Erhvervslivets Øresundserklæring/ Näringslivets Öresundsdeklaration. Barriere-rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervslivets Øresundserklæring/ Näringslivets Öresundsdeklaration. Barriere-rapport"

Transkript

1 Erhvervslivets Øresundserklæring/ Näringslivets Öresundsdeklaration + Barriere-rapport Rapport om barrierer for integration i Øresundsregionen Udarbejdet af Øresund Industri & Handelskammare, December 2001 Barriere-rapport. Rapport om barrierer for integration i Øresundsregionen

2 Forord Integration og barrierer på tværs af Øresund er kommet i fokus siden man gik i gang med at bygge den faste forbindelse over Øresund ikke mindst i perioden omkring broens åbning d. 1. juli Den danske og svenske regering udgav i maj 1999 den såkaldte "barriere-rapport" med titlen "Øresund en region bliver til", hvor man gennemgik de overordnede problemer for integrationsprocessen, og definerede en række opgaver og indsatsområder. Det kan diskuteres, hvor stor indsats regeringerne reelt har lagt i arbejdet siden dengang. Her skal det blot konstateres, at den danske regering i anledning af broens 1-års dag udgav en rapport, hvor man helt har undladt at evaluere, hvor langt man er kommet med de initiativer, der udsprang af barriere-rapporten og som slutter med en anbefaling om etablering af endnu et udvalg. For Øresund Industri & Handelskammare (ØIHK) er integrationen i Øresundsregionen helt central. Derfor har vi udarbejdet Erhvervslivets Manifest for Øresundsregionen, hvor vi peger på de muligheder som integration kan føre med sig, og hvor vi ligeledes beskriver en række af de betingelser, der skal opfyldes før integrationsprocessen kan tage fart. Vi ser det som vores opgave, at fastholde fokus på regionen, og dermed skabe et konstant pres for forbedringer, så vi undgår, at Øresundsregionen kun kommer til at eksistere som et begreb i politikernes taler ved jubilæer og broåbninger. ØIHK støtter alle initiativer, der kan bringe udviklingen et stykke videre i den rigtige retning, og i den forbindelse er det helt afgørende, at der kontinuerligt arbejdes på at fjerne barriererne for Øresundsintegration. Meget kan opnås ved oplysning og information, men selv efter den grundigste information tilbagestår en lang række hindringer for den frie og fleksible udveksling over sundet. Det er denne type hindringer, som vi særligt tager fat på i denne rapport. Udgangspunktet for arbejdet har været en indsamling af kendte og mindre kendte barrierer, sådan som de er blevet gengivet i diverse rapporter og indberetninger. En stor del af barriererne er endvidere blevet præsenteret for hhv. Handelskammeret og Sydsvenska Industri- och Handelskammere gennem henvendelser fra medlemsvirksomheder med konkrete integrationsrelaterede problemer. Denne indsamling har dannet grundlag for den "brutto-liste", der er vedlagt denne rapport som bilag 1. Med udgangspunkt i Bruttolisten indbød ØIHK en række virksomheder og enkeltpersoner med interesse for Øresundsspørgsmål til at deltage i et Kompetencegruppe-møde i slutningen af maj. På mødet var der lejlighed til at diskutere og kommentere listen. Dette møde var endvidere en afgørende inspiration og kilde til input for det videre arbejde med denne rapport. 2

3 Desuden har ØIHK gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt en udvalgt række virksomheder, for at få deres vurdering af hvilke barrierer, der vejer tungest i deres hverdag. Rapportens konklusioner og dermed også udpegningen af de væsentligste barrierer er imidlertid alene ØIHKs ansvar. Det er mit håb, at rapporten kan sætte skub i de ansvarlige myndigheders arbejde med at fjerne barrierer, og at vi med vores bud på de væsentligste integrationsbarrierer kan medvirke til at arbejdet fokuseres på de områder, der virkeligt betyder noget for borgere og virksomheder. Og selv om vi ikke kan regne med, at vores forslag til løsningsmodeller vil være lige populære alle steder, så håber vi, at de kan tjene som inspiration for lovgiverne i begge lande. København, December 2001, På ØIHKs vegne Bent Larsen, formand 3

4 Hvad er integration? Grundlaget for enhver diskussion om barrierer er en tanke og et ønske om integration og i dette tilfælde integration på tværs af landegrænsen i form af Øresund. Denne integration er ikke præcist beskrevet, men bliver ofte defineret negativt som "fraværet af barrierer", hvilket hverken er en tilfredsstillende eller fyldestgørende beskrivelse. Overordnet set kan integrationsdiskussionen kædes sammen med tanken om skabelsen af én sammenhængende Øresundsregion. Ofte omtales Øresundsregionen som noget, der opstod ud af ingenting samtidig med Øresundsbroens indvielse, hvilket selvfølgelig er forkert. Det skal dog ses i lyset af, at der heller ikke er en tilfredsstillende definition af "en region" og at der i perioden omkring broens indvielse blev skabt en massiv opmærksomhed om naboregionens eksistens. Derfra er der imidlertid et langt stykke vej, før man kan tale om en sammenhængende region. Man kan hævde, at en region primært er et spørgsmål om selvopfattelse, og dermed ikke i første omgang er et økonomisk, men i højere grad et sociologisk fænomen. Således kan man definere en region ud fra, om individerne i en del af regionen har en følelse af samhørighed med personer fra andre dele af samme region alene på basis af deres overordnede tilhørsforhold til samme geografiske region. Noget sådant gør sig gældende indenfor hver af de nordiske nationalstater, mens noget tilsvarende kun vil komme til at Boks 1: Kvantificerbar integration. gælde i Øresundsregionen såfremt interaktionen Erhvervslivet Øresundsindeks øges. Det skal dog erindres i denne forbindelse, at selvopfattelse og tilhørsforhold ikke ændres fra den ene dag til den anden. Her kan man f.eks. se på danskernes opfattelse af EU, hvor det først er i 2. halvdel af 1990'erne efter 25 års medlemskab - at man begynder at opfatte sig som en (integreret) del af EU, hvor man tidligere i højere grad opfattede EU som noget exceptionelt ØIHK har i samarbejde med konsulentfirmaerne Copenhagen Economics og Inregia udviklet Erhvervslivets Øresundsindeks, der giver en numerisk værdi for hvor langt integrationen mellem de to dele af Øresundsregionen er kommet. Det er tanken, at dette indeks skal beregnes hver år, men foreløbig findes der kun en beregning fra foråret Denne viser, at man kun er kommet cirka halv så langt som man kunne forvente i forhold til en integreret region. Øresundsindekset er et værdifuldt instrument til at følge udviklingen både overordnet og på en lang række præcist definerede områder. Det kan dermed bidrage til at definere, hvor der er behov for en særlig indsats, såfremt integrationsprocessen ikke skal gå i stå. og midlertidigt. Et tilsvarende skift kan endnu ikke siges at være sket for svensk vedkommende. Det kan i den forbindelse bemærkes, at den svenske indmeldelse i 4

5 EU formodentlig er den vigtigste enkeltårsag til det mentale paradigmeskift i Danmark. Heller ikke denne publikation vil forsøge at give et samlet og endegyldigt svar på, hvad en region eller hvad integration er. I stedet vil vi tage udgangspunkt i erhvervslivets og arbejdstagernes vilkår for udvikling af samspillet på tværs af Øresund. Dermed når vi en operativ definition på integration, der både kan benyttes overordnet, og kan tilpasses enkelte segmenter og sektorer. I denne sammenhæng er der imidlertid fortsat et behov for at se lidt nærmere på, hvilke relationer og processer der indgår i en integration, og hvordan disse kan hindres af barrierer. Det skal understreges, at dette ikke er et forsøg på at give en fyldestgørende beskrivelse af hvad integration er, men at definitionen udelukkende er et arbejdsredskab til brug for fokusering af diskussionen om barrierer. En meget kortfattet definition er gengivet i nedenstående tekstboks. (Boks 2) Det er værd at bemærke, at der tales om "neutralitet", og ikke "identitet". Identitet ville svare til at alting skulle være ens, hvilket aldrig vil ske. Desuden ville identitet mellem de to dele af regionen betyde, at der ikke i samme grad ville være dynamiske gevinster ved integrationen. Neutralitet derimod handler om, at der ikke er særlige besværligheder eller ligefrem omkostninger forbundet med integration. Hvis man tager Boks 2: skatteområdet som Hvornår er Øresundsregionen integreret? et eksempel, så er det mindre interessant, om man betaler præcis det samme i skat på begge sider af Øresund (identitet). Derimod er det en klar integrationshindring når der ikke er Når det er neutralt for virksomheder - om deres køb fra leverandører og partnere mv. er fra den ene eller anden side af Sundet, - om deres medarbejdere bor på den ene eller anden side af Sundet Og når det er neutralt for arbejdstagere - om deres arbejdsplads ligger på den ene eller anden side af Sundet eller på begge sider neutralitet, og virksomhederne f.eks. skal bruge ekstra ressourcer på at styre lønog skattebetaling for medarbejdere, der pendler over Øresund. For virksomheder og borgere kan neutralitetsbegrebet konkretiseres yderligere, og dermed når vi frem til, at integration indebærer: a) Gnidningsfrit samarbejde mellem virksomheder Det vil sige, at underleverandører, partnere, kunder m.v. fra den modsatte side af Øresund ikke kræver andet og mere end "normale" samarbejdsrelationer, det være sig ekstra transaktionsomkostninger, separate afregningssystemer eller andet. 5

6 b) Fri udveksling af varer og især tjenesteydelser Der må ikke være hindringer for den frie handel. Og når tjenesteydelserne fremhæves i denne sammenhæng, så er det fordi, at det er på dette område, at der traditionelt har været mindst udveksling, og hvor markederne har været nationalt funderede. Ud over en række reguleringsbetingede barrierer, er der på dette område også et langt stykke vej, før markedet udnytter de muligheder, der allerede findes. c) Neutralt for virksomhed om medarbejdere bor på ene eller anden side Som allerede nævnt er det helt centralt for velfungerende arbejds- og boligmarkeder i regionen, at det ikke er en belastning for arbejdsgiverne, at en del af deres medarbejdere enten vælger at flytte til, eller allerede er bosiddende på, den anden side af Øresund. Dette gælder ikke mindst i de sektorer, hvor der er en tendens til flaskehalsproblemer, og hvor det derfor er helt afgørende, at der er mulighed for at rekruttere arbejdskraft fra begge dele af regionen. d) Neutralt for arbejdstager om arbejdsgiver ligger på ene eller anden side Hermed tages der også højde for situationen set fra et andet perspektiv, nemlig arbejdstageren, der overvejer enten at skifte arbejde eller at flytte. Neutralitet vil i denne sammenhæng sige, at det ikke indebærer unødvendige besværligheder at skifte til et arbejde på den anden side uden at flytte ligesom det også er muligt at flytte uden at skulle finde et nyt arbejde. Dermed kommer pendlernes situation i fokus. Endvidere vil det være relevant at tage højde for den situation, at folk vil vælge at flytte med arbejdet i nogle år, med henblik på at senere vende tilbage. Dette stiller bl.a. krav til samspillet mellem skatte- og pensionssystemerne. Derimod vil den egentlige ind- og udvandring mellem de to lande ikke være særlig relevant for det integrationsbegreb, der benyttes i denne rapport. I lyset af ovenstående ses det, at integration ikke handler om, hvor man skal betale skat, hvilket ellers er et af de temaer, der er omgærdet af mest politisk interesse, og har fået mest omtale i medierne. Særligt har det været fremhævet, at det vil være et problem for de svenske kommuner, at de skal levere ydelser i form af skoler og børneinstitutioner til personer, der betaler skat i Danmark. Det virker da også oplagt urimeligt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det sted, hvor man betaler skat, og det sted hvor man har "midtpunktet for sine livsinteresser" (som det hedder i f.eks. den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst). Og det må betragtes som oplagt, at regeringerne skal nå frem til en udligningsmekanisme, der kan sikre en retfærdig fordeling af skattekronerne. Men i denne sammenhæng er dette reelt kun af interesse for regeringerne (og de lokale myndigheder) det har ikke noget med integration at gøre. 6

7 For den enkelte (potentielle) pendler er det underordnet, hvilket land og hvilken kommune, som skal modtage skattekronerne. Det er langt mere vigtigt, at man selv kan regne ud, hvor mange penge der er tilbage til at leve for, når skatten er betalt. Og noget tilsvarende gælder for virksomhederne, hvor det som tidlige nævnt er afgørende, at de ikke skal bruge ekstra ressourcer på at styre betalingerne til løn, skat og arbejdsgiverafgifter, mens det har mindre betydning, om de skal indbetale til den ene eller den anden myndighed. 7

8 3 grundlæggende typer af barrierer Med denne operationelle definition på integration kan man gå videre til at se forskellige typer af barrierer. Her kan man tale om tre grundlæggende barrieretyper eller barriere forklaringer, nemlig fundamentale forskelle, fysiske strukturer og detailregulering. a) Fundamentale forskelle Når man taler om fundamentale forskelle mellem de to dele af Øresundsregionen, så er det typisk forskelle, der bunder i den historiske udvikling, hvor de to dele af regionen hører under hver sin suveræne stat, med eget sprog, egen kultur og traditioner samt egen grundlov m.m. Dette giver sig udslag i alle aspekter af folk hverdag, lige fra udbuddet af varer i butikkerne til forskelle i forvaltningstradition og myndigheders opgaver. Dette indebærer dog ikke, at der ikke kan justeres lidt på disse fundamentale forskelle. Hvis man tager et historisk eksempel, kan Sveriges skift fra venstre- til højrekørsel i 1967 fremhæves som en ganske fundamental ændring, der har haft en enorm positiv effekt på integrationen (eller måske rettere integrationspotentialet). Samtidig kan man i denne sammenhæng fremhæve den fælles valuta som en oplagt mulighed for at fjerne en fundamental forskel, der udgør en alvorlig integrationsbarriere. Både for virksomheder og navnlig for arbejdstagere/pendlere har udsving i valutakursen stor betydning, og som det fremgår nedenfor, så betragter vi det som en af de vigtigste barrierer for integration. Ydermere er det en barriere, som begge regeringer principielt gerne vil fjerne, men som man af velkendte årsager endnu ikke har formået at gøre noget ved. I relation til en fælles valuta kan det bemærkes, at f.eks. et fald i den svenske krones værdi vil føre en stigning i antallet af danskere, der handler i Sverige. En sådan stigning betragtes flere steder som et bevis for øget integration, hvilket efter vores opfattelse er en forkert beskrivelse. Og under alle omstændigheder er det ikke udtryk for en sund bæredygtig økonomisk udvikling, hvis udvekslingen over Øresund skal være baseret på ustabile valutamarkeder. Andre fundamentale forskelle - som f.eks. sproget - hverken kan eller bør fjernes. Men man kan gøre meget for at modvirke, at de bliver til reelle integrationshindringer. På dette område spiller informationsindsatsen en væsentlig betydning, ligesom uddannelsessystemerne på begge sider har en klar forpligtelse. b) Fysiske strukturer Det ligger fra naturens side klart, at der aldrig bliver lige så mange veje mellem København og Malmö som der er mellem København og Roskilde. Men med 8

9 byggeriet af den faste forbindelse har man sikret, at det ikke behøver at tage længere tid at komme til Malmö end til Roskilde. Dette er et vigtigt og centralt bidrag til integrationen og hele udviklingen i Øresundsregionen. Infrastruktur er en grundlæggende forudsætning for fysisk integration og for økonomisk udvikling, og broen har dermed gjort både vækst- og integrationspotentialet i regionen betydeligt større. Men alligevel må man konkludere, at broen på visse måder fungerer som en flaskehals. Boks 3: Uddrag fra: Näringslivets Manifest för Öresundsregionen, ØIHK, 2000 Utveckla den fysiska infrastrukturen I syfte att sprida de ekonomiska effekterna av den fasta förbindelsen över Öresund måste infrastrukturen hålla hög kvalitet. Detta möjliggör för företag och privatpersoner att etablera sig utanför Köpenhamn respektive Malmö-Lund och ändå få del av dynamiken nära brofästet. På detta sätt undviker man lokal överhettning i form av t.ex accelererande fastighetspriser och trafikstockningar. Finansieringen av de nödvändiga anläggningarna är möjlig genom utnyttjande av PPP, Public Private Partnerships. Strävan skall vara att ansluta övriga delar av Sydsverige och Själland med hjälp av effektiva transportstrukturer avseende såväl väg- som järnvägsförbindelser. Den påbörjade satsningen för att skapa ett Öresundsgemensamt kollektivtrafiksystem måste således fortsätta och utvecklas. En viktig infrastruktursatsning är den fasta förbindelsen över Fehmarn Bält. Med en tunnel eller bro ökar de relativa tidsvinsterna med Öresundsbron vid långväga transporter. Detta ökar nyttan av den fasta förbindelsen över Öresund, samtidigt som Öresundsregionen kommer närmare övriga Europa. Konkret krävs dessutom följande investeringar och satsningar: Båda länderna: En tunnel mellan Helsingborg och Helsingör är den felande länken i ett regionalt trafiksystem. Sverige: Utbyggnad av E22 till motorväg mellan Malmö och Kalmar i syfte att sprida effekterna till sydöstra Sverige. Citytunneln förbinder Öresundsbron med Malmö centralstation och bildar därmed tillsammans med den danska Metron världens första internationella tunnelbanesystem. Infrastrukturen mellan de östra och västra delarna av Skåne måste förbättras avsevärt. Västkustbanan och Kust-till-kustbanan måste integreras med Öresundstågssystemet. Den s.k. Sturupsaxeln, järnvägsförbindelsen mellan Kastrup och Sturup. Danmark: Havnetunnel i Köpenhamn. Utbyggnad av Köge motorväg. Utbyggnad av den svenska järnvägen mellan Malmö och Ystad i syfte att hantera den danska interregionala trafiken till och från Bornholm. Utbyggnaden av Kongevejen i Helsingör, direktanslutningen från färjeterminalen till motorvägen söderut. Sänkta avgifter på Stora Bält-bron. Ringmotorvägen runt Köpenhamn byggs ut till sex filer. Ikke i den forstand, at der dannes store trafikpropper på broen, men derimod forstået således, at brotaksterne indebærer, at man tvinger folk til at søge andre transportformer, hvilket ikke altid er praktisk muligt. Således er toget et glimrende 9

