Børns leg i naturen. Bachelorprojekt. Udarbejdet af Katja Lykke Jeppesen - Studienummer: ks Hold E10A og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns leg i naturen. Bachelorprojekt. Udarbejdet af Katja Lykke Jeppesen - Studienummer: ks Hold E10A og"

Transkript

1 Børns leg i naturen Bachelorprojekt. Udarbejdet af Katja Lykke Jeppesen - Studienummer: ks Hold E10A og Liv Leunbach Madsen - Studienummer: ks Hold E10A Gruppenummer: 64 Vejleder: Marianne Hartmann Anslag i opgaven: Antal i normalsider: ca. 27 sider. Afleveret 10. januar 2014 Pædagoguddannelsen UCC Sydhavn 0

2 Indhold Indledning (Fælles)... 2 Problemformulering (Fælles)... 2 Metode (Fælles)... 2 Teori (Fælles)... 4 Præsentation af læreplaner (Hovedansvarlig: Katja) Læreplaner i forhold til naturen (Hovedansvarlig: Katja)... 5 Læreplaner i forhold til trivsel (Hovedansvarlige Liv)... 6 Læreplaner i forhold til udvikling (Hovedansvarlig: Liv)... 6 Introduktion af naturens betydning for barnet (hovedansvarlig: Liv)... 6 Introduktion af legens betydning for barnet (Hovedansvarlig: Katja)... 7 Definition af legen (Hovedansvarlig: Liv)... 8 Leg, identitet og naturen (Hovedansvarlig: Katja)... 9 Sansning og opmærksomhed i naturen (Hovedansvarlig: Liv) Leg, fællesskab og naturen (Hovedansvarli:g Katja) Leg, mening og Naturen (Hovedansvarlig: Liv) Pædagogens rolle i forhold til legen (Hovedansvarlig: Liv) Pædagogens rolle i forhold til naturformidling (Hovedansvalig: Katja) Analyse (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Anerkendelse Uderum er godt for alle aldersgrupper Litteraturliste Bilag (Fælles) Observationer fra Udflytteren Abstract (Fælles)

3 Indledning Børn har altid leget, og inden daginstitutionen kom, legede bybørnene med hinanden hjemme i gården. Det var her, de fandt kammerater og brugte deres fantasi, hvilket de blandt andet gjorde, når de lavede sæbekassebiler ud af forskellige ting, de fandt i gården. I 1814 blev folkeskolen etbleret, nogle årtier senere kom de første asyler for småbørn, hvis mødre havde udearbejde, endnu senere var det børnehaverne, der dog først begyndte at vinde udbredelse i 1900-tallet (Sigsgaard, 2007 s. 10). I 1900-tallet begyndte børnehaverne at vinde udbredelse, og flere familier begyndte at bruge børnehaverne, da det i flere familier var begge forældre, der arbejdede uden for hjemmet (Sigsgaard, 2007 s. 10). I 1960erne kom der en lov om, at staten skulle sørge for, at der var offentlig dagtilbudspasning til alle børn (Kristensen, 2012 s. 13). Det er denne udvikling på arbejdsmarkedet, der resulterer i, at børnene, og dermed legen, flytter ind i daginstitutioner, hvor barnet tilbringer en stor del af sin tid. Barnet tilbringer en stor del af tiden i institutionen med at lege; de leger blandt andet sammen med de andre børn, alene, bygger huler og leger købmand. I vores bachelorprojekt har udgangspunktet været at gå på opdagelse i børns leg, og vi vil gerne danne os et billede af, hvad børn får ud af at lege, samt hvordan det gavner barnets udvikling. Derudover vil vi også se på, hvilken indflydelse det har på barnet at lege/bevæge sig i naturen, og om dette har en gavnlig effekt på barnets udvikling. Problemformulering Hvordan kan leg i naturen støtte børns udvikling og trivsel? Og hvilken rolle har vi som pædagoger i forhold til dette? Metode Vi har i bacheloropgaven arbejdet sammen om væsentlige dele af opgaven som Indledning, Analyse, Konklusion og Perspektivering. Vi er tilknyttet en samarbejdsinstitution, hvor vi har samlet empiri. Institutionen er en udflytterbørnehave, som er den integrerede institution Udflytteren (dette er et opdigtet navn, for at institutionen kan være anonym), som kører fra indre by til Rungsted kyst, hvor de har en stor naturlegeplads samt mulighed for at bruge 2

4 strand og indendørs lokaler. Vi har lavet observationer på naturlegepladsen om formiddagen af børnenes leg. Muligheder ved denne form for undersøgelsesmetode er at få et indblik i børns leg ved at få lov til at stå på sidelinjen og ikke være en del af normeringen. Begrænsningerne er, at vi har svært ved at være hundrede procent objektive og ikke tolke på det, vi ser. Vi vil bruge observationerne i vores analyse, og på den måde undersøge legens betydning for børnenes udvikling og trivsel. Vi synes, at det er relevant at inddrage de læreplaner, som blev vedtaget i 2004, i vores opgave. Det skyldes, at læreplanerne er en guide som kan bruges som holdepunkt for pædagoger til at understøtte børns udvikling. Vi mener, at læreplanerne bidrager til opmærksomhed på børnemiljøet i daginstitutionen. Ydermere er det en lovgivning, der skal sikre børns udvikling og trivsel i daginstitutionen. Vi har valgt at sætte fokus på natur og naturfænomener, da vi synes, at naturen er et vigtigt pædagogisk rum og vores fokus i denne opgave er leg i naturen. For at få indblik og forståelse for, hvad der sker i legen, har vi valgt flere forskellige teoretikere, som har beskæftiget sig med legen på flere måder. De teoretikere, vi har valgt, er Jørgen Steenholdt, Kirsten Poulsgaard, Jean Piaget, Mogens Hansen samt Lasse Thomas Edlev. Derudover vil vi inddrage et projekt af Folkman og Svedin (2004) omkring børn som ikke er en del af fællesskabet. Jørgen Steenholdt har undersøgt flere aspekter af legen, mens Kirsten Poulsgaard har undersøgt leg og læring med fokus på børn. Jean Piagets forskning og udviklingsteori om leg giver et blik på de lærerprocesser, der kan ske i legen. Vi vil knytte en kommentar af Mogens Hansen og hans mening om legen som en livslang proces. Hansen beskriver også pædagogens rolle. Vi vil komme ind på naturen som lege- og læringsrum via forskning om naturens betydning for børn, blandt andet Patrik Grahns svenske undersøgelse Ute på dagis og udtalelser om leg. Vi vil ydermere komme ind på sansning i naturen, som Lasse Edlev (2008) har beskrevet. Yderligere har vi brugt Skytte (2013), som er et idekatalog omkring naturens betydning for mennesker generelt. Vi vil inddrage begrebet opmærksomhed i naturen, som stammer fra artiklen af Bent L. Madsen (2007). Vi har valgt at inddrage dette begreb, da vi synes opmærksomhed er vigtigt i forhold til legen og barnets udvikling, som starter allerede fra barnet er helt lille. 3

5 Vi har søgt inspiration i artikler fra Børn&Unge om blandt andet bevægelse og leg, kvalitet i den pædagogiske praksis samt interview med Niels Ejbye-Ernst om hans ph.d. om pædagogens rolle i dagtilbud. Det drejer sig om artiklerne Hansen, R. (2012), Jensen, V. B. (2013) og Larsen, H. J. (2013). Vi vil i perspektiveringen komme ind på pædagogens rolle, og henvise til inspiration i hæftet fra friluftsrådet 150 gode grunde. Teori Præsentation af læreplaner. I august 2004 blev loven om læreplaner i daginstitutioner vedtaget.» 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene. Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.«(lov om social service, 2004, Lovforslag 2003/1 LSF 124) De seks hovedtemaer i læreplaner er følgende: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener 4

6 Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke erfaringer og kompetencer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal derudover fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov (http://bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner?opendocument). Det er op til den enkelte daginstitution, hvordan de vil arbejde med læreplanerne, men det er dog et krav, at de skal indeholde de seks temaer, som er nævnt i det ovenstående. (http://uvm.dk/uddannelser/dagtilbudsomraadet/fakta-om-dagtilbud/paedagogiske-laereplanerfor-dagtilbud) Vi har valgt at uddybe naturen og naturfænomener i forhold til læreplaner, da vi vurderer, at dette tema er vigtigt at uddybe i forhold til vores problemformulering. Derudover mener vi, at man kan arbejde med alle de 6 hovedtemaer i naturen. Det mener vi blandt andet kan gøres ved at sætte ord på det man finder i naturen, ved at der gives god plads til fælles aktiviteter, men at der også er plads til ro og fordybelse alene. Derudover danner barnet kropslige erfaringer i naturen ved for eksempel at klatre i træer. Der er rum til fantasien og legen, fordi man selv må finde på og ikke bliver underholdt af legetøj. Læreplaner i forhold til naturen I daginstitutionen skal man lære børn om naturen, så børnene blandt andet lærer at tage ansvar for den. Børnene kan i naturen lære om forskellige planter og dyrearter. Derudover kan børnene også få et førstehåndsindtryk af, hvordan planter og dyr lever samt hvordan de ser ud. Naturoplevelser i barndommen kan bidrage til børns mentale, fysiske og følelsesmæssige udvikling. Naturen er også med til at styrke børns sanseapparat og deres motoriske udfoldelse, især hvis de får mulighed for at opleve naturen på alle årstider samt sanse de ting, der sker i løbet af de forskellige årstider. I naturen kan børnenes fantasi få frit spil, og deres råderum gør, at de udfordres på flere forskellige måder, blandt andet kropsligt og mentalt. I daginstitutioner bruger man naturen som legerum, og som et sted, hvor man kan eksperimentere, og hvor man kan danne en interesse og en respekt for naturen samt tage ansvar for den ((http://uvm.dk/uddannelser/dagtilbudsomraadet/fakta-omdagtilbud/paedagogiske-laereplaner-for-dagtilbud) 5

7 Læreplaner i forhold til trivsel Vi synes, at man kan bruge læreplaner i det pædagogiske arbejde som en guide til at sikre, at man imødekommer alle børns behov, og at alle børn trives i daginstitutionen, fordi loven direkte siger at de pædagogiske læreplaner skal sikre et børnemiljø som fremmer barnets trivsel, udvikling og helbred. Vi mener, at man som pædagog kan arbejde med læreplaner i forhold til trivsel i daginstitutionen ved at se og anerkende det enkelte barn, som en del af et fællesskab, men også som et enkelt og unikt individ. Det mener vi kan gøres via observationer af børnene, aktiviteter i naturen og refleksioner over den pædagogiske praksis. Læreplaner i forhold til udvikling Vi mener, at læreplaner sætter fokus på børns udvikling via deres seks hovedtemaer, som pædagogerne kan bruge som inspiration til, hvordan man støtter børns udvikling. Man kan blandt andet bruge naturen til udvikling af børns sprog, motorik, sociale kompetencer, sanseerfaringer og til at udvikle deres fantasi. Vi tænker at man kan det ved at man snakke om de ting man oplever i naturen, aktiviteter og lege så som at man bliver ført rundt af en person, mens man har bind for øjnene og derefter skal man gætte hvad man har rørt ved. Disse gruppelege mener Steenhold (2001 s. 151) er med til at påvirke børnene, så de senere hen i livet formår at indgå i sociale sammenhænge samt opbygge dem og derudover at holde forbindelsen. Vi synes, at læreplaner er en god refleksions og diskussions mulighed til pædagogen og det faglige kollegiale fællesskab. Et kritisk punkt vi kan se med de pædagogiske læreplaner er at loven kan mindske selvstændigheden i det pædagogiske arbejde, i forhold til at der er nogle faste retningslinjer som man skal følge og at man kan opleve lærerplaner, som en slags kontrol af ens virke. Introduktion af naturens betydning for barnet I dette afsnit vil vi beskrive samspillet mellem leg og natur. Vi har valgt at have fokus på disse to aspekter i denne opgave, fordi de er vigtige dele af barndommen, og da vi ligeledes er nysgerrige på, hvad der egentligt sker, når børn leger, og på naturens påvirkninger af denne. 6

8 Naturen er et rum som forandrer og udvikler sig hele tiden. Naturen er ikke et stillestående rum, årstiderne skifter og byder på nye opdagelser, oplevelser og sansemæssige input. Naturen er et stort frirum som lægger op til skjulesteder, farvespil og udfoldelsesmuligheder. Vedelsby (1998) skriver i en artikel om den videnskabelige svenske undersøgelse Ute på Dagis, som er ledet af Patrik Grahn, at børn i naturbørnehaver er mere harmoniske, mere sociale, de har færre sygedage, bedre motorik og koncentrationsevne end børn i bybørnehaver. Årsagen til børnene i naturbørnehavens bedre udvikling var blandt andet, at naturen lægger op til bedre legemuligheder, for eksempel både vild leg med løb og høje råb og stille leg i et tæt buskads. Dermed kunne børnene bedre finde ro og lege uforstyrret med hinanden. At kunne lege uforstyrret og i ro, betyder meget for børnenes stress niveau og koncentrationsevne. Grethe Kragh Müller som fornylig har udgivet bogen kvalitet i daginstitutioner, beskriver at hvis der skal være god kvalitet i de pædagogiske institutioner, skal der blandt andet være god plads til børns lege, prioriteret udeliv, samt mere omfattende viden om børns udvikling (Jensen, V. B., Børn&unge 2013, s.29-31). Det sidste refererer til, at pædagogerne ifølge forfatteren ikke er klædt tilstrækkeligt på fagligt vedrørende børns udviklingspsykologi. Introduktion af legens betydning for barnet Hansen (2002) skriver at legen er et livslangt forløb. Især i barndommen mener vi, at legen er meget betydningsfuld for barnet. Igennem legen skaber barnets sin identitet og lærer sig selv at kende. Det bruger kroppen, og det er også herigennem, at barnet får erfaringer og derved skaber mening og forståelse. Barnet eksperimenterer med sin fantasi når det leger, og derudover kan historiefortælling styrke barnets fantasi. Legen foregår som regel i fællesskab med andre og derfor skabes der venskaber og relationer med andre. Børns leg er et meget intimt og personligt fænomen at beskrive. Hvad der virkelig sker i legen kan undersøges på mange måder og der er mange teoretikere der har forsøgt sig at beskrive legen. Vi har udvalgt forskellige syn på legen og vil prøve at definere hvad leg er og udviklingsfaserne i legen og på den måde undersøge, hvilken betydning leg har for børns udvikling og trivsel. I forhold til vores beskrivelse af pædagogiske læreplaner synes vi også, at legen hænger meget sammen med opmærksomhed og læring, da det er gennem legen at børnene tilegner sig de kompetencer, som læreplanerne foreskriver. I forhold til legen og 7

9 læringen synes vi Piagets begreber om assimilation og akkommodation beskriver børns læreprocesser. Disse begreber vil vi komme mere dybden med senere. Definition af legen Vi vil definere legen via Bøhm & Sørensen (2004, s. 9) som har opstillet en model, som beskriver de væsentlige dele, der er med i legen. Bogen er lavet på baggrund af et KID projekt om at lege og lære. KID er Kvalitet I Dagtilbud, det er et fælles udviklingsprogram, hvori Kommunernes Landsforening, Socialministeriet og Børn- og Ungdomspædagogernes Landsforbund samarbejder om at analysere og udvikle kvalitet i dagtilbuddene (http://www.ryvang2.dk/kidprojekt.asp). Vi har valgt at bruge modellen som inspiration til opsætning af resten af vores empiri om leg og natur. Det har vi, da vi synes, at modellen fremstår overskuelig, derudover synes vi, at vores teori passer godt ind med denne model. Modellen beskriver, at barnet skaber mening og forståelse i verden gennem leg, hvor at lege er lig med at få erfaringer, vi mener at mening også kan være den læring der sker i legen. Identitet er, at barnet igennem leg lærer sig selv at kende, danner sin identitet, og på den måde eksperimenterer barnet og afprøver sig selv og finder på. I praksis/pædagogens rolle er det, at legen foregår i rummet, og legen er noget, som sker og udføres helt konkret, vi har valgt at tage pædagogens rolle med i stedet for praksis, da vi synes pædagogen er ansvarlig og har meget indflydelse på hvad der sker i den pædagogiske praksis. Fællesskab er, at legen som oftest er social og dermed i sammenspil med andre, i det sammenspil skal man kunne 8

10 bestemme, underordne sig andre og finde på. Når børn leger, leger de ofte noget, men det er ikke altid bevidst, for eksempel kan man spørge en gruppe børn, hvad de leger, og de svarer vi leger bare. Om barnet har lyst til at gå i interaktion med andre børn kan afhænge meget af barnets tro på sig selv. Hansen (2002) beskriver legen som et biologisk system, som fra naturens side går ud på, at børn gerne vil være bedre til at hoppe, klatre, løbe, være sociale, lære regler, man kan sige at børn både vil være fysisk, motorisk og socialt bedre. Børn leger ikke kun for sjov, men også når de er vrede og er i konflikter. Vi har taget dette afsnit med for at beskrive hvordan barnet skaber sin identitet gennem legen og vi vil yderligere komme ind på hvordan naturen påvirker dette. Leg, identitet og naturen I legen afprøver børnene deres følelser, herigennem får børnene mulighed for at eksperimentere med de forskellige følelser, som de rummer. I tre til fire årsalderen kan barnet godt skelne mellem virkelighed og leg/fantasi (Steenhold, 2001 s.47). I vores observationer i Udflytteren oplevede vi at børnene brugte fantasien i legen. En dreng har gravet et hul i jorden, andre drenge kommer hen til hullet, og vil ødelægge det, drengen siger at han ikke gider have hullet mere og så kan de lave chokoladekugler til alle de voksne(bilag nr.15). Drengen foreslår at lave chokoladekugler, men de bliver lavet af jord i virkeligheden. Fantasien kan hjælpe en til at få drømme opfyldt, som man af den ene eller anden årsag ikke kan få opfyldt i virkeligheden. Man kan derfor lege, at tingene sker, eller drømme om, at de sker, så det kan både ske på et bevidst og ubevidst plan (Steenhold, 2001 s.50). Ligesom legen kan historiefortælling også være med at til, at barnet får styr på sin egen virkelighed, idet man i historiefortælling kan afprøve det, man oplever i virkeligheden i gennem ens fantasi (Steenhold, 2001 s.53). Ved at man laver om eller digter videre på de eksakte hændelser, gør, at barnet kan se, hvad der måske kunne være sket, hvis der blev lavet lidt om på virkeligheden. Kreativitet, venskaber og kærlighed kommer til udtryk i den frie leg, hvor børnene her har mulighed for at eksperimentere og få en god snak med kammeraterne i et trygt miljø (Steenhold, 2001 s.39). Der er mange lege, der går ud på at lære sin plads i hierarkiet at kende. I fire til fem årsalderen begynder barnet at lege med begreberne skyld, straf og pligt (Steenhold, 2001 s.61). De leger fx med det gode og det onde for at forstå reglerne, så de ikke gør det forkerte. 9

11 Når barnet leger og er optaget af en ting, vil det forsøge at skabe sin egen udgave af livet og herigennem forsøge at forstå det. Børn, der ofte bliver overladt til sig selv, vil angiveligt bruge meget af sin tid på at tænke over det ulykkelige i dets liv og vil derfor have svært ved at overskue at lege (Steenhold, 2001 s.28). I legen er der mange drømme, historier og temaer, og det er igennem alle disse drømme og historier, at barnet forsøger at forstå sit eget liv. Legen bidrager derved til, at barnet bliver bedre til at forstå, hvad der foregår i dets egen tilværelse og omverden, og legen bliver også der, hvor barnet bedst kan skabe forbindelser og derved relationer til andre (Steenhold, 2001 s.29). I gennem legen lærer barnet at veksle mellem det at give noget og det at modtage noget fra andre. Det at kunne modtage og give noget er en forudsætning for, bl.a. at kunne modtage og give kærlighed. Det er vigtigt, at børn får lov til at eksperimentere i legen, og at de får lov til at være den manipulerende, dog på samme betingelser som alle, der deltager i legen (Steenhold, 2001 s.33) Sansning og opmærksomhed i naturen Når børn er i naturen er barnet aktivt, har mange antenner fremme som sanser, og der er mange sanseindtryk der påvirker os hele tiden, derfor bruger barnets dets opmærksomhed, til sortere og fokusere på lige det barnets finder interessant. Vi synes udtrykket at børnene selv skal erobrer sig til viden, forståelse og bevidsthed via opmærksomheden, kroppen og sansningen(madsen, 2006 s. 79), giver en god forståelse af det ikke er vejen frem, at tænke at børn skal passivt modtage indlæring. Når børn er i naturen, får de mulighed for at udvikle deres sanser, motorik og opmærksomhed. Jo flere gange børn får mulighed for sanselige erfaringer, jo bedre grundlag har de for at udvikle sig i livet (Edlev 2008, s. 28). Jo flere gange man har fået kendskab til naturen, jo nemmere er det for en at færdes i den og genkende lyde, lugte og det vi ser/har set. Når vi ofte færdes i naturen, får vi jævnligt mulighed for at korrigere, hvad vi sanser for at forstå naturen og dette giver erfaringer som lagres i hukommelsen. (Edlev 2008, s.38). Vi har medtaget modellen om æstetisk virksomhed(ringsted og Froda, 2008), for vi synes den giver en god beskrivelse af hvordan erfaringer kan bruges i nye sansninger og kan hentes frem af ens allerede erhvervede erfaringer. 10

12 I modellen Æstetisk Virksomhed kan der tage udgangspunkt i et eller flere individer. Man kan møde sansepåvirkninger, når man skaber noget eller ser på noget. Dette påvirker ens følelser, sanser, og dette registrer hjernen, som så kan sende signaler ud til resten af kroppen, samt gøre en glad eller ked af det. Denne oplevelse, som er den æstetiske oplevelse, fører desuden til en æstetisk erkendelse. Den æstetiske erkendelse rummer minder og følelser, som nogle oplevelser har ført med sig, og som kan være ubevidste eller bevidste(ringsted og Froda, 2008 s. 25). Disse sansepåvirkninger/oplevelser, synes vi kan forekomme meget i naturen, hvor man har kroppen i spil og kan røre, dufte og sanse for eksempel insekter eller svampe. Disse erkendelser/erfaringer man får fra naturaktiviteter, kan så hentes frem, og bruges i nye oplevelser i naturen. Opmærksomhed er en måde, hvorpå vi ignorerer, scanner, opfanger, sorterer, fastholder og udvælger det, som er vigtigt i den givende situation. Det sker både ubevidst og bevidst(edlev 2009, s. 39). Der er to former for opmærksomhed, en fokuseret/styret og ubevidst/impulsivt. Ubevidst opmærksomhed er, når man via ens sanser reagerer på noget, for eksempel når der kravler et insekt på ens ben. Det har også betydning for vores velbefindende, da man kan reagere, hvis man fx har ondt et sted på kroppen. Men hvis der er for meget af dette, kan det også blive et problem, da vi ikke kan holde fokus, og dermed får vi svært ved at koncentrere os. Fra det øjeblik, et barn bliver født, er der kun en ting, der kan sættes i forbindelse med omverden, og det er dets sanser. Det, at sanserne rettes mod noget bestemt, kalder vi 11

13 opmærksomhed. I begyndelsen er sanserne i det store hele kun rettet mod barnets egen krop. (Madsen B. L., 2007). Den første, barnet retter sin opmærksomhed mod, er moderen. Barnet begynder også langsomt at finde ud af, hvad der er støj kontra hvad det kan lide at høre, samt hvad der er rart og ikke rart at røre ved. Barnets personlighed begynder også langsom at træde frem i gennem denne udvikling. Den generelle opmærksomhed læres i småbarnsalderen, men opmærksomheden udvikler sig også rigtigt meget, når barnet er i samspil med andre. Den store udvikling i det lille barns liv er, når det begynder at kunne kontrollere sin krop mere og mere, det er også i denne periode af barnets liv, at det lærer allermest. Barnet bruger hele sin krop til at lære med, eksempelvis når det skal undersøge noget, så bliver der både rørt ved det, og der bliver smagt på det. Barnet skal lære at kunne fokusere, ellers kan det ikke koncentrere sig om en ting af gangen. Det er vigtigt, at børn får lov til at koncentrere sig om de ting, de har fokus på, det er nemlig på den måde, at deres opmærksomhed udvikler sig på. Opmærksomheden er et socialt fænomen, som ofte sker i sammenspil med andre, ved at man sætter fokus på noget man finder, opdager eller ser. Dette vil man gerne dele i fællesskabet med andre, eller i en aktivitet med fokus på noget bestemt. I vores observation i Udflytteren vil to piger gerne skabe opmærksomhed omkring deres hule ved at råbe. To piger har brugt meget langt tid på at bygge en hule af grangrene, da det mange timer senere er færdige, råber de i kor kom og se vores hule!, en pige kommer løbende derhen. (se bilag nr. 16). Leg, fællesskab og naturen Fælleskabet og venskaber har meget betydning for børn, igennem legen, oplevelser og aktiviteter skaber børn relationer. Vi har i dette afsnit beskrevet uderummet positive muligheder for at styrke det sociale sammenhold og vi vil komme ind på hvad der kan være af grunde til børn som ikke er interesseret i fællesskabet. Edlev (2008, s. 78) skriver om uderummets sociale muligheder for børn og hvordan naturen kan styrke fællesskabet. Naturens store potentiale for udfoldelsesmuligheder og sanse erfaringer, giver noget at være sammen om. Man kan forundres sammen, opleve og det kan være nødvendigt at engagere sig i en aktivitet i fællesskab som kan udvikle relationer. Edlev (2008) skriver yderligere i et varieret uderum er der mange muligheder for at udfolde sig 12

14 både selvstændig og sammen i leg, ro og arbejde. At kunne indgå i en børnegruppe kræver meget af barnet, blandt andet indlevelse, samarbejde og respekt for legens regler. Yderligere høres det ofte fra pædagogiske kredse at udelivet synes at give mindre konflikter blandt børnene. Grahn (2000) udtaler sig om at fantasileg har svært ved at udvikle sig i en børnehave, med adgang til en traditionel legeplads, med mange legeredskaber, da der ofte er højt tempo og rift om de populære redskaber, så det bliver en usammenhængende leg med meget forstyrrelse. Hvad gør man så når der er børn som ikke viser interesse i at være med i sociale lege, eller søger kun voksenkontakt. I bogen børn som ikke leger (Folkman & Svedin, 2009), som er et udviklingsarbejde, hvor der blev sat fokus på børn som på mange forskellige måder ikke formåede at lege, det er et projekt om tanker om måder at få åbnet ind til børnenes indre lege univers og gå fra ensomhed til social leg. For de fleste børn betyder børnehaven kammerater og fællesskab. Men det kan også være et sted hvor man føler sig udenfor og ensom. Vi vil ridse op i problemerne og metoderne. De børn der tager manglende sociale færdigheder med sig i skolen, kan ende med at blive et meget sårbart barn. De jævnaldrende har mange års erfaringer i at lege sammen og have venskaber når de når skolealderen, derfor er det det allerbedste hvis man tager hånd om at barnet lærer at lege og sætte pris på venskaber med andre børn. I projektet kom de frem til at det er i det er i forholdet med den voksne, den første sociale leg opstår. Derfor før barnet kan lege med andre børn, skal de have opbygget tillid til de voksne. Folkman & Svedin (2004 s.29) beskriver læge og psykoanalytiker Donald Wood Winnicotts undersøgelser om leg, og har fundet meget glæde i udtrykket mellemområde, som er et område som vokser frem hos barnet af den tillid der er mellem barnet og moderen. Barnet finder på den måde ind i et indre følelsesmæssigt spillerum, et såkaldt indre legeområde. Når to personers mellemområde finder sammen, kan der opstå et spændende møde, hvor begge parter bidrager på hver deres personlige møde. Disse møder kan være tilfældige øjeblikke. Det kan give positive indre billeder som barnet kan tage frem og se igen og igen for sit indre øje, og bruge som dialog med barnet og den voksne. Ydermere kom de frem til i projektet at mangel på selvtillid er en hæmsko for at kunne lege med andre. Ude en fast basis for sin selvopfattelse, at jeg er nogen, kan man ikke gå ind og deltage i fælles leg. Øjenkontakt og 13

15 bekræftelse at du dur, du er nogen, kan være med til at skabe selvtillid. Dermed opfatter andre børn i gruppen også barnet som en der tæller. Fælleskaber er en stor del af børns liv når de er i daginstitutionen, der er mange man skal være sammen med og finde ud af det sammen med. Men fællesskabet har også en stor betydning for barnets udvikling, det er blandt andet herigennem barnet opbygger sin selvtillid. I lærerprocesser i for eksempel fælles aktiviteter må barnet nogle gange justere sit billede af hvordan omverden ser ud. Leg, mening og Naturen Jean Piaget er en schweizisk psykolog hvis forskning især er interesseret i børns evne til problemløsning og børns evne til at udvikle forståelse gennem oplevelser, både nye som gamle. Piagets teori om leg bygger på hans almene teori om kognitiv udvikling. Kognitiv udvikling sker gennem interaktionen/samspillet mellem individ og omverden. Når barnet tilpasser sig omgivelserne, enten ved at tolke situationen ud fra egne erfaringer eller ved at tage imod nye erfaringer, at justere sin opfattelse. Dette sker via to processer, som er til stede gennem hele livet, adaption og organisation, herunder er assimilation og akkommodation to delprocesser i adaptionen. Adaption er en proces der udbygger og modificere barnets erfaringer og kundskaber. Organisation er en proces hvor enhver ny tilpasning og ny erfaring systematiseres og integreres i de allerede tidligere tilpasninger. Assimilation er når barnets iagttagelser og handlinger følger de kategorier som det ved tidligere lejligheder har erhvervet sig. Barnet er i stand til at assimilere så længe der er overensstemmelse mellem barnets allerede erhvervede sanselige erfaringer og for forståelser. Akkommodation er når det bliver nødvendigt at ommøblere sine og justere sit verdensbillede, så der bliver plads til både nye erkendelser og gamle erkendelser i revideret form (Lillemyr,2005). Barnet bruger sine tidligere erhvervede erfaringer og for forståelser, når det assimilerer. I vores observation i Udflytteren, synes vi at dette eksempel med en pige og en dreng giver et godt blik på assimilation og akkomodation. Der er te ved bålet, alle børnene har samlet sig ved bålet og venter på at der bliver øst te op, en dreng står bagved bænkene og har ikke sat 14

16 sig endnu. En pige sidder ved siden af nogle små ting, en farve, hendes hue og en dukke. Uden hun ser det, tager han en rød farve op. Han kigger på farven og prøver at tegne på et stykke bark, der ligger ved siden af, men stopper og ser på barken hvor der ikke er kommet farve på. (se bilag nr.10) Drengen tegner med farven på barken, men vi tænker at han holder op fordi han ser at der ikke kommer farve på. Vi mener, at han akkommoderer, da han finder ud af at han ikke kan tegne med farven på det underlag, som er barken, og derved får erfaring med at man ikke kan tegne på alt med den type farve. Når assimilation og akkommodation sker i tæt forbindelse, kalder Piaget det for generel intellektuel udvikling. Legen er for Piaget, ren assimilation, som er frigjort fra akkommodationen. Imitation er ren akkommodation, hvilket opstår når barnet øver sig i handlingsmønster ved at tilpasse sig en ydre model. Leg opstår når barnet øver sig i et handlingsmønster kun ud fra tilfredsstillelse, der ligger i at beherske det ud fra tidligere erfaringer. Dermed er legen barnets egen verden. Det skal dog understreges at Piaget ser det umuligt at se et handlingsmønster i sig selv som leg eller ikke leg, en imitation kan gå over i leg og omvendt. Legen og imitationen mener Piaget er vigtig for barnets intellektuelle udvikling. Ved hjælp af legen gennemarbejder barnet erfaringer (Lillemyr,2005). Vi har valgt at tage erkendelses modellen (Christensen & Clausen, 2004), da vi synes at Piagets teori om assimilation og akkommodation understøtter denne model, ved at børn får forståelser og erfaringer igennem legen (assimilation), men kan også blive nød til at ændre deres forståelse af omverden (akkommodation). 15

17 Når børn de leger, kan der ske en læringsproces, det er i gennem denne læringsproces som i dette tilfælde er legen, at børn de udvikler forståelse og færdigheder. Børn eksperimenterer og erfarer om omverden i gennem legen. Derved kan børns billede af omverden ændre sig og derfor må de danne sig en ny forståelse af omverden, dette kan man se i Udviklingen i børns erkendelse som er den overstående figur. I starten af figuren kan du se de konkrete oplevelser og disse oplevelser er grundlaget for at opnå viden og bevidsthed om verden. Viden og bevidsthed er det der gør børn i stand til at undre sig, stille spørgsmål og det der får dem til at fokusere på det de synes der er spændende. Dette sker blandt andet når børnene er i den frie leg og i sammenværet med de voksne, som eksempelvis kan være pædagogerne i børnehaven. Børn søger efter forklaring på det de ser i deres omverden. Børnene kan også bearbejde de ting de oplever når de leger, det kan eksempelvis være hvis børnene på Udflytteren leger at de er ude at kører bus og dette sker hver morgen de skal i børnehave. Børnene er først i det man kalder en oplevelse fase når de møder noget nyt, det vil sige at de tænker Hvad er det her? (Christensen & Clausen, 2004 s. 8). Derefter befinder de sig i det man kalder undersøgelsesfasen, som er der, hvor børnene bearbejder indtrykkene og de sammenligner med andre oplevelser de har haft. Hvor barnet kan stille sig selv dette spørgsmål hvad ligner det her? (Christensen & Clausen, 2004 s. 8). Det tredje der sker, er at barnet tænker over Hvilken betydning har det her? (Christensen & Clausen, 16

18 2004 s. 8). I læringsprocessen som er den sidste proces ses en vekslen imellem konkrete oplevelser og den abstrakte bearbejdning(christensen & Clausen, 2004). Poulsgaard (2013) skildrer at legen og læringen hænger tæt sammen, men alligevel er noget vidt forskelligt. Fælles dimensionerne i leg og læring er godt at vide, i forhold til børns udvikling. En af fælles dimensionerne er kreativitet også når børn i legen skaber noget nyt eller lader som om, kan det i læringen forbindes med at barnet tænker i nye muligheder og udvider deres forståelses ramme. Både i legen og i læringen er det vigtigt at være i nuet og være opmærksom. Edlev (2008, s. 53) skriver yderligere at begrebet læring fremhæver at det er barnet selv der er aktivt i sin egen læreproces. I forhold til børns erfaringer og oplevelser i naturen, har vi valgt at inddrage et eksempel som vi synes giver et godt billede på hvordan to børns erfaringer med at lege i naturen kan ændre sig. Et søskende par leger i et birketræ de vil gerne bygge en hule oppe i træet. Lillesøsteren er glad for at bror vil have hende med i legen og at han hjælper hende op. Drengen spørger sin far om han må klippe en af grenene af træet den er i vejen for at bygge hule, han får lov og giver sig til at klippe den af. Da den kommer af opdager han at der kommer væske ud af træet der hvor han har klippet grenen af, han siger Åhhh, det er synd. Hans lillesøster og ham finder falck- kassen frem og giver træet en ordentligt omgang tape, men da de opdager at det ikke hjælper, spørger drengen sin far om, hvorfor der kommer væske ud. Far giver sig til at forklarer at man kan drikke væsken og børnene smager på det. De finder ud af det smager godt og giver sig til at tappe mere. Far har også forklaret dem at træet ikke kan tåle at miste for meget væske, søsteren siger til broren så må du hellere holde op med at tappe (Edlev, 2008, s.75). Pædagogens rolle i forhold til legen Der sker meget i den pædagogiske praksis og der er mange ting man skal forholde sig til så som lovgivningen fra 2004 om lærerplaner. Så det er vigtigt at man i den pædagogiske praksis ved hvad sin rolle er i institutionen og at man ved hvad der forventes af en. Men det der er vores største rolle er at være et godt forbillede og kan hjælpe barnet med at trives både når de er i daginstitutionen og derhjemme. 17

19 Som vi beskrev i afsnittet leg, fællesskab og naturen, skal børn have tillid til de voksne og især selvtillid, føle de bliver set og er nogen. Før søger børn ikke fællesskabet. Det gør man ved at have øjenkontakt, anerkende og have gode øjeblikke med barnet, som er det D. W. Winicott (2004, s.29) beskriver som mellemområde, som kunne være at man har en fælles gentagelse, som blive pædagogens og barnets fælles relation. Hansen (2002 s ) beskriver at det er vigtigt at være en nysgerrig voksen, og det vil sige at være en voksen som peger, fortæller historier, have samtaler med børn og have viden og dette mener Hansen (2002) kan give børnene grunderfaringer til opmærksomhed og det at fokusere på noget. Pædagogens rolle i forhold til naturformidling. Det er forskellige positioner pædagoger kan befinde sig i, i forhold til aktiviteter med børn. Det kan være en god ide at have tænkt over inden man igangsætter aktiviteter med børn. Når pædagoger går efter barnet, træder de først ind for at hjælpe, når barnet skal bruge redskaber eller stiller spørgsmål til en. Når pædagoger går foran barnet, sætter de en aktivitet i gang. Når man så går ved siden af barnet, så har både pædagogen og barnet indflydelse på, hvad der skal ske, så der er tre former for læringsrum ifølge Edlev (2009 s.59). Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel (Sehested, 2009), kan bruges til at refleksion og systematisering i forhold til aktiviteter i den pædagogiske praksis. 18

20 Modellen består af seks områder som er mål, Indhold, lærerprocesser, vurdering, læringsforudsætninger og rammefaktorer (Sehested, 2009 s ). Vi vil vise modellen i forhold til en aktivitet vi lavede i Udflytteren, med en lille gruppe børn, omkring Insekter. Vores mål var at børnene skulle finde insekterne, og få et større kendskab til insekterne og hvordan de lever. Vores mål som kommende pædagoger var at træde i baggrunden, lade børnene undersøge, udfordre deres grænser og byde ind med viden eller svare på spørgsmål fra børnene. Indholdet var at udfordre børnene til at røre, undersøge og forundres i fælleskab og bruge fælleskabet til at få mere viden samt dele viden. Børnene skulle udforske deres naturlegeplads, og opdage nye muligheder i den. Vi ville gerne øve os i at gå efter barnet. Vi synes indholdet er vigtigt fordi børnene får sanselige erfaringer, bruge deres opmærksomhed, og styrke det sociale fællesskab. For os var det vigtigt at få nye erfaringer med at lave aktiviteter, prøve læringsrummet gå efter barnet af, og skabe en læreproces. I frohold til læreprocesser var vores motivation at udvise nysgerrighed, interesse og engagement i aktiviteten, når børnene fandt insekterne viste vi interesse og spurgte ind til insektet. Da vi har udført aktiviteten vurderede vi at vi nåede målene. Det er dog svært at vide i hvor høj grad børnene lærte mere om insekterne end de vidste i forvejen. Vi syntes at der var et godt fælleskab mellem børnene, de var gode til at hjælpe hinanden og vise interesse i hinandens fund. Læringsforudsætninger var at målgruppen var store børnehavebørn, de havde kendskab til legepladsen, den udvalgte børnegruppe havde før udvist interesse for insekter, derfor var der en naturlig interesse og nysgerrighed. Rammefaktorer var at børnene kendte legepladsen godt, og tog egne initiativer til at finde steder hvor de mente insekter kunne findes. Vi havde på forhånd skaffet små beholdere, lup og skovle, som gjorde det nemmere at finde og kigge på insektet. Vi syntes at aktiviteten virkede godt med en lille børnegruppe, da der var tid til at vise interesse for den enkelte (Sehested, 2009 s ). Pædagogens rolle er også helt essentiel i forhold til begrebet opmærksomhed, Madsen (2007, s. 35) beskriver, at udviklingen af opmærksomhed er afhængig af de mennesker, der er omkring barnet, heriblandt pædagoger. Da opmærksomhed er et socialt fænomen, er det vigtigt, at man tager del i børns opdagelser og viser begejstring og nysgerrighed for, hvad barnet ser/opdager. Det er derfor vigtigt, at de voksne understøtter børns opmærksomhed, eksempelvis når barnet viser interesse for noget og stiller spørgsmål til det, er det vigtigt, at 19

21 man går ind og viser barnet en interesse for emnet og svarer på spørgsmålene, som barnet måtte have. Det er også godt, hvis pædagogen peger på forskellige ting, så man gør barnet opmærksom på det, der sker omkring det. På den måde kan pegefingrene understøtte barnet i at lære ord og begreber. Det sted, hvor man kan se og finde børns opmærksomhed, er igennem legen. Barnet eksperimenterer igennem legen for at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Man skal som pædagog og andre voksne i barnets liv sørge for, at man ikke pakker barnet ind i vat, men lader det udfordre verden, blandt andet ved at bruge sin krop (Madsen, 2007). Analyse I analysen vil vi inddrage vores empiri og teori til at svare på vores problemstilling, som lyder således: Hvordan kan leg i naturen støtte børns udvikling og trivsel? Og hvilken rolle har vi som pædagoger i forhold til dette? Da naturen skifter udseende, når årstiderne skifter, gør det, at den byder på nye oplevelser hele året rundt, og dette kan give sansemæssige input. Leg i naturen kan understøtte børns udvikling ved blandt andet, at børnene får stimuleret deres sanser og får brugt deres krop på en anden måde end ved indendørsaktiviteter, når de er i naturen. Dette gør børnene via at klatre i træer, bruge naturting i deres lege, som grene, og lede efter insekter under sten eller træstammer, som er på legepladsen. I Ute på Dagis konkluderes der i undersøgelsen, at børn, som går i udflytterbørnehaver, har færre sygedage, har en bedre motorik samt koncentrationsevne set i forhold til børn i almindelige børnehaver. Naturen lægger blandt andet op til bedre legemuligheder, for eksempel vild leg med løb og høje råb, til stilleleg i tæt buskads. At naturen lægger op til mange slags lege, var også tydeligt i vores observationer i Udflytteren. På den store naturlegeplads fordelte børnene sig på hele arealet, der var plads til slåskampe, løb, hulebyggeri, leg under et stort grantræ. Sådanne lege ville være svært at imødekomme på en lille legeplads, eller på en indendørsstue uden muligheder for, at børnene kunne finde ro eller plads til vild leg. I vores empiri fra Udflytteren har vi mange observationer, hvor børnene bruger kroppen gennem legen i naturen, ved at klatre i træerne på legepladsen, løbe på det store areal, hoppe ned fra træer og i fællesskab bygge huler. I det følgende vil vi komme med nogle eksempler på udendørslegen i Udflytteren. Nogle børn klatrer rundt i træerne, en af drengene får mavet 20

22 sig hen til et træ, som står lidt længere væk end de andre træer, han forklarer mig, at han godt tør hoppe ned fra grenen, han hopper ned, mens han basker i luften med armene. Han forklarer, at han basker med armene ligesom en fugl for ellers ville han falde ned i tornebusken, som står lige under træet. Drengen gentager dette flere gange. Et af de andre børn i træet kommenterer drengens spring som sejt (se bilag nr.9). Drengen i dette eksempel udfordrer hans mod ved at hoppe over tornebusken, som vi antager, at han godt ved, at det vil gøre ondt at lande i. Han koder denne udfordring sammen med en leg med at efterligne en fugl, og på den måde tør han hoppe ned fra grenen. Ved at det går godt med at hoppe over busken, lande på jorden, og at det yderligere bliver kommenteret som sejt fra en af vennerne styrker dette selvtilliden og selvværdet. En flok piger står ved en busk, og en dreng kommer hen og spørger om han må være med, de svarer alle ja, og så begynder de alle at løbe. De løber hen i mod cykelskuret, løber bag ved det og tilbage til busken.(se bilag nr.14). Hansen (2002) mener, at børns lege går ud på at blive bedre motorisk og socialt. I vores observationer af børnene eksperimenterer og bruger børnene kroppen både med sig selv og i fællesskabet. At børn bruger kroppen giver meget til børns udvikling, da det både giver kropslige- og sanselige erfaringer, barnet mærker med kroppen, hvad der er rart, ubehageligt og sjovt. Børn i småbørnsalderen har en stor læring igennem kroppen, denne læring og udvikling sætter præg på deres personlighed, hvilket bl.a. Madsen (2007) beskriver. For at blive stærk motorisk skal vi bruge kroppen, og naturen ligger op til mere bevægelse, end indendørsarealer og små legepladser gør, derfor mener vi, at det styrker børns fysiske udvikling at lege i naturrige store udearealer, bruge kroppen og derved styrke kropskontrollen og koordinationen. Vi beskriver i leg, mening og naturen, Poulsgaards (2013) hypotese om, at leg og læring hænger tæt sammen, men er noget forskelligt, at barnet udfordrer sin forståelsesramme eller tænker i nye muligheder. I følgende observation udfordrer to piger deres forståelsesramme omkring jorden, og de afprøver en hypotese om jord/mudders egenskab til at gøre ting mindre glat. Ved et legetårn med brandstang på naturlegepladsen. To piger går op på en jordtop. vi skal have jord på fingrene siger den ene pige, og de tager fingrene ned i jorden og griner sammen. Pigerne der har jord på fingrene rutsjer ned af brandstangen, og indbyrdes bliver de enige om, at det nok ikke er så glat med jord på, nu vil de ind og vaske hænder og så 21

23 komme tilbage og prøve den igen(bilag nr.5). Piagets teori om assimilation og akkommodation synes vi passer godt ind til pigernes afprøvning af jordens egenskab. I observationen synes vi at pigerne bliver enige at de har en fælles mening om at jord og mudder kan sidde fast på glatte ting og på den måde gøre en rutsjebane mindre glat. Vi tror de tænker i nye muligheder, og på den måde vil de afprøve dette, vi formoder at de har prøvet legetårnets brandstang mange gange og derfor ved, hvor stærkt man rutsjer på stangen uden jord. Hvis det, imod deres forventninger, går hurtigere med jord på, må de justere/akkommodere deres forståelse af jordens egenskab. Pigerne har også en fælles sanseerfaring, de mærker jorden på fingrene, de føler, at den er kold, og det stimulerer følesansen, som sidder i huden. Om vinteren er alle pakket godt ind i tøj, derfor tænker vi at børn ikke i lige så høj grad får stimuleret følesansen. Edlev (2008) mener, at jo flere sanselige erfaringer børn får, jo bedre grundlag har børn for at udvikle sig i livet, forstå sammenhænge og orientere sig. Edlev (2008) beskriver også, at sanseerfaring, føle, smage, dufte kan efterlade et stærkt indtryk, og på den måde forbliver de i vores erindring, hvilket er et godt udgangspunkt for læring. Det er nemmere for børnene at bruge deres fantasi i naturen, da der ikke hele tiden er fokus på et bestemt stykke legetøj, som man vil lege med (Grahn, 2000). Vi oplevede mange af børnene på Udflytteren brugte fantasien og fælleskabet igennem legene. Børnene fandt naturredskaber at lege med, så som pinde, brænde, grangrene og sten. To Drenge (1og2) går over til anden dreng(3), som har siddet og gravet et hul i jorden med en plastik murespartel. Dreng1 spørger dreng3 - hvad er det?, dreng 3 - det er en fælde til Loui. Dreng 1og2 kaster jord i dreng3s hul. Dreng3 - det må I ikke små babyer. Dreng1og2 - vi er ikke babyer, dreng3 - jeg skal lige være færdig med hulen, og så kan vi jo sige, at det er æg?, dreng1 - hvor er æggene?, dreng3 - det er skildpaddeæg og begynder at forklare, at hvis der er for mange skildpadder, så.. men stopper, da dreng 1og2 går(bilag nr.6). Dreng3 finder på en historie om skildpaddeæg, og de to drenge, der kommer til, går med på ideen om æggene. Vi tror, at børn bruger fantasien og kreativiteten mere i naturen, da der ikke er ligeså mange materielle ting, men man må opfinde og bruge fantasien til, for eksempel, at lave grene om til en pistol, eller træstubbe om til bærbare computere. 22

24 Naturen kan også være med til at støtte børns fælleskab, da det giver dem et stort råderum at færdes i, og der er en masse oplevelser, som man kan dele sammen med andre børn. Uderummet giver derudover både plads til at lege alene og til at lege med andre (Edlev 2008, s. 78). En gruppe drenge løber efter hinanden. En råber, nu kommer grimme-bjørn. De råber, læg ham ned. Grim bjørn. De løber efter hinanden og kaster sig over hinanden. De løber hen mod træerne. Der sidder nogle andre drenge oppe i træet. De har taget en kæmpe gren, hjælp med at bære den, siger den ene. Han tager den op på skulderen. En dreng kommer hen med sin søster og spørger, må jeg være med sammen med (og siger søsterens navn, vi kalder hende Emma). De siger ja, hun skal være baby. Han hjælper de små børn, siger en af drengene. Drengen med lillesøsteren siger, skal vi ikke sige, at her er Emmas stol. Stolen er kæmpe grenen, som de har båret i fællesskab. En anden dreng giver hende noget græs op til munden. En af de andre drenge siger nej, det er nok ikke en god ide og fjerner græsset fra pigen(bilag nr.3). I dette eksempel er drengene fælles om at bære den store gren og viser omsorg for den lille pige. Hun bliver i legen den lille baby, de skal sørge for. Dette skaber et fælleskab for drengene. At være med i fælleskab og venskaber ser vi som vigtigt for børns trivsel, fordi det giver selvværd at føle sig værdsat. Legen kan styrke børns hensyntagen og empati, i observationen værner de om lillesøsteren Emma og viser empati for hende. Den store gren, de baksede med, bliver hendes stol, og en anden vil gerne give hende noget at spise, selvom en af drengene ikke lige mener, at græs er det helt rigtige at spise. I vores teori beskriver vi et projekt, hvor børn ikke leger, konkluderede Folkman og Svedin (2009) at mangel på selvtillid og selvopfattelse gjorde, at børnene ikke søgte fælleskabet, med andre børn. For at kunne indgå i et fælleskab med andre børn, kræves der meget af det enkelte barn, blandt andet skal man kunne underordne sig, bestemme, finde på og have indlevelse i legen. Legen i fællesskabet lærer børn at lytte til hinanden, at forhandle og gå på kompromiser. Dreng 3, som har gravet hullet, sidder ved det, da der kommer en anden dreng og siger, at nu vil han ødelægge hans hul ved at komme jord i. Dreng 3, som har brugt lang tid på at grave det, svarer det er godt, du vil ødelægge det dumme hul, jeg gider alligevel ikke have det mere (se bilag nr.8). I dette eksempel vurderer vi, at Dreng3 går på kompromis for at være med i fællesskabet, dreng3 har brugt lang tid på at grave hullet, og da den anden dreng vil ødelægge det, går han med på den leg. Da vi befandt os blandt 23

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.? Pædagogisk Metode Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode Refleksionsskema til aktiviteter - hvad er det pædagogiske formål? På baggrund af Ole Henrik Hansen drøftelsesspørgsmål Er skemaet udfyldt før

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden.  se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Naturpatruljen en afdeling i Børnehuset Rytterkilden http://horsens.inst.dk se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Velkommen til Naturpatruljen Naturpatruljen er Børnehuset Rytterkildens

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon: Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 Udarbejdet juni 2016 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012 Skovsneglen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Evaluering af 2010 3 Virksomhedens rammer 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Indsatsområder 5 Baggrund og uddybning 7 Bilag 10 2 EVALUERING AF 2010

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere