Hvorfor være internationale? Spejdernes Lejr 2012 Gildemesterstævne

Transkript

1 NUMMER Hvorfor være internationale? Spejdernes Lejr 2012 Gildemesterstævne MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg Oktober ÅRGANG 5

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf Landsgildekansler Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf PR-sekretær Gerda Abildgaard Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast Tlf Arrangementer på landsplan 11. november 2012 Dansk Flygtningehjælp landsindsamling 28. november 2012 Fredslyset bringes rundt i Danmark maj 2013 Gildernes Højskole, Rødding Højskole maj 2013 DUS-stævne september 2013 LGT 2013, Slesvig Internationale arrangementer september 2013 Europakonference, Stockholm og Helsinki 2013 ISGF 60-års jubilæum 2014 Verdenskonference, Sydney, Australien Øvrige landsgildeadresser side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax , giro nr Internet kontoret@sct-georg.dk Kontortid tirsdag og torsdag Mail modtages døgnet rundt Kontorleder Kirsten Christensen Læs om 4 Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Nyt fra landsgildeledelsen... 4 What s on international... 5 Nyt fra PR-udvalget... 7 Landsgildeting Gilderne og de andre... 9 Fra gildebror til gildebror Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Fra Gildemesterstævnet på Trinity, Fredericia, kunne man lige skimte Snoghøj Folkehøjskole fra siden 2000 er det Danmarks første IT-højskole. Foto: Ingrid Danstrup

3 Hvorfor være internationale? Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets internationale sekretær Dette spørgsmål hører man af og til og hertil kan bemærkes: Fordi vi er medlemmer af en international bevægelse, som har til formål at støtte spejderarbejdet såvel lokalt som internationalt. Herudover at bidrage til international forståelse igennem venskab, tolerance og respekt for andre. Da spejderbevægelsen i 2007 fejrede 100 år, havde WAGGGS-WOSM (pige- og drengespejderne) et fredsprojekt, som sigtede på at markere spejderbevægelsen som verdens største fredsbevægelse, et projekt, som vi i Sct. Georgs Gildene helt kan tilslutte os, og som vi hvert år synliggør med vor deltagelse i lokale arrangementer omkring modtagelse af Fredslyset. I Danmark har vi valgt at modtage Lyset som en gave og give det videre som en gave med budskabet Fred på Jorden - uden nogen politisk eller religiøs bagtanke. Vor internationale bevægelse, som i sin struktur er meget lig den i vor egen bevægelse, afholder træf og konferencer, som alle frit kan deltage i. ISGF s møderække er således: 1. år Verdenskonference 2. år Underregions træf 3. år Europa konference Som bekendt afholdtes 26. Verdenskonference i Como, I 2012 afholdes Træf i Litauen (Norden), Forum i Grossarl, Central europæisk konference i Tjekkiet, Vesteuropæisk træf i Cork, Irland, Tunesisk træf, Tunis, Underregion Sydamerika, møde i Chile, Middelhavstræf i Cadiz samt Regionsmøde i Asia Pacific, Bangladesh. Næste verdenskonference afholdes i Sidney, Australien, i Det skal derfor være min opfordring til alle gildebrødre, gilder eller naturlaug, som i stor stil arrangerer ture til det store udland: Tænk på at I også er medlemmer af en international bevægelse. Tænk på at det måske kunne være en ide for jeres deltagere at kombinere en sådan tur med et træf i et nordisk, europæisk eller oversøisk land. Tænk på at det måske også kunne være givende for jeres lokale sammenhold, at gøre noget sammen med jeres venskabsbyer, f.eks. inden for Foreningen Norden. Til slut vil jeg ønske alle gildebrødre en dejlig Fellowshipdag på ISGFs fødselsdag den 25. oktober. 3

4 Nyt fra LGL Nyt fra landsgildeledelsen Af Lone Erkmann, Landsgildemester Et fast punkt på dagsordenen til vores landsgildeledelsesmøder er opfølgning på handlingsplanen. Deltagelsen i Spejdernes Lejr 2012 må betragtes som en succes. Der var utallige jobbere i Spejdersport, diverse caféer, isboder, supermarkeder osv. Vores nye tørklæder gjorde, at det var let at kende gildebrødrene - dem, der havde været så heldige at få købt tørklædet inden lejren! Vi havde nogle tørklæder med på lejren til salg i Spejdersport, men de kunne slet ikke klare efterspørgslen, så mange gik forgæves. Der var mange besøgende på vores stand i udstillingsteltet. PR-udvalget skal have ros for udstillingen. Det var en meget inspirerende udstilling, de havde fået sammensat på meget kort tid. Der arbejdes hårdt på at opfylde Handlingsplanens punkt Oplysninger om gildeaktiviteter. Oplysningerne vil kunne anvendes i arbejdet med at synliggøre gildearbejdet. På gildemesterstævnet vil vi på et landkort illustrere aktivitetsniveauet ud over landet. Udvikle nye former og tilbud om personlig udvikling. Vi kan af gildernes årsprogrammer se, at der er mange tilbud, der giver mulighed for personlig udvikling. I handlingsplanen står der, at distrikterne stiller med ressourcer til udvikling af nye tilbud og samling af interessegrupper og laug i regionalt regi, ligesom der står, at landsgildeledelsen skal inspirere og formidle udviklingsmuligheder og kursusvirksomhed til den personlige udvikling. Hvordan går det så med det? Distriktsgildemestrene og landsgildeledelsen har sammen nedsat tre grupper, der har beskæftiget sig med Synlighed, Fællesskabskultur og at Få flere medlemmer. Resultatet af dette gruppearbejde bliver en del af gildemesterstævnet. Synlighedsgruppen vil f.eks. fremlægge forslag om forskellige kurser, der skal tilbydes interesserede fra gilderne. Der skal udarbejdes kursusbeskrivelser, findes instruktører og lægges budget for hvert enkelt forslag. Kursusudvalget er i gang med en revision af Håndbog for gildebrødre, således at den er tilpasset de lovændringer, der skete på det seneste landsgildeting. Efter DUS-mødet i september, vil der være klarhed over, hvad KU vil byde ind med. Landsgildeledelsen har arbejdet hårdt på, at få sammensat et interessant program til Gildemesterstævnet. Det er vores håb, at alle GM får noget med hjem, de kan bruge i deres arbejde med gilderne. Vores internationale sekretær og landsgildemesteren er travlt optaget af planlægningen af Europakonference i september 2013 (omtalt i Sct. Georg nr. 2, side 18). Det bliver en konference lidt ud over det sædvanlige, idet den kommer til at foregå mellem Stockholm og Helsinki på en af Viking Lines store både. Der planlægges med 250 deltagere fra hele Europa, så der er mange ting, der skal falde på plads for, at det kan blive en succes. I forbindelse med konferencen tilbyder de nordiske lande turistture i Danmark, Norge, og Sverige. Konferencedeltagerne kan vælge at tage på turisttur før eller efter konferencen. Danmark står for at arrangere besøget i Danmark - vi har planer om en Slotstur i Nordsjælland, men skal også sørge for hotelophold osv. I 2015 skal der afholdes nordisk træf i Danmark, og vi må allerede nu beslutte, hvor det skal være - det vil blive afholdt på Bygholm i Horsens. fortsættes side

5 What s on international Det er en fin ting å vinne venner Af Bitte Overgaard-Larsen, 2. Roskilde Min mand Søren og jeg var til Nordisk Træf på Island i 2003 og til Nordisk/Baltisk Træf i Åland i Det var spændende oplevelser begge steder. Vi var så heldige at have et andet par fra vores gilde i Roskilde med. Vi traf selvfølgelig de andre danske deltagere, men savnede dog, at vi blev rystet mere sammen i den danske gruppe. På Island sluttede vi af med, at vi skulle knytte venskabsbånd. Helt bogstaveligt skulle vi snakke med én, som vi ikke kendte, og vi knyttede et knob sammen på et bånd og lovede at holde kontakt - måske kun med et ferie- eller julekort. Det var lidt højtideligt; vi knyttede flere og har så holdt ved tre venskaber, hvoraf de ene er død nu. Vi besøgte dog Anna Stina i Borlängegildet i Sverige, efter Nordisk/Baltisk i Åland Vi havde besøgt hende en gang tidligere med stor succes, da vi ville opleve egnen ved Siljansøen. Nu i år ville vi gerne til Norge, og derfor skrev vi til Ella og Anders i Steinkjergildet i Inderøy, Norge, om vi måtte komme forbi. Vi skrev også til Anna Stina om et eventuelt besøg, for så ville vi køre op gennem Sverige forbi hende i Djura til Östersund og derfra over mod Trondheim. Vi blev modtaget så fantastisk begge steder. Ja, sproget kan være lidt svært, man skal kende lidt til de svenske ord, der er meget anderledes end de danske, og snakke langsomt, og hvad skal man så snakke om? Primært gildesnak: Hvordan gør I? Hvordan gør vi? - o.s.v. I Djura var vi med til modtagelse af landsbyens store søn, som blev nr. 4 i singlesculler ved OL2012. En meget sympatisk ung mand. Vi løb også ind i Anna Stinas årlige nabokaffe, som grundet regn foregik i en lade. Naboerne har postkasser til fælles! I Sverige står et vist antal postkasser (brevlådor) samlet et sted, nok kun i landsbyer. Det var hyggeligt, selv om de syntes, at det var lidt farligt at snakke med os! Igen sproget. Vi kom til Inderøy trods nogle sproglige problemer og fik overdådige morgenmåltider og huskede pludselig vor ungdoms Norgestur til en højfjellsstue. Ella og Anders bor i en lille landsby, som havde haft sin egen billedhugger, og derfor var byen fyldt af de skønneste små statuer. Kunstneren hedder Nils Aas. Vi blev vist rundt i Inderøy, Steinkjer, og var med dem oppe på fjeldet i deres hytte, hvor køerne kom forbi og snusede nysgerrigt til os. Vi plukkede blåbær og lidt kantareller. Vi smagte flatbrød og andre spændende egnsretter. Vi blev stopfodrede, og vi havde det kosteligt sammen. De fulgte os til Trondheim, ca.100 km sydpå, hvor vi fik rundvisning i Nidaros Domkirken, imponerende flot, og vi var i en mindepark for 22. juli 2011 fuld af røde roser. Der er lavet mange små mindeparker rundt om i Norge for den dag! Ella har været på Nordisk/Baltisk træf 2012 i Litauen og undrer sig meget over, at der var så få danskere med! Fra Norge var de 38, 18 svenskere, 10 fra Island, 3 fra Litauen, enkelte fra andre lande - men kun 5 fra Danmark. Vi ville meget gerne have været med, men grundet meget dårlige oplysninger om Træffet, og arrangementer i eget gilde, kunne vi ikke klare det. Det er Danmark, der skal stå for arrangementet om 3 år - så håber jeg, at der bliver orienteret om det i tide. Vort råd til gildebrødre er at deltage i internationale arrangementer. Det er så roligt, kosteligt og berigende at lære vore nabolandes gildebrødre at kende. 5

6 Gillevandring 2012 i Sverige Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets internationale sekretær Drevet af min nysgerrighed efter at se, gjorde, at vi blev fundet og fragtet hjem i god hvad der rører sig i andre lande, faldt jeg i behold. svenskernes gildeblad i februar over invitation Vi boede i et 4H kompleks, en ejendom til gillevandring i Åkulla Bokskogar. der sorterer under landsbrugsministeriet, og Efter kontakt blev vi tilskyndet til at melde os som bliver brugt til undervisning af landbrugselever. - vi var så velkomne. Så i august begav vi os til Halland i nærheden af Varberg for at deltage i vandringerne. Det viste sig at være en meget veltilrettelagt mulighed for at være sammen med svenske gildemedlemmer og for at lære dem nærmere at kende. Vi var 37 svenskere og 3 danskere. I begyndelsen var der en vis distance til de fremmede, men allerede efter den første tur i terrænet faldt barrikaderne. Der var i alt 12 afmærkede ruter af varierende sværhedsgrad og længde fra 1,5 til 6 km, så den enkelte kunne afpasse sin formåen og energi - måske endda nå flere ture på én dag. Temaerne for de forskellige ture varierede ligeså, og som eksempel kan fremhæves turen med Bexells Talande stenar. Disse er blevet fremstillet foranlediget af Alfred Bexell, godsejer og Riksdagsmann. Der findes over 700 sten med citater, spredt over et større område (vi fandt ikke dem alle ). Et andet mål var Bokstens mannen. Denne mand blev myrdet midt i 1300-tallet (dateret ved kulstof-14 metoden) og blev på forunderlig vis fundet i mosen i Opbevaret i mosen er fundet unikt, da både krop, klæder og tilmed hjerne og hår er velbevarede. Alle ruter var velbeskrevne - ikke desto mindre lykkedes det os den første dag at fare vild, da vi havde valgt at gå ruten modsat. Men en henvendelse til vor hjælpsomme arrangør Der var sovesale og samlingsrum, og vi havde den mest fantastiske madmor omgivet af et utrætteligt team. Madmor var 86 år og desuden en kyndig væverske. Hver morgen fik vi morgenmad, og vi smurte vores madpakker, så vi var uafhængige, når vi var ude på ruterne. Vi kom hver aften hjem til et veltilrettelagt middagsmåltid. Om aftenen var der aftenkaffe, og vi sang under kyndig vejledning af Anna Stina, som ledsagede på Ukulele. Mange af de svenske gildemedlemmer kendte heller ikke hinanden, og der er store egnsforskelle fra nord til syd. Ved afslutningen var vi alle enige om, at det havde været berigende at deltage, og at det havde været udbytterigt at være sammen nationaliteterne imellem. 6

7 Nyt fra PR-udvalget Evaluering af Spejdernes Lejr 2012 Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær Efteråret er over os, og sommerens minder er ved at bundfælde sig. For mange gildebrødre blev Spejdernes Lejr 2012 nok et af de minder, som fylder mest - på den gode måde. På Facebook læste jeg et indlæg fra en gildebror, som mente, at der dagligt var en snes gildebrødre involverede i lejren. Det kan vist kaldes en underdrivelse af dimensioner. Jeg kender ikke det nøjagtige tal, men jeg tror, at det mindst var et par hundrede. Desværre har jeg ikke fået så mange oplysninger fra de enkelte gilder om, hvor mange gildebrødre der deltog. Men ud fra de oplysninger, jeg har, og ved læsning af diverse gildeblade, så tror jeg, at mit skøn rammer nogenlunde. En gildebror skrev, at det var dejligt at se mange gildetørklæder blafre i vinden, og at det var nemt at spotte en gildebror. Det glæder da også mig, at mange reklamerede med det nye tørklæde, og jeg ved, at endnu flere i fremtiden vil gå rundt som levende reklamesøjler med det nye tørklæde. I skrivende stund nærmer antallet af solgte tørklæder sig stærkt 1000 styk. Vores stand i Scout World blev besøgt af mange hver dag. Ole Rafn, som var den daglige leder på standen, skønner, at omkring 500 hver dag var omkring standen, og at de vagthavende gildebrødre snakkede med mindst 100 gæster hver dag. At Oles snakketøj mod enden af lejren var ved at være lidt rustent, er vel forståeligt nok, når man samtidig tænker på den temperatur, som var i det store telt. Vores nye blå flag fik deres ilddåb på lejren. Ja - de var så synlige, at man kunne få den opfattelse, at teltet var Sct. Georgs Gildernes og ikke et museumstelt. Den dag, hvor prinsesse Benedikte besøgte lejren, blev det i informationsteltet oplyst, at prinsessen kl. 14 ville besøge Sct. Georgs Gildernes telt. Det er da en reklame, der vil noget. Det reklamespot, som vi fik lavet til storskærmen om gildebevægelsen, vil blive lagt ind på hjemmesiden, så det er til fri afbenyttelse. Pjecerne fik også et ansigtsløft inden lejren. De ligger på hjemmesiden såvel i den danske som den engelske version. Beachflagene blev efter lejren lånt med hjem af forskellige gilder, og interessen for dem er stor. Vi har et lille problem med de længste, idet vi skal have fundet en leverandør, der vil sende dem for os. For Post Danmark er de for store, så vi arbejder på en løsning. De otte gardiner, som blev fremstillet til standen, vil også kunne lånes. Inden længe vil såvel de som flagene være at finde på hjemmesiden, så rigtig mange kan få glæde af dem. Næsten alle dragerne kom op at flyve over Thorsminde. Dog måtte de den sidste dag blive på landjorden, da der ikke var vind nok. Det betød, at et spejdercenter fik de sidste med hjem, så kan spejderne her reklamere for gilderne. Alt i alt synes jeg, at vi fik gjort os synlige på lejren. Der skal lyde en stor tak til jer alle for besøg, mails med meget mere. Om vi fik glæde af at være med, ja, det må fremtiden vise. Vi kan kun håbe. Men jeg tror, at mange gildebrødre tog hjem med fornyede kræfter og ikke mindst gode kontakter til det bagland, som vi er rundet af. 7

8 8 LGT 2013 Dæ ha æ væt hele mit liv Af Ami Jessen, DUS, Sønderjyllands Distrikt Den 5. september blev min søde, seje og højt elskede svigermor Christine Marie Jessen, født Hansen, begravet på Burkal kirkegård lige et par kilometer nord for den dansk/tyske grænse. Hun ville være fyldt 97 år dagen efter. Mange tanker gik igennem mit hoved, da jeg stod ved graven. Hun var født som nr. 6 i en søskendeflok på fjorten i smedens bitte hus i Røllum lige syd for Aabenraa. Hun havde været ude at tjene flere steder, inden hun mødte min svigerfar, den dygtige og trofaste husmand Niels Madsen Jessen, Rens, som døde i Hun var en ægte sønderjyde, og hun var dansk. Det havde hun været hele sit liv, troede hun da, indtil hun for nogle år siden skulle have et nyt pas. Den flinke politibetjent havde spurgt: Statsborgerskab, dansk? Ja, havde hun svaret, dæ æ æ å dæ ha æ væt hele mit liv (Det er jeg, og det har jeg været hele mit liv). Nå, nå, nu lyver du vist lidt, Christine, havde han svaret med et smil. Du har da været tysker. Nu ha æ da alle høe naue så galt! kom min svigermors svar som skudt ud af hende. Hva ær t do sie. Æ ha da åltins væt dansker! (Hvad er det dog du siger, jeg har da altid været dansker). Så havde han forklaret hende, at hun da var født i 1915, da Sønderjylland endnu var under prøjsisk herredømme og var en del af Prøjsen, derfor havde hendes statsborgerskab været prøjsisk. Min svigermor havde været chokeret! Det havde hun da aldrig tænkt over. Efter afstemningen i 1920, da Nordslesvig kom tilbage til Danmark og blev til Sønderjylland, skiftede folk jo selvfølgelig statsborgerskab og fik dansk pas. De danske i landet syd for grænsen, der jo havde lidt samme skæbne som Nordslesvig i 1864, måtte dog forblive tyske statsborgere, selvom deres hjerte slog for det danske. Det er grunden til, at de fleste danske sydslesvigere har et tysk pas, selvom de føler sig som en del af det danske folk, og det er grunden til, at det tyske mindretal nord for grænsen har et dansk pas. Nu er det 92 år siden, der var afstemning i Sønderjylland, og forholdet mellem naboerne Danmark og Tyskland er blevet rigtig godt i mellemtiden. Til daglig lever vi sammen side om side - med hinanden og for hinanden. Mange ægteskaber er blevet blandede, og der er mange, der har et tysk hjemmesprog, selvom de føler sig som en del af det danske mindretal, og de i øvrigt taler og skriver et udmærket dansk. Der er i Sydslesvig et forhold mellem tyskere, danskere og frisere, der er begrundet i gensidig respekt. En gang imellem går det dog ikke helt så godt, som da den forrige regering kun ville give danske skoleelever et tilskud, der var på 85 % i forhold til det, tyske skoleelever får. Det forhold er der rådet bod på, efter at vi har fået en ny regering, hvor også det danske parti er repræsenteret med minister Anke Spoorendonk, der beklæder i alt tre ministerier. Godt gået, SSW! Vi er da lidt stolte. Der er omtrent 5500 elever, der går i de danske skoler syd for grænsen. Den sidste skole, der er bygget, er A. P. Møller Skolen i Slesvig, hvor Landsgildetinget 2013 skal finde sted. A. P. Møller Skolen var en storslået gave fra A. P. Møller Fonden med A. Mærsk McKinney Møller som absolut drivkraft. Skolen blev indviet i Den var hårdt tiltrængt, fordi så mange elever dagligt måtte tage på en lang bustur fra Rendsborg, Egernførde og Slesvig for at komme til Duborg-Skolen, der havde over 1000 elever og var det største gymnasium i delstaten Slesvig-Holsten. Det danske mindretal kan sammenlignes med en regnbue eller et kludetæppe, hvor mindretallets medlemmer har en forskellig tilgang til det danske. Fælles for os alle hernede er, at vi elsker vores hjemstavn, vi elsker vores mindretal, vi elsker Kongeriget Danmark, og vi bakker op omkring det danske mindretals arbejde samtidig med, at vi er loyale borgere i landet. Deutsches Reich Preussen

9 Gilderne og de andre Baptistspejderne Af Ann Bidstrup, korpssekretær og kredskonsulent i DBS Efter en forrygende Spejdernes Lejr 2012 er Danske Baptisters Spejderkorps godt i gang med hverdagens spejdermøder rundt om i vores kredse. Korpsets udvalg er i fuld gang med at forberede førertræninger, arbejde med kommunikationsstrategier, sørge for, at vores IT-systemer virker upåklageligt og for at vores dejlige spejdercenter, Øksedal ved Nibe, er i skønneste orden, når vi selv og mange andre bruger hytten og det skønne, spejdervenlige naturområde, der ligger lige omkring den. Spejdernes Lejr 2012 vil meget sent blive glemt. I et lille korps som vores er det bestemt ikke en hverdagsoplevelse at deltage i en lejr af de dimensioner og med de muligheder og aktiviteter, som vi oplevede i Holstebro denne sommer. Men trods vores lidenhed var der mange fra vores korps, der lagde en stor arbejdsindsats for dagen både i lejrledelsen, som jobbere og som almindelig fører i kredsenes lejre. Alle vores kredse var repræsenteret på lejren, og vi var godt 500 Baptistspejdere, der den 29. juli drog hjem fra en fantastisk lejr med rygsækken spækket med oplevelser, nye venskaber, nye erfaringer og mange, gode minder. Vi går fremtiden i møde med mod på spejderlivet og med et brændende ønske om at dele spejderlivets værdier og indhold med børn og unge i hele Danmark. Dette ønske og mål indfanges på fineste vis af denne lille sang, skrevet af vores egen digter Børge Andersen, der var en af pionererne omkring opstarten af spejdercenteret Øksedal: Mel.: Den danske sang er en ung, blond pige I spejderlivet vi alle finder en vej at gå og et mål at nå. Og her for livet, vi finder minder, som kaster lys over dage grå. En spejder gør sig beredt til livet i spejderlovens og løftets ånd. Er tro mod Gud, som har livet givet, den svage rækker han broderhånd. I Danske Baptisters Spejderkorps er vores arbejde i de lokale kredse det bærende element for spejderarbejdet og vores eksistens. Derfor har vi stort fokus på kredsudvikling, hvor alle kredse har en udviklingsplan, de arbejder ud fra. Kredsene har selv udarbejdet deres udviklingsplan med udgangspunkt i den enkelte kreds egen identitet, ønsker og visioner. Fra korpsets side har vi desuden netop ansat en kredskonsulent, hvis fornemmeste fokusområde er kredsenes trivsel og vækst. 9

10 En ikke-spejders bekendelser Af Jakob Høgsbro, dirigent og komponist - som beretter undervejs fra sin første spejderlejr Lad mig sige det med samme: Jeg har aldrig været spejder. Eller det vil sige, jeg har faktisk været spejder. I ca. 1,5 time. Da jeg var lille, syntes jeg, det var super sejt at gå med dolk, og min store helt var David Crockett. Han kunne overleve i vildmarken, og han var om muligt endnu mere snu end mine andre helte: indianerne. Jeg bad min mor om at få lov til at blive spejder, fordi det var jo det David Crockett var. Min mor sendte mig til et møde - jeg tror det var hos FDF. Aftenens aktivitet var at binde kulørte plastic-snore rundt om en bøjle for at dekorere den rigtig fint. Frygteligt. Min mor har stadig bøjlen, men min følelse af anti-klimaks var så massiv, at jeg aldrig blev spejder. Indtil i lørdags. Mine børn og min kone skulle på Spejdernes Lejr, Danmarkshistoriens største, og jeg blev nysgerrig efter at se, hvad det egentlig var for noget. Mine børn er henholdsvis tropsspejder i 1. Lillerød og spirespejder i Palnatoke, og min kone er leder af Palnatokes mejser. I en alder af 43 tog jeg altså på mit livs første spejderlejr. De fik mig Og jeg blev solgt. Fuldstændig og aldeles. Jeg blev rørt, glad og optimistisk for fremtiden. Ikke så meget på grund af organiseringen og det vilde i, at spejdere indtager et par marker ved Holstebro og bygger lejr med imponerende kreationer af rafter og seglgarn på to dage. Det er flot. Mad over bål og upåklagelige toiletforhold, fornem teltorden og skøre indfald kan også imponere, men det er heller ikke det, der tog mig med storm. Nej, grundlæggende er det, at jeg ser en masse voksne, som bruger deres ferie og fritid på at lege med andre folks børn. Wauw. Jeg mener, hvorfor skulle de dog det? Der er jo mennesker uddannet til den slags. Her på lejren er folk, der normalt arbejder som laborant, ingeniør, bibliotekar, butiksassistent, programmør, musiklærer, præst, pædagog, lærer, bankassistent og meget, meget mere. De giver gavmildt en kæmpestor mængde børn en række fuldstændig fantastiske og udviklende legeoplevelser. For det er ikke lege som tidsfordriv, á la min oplevelse med bøjlen hos FDF eller perleplader i SFO en, eller rundbold i skolen. Lege som efter min mening ikke flytter børn. Gå-på-mod Hver enkelt leg har en filosofi bag sig: Den skal passe ind i spejderloven. Spejderne kalder det ikke lege; de kalder det aktiviteter eller løb. Aktiviteterne skal flytte børn fra et niveau til et andet og meget gerne højere niveau. Alt her på lejren syder af gå-på-mod: På at løse en opgave, møde andre mennesker, tackle en udfordring. Ja kort sagt et kæmpe gå-påmod på livet. Der er fokus på bæredygtighed, udvikling, samarbejde, kommunikation, ansvar, respekt og hensynsfuldhed. Det lyder som en hvilken som helst virksomheds værdigrundlag. Men til forskel for mange virksomheder får spejdere disse værdier ind med modermælken, og de lever virkelig værdierne. De leger sig til dem fra en tidlig alder. Jeg er sikker på, at mange virksomhedskonsulenter ville give deres højre arm for at kunne få deres dyrebare værdigrundlag implementeret på samme kraftfulde måde. 10

11 Byg din egen bil af skrot I går var jeg frivillig hjælper på en aktivitet. I en kæmpebunke skrald, som bl.a. indeholdt to skrottede biler, skulle børnene i grupper finde byggedele til at bygge deres egen vogn. Den skulle kunne transportere en person, ramme et mål med vand fra en pumpe på 2 meters afstand og have en vippearm, der kunne løfte et emne. Ingen brugsanvisning. Ingen voksenhjælp. Men samarbejde, kreative løsninger og masser af gå-på-mod. Nogle børn gik bare i gang med at samle skrald og skruede det fast på må og få uden helt at vide, hvad de andre gjorde. Andre børn snakkede og planlagde grundigt, og først sent begyndte de at samle bilen. Det var tydeligt, at den sidste gruppe børn fik bygget de flotteste og mest funktionelle biler og vandt løbet. De kommunikerede, planlagde og viste respekt for hinandens meninger. Og havde det fantastisk sjovt imens de fik leget en lang række værdier ind. Rummelighed En yderligere værdi, jeg genkender her på lejren, er den fra folkeskolen meget udskældte rummelighed. Her på lejren er alle typer. Når man går rundt og kigger, som jeg har gjort i 5 dage nu, ser man ADHD drengen, poptøsen, punkerspejderen, nørden, den smukke, den grimme, den radmagre og den overvægtige foruden de helt normale side om side med tusind andre typer. Alle disse typer gør, at man med det samme føler sig som en del af noget meget stort. Det er tydeligt at mærke respekten for alle og fra alle. Det skønne er, at der er plads og udfordringer til alle: Dem der vil være hurtigst og bedst, og dem der egentlig bare vil hygge. svært og går ofte rigtig galt. Men det hele er en del af en større læringsproces, som er nøje overvåget af ældre spejdere, som igen er superviseret af meget erfarne spejdere. Skinnende øjne Og hvorfor gør de det så, alle disse frivillige spejderledere? Det har jeg tit spurgt mig selv om derhjemme i Allerød, når min kone tog til endnu et spejdermøde. Hvorfor ikke bare blive hjemme eller dyrke noget som er mere for dem selv, som fodbold, keramik, fitness, computerspil eller fransk? Fordi det simpelthen ikke fås mere livsbekræftende. De glade ansigter, skinnende øjne der bare frydes over alt det gode, de oplever. Den lille hånd der griber din egen. Det er det, det handler om. Penge, magt og ego er fuldstændig ligegyldigt, når det gælder livskvalitet. Det er mængden af skinnende øjne, der tæller, og bevidstheden om at gøre en forskel. Tak for en skøn lejr Ledelsesansvar i en tidlig alder Erhvervsmanden Lars Kolind fortalte på åbningsaftenen, at hvis man tog et antal ledere i erhvervslivet ville 20% være uddannet på Handelshøjskolen, og over 50% ville have været spejdere. En af spejderbevægelsens kongstanker er, at børn leder børn. Det vil sige, at man som for eksempel 14-årig får ansvaret for at lede og gennemføre et møde for 4-5 andre børn på samme alder. Det er 11

12 Jamboree Denmark 2012 experience of Girl Guides of Lithuania Vigge Gruppe i Roskilde havde besøg af litauiske spejdere i forbindelse med Spejdernes Lejr Otte 13-årige spejdere og deres to ledere, alle fra Nemunas, fik ikke blot en enestående personlig oplevelse, men føler sig nu også i stand til at konstruktivt at benytte erfaringerne til opbygning af et stærkere spejderarbejde hjemme i regionen. Pigernes oplevelse af at være en del af et internationalt fællesskab vil altid være med til at præge deres holding til spejderbeværelsen, og de kan kun anbefale andre at deltage i lignende arrangementer. Umiddelbart skulle der blive praktisk brug for erfaringerne fra lejren på en national lejr ved Giruliai i august allerede i Efter lejren modtog Finn Jensen fra Vigge Gruppe følgende brev fra de litauiske piger, suppleret med billeder, som desværre ikke er i tilstrækkelig god opløsning til at lade sig gengive i bladet. På hjemmesiden kan du - efter gildebror login - finde en dansk oversættelse af artiklen under»ekstra artikler fra Sct. Georg«(link fra forsiden). (red.) 10 people from Lithuania got back from the Jamboree Denmark Eight members from the troop Nemunas of age 13 and two leaders had their most amazing experience being at an international camp in Denmark. We learned a lot. I believe that we are ready to grow not only as a troop but also as a stronger scout society. It is very important to share the knowledge that we got at camp within our organization. This camp is an important event to us, because there we realized that we are one huge scout family in the world. I have never believed that it is possible to gather scouts in one camp. It is something unbelievable - said troop leader Virginija. Scouting in Denmark is really huge and people are very creative. So I hope that we got enough of creative energy from the Danish scouts and we will use it here in Lithuania. - said leader Rasa. All the scouts that have participated in the Jamboree Denmark 2012 are sharing their knowledge at the national camp in Giruliai at the end of August. Since they participated in so many activities they have decided to show what they have learned in the camp for the younger scout brothers and sisters. When they have been asked about their experience in the Jamboree camp most of them said, that it was the most amazing experience in their life. They have learned new practical skills about how to live in a sub camp. They were satisfied that scouts in Denmark have been taking care of them, and they felt that they established very worm friendship with them. I was digging the campfire for the first time in my life and the scouts from Denmark have helped me a lot. They have showed me so many tricks, how to build different constructions only with rope and rafts. In our camps we build only very basic ones. - said scout Lukas. We miss Finn Jessen, who is an example of a real scout to us. We hope that we will have an opportunity to participate in such a huge camp again, because we learned so much, and we want to share with everyone what we learned. We feel that we have become an example to our younger members in our camp. - said Kotryna and Saule. The girls told that they know for sure, that they will keep being active members in scouting, because now they see the importance of being scout. The most touching experience that troop from Lithuania brought back was the feeling that Lithuanian flag was one among the many world s flags. Lithuania is a small country of young democracy. That is why we feel so touched when we can participate in events abroad with so many scouts and guides from all over the world, and to be happy that we are making friendships, gaining new camping experience and having lots of fun. Of course, we could not come to the Jamboree without help of the Sct. Georgs Gilderne in Roskilde and Vestvold Gildet in Rødovre and Danish scouts. So thank you all for the most amazing opportunity. - said Virginija. 12

13 Jobberlejr Af Svend Åge og Vera Nørgård, Kjellerup Gildet Lørdag den 7. juli satte vi kursen mod Holstebro med campingvogn, hund og cykler - nu skulle der bygges spejderlejr. Det var Svend Åge, som var tilmeldt som jobber - ordet pioner er vist ikke in mere, men arbejdet er det samme. Jeg fulgte bare med - hunden skulle jo passes, og jeg kunne så følge arbejdet lidt på sidelinien, det gav da lidt lugten af savsmuld. Svend Åge skulle hjælpe i Lejrplanlægning, som omfatter: håndtering af kort, bestilling og fordeling af telte, containere og faste bygninger, planlægning af lejrhospital, renovation, brænde, rafter og skilte Alt var selvfølgelig for længst bestilt, men nu begyndte det at ankomme. Først skulle der dog lige mærkes op, hvor tingene skulle være. Der havde allerede de to foregående weekender været folk i gang med opmærkninger af lejrområder til de helt store telte og jobberlejren. Nu skulle så alle mindre telte, containere, toiletter, baderum, brænde og rafter placeres. Der var lavet flotte kort, hvor alt var indtegnet, men det kan være lidt svært af aflæse terræn inde ved computeren, eksempelvis viste det sig, at der gik et dige tværs igennem 55 Nords butik. Den slags fejl gav en masse rettelser i løbet af ugen, så efterhånden var det lidt svært at holde styr på, om man nu havde det sidst opdaterede kort. Der ankom 30 læs brænde til lejren - palletårne med træ, der lige var klar til bålet. Her skulle hverken saves eller kløves - ren luksus. I alt 1000 paller, som skulle fordeles rundt i underlejrene. Ligeledes skulle der fordeles rafter. Der skulle også opstilles baderum og rigtig mange toiletter, de fleste vandskyllende, og der skulle laves urinaler. Alt sammen blev tilsluttet vandforsyningen og kloakrørene, som Holstebro kommune havde nedlagt i området. Her var dog en af flaskehalsene, det kneb nemlig gevaldigt at skaffe VVS er nok. Ligeledes var der store problemer med at få tilstrækkelig med elektrikere til opsætning af de meget store mængder el-materialer, som ankom direkte fra Roskilde festivalen. Under en af mine mange traveture i området kom jeg en dag ind i et ret lukket område, hvor der var anlagt en imponerende krydderurtehave. Jeg har efterfølgende kunnet se på TV, at der er lavet udekøkkener til en madlavningsaktivitet lige ved siden af denne have - jeg tror det bliver en rigtig spændende aktivitet. Jeg talte med et par gildebrødre fra Holstebro, som havde påtaget sig at holde haven fri for ukrudt og dræbersnegle - det gjorde de flot. Da vi tog hjem mandag den 16., manglede der stadig rigtig meget, men i løbet af weekenden var der ankommet næsten 1000 unge jobbere med en masse energi, så vi håber, at lejren er klar til at modtage de spejdere lørdag den 21. juli. 13

14 Spejdernes Lejr 2012 Af Kirsten Hartmann, Ny 2. Silkeborg Den største spejderlejr nogen sinde i Danmark afholdt ved Holstebro med deltagere er nu lukket ned og blev ifølge de mange positive tilbagemeldinger en stor succes med spejdere i alle aldre og fra mange lande. Der var et væld af aktiviteter at vælge imellem, og midt i det hele havde Sct. Georgs Gilderne fået mulighed for at opstille en infostand, som i hele lejrperioden var bemandet med gildebrødre på skift - Viggo og jeg havde vagten to af dagene. Vi havde på forhånd via tilmeldingen fået forskellige praktiske informationer om checkin og parkering, og på førstedagen ankom vi i god tid - mere end en time før vores vagt startede - og det skulle vise sig at være en god ide. Da vi nærmere os lejren, var der telte så langt øjet rakte, og efter at flere venlige hjælpere havde vist os på vej, fandt vi frem til vores parkeringsplads, hvorfra vi havde små to kilometer at gå til vores infostand. Allerede da vi forlod parkeringspladsen, blev vi budt velkommen af to gildebrødre fra Viborg, som lå i Flex-lejren, hvor mange jobbere boede i telt eller campingvogn. Da vi hverken har telt eller campingvogn, overnattede vi dog hjemme i vores egne senge. Det var en stor oplevelse at gå igennem lejren og se de mange flotte lejrpladser og kæmpe lejrarbejder, som stod som vartegn rundt om på lejren og ikke mindst se de mange glade spejdere - en hel del på cykel, hvad der var en meget praktisk måde at komme rundt på i det kæmpe store område. Vores infostand, som var opstillet i Scout World teltet på det centrale Spejdertorv, så rigtig fin ud med de nye plancher og info foldere til interesserede, som besøgte os. Der kom også mange gildebrødre, som syntes, at det var hyggeligt at komme og hilse på. Fra standen solgte vi det nye gildetørklæde og de nye good-turn mærker, som vi også havde fået lov til at sætte til salg i lejrens syv supermarkeder, men hvor meget, det blev til, er i skrivende stund ikke opgjort. Hvor stor lejren var, fik jeg tydeligt indtryk af, da jeg på lejrens sidste dag skulle rundt og indsamle restlagrene af good-turn mærker, for det tog mig i rask gang knap to timer at nå hele rækken rundt, så den dag gik jeg 8-9 km bare inde på lejrområdet. Vi fandt også ud af, at turen hele vejen rundt om lejren var på 20 km. Alle lejrbydelene havde navne: Rygsækstrup, Båltrup, Teltrup, Knobstrup, Kortrup og flexlejren Grupperup. Silkeborg spejderne lå i Kortrup, og vi var oven i købet så heldige at møde vores barnebarn, Mathias, midt i mylderet. Lejren var selvfølgelig udstyret med skadeklinikker i hver bydel og et centralt lejrsygehus. Der var 45 læger og 45 sygeplejersker til rådighed for lejrens deltagere, og der var 700 personer igennem systemet hver dag til behandling for snitsår fra en vildfaren dolk eller økse, brandsår, maveonder, hjemvé eller alvorligere ting som blindtarmsbetændelse. Lejren havde egen kirke, et flot telt med en meget smukt udskåret døbefont, og der blev da også holdt både konfirmation og bryllup i kirken. Lejren var heldigvis begunstiget af godt vejr, og det var meget varmt på vores stand - i perioder næsten som i en sauna. Natten til lørdag, som var den sidste hele lejrdag, var med regnvejr, som fortsatte en del af dagen, og det satte hurtigt sit præg på lejren, nogen steder med rigtig meget mudder, så det var heldigt, at det meste af ugen var gået med dejligt sommervejr. På grund af vejret kunne jeg på min vej rundt i lejren lørdag konstatere, at man var godt i gang med at bryde lejren ned og få gjort klar til hjemrejse om søndagen, men jeg fik også en fornemmelse af, at alle skulle rundt for at få et sidste indtryk med hjem fra en fantastisk lejroplevelse. Det var da også lidt vemodigt for os, da vi pakkede vores plancher, foldere og skilte ned, men også med en oplevelse af, at selvom vi ikke havde deltaget i hele lejrperioden, havde det alligevel været en sjov oplevelse at være en lille del af dette fantastiske, vellykkede projekt. 14

15 Giv din by en kløversti Kløverstier er en mulighed for, at din forening kan sætte aftryk på lokalsamfundet, være med til at skabe nye naturoplevelser for byens borgere og blive synlig for nye medlemmer. De kommende år skyder der Kløverstier op i flere og flere byer. Kløverstierne er opmålte, afmærkede ruter til løb, gang og cykling, der gør det let for borgere at komme ud. Ruterne går forbi lokale seværdigheder og binder på den måde lokalområder og spændende steder sammen. Kløverstier findes allerede i 12 byer, og det er et krav, at stierne bliver til i et samarbejde mellem kommunen og lokale foreninger eller frivillige ildsjæle. For foreninger er der mange fordele ved at være med til at etablere byens Kløversti. Foreningen bliver synlig i lokalområdet, og der er mulighed for at møde nye samarbejdspartnere og andre ildsjæle. Samtidig er der masser af muligheder for at påvirke rutens forløb og komme med idéer til, hvilke seværdigheder, den skal gå forbi. Seværdigheder på Kløverstierne kan nemlig også være steder som for eksempel spejderhytter, naturskoler eller sportsklubber, og ikke bare traditionelle natur- og kulturseværdigheder Foreningens medlemmer kan få glæde af, at stien går forbi, både fordi Kløverstierne kan benyttes i de daglige foreningsaktiviteter - til løbeturen, til events i weekender og ferier - og fordi stien vil lede mange nye potentielle medlemmer en tur forbi og opdage foreningens aktiviteter. Det kan jo inspirere dem til at melde sig ind siger Johanne Leth Nielsen, Friluftsrådet, der er projektleder på Kløverstiprojektet Ikke to Kløverstier er ens, men de tager udgangspunkt i lokalområdets kvaliteter og tilbud. Mange stier har et tema og omhandler for eksempel kunst i byen, natur og biologi eller lege- og aktivitetsmuligheder. Friluftsrådet håber, at alle landets kommuner og frivillige ildsjæle vil tage godt imod ideen og få Kløverstierne til at blomstre. Målet er, Hvad er Kløverstier? Kløverstierne er et koncept for afmærkede, opmålte stiruter i byer og bynære områder. Fire stier á fire faste længder - grøn 2½ km, blå 5 km, rød 7½ km og sort mindst 10 km - starter et centralt sted i byen, slynger sig rundt og forbinder lokale aktivitetsmuligheder, natur- og kulturseværdigheder eller andre oplevelsesmuligheder på nye og spændende måder. Kløverstierne giver brugerne en let mulighed for at forene friluftsliv, motion, sundhed og oplevelser. Alle Kløverstier findes i Endomondos mobil applikation, og seværdighederne er beskrevet med tekst, fotos, film og lydklip. at der i løbet af to år er mindst én Kløversti i hver kommune. Friluftsrådet opfordrer alle medlemmer til at deltage i Kløverstiprojekter, og være dem, der tager initiativ til at kontakte kommunen. Vi håber, at alle vores medlemmer vil bidrage aktivt med deres lokalkendskab, erfaring på friluftsområdet og ønsker til byens tilbud. siger Johanne Leth Nielsen og minder om, at der følger et økonomisk tilskud med Kløverstierne. Så det, I kan gøre er: at foreslå etablering af Kløverstier i jeres by eller kommune selv tage initiativ til igangsættelse af et Kløverstiprojekt, møde op og bidrage aktivt, når der indkaldes idéer til interessepunkter og ruteforløb. Konceptet er udviklet i et samarbejde mellem Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik - og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Firmaidrætsforbund og 10 kommuner. Kløverstierne er støttet af Nordeafonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv. Find eksisterende ruter på kløverstier.dk, facebook.com/kløverstierne eller ring til projektleder Johanne Leth Nielsen, Friluftsrådet, tlf

16 Fra gildebror til gildebror Sct. Georgs Gilderne fylder 80 år i 2013 Af Eggert Frandsen, 15. gilde København/Rødovre Gildebevægelsen startede i 1933, og hvordan tanken om stiftelse af Sct. Georgs Gilderne er opstået, kan der måske gives en forklaring på. I 1932 var der Verdens Jamboree på Ermelundssletten nord for København. Jeg deltog som 12-årig spejder i 6. Vesterbro trop. Lejren blev dengang besøgt af spejderbevægelsens stifter selveste lord Baden-Powell. Ledelsen af DDS - Det Danske Spejderkorps - bestod dengang bl.a. af landsretssagfører Tage Carstensen, grosserer Erik Sjøquist, som ejede Spejderdepotet i Skindergade, og flagfabrikant Erik Dahl, som havde forretning på Gl. Torv. Nærværelsen af Baden-Powell i Danmark, resulterede i, at han var i audiens hos kong Christian X og blev tildelt Ridderkorset af Dannebrogsordenen. Han var selvsagt også på besøg i lejren på Ermelundssletten, og ved sin rundgang i lejren kom han også til det gruppetelt, som jeg havde med min patrulje. Vi 6 spejdere var opstillet på rad og række foran teltet, som han beså og udtalte anerkendende ord om. Han har givetvis også holdt møder med landsledelsen, og man har måske drøftet, hvad man kunne gøre for personer, der stadig følte noget for spejderideen, men som var blevet ældre. I alle tilfælde startede Sct. Georgs Gil-derne året efter. En nu afdød gildebror, Hugo Dreyer i Gentofte, som var med fra starten i dét, der blev til 1. Gilde København, har jeg tidligere haft nogle samtaler med, og han nævnte, at gilderne i starten havde et logeagtigt præg, og at man ved specielle lejligheder mødte i kjole og hvidt. I alle tilfælde er ideen/tanken blevet udviklet, anerkendt og blevet en landsdækkende og international bevægelse, som gennem de 80 år er vokset til den imposante størrelse, den har i dag. Ved 50-års jubilæet i 1983 var jeg formand for Den Københavnske Sct. Georgsfond, som ejer Gildegården i Vanløse. Jubilæet blev markeret som et åbenthus-arrangement i Gildegården med meget stor deltagelse af danske og udenlandske gildebrødre. I årene før dette deltog jeg ofte i det årlige internationale Gilde-Forum i Großarl i Østrig. I denne by har man - et stykke oppe i bjergene - indrettet et mødested hvor der bl.a. står en bronze-buste af Baden-Powell. Ved mine besøg i Großarl havde jeg erfaret, at der fandtes kopier af denne buste, så derfor var det naturligt, at jeg ønskede en sådan én i jubilæumsgave til Gildegården. Det lykkedes, og den står i dag og pryder væggen i lokalet, hvor vi bl.a. holder Gildehal. 16

17 For 10. gang tænder vi Fredslyset i Roskilde tirsdag den 27. november 2012 Program: kl. 18 Sankt Laurentii katolske kirke Frederiksborgvej 11, Roskilde Fredslyset tændes ved en lille højtidelighed. Uden for kirken uddeles fakler og fakkeltoget mod Roskilde Domkirke starter. kl. 19 Roskilde Domkirke Fredslysgudstjeneste v/ sognepræst Susanne Pedersen. I anledning af jubilæet vil sangkoret Voces Sct. Lucii deltage i gudstjenesten. Ensemblet består af håndplukkede medlemmer af Domkirkens pigekor under ledelse af Christa Hauser Efter gudstjenesten vil alle få lejlighed til at få tændt deres egne lygter ved Fredslysets flamme. Som sædvanlig indbydes gildemedlemmer, spejdere og andre venner af huset efterfølgende til en hyggestund i Gildehuset Sankt Agnes, Sankt Agnes 2B. Vi glæder os til at se jer i Roskilde, Sct. Georgs Gilderne i Roskilde... fortsat fra side 4 I 2013 er det 80 år siden, Sct. Georgs Gilderne holdt deres første gildehal. Vi holdt fest i anledning af 75 års jubilæet. Vi mener ikke, der er interesse for at mødes et sted i landet for at feste. Landsgildeledelsen planlægger at udgive et jubilæumsnummer af Sct. Georg og er i gang med at udarbejde kommissorium for projektet. Planlagt udgivelse april Vi har kun haft meget få dispensationsansøgninger. Et par er blevet godkendt og et par er blevet sendt hjem for at finde en løsning på problemet - den løsning er fundet! Det ser ud til at vores lovændringer har gjort det lettere for ledelserne, og det var jo det, der var meningen. Her, hvor vi er nået halvvejs gennem vores regnskabsperiode, melder vores skatmester, at der er styr på økonomien - budgettet holder. Det er jo gode udmeldinger at kunne komme med for en skatmester. På de kommende landsgildeledelsesmøder vil vi sætte fokus på kursusudvalget og internationalt udvalg. Vi vil i fællesskab fast-lægge målsætning for den kommende periode og prioritere udvalgenes aktiviteter, så de bedst understøtter landsgildeledelsens samlede målsætning for perioden. På det seneste LGL møde havde vi ekstra fokus på PR-udvalgets aktivitet. Fredslyset 2012 Af Erik S. Messmann, fredslyskoordinator / messmann@stofanet.dk Tilmeldingsblanket blev udleveret til gildemesterstævnet - endvidere vil blanket og pjece kunne hentes på gildernes hjemmeside under Gildeservice/Download, ligesom øvrige publikationer om Fredslyset er at finde under Aktiviteter og laug. Som bekendt er der stor variation i fredslysarrangementerne ude omkring i gilderne, og det har glædet mig at modtage adskillige avisudklip med presseomtale af arrangementerne. Husk at tilmelding til modtagelse af Fredslyset skal være landsgildekontoret i hænde senest torsdag den 1. november Se ovenfor om Roskilde gildernes arrangement den 27. november - dagen efter sendes Fredslyset ud i Danmark fra Roskilde, ligesom andre sørger for, at lyset sendes over Øresund til de nordiske lande og med skib til Grønland. 17

18 Sådan gør de i Faaborg På Landsgildetinget fortalte gildemester Kirsten Bundgaard om Faaborg Gildets succes md at få nye gildebrødre. Efter anmodning fra Sct. Georg har vi fået denne lille samling artikler om emnet. Det er ikke svært at være gildemester i Faaborg Af Kirsten Bundgaard, Faaborg Gildet Sct. Georgs Gildet i Faaborg er et aktivt gilde med ca. 50 medlemmer. Vi er opdelt i 7 grupper, der hver især lægger program for egne aktiviteter, der også kan byde på invitationer til de andre grupper. Men hvad laver vi så fælles i gilderegi? Udover de obligatoriske gildehaller, har vi udflugter med ægtefæller, foredrag - hvortil byens borgere indbydes - samt vores kræmmer- og julemarked. Indtægterne fra disse markeder går til bl.a. julehjælp til betrængte børnefamilier samt til hjælp til spejderne. Faaborg er en lille købstad beliggende på Sydfyn, og med sine indbyggere syner den ikke af ret meget; men lad jer ikke narre af byens ringe størrelse. Det er en by med et blomstrende kulturliv, og her kommer gildebrødrene ind i billedet, for der er ikke den forening, der ikke har én eller flere aktive gildebrødre i deres midte. Vi blander os i alt fra byens musikliv over museerne, biografen og sportsklubberne til deltagelse i frivilligt arbejde i bl.a. Ældre Sagen, Røde Kors og Kirkens Korshær. Alt dette er med til at gøre Sct. Georgs gildet synligt i gadebilledet. Dertil kommer, at vi foruden vores blad Gildenyt - der udkommer en gang om måneden - også har en hjemmeside, som hele tiden bliver opdateret med det sidste nye, og her kan man læse om alle vore aktiviteter og se billeder fra vore ture, samt andet spændende ( Alt dette er også med til at få nye gildebrødre. Jeg har været gildemester i 1½ år, og til alle gildehaller har der været optagelse, med undtagelse af vores friluftsgildehal, da vores nye gildebror var på ferie. Jeg skal lige nævne, at vores aktive PR-medarbejder før hvert arrangement skriver et lille stykke til aviserne. Det er ikke svært at være gildemester i Faaborg, da jeg hele tiden kan trække på aktive gildebrødre. Jeg vil nu give ordet til en gildebror, som er blevet overflyttet fra et andet gilde, samt til et par nye gildebrødre. For hvordan opfatter de livet i Sct. Georgs Gildet i Faaborg? Hvordan opleves det at blive overflyttet til Faaborggildet? Af Inger Birkemose, Faaborg Gildet Som gildebroder gennem mere end 40 år havde jeg ikke de store betænkeligheder ved at søge om optagelse i Faaborg Gildet. Inden jeg tog beslutningen om at købe en andelsbolig, kontaktede jeg en gildebroder fra Faaborg for at få gode råd. Jeg kendte ham overhovedet ikke, men han tog det som en selvfølge, at han skulle rådgive bedst muligt. Selve overflytningen var en dejlig og positiv oplevelse - at komme til 18 en festlig gildehal med lutter nye ansigter og blive overflyttet/optaget - det var en stor oplevelse. Naturligvis bliver man betragtet, og der gisnes, hvordan mon hun er? Men som landsgildeskatmesteren Paula skriver i august Sct. Georg, så er der plads til at modtage en gildebror, som på en eller anden måde er anderledes end normalen - så jeg følte mig så velkommen!

19 Så kom hverdagen i gildet, hvor man ganske langsomt får sat navne på hovederne og kommer i gruppe, hvor man rigtigt lærer hinanden at kende - det har været så gode oplevelser. Faaborggildet er meget udadvendt, så der er altid noget spændende under opsejling. Gildet er så heldigt, at vi har et dejligt sted, hvor gildehallerne kan holdes - der er alle faciliteter, og så nyder den arrangerende gruppe at lave et fint Vi har været glade for at kunne bidrage Af Kirsen og Palle Røssel, Faaborg Gildet En aften, hvor vi mødtes i Visens Venner blev samtalen i pausen ført ind på Sct. Georgs Gildet. Vi havde begge været spejdere i rigtig mange år i Svendborg. Nu var vi snart 70, og snakken havde da også engang imellem været, om vi skulle melde os ind i gildet. Det var aldrig blevet til noget, da vi nu i 41 år har viet hele vort liv til sejlsport og været så engageret i dette arbejde. Hvad med at prøve at komme med i vort gilde? - blev vi spurgt af Inger Birkemose. Vi tog hjem og snakkede om det, vi besluttede at takke ja, og så er det ellers gået slag i slag. En dag kom der en skriftlig invitation til et møde med et par gildebrødre, som ville orientere os om, hvad der skete i Faaborg-gildet. Vi blev orienteret ud fra bogen Håndbog for gildebrødre, som vi senere fik til ejendom. Det var rart at opleve det fællesskab, der var, både i grupperne og i hele gildet. Vi mødtes en gang om måneden omkring et emne, og vi blev hurtigt rystet sammen med de øvrige gruppemedlemmer. Vi fik prøvet, hvad det vil sige at holde gildehal, at mødes om de gule ærter, om nytårsgildehallen med torskespisning, om julearrangementet, om foredragsaftener, om gildets julemarked, sommerudflugter til øerne osv. Det stod klart for os, at det ville kræve meget af vores tid at være gildebrødre. Vi fandt også ud af, at her var dejligt at være, så vi var glade ved at have sagt ja. Vi blev optaget i gildet ved en friluftsgildehal, hvor vi fortalte lidt om vore forventninger og hvor vi højtideligt aflagde gildeløftet. Under et af disse møder nævnte den kommende gildemester, at hun kunne ønske sig en hjemmeside. Da vi begge er lidt fodsvage greb arrangement. Der bliver lagt et stort arbejde i det, men så nyder man det bare ekstra, når man har fri næste gang. Der er plads til os alle, og hvis vi har nogle evner, vi gerne vil bruge, så kan vi gøre det. Det går lige fra IT-eksperterne, som laver den flotte hjemmeside, til de kunstneriske håndarbejdsgildebrødre, som fremstiller fornemme ting til julemarkedet. Det har været en god oplevelse. vi muligheden for at bidrage med noget, som vi havde prøvet før. Vi lavede hjemmesiden og fremfor alt, søger vi at opdatere den løbende. Målet med siden er at fortælle om nyhederne i gildet i tekst og billeder samt at informere omgivelserne om gildets liv. Der er også mulighed for at melde sig som interesseret i gildet. Vi deles om opgaverne med at redigere stof samt tage film og billeder. Palle opdaterer så siden og holder den løbende opdateret. Også gildebrødre hjælper med stof og det månedlige blad Gildenyt sættes på hjemmesiden i uddrag. Da vi aldrig har været sleeping partners i de aktiviteter, vi har deltaget i, har det for os været en speciel indgang til gildet. Vi har i princippet medbragt en ny aktivitet blandt de mange andre, som gildet har. Vi har været glade for at kunne bidrage med noget, som vi har lidt evner for, men det udelukker selvfølgelig ikke, at vi begge er aktive i vores gruppe, i gildets øvrige aktiviteter som udflugter og lign., ligesom Kirsten har lagt bil til de årlige ældreudflugter. 19

20 Gildemesterstævne Af Ingrid Danstrup, redaktør Den september samledes 107 gildeog distriktsgildemestre til årets gildemesterstævne på Trinity ved Fredericia. Det var nu tid for en halvvejsevaluering af handlingsplanerne vedtaget på LGT2011. Desværre havde kun hen mod halvdelen af gilderne svaret på de fremsendte spørgeskemaer, hvorfor disse måtte danne grundlag for evalueringen. Af de projekter, som distriktsgildemestrene havde igangsat på landsplan, var det første klar til præsentation, nemlig det om Synlighed - et spændende oplæg. Vores 80 års jubilæum i april 2013 blev naturligvis vendt. Man enedes om at arbejde med et jubilæumsskrift - i format som Sct. Georg - noget om fortid, nutid og fremtid, om kammeratskab, udfordringer, rummelighed, ansvar og friluftsliv. Måske kunne vores samarbejdspartnere fortælle om, hvordan de opfatter samarbejdet med os. Derimod var der ikke enighed om at lave en ensartet arrangement på landsplan i slutningen af april, idet alle har Sct. Georgs aften på programmet, og man fandt det vanskeligt at komme med nye datoer til en sæsonplan, der allerede var trykt og kendt, så dette emne blev lagt i skuffen. Forslaget om en jubilæumsdonation - analogt med indsamlingen til Julemærkehjemmene i gav en livlig diskussion om, hvorvidt reklameværdien for giveren var lige så vigtig som modtagerens behov for midlerne. Der bliver arbejdet videre med dette emne. Torben Lunn causerede over hans forventninger til forsamlingen - hvem er Sct. Georgs Gilderne, hvad kan jeg forvente at blive stillet over for i forbindelse med opgaven. Ole Bach Andersen, med speciale i sociale medier, lærte os om, hvor vigtigt det er for os at være der, hvor de personer, vi ønsker at få i tale, er - hvorfor FaceBook og YouTube er så populære, og hvorfor vi bør benytte dem, ligesom han lærte os nye udtryk som GoCard og Flashmob. De forskellige mennesketyper blev gennemgået - alle følte sig vist truffet på et eller andet niveau. Natten mellem lørdag og søndag bevægede vi os hen over det skel, der hedder efterårsjævndøgn, men trods det, at dagene nu bliver stadig kortere end nætterne, så havde vi det dejligste solskin med os hele weekenden, Søndag formiddag tog Christa Lunn over og lod os snuse til emnet konflikthåndtering. Hver deltager satte målbare mål for det, han eller hun ville arbejde med i eget gilde i den kommende tid; mål for synlighed, fællesskab og medlemstilgang. Endelig fik vi en kort orientering om, hvor vanskeligt det er at håndtere salget af Rodbjerggaard, når loven og diverse tilsyn hele tiden overvåger alle handlinger og truer med at gøre ledelsen personligt ansvarlige for de trufne dispositioner. Herefter blev manegen overladt til eksterne personer fra Lunn+ - hvis opgave i det daglige er af få mennesker til at fungere - det skulle de så hjælpe os med. Lagt på hjemmesiden Der er indgået to indlæg, som på grund af pladsmangel i bladet er lagt på hjemmesiden: Jørgen Purup Knudsen: Vil man målet, må man midlet Jonna og Bjarne Normann Madsen: Er Sct. Georgs Gildernes etiske fundament stort nok? 20 Der udarbejdes ikke et egentligt referat fra GM-stævnet, men dagsorden/tidsplan samt eventuelle bilag fra stævnets indlæg vil blive lagt på