Erhvervsøkonomiske nøgletal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsøkonomiske nøgletal"

Transkript

1

2 KAPITEL 10 Erhvervsøkonomiske nøgletal Dette kapitel er et opslagskapitel, hvor tallene i vid udstrækning skal tale for sig selv. Formålet med kapitlet er at illustrere forskellige sider af dansk erhvervsliv ved at opstille en række erhvervsøkonomiske nøgletal i tabeller og figurer. Kapitlet præsenterer to typer af nøgletal. I den første del af kapitlet præsenteres et antal statistikker, der kan give et overblik over dansk økonomi. Dernæst kastes der lys over nogle emner, der har været en væsentlig del af den offentlige debat i det forløbne år. Danmark er et af de rigeste lande i verden målt ved produktion pr. indbygger, jf. afsnit 10.1, der sammenligner velstanden i Danmark med de øvrige 14 EU-lande. Det danske bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger er det tredjehøjeste i EU, og det er 13 pct. højere end gennemsnittet i EU. Sammenlignes Danmark i stedet med de europæiske regioner indtager Danmark dog i 1995 en lidt mere beskeden 17. plads ud af 62 regioner i EU. Det er en fremgang på én plads i forhold til I 1980 lå Danmark på en 24. plads. 267 Når Danmark har en høj produktion pr. indbygger, skyldes det i høj grad, at en meget stor del af befolkningen er i arbejde. Vi har en høj velstand, fordi vi er mange, der arbejder. Ikke fordi vi er mere effektive end udlandet. Andre lande er i stand til at skaffe sig næsten samme velstandsniveau som Danmark ved en mindre arbejdsindsats. Med andre ord er timeproduktiviteten i Danmark lav i forhold til andre meget højtudviklede lande, og Danmark har tabt terræn til de fleste europæiske lande i perioden Et centralt mål for erhvervspolitikken er at sikre rammebetingelser, der styrker danske virksomheders internationale konkurrenceevne, forbedrer indtjeningen, og dermed giver mulighed for højere lønninger og velstand. Erhvervsministeriet præsenterede i Erhvervsredegørelse 1995 en indikator for udviklingen i konkurrenceevnen. Indikatoren er et mål for, hvor høje lønninger et lands virksomheder har råd til at betale uden at miste markedsandele på eksportmarkederne, jf. afsnit I de seneste år har Danmark både oplevet relativt høje lønstigninger og vigende markedsandele. Indikatoren har derfor været svagt faldende, men Danmark ligger stadig over gennemsnittet i OECD. Men til trods for tabte markedsandele, steg eksporten atter i En væsentlig del af forklaringen

3 på de vigende markedsandele er, at virksomhederne har rettet en stigende del af afsætningen mod hjemmemarkedet. Siden Berlinmurens fald i 1989 har Danmark fået vigtige nye samhandelspartnere i Central- og Østeuropa. Erhvervsredegørelse 1996 viste, at en øget handel med Central- og Østeuropa kan medføre store velstandsstigninger, men også betydelige omstillingskrav for dansk økonomi. I et højvækstscenarie blev der forudsat en vækst i handlen på 8,5 pct. om året. Under denne antagelse blev det vurderet, at væksten i handlen med Central- og Østeuropa i løbet af de næste 15 år ville kræve, at der flyttes personer fra de importkonkurrerende virksomheder over til eksportvirksomheder eller hjemmemarkedserhverv. De danske virksomheder har i perioden haft en vækst i handlen med Central- og Østeuropa samt Rusland, som ligger langt over det forventede, jf. afsnit Væksten i handlen med regionen var på gennemsnitlig 24 pct. om året. Eksporten til Central- og Østeuropa samt Rusland udgjorde næsten 7 pct. af den samlede eksport i 1997, mens overskuddet fra handlen med regionen udgjorde 24 pct. af det samlede handelsbalanceoverskud. 268 Alt i alt har virksomhederne samlet fået forbedret deres økonomi igennem 90'erne. Det viser en række finansielle nøgletal baseret på regnskaber for danske selskaber, jf. afsnit Egenkapitalforrentningen lå i 1997 næsten 40 pct. højere end i 1990, og soliditetsgraden er steget markant. Der er dog fortsat store forskelle i soliditetsgrad afhængigt af selskabernes størrelse. De små og mellemstore selskaber har en betydeligt lavere soliditet end de store selskaber. Men de helt små selskaber har fået forbedret deres soliditet, så den nærmer sig gennemsnittet for alle selskaber. Landene i OECD gennemgår i disse år store strukturelle forandringer. Udviklingen i den globale økonomi betyder, at de erhverv, som bedst forstår at udnytte de nye muligheder, vil opleve den største vækst i produktion og beskæftigelse. Derimod vil andre erhverv opleve en tilbagegang. Serviceerhvervene er de eneste erhverv, hvor både produktion og beskæftigelse stiger, jf. afsnit ud af de 5 erhverv med størst tilbagegang er derimod udsat for konkurrence med lavtlønslande. Det drejer sig om tekstil- og fødevareindustrierne. En vigtig forudsætning for virksomhedernes evne til at fungere i et omskifteligt internationalt miljø er viden og kompetence. Det betyder, at virksomhederne i højere grad må satse på udvikling af medarbejdernes færdigheder. Efteruddannelse spiller her en vigtig rolle. Den private og offentlige efteruddannelsesaktivitet kan belyses ved at se på de budgetterede og faktiske udgifter til efteruddannelse, jf. afsnit Tallene for den private aktivitet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i Undersøgelsen viser, at danske virksomheder satser kraf-

4 tigt på efteruddannelse af medarbejderne. I 1998 forventer virksomhederne en nettostigning på 36 pct. i de samlede udgifter til efteruddannelse. Til sammenligning steg de faktiske udgifter til efteruddannelse kun med 6 pct. fra 1996 til Hvis de budgetterede aktiviteter realiseres, vil næsten halvdelen af den danske arbejdsstyrke have deltaget i erhvervsrettet efteruddannelse i løbet af Undersøgelsen viser også, at indsatsen afhænger af virksomhedens størrelse. De store virksomheder er de mest aktive, og der er store forskelle mellem brancherne. På fremtidens arbejdsmarked kan der blive behov for, at virksomhederne i højere grad spiller en rolle ved forebyggelse og afhjælpning af sociale problemer. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det ønskeligt at få virksomhederne til at tage et større socialt ansvar, især over for personer uden for arbejdsmarkedet. På denne baggrund har Socialforskningsinstituttet foretaget en kortlægning af, i hvilken udstrækning de danske virksomheder i dag tager et socialt ansvar, jf. afsnit Det fremgår, at de danske virksomheder allerede i dag tager et stort socialt ansvar, men at indsatsen er koncentreret om egne medarbejdere. Indsatsen over for personer uden for arbejdsmarkedet er mindre. Især private virksomheder er mindre engagerede. Det er samtidig karakteristisk, at de store virksomheder har flest tilbud til deres egne medarbejdere, og at tilbudene primært søger at forebygge sociale problemer Velstand og produktivitet I dette afsnit sammenlignes velstanden i Danmark med velstanden i andre EU-lande og deres regioner målt ved værdien af den samlede produktion (BNP) pr. indbygger. 269 I 1995 placerede Danmark sig på en 3. plads, når man sammenligner BNP pr. indbygger i de 15 EU-lande, jf. tabel Danmark har i perioden formået at overhale Tyskland, Frankrig og Holland. I 1994 indtog Danmark 2. pladsen, men i 1995 blev vi lige netop overgået af Belgien. Det danske BNP pr. indbygger var i 1995 godt 13 pct. højere end gennemsnittet for EU. Erhvervsministeriet har tidligere beskæftiget sig med udviklingen i de europæiske regioners BNP pr. indbygger. Undersøgelser har peget på, at geografiske faktorer tilsyneladende spiller en større rolle end de nationale, når forskelle i de europæiske regioners velstand skal forklares. I Erhvervsredegørelse 1996 blev der set på udviklingen over perioden Det blev vist, at Danmark havde forværret sin placering betydeligt i perioden , både betragtet som land og region. Samtidig fremgik det, at der i perioden havde været tale om konvergens i de europæiske regioners BNP pr. indbygger. Denne udvikling kunne forklares med catchingup, det vil sige at fattige regioner oplever højere vækst end gennemsnittet, bl.a. fordi de kan udnytte ny teknologi, som er udviklet i de rigere regioner.

5 I Erhvervsredegørelse 1997 blev der introduceret et nyt datamateriale for perioden Her fremgik det, at udviklingen siden 1990 har bragt Danmark tilbage blandt de bedst placerede lande og regioner. Det er en opdatering af dette datamateriale, der præsenteres her. Der er en nærmere beskrivelse af de anvendte data i Erhvervsredegørelse Danmark er en af de regioner, der virkelig har forbedret sin placering igennem de seneste 15 år, jf. tabel Danmark er rykket frem fra en 24. plads i 1980 til en 17. plads i Betragtes udviklingen i perioden finder man, at Danmark forbedrede sin placering uafbrudt frem til I perioden forværres placeringen, hvorefter vi igen forbedrer stillingen markant. På trods af denne betragtelige fremgang befinder Danmark sig i dag i bunden af den rigeste tredjedel af Europas regioner. BNP pr. indbygger kan tilnærmelsesvis opfattes som et mål for velstanden i en økonomi. Det er imidlertid vigtigt at tage højde for forskelle i arbejdsindsatsen mellem lande. "Værdien" af det opnåede velstandsniveau afhænger naturligvis af størrelsen af arbejdsindsatsen, da denne afspejler omfanget af fritid, der må opgives til fordel for den produktive indsats. Succeskriteriet må derfor være et højt BNP pr. indbygger opnået med den mindst mulige arbejdsindsats, altså en høj timeproduktivitet. 270 OECD har forsøgt at korrigere for forskelle i arbejdsindsatsen i forskellige lande, jf. tabel Det fremgår, at Danmark ligger lavt placeret og har tabt terræn til de fleste lande fra Holland havde fx en timeproduktivitet, der var 17 procentpoint højere end den danske i I 1995 var forskellen øget til 39 procentpoint. En del af forklaringen på Danmarks relativt lave timeproduktivitet kan tilskrives den danske erhvervsfrekvens, der er Europas højeste. Erhvervsfrekvensen angiver forholdet mellem arbejdsstyrken og befolkningen. Det betyder, at Danmark inddrager en større andel af befolkningen i produktionen end andre lande. Alt andet lige vil der dermed også være beskæftiget relativt flere personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket trækker den gennemsnitlige timeproduktivitet ned. Størrelsen af den offentlige sektor kan imidlertid også influere på opgørelsen af timeproduktiviteten. Den statistiske metode, der anvendes ved opgørelsen af nationalregnskabet, bevirker, at produktiviteten i den offentlige sektor ikke stiger over tid. Dermed vil de observerede produktivitetsstigninger i den samlede økonomi være mindre, jo større den offentlige sektor er. Da den offentlige sektor er relativ stor i Danmark, kunne det tale for en undervurdering af den danske timeproduktivitet. 1 Erhvervsministeriet, Erhvervsredegørelse 1997, kap. 14.1, København 1997.

6 Når Danmark alligevel er et af Europas rigeste lande, målt ved BNP pr. indbygger, skyldes det bl.a. den intensive anvendelse af arbejdskraftsressourcerne, der kommer til udtryk i erhvervsfrekvensen, jf. tabel Sammenholdt med udviklingen i timeproduktiviteten betyder det dog samtidig, at Danmark får for lidt ud af den meget store arbejdsindsats. Den relativt lave danske timeproduktivitet kan desuden forklares ved forskelle i erhvervsstrukturen mellem landene, hvor Danmark er underrepræsenteret i erhverv, der anvender højteknologi og højtuddannet arbejdskraft, og derfor tilbyder en høj aflønning, jf. kap. 1. Tabel 10.1 EU s medlemslande rangordnet efter BNP pr. indbygger i 1995 og 1980 BNP pr. indbygger 1995 BNP pr. indbygger 1980 PPS Indeks PPS Indeks Luxembourg Belgien Danmark Østrig Tyskland Holland Frankrig Italien Sverige Finland Storbritannien Irland Spanien Portugal Grækenland EUR Note: BNP pr. indbygger i Purchasing Power Standards. Kilde: Eurostat, Regio-databasen 1998.

7 Tabel 10.2 Europæiske regioner rangordnet efter BNP pr. indbygger i 1995 og 1980 Placering BNP pr. Indbygger PPS Indeks PPS Indeks 272 Hamburg (DE) Reg. Bruxelles (BE) Luxembourg, Grand-Duche (LU) Île de France (FR) Bremen (DE) Hessen (DE) Lombardia (IT) Emilia-Romagna (IT) Bayern (DE) Baden- Württemberg (DE) Nord Est (IT) Nord Ovest (IT) Vlaams Gewest (BE) West-Nederland (NL) Lazio (IT) South East (UK) Danmark Nordrhein- Westfalen (DE) Saarland (DE) Centro (IT) Schleswig-Holstein (DE) Berlin (DE) Noord-Nederland (NL) Niedersachsen (DE) Zuid-Nederland (NL) Centre-Est (FR) Rheinland-Pfalz (DE) Est (FR) East Anglia (UK) Scotland (UK) Madrid (ES) Bassin Parisien (FR) Oost-Nederland (NL) South West (UK) Noreste (ES)

8 Tabel 10.2 (fortsat) Placering BNP pr. Indbygger PPS Indeks PPS Indeks Reg. Wallonne (BE) East Midlands (UK) Sud-Ouest (FR) Mediterranee (FR) West Midlands (UK) Ouest (FR) Nord-Pasde-Calais (FR) Este (ES) Abruzzo-Molise (IT) Yorkshire & Humberside (UK) North West (UK) North (UK) Wales (UK) Northern Ireland (UK) Canarias (ES) Sardegna (IT) Attiki (GR) Continente (PT) Nisia Aigaiou, Kriti (GR) Sud (IT) Sicilia (IT) Campania (IT) Centro (ES) Noroeste (ES) Voreia Ellada (GR) Sur (ES) Kentriki Ellada (GR) Note: BNP pr. indbygger i Purchasing Power Standards. Landene er opdelt i regioner efter Eurostats NUTS (Nomenclature of Territorial Units for Statistics) niveau 1, hvorefter EU15 opdeles i 77 regioner, hvor Danmark, Sverige, Luxemborg og Irland udgør hver én region. Datamaterialet omfatter 62 regioner. Kilde: Eurostat, Regio-databasen 1998.

9 Tabel 10.3 Timeproduktiviteten i udvalgte lande i USA 217 USA 159 USA 147 USA 141 England 122 Holland 122 Frankrig 138 Holland 139 Sverige 117 Sverige 121 Holland 135 Frankrig 139 Holland 117 Frankrig 111 Belgien 126 Belgien 131 Frankrig 107 England 106 Sverige 121 Italien 123 Danmark 100 Belgien 102 England 118 Østrig 114 Tyskland 100 Italien 102 Tyskland 118 England 114 Belgien 98 Tyskland 102 Italien 116 Tyskland 110 Italien 83 Danmark 100 Østrig 109 Sverige 108 Østrig 83 Østrig 94 Danmark 100 Danmark 100 Finland 78 Finland 90 Finland 99 Japan 99 Japan 43 Japan 73 Japan 90 Finland 89 Anm: Timeproduktiviteten er beregnet som BNP pr. arbejdstime, 1995=basisår. Note: Landene er rangordnet efter niveauet i Den tyske timeproduktivitet i 1995 inkluderer det tidligere Østtyskland. Kilde: OECD Economic Surveys, Denmark 1997 og egne beregninger. Tabel 10.4 Erhvervsfrekvensen i udvalgte lande i Japan 78 Sverige 76 Danmark 84 Danmark 81 Finland 77 Danmark 75 Sverige 82 USA 77 Sverige 75 England 73 Finland 76 Sverige 77 Danmark 74 Japan 72 England 75 Japan 77 England 72 Finland 71 USA 74 England 75 Østrig 71 Østrig 69 Japan 73 Finland 73 Tyskland 70 Tyskland 69 Tyskland 68 Tyskland 69 USA 65 Frankrig 68 Frankrig 67 Østrig 67 Italien 65 USA 67 Østrig 66 Frankrig 67 Belgien 60 Belgien 61 Belgien 61 Belgien 63 Holland 60 Italien 59 Holland 62 Italien 58 Holland 57 Italien 57 1 Der er ikke data for Holland og Frankrig. Note: Erhvervsfrekvensen er defineret som den totale arbejdsstyrke divideret med den totale befolkning i den arbejdsdygtige alder (16-64 årige), multipliceret med 100. Kilde: OECD, Economic Outlook.

10 10.2 Konkurrenceevnen Et centralt mål for erhvervspolitikken er at sikre rammebetingelser, der styrker danske virksomheders internationale konkurrenceevne, forbedrer indtjeningen og dermed giver mulighed for højere lønninger og velstand. Omkostningsniveauet har naturligvis stor betydning for konkurrenceevnen. Lønudviklingen er specielt interessant, fordi lønnen udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger. Lønudviklingen spiller imidlertid en dobbeltrolle. Selvom det på kort sigt kan være afgørende, at et lands lønudvikling holdes i ro, bl.a. af hensyn til den makroøkonomiske stabilitet, så må et højt lønniveau målt i fælles valuta på længere sigt først og fremmest ses som et udtryk for høj produktivitet og velstand samt en stærk strukturel konkurrenceevne. Virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne kan defineres som deres indtjeningsevne eller evne til værdiskabelse i forhold til virksomheder i andre lande. Den strukturelle konkurrenceevne afhænger af beslutninger i virksomhederne, som påvirker produktivitet, produktudvikling og markedsføring, men også af de erhvervspolitiske rammebetingelser. Ud fra en sådan definition kan man måle den strukturelle konkurrenceevne ved det lønniveau, som virksomhederne har råd til at betale, uden at de taber markedsandele på eksportmarkederne. Det er tankegangen bag den indikator for konkurrenceevnen, som blev præsenteret i Erhvervsredegørelse 1995 og opdateret i Erhvervsredegørelse 1996 og Indikatoren tager udgangspunkt i forholdet mellem de samlede lønomkostninger pr. time i OECD-landene, korrigeret for ændringer i markedsandele Indikatoren måler de enkelte lande i forhold til hinanden. Hvis et land ligger på OECD-gennemsnittet, er indikatoren nul. Når indikatoren overstiger nul, er det et tegn på, at landet har haft "succes" med at øge sine lønomkostninger relativt til de øvrige OECD-lande, uden at dette har ført til tab af markedsandele. Et land kan godt både tabe markedsandele og have højere lønstigninger samtidig med, at konkurrenceevneindikatoren er positiv. En sådan situation betyder blot, at landets erhvervsliv niveaumæssigt har konkurrencemæssige fordele, men at der er en aftagende trend. Netop den situation har Danmark oplevet de seneste år. Konkurrenceevneindikatoren er ført frem til 1998, jf. figur Konkurrenceevneindikatoren for Danmark faldt med 35 procentenheder fra 1975 til Fra 1985 til 1993 steg indikatoren med 20 procentenheder. De seneste år har indikatoren været svagt faldende. Danmark ligger dog fortsat over gennemsnittet i OECD. 2 Konstruktionen af indikatoren er beskrevet i Erhvervsredegørelse 1995, kap. 6, appendiks 1.

11 Konkurrenceevneindikatoren påvirkes negativt af relative lønstigninger, der ligger over gennemsnittet og vigende markedsandele. Danmark har de seneste år oplevet begge dele. Det har især knebet med at fastholde markedsandelene på det tyske marked, jf. figur På kort sigt må det forventes, at danske virksomheders evne til at opnå markedsandele reduceres, hvis de oplever højere lønstigninger, end deres udenlandske konkurrenter. Lønstigninger påvirker derfor konkurrenceevneindikatoren direkte men også indirekte gennem tab af markedsandele. Men markedsandele påvirkes ikke udelukkende af lønniveauet. Der kan således godt forekomme stigninger i efterspørgslen for en virksomheds produkter, uden at lønnen ændres. Det økonomiske opsving i Danmarks økonomi er et eksempel på dette. Opsvinget betød, at den indenlandske efterspørgsel steg mere end efterspørgslen hos vores vigtigste samhandelspartnere. Det kan have fået danske virksomheder til at rette fokus mod indenlandsk afsætning. 276 Virksomhederne har endnu ikke udvidet produktionskapaciteten i takt med opsvinget. Det kan ses i sammenhæng med en skepsis over for varigheden af et opsving. Dette efterslæb i investeringer har øget kapacitetsudnyttelsen i industrien drastisk. Den ledige produktionskapacitet var ved udgangen af 1997 på sit laveste niveau i 1990 erne, jf. figur Højkonjunkturen i dansk økonomi kan have betydet, at danske virksomheder i første række har satset på at forsyne hjemmemarkedet. Til trods for, at industrien i 1997 samlet set tabte markedsandele, steg industrieksporten med 7,2 pct. Ikke mindst eksporten til Baltikum og Rusland er steget, jf. afsnit Også eksporten til Sverige er i fremgang. Danske industrivirksomheder har siden midten af 1996 oplevet en jævn fremgang i markedsandele på det svenske marked i takt med en forbedret svensk økonomi. Også i England vandt Danmark markedsandele sidst i 1997.

12 Figur 10.1 Konkurrenceevneindikator i Sverige Tyskland USA Japan Danmark Note: Der er anvendt 4 års glidende gennemsnit. Kilde: OECD, Economic Outlook, Svenska Arbetsgivareföreningen og egne beregninger. Figur 10.2 Nettotal for ledig produktionskapacitet i industrien i Pct Note: Nettotallet angiver forskellen mellem den andel af virksomheder, som angiver "mere end tilstrækkelig" og den andel af virksomhederne, som angiver "ikke tilstrækkelig" produktionskapacitet. I alt spørges 800 større industrivirksomheder, der samlet udgør ca. 60 pct. af industriens samlede beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik.

13 Figur 10.3 Udviklingen i markedsandele for den danske industrieksport i Indeks 1990 = Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q England Sverige USA De 13 største markeder Tyskland Q Note: Der er benyttet 4 kvartalers glidende gennemsnit. Overgangen til INTRA-systemet pr. 1. januar 1993 har givet et databrud i de tyske tal, hvilket medfører en overvurdering af markedsandelene på det tyske marked fra 1993 og frem. Kilde: Danmarks Nationalbank Danmarks handel med Østeuropa Central- og Østeuropa samt Rusland har gennem de seneste år udviklet sig til betydelige samhandelspartnere for de danske virksomheder. Handlen med landene i regionen har været støt stigende, ligesom overskuddet på handelsbalancen fra denne handel. Udviklingen har været forventet i betragtning af den omstillings- og moderniseringsproces, landene har været inde i siden murens fald i Der er skabt et stort behov for import af investeringsgoder og forbrugsvarer. Samtidig er Rusland, Polen og Baltikum danske nærmarkeder og de primære modtagere af dansk øststøtte. Det er derimod overraskende, at udviklingen er gået så hurtigt, som det er tilfældet. I perioden har danske virksomheder haft en vækst i handlen med Central- og Østeuropa samt Rusland på gennemsnitlig 24 pct. målt i løbende priser. EU-Kommissionen opstillede i 1994 to scenarier for væksten i Østeuropa, et høj- og lavvækstscenario 3. I højvækstscenariet skønnes der en gennemsnitlig vækst i den danske handel med landene på ca. 8,5 pct. i perioden

14 Skønnet forudsætter, at reformprocessen i Østeuropa gennemføres og EU forbedrer markedsadgangen for landene i øst. Eksporten til Central- og Østeuropa samt Rusland udgjorde næsten 7 pct. af den samlede eksport i 1997, jf. figur Historisk set har Polen, Rusland og Tjekkiet været de vigtigste eksportmarkeder i regionen. I 1997 har eksporten til Rusland overhalet eksporten til Polen, og Litauen er nu en større aftager af danske varer end Tjekkiet. Eksporten til Litauen blev dermed større end eksporten til flere nuværende EU-lande. Den rekordstore handel med Østeuropa i 1997 bygger især på en stigende samhandel med de baltiske lande. Eksporten til de tre baltiske lande er nu næsten på størrelse med eksporten til Rusland og udgjorde mere end 27 pct. af den samlede eksport til Østeuropa i 1997, jf. figur Som forventet i en periode, hvor de baltiske lande er under genopbygning, er det primært maskiner, fødevarer og halvfabrikata, Danmark eksporterer, mens importen hovedsageligt består af energiprodukter og tøj. De tre baltiske lande repræsenterer et betydeligt mindre marked end Rusland og Polen, men de danske virksomheder har opnået høje markedsandele i regionen. De er derfor godt rustet til at drage fordel af den fortsatte vækst i området. Det fremgår af handelsbalancen, at den stigende østhandel er til fordel for Danmark. Overskuddet fra handlen med Østeuropa og Rusland udgør 24 pct. af det samlede handelsbalanceoverskud i Overskuddet på handelsbalancen fra handlen med EU er til sammenligning faldet fra en andel af det samlede overskud på næsten 69 pct. i 1992 til 9 pct. i 1997, jf. figur Den kraftige vækst i handlen med Central- og Østeuropa kan medføre betydelige velstandsstigninger, men også betydelige omstillingskrav for dansk økonomi. I Erhvervsredegørelse 1996 blev der vist regneeksempler på de direkte virkninger for beskæftigelse og produktion af handlen med Central- og Østeuropa 3. I et højvækstscenarie blev der forudsat en vækst i handlen på 8,5 pct. om året, jf. EU-kommissionens skøn refereret ovenfor. Under denne antagelse blev det vurderet, at væksten i handlen med Øst- og Centraleuropa i løbet af de næste 15 år ville kræve, at der flyttes personer fra de importkonkurrerende virksomheder, svarende til knap 1 pct. af de beskæftigede, over til eksportvirksomheder eller hjemmemarkedserhverv. Lykkes det at opfylde dette omstillingskrav, vil vi hvert år få en ekstra produktion på 6-8 mia. dkr. Den hidtige udvikling peger tydeligt i retning af, at højvækstscenariet kan realiseres. 3 Erhvervsministeriet, Erhvervsredegørelse 1996, kap. 5, København 1996.

15 Figur 10.4 Eksporten til Østeuropa i forhold til den samlede eksport i Pct Central- og Østeuropa ekskl. Baltikum Baltikum Kilde: Erhvervsstatistisk databank, Danmarks Statistik og egne beregninger. 280 Figur 10.5 Udvalgte regioners andel af det samlede handelsbalanceoverskud i EU Central- og Østeuropa Øvrige Kilde: Erhvervsstatistisk databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.

16 10.4 Finansielle nøgletal I dette afsnit vises nogle finansielle nøgletal for danske virksomheder, der er organiseret i selskabsform. Tallene fortæller, hvordan selskabernes økonomiske situation har ændret sig gennem de seneste år. Set under ét er de danske selskabers økonomi forbedret i løbet af 1990'erne, jf. figur Soliditetsgraden har været stærkt stigende. Soliditetsgraden viser virksomhedens opsparingsevne, og dermed også i hvilken grad virksomheden er i stand til at modstå svære tider, jf. boks 10.1 og Den overordnede stigning i soliditeten viser, at virksomhederne har benyttet opsvinget til at konsolidere sig. De står dermed bedre rustet i forhold til finansiering af nye investeringer. Afkastningsgraden, der viser hvor god en virksomhed er til at forrente sin samlede indskudte kapital, har også været stigende. Det er imidlertid ejerne, der har oplevet den største fremgang i indtjeningen. Egenkapitalforrentningen lå i 1997 på et niveau, der var næsten 40 pct. højere end i 1990, jf. tabel Men der er betydelige forskelle mellem de enkelte brancher, jf. tabel For fremstillings- og serviceerhvervene er nøgletallene også fordelt på virksomhedsstørrelser, jf. figur Det fremgår, at soliditetsgraden for fremstillingsvirksomheder varierer betydeligt afhængig af virksomhedsstørrelse. Det er særligt de store virksomheder med mere end 500 ansatte, der skiller sig ud med en væsentlig højere soliditet end gennemsnittet. Det kunne tyde på, at der er et kapitalformidlingsproblem hos de små og mellemstore fremstillingsvirksomheder. 281 Boks 10.1 Finansielle nøgletal - definitioner Soliditetsgrad: Egenkapital i pct. af samlede aktiver. Afkastningsgrad: Overskud før skat og før renteindtægter og -udgifter i pct. af samlede aktiver. Egenkapitalforrentning: Overskud efter renter og før skat i pct. af egenkapitalen.

17 Boks 10.2 Beregning af nøgletal Nøgletallene er beregnet ud fra regnskabsoplysninger fra anparts- og aktieselskaber inkl. offentlige virksomheder etableret i selskabsform. Selskaber har efter årsregnskabsloven pligt til at offentliggøre deres regnskaber. Data stammer fra Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase. Kun aktive selskaber, som i det enkelte år har en regnskabsperiode på 12 måneder, er medtaget. Samtidig er selskaber uden oplysning om antal beskæftigede sorteret fra. Det skal bemærkes, at der løbende bliver revideret i de historiske nøgletal. Hvis et selskab i den seneste regnskabsperiode har ændret branchetilhørsforhold vil der også blive ændret i selskabets historiske branchetilhørsforhold. I henhold til registerloven kan der kun udleveres regnskabsoplysninger for et selskab i 5 sammenhængende år. Det betyder, at selskaber, der indgår i datamaterialet for 1997, er fjernet fra datamaterialet tidligere end I figurerne er nøgletallene for baseret på et tidligere datasæt. Tallene for 1997 er foreløbige, da alle selskaber endnu ikke har aflagt regnskab for Regnskabstal for finansierings- og forsikringsvirksomhed er vist særskilt, da deres andel af den samlede egenkapital er uforholdsmæssig stor. Det skal desuden bemærkes, at afkastet af finansielle aktiver ikke er med i afkastningsgraden, da det ikke er muligt at udskille renteindtægterne i datagrundlaget, jf. boks I beregningen indgår overskud efter afskrivninger, men før renteindtægter og renteudgifter. Renteindtægter er af størst betydning i finansielle erhverv, men kan også være mærkbare i andre erhverv.

18 Tabel 10.5 Selskabernes soliditetsgrad i pct. i Primære erhverv og forsyningsvirksomhed 23,9 25,5 27,3 31,1 37,5 35,9 36,6 37,5 Fremstilling 40,9 41,6 43,3 43,4 44,2 44,0 44,2 43,8 Bygge/anlæg 28,5 29,1 30,3 31,7 31,5 31,3 24,3 22,9 Handel med biler 28,2 29,0 30,8 30,5 30,7 29,1 28,7 28,5 Engroshandel 34,7 35,2 35,5 36,9 36,9 37,0 36,6 36,8 Detailhandel 36,1 35,9 35,7 35,9 37,6 49,1 40,4 40,5 Hotel og restauration 26,1 28,4 31,2 32,2 32,5 28,3 24,9 25,1 Transport, post og telekommunikation 32,7 32,1 31,4 40,0 34,4 36,3 50,4 48,7 Udlejning 42,0 44,4 47,5 51,0 53,5 51,4 51,3 49,3 Forretningsservice mv. 35,2 36,7 46,3 42,2 40,6 39,5 39,5 50,5 Offentlige og private tjenesteydelser 31,8 32,2 34,6 33,3 62,4 60,0 56,8 55,0 I alt ekskl. finansiering/ forsikring 36,5 37,4 40,1 40,8 41,4 40,9 41,8 42,7 Finansiering/forsikring 13,9 13,7 9,6 8,2 9,1 10,1 10,6 11,3 I alt inkl. finansiering/ forsikring 25,1 25,5 21,7 17,4 17,2 17,9 18,9 19,4 Note: Tabellen omfatter gennemsnitligt selskaber. Kun selskaber med positiv egenkapital samt oplysning om antal beskæftigede. Der er databrud mellem 1992 og Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase. Tabel 10.6 Selskabernes afkastningsgrad i pct. i Primære erhverv og forsyningsvirksomhed 4,9 7,0 4,7 6,1 5,7 4,9 9,7 8,4 Fremstilling 6,1 6,5 7,1 6,4 7,6 7,4 6,7 8,0 Bygge/anlæg 3,0 3,8 4,3 5,7 7,0 7,4 6,9 8,2 Handel med biler 3,8 4,6 4,4 4,5 7,8 6,9 5,9 5,5 Engroshandel 4,6 4,7 5,7 5,9 7,5 7,5 7,2 7,6 Detailhandel 4,8 5,7 5,7 6,7 7,9 6,3 5,6 6,0 Hotel og restauration 2,2 3,1 4,4 3,9 4,7 5,5 5,0 5,0 Transport, post og telekommunikation 3,7 4,5 1,6 3,3 4,9 3,9 6,6 5,3 Udlejning 3,5 3,4 2,8 3,1 3,4 3,8 3,5 3,8 Forretningsservice mv. 3,5 4,0 3,3 2,9 4,1 2,5 2,0 2,2 Offentlige og private tjenesteydelser 7,7 10,0 16,7 17,9 13,5 11,5 8,0 7,8 I alt ekskl. finansiering/ forsikring 4,9 5,4 5,5 5,6 6,7 6,1 4,9 6,3 Finansiering/forsikring 2,2 2,3 3,1 3,4 1,4 1,5 1,0 2,3 I alt inkl. finansiering/ forsikring 4,6 5,1 5,2 5,4 6,1 5,5 5,4 5,8 Note: Tabellen omfatter gennemsnitligt selskaber. Kun selskaber med positiv egenkapital samt oplysning om antal beskæftigede. Bemærk at afkastet af finansielle aktiver ikke er med i afkastningsgraden for selskaber, jf. boks Der er databrud mellem 1992 og Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase.

19 Tabel 10.7 Selskabernes egenkapitalforrentning i pct. før skat i Primære erhverv og forsyningsvirksomhed 10,3 16,0 9,7 12,9 10,4 11,6 25,2 44,1 Fremstilling 15,6 16,5 17,0 17,7 19,2 20,8 19,8 22,8 Bygge/anlæg 6,4 11,9 12,0 17,1 21,7 24,3 24,5 28,1 Handel med biler 10,5 10,7 10,4 13,6 26,5 25,3 22,0 19,7 Engroshandel 17,5 13,3 16,5 16,5 21,3 22,5 22,4 22,6 Detailhandel 12,6 13,3 14,4 16,1 23,6 18,7 15,3 16,6 Hotel og restauration -19,3 5,2 0,5 4,0 5,6 18,3 16,8 17,4 Transport, post og telekommunikation 15,5 15,4-4,4 17,3 13,3 15,3 17,6 12,8 Udlejning 12,3 8,7 3,6 5,7 4,9 9,3 7,9 10,7 Forretningsservice mv. 13,7 15,1 8,5 14,0 14,2 16,3 20,5 Offentlige og private tjenesteydelser 34,2 38,1 54,7 65,0 16,4 19,9 20,5 20,5 I alt ekskl. finansiering/ forsikring 14,7 14,9 11,1 15,0 16,8 18,3 18,5 20,5 Finansiering/forsikring 8,2 10,5 0,7 15,2 4,9 17,2 16,4 16,1 I alt inkl. finansiering/ forsikring 12,9 13,7 8,3 15,1 12,1 17,8 17,6 18,6 Note: Tabellen omfatter gennemsnitligt selskaber. Kun selskaber med positiv egenkapital samt oplysning om antal beskæftigede. Der er databrud mellem 1992 og Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase. 284 Figur 10.6 Finansielle nøgletal for danske selskaber i Pct Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning før skat Soliditet (højre akse) Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase.

20 Figur 10.7 Soliditet fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte), fremstillingsvirksomhed i Pct I alt Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase. 285 Figur 10.8 Afkastningsgrad fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte), fremstillingsvirksomhed i Pct I alt Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase.

21 Figur 10.9 Egenkapitalforrentning fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte), fremstillingsvirksomhed i Pct I alt Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase. 286 Figur Soliditetsgrad fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte), servicevirksomhed ekskl. finansiel virksomhed i Pct I alt Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase.

22 Figur Afkastningsgrad fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte), servicevirksomhed ekskl. finansiel virksomhed i Pct I alt Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase. 287 Figur Egenkapitalforrentning fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte), servicevirksomhed ekskl. finansiel virksomhed i Pct I alt Kilde: Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase.

23 10.5 De mest dynamiske erhverv Landene inden for OECD har gennemgået store strukturelle forandringer i de sidste par årtier. Drivkræfterne bag udviklingen har været den globale handel, de internationale investeringer og de nye teknologier. Udviklingen har skærpet kravene til omstilling og tilpasning, og virksomhederne skal kunne reagere hurtigt på en omskiftelig verden. Man kan få et indtryk af det omstillingskrav virksomhederne har stået over for ved at betragte de strukturelle forandringer i dansk økonomi gennem de seneste år. I det følgende er det forsøgt at identificere de mest dynamiske erhverv i perioden Ved de mest dynamiske erhverv forstås de erhverv, der har haft den største ændring i henholdsvis produktionsværdi og beskæftigelse. Vi begynder med det overordnede niveau og ser dernæst på de enkelte erhverv. Den danske bruttoværditilvækst steg med godt 21 pct. i faste priser svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 2,4 pct., jf. figur Bruttoværditilvæksten udtrykker den værdi, der skabes i produktionsleddet ved forædling. I samme periode steg den faktiske beskæftigelse med godt personer eller knap 0,5 pct. Bag denne udvikling gemmer der sig store ændringer i de enkelte erhverv og mellem sektorer. 288 Serviceerhvervene er de eneste erhverv, hvor både bruttoværditilvæksten og beskæftigelsen stiger. Serviceerhvervene beskæftiger 72 pct. af det samlede antal faktisk beskæftigede personer i Det er en stigning på 3,5 procentpoint eller mere end personer i forhold til De primære erhverv har stået over for de største omstillingskrav i perioden. Beskæftigelsen i sektoren er reduceret kraftigt med mere end 28 pct. Samtidig er bruttoværditilvæksten øget med godt 48 pct. Men selvom de primære erhverv har været særdeles dynamiske, udgør de kun 6 pct. af den samlede økonomi. I Nationalregnskabet er det muligt at fordele bruttoværditilvæksten på 53 brancher, mens beskæftigelsen for øjeblikket kun kan fordeles på 27 brancher. Derfor er der ikke direkte overensstemmelse mellem brancheniveauerne i opgørelsen af bruttoværditilvæksten og beskæftigelsen. Ser man på udviklingen i bruttoværditilvæksten fremgår det, at servicevirksomhed for finanssektoren har været det absolut mest dynamiske erhverv med en gennemsnitlig årlig vækst i produktionsværdien på 115 pct. Erhvervet producerer tjenesteydelser i nær tilknytning til bank- og finansieringsvirksomhed. Det drejer sig bl.a. om Københavns Fondsbørs, Pengeinstitutternes Betalingsservice og børsmæglervirksomhed. Erhvervet udgjorde dog kun godt 0,5 pct. af den samlede økonomi i 1997, jf. tabel Det næstmest dynamiske erhverv målt på udviklingen i bruttoværditilvæksten er skibsfart med en gennemsnitlig årlig vækst på knap 50 pct., jf. tabel 10.8.

24 Det er karakteristisk, at 4 ud af de 5 mest dynamiske erhverv tilhører servicesektoren, jf. tabel Samtidig fremgår det, at 2 ud af de 5 mindst dynamiske erhverv er udsat for konkurrence fra lavtlønslande. Det drejer sig om tekstil- og fødevareindustrierne. Beskæftigelsesmæssigt er hotel- og restaurationsbranchen det mest dynamiske erhverv, og 4 ud af de 5 mest dynamiske erhverv tilhører servicesektoren, jf. tabel Det gælder fx forretningsservice og renovation. Tekstilindustrien fremstår som det erhverv, der har tabt flest arbejdspladser. I gennemsnit blev beskæftigelsen i erhvervet indskrænket med mere end 40 pct. om året. Som det blev bemærket ovenfor har tekstilindustrien været udsat for konkurrence med lavtlønslande. I Erhvervsredegørelse 1996 er konsekvenserne af ny teknologi og handel med lavtlønslande beskrevet nærmere. Det blev vurderet, at kortuddannede har skullet finde nyt arbejde som direkte følge af den stigende handel med lavtlønslande. Tekstilindustrien er et af de erhverv, der har beskæftiget relativt flest kortuddannede. 3 ud af de 5 beskæftigelsesmæssigt mindst dynamiske erhverv er primære erhverv. Det er en bekræftelse af de overordnede forskydninger mellem sektorer. Figur Ændring i erhvervsstrukturen i Pct Primær Fremstilling Service I alt Bruttoværditilvækst Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik, DSTB og egne beregninger.

25 Tabel 10.8 Ændring i bruttoværditilvæksten (BVT) for de mest og mindst dynamiske erhverv i priser Gennemsnit- Andel af Ændring lig årlig total i andel af ændring i pct BVT total BVT Erhverv Servicevirksomhed for finanssektoren 115,4 0,1 0,5 838,6 Skibsfart 49,3 0,4 1,9 348,7 Udvinding af råolier & naturgas 16,9 0,7 1,5 107,8 Databehandlingsvirksomhed 12,5 1,0 1,7 74,9 Varehuse og stormagasiner 10,7 0,4 0,7 62,0 Nærings- og nydelsesmiddelindustri -1,6 3,4 2,4-29,4 Tekstil-, beklædning- og læderindustri -2,5 1,0 0,6-36,0 Fiskeri -4,4 0,4 0,2-50,4 Lufttransport -5,2 0,8 0,3-56,4 Udlejning af fast ejendom -9,3 0,4 0,0-86,5 290 I alt 2, Note: Bruttoværditilvæksten er fordelt på 53 brancher. Kilde: Danmarks Statistik, DSTB og egne beregninger.

26 Tabel 10.9 Ændring i den faktiske beskæftigelse for de mest og mindst dynamiske erhverv i Gennemsnit- Andel af Ændring lig årlig samlet i andel af ændring i pct beskæftigelse samlet beskæftigelse Erhverv Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 2,3 2,4 2,9 19,9 Forretningsservice mv. 2,1 5,8 6,9 18,6 Renovation, foreninger og forlystelser 1,7 4,1 4,7 14,8 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. 1,6 1,6 1,9 14,1 Læderindustri 1,3 5,5 6,1 10,8 Finansierings- og forsikringsvirksomhed -1,8 3,3 2,7-17,0 Råstofudvinding -2,9 0,2 0,1-26,2 Landbrug, gartneri og skovbrug -3,1 5,6 4,0-28,5 Fiskeri mv. -4,1 0,3 0,2-37,3 Tekstil-, beklædning- og læderindustri -4,6 1,2 0,7-41,2 I alt 0, Note: Den faktiske beskæftigelse, opgjort i antal personer, uanset længden af den daglige arbejdstid, er fordelt på 27 brancher. Kilde: Danmarks Statistik, DSTB og egne beregninger.

27 10.6 Virksomhedernes efteruddannelse Konkurrencedygtige virksomheder har brug for dygtige og veluddannede medarbejdere. I fleksible virksomheder er der et stadig større behov for løbende at efteruddanne medarbejdere, ofte direkte målrettet mod interne funktioner. Der er i år kommet nye tal for private virksomheders efteruddannelse 4. Tallene baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 600 virksomheder. De viser, at private virksomheder i stor udstrækning efteruddanner deres medarbejdere. Hele 4 ud af 5 private virksomheder har i 1997 uddannet en eller flere kategorier af medarbejdere. Den offentligt administrerede efteruddannelsesindsats er også meget høj. Det viser tal for de offentlige udgifter til erhvervsrettet efteruddannelse. I forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, bruger Danmark flest penge på offentligt administrerede efteruddannelsesaktiviteter. 292 Danske private virksomheder er villige til at investere betydelige summer i deres bestræbelser på at have en veluddannet medarbejderstab. Virksomhedernes forventninger til kursusaktivitet og udgifter til efteruddannelse er i 1998 rekordhøje 5. De er 50 pct. større end sidste år, jf. figur De forventede udgifter var dog ekstraordinært små i 1997 efter en voldsom vækst fra De private virksomheders faktiske udgifter til efteruddannelse steg fra 1996 til 1997 med 6 pct. De samlede udgifter blev dermed på 2,7 mia. dkr. Det svarer til en stigning på 35 pct. siden undersøgelsen blev gennemført første gang i Gennemsnittet fra 1992 til 1997 er ca. 2,6 mia. dkr. Efteruddannelsesindsatsen afhænger af virksomhedsstørrelsen. Større virksomheder er de mest aktive. Kun ca. hver anden af de små virksomheder (under 10 ansatte), har deltaget i efteruddannelse. Mindre virksomheder forventer imidlertid at opruste aktiviteten i Større virksomheder venter at øge deres efteruddannelsesaktivitet endnu mere. Samlet vil halvdelen af de virksomheder, der ikke efteruddannede deres medarbejdere i 1997, tage initiativ til efteruddannelse i Hvis virksomhedernes forventninger til efteruddannelse i år realiseres, bliver de faktiske udgifter på 3,8 mia. dkr., jf. figur En del af denne stigning må dog tilskrives en større opmærksomhed omkring planlægning og budgettering af efteruddannelse. Det er virksomheder inden for de grafiske erhverv, serviceerhverv, finanssektoren og kemisk industri, der forventer størst uddannelsesaktivitet i I bunden ligger virksomheder inden for engros- eller detailsektoren samt virksomheder inden for tekstil- eller beklædningssektoren. Finans- 4 IFKA, Det Danske Kursusmarked, Det betyder dog ikke, at efteruddannelsesaktiviteten nødvendigvis stiger i 1998, da korrelationen imellem forventede og faktiske udgifter ikke er entydig, jf. figur 10.1.

28 og forsikringssektoren er den absolut mest aktive branche, hvor samtlige virksomheder forventer at efteruddanne medarbejdere i Som det eneste land i OECD anvender Danmark offentlige udgifter svarende til ca. 1 pct. af BNP på erhvervsrettet efteruddannelse, jf. figur Det er resultatet af en kraftig stigning i det meste af 1990'erne. Typisk har andre OECD-lande oplevet et fald i de offentlige udgifter til erhvervsrettet efteruddannelse målt i pct. af BNP. At Danmark ligger i spidsen med offentlige udgifter er dog ingen garanti for den bedste udnyttelse af midlerne. Indsatsen i lande i det øvrige OECD er næsten udelukkende rettet mod ledige. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor 14 pct. af den samlede arbejdsstyrke forrige år var inddraget i en offentligt administreret erhvervsrettet efteruddannelse - en fordobling i forhold til Inddrages den private sektors efteruddannelsesaktivitet fås den samlede forventede efteruddannelsesaktivitet for hele økonomien. De nyeste tal herfor viser, at knap halvdelen af den samlede arbejdsstyrke venter at deltage i enten en privat eller en offentligt administreret efteruddannelse i Figur Private virksomheders faktiske og forventede udgifter til efteruddannelse i Mia. dkr. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Pct Faktiske udgifter, mia. dkr. Budgetterede udgifter, mia. dkr. Kilde: IFKA, Kurser og efteruddannelse i dansk erhvervsliv 1998, april IFKA KONJUNKTUR, marts Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse. Denne opgørelsesmetode afviger fra den opgørelsesmetode, OECD benytter. Man skal derfor være varsom med at drage for håndfaste konklusioner ved sammenligninger af de to typer af tal.

29 Figur Offentlige udgifter til erhvervsrettet efteruddannelse i ,2 Pct. af BNP 1 0,8 0,6 0,4 0, Danmark Tyskland Holland Norge Sverige Kilde: OECD, Employment Outlook 1993 & Virksomhedernes sociale ansvar Det danske velfærdssamfund står over for mange udfordringer. En af disse udfordringer er at skabe flere job. Den private sektor har et stort socialt ansvar, dels ved at kunne forebygge udstødelse af egne medarbejdere, dels ved at bidrage til at integrere de personer, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Danske virksomheder påtager sig allerede et stort socialt ansvar. Det viser en undersøgelse lavet af Socialforskningsinstituttet 7. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse, hvor datamaterialet udgør virksomheder. Men undersøgelsen viser også, at virksomhedernes indsats især er rettet mod egne medarbejdere. Således har langt de fleste danske virksomheder veldefinerede personalepolitikker, ligesom mange virksomheder tilbyder målrettede ordninger til gavn for medarbejdere med familie eller ældre medarbejdere, jf. figur Til gengæld er indsatsen over for personer uden for virksomheden, som fx langtidsledige og personer med nedsat arbejdsevne, mindre. Der er forskel i offentlige og private virksomheders indsats. Private virksomheder er meget aktive med at støtte egne medarbejdere, men har et begrænset engagement i personer uden for arbejdsmarkedet. Det kan være et problem, fordi der stadig er et stort udækket behov for aktivering, og fordi private virksomheder ofte er bedre til at integrere personer på arbejds- 7 Socialministeriet, En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar, Socialforskningsinstituttet 98:1, København 1998.

30 markedet. Lidt flere private virksomheder giver dog udtryk for forventet deltagelse i integration af personer uden for arbejdsstyrken fremover. Virksomhedens størrelse er afgørende for den sociale indsats. De private virksomheders samlede indsats trækkes således kraftigt ned af en forholdsvis lavere indsats af de mindste virksomheder (under 50 ansatte). Forskellen mellem store offentlige virksomheder (over 50 ansatte) og private virksomheder er ikke nær så udpræget. Knap to tredjedele af større private virksomheder tilbyder deres medarbejdere familievenlige ordninger, fx særlige arbejdstider for forældre, hjemmearbejde og omsorgsdage ud over barns 1. sygedag, jf. figur Hele 4 ud af 5 offentlige virksomheder tilbyder familievenlige ordninger. Det kan skyldes relativt mange kvindelige ansatte i offentlige virksomheder. Tidligere undersøgelser viser, at kvindedominerede arbejdspladser har flere familievenlige tilbud 8. Store offentlige virksomheder tilbyder i højere grad omsorgsdage end store private virksomheder, der til gengæld gør mere brug af hjemmearbejde, jf. figur Ældrevenlige ordninger er generelt mere udbredt i større virksomheder. Det er ventet, fordi der er forholdsvis flere ældre medarbejdere i større virksomheder og dermed også større behov. Deltidsarbejde er den mest foretrukne ældrevenlige ordning for store offentlige virksomheder, mens private virksomheder er bedre til at finde anvendelse for ældre medarbejdere i andre funktioner end tilsvarende offentlige virksomheder, jf. figur På ét område viser offentlige virksomheder markant større aktivitet end selv større private virksomheder. Det drejer sig om integration af personer uden for arbejdsmarkedet. 82 pct. af større offentlige virksomheder har bidraget til integrationen af personer uden for arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for større private virksomheder er 45 pct., jf. figur En del af denne forskel skyldes, at offentlige virksomheder har pligt til at ansætte et vist antal langtidsledige Socialministeriet, Forældre på arbejdspladsen - en analyse af tilpasningsmulighederne mellem arbejdsliv og familieliv i kvinde- og mandefag, Socialforskningsinstituttet 94:8, København 1994.

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere