Institutioner har nået deres grænse for problemløsning, af Ditte Møballe... 12

Transkript

1 ABCDørernes ABCD

2 Indholdsfortegnelse Indledning Projekt Byen i Balance, af Steen Søgaard Kulturbæreruddannelsen, af Kristian Dahl ABCDørernes historie Institutioner har nået deres grænse for problemløsning, af Ditte Møballe Spørg i stedet for at give svar, af Lis Aagaard Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm, af Camilla Møberg Jørgensen Relationer bygger et lokalsamfund, af Inger Marie Larsen De der kommer, er de der skal komme - Det der sker, er det der skal ske af Lillan Grützmeier Afslutning grundprincipper i lokalsamfundsengagement Bilag 1: Open Space Technology (OST) Litteraturliste

3 Indledning Kære læser Du står her med et hæfte i hånden om ABCDørerne. Gruppen startede i 2005 efter alle havde været på Kulturbæreruddannelsen. Det blev starten på arbejdet med den ressourcebaserede tilgang og Appreciative Inquiry. På de næste sider kan du læse mere om, hvordan gruppen blev til, og hvad vi har arbejdet med. I første afsnit får du en kort introduktion til Byen i Balance, og hvorfor man igangsatte dette projekt på Nørremarken. I afsnittet om Kulturbæreruddannelsen kan du læse mere om, hvad en ressourcebaseret tilgang er, og hvad uddannelsen gik ud på. Tredje afsnit fortæller, hvordan ABCDørgruppen startede, og hvad vi har arbejdet med igennem årerne. Til sidst fortæller hver enkelt af gruppens medlemmer om, hvordan vi har brugt metoderne og den ressourcebaserede tilgang på hver vores måde indenfor forskellige fagfelter. Hvis du ønsker at vide mere om den ressourcebaserede tilgang, har vi bagerst i folderen lavet en litteraturliste til inspiration for videre læsning. ABCDørerne holder nytårskur En tradition ABCDørene startede i Til nytårskuren inviteres alle aktive, frivillige, projekter og andre interesserede. Alle stiller efter tur op og fortæller kort om, hvordan det går i deres aktivitet. God læselyst! ABCDørerne 3

4 Kom med os, vi har brug for dig! Projekt Byen i Balance Steen Søgaard Projektleder af Byen i Balance Projekt Byen i Balance er et byfornyelsesprogram, som arbejder med ABCD-metoden (Asset Based Community Development) og den anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry) på Nørremarken, der er et boligområde i Vejle. Vejle har omkring indbyggere, hvoraf omkring de bor på Nørremarken. Nørremarken er opdelt i 3 meget forskellige beboelsesområder boligblokke, et ældre villakvarter og et nyt parcelhusområde. Det består desuden af et meget stort og stadigt voksende industriområde. Området har kort afstand til både motorvejen, centrum, stranden og skovene. Der er desuden to skoler, en række daginstitutioner, en velfungerende ungdomsklub, flere ældreklubber og handikap institutioner. Byen i Balance arbejder som byfornyelsesprogram helhedsorienteret, og forsøger på den måde, at skabe sammenhænge mellem mange forskellige borgergrupper, beboelsesområder og kulturer. Før Byen i Balance To af de væsentligste udfordringer i området var en høj arbejdsløshedsrate og et lavt uddannelsesniveau. På samme tid var der begyndende stærke etniske grupperinger i det almennyttige boligbyggeri, med tendens til subkulturer med egne regelsæt og sociale normer. Den lokale skole oplevede faldende elevtal især blandt etnisk danske elever. Et af de almene boligområder Finlandsparken var på regeringens Ghettoliste, og oplevede stigende beboerantal med anden etnisk baggrund, og et generelt dårligt ry. Så i 2004 var tendensen klar. Parallelsamfund var en mulig udviklingstendens, idet etnisk danske og borgere i beskæftigelse, forlod området og borgere med anden etnisk baggrund end dansk, samt borgere på overførselsindkomst, flyttede ind i det almennyttige boligbyggeri i området. Nørremarken manglede en generel fællesfølelse, og området led under myter, fordomme og et dårligt image. Hvad gjorde vi Vejle Kommune fik i januar 2005 bevilget midler fra regeringens Ghettopulje til projekt Byen i Balance. Projektet startede med en bevilling fra Socialministeriet på 13,4 millioner kr. samt medfinansiering fra Vejle Kommune. Derudover var der planlagte investeringer for flere hundrede millioner kroner i to af de almene boligselskabers afdelinger på Nørremarken. En vigtig del af Byen i Balance var at udvikle nye metoder på det bo- 4

5 FAKTA Indsatserne i Byen i balance kan kategoriseres under tre hovedoverskrifter: Nye metoder i det boligsociale arbejde Nye samarbejdsformer på det boligpolitiske felt Fysiske ændringer på Nørremarken (veje, stier, pladser etc.) ligsociale område og derfor igangsatte vi de såkaldte Kulturbæreruddannelser. Ideen var at anerkende og involvere de mange ressourcer på Nørremarken, og bringe dem i spil med hinanden. Samtidig valgte vi at fokusere på de mange succesoplevelser og positive historier, der fandtes omkring boligområdet. Således vendte Byen i Balance op og ned på den måde vi typisk arbejder på i udsatte boligområder. Vi fravalgte den traditionelle problemorienterede tilgang, og valgte i stedet den anerkendende og ressourcebaserede. På én af de første uddannelsesdage blev deltagerne introduceret til professor John McKnight fra ABCD Institute på Northwestern University i Chicago. Han blev inspirationskilde for anvendelse af ABCD (den ressourcebaserede tilgang) på Nørremarken. Samtidig kom Bliss Brown fra projekt Imagine Chicago til at blive en stor inspiration for arbejdet med Appreciative Inquiry. Gennem 2005 og 2006 udviklede Byen i Balance på anvendelsen af den ressourcebaserede tilgang sammen med Nørremarkens borgere, foreninger, institutioner m.fl. ABCDørerne er en af de grupper, der opstod efter den første Kulturbæreruddannelse. Gruppen ville fastholde og videreudvikle den anerkendende og ressourcebaserede tilgang i deres forskellige arbejdsområder. Ved udgangen af 2005 var Byen i Balance og forskellige projektgrupper således i gang med udvikling af nye metoder i det boligsociale arbejde. Nørremarken i 2009 Gennem Byen i Balance og de tilhørende projekter og samarbejdspartnere, træder Vejle Kommune helt frem i forreste række, når det gælder implementeringen af ABCD og AI som metoder i det boligsociale og boligpolitiske arbejde. Desuden har Vejle Kommune siden 2008 anvendt metoderne til udvikling af små lokalsamfund i landdistrikterne i den nye storkommune. Særligt udviklingen af kulturbæreruddannelsen har påvirket den traditionelle tilgang til et boligområde som Nørremarken. Projektet har resulteret i mange positive oplevelser, udviklingsinitiativer og kulturbærere. Udgangspunktet har været en indsats på tværs af organisationerne, som sigtede mod en bred løsning, hvor alle kulturbærerne på Nørremarken, i et kreativt og innovativt samarbejde, fokuserede på et halvt fuldt glas frem for et halvt tomt glas. Udover dette, har mange af de centrale samarbejdspartnere haft stor succes med at skabe et antal aktiviteter, som alle er baseret på områdets styrker og ressourcer, i stedet for områdets behov, svagheder og problemer. Dermed har helhedsindsatserne båret frugt. Steen Søgaard, Projektleder af Byen i Balance 5

