LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN"

Transkript

1

2 Tekst: Anders Nielsen Fotos: Anders Nielsen, Susanne Ulrik og Torben Seir LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN Anders Nielsen er civilingeniør, tekn dr, Docent em. fra DTU - BYG og har undervist i byggematerialers egenskaber og anvendelse i byggeriet. I Danmark har vi en lang og stadig levende tradition for at anvende vådlæsket kalk som bindemiddel i murværk. Dette i modsætning til vore nabolande, hvor cement, hydraulisk kalk og gips har trængt den rene kalk tilbage eller helt ud af byggeriet. Her i landet kan vi stadig købe læsket kalk, kalkfarver og vådkalkmørtel takket være en livskraftig industri. Det kan hænge sammen med, at der er blevet indført en bestemmelse i Eurocodesystemerne, som tillader salg af vådkalkmørtel uden styrkedeklaration det vil sige salg af de såkaldte receptmørtler. Kalkmaterialerne danner med deres mange gode egenskaber en vigtig forudsætning for smukt murerarbejde. Denne situation skal vi værne om. Imidlertid bliver vådkalkmørtel sjældent anvendt til opmuring. Den bliver blandet med cement eller hydraulisk kalk. Det skyldes, at der i mange årtier har hersket den opfattelse, at ren kalkmørtel ikke kan holde til noget. I Eurocode-sammenhæng har det resulteret i, at de funktionsmørtier, som er på markedet i øjeblikket af hensyn til styrkekravet alle indeholder større eller mindre mængder hydraulisk materiale. Det er uheldigt, fordi man derved ikke kan udnytte de mange fordele, som man får ved at bruge ren kalkmørtel. Denne artikel er skrevet for at gøre opmærksom på vådkalkmørtels mange gode egenskaber. I en senere artikel fortælles om kalkmørtels styrkeforhold ud fra målinger udført i de seneste år på DTU - BYG. Disse målinger viser, at korrekt sammensat kalkmørtel kan opnå fugestyrker, som er sammenlignelige med KC-mørtlers styrke. I en tredje artikel beskrives, hvorledes kalkmørtel virker som fugtdiode, en egenskab som er baggrunden for denne mørtels gode holdbarhed. BINDEMIDLERNE De materialer, der anvendes til at binde tegl sammen til murværk er læsket kalk, hydrauliske bindemidler og rent vand. Det er vigtigt at skelne mellem disse tre materialer, fordi de processer, som binder murstenene sammen, er meget forskellige afhængigt af om der er tale om læsket kalk, hydraulisk bindemide! eller vand. Læsket kalk Råmaterialet er kalksten (fx fra Faxe). Kalkstenen, CaC03, brændes. Herved drives kuldioxid ud, og man har brændt kalk, CaO. Dette materiale vil meget gerne reagere med vand. Denne proces kaldes læskning. Læskning kan foregå på flere måder: Tilsættes den kemisk korrekte mængde vand, dannes et fmt, tørt pulver af calciumhydrat (Ca(OH)2). Pulveret kaldes tørlæsket kalk. Det anvendes i tørmørtler. Den brændte kalk kan også læskes med overskud af vand og lagres i store kar, indtil den skal anvendes. Det er erfaringen, at denne vådlæskede kalk bliver mere finkornet end tørlæsket kalk og at kvaliteten øges med lagringstiden. Nogle mørtelfabrikker læsker kalken, når den blandes med sand i blanderen. Denne type mørtel kaldes læskemørtel. Denne metode blev allerede anvendt i middelalderen. Hærdningen sker ved, at den læskede kalk optager kuldioxid, hvorved kalksten, CaC03, gendannes i fugen eller i pudsen. Denne hærdeproces, karbonatiseringen, kan kun ske i luft, hvorfor læsket kalk også kaldes for luftkalk. Omdannelsen sker udefra og indefter. Hærdetiden er bestemt af, hvor længe kuldioxiden er om at trænge ind i materialet. Hydrauliske bindemidler Råmaterialet er her enten en blanding af kalksten og silikatholdige materialer, fx ler eller flyveaske, eller en kalksten, som i sig selv indeholder silikater. Afhængigt af råmaterialernes kemiske blandingsforhold og af brændingstemperaturen dannes hydraulisk kalk eller portlandcement. Tegl 30 Marts

3 Fælles for de to materialegrupper er, at de indeholder mineraler (klinkermineraler), som er i stand til at stivne, når de blandes med vand. (Under hærdningen dannes hydratiserede calciumsilikater). Hærdningen begynder straks, når pulveret kommer i kontakt med vand, og efter få timer er det stift. Tiden fra blandingen starter til materialet er stift kaldes i normerne for bearbejdelighedstiden. Hærdningen kan fortsætte i måneder eller år, hvorved materialet bliver stærkere og stærkere. De hydrauliske kalktyper udgør en mellemting mellem cement og luftkalk, fordi de hærder både ved hydratisering og karbonatisering. Graden af de to hærdeformer afhænger af kalktypens kemi og brændingstemperatur. Vand Vand optræder som et bindemiddel i sig selv. Det virker på den måde, at der under opmuringen opstår kapillarsugning i porevandet, efterhånden som teglstenen suger vand ud af mørtlen. Dette fæno-men er k~ndt af alle, som har prøvet at mure: Når stenen er lagt fast, må den ikke rokkes, for derved brydes kapillarsuget, og man kan ikke presse stenen på plads igen. Det er kapillarsugning, der holder murværket sammen, indtil mørtlens bindemiddel er hærdnet, hvad enten bindemidlet er luftkalk, hydraulisk kalk eller cement. Anvendelse i tidens løb Læsket kalk har været anvendt i byggeriet siden oldtiden. I Danmark kom kalk i brug i middelalderens teglbygninger. Datidens mørtler var meget fede. Man har målt at de indeholdt % kalk. Mørtlerne blev fremstillet ved læskemørtelteknik. Efterhånden som landets skovarealer i løbet af 1700-tallet blev brugt op, blev kalken vanskeligere at producere, den blev dyrere og måtte strækkes. Det kan gøres ved at vådlæske kalken og blande den med en passende mængde sand. Dagens mørtler indeholder fra 6 til 15 % kalk (målt som massen af Ca(OH)2 i forhold til den samlede masse). Et enkelt fi.rma producerer i dag en 'middelaldermørtel', som er en læskemørtel med 20 % kalk. Mørtel med vådlæsket kalk har været dominerende i opmuring helt op til anden verdenskrig. Særligt udsat murværk blev dog muret med hydrauliske kalktyper. Siden midten af 1900-tallet er ren kalkmørtel imidlertid blevet fortrængt af mørtler, hvor kalken er blandet med cement eller hydraulisk kalk. Ved at blande bindemidlerne kan man kombinere luftkalkens gode bearbejdelighed med de hydrauliske materialers styrke. Det er disse blandingsmørtier (bastardmørtler, KC-mørtler, KKh-mørtler) som anvendes til murværk i dag. Denne udvikling skyldes, at tegl fra tidligere at blive anvendt i massivt murværk i dag anvendes i skalmure og hulmure, ofte med store vinduesåbninger. Derfor er der blevet fokuseret meget på den formelle styrke i anvendelsen. Blandingsmørtier kan få langt højere styrker end rene luftkalkmørtler. Ren kalkmørtel har derfor fået ry for, at den ikke kan holde, trods det, at man har bygget huse og katedraler med den siden middelalderen. Et andet forhold, som fremmer anvendelsen af cementholdige mørtler, er, hvem der har ansvaret for mørtlernes egenskaber. Hvis murermesteren bruger receptmørtel og selv blander cement i på pladsen, har han selv ansvar for mørtlens kvalitet. Bestiller han derimod en funktionsmørtel, ligger ansvaret for mørtelproduktets egenskaber hos mørtelproducenten. Alle de funktionsmørtier, der er på markedet i dag, indeholder cement. Udviklingen har ført til, at der i dag generelt anvendes meget stærke mørtler. Denne praksis har imidlertid nogle ulemper. Tegl 31 Jv!ans

4 BLANDINGSMØRTLERNES ULEMPER En cementholdig mørtel, fx KC50/50/750, kan blive så stærk i forhold til murstenene, at bevægelser i murværket forårsager revner, som løber gennem murstene-ne (figur i). Anvendes kalkmørtel, vil denne på grund af sin porestruktur, altid være så svag, at revnen dannes i fugen (figur 2). Dette er en stor fordel, hvis det pågældende murværk skal repareres; murstenene skal ikke hugges ud, man kan nøjes med at reparere fugerne (figur 3). Naturligvis skal man bruge stærkere mørtel, hvis konstruktionen kræver det, men også stærkere sten. Ren luftkalkmørtel med en korrekt sammensætning vil i mange tilfælde kunne anvendes også i bærende konstruktioner. En anden ulempe ved mørtler som indeholder hydraulisk bindemiddel er, at de skal anvendes inden for bearbejdelighedstiden (engelsk 'setting time', i limbranchen 'pot life'). Der bør ikke blandes mere mørtel op, end der kan bruges inden for bearbejdelighedstiden, som kan variere fra en til tre timer. En KC-mørtel, som bliver stående i blandemaskinen, kan godt blandes op igen og igen i løbet af arbejdsdagen, men derved mistes den styrke, som cementen er tænkt at give. Cementens reaktionsprodukter slås hele tiden itu af omrøringen. Mørtlen kommer til slut til at virke som en kalkmørtel med den reagerede cement som filler. KALKMØRTELS FORDELE Hærdet kalkmørtel vil altid være et meget porøst materiale. Porøsiteten fremkommer først og fremmest ved, at vandet, som giver mørtlen sin bearbejdeligheden under og efter opmuringen suges ind i teglstenene og efterlader hulrum. Desuden vil det vand, som dannes under karbonatiseringen også suges væk eller fordampe (figur 4). Porøsiteten bevirker, at mørtlen ikke kan blive så stærk, at den kan trække teglstenene i en mur i stykker. Endvidere vil ren kalkmørtel altid være diffusionsåben. Hærdningsprincippet forhindrer, at den kan blive tæt. Den åbne porestruktur er også medvirkende til, at man ved indendørs arbejde får kortere udtørringstider, end når der bruges hydrauliske bindemidler. Partiklerne i læsket kalk er flade sekskantede krystaller af kalciumhydroxyd. I vådlæsket kalk er de af størrelsesorden helt ned til 1 my. Det bevirker, at en mørtel med dette bindemiddel er let at bearbejde. En vigtig egenskab ved vådkalkmørtel er også, at bearbejdelighedstiden er uendelig. Mørtlen kan ikke hærde, hvis luftens kuldioxyd ikke kan komme til. Hærdeprincippet og partikelstørrelsen er årsag til, at rene kalkmørtler har en række fordele frem for mørtler, som er forstærket med cement eller andre hy- drauliske bindemidler. Fordelene kan resumeres som følger: Arbejdsmæssige fordele Har god bearbejdelighed og hænger godt fast på skeen. Hærder ikke, når den opbevares tildækket. Det betyder, at den altid kan være klar til brug, og at opblandet mørtel ikke skal kasseres ved fyraften, som mørtel med cement skal. Der kan udføres mere ensartet murværk, fordi al mørtel kan blandes på en gang og lagres afdækket, til den skal anvendes. Eventuelle revnedannelser under udtørringen kan presses sammen straks. Ved bygningsændringer eller nedbrydning behøver man ikke anvende slaghammer. Fordele i færdigt murværk Små bevægelser i bygningen fra sætninger eller varmepåvirkninger optages i fugerne, uden at murstenene revner. Herved reduceres eller elimineres behovet for dilatationsfuger på lange murflader. Tegl 32 Marts

5 I '} :-- ' \ "I. ' f 't Eventuelle reparationsarbejder lettes, fordi man ikke behøver at udskifte stenene. Mørtlen er garanteret diffusionsåben, dvs. at materialet kan 'ånde'. Afgiver vand hurtigere end cementholdige mørtler. Er ikke vandopløseligt. Indeholder ikke gips eller andre salte, som afsættes på murfl.aden. Mindre revner vil lukkes på grund af selvheling. Århundreders erfaringer har vist, at mørtlen er holdbar, takket være den vandafvisende effekt. Miljømæssige fordele Genbrug af mursten lettes, da kalkmørtel er lettere at rense af end cementmørtel. Øget brug af ren kalkmørtel kan reducere brugen af cement og dermed C02-udslip. AFSLUTNINGSVIS I dag anvendes ren vådkalkmørtel mest til reparation og vedligeholdelse af ældre muret byggeri og historiske bygværker. På byggepladsen skal der ifølge normerne altid tilsættes cement eller hydraulisk kalk, hvis kalkmørtlen skal anvendes til bærende murværk. Det har har haft betydning for andre anvendelser af kalkmørtel, således at der tilsættes cement, også hvor det ikke er nødvendigt. Det bør der laves om på, så at ren kalkmørtel af god kvalitet i fremtiden kan anvendes i skalmure og i indvendige arbejder, hvor der stilles moderate krav til styrken. BYG - DTU har målt luftkalkmørtlers styrke som funktion af sammensætning og tid, mere om det i en senere artikel. Læs mere om kalk og kalkmørtel på www. kalkforum.arg Ek semp ler på mikr ost r uktur er i luftkalkmørtler. Gengive lser er ikke i må l; de gu le partier er mørtlens indhold af luft. 4a Mørtel med ca. 20 % kalk. Moderne 'middelaldermørtel' fra Wewers Mørtel A/S. 4b Bakkesandsmørtel med 12 % kalk med standardkornkurve. (Mathiassen DTU -BYG 2010) 4c Bakkesandsmørtel med 9 % kalk med standardkornkurve. (Mathiassen DTU -BYG 2010) Tegl 33 Marts

6 Tekst og illustrationer: Anders Nielsen LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I TEGL nr er der gjort rede for vådkalkmørtels mange fordele sammenlignet med meget stærke cementholdige blandingsmørtier; fordele som berettiger en mere udbredt anvendelse af kalkmørtel i murværk end tilfældet er i dag. I det følgende beskrives, hvorledes man tal sætter styrken af vådkalkmørtler, så de kan sammenlignes med andre mørtler. TIDLIGERE TIDERS BYGGERI Før midten af 1900-tallet anvendtes vådkalkmørtel i så godt som alt murstensbyggeri. Arbejdet blev udført ifølge generationers overleverede viden om tradition og skik og brug. Murene var fortrinsvis massive, og der blev sjældent udført statiske beregninger. Reglerne var nedfældet i bygningsreglementer som f. eks. Københavns byggelov af 1889 og i lærebøger; materiale om og fra perioden er i løbet af de senere år blevet tilgængeligt på portalen 'DanskByggeskik. dk'. Der er udført undersøgelser af klassisk murværk bl.a. på Danmarks Ingeniørakademis Bygningsafdeling i 1977 og på Statens Byggeforskningsinstitut i 201l, og undersøgelserne viser, at trykstyrken af selv meget dårligt murværk opført i perioden er fuldt ud tilstrækkelig. Efter 1950erne øgedes kravene til bygningers udformning. Mængden af isoleringsmateriale øgedes, pladskravene voksede, de arkitektoniske udtryk forandredes, og kravene til konstruktioners og bygningsdeles bæreevne skærpedes. Også mørtler skulle være stærkere, og det 'klaredes' typisk med anvendelse af cementholdige vådkalkmørtler (KCmørtler) og funktionsmørtler baseret på blandinger af cement og tørlæsket kalk. Resultatet af denne udvikling medførte, at der i dag typisk anvendes meget stærke cementholdige mørtler, også hvor det faktisk ikke er nødvendigt statisk set - og med uheldige virkninger til følge, som omtalt i artiklen i årets første udgave af Tegl. STYRKEMÅLING Ved en normmæssig beregning af murværk er det i dag ikke tilstrækkeligt udelukkende at vurdere bæreevnen i forhold til trykpåvirkning. Ofte er murværket en skal, som kun bærer sin egenvægt, når den primært fungerer som klimaskærm. Murværket skal i dag også beregnes for bøjningspåvirkninger - først og fremmest opstået ved vindtryk. Bøjning af murværkspladen giver forskydning i fugerne, og det er derfor nødvendigt at kende mørtlens forskydningsstyrke for at kunne fastlægge bæreevnen. Med en internationalt anerkendt prøvningsmetode (EN ) mures tre sten sammen, og forskydningsstyrken i den anvendte mørtel beregnes ud fra det tryk, som skal til, for at trykke den midterste sten 'forbi' de to yderste (figur 1). Figur l. Tegl stensprøvelegeme i henhold til DS/EN Figur 2. Princippet i SBi's vridningsprøvning. Under prøvningen er der med en skruetvinge påført et tryk på tværs, som ska l efterligne trykke t fra det ovenfor liggende murværk Tegl 34 J um

7 For Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har Klavs Feilberg Hansen i 2006 udviklet en alternativ prøvemetode, hvor to sten mures sammen og vrides i forhold til hinanden. Metoden efterligner påvirkningen i en væg udsat for en vindlast, som medfører trappeformet brud i fugerne (figur 2). Den kraft, som skal til for at vride prøvelegemet i stykker, kan omregnes til forskydningsstyrken af fugen. IL " 0.9 :i:: 0.8 iii 0.7!!?. 0,6 "' :;;; = 0,5 E c "' "' 0,4 ;: 0.3 c 0,2 > 0,1 0,2 0,4 0,6 0,8 Forskydnlngsmållng (EN ), MPa Figur 3. Sammenligning af forskydningsstyrke målt ved trestensprøvning og ved vridningsmetoden. Forsøget er udført på 5 typer mørtel KC50/50/750 kombineret med 3 typer mursten. Hvert punkt er middelværdi af 6 prøvninger SBi har foretaget en sammenligning af de to metoder og af resultaterne (figur 3). Fem mørteltyper (KC 50/50/750) kombineret med tre murstenstyper afprøvedes med seks prøvelegemer for hver kombination. Punkterne i figur 3 angiver middelværdien af de seks resultater. Det ses, at resultaterne fra vridningsmetoden dækker et større talområde, end resultaterne fra trestensmetoden. Det betyder, at vridningsmetoden er mest følsom. Desuden er der mindre spredning på resultaterne fra vridningsmetoden inden for de enkelte prøveserier, og det betyder, at man med vridningsmetoden kan regne med større karakteristiske værdier for forskydningsstyrken. SBi har også påvist, at metoden giver resultater for forskydningsstyrken, som er af samme størrelsesorden, som dem man kan måle ved de såkaldte minivægsforsøg. Vridningsmetoden er endvidere praktisk, idet prøvelegemerne vejer mindre, og der bruges mindre kraft på at knække prøvelegemet. Det er vigtigt at undersøge mørtlen sammen med den murstenstype, som tænkes anvendt i et givent byggeri, fordi stenenes sugeevne, minutsugningen, har stor indflydelse på fugens forskydningsstyrke (figur 5). Ved at prøve sten og mørtel sammen, kan man desuden sikre, at den valgte mørtel ikke er så stærk, at den kan trække stenen i stykker (figur 6). Figur 4. På DTU - BYG er en prototype af en forholdsvis enkel, transportabel 'vridemaskine' udviklet. Det er tanken, at maskinen skal kunne anvendes på mørteleller teglværker, så det kan vurderes. om en mørtel pas ser sammen med en given sten il Tegl 35 Jurn

8 r! J 0,1 ~ 0,05 O+---J~ -+~ ~-1---; 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3,5 Minutsugning, kg/mz min Figur 5. Minutsugningens betydning for forskydningsstyrken (kohæsion) målt efter 4 uger Figur 6. Brud i teglsten. fordi mørtelen er for stærk i forhold til stenen. FORSØG MED RENE VÅDKALKMØRT LER På DTU - BYG er der siden 2007 arbejdet med undersøgelser af rene vådkalkmørtlers egenskaber. Arbejdet er udført i projektopgaveregi af diplom- og civilingeniørstuderende under vejledning og med følgegruppe. 2 ) Et gennemgående tema har været forsøget på at opnå forbedringer ved at ændre på kornstørrelsesfordelingen - kornkurven, i det sand, der anvendes. Dette inspireret af en omfattende undersøgelse af vådkalkmørtler udført i Finland i 1990-erne af Thorborg von Konow 3). Von Konow ændrede på kornkurverne ved at tilsætte fi.ller og fi.nsand. Alle mørtler vurderedes ud fra tyndslib (figur 8), og på figur 7 ses en af de anbefalede kornkurver. Det ses, at kurven ligger højere end normkurverne i den fine ende. Mørtler med en sådan kurve vil have bedre porefyldning og dermed bedre tæthed, end mørtler med normkornkurve. Thorborg von Konow viste, at de tætte mørtler har særdeles god frostbestandighed, fordi de har mindre kapillarsugning. Alle mørtlerne i forsøgene på DTU-BYG er også undersøgt med tyndslib, så kornkurveændringernes påvirkning af porestrukturen har kunnet følges ,009 / J, I/ /I/ ~ ~,<±±:--./" :::= Q,Ol5 0,12$ 0.15 O,!O ,0 8.0 t1o11<eim<,mm I Figur 7. Thorborg von Konows anbefalede kornkurve sammenlignet med de traditionelle grænsekurver / I et første orienterende projekt blev det vist, at kalkfi.ller og kvartsf1ller kan anvendes til at forbedre styrkeforholdene. Graden af forbedring kunne dog ikke påvises tilstrækkeligt klart, bl.a. fordi der blev anvendt trykstyrke som styrkemål. Trykprøvning er ikke følsom nok til at afspejle ændringer i styrken som følge af ændringer i kornkurven. I de følgende fem projekter er forskydningsstyrken derfor målt med SBi's vridningsmetode som kvalitetsmål. Og i det følgende refererer 'styrke' altså til forskydningsstyrke målt med denne metode. Indledningsvis blev der foretaget en prøvning af prøvelegemer leveret fra SBi, og det blev konstateret, at DTU's udformning af prøvemetoden gav samme resultater som SBi's. Som kuriosum skal det nævnes, at det allerførste prøvelegeme, som blev belastet, knækkede i stenen i stedet for i fugen (figur 6), fordi den anvendte KC50/50/750 var for stærk i forhold til stenen! I de seks projekter er forsøgene udført med mørtler med 9 til 15 % kalk-indhold; der er arbejdet med kornkurverne, og forsøgene er udført på mursten med markant forskellige minutsugninger. Udviklingen af styrken er undersøgt over 17 uger, og samlet kan man drage følgende konklusioner: Tegl 36.Juni

9 Figur 8. Thorborg von Konow vurderede alle sine mørtler på tyndslib i mikroskop efter en personlig skala på 1 til 5, hvor 5 er bedste. Billederne viser mørtler på trin 1. 3 og 4 Tegl 37 Juni

10 Forskydningsstyrken øges ved at anvende en kornkurve med mere fi.nt materiale (fi.gur 5). En mørtel med 10 % kalk og velgraderet kornkurve kan opnå forskydningsstyrke svarende til en KC 50/50/750 mørtel efter 4 uger. Murstenenes sugeevne har meget stor indflydelse. Forskydningsstyrken er markant lavere for sten med høj minutsugning (fi.gur 5). Sammenhængskraften i mørtlen i de første uger skyldes det kapillære undertryk i mørtel og sten. Undertrykket bevirker, at forskydningsstyrken øges hurtigt. Efter 2 timer er den ca. 25 % af slutværdien. Slutværdien nås efter to til li.re uger for sten med høj minutsugning. For sten med lav minutsugning kan styrken øge lidt frem mod 8 uger. Styrken synes ikke at øges yderligere med tiden i modsætning til, hvad der gælder for de cementholdige mørtler. Karbonatiseringen er indtruffet efter 100 til 300 dage afhængig af kalkprocent og stentype. Karbonatiseringen fastlåser formen men synes ikke at øge forskydningsstyrken (fi.gur g og 10). Den deformation, der optræder, efter at den maksimale spænding er nået, er meget stor (fi.gur 11). Det betyder, at Figur 9. Karbonatiseringens dybde i prøverne blev målt efter brud ved på sprøjtningen af indikatoren phenolphthalein murværk opført med de beskrevne mørtler går i stykker med et sejt brud, i modsætning til murværk opført med meget stærke mørtler, som knækker med et sprødt brud. Nogle li.rmaer anvender mørtler med 25% kalkindhold til restaureringsformål inspireret af middelalderens teknik. For en sådan mørtel gælder reglerne om kornkurveforbedring ikke, da et stor pastaindhold holder gruspartiklerne væk fra hinanden. 0 2 to1& J Ol t--r~~-o~~~~~~ Jo~ i o.,._,..., ~~----~ f ', t , ~ 1 ce :io e~ 10 i 0 o.,..""2'"--, """"'a- a '"" - rn- 1& L11Q1lng11ld, uger Figur 10. Eksempel på styrkens tidsudvikling og karbonatisering. Puk len ved 4 uger skyldes, at virkningen af kapillarsuget er stærkest på dette tidspunkt X 1'11 lt<tj c µ~ -. J "' ~ >- {'- :i. l:'... "'." c ~ I - ~ Stem. lott vi1.11 Clrln mm Figur 11. Forløbet af kraft og deformation i et vridningsprøvelegeme. Efter at brudlasten er nået, fortsætter deformationen for en stadigt aftagende last. Bruddets karakter er som i et plastisk materiale Tegl 38 Jum

11 FREMTIDEN Der findes altså nu en prøvemetode, som nuanceret kan måle mørtlers styrkeegenskaber i fugen mellem de sten, som mørtlen anvendes sammen med. Med vridemetoden er det muligt at beskrive forskydningsstyrken, dvs. kohæsionen og friktionen; de størrelser, som skal indgå i beregning af bærende murværk, af skalmure, tegloverliggere og tværbelastet murværk og i bestemmelse af dilatationsbevægelser ved temperaturudvidelse. Rene vådkalkmørtler bør altså fremover - fordi de nu kan deklareres - kunne ind-gå i gode, sunde løsninger på nogle af de problemer, som det murede byggeri i dag står overfor, eksempelvis i forbindelse med vinduesoverliggere eller i forbindelse med ønsker om at kunne mindske antallet af dilatationsfuger i skalmure. I dag anvendes ren vådkalkmørtel mest til reparation og vedligeholdelse af ældre muret byggeri og i historiske bygværker. På byggepladsen skal der ifølge normerne typisk altid tilsættes cement, hvis kalkmørtlen skal anvendes i bærende murværk, og det har haft afgørende betydning for, hvor og hvordan man ellers har anvendt kalkmørtlen. For 'at være på den sikre side', tilsættes der altså typisk cement, også hvor det ikke er nødvendigt. Det forhold bør der kunne laves om på, så ren kalkmørtel af god kvalitet fremtidigt kan anvendes både i skalmure og til eksempelvis indvendige arbejder. Mørtlernes egenskaber kan forbedres og styres gennem justering af kornkurven, tilsætning af nller, specifik kalktype og specifik kalkmængde, og styrke og bearbejdelighed kan optimeres, så man med en nyudviklet mørtel også kan fuge færdigt i een arbejdsgang. Producenterne skal derfor hermed opfordres til gennem målrettet udviklings- og oplysningsarbejde, at udvikle en kalkmørtel, som fremtidigt kan leveres som funktionsmørtel. Civ.ing. PhD Lars Zenke Hansen, medlem af projektets følgegruppe, har bidraget til herstående og vil i en kommende artikel præsentere en række eksempler på bærende murværk, som med fordel kan opføres med vådkalkmørtel. NOTER 1) Maskinen og dens anvendelse er beskrevet i artikler, der kan hndes her: wip4/artikler/d.epl?id= sbi/vbn.aau.dk/files/ /SBi % pdf 2) Artiklen bygger på følgende projekter: Proportionering af kalkmørtel (Laboratoriepraktik, efterår 2007): Joseph Quoc Thanh Nguyen, Mustafa Moussa El-Cheikh Hassan, Mads Johansen Nørgaard. Luftkalkmørtelproportionering (Laboratoriepraktik 11761, efterår 2008): Jens Fogh, Lasse Juhl, Anders Kastberg. Videregående luftkalkmørtelproportionering (13-ugers kursus, forår 2009): Jens Fogh, Lasse Juhl. Forskydningsstyrke af fuger af ren kalkmørtel (Bachelorprojekt, forår 2010): Line Bundgaard Mathiassen. Analyse af hærdningsforløbet i fuger af luftkalkmørtel (Bachelorprojekt, forår 2010): Jakob Thiesson, Maiken Bruun-Ringgaard. Kalkmørtels kornkurve - Indflydelse på kvalitet (Masterprojekt, forår 2011): Sebastian Høstgaard Brene, Morten Nielsen 3) Thorborg von Konows arbejde er beskrevet i doktorafhandlingen 'Restaurering och reparation med puts- och murbruk', Abo TvK fremlagde et resume af sit arbejde i København i 1998, rapporteret i Materiale-nyt 2:98. I denne publikation fmder man også enteoretbaseret metode til talmæssigt at vurdere en porestrukturs kvalitet. Metoden underbygger Tv K's skala. Tegl 39 J1m1

12 Tekst og illustrationer: Lars Zenke Hansen, Civilingeniør Ph.d., ALECTIA A/S LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I årets to første udgaver af Tegl beskrives luftkalkmørtlers mange gode udførelses- og anvendelsesmæssige egenskaber. I nærværende artikel behandles den beregningsmæssige dokumentation for, at et hus muret med luftkalkmørtel kan holde. Artiklen tager afsæt i de to foregående artikler [1] [2] og i et netop afsluttet eksamensprojekt på BYG.DTU [3]. Med DTU projektet er det lykkedes at vise, at en bestemt luftkalkmørtel har egenskaber, der gør, at den vil kunne klassificeres som en funktionsmørtel (Mo,5). Herved vil den kunne anvendes i overensstemmelse med DS/EN 1996-H. Det er af betydning, fordi der derved åbnes mulighed for at man kan anvende svage mørtler i bærende murværkskonstruktioner. Det vil kunne blive afgørende både for valget af konstruktion - og dermed også for den arkitektoniske udformning af et byggeri og for holdbarheden og levetiden af en konstruktion eller bygningsdel. Det skyldes, at murværk opført med luftkalkmørtel, alt andet lige, vil være mere plastisk - mere sejt - end murværk opført med meget stærk og dermed stiv mørtel. Anvendes luftkalkmørtel, vil eventuelle brud for det meste opstå i fugerne og ikke i stenene, hvilket ellers ofte er tilfældet, når der anvendes stærke mørtler. Man vil derfor med anvendelsen af luftkalkmørtel være i stand til at forebygge en række mulige skader, og opstår de alligevel, kan de som oftest uden videre udbedres på 'stilfærdig' vis, uden brug af trykluftsværktøj eller borehammer. Beregningerne, som her gennemgås, viser, hvorledes bæreevnen af de forskellige konstruktionselementer i et parcelhus med formur og bagmur opmuret med kalkmørtel kan dokumenteres. De viste formler gælder alment. Som eksempel er vist, hvad resultatet bliver med den på DTU undersøgte Mo,5. Det er forudsat, at tagkonstruktionen er tung og udført af for eksempel teglsten. MATERIALER OG FORUDSÆTNINGER Det forudsættes i beregningerne, at huset opføres med en kalkmørtel Mo,5 og med en mursten med en t1ykstyrke på 27 MPa. Murstenen har en minutsugning på 1,25 kg/m2/min, hvorfor kohæsionen bliver 0,082 MPa, friktionskoefficienten bliver 1,0, og bøjningstrækstyrken om liggefugen vil være 0,04 MPa. I beregningerne forudsættes konstruktionen at høre til normal konsekvensklasse med tilhørende partialkoefficienter på materialernes styrker. Forudsætningerne er fundet i DTU projektet[3] - murværk opmuret med type A sten - og i DS/INF 167, 2. udgave. Det forudsættes, at murværk har en stivhed, som er 375 gange murværkets trykstyrke. Dette resultat er dokumenteret i [5], hvortil der henvises. Alle vægge er forudsat udført som l/z stensvægge. I beregningerne er vindpåvirkning forudsat svarende til påvirkningen i et parcelhuskvarter, dvs. hørende til i terrænkategori III. Det betyder et samlet regningsmæssigt vindtryk på 0,743 kn/m 2 svarende til et hastighedstryk på 0,45 kn/m2. Påvirkninger af konstruktionselementer benævnes i det efterfølgende med præfiks Ed og er i graferne angivet med sort signatur. VÆGGE Murede vægge skal modstå belastninger fra flere forskellige kilder og skal bære lasten ved forskellige statiske principper. Murede vægge skal modstå lodret last fra egenlast af bygningen, nyttelast fra personer og naturlaster som fx sne last, og det sker ved søjlevirkning i væggen. Murede vægge skal også modstå vandret påvirkning som ved belastning fra for eksempel vind. De vandrette påvirkninger optages som bøjning og for visse stabiliserende vægge også som skivevirkning. Tværbelastede vægge beregnes lettest ved hjælp af brudlinjeteorien. I [4] er en metode udviklet, som sammenlignet med Tegl 34 Septen,ber

13 forsøg giver god overensstemmelse. Beregningsmetoden baserer sig på forskydning i diagonale brud i hjørnerne af de murede vægfelter og tillader ikke medregning af vandrette brudlinjer. Beregningerne foretages ud fra brudfiguren som vist nedenfor. Det antages, at vægten fra tagkonstruktionen giver en spænding i væggen på 0,03 MPa, hvilket svarer til 3,24 kn/m2. Det bør sikres, at der fra fundamentet og op til remmen er opspændt trækbånd, så denne kraft kan etableres. Væggen regnes som en kombinationsvæg, hvor bagmur og formur forbundet med bindere bidrager til at overføre vindlasten til henholdsvis loftskiven og terrændækket. ( 1, ""!,"< I, " I = 108 mm td (]i:: 11 = 700 mm 12 = 1000 mm h= 2500 mm h, = 500 mm hi= 1200 mm Bæreevnen af murpillen i midten bestemmes som: 4 ( ) 2 2 PEd,2 = 3 2ftld + (I-l-3 - t. (h2 + t) Lasten fra ydervæggene fordeles aftagskiven til de stabiliserende vægge i huset - som regel vægge omkring køkken og toiletkerner - og til partier uden huller i facaden. Disse vægge fører ved hjælp af skivevirkning lasten videre ned i terrændækket. Skivevirkning beregnes ud fra anvendelse af Coulombs friktionshypotese: V Rd,l = (c + µ (a + ~)) (1-2. V Edh t I a t l+g ) t Figur 1. Murfelt som undersøges for lodret og vandret bæreevne. Bæreevnen af det samlede murfelt, hvor mpx og mpy er bestemt iht. [4] bliver: 1 4(2 h - h2) mpx p ( ) + 2 (I t 2.!_ l1 y 111 h- h1 - h2 h PRd,1 = 4 h 2 (1+1 2 ) + 3 (h - h 2 ) 1, +(I - 2 li)(h - h 2 ) VRd,1 = Vnd.2 = (c + µ a)t l Centralt i bygningen og i facaden vil lodrette laster skulle føres til husets fundamenter. Det sker som lodret tryk på husets vægge. Styrken af en væg bestemmes under hensyntagen til stabilitetsfænomener, dvs. effekter, hvor konstruktionselementer uden vandret påvirkning uvarslet bøjer ud vandret. Tegl 35 $.;pte mber

14 Søjlebæ reevne beregnes ud fra Ritter's søjleformel: Mo,nd= fd 0,9 (t-2 e)'e 2 l + 12 KE. (-h-) rr 2 t-2e De forskellige bæreevneudtryk er samlet i grafer nedenfor. OVERLIGGERE Overliggere kan ikke iht. DS/EN 1996 udføres med ståltegl, da det som minimum kræver en mørtel med en trykstyrke på 2 MPa. Derfor må overliggere udføres som sti k, hvor buevirkningen udnyttes til at bære lasten af tagkonstruktionen. Styrken af et stik kan eftervises efter følgende formler: 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 1,0 l,s 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 :: ~ :l~~i::~: :: :r:::r~ ~:,i t ~ - -~: : : \/{d i lo !""' ;-----; r----1 ' ' l/h 0,5 1,5 0,5,;,~- (>r<.;;i,;,ii --: --: -- : 0, ~ - --t---t- --r- -: 0,4 ---r-- -r --- ~ -r M0~~ r- --r- -r---r-- -t --i o.3 ---r-- ~ -- - ~---~---~ - --: 0,2 ---f ! 0,2 " ' ! O,l - - ~ --- ~ -- - ~ ---t-- -t---l 0,1 - -~--- ~ -- -~ ---~--- ~ ---l 0,0 : : i i N lininjj 0 s h qnd=b fd -t 2 f 10 (1 + _,._) a 10 Stikket sikres mod at skride ud ved hjælp af Coulombs friktionshypotese: Bøjningspåvirkede vægge Vægges skivebæreevne Søjlebærevne Figur 2. Bæreevnekurver. Til venstre ses bæreevnekurven for den tværbelastede væg. Beregningerne er udført ved at variere 1 3, defineret i Figurl. I midten ses beregningerne af den va ndret påvirkede væg, som sikrer huset mod at vælte. Til højre ses den lodret bærende væg, hvor der er regnet med en 1po 0,3. Ønskes lasten øget fx i det bærende hovedskillerum er det naturligt at væ lge anden stenkvalitet. Det ses af graferne ovenfor, at et facadeparti med 8 m mellem tværafstivende vægge kan modstå trykket fra vinden. At murværket kan modstå 10 kn/m som belastning fra tagkonstruktionen, og at der kan optages vandrette laster i 2 m vægstykker på 15 kn. Dette er feltstørrelser og belastninger som for almindelige parcelhuse er tilstrækkelige til at sikre styrke og stivhed. Hvor a = 500 mm (min. afstand mellem åbninger), R der reaktionen fra stikket, og qed er den lodrette last, som bjiaster stikket. Ovenstående bevirker, at man uden problemer og som vist nedenfor kan projektere med åbninger på 2 m i lysvidde Cia). Der kræves i givet fald murpiller mellem åbningerne på min 500 mm for at sikre mod udskridning af det murede stik, og der kræves ligeledes en højde over vinduet på min 388 mm muret vægflade. Tegl 36 September

15 40 c!fkn?;:,;f _T J _ H[k~r T -.. ' ' 20 ' ' ' 5 ---L---~---.J.---~--- I I I I 5 : 0 0 I 0 2,5 5 7, ,5 5 7, ,5 Figur 3. Bæreevnekurver for et stik, hvor den lodrette last fra tagkonstruktionen er q, og de vandrette splitkræfter fra stikket er H. Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Anders Nielsen, der har bidraget med nyttige kommentarer og tilføjelser. Anders Nielsen har skrevet de to første artikler i serien. HENVISNINGER [1] Længe leve kalkmørtlen, Anders Nielsen, Tegl nr [2] Længe leve kalkmørtlen 2, Anders Nielsen, Tegl nr [3] Luftkalkmørtel som funktionsmørtel, Line Bundgaard Mathiassen og Lidija Dmitruk, MsC Speciale, BYG.DTU 2013 [4] Unreinforced Mansonry Walls Transversely and Axially Loaded, Lars Z. Hansen, Ph.D. Thesis BYG.DTU, 2004 [5] Stability of masonry columns, Lars Zenke Hansen, R-055 BYG.DTU, 2003 KONKLUSION De ovenstående beregninger viser, at man kan dokumentere styrkeforholdene for sten og luftkalkmørtel. Det betyder altså, at man vil kunne opføre et muret parcelhus med luftkalkmørtel - og leve op til gældende krav og standarder når og hvis disse beregningsmetoder implementeres i den gældende lovgivning. Det skal understreges, at beregningerne også viser, at det er en forudsætning, at bygningen opføres med murede skillevægge pr. ca. 8 m facade med henblik på vindafstivning, og at taget skal være tungt, således at bagmuren herigennem stabiliseres. Endelig viser beregningerne også, at vinduesåbninger skal mures med stik i stedet for overliggere, og det tyder måske alt i alt på en - også arkitektonisk - tilbagevenden til gode og gamle dyder - til en tradition og en byggeskik, som for en tid har været glemt, men som nu kan komme til ny ære og værdighed. Tegl 37 September

16 Tekst og illustrationer: Anders Nielsen LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN 4 I tre tidligere artikler er vådkalkmørtlens egenskaber blevet behandlet. I [1] belyses materialets mange gode arbejdsmæssige og tekniske egenskaber. I [2] omtales styrkeforholdene og i [3] vises det, hvorledes bæreevnen af et muret hus kan dokumenteres. I denne artikel behandles baggrunden for det faktum, som også er den almindelige erfaring, at huse muret med kalkmørtel og kalkpudsede huse har en udmærket holdbarhed og er behagelige at bo i. KALKHINDEN Den gode holdbarhed af huse med kalkmørtel kan undre, når man betænker, at hærdet vådkalkmørtel er et ret porøst materiale med en sammenhængende porestruktur, som let suger vand op. Årsagen til den gode holdbarhed skal findes i den måde, hvorpå de kalkbaserede materialer krystalliserer, når de er på plads i bygningen. Bindemidlet i kalkmaterialerne er som bekendt calciumkarbonat, CaC03, som dannes ved at den læskede kalk, calciumhydroxiden, Ca(OH)2, reagerer med luftens kuldioxid, C02: Reaktionen sker meget hurtigt. Det kan enhver overbevise sig selv om, ved at se på overfladen af en spand, hvori der står kalkholdigt vand, fx en murerbalje med vand over mørtelen. I løbet af et kvarters tid er der dannet en grå hinde på overfladen. Den består af fine calciumkarbonatkrystaller, som bryder lyset i polarisationsmikroskopet [se billede A]. Hinden på vandfladen får i løbet af en uges tid en tykkelse på 0,03-0,04 mm. Denne hindedannelse sker lige så hurtigt på overfladerne af de våde fuger i en nyligt opført mur eller et netop færdigt vådt pudslag. Krystallerne er meget små og kitter tæt sammen. Herved danner de et sammenhængende lag med meget mindre porer, end den bagved liggende mørtel har. [Billede B) Kuldioxiden kan stadig trænge gennem kalkhinden og får efterhånden resten af mørtlen til at hærde. Slutresultatet er, at man har et grovporøst materiale, dækket af en finporøs hinde af karbonatkrystaller. Det er kendt fra fysikken, at et kapillarrør med lille diameter kan suge vand fra et rør med større diameter, mens det omvendte ikke kan finde sted. Det betyder for et kalkfuge eller et kalkpudslag med den oven for beskrevne struktur, at indsugningen af 1

17 Mikroskopbillede af tværsnit af ydersiden af en fuge af 12 % kalkmørtel. Man ser et lysende gult bånd af calciumkarbonatkrystaller yderst. Herunder gruspartikler (rødbrunt) og kalkbindemiddel (gulgrøn!}. Baggrunden fremtræder gulbrun. regnvand fra overfladen og ind fors inkes i forhold til indsugningen i en mørtel uden kalkhinde. Omvendt, når regnen ophører; så vil det vand, som er kommet ind i mørtlen, suges frem mod det finporøse overfladelag og diffundere ud i luften. Man kan sige, at kalkmørtlen virker som en ensretter (diode) over for regnvandet. Virkningen kan ses, hvis man tager et stykke af en god mørtelfuge og drypper vand på overfladen. Her vil vanddråben ligge som en perle. Vender man mørtelstykket om og drypper vand på bagsiden, vil det meget hurtigt opsuges. På billede C ses virkningen på en vandret liggende mørtelfuge. SELVHELING Men vil denne kalkhinde ikke opløses af den sure regn? For at forklare dette, må man tænke på, at en udendørs eksponeret mørtel ikke er et statisk materiale, således at forstå, at når først karbonatiseringen er sket, foregår der ikke mere. Der foregår en stadig transport af stof ud og ind af materialet og frem og tilbage i porerne. Vand suges frem og tilbage, kuldioxid diffunderer ind og møder calciumionerne fra den ukarbonatiserede kalk længere inde i fugen. Den svagt sure regn vil opløse kalkhinden udefra, men det opløste stof kan suges ind i materialet igen. Kalkhinden bliver ved med at være der, som vi kan konstatere på tyndslibsbilleder af gamle mørtler og puds. Det skyldes, at kalkmørtlen har en evne til at selvhele, således at der Fuge af 12 % kalkmørtel placeret vandret. Mørtlen er den samme som på billede B. Vand er dryppet på tre steder, hvoraf de to steder til højre på billedet var blevet beskadiget i overfladen. På det meget skadede sted blev vandet suget ind umiddelbart. Efter 120 minutter lå dråben på det ubeskadigede sted stadig perlende tilbage. bygges på kalkhinden indefra. Disse transportfænomener bør studeres nøjere for at øge forståelsen for indflydelsen af kalkprocenter, sol- og vindretning på kalkhindens tykkelse. Indtil videre må vi basere os på den erfaring, at en korrekt udført fuge eller puds med en god kalkprocent er bestandig udendørs, når vi ikke er helt ude ved havet. KALKVANDSDISKUSSIONEN Kalkvand, dvs. vand som er mættet med kalciumhydroxid, Ca(OH)2, har i mange år været anvendt som efterbehandling af pudsede og kalkede overflader. (Behandlingen blev fremmet og anbefalet i nyere tid af kalkteknikkens danske nestor Curt von Jessen ( )). Der er imidlertid en del teknikere, som er skeptiske over for behandlingen, og som mener, at det er lige så godt at bruge rent vand til vådholdelsen. Med henvisning til ovenstående må det udledes, at kalkvandet, når det fordamper, efterlader den opløste Ca(OH)2 i overfladens mindste porer, hvor det kan reagere med C02. Herved styrkes kalkhinden og dermed den vandafvisende evne, og holdbarheden forbedres. KIRKEKALKNING Som eksempel på bygninger med god holdbarhed skal nævnes de mange kirker, som bliver vedligeholdt med kalkning. Lundtofte kirke. Øverst: Kirkens nordside i 1994 med gummihudsmaling. Nederst: Kirkens syd side, sep I den forbindelse bliver det ofte diskuteret hvor længe en kalkning kan holde. Som eksempel vil jeg nævnte kalkningen af Lundtofte kirke nord for København. Det er en historicistisk kirke indviet Den er pudset og kalket. I 1986 blev menighedsrådet forledt til at male kirken med "gummihudsmaling", for så ville der vare meget længe, inden den skulle behandles igen. - Det tog otte år(!) I 1994 var pudsen under malingen sønderfrosset, og malingen var sort af fastsiddende snavs. Den eneste løsning var at hugge al puds af ind til murstenene og bygge et korrekt pudslag op med udkast og finpuds. Til slut blev der kalket. Første lag kalk blev påført som sandkalk. Herefter blev påført to gange hvidtekalk 2

18 Billede D. Kirketårn skadet på grund af fugning med mørtel med for lille kalkindhold. Den lyse farve på stenene skyldes, at brændhuden er frosset af. (1 del kalkdej + 5 dele vand). Der blev afsluttet med kalkvand. Kalkningen blev udført vådt i vådt, umiddelbart efter at pudsen var hærdet i overfladen. Man ventede således ikke på, at pudsen skulle blive gennemtør. Da arbejdet var færdigt fremtrådte hele kirken jævnt hvid. Kirken er "ældet med ynde". Der har ikke været afskalninger af nogen art. Under tårnets glamhuller blev der efterhånden dannet mørke striber under sålbænkene. Kamtakkerne, som er mest udsat for vejrliget blev efterhånden mørkere. Som helhed virkede bygningen dog hvid også i 2005, hvor den igen blev kalket. Der blev påført to gange hvidtekalk og afsluttet med påsprøjtning af kalkvand. Arbejdet blev udført fra lift, hvilket nogen anser for at resultere i dårligere arbejde, end hvis der bliver kalket fra stillads. Indtil videre har der dog ikke været noget at klage over. I skrivende stund (2013) fremtræder kirken igen "slidt" på samme måde, som ovenfor beskrevet. Levetiden for kalkbehandlingen kan i dette tilfælde sættes til 8-10 år. ET SKADETILFÆLDE En undtagelse fra kalkmørtlens gode holdbarhed skal omtales. I 1980-erne blev et kirketårn på en middelalderkirke repareret. Fugerne i den øverste del af tårnet blev kradset ud og fuget om med Bi llede E. Mikrostruktur af oprindelige fugemørtel. Billede H er et udsnit af bi llede G. Kalkhinden er Billede F. Mikrostruktur af reparationsmørtel med markeret med hvide pile. for ringe kalkindhold. Billede E - H: Foto Torben Seir. kalkmørtel. Men efter nogle år begyndte både mørtel og sten at fryse i stykker og skalle af [Billede DJ. Tyndslibsundersøgelser viste, at der oprindeligt har været anvendt en meget fed mørtel med % kalk [Billede EJ. Ved reparationen blev der imidlertid brugt 6,6 % mørtel [Billede FJ. I en sådan mørtel er der ikke bindemiddel nok til at fylde ordentligt ud mellem gruspartiklerne. Der bliver huller i overfladen, som kalkhinden ikke kan spænde over, regnvand kan trænge ind med de deraf følgende ødelæggelser. - Der bliver nu fuget med en til dette arbejde af murermester Ole Jensen udviklet middelaldermørtel med 25 % bindemiddel [Billede G og HJ. IGANGVÆRENDE FORSØG Ved DTU-Byg har vi netop igangsat forsøg, hvor det skal undersøges, hvilke faktorer, som påvirker dannelsen af kalkhinden. Der skal måles på effekten af den, og der skal foretages sammenligninger med cementholdige mørtler. En af de metoder, som vandoptagelsen skal måles med er den såkaldte Karsten tube. SLUTNING Kalkpuds, kalkmørtelfuger og kalkning er i stand til at modstå vejrliget, trods materialets ringe mekaniske styrke. Det skyldes en hinde af kalkkrystaller, som dannes på overfladen straks efter arbejdets udførelse. Dette fænomen er så vidt vides ikke beskrevet tidligere. Luftkalkmørtel bør ikke være en historisk kuriositet. Den er et godt bindemiddel og virker samtidig som ensrettermateriale til at holde huse af porøse materialer tørre. HENVISNINGER [1J Længe leve kalkmørtlen, Anders Nielsen, TEGL 2013:1, side [2J Længe leve kalkmørtlen 2, Anders Nielsen, TEGL 2013:2, side [3J Længe leve kalkmørtlen 3, Lars Zenke Hansen, TEGL 2013:3, side Anders Nielsen, civilingeniør, tekn dr Hjortekærbakken 7, DK-2800 Lyngby Docent em. fra DTU - Byg Har undervist i bygningsmaterialer. 3

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Kalkmørtelen længe leve

Kalkmørtelen længe leve NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK DANMARK Oplæg til møde i Raadvad. februar 0 om styrkeforholdet i rene kalkmørtler Anders Nielsen Kalkmørtelen længe leve I Danmark har vi en lang og stadig levende tradition

Læs mere

Kalkmørtelen længe leve

Kalkmørtelen længe leve NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK DANMARK Oplæg til møde i Raadvad. februar 0 om styrkeforholdet i rene kalkmørtler Anders Nielsen Kalkmørtelen længe leve I Danmark har vi en lang og stadig levende tradition

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Fuger i murværk Vejledning.

Fuger i murværk Vejledning. Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.

Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder. NOTAT DS 414, 5. udgave - konsekvenser og muligheder Dette notat søger at belyse konsekvenserne og mulighederne for det murede byggeri, når DS 414, 4. udgave bortfalder, og 5. udgave erstatter den nuværende

Læs mere

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet

Læs mere

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have 15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R

TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R TEKNISK RAPPORT 184/8 8 TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R I MURVÆRK Carsten Bredahl Nielse n Laboratoriet for Bygningsmateriale r Danmarks Tekniske Højskol e maj 1988 Indhold : Indlednin g Resume sid e Baggrund

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter

SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter InDhold og informationer indholdsfortegnelse Generel information om brug... 2 Mørtel til støbning... 3 Universal- og multimørtel... 4 Praktisk emballage...

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Rosé murværk. Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling. Århus, april 2005. Teknologisk Institut, Murværk

Rosé murværk. Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling. Århus, april 2005. Teknologisk Institut, Murværk Rosé murværk Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling Århus, april 2005 Teknologisk Institut, Murværk INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORKLARING ANVENDTE ORD OG BEGREBER... 3 SAMMENFATTENDE KONKLUSION...

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl. 14.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Resultat: Kitten har en tilfredsstillende lille sætning.

Resultat: Kitten har en tilfredsstillende lille sætning. ~ Byggeteknik 66.251.6852 ps/ema 33/17 Sagsrapport : prøvning af tagkit Rekvirent: A/S Dankit HOltvej 69, 3230 Græsted Dato: 1985-09-09 Sagsbeh~ndler : Peter Svane Civilingeniør Emneord: Tag, tagkit l

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere