Beretning for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 99/105

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 99/105"

Transkript

1 Beretning 1999 for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

2 Sammenfatning Denne Beretning for 1999 omfatter en gennemgang af de enkelte indsatsområder og under hvert indsatsområde de resultater, der er opnået i Nedenstående sammenfattes status på de vigtigste resultatmål, ligeledes opgjort for hvert enkelt indsatsområde. På området Indsatsområde 1, Konceptudvikling, har arbejdet været koncentreret om at sikre fremdrift i DEF-projektet som helhed. Specielt skal fremhæves: Etablering af projektrammer og tilskudspolitikker DEF organisation og samspilsregler for deltagelse i DEF-projektet Et antal udredninger og analyserapporter er blevet udarbejdet Nordisk samarbejde om licenser og projektseminar Markedsføring af og informationsformidling om DEF foregår både nationalt fx i form af Visionsseminar med de 3 ministre og internationalt ved levering af oplæg på konferencer og artikler Det videre arbejde med at operationalisere DEF-konceptet og indarbejde de erfaringer, der indhentes fremgår af de mange aktiviteter under de øvrige indsatsområder. På Indsatsområde 2, National infrastruktur har hovedaktiviteten været at få etableret første version af DEF-Portalen med dertil hørende standarder, retningslinier, udviklingsværktøjer mv. Arbejdet er foregået i et tæt og kreativt samarbejde mellem mange aktører fra biblioteksside og CIT. De stillede resultatmål er både omfattende og komplekse, hvorfor aktiviteterne har været mange, hvoraf følgende skal fremhæves: Etablering af DEF-systemarkitektur, herunder udviklingsgrupperne DEF-Portal, DEF-Katalog og DEF-Nøgle Forberedelse af fælles brugergrænseflade: prototypeudvikling og fastlæggelse af standard for metadata, Danzigprofil og afprøvning af eksisterende prototyper Åbning af DEF-Vejviseren På Indsatsområde 3, Biblioteksinfrastruktur har det været muligt på baggrund af den besluttede tilskudspolitik at hjælpe 53 biblioteker til at få opgraderet og evt. udskiftet deres IT-systemer. De væsentligste resultater er: Opgraderingen af de "3 udbudsbiblioteker" lykkes næsten efter de fastlagte planer Opgraderingen af de "9 store" biblioteker er igang 19 medicinske fagbiblioteker er gået i systemsamarbejde med DNLB Etablering af licensindkøbssamarbejder er på plads og fungerer På Indsatsområde 4, Digitale ressourcer, er resultaterne omfattende. Nationale licenser er blevet indgået i stort omfang og der arbejdes med følgende problemstillinger fortsat G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

3 Indgåelse af et antal nationale licenser Finansieringsmodeller med blandingsøkonomier Finansieringsmodel for fremtidige nationale licenser år 2003 Rammer og retningsliner for forhandlinger Krav om adgang, vilkår og anvendelsesbetingelser Digitalisering af samlinger En national politik og strategi for digitalisering af samlinger, og som beskriver principper udvælgelse af relevante samlinger og igangsættelse af projekter International samarbejde om arrangement af en Europæisk konference om digitalisering af tidsskrifter på europæisk plan Retrokonvertering En national strategi og pricipper for retrokonvertering af Forskningsbibliotekernes kataloger, herunder udvælgelse af relevante samlinger og igangsættelse af projekter Adgang til danske forskningsresultater handlingsplan for etablering af Den Danske Forskningsdatabase Opstart på projekt i samarbejde med et forlag om tilgængeliggørelse af forskningspublicering i pre-printudgave På Indsatsområde 5, Brugerfaciliteter handler om projekter til udvikling af brugeradgang, brugerfaciliteter og servicefunktioner, der gør den elektroniske information tilgængelig for brugeren. DEF har herunder sat et antal projekter i gang med DEF-tilskud. Projekterne vedrører udvikling af : 5 fagportaler under DEF-portalen 3 projekter om brugerundervisning 1 projekt med bruger værktøjs udvikling 2 projekter om adgang til elektronisk information licensmaterialer og pre-print udgaver af videnskabelige tidsskrifter. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 3

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING FORMÅL GRUNDLAG DÆKNINGSOMRÅDE LÆSEVEJLEDNING HOVEDMÅL DEF-PROJEKTET Delmål INDSATSOMRÅDE 1: KONCEPTUDVIKLING DEF-PROJEKTET Virkemidler PROJEKTSEKRETARIAT FØRSTE ETAPE DEF- koncept og DEF-strategi DEF-projekter DEF-organisation DEF-samspilsregler Markedsføring og information om DEF INDSATSOMRÅDE 2: NATIONAL INFRASTRUKTUR DEF-PROJEKTET FØRSTE ETAPE DEF-SYSTEMARKITEKTUR Højhastighedsnet Adgangsstyring Fælles brugergrænseflade Emneadgang FÆLLES RETNINGSLINIER Standarder Definition af udvekslingsformater og niveau for informationer INDSATSOMRÅDE 2: BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR - IT-SYSTEMER BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR - ORGANISATORISK FØRSTE ETAPE BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR - IT-SYSTEMER Implementering af tilskudspolitikken BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR - ORGANISATORISK Implementering af biblioteksinfrastruktur - organisatorisk INDSATSOMRÅDE 3: DIGITALE RESSOURCER DEF-PROJEKTET FØRSTE ETAPE Nationale licenser Digitalisering af samlinger Retrokonvertering af kataloger Adgang til elektronisk forskningspublicering INDSATSOMRÅDE 4. BRUGERFACILITETER G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 4

5 7.1 DEF-PROJEKTET FØRSTE FASE Serviceudvikling G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 5

6 1 Indledning Denne Beretning for 1999 for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er udarbejdet af projektssekretariatet til DEF-Styregruppens møde den 15. dec og efterfølgende møde i Koordinationsudvalget den 15. dec Denne Beretning bygger på Handlingsplan for 1999 og beskriver de aktiviteter og resultater, som er opnået under de enkelte indsatsområde, samt forklaring på hvorfor nogle aktiviteter ikke er blevet gennemført. 1.1 et med denne beretning er: at synliggøre DEF-projektets resultater inden for de 5 indsatsområder på baggrund af de mål og resultater som var sat for projektåret 1999 i Handlingsplanen at beskrive status på, hvad projektet rent faktisk nåede af disse resultatmål at give Regnskabsoversigt for året 1999 (udarbejdet pr. november 1999) at sikre gennemsigtighed i projektets forløb for de 3 rekvirerende ministerier: Kulturministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet 1.2 Grundlag Beretningen 1999 bygger på Handlingsplanen for 1999 med tilhørende dokumentgrundlag. Desuden er grundlaget diverse indstillinger, notater og referater fra DEF-Styregruppen i det forgangne år. Disse fremgår af bilagslisten. 1.3 Dækningsområde Beretningen beskriver kort DEF-projektets overordnede målsætning for Beretningen beskriver DEF-projektet konkrete mål og resultater i 1999, mens de øvrige år konkretiseres årligt inden for visionens rammer og den løbende udvikling af DEF-koncept og DEF-strategi. 1.4 Læsevejledning Denne Beretning 1999 for DEF-projektets 2. år er bygget op således at strukturen er genanvendt i Handlingsplan og resultatkontrakt. Indsatsområder og resultatmål inklusive status beskrivende, hvad projektet har nået eller ikke nået bliver efterfølgende beskrevet under hvert enkelt indsatsområde som følger: under Konceptudviklingen: DEF-projektets mål og resultater overordnet for hele projektperioden Projektsekretariatets mål og resultater overordnet for hele projektperioden G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 6

7 DEF-projektets mål og resultater og status for år 1999 under de øvrige indsatsområder: DEF-projektets mål og resultater overordnet for hele projektperioden DEF-projektets mål og resultater og status for år Hovedmål 2.1 DEF-projektet Projektets hovedmål er etableringen af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek med udgangspunkt i de tekniske muligheder, som findes. Målet er en effektiv national informationsforsyning, der giver elektronisk adgang til de ressourcer, som allerede findes på landets forskningsbiblioteker, og som vil blive tilvejebragt som led i projektet. Projektet skal give plads til at indarbejde andre informationscentre som et naturligt led i det virtuelle informationssystem. For brugerne skal Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek fremtræde som ét bibliotek bestående af digitale kataloger og dokumenter. Brugerne er forskerne, de studerende, erhvervslivet, biblioteker og alle andre interesserede. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek etableres som et netværk der sammenkæder forskningsbibliotekerne, informationscentres og på sigt folkebibliotekernes udbud med tværgående service som fx nationale licensaftaler. Helheden opnås gennem opfyldelse af og efterlevelse af standarder: for kommunikation, for understøttelse af søgning, for emneregistrering samt for dokumentationsbeskrivelse og repræsentation Delmål Delmålene er i det følgende formuleret udfra indsatsområderne, som de er formuleret i DEFrapporten, og som DEF-koncept og DEF-strategi bygger på nemlig konceptudvikling national infrastruktur biblioteksinfrastruktur digitale ressourcer brugerfaciliteter 3 Indsatsområde 1: Konceptudvikling Konceptudviklingen er den overordnede projektstyring af hele DEF projektet. Det er her udviklingen af det politiske, det bibliotekspolitiske og det biblioteksfaglige koncept ligger. 3.1 DEF-projektet at tydeliggøre og synliggøre DEF s identitet, DEF s produkt og DEF s organisation gennem formulering og konsekvent gennemførelse af det politiske, det bibliotekspolitiske og det biblioteksfaglige koncept Sammenfattende er det opgaven at udvikle DEF-identiteten: hvad er Det Elektroniske Forskningsbibliotek? DEF-produktet: hvilke services og hvilke produkter skal DEF yde til forskeren, den G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 7

8 Resultat studerende og borgeren, og på hvilke økonomiske vilkår? DEF-organisation: den virtuelle organisation (hvorledes bibliotekerne arbejder sammen om at levere DEF-ydelserne) og en medlemsorganisation (visa-kort modellen som incitamentsmodel, ejerskabsmodel, samspilsmodel samt finansieringsmodel) En virtuel organisation med et konkret indhold Brugeren holdes i fokus, hvor brugeren er forskeren, den uddannelsessøgende, biblioteker og erhvervsliv Standarder og regler for samarbejde Indkøbsfælleskab - langsigtet model for fælles anskaffelse af licenser på elektronisk information Fastlæggelse af en fælles medlemskoordinering og fælleseje Virkemidler De typer af aktiviteter, som DEF-Styregruppen kan initiere, er inden for udvikling - indgå udviklingskontrakter (for specifikke udviklingsopgaver) - at afvikle eksperimenter (for afsøgning og afprøvning af muligheder) - at rekvirere udredninger/studier (for indsamling af og bearbejdning af viden) implementering - at forestå implementering af fællesfunktioner (herunder nationale licenser og DEF.dk) - at deltage i implementeringen knyttet til de enkelte institutioner, hvor særlige hensyn taler herfor - at støtte implementeringen generelt med gennemførelsen af rådgivning, erfaringsopsamling, kurser mv. drift - at definere og "udbyde" de enkelte opgaver - at indgå og administrere kontrakter (fx nationale licenser) - at følge op og gennemføre forbedringer. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 8

9 3.2 Projektsekretariat Resultat Sekretariatsfunktion Sekretariatsbistand generelt over for ministerierne vedr. DEF-projektet og dets fremdrift Frembringelse af grundlag for beslutningsprocessen i hhv. styregruppe og koordinationsudvalg Sekretariatsbistand generelt til DEF-arbejdsgrupper, DEF-udvalg og DEF-projekter Informationsformidling og markedsføring af projektet og det udvikling Budgetstyring og sagsbehandling i forbindelse med bevillinger og tilskud Optimale arbejdsbetingelser for styregruppe, koordinationsudvalg Optimale arbejdsbetingelser for projektets udvalg Deflink.dk (projektets hjemmeside), foredrag, artikler mv. Budgetoverholdelse Projektstyring Sikring af at DEF-konceptet tager sit afsæt i DEF-rapporten Sikring af at DEF-konceptet udvikler sig i overensstemmelse med de beslutninger og rammer, som koordinationsudvalg og styregruppe afstikker bl.a. ved iværksættelse af besluttede aktiviteter Sikring af at DEF-konceptet udvikler sig på fornuftig og realistisk vis i overensstemmelse med den virkelighed, projektet skal fungere i Projektkoordinering af igangsatte projektaktiviteter At iværksætte og administrere de udviklings-, implementerings-, og driftsopgaver, som DEF-styregruppen beslutter iværksat Resultat Et tidssvarende og realistisk DEF-koncept Frembringelse af modeller, standarder og politikker Forhold til universiteterne - udarbejdelse af: - Forslag til informationspolitik i samspil med universiteterne - Betingelser for at forvalte universiteternes intellektuelle produkter - DEF's konsekvenser for forskningen og undervisningen - Arkiveringsplan af elektronisk udgivet forskningsresultater - Afklaring af grænseflader mellem bevarings- og formidlingsopgaver - gråt materiale Forhold i bibliotekssektoren - udarbejdelse af: - Kriterier og modeller for digitalisering af trykt materialer til DEF - Kriterier og modeller for indlemmelse af nyt materiale (licenskontrakter) - Kriterier og modeller for elektronisk publicering - Kriterier og modeller for fremtidig finansieringsgrundlag for G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 9

10 Resultat forskningsbibliotekerne Implementering af de vedtagne standarder og modeller Frembringelse af grundlaget for at Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet kan sikre at de bevillingstekniske konsekvenser kan indarbejdes i de årlige bevillingslove. 3.3 Første etape 1999 Konceptudviklingen i 1999 vil omfatte neden for beskrevne hovedopgaver, men disse kan ikke betragtes som dækkende for det arbejde, der skal udføres, idet der i projektperioden helt sikkert vil komme opgaver under dette indsatsområde, som endnu ikke er kendte DEF- koncept og DEF-strategi Løbende udvikling af koncept og strategi Videreudvikling af DEF-produktet Resultatmål Implementere den første version af det fælles serviceniveau for DEF-ydelser Status 1999 DEF-koncept og DEF-strategi har dannet grundlaget for arbejdet i projektet og første version af DEF-produktet er implementeret DEF-projekter På baggrund af en overordnet vurdering for DEF-koncept herunder DEF-produkt igangsættes DEF-projekter Projektforslag vurderes og projekttyper vælges og udbydes Projektansøgninger indkaldes Projektprocedurer udarbejdes Projektevalueringsregler udarbejdes Resultatmål Etablering af projektstyring Implementering af et antal udvalgte projekter inden for de valgte indsatsområder Status 1999 I februar blev indkaldte forslag til projekter modtaget og bearbejdet til en oversigt, som beskrev projektforslagene i typer, emner samt økonomi, inklusive en kort beskrivelse samt forslag til det videre forløb. Denne blev behandlet på mødet den DEF har valgt at lave implementeringsprojekter og ikke forsøgsprojekter således, at projektprodukter og viden udvikler DEF-produktet. Princippet er at udvikle den nationale og ikke den institutionelle platform og niveau. Derfor afholdt DEFsekretariatet et projektseminar vedrørende de indsendte projektforslag, hvortil alle forslagsstillere var inviteret. Deltagerne fandt, at det var en meget god og hensigtsmæssig måde at bearbejde forslagene på. Ligesom deltagerne fandt principperne for at samarbejde projekterne fornuftige. Seminaret resulterede i en Projektindstillingen om at prioritere implementering af Fagportaler, som styregruppen besluttede at følge. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

11 3.3.3 DEF-organisation Udvikle en organisationsmodel for DEF Modellen bør omfatte følgende 6 elementer: det er attraktiv at være deltager det er ikke attraktivt at være uden for det er attraktivt at deltage i udviklingen af DEF den eksisterende biblioteksstruktur overvindes uden at den kræves ændret brugerne skal faktisk kræve at bibliotekerne er med den sætter tidligere konkurrenceforhold ud af drift (ikke monopol) Resultatmål Model parat til en faseopdelt implementering Status 1999 Der forligger et notat som beskriver modellen og på mødet i styregruppen den 15. december 1999 vil medlemmer af styregruppen udforme et DEF-charter. Dette skal danne grundlag for kommende temamøder og videre bearbejdning DEF-samspilsregler Udformning af samspilsregler for deltagelse i DEF Samspilsreglerne skal sikre at bibliotekerne indgår en form for: forpligtigelse i forbindelse med modtagelse af tilskud under biblioteksinfrastruktur forpligtigelse omkring overholdelse af standarder forpligtigelse i forbindelse med samarbejde om servicetilbud Resultatmål Et sæt samspilsregler Status 1999 I forbindelse med tilskud til opgradering af systemer ligger et sæt samspilregler. Ligeledes ligger der et sæt samspilsregler i forbindelse med tilskud til projekter. Samspilsreglerne skal videreudvikles og samles i en udgivelse jf. handlingsplan år Markedsføring og information om DEF DEF skal være synligt og kendt af alle - både nationalt og internationalt Markedsføring og informationsformidling om DEF-projektet skal foregå på flere måder: videreudvikles løbende til at være "stedet", hvor man kan finde information om projektet og dets fremdrift aktiv markedsføring overfor brugerne (workshops, temadage, seminarer) udvikle en informationsstrategi og informationsplan for projektet Resultatmål At DEF-projektet først og fremmest er kendt i brugerkredse, forskningssektoren og bibliotekssektoren, men også i offentligheden i almindelighed Status 1999 deflink.dk bliver løbende ajourført og forbedret og besøgstallet er stort G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

12 DEF har genneført: Visionsseminar, Temadag om DEF, udstilletpå Scanlab messen samt deltaget med foredrag i mange konferencer. Brochure og informationsmaterialer er fremstillet. Plan for information og markedsføring udarbejdes løbende. 4 Indsatsområde 2: National infrastruktur 4.1 DEF-projektet Resultat Tilvejebringelse af den teknologiske sammenhæng mellem bibliotekerne og brugerne gennem etablering af netforbindelser og -tjenester samt gennem fastlæggelse af standarder. Højhastighedsnet (Forskningsnettet) Adgangsstyring (Brugeradministrationssystem) Fælles brugergrænseflade Emne adgang (Subject gateway systemer) Fælles retningslinier herunder definition af standarder og krav til arbejdsplads DEF fælles brugergrænseflade inklusive nettjenester Etableringen af den nationale infrastruktur gennemføres ved en implementering opdelt i etaper udfra det sigte hurtigst muligt at få etableret en fælles indgang til DEF, som giver brugeren adgang til: Præsentation af DEF og DEF's services Direkte kobling til de deltagende biblioteker og deres ydelser Adgang til fælles gratis ydelser i DEF Brugeradministration - en enkel "log-in" facilitet med mulighed for specificeret adgang til elektroniske informationer (nationale licenser) Skræddersyet brugerprofiler herunder mulighed for brugerdefinerede brugerprofiler Udviklingen og implementeringen omfatter følgende opgaver: Adgang til højhastighedsnet herunder definition af tilkoblingskrav for biblioteker, arbejdsplads og enkeltpersoner Udvikling/implementering af brugeradministration Udvikling/implementering af en fælles brugergrænseflade herunder søgesystem Udvikling/implementering af subject gateway system 4.2 Første etape 1999 Første etape omfatter opkobling til højhastighedsnet, implementering af 1. version af en fælles brugergrænseflade inklusive brugeradministration og søgesystem på simpelt niveau. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

13 4.3 DEF-systemarkitektur Højhastighedsnet Tilkobling af biblioteker, interessenter og brugere til højhastighedsnet Alle primære brugere (forskere og studerende) med arbejdsplads uden for de traditionelle arbejdspladser på universiteter og biblioteker gives tilkoblingsmulighed Resultatmål Tilkobling af A - de 12 store forskningsbiblioteker B - Alle kategori C og D biblioteker som deltager i DEF (44 biblioteker med et personale på 3-20 årsværk)) C- Definition af tilkoblingskrav for enkeltpersoner (remote opkobling) samt etablering af de tekniske faciliteter hertil centralt Status 1999 A og delvist B er gennemført. C er endnu ikke relevant, idet DEF-nøgle problematikken endnu ikke er løst Adgangsstyring Adgangsstyringen bestemmer, hvilke brugere der har adgang til hvilke ressourcer på hvilke vilkår. Adgangsstyring er en forudsætning for at brugerne - uden at skulle gå på biblioteket - kan få adgang til de elektroniske informationer, hvortil der er anskaffet nationale licenser. At give adgang til DEF-services fra en fælles brugergrænseflade - specielt de elektroniske informationer via licensaftaler Opstilling af systemkrav til en brugeradministration Design af en teknisk systemarkitektur for et brugeradministrationssystem Afklare om evt. eksisterende systemløsninger kan anvendes og tilpasses Gennemførelse af en udbudsforretning Resultatmål Afprøvning af eksisterende adgangsstyringssystemer Kravspecifikation færdiggøres Evt. udbud iværksættes 1. version etableres Status 1999 UNI-C har udarbejdet en rapport: Forslag til realisering af fælles brugervalidering til DEF-tjenester. Rapporten dokumenterer, at det er muligt med eksisterende teknik at skabe en DEF-nøgle i overensstemmelse med det koncept for nøglen der var givet som udgangspunkt for udredningen. Rapporten redegør for de funktioner en løsning skal indeholde, specielt vedrørende autentificering og autorisation af en bruger, for at en nøgle kan virke. Den gennemgår tekniske muligheder for at løse disse opgaver og beskriver en løsning der kan realiseres ved anvendelse af proxy er. På grundlag heraf beskrives to løsningsmodeller: En central og en decentraliseret. Begge karakteriseres som realisable, men der peges på den centrale som den mest hensigtsmæssige ud fra en vurdering af styring af etablering og drift og G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

14 omkostninger derved. Den er blevet behandlet i DEF-nøglegruppen med følgende resultat, at gruppen indstiller: at en DEF-nøgle realiseres som en distribueret løsning, byggende på anvendelse af proxy er, blandt de deltagende biblioteker med et eller flere centre til at varetage løsninger for biblioteker der ikke ønsker selv at etablere den. Der vil ske en videre behandling af indstilling. I handlingsplanen for år 2000 prioriteres løsningen af brugeradministrationen højt Fælles brugergrænseflade Etableringen af en fælles brugergrænseflade bygger på webteknologien og baseres på web standarder. Søgesystemet kan udvikles i flere tempi og kan omfatte flere niveauer af sværhedsgrader (fx simpel og avanceret). Søgesystemet i DEF forventes at kunne afsøge flere databaser (forskellige kataloger mv.) på tværs i en søgning - et sådant system findes ikke i dag - dog er der lavet prototyper (nationalt DANWEB og internationalt fx Gent - løsningen). At give DEF-brugerne adgang til DEF via en fælles brugergrænseflade med mulighed for på en enkel måde at kunne søge på tværs i DEF's tilbud af kataloger og databaser Design af en teknisk systemarkitektur for en fælles brugergrænseflade, herunder søgesystem inklusive brugeradministration og nettjenester Opstilling af systemkrav til en fælles brugergrænseflade Afklare om evt. eksisterende systemløsninger (prototyper) kan anvendes og tilpasses Gennemførelse af en udbudsforretning 2000 Resultatmål Afprøvning af eksisterende prototyper Kravspecifikation færdiggøres Evt. udbud iværksættes 1. version etableres Status 1999 Som led i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er igangsat DEF Katalogprojektet. Det skal etablere og organisere en fælles søgeinfrastruktur baseret på Z39.50 standarden og danzig-profilen. Endvidere skal realiseres en virtuel samkatalog, en samlet og let tilgængelig adgang via DEF Portalen til at søge i alle relevante databaser med efterfølgende adgang til elektroniske dokumenter eller bestilling af lån og fotokopier til levering overalt i Danmark. Den virtuelle samkatalog skal opfattes som en hybrid superkatalog, der på den ene side integrerer enkeltstående bibliotekssystemer og fysiske samkataloger som DanBib til et fælles søgeunivers, og på den anden side giver separat adgang til specialiserede subkataloger, f.eks. emnemæssigt afgrænsede kataloger. I første række fokuseres på at integrere de større forskningsbibliotekers katalogsystemer og DanBib. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

15 De 12 store DEF-biblioteker skal teste en række klienter og servere. Der er derfor indgået en aftale med Fischer & Lorenz om koordinering af Z39.50-testen fra november 1999 og cirka 6 måneder frem. Som led i denne test forventes snarest indgået aftale med Danmarks Tekniske Videncenter & Bibliotek og Dansk BiblioteksCenter om at de stiller Web-to-Z39.50 gateways til rådighed for DEF katalogs Z39.50 test. et hermed er at afprøve de eksisterende Z39.50 servere med web-baserede klienter. Der forventes snarest indgået en aftale med DBC om etablering af en subkatalog ved navn DEF1. Den vil bestå af bibliografiske poster med lokalisering på danske biblioteker, men uden poster der alene findes på de fire DEF-biblioteker: Danmarks Pædagogiske Bibliotek, DTV, Handelshøjskolen i København og Roskilde Universitetsbibliotek. Det betyder, at DEF1 kan bruges til et virtuelt samkatalog bestående af de fire biblioteker + DEF1 uden at de fire bibliotekers poster optræder dobbelt Emneadgang Adgang til de mange informationer i DEF via én brugergrænseflade kræver at der implementeres en nettjeneste, der tilbyder brugeren at kunne vælge et ønsket fagområde og herunder kunne specificere sine søgninger emnemæssigt. Emneadgang ved hjælp af subject gateway systemer effektiviserer søgninger inden for bestemte emneområder. Valg af løsning for emneadgang til DEF Analysering af behov og krav til emneadgang Der specificeres tekniske krav til subject gateway system Afklaring af eksisterende systemer Resultatmål Fastlæggelse af ambitionsniveau for emneadgang Afprøvning af 1. version Status 1999 DEF-Portalen har valgt Dewey som overordnet klassifikation i første version. Der er udarbejdet en analyse rapport om Emnestrukturering i virtuelle samkataloger og på baggrund heraf er det videre arbejde med bestemmelse af ambitionsniveauer og afprøvning sat i gang i forbindelse med udviklingen af DEF- Portalen og Fagportalerne. 4.4 Fælles retningslinier I forbindelse med etablering af en fælles systemarkitektur omfattende kommunikation, adgangsadministration og fælles nettjenester er det nødvendigt at udarbejde fælles retningslinier og standarder for såvel tekniske snitflader som for informationer. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

16 4.4.1 Standarder Sikre teknisk kompatibilitet Fastlæggelse af hvilke standarder der skal implementeres baseret på internationale standarder Resultat Vedtagelse af gældende tekniske standarder for DEF-projektet Status 1999 I DEF-Portal og DEF-Katalog arbejdes der med standarder og fælles retningslinier. Der foreligger nu beskrivelse af Metadataformat, vejledning i anvendelse af Metadataformat, Definitioner af Ressourcetyper. DDC klassifikationer og Bibliotekskoder. I DEF-Katalogsammenhæng ligger Danzigformatet som standard. Der er etableret fora mellem DEF-Portal og DEF-fagportaler, hvor samordning af standarder og regelsæt foregår Definition af udvekslingsformater og niveau for informationer Sikre informationsmæssig kompatibilitet Fastlæggelse af hvilke udvekslingsformater og niveau for informationer i DEFprojektet specielt i forbindelse med udveksling af Brugerinformationer til brugeradministration Emnedata til subject gateway system Bibliografiske oplysninger til søgning på tværs (kataloger og databaser) Resultatmål Vedtagelse af brugerinformationsniveau Vedtagelse af 1. niveau for emnedata Vedtagelse af udvekslingsniveau for bibliografiske informationer Status 1999 Dette arbejde pågår løbende i de 3 systemarkitekturgrupper: DEF-Portal, DEF-Nøgle og DEF-Katalog 5 Indsatsområde 2: Biblioteksinfrastruktur 5.1 Biblioteksinfrastruktur - IT-systemer Etableringen af biblioteksinfrastrukturen gennemføres ved udarbejdelse og vedtagelse af tilskudsmodeller for de forskellige bibliotekskategorier baseret på de undersøgelser af bibliotekernes ITstade, som er gennemført af UNI-C og Ernst & Young i forbindelse med udarbejdelse af DEFrapporten, og Biblioteksstyrelsens undersøgelse af De små forskningsbibliotekers IT-situation, okt Tilskud tildeles på betingelse af bibliotekernes accept af samspilsregler, standarder mv. samt tilkendegivelse af villighed til videreudvikling og vedligehold. Bibliotekerne skal desuden kunne bidrage væsentligt til DEF-projektet ved at stille informationsressoucer og service til rådighed, som G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

17 giver forskerne og de uddannelsessøgende den ønskede adgang til elektroniske informationer og viden. Gennemførelsen af etableringen af det fælles tekniske DEF-system niveau samt tilslutning vil blive gennemført i etaper opdelt efter bibliotekernes vigtighed i forhold til etablering af DEF, samt i henhold til de budgetmæssige rammer. Bibliotekerne er opdelt i kategorier: Kategori 1 - de 3 "udbudsbiblioteker" Kategori 2 - de 9 store forskningsbiblioteker Kategori 3-44 små og mindre forskningsbiblioteker Kategori 4 - øvrige forskningsbiblioteker og institutioner der har specielt interesse i og for DEF. Resultat Sikre at bibliotekernes IT udvikles i overensstemmelse med DEF-konceptet og teknologiske standarder Udarbejde samspilsregler for deltagelse i DEF som sikrer, at brugeren er i fokus, herunder udarbejde krav til tekniske standarder og udvekslingsformater og informationsniveauer. Sikre villighed til vedligehold og videreudvikling af IT-systemerne Gennem tilskud at tilskynde bibliotekerne til investering i udvikling af deres IT-systemer Etablere et fælles teknisk DEF-system niveau for biblioteksinfrastrukturen 5.2 Biblioteksinfrastruktur - organisatorisk Resultat Udvikle de nye samarbejdsformer og metoder, som er nødvendige for at forskningsbibliotekerne kan fremstå som en virtuel DEF-organisation Igangsætning af projekter/udviklingskontrakter vedrørende ændring af samarbejdsmetoder omfattende låneveje og regler, økonomi (mellem-institutionelle finansieringsmodeller), indkøbsforeninger, udvikling af fælles DEF-serviceprodukter mv. Iværksætte uddannelseskoncept for kompetence opbygning af personale Sikre igangsætning af projekter vedr. uddannelseskoncept for brugere DEF samarbejdet gør at bibliotekerne fremstår som én virtuel DEF-organisation 5.3 Første etape 1999 Biblioteksinfrastruktur - IT-systemer Implementering af tilskudspolitikken Opgradering af bibliotekssystemer Der ydes tilskud til opgradering af bibliotekssystemer inden for budgettets rammer (dvs. fordeling over projektår) og på baggrund af tilskudspolitikken til Kategori 1 - de 3 "udbudsbiblioteker" Kategori 2 - de 9 store forskningsbiblioteker G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

18 Kategori 3-44 små og mindre forskningsbiblioteker Der laves plan for inddragelse af denne gruppe over de næste projektår Kategori 4 - øvrige forskningsbiblioteker og institutioner der har specielt interesse i og for DEF Resultatmål Status 1999 Kategori 2 og delvis 3 implementeret på bibliotekerne Kategori 2 og delvis 3 er gennemført ved, at der er givet tilskud til de 9 samt til 35 biblioteker fordelt på gruppe 3 og 4 på grund af bibliotekssamarbejder. Således har i alt 50 biblioteker fået tilskud til opgardering af deres IT-systemer. Biblioteksinfrastruktur - organisatorisk Implementering af biblioteksinfrastruktur - organisatorisk Omstillingsproces igangsættes Udvikling af uddannelseskoncept for personale Udvikling af rammer for indkøbssamarbejder Udvikling af samarbejde omkring en fælles serviceudvikling til DEF (diverse nettjenester, emneindex, elektronisk brugerguide, fælles præsentation af DEFbibliotekerne og deres service) Resultatmål Uddannelseskoncept implementeres Indkøbssamarbejdsformer og metoder udvikles 1.version af DEF service tilbud implementeres Harmonisering af emneindexering igangsættes Status 1999 Uddannelseskoncept er ikke sat i gang. Indkøbssamarbejdsformer og metoder udvikles løbende i forbindelse med anskaffelse af nationale licenser. Desuden har bibliotekerne etableret licensgrupper for henholdsvis De 12 store, de små og mindre Forskningsbiblioteker og Centralbibliotekerne. Arbejdet må hermed siges at være godt i gang. 1.version af DEF service tilbud implementeres. DEF-vejviseren er startet 19. oktober Harmonisering af emneindexering igangsættes. Der er sket jf. rapport om Emnestrukturering i virtuelle samkataloger og styregruppens beslutning om det videre arbejde hermed i portal udviklingen. 6 Indsatsområde 3: Digitale ressourcer 6.1 DEF-projektet Den overordnede målsætning for indsatsområdet digitale ressourcer er at sikre brugeren (forskeren, den uddannelsessøgende) adgang til og formidling af digitale informationsressoucer. Gennemførelsen af denne opgave vil strække sig over hele projektperioden, dvs. etableringen vil ske i etaper under hensyntagen til budgetrammen. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

19 Resultat Optimering af adgangen til information i elektronisk form gennem digitalisering af udvalgte samlinger og kataloger, stimulering af elektronisk forskningspublicering og etablering af adgang til internationale, elektroniske informationsressourcer Etableringen af information sker på 4 overordnede områder: Ved at indgå nationale licensaftaler for adgang til elektroniske informationer (referencebaser, fuldtekst tidsskrifter, fakta og nationalbibliografiske baser) Ved at digitalisere fysiske samlinger Ved at sikre elektronisk adgang til bibliotekernes ressourcer - retrokonvertering af trykte kataloger Ved at opbygge en samlet, fælles adgang til dansk forskningspublicering og medvirke til gennemførelse af en elektronisk forskningspublicering således, at forskningsresultaterne bliver tilgængelige i fuldtekst og ligeledes er sikret bevaring. Sikre en hurtig opbygning af en "kritisk masse" af elektroniske informationer i DEFprojektet, der har relevans for forskere, uddannelsessøgende og erhvervsliv samt borgeren 6.2 Første etape Nationale licenser At etablere adgang til elektronisk information i stor målestok At udvælge og indgå nationale kontrakter på elektronisk information At implementere organisatoriske rammer for nationale licensaftaler At implementere tæt samarbejde med brugerne og bibliotekerne i forbindelse med udvælgelse af produkterne At sikre økonomisk, teknisk og biblioteksfaglig drift At gennemføre og genanvende evaluering af de enkelte produkter At sikre at tilskud afspejles i finansieringsmodeller med omstillingsprocessen for øje Resultatmål Sikre optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer, budgettet stiller til rådighed Få etableret de organisatoriske rammer og samarbejde På baggrund af brugerbehov gennemføre kontraktindgåelse på et antal licenser som dækker de forskellige fagområder bedst muligt og som ønsket Udarbejde finansieringsmodeller for tilskud med henblik på udfasning Påbegynde analysen af den langsigtede løsning vedr. anskaffelse af nationale licenser Status 1999 På dette område må samtlige projektmål siges at være nået. Økonomisk er budgettets midler brugt til anskaffelse af nogle meget store og væsentlige bibliografiske databaser og elektroniske fuldtekst tidsskrifter. De organisatoriske rammer for licensarbejdet er udarbejdet i form af Rammer for forhandling af nationale licenser, Beslutningsgrundlag for licens indgåelse på produkter, Forhandlingspolitik for elektroniske licenser Samarbejdet foregår i Licensgruppen bestående af repræsentanter for de 12 store forskningsbiblioteker, 1 repræsentant for De små og mindre forskningsbiblioteker samt en repræsentant fra Centralbibliotekerne. Der er afprøvet workshop modeller for brugerinvolvering på Sundhedsområdet. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 1

20 Disse vil blive videreudviklet og anvendt på andre fagområder i år Der arbejdes med og afprøves løbende forskellige former for finansieringsmodeller. Disse er afhængige af leverandørernes prismodeller og prisstrukturer. Der arbejdes videre med udvikling af finansieringsmodeller i år Notat om den langsigtede løsning vedr. anskaffelse af nationale licenser foreligger til Koordinationsudvalgets møde den 15.dec Digitalisering af samlinger Etablere digitalisering af samlinger der har speciel interesse for forskere At udvikle metoder, standarder for digitalisering At udvikle strategier for opbevaring og sikring af digitaliseret materiale Fremfinde og vælge relevante samlinger til digitalisering med forskellig formål på områderne: Traditionel form (papir og andre analoge medier som bånd mv.) Den nationale kulturarv Relevante forskningsressourcer At iværksætte metodeprojekter til fastlæggelse af digitaliseringsstrategi, opbevaringsstrategi, tilgængelighedsstrategi og sikkerhedsstrategi Resultatmål Valg af et antal relevante samlinger og igangsætte projekter inden for den afsatte budgetramme Status 1999 På baggrund af indsendte forslag til samlinger, der ønskes digitaliseret udarbejdede en arbejdsgruppe en indstilling til politik og strategi for digitaliseringsprojekter. beskrevet i Principper og strategi for digitaliseringsprojekter i DEFprojektet dateret juli Arbejdsgruppen bestod af Erland Kolding Nielsen, Jens Thorhauge og Hanne Marie Kværndrup. I bibliotekssammenhæng omfatter retrodigitalisering primært fire hovedområder: trykte og utrykte bibliotekskataloger trykte og utrykte bibliografier og registraturer trykte tidsskrifter trykte og utrykte papirbaserede (samt ikke papirbaserede) dokumenter og samlinger. Den vedtagne Strategi er, at der i DEF-regi som hovedregel kun digitaliseres dansk materiale, og at DEF lægger sig tæt op ad internationale projekter i forhold til standarder og indhold, således at DEF bidrager til at realisere forventninger og tendenser til, at det er bestemte typer af materialer, der digitaliseres. DEF vedtog, at DEF-midlerne til digitalisering anvendes således på de øvrige kategorier: 1. Der gives DEF-midler til digitalisering af det nationalbibliografiske apparat, primært trykte indekser. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

21 2. Der gives tilskud til digitalisering af centrale bibliografier og registraturer, hvor initiativ og medfinansiering kommer fra fagbiblioteker o.l. 3. Der satses på en digitalisering af centrale danske tidsskrifter efter JSTOR modellen delt op i to projekter henholdsvis Den videnskabelige JSTOR og Den kulturhistoriske JSTOR. Der er inviteret til et samarbejde herom fra JSTOR s side. Der satse desuden på en digitalisering af danske aviser. 4. Der gives tilskud til digitalisering af samlinger, primært sådanne der findes i et eller få biblioteker og som der er bred interesse for. DEF vedtog en tilskudspolitik om at der som princip gives tilskud efter en model med 100% finansiering, 66% og 33% finansiering gradueret efter væsentlighed. Indstillingen vil først blive implementeret i år 2000 jf. Handlingsplan år Budgettet til dette område gælder ligeledes for år Der er dog allerede bevilliget tilskud til DIEPER og DBC s projekt med digitalisering af Indeksværker. DEF er desuden med i og sekretariat for gennemførelse af en konference om mulig etablering af et europæisk samarbejde om digitalisering af ældre tidsskrifter. Konference holdes i marts Retrokonvertering af kataloger At få det størst mulige antal relevante bibliotekskataloger gjort elektronisk tilgængelige Gennemføre behovsanalyse Gennemføre en prioritering og en udvælgelse Resultatmål Igangsætte de første projekter Status 1999 En arbejdsgruppe har udarbejdet en rapport beskrivende Principper og strategi for retrokonvertering af Forskningsbibliotekernes kataloger. DEF-Styregruppen har på mødet den 7. oktober 1999 besluttet at følge Indstilling. Arbejdsgruppen bestod af Erland Kolding Nielsen, KB og Niels Christian Nielsen, SB samt Ulla Højsgaard fra Biblioteksstyrelsen. DEF budgettet har på Indsatsområdet Retrokonvertering afsat 20 mill. kr. over 3 år fra år Implementeringen af indstillingen vil blive påbegyndt i år 2000 jf. Handlingsplan år På baggrund af en forundersøgelse vedrørende behovet for retrokonvertering af kataloger og en derefter meget grundig gennemgang og dialog med bibliotekerne har Arbejdsgruppen kunnet udarbejde indstillingen. Indstillingen beskriver den valgte tilskudspolitik, som baseres på, at der gives faste tilskud pr. bibliografiske post på mellem 7,50 kr. og 9,50 kr. alt efter, hvilken kvalitet og type kort katalogen består af. Konverteringsprisen kan svinge meget fra samling til samling, men også fra G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

22 leverandør til leverandør. Nogle kataloger vil have en beskaffenhed, der gør at konverteringen bliver meget dyrere end først antaget - altså når man først er i gang! Det kræver derfor nogen fleksibilitet i budget og sagsbehandling. Indstillingen beskriver de valgte principper for valg af samlinger til retrokonvertering i DEF regi foruden nogle formelle forudsætninger og krav, der skal følges for tilskud kan gives. DEF-sekretariatet vil snarest indkalde ansøgninger fra de biblioteker, hvis kortkataloger og samlinger er valgt til retrokonvertering i DEF regi. De biblioteker, der har bidraget til den omtalte undersøgelse først på året, men som ikke er kommet i betragtning, vil selvfølgelig også høre fra DEF-sekretariatet. For områderne National Universal- og Fagbibliografi og Nationale Kataloger vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en samlet faglig udredning og prioritering af digitalisering af de omtalte nationalbibliografier og national kataloger Adgang til elektronisk forskningspublicering Sikre adgang til danske forskningsresultater - som en fælles samlet database med adgang til elektronisk fuldtekst ved at medvirke til elektronisk forskningspublicering påbegyndes Lave udviklingsplan for DANDOKbasen med henblik på en fælles samlet adgang til dansk forskningsresultater jf. DEF-visionen Gennemføre markedsføring af DANDOKbasen over for dataleverandørerne Iværksætte motivationsprojekter i tæt samarbejde med Forskningsrådene og forskerne om elektronisk forskningspublicering Plan for arkivering - pligtaflevering af forskningspublicering Resultatmål DANDOKbasens videreudvikling igangsættes 1-2 projekter med elektronisk forskningspublicering igangsættes Status 1999 En arbejdsgruppe bestående af Inge Berg Hansen, Karen Grundvad Kvist, Birgit Pedersen, Steen Bille Larsen og Hanne Marie Kværndrup har udarbejdet en rapport vedr. dansk forskningspublicering og DANDOK basen. Arbejdsgruppen har i forbindelse med færdiggørelsen af rapporten til styregruppen gennemført en Rundbordssamtale med interessenter i dansk forskning. På mødet fremkom Forskningsministeriet med nogle væsentlige synspunkter vedr. fremtiden for DANDOK og en evt. videreudvikling heraf. Der foreligger et resumé fra dette møde sammen med den udsendte rapport. Styregruppen behandlede rapporten på mødet den 8. juni 1999 med følgende konklusion. Basen holdes kørende i år 2000 og 2001, som en del af DEF DANDOK-projektledelsen går videre med rapportens hovedanbefalinger i samarbejde med DEF-sekretariatet Sekretariatet i samspil med projektledelsen markedsfører basen over for brugere, forskere og dataleverandører DANDOKbasen opbygges efter mindste modstands vej DANDOKbasen integreres i DEF-Portalen Sekretariatet sammen med EKN forsøger at sikre Forskningsministeriet G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

23 opbakning til pligtaflevering Styregruppens holdning er, at forskningsregistrering er en fuldt integreret del af DEF Sammenhæng til Pligtafleveringssystemet sikres Udviklingsprojekt udføres i samarbejde med leverandører og brugere DANDOKbasen skifter navn til Dansk Forskningsdatabase DEF-sekretariatet har i samarbejde med projektledelsen af DANDOK basen udarbejdet en projektplan for det videre forløb, en organisationsmodel samt skitse til en forretningsplan. Dette materiale anvendes som basis for det videre arbejde med fastlæggelse af rammerne for projektet samt fastlæggelse af markedsføringsindhold og udførelse heraf. Det er en afgørende pointe, at det første budskab til markedet skal give en ærlig og positiv opfattelse af det nye produkt med maksimal sikkerhed for at bevare troværdigheden og dermed brugernes og leverandørernes fortsatte interesse. G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

24 7 Indsatsområde 4. Brugerfaciliteter 7.1 DEF-projektet At udvikle de værktøjer, som DEF-brugerne kan anvende såvel på biblioteket som fra arbejdsplads eller hjem Brugerfaciliteter skal sikre, at DEF-service og elektroniske ressourcer er tilgængelige for brugeren : Adgang til brugerarbejdspladser på bibliotekerne (PC er, NC er mv.) En definition af kravene til den PC/NC, som brugeren i øvrigt anvender op mod DEF Systemfaciliteter og værktøjer som DEF stiller til rådighed for brugeren Faciliteter i forbindelse med "fysisk" dokumentlevering Resultatmål Igangsættelse af projekter der udvikler disse systemfaciliteter 7.2 Første fase Serviceudvikling Sikre tilgængeliggørelse af DEF-services ved at påbegynde udvikling af brugerfaciliteter Få defineret forsøgs- og udviklingsprojekter omkring brugerfaciliteter og servicefunktioner der gør den elektroniske information tilgængelig for brugeren Konkrete tiltag: Elektronisk dokumentlevering Publishing on demand Elektroniske hjælpeværktøjer Elektroniske serviceprodukter Resultatmål Igangsættelse af et antal projekter inden for den givne budgetramme Status 1999 Jf DEF-projekter er der igangsat et antal projekter. Hovedparten af projekterne knytter sig til udviklingen af DEF-Portalen. I tilknytning hertil har DEF valgt at fokusere udviklingen af DEF-produktet med et antal fagportaler. Fagportaler Det er i den forbindelse udsendt opfordring til indsendelse af projektbeskrivelser og ansøgninger på det aftale økonomiske grundlag med frist senest 24. sept DEFsekretariatet har behandlet disse. Projekterne er alle startet pr. 1. nov Der er etableret projektkonsortier omkring udvikling af fagportalerne for at sikre en brede i deltagerantallet. Projekterne er: Samfundsvidenskabelig fagportal - Erhvervsøkonomisk fagportal/hbk, HBÅ, SDUB og DS G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

25 Science, Medicin & technical fagportal - MT Klinisk Information/DNLB, SB, SDUB og Faggruppen for Medicinske biblioteker Science, Medicin & technical fagportal - Energiteknologi/AUB, DTV og Risø Bibliotek Science, Medicin & technical fagportal Levnedsmiddelsområdet/DVJB, DNLB, DTV og Danmarks Jordbrugsforskning Flakkenbjerg Humanistisk fagportal Det virtuelle musikbibliotek/sb, KB, SDUB, DBC og Musik InformationsCentret Projekter i øvrigt Brugerundervisningsprojekterne som forventes indarbejdet i fagportalerne: Mile på AUB Avanceret brugerundervisning i elektronisk informationssøgning på RUC Courseware projektet Det virtuelle læringsrum på HBÅ Brugerservice værktøj projekt: Åben Hybermediestøtte til brugerstyret informationsorganisering i DEF-Portalen Adgang til digitale informationer: Offentlig DEF adgang til et udvalg af licensmaterialer Preprint projektet/munksgaard, Forskningsstyrelsen, DEF G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

26 8 Bilagsliste DEF 99/061 Status siden sidste Styregruppemøde 17. december 1998 DEF 99/062 Indstilling til DEF-Styregruppen vedr. projektforslag DEF 99/063 Kort beskrivelse af projektforslagene DEF 99/064 Oversigt over projektforlag til DEF + bilag DEF 99/065 National politik for digitalisering af samlinger DEF 99/066 Digitalisering og Elektronisk publicering (på papiret En national digitaliseringspolitik? Hvad, hvordan, hvornår? ) DEF 99/067 Retrokonvertering DEF 99/068 En national politik for retrodigitalisering dat. 25. maj 1999 DEF 99/069 DEF markedsføringsplan DEF 99/070 Udkast til forretningsorden for ledelsen af DEF-projektet DEF 99/071 DEF-systemarkitekturmøde d hos Center for IT-forskning DEF 99/072 Kort beskrivelse af digitaliseringsforslag DEF 99/073 DEF-digitaliseringsforslag: skategorier DEF 99/074 Status og planer for DEF-systemarkitekturprojektet DEF 99/075 Status Siden Sidste Styregruppemøde den 22. februar 1999 DEF 99/076 Kort status over implementering af og overgang til nyt bibliotekssystem/syddansk Universitetsbibliotek DEF 99/077 Statusrapport vedr. anskaffelse og implementering af nyt bibliotekssystem på Det Kongelige Bibliotek DEF 99/078 Kort status vedr. Statsbibliotekets migration til nyt bibliotekssystem DEF 99/079 Rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Dansk Forskningsdatabase DEF 99/080 Brev fra Det Danske Kunstindustrimuseum (MGJ) dat. 9. marts 1999 DEF 99/081 Bevillingsindstilling til de 9 øvrige biblioteker DEF 99/082 Bevillingsindstilling for små og mellemstore biblioteker enkelt biblioteker DEF 99/083 Bevillingsindstilling for små og mellemstore biblioteker samarbejdende biblioteker DEF 99/084 Indstilling vedr. DEF-projekter DEF 99/085 National Licens Status DEF 99/086 Notat: Ophavsret og det digitale bibliotek af Niels Senius Clausen DEF 99/087 Økonomi oversigt for DEF 1. halvår 1999 DEF 99/088 Handicap redegørelse DEF 99/089 Mødeplan DEF 99/090 Pressepakke DEF 99/091 Notat og indstilling vedr. digitalisering DEF 99/092 Indstilling vedr. den videre procedure for Dansk Forskningsdatabase DEF 99/093 Status Siden Sidste Styregruppemøde den 8. juni 1999 DEF 99/094 Rapport fra Arb.gruppen vedr. emnestrukturering i virtuelle kataloger DEF 99/095 Indstilling fra DEF-sekretariatet vedr. emnestrukturering i virtuelle samkataloger DEF 99/096 Markedsføringsplan for portalen DEF 99/097 DEF Portalens grænseflade mål og realisering. Udleveret på mødet. DEF 99/098 Webvise: Åbne hypermedie services til næste generations digitale biblioteker DEF 99/099 Status Siden Sidste Styregruppemøde den 18. august 1999 G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 1999.doc Side 2

Beretning år 2000. for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 00/166

Beretning år 2000. for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 00/166 Beretning år 2000 for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek G:\FUNKTIONSOMRAADER\DI\deff.dk\Filer på deff.dk\beretninger\beretning 2000.doc 1 Sammenfatning Beretning år 2000 for Danmarks Elektroniske

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

Beretning 2002. for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Beretning 2002. for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Beretning 2002 for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 1 Indholdsfortegnelse 1 BERETNING... 3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 NATIONAL INFRASTRUKTUR... 3 1.3 BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR... 4 1.4 RETROKONVERTERING...

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat BIBSYS brugermøde, Fredrikstad Marts 2009 Helle Brink Statsbiblioteket, Århus, Danmark Oversigt Hvad er danske biblioteker? Hvad er WorldCat? Hvorfor er WorldCat interessant

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

DEFF Licensers servicedeklaration

DEFF Licensers servicedeklaration DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL

INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL ÅRSHJUL JANUAR 2015 INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL DDB s årshjul skaber et overblik over de væsentligste årligt tilbagevendende begivenheder i DDB, der har strategisk og økonomisk betydning for DDB s udvikling.

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Maj 2004 DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Programområdet for elektronisk videnskabelig publicering etableredes

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration DEFF Licenssekretariatet DEFF Licenssekretariatet er et sekretariat under Styrelsen for Bibliotek og Medier. DEFF Licenssekretariatet er finansieret af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Dansk Open Access Netværk

Dansk Open Access Netværk Dansk Open Access Netværk en plan for DOANs fortsatte bæredygtighedog udvikling version 0.1-3 maj 2013 Introduktion Dansk Open Access Netværk (DOAN) har siden 2009 været drevet af Danmark Tekniske Informationscenter

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G en del af bips Dato 1. marts 2012 Projektnr. Sign. TK Evaluering og opfølgning Som led gennemførelsen af

Læs mere

NB! Dette er et arbejdsdokument, som løbende vil blive opdateret. 6. Rekruttering. Strategisk mål 6.1: Find Vej Dagen

NB! Dette er et arbejdsdokument, som løbende vil blive opdateret. 6. Rekruttering. Strategisk mål 6.1: Find Vej Dagen 6. Rekruttering Strategisk mål 6.1: Find Vej Dagen Find vej Dagen fortsætter som forbundets store synligheds og rekrutteringssatsning primært rettet mod familier. Find vej dagen er også i 2015 støttet

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

NYT FRA NYHAVN. Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek BS. Fremtidens regionale biblioteker Seminar for østeuropæiske lande

NYT FRA NYHAVN. Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek BS. Fremtidens regionale biblioteker Seminar for østeuropæiske lande BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N N U M M E R 1. M A R T S 2 0 0 O R I E N T E R E R 1. 1 1. Å R G A N G Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek BS Fremtidens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk Præsentation af deff.dk Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk DEF, bibliotekerne og portalen Netværkssamarbejde Alle sektorens biblioteker engageret I bredt konstruktivt samspil Også

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat Helle Brink Statsbiblioteket Temadag om fjernlån FORFRA Danmarks Forskningsbiblioteksforening maj 2010 1 Oversigt 1. Danske biblioteker en kort opdatering 2. Danbib, Netpunkt

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Arbejdsdokument, udkast 1.3 af 5. maj. Ajourført den 23. juli 2001 OG -STRATEGIER. Opfølgning af ekspertmødet i Lund, Sverige, den 4.

Arbejdsdokument, udkast 1.3 af 5. maj. Ajourført den 23. juli 2001 OG -STRATEGIER. Opfølgning af ekspertmødet i Lund, Sverige, den 4. EUROPÆISK INDHOLD PÅ DE GLOBALE NET KOORDINERING AF DIGITALISERINGSPROGRAMMER Arbejdsdokument, udkast 1.3 af 5. maj Ajourført den 23. juli 2001 HANDLINGSPLAN FOR KOORDINERING AF DIGITALISERINGSPROGRAMMER

Læs mere

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken Danskernes Digitale Bibliotek Juli 2013 Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken DDB Basispakken består af ydelser, der bygger videre på DanBib og bibliotek.dk infrastrukturkomplekset og skaber

Læs mere

Retrokonverteringsbevilling

Retrokonverteringsbevilling Retrokonverteringsbevilling Vejledning Ansøgningstermin oktober 2015 Retrokonverterings-bevilling Vejledning Næste ansøgningsfrist 15. oktober 2015 Kulturstyrelsen Biblioteker H.C. Andersens Boulevard

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005. Indhold ! ""# . / $,! " 0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' . $ 5!

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005. Indhold ! # . / $,!  0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' . $ 5! Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005 Indhold! ""# $%$&$' ()*$ &+,-%-. / $,! " 0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' #$. $ 5!5, $$ 52627 8' 9%*- % 0:;, /!< //%,./% /, 5 $ 2;, &'( 2 /=>,# $,' 5 3 &&&$/ )75 )*!" $5.?$

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Mere digitalt større synlighed bedre navigation

Mere digitalt større synlighed bedre navigation Mere digitalt større synlighed bedre navigation Strategi 2011-2014 Mission Vision Den verden, Statsbiblioteket er en del af, og som vi skal levere til, er i forandring. Det er Statsbiblioteket også! Afsættet

Læs mere

Esbjerg Kommune Biblioteker

Esbjerg Kommune Biblioteker 1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kort projektbeskrivelse formål, succeskriterier

Kort projektbeskrivelse formål, succeskriterier Udkast: Projektplan LARM WP 3 Digitalisering af de hvide programmer Kort projektbeskrivelse formål, succeskriterier Målet for WP3 er at frembringe datagrundlaget for en national bibliografi for radioprogrammer,

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Retrokonverteringsbevilling

Retrokonverteringsbevilling Retrokonverteringsbevilling Vejledning Ansøgningstermin oktober 2012 Retrokonverteringsbevilling Vejledning Ansøgningstermin oktober 2012 11. oktober 2012 Kulturstyrelsen Center for Bibliotek, Medier og

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 2. maj 2014, kl i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 2. maj 2014, kl i Kulturstyrelsen. Referat 6. maj 2014 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 2. maj 2014, kl. 10.00-15.00 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Rolf Hapel, Bente Nielsen, Bodil Have, Jakob Lærkes, Flemming Munch,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Administrativ Styregruppe Referat Dato: 30. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 9,00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Projektgruppe

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere