Bilag 1 - Abstract This paper examines an analysis of the document, To scenarier et valg, which presents two plans of how to relay Svendborg Harbor.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 - Abstract This paper examines an analysis of the document, To scenarier et valg, which presents two plans of how to relay Svendborg Harbor."

Transkript

1 Bilag 1 - Abstract This paper examines an analysis of the document, To scenarier et valg, which presents two plans of how to relay Svendborg Harbor. The shipping market is changing and the harbor has resulted in deficit for several years. Therefor local politicians wish to relay the harbor so it will profit yet again. The first plan wants to rearrange the harbor completely and phase out all traditional maritime industry in that area. Whereas the other plan wants evolve the traditional maritime industry at the harbor. The maritime city harbor wants to build apartments at the harbor, which should be able to sustain 3000 new citizens. The city wants to base all future revenues on cultural activities and tertiary industry at the harbor. The target is to create 2120 new jobs, make the harbor public, and abolish traditional maritime industry. The industrial harbor wants further development of the traditional maritime industry by extending the wharf capacity for increasing the amount of goods. Originally the city harbor was picked as the future relay of the harbor, but it made a stir among citizens and politicians. Our main method is case study, written by Bent Flyvbjerg, which is inspired by the empirical-inductive method. We are using this method to get a depth in the analysis of the project, and it gives us the opportunity to create singular hypothesizes, generalize them and make them universal. As a part of case study we are using quality method in shape of observation study and interview. We are interviewing Anker Lauritsen, who is deputy-chairman in Foreningen til bevarelse af Svendborg Havn, which is a union against the city harbor. We wanted to make an interview with Anker Lauritsen to clear out facts about the relay of the industrial harbor, which we felt had lack of information compared to the city harbor. Instead he had a third point of view and criticized both plans. Our overall theory is due diligence to estimate the quality of the projects, where we use Project Management as a theory for making an estimate of the plans reliability. Project Management gives one guidelines of how to analyze and create a strategy for projects and plans. As a part of PM one should be able to use the calculation methods payback model and Net Present Value and calculate the profit/loss in the process or project. As supplement to Project Management we have used the theory of mobility for analyzing transport and motion within the city and environmental durability in the subject of auto mobility. Social space theory is used for recognizing the making of identity in different physical spaces and as well in interaction within the community. Afterwards SWOT-analysis is carried out for the estimations and results that have been made, to pick out things that could be used in a possible future plan of relaying the harbor. The payback model has shown that instead of 3000 the city harbor will be in need of 7395 new citizens to make a profit. The NPV model has shown that if they intend to rebuild the harbor as wanted with the refund presented in the plan it will result in a deficit on 167 million kr., and to make a profit they will need 9176 new citizens. The analysis also showed that the road network will be overloaded during the implementation period and trafficable problem may occur. It was not possible to make any such calculation by the given information in the future plan of the industrial harbor. In general the document has lack of information of what and how they wanted to create, and no information about the implementation period. In both plans of relay there are a general there are lack of estimates and information such as missing noise measurements and how they are going to create new jobs.

2 An analysis of the plans of relaying Svendborg harbor has shown that none of the plans are workable for future consideration. The calculations that have been made all showed that the given estimates, which are presented in the plans, will give a result of deficit. There are some given elements, which are worth considering for another plan of relaying the harbor, such as miniature cruises, evolving the marina, and making it attractive for both citizens and firms to have residence in Svendborg. Our conclusion is that both plans of relaying the harbor are not able to give the city any profit. But if you take out elements from both plans and combine them, it could probably make synergy between citizens, culture and industry in Svendborg.

3 Bilag 2 - Resumé I dette projekt undersøges dokumentet To scenarier et valg, som fremlægger to omlægningsplaner af Svendborg Havn. Svendborg Havn kan ikke længere løbe rundt, og man ønsker en omlægning af havnen, så den igen kan give overskud. Den ene plan ønsker at nedlægge al industri på havnen, hvorimod den anden ønsker udvikling af industrien. Den maritime byhavn ønsker bygning af boliger på havnen, der kan huse 3000 nye beboere samt udvikle havnen, så den kun bruges til kulturelle aktiviteter samt serviceerhverv. Industrihavnen ønsker udvikling af nuværende industri, mere gods over kajen og tiltrække flere industrielle virksomheder til byen. Byhavns planen blev officielt valgt, men skabte røre i Svendborg kommune blandt borgere og erhvervsfolk. For at kunne gå i dybden med projektet er vores overordnede metode er empirisk-induktiv, ved brug empirisk-induktiv metode har vi mulighed for at opsætte hypoteser, generaliserer dem og gøre den almengyldige. Vores underordnede metode er casestudie, som er en undergren af ovennævnte, hvor vi inspireres af Bent Flyvbjergs fremgangsmåde. Endvidere bruges kvalitativ metode i form af interview med Anker Lauritsen næstformand for Foreningen til Bevarelse af Svendborg Havn og til supplering observationsstudie af Svendborg Havn. Interviewet blev udfærdiget grundet manglende oplysninger i planen for Industribyen, men udfaldet blev kritik af begge planer. Vores overordnede vurderingsteori er due diligence, hvor planerne analyseres ud fra Project Management, som opstiller retningslinjer for, hvordan et projekt eller en proces skabes og kan ligeledes bruges til at undersøge kvaliteten af disse. Herigennem fremlægger teorien to investeringskalkulationsmetoder, payback model og Net Present Value. Disse bruges til at beregne muligt over/underskud på de fremlagte tal. Herudover bruges teorier om mobilitet til at analysere transport og bevægelighed i byrummet på mikroniveau samt miljøbæredygtighed ved automobilitet. Sociale rums teori bruges til identificeringen af identitetsskabende rum både fysisk og som lokalsamfund. Beregninger på byhavnen ved hjælp af payback model viser, at der i stedet 3000, så skal der flytte 7395 nye borgere til Svendborg for at give kommunen overskud. Efterfølgende beregninger ved brug af NPV model viste, dog der skulle 9176 borgere til byen før kommunen vil få et overskud. Beregningen viste ligeledes, at hvis implementeringen af byhavnen vil blive igangsat med det givende beløb til rådighed, vil det give byen et underskud på 167 mio. kr. Det var ikke muligt at lave samme beregninger på planen for industrihavnen, da der var manglende information om fremtidige indtægter, implementeringsperioden samt, hvor omfattende implementeringen vil være. På ingen af planerne er der lavet støjmålinger eller medovervejet Svendborg trafikale kapacitet eller mangel af samme. I begge planer vil er der risiko for trafikale problemer, da den nuværende infrastruktur på en essentiel hovedvej ikke kan holde mere trafik. SWOT-analysen bruges til at opsummere analysen, endvidere vurderes der ud fra SWOT-analysen, om der er videreudviklingsmuligheder i forslagene. Vi vurderer, at der er udviklingsmuligheder i at skabe gode rammevilkår for de maritime og kreative erhverv, udvide lystbådehavnen, lave eksklusive krydstogter til byen og skabe rum på havnen til både borgere og industri. Ud fra ovenstående har vi konkluderet, at et tredje forslag, som er en kombination af de to første forslag vil skabe harmoni mellem industri og kultur for byen.

4 Bilag 3 - Transskriptionsguide Vi optog vores interview med en diktafon, så vi dermed både havde interviewets indhold, men også dynamik på et fast medie. Denne lydoptagelse har vi senere oversat/transskriberet til tekst, og i den forbindelse har vi opsat en række regler for, hvordan denne proces skal fortages. Dette har vi gjort for, at transskriptionens reliabilitet (forskellen mellem de transskriberede dele) til at blive så lille som muligt og validiteten til at blive så høj som muligt. Transskriptionen er udført ud fra følgende operatorer: Personer, der taler er forkortet til det første bogstav i hans eller hendes navn: Anker=A, David=D, Louise=L, Sif=S og Gustav=G. Der skiftes linje hver gang en ny person begynder at tale. <> betyder at der er en afbrydelse... betyder at der bliver trukket på et ord. Noget i () angiver stemmeleje. (?) eller (...) ikke muligt at høre udsagn. Noget i [] angiver, at der er en afbrydelse fra en udefrakommende faktor. Der er derudover transskriberet ordret, og ordlyde, som Øhm, Mmn, Der og ikk er medtaget

5 Bilag 4 interview analyse Transkriberet tekst Meningskondensering Meningskodning D: Øhm, hvad er deres navn? Relation til havnen og stillingen i selve foreningen? A: Okay, jeg hedder Anker Lauritsen, og øh, jeg er næstformand i foreningen til bevarelse af Svendborg Havn. Øh, jeg.. privat er jeg uddannet navigatør og driver i dag en virksomhed inden for windbranchen. Anker Lauritsen fortæller om sig selv: Navigatør, næstformand og virksomhedsejer. Personlig relation til havnen D: Ja, øhm, prøv og beskriv, hvordan Svendborg er som by, øhm altså hvord.. herunder også hvordan du ser Svendborgs fremtid? A: Svendborg er jo utrolig smuk by, øh, det er en lille by, øh, det er udkants Danmark, det kan man ikke komme uden om. Øh, der er nogle utrolige, hvad skal vi sige, omgivelser til, Svendborg er jo fantastisk med øhavet og en masse flot natur. Øhm. Men det er udkants Danmark, det kan man jo ikke komme uden om, så hvad skal vi sige, Svendborg skal jo finde ud af, hvad de vil gøre med sig selv. Øh og.. det er jo i virkeligheden, hvad skal man sige, det der; skal det bare være en forstad til Odense, hvor folk bor, eller skal det være en, havde jeg nær sagt, selvstændig by, med.. med alle faciliteter og med erhvervsliv, og der satser på sine egne styrker. Selvfølgelig er det stadig et sted, man bosætter sig, det er klart. G: Hvad med.. Hvordan har det tidligere været? A: Jo, men det er udkants Danmark, det bliver forstærk.. utrolig forstærket de her år ikk'. Altså øh, hvad hedder det, alting bliver mere og mere centraliseret, men, og, ellers har det jo været og er jo stadigvæk en driftig by, vi opretholder. Det er jo heller ikke sådan så, hvad hedder det.. Indbyggertallet er nogenlunde konstant, det er jo ikke sådan, så folk flytter herfra, skrigende. Øh, indbyggertallet er nogenlunde konstant, ikk. øh. Og så har det jo været ligesom som så mange andre byer, hvor der.. der har været nogle styrker, og der har været nogle store virksomheder, der øh, som er lukket, og så er der opstået andre. Der er jo det fantastiske, at det viser sig hver gang, arbejdsløsheden stiger ikke bare fordi, der lukker en eller anden virksomhed med 500 mand, fordi de finder på noget andet og lave, ikk'. Og så [...] Øh, hvad hedder det, En af Sve.. Altså har Svendborg nogle forskellige styrker, kan man sige ikk', en af dem er dens beliggenhed og dens natur og alt muligt Svendborg ligger i et smukt område. udkants Danmark. Forstad eller selvstændig by. Det bliver tydeligere og tydeligere, at Svendborg er en del af udkants Danmark. Byen er dog stadig velfungerende. Gamle virksomheder erstattes af nye. To styrker ved Svendborg: Beliggenhed og maritim tradition. Den Maritime byhavn vil fjerne sidstnævnte. Uafhængighed. Beliggenhed. Uafhængighed. Svendborgs identitet. Svendbog i dag. beliggenhed

6 andet. Og en anden er, øh, hvad skal vi sige, at den gennem århundrede har.. har øh, haft en stærk søfartstradition og der ligger faktisk stadigvæk mellem 200 og 300 maritime virksomheder her i byen ikk. Det er ikke sådan, nogen, der har begået sig over kajkanten, men de er der, og de er der af en grund, og hvis man vil bevare dét, så bliver man også nødt til at bevare et maritimt miljø, så kan man ikke lave det om til, en øh, hvad hedder det, til et parcelhuskvarter eller i den retning. D : Ja G : Du siger beliggenhed er en styrke, hv.. <> A : Ja, det synes jeg da, folk flytter herned, fordi der er smukt, det er der da ingen tvivl om, det gjorde jeg da også selv. G: Ja, okay, det var bare, i forhold til, hvad A: Aha, ja. Der er jo rigtig pænt. D: Øhm, hvorfor er det så vigtigt at fastholde industrien eller i hvert fald en del af industrien for Svendborg? A: Fordi, at øh, ja, eller man kan sige industri det kommer og går, det er jo ikke noget, der nødvendigvis ville blive her i al evighed, men.. Jeg vil sige, at.. det er ret nemt, og det er jo åbenbart sådan noget, hvad skal man sige planlægning i metermål ikk'. Alle kan læse, man behøver ikke at læse til mere end side tre i en eller anden bog, at antallet af industriarbejdspladser falder. Og det er også rigtig nok, men det er jo, men derfra og så at slutte: jamen så lad os da nedlægge de andre, lad os opsige lejemålene, lad os nedlægge virksomhederne, det er jo noget vrøvl! Altså. Så, den industri der er, den skal da have lov at være der, så længe den kan klare sig, ikk'. D: Øhm, kan du, sådan, tegne de forskellige aktiviteter, som man kunne forvente ville forekomme på de forskellige kajer, hvis det er, man tager den ene eller den anden udvikling? G: Nu har vi jo, vi har kortene ikk'? D: Jo kommunen <> G: Kan man sige..<> S: Vi har dem der, og så har vi den her over G: Men det var også i forhold til om den udvikling, der er i industrihavnen, hér om den ligesom er det samme som, altså på en som foreningen siger. A: Ja ja, nej det gør vi ikke, hvad skal man sige, den udlægning der er her, der minder det jo mest om sådan en eller anden østtysk kulhavn, eller sådan noget, ikk'. Øh.. men industrihavn - du kunne også Industri er noget der kommer og går. Man skal lade det gå sin gang. Industriarbejdspladser er nedadgående, men det er ikke et argument for at fjerne det resterende. Kommunen tegner et skræmmebillede af industrihavnen. I kommunens forslag vil de satse på gods over kajen. Det har Svendborg slet ikke kapacitet til. Planen burde i virkeligheden hedde erhvervshavn i stedet for industrihavn. Man burde bare forsætte udviklingen på havnen, men ikke lave den radikalt om. Gods over kajen har aldrig drevet havnen, men det har skibsbygning og skibsreparation og det bør man bevare. Det passer ikke, når kommunen siger, at adgangen på havnen bliver begrænset hvis man laver en industrihavn, på grund af ISPS. Man kan ikke undgå ISPS uanset hvilken plan man vælger. Naturlig udvikling. Naturlig udvikling. Forskel mellem mål og virkelighed. Skræmmebillede

7 bare kalde det en erhvervshavn, du kan også bare kalde det.. Altså øh, fortsætte udvikling af havnen, men ikke lave den radikalt om, ikk', det er jo det, det handler om. Der er noget erhverv her, øh, der er en lille smule gods over kajen, som sagt. Øh, men der er rigtig rigtig meget skibsbygning og skibsreparation. Øh, og der er jo også industri og det.. og så det skal man bevare. Det der med at, øh ja, nu tabte jeg lige tråden. Fordi jeg tror ikke på, at mængden af gods over kajen vil stige, det tror jeg ikke, altså det har Svendborg ikke faciliteter til. Der er noget og det kan være der kommer lidt mere af en slags og lidt mindre af en anden slags. Men der jo ikke ligesom det, man skal, skal satse på og det har heller aldrig været det, der har drevet havnen, vel, det har jo været skibsbygning; og skibsreparation. Og det skal man da bevare og øh, det er vel egentlig det, det handler om mere end sådan et eller andet spøgelse ikk'. Og man snakker også meget det der, det der ISPS med at, hvis man har erhverv, så må man lukke havnen. Nu har vi altså lige gået hele havnen rundt ikk'. Der var et sted, (smågrinende) hvor der nogen, der formentlig havde glemt at åbne en port, ikk'. Det er ikke rigtigt. Og plus, at, så siger de: arh, vi vil gerne have krydstogtskibe, men hallo, hvis der er noget, som er ISPSsikret, så er det altså krydstogtskibe, ikk'. Plus, at det, hvad hedder det, det kan være om en to-tre år eller fem, at man reviderer den her ISPS konvention, så ender vi sgu med, at alle de her færger vi lige har stået og set på også skal terrorsikres, ikk'. ISPS-sikres. Og det må man jo løse, man kan lige så godt lære og leve med det, man kan ikke sige nej, det vil vi ikke, fordi så bliver havnen lukket, fordi det er noget værre vrøvl, ikk' D: øhm.. <> G: Men kan du, øh, hvad skal man sige.. altså, hvis vi sådan gennemgår de enkelte veje, hvad havde du så forestillede dig, at der for eksempel på sigt kunne, altså kunne være, eller om det bare er de samme som der er nu, eller om man skulle lave noget mere af det eller satse noget på det, eller hvordan og hvorledes? A: Øh... ja, det er lidt svært fordi det er jo egentlig tænkte eksempler, og virkeligheden har jo en hvis udstrækning overhalet det her ikk'. Altså hvad skal man sige, noget mere jamen qua er, de der Petersen og Sørensen de har købt de blå haller herovre og sådan ikk', det giver dem en mulighed for at udvikle deres skibs-, Man kan ikke forudse fremtiden, og derfor skal man ikke fremme noget erhverv frem for andre. Eksempel: Petersen og Sørensen har købt de blå haller. Naturlig udvikling. Svendborg i dag.

8 primært motor, men også skibsreparationsafdeling yderligere ikk'. Fint, ikk'. Øh... årh. Så ved jeg sgu ikke lige, hvad jeg skal sige.. G: Nå, men altså for eksempel, altså man ville ikke, altså for eksempel, altså træskibsbroen og alt det her, hvor vi har gået, det der ligger over for her, det er sådan noget, hvor der er kultur og sådan, det er ikke noget som man...<> A: Nej, nej, nej, nej det.. nej nej nej, det er der jo ikke nogen, der mener, selvfølgelig skal det bevares, ikk'. Helt sikkert. Det er alle enige sådan set enige om. Det jeg har ligesom har nævnt det er; jamen det siger man jo i alle planerne, man vil også gerne bevare det der træskibsværft vi har set ikk'. Men nu har det været en utrolig stille dag på alle mulige måder, kold og stille ikk'. Men det larmer sgu også, altså det kan man ikke komme uden om. Og det, ja larmer og det ryger lidt en gang imellem, og hvad sådan noget nu gør, ikk'. Og det er også klokken seks om morgenen, eller et eller andet ikk'. Så... det er, det er en umulig drøm og sige; jamen vi kan bevare dét vi synes der er pænt, alt det vi synes der er pænt. Altså gamle skibe og.. træskibsværftet og sådan noget og så bygge boliger. Eller lad mig tage et andet eksempel: øhm, hvad skal man sige. Nu så i, der ligger nogle slæbebåde rundt omkring i havnen, ikk'. Fordi der er nogle firmaer her i byen, der ejer slæbebåde, ikk'. Og i den her byhavn her, der er ikke plads til dem. De kan ikke være nogen steder. Og, hvad skal man sige. De har selvfølgelig, en idé om (..) [Niels kommer ind med kaffe, så der kommer en kort afbrydelse] A: (..) så det er jo selvfølgelig sådan noget, der ville befolke kajen, der er stadigvæk bør befolke på kajen i en industrihavn, eller lad os nu kalde det en erhvervshavn, ikk'. Fordi det er jo virkelig sat på spidsen der. Hvor, at sådan nogle ting ville det ikke, ville heller ikke kunne fungere her, fordi der simpelthen ikke er plads til det, og hvis man går på klinges; jamen de kan godt ligge ned langs kajen, så siger de så, hvad så hvis de banker rust og larmer, arh, det er jo ikke så godt, og så kommer der en tankvogn med dieselolie til dem, kan den køre på der fine havefliser? Når, nej, det kan den nok heller ikke, altså. D: Så det er sådan set en af de grunde til at, i mener, at boliger er problematiske at have, hvert fald lige ud til kanten af havnen? Man vil bevare kulturen og det bevaringsværdige erhverv i alle planerne. Det er ikke muligt, hvis man vælger en maritim byhavn. Fordi støjen ville være for meget for de borgere, som skulle flytte ned på havnen. Boliger og erhverv kan ikke kombineres på havn. Skønheden og nytten hænger sammen på havnen og det ene kan ikke beholdes uden det andet. Eksempelvis kan slæbebådene ikke beholdes, selvom det ønskes, da der er risiko for, at de nye borgere vil føle sig generet af deres virke. Folk ønsker ro og fred omkring deres private bolig. Svendborg i fremtiden. Forskel mellem mål og virkelighed. Boliger og erhverv spiller ikke sammen

9 A: Ja. Det er det, fordi at, folk vil jo have ro og fred, det vil jeg da også gerne selv have, ikk'. Altså. L : Kunne du forestille dig nogen anden kultur på havnen samtidig med, at det er industri? I forhold til, hvad der er nu? A : Altså, øh. I så de der gamle bygninger herovre, der hvor, som jo er utrolig spændende der ikk'. Og lave et eller andet kulturcenter som Jay her, eller som han så hedder Jan; Jay i mødte der på cyklen ikk', han havde også snakket om ikk'. Det ville, det ville da være helt fantastisk ikk'. Men det igen, det der, Svendborg er en lille by, ikk'. Hvor stort kan man gøre tingene? Så holder ikke, Bertram ( kigger hen på sin søn, som sidder ved siden af og leger), det er jo altid svært ikk'. D: Ja, A: Og så alle de der, altså den der med: jamen vi skal bare bygge et eller andet fyrtårn ikk'. Det tror jeg sgu ikke på, vel. Altså så er vi ude sådan noget Disneyland, ja så vil folk komme, men man kan jo ikke bygge et eller andet, og så kommer folk farende til byen eller så bliver Svendborg verdensberømt eller sådan noget. Man må jo ligesom satse på de styrker man har. Og så udvikle dem så godt som muligt. Og hvad skal man sige [Niels kommer ind] D: Hvad vi være vigtigst for jer, sådan noget som industri eller kultur og sociale rum, altså det med sammenspillet. A: Vi har jo sagt, at vi hilser erhverv - det lyder lidt pænere end industri ikk'. Fordi det er jo ikke store rygende fabrikker vi snakker om. Erhverv og kultur og uddannelse, mener vi, går rigtig rigtig godt sammen ikk'. Og kan fylde op på havnen. Problemet er, at der ikke nogen af de ting, der spiller ret godt sammen med boliger vel? Nu snakkede vi også om kultur, jamen, altså man kan jo heller ikke forestille sig en eller anden havnefest og stor koncert i i et boligkvarter, vel? Altså det hænger ikke sammen. D: Øhm.. Kan du prøve at beskrive aktivitetsniveauet med hensyn til skibe og lastbiler, turister og så svendborgensere? A: Ja.. altså, øh ja. Her er jo lidt stille for at være helt ærlig, ikk'. Altså der kunne godt være mere knald på end, end der er, men som.. i også forhåbentligt kunne se ved komme sådan lidt ind bag ved facaden ikk'. Så sker der jo faktisk en masse ting, selvom det ser røvkedeligt ud ikk'. Lige sådan når man ser det, øhm første gang. Det ville være fedt med et kulturhus ovre på Fredriksøen. Væksten kommer ikke fordi, man bygger en masse store aktiviteter. Man bliver nødt til at satse på de styrker man har i forvejen. Erhverv og kultur spiller godt sammen, og er det primære, der skal være på havnen. Hverken erhverv eller kultur spiller godt sammen med boliger. Kulturelt set kan man ikke afholde store arrangementer, som fx havnefester i et boligkvarter. Aktivitetsniveauet på havnen virker på over fladen ret lavt, men bag facaden sker der en del. Der kunne sagtens komme mere aktivitet, og det handler om at skabe rammebetingelser der kan sikre det. Om sommeren er der rigtig mange turister, og aktivitetsniveauet på havnen er virkelig stort. Svendborg er hovedstad i det sydfynske øhav, som er som skabt for lystsejllads. Svendborg i fremtiden. Naturlig udvikling. Forskel mellem mål og virkelighed. Svendborg i fremtiden. Boliger og erhverv spiller ikke sammen. Naturlig udvikling. Svendborg i dag. Beliggenhed. Svendborgs identitet.

10 Og øh. Så der sker noget der kunne også godt ske mere. Og øh det er jo lidt et eller andet med, det er jo det der med at skabe nogle rammebetingelser, der kan sikre det ikk'. Øh.. om sommeren er der jo rigtig rigtig mange turister, men turistsæsonen er jo relativ kort her de fleste steder ikk'. Så er der rigtig rigtig mange turister og havnen hernede ikk', gæstehavnen er propfyldt med lystbåde ikk'. Det er jo det der øhavets hovedstad eller sådan noget ikk'. Det sydfynske øhav er jo fantastisk farvand til.. til lystsejllads og Svendborg er hovedbyen til det ikk'. Så der er rigtig rigtig mange turister og svendborgenserne bruger også havnen, de går jo på tur på den. De til gengæld, de er jo lidt sjove svendborgensere ikk', fordi de en lille smule - de er meget forkælet. Forstået på den måde, at hvis man synes sådan nogle gamle træskibe der, er flotte ikk'. Så.. Det synes de fleste mennesker, men svendborgenserne dem kan du sgu ikke rigtig. Fordi der er så mange af dem til hverdag ikk'. De så vant til det, så det sådan noget særligt for dem. Altså hvad skal man sige i en vilkårlig hverdag i Svendborg, så ligger der flere gamle træskibe, end der ligger til en eller anden Fredericia for fulde sejl, øh temauge et eller andet ikk'. Så, der er så meget af det, så der skal rigtig meget til for at få svendborgenserne op af stolene til nogen af tingene, fordi de er så vant til det. De er forkælet på de der maritime kulturområder i virkeligheden ikk'. D: Hvis man så implementerede den her plan om erhvervshavn, ville den så kunne rette op på det, det underskud, som der har været årligt? som vi umiddelbart kunne se. I var på cirka 5,2 millioner A: Altså i havnens drift? S: Aha D: Ja A: Altså man kan sige, hvad i også kunne se det var jo, at 75 % af havnens indtægter var fra erhvervet ikk'. Øh, det er jo ikke meget lystsejlere bidrager med. Øh så det ville da i hvert fald være den mest farbare vej kan man sige ikk'. Absolut. Det mener jeg. D: Ja, øhm men også i "To scenarier et valg", der snakkes der om et efterslæb på 9 millioner i forbindelse med misvedligeholdelse af havnearealer. Vil man skulle, altså det ville man selvfølgelig.. rette op på <> A: Mm D: Uanset hvad man vælger <> A: Ja Der er også mange Svendborgensere, der går tur på havnen. Problemet er, at det er svært at lave kulturelle aktiviteter for Svendborgenserne, fordi de er vant til deres omgivelser. Der skal derfor mere end normale omstændigheder for at få borgerne ned på havnen. Den mest farbare vej, er at satse på erhverv, hvis man gerne vil af med havnens underskud. Man vil skulle rette op på det efterslæb, som er kommet i forbindelse med misvedligeholdelse, uanset hvilken plan man vælger. Skræmmebillede.

11 D: For udvikling af havnen <> A: Ja D: Ville det så også være den mest, farbare vej og gå ved at satse på erhverv? A: Det tror jeg. Problemet er jo også i dag der er det jo en kommunal havn, før var den der hedder en kommunal selvstyrehavn ikk'. Så i dag er havnen ikke en selvstændig forretningsenhed, så tallene, hvad skal man sige, så de er heller ikke tvunget til og.. levere et et driftsoverskud vel. Altså. Indtil for fem, seks, syv år siden, da det var en kommunal eller hvad var det, det der hedder en selvstyrehavn ikk', der løb havnen rundt. Altså. Øh, gav et lille bitte overskud og det kunne godt være man fik det overskud hjem ved at pine vedligeholdelsen lidt ikk'. Men så ringe forretning er det heller ikke vel. G: Kan du lige skitsere hvad forskellen er på de to? A: Ja. Altså der er i virkeligheden. Altså man kan lave et kommunalt aktieselvskab og så kan man lave kommunal selvstyrehavn og så kan man lave kommunal havn. Der er nogen, i nogen tilfælde, hvor man er tvunget - jeg kan ikke helt huske reglerne til og, man kan ikke bare hvad man vil, vel. Men en kommunal selvstyre havn er altså, hvad skal vi sige, der er der er en øh, havnebestyrelse øh.. som, som hvad hedder det, ja driver havnen ligesom, hvis det var en virksomhed ikk'. Havnebestyrelsen er så primært udpeget, når det er selvstyrehavn primært udpeget af byrådet, og så kan man så vælge at tage nogle af havnens brugere ind, og d sk.. lægger sådan set linien for havnes drift ikk'. Hvorimod i dag er det en kommunal havn, dvs. den er bare en underafdeling under teknologisk forvaltning eller sådan noget. Den har ikke sin egen bestyrelse, den har ikke sin egen politikker, det er bare ligesom, det var, altså et plejehjem eller et eller andet ikk'. En eller anden vilkårlig kommunal institution ikk'. D: Ja. Øh, men ville øhm, så den her erhvervshavn øhm kunne, ja. Ville en erhvervshavn give Svendborg kommune flere eller færre udgifter i forbindelse med drift, hvis det var man udvidede erhvervshavnen? A: En gang til. Jeg fik ikke lige fat i den? D: Hvis man udvidede erhvervshavnen i Svendborg, ville den så kunne give flere eller færre udgifter i forbindelse med drift? Med tanke om at.. Da der muligvis ikke kun kunne køres noget sådan direkte Grunden til at havnen har underskud, er i virkeligheden, fordi havnen er blevet lavet om fra tidligere at have været en selvstyrehavn til i dag at være en kommunal havn. En selvstyrehavn drives som en virksomhed gennem en bestyrelse udvalg af kommunalbestyrelsen. En kommunal havn er en institutionel underafdeling af kommunen. Træskibshavnen er fjernet i kommunens forslag en industrihavn, og ikke i den maritime byhavn, dette er stærkt manipolerende, da der ikke er nogen som vil fjerne den. Svendborg i dag. Skræmmebillede. Skræmmebillede.

12 erhverv, men der også skulle være kultur? A: Men kultur betaler jo også jo. Altså de der gamle træskibe betaler jo også havnepenge. Så det vil ikke gøre den store forskel, vel. A: Jeg sidder faktisk her, jeg er faktisk ikke lagt mærke til det, men det er jo stærkt manipulatorisk ikk', at man i den her industrihavn har fjernet træskibshavnen, og i det de kalder maritim kulturarv herovre ikk', der er har jeg sgu ikke lagt mærke til før nu, hva'. D: Øhm. Vil en satsning af de samme typer erhverv, som allerede nu er på havnen kunne sikre arbejdspladser i Svendborg? A: Jeg tror, at.. Ja! Det tror jeg egentlig, altså. Hvis man hopper lidt op i helikopteren og så kigger på, hvad skal man sige, det man kalder det blå Danmark eller det maritime Danmark ikk', så hvor ligger det maritime i Danmarks kraftcenter ikk'. Og det er sådan en oval, man tegner sådan en oval fra Svendborg Sydfyn over Fredericia til Esbjerg. Det er sådan en sjov oval, der ligger der. Det er der, hvor, hvad skal man sige, de maritime virksomheder i Danmark ud over København bevares ikk', findes og hvor der sker rigtig rigtig meget. L: Er der nogen grund til det, eller er det bare et tilfælde? A: Det er historisk betinget ikk'. Øh. Meget. Altså... Hernede der er det helt klart historisk betinget og også det faktum, at man kan få kvalificeret arbejdskraft ikk', fordi man uddanner navigatører og maskinmestre, som så også kan ende med at sidde på virksomheder, maritime virksomheder i land ikk'. Så det er en af grundene til det. Plus der er den der tradition, plus at.. altså.. Det er jo ligesom med alt muligt andet. Mere vil have mere ikk'. Nu så i ti mæglervirksomheder eller noget eller tyve tror jeg i øvrigt der er her i byen, det er også noget ikk'. Det sker jo en gang imellem, at der er en eller anden medarbejder der siger, ej det kan jeg fandme gøre bedre selv ikk', og starter en ny ikk', og sådan noget. Det er jo det der. Øh hvad skal man sige, der skaber.. Øh nye virksomheder ikk'. Og det er i virkeligheden meget min pointe, at hvis man vil fortsætte med at være en del af det, så bliver man også nødt til at have en, en maritim profil ikk'. Og nu snakker vi om Simac der. Det er jo den største enkelte institution her i byen ikk'. Og det er jo da klart, at hvis man ligesom fjerner den maritime identitet og fjerner en erhvervshavn, så går der jo ikke ret mange år før, der er nogen, der siger nu snakker En satsning på samme typer, som de nuværende erhverv, vil man kunne skabe arbejdspladser. Svendborg er en del af den oval, som udgør det blå Danmark. Det er historisk betinget. Det betyder, at man kan skabe arbejdskraft, fordi man uddanner folk inden for området og har virksomheder, der understøtter dette miljø. Disse er selv forstærkende mekanismer. Man skal passe på med at pille ved disse mekanismer og den maritime identitet, for ellers vil man ikke blive ved med at være en del af det blå Danmark. Eksempel Simac kan flytte til København, i stedet for ned på Svendborg Havn. Svendborgs identitet. Svendborg i dag. Naturlig udvikling

13 vi om, vi vil gerne have en Simac hernede på havnen, og det, det må man da også håbe bliver til noget ikk'. Men lad os nu så sige, det, det går anderledes og så om ti år, der siger nu skal vi bygge et nyt Simac og så vil alle sige, jamen så lad os flytte det til København, fordi det er jo der, hvor alle, der kommer alle de studerende alligevel fra ikk'. Og Svendborg, der er jo ikke noget, altså. Det er jo. Der er jo ikke nogen havn mere, der er ikke noget maritimt miljø. Det er der, man skal passe på med at øhm, hvad hedder det, pille ved de der selvforstærkende mekanismer ikk'. D: Øhm, skibsfarten er jo i disse år, de er i gang med en oplæg - omlægning, det bliver større og større fragtskibe. Hvordan regner i med at, at Svendborg ville kunne imødekomme den her udvikling? A: Ja, jeg tror ikke, altså som sagt, det er ikke gods over kajen, øh der gør forskellen her. Og... Og det har det aldrig været, fordi som, som sådan et sted, hvor man sejler gods til og fra, der er det sgu for enden af en blind vej det her ikk', i en vis udstrækning ikk'. Men, men der er alt det andet. Der er hele den der, øhm skal vi sige.. specialskibsfart, nu har vi snakket om slæbebåde, øh, vi har snakket lidt om.. havvindmøller, i sådan nogle skibe det blev brugt til fragtskibe, det er der altså også en tre-fire rederier af her i byen, der lever af det ikk'. Og det var der ikke for ti år siden og igen det der, når der, nu er der nogle friske styrmænd der siger, nu vil jeg sgu lave rederi, ikk'. Og det er da i par af tilfældene ikk'. Øh, så hele den der speicalskibsfart er interessant. Øh fragtskibe de bliver store og de bliver meget mere.. det bliver noget andet og nogen andre steder ikk'. Men speicalskibsfarten og der kan man også sige, der har, øh. Selvom de går op og ned og sådan noget, det går måske ikke særlig meget op i øjeblikket vel, så kan vi sige for 30 år siden ikk', så var der sådan måske, det ved jeg ikke, 50, 75 coastere hjemmehørende her i Svendborg ikk'. Det er der ikke mere fordi, der er ikke noget penge i småskibe mere ikk'. Men, så.. Så har nogle rederier lukket og nogle andre de har jo så valgt at købe noget andet, bl.a. købe slæbebåde i stedet for ikk'. Altså sige, når ja nu må vi finde noget andet, som vi har forstand på, hvor der er penge i det ikk'. Og man ser også den der bevægelse over mod, altså off-shore sektoren nu ikk', fordi nu er der heller ikke rigtig så fandens mange penge i Gods over kajen er der ingen fremtid i, og har aldrig været det skulle satses Hvis man understøtter det maritime miljø, sker udvikling helt af sig selv. Rederne satser på det der er penge i. Tidligere var det fragtskibe, nu er det slæbebåde og i fremtiden er det offshore. Det går ikke så godt for branchen i øjeblikket, men det er ikke et argument for at nedlægge den, da det går dårligt i stort set alle brancher pt. Naturlig udvikling. Svendborg i dag. Forskel mellem mål og virkelighed. Svendborgs identitet.

14 slæbebåde mere, vel. Men det er der i alle de der mærkelige små og halvstore specialskibe ikk'. S: Men.. <> G: Kan man på en <> S: Du starter.. G: Kan man på en eller anden måde skabe nogen rammer eller et eller andet, så man kan imødekomme den udvikling så, eller hvordan? A: Jamen det tror jeg godt man, for det første så skal man passe på med og pille ved den der - det er sådan noget filosofisk nærmest ikk', den der maritime identitet. Så skal man selvfølgelig arbejde på at styrke de der videns baserede erhverv, fordi en af grundene til, der kommer de der ting er, at der er, hvad skal man sige, uddannede folk her, ikk'. Altså, styrmænd, øh.. maskinmestre og alt muligt andet, så kan man også, det har man jo også prøvet og lavet, det sådan, det man kalder maritim klynge ikk'. Og det kunne man godt drive meget yderligere, altså få virksomheder til arbejde bedre sammen. Og hvis man gerne vil have dem sådan ned på havnen og synlige, så er det jo noget med og tilbyde en nogen steder, de kan bo. Et af problemerne er jo, fordi man har spillede Svendborg Havn til hjørne i mange år og ikke vidst, hvad man ville, så har man ikke kunne få lejemål over fem måneders længde, øh undskyld fem års længde øh, på havnen vel. Så hvis du havde en virksomhed, der gerne vil etablere sig, og sige jeg vil gerne leje mig ind i den og den bygning der; de fleste er dem jo ejede af kommunen ikk', og dem vi har gået forbi her ikk'. Så har de sagt, det kan du godt, du kan få et lejemål på fem år, og det er der jo ingen der øh, hvad skal man sige, der er jo ingen der sætter øh, sætter nogle lokaler i stand øh, og bygger dem, så de passer ind på en lejekontrakt på fem år vel. Fordi det er jo alt alt for dyrt, det kan jo ikke hænge sammen vel. Så gode betingelser simpelthen. D: Det svarede rimelig meget på vores næste spørgsmål, der egentlig var, hvordan gør man havnen mere fordelagtig, til at tiltrække den her type erhverv, så det var sådan, det blev jo egentlig svaret på der. Altså med sådan mere eller mindre. Øh <> G: Hvad, hvad ska <> A: Man kan også sige en anden ting apropos det der med lystbåde, nu nu er tingene jo ikke altid så nemme vel, men øh, hvad skal man sige... det er så også lige For at skabe rammer, der understøtter den nuværende udvikling, skal man gøre følgende: Lade være med at pille ved den maritime identitet. Styrke de videns baserede erhverv, gennem uddannelse. Få virksomhederne til at arbejde bedre sammen. Tilbyde virksomhederne gode vilkår, fx længere lejekontrakter, pt kun er på 5 år. Der er en 5-6 lystbåd forhandlere i Svendborg. De kan ikke flytte ned på havnen, på grund af de korte lejeaftaler. Det ville øge konkurrencen og omsætningen hvis de kom ned på havnen, og lå ved siden af hinanden. Svendborgs identitet. Svendborg i fremtiden. Svendborg i fremtiden.

15 f.. Men der ligger en fem-seks øh.. hvad hedder sådan nogen virksomheder, der handler med lystbåde, altså i dag er det jo primært sådan nogle motorbåde, her i byen ikk'. Øh.. det det, du du kan køre til Svendborg og så kan du se 100 udstillingsmodeller hver dag, hvis du vil ikk'. Du bliver bare lige nød til at køre rundt ude i industrikvarterene ikk'. Fordi der ligger de ude ikk'. Fordi (understreget) de ikke kan ned på hav.. ligesom, hvad skal man sige, der her ikke været muligt for dem og øh.. og få nogen fornuftige lejemål nede på havnen der ikk'. Og det kunne sgu da være meget fint, hvis de lå nede ved siden af hinanden. Det ville de også selv (understreget) synes er sjovt ikk'. Det er ligesom det der, det gør ikke noget med et værtshus mere i gaden vel, altså øh, det giver sgu bare flere kunder ikk'. Så, så nogen vil jo altid flytte sammen, eller gerne klumpe sig sammen ikk'. L: Hvad var det du ville spørge om? S: Om der er, nu er der jo i forvejen en del af de her skibs- øhm, restau, altså restaureringer og så videre. Altså er der mulighed for at videre, altså kan få mere ind i det eller er der ligesom, hvad der kan være af den slags industri eller erhverv? A: Det kunne man helt sikkert, øh.. godt. Altså der er altid nogen, der er friske på og starte et eller andet andet. Altså det er en hård branche, men man kan jo sige.. For at tage et andet eksempel, hvis man havde været lidt hurtigere ved havelågen ikk', så, så øh. Der bliver jo heller ikke uddannet ret mange skibstømrere eller bådebyggere i det her land vel, men dem der gør, de har ind til for to år siden skulle gå på erhvervsskole i Helsingør, så gad Helsingør ikke have den uddannelse mere. Nu er den flyttet til Hillerød (undren i stemmen) ikk'. Man kan sige, hvorfor sagde man ikke, det her vil vi satse på. Lad os, vi har en kæmpe stor teknisk skole herude, lad os få uddannelsen af bådebyggere og skibstømrer hernede, plus lad os se på om, det erhverv ikke også har brug for lidt efteruddannelse og sådan nogle ting ikk'. Altså det er jo sådan noget, hvor man fra en offentlig side kunne gøre noget ikk'. Fordi man kan jo ikk øh, sådan noget, det tror jeg helt bestemt man - bare som et konkret eksempel ikk'. D: Øh i gennemgangen af to scenarier og et valg, øh der skriver i, at i forbindelse med arbejdspladser, så glemmes alle de underleverandører, der leverer materialer til erhvervshavnen. Kan du nævne nogen af disse og forklare hvorfor de spiller en så Et eksempel på noget som det Svendborg kommune kunne have gjort for at skabe bedre rammer for det maritime miljø, hvis de havde fået skibsbyggeruddannelsen til byen. Samt forbedre uddannelsen. I stedet ligger den i Hillerød. Kontorarbejde er dårlige til at skabe afledte arbejdspladser. Skibs erhverv er virkelig god til at skabe afledt erhverv. Ring Andersen får fx nogen udefra til at lave el, rørarbejde og svejsning af rustfri Forbipasserede chancer. Svendborgs identitet. Svendborg i dag.

16 vigtig rolle for havneerhverv? A: Jo, jeg har faktisk lige hørt et foredrag om en mand, som sagt er det jo et partsindlæg det her ikk', hvor man ligesom kigger på øh.. Hvad fanden var det det hed. Det var sådan en der lavede sådan noget konsulentarbejde for havnen, man kan sige, hvis man tager en kontorarbejdsplads, han går ned til bageren og køber nogle basser og sådan noget, det giver jo noget afledt erhverv ikk'. Hvis man så kigger på sådan nogle havneerhverv der ikk', så er de faktisk rigtig gode til at producere afledt erhverv. Øh. Lad os tage eksemplet, nu var vi ovre hos Ring-Andersen skibsværft, bare som eksempel, de har nogle skibstømrere ansat, og de har et par smede ansat ikk'. Men de har ikke nogen elektrikere, vel. Så når der skal laves noget skibs-el eller noget skibselektronik, jamen så kommer der nogle, nogle folk fra, fra hvem fa'en der nu leverer sådan noget, som så bor et andet sted her i nærheden eller i oplandet ikk', eller hvis de skal have lavet rørarbejde, så kommer der også nogen udefra eller svejset rustfri tanke eller, hvad ved jeg. Det er alle de der underting der. Og så skal jeg have noget mere kaffe, hvis du gider og give mig det. [kort kaffepause] G: Er det også underleverandører af materialer eller er det. <> A: ja, det er det også - selvfølgelig har du da ret i det Gustav. Rødekro Savværk ville nok være ked af, hvis Ring-Andersen lukkede. Og endnu mere udtalt er det jo selvfølgelig på på, på det andet, altså hos Petersen og Sørensen ikk'. End det er hos Ring-Andersen. D: Øhm. Vi snakkede jo også tidligere øh, da vi gik rundt i øh, på rundvisning. Der er meget debat om den der kreative klasse i, i de her år. Øhm og om det er det, som Danmark skal leve af i fremtiden. Hvad er d, hvad er jeres holdning til det? A: Altså jeg har ikke noget imod det overhovedet og synes, det er fint, og når vi snakker erhverv, så er et iværksætterhus for kreative iværksættere er jo bestemt også et erhverv, så det, det er fint nok det ligger der ikk'. Øh, det kan jeg ikke have noget imod, vi kommer vel nærmere hen i de sådan personlige betragtninger om, at øh, at øh. Jeg tror ikke kreativitet er sådan noget øh, hvad skal vi sige isoleret fra alt muligt andet, vel. Øh.. Jeg tror at man skal putte kreativitet ind i alle mulige andre produkter og alle mulige andre ydelser i tanke, ligesom at Pedersen & Sørensen får leveret materialer fra Rødekro Savværk. Der er ikke noget i vejen med iværksætterhuset, der er i gang med at blive bygget til det kreative erhverv. Personligt synes Anker ikke at der skal stigmatiseres kreativt erhverv som en speciel type erhverv, men i stedet sige, at vi skal alle være mere kreative i det vi laver. Han vil derfor hellere snakke om innovation, end om kreativitet. Naturlig udvikling

17 stedet for at sige, her har vi nogen der skal lave noget kreativt, jeg synes, tror vi skal alle sammen være kreative i det vi laver. Og jeg vil egentlig hellere snakke om innovation end om kreativitet, fordi innovation er, altså det er jo ikke, det er jo ikke mere øh. Det burde ikke være federe eller mere popsmart og være webdesigner end og finde en ny databaseløsning til havvindmølleprojekter. Det er sgu innovation begge dele ikk'. Den ene er bare kreativ og den anden er bare sådan noget, vi har opgave vi skal have løst ikk'. G: Hvad vil du så mene er, hvad hedder det øh, af de to forslag, der ligesom gør mest for det, for innovation og kreativt erhverv? A: Øh... Godt spørgsmål! Øhm jamen jeg tror ikke, at, altså grunden til at man også, og og dem der ligesom står bag det der kreative iværksætterhus øh, gerne vil have det ligger hernede på havnen. Det er fordi, det er et spændende og dejligt miljø ikk'. Og jeg tror ikke på, at hvis man havde bebygget havnen med boliger, så tror jeg man havde kvalt det der miljø ikk'. Så ville der sikkert have været nogle plastiklystbåde man kunne kigge på og lidt andet ikk'. Så jeg tror at øh, at de på den lange bane, der vil det være erhvervshavnen, der vil være den sjoveste - også for de kreative iværksættere ikk'. D: Ja A: Der kan man nok ikke lige svare på det. Men tror det på den lange bane, fordi det er jo mangfoldigheden der er interessant, ik, Det er jo det der med, at det vigtigste aktiv for en havn er skibe! Det kan man ikke komme uden om. Det er ikke alt muligt andet, det vigtigste for en havn, aktiv for en havn er skibe, det er det med at i morgen ser der anderledes ud end der gør i dag fordi der er kommet nogen der har kunne sejle nogen.. og åh alt det der ikk.. det er det der skiftende billede hele tiden, folk synes er spændende ikk. Hvorimod det andet der, hvis jeg skal være rigtig rigtig grov, så må det bare blevet til sådan et saltvandsgadekar, ikk hvad hedder det, saltvandgadekær ik, altså umm. G: Øhm hvad skal man sige, så miljøet er mere vigtigt end fx nu har de jo lagt op til i den der byhavn, at de vil bygge en masse øhh... lokaler til kreativt erhverv og så sige det, at og så øh kommer de har vi nu bygget en masse øhh rum til det, men det... og du mener det er vigtigere bare, at det er atmosfære, og det ik. Boliger vil kvæle det miljø, som er på havnen. Det vil derfor også være en fordel for de kreative iværksættere, at man bibeholder det miljø. Det vigtigste aktiv for en havn er skibe, og det er det skiftende billede de skaber, der skaber et mangfoldigt miljø. Miljøet på havnen tiltrækker flere virksomheder, end en masse nye flotte kontorbygninger. Svendborgs identitet. Svendborg i fremtiden. Boliger og erhverv spiller ikke sammen. Naturlig udvikling Svendborgs identitet

18 A: < helt sikkert> G: så kommer de så bare kommer af sig selv eller hvordan? A: Helt sikker, ja ja selvfølgelig, hvis det, er jo igen det der med at skabe rammebetingelser kan man sige, nu skaber du jo rammebetingelser, fordi man laver det der hus og man kan leje kontorplads også sådan noget ikke, det fint og ja det kommer fordi det er et sjovt miljø ik, ja altså og der sker ting ik, du ved ik, og der er også tanker i hovedet på nogen af jer da i så de der gamle industribygninger, og der hvor de var i gang med at bygge spillestedet, der kunne man lave en fantastisk mange ting, fede ting,.. det er jo sådan noget tricker det jo ikke øhh.. det er jo ikke øhh, at der er et eller andet ny kontorlokale i sig selv vel. D: Øhmm, øh hvilke af de kulturelle og sociale rum øhm, skal der bevares på den nuværende havn efter jeres mening? A: jamen jeg synes da eh.. kulturelle<> og sociale rum... uff L: <synes du der er nogle sociale rum?> A: nej ikke sådan.. defineret vel altså øhmm hvad hedder det, hmm en havn er jo et socialt rum qua, fordi man mødes og snakker over kajen, og sådan noget, men eller er der vel ikke, der er det der med boldbanen og skaterbanen, og sådan noget der skulle laves meget federe, altså, de skulle da, de skulle da give den noget mere gas ik, altså, helt sikkert, og det ligger på hjørnet af en erhvervskaj og det går sgu fint ik? D: Øhm kunne man forestille sig, at man ville komme til at skabe en række sådan sociale problemer herunder sådan implementeringen af den her erhvervshavn, øhm her tænker vi fx på øhm, øhm Den Blå Lagune, den her pub for øh.. A: <jaja! vi stoppede ikke engang ved den men i så den måske godt alligevel?> L: <Jo> D: eller andre sådan selvorganiserede steder? G: hvis man altså udvider med erhverv eller industri og sådan noget Havnen er et socialt rum i sig selv. De sociale rum, som skaterbane, boldbane mm. Burde bygges meget bedre. Der er ingen problemer mellem de sociale rum og industri. De selvorganiserede steder, skal selvfølgelig have lov til at være der. Men hvis de ligger i vejen for den kommunale fremtidsplan, må man finde et andet sted til dem. Erhvervshavnen vil ikke skabe sociale problemer Svendborg i fremtiden. Svendborg identitet Planen i centrum

19 A: ikke for at være benhård, så vil jeg sige jeg synes sgu Den Blå Lagune er meget sjov, nuu er det ikke fordi jeg drikker så mange bajere eller køber så mange hælervare, eller sådan noget, men det er sgu meget hyggeligt den er der ik, øhh men! Lå den i vejen for noget, så ja så flytter vi den da også finder et andet sted til den, fordi den må gerne være der, men det skal jo ikke være sådan, at man skal bygge udenom den vel, altså øhhh det er fint nok de har et sted, øhh det er sgu meget hyggeligt. Og det hmm det er en historie for sig selv Den Blå Lagune den kan i godt få, der er lissom Den Blå Lagune der kan folk så sidde og drikke bajere og kigge ud over havnen, men så hænger der jo sådan en presenning, der sidder dem, der ikke burde være der, de burde formentlig være på arbejde, men de vil hellere sidde der og drikke bajere ikke, så de kan gå om bag presenningen, så de ikke kan blive set, det er sgu meget sjovt, det er slet ikke det. Men det er fint de er der og og ehh skal man bruge området til et eller andet, men så finder vi et andet sted til dem, det skal jo ikke ligesom, at man bliver nød til at bygge om dem vel. D: Så der vil ikke være ligesom som, der vil ikke være nogen komplikationer mellem sådan, de her lidt mere sociale rum, hvis der kom den her udvikling af erhvervshavnen. Så det vil ikke? A: <det tror jeg ikke de skal sgu, vi skal sgu nok finde et sted.> D: skal den her erhvervshavn være en havn for borger eller for Svendborgs økonomi, og dertil, skal borgerne skulle kunne bruge havnen noget mere end det de kan nu? A: Øhmm... ja. Øhm, men igen det største aktiv for havn er skibe, ik, og hvad skal man sige, jeg tror, at tingene hænger sammen jeg tror det,, at det er den blandede havn, der vil gøre, at folk vil søge ned til den, eller sige det på en anden måde, øhhh hvis vi ser det på en anden måde, altså der kommer rigtig rigtig mange lystsejlere til Svendborg og det er øhh mange grunde til og tror også en af dem er, at der sker noget, at nårh ja så kommer der slæbebåde tøffende ind, det kan man stå og kigge på også kommer der to (...) ind i blå kedeldragt op og går rundt på dækket, det er livet, der skaber hvad skal vi sige, herlighedsværdierne ik? Det vigtigste aktiv for en havn er skibe. Borgerne skal kunne bruge havnen mere i fremtiden. Tingene hænger dog sammen, for det er det miljø, erhvervet skaber, der får folk til at søge ned til havnen. Naturlig udvikling. Svendborgs identitet. D: ja.. hvordan sikrer man så, at borgerne Hans personlige mening er, at man Svendborg i

20 øhhm og turisterne sådan gider og færdes og bruge havnen øhmøhm i en tradition med sådan en mere traditionel erhverv som det gamle skibsværft? A. Ja jeg tror i virkeligheden, at det man kunne gøre øhm det så min personlige mening, jeg tror i virkeligheden, man kunne gøre meget ved at øh.. altså.. åbne lidt op for en eller anden måde altså, ja jeg er sikker på, i har fået mere ud af at gå rundt, det håber jeg, da sammen med mig ik, at komme ind nogle steder, få nogle fortællinger om, hvad det egentlig er for noget ik? og da tror jeg i virkelighed ehh... nu er vi helt ude på de vilde ideer, så eh, men hvorfor havde man ikke et eller andet et stort skilt, eller en telefon app, eller hvad ved jeg man gør på nudansk, sådan så, at ham lystsejleren, der ligger nede i sin båd, kan få forklaringen, at den der båd, der ligger ovre ved øhh vee ved DLG, det er det og det skib, og det kommer, det laster så og så meget og det kommer fra..? hvor ved jeg, med 3000 tons sojaskrå, ik så ville det blive til en oplevelse, i stedet for, for bare at blive et skib, der er meget sjovt at kigge på, der ligger over i den anden ende af havnen ik. Jeg tror sagtens man kunne udvikle det sådan, at man på den måde åbnede den blandede havn for for, beboerne ik, øh eller hvad man nu skal sige det ik? Det det kan i så ehh gå hjem og kigge på, jeg synes, at det ja jeg ved ikke så meget om det, men, i Vancouver i Canada er der et byudviklingsprojekt, der hedder Grandville Island, som er øh, hvad hedder det øhh fået præmier som Amerikas mest begavede, ik, det er sådan en ø lidt a la som Frederiksøen, som lå midt inde i byen, hvor øh, hvad skal vi sige, hvor industrien også var forsvundet, og øhh der har man så udviklet lidt boliger der, men det er mest alt muligt andet, der er der idag, og man har ligesom, lavet nogle sjove beslutninger på forhånd, hvor man startede med at sige, at det eksisterende erhverv det skal bevares, og det var blandt anden en cementfabrik og den er altså ikke særlig sexede vel, øhh og øhm, og hvad var der så mere, de eksisterende erhverv skulle bevares og den eksisterende bygningsmasse skal bevares, fordi den fortæller historien, og de var altså helt konsekvent det var ligegyldigt om det var gamle blikskure ik, og alt hvad foregår i stuen skal man kunne se, det var ligesom tre af de der grundsætninger, de lavede det der på. Det betyder, at den der kunne gøre meget for at øge tilgængeligheden for borgerne på havnen, ved at åbne erhvervet op så borgerne bliver en del af det. Fx via skilte, telefon apps eller store glas vinduer. På den måde vil erhvervet blive en historie/oplevelse. Henviser til et byudviklings projekt på en ø i Chicago fremtiden

21 cementfabrik der er der trådhegn ik, man kan se de laver cement og lastbilerne kører rundt derinde. Der er også sådan en fabrik, der laver sådan bor til miner, sådan nogle store stålbor til miner, der de er sgu blevet nød til at lave sådan nogle store runder i øh stueplan ik. Der er også nogle skoler også nogle kontorer, der er bare krav om, at når man går rundt der, er der alt muligt andet, der er også en lystbådehavn, marked, sådan nogen skoler og alt muligt mærkeligt, ik? Men eh når man går rundt der, så kan man få en oplevelse af, hvad er det, der sker, det er ligegyldigt om det er erhverv eller kultur, eller hvad det nu var. Og lege med tankerne om at lave noget i den der stil kunne være helt vildt spændende, det er min personlige meningen. L: < sådan en slags cittaslow?> A: det kan godt være, ja jeg må indrømme jeg har stadig ikke fattet, hvad det der citaslow går ud på hehahahah. L:< så i har stadig ikke været med inde til forhandlingerne omkring cittaslow?> A: nej, nej, D: har i overvejet, eller har i haft nogle tanker om, hvad der kunne skabes af sådan nye sociale rum altså? øhm Lang tænkepause A: øhhh nej det har vi egentlig ikke, men som sagt øhh altså det kunne da være fedt, hvis man lavede nogle flottere skaterbaner og altså sådan noget der ik, og tror også det kunne fungere fint i en blandet havn, jeg tror det vil fungere meget bedre end hvis det var omringet af boliger. Simac der har de har da også nogle ret spændende tanker, det der byggeri de vil lave, der har de jo sådan også prøvet at lukke borgerne ind altså de har sådan ide om, at i deres stueplan der skal der være kantine, men øhm man skal kunne gå i kantinen fra gaden også, sådan, at den ligesom bliver en cafe ik. Der skal også være sådan nogen ting, hvor man ligesom øhh blander det offentlige og det lukkede der, og så sådan noget ik. altså også nogle.. Jeg kan ikke huske det helt præcist, hvordan det er, men de har sådan nogle sjove ideer som, at man kunne blive en del af, du møder ikke bare en facade, der sådan et eller andet rum hvor det er sådan glidende overgang i virkeligheden mellem og være en uddannelsesinstitution Ingen konkrete idéer til nye sociale rum. Forbedring af eksisterende rum. De mener, at sociale rum vil fungere bedre i en blandet erhvervshavn, end i en havn med boliger. Svendborg i fremtiden. Forskel mellem mål og virkelighed.

22 og det offentlige rum ik. D: Altså snakkede vi øm, øh omkring det med sådan med den tunge trafik, der er her, også bare her på rundturen, mens vi var rundt, lastbiler, der kører frem og tilbage, de larmer, øhm plus de to på båden, vi var ovre at høre, de også snakkede om, at lastbiler er den hurtigste måde at fragte ting rundt på. A: < JA> D: Hvis det var, man skulle lave denne kombination af erhverv og bolighavn, vil du så kunne se sådan nogle øhm komplikationer øh ved, der stadig skal køre større lastbiler, vil det skabe problemer? A: Det det tror jeg da helt bestemt, der vil altså som sagt synes jeg også, der er nogle ligegyldige laste lige meget, hvad man vælger, altså så er der nogle uløste trafikproblemer, og det er ikke nemt at pege på løsningen her, øhh fordi deeet især hvad hedder det, det der med trafik her hen langs Jessens Mole, ik. Også fordi herhenne for enden ligger altså Ærøfærgerne, og det er dem, der genererer aller allermest trafik på Svendborg Havn, ik, og alle synes de er skide hyggelige, når de sejler ud og ind. Det synes jeg også ik, problemet er, at denne her fantastiske promenade, eller hvad man nu kan kalde det, her på Jessens mole, det er altså også et stykke af en hovedvej i virkeligheden, ik. Til, til Ærø og nogle erhvervsområder, ik. Og det er svært at løse og tror ik, man gør det ved at lave, hvad skal vi sige, ved at der er en hvis mængde trafik, som som vil være der, genereret af trafikken til øerne og selvfølgelig det eksisterende erhverv. Øh og den skal man afvikle på en eller anden fornuftig måde, det nytter ikke noget at lave smalle brostensbelagte veje, ja man får farten ned, men du får bare altså også svært ved at afvikle den trafik, der er der ik. Den er svær at knække den nød det, og det har de ikke. De har fortrængt det her ik, hvis du kigger i nogle af de byhavnstegninger i de der seneste oplæg, der er tegninger af folk der sidder og leger med deres børn, men det er 3m fra en lastbil ik, øhh øh det den er svær. L: <det kommer ikke til at ske> A: nej Der er trafikale problemer uanset, hvilken en plan man vælger. Der er ingen løsning på det i nogen af planerne. Jessens Mole er i virkeligheden en del af en hovedvej til Frederiksøen og Ærø. Der gives ingen forslag til hvordan det skal løses. Uløste problemer.

23 L: < i hvert fald> A: < nej nej nej> G: det der, det der omdirigering af veje og det de har bygget her oppe, er det et forsøg på at løse noget af det eller hvordan? A: Det er et forsøg på lissom øhh og få de her arealer til at hænge sammen, men men det slutter jo heroppe, hvor man svinger ned på Jessens Mole, øhhh hvad hedder det, det det jo lissom den gang, da da de der godsarealer som sagt det er jo dem i kan ser her ik, sådan er det, altså de her godsarealer det er jo det område her, da de lissom blev blev fri så rykkede man vejen herop, sådan så det kom til at hænge sammen med havneområde før, når du kørte ind til Svendborg, så kom du kørende her sådan set af en vej, der gik her, hele vejen hen langs kajen oppe ik, så et stykke af området har man selvfølgelig fået løst på, men her fra, hvor det svinger ned på Jessens Mole øhh, og så vil du have al trafikken til Frederiksøen, hvor der altså ligger nogle virksomheder, og hvis der lå kultur, så får vi virkelig et problem, vi altså et parkeringsproblem, ik, og så aller allerværst hen til Ærøfærgen, der ligger herhenne ik, der er en masse trafik og det er ikke, hvad skal vi sige, det er ikke, det er ikke uvedkommende trafik, vel. Man kan ikke bare sige, jage dem væk for det er trafik, der har et formål på det stykke vej ikk, og hvordan pokker man løser det, det ved jeg ikke. D: har Svendborg som nuværende infrastruktur, sådan kapaciteten til eventuel øget trafik med henblik på øh, at det, kombination af erhverv og kultur? A: ahh altså for jeg ved det ik, for snart små 10 år siden kom der jo motorvej til Svendborg og det var en fed fordel ik, eh og man har lissom prøvet at lave en, der ligger en omfartsvej her op bag ved, hvor man lissom kan køre ned køre fra motorvejen hen til omgangsvejen og så ned til det her der hedder Nyborgvej, der, det er sådan rimelig meget uden om bymidten, og sådan noget og hvad skal man sige en trafikåre kan afvikle meget trafik, og det går rimeligt fornuftigt til kommer herned til, så så hopper kæden af, altså resten er sådan set på plads. D: Det var sådan set afslutningen på vores hovedspørgsmål. Men øh der, så vidt jeg ved er der et ekstra. Afviklingen af trafikken går helt fint, og der kan godt afvikles mere. Det eneste problem er, Jessens Mole er en hovedvej, der er ikke plads til mere trafik, og der vil opstå et problem. Vi er åbne over for mange typer af erhverv på havnen. Det vigtigste er, at man satser på Uløste problemer. Uafhængighed Svendborg i fremtiden.

24 S: det var i forhold til de erhverv som i godt kunne tænke jer at have ned på havnen, altså dem der sejler gods dem vil have været som det er nu, erhvervet, for ellers bliver det til en forstad til Odense. Det gøres ved at give dem nogle gode betingelser, som fx en plads på havnen. A <jaja> S: og så har du snakket meget omkring det med skibsbygning og restaurering. Men ud over det, hvad for nogle erhverv kunne i så forstille jer, at i gerne vil tiltrække derned, hvem er det vil være eller vil det være de samme erhverv, som der er der nu? A: altså som det første så øh, hvad skal vi sige, det er fedt at bo på en havn, det kan vi godt blive enige om ik, det er jo også derfor man kan sælge dyre ejerlejligheder der, man kan også sige, hvis Svendborg skal opretholde erhvervsliv, jamen så skal vi også tilbyde nogle dem helt overordnet ligegyldigt hvem det er, altså om det er revisionsfirmaer, eller hvad ved jeg så skal vi også tilbyde dem noget, der er sjovere end at ligge i et eller andet kvarter ud på den anden side af omfartsvejen, der ik, og der ku man sige, der er havnen stærk ik, og som sagt så har vi to-tre hundrede maritime virksomheder her i byen ik, som øh hvad skal vi sige, os ville få for det første, fremtræde bedre og få nogle fordele ved at rykke dem ned på havnen. ik, men men, hvad skal man sige, vi er ikke så sarte, der jeg tror, at øh hvis man vil noget andet end at være forstad til Odense så bliver man også nød til, hvad skal man sige finde nogle attraktive øh muligheder for erhverv, det kunne også være at ligge et fint sted. G: hvad hedder det, hvis du skal ud fra din opfattelse skal sige sådan komme med nogle eksempler helt klart på, hvad forskellen på den måde i ser industrihavnen, og hvad hedder det den byhavn som er fremsat? A: Den industrihavn, der er fremsat her? G: Ja? A: ja, nu mener jeg, at det, at at at det Der er ikke nogen reel fremstilling. At alle. Der er ingen der mener, at Svendborg skal leve af gods over kajen, det hænger ikke sammen, det det og så ville man være rigtig rigtig dum, hvis man troede det, ik, øh og så maler man ellers fanden på væggen, men på eh, med miljø, røg og støj og møg og begrænsninger i adgangen i det Forskellen mellem den industrihavn kommunen fremlægger og den Foreningen ønsker, er først og fremmest at vi kalder det en erhvervshavn. Kommunen vil satse på gods over kajen, hvor de vil bevarer det nuværende erhverv, og se hvad det giver for en fremtid. Kommunen tegner desuden et skræmmebillede af erhvervshavnen, med støj, miljøpåvirkninger og begrænset tilgængelighed. Boliger og erhverv kan ikke sammen, og vil føre til konflikt, henvisning til BAV diesel. Boliger og erhverv spiller ikke sammen. Svendborg i fremtiden. Skræmmebillede

25 hele, det er ikke det vi ser, når vi siger, vi siger erhvervshavne, så tager vi udgangspunkt i sådan er den, i dag er den meget støjende er adgangen meget begrænset øh og så siger vi hvad kan man så bygge på, der fra ik, øhhhh fordi at mm ja. var det svar nok Hehe. G: ja altså så, det er bare man lader de industrivirksomheder være er der nu? A: jaja og sikre sig, at de kan blive ved med at ligge der, altså man kan sige man ku jo, det jo oplagt, fx, i skal have lov til at blive liggende ikke noget problem med det, men vi bygger op til i deres vildeste tanker op til 1800 boliger hele vejen rundt her ik, det går bare ikke vel, det larmer lidt, og det støjer lidt, og de starter kl. seks om morgen, en gang i mellem og sådan noget der ik, der vil komme klager, ik, så det kan man ikke sige at sikre virksomheden vel, i får gerne lov til at blive liggende, så vil den jo på et eller andet tidpunkt på den ene eller anden måde blive klemt ude ik. Det kan jo godt være den der med at så får de et miljøpålæg om, de ikke må det eller ikke må det, så prøver de at leve med det så går der to år, så kommer der en ny klage og så får de et nyt miljøpålæg og til sidst har du fået bundet armene bundet tæt ind til kroppen og så er det, at man må dreje nøglen om ik. Jeg læste at, i Københvn ude på Teglholmen tror jeg det ligger, der ligger øhh det der hedder MAN BMW, de 2000 arbejdspladser ik, og nu er de endt der, fordi man har, er begyndt at bygge boliger, ik, når, ja de er 300m væk ikke noget problem, nu er boligerne 50m væk fra MAN BMW diesel, og klagerne kommer og de siger, hvad skal vi gøre vi har ligget her hele tiden ik, og i har bare bygget boliger tættere og tættere på os ik, vi opfylder altså og det er det man skal passe på med, man skal kigge lidt længere end ehh. G: hvis vi hvad hedder det bare tænker sådan lidt drømmene utopisk eller noget, hvis vi siger om fx om 30 år, hvordan vil du så beskrive aktiviteten på de forskellige steder på havnen, hvad vil der ske på en almindelig dag? A: i mit drømmescenarie eller øh, G: hvis alt gik så vel som muligt, og alle de rigtige virksomheder blev tiltrukket og du ved sådan noget Ankers drømmescenarie for Svendborg havn om 30 år vil være: At der lå en to-tre skibe i dok. At der på de åbne arealer på Nordre Kaj og Jessens Mole, er blevet bygget nogle bygninger, som skaber arbejdspladser, og hvor der foregår ting rundt om. At Simac ligger på havnen. At der er kultur over i de gamle værftsbygninger. At det er et sted, hvor folk vil søge ned for at opleve. Svendborg i fremtiden

26 A: ja hvad ville der ske? Jeg ville da håbe, at der øhh ehh, tre skibe der ligger i dok på det ene eller andet værft, jeg ville håbe at deeet, at det hvad hedder det, at der sker en masse på og omkring, øh et nyt simac på Svendborg havn, jeg vil håbe, at der er nogle spændende kultur installationer herover i de gamle værftsbygninger jeg vil håbe, at alle de åbne arealer her især på Nordre Kaj og hen lang Jessens Mole er bebygget, nogle nye øhh bebygget med nogle nye bygninger, hvor der foregår en masse, hvor der er skabet een masse arbejdspladser også foregår en masse liv uden omkring. Øhh og at øh, hvad skal vi sige, det hele selvfølgelig er øhh er et sted, hvor der er masse aktivitet som også vil gøre, at folk vil søge ned til det for lissom at opleve det der skiftende billede som sagt, var det et godt svar nok? Eller? G: jeg har ikke.. D: heller ikke her L: tak for hjælpen, tak for svarene A: det var så lidt D: øhm det er sådan noget som informationerne både kommunen og det, som er kommet fra jer af ved gennemgangen hvor informationerne kommer fra på de forskellige regnestykker.? Hvis du evt. kunne sige, hvor i har fået jeres? A: Det mener jeg, at der i det der modsvar, der er kildeangivelse stort set hele vejen igennem i fodnoterne, L: det er der vist også A: ja... øh nej.. nu ved jeg ikke den der dropboxfil jeg gav dig. Den har du så delt ok? Så lad mig lige starte med at forklare, hvad det er for noget materiale ik? Det er der er selvfølgelig havde nær sagt officielle dokumenter der ik, og så har vi som forening søg aktindsigt i styregruppen for den maritime byhavns, som det så fint hed, ting og sager, det har vi så fået. Det er så alle de dokumenter som i også har fået adgang til, rub og stub. Øhm de er lidt interessante faktisk, øh og måske en anelse konspiratoriske, hvis i kigger på det, så den der styregruppe, det er nogle politikere og embedsmænd, ik, i 2013 har politikerne fået elleve bilag af administrationen, hvor seks af dem ikke er omfattet af offentlighedspligten ik, det er altså ikke ret mange, hvad skal vi sige, Der er henvisninger i fodnoterne i En gennemgang af beslutningsgrundlaget for at omdanne Svendborg Havn til en Maritim Byhavn. Der er alle de officielle dokumenter. Foreningen har søgt aktindsigt i styregruppens materiale. I 2013 fik politikerne kun 11 bilag fra gruppen. I 2009 eller 2010 bad RealDania Cowi om at lave en undersøgelse af Svendborg havn. Rapporten kendes ikke, men dele af den dukker op rundt omkring. Under temamøderne var det RealDanias konsulenter, der blev brugt som eksperter. Man har hele tiden vidst, hvor projektet skulle ende, og det har ikke været i industrihavnens ende. Det er et alt for tyndt grundlag politikerne har truffet beslutningen ud fra. Fx 2000 arbejdspladser på baggrund af et volumen studie. Lukket mål Forskel mellem mål og virkelighed.

27 vores lille virksomhed, der er sgu nok 11 bilag til hvert eneste bestyrelses møde, ik, øh og hvis vi går længere tilbage så kommer der en hel masse bilag, mange af dem kommer fra de eh, i stykker bad RealDania den store (...) ved i godt ik? Øh de bad cowi, eller hvem pokker det var en af de der store, på deres på ledning, lave en undersøgelse af Svendborg Havn, fordi jo åbenbart tænkt her er der måske noget, der er interessant, at gå ind i engang, så cowi lavede en eller anden kæmpestor rapport, som vi ikke kender, men mange dele af rapporten dukker op som, hvad skal man sige, som som i de der bilag, som har ligget til grund, fx beregninger af øh, hvad der sådan noget, byggerater, værdien af byggerater værdien af antal mulige kvm, der har man taget de der RealDania fra stykker så fremskrevet ik. Og hvis man kigger på, har jo også læst, kigger på hvem der lissom har lavet den der seudo borgerinddragelse der, hvis man kigger på, hvem man inviterede jamen, så var det RealDanias håndgangene konsulenter ik, så man har helt klart haft en idé om, hvor man ville lande den henne ik. Og det var ikke i det man kalder industrihavnen ik. L: Ved ikke, jeg har kigget den igennem, og synes generelt den har mangel oplysninger. A: nej nej det er jo også fx. øh jeg synes også det er ualmindeligt tyndt, altså jeg tænker bare på, hvis man er, hvordan kan man som politiker kan træffe beslutninger, der som vil radikalt vil ændre en del af en by øh på så et tyndt et grundlag, altså det fatter jeg simpelthen ikke, jeg er sikker på, at de en eller anden byggesag for en ny carport, der er fanme næsten mere dokumentation, end der er i de der beslutningsmateriale, det er et principbeslutning, det sådan oppe i helikopteren, men alligevel ik, også den der med, at de siger to tusinde arbejdsplader baseret på bare sådan en volumenstudie der ik, det jo, helt sludder og vrøvl, det vil jo betyde svare til, at der burde ikke være en eneste tom butik oppe i byen, fordi hvis kvm er til rådighed er der en butik ik. Det er noget vrøvl ikk, altså. Som sagt, ikk altså, det har rent dårligere vilkår med boliger end i en eller anden blandet havn eller erhvervshavn, eller hvad de nu vil kalde, har de dårligere vilkår der jo rigtig mange, nu har vi jo set på de her fine gamle træskibe, som helt klart er Erhvervet har dårligere betingelser i en havn med boliger end uden. De gamle træskibe er en sjælden styrke og attraktion i Svendborg. Der er også nogen træskibe i KBH, men klargørelsen om foråret besværliggøres, Boliger og erhverv spiller ikke sammen. Svendborgs identitet.

28 en sjælden styrke her i byen, det er ikke noget vi kan leve af kan man sige vel, men øh det er en attraktion i hvert fald ik? fordi beboerne klager over larm. D: historisk kulturarv ik? A: Der er masser af eksempler, på at det, at det, det vil sige, fx. ligger der også et par stykker, inde Frihaven i Købehavn der ik, hvor der også er boliger omkring hvor at, når de så skal sættes i stand om foråret, når man bare bruger en rystepudser, eller hvad det nu hedder ik til at slibe deres master med og sådan noget, så kommer beboerne og klager fordi den larmer, ik den er generende, ved ikke hvorfor det er mere generende, end som hvis man boede i et villakvarter og naboen brugte det ik Hvorfor kan man ikke fatte at det er. Og på den måde bliver de fortrængt, fordi selv nogle almindelige fredelige opgaver kan man ikke lave fordi at deeee, folk synes, det generer dem nu har de købt den her lejlighed, nu skal de sidde på deres altan, og sådan noget ik.

29 Bilag 5 definitioner af koder Kode Definition Antal Personlig tilknytning Anker Lauritsens Uddannelse, arbejde og relation til havnen 1 til havnen Svendborgs identitet Svendborg har en århundrede lang søfartstradition, som i dag er en 13 integreret del af, hvordan borgerne opfatter sig selv og byen. Det betyder også, at der er en række kumulative-og dekumulative mekanismer i byens struktur. Uafhængighed Svendborg bliver nød til at satse på sine egne styrker, hvis det vil være en 3 selvstændig og levende by, ellers bliver det til en forstad til Odense, hvor folk kun bor. Beliggenhed Svendborg ligger et meget smukt sted, med det sydfynske øhav og masser 3 af dejlig natur. Svendborg i dag Svendborg er en rimelig velfungerende havneby med mellem 200 og maritime virksomheder. Naturlig udvikling Industri og erhverv er noget, der kommer og går. Man skal ikke forsøge at 11 forudsige fremtiden, da udviklingen sker af sig selv. Forskel mellem mål og Det de forventer der vil ske ved implementeringen af de to planer, er ikke 6 virkelighed gennem tænkt og har intet med virkeligheden at gøre. Skræmmebillede Kommunen forsøger at få industrihavnen til at stå i et dårligt lys ved at 5 fremstille den som en Østtysk kulhavn. På samme måde prøver de at få havnens nuværende situation til at se værre ud end den er. Boliger og erhverv Det er umuligt at bibeholde nogen former for havne erhverv, hvis man 5 spiller ikke sammen bygger boliger på havnen. Svendborg i fremtiden Foreningen til bevarelse Svendborg havns visioner for havnen i fremtiden 12 Forpassede chancer Alt det man har mistet og kunne have fået, hvis man ikke havde ladet 1 havnen stå stille, men bare forstå udviklingen Planen i centrum Hvis der ligger selvorganiserede steder i vejen for planen, så må man 1 finde et andet sted til dem Uløste problemer Problemer som der er tilstede i forbindelse med gennemførelsen af de to 2 planer, men som der ikke er blevet taget stilling til. Lukket mål Kommunen har haft et lukket mål om hvordan havnen skulle se ud i fremtiden, og har forsøgt at undgå indflydelse fra befolkningen 1

30 Bilag 6 - Tidslinje: Byudviklingsplaner 2011 nu Her er en kort gennemgang af, hvad der er sket siden kommunen besluttede, at havnen skulle omlægges efter flere års økonomisk tilbagegang. 2011: Arbejdet begyndt, to interviewrunder med repræsentanter, erhvervsfolk og investorer vedrørende investeringssikkerhed i Svendborg. 2012: Temamøder på begyndt. Om eftermiddagene er det styregruppen, om aftenen borgerne. Møde 1: 25, jan Mødets formål er at belyse og diskutere: Hvad er en erhvervspolitik/-strategi? Hvad er erhverv, nu og i fremtiden? Hvor placerer forskellige typer af erhverv sig og hvorfor? Hvordan og hvor meget kan udviklingen påvirkes? Hvem skal agere og hvordan? Hvad sker der, når en by vokser, når den ikke gør? Byledelse, hvad er det? Den tilrettelagte proces? 1 Møde 2: 8.feb.12: Mødets formål er at belyse og diskutere: Hvordan er udviklingen mellem transportarterne? Hvilke typer gods og opgaver håndteres i havnene? Hvor meget og hvad går over kaj? Hvordan er konkurrencesituationen mellem havnene? Hvor går godset hen? Hvordan agerer havne i tilbagegang/fremgang? Hvilken rolle spiller persontransporten gennem havnene? Hvad er fremtiden for Svendborg og lignende havne? Hvad er fremtidens havneerhverv hvad kræver det? 2 Møde 3: 13.mar.12: Mødets formål er at belyse og diskutere: Hvordan ser markedet for erhvervsudvikling i Danmark ud? Hvordan ser markedet for boligudvikling ud? Hvordan er Svendborg placeret i forhold til disse markeder? Markedet nu og normalmarkedet problemer og muligheder? Hvad gør konkurrenterne, og hvem er de? Gode råd om økonomisk strategi for udviklingen af Svendborg havn 3 Møde 4: 23.apr.12: Havnedriften kræver stadig mindre areal hvad sker der, når byen flytter ind?

31 Hvordan håndteres interessekonflikter? Erfaringer fra Køge Kyst miljøforhold, nabogener, konkurrence mv. Hvad betyder den enestående by? Hvor lang tid tager processen? Hvordan holdes den i gang? Hvem er investorerne? 4 Møde 5: 14.maj.12: Mødets formål er at belyse og diskutere: Hvad kan man lære af Malmö Bo-01 Hvad kom ud hvad kom ind og hvorfor? Hvordan lavede I planen? Hvilke interesser blev tilgodeset/tilsidesat? Hvad med industrien og dens beskæftigede, herunder værftet? Hvordan tiltrak I opmærksomhed og kunder? Hvad har Malmö fået/mistet? 5 Møde 6: 18.jun.12: Mødets formål er at præsentere og diskutere hovedlinjerne i en ny: Udviklingspolitik Udviklingsstrategi Udviklingsplan Udviklingsproces med tilhørende organisation og arbejdsdeling i det videre arbejde 6 Jun 2012, To scenarier et valg, udkom, specifik dato mangler aug. Byrådet beslutter at arbejde videre med maritim byhavn frem for maritim erhvervshavn okt.12 stiftelse af Foreningen til Bevaring af Svendborg Havn : Borgermøder: 3,11 og 12 jun. Svendborgenserne får mulighed for at høre om udviklingen af arbejde med maritime byhavn aug. Udmelding at udviklingsplan færdiggøres, med Sidste hånd på værket 11 8.okt Maritim byhavn udviklingsplan version 1 sendt til politikerne Nov: Foreningen til Bevaring af Svendborg Havn når 1500 medlemmer To senarier et valg,2012: storre-end-alle-vaelgerforeninger-tilsammen.html

32 2014: 25.feb.14 vedtagelse af endelig udviklingsplan for Svendborg Havn

33 Bilag 7 - Casejournal Vi prøver via case journal at opsamle vores empiri i et systematisk skema for de to planer og vores felt samt interviewet hoved punkter. Dette gøres for at give et bedre overblik over empiriens indhold. Industri havn Byhavn Havnen i dag Sikre nuværende industri ved at Lettere erhverv, service, boliger, 485 arbejdspladser. Antal sikre investeringssikkerheden turisme og kultur. Omstrukturering fra nuværende arbejdspladser på for nuværende og kommende Industri til disse. Svendborg Havn. virksomheder. Mulig udvidelse/udvikling af erhverv (service og industri). Ved at udbygge ikke brugte grunde. Offentlige investeringer. Klargøring af de arealer der skal sælges til private bygge selvskaber. 15 % af erhverv på haven er direkte afhængige af havnen. Erhvervsafhængighed på havnen i dag. Privatisering. Øge privatiseringen af havnen for bedst at kunne skabe vækst. Øget adgang reduceret industriel aktivitet. Øge tilgængeligheden for borgerne og udfase industri. Øget aktivitet mindsket adgang. Jo mere industri, jo mindre tilgængelighed for borgerne. Frederiksøen bliver maritimt centrum. Ønsket om, at Frederiksøen bliver samlingen for det kulturelle maritime miljø i Svendborg. Med serviceerhverv vil der kommet 1200 arbejdspladser. Toldboden og Jessens mole = service og kontorerhverv. Disse to områder skal bruges til disse erhverv. Frederiksøen mere af det samme. Vil beholde industrien på øen, det vil sige, at der ikke vil blive lavet generelle ændringer. Ikke privatisering. Udfasning af de privatejede områder for at gøre plads til boliger, service erhverv og kultur. Jessens Mole, Østre og Nordre Kaj= boliger, kontor/ aktivitetsmuligheder for borgere. Disse områder skal omlægges til ovenstående områder. 9,5 mio. i indtægter. Den indtægt der genereres af havnen i dag. Efterslæb på 2,9 mio. årligt. Det manglende antal kr. årligt der skal til for at vedligeholde havnen. Østre Kaj mere af det samme. Lige som Frederiksøen vil der ikke ske generelle ændringer i områdets struktur. Nordre Kaj er der mulighed for nyt boligkvarter. Udviklingen af nye og attraktive boliger i dette område. Driftsudgifter 14,7 mio. årligt. De årlige udgifter til drift som det ser ud i dag. Østre Havnevej/Abildvej = ungdomsskole skal afvikles. Ungdomsskolen skal udfases fra området, hvis der kommer mere erhverv på dette område. Støj, støv og emission. De forureningselementer, der bliver lavet tiltag imod for at skære ned på forureningen. Afvikling af miljøtunge virksomheder. Udfasning af industri, og andre erhverv, hvis byhavnen skal implementeres. Udvidelse af lystbådehavn ved Svendborgsund. Planen er at udvide lystbådehavnen og især i dette område. Førstehåndsindtryk Dårlig vedligeholdelse Halvhjertede kulturprojekter Ikke tiltalende for borgerne = ikke indbydende. Havnens status i dag for borgerne og folk udefra. Nordrekaj: Ikke så megen aktivitet. Flot udsigt til træskibsværftet, by og natur Oplagt udsigt til boliger Erhverv er der, men svært at få øje på. Andet syn på havnen fra et andet område.

34 Miljøzoner problemer med miljøzoner og byen. Der skal oprettes miljøzoner for at skære ned på partikeludslip, og anden forurening. Begrænsning af by struktur. Byens nuværende struktur begrænser udvidelsen af industrihavnen, da man ikke ønsker at flytte de boliger, der ligger ned til havneområdet. Belastet vejnet. Mere industri vil lægge en øget belastning på det eksisterende vejnet, dette kan give problemer. Øget trafik ved havnen, samt flere parkeringspladser skal laves. Havnen vil have en forøgelse af trafik ved implementeringen af byhavnen, dertil skal der laves parkeringspladser. Færgerne forbliver som de er. Færgernes aktivitet vil forblive den samme som altid. Ingen ændringer i deres område. Netværk af hele byrummet, sammenhæng mellem by og havn. Planen vil lave en sammenhæng mellem byen og dens sociale rum, og også havnen og dertil kommende sociale rum. 1/3 af alle sømænd bor på Sydfyn. Et billede på Svendborgs maritime vigtighed. Østre Kaj: Meget støjende Større aktivitet Mange lastbiler Gods over kaj ISPS til stede ikke generende Manglende Havnepladsen: skitning ISPS. Observationerne Stor aktivitet i formfærger omkring og østrekaj. biler Færgerne larmer meget For lidt fortov Marine for gamle sejlskibe, autentisk Ikke så mange uden for sæsonen Tovboden maritim center sørger for turisme og kultur Oprettelse af krydstogtsskibe. Et ønske om, at der skal komme krydstogtskibe til Svendborg havn. Færger samme. Færgernes gang i Man hverdagen forbliver den samme, planen ikke vil påvirke deres sejlads Oprettelse af krydstogtsskibe. Man ønsker der skal komme krydstogtskibe til Svendborg Havn Mange industriarbejdspladser kan blive. Let industri kan blive= ikke støjende, ikke forurenende- og traditionel havneindustri kan blive. Jessens Mole: Aktiviteter til borger og turister Skaterbane, lille og hurtigt nedslidt Basket/fodboldbaner Meget og konstant trafik, stemnings ødelægger Rent Frederiksøen og pænt Gode kulturmuligheder Ombygning af pakhus til koncerthus Større end regnet med Ser ikke velkommen ud, mange skibe, meget skrot, meget erhverv, charter træskib, Ring-Andersen: meget skrot,historie i bygninger, skjult museum på loft, masser af aktivitet ISPS. Dette er Terrorsikring ved havnen Volumenstudie 2120 arbejdspladser. Antal af arbejdspladser der optimalt vil kunne genereres 78 % indtægter fra virksomheder. Erhvervshavnens indtægter er i dag 78 % af hele havnens indtægter

35 Mulige arbejdspladser = 635. De mulige arbejdspladser, hvis industrihavnen bliver implementeret. 70 % bolig 30 % andet. Dette er den procentvise fordeling af det antal etagemeter, som vil være optimalt for planen. Havnen er ikke død. Havnen er ikke så død, som det fremgår at de to udviklingsplaner. Ingen boliger. På industrihavnen vil der ikke være plads til boliger. 30 årig periode. Dette er implementeringsperioden for byhavnen. 540 arbejdspladser. Dette er de nuværende arbejdspladser på Havnen. Svært at øge indtægter. Ved implementeringen vil det blive svært at øge havnens indtægter. Byudvikling. Kommunens plan om yderlig investering af byen. Mange underleverandører. Hver virksomhed har flere underleverandører. Salg af kommunale arealer = 42 mio. Det beløb kommunen vil kunne få fra salg af ikke bruge arealer. Udfasning af miljøtungt erhverv. Ønsket om at skille sig af med det tunge miljø, det vil sige forureningstunge erhverv. Søfartshistorie. Svendborg har en lang søfartstradition og historie i dette. Havnen ikke for få, men for alle. Havnen er for alle borger I byen. Etageboliger ingen private haver. Det bliver kun lejligheder eller andet byggeri, der ikke har haver i gadeplan. Der kan blive 1800 boliger. Antallet af de boliger den optimale indkomst af planen vil kunne give. Selvforstærkende mekanismer. Det maritime miljø er i sig selv en selvforstærkende mekanisme, hvis man rører ved dette vil den degenererer. Beliggenhed god. Svendborgs beliggenhed er god for kultur og maritime miljø Mere kultur og uddannelse på havnen. Der ønskes mere kultur og uddannelse til Svendborg. Mulighed for 3000 borgere. Antallet af borgere, der optimalt ville komme ved planens implementering. Velfungerende havn. Havnen fungere fint, og burde derfor ikke rodes ved. Søfartshistorie. Svendborg har en lang tradition og søfartshistorie. Salg af kommunale arealer 250 mio. Det udbytte arealerne vil kunne generere, hvis salgene sælges til den satte vurdering Skræmmebillede af havnen. Planerne giver et skræmmebillede af havnen.

36 Selvforstærkende mekanismer. Det maritime miljø har selvforstærkende mekanismer, som holder området i gang. Byggemodnings udgifter 263 mio. Udgifterne for at kunne sælge havnen. Forbigåede udviklings chancer. Ved at omlægge havnen fra enkeltstående mekanisme til at være en del af kommunen, har man mistet flere chancer for udvikling og vækst. Sats på nuværende styrker Naturlig udvikling ikke muligt at forudsige fremtiden. Man skal satse på de naturlige udviklinger selv om disse ikke er forudsigelige. Anlægningsudgifter 100 mio. De udgifter der for at anlægge pladser, promenade ved havnen. Driftsudgifter 8 mio. De omkostninger, der årligt vil være ved byhavnen. Forskel mellem virkelighed og praksis Skræmmebillede af havnen. Kommunen skaber et skræmme billede af industrihavnens fremtid Driftsindtægter 4,5 mio. Det der vil blive genereret af lystbådssejlskibe, der lægger til I havnen, hvis der sker en forøgelse af lystbådehavnen Usikker fremtid for virksomheder. Der er usikkerhed for både tilflyttende og nuværende virksomheder. Boliger og erhverv spiller ikke sammen. Boliger og erhverv spiller ikke sammen på havnen Attraktionsværdien forringes. Ved implementeringen af byhavnen vil attraktionsværdien på havnen forringes, da miljøet er attraktionen. Ubalance i regnskab Ikke råd til at miste flere arbejdspladser Havnen er ikke for de få, men for alle. Havnen skal være for alle borgere Boliger på havnen må ikke være på bekostningen af traditionelt erhverv ISPS (krydstogt) terror-sikring I forbindelse med krydstogt Beliggenhed er god geografisk for turisme

37 Forskel mellem mål og virkelighed. Der er forskel mellem de mål og den virkelighed som målene prøver at ramme Boliger og erhverv spiller ikke sammen. Boliger og erhverv fungerer ikke sammen på en havn.

38

39 Bilag 8 ICP rapport

40 Svendborg Kommune Perspektiver for detailhandel på Svendborg Havn 1. maj 2013

41 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Svendborg bymidte Befolknings- og forbrugsforhold Den overordnede konkurrencesituation 27

42

43 Vurderinger og anbefalinger 3

44 Vurderinger og anbefalinger S vendborg Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at udarbejde et grundlag, hvorpå der kan træffes beslutning om hvorvidt og i hvilket omfang, der på kommerciel basis kan etableres detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner i forbindelse med udviklingen af havne- områderne excl. Frederiksø. Der er lagt vægt på, at udviklingen skal styrke Svendborg som handelsby. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af mulighederne for kommer- cielt at etablere en større bebyggelse med butikker og kundeorienterede ser- vicefunktioner i et samspil med etablering af f.eks. boliger og kontorer på havnefronten mellem Jessens Mole og Toldbodvej. Vurderingerne er foretaget under hensyntagen til ønsket om en åben bygningsstruktur, der respekterer ønsket om at åbne Svendborg bymidte mod havnefronten, ligesom det er respekteret, at der ønskers inddraget en række eksisterende bygninger i butiksområdet. Under disse forhold vurderes det, at det er fysisk muligt at etablere op til m 2 detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner i områ- det. Ligeledes er der foretaget en vurdering af mulighederne for at udvikle området ved Nordre og Østre Havnevej til et område med større udvalgsvarebutikker op til m 2, integreret i en bystruktur med boliger og erhverv. Det er desuden vurderet, hvilke overordnede bylivsmæssige konsekvenser etableringerne vil have i forskellige dele af Svendborg bymidte, og på samspillet med en udvidet bymidte (Havnefronten og Godsbanearealerne) og af- lastningscentret i Vestergade. Alternativ undersøges på området forskellige bebyggelsesformer, herunder også forskellige anvendelser af arealerne f.eks. blandinger mellem kontor, bolig og detailhandel. Erfaringer samt inspiration fra byer, hvor detailhandelen er søgt udbygget med et samlet, kommercielt opbygget shopping - og underholdningsområde er inddraget i vurderingerne. 4

45 Vurderinger og anbefalinger Omsætningspotentialet og de omsætningsmæssige konsekvenser for detail- handelen i Svendborg bymidte er vurderet, såfremt en større detailhandels- koncentration ved Toldbodgade realiseres. Detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner i Svendborg bymidte ICP har i marts 2013 foretaget en rekognoscering af alle kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i Svendborg bymidte. I alt ligger der ca. 165 butikker og 145 kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt i Svendborg bymidte. På baggrund af oplysninger om omsætningen i detailhandelen i Svendborg bymidte i 2007, viden om den generelle udvikling i detailhandelsomsætningen fordelt på brancher og udviklingen i den regionale konkurrencesituation på Fyn, vurderes det, at omsætningen i Svendborg bymidte ligger på ca. 1,3 1,4 mia. kr. incl. moms i Heraf udgør udvalgsvareomsætningen skønsmæssigt ca mio. kr. Der er ca m 2 detailhandelsareal i Svendborg bymidte, heraf er ca m 2 anvendt til udvalgsvarebutikker. 5

46 Vurderinger og anbefalinger Den centrale bymidte Som det fremgår af nedenstående kort, er det strækningerne Gerritsgade/Svendborg Bycenter, Gåsestræde, Kattesundet, Torvet og Møllergade syd og de gadeforløb, der ligger umiddelbart op til (Den centrale bymidte), d er udgør rygraden i bymidtens detailhandelsliv. Strækningen har en samlet længde på ca. en km. Det er i dette gadeforløb, butikskoncentrationen er størst, det er her de fleste kædebutikker ligger og det er her, der ligger færrest kundeorienterede funk- tioner i øvrigt. Ser man alene på den centrale bymidte, ligger der ca. 105 butikker og ca. 45 kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt. 6

47 Vurderinger og anbefalinger Figur 1.1. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Svendborg by- midte I den vestlige del af den centrale bymidte ligger dels Svendborg Bycenter med f.eks. Hennes & Mauritz samt Kvickly i Gerritsgade som ankerbutikker, der søger for kundestrømmen i denne del af bymidten. I den sydlige del af Møllergade er der ikke på samme måde markante ankerbutikker, selvom Nielsen s er en relativt stor og markant butik. Generelt er der i den centrale del af bymidten alene tomgang af betydning i den sydlige del af Møllergade, hvor der omvendt er en del ledige butikslejemål. Torvet bryder rækken af butikker og der kan her etableres en hyggelig, stor oase. Her er gode muligheder for udeservering, aktiviteter, markedsdage og byliv. I især Gerritsgade og Svendborg Bycenter er der en del attraktive kædebutikker repræsenteret. Langt hovedparten af disse har spændende butiksfaca- der og opdaterede butikker. 7

48 Vurderinger og anbefalinger Kædebutikker er en vigtig markør Andelen af kædebutikker fortæller generelt noget om en stræknings attraktion. Jo flere kædebutikker, jo højere husleje og jo højere kommercielle tryk er der på strækningen. Forholdet mellem antallet af butikker og antallet af andre kundeorienterede servicefunktioner fortæller meget om en gades overordnede attraktion. Jo større andel butikkerne udgør, jo mere attraktiv er en gade. Ser man på, hvorledes fordelingen er i en typisk bymidte, vil andelen af butikker være højest i de mest attraktive strækninger. Dette hænger sammen med, at butikkerne har en væsentligt højere evne til at betale husleje, end det er tilfældet med klinikker, frisører og restauranter generelt. 8

49 Vurderinger og anbefalinger Figur 1.2. Kædebutikker i Svendborg bymidte Som det fremgår af ovenstående, er der en klar koncentration af kædebutik- ker i Gerritsgade og Svendborg Bycenter. En bymidtes overordnede attraktion kan især måles på antallet af beklæd- ningsbutikker og på antallet og andelen af kædebutikker. I hele Svendborg bymidte er der i alt ca. 60 beklædningsbutikker og ca. 55 kædebutikker inden for udvalgsvarer. I den centrale del af bymidten ligger der 50 beklædningsbutikker og ca. 50 kædebutikker inden for udvalgsvarer. Til sammenligning ligger der i Rosengårdcentret ca. 65 beklædningsbutikker og 79 kædebutikker inden for udvalgsvarer og i Odense bymidte ca. 125 beklædningsbutikker. Aflastningscentret i Vestergade I aflastningscentret i Vestergade ligger der knap 20 butikker, hvoraf 4 er dagligvarebutikker, med Kvickly som den betydeligste. 9

50 Vurderinger og anbefalinger Forbrug Det samlede detailhandelsforbrug fra borgerne i Svendborg kommune var i 2012 knap 3 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 1,5 mia. kr. på dagligvarer o g godt 1,4 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede forbrug i Svendborg kommune forventes at stige ca. 10 % fra 2012 til For så vidt angår det potentielle forbrug i Langeland og Ærø kommuner var dette i 2012 ca. 1 mia. kr. incl. moms, hvilket vurderes at være uændret i Svendborg i et regionalt perspektiv Svendborg by er det absolut største udbudspunkt i den sydlige del af Fyn. Det er et veletableret og indarbejdet udbudspunkt, som kan tilbyde kunder- ne et bredt butiksudbud. Oplandet består foruden Svendborg kommune af Langeland og Ærø kommer samt mindre dele af Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner. Konkurrencen fra udbuddene i Odense er dog markant, og vil blive yderligere skærpet fremover. Handelsbalance Af detailhandelsanalysen fra 2008 fremgår det, at forholdet mellem omsætning og forbrug i Svendborg kommune var på 104 % inden for dagligvarer, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 98 %. Det vil sige, at udvalgsvareomsætningen er 2 % lavere end udvalgsvareforbruget hos borgerne i kom- 10

51 Vurderinger og anbefalinger munen, mens dagligvareomsætningen er 4 % højere end dagligvareforbruget. Det er ICP s vurdering, at tallet for så vidt angår dagligvarer kan være for højt, da omsætningen i bymidten virker meget høj i forhold til de tal som ICP umiddelbart kan vurdere. Tallene viser, at detailhandelen i Svendborg på både dagligvare- og udvalgsvareområdet ikke har nogen stor betydning i oplandet, ligesom forbrugerne i Svendborg kommune anvender en væsentlig del af deres forbrug ved køb i butikker i f.eks. Odense. Mulighed for etablering af bymidteorienteret detailhandel ved Jessens Mole Vurderingerne er foretaget for et område, der afgrænses af Jessens Mole, Frederiksgade, Toldbodgade. Det vurderes det, at det er fysisk muligt at etablere op til m 2 de- tailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner. Afstanden og tilgængeligheden fra Møllergade og den centrale bymidte i øvrigt For at både den nuværende bymidte og den nye butiksbebyggelse kan opnå synergieffekter, er det væsentligt, at der kan etableres en relativ kort, let og kommercielt inspirerende forbindelse. 11

52 Vurderinger og anbefalinger Mod nord sikres forbindelsen til bymidten gennem Møllergade 32 via et t r appeforløb over et betydeligt niveauspring, der etableres i 2015 i forbindelse med et større byrumsprojekt. Det vil som minimum være nødvendigt at etablere butikker i gavle og fritstående huse for at være med til at sikre en vis kommerciel forbindelse fra den eksisterende bymidte til området ved havnen. Toldbodgade skal krydses for at nå fra bymidten til den nye butiksbebyggelse. Mod syd består forbindelsen til Svendborg bymidte via Kvægtorvet- Frederiksgade-Klostertorvet. Det forudsættes, at hele Kvægtorvsbygningen kan indgå i projektet. Klostertorvet/Toldbodgade og jernbanen fremstår som relativt vanskelig at krydse til fods. Foruden trafikken, der kan virke uoverskuelig, er Klostertorvet relativt stort og der er relativt få butikker. Mod nord vil afstanden fra Møllergade til butiksområdet være knap 150 me- ter og mod syd over Klostertorvet godt 150 meter. < 150 meter 12

53 Vurderinger og anbefalinger > 150 meter Figur 1.3. Afstande fra butiksområdet til Møllergade Den sydlige del af Møllergade fremstår som den svageste del af den centrale bymidte. Der er en del tomgang i denne del af Møllergade. Bl.a. var der ul- timo marts 2013 to af de fire lejemål i krydset Møllergade/Brogade/Gerrits- gade, der var uudnyttede. Desuden var der i den sydlige del af Møllergade fire tomme lejemål. Koblingen til bymidten vurderes at være meget vanskelig. Risikoen for, at den ikke vil fungere tilfredsstillende, er overhængende. Koblingen er for lang og den besværliggøres foruden af afstanden, af terræn- spring, og krydsende jernbane og vej. På trods af hensigten om at etablere enkelte butikker f.eks. langs trappeforløbet, vurderes det, at der vil være 13

54 Vurderinger og anbefalinger mangel på kommercielt miljø i koblingen og endelig er Møllergade Syd det svageste område i den centrale del af bymidten. D et vurderes, at der vil være stor risiko for, at man vil få to bymidter, der ikke hænger sammen, såfremt der etableres et stort butiksområde ved Jessens Mole. Butiksmix For at en butiksbebyggelse ved Jessens Mole kan tiltrække tilstrækkeligt med kunder, skal der etableres en dagligvarebutik på m 2 (varehus f.eks. Kvickly) samt en række kendte kædebutikker og butikker uden for kædesamarbejde. Ser man på butiksudbuddet i Svendborg bymidte i dag, ligger hovedparten af de relevante kædebutikker i den centrale bymidte. Etableringen af en større butiksbebyggelse vil således måske betyde, at en del af de butikker, der ligger i den centrale bymidte, vil flytte til Jessens Mole. 14

55 Vurderinger og anbefalinger Etableres der et varehus på Jessens Mole, vil dette formentlig betyde, at Kvickly i Gerritsgade lukker, og at den nuværende bymidte således mister en meget væsentlig ankerbutik. Det vurderes, at en bebyggelse kun i begrænset omfang vil kunne tiltrække nye butikskoncepter til Svendborg. Omsætning i en butiksbebyggelse på Jessens Mole Omsætningen i en butiksbebyggelse på Jessens Mole er vurderet under føl- gende forudsætninger: Der etableres et samlet detailhandelsareal på m 2 i en åben bebyggelse. Der etableres et varehus med et bruttoareal på m 2 samt enkelte andre dagligvarebutikker, evt. i form af en torvehal/åbent marked. 15

56 Vurderinger og anbefalinger Det resterende areal m 2 - anvendes til kendte k æ de- koncepter inden for udvalgsvarer. Der etableres i forbindelse med bebyggelsen ca. 400 p-pladser. Internethandel med dagligvarer vil i 2025 udgøre 3 % af den samlede dagligvareomsætning og inden for udvalgsvarer vil e-handelen udgøre en meget betydelig del af den samlede udvalgsvareomsætning. Konkurrencesituationen på Fyn vil være skærpet. Især vil et stærkere Rosengårdcentret betyde, at detailhandelen i bl.a. Svendborg sættes yderligere under pres. Svendborg Bycenter er ikke som planlagt blevet udvidet med m 2. Det er vurderet og beregnet, at en butiksbebyggelse på ca m 2 i 2025 vil kunne opnå en samlet omsætning i størrelsesordenen 350 mio. kr. incl. moms. Heraf vil udvalgsvareomsætningen udgøre mio. kr. incl. moms. Ovenstående omsætning vurderes ikke at ville være tilfredsstillende for en butiksbebyggelse på m 2. Butiksbebyggelsen på Jessens Mole størrelse og kritisk I dag er der skønsmæssigt ca m 2 detailhandelsareal i hele bymidten, heraf var de ca m 2 areal til udvalgsvarebutikker. Selv ovenstående beregning af omsætningspotentialet indikerer, at der ikke er tilfredsstillende omsætning til en butiksbebyggelsen på op mod m 2, vil det ikke være muligt kommercielt at etablere f.eks. en bebyggelse på m 2. 16

57 Vurderinger og anbefalinger I betragtning af afstanden til den centrale del af bymidten, bebyggelsens ud- formning og bygningernes indbyrdes placering, tilgængeligheden, og kon- kurrencesituationen med bymidten og konkurrencesituationen generelt, vil dette de m 2 være det absolutte minimum og undergrænsen for den kritiske masse for en bebyggelse. Således vurderes det, at en bebyggelse, der er mindre, ikke vil kunne fungere kommercielt i forhold til den eksisterende bymidte. 17

58 Vurderinger og anbefalinger Omsætningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for bylivet i bymidten D e omsætningsmæssige konsekvenser er beregnet og Tabel 1.1. Udviklingen i dagligvareomsætningen (mio. kr. inkl. moms i priser) Omsæt sætning i 2012 Omsætning i 2025 uden butiksbebyggelsen Omsætning i 2025 med butiksbebyggelsen Konsekvens (mio. kr.) Konsekvens (%) Butiksbebyggelsen på Jessens Mole Svendborg bymidte % Det vurderes, at ud af en dagligvareomsætning i butiksbebyggelsen på knap 150 mio. kr. vil en meget stor del af dette ca. 90 mio. kr. - komme fra dagligvarebutikker i bymidten. Reelt set vil etableringen formentlig betyde, at Kvickly i Gerritsgade lukker og evt. erstattes med en discountbutik. Den nye dagligvarebutik vil in øvrigt betyde en omsætningsnedgang i Svendborg by i øvrigt på ca mio. kr. En væsentlig del af denne nedgang vil ske i aflastningscentret. Endelig vil der være mindre betydende konsekvenser i kommunen i øvrigt samt i oplandet uden for Svendborg kommune. 18

59 Vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1. Udviklingen i udvalgsvareomsætningen (mio. kr. inkl. moms i priser) Omsæt sætning i 2012 Omsætning i 2025 uden butiksbebyggelsen Omsætning i 2025 med butiksbebyggelsen Konsekvens (mio. kr.) Konsekvens (%) Butiksbebyggelsen på Jessens Mole Svendborg bymidte % Det vurderes, at ca. 140 mio. kr. af de godt 200 mio. kr., som bebyggelsen forventes at få i udvalgsvareomsætning, vil blive taget fra butikker i bymidten, enten via almindelig konkurrence eller fordi gode butikker i bymidten f l y t ter til den nye bebyggelse og eventuelt erstattes af knap så gode butikker i den eksisterende bymidte. 19

60 Vurderinger og anbefalinger Butiksbebyggelsen vil generelt ikke få stor betydning for omsætningen inden for udvalgsvarer i Svendborg by i øvrigt primært aflastningscentret. Det vurderes, at såfremt butiksbebyggelsen etableres, vil der ikke være kommerciel basis for at udvide Svendborg Bycenter med m 2 som planlagt. Ser man på bylivet og kundestrømmene, vurderes det, at etableringen af de m 2 vil betyde et fald i antallet af passanter i det resterende gåga- denet og i en vis grad bymidten i øvrigt. Grunden til, at det primært er kundetrafikken i gågaderne der påvirkes, er, at man må forvente, at det især vil være nogle af kædebutikkerne i 20

61 Vurderinger og anbefalinger gågaderne, der flyttes til en stor butiksbebyggelse. Disse kædebutikker ligger i dag for- trinsvis i Svendborg Bycenter og Gerritsgade/Kattesundet. Manglen på kædebutikker og formentlig en flyttet Kvickly vil betyde, at der kan ske en yderligere udtydning i butikslivet i Gerritsgade og Svendborg Bycenter. For så vidt angår butikslivet i Møllergade vil dette kun blive styrket marginalt, da afstanden mellem Møllergade og den nye butiksbebyggelse vurderes at være for betydelig. Alternativer til en større butiksbebyggelse Det er som nævnt meget væsentligt at kunne opnå kritisk masse, hvis man vil etablere en butiksbebyggelse ved Jessens Mole. Det er f.eks. ICP s vurdering, at et projekt med m 2 til detailhandel og kundeorienterede service- funktioner i øvrigt ikke er stort nok til at kunne opnå den nødvendige kunde- attraktion. ICP vurderer, at facaden mod Jessens Mole oplagt kan anvendes til restauranter, caféer og andre oplevelsesmæssige funktioner, herunder også detailhandel i mindre målestok. Det kunne være funktioner, der især også vil henvende sig til turister. Etableres der inde i bebyggelsen detailhandel og f.eks. restauranter i min- dre skala, er det væsentligt, at kravet til disse i udgangspunktet ikke er, at de nødvendigvis skal drives på almindelige kommercielle vilkår. 21

62 Vurderinger og anbefalinger Butikkerne skal i kraft af deres profil og/eller position i markedet kunne tiltrække kunder fra et større opland, og der vil typisk være tale om rela- tivt huslejesvage brancher Det kan derfor ikke umiddelbar anbefales, at der etableres arealer i stue- plan inde i projektet og langs stationen, der alene kan anvendes til detail- handel, men i stedet satser på lokaler, der i deres anvendelsesmuligheder er mere fleksible. Det eksisterende Kvægtorv vurderes dog delvis, at kunne anvendes til en markedshal, og vil samtidig være med til at give bebyggelsen en vis detailhandelsmæssig identitet. Etableres der således en markedshal i en del af Kvægtorvet, vil denne måske kunne give området en så stærk detailhandelsmæssig identitet, at det på lidt længere sigt kan betyde, at der kommer gang i en egentlig de- tailhandelsmæssig udvikling. Butiksbebyggelse til store udvalgsvarebutikker på Nordre - og Østre Havnevej Svendborg Kommune ønsker at gøre plads til et område med større udvalgs- varebutikker op til m 2 i området ved Nordre- og Østre Havnevej. Området ligger attraktivt ved en af hovedindfaldsvejene til Svendborg bymidte i umiddelbar nærhed af Føtex, der er kommunens betydeligste daglig- varebutik. På den måde vil butikkerne opnå en god kommerciel synlighed. I dag ligger der i Svendborg Storcenter (aflastningscenter) større udvalgsvarebutikker på i alt ca m 2. Der arbejdes for at give mulighed for at etablere yderligere ca m 2 i Svendborg Storcenter. 22

63 Vurderinger og anbefalinger Figur 1.4. Området ved Nordre- og Østre Havnevej For at butikslokaler i denne størrelsesorden og placering skal være interessante for potentielle lejeremner, skal man operere med et relativt lavt leje- niveau, gode adgangsforhold og rigelig parkering. Det er ICP s umiddelbare vurdering, at det vil være vanskeligt at etablere flere storbutikker med et bruttoareal på m 2, der samtidig har attraktive p-forhold og gode til- og frakørselsforhold, i den centrale del af bymidten. 23

64 Vurderinger og anbefalinger Det er under hensyntagen til ovennævnte ICP s vurdering, at der frem mod kan etableres m 2 butiksareal. Butikkerne skal etableres integreret i en bystruktur med boliger og erhverv ved Nordre og Østre Havnevej. Området fremgår af nedenstående plan. Etableringen af storbutikker ved Østre- og Nordre Havnevej vil konkurrere med Svendborg Storcenter og potentielt i et vist omfang også med bymidten. Der spores en vis interesse i markedet fra butikskæder inden for forskellige livsstilsprodukter, der hidtil kun har været placeret centralt i bymidterne og i de store shoppingcentre, for at etablere sig mere eksternt i strukturen. Sker dette i udbredt grad ved Østre- og Nordre Havnevej vil det kunne betyde, at store butikker, der i dag ligger eller kunne ønske sig at ligge i den centrale bymidte, kan flytte ud til eller etablere sig i et meget synligt, lettilgængeligt udbudspunkt, der har kommunens betydeligste dagligvarebutik som ankerbutik. Omvendt vurderes det, at der, såfremt der kan skabes gode og rigelige p- forhold og varehåndteringsforhold ved Østre- og Nordre Havnevej, vil være interesse for placeringen fra relevante kæde, ligesom der vil være inte- resse for de resterede muligheder i Svendborg Storcentrer. 24

65 15

66 Detailhandelen i Svendborg bymidte 16

67 Detailhandelen i Svendborg bymidte ICP har primo 2013 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i Svendborg bymidte. I den forbindelse blev der indsamlet oplysninger om antallet af butikker samt hvilke brancher, der er repræsenteret og en vurdering af den enkelte butiks størrelse i forhold til den pågældende branche. Det blev også noteret, hvor- vidt butikkerne var medlem af et profileret kædesamarbejde. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktion i forhold til forbrugerne. For beklædningsbutikkernes vedkommende er butikkernes pris- og aldersprofil ligeledes vurderet. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer og ud- valgsvarer på baggrund af deres hovedaktivitet. 17

68 Detailhandelen i Svendborg bymidte Figur 2.1 viser det rekognoscerede område i Svendborg opdelt i den centrale by- midte og bymidten i øvrigt. Som det ses af figur 2.1, er det rekognoscerede område i Svendborg opdelt i to den centrale bymidte og bymidten i øvrigt. 18

69 Detailhandelen i Svendborg bymidte Butikkerne I Svendborg bymidte ligger der i alt 165 butikker. Heraf ligger 107 butikker i den centrale bymidte og 58 butikker i bymidten i øvrigt. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhande l i alt Den te centrale bymid Bymidten i øvrigt Svendborg i alt Tabel 2.1 Antal butikker i Svendborg bymidte januar 2013 fordelt på brancher og områder I Svendborg bymidte ligger der 133 udvalgsvarebutikker, hvilket svarer til ca. 80 % af det samlede antal butikker. I den centrale bymidte ligger der 89 udvalgsvarebutikker, heraf udgør beklædningsbutikker størstedelen (55 %). Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i Svendborg bymidte har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet be- dømmelse af hver enkelt butiks attraktion. 19

70 Detailhandelen i Svendborg bymidte I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, d ispone- ringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skil- te og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den en- kelte butiks attraktion. 20

71 Detailhandelen i Svendborg bymidte Figur 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion primo 2013, fordelt på brancher og områder. Som det fremgår i figur 2.2, er butikkerne vurderet gennemsnitligt til at være over middel i den centrale bymidte. Derimod er butikkerne i bymidten i øv- rigt vurderet til at ligge under middel. Attraktionens spredning er vist for Svendborg bymidte i figur

72 Detailhandelen i Svendborg bymidte Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i henholdsvis den centrale bymidte og bymid- ten i øvrigt. Der er stor forskel på attraktionens spredning i den centrale bymidte og by- midten i øvrigt. I den centrale bymidte er 94 % af butikkerne vurderet til at have en enten middel eller høj attraktion. Andelen af butikker, der er vurderet til at have en lav attraktion, udgør 6 %. Attraktionens spredning i bymidten i øvrigt er mere spredt. 84 % af butikkerne er vurderet til at have en middel eller lav attraktion. Andelen af butik- ker udenfor den centrale bymidte er vurderet til at have en høj attraktion. 22

73 Detailhandelen i Svendborg bymidte Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Tilstedeværelsen af kædebutikker sørger bl.a. med deres massive, landsdæk- kende markedsføring for, at forbrugere i stort tal tiltrækkes til en bymidte. De individuelle butikker betyder, at bymidterne bliver spændende, unikke, differentierer sig fra andre udbudspunkter og appeller ofte til et mere kræsent og købedygtigt publikum. De individuelle butikker har dog ofte svært ved i tilstrækkelig grad at tiltrække et bredt publikum. I figur 2.4 og 2.5 illustreres, hvorledes kædefordelingen er i henholdsvis Svendborgs centrale bymidte og bymidten i øvrigt. I den centrale bymidte er 56 % del af et kædesamarbejde. I Svendborg bymidte i øvrigt er andelen af butikker, som er med i et profileret kædesamarbejde, blot 17 %. 23

74 Detailhandelen i Svendborg bymidte Figur 2.4 Andel af kædebutikker i % i Svendborg centrale bymidte Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Svendborg bymidte i øvrigt 24

75 Detailhandelen i Svendborg bymidte Damemodebutikkernes pris- og aldersprofil ICP har vurderet damemodebutikkernes pris- og aldersprofil. På den måde skabes et overblik over, hvor velforsynet Svendborg bymidte er i de forskellige pris- og aldersgrupper. Damemodebutikkerne er udvalgt fordi, det er dem, der generelt har den stør- ste regionale appel. Derfor er et bredt udvalg af damebeklædningsbutikker meget væsentligt, når forbrugerne vælger indkøbssted også for andre ud- valgsvarer. Prisprofilen er kategoriseret ud fra en 5-trins skala med et spænd for den meget lave prisprofil typisk butikker, hvor der er gjort opmærksom på, at det er et lavt prisniveau for at trække kunder til til den meget høje prispro- fil, hvor prismærkningen er diskret eller ikke eksisterende. En meget høj prisprofil findes kun i meget få tilfælde i Danmark som for eksempel Gucci, Hermes og Louis Vuitton. Kategoriseringen sker ud fra, hvilken forventning forbrugeren må have ved mødet med butikken. Aldersprofilen relaterer sig til den eller de primære aldersgrupper, som bu- tikken henvender sig til. 25

76 Detailhandelen i Svendborg bymidte Figur 2.6 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Svendborg bymidte Der er i alt 35 dametøjsbutikker i Svendborg bymidte, herunder er række butikker, som både sælger herre- og dametøj. 26

77 Detailhandelen i Svendborg bymidte Som det fremgår af figur 2.6, dækker butikkerne primært spektret lidt over middel på prisskalaen (3-4). Der er især butikker, der primært henvender sig mod aldersgruppen år. Antallet af butikker, der primært retter sig mod aldersgruppen 50 +, er lidt mere begrænset, men prisskalaen er rimelig bred. Der er få butikker, der udelukkende henvender sig til de unge i Svendborg bymidte. Langt de fleste butikker som henvender sig til de unge, har en me- get bred aldersmålgruppe. Der er ingen butikker i den helt lave ende og kun få i den dyreste del af prisskalaen. Butikkernes størrelse ICP har foretaget en vurdering af de enkelte butikkers størrelse i forhold til, hvad der er normalt for den pågældende branche. Følgende skala er anvendt: 5: Meget stor 4: Stor 3: Mellem 2: Lille 1: Meget lille 27

78 Detailhandelen i Svendborg bymidte Figur 2.7 Størrelsen af detailhandelsbutikkerne i Svendborg bymidte. Langt de fleste butikker har en mellem størrelse i forhold til den pågældende branche (54 %). 37 % af butikkerne er vurderet som små i forhold til den pågældende branche. Der er ingen butikker, som er vurderet til at være meget store i forhold til den pågældende branche. Andre kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at ska- be attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsent- ligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunkti- oner. 28

79 Detailhandelen i Svendborg bymidte Disse funktioner er med til at understøtte personstrømmene i en by, især re- stauranter og kulturelle tilbud er med til at skabe liv. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i Svendborg bymidte. Den centrale Bymidten I alt Restauranter, caféer m.v. bymidte i øvrigt 58 Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv Frisører, læger, sol m.v Anden service Funktioner i alt Tabel 2.2 Andre kundeorienterede servicefunktioner i Svendborg bymidte Der er 136 kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt i Svendborg bymidte; langt de fleste ligger udenfor den centrale bymidte (65 %). I den centrale bymidte ligger der 47 kundeorienterede servicefunktioner i øv- rigt. Disse består primært af restauranter og cafeer, som udgør ca. 50 %. I bymidten i øvrigt ligger der 89 andre kundeorienterede servicefunktioner. Her ligger mange af bymidtens frisører, læger og solcentre (78 %), især i Møllergade. I kvarteret omkring Frederiksgade er det især restauranter, cafeer m.v., der præger bybilledet. 29

80

81 Befolknings- og forbrugsforhold 23

82 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurdering af butiksbebyggelsen er det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen beregnet. Forbruget er opgjort for kommunerne, Svendborg, Langeland og Ærø. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Dan- marks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2012 samt I den forbindelse er den seneste befolkningsprognose for Svendborg kommune anvendt, mens Danmarks Statistiks befolkningsprognose er anvendt for så vidt angår Langeland og Ærø kommuner. Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.1 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i de tre kommuner. 24

83 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.1 Udviklingen i befolkningstallet i de tre kommuner (antal personer) Der bor i alt knap personer i de tre kommuner tilsammen. I Svendborg kommune bor knap personer. I Langeland og Ærø kommuner bor der henholdsvis og personer. Befolkningstallet i Svendborg kommune forventes at stige med 2 % i perioden 2012 til Omvendt forventes befolkningstallet at falde 6 % på Langeland og 2 % på Ærø. Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstni- veau samt af antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstandsstørrelse i Svendborg kommune er 2,11 personer, hvilket er lidt under det landsgennemsnitlige niveau på 2,15. 25

84 Befolknings- og forbrugsforhold Den gennemsnitlige husstandsindkomst ligger på ca kr. pr. husstand, hvilket er en smule under landsgennemsnittet på ca kr. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2012 og 2025 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de tre kommuner ses i figur 3.3. Som det ses, er dagligvareforbruget højest Svendborg kommune, hvor forbruget er beregnet til lidt over 1,5 mia. kr. i Dette forventes at stige ca. 2 % i perioden 2012 til

85 Befolknings- og forbrugsforhold F i gur 3.2 Udviklingen i dagligvareforbrug 2012 til 2025 (i mio. kr.) I Svendborg kommune er udvalgsvareforbruget for 2012 beregnet til ca. 1,4 mia. kr., hvilket ventes at stige til ca. 1,7 mia. kr. i 2025, svarende til en stigning på 20 %. På Langeland og Ærø ventes en samlet stigning i udvalgsvareforbruget på 12 % frem til Figur 3.3 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2012 til 2025 (i mio. kr.) 27

86 Befolknings- og forbrugsforhold Det samlede detailhandelsforbrug i Svendborg kommune var i 2012 knap 3 mia. kr. incl. moms. Dette ventes at stige med ca. 300 mio. kr. til knap 3,3 mia. kr. incl. moms i

87

88 D e n o

89 verordnede konkurrencesituation 27

90 Den ove rordnede konkurrencesituation Den overordnede konkurrencesituation på detailhandelsområdet på Fyn er i megt høj grad præget af udviklingen i dels FynByen med Rosengårdcentret og dels Odense bymidte. I forhold til detailhandelen i Svendborg, er det især Rosengårdcentret og de øvrige butikker i FynByen, der er betydende. Den sydfynske motorvej forbinder Svendborg og store dele af oplan- det mod nord, så man kan nå FynByen på ca. en halv time i bil. Svendborg bymidte er et meget betydende udbudspunkt i Svendborg kommune samt i Langeland, Ærø og mindre dele af Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner. Det er især FynByens og Odense bymidtes meget dominerende positi- oner, der betyder, at Svendborg ikke har større betydning i Faaborg- Midtfyn og Nyborg kommuner. FynByen og Rosengårdcentret FynByen med Rosengårdcentret, der er et af Danmarks største shop- pingcentre, ligger i den sydøstlige del af Odense. Stort set alle danske kædebutikker er repræsenteret i området. Blandt de betydeligste kan nævnes Ikea, Elgiganten og Bilka. Inden for de seneste år har især etableringen af Ikea i 2009 været med til at styrke FynByen. Det vurderes, at butikkerne i FynByen i dag har en omsætning, der kan nærme sig det dobbelte af omsætningen i Odense bymidtes butikker. 28

91 Der er i alt mere end 150 butikker og andre kundeorienterede service- funktioner alene i Rosengårdcentret, heraf er ca. 125 butikker. I 2011 havde Rosengårdcentret en samlet omsætning på ca. 1,8 mia. kr. incl. moms. Let og bekvem adgang til parkering bliver i højere grad en mere væsentlig faktor, når kunderne skal beslutte sig for, hvor de vil handle. 29

92 De n overordnede konkurrencesituation I den forbindelse har Rosengårdcentret med sine ca p-pladser lige ved butikkerne en konkurrencemæssig fordel frem for bymidterne på Fyn. Odense bymidte Odense bymidte er en attraktiv bymidte med en lang række butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner. Detailhandelen er især fokuseret i området i og omkring Vestergade og den sydligste del af Kongensgade. Fig.4.4 Odense bymidte Der ligger godt 300 butikker i Odense bymidte med et samlet areal på godt m 2. Ca. 125 af butikkerne er beklædningsbutikker. 29

93 Den samlede omsætning i bymidten ligger i omegnen af 2,3 mia. kr. incl. moms. Odense bymidte er ikke så let tilgængeligt som udbuddet i FynByen. På den anden side er der et væsentligt bredere og mere specialiseret udbud af butikker, og især også af mere oplevelsesbaserede funktioner som f.eks. caféer og restauranter. Øvrige udbudspunkter De øvrige detailhandelsmæssige udbudspunkter på Fyn i øvrigt har for de størstes vedkommende karakter af relativt svage kommunecentre, der alene har en vis betydning i de pågældende kommuner. Den fremtidige konkurrencesituation I den nordlige del af Odense bymidte er der fremskredne planer om at etablere et shoppingcenter på ca m 2. Det er tanken, at shop- pingcentret - VIVA - vil skulle styrke den del af bymidten, der i løbet 30

94 Den ove rordnede konkurrencesituation af de senere år er blevet væsentlig svagere. Det ventes, at shopping- centret åbner i I øvrigt gennemføres der i Odense bymidte en trafiksanering, der lukker Thomas B. Thriges Gade og leder en væsentlig del af trafikken ud på en ydre omfartsvej. Dette vil kunne gøre fremkommeligheden til bymidtens p-pladser og butikker vanskeligere. I forbindelse med lukningen af Thomas B. Thriges er der planer om at etablere ca m 2 detailhandel. I FynByen er Rosengårdcentret blevet overtaget af den store europæi- ske shoppingcenterejer ECE G.m.b.H. Dette kan betyde, at Rosen- gårdcentret vil få tilført funktioner, der i dag ikke findes i Danmark og dette vil betyde en stærkere konkurrencemæssig position for centret. Desuden er Kvickly i Rosengårdcentret lukket. Dette betyder, at der i stedet for en dagligvarebutik, der havde et relativt lokalt opland, nu bliver mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker med en mere regi- onal appel i en størrelsesorden på op til m 2. Endelig vil etableringen af et nyt sygehus relativt tæt på FynByen og etableringen af en letbane, der forbinder bymidten med FynByen og det nye hospital også være med til at styrke området og Odense gene- relt i den fremtidige, overordnede konkurrencesituation. I oplandet til Svendborg er der ikke større planer om detailhandelspro- jekter, der vil kunne påvirke Svendborgs overordnede betydning. Helt overordnet er det i dag to faktorer, der er afgørende for, hvor for- brugerne shopper i den fysiske detailhandel afstanden fra hjem til indkøbssted og udbudspunktets størrelse, udvalg og attraktion. 30

95 I dag er afstanden den væsentligste, men over de senere år har man kunnet iagttage, at udbuddets størrelse og attraktion er kommet til at betyde mere og mere. Den fremtidige udbredelse af e-handel i kombination med ovenstående udviklingstræk vil betyde en række ændringer i forbrugernes og de- tailhandelens måde at agere på. Forbrugerne vil på nogle områder især på standardprodukter - fokusere mere på pris, da markedsgennemsigtigheden vil øges. E-handel og fysisk detailhandel vil i langt højere grad smelte sammen, så man ikke på samme måde som i dag vil skelne mellem de to handelskanaler. Den fysiske del af handelen bliver mere oplevelsesbaseret og mere lagt an på personlig betjening og service. Butikkerne vil generelt søge mod skarpere profiler, hvor man mere entydigt fokuserer på pris, mærkevareeffekt, oplevelse el- ler noget helt andet. En større del af omsætningen vil blive flyttet over på varer, hvor etik spiller en væsentlig rolle. Produkter hvor begreber som fair 31

96 Den overordnede konkurrencesituation trade, lokalt produceret, genbrug, økologi, dyrevelfærd og bære- dygtighed vil vinde frem. En større del af omsætningen vil ligge på dage og tider, hvor bu- tikker, kultur, events, oplevelse, inddragelse, autencitet, oprinde- lighed og relevans for forbrugerne smelter sammen.

97 Bilag 9 cowi rapport

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik DEN GODE BORGERINDDRAGELSE Nana & Salik BORGERINDDRAGELSE DEFINITION Public participation is not just providing information to the public. There is interaction between the organization making de decision

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Interview: Carina, 48 år

Interview: Carina, 48 år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Interview: Carina, 48 år. 12-03-2016 Interviewer: Hvis du sådan prøver at tænke på det her med at gå på museum hvad er så dit primære

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond?

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Maritime HR & Crew management Konference 11. April 2013 Fritz Ganzhorn Direktør Søfartens Ledere 2.1.6. Overkapacitet Som det er fremgået, er

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Bilag D: Interview med Dorthe

Bilag D: Interview med Dorthe Bilag D: Interview med Dorthe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 I: Vi vil egentlig gerne starte med at høre fordi nu er du sådan undervejs i forløbet starte med

Læs mere

Interviews i forbindelse med observationer:

Interviews i forbindelse med observationer: Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Den interviewede Tinderslut. Oåårh

Den interviewede Tinderslut. Oåårh Interviewer. Tale med dig Nej selvfølgelig ikk men øhh, men det er jo det her projekt, vi skriver om, om kærlighedsforståelser øhm og her under så har vi jo så valgt at undersøge nogle forskellige og måske

Læs mere

Den interviewede Tinderslut. Oåårh. Jamen øhh I skyder jo bare løs. Perfect. Super godt. Årh ja.

Den interviewede Tinderslut. Oåårh. Jamen øhh I skyder jo bare løs. Perfect. Super godt. Årh ja. Interviewer. Tale med dig Nej selvfølgelig ikk men øhh, men det er jo det her projekt, vi skriver om, om kærlighedsforståelser øhm og her under så har vi jo så valgt at undersøge nogle forskellige og måske

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen

Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen Telefonnummer til Camp Lynderup: 23 47 73 56 Adresse: Skovvej 60, 8832 Skals Spørgeguide/emneliste: Fortid med bageri Camp Lynderup

Læs mere