10 transportmiddel mellem centrum af København og centrum af Malmö. Men hvis man skal fra Svedala til Smørum, så er bilen overlegen. Det er derfor klart, at såfremt broen skal fungere optimalt som instrument for integrationsprocessen, er det fundamentalt, at priserne bliver så lave som muligt og i hvert fald betydeligt lavere end de er i dag. Broen er dog langtfra den eneste del af infrastrukturen i Øresundsregionen, der ikke fungerer optimalt. Således har Øresund Industri & Handelskammare tidligere peget på de vigtigste infrastruktur-investeringer i de kommende år (jf. boks 3). Pointen er, at disse forbedringer af infrastrukturen er nødvendige for en øget integration i hele regionen, og ikke kun i centrum af Malmö og København. Det kan konstateres, at visse af forslagene fra Manifestet allerede er blevet gjort til officiel politik (bl.a. i forbindelse med forårets trafikforlig i Danmark). Der udestår dog fortsat en række nødvendige forbedringer. Dette skal dog ikke skygge for, at broen allerede har haft en enorm betydning, og at denne blot vil stige i årene fremover. Som et konkret eksempel kan man pege på, at hele Sydsverige med et slag har fået en international lufthavn indenfor rækkevidde, hvilket er en vigtig parameter ikke bare for eksisterende virksomheder, men i endnu højere grad for potentielle investorer. c) Detail-regulering Den tredje og i denne sammenhæng nok mest interessante barriere-forklaring kan findes i de to landes respektive love og regler. Generelt er de nationale regelværk fremkommet som led i en politisk proces, hvor nationale interesser er blevet afvejet i forhold til hinanden, og efterhånden som lag på lag af regler er kommet til gennem tiden, er man nået frem til den situation man har i dag. Det er derfor ganske naturligt, at regelsættene ikke afspejler mulighederne i Øresundsregionen, da denne region som en helhed hidtil ikke har spillet nogen selvstændig politisk eller økonomisk rolle. På tilsvarende vis er det klart, at såfremt regionen i fremtiden skal spille en sådan rolle, er det nødvendigt, at regler og regulering afspejler behovene også i denne region. I arbejdet for at fremme integrationen i Øresundsregionen er det naturligt at fokusere på denne type barrierer, hvor tingene faktisk kan ændres, og hvor der kan opnås betydelige integrationsgevinster ved brug af relativt få ressourcer. 10

11 Hvad er de vigtigste barrierer? Når der med denne rapport sættes fokus på en top-liste over de væsentligste barrierer, så er det vigtigt at have for øje, hvilke (implicitte eller eksplicitte) kriterier, der ligger bag valget af netop disse barrierer. Det næste spørgsmål bliver herefter, hvilke karakteristika en barriere skal besidde for at kvalificere som en af de væsentligste? Det kan hurtigt konstateres, at en barriere får større betydning for integrationsprocessen såfremt den berører mange individer og/eller virksomheder. Endvidere er det klart, at der må være tale om barrierer, der har betydning for den enkelte, og som derfor kan være udslagsgivende for beslutninger om f.eks. at søge arbejde eller flytte på tværs af sundet. Dette kan kaldes for at barrieren har en høj intensitet i modsætning til at den kunne være et mindre irritationsmoment. Boks 4: Hvad gør én barriere mere vigtig end andre? En barriere bliver vigtigere, hvis den i) berører mange personer, ii) har en høj intensitet, iii) har økonomisk betydning, eller iv) øger usikkerheden. Derudover er det indlysende, at barrierer kan have større eller mindre økonomisk betydning, både for et individ og på overordnet samfundsøkonomisk niveau. Og endelig kan en barriere modvirke integration gennem i større eller mindre grad at øge usikkerheden hos individer og virksomheder. Da disse må formodes at være risikoaverse, vil en sådan usikkerhed eller "perceived risk" gøre dem utilbøjelige til at indgå i en integrationsproces, og på den måde fungere som en barriere. Med disse kriterier og på baggrund af den tidligere udviklede Bruttoliste - kan man herefter definere de væsentligste barrierer for integration i Øresundsregionen. Som nævnt i indledningen til denne rapport, er det alene Øresund Industri- & Handelskammare, der er ansvarlig for udvælgelsen af netop disse barrierer som de væsentligste. Efter udvælgelsen af de 12 væsentligste barrierer har ØIHK gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos en gruppe særlige udvalgte virksomheder, der har etableret et nyt samarbejde over Øresund i løbet af de sidste par år. Disse "barriere-brydere" var udvalgt fordi de har haft de reelle problemer tæt inde på livet, og dermed kunne bruge deres egne erfaringer som grundlag. Virksomhederne blev bedt om at vægte de 12 udvalgte barrierer ud fra en skala fra 1 til 5, og på baggrund af knap 50 indkomne besvarelser, kunne det bl.a. 11

12 konstateres, at der ikke var væsentlige afvigelser mellem besvarelserne fra de danske og de svenske virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsens resultat har i det efterfølgende arbejde været et grundlag (en slags "reality-check") for ØIHKs egen vurdering af barrierernes relative betydning, der er foretaget med udgangspunkt i ovennævnte kriterier. Prioriteringen af de 12 følger af nedenstående liste, der ikke er identisk med resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, idet vi har fundet grundlag for at foretage visse justeringer. Det er imidlertid vigtigt at erindre, at alle 12 er væsentlige barrierer, som man bør sætte ressourcer ind for at få fjernet. Om den ene så er mere væsentlig end den anden, er i virkelighed mindre vigtigt. Rækkefølgen skal ses som Øresund Industri & Handelskammares bud på, hvordan vi ville prioritere arbejdet med at fjerne barriererne. Boks 5: Topliste over barrierer: 1. Reglerne på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområdet 2. Skatteregler m.m. set fra virksomhedens perspektiv 3. Den fælles valuta 4. Bropriserne 5. Adgang til arbejdsmarkedet autorisationer og meritoverførsler 6. Pensioner og efterløn 7. Usikkerhed om fremtidig regulering 8. Arbejdsløse og vikarer 9. Infrastrukturen 10. Godkendelse af produkter 11. Barselsorlov og pasningsmuligheder 12. Skattefælden ved hjemmearbejde 12

13 Top 12 over barrierer: 1. Reglerne på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområdet set fra lønmodtageren. Der kan ikke være megen tvivl om, at den væsentligste hindring for integrationen på tværs af Øresund frem til i dag, har været det virvar af regler, som man vikler sig ind i, så snart man i en enkelt husstand har interesser på begge sider af Øresund. Her har selv den bedste offentlige bistand og rådgivning (som det i øvrigt ikke er nemt at finde frem til ) haft en nærmest umulig opgave. Det er én ting, når man skal overveje situationen for et enkelt individ, men i det øjeblik, der kommer familie og børn med i billedet, bliver det for alvor vanskeligt at gennemskue. Dette gælder i særdeleshed, hvis den ene eller begge voksne ikke er i arbejde, men modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, bistandshjælp eller anden overførselsindkomst. På den baggrund kan man næsten undre sig over, at så mange mennesker faktisk er flyttet til Malmö og pendler til Danmark. For flertallet af disse gælder det formodentlig, at der er tale om relativt ressourcestærke personer med stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de derfor kun løber ind i et fåtal af samspilsproblemerne. Det må erkendes, at denne barriere ikke uden videre kan løftes, og at det offentlige system allerede har gjort en stor indsats for at hjælpe individer gennem virvaret af regler. Samtidig er det klart, at rådgivningssystemet opbygger en større kompetence gennem de sager, det bliver stillet overfor, og der er derfor grund til at antage, at det gradvist bliver lettere at danne sig klarhed over reglerne og deres betydning i en konkret situation. Dette gør rådgivningen bedre og mere præcis, men det løser ikke nødvendigvis alle problemer, da det samme rådgivningssystem løbende finder de steder, hvor samspillet mellem regelsættene skaber uløselige konflikter, der reelt forhindrer integration. Som det er i dag, er der ingen mekanisme til at sikre, at sådanne system-konflikter bliver løst. Et banalt eksempel er reglerne for brug af firmabiler, hvor det efterhånden er blevet klart og tydeligt for enhver, at der er et problem. Således må en svensk bosat Øresundspendler ikke anvende sin dansk indregistrerede firmabil til at køre i Sverige. Igennem længere tid var der ligeledes uklarhed om beskatningen af firmabil og "BroBizz", hvor ingen tilsyneladende kunne garantere, at man kunne undgå at blive beskattet af værdien i begge lande. Spørgsmålet blev først løst i september 2001, hvor Skatteministeriet i Danmark udsendte en meddelelse, der konkluderede, at reglerne ikke var ændret. Sagerne illustrerer, at myndighederne hidtil har nøjedes med at konstatere problemerne, og ikke aktivt gået ind i at løse dem. Der har manglet en systematisk og fælles opfølgning på de identificerede problemer, hvor myndighederne på en mere forpligtende måde indgår i dialog om løsning af problemerne. Efter vores opfattelse kræver dette ikke nødvendigvis flere Råd eller 13

14 Udvalg, men snarere at man fra politisk hold lægger pres på embedsværket for at finde konkrete løsninger på konkrete problemer og er villige til at ofre de nødvendige ressourcer. Og hvis fagministerierne ikke kan håndtere denne opgave, så må regeringscheferne træde til, og gøre det klart, at problemerne skal løses. 2. Skatteregler m.m. set fra virksomhedens perspektiv Skattereglerne er ikke bare vanskellige set fra lønmodtagerens perspektiv. Reglerne er også en betydelig byrde for virksomheder, der ansætter arbejdskraft fra begge sider af sundet og nærmest umulige for de få virksomheder, der har taget integrationen så alvorligt, at de er placeret på begge sider og arbejder på begge sider. I praksis betyder dette ikke bare større administrationsudgifter, men også at man har sværere ved at tiltrække medarbejdere, da man ikke kan fortælle dem præcist, hvor meget de skal betale i skat. Der er derfor et stort behov for forenkling af reglerne, således at de i højere tager hensyn til den virkelighed, at landegrænsen i fremtiden ikke vil betyde stort mere end en amtsgrænse. Dette kræver muligvis en særordning for regionen, således at systemet forenkles for virksomhederne, og så må de forskellige offentlige myndigheder efterfølgende fordele skatteprovenuet imellem sig. I et bredere perspektiv ses der tydeligt et behov for, at alle justeringer i skattereglerne studeres for deres effekter på udvekslingen over Øresund. Og dette gælder ikke kun personbeskatning. Det er således paradoksalt, at både Danmark og Sverige netop har færdiggjort flere års arbejde med nye love for aflæggelse af årsregnskaber men at ingen af landene så meget som har overvejet, hvordan man i disse love kunne tage højde for udviklingen i Øresundsregionen. Dette er desværre endnu et oplagt eksempel på, at Øresund fortsat ikke spiller nogen rolle i fagministerierne. 3. Den Fælles Valuta Som nævnt tidligere i denne rapport kan de to landes forskellige valuta betragtes som en historisk betinget fundamental forskel, og dermed en "naturlig" barriere. Men det betyder ikke, at der ikke kan gøres noget ved den. Principielt er begge landes regeringer tilhængere af en tilslutning til den fælles valuta Euroen, men af forskellige årsager har man endnu ikke kunnet tilslutte sig den formelt. Danmark har dog valgt en model, hvor valutakursudsvingene i forhold til Euroen er minimale, mens Sverige står uden for EMS, og i højere grad lader kronen flyde. Vi skal ikke her gå nærmere ind i en diskussion af nationaløkonomiske fordele og ulemper med den ene eller anden model, men i stedet blot konstatere, at den nuværende situation skaber alvorlige integrationshindringer på to områder. 14

15 For det første er der betydelige transaktionsomkostninger forbundet med at skulle arbejde med to valutaer. Dette gjaldt i særdeleshed frem til i år, hvor der ikke var muligt at overføre midler mellem danske og svenske bankkonti uden høje gebyrer. Dette er blevet afhjulpet af et stigende samarbejde mellem nordiske pengeinstitutter, der nu kan tilbyde visse særordninger. For personer eller virksomheder, der kun i mindre omfang udveksler ydelser på tværs af Øresund, er der dog stadig betydelige meromkostninger forbundet med de to valutaer, ligesom prisstrukturerne bliver mindre gennemskuelige. For det andet vil udsvingene i valutakursen virke som en destabiliserende og fordyrende faktor for handel og investeringer i regionen. Dette vil belaste virksomhederne med omkostninger til f.eks. at forsikre sig mod valutakursrisici. De positive effekter af en fælles valuta blev beskrevet allerede i Erhvervslivets Manifest for Øresundsregionen, og bekræftes fra flere andre sider. Ved ØIHKs seminar i Stockholm d. 19. juni 2001 præsenterede Danske Bank således en analyse med bl.a. følgende konklusion: "Öresundsregionen är förmodligen en av de regioner inom EU som kommer att få uppleva den största nyttan av en gemensam valuta." ØIHK fastholder på denne baggrund sit ønske om, at både Danmark og Sverige snarest muligt tilslutter sig Euroen. Og selv om dette af politiske grunde ikke er muligt for Danmark at gøre inden for den nærmeste fremtid, så ser vi ingen grund til at Sverige skal vente. 4. Bropriserne I alle sammenhænge bliver de høje bropriser fremhævet som en væsentlig hindring for Øresundsintegration, og ØIHK har utallige gange peget både de uheldige konsekvenser af de høje priser, og på mulige løsningsmodeller. Der kan ikke være tvivl om, at bropriserne og det gælder både personbiler og togbilletter hører med på toplisten over barrierer. Samtidig er det dog klart, at der er sket visse forbedringer, og bropriserne er derfor ikke blandt de højest prioriterede indsatsområder. Til gengæld er løsningen på problemet ganske enkel: Sæt priserne ned! I den forbindelse kan det være nyttigt at erindre om formålet med den faste forbindelse over Øresund, hvor det tydeligt fremgår af formålsparagraffen, at broen skal fremme integrationen internt i Øresundsregionen. Trafikalt svarer dette til transport over kortere afstande, og de to typer at trafik som broen derfor særligt bør understøtte er derfor lokal godstransport og jævnlig persontransport (arbejde, fritid, indkøb). Derimod er langdistance godstransporten og ferietrafikken mindre interessant. Samtidig skal man være særligt opmærksom på, at mens godstransport indebærer en omkostning, der ikke beskattes, og som i hvert fald i nogen grad kan føres 15

16 videre i varekæden, er situationen en helt anden for persontransporten. Denne finansieres af borgernes rådighedsbeløb efter betalt skat, hvilket f.eks. indebærer, at der skal store lønforskelle til, for at gøre det muligt at tiltrække en pendler til et job på den anden side. Man må derfor forvente, at en sænkning af priserne for pendlere og andre regelmæssigt rejsende vil have betydelige positive effekter på integrationen. Desværre er bropriserne blevet taget som gidsel i en intern dansk politisk stridighed, og det er langt fra givet, at den nye sammensætning af regeringen vil medføre en ændret politik på området. Det skal dog ikke forhindre os i at fortsætte med at forklare det uhensigtsmæssige ved den nuværende politik, og argumentere sagligt for en substantiel prissænkning for alle typer af rejser over broen. 5. Adgang til arbejdsmarkedet autorisationer og meritoverførsler Den samlede arbejdsstyrke i Øresundsregionen hører formodentlig til blandt de mest kvalificerede og produktive i verden. Imidlertid er der lang vej endnu, før arbejdskraften kan bevæge sig frit internt i regionen. Det er problem både for arbejdsgivere og arbejdstagere, når man ikke gensidigt er klar over hvad arbejdstageren kan og må foretage sig, samt hvad vedkommende egentlig er kvalificeret til. Dette skyldes ofte, at de respektive danske og svenske uddannelser ikke er umiddelbart sammenlignelige. Her kan nævnes, at uddannelser som smed, elektriker eller kok i Danmark fører til et svendebrev, mens man i Sverige får et bevis fra sin skole. Denne type forskelligheder gør det vanskeligt for en arbejdsgiver at gennemskue hvilke kvalifikationer arbejdstageren har. Der er utallige andre eksempler på, at uddannelserne ikke er kompatible, og der er derfor et stort behov for at arbejde videre med ordninger til meritoverførsel og "oversættelse" af kvalifikationer. De to regeringer lægger op til, at dette skal ske vha. EU's retningslinier for meritoverførsel, der forventes klar til foråret 2002, koblet med en informationsindsats. Efter vores opfattelse er det direkte pinligt, at man fortsat sætter sig tilbage og afventer EU-regulering på dette område og desuden er det uambitiøst, at man ikke sætter målet højere end nogle fælles EU-retningslinier. Det burde være muligt både for arbejdsgivere og arbejdstagere at få klare svar på, hvad en given uddannelse kan bruges til på den anden side af sundet, eller hvilke krav man skal opfylde for at kunne udøve et givent arbejde. Ellers vil arbejdsgiverne fortsat være meget tøvende med at ansætte folk med en uddannelse fra den anden side, og arbejdstagerne vil ikke vide, hvordan specifikationer i f.eks. en stillingsannonce passer til deres baggrund. Det samme grundlæggende problem sig også udslag i andre alvorlige barrierer for et godt fungerende arbejdsmarked i Øresundsregionen. Dette gælder f.eks. områder, hvor der findes autorisationsordninger eller krav om næringsbrev eller 16

17 lignende. Disse kan være af direkte diskriminerende karakter, som f.eks. de danske regler om erhvervskørekort, der stiller som krav, at der skal være tale om et dansk kørekort. Hvis en chauffør er bosiddende i Sverige er et sådant umuligt at skaffe. Desuden kan byggesektoren fremdrages som et særligt problemfyldt område, hvor der ellers burde være store integrationsgevinster. Således har de seneste års kraftige aktivitet i Københavnsområdet presset prisniveauet opad og tiltrukket håndværkere fra hele Danmark mens der tilsyneladende ikke har været nogen større tilgang af håndværkere fra Sydsverige. Der er en række forklaringer på denne manglende udveksling, heriblandt at der endnu ikke er sket en EU-harmonisering på området for byggematerialer eller bygningsreglementer. De enkelte håndværkere skal derfor bruge andre materialer og metoder end de er vant til (eller uddannet til), hvilket kan være besværligt og fordyrende. Men det er givetvis også afgørende, at del aktiviteter (f.eks. el- og VVS-installationer i Danmark) kræver en autorisation, som ikke umiddelbart kan fås af svenske håndværkere. Det er klart, at dette problem delvist vil blive løst efterhånden som EU-standarder udarbejdes om implementeres på området. Men det vil tage lang tid, og det er grundlæggende ikke tilfredsstillende, at integrationen i Øresundsregionen på den måde skal svare til integrationen mellem Lapland og Kreta, og foregå i samme tempo. Området er et godt eksempel på, at hvis man mener det alvorligt med al snakken om integration, så er det ikke nok at træde et skridt tilbage, og lade markedet klare opgaven. Dertil er de nuværende nationale love og regler alt for mange og alt for detaljerede. 6. Pensioner og Efterløn Der findes flere eklatante eksempler på mistede (sociale) rettigheder på pensionsområdet og særligt vedr. efterløn. F.eks. kan man miste retten til at modtage (dansk) efterløn, såfremt man tager arbejder i Sverige, og da der ikke er en modsvarende svensk ydelse, kan dette virke direkte prohibitivt for mange arbejdstagere. Inden for visse grænser er det muligt at gå på efterløn efter i perioder at have arbejdet i Sverige. Dog skal man have udført arbejde i Danmark i en længere periode umiddelbart inden overgangen til efterløn. Dette udelukker i praksis en stor gruppe personer i 50'erne fra at tage arbejde i Sverige. Som et andet eksempel kan man fremhæve den manglende mulighed for at flytte arbejdsgiverpensionsordninger med over sundet. Som hovedregel vil en dansker, der flytter til Sverige være tvunget til at opsige sin private pensionsordning, med betydelige skattemæssige ulemper til følge. Tilsvarende giver skattereglerne kun begrænset mulighed for fradrag for indskud på pensionsordninger, hvis man pendler over Øresund. Hvis man f.eks. beskattes i Sverige sker dette ud fra SINK-modellen, som er en bruttoskat uden 17

18 fradragsmuligheder, mens det danske skattesystem ikke levner mulighed for at fradrag vedr. pensionsordninger i Sverige. Hvis man skal finde en løsning på disse problemer, er det helt centralt, at man tager højde for, at pendling eller flytning over Øresund ikke må sidestilles med emigration. Dernæst ses der at være behov for både en justering af regler samt en udvikling af markedet for pensionsydelser, f.eks. i form af tværnationale ordninger, hvor ind- og udbetalinger ikke er afhængige af bopæls- og beskatningsland. 7. Usikkerhed om fremtidig regulering I debatten i medierne bliver det ofte overset, at flytning af såvel virksomhed som arbejdsplads eller bopæl til et andet land, er et betydeligt større skridt end flytning over en kommunegrænse. Meget af arbejdet med at fremme Øresundsintegration handler om at gøre skridtet mindre, men det vil aldrig blive det samme. Mens man internt i et land kan føle sig nogenlunde forvisset om, at der ikke sker drastiske ændringer i ens velerhvervede rettigheder (som f.eks. pension, sygedagpenge m.m.) i hvert fald ikke uden overgangsordninger og anden kompensation, så gælder dette ikke, når man flytter over Øresund. Som det fremgår af det ovenstående, kan man ikke engang på skatteområdet være sikker på, hvilke regler man vil blive underlagt. ØIHK har derfor peget på muligheden for at indføre "bindende forhåndstilsagn", hvilket skulle gøre det muligt at få et forhåndstilsagn fra skattemyndighederne om i hvilket beskatningen vil ske, og hvor meget man i givet fald skal betale. Dette vil fjerne en stor usikkerhed både for arbejdsgivere og lønmodtagere, og vil formodentlig være relativt enkelt at gennemføre i praksis. Det er vigtigt i den forbindelse at holde fast i, at flytning over sundet ikke bør sidestilles med emigration, men i langt højere grad kan være en midlertidig praktisk foranstaltning, hvor "midtpunktet for ens livsinteresser" ikke nødvendigvis flytter med. Det er derfor afgørende, at man ikke mister (eller risikerer at miste) rettigheder af den ene eller andet art ved at flytte frem og tilbage over Øresund. Denne barriere handler således ikke om konkrete love og regler, men om risikoen for hvad fremtidig regulering kan betyde for en selv, hvis man efter en årrække ønsker at vende tilbage. Det er derfor heller ikke lige til, at pege på en løsning, der kan løfte denne barriere, bl.a. fordi løfter fra politikerne ikke synes at have den store troværdighed i befolkningen, og dermed ikke er tilstrækkeligt til at eliminere en sådan usikkerhed. Et afgørende element må dog være, at Øresundsintegrationen bliver gjort tydelig, og bliver taget så tilpas alvorligt, at kan være nogenlunde sikker på, at der vil være en politisk vilje til at løse de problemer, der uundgåeligt vil opstå hen ad vejen. 18

19 8. Arbejdsløse og vikarer De oftest nævnte problemer på Øresunds-arbejdsmarkedet handler om personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Men i virkeligheden burde de forøgede muligheder i endnu højere grad komme de lidt svagere grupper, med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, til gode. Dette gælder i særdeleshed de arbejdsløse, der ved at finde arbejde på tværs af sundet løser problemer såvel for sig selv som for begge samfund. Der er derfor al mulig grund til at fremme jobsøgning på tværs af Øresund. Og det er direkte i modstrid med integrationsbestræbelserne når det ikke er muligt at fastholde medlemskab af en A-kasse i bopælslandet ved kortvarig beskæftigelse på den anden side. En forbedring af fleksibiliteten kræver endvidere, at muligheder for at deltage i jobtræning og arbejdsmarkedsuddannelser forbedres betydeligt. Endvidere kan der peges på, at der er særlige vanskeligheder for arbejdsløse forbundet med at flytte bopæl over Øresund, selv om det f.eks. sker i forbindelse med en ægtefælles job. Faktisk er der noget der tyder på. At udveksling af arbejdskraft på tværs af sundet er mere vanskeligt, jo mere midlertidig den er. Dette understreges af vikarbureauerne, der har store problemer med at sende personale over Øresund pga. reglerne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Disse betyder bl.a., at reglen om 183 dages arbejde pr. år før man skal betale skat i udlandet er fjernet, og der skal i stedet svares skat i udlandet fra første dag. Dette besværliggør udlejningsprocessen betydeligt, hvilket er dobbelt ærgeligt, da de korttidsansatte vikarer ofte fungerer som murbrækkere for personer med en anden faglig, uddannelsesmæssig eller kulturel baggrund, hvilket kan være til stor nytte i integrationsprocessen. I lyset af ovenstående og med tanke på de særlige problemer, der rammer personer som bliver langtidssyge (hvilket i øvrigt ikke behandles i denne rapport) kan man spørge sig selv, om integrationen kun skal være for de stærkeste. Skal Øresundsregionen kun være en konstruktion for eliten i de to lande den elite, der i forvejen kan klare sig i den internationale konkurrence eller skal det være et bredere funderet man fristes til at sige folkeligt projekt, hvor alle involveres. Svaret giver sig selv, men kræver, at problemerne bliver taget alvorligt. 9. Infrastrukturen Der er behov for en lang række infrastrukturinvesteringer i hele Øresundsregionen, og ØIHK har tidligere peget på de områder, hvor man ser det største behov (jf. boks 3). Dette investeringsbehov findes uanset om man ønsker Øresundsintegration eller ej, men er relevant i denne sammenhæng, da den 19

20 nedslidte og overbelastede infrastruktur i sig selv fungerer som en barriere. Den berører mange mennesker, den får dem at fravælge arbejde langt fra hjemmet, den forsinker al transport, med væsentlige omkostninger for erhvervslivet til følge og endelig skaber den usikkerhed om noget så banalt som hvor lang tid man skal bruge på at komme på arbejde. Der er derfor ikke tvivl om, at infrastrukturen hører med på top-listen over barrierer. Desuden mangler de nye Øresundstog endnu at bevise, at de kan bidrage til en forbedring af situationen. Faktisk er det bemærkelsesværdigt, hvor man mennesker der faktisk benytter togene dagligt i betragtning af, hvor ustabil driften har været. Dette indikerer et meget udbredt ønske om, og vilje til integration, der må forventes at blive endnu stærkere med tiden. På kort sigt handler det derfor om at skabe stabilitet i driften af Øresundstogene, hvilket tilsyneladende kræver en helt anderledes seriøs tilgang end de statslige monopol-mastodonter hidtil har demonstreret. På mellemlangt sigt handler det om integration af Øresundsforbindelsen i et forbedret regionalt trafiknetværk, og på længere sigt handler det om den interregionale trafikstruktur, der inkluderer faste forbindelser både ved Helsingør-Helsingborg og over Femer Bælt. 10. Godkendelser af produkter Hvis det skal være muligt at udveksle varer og tjenesteydelser frit i regionen, så er det fundamentalt, at hvad der er tilladt på det ene marked også er tilladt på det andet. Dette indebærer f.eks., at de tekniske standarder er ensartede, eller subsidiært, at der findes en form for gensidig anerkendelse af standarder. Arbejde på dette område har været grundstenen i dannelsen af EU's indre marked, og omfatter som sådan begge dele af Øresundsregionen. Men som nævnt ovenfor i relation til bygge- og anlægssektoren, så er harmoniseringen langt fra på plads på alle områder. Og desuden kan man godt tillade sig at forvente en noget højere grad af samordning i Øresundsregionen end i EU som helhed. Det er derfor ikke tilfredsstillende, hvis man bare lader uoverensstemmelserne ligge indtil EUharmoniseringen engang med tiden kommer på plads. Et relateret område findes i forbindelse med den stigende brug af forskellige frivillige mærkningsordninger. Disse ordninger, der kan være af mere eller mindre statslig karakter (jf. f.eks. Ø-mærket i Danmark med KRAV-mærket i Sverige), er ofte nationale i karakter, og tager kun i ringe omfang hensyn til udveksling over grænserne. Dette er uheldigt både for producenter og for forbrugere, der kommer til at betale mere for varerne, dels pga. et segmenteret marked, og dels i de tilfælde, hvor varerne skal igennem to separate certificeringsordninger. Økologimærkerne er et oplagt eksempel på forskellighederne, mens der på miljømærkeområdet er større overensstemmelse (med både et nordisk mærke og et EU-mærke). Til gengæld synes der at være et utal af nye etiske mærknings- og certificeringsordninger undervejs med et miljømæssigt, arbejdsmiljømæssigt eller på anden måde ideelt sigte. Disse kan være vanskellige at forholde sig til på 20

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 23.november 2006 1. Kørsel mellem midlertidige adresser og tjenestesteder 2. Flytning af tinglysningsservere og pc ere 3. Inventar og flytning 4.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere