Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet. Basisanalysen del 2 Vanddistrikt 55

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet. Basisanalysen del 2 Vanddistrikt 55"

Transkript

1 Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet Basisanalysen del 2 Vanddistrikt 55 Marts 2006

2 Titel: Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet. Basisanalyse del 2, Vanddistrikt 55. Produktion: Ribe Amt, Teknik- og Miljøområdet, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Redaktion og koordination: Mads Ejbye-Ernst, biolog, kontorleder. Willy Høi Jensen, geolog, kontorleder. Claus Moss Hansen, biolog. Tekst: kap. 1. Indledning: Mads Ejbye-Ernst, biolog, kontorleder. kap. 2. Vandløb: Erik Obel Jepsen, biolog. kap. 3. Søer: Peer Kammer Hansen, biolog. kap. 4. Kystvande: Kaisa Toudal, biolog. kap. 5. Grundvand: Susanne N. Marcussen, geolog og Iben Kirchberg Nilsson, geolog. kap. 6. Sammenfatning af data: Claus Moss Hansen, biolog. kap. 7. Sammenfatning og konklusioner: Claus Moss Hansen, biolog. Andre bidragsydere: Dan Møller, akademiingeniør; Henning Christiansen, biolog og Ruth Krogsgaard Sørensen, civil ingeniør. Udgivelse: ISBN: (tryk) ISBN: (www) Tilgængelig på fra 1. april 2006.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 Det formelle grundlag... 3 Metode ved risikoanalyse af overfladevandområder... 5 Metode ved risikoanalyse af grundvand Vandløb... 7 Forudsætninger og tolkninger... 7 Kriterier for inddeling i kategori I og II Resultater Søer Forudsætninger og tolkninger Kriterier for inddeling i kategori I og II Resultater Kystvande Forudsætninger og tolkninger Kriterier for inddeling i kategori I og II Resultater Grundvand Forudsætninger og tolkninger Kriterier for inddeling i kategori I og II Resultater Sammenfatning af data Sammenfatning og konklusioner Bilagsoversigt

4 1. Indledning Vandrammedirektivet og miljømålsloven Basisanalysen Det formelle grundlag Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000 og blev implementeret i dansk lovgivning ved miljømålsloven 1 i december I loven beskrives de væsentligste vandplanlægningsmæssige opgaver i henhold til direktivet i form af kortlægning og analyse (basisanalysen), overvågningsopgaver, udarbejdelse af vandplaner med indsatsprogrammer, samt retningslinjerne for realisering af planerne. Den første del i planlægningsprocessen er den såkaldte basisanalyse. Indholdet af basisanalysen er beskrevet i miljømålslovens 5 og består af følgende: En analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristik En vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand En økonomisk analyse af vandanvendelsen Relevante bekendtgørelser Basisanalysens to dele De nærmere regler for indholdet og formen af basisanalysen er beskrevet i Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelser af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer 2, samt i Bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsters tilstand 3. Bekendtgørelserne er udmøntet i to vejledninger. Miljøministeriet har valgt at opdele basisanalysen i to dele. Første del blev afsluttet i december 2004 og omfattede en karakterisering af overflade- og grundvandsforekomster samt en beskrivelse af de væsentligste menneskelige påvirkninger. Ribe Amt er vanddistriktsmyndighed for Vanddistrikt 55, der omfatter hovedparten af Ribe Amt og mindre dele af Vejle og Sønderjyllands amter. Ribe Amt udarbejdede derfor i december 2004 rapporten: Basisanalysen del 1 Vanddistrikt 55. Risikoanalyse Denne rapport omfatter anden del af basisanalysen, hvor der skal foretages en grovsortering af overfladevand- og grundvandsforekomsterne i vandforekomster, der vurderes at kunne opfylde de nuværende målsætninger i 2015 eller før og vandforekomster, hvor opfyldelsen af de eksisterende målsætninger inden 2015 forudsætter en yderligere indsats. Med andre ord skal der foretages en vurdering af risikoen for ikke at nå målet, og derfor kaldes basisanalysens del 2 også en risikoanalyse. Denne rapport har været i høring i Sønderjyllands og Vejle amter. Begge amter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til rapporten. 1 Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Lov nr af 17. december Bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli Bekendtgørelse nr. 967 af 16. oktober

5 Det videre forløb Målsætninger og kriterier for analysen Økonomisk analyse De områder, der ikke vurderes at kunne opfylde de gældende målsætninger, vil frem til 2009 kunne være genstand for yderligere undersøgelser, ligesom der skal gennemføres operationel overvågning med henblik på at klarlægge årsagerne til manglende målopfyldelse og sikre den nødvendige indsats med henblik på at nå målsætningen. Den operationelle overvågning iværksættes i Udgangspunktet for risikoanalysen er de målsætninger og retningslinjer, der er gældende for vandområderne i dag og som fremgår af amternes regionplaner med de tilhørende kvalitetskriterier, samt vandkvalitetskriterier der er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr , der regulerer forholdene vedrørende miljøfremmede stoffer. Ifølge vandrammedirektivet skal basisanalysens økonomiske analyse indeholde 2 dele: De beregninger som er nødvendige for at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved forsyningspligtydelser, og skøn over hvilke kombinationer af foranstaltninger vedrørende vandanvendelse der er mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet. Økonomien i konkrete foranstaltninger Interkalibrering af kvalitetskriterierne Miljøstyrelsen vurderede i forbindelse med første del af basisanalysen, at der allerede er fuld omkostningsdækning for forsyningspligtydelser, og dette er rapporteret til Kommissionen på nationalt niveau. Med hensyn til de økonomiske skøn om omkostningseffektivitet for de konkrete foranstaltninger vedrørende vandanvendelsen, sker dette i forbindelse med opstilling af indsatsprogrammerne. Det skal nævnes, at der i EU-regi foregår en interkalibrering af kvalitetskriterierne for overfladevand med henblik på at fastsætte ensartede kvalitetskriterier på europæisk plan for grænsen mellem høj og god økologisk kvalitet samt god og moderat økologisk kvalitet (kommende miljømål). Det er disse kvalitetskriterier, der vil danne grundlag for vandplanen. Disse kvalitetskriterier vil foreligge ultimo Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. LBK nr. 921 af 8. oktober

6 To overordnede kategorier Fem underkategorier Metode ved risikoanalyse af overfladevandområder Risikovurderingen omfatter en opdeling af vandområderne i 2 kategorier: I. Vandområder, hvor der vurderes at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet kan opfyldes senest den 22. december 2015 II. Vandområder, hvor der vurderes at være risiko for at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet ikke kan opfyldes senest den 22. december Kategorierne I og II er endvidere delt op i underkategorierne Ia, Ib, IIa, IIb og IIc, jf. nedenstående tabel: Ia Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås. Ib Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres. IIa Det er muligt at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert. IIb Det er sandsynligt at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og / eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. IIc Det er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås. Tabel 1. Underinddeling af kategori I og II ved risikovurderingen. For de vandområder, der placeres i kategori II, er det identificeret hvilke typer af påvirkninger (menneskelige aktiviteter), der antages at være årsag til, at målsætningen ikke forventes opfyldt. Påvirkningstyper Påvirkningstyperne er inddelt på følgende måde: B: Biologiske forhold, (direkte påvirkning af flora og fauna) Ved denne påvirkningstype har man direkte fat i biologien ved f.eks. fjernelse af fisk eller grøde. FM: fysiske (morfologiske) forandringer Et eksempel kan være opgravning af et vandløb. KH: kvantitative hydrologiske (vandføring etc.) forandringer. Hermed menes der f.eks. tilledning af store mængder vand til et vandløb. MFS: miljøfarlige stoffer Denne type findes ved påvirkninger fra stoffer, der overskrider de fastsatte vandkvalitetskrav. N: næringssalte (eutrofiering) Her tænkes der ud over næringssalte også på påvirkninger med organisk stof. 5

7 To kategorier Metode ved risikoanalyse af grundvand Risikovurderingen omfatter en opdeling af grundvandsforekomsterne i 2 kategorier: I. Grundvandsforekomster, der vurderes at kunne leve op til de retningslinier, der er fastsat i regionplanen samt i vandforsyningslovens 2 senest den 22. december 2015 II. Grundvandsforekomster, der ikke vurderes at kunne leve op til de retningslinier, der er fastsat i regionplanen samt i vandforsyningslovens 2 inden den 22. december 2015 Kategorier Grundvandsforekomsterne tilhørende kategori I får betegnelsen god tilstand og en grøn farve i de vedlagte bilag, mens grundvandsforekomster tilhørende kategori II får betegnelsen dårlig tilstand og en rød farve. En forudsætning for god tilstand er, at der både er god kvalitativ og god kvantitativ tilstand. Kvantitativ vurdering Kvalitativ vurdering Det er vurderet, om påvirkningen fra indvindingen i delforekomsterne overskrider regionplanens målsætning for påvirkning af medianminimumsværdierne i vandløbene. Til brug for denne vurdering er der benyttet et værktøj, der beregner vandindvindingernes akkumulerede påvirkning af vandløbets medianminimumsvandføring. Indvindingens påvirkning af grundvandsressourcens størrelse er endvidere vurderet ud fra pejletidsserier samt vandbalancer. Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser er det vurderet, om grundvandets nitrat- og pesticidindhold overholder grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen på 50 mg nitrat/l og 0,1 µg pesticid/l. Desuden er der ved 10 kendte punktkilder, der påvirker grundvandet og som dermed har betydning for de tilknyttede recipienter, foretaget en vurdering i forhold til de stoffer, der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr Endvidere er vandkvalitetsproblemer affødt af forhøjede indhold af klorid og humus stoffer inddraget. 5 Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. LBK nr. 921 af 8. oktober

8 2. Vandløb Videngrundlag Forudsætninger og tolkninger Der er i denne analyse behandlet i alt 1709 km målsatte vandløb. Hertil skal lægges 66 km rørledninger indskudt i målsatte vandløb. For nærmere detaljer henvises til Ribe Amts basisanalyse del 1, Vanddistrikt 55, december Data vedrørende vandløbenes målsætning i henhold til de involverede amters regionplaner, status for målopfyldelse samt forureningsgrad er implementeret i et vandløbslinietema, hvori der også er implementeret en kode for årsagen til, at målsætningen på en strækning ikke er opfyldt med hensyn til forureningstilstanden. For nærmere detaljer vedrørende data og analyse fra naboamterne henvises til afsnit vedrørende Sønderjyllands Amt og Vejle Amt senere i dette kapitel. Der er ikke foretaget vurderinger af målopfyldelse i relation til okker og fysiske forhold, men alene i relation til organisk belastning, som den kan aflæses i en forureningsgradsbedømmelse. Desuden er de æstetiske forhold nedenfor regnvandsbetingede udledninger lagt til grund for vurderingen af målopfyldelse. På grundlag af Ribe Amts jernmålekampagner er der foretaget en kortlægning af okkerpåvirkede vandløb dvs. vandløb, hvor indholdet af ferrojern er 0,3 mg/l. Der foreligger ikke data vedrørende okker i vandløbene i Sønderjyllands og Vejle Amter. Påvirkningstyper Ribe Amt har vurderet tilstedeværelsen af de 5 påvirkningstyper, B, KH, FM, MFS og N i de enkelte vandløb ud fra eksisterende viden, som omfatter følgende: Årsager til manglende målopfyldelse Viden om rørlægninger indskudt i målsatte vandløb Regionplanens målsætninger Døde å strækninger og opstuvningszoner ved dambrug Målinger af okker Kendskab til oplande med for stor indvinding af grundvand Kendskab til udledning af miljøfarlige stoffer. Identifikation af påvirkningstyper Fremgangsmåden ved identifikation af væsentlige påvirkninger er listet op i tabel 2.1. Alle vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt pga. spildevand fra renseanlæg, dambrug eller spredt bebyggelse, tilhører påvirkningstype N. Desuden placeres påvirkninger fra kommunale spildevandsanlæg i påvirkningstypen KH, da udledninger fra kommunale spildevandssystemer kan give anledning til udsving i det hydrologiske regime. 7

9 Aktivitet Direkte påvirkning af miljøtilstand Påvirkningstype Biologiske forhold B Kvantitativ hydrologisk påvirkning KH Fysisk modifikation FM Næringsstoffer og iltforbrugende stoffer N Miljøfarlige stoffer iht. 921 MFS Årsag til manglende målopfyldelse (jævnfør kodeliste i tabelteksten) Spildevand fra renseanlæg X X 3,5,6 Spildevand fra Industri, spredt bebyggelse, dambrug og forurenede grunde X X 2,4,8 Døde å- opstuvninger dambrug X X Regulering/rørlægning X X X (rør) Dræning X Søtransport Energiproduktion (incl. vandkraft og havvindmøller) X X X Bemærkning MFS ikke for spredt bebyggelse. N ikke for industri og forurenede grunde (ingen data) Indskudte rørledninger og C-målsatte vandløb B(F) målsatte eller okkerpåvirkning (ferrojern >=0,3 mg/l) Ribe Vesterå, Varde Å nedenfor by Påvirket af opstemninger + Karlsgårde og Holme Å kanal Landbrugsdrift Problemstilling ikke medtaget Vandindvinding i opland Vandløb indenfor oplande, hvor påvirkningen af X medianminimumsvandføringen er for høj. Undtaget er hovedløbene af Varde Å, Sneum Å og Kongeåen Tabel 2.1. Identifikation af påvirkningstyper. Kodeliste for manglende målopfyldelse: 1=opfyldt, 2=dambrug, 3=kommunalt spildevandsanlæg, 4=spredt bebyggelse, 5=kommunalt spildevandsanlæg og dambrug, 6=spredt bebyggelse og kommunalt spildevandsanlæg, 7=ukendt årsag, 8=spredt bebyggelse og dambrug. Alle C-målsatte vandløb og rørledninger indskudte i målsatte vandløb placeres i påvirkningstyperne B og FM og for de C-målsatte også i typen KH. Døde å strækninger og opstuvningszoner ved dambrug placeres i typerne B og KH. B (F) målsatte og okkerpåvirkede (ferrojern 0,3 mg/l) vandløb placeres i kategorien FM, med den begrundelse, at tilstedeværelsen af okkerslam i vandløbet i sig selv er en modifikation af de fysiske forhold. Vandløb med søtransport (sejlads) - dvs. Ribe Vesterå og en strækning omkring Varde by - placeres i typen B. Vandkraftkanaler og vandløb ved historiske opstemninger tilhører typen KH og FM. 8

10 Vandløb der ligger i områder, hvor det er vurderet at vandføringens medianminimum er påvirket ud over vejledningens krav placeres i påvirkningstypen KH undtagen hovedløbene i Varde Å, Sneum Å og Kongeåen. Miljøfarlige stoffer Vurdering af belastning af vandløb med miljøfarlige stoffer er udelukkende foretaget på baggrund af kendte udledninger. Da der ikke systematisk foretages målinger i vandløbene for miljøfarlige stoffer, er det ikke muligt at finde ikke kendte kilder. Kendskabet til udledning fra forskellige kilder varierer meget. Ud fra kendskab til udledninger fra industri og dambrug er det vurderet, hvilke strækninger af vandløbene der er i fare for ikke at have god kemisk status i Disse strækninger er angivet i bilag 2.2. Det er endvidere vurderet, at udledninger fra renseanlæg og spredt bebyggelse generelt ikke giver anledning til uacceptable koncentrationer af miljøfarlige stoffer. Vurderet på baggrund af eksisterende viden, er der en risiko for, at regnbetingede udledninger giver anledning til uacceptable koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandløbene. Der eksisterer dog ikke en viden, som er detaljeret nok til at vurdere forholdene omkring hvert enkelt udløb. Risikoen for ikke at opnå god kemisk status på grund af regnbetingede udledninger er derfor ikke vist på kortet i bilag 2.2. Udsivning fra gamle depoter har gennem årene hovedsageligt været vurderet på baggrund af faren for forurening af grundvand. Der er derfor kun begrænset viden om udsivning til overfladevand. På kortet i bilag 2.2 er der således kun medtaget udsivning/afværgevand fra nogle få gamle depoter. Opstemninger Okker Inddeling af vandløbene i vandområder (Waterbodies) Opstemninger er ikke i sig selv registreret som en påvirkning, men afledte effekter i form af opstuvningszoner og for dambrugs vedkommende zoner med reduceret vandføring ( død å ) er, som det fremgår af ovenstående, blevet vurderet. Placeringen af opstemninger er markeret på kort i bilag 2.1, og placeringen af død å, opstuvningszoner og omløbsstryg ved dambrug fremgår af bilag 2.5. Hovedparten af de registrerede opstemninger udgør en væsentlig hindring for fiskenes frie passage i vandsystemerne. Okkerpåvirkning af vandløb i distrikt 55 er et stort problem. På grundlag af Ribe Amts jernmålekampagner er der foretaget en kortlægning af okkerpåvirkede vandløb. Vandløb med et indhold af ferrojern på 0,3 mg/l eller derover, er i denne basisanalyse registreret og vurderet som okkerpåvirket i en grad, der har en negativ indflydelse på vandløbenes fysik og økologi. Der foreligger ikke data vedrørende okker i vandløbene i Sønderjyllands og Vejle Amter. De pågældende vandløbstrækninger fremgår af kortbilag 2.4. Inddelingen af vandløbene er i store træk foretaget i henhold til vejledningen til Vandrammedirektivets basisanalyse, og tager udgangspunkt i at vandløb i samme vandområde (WB) skal have samme mål og tilstand. 9

11 Målene for vandløbenes tilstand er opstillet i tabel 2.5, og vandløbenes tilstand er beskrevet ved inddeling i de før nævnte kategorier I og II, idet det tillades at kategori Ia og Ib kan tilhøre samme WB, ligesom det også tillades kategori IIa og IIb at tilhøre samme WB. Vandløb med skærpet, basis og lempet målsætning kan ikke indbyrdes tilhøre samme WB. Tilsvarende kan potentielt stærkt modificerede vandløb ikke dele WB med naturlige vandløb. Endelig må et WB ikke krydse grænsen for et EF habitatområde. Sønderjyllands Amts basisanalyse Sønderjyllands Amt har valgt at lave basisanalysen på alle vandløb, der er omfattet af tilsynsvirksomhed, også selv om vandløbet ikke er særskilt målsat i regionplanen. Amtet vurderer målsætningsopfyldelse i vandløb med følgende metoder: Smådyrlivets sammensætning beskrevet ved Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) Iltforhold Hygiejniske/æstetiske forhold Iltforhold har været brugt i enkeltsager, og der foreligger ikke et egentligt måleprogram for sønderjyske vandløb. Hygiejniske/æstetiske forhold vurderes under udførelse af biologisk vandløbsbedømmelse. Målsætningen kan vurderes til ikke at være opfyldt, hvis der f.eks. er forekomst af lammehaler, større mængder slam og toiletpapir mm. Den primære vurderingsmetode er biologisk vandløbsbedømmelse med beregning af faunaklasse, jvf. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). I regionplanen er der endvidere henvist til kravene i Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 i recipientkvalitetsplanlægning. Der er heri oplistet en række krav til vandløbenes fysik, kemi og biologi. Kriterier for målsætningsopfyldelse ud fra smådyrlivets sammensætning er vist i nedenstående tabel 2.2. Målsætning Minimumskrav til faunaklasse A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 5 B0 Vandløb, der alene skal rumme et varieret plante- og dyreliv, men som er uegnet som levested for fisk 5 B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk 5 B2 Laksefiskevand 5 B2(F) Laksefiskevand, påvirket af okker 5 B3 Karpefiskevand 5 B3(F) Karpefiskevand, påvirket af okker 5 C Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand, herunder spildevand 4 Tabel 2.2. Kriterier for opfyldelse af målsætning for vandløb i Sønderjyllands amt. Sønderjyllands Amt har ikke fastsat specifikke krav til fiskebestandenes sammensætning og størrelse eller minimumskrav til fysisk indeks (Århusindeks). I Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 er kravene til vandløbenes 10

12 fysiske udformning dog beskrevet nøje. Der må bl.a. ikke forekomme spærringer for fiskenes passage i vandløbene. Etablering af fiskepassager er ikke ensbetydende med at der er fri passage for fauna og fisk. I denne henseende anses bl.a. fisketrapper som en delvis spærring og opstrøms liggende strækninger regnes derfor for at være i risiko for ikke at opfylde kravet om god økologisk tilstand med mindre der foreligger planer for etablering af en optimal faunapassage inden Ia Ib IIa IIb Faunaklassen/forureningsgraden har opfyldt målsætningens mindstekrav ved de seneste to bedømmelser Målsætningen er opfyldt ved seneste bedømmelse Målsætningen har tidligere været opfyldt men stationen har ikke kunnet bedømmes ved seneste lejlighed (f.eks. pga. sommerudtørring), data er ældre end 5 år eller der foreligger planer for at ændre på de påvirkningstyper der er årsag til den forringede tilstand. Målsætningen var ikke opfyldt ved seneste bedømmelse. Der er ikke planer om at restaurere strækningen eller ændre andre påvirkningstyper. IIc Målsætningen har ikke været opfyldt ved de to seneste bedømmelser. Problemerne skyldes naturgivne forhold som ringe fald, saltvandspåvirkning eller der er en spærring hvor der ikke foreligger planer om at gøre den passabel Tabel 2.3. Sønderjyllands amts kriterier for inddeling i risikokategorier. Vejle Amts basisanalyse Vejle Amt har inddelt de målsatte vandløb i de fem risikokategorier på baggrund af vejledningens tabel 2.4 og regionplanens fire hovedkrav vedr. faunaklasse, fiskebestand, faunapassage og udledning af miljøfremmede stoffer (tabel 2.4). Princippet er her: at et vandløb kun placeres i type I, hvis alle fire krav vedr. faunaklasse, fiskebestand, faunapassage og udledning af miljøfremmede stoffer forventes opfyldt i Herefter afgør den forventede faunaklasse, om vandløbet placeres i type I a eller I b. at et vandløb placeres i type II, hvis mindst et af de fire krav ikke forventes opfyldt i at en evt. faunapassage kun vurderes at give fri faunapassage, hvis den er etableret som et naturlignende stryg med naturlig vandføring (ingen vandløbsstrækning med reduceret vandføring pga. vandindtag til f.eks. dambrug) at valget af type II a, II b eller II c generelt bestemmes af den ringeste type, som fx type II c, hvis der er udledning af miljøfremmede stoffer. Det gælder fx i Grejs Å nedstrøms Højgård Fiskeri, hvor dambruget udleder miljøfremmede stoffer. Derfor placeres Grejs Å i type II c, selv om der ikke er andre miljømæssige problemer (den ville være blevet placeret i type I a uden udledningen). Tilsvarende placeres hele Vejle Å-systemet opstrøms et styrt ved Ravning i type II c, da styrtet virker som en faunaspærring, der kun kan passeres af store ørreder. 11

13 at et fiskevandsmålsat vandløb placeres i type II a, hvis der mangler viden til at bedømme, om alle fire hovedkrav er opfyldt (som f.eks. at fiskebestanden i et B1-vandløb med en god faunaklasse, fri faunapassage og ingen miljøfremmede stoffer aldrig er blevet undersøgt). at et fiskevandsmålsat vandløb (A, B1, B2 eller B3) vandløb placeres i type II b, hvis faunaklassen er god, men fiskebestanden er dårlig. at et målsat vandløb placeres i type II b, hvis smådyr og fisk aldrig har været undersøgt, og der er fri faunapassage uden udledning af miljøfremmede stoffer. Type Faunaklasse(alle målsatte Fiskebestand (kun Faunapassage Miljøfremmede vandløb) krav i A, B1, B2 og stoffer B3 vandløb) I a Faunaklassen bedre end målsætningsklassen Regionplanens Fri passage til og fra minimumskrav opfyldt havet Ingen udledning opstrøms I b Faunaklassen = målsætningsklassen Regionplanens Fri passage til og fra minimumskrav opfyldt havet Ingen udledning opstrøms II a II b II c 1 faunaklasse dårligere end målsætningsklassen 2 faunaklasser dårligere end målsætningsklassen Mindst 3 faunaklasser dårligere end målsætningsklassen Regionplanens minimumskrav ikke opfyldt Regionplanens minimumskrav ikke opfyldt Regionplanens minimumskrav ikke opfyldt Fri passage til og fra havet Fri passage til og fra havet Ikke fri passage til og fra havet Ingen udledning opstrøms Ingen udledning opstrøms Udledning opstrøms Tabel 2.4 Vejle amts kriterier for inddeling i risikokategorier. Hvis både smådyr og fiskebestand er undersøgt på en strækning, hvor der er krav til begge (A, B1, B2 og B3-vandløb) gælder "ringeste" type. Hvis der i et A, B1, B2 og B3-vandløb ikke er oplysninger om både faunaklasse og fiskebestand, placeres vandløbet i type II a. Inddeling af vandløbene i kategori I og II Kriterier for inddeling i kategori I og II Da Ribe Amt vurderer målopfyldelse ud fra vandløbenes forureningsgrad ved hjælp af prøver af smådyr, vil ikke alle registrerede påvirkningstyper direkte kunne måles på en forureningsgrad. Således vil en opstuvningszone eller død å strækning ved dambrug ikke nødvendigvis i sig selv betyde en reduceret smådyrsfauna, ligesom reduceret vandføring forårsaget af vandindvinding heller ikke nødvendigvis afspejles i smådyrsfaunaen. Tilsvarende vil en opstemning eller rørlægning indskudt i vandløbet heller ikke i sig selv have indflydelse på forureningsgraden og dermed indplaceringen i kategori I eller II. Det kan derfor forekomme at en eller flere af påvirkningstyperne optræder i kategori I vandløbene. Målene for vandløbene i Ribe Amt med hensyn til forureningstilstand er beskrevet i regionplanens målsætninger (se tabel 2.5). Vandløbenes målsætninger i henhold til regionplanen fremgår af bilag

14 Målsætning Antal km Krav forureningsgrad Faunaklasse A (skærpet) I eller II >=5 B1 (basis) II >=5 B2 (basis) II >=5 B3 (basis) II Ingen krav B1(F) (okker) II Ingen krav B2(F) (okker) II Ingen krav B3(F) (okker) II Ingen krav C (lempet) II-III Ingen krav D (lempet) II-III Ingen krav E (lempet) II Ingen krav Tabel 2.5. Vandløbsmålsætninger og kvalitetskrav til forureningsgrad som beskrevet i Ribe Amts regionplan. Ribe Amt har hvert 4. år vurderet opfyldelse af regionplanens mål vedrørende forureningstilstand ved hjælp af forureningsgradsbedømmelser eller ved en subjektiv vurdering, hvor det f.eks. på grund af okkerbelastning ikke har været mulig at foretage en vurdering ud fra smådyrssamfundet. I nedenstående tabel 2.6 er fremgangsmåden for risikovurdering og inddeling af vandløbsstrækningerne i kategori I (a,b) og kategori II (a,b,c) beskrevet. Sønderjyllands Amts kriterier for inddeling i de 2 risikokategorier fremgår af tabel 2.3 og Vejle Amts kriterier fremgår af tabel 2.4. Resultatet vedrørende inddelingen i risikokategorier for distrikt 55 fremgår af bilag 2.1. Der er taget udgangspunkt i Ribe Amts seneste vurdering af opfyldelsen af regionplanens målsætninger. Målsætning opfyldt F-grad tilstede Årsag til manglende målopfyldelse kendt basisanalyse gr I og gr II ja ja **** Ia nej ja ja IIb ja (vurderet) nej **** Ib nej nej ja (vurderet) IIa ikke vurderet ja ikke vurderet Ia eller IIb ikke vurderet nej **** IIa evt Ib - indiv. Vurdering** **** **** indskudte rørlagte vandløb i målsatte vandløb IIc ja eller nej ja eller nej Dambrug -- "døde å" og opstuvningszone særskilt kort ja eller nej ja eller nej Omløbsstryg ved dambrug særskilt kort ja eller nej ja eller nej Kemisk kvalitet særskilt kort ja eller nej ja eller nej Okker.. Ferrojern >= 0,3 mg/l særskilt kort Tabel 2.6. Fremgangmåde for risikovurdering af vandløb i distrikt 55. Forureningsfølsomme vandløb og spredt bebyggelse Det bemærkes at vandløb der i regionplanen er udpeget som forureningsfølsomme, som udgangspunkt er placeret i kategori II. Der er herefter rettet henvendelse til kommunerne, for at få afklaret forholdene vedrørende rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Har kommunen meddelt påbud om rensning af spildevand fra enkeltejendomme i et opland, hvor vandløbene er udpeget som forureningsfølsomme, er de berørte vandløb blevet placeret i kategori I, idet det er vurderet at målsætningen herefter vil være opfyldt i Resultater Kriterierne for opfyldelse af vandløbsmålsætningerne i Ribe, Sønderjyllands og Vejle amter er ikke identiske. Da langt størstedelen af Vanddistrikt 55 er beliggende i Ribe Amt, er det især Ribe Amts kriterier 13

15 for målopfyldelse (forureningsgrad og æstetiske forhold nedenfor regnbetingede udledninger) der er udslagsgivende i distriktet (se tabel 2.7). Kategori Vanddistrikt 55 Sønderjyllands Amts andel af distriktet Ia 596,4 3,5 Vejle Amts andel af distriktet Ib 437,8 4,2 IIa 184,2 3,5 IIb 430,2 20,3 IIc 126,4 0,05 66,4 Total Tabel 2.7. Fordelingen af vandløbsstrækninger (km) på kategorier i hele vanddistrikt 55 og i de dele af naboamterne, der ligger i vanddistrikt 55. Vandløbene i distrikt 55 fordeler sig med 1034 km vandløb i risikokategori I (58 %), hvor målsætningen vurderes at være opfyldt senest 22. december 2015 og med 741 km vandløb i risikokategori II (42 %), hvor målsætningen vurderes ikke (eller i risiko for ikke) at være opfyldt inden 22. december Uafhængigt af ovenstående er det vurderet, at 332 km vandløb er i risiko for ikke at kunne opfylde kravet om god kemisk kvalitet inden 22. december 2015 pga. miljøfarlige stoffer. 14

16 3. Søer Forudsætninger og tolkninger Metoder og datagrundlag I Basisanalysen del II for søer henholder Ribe Amt sig til de målbare parametre af regionplanens målsætninger, som er fastsat i den tekniske rapport Søerne i Ribe Amt, Tilstand og Udvikling Det drejer sig om sigtdybden (m) og fosforindholdet (µg/l, totalfosfor) i søernes vandfase, begge parametre målt som middelværdier over sommermånederne i det seneste for værdierne relevante tilsynsår. Søerne er inddelt i tre målsætningsklasser: A: Særligt naturvidenskabeligt interesseområde. B: Søer med et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. C: Sø påvirket af spildevand og andre fysiske indgreb. Målsætning baseret på målbare parametre Udvidet målsætningsbegreb Der findes fastsatte sigt- og fosformål for hver enkelt sø, afstemt efter søens naturforhold og målsætning, se tabel 3.2. Efterfølgende afhænger opfyldelsen af målsætningerne altså blot af sigtdybde og fosforindhold, uden yderligere henvisning til målsætningsklasse. For nogle søer, især de A-målsatte, er også tilstedeværelsen og den fortsatte trivsel af visse dyr og planter en del af målsætningen. Disse flora- og faunaelementer er vanskeligt kvantificerbare, og de er ikke tillagt afgørende vægt i denne analyse. En sø kan derfor have opfyldt sin målsætning via de målbare parametre uden f.eks. at have et alsidigt dyreog planteliv (dog bliver den ikke Ia i risikoanalysen, men Ib, se senere). I tabel 3.1 findes en liste over søerne, deres målsætningsklasse og tilstedeværelsen af krav til biologiske elementer. De tre af Vejle Amt målsatte søer har særlige krav til fosforbelastning, sigtdybde og biologiske elementer. I Forslag til regionplan 2016 har Ribe Amt målsat 31 søer. Imidlertid behandles Marebæksøerne, Helle Sø og Søerne ved Galtho som opdelt i flere bassiner, hver med søens oprindelige målsætning. Der er andre fysisk eller hydrologisk delte søer i vanddistriktet for hvilke der eksisterer separate data, men en opdeling af søer er kun fastholdt, hvor der nås en forskellig kategorisering, eller hvor påvirkningerne er tydeligt forskellige. Dataudveksling med andre myndigheder Ribe Amt har også udvekslet data med naboamterne, og har leveret oplysninger om de målsatte søer Nymindestrømmen, Landsø, Ålling Sø og Hjortlund sø (i Vanddistrikt 65) til Ringkøbing Amt, Munkesø og Sjapmose (i Vanddistrikt 50) til Sønderjyllands Amt, og Skærsø (i Vanddistrikt 60) til Vejle Amt. Omvendt har Vejle Amt leveret alle data om Søgård Sø, Bønstrup Sø og Ødis Sø. Her er det også Vejle Amts målsætninger som ligger til grund for analysens konklusioner om påvirkninger og risikovurdering. 15

17 Navn Opfyldt Amt Målsætn. 2006? Data fra Biol. mål? Søvigsund Ribe A Nej 2004 Ja Filsø Ribe A Nej 2004 Ja Grærup Langsø Ribe B Nej 2005 Ja Selager Sø Ribe A Ja 2003 Ja Holm Sø Ribe A Ja 2005 Ja Grovsø Ribe A Ja 2005 Ja Sortesø Ribe A Ja 2005 Ja Hellesø østbassin Ribe A Ja 2003 Ja Hellesø vestbassin Ribe A Ja 1999 Ja Barnsø Ribe B Nej 1999 Nej Ål Præstesø Ribe A Nej 2005 Ja Fåresø Ribe A Nej 2005 Ja Nedre Marebæksø Ribe B Nej 2005 Ja Mellemste Marebæksø Ribe B Nej 2001 Ja Øvre Marebæksø Ribe B Ja 2001 Ja Guldager Mølledam Ribe B Nej 2004 Ja Grindsted Engsø Ribe B Ja 2005 Nej Knoldsø Ribe B Nej 2002 Ja Kvie Ribe A Nej 2005 Ja Nørre Sø Ribe B Nej 2005 Nej Søer ved Galtho, N Ribe B Ja 2003 Nej Søer ved Galtho, S Ribe B Nej 2003 Nej Søndersø Ribe A Nej 1992 Ja Karlsgårde Sø Ribe B Ja 2002 Nej Nebel Sø Ribe C Ja 2000 Nej Råkærsholm Sø Ribe B Nej 2001 Nej Tranekær Sø Ribe B Nej 2000 Nej Sønderskov Mølledam Ribe B Nej 2000 Ja Søgaard Sø Vejle B Nej 2005 Ja Bønstrup Sø Vejle B Nej 1998 Ja Ødis Sø Vejle B Nej ) Ja Tabel 3.1. Liste over søernes forvaltningsmyndighed (amt til udgangen af 2006), målsætning, målopfyldelse 2006, seneste relevante tilsynsår (datagrundlag) og tilstedeværelsen af evt. fauna- og floraelementer (biologiske mål) som en del af den udvidede målsætning. 1) Tilsynet med Ødis Sø er endnu ikke initieret. 16

18 Kriterier for inddeling i kategori I og II Kriterier for risikoanalysen Der er ikke foretaget egentlige modelberegninger baseret på tendenser, idet der skønnes at være for mange ukendte faktorer, som kan påvirke en trendanalyse. I stedet er der foretaget en sortering baseret på nuværende tilstand og fremtidig forventning: Kategori Ia: Søer hvor målene nu er vel opfyldt, og med en positiv udvikling eller stabile miljøforhold. Kategori Ib: Søer hvor målene lige nu er opfyldt, men kun lige netop. Søer hvor målene nu er opfyldt, men hvor data er mangelfulde eller ikke tidssvarende. Søer hvor målene nu er opfyldt, men hvor bestemte forhold truer søens miljøforhold. Søer hvor målene nu er opfyldt, men hvor flora- og faunaelementer, som er en del af den udvidede målsætning, ikke længere findes eller har dårlige bevaringsudsigter i søen. Kategori IIa: Søer hvor målene ikke nu er opfyldt, men hvor en nuværende, hurtigt forløbende positiv udvikling giver gode muligheder for målopfyldelse i Kategori IIb: Søer hvor målene ikke nu er opfyldt, men hvor en nuværende positiv udvikling giver mulighed for målopfyldelse i 2015, uden at det dog er overvejende sandsynligt. Kategori IIc: Søer hvor målene ikke nu er opfyldt, og hvor en negativ udvikling eller stabile forhold gør det sikkert, at søen heller ikke i 2015 vil opfylde målene uden egentlige indgreb. 17

19 Kriterier for opgørelse af påvirkninger I opgørelsen af forekomsten af påvirkninger på søerne opererer Basisanalysen del II for Vanddistrikt 55 i hovedsagen med de i vejledningen anbefalede påvirkningstyper B, FM, KH, N, MFS, men har også taget særskilt stilling til problemer som har særligt relevans til distriktet, nemlig okkerpåvirkning, kalktilførsel og fosfor i sedimentet. Disse tre særskilt kortlagte påvirkninger inkluderes dog i en de fem anbefalede påvirkningstyper i den kvantitative opgørelse. Direkte påvirkning af flora og fauna (B) Fysiske modifikationer (FM) Direkte påvirkning af søens biota omfatter udsætning eller fjernelse af organismer, f.eks. fisk eller planter. Heri er ikke indregnet begrænset lystfiskeri eller en enkeltbegivenhed som f.eks. biomanipulation. Garvestoffers brunfarvning af vandet, som kan forekomme ved vandstandshævning, henregnes også hertil, hvis den hæmmer søens undervandsvegetation. Vidtgående fysiske forandringer, som ikke skyldes kvantitative hydrologiske ændringer, kendes ikke i Vanddistrikt 55. Bemærk, at fysiske modifikationer ikke betyder, at søen er potentielt stærk modificeret, se Basisanalysen del 1. Fysiske modifikationer forstås i modsætning hertil som ikke betingede af økonomiske eller andre anvendelsesmæssige interesser, de er altid uønskede. Kvantitativ hydrologi (KH) Udtørring som følge af oplandsdræning, arealforøgelse som følge af nylige opstuvninger eller kunstigt påførte vandstandssvingninger er eksempler på kvantitative hydrologiske påvirkninger. Okker og brunfarvning, som oftest er en følgevirkning af dræning hhv. vandstandshævning, behandles særskilt hvor de forekommer, under hhv. KH og B. Ferrijern (Okker) Okkerudfældninger i søer kan dække og skade undervandsvegetation og smådyr, og kan ligesom i vandløb have effekt på fisk. Årsagen til okkerudvaskninger er ofte dræning, idet det sænkede vandspejl giver iltning adgang til jordens ferrojern, som oxideret til ferrijern vaskes ud i grøfter og vandløb. Kriteriet er synlige udfældninger. Påvirkningen kortlægges særskilt som aktuelt for Vanddistrikt 55, men indregnes i kvantificeringen af påvirkningerne under KH. Eutrofiering (N) Tilledning af kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer til søerne i Vanddistrikt 55 er overordnet set reduceret, men de fleste søer får stadig tilført plantenæringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbrug og spredt bebyggelse. Der er ikke sat faste kriterier, men påvirkningen er registreret, hvor en næringstilledning, som tidligere har udgjort et problem, er fortsat, eller hvor en sø har et stort eller potentielt eutrofieringstruet opland. 18

20 Fosfor i sedimentet (Intern P) Fosfor er et vigtigt plantenæringsstof, som i modsætning til kvælstof kan have en stor midlertidigt mineraliseret pulje i sedimentet. Under visse forhold kan fosfor remobiliseres fra sedimentet, og vedblive at tilføre vandsøjlen næringsstoffer selv om den eksterne belastning er nedbragt. Denne interne belastning kan det kræve egentlige indgreb at få bugt med, typisk fjernelse af sedimentet. Påvirkningen kortlægges særskilt, men indregnes i kvantificeringen af påvirkningerne under N. Fosfor i sedimentet er kun medtaget, hvis depotet skyldes tidligere, kunstig tilførsel, ikke hvis der påviseligt udelukkende frigives fosfor fra naturlige forekomster, f.eks. ældre marine aflejringer. Kalk i sedimentet (Kalk) Vanddistrikt 55 omfatter hovedsageligt kalkfattige jorder, som især i den vestlige del af distriktet resulterer i lavalkaline, ionfattige søer. Calcium er et plantemikronæringssstof, som tit er begrænsende på egnen. Kalk tilføres som mergel eller jordbrugskalk, som mest består af calciumbikarbonat. Øget bikarbonatkoncentration kan ændre kalkfattige søers naturforhold radikalt, idet en naturlig vegetation af grundskudsplanter kan forskydes mod andre plantesamfund, og snegle, muslinger og fisk kan indvandre i søerne. Det er et kriterium, at naturforholdene skal være ændrede. Påvirkningen kortlægges særskilt som aktuelt for Vanddistrikt 55, men indregnes i kvantificeringen af påvirkningerne under N. Kalken udgør en langvarig påvirkning i søer uden stærk gennemstrømning, da den ikke umiddelbart kan skylles ud af systemet igen. Det gælder både de indbyrdes forbundne søer Barnsø, Ål Præstesø og Fåresø, samt Kvie Sø som blev kalkforurenet Miljøfarlige stoffer (MFS) Ribe Amt har kun begrænset kendskab til belastning med og indhold af miljøfarlige stoffer i søerne. I de målsatte søer har der været gennemført en måleserie for pesticider. Der blev ikke konstateret overskridelser af gældende vandkvalitetskriterier. Der foreligger endvidere målinger af indholdet af tungmetaller i sedimenter i de målsatte søer. Da der imidlertid ikke findes kvalitetskriterier for søsedimenter, kan disse målinger ikke danne baggrund for en risikovurdering. En tidligere kviksølvforurening i Varde Å-systemet har ført til udstedelse af forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri i det meste af Å-systemet, inklusive de to søer, Grindsted Engsø og Karlsgårde Sø. På denne baggrund vurderes det, at der er fare for, at der ikke opnås god kemisk kvalitet i disse søer inden Det er i afsnit 2 vurderet, at de største tilløb til Karlsgårde Sø er i fare for ikke at opnå god kemisk kvalitet på grund af miljøfarlige stoffer. Der er ikke foretaget vurderinger af, hvilken betydning dette har for Karlsgårde Sø. 19

21 Resultater Risikovurdering for søerne Det fremgår af tabel 3.2, at 13 af de 31 søer placerer sig i kategori Ia eller Ib, de forventes altså at opfylde den nuværende målsætning inden 22. december Arealmæssigt udgør de 39,9 % af det målsatte søareal på i alt 472,5 ha (figur 3.1). Resten, kategorierne IIa, IIb og IIc, som ikke forventes at opfylde den nuværende målsætning inden 22. december 2015, udgør 18 søer og 60,1 %. Detaljerede risikovurderinger af de enkelte søer kan findes i Ribe Amts sag nr. 04/2566. Ia IIc Ib IIb IIa Figur 3.1. Grafisk præsentation af forholdet mellem søer der forventes at opfylde den nuværende målsætning inden 22. december 2015 (grøn), og søerne som ikke forventes at opfylde den nuværende målsætning inden 22. december 2015 (rød). 20

22 Navn P-krav Total P Sigtkrav Sigtdybde Kategori µg/l µg/l (m) (m) Søvigsund ,63 IIc Filsø Bund 0,64 IIc Grærup Langsø Ingen ,74 IIc Selager Sø Bund Bund (1,7) Ib Holm Sø Bund Bund (1,42) Ia Grovsø Ingen 22 Bund Bund (1,33) Ib Sortesø Bund Bund (1,5) Ia Hellesø østbassin Bund Bund (1,1) Ib Hellesø vestbassin Bund Bund (1,3) Ia Barnsø Ingen 0,79 Ib Ål Præstesø ,5 0,84 IIb Fåresø Bund 1,11 IIb Nedre Marebæksø Ingen 0,79 IIb Mellemste Marebæksø Ingen 0,53 IIb Øvre Marebæksø Ingen 0,7 Ib Guldager Mølledam ,2 0,7 IIb Grindsted Engsø ,5 2,08 Ib Knoldsø Bund Bund (0,93) IIb Kvie Bund 1,54 IIc Nørre Sø Ingen Ringe? IIc Galthosøerne, N ,5 1,8 Ib Galthosøerne, S ,5 1,54 IIb Søndersø Bund Ringe? IIc Karlsgårde Sø ,1 Ib Nebel Sø ,5 1,62 Ib Råkærsholm Sø ,5 1,49 IIc Tranekær Sø Ingen 0,88 IIc Sønderskov Mølledam Bund 2 IIb Bønstrup Sø Særlige målkrav Ib Søgaard Sø Særlige målkrav IIc Ødis Sø Særlige målkrav IIa Tabel 3.2. De enkelte søers fosformål og fosforindhold, sigtmål og sigtdybde, samt resultatet af risikoanalysen. Parametre som ikke er opfyldt er markeret med gult. Betegnelsen ringe? om to søers sigtdybde betyder at sigtdybden ikke kendes pga. ringe vanddybde eller manglende målinger, men at vandet forekommer meget uigennemsigtigt ved seneste tilsyn. Påvirkning fra næringsstoffer (N) Vurdering af påvirkninger på søerne Tilførsel af næringsstoffer til søernes vandfase er stadig den betydeligste påvirkning, idet 405 ha (90,4 %) af de målsatte søer i mere eller mindre grad påvirkes. Selv hvis tilledningen nedbringes snarest, vil der bestå en risiko for en forsinket positiv effekt for mange søers vedkommende, idet 312,3 ha af ovenstående også formodes at have et fosfordepot i sedimentet fra tidligere tilførsel. Kalk i sedimentet er mindre udbredt, idet 21

23 det forekommer på 80,8 ha, uheldigvis netop i bundsedimentet på nogle af Vanddistriktets mest værdifulde og kalkfølsomme søer. Kvantitativ hydrologi (KH) Miljøfarlige stoffer (MFS) Direkte påvirkning af flora og fauna (B) Søer næsten uden påvirkninger De målsatte søers typer Dræning og andre hydrologiske ændringer (herunder okker) er et meget hyppigt problem i søerne i Vanddistrikt 55, da det omfatter 45,7 % af søernes areal. Særligt må man bemærke at det er en af de oftest forekommende påvirkninger i kategori Ib. Der eksisterer kun meget begrænset viden om søernes indhold af miljøfarlige stoffer. Det er dog vurderet, at to søer er i fare for ikke at opnå god kemisk kvalitet i Disse udgør et samlet areal på 115 ha eller 24,3 % af det målsatte areal. Som påvirkninger af mindre betydning må nævnes direkte biologiske påvirkninger, som trods en hyppighed på 9,8 % af det målsatte areal dog kan have lokal stor betydning. Kun 36,2 ha (7,6 %) af arealet kan regnes for helt uden betydende påvirkninger i tiden hen mod 2015; det drejer sig hovedsageligt om små søer i afstrømningsområdet til Vesterhavet og Vadehavet. De målsatte søers typespektrum Basisanalysen del I omfattede også ikke specifikt målsatte søer, og behandlede bl.a. en typologi for søerne baseret på inddeling efter dybde, farve og salt- og kalkindhold. Det kan, i lyset af det nye fokus på kun 31 mest større søer, være nyttigt til sidst at revurdere søernes typespektrum for basisanalysen del II. Den arealmæssigt største del af søerne udgøres af den lavvandede, kalkrige (alkaliske), østdanske sø (type 9), som her udgøres af kunstige søer i Varde Å-systemet, eller kystnære naturlige søer, som skylder deres kalkrigdom en placering på gamle havaflejringer, som søerne i Henne Mølleås afstrømningsområde. Karakteristiske søer for Vestjylland er type 1, den ionfattige søtype som oftest huser vegetation af grundskudsplanter, såkaldte lobeliesøer. De fleste er mindre søer, som ligger i afstrømningsområdet til de små vandløb som leder til Vadehavet og Vesterhavet. Rigtig dybe søer af type 10 findes ikke naturligt i Vanddistrikt 55, men der findes vandfyldte råstofgrave som ikke mindst pga. deres basis for en usædvanlig naturtype er vigtige. Kun to naturligt brunvandede, kalkfattige søer er målsat, men type 5 er i virkeligheden hyppig blandt de mange småvande som lades ude af denne undersøgelse. 22

24 Søtyper Karakteristik Antal søer % af areal Eksempler 9 Grunde, klare, alkaliske, ferske 15 73,5 Den almindeligste søtype i Danmark 1 Grunde, klare, sure, ferske 11 22,5 Typisk små søer, lobeliesøer 1) 10 Dybe, klare, alkaliske, ferske 3 2,2 Galtho-søerne og Råkærsholm Sø 5 Grunde, brune, sure, ferske 2 1,9 Nørre Sø og Knoldsø Tabel 3.3. De fire søtyper realiseret blandt Vanddistrikt 55s specifikt målsatte søer, deres karakteristika, antal og procentandel af arealdækningen, 472,5 ha. 1) Type 1 omfatter i Vesterhavets og Vadehavets afstrømningsområde Selager Sø, Holm Sø, Grovsø, Sortesø, Helle Sø Øst, Helle Sø Vest, Barn Sø, Ål Præstesø, og Fåresø, samt i Varde Ås afstrømningsområde Søndersø og Kvie Sø. 23

25 4. Kystvande Målsætninger Påvirkninger Grådyb tidevandsområde Forudsætninger og tolkninger Ribe Amts kystvande omfatter områder med generel målsætning, områder med skærpet kontrol og specifikke krav og områder med lempet målsætning. Målsætningerne er fastsat i amtets regionplan og fremgår af bilag 4.1. Der knytter sig en række kvalitetskrav til målsætningerne (se Ribe Amts Basisanalysen del 1, Vanddistrikt 55 ). Endvidere er Vadehavet omfattet af Ramsarkonventionen, EF s fuglebeskyttelsesdirektiv og EF s habitatdirektiv. Kystvandene er udsat for en række påvirkninger, der kan medføre, at målsætningerne ikke anses for opfyldt. Som nævnt i kapitel 1 skal der i denne basisanalyse gøres rede for påvirkninger, der har direkte effekt på biologiske forhold (B), fysisk/morfologiske forhold (FM), kvantitative hydrologiske forhold (KH), koncentrationerne af miljøfarlige stoffer (MFS) og næringssalte (N). Blandt de påvirkninger, der kan have effekter på de ovennævnte forhold, findes der i Grådyb tidevandsområde: Klapning (B, FM, KH, MFS, N) Kølevand (FM, KH, MFS, N) Vedligeholdelse af sejlrender (B, FM, KH, MFS, N) Kystbeskyttelse (B, FM, KH, MFS, N) Søtransport (B, MFS, N) Erhvervsfiskeri (B, MFS, N) Spildevandsudledning, inkl. udledning fra depoter (FM, KH, MFS, N) Landbrugsdrift (MFS, N) Badning (MFS, N) Anden rekreativ anvendelse (B, MFS, N) De påvirkningstyper, der vurderes at have betydende effekter, er fremhævet med fed skrift. I forbindelse med meddelelsen af den seneste klaptilladelse er der foretaget en konsekvensvurdering af klapningerne i Grådyb tidevandsområde, der foregår på klappladserne E og F. Konsekvensvurderingen viser, at TBT, PAH og tungmetallet barium kan have effekter på dyrelivet i området. Klapningerne vurderes ikke at have nogen direkte biologiske effekter på dyrelivet, da klapmaterialet ved klapningerne bliver ført bort fra klappladserne af tidevandsstrømmen. I området omkring Esbjerg findes flere udledninger af kølevand. Disse forventes hovedsageligt at føre til temperaturstigninger i områder med lempet målsætning. Det kan ikke udelukkes, at en enkelt udledning 24

26 påvirker områder med skærpet målsætning med temperaturstigninger på mere end 1 C. Sejlrenden gennem Grådyb Barre og Havneløbet oprenses løbende. Selve oprensningen vil selvfølgelig påvirke dyrelivet, og renderne er derfor udlagt med lempet målsætning, men det vurderes ikke, at oprensningerne er til hinder for et naturligt og alsidigt dyreliv i de tilgrænsende områder. Vedligeholdelsen af sejlrenden gennem Grådyb Barre kan have effekter på tidevandsprisme, strømhastigheder og vandstand samt på morfologi og kysterosion/kystopbygning i området. Sejlrenden mellem Esbjerg og Fanø (Slunden) oprenses med års mellemrum og er ikke udlagt med lempet målsætning, da det ikke vurderes, at oprensningerne er til hinder for et naturligt og alsidigt dyreliv i området. I den sydlige del af Grådyb tidevandsområde er det bagved liggende land sikret mod oversvømmelse af et havdige. Diget vurderes ikke at hindre et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv i området. Diget påvirker derimod sedimentomsætningen og hydrologien i området. Skibstrafikken i området påvirker området ved afgivelse af miljøfarlige stoffer fra antibegroningsmidler, f.eks. TBT. Dette er medvirkende årsag til, at den skærpede målsætning ikke er overholdt, hvad angår forekomsten af miljøskadelige stoffer i sediment og muslinger. Fiskeri af blåmuslinger og hjertemuslinger i området kan have direkte biologisk effekt på bunddyrene. Fiskeri efter blåmuslinger kan tillades i et område omkring Hjerting Løb, men er for øjeblikket ikke tilladt, da blåmuslingebestanden har været meget lav i nogle år. Fiskeri efter hjertemuslinger er for øjeblikket tilladt i 2 områder nord for Fanø, Fanø Sandende og Langli Sand. Grådyb tidevandsområde tilføres næringssalte og miljøfarlige stoffer fra renseanlæg, dambrug, industri og udsivning fra depoter, dels med direkte udledning til området, dels via vandløb. Kendskabet til udledning af miljøfarlige stoffer fra industri og udsivning fra forskellige depoter er meget varieret. Det betragtes dog som sandsynligt, at et ikke nærmere afgrænset område omkring Esbjerg er i fare for ikke at opnå god kemisk kvalitet i 2015 på grund af udledninger af miljøfarlige stoffer. Det vurderes, at udledning fra renseanlæg ikke giver anledning til uacceptable koncentrationer af miljøfarlige stoffer. Det er i kapitel 2 vurderet, at flere af de vandløb, der løber til Grådyb Tidevandsområde, er i fare for ikke at opnå god kemisk kvalitet på grund af miljøfarlige stoffer. Der er ikke foretaget vurderinger af, hvor stort et område af Grådyb Tidevandsområde, der er påvirket af disse udledninger. 25

Basisanalyse del II 2006

Basisanalyse del II 2006 Side 1 af 65 Forside Indhold Basisanalyse del II 2006 webrapport Sammenfatning side 3 1 Generel introduktion side 5 2 Vandløb side 9 3 Søer side 22 4 Kystvande side 37 5 Grundvand side 39 6 Miljøfremmede

Læs mere

Vandrammedirektivets. Basisanalyse del II

Vandrammedirektivets. Basisanalyse del II Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 for Oplandet

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning

Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning V Fyn kt dis and tri Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II Risikovurdering Sammenfatning asisanalyse del II - Risikovurdering - Sammenfatning 1. aggrund Lovgrundlag Folketinget vedtog Miljømålsloven den

Læs mere

Vandrammedirektivets. Basisanalyse del II

Vandrammedirektivets. Basisanalyse del II Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

De fysiske forhold i mindre vandløb

De fysiske forhold i mindre vandløb De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet. Basisanalysen del 1 Vanddistrikt 55

Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet. Basisanalysen del 1 Vanddistrikt 55 Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet Basisanalysen del 1 Vanddistrikt 55 December 2004 Titel: Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet. Basisanalyse del 1, Vanddistrikt 55. Produktion: Ribe Amt, Teknik- og

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram,

Læs mere

Basisanalyse del I 2004

Basisanalyse del I 2004 Basisanalyse del I 2004 Web-rapport Vanddistrikt 70 Basisanalyse del I 2004 Webrapport Udgiver: Århus Amt (lukket 31.12.06 som en følge af kommunalreformen). - Århus Amt Natur & Miljø Side 1 af 114 Forside

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Vandplan Vadehavet. Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan Vadehavet. Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Vadehavet Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015, Vadehavet, Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet

Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail blst@blst.dk Dato: 10.3.2010 Dokumentnr. 10/00024-2 Sagsbehandler: Hans Erik Cutoi-Toft Direkte tlf.nr.: 99 63 63 20 Deres

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. HØRING, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. HØRING, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet HØRING, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan, Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse II

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune. Løgstør Kommune Torvegade 15 9670 Løgstør Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den 22. marts 2004.

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde)

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Sagsbehandler: Stine Bruun Bundesen

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015, Vadehavet, Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Vandrammedirektivets Basisanalyse del II

Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vandrammedirektivets asisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Vandløbene i oplandet til Hejls Nor

Vandløbene i oplandet til Hejls Nor Vandløbene i oplandet til Hejls Nor - Biologisk og fysisk tilstand, 2010 Skovhave Bæk, et lille tilløb til Taps Å, har fin grusbund med mange levesteder for fisk og smådyr Baggrund og formål Kolding Kommune

Læs mere

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1 Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Erik Haahr Møller Meyer Energi Viborg Vand A/S Bøssemagervej Viborg

Erik Haahr Møller Meyer Energi Viborg Vand A/S Bøssemagervej Viborg Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Erik Haahr Møller Meyer Energi Viborg Vand A/S Bøssemagervej 8 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk www.viborg.dk Tilladelse til

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2004 2007 for Høje-Taastrup Kommune

Tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2004 2007 for Høje-Taastrup Kommune NOTAT TMC - Natur og Miljø 06-11-2014 Tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2004 2007 for Høje-Taastrup Kommune Nye basseiner/regnvandssøer Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. KristineTh AcadreDocumentUniqueNu14/27467

Læs mere