Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er matematik? C, i-bog ISBN"

Transkript

1 Reference: Tankens Magt. Bind 2. Redaktion: Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen & Frederik Stjernfelt. Lindhardt & Ringhof, 2006 s NATURVIDENSKAB DEN NATURVIDENSKABELIGE REVOLUTION Offentlig, eksperimentel videnskab Det er almindeligt at benytte glosen revolution" som karakteristik af naturvidenskabens udvikling i 1600-tallet, og det er der gode grunde til. I 1600 var det kopernikanske verdensbillede mere end et halvt århundrede gammelt, men det var langtfra alment accepteret. Dets få tilhængere havde svært ved at tilbagevise modstandernes argumenter om det åbenbart absurde i at hævde, at Jorden roterede om sin akse en gang i døgnet og kredsede rundt om Solen på et år. Ved århundredets slutning havde Isaac Newton ( ) skabt en ny fysik, som i detaljer kunne gøre rede for bevægelserne i solsystemet, og i hvilken det nye verdensbillede var integreret. For første gang i historien var astronomernes og naturfilosoffernes verdensbillede smeltet sammen til et. En ny mekanistisk naturfilosofi med Rene Descartes ( ) som fremmeste fortaler slog igennem og fortrængte såvel den aristoteliske naturfilosofi som den animistiske naturalisme, som var fremherskende i renæssancen. Der opstod en ny bevidsthed om eksperimentets afgørende rolle i naturvidenskaben, og der blev i århundredets løb opfundet ikke mindre end seks værdifulde videnskabelige instrumenter, som alle fik stor betydning: kikkerten, mikroskopet, luftpumpen, termometret, barometret og penduluret. I det engelske The Royal Society og i det franske L Académie Royale des Sciences blev der med statsmagtens bevågenhed skabt fora, som stadig består, hvor den nye videnskabs dyrkere kunne samarbejde. De to selskabers offentligt tilgængelige tidsskrifter erstattede tidligere tiders private korrespondance som medium for den hurtige udbredelse af nye resultater til lærde kolleger i ind- og udland. Tidsskrifterne var ikke blot en praktisk foranstaltning, men markerede et nyt videnskabssyn. Mens renæssancens magikere og alkymister havde opfattet deres videnskab som et esoterisk foretagende forbeholdt en snæverkreds af særligt indviede og udtrykt i et allegorisk sprog, som kun disse samme indviede kunne og burde forstå, anså man nu videnskaben som en offentlig virksomhed, hvis resultater så vidt muligt burde gøres tilgængelige for alle interesserede. I The Sceptical Chymist fra 1661 harcelerede Robert Boyle ( ) over alkymisternes dunkle skrivemåde ved at bemærke, at hvis de 178

2 lagde så megen vægt på at holde deres videnskab skjult for de uindviede, så kunne de have opnået dette formål med mindre besvær ved slet ikke at skrive noget. For eftertiden kan det altså se ud som om, 1600-tallet markerer en pludselig overgang fra det gamle til det nye verdensbillede og fra oldtidens og middelalderens naturfilosofi til den moderne naturvidenskab. Men også i samtiden kan man konstatere en bevidsthed om, at man var igang med et radikalt nyt projekt. Adjektivet ny" optræder med positiv ladning i mange bogtitler, f.eks. Johannes Keplers ( ) Astronomia Nova (»Den nye astronomi«, 160g), Francis Bacons ( ) Novum Organum ( Det nye redskab", 1620) og Galileo Galileis ( ) Due Nuoue Scienze ( To nye videnskaber", 1638). I filosofien begyndte Descartes med at forkaste alle autoriteter og indføre den metodiske tvivl som princip for sin nye filosofi. Tycho Brahe( ) valgte som den første astronom bevidst at se bort fra alt overleveret materiale og kun bygge på egne observationer af fiksstjerner og planeter. I sine dialoger tegnede Galilei en karikatur af en traditionelnaturfilosof, personificeret i Simplicio-figuren, som udelukkende tog sin viden fra autoriteterne, først og fremmest Aristoteles ( f.kr.), men nægtede at godtage, hvad han kunne se med sine egne øjne. Billedet af en revolution, hvor den nye rationelle og eksperimentelle videnskab overvinder en forstokket aristotelisme, må dog nuanceres. Diskussionen om det geocentriske kontra det heliocentriske verdensbillede var allerede begyndt af Nicole Oresme (ca ) i senmiddelalderen. Galileis behandling af det frie fald stod i direkte gæld til Merton-skolens matematiske teori for den jævnt accelererede bevægelse; Galilei understregede, at hans foragt for samtidens aristotelikere ikke omfattede Aristoteles selv, og han så sig selv som arvtager efter Arkimedes (ca f.kr.). Den nye matematik markerede ikke noget brud med fortiden; Euklid (ca f.kr.), Arkimedes og Apollonios (ca f.kr.) var tværtimod forbilleder, som man søgte at leve op til. Det er heller ikke svært at finde aristoteliske træk hos den nye videnskabsdyrkere, som alle var uddannet på universiteter, der var udpræget skolastiske. Isaac Newton er et godt eksempel. Hans pensum som student ved universitetet i Cambridge i 1660'erne omfattede en lærebog i aristotelisk naturfilosofi, som udgjorde hans første indføring i naturvidenskab. At han på egen hånd læste værker af Galilei, KepIer og Descartes og derved hurtigt bevægede sig ud over dette grundlag, er en anden sag. Som antydet var 1600-tallets nye videnskabssyn vendt mod renæssancens esoteriske opfattelse af naturvidenskab som naturlig magi snarere end et opgør med skolastikkens naturfilosofi, der dyrkedes i fuld offentlighed, bl.a. på universiteterne. På tilsvarende måde var den mekanistiske naturfilosofi ikke blot en reaktion mod aristotelisk naturbeskriveise, men i lige så høj grad mod renæssancens, hvor naturen blev opfattet som besjælet, og hvor man betjente sig af antropomorfe begreber som sym- og antipatier til at forklare naturlige fænomener.»den naturvidenskabelige revolution«skal 179

3 derfor ikke forstås alene som en revolution af verdensbilledet - i så fald skulle den revolutionære proces have varet halvandet århundrede - men i lige så høj grad som en revolution i forhold til den umiddelbart foregående periodes natur- og videnskabssyn. Det er uomtvisteligt, at adskillige træk - f.eks. matematiseringen af naturbeskrivelsen og den systematisk-eksperimentelle udforskning af naturen - der stadig karakteriserer moderne naturvidenskab, først for alvor slog igennem i 1600-tallet. Arven fra renæssancen - eksperimentel animisme I 1600 offentliggjorde dronning Elizabeths ( ) livlæge, William Gilbert ( ), De Magnete (»Om magneten«). Bogen er blevet betragtet som den nye eksperimentelle fysiks første hovedværk: fundamentet for den moderne teori for magnetisme. Gilbert satte sig for at gennemføre en grundig eksperimentel undersøgelse af magneters egenskaber med det formål at adskille kendsgerninger fra de skrøner, der florerede om magnetens mystiske evner. Eksempelvis hævdedes det, at diamanter var i stand til at magnetisere jern. Efter at have afprøvet 75 forskellige diamanter kunne Gilbert med en vis sikkerhed erklære, at påstanden ikke havde noget på sig. [indsæt billede] FIGUR 45: Gilberts argument for at jordkloden er en magnet. Til venstre ses kompasnålens hældning på forskellige breddegrader. Bemærk, at jordaksen er tegnet vandret, så Nordpolen er ved C. Til højre ses ligevægtsstiliingen af et lille stykke jerntråd, af længde som et bygkorn, i forskellige positioner i forhold til en kugleformet magnet, med Gilberts ord en»terella«(lille jord), også med vandret akse. Ligheden er slående. Gilberts mest berømte resultat er hans påvisning af, at jordkloden er en stor magnet. Han viste dette ved at fremstille en kugleformet magnet af magnetjernsten og vise, at dens virkning på små stykker jerntråd var den samme som Jordens virkning på kompasnålen (se figur 45). Også hans klare skelnen mellem magnetiske og elektriske virkninger er berømt: De første består primært i en bestemt orientering af magneter i forhold til hinanden og kun sekundært i tiltrækning eller frastødning; de sidste består derimod udelukkende i tiltrækning af lette objekter (eksempelvis hår og avner) til det elektriske legeme. De første findes kun i jern eller jernmalme, de sidste derimod ikke blot i rav, men, som Gilbert selv konstaterede, i en lang række stoffer, bl.a. glas, segllak og diamant. I modsætning til de empiriske og eksperimentelle afsnit af Gilberts bog, virker hans teoretiske og filosofiske overvejelser over magnetismens natur mærkeligt fremmedartede på en moderne læser: Magnetisme er jordklodens og de himmelske kloders sjæl, jern består af primær jordmaterie og har derfor del i denne sjæl, 180

4 magnetjernstenen omfavner det umagnetiserede jern og besvangrer det med magnetisme, og magnetpolerne svarer til de to køn. Jordens magnetsjæl betragter Solen og sørger for Jordens rotation, så Solens varme bliver fordelt over Jordens overflade, og den får jordaksen til at hælde i forhold til Solen, så der kan blive forskel på årstiderne. Gilbert var, som det fremgår, en umiskendelig efterkommer af renæssancens animistiske naturalisme, naturen var overalt levende og besjælet af aktive principper. Også i kemien finder vi sene repræsentanter for animistisk naturalisme, navnlig blandt tilhængerne af Paracelsus ( ), de såkaldte iatrokemikere (lægekemikere). En betydende, men sen repræsentant for denne retning var Jan Baptista van Helmont ( ), for hvem naturen groft sagt bestod afvand, der - som primær materie var besjælet af forskellige aktive principper. I et berømt eksperiment plantede han et lille træ i en omhyggeligt afvejet mængde jord og vandede det med rent vand gennem lang tid, til det havde nået en betragtelig størrelse. Da en fornyet vejning derpå viste, at jorden havde tabt meget lidt i vægt, kunne træets forøgede vægt alene være kommet fra vandet. Dette var blot et specielt eksempel på, at en ting kun kan skabes ved, at vand som det kvindelige, passive princip besvangres med et mandligt, aktivt princip, hvorved tingen opnår sin egenart, der, ligesom magnetens sjæl, sætter den i stand til at indvirke på andre ting på en karakteristisk måde. Ved destillation af vin fik man koncentreret vinens aktive sjæl, spiritus vini (»vinånden«), i destillatet, og tilbage blev det passive, egenskabsløse vand. Den mekanistiske naturfilosofi Mens både Gilbert og van Helmont så materien som udstyret med iboende aktive evner, betragtede mekanisterne materien som passiv. De benægtede eksistensen af aktive sjæle eller principper i den døde natur, forkastede enhver animistisk forklaring og tillod kun begreberne stof og bevægelse som grundlag for forståelsen af naturens fænomener. Mekanistiske opfattelser var udbredt som forklaring gennem næsten hele 1600-tallet. Den mekanistiske naturfilosofi fik sin mest konsekvente udformning i Descartes Principia Philosophiæ (»Filosofiens Principper«) fra l modsætning til renæssancenaturalisterne satte han et skarpt skel mellem res cogitans (»tænkende substans«) og res extensa (»rumligt udstrakt substans«). Den første kan ikke tilskrives nogen af de egenskaber, vi tillægger stoffet, hverken udstrækning, sted eller bevægelse; tænkning, mental aktivitet, er dens eneste egenskab. Til gengæld kan den sidste ikke tillægges andre egenskaber end netop disse tre: udstrækning, sted og bevægelse. Descartes' konsekvent gennemførte dualisme gjorde på den ene side forbindelsen mellem ånd og materie problematisk. På den anden side eliminerede han både de vitalistiske og de animistiske begreber foruden de aristoteliske kvaliteter fra naturfilosofien. På den måde øvede hans filosofi afgørende bidrag til den moderne naturvidenskabs tilblivelse. 181

5 Descartes' naturfilosofi var en integreret del af hans generelle filosofi. Sondringen mellem filosofi og naturvidenskab var totalt fremmed for ham, som for stort set alle hans samtidige. Grundlaget var den metodiske tvivl, som kun anerkendte noget som ubestrideligt sandt, hvis det kunne udledes strengt deduktivt ved fornuftens klare lys ud fra ubetvivlelige principper. Til syvende og sidst afhang al sandhed af sætningen cogito, ergo sum (»jeg tænker, altså er jeg til«), der var den eneste sætning, som den metodiske tvivl ikke tillod ham at tvivle på. Sætningen var a priorisk, dvs. nødvendigvis sand, uafhængigt af omstændighederne. Heraf fulgte principperne om eksistensen af Gud som det tænkbart mest fuldkomne væsen og eksistensen af en reel verden uden for mennesket selv. Herefter fulgte en række principper om den materielle verden. Det mest grundlæggende var, at begreberne materie og udstrækning måtte være synonyme. Man kan tvivle om, eller borttænke, alle materiens egenskaber undtagen den ene, at den har rumlig udstrækning. Omvendt kan man ikke tænke på rumlig udstrækning uden at tænke på noget materielt, der besidder denne udstrækning. Heraf følger, at et absolut tomt rum er en umulighed, en absurditet, og verden er derfor et materielt udfyldt univers. Descartes' metodiske tvivl uddrev ikke blot renæssancenaturalismens sympatier, antipatier og okkulte kræfter fra naturen, den forkastede også de aristoteliske kvaliteter (egenskaber) som konstituerende for materielle ting. En ting forekommer rød, hævdede samtidens aristotelikere, fordi der befinder sig»rødhed«i dens overflade; eller den er varm, fordi den besidder varme som en reel kvalitet. Vore sanser giver os direkte vidnesbyrd om disse reelle egenskaber ved tingene. Descartes hævdede mod dette synspunkt, at sanseindtrykkene er illusoriske, tingenes eneste primære egenskab er udstrækning. Materien er imidlertid opdelt i små partikler, der bevæger sig i forhold til hinanden; bevægelserne påvirker vore nerver og giver anledning til sanseindtrykkene; når vi opfatter en ting som varm, er det fordi dens partikler er i kraftig bevægelse og derfor påvirker vore følenerver særlig stærkt. Den røde farve er ikke en primær egenskab ved den røde ting, men må forklares ved en særlig bevægelse af de lyspartikler, som påvirker synsnerven. Verden er en maskine, sammensat af inaktive klumper af død materie, som bevæges ved fysisk nødvendighed, som delene i et ur. Eftersom alle naturfænomener skulle forklares ved bevægelsen af de materielle partikler, som verden ifølge den mekanistiske filosofi bestod af, er det indlysende, at bevægelseslæren måtte være den mest fundamentale del af naturfilosofien. Og eftersom den eneste mekanisme til overførelse af fysisk virkning måtte være et stød, hvorved bevægelse overføres fra en del af stoffet til en anden, måtte stødteorien være grundlaget for al fysik. Da den døde og inaktive materie ikke kunne være årsag til sin egen bevægelse, måtte denne naturligvis være forårsaget af Gud og være indplantet i materien ved skabelsen. Detaljerne i Descartes' bevægelseslære og stødteori kommer vi ind på nedenfor, her skal vi i stedet se på nogle andre træk ved hans tænkning om naturen. 182

6 Ifølge Descartes er den rationelle deduktion ud fra sikre principper som nævnt den eneste garant for absolut sand viden. Sanseindtryk giver derimod ofte anledning til illusioner og kan i bedste fald kun føre til plausible formodninger, aldrig til sand viden. I overensstemmelse hermed tillagde Descartes kun begrænset værdi til erfaringer og eksperimenter, og han var på dette vigtige punkt i modsætning til den begyndende eksperimentelle naturvidenskab. Det var muligt, at Evangelista Torricelli ( ) kunne skabe et lufttomt rum oven over en kviksølvsøjle i et lukket glasrør, men da fornuften udelukkede eksistensen af et absolut vakuum, kunne man kun slutte, at der måtte eksistere en form for materie, der var mere subtil, dvs. bestod af finere partikler, end luften, og som kunne trænge gennemglasset og udfylde det tilsyneladende tomrum. Dette finere medium, kaldet æteren, var nok materielt, men for fint til at kunne erkendes direkte af sanserne. Æteren frembød en ideel mekanisme til forklaringer af mange typer af fænomener, der tilsyneladende skyldes, at legemer påvirker hinanden over store afstande. Hvordan kommer lyset fra Solen til os på jorden? For en mekanist var der to muligheder, den emissionistiske eller den mediumistiske: 1) Lyset består af æterpartikler, der med stor fart slynges ud fra Solen og rammer jorden, hvor nogle af dem støder mod øjets nethinde og derved fremkalder synsindtryk; eller, som Descartes mente: 2) Den voldsomme bevægelse af partiklerne i Solen bevirker, at der skabes et tryk, som forplanter sig gennem æteren til øjet og videre gennem synsnerven til hjernen. Som et middel til at forklare ellers uforståelige fænomener beholdt æteren, under varierende former, sin position som et fundamentalt element i fysiske teorier helt op til begyndelsen af 1900-tallet. Når man i dagligsproget stadig kan tale om æteren i forbindelse med radiobølger, men ikke med TV-signaler, er det sikkert en følge af, at æteren forsvandt fra fysikkens ordforråd i tiden mellem henholdsvis radioens og fjernsynets barndom. Selvom de grundlæggende principper i Descartes' naturfilosofi blev udledt ved sikker deduktion, var det ikke muligt for ham at nå tilsvarende sikre forklaringer på de mange konkrete enkeltfænomener i naturen. Her måtte han støtte sig til erfaringens tvivlsomme udsagn og ofte lade sig nøje med at angive en mulig mekanistisk forklaring på det enkelte fænomen. Et vigtigt eksempel er magnetismen, som man havde betragtet som indbegrebet af en okkult kraft (jf. Gilberts beskrivelse). Magnetismen var derfor en særlig udfordring for mekanisterne. Descartes beskrev uhyre detaljeret, hvorledes jordens rotation skaber en hvirvel i æteren, hvorved nogle partikler slibes skrueformede, så de passer ind i tilsvarende skrueformede porer i jern. Når partiklerne bevæger sig gennem porerne i en magnet og et stykke jern, driver de den mellemliggende luft bort og får derved magneten og jernet til at bevæge sig mod hinanden. At magneten har to poler skyldes, at der findes både venstre- og højreskruer. Kompasnålens forskellige orienteringer forskellige steder på Jorden forklares også ved de skrueformede partikler (se figur 46, næste side). 183

7 Descartes var ikke, som Gilbert, interesseret i eksperimentelt at frembringe ny og mere detaljeret viden om forskellige aspekter af de magnetiske fænomener; hans eneste interesse bestod i at godtgøre, at det var muligt for den mekanistiske naturfilosofi at gøre rede for magnetismens eksistens og væsentligste egenskaber. [indsæt billede] FIGUR 46: Descartes' forklaring af magnetisme. Skrueformede partikler passerer gennem porerne i Jorden og i fem kugleformede magneter, hvorved disse rettes ind efter Jordens magnetfelt. Bemærk, at orienteringen af magneterne I, K, L, M, N er nøjagtig den samme som af kompasnålene C, E, A, F, D på figur 45. Lignende mekanistiske forklaringer findes i stort tal hos 1600-tallets kemikere, som eksempelvis hos Nicolas Lemery ( ), den førende franske kemiker i århundredets sidste halvdel. Typisk er hans forklaring på, at syrer er i stand til at opløse metaller: Syrer består af lette spidse dele, som kan spidde metallets tungere partikler og holde dem flydende. Når hver spids er besat med en metalpartikel, ophører processen, og derfor kan en bestemt mængde syre kun opløse en bestemt mængde metal. Hovedformålet for Lemery var en mekanistisk forklaring på de enkelte kemiske processer snarere end udviklingen af en generel, sammenfattende kemisk teori. På lignende måde forklarede Boyle sin egen empirisk fundne lov om, at en luftmasses rumfang er omvendt proportional med det tryk, den udsættes for, ved at hævde, at luftens partikler ligesom fibrene i fåreuld er spiralformede og fjedrende. Descartes var en af århundredets førende matematikere. Det kan derfor undre, at han kun i ringe grad forsøgte at udvikle en matematisk beskrivelse af naturfænomenerne på mekanistisk grundlag; hans udledning af brydningsloven er stort set hans eneste forsøg i denne retning. Forklaringen er givetvis, at han, som allerede antydet, lagde mindre vægt på en fænomenologisk, kvantitativ beskrivelse af naturen end på mekanistiske forklaringer af årsagerne til fænomenerne. l tråd hermed udtrykte han nærmest ringeagt for Galileis matematiske fald lov, der blot fortæller, hvordan faldet foregår; Galilei burde i stedet have forklaret, hvorfor det foregår, dvs. have angivet årsagen til tyngdekraften. Denne modsætning udmøntedes i 1600-tallets slutning i striden mellem cartesianere og newtonianere om værdien af Newtons gravitationslov. Verdensbillede og mekanik - Kepier og Galilei Det var ikke let hverken for almindelige mennesker eller for de lærde at tilslutte sig det kopernikanske verdensbillede som en teori om de virkelige forhold i universet. Man skulle acceptere, at den faste jord roterer om sin akse en gang i døgnet, hvorved punkter på dens overflade skulle have en fart mellem 0 og 1600 km/t, afhængigt af breddegraden; ligeledes skulle man gå med til, at jordkloden som helhed farer gennem rummet i en 184

8 bane rundt om Solen med en hastighed på omkring km/t. Der var mange konsekvenser, som stred mod sund fornuft såvel som mod aristotelisk bevægelseslære. Først den mest umiddelbare vanskelighed: Hvis Jorden roterer med denne frygtelige fart, hvorfor bliver vi da ikke slynget af, som mudder fra et hastigt rullende vognhjul? Kanoner burde kunne skyde meget længere i vestlig end i østlig retning, fordi målet bevæger sig fra vest mod øst, mens kuglen er i luften. Hvordan kan Månen holdes fast i sin bane rundt om Jorden, mens denne farer af sted rundt om Solen? Traditionelt opfattedes tyngden som en tendens mod universets centrum; hvis Jorden ikke længere er i centrum, hvad er tyngden da? 185

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Om at erkende verden den moderne filosofi

Om at erkende verden den moderne filosofi af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Kortlægningen af den ydre og indre verden

Kortlægningen af den ydre og indre verden en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus (1473-1543)

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler Lyskilde Året 1905 Spejl Lysmåler Spejl (delvist sølvbelagt) Spejl Den amerikanske fysiker Albert Michelson (1852-1931) byggede et såkaldt inferrometer til at måle æteren, som man i det meste af 1800-tallet

Læs mere

Fra Absolut Rum til Minkowski Rum

Fra Absolut Rum til Minkowski Rum Fra Absolut Rum til Minkowski Rum R e l a t i v i t e t s t e o r i e n 1 6 3 0-1 9 0 5 Folkeuniversitetet 27. november 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet 1 Johannes

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Af Carl Henrik Koch, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Der foregik ikke en naturvidenskabelig

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Fysik. Formål og perspektiv. Emneområder

Fysik. Formål og perspektiv. Emneområder Fysik Formål og perspektiv Mennesket har altid undret sig over naturen og været optaget af at erkende den. Gennem iagttagelser, eksperimenter og tænkning udvikler fysikerne stadig dybere erkendelse af

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

De Vises Sten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Vises Sten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Vises Sten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Vises Sten Af Erik Ansvang Esoterisk set arbejder alkymien på at forvandle menneskets lavere natur til højere åndelighed. Hvis man tror, at alkymi

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

mécanique analytique

mécanique analytique jeg har en sådan. Voltaire tvivlede på sjælens eksistens og mente, at virkeligheden måtte bestå af dels en Gud og dels den materielle verden, hvor dyr og mennesker levede, ikke som besjælede væsener, men

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Den Mystiske Virkelighed

Den Mystiske Virkelighed Den Mystiske Virkelighed V/Alex Riel To mysterier Den fysiske verden tages almindeligvis for givet, som rammen for vores sysler i hverdagen, og mange vil mene, at det er den egentlige virkelighed. Det

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Store Bjørn & Plejaderne

Store Bjørn & Plejaderne 1 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Af Erik Ansvang Johannes Kepler (tv.) & Nicolaus

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Koranen og moderne videnskab forenelig eller uforenelig? Af Dr. Zakir Naik

Koranen og moderne videnskab forenelig eller uforenelig? Af Dr. Zakir Naik Koranen og moderne videnskab forenelig eller uforenelig? Af Dr. Zakir Naik Oversættelse af Khalid Qayumi (khalid@qayumi.com) KORANEN OG MODERNE VIDENSKAB FORENELIG ELLER UFORENELIG? INTRODUKTION Lige siden

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Indledning: Opdagelsen af brydningsloven

Indledning: Opdagelsen af brydningsloven Indledning: Opdagelsen af brydningsloven Indfaldsvinkel i Indfaldslod Luft Vand b Brydningsvinkel (Kilde: http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/geoopt/refr2.html) Brydningsloven har en lang historie

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Ole Christensen Rømer 1644-1710

Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Rømer Født den 25. september 1644 i Kannikegade i Aarhus Boede i en ejendom ved Mindet (nær Åboulevarden 12) Flyttede til en ejendom i Skolegade efter en brand Student

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Fortællingen om universet

Fortællingen om universet Fortællingen om universet Indhold Videnskabelige paradigmer og anomalier 3 Det Geocentriske Verdensbillede 4 Det todelte univers 5 Nicolaus Kopernikus (1473-1543) Solen er centrum 7 Tycho Brahe (1546-1601)

Læs mere

Dynamistisk naturopfattelse

Dynamistisk naturopfattelse alle dele af et legeme indeslutter lige store mængder af begge fluida, udøver disse ikke nogen virkning på de fluida, der er indeholdt i de omgivende legemer, og der viser sig følgelig ikke noget tegn

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Foråret 2013 Københavns

Læs mere

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10 INDHOLD Forord 7 1 Verdens-billeder 10 Myter eller naturvidenskab 11 Observationer 12 Modeller 20 Keplers model Teori og praksis 36 Solen 37 Mælkevejen verdensbilledet fra 1609 til 1924 38 Det moderne

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Det antropiske princip

Det antropiske princip Det antropiske princip Vor landsmand Niels Steensen eller Nicolaus Stenonis, som han kaldtes på latin mente som sagt, at skønheden i naturen var et bevis på Guds eksistens. Kun Gud magtede at skabe en

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: 1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det

Læs mere

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Naturvidenskab og kristendom

Naturvidenskab og kristendom Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte

Læs mere