6 Kulturbæreruddannelsen Kulturbæreruddannelsen har rødderne stærkt plantet i tankegodset fra den ressourcebaserede tilgang - også kendt som ABCD (Asset Based Community Development). Udgangspunktet for den ressourcebaserede tilgang er et bevidst forsøg på at bryde med den traditionelle tilgang til byudvikling. Her arbejder man ofte meget problemfokuseret og reaktivt. Man fokuserer på den tomme halvdel af glasset og glemmer den fulde halvdel. Ensidigt at fokusere på den tomme halvdel har mange utilsigtede konsekvenser. Det skaber klienter snarere end aktive borgere og øger afhængighed af ekstern hjælp, det ødelægger det lokale ejerskab og man arbejder snævert frem for at tænke i helheder. ABCD er et spændende bud på, hvordan man i stedet kan fokusere på ressourcerne og skabe en bæredygtig byudvikling, og tilgangen bygger på nedenstående grundforståelse: Lokalsamfund og byer kan selv skabe udvikling ved at identificere og udnytte eksisterende (men ofte uerkendte) ressourcer på nye måder... Dette kræver, at aktørerne eksplicit retter fokus mod at finde - og bruge - områdets ressourcer. (Egen oversættelse, Mathie, 2002). Udgangspunktet er en insisteren på, at der er ressourcer i området at bygge på, men at disse ofte ikke ses. Derfor er det afgørende at identificere eller kortlægge områdets ressourcer. Ressourcer defineres her bredt som borgere, foreninger og institutioner i lokalområdet, og både materialer, lokaler og viden. Med udgangspunkt i denne kortlægning er det antagelsen, at der kan skabes udvikling ved at forbinde ressourcerne med hinanden, hvorefter ressourcerne sammen arbejder med at skabe udvikling. Dette betyder ikke, at problemer ignoreres, men at udgangspunktet for udviklingsarbejdet tages i det, der allerede virker i lokalsamfundet. Uddannelsesforløbet Målet med Kulturbæreruddannelsen var at styrke institutioner og foreninger som kulturbærere på Nørremarken. At være kulturbære betyder, at man ikke blot leverer en given service til borgerne i området, men også aktivt stræber efter at anvende organisationens kompetencer til at skabe livskvalitet og øge områdets attraktivitet. At være børnehave på Nørremarken handler ikke kun om børn, men om at bidrage 6

7 Everybody has a gift! til hele den bydel som børnehaven ligger i. Kulturbæreruddannelsen skulle skabe en proces, hvor hver enkelt organisation bidrager med eksisterende kompetencer og ressourcer til at skabe konkrete initiativer og aktiviteter. Disse aktiviteter skal tage udgangspunkt i områdets egne styrker og ressourcer snarere end mangler og problemer. I praksis strukturerede vi med dette udgangspunkt kulturbæreruddannelsen som beskrevet nedenfor. Grundelementerne er to parallelle spor i et forløb der strækker sig over 15 måneder. Spor A: Udviklingsagenter Hver enkelt organisation vælger en eller flere udviklingsagenter, der repræsenterer organisationen gennem forløbet. Denne udviklingsagent har som opgave at arbejde for, at organisationen optræder som kulturbærer i forhold til området. Det vil sige, at udviklingsagenten arbejder for, at den repræsenterede organisations ressourcer og kompetencer kommer til aktiv anvendelse på Nørremarken. I denne sammenhæng er det tværorganisatoriske element centralt, hvilket implicerer, at udviklingsagenterne søger at opnå synergieffekt ved at koble de respektive organisationers ressourcer og kompetencer med hinanden gennem samvirke og fælles initiativer. Udviklingsagenterne har gennem forløbet basis i et netværk, hvor de regelmæssigt mødes, koordinerer deres indsats såvel som uddannes i ressourcebaseret udvikling. FAKTA Den ressourcebaserede tilgang: Den ressourcebaserede Fokuserer på at skabe tilgang: udvikling Fokuserer indefra på ved at skabe at finde udvikling og krydsanvende ved lokalområdets at finde og krydsan- ressour- indefra vende cer. lokalområdets ressourcer. Målet Målet er at er at fremme en en selvbærende selvbærende udvikling af lokalområdet af lokalområdet ved at udvikling styrke ved lokale at styrke institutioner lokale institutioner og foreningers og foreningers position position i lokalsamfundet. i lokalsamfundet. bruges metoder der sætter Der fokus Der på bruges styrker metoder og succeser der sætter som afsæt fokus for på udvikling. styrker og succeser som Fokus afsæt retter for udvikling. sig ikke blot mod deltagerinvolvering, Fokus retter sig men ikke mod blot at mod skabe deltagerdrevne deltagerinvolvering, udviklingsprocesser. men mod at Udviklingsprocesser skabe deltagerdrevne er ikke udviklingsprocesser. til at opnå et givent resultat, kun et middel men Udviklingsprocesser skal også udvikle de er involverede kun parters et middel handlekompetence til at opnå et i ikke forhold givent til resultat, håndtering men af skal fremtidige også udfordringer. udvikle de involverede parters handlekompetence i forhold til håndtering af fremtidige udfordringer. 7

8 ABCD is a way of thinking! Madklubben serverer en fantastisk buffet til nytårskuren. Flere fra madklubben har også deltaget i Kulturbæreruddannelsen. Spor B: De professionelle og eksterne aktører Der etableres et sideløbende forløb for relevante professionelle fra Vejle Kommune. Det vil sige ansatte i kommunen med en udadvendt funktion ifht. området f.eks. byplanlæggere, pædagogiske konsulenter, opsøgende konsulenter, kulturforvaltningsmedarbejdere etc. Dette skal sikre, at Vejle Kommunes øvrige indsatser samt generelle kontakt med organisationerne i området understøtter organisationernes indsats som kulturbærere. Disse udgør gennem forløbet en tværfaglig netværksgruppe, der uddannes gennem en række seminarer. Centrale temaer er ressourcebaseret udviklingsteori og metodik, og der udarbejdes på denne baggrund konkrete initiativer, der kan understøtte udviklingen på Nørremarken. Det er således målsætningen, at de professionelle klædes på til i den daglige kontakt med organisationerne i området at kunne bibeholde et ressourceorienteret fokus. Dette skaber klangbund for nye handlemuligheder og bidrager overordnet til, at Nørremarken ikke fastholdes i en problemoptik og klientgørelse. 8

9 Action-Learning Inspireret af action-learning principper tilstræbte vi, at uddannelsen ikke skulle være et traditionelt kursus, men nærmere en løbende vekselvirkning mellem tre vigtige elementer: C) Når vi mødes igen på næste undervisningsmodul, samler vi op på deltagernes erfaringer. Konkret gøres det ved at overveje følgende spørgsmål: Hvad er vi lykkes med siden sidst, vi var sammen? Hvilke udfordringer har vi mødt? Hvordan går vi bedst videre? Med afsæt heri undervises der i nye redskaber og metoder, der kan inspirere til, hvorledes de næste trin skal tages. Metoderne og tankerne er blevet ført videre i mange projekter, der opstod i kølvandet på Kulturbæreruddannelsen, heriblandt ABCDør-gruppen. Kristian Dahl Udviklingskonsulent og underviser på Kulturbæreruddannelsen A) Der undervises i konkrete redskaber og metoder, som deltagerne kan anvende til at fremme ressourcebaseret udvikling. I denne forbindelse inspirerer deltagerne hinanden og planlægger, hvorledes de konkret vil anvende metoderne til at skabe udvikling. B) Deltagerne går ud sammen mellem undervisningsmodulerne og fører deres initiativer ud i livet. Det giver konkrete resultater såvel som masser af erfaringer. 9

10 Get out of your comfort zone and become the person you are supposed to be! ABCDørernes historie I 2005 blev alle, der i forskellige sammenhænge arbejdede på Nørremarken i Vejle, inviteret til at være med i en kulturbæreruddannelse. Kulturbæreruddannelsen var et meget spændende forløb med mange fantastisk inspirerende undervisere, der fortalte om en ressourcebaseret tilgang til byudvikling. I forløbet blev alle vi, der deltog, opfordret til at vælge os ind i nogle mindre netværksgrupper, hvor vi skulle arbejde med noget, der virkelig interesserede os. Vores gruppe hed i starten Whisky og hårfarve. Navnet opstod, fordi en fra gruppen sagde, at det her arbejde kræver et løntillæg til whisky og hårfarve, for at bekæmpe de grå hår. Det blev starten på ABCDørgruppen. Vi fandt dog en anden måde at bekæmpe de grå hår på. En måde, hvor vi finder de indre ressourcer frem til at arbejde med at implementere det, vi har lært i processen, i vores arbejde på vidt forskellige poster. Gruppen består af en socialrådgiver og en projektkoordinator begge fra boligforeningen AAB-Vejle, en bibliotekar fra Bogbussen samt en sundhedsplejerske og en antropolog med tilknytning til Nørremarken. Gruppen mødes jævnligt med varierende tidsrum alt efter, hvad der er gang i. Medlemmerne har siden starten været rigtig mange ting igennem sammen. Navnet er blevet ændret til ABCDør-gruppen og der er blevet arbejdet intenst med, hvordan de enkelte i gruppen bedst kan bruge metoderne fra ABCD og AI på hver deres felt. Møderne er et forum for sparring og en stadig kilde til inspiration for medlemmerne. Hvis en i gruppen føler det er op af bakke så er de andre der med gejst, inspiration og positivt engagement. Metoderne fra AI og ABCD bliver anvendt internt i gruppen til at bevare den positive ånd. Vi undgår at sige det har vi prøvet før eller det nytter alligevel ikke noget - der kommer ikke ret mange. På møderne øver vi os i at fortælle de positive historier fra hverdagen frem for det, der ikke lykkes. Vi klapper af hinanden, og vi øver os på at give og modtage anerkendelse. Gruppen har taget initiativ til mange ting for at udbrede ABCD og AI tankegangen 10

11 Det starter, når det starter og når det er slut, er det slut og for at holde fast i alle de ting, vi fik med fra Kulturbæreruddannelsen. Gruppen fik i 2006 tildelt et kursus i netop ABCD på North Western University of Chicago, og var sammen af sted i fem dage. Det var en uvurderlig inspiration, meget lærerigt og en stor gave at få, som virkelig gav lyst til at yde en ekstra indsats. ABCDørerne har deltaget i to kurser om AI og brugt en dag sammen, hvor AI metoden blev gennemprøvet i forhold til at starte et projekt op for unge i området. Gruppen fik på et tidspunkt brug for supervision og havde en supervisor tilknyttet. Det var som om gruppen var gået i stå vi kunne ikke finde vejen frem, og vi oplevede, at det var svært at holde fast i de gode intentioner i en travl hverdag. Ved hjælp af supervisionen og en ny dag med Bliss Browne fra Chicago, kom gruppen over den hurdle og er nu i fuld vigør og arbejder stærkt og engageret med nye tiltag. ABCDør-gruppen har til opgave at undervise og udbrede tankerne og metoderne i ABCD og AI, og det har vi gjort på mange forskellige måder. Vi har deltaget i undervisning af nye kulturbærere fortalt om det for medarbejdere, der ikke deltog i Kulturbæreruddannelsen givet det videre til kolleger på vores arbejdspladser holdt oplæg på seminarer for folk fra hele landet deltaget i Vejle Konferencen arrangeret Nytårskuren for alle på Nørremarken, der arbejder ressourcebaseret inviteret nye ledere af institutioner og på skolen til et fyraftensmøde trykt en folder med de 12 grundprincipper for ABCD, som deles ud ved enhver given lejlighed lavet postkort med opmuntrende slagord Det, der har været vigtigt for os ABCDører, er at omsætte de gode teorier og metoder til praksis. På de næste sider kan du læse nogle fortællinger om, hvordan vi hver især har oplevet at arbejde med ABCD og AI inspirerede måder. 11

12 Al udvikling starter indefra Institutioner har nået deres grænse for problemløsning Ditte Møballe Projektkoordinator for BolivVejle på Nørremarken Jeg hedder Ditte Møballe, og jeg arbejder som projektkoordinator for BolivVejle på Nørremarken. Mit arbejde består af boligsociale projekter og netværksskabende aktiviteter på tværs af tre boligforeninger. Jeg har en baggrund som bl.a. indvandrerlærer og har arbejdet med integration i mange år. Jeg har arbejdet som projektkoordinator på Nørremarken i seks år, og jeg har siden 2001 boet sammen med mine 3 børn i Moldeparken, som er en af de afdelinger, jeg arbejder i. Alle institutioner, offentlige, frivillige og private har strukket sig tynde i deres evne til at løse lokalområde problemer. De kan ikke få succes uden at engagere resten af lokalområdet i løsningerne. Vi skal blive dygtigere til at skabe bredere engagement. Alle må bidrage med deres del. Min historie Den historie, jeg vil beskrive, er arbejdet med Kvindecaféen. Der var en gruppe kvinder som ønskede sig en kvindecafé. Jeg startede derfor en kvindecafé op, hvor kvinderne hver onsdag kunne komme med deres børn og deltage i forskellige aktiviteter. Vi planlagde for et halvt år ad gangen. Kvinderne var med til et møde, hvor aktiviteterne blev valgt. Jeg havde flere sæsoner med håndarbejdsaftner. Jeg ville dog gerne have kvinderne til at tage mere ansvar for aftnerne, og det manglede jeg redskaber til. Der var en forventning fra kvinderne om, at jeg servicerede dem, og at det var min rolle som ansat. Jeg havde selv svært ved at finde en anden rolle. Jeg fik efterhånden et syn på kvinderne som ressourcesvage. De kunne ikke engang tage ansvar for deres egne børn, når de var i kvindecaféen. De deltog ikke i fællesansvaret omkring oprydning og havde mere fokus på kaffe og venindesladder end den aktivitet, som var på programmet. Jeg slog det hen med tanker om, at de stakkels kvinder, som kom fra en mere traditionel kultur, var pressede i deres hverdag af mødet med en ny kultur, et nyt sprog og mange små børn. Måske havde de bare brug for et pusterum, hvor tiden var deres egen? Tålmodigt fortsatte jeg aktiviteterne, selvom jeg sprang mere og mere rundt for at få tingene til at hænge sammen. Kulturbæreruddannelsen og arbejdet i ABCDør-gruppen har ændret vilkårene for kvindecaféen. Jeg fik nogle redskaber i min værktøjskasse, som jeg dog først skulle lære at bruge. Jeg tog ikke initiativ til at starte en ny omgang kvindecafé op, fordi jeg i 12

13 min nye ABCDør rolle tænkte, at initiativet skulle komme fra kvinderne selv. Det resulterede i, at kvindecaféen holdt pause i et halvt års tid indtil en anden gruppe på den næste kulturbæreruddannelse forsøgte at tage over. De havde en anden måde at gribe tingene an på. Der var ikke lagt vægt på, at kvinderne kunne have børn med, og de løb ind i problemer med, at kvinderne simpelthen ikke mødte op. De var en gruppe frivillige, som stod for kvindecaféen, og de havde faktisk de samme problemer, som jeg havde i forhold til at få kvindecaféen til at fungere. Deltagerne forventede nu blot at blive serviceret af de frivillige. Derfor besluttede vi i fællesskab at indkalde alle kvinderne til et møde. Vi forsøgte os med en metode kaldet Open Space Technology hvor kvinderne blev inddelt i grupper efter interesser. Hver gruppe fik til opgave at arrangere en kvindecaféaften. Det gik over al forventning. Vi havde en skønhedsaften, hvor kvinderne havde deres egen makeup med og delte ud af deres viden om makeup, hårfjerning og meget mere. En rigtig sjov aften, hvor alle var aktive. En anden aften havde vi kvindehistorier, hvor kvinderne fortalte deres egne historier. Også en rigtig god aften. Bevidstheden om min egen rolle som tovholder på en proces, hvor kernen var at holde fast i, at ansvaret for aktiviteten i højere grad ligger hos deltagerne, og ikke alene hos mig som ansat, blev en afgørende aha -oplevelse, som ændrede mit syn på min rolle som ansat. Hvor succesen ikke bliver målt i, hvor mange kvinder, der kommer, men snarere i hvor engagerede de har været. Jeg deltager ikke, men måske skulle jeg snart gå over og hilse på dem og se, hvordan det går? Jeg har tidligere strukket mig tynd for at nå hele vejen rundt, men jeg har opdaget, at jeg skal trække et andet sted. Jeg skal trække på alle de kræfter, der er omkring mig. Jeg kommer til at tænke på en gammel kinesisk historie, som Bliss Browne fra Imagine Chicago projektet fortalte, da hun var på vores kulturbæreruddannelse i forbindelse med introduktionen til ABCDmetoden: Der var en fattig dreng, som fik en puppe foræret med beskeden om, at uanset hvad måtte han ikke hjælpe den lille larve inde i puppen ud. Den skulle selv klare det for at blive til en sommerfugl. Drengen passede godt på puppen, men kunne hver aften høre den lille larve ligge og forsøge at gnave sig ud, og det tog så lang tid, at drengens håb 13

14 Alene kan man meget men sammen kan vi det hele! om, at den lille larve nogensinde ville klare det, svandt dag for dag. Til sidst kunne drengen ikke klare det mere, og han hjalp larven ud ved at lave et lille hul i puppen. Resultatet blev at larven døde, den havde ikke kæmpet sig stærk nok til at kunne klare verden udenfor endnu. Historien fik mig til at tænke på, hvilke motiver der får os til at agere som professionelle. Er det behovet for hjælp, eller vores behov for at hjælpe? Hvad betyder ABCDørerne for mig ABCDørene er mit ABCD bagland. Dem der forstår, hvad jeg mener, når jeg selv er i tvivl. ABCDør gruppen hjælper mig med at fastholde målet for arbejdet. I ABCDør gruppen udvikler vi os sammen, og det er godt at have en levende gruppe mennesker at gøre det med. En af vores styrker er vores tværfaglighed. Vi kan løfte hinanden. Vi graver os aldrig ned i den samme grøft, fordi vi står forskellige steder. Open Space Technology Hvem der end kommer, er det de rette Det starter, når det starter Hvad der end sker, er det, det eneste som kunne ske Når det er slut, er det slut og en regel: De to fødders lov Se også Bilag 1 side 30 for en nærmere beskrivelse 14

15 You can only learn, what you already know Spørg i stedet for at give svar Min arbejdsmetode er hovedsagelig individuel rådgivning, og jeg er et tilbud, som ingen kan tvinges til at tage imod. Udover rådgivning har beboerne mulighed for at søge om økonomisk støtte til sommerferie, børneaktiviteter mv., som er finanseret af forskellige fonde. Jeg har et bredt kendskab til Nørremarken både på det fysiske plan og til beboerne. Nogle familier kender jeg i 4. generation, og der findes rigtig mange forskelligheder og ressourcer i lokalområdet, som gør dette til noget helt unikt. ABCD-tænkningen er afgørende for min tilgang til de beboere, som henvender sig i Beboerrådgivningen. Når jeg ser på de mange ressourcer, som er til stede både hos den enkelte og samlet i lokalområdet er dette ofte medvirkende til en konstruktiv og positiv tilgang i stedet for på forhånd at definere, at hver gang en beboer henvender sig, indebærer dette et problem. I 1989 besluttede beboerne i Finlandsparken i Vejle, at de ville ansætte deres egen socialrådgiver. Jeg var på dette tidspunkt ansat i Århus kommune og trængte til nye udfordringer, så jeg søgte jobbet og har haft det siden de sidste mange år dog for alle beboere i Arbej dernes Andels-Boligforening (AAB) I kontakten med beboerne er det vigtigt at stille spørgsmål. Det er nemlig ingen sag at give et færdigt svar eller et godt råd, hvilket de fleste er tilfredse med, for det er det, de er vant til. Jo flere tanker og refleksioner et menneske begiver sig ud i omkring sig selv, desto større mulighed er der for, at vedkommende finder svarene i sig selv og derved opnår større tilfredshed, engagement og ansvar for eget liv. Dette ofte med det resultat, at den enkelte kan udvikle evnen og eje gaven til at leve det gode liv. Min historie Min historie handler om en familie, der er kommet i klemme i Boligforeningens nye regel om, at såfremt beboerne ikke betaler huslejen til tiden, og kravet sendes til advokat for inddrivelse mere end to gange indenfor ét kalenderår, vil de blive udsat af deres lejlighed med ret kort frist. Familien består af forældre, 3 børn under skolealderen og mandens gamle far. De voksne har alle indtægt i form af løn, sygedagpenge og kontanthjælp altså 3 indtægter i husstanden. Lis Aagaard Socialrådgiver i Beboerrådgivningen i Arbejdernes Andels- Boligforening 15

16 Familien kommer fra et hærget land, hvor der til stadighed er krig og kaos, og de har i det seneste år mistet flere familiemedlemmer. De, der stadig er i live, har ikke nogen fast bopæl, da den er ødelagt. Familien i hjemlandet er også i stor økonomisk nød, hvilket har medført, at familien her løbende har sendt penge derned. Det har fået den konsekvens, at krav om manglende huslejebetaling har været sendt til advokat otte gange sidste år, og de har endnu ikke midt i marts betalt husleje i dette år. Alt dette med den konsekvens, at de udsættes af deres lejemål om ganske få dage også selvom de betaler deres gæld til Boligforeningen, som inkl. diverse salærer til advokat og næste måneds husleje udgør kr. Boligforeningens økonomiafdeling opfatter familien som værende helt ligeglad med regler og bestemmelser, idet de stort set aldrig overholder aftaler og frister, og der aldrig har været en dialog parterne imellem om situationen. Manden i familien henvender sig, på opfordring af en tidligere dansklærer, i Beboerrådgivningen for at søge om hjælp til, at familien ikke udsættes af lejligheden, hvilket selvsagt ville være en katastrofe for dem alle. Han fortæller meget sparsomt, grædende og yderst ydmygt om sin situation, og det er helt tydeligt, at han forventer min fordømmelse af, at han skylder penge med en mulig katastrofe i vente lige om hjørnet. Min tilgang til familien er ikke som manden forventer fordømmelse, men derimod spørgsmål i lange baner også de svære og de strikse sådan, at jeg kan danne mig et samlet billede af situationen. I slutningen af seancen sporer han sig selv ind på, hvordan han og familien, som borgere med ansvar for eget liv, måske kan komme ud af den triste situation. Vi snakker om, at det er meget forståeligt, at han har omsorg for sin familie i hjemlandet, men såfremt han ikke overholder sine forpligtelser her i landet, er han særdeles uansvarlig, og familien her får det også dårligt, og lige nu er der en katastrofe på vej. Her benytter jeg mig af metoderne stil spørgsmål i stedet for at give svar og leading by stepping back. Efter at have spurgt ind til situationen med mange spørgsmål, forholder jeg mig i ro og lader manden selv finde frem til en løsning, som han kan være med til og som gør, at familien ikke ender uden bolig. 16

17 Spørg - spørg og spørg! Familien bliver ikke sat ud, da manden indbetaler sin gæld til Boligforeningen, og efter at have hørt om familiens baggrund fraviger Økonomiafdelingen den ellers så strikse regel om hurtig udsættelse. Dog med den klausul, at såfremt familien ikke fremover betaler huslejen til tiden, vil de blive udsat med kort varsel. holde fokus på at være anerkendende. Jeg har stor glæde af at være i netværket, hvor vi støtter hinanden i svære og glade tider, og hvor vi involverer hinanden i de stjernestunder, vi hver især oplever. Når jeg, i en så alvorlig situation som ovenstående, kan sætte ord på mine observationer og hjælpe modparten med at holde fokus, betyder det, at selv svære meddelelser kan gives i en ordentlig tone, som altid vil være til gavn for den beboer, det hele handler om. Jeg laver ikke overgreb ved at fortælle ham, hvad der er rigtigt og forkert, men lader ham selv komme til og finde frem til en for ham brugbar løsning. Hvad betyder ABCDørerne for mig I dagligdagen har jeg stor glæde af at bruge den anerkendende metode i arbejdet, og glemmer jeg den, kan jeg meget hurtig falde tilbage i gamle vaner med at se begrænsninger i stedet for ressourcer, hvilket ikke er til gavn for nogen. Hold fokus, så får du det, du ønsker dig er en tænkemåde, som er brugbar og værd at integrere for mig personligt i mit arbejde og i min tilknytning til ABCDør-gruppen. Det er både en stor udfordring og uvurderlig støtte at være med i ABCDør-gruppen, hvor vi med hver vores faglighed bidrager til at 17

18 Det vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm Camilla Møbjerg Jørgensen Antropolog, tilknyttet projekt Byen i Balance Siden efteråret 2005 har jeg været tilknyttet projekt Byen i Balance. Jeg har været med til at oversætte ABCD-metoden til en dansk kontekst og afprøve ABCD i praksis på Nørremarken, blandt andet ved at lave en ressourceafdækning af området. Frem til sommeren 2008 var jeg ansat som projektkoordinator, hvor jeg arbejdede med at bringe Nørremarkens ressourcer sammen og hjælpe beboerne med at føre deres ønsker og drømme ud i livet. Min historie handler om et af de møder, hvor forskellige ressourcer blev bragt sammen, og om vigtigheden af at holde det, man ønsker sig, for øje. Når man vil skabe udvikling i et boligområde, er det vigtigt at få ressourcerne frem i lyset. Det får man ved at lave en ressourcekortlægning, hvor man finder frem til konditoren, marathonløberen, tryllekunstneren og alle mulige andre menneskelige ressourcer, der er i området. Man optegner organisationer, foreninger og netværk. Skoler, institutioner og virksomheder. Grønne områder, legepladser og butikker. Alt hvad der overhovedet findes i området, der kan inddrages i udviklingen. Og jo flere der er med i processen, desto flere ressourcer kan man tegne ind på kortet. Det er fantastisk at opdage, hvor langt man kan nå i fællesskab ved at sætte ressourcerne i spil. Min historie På Nørremarken var mange frustrerede over, at der lå henkastet skrald overalt i området. Fra projekt Byen i Balance besluttede vi derfor at indkalde forskellige aktører i området til et møde. Der var stor interesse for at mødes og snakke om problemstillingen og både repræsentanter fra områdets institutioner, boligforeninger, butikker og lokale foreninger mødte op. Da mange af mødedeltagerne ikke kendte hinanden, startede vi med en præsentationsrunde rundt om det lange bord. Godt halvvejs i runden blev det faktamandens tur. Han nøjedes dog ikke med en præsentation. Som et nyantændt bål kastede han gnistrende sin arrigskab ud i rummet. Med sine 16 år som beboer, mente han at kunne drage en sikker konklusion: Nørremarken er et forfærdeligt sted. Her er møgbeskidt og folk fatter ingenting. Sådan har det altid været og det vil det altid blive ved med. Der er ikke noget at gøre. Flere af de andre mødedeltagere var tydeligvis chokerede over den hårde tone. Og jeg blev ærlig talt også slået ud af kurs et øjeblik. Men så stoppede jeg op og blev nysgerrig: hvad var det, der gjorde, at han var mødt op til dette møde? Hvad ville han opnå? Hvad var det for en drøm, der gemte sig inde bag hans enorme frustrationer over Nørremarken? Og motiveret af denne nysgerrighed, be- 18

19 gyndte jeg at møde ham positivt. Jeg sagde ham tak for, at han ville dele sine tanker med os, at det var vigtigt, han var mødt op. Jeg fortalte, at der var mange på Nørremarken, der ligesom ham var frustrerede over, at der lå skrald og flød overalt i området, og at vi var samlet til mødet for at finde frem til, hvad vi kunne gøre ved det, og hvad vi ønskede for Nørremarken i stedet. Og med en sikker øjenkontakt gjorde jeg ham det klart, at det var godt at se, at han ville være med til at gøre en forskel. Aldrig har jeg oplevet den ressourcebaserede tilgang så virkningsfuld. Forandringen var enorm. På få minutter var stemningen fuldstændig vendt, og før mødet var omme, havde faktamanden budt ind med flere forskellige løsningsforslag og nye ideer, og han ville endda tage ansvar for at snakke med de andre butiksansvarlige i indkøbscenteret, så også de bakkede op om en fælles skraldeindsamlingsdag. Mange gange har jeg oplevet, at det er en udfordring at bevare det ressourcebaserede fokus, især når jeg har stået overfor en person, der var meget negativ. Men når jeg har husket at kigge bagom negativiteten og givet plads til den drøm, der gemmer sig bag frustrationen, har det hjulpet mig til at holde fokus. I stedet for at kæmpe imod og lade mig forstyrre af en umiddelbar negativitet, har jeg lært at byde op til dans og vende fokus hen på det, vi ønsker os og drømmer om. På den måde kan vi undgå, at konflikter går i hårdknude og i stedet opnå en konstruktiv proces med masser af energi og engagement. For det er vigtigt for os alle at blive anerkendt, som nogle der har noget betydningsfuldt at bidrage med. Og det kan ABCD-tilgangen være med til. Hvad betyder ABCDørerne for mig I ABCDør-gruppen har vi kunnet mødes og dele vores erfaringer med det ressourcebaserede arbejde, vores succesoplevelser og udfordringer, vores spørgsmål og refleksioner over processen. Det har været enormt givende og vigtigt for mit daglige arbejde at have gruppen at dele med. At arbejde ressourcebaseret kræver en indsats, især fordi vi i mange sammenhænge har for vane at gå til tingene med en problemorienteret tilgang. Det er en stor del af vores samfund, uddannelsessystem og arbejdskultur. Når vi som ABCDører arbejder ressourcebaseret, har vi oplevet, at dem vi arbejder med og vi selv liver op, bliver fokuserede og får mere energi og engagement. Ved at have fokus på de styrker vi hver især kan bidrage med, de mange ressourcer der er på Nørremarken og ved at have vores fælles ønsker og drømme for øje, er det vores erfaring, at vi når meget længere. Det man fokuserer på, er det man får, lyder en talemåde. Og hvis man følger den, kan det godt betale sig at rette fokus mod sine ønsker og drømme, i stedet for mod alt det problematiske. For problemerne vil altid være der, men der er også altid nogle gode ting, man kan kaste lys på og få til at vokse. Det arbejde har vi hjulpet hinanden med i ABCDør-gruppen. 19

20 Share a vision Relationer bygger et lokalsamfund Inger Marie Larsen Sundhedsplejerske Jeg hedder Inger Marie Larsen og har arbejdet på Nørremarken som sundhedsplejerske i over 9 år. Nørremarken er et meget varieret distrikt med boligblokke, villaer og parcelhuskvarter. Der bor mange i området af anden etnisk oprindelse end dansk, og jeg møder i mine hjemmebesøg vidt forskellige familier med forskellig baggrund, livsvilkår og indstilling til sundhed og sygdom. I over 10 år har sundhedsplejerskerne haft et Åbent Hus tilbud til mødre fra lokalområdet, der fravælger at mødes med andre mødre i en almindelig mødregruppe. Tilbuddet hedder Emilie, og vi mødes hver fredag formiddag fra kl i lokalområdets beboerhus. Tilbuddet benyttes både af danske mødre og nydanske mødre, med meget forskellige dansk sproglige kompetencer. Efter kulturbæreruddannelsen og en studietur til Chicago besluttede vi sundhedsplejersker, at holde vores Emiliegruppe efter ABCD principperne og AI tankegangen. Vi eksperimenterede med forskellige måder at gøre tingene på, og gruppen har efterhånden fundet sin form. Formen udvikles hele tiden, for det er mødrenes forslag og drømme, der sætter dagsordenen for Emilie. Min historie Den største forandring for mig som sundhedsplejerske har været at lade være med at være eksperten, der sætter dagsordenen. Min rolle i Emilie er at facilitere det, der sker i gruppen være opmærksom både på den enkelte mor og samtidig på de relationer, der er mellem mødrene. Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne, at vi specielt har brug for hver enkelt mor og det, hun kan bidrage med. Alle skal ses og høres hver gang. Jeg skal hele tiden være lydhør overfor det, der bliver snakket om og være den, der bringer det ind til en fælles oplevelse eller drøftelse i gruppen. Jeg skal ikke være den, der kommer med svar på noget i stedet skal jeg hele tiden være nysgerrig, undre mig og spørge: Hvordan mener du? Hvad siger I til det? Har I andre oplevet noget lignende? Kun hvis min viden som sundhedsplejerske bliver direkte efterspurgt, skal jeg selvfølgelig bidrage med den. Eller hvis der er nogle råd, der er direkte forkerte i forhold til børns sundhed, skal jeg ikke holde min viden tilbage. Det er enormt vigtigt for mig, at den enkelte føler, at det hun bidrager med er vigtigt for gruppen. Det gør jeg ved at sætte fokus på det, løfte det op og lade det stråle så alle bemærker det, og rose den enkelte mor i ABCD sammenhæng siger 20

21 Lift and Celebrate man Lift and Celebrate. Fx hvis en mor fortæller mig om et sted, hun har besøgt med sit barn, så siger jeg højt: Hør lige hvad Ina her fortæller! Hvad var godt ved det? Hvordan kommer man dertil? Er der andre, der kender det? Det virker godt, fordi mange af de mødre, der kommer, ikke er så vant til at blive set og hørt og føler måske ikke, at deres mening er vigtig. Eller de har svært ved at udtrykke sig på grund af sprogvanskeligheder. Vi starter altid gruppen på samme måde hver fredag. Uanset hvor mange mødre, der kommer, starter vi med en runde, hvor vi præsenterer os med navn, hvor vi kommer fra, hvor mange børn vi har, hvor gamle de er, hvad de hedder, og hvor de bor. Det bliver skrevet op på en planche og sat op på tavlen, så vi alle kan huske hinandens navne. På den måde bliver der hurtigere skabt personlige relationer mellem mødrene. Derefter synger vi forskellige danske fagtesange med børnene. Først goddag-sangen til hver enkelt barn. Det er sjovt at opleve, hvor hurtigt børn lytter, når deres navn bliver nævnt, de skal ikke være mange måneder gamle, før man ser en reaktion. Det er en stor oplevelse for mange mødre, der slet ikke tror, at børn er så opmærksomme så tidligt. Mange mødre fortæller, at de bruger sangene derhjemme, og på den måde kan få børnene til at grine eller falde til ro, hvis de er kede af det. Efter sangene laver vi lidt gymnastik for især nakke og skuldre, hvor mange mødre døjer med smerter. Vi runder af med en kop kaffe, te eller vand, og skærer frugt ud, som hver enkelt har taget med hjemmefra, og som vi nyder i fællesskab. For at sætte gang i snakken om, hvad man lykkes med som mor og i familien, bruger vi én-til-én samtaler om emner, der er relevante. Jeg siger f.eks. til mødrene: Vend jer mod hinanden to og to og spørg den anden: Hvad har du lavet med dit barn i denne uge, som barnet og du syntes var sjovt? Hvad kunne du ellers tænke dig at prøve? Kender du et sted, hvor man kan gør det eller nogen, der gerne vil det samme? Efter ca. 5 minutter skal den anden spørge den første. Til sidst beder jeg hver enkelt fortælle til gruppen, hvad hun har hørt fra den mor, hun spurgte. Jeg skriver så ned på en stor planche. Efter en halv times snak har vi en masse ideer på plan- 21

22 Shine a light! chen til, hvad der er godt at lave med sit barn i forskellige aldre og ideer til hvad man ellers kunne have lyst til. Nogle af de andre mødre har måske en løsning på, hvor eller hvordan man kan komme til det, man gerne vil med sit barn. Måske beslutter vi derefter sammen at gøre noget af det, der står på planchen. Det kunne være at gå hen på en legeplads eller besøge børnebiblioteket, eller få én til at komme og vise os babymassage. På samme måde har vi fået fastlagt de regler, der gælder i Emilie, fx at børn og voksne ikke må spise kiks, chips og slik i de to timer, vi mødes. Mødrene fik opgaven at snakke én-til-én om, hvad der var godt ved at komme i Emilie, og hvad der kunne gøre det endnu bedre? Mødrene kom derigennem frem til, at vi skulle have fælles frugt med ligesom i børnehaverne, og at vi kun måtte spise sundt. Vi sundhedsplejersker fik på den måde løst et problem, som vi synes var usundt og stort. Mødrene satte selv dagsordenen på det punkt, uden vi behøvede at bruge vores faglige ekspertise. På samme måde blev et problem med, at der dannedes grupper, der snakkede indbyrdes på eget sprog løst ved at mødrene selv i fællesskab besluttede, at der skal tales dansk i Emilie, så alle kan være med i samtalen og ingen føler, der tales om dem. Jeg er sundhedsplejerske på en helt anden måde i Emilie, hvor skal jeg være bevidst om hele tiden at se på det der lykkes og undgå problemorientering og løsninger. Jeg skal holde fokus på ressourcerne, se og sætte ord på dem og være anerkendende. Der er så meget liv og glæde i gruppen, mødrene giver udtryk for, at de glæder sig til fredag, hvor de kommer ud og møder andre. Fra gang til gang bliver hver enkelt mor mere tydelig i gruppen, og man får fornemmelsen af, at det er mødrenes sted, mere end det er sundhedsplejerskernes. I Emilie er der skabt et sted, hvor morens, barnets og hele familiens sundhed og trivsel er omdrejningspunktet. Vi fokuserer på at fremhæve alt det moren lykkes med i forhold til at fremme sin egen, sit barns og hele sin families sundhed. Vi fejrer succeserne ved at tale om dem, dele historierne og supplere hinanden. På den måde får mødrene en god fornemmelse af, hvor betydningsfuld en rolle de spiller som mødre, og hvad de med små ting kan gøre i forhold til sundhed. Vi lægger grundstenen til, at mødrene kan opleve, at de lykkes med og bliver værdsat for at deltage i børnenes liv fremover i daginstitutionerne og i skolen, og at mødrene tør tro på, at deres mening også er vigtig, og at deres bidrag er nødvendigt. Sammen drømmer vi om det gode liv for børn, unge og familier i lokalområdet. Lift and Celebrate rækker langt ud i fremtiden og giver selvtillid og tro på, at alle kan gøre en forskel. 22

23 Hvad betyder ABCDørerne for mig Nogle gange synes jeg ikke tingene lykkes, som jeg gerne vil i Emilie f.eks. når mødre, der har sagt, de vil komme op i Emilie, gang på gang ikke kommer alligevel. Eller hvis stemningen i Emilie er lidt mat en fredag, og jeg ikke lige selv kan finde Lift and Celebrate frem. Jeg kan så fortælle om det i ABCDørgruppen at jeg egentlig ikke synes, det er noget specielt, vi gør i Emilie. De andre ABCDører lytter og engagerer sig og sætter ord på det, der lykkes og på processen i Emilie. De gør den tynde historie tyk. Gang på gang har det givet mig en ny erkendelse, der har gjort, at jeg igen er blevet positiv og engageret, ja, nærmest helt høj. ABCDørerne er et nødvendigt forum for at kunne holde gejsten oppe vi deler erfaringer, hjælper hinanden med at huske på alle facetterne i metoderne, opdager sammen faldgruberne osv. Det har været rigtig vigtigt for mig at have en sparringsgruppe, hvor man mødes med andre med samme udgangspunkt og tro på, at det nytter. Et forum, hvor man kan støtte hinanden i en proces, der kan være svær at holde fast i helt alene i en travl hverdag. Det har været en fordel, at vi ikke kommer fra samme fagområde, fordi vi så bliver tvunget til at være nysgerrige, undrende og spørgende. Det at arbejde i samme lokalområde er nyttigt i forhold til netværk, til at kende vigtige resourcepersoner i området og at få oplevelsen af, at den resourcebaserede tankegang breder sig som ringe i vandet. Det er af kæmpe betydning for ens engagement og udvikling at have en sparringsgruppe, der er ligeså engageret, som lytter, som forstår og som har visioner En ting er at lære noget nyt, en anden er, at gå ind i en proces og prøve noget af. Det er enormt sjovt, udfordrende, lærerigt og hårdt. For man falder nemt tilbage i sin gamle rolle. ABCDørerne har hjulpet hinanden med at holde fast i den positive tilgang. Fra at arbejde meget individuelt i familierne har jeg fået et større perspektiv. Jeg ser boligområdet som en væsentlig del af familiernes netværk, som en fantastisk medspiller og et aktiv, og tænker - helt i tråd med ABCD - over hvilke muligheder og ressourcer, der er lokalt. Jeg er blevet meget mere bevidst om billedet: Er glasset halvfyldt eller halvtomt? Glasset er det samme, men det bliver mere og mere tydeligt for mig, at det kommer an på ens livsanskuelse, om man først og fremmest ser den tomme del eller den fyldte del. Og er bevidst om hvilken del, det rykker, at bygge på. 23

24 De, der kommer, er dem, der skal komme Det, der sker, er det, der skal ske Lillan Grützmeier Bibliotekar Jeg er uddannet som bibliotekar og arbejder på Vejle Bibliotek med Børn, Integration og opsøgende arbejde primært fra Bogbussen. Vi har i over 10 år holdt hver uge i flere områder, hvor der arbejdes med integration. Men aldrig før har vi haft så meget fokus på den anerkendende tilgang som nu. Efter at have været med på kulturbæreruddannelsen og med ABCDørerne på kursus i Chicago og ikke mindst være en del af ABCDør-gruppen har jeg virkelig fået øjnene op for bibliotekernes rolle i udviklingen af lokalsamfundet og hvor vigtigt det er at have fokus på det positive og på det der er muligt. Det at komme ud af busken og blive mere opsøgende og lyttende tror jeg vil blive en stor del af vores arbejde i fremtiden. Min historie Min solstrålehistorie handler om ikke at give op. Jeg var sammen med en kollega oppe hos den nystartede kvindegruppe på Nørremarken, for at høre om gruppen havde lyst til at få besøg af en kendt foredragsholder, der skulle snakke om kvinder og sundhed. Vi to bibliotekarer ville så vise gode sundhedssider på nettet efter foredraget. Det var der stor interesse for. Vi glædede os, gruppen lavede plakater og reklame, og der blev bestilt kaffe og kage. Så skete det hverken værre eller bedre end at foredragsholderen meldte afbud. Heldigvis nåede vi at aflyse mødet og finde en ny dato. Kvindegruppen lavede nye plakater og foldere, arrangerede atter kaffe og kage. Vi glædede os igen. To timer før kvindeaftenen skulle starte, ringede telefonen, afbud igen. Åh nej, det var næsten ikke til at bære. Kvindegruppen blev selvfølgelig skuffede og desillusionerede. Hvordan kunne der meldes afbud så sent? Stemningen var på vej til at blive meget negativ og gode råd var dyre. Min kollega og jeg tilbød at holde et oplæg, og selvom det ikke var det samme som at høre vores meget inspire ren de og meget dygtige foredrags holder, blev stemningen vendt, og kvinderne syntes det blev en god aften. Værre blev det, da vi senere på aftenen hørte, at kvinderne tænkte på at nedlægge kvindegruppen, da de var ved at miste modet. Der kom jo ikke så mange osv. Det var vi virkelig kede af at høre. Vores foredragsholder kunne måske have været med til at puste liv i gruppen. Afbuddet var kommet på det værst tænkelige tidspunkt. 24

25 Leading by stepping back Vi tog hjem, og havde det slet ikke godt med aftenens forløb. Da jeg fortalte om det på det næste ABCDør -møde, gik gruppen straks i gang med at finde ud af, hvad der faktisk lykkedes den aften i stedet for at spørge ind til, hvad der mislykkedes. Og hvad kunne vi så gøre i gruppen for at hjælpe andre til at gøre det samme? Vi snakkede om at huske det der med, at det ikke er antallet, der er afgørende, men at det gælder om at have fokus på dem, der er der, og være med til at skabe en god stemning blandt dem, så de kan gå derfra med positiv energi. Hvordan kunne vi være med til at få dette budskab ud trods en tilsyneladende fiasko? Vi kunne lave postkort og sende dem til de forskellige grupper på Nørremarken, herunder også Kvindegruppen. Der kunne f.eks. stå De, der kommer, er dem, der skal komme. Der blev så lavet kort, som også blev sendt ud til kvindegruppen. Der var en fantastisk opbakning fra alle, såvel anerkendende som konstruktiv. De andre i ABCDør-gruppen spurgte ud omkring hvad vi så fandt på da foredragsholderen meldte afbud? Hvordan tog de fremmødte kvinder det? Hvordan blev aftenen? Hvordan var stemningen? Efterhånden som min beretning skred frem, blev det tydeligt, at vi jo havde haft en rigtigt god og vellykket aften trods alt. Og ABCDørerne forstod at holde dette op i lyset og fokusere på det positive der skete i stedet for at holde fast i ærgrelsen over det der gik i vasken. Katastrofen kan altid vendes til noget konstruktiv. For mig er det ABCD i en nøddeskal. Og kvindegruppen lever i bedste velgående. Den overvejer endda at have det aflyste arrangement til efteråret, for det kan da ikke gå galt tredje gang, som gruppen siger Hvad betyder ABCDørerne for mig ABCD er ikke en metode eller et redskab for mig, det er mere en filosofi og en væremåde. Når du ændrer dig, vil systemet også ændre sig, er en sætning jeg tit kommer til at tænke på i forbindelse med ABCD. 25