OVERBLIKSRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERBLIKSRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER"

Transkript

1 OVERBLIKSRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 2. runde, Struer Gymnasium Aarhus Købmandsskole Egaa Gymnasium Marselisborg Gymnasiumnasium Odder Gymnasium Gribskov Gymnasium Espergærde Gymnasium Birkerød Gymnasium Herlev Gymnasium Niels Brock Rødkilde Gymnasium Ørestad Gymnasium Roskilde Gymnasium Nordfyns Gymnasium Roskilde Tårnby Gymnasium Handelskole Tietgenskolen Mulernes Legatskole Nyborg Gymnasium Midtfyns Gymnasium Faaborg Gymnasium Svendborg Gymnasium AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Christian Winther Bech Christian Dalsgaard Hans-Peter Degn Claus Gregersen Helle Mathiasen

2 OVERBLIKSRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER Christian Winther Bech, Christian Dalsgaard, Hans-Peter Degn, Claus Gregersen og Helle Mathiasen AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet

3 Titel: Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser: Overbliksrapport 2012 Forfattere: Christian Winther Bech, Christian Dalsgaard, Hans-Peter Degn, Claus Gregersen og Helle Mathiasen Udgivet af: Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Omslag og grafisk tilrettelæggelse:: Nils Sørensen og Maria Margaret O Donovan 2012, Aarhus Universitet ISBN:

4 1 INDHOLD FORORD...2 INDLEDNING BRUG AF IT I UNDERVISNINGEN BEHOV FOR NYTÆNKNING AF STRUKTUR IT OG FORSTYRRELSE FORDELE OG ULEMPER - FAGLIGT NIVEAU OG IT-INDDRAGELSE I UNDERVISNINGEN DEN PERFEKTE UNDERVISNING...10 AFSLUTTENDE KOMMENTAR...13

5 2 FORORD Som afslutning på 2. runde af forsknings-, udviklings- og netværksprojektet, : Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, har forskningsgruppen udarbejdet denne korte Overbliksrapport, Forskningsgruppens Hovedrapport, 2012 udfolder indholdet af overbliksrapporten samt redegør for det empiriske metodedesign. Endvidere er der vedlagt bilagsmateriale omfattende bl.a. beskrivelse af anvendte it-værktøjer i skoleprojekterne, den empiriske undersøgelse samt projektaktiviteter i projektperioden Skolernes rapporter kan som forskningsgruppens midtvejsrapporter fra oktober 2011 og marts 2012 findes på Deltagere i forskningsgruppen: Christian Winther Bech, AC-fuldmægtig, Aarhus Universitet, Christian Dalsgaard, lektor, Aarhus Universitet, Hans-Peter Degn, studieadjunkt, Aarhus Universitet, Claus Gregersen, studielektor, Herning Gymnasium og Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet. Forskningsgruppen takker elever, kursister, lærere og ledere for et frugtbart samarbejde og en konstruktiv imødekommenhed. Helle Mathiasen, projektleder. November 2012

6 3 INDLEDNING Der er mange udfordringer for såvel elever, lærere som ledere på de gymnasiale uddannelser i disse år. Rammer og præmisser er under stadig forandring. Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser har fokus på anvendelsen af digitale ressourcer til understøttelse af kommunikation og læring, hvilket indbefatter ressourcer, der kan understøtte såvel individuelle læreprocesser som samarbejdsprocesser i bredeste betydning. Udgangspunktet for projektet er et anvendelsesperspektiv, hvad angår undervisning, hvor it er aktualiseret. Formålet med projektet er at bidrage til en kvalificering af den didaktiske udvikling på de gymnasiale uddannelser, hvor nye udfordringer presser sig på for elever, lærere og ledere. Projektets didaktiske omdrejningspunkt er relationer mellem elever, lærere og undervisningstema (jf. Hovedrapportens indledende kapitel). Nærværende projekt (2. runde) er afviklet i perioden , og er en fortsættelse af projektet med samme titel (1. runde), der løb af stablen Sideløbende med 2. runde er 3. runde af projektet startet og afvikles i perioden Yderligere starter en 4. runde, som afsluttes Det samlede projektet ( ) kan ses som et væsentligt skridt videre i bestræbelserne på at udvikle de gymnasiale uddannelsers blik på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier og derigennem få forskningsbaseret viden om, hvad nytænkning af undervisningsorganisering, -former og -medier kan bidrage med i relation til elevers udbytte af undervisningen og fortsatte udvikling af lærerens didaktiske kvalifikationer. Såvel forskning som praksiserfaringer inden for det gymnasiale område har i flere år bidraget til en væsentlig viden inden for feltet. Nærværende projekt tager afsæt i disse forsknings- og udviklingsprojekters vidensproduktion og lader nytænkning af undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser være den særlige optik. Forskningsgruppen publicerede den første rapport om forsknings-, udviklings- og netværksprojektet i december 2011 dækkende projektperioden Overbliksrapporten, behandler projekterne ud fra følgende temaer: Brug af it i undervisningen Behov for nytænkning af struktur It og forstyrrelse Fordele og ulemper - fagligt niveau og it-inddragelse i undervisningen Den perfekte undervisning Projektets 2. runde undersøger i sin helhed nye mulige veje, hvad angår organisering af undervisning, undervisningsformer og brug af teknologi, og kobler disse med didaktiske overvejelser samt elevernes erfaringer som elever i skoleprojekterne og deres vurderinger i forhold til undervisning og brug af teknologi. Yderligere tematiseres mediebrug i forhold til elevaktivering. En gennemgående aktivitet for de involverede lærere i de 17 udvalgte skoleprojekter har været deltagelse 1

7 4 i netværksaktiviteter med afsæt i startkonferencen i april 2011 samt i forbindelse med to arbejdsseminarer (efterår 2011 og forår 2012). De involverede lærere har mødtes og diskuteret undersøgelsesresultater og praksisudvikling med forskerne og der har fortsat været en mulighed for netværksaktiviteter op til konferencen november Mange af projekterne har udviklet sig og ændret retning i løbet af projektperioden, men den grundlæggende ide om at forsøge at indfange kommunikative og læringsmæssige potentialer og begrænsninger, barrierer og faldgruber ved brug af netmedierede tjenester og it-værktøjer har til stadighed været ledetråd for projekterne. Skoleprojekterne har valgt forskellige værktøjer og platforme (jf. de enkelte skoleprojekters midtvejsrapporter og slutrapport/artikel), og skoleprojekterne har valgt forskellige fokuspunkter for brugen af teknologien, eksempelvis feedback-typer/-rutiner, forholdet mellem netmedieret kommunikation og tilstedeværelsesbaseret kommunikation, roller/funktioner og forventninger, sammenhænge mellem elev- og lærerroller, afleveringstyper/afleveringsmedier, faglighed, kvalifikationer og kompetencer, evalueringstyper samt en udfoldelse af skriftlighedsbegrebet. Flere skoleprojekter har hen ad vejen endvidere valgt at tematisere risikoen for distraktion i undervisningssituationen ved ikke-undervisningsrelateret brug af bl.a. netmedierede fora som fx Facebook. Udover Overbliksrapport, 2012 og Hovedrapport, 2012 publiceres en antologi, hvor lærere fra en række af skoleprojekterne formidler erfaringer fra deres projekter i artikelform. Hver artikel afsluttes med gode råd genereret på baggrund af det konkrete skoleprojekt. EMPIRISK MATERIALE Forskningsgruppen har indsamlet empirisk materiale i forbindelse med skolebesøg på de deltagende projektskoler. De empiriske undersøgelser omfatter løbende observation og interview med elever og lærere samt en spørgeskemaundersøgelse, der er afviklet i forbindelse med andet skolebesøg. Yderligere indgår skolernes afrapporteringer samt elev- og lærerproducerede digitale produkter i det empiriske materiale. Forskningsgruppen har interviewet 64 lærere og 104 elever samt observeret undervisning med elever, der har deltaget i det konkrete skoleprojekt. 846 elever og 112 lærere har gennemført spørgeskemaet. Dermed har den kvantitative undersøgelse opnået en svarprocent på 76% blandt eleverne og 84% blandt lærerne. Overbliksrapporten kan læses som et selvstændigt dokument. Hvis læseren ønsker konkrete referencer til det empiriske materiale, henvises til Hovedrapporten.

8 5 1. BRUG AF IT I UNDERVISNINGEN I den empiriske undersøgelse har vi anvendt fire kategorier af it-anvendelser i undervisningen. Denne kategorisering tager udgangspunkt i resultaterne fra 1. runde af projektet: Delingsværktøjer Kommunikationsværktøjer Produktionsværktøjer Digitale undervisningsmaterialer Undersøgelsen har sat fokus på omfanget af anvendelsen samt elevernes og lærernes vurdering af anvendeligheden af værktøjerne inden for kategorierne. I det følgende fremlægger vi de centrale konklusioner om anvendelsen af it i undervisningen. I hovedrapportens kapitel 1 udfoldes anvendelsen af de forskellige kategorier af it-værktøjer, mens kapitel 2 beskriver elevernes og lærernes vurdering af værktøjernes anvendelighed. SKOLERNES SYSTEMER UDFORDRES AF ELEVERNES MEDIEVIRKELIGHED Det fremgår med al tydelighed af både den kvalitative og kvantitative del af undersøgelsen, at gratis, webbaserede værktøjer som Google Docs, Dropbox, Facebook og YouTube er særdeles udbredte på skolerne, og at værktøjerne indgår som naturlige elementer i fagene. Elevernes brug af skolernes dedikerede systemer såsom Fronter, FirstClass, Lectio og Moodle bliver primært anvendt til envejskommunikation fra lærerne. Eksempelvis Facebook og YouTube er værktøjer, som eleverne kender fra deres hverdag, primært uden for skolen. Der er en klar tendens til, at disse værktøjer begynder at spille en rolle i det faglige arbejde i skolen. Man kan på den ene side problematisere elevernes brug af ikke-institutionelle værktøjer, da kommunikationen dermed ligger uden for institutionens kontrol. På den anden side kan man påpege styrkerne i, at værktøjerne er en del af elevernes medievirkelighed, og at værktøjerne derfor indgår mere naturligt i deres arbejde. Facebook er fx dybt integreret i de fleste elevers kommunikation både i undervisningsrelaterede og ikkeundervisningsrelaterede sammenhænge. Eleverne anvender i udbredt grad Facebook i forbindelse med selvorganiserede aktiviteter både i forbindelse med gruppearbejde og individuelt arbejde, hvor eleverne eksempelvis hjælper hinanden med lektier. Mange elever opretter Facebook-grupper til deres gruppearbejde, og mange af klasserne på projektskolerne har oprettet Facebook-grupper til hele klassen med eller uden lærerne. Heri ses eksempler på brug af it til aktiviteter, der går på tværs af fag. Især Facebook fremhæves af eleverne som særdeles velegnet til kommunikation mellem eleverne. Det skyldes, at eleverne stort set hele tiden er på Facebook, og det er således nemt at komme i kontakt med hinanden. Dette er netop ikke tilfældet med skolernes systemer, og der er mange eksempler fra projektskolerne på, at eleverne i en del af kommunikationen fravælger skolernes systemer til fordel for eksempelvis Facebook. Eleverne vurderer ikke, at skolens systemer er velegnede til at understøtte den direkte kommunikation internt mellem eleverne. Disse resultater rejser nogle interessante problemstillinger angående kommunikation mellem elever og angående forholdet mellem formaliseret og ikke-formaliseret kommunikation. Er det problematisk, at elevernes indbyrdes, undervisningsrelaterede kommunikation ofte finder sted uden for skolernes formaliserede systemer? Er det problematisk, hvis lærerne afkobles denne udbredte kommunikation mellem eleverne, eller er det tværtimod en styrke? Hvordan skal man som institution forholde sig til, at eleverne primært kommunikerer

9 6 og samarbejder via eksterne systemer? SAMARBEJDE OGSÅ VED INDIVIDUELT ARBEJDE En gennemgående konklusion fra både spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative del af undersøgelsen er, at it-værktøjer især vurderes anvendelige i relation til gruppearbejde både i undervisningstiden og i elevtiden. Især delingsværktøjerne har medvirket til at udvikle elevernes samarbejde. Mange elever betegner arbejdet med fælles dokumenter, fx i Google Docs, som meget succesfuldt. Delingsværktøjerne bidrager til at facilitere gruppearbejde, hvor flere elever end normalt er aktive. Værktøjerne bidrager til den øgede deltagelse, da de gør det muligt for flere at bidrage på samme tid i samme dokument, og fordi de enkelte elevers bidrag bliver synligt for lærerne. Eleverne giver udtryk for, at de bliver motiveret af, at deres bidrag bliver synligt både for læreren og de andre elever. Lærerne giver udtryk for, at denne synlighed giver dem et dybere indblik i, hvad der foregår ude i grupperne, og det giver lærerne en bedre fornemmelse af, hvor eleverne står. Lærerne får dermed både indblik i elevernes produkter, og ikke mindst giver delingsværktøjerne lærerne mulighed for at følge med i processen og således holde eleverne til ilden undervejs. Et interessant resultat af spørgeskemaundersøgelsen er, at eleverne ser store anvendelsesmuligheder i både kommunikations- og delingsværktøjer ved individuelt arbejde. 2/3 af eleverne vurderer, at begge disse kategorier af it-værktøjer altid eller ofte kan anvendes til individuelt arbejde i elevtiden. Undersøgelsen viser klare tendenser til, at eleverne i høj grad udnytter og hjælper hinanden, også når de arbejder med individuelle opgaver. Som det fremgik af forrige afsnit, er Facebook et udbredt redskab til kommunikation mellem eleverne. Det fremgår af undersøgelsen, at eleverne især anvender Facebook til at spørge hinanden til råds i forbindelse med opgaveløsning. I Facebook-grupperne stiller eleverne spørgsmål til hinanden og lægger eksempler på opgavebesvarelser op. IT TIL AT AKTIVERE OG ENGAGERE BÅDE PÅ OG UDEN FOR SKOLEN Undersøgelsen tegner et klart billede af, at it har potentialer til at aktivere eleverne og styrke deres engagement. Det skyldes bl.a., at it-værktøjerne giver eleverne mulighed for at bidrage gennem en flerhed af udtryksformer, eksempelvis via anvendelse af it i form af video, lyd og præsentationer. Mens det som beskrevet ovenfor har vist sig, at delingsværktøjer kan bidrage til at skabe engagement fra flere elever i gruppearbejde, har undersøgelsen samtidig vist, at it også kan styrke elevernes engagement og deltagelse på klassen. 75% af eleverne vurderer, at delingsværktøjer altid eller ofte kan anvendes til klasseundervisning, mens tallet for kommunikationsværktøjer er 48%. Undersøgelsen har netop vist, at potentialerne ved klasseundervisning især vedrører aktivering af eleverne. Der er eksempler fra projektskolerne på, at brugen af fx gruppechat har været medvirkende til at få flere elever til at bidrage på klassen. I stedet for, at kun nogle få elever siger noget på klassen eller kommer til tavlen, får alle elever mulighed for at bidrage og give deres mening til kende i en gruppechat, der både kan ses på elevernes egne computere og via en projektor. It-værktøjer kan potentielt bidrage til at få flere elever til at deltage aktivt og producerende både i gruppearbejde og i klassen. Denne anvendelse af it-værktøjer til aktivering af eleverne relaterer sig til diskussionen i nedenstående afsnit om it og forstyrrelse, som er udfoldet i hovedrapportens kapitel 4. Mens it

10 7 på den ene side kan virke forstyrrende og distraherende for eleverne, kan den på den anden side have den modsatte effekt i form af øget aktivitet og deltagelse. En pointe med denne aktive brug af it i undervisningen er, at man øger elevernes muligheder for at koble sig på undervisningen i stedet for at fokusere på at fjerne mulighederne for at koble sig af. Med andre ord er løsningen på it-forstyrrelser ikke nødvendigvis at klappe computerne i. 2. BEHOV FOR NYTÆNKNING AF STRUKTUR Et væsentligt aspekt af forskningsprojektet er at afdække, på hvilken måde og i hvilket omfang inddragelsen af it i undervisningen giver anledning til forskydninger og nytænkning af undervisningens struktur og aktiviteter, herunder forholdet mellem undervisnings- og elevtid, vejledning og feedback i forbindelse med skriftlige opgaver samt mundtlige og skriftlige discipliner. FORHOLDET MELLEM UNDERVISNINGSTID OG ELEVTID Der skelnes mellem skemalagt undervisning med lærertilstedeværelse og elevtiden, hvor eleverne arbejder med afleveringer (som også kan være i form af digitale medier som præsentationer, podcasts m.m.). En sammenstilling af lærernes og elevernes vurderinger af delingsværktøjer i tilknytning til henholdsvis individuelt arbejde og gruppearbejde viser en høj grad af sammenfald på tværs af undervisningstid og elevtid. Dette sammenfald kan tilskrives, at både elever og lærere opfatter, at vilkårene for individuelt arbejde og gruppearbejde har meget tilfælles uafhængigt af, om det finder sted i undervisnings- eller elevtiden. Når man i stedet betragter elevernes og lærerens vurdering af kommunikationsværktøjer anvendelighed, finder man modsat ikke en tilsvarende overensstemmelse mellem undervisningstid og elevtid. It-medieret kommunikation bedømmes at have markant større relevans ved arbejde i elevtiden, da denne typisk foregår (asynkront) uden mulighed for fysisk tilstedeværelsesbaseret kommunikation. Dette indikerer, at it-medieret kommunikation i elevtiden opfylder behovet for kommunikation mellem elever og lærer og eleverne indbyrdes, således at denne del i højere grad kan sidestilles med undervisningstiden, hvor man er til stede samtidigt. Inddragelse af it vurderes at danne grundlag for en øget inddragelse af gruppearbejde og en kvalitativ forbedring af vilkårene for individuelt arbejde i elevtiden. UNDERVISNINGSORGANISERING NYE TENDENSER Forskningsprojektet har undersøgt lærernes vurdering af, om inddragelsen af it har givet anledning til forskydninger i fordelingen af undervisningsorganisering i elevtiden og i undervisningstiden. I relation til undervisningstiden har vi undersøgt lærernes vurdering af, hvorvidt it-inddragelsen har medført forskydninger i fordelingen af individuelt arbejde, gruppearbejde og klasseundervisning. Undersøgelsen viser, at forskydninger i andelen af individuelt arbejde i undervisningstiden ikke udviser en entydig tendens. De fleste lærere vurderer, at andelen er uændret, og vurderingerne af, at andelen af individuelt arbejde er henholdsvis steget og faldet opvejer hinanden. Sammenlignes derimod vurderingerne af gruppearbejde og klasseundervisning, ses en tydelig tendens til, at mere af undervisningstiden anvendes på gruppearbejde på bekostning af klasseundervisningen. Baggrunden for dette kan findes i et ønske om en øget variation i

11 8 undervisningsorganiseringen, aktivering af eleverne og en forøgelse af elevernes produktion af og arbejde med digitale medier. Samtidig er det i tråd med konklusionerne i hovedrapportens kapitel 2, hvor det fremgår, at både lærere og elever fremhæver, at it-værktøjer især er velegnede til gruppearbejde. Inden for elevtiden er det blevet undersøgt, hvorvidt it-inddragelsen har givet anledning til en forskydning af, hvordan undervisningen organiseres mellem individuelt arbejde og gruppearbejde. Undersøgelsen viser, at der i en række af skoleprojekterne sker en opprioritering af gruppearbejdet i elevtiden på bekostning af det individuelle arbejde. Som tidligere nævnt understøtter teknologien nye former for kommunikation, deling og samarbejde mellem eleverne og med læreren, hvilket understøtter og kvalificerer denne undervisningsorganisering uden for undervisningstiden. Disse forskydninger i brugen af undervisnings- og elevtiden peger i retningen af, at begreberne undervisningsog elevtid for eleverne og forberedelses- og rettetid for lærerne i højere grad flyder sammen. Ændringer i undervisningens organisering resulterer i ændringer i fordelingen og karakteren af lærernes arbejdsopgaver, og undersøgelsen peger på, at formelle begreber og opgørelsesmåder ikke længere er dækkende. VEJLEDNING OG FEEDBACK Et centralt element i flere af projekterne er inddragelse af it-værktøjer til vejledning og feedback i forbindelse med skriftlige opgaver i bredeste forstand. Resultaterne fra lærernes spørgeskema viser, at en stor majoritet af de adspurgte vurderer, at it-værktøjer har et potentiale til at forbedre kvaliteten af denne del af undervisningen. Vurderingen bekræftes i elevinterviewene, hvor en del af eleverne anfører individuel, netmedieret vejledning som en hensigtsmæssig vejledningsform. Flere elever anfører, at feedback i løbet af skriveprocessen er langt mere effektiv end hvis den gives efterfølgende. Det fungerer bedre end eksempelvis at få en stil tilbage 14 dage efter aflevering med kommentarer. Eleverne betegner online-vejledning som at være sammen uden at være sammen, og at det fungerer godt. Faktisk fremhæver nogle elever denne online-vejledningsform frem for fysisk tilstedeværelsesbaseret kommunikation, da de oplever, at når vejledningen foregår i grupper, hvor eleverne er fysisk tilstede bliver eleverne nemmere distraheret, mens den online vejledning er mere fokuseret og nemmere at koncentrere sig om. Erfaringerne med en øget og fornyet inddragelse af it inviterer til overvejelser om valg og vægtning af undervisningens organisering, anvendelsen af elevernes og lærernes tid i de forskellige dele af undervisningen samt processen i arbejdet med skriftlige opgaver. 3. IT OG FORSTYRRELSE Anvendelsen af it i undervisningen kan være et tveægget svær. Inddragelsen af it indebærer den risiko, at eleverne bliver forstyrret enten af egen, ikke-undervisningsrelaterede anvendelse af it eller af klassekammeraternes. Vurderingen af problemets omfang er dog forskellig blandt henholdsvis eleverne og lærerne, idet lærerne vurderer problemet noget større end eleverne. Over halvdelen af lærerne vurderer, at sådanne forstyrrelser af elevernes koncentration forekommer ofte eller nærmest hele tiden. Lærerne oplever problemet særligt stort i forbindelse med klasseundervisning,

12 9 hvor 71% oplever forstyrrelser af elevernes koncentration ofte/nærmest hele tiden. Lærernes kommentarer til problemet spænder fra desperation og afmagt over forskellige strategier for at imødegå problemet til holdninger om, at det er elevernes eget ansvar at være koncentrerede i undervisningen. En væsentlig del af kommentarerne kredser dog om udfordringen med at få implementeret it i undervisningen på en hensigtsmæssig måde, så de positive potentialer udnyttes, mens risikoen for distraherende fristelser så vidt muligt undgås. Eleverne er blevet bedt om at vurdere såvel den selvforskyldte forstyrrelse som de uforskyldte forstyrrelser fra klassekammeraternes ikke-undervisningsrelaterede it-aktiviteter. Generelt vurderer eleverne, som nævnt, problemet noget mindre end lærerne, og værd at bemærke er det, at eleverne vurderer den uforskyldte forstyrrelse af klassekammeraternes brug (endnu) mindre end den selvforskyldte forstyrrelse af egen brug. Således vurderer 30-41% af eleverne, at egen ikke-undervisningsrelateret it-anvendelse i væsentlig/meget høj grad forstyrrer dem selv i forskellige undervisningssituationer. Den tilsvarende vurdering af den uforskyldte forstyrrelse fra klassekammeraterne er, at ca. 15% oplever dette i væsentlig/meget høj grad dog med undtagelse af gruppearbejde, hvor lige knap halvdelen af eleverne oplever i væsentlig/meget høj grad at blive forstyrret af kammeraternes ikke-undervisningsrelaterede it-aktiviteter. I spørgeskemaet er eleverne efterfølgende blevet spurgt, om de vil uddybe, hvordan deres brug af Facebook, spil m.m. i forbindelse med ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter påvirker deres udbytte af undervisningen. 92% af eleverne tematiserer i deres kommentarer, at det er forstyrrende, at de mister koncentration og motivation og at både egen og andres brug af bl.a. Facebook og spil betyder, at de mister fokus på undervisningens kommunikation, og dermed at deres egne og andres ikke- undervisningsrelaterede aktiviteter påvirker udbyttet af undervisningen. Dette gælder ikke mindst den såkaldt klassebaserede undervisning, hvor mange elever kommenterer relativt enslydende, at de oftest kan finde på at lave ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter, når konteksten er tavleundervisningen og de bare skal lytte. Når det drejer sig om gruppearbejdskontekster, omhandler hver ottende elevkommentar irritationer over ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter i gruppen. Eleverne angiver, at det så bliver deres eget problem at få gruppens medlemmer til at fokusere på gruppearbejdet og droppe de ikke undervisningsrelaterede aktiviteter, hvilket nogle elever tager på sig som funktion, mens andre elever vælger selv at lave et større arbejde. Heri ligger en diskussion om lærerfunktioner i forhold til elevfunktioner, eller med andre ord; hvilke forventninger er der henholdsvis hos lærere til elever og hos elever til lærere, med hensyn til at tage affære, når samarbejde viser sig ikke at betyde, at alle elever deltager som forventet som følge af ikke-undervisningsrelaterede itaktiviteter. I godt hver ottende kommentar angiver elever, at de bliver forstyrret af andres ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter. Det handler ikke kun om forstyrrelsen i sig selv, men også om et ønske om, at alle elever er interesserede i at deltage i undervisningen og arbejder med det, der forventes af dem. Samtidig nævner nogle elever en tendens til at overbevise sig selv om, at når de andre spiller eller er på Facebook, så kan jeg også. Denne indsigt kalder på overvejelser om, hvad der skal til for, at situationerne minimeres, hvor eleverne vælger de ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter i en grad, der forhindrer dem i at lære det, der er intenderet fra lærerens side og samtidig ansporer klassekammerater til tilsvarende adfærd. Flere elever har givet udtryk for, at de efter en periode i starten af deres gymnasiale forløb med megen fokus

13 10 på fx Facebook, har valgt/lært at styre sig, da de erfarede, hvilke konsekvenser disse aktiviteter havde for deres videnskonstruktioner og dermed deres faglige udbytte, men samtidig giver flere udtryk for, at de har brug for et brainbreak eller et kick i forbindelse med længere tavleundervisningsforløb, hvilket fx Facebook kan levere, så de med fornyet energi, kan deltage i undervisningen. Ligeledes viser spørgeskemaundersøgelsen heller ikke nogen tendens til, at problemet opleves nævneværdigt mindre hos elever på 3. årgang end på 1. årgang. 4. FORDELE OG ULEMPER - FAGLIGT NIVEAU OG IT-INDDRAGELSE I UNDERVISNINGEN Ifølge projektlærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen vurderes it -værtøjer at kunne øge det faglige niveau. Jo stærkere eleverne er fagligt desto større udbytte vurderes de at kunne have af it-værktøjerne. Derimod ses det, at ca. en tredjedel af lærerne vurderer, at it-værktøjer i ringe grad eller slet ikke kan bidrage til at øge det faglige niveau blandt de fagligt svageste elever. Lærerne nævner, som de ligeledes gjorde i første runde, at gruppen af ordblinde og drenge specielt har vist sig at have gavn af it-anvendelserne i undervisningen. Men også stille elever, de it-svage, gymnasiefremmede og anden etnisk baggrund fremhæves som elevgrupper, der kan have gavn af itinddragelse i undervisning 5. DEN PERFEKTE UNDERVISNING Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med i alt 846 elevers kommentarer på det afsluttende spørgsmål: Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå? Eleverne har valgt at inddrage mange andre parametre end de i spørgsmålet foreslåede. I Hovedrapportens kapitel 6 er elevsvarerne opdelt i otte kategorier og udfoldet med udvalgte elevcitater. De otte kategorier er benævnt: Tavleundervisning Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier Variation i undervisningen Lærerroller og -funktioner Deltagelse i undervisningen Lektier Stemning i klassen Fysisk aktivitet. Der er ikke enighed blandt eleverne om, hvor meget undervisningsformen tavleundervisning skal fylde i det samlede undervisningsbillede, når spørgsmålet handler om Den perfekte undervisning. Indholdet i svarene

14 11 går fra ingen tavleundervisning til stort set udelukkende lærerstyret tavleundervisning. Elevernes argumenter kan ses om en bred vifte af forskellige forventninger og tilgange til det at gå på en gymnasial uddannelse. Eleverne er heller ikke enige om, hvilke former for læringsressourcer, der er optimale. Dog er der bred enighed om, at lærerproducerede noter og præsentationer er gode at have online, ikke mindst i forbindelse med eksamensforberedelse. Nogle elever vil primært tilegne sig det faglige stof via papirmedieret information, fx som udskrift/fotokopi af bøger. Andre elever foretrækker digitaliserede tekster, og gerne læst på en tablet i stedet for en computerskærm. De fleste elever giver udtryk for, at de foretrækker en blanding af papirmedierede tekster og digitaliserede tekster (pdf-filer, e-/i-bøger). Langt de fleste elever, der tematiserer variation i undervisningen, er enige om, at det er væsentligt, at læreren varierer såvel undervisningsform, opgaver og organiseringen i fx gruppe-, par- og individuelt arbejde. Mange elever er ligeledes enige om, at lærerne er meget vigtige, og at de skal være strukturerede, forberedte og engagerede. Flere elever påpeger, at læreren skal kontrollere og sørge for, at ikke undervisningsrelateret computerbrug minimeres. Læreren skal endvidere regelmæssigt evaluere eleverne, så både lærere og elever er klar over situationen, fagligt som socialt. Nogle elever lægger op til, at læreren har en vigtig funktion, der handler om at sørge for, at eleverne deltager i undervisningen. De færreste elever giver udtryk for, at den enkelte elev selv skal tage førertrøjen på. Langt de fleste elever ønsker, at så mange elever som muligt (gerne alle) deltager i undervisningen, og at de er forberedte. Dette kan tolkes som en erkendelse af, at der er en indbyrdes afhængighed i undervisningssituationen, hvad angår elevernes kommunikative bidrag. På den ene side er undervisningen således afhængig af elevernes kommunikative deltagelse, og på den anden side er elevdeltagelse i undervisningen afhængig af at (helst) alle vil undervisningen, og at denne er meningsfuld, ikke kun i forhold til en eksamen. Der tegnes dermed et billede af et aktivitetsniveau i undervisningen, hvor en del af eleverne ønsker selv at være aktive i undervisningen og ligeledes ønsker, at de andre elever er det samme. En anden del af eleverne giver udtryk for, at de er godt tilfredse med primært at sidde og lytte til læreren og efterfølgende kunne læse lærerens noter og præsentationer. Eleverne er således ikke enige om egen rolle og funktion, når det handler om tilgange til det at gå på en gymnasial uddannelse. Nogle elever ønsker en elev-lærer-relation, som er velkendt og tryg, mens andre elever gerne vil være mere selvforvaltende og bruge læreren som andet end fx faglig formidler, opgavestiller og -retter samt planlægger af undervisning inklusive valgte læringsressourcer. En del elever tematiserer lektier, og det er primært i forbindelse med klager over, at der er for mange af dem, og at det læringsmæssige udbytte ikke er stort nok i forhold til tidsforbrug. De foreslår bl.a. færre lektier og afleveringer og mere arbejde på skolen. Mange elever giver udtryk for, at det skal være sjovt at deltage i undervisningen, og at det betyder meget, hvordan stemningen i klassen er, og i hvor høj grad læreren er i stand til at skabe et godt klima i klassen. Det sociale perspektiv fylder i elevbesvarelserne, lige så vel som den individuelle dimension og muligheden for at fordybe sig bliver pointeret af flere elever.

15 12 Fysisk aktivitet tematiseres af mange elever. De oplever, at koncentrationen falder i løbet af en lektion, især hvis undervisningsformen er tavleundervisning, og ønsker daglige fysiske aktiviteter. Elevernes konkrete bud på fysiske aktiviteter findes i Hovedrapportens kapitel 6.

16 13 AFSLUTTENDE KOMMENTAR Denne overbliksrapport har præsenteret mange af de vigtigste pointer udledt af forskningsgruppens empiriske undersøgelse. Ønskes de opsummerede temaer i overbliksrapporten udfoldet, henvises til forskningsgruppens hovedrapport 2012.

17

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Slutkonference for Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet Aarhus Universitet den 27. november 2012

Læs mere

HOVEDRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER

HOVEDRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER HOVEDRAPPORT 2012 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 2. runde, 2011-2012 Struer Gymnasium Aarhus Købmandsskole Egaa Gymnasium Marselisborg

Læs mere

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Aarhus Universitet 29. april 2014 Program Afsluttende konference, 29. april 2014 9.30-10.00

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet

CUDiM Aarhus Universitet Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3.

HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3. HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3. runde, 2012-2013 AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet

Læs mere

Resultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen?

Resultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen? Resultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet AU Nørre Nissum Struer gymnasium Mercantec

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Elevforudsætninger og faglig progression

Elevforudsætninger og faglig progression Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,

Læs mere

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet.

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet. Startseminar 12. September 2013 Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Forskningsdelen af projektet Ramme Empirisk forskningsdesign Projektskolerapportering 1 Forskningsspørgsmål:

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser OVERBLIKSRAPPORT Christian Winther Bech, Christian Dalsgaard, Hans-Peter Degn, Claus Gregersen og Helle

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Feedback og teknologianvendelse

Feedback og teknologianvendelse Feedback og teknologianvendelse Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 helle.mathiasen@ind.ku.dk Et nationalt projekt, 2010-2014 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548 Hovedrapport

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Helle Mathiasen (red.) Forskningsrapport 2011 Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Forord... 8 Del 1:

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014 Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse

Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse - Ifølge elever og lærere Helle Mathiasen IND s skriftserie nr. 43, 2016. IND

Læs mere

Nedslag fra den empiriske undersøgelse

Nedslag fra den empiriske undersøgelse Nedslag fra den empiriske undersøgelse 1. Facebook-grupper: Faglig og social brug 2. Tendenser og sammenhænge på tværs af elevgrupper 3. Elevernes råd og præferencer 4. Lærernes projekterfaringer 5. Strategisk

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

LÆRING, UNDERVISNING OG PRÆMISSER

LÆRING, UNDERVISNING OG PRÆMISSER LÆRING, UNDERVISNING OG PRÆMISSER UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3. runde, 2013 AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Svendborg Gymnasium & HF

Svendborg Gymnasium & HF Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

Skabelon til slutrapport

Skabelon til slutrapport Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere