke kun om borgeren eller patienten. Man indgår også i en relation til de pårørende en relation, der ikke altid er nem at håndtere. Hertil kommer, at krav og mål ofte kan være uklare; hvornår er jeg færdig, og hvornår er det godt nok? Menneskelige relationer er kort og godt en svær størrelse. Men samtidig netop det, der gør, at mange ønsker at arbejde med pasning, pleje og omsorg. Spørg en social- og sundhedsassistent, en pædagogmedhjælper eller en handicaphjælper, hvorfor de har valgt dette arbejde, og svaret vil ofte være: "Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, at have menneskelig kontakt i arbejdet". Arbejdet er udfordrende og personligt tilfredsstillende og lad os holde fast i det. Men samtidig er det vigtigt at vi tager de potentielle belastninger i det psykiske arbejdsmiljø alvorligt. FOA Fag og Arbejde 17

18 4 Om at håndtere forandringer Forandringsprocesser kan ofte medføre usikkerhed. Årsagen til dette er, at forandringer ofte "rusker op" i vaner, ritualer, normer og vurderinger. Typisk kan der opstå usikkerhed om, hvorvidt forandringerne vil medføre nye krav i form af nye arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer. For nogle kan forestillingen om de nye krav virke så overvældende, at de føler dem som en trussel mod deres arbejdsidentitet og selvtillid. Jo mere usikkerhed der er om, hvad der skal ske, jo større risiko er der for, at der opstår fantasier og rygter på arbejdspladsen, der skader samarbejdsklimaet og stemningen. Andre konsekvenser af en dårlig forandringsproces kan være højere fravær samt dalende engagement og arbejdsglæde. Ofte ser man også at stressreaktioner, og egentlig mobning kan forekomme i forbindelse med omstillingsprocesser, der er præget af en høj grad af utryghed. Sådanne problemer skyldes ofte manglende information, eller utilstrækkelig indflydelse på processen, og det kan medføre konflikter, der kan udarte sig til egentlige "mobbeprocesser". "Formålet" med mobningen kan, bevidst eller ubevidst, fx være at stille mobbeofferet i et dårligt lys hos ledelse eller kolleger. Når der er forandringer og omstillingsprocesser på vej er det derfor vigtigt, at der er forudsigelighed. Jo mere man ved om, hvor arbejdspladsen og ens eget arbejde bevæger sig hen, jo lettere er det at forholde sig til forandringer. Mennesker er forskellige, og vi reagerer forskelligt på forandringer. Nogle ser det som en spændende udfordring, andre føler sig utrygge. Der skal være plads til begge typer af medarbejdere, og det er vigtigt at få talt med sine kolleger om, hvordan man har det med forandringerne. Det er dog ikke kun medarbejdernes ansvar. Ledelsen har en stor del af ansvaret og bør udvise åbenhed over for, at forandringer kan påvirke medarbejdere forskelligt. Du kan kende en god forandringsproces på, at alle berørte på arbejdspladsen er velinformerede og involveret i processen, at der er ærlige udmeldinger og åben dialog, uden skjulte dagsordener. Det er særdeles vigtigt at medarbejderne involveres, da det er medarbejderne, der har de faglige kompetencer til at se, hvordan en forandring bedst muligt kan føres ud i livet, til gavn for både brugere og medarbejdere. Dertil forstår og accepterer man forandringerne langt bedre, hvis man involveres, og man er mere villige til at deltage aktivt, for at få det hele til at "køre på skinner". Det er ikke kun vigtigt, men også lovpligtigt at inddrage sikkerhedsorganisationen ved væsentlige ændringer i arbejdet. Sikkerhedsorganisationen kan i omstillingsprocesser med fordel være med til at skabe dialog, sikre klar og tydelig information, modvirke utryghed og forvirring, og sætte fokus på de nye muligheder, der opstår med omstillingen. 18 FOA Fag og Arbejde

19 5 Om at have skæve eller skiftende arbejdstider Aftenarbejde, natarbejde, tidligt morgenarbejde og skiftende arbejdstider. Dét er virkeligheden for mange FOA-medlemmer. Det er veldokumenteret, at skiftearbejde og arbejde på skæve tidspunkter, kan have en række konsekvenser for helbredet. Fx er det bevist, at skiftende arbejdstider og natarbejde øger risikoen for hjertekarsygdomme. Men der er også nogle sociale og psykiske konsekvenser, der er værd at holde sig for øje. Det kan nemlig have nogle sociale slagsider at arbejde på skæve tidspunkter. Fx kan det være en ekstra udfordring, at få arbejdsliv til at hænge sammen med familie- og fritidsliv. Det kan være svært at få tid til familie og venner, at hente og bringe børn i institutioner eller at dyrke en fritidsinteresse, når arbejdstiderne ligger skævt i forhold til samfundets indretning. Også det sociale liv på arbejdet kan blive påvirket, fx hvis man arbejder alene om natten. Hvis man har skiftende arbejdstider, er det værd at være særlig opmærksom på kommunikationen mellem de enkelte skift/vagter. Erfaringer viser, at der ikke skal ret meget til, før der opstår misforståelser mellem de enkelte vagter. Det kan være, at de informationer, der skal videregives, opfattes forskelligt, eller helt forsvinder. Hvis I oplever sådanne problemer, kan det være en idé at opstille nogle faste procedurer for, hvordan I informerer hinanden. FOA Fag og Arbejde 19

20 6 Om at blive stresset og udbrændt Vi hører hele tiden om de stressede og fortravlede danskere, der tynges under vægten af alt det, de skal nå. Men hvad er egentlig stress? Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at vi i denne sammenhæng taler om arbejdsbetinget stress. Altså stress, der skyldes forhold i arbejdet. Arbejdsbetinget stress er en mental og fysisk reaktion på, at krav og resurser i arbejdet ikke hænger sammen typisk at man er stillet over for krav, som man hele tiden skal halse efter i forsøget på at opfylde. Man oplever, at man er stresset, når man i en periode er mere nervøs, angst, irritabel eller rastløs, end man plejer at være. Man opfører sig anderledes, når man er stresset. Man er mere aggressiv, mere utilnærmelig og oftere sygemeldt, end man plejer, og måske drikker og ryger man mere. Man mærker på kroppen, at man er stresset. Den udskiller stresshormoner, blodtrykket stiger, og man har oftere hovedpine, muskelspændinger og mavebesvær. Stress er en tilstand, der påvirker evnen og lysten til at udføre sit arbejde. Når man arbejder med mennesker, taler man om en særlig stressform, der hedder udbrændthed. Det er en tilstand, der udvikles, hvis man over længere tid har været følelsesmæssigt belastet af patient- eller klientarbejde. Det kan vise sig ved, at man ikke længere orker at forholde sig til brugernes problemer, at man bliver mere kynisk over for dem, og i det hele taget føler sig dårligere til sit arbejde. De følelsesmæssige krav i arbejdet kan kort og godt blive for meget. Det er der desværre mange FOA-medlemmer, der oplever. Stressaftale I forbindelse med overenskomst 05 blev det aftalt, at der i MED/SU skal aftales retningslinier for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. Retningslinierne kan fx dreje sig om kortlægning af hvor store problemer, der er med stress på arbejdspladsen. Retningslinierne bør også beskrive hvilke tilbud, der skal være i forhold til individuel stresshåndtering samt beskrive hvordan man kan igangsætte forskellige forebyggelsesinitiativer. Det er vigtigt at sammentænke retningslinierne vedrørende stress, med den generelle indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Se metode nr. 11: Stressforebyggelse og stresshåndtering. 20 FOA Fag og Arbejde

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Personalemøde med MED-status

Personalemøde med MED-status Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM MOBNING. Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det?

EN VÆRKTØJSKASSE OM MOBNING. Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det? EN VÆRKTØJSKASSE OM MOBNING Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det? Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Mobning foregår ikke kun i skolegården

Mobning foregår ikke kun i skolegården Mobning foregår ikke kun i skolegården Forebyg mobning på jobbet Viden, værktøjer og gode eksempler forebygmobning.dk Forebyg mobning på jobbet 3 Indhold: 3 Mobning et arbejdsmiljøproblem 4 Hvad skyldes

Læs mere