NYT. fra LandboThy. Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi #2 APRIL 2014

Transkript

1 #2 APRIL 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi NYT fra LandboThy 1

2 velkommen Indhold Bristede forhåbninger? 2 Åbent Landbrug 3 Jens Ejner Vilsbølls Mindelegat 4 Alpelov 5 Generalforsamling 5 Legatuddelinger 5 Initiativpris 5 Overvej om du har brug for en sundhedsforsikring 6 Nyt pensionstilbud til aktive landmænd 6 Netbankforsikring 7 Har du fået indberettet dine finansielle kontrakter? 8 Finansiering af maskiner 9 Byggepriser - Slagtesvinestalde 10 Økonomi i nye slagtesvineanlæg 11 Automatiske årsopgørelser til selvstændige 12 Benchmarking 13 Ikke sorterbart fuldfoder 14 Drømmer du om en Harley Davidson Rørventilation 16 Lov om hold af malkekvæg 17 Nye regler for udbringning af gylle 18 Tilskud til miljøteknologi 19 Slagtevægt - skal den øges eller hvad? 20 Næringsstofkorrektion til miljøgodkendelse 20 Afrikansk svinepest - hvordan sikrer jeg mig bedst? 21 Organisation 22 Mødekalender 24 Forsidebillede: Køerne hos det økologiske mælkeproducentpar Elin og Martin Christensen, som netop har opnået titlen KvægNøgle Højdespringer. NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken Thisted Tlf Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, ben@landbothy Oplag Bristede forhåbninger? Vores forhåbninger til, at 2014 ville blive året med et reelt opgør med dansk overimplementering, er godt på vej til at briste. Alpereglen er i den grad et bevis på, at der er en kløft mellem de politiske tilkendegivelser, og hvad danske embedsmænd kan finde på at formulere i en bekendtgørelse. Det er nedværdigende for processen, når vi efterfølgende hører, at ministeriet har fejlfortolket hældningsgrader og procenter, og at bekendtgørelsen dermed tilsyneladende er blevet til på et temmelig tilfældigt grundlag. Hvorfor spilde tid og ressourcer på at finde et niveau, der er uacceptabelt til danske forhold, og som på ingen måder bør stille danske landmænd dårligere end vore naboer? Vi troede at dansk overimplementering skulle være fortid! Skrid til handling Det er ikke hverdagskost, at et ministerium er udsat for en så sønderlemmende kritik, som vi nu oplever, at miljøministeriet udsættes for omkring vandplanerne. Som organisation og erhverv får vi nu medhold i den kritik, vi hårdnakket har fastholdt omkring manglende faglighed og forkert grundlag. Det er altid glædeligt at få medhold, men det er nedslående at regne på de kæmpemæssige millionbeløb og ressourcer, vi som samfund har sat over styr i de sidste 5 år. Vi har ikke brug for flere lappeløsninger, men derimod et reelt opgør med fortidens fejl. Derfor er det ærgerligt, at regeringen stadig sidder på hænderne og ikke skrider til handling i forhold til kritikken. Vinterens generalforsamlinger og mødeaktiviteter har bestyrket os i en politisk vilje til at skabe rammer for landbruget lokalt. De nye kommunalbestyrelser er ved at finde formen, og signalerne er, at niveauet skal hæves i forhold til, hvad der har været gældende hidtil. Vi kan meget lokalt, men vi kommer ikke uden om, at rigid lovgivning og regelsæt er en barriere for yderligere lokal udvikling og vækst. Derfor venter vi på handling fra Christiansborg. Godt forår! Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy

3 landbothy Nyvalg til LandboThys bestyrelse LandboThys generalforsamling blev afholdt mandag 10. marts i Videncenter Thy-Mors, hvor 130 deltagere var mødt frem. Nyvalgt blev Morten B. Bonnerup, der driver et kvægbrug ved Skovsted, og Flemming Nielsen, der har en svineproduktion i Hørsted. De indgår i bestyrelsen i stedet for Lars H. Callesen og Karl Chr. Thøgersen, som ikke ønskede genvalg. Konstituering På bestyrelsesmøde den 17. marts 2014 var der var genvalg til formandsposten til Morten Yde og nyvalg til næstformandsposten, hvor Leif Gravesen blev valgt i stedet for Kristoffer Kappel, der ikke ønskede genvalg til denne post. Åbent Landbrug Af Birte AArup Åbent Landbrug Thy siger tak for det gode og effektive samarbejde i 2013 og skitserer samtidig aktiviteter i Hermed tak til alle, som hver især medvirkede og netop gjorde det muligt at gennemføre de forskellige arrangementer i Landbruget i Børnehøjde Det er både en stor udfordring og en god mulighed for at formidle kendskab til nutidigt landbrug og udvikle et løbende samarbejde med skolerne. Fredag den 7. juni på Dyrskuet Thy-Mors 2013 tog ca børn fra daginstitutioner og skoler dyrskuepladsen i besiddelse i det fine sommervejr. Denne gang med mulighed for at færdes mere frit og sikkert, idet dyreudstilling og bedømmelse fandt sted lørdag. Efter evaluering i LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug er det besluttet at gentage invitationen til skolerne fredag den 13. juni 2014 kl. 9-13, og planlægningen er i fuld gang. Vi får sikkert brug for mange hjælpere igen, når tilmeldingerne foreligger. Sæt gerne KRYDS i kalenderen allerede nu og giv gerne tilsagn til Videncentret på tlf NYT fra LandboThy Mødested for Land og By Land og by mødtes i Hurup den 2. august 2013 arrangeret i samarbejde med Hurup Handelsstandsforening havde næsten for godt vejr med årets varmerekord, men var et vellykket arrangement med aktiviteter både i anlægget og i gågaden. Åbent Landbrug 15. september 2013 hos Lotte og Morten B. Bonnerup, Skovsted besøgte mange familiens malkekvægbesætning trods en regnfuld formiddag. I 2014 er der Åbent Landbrug den 21. september på Henrik Holms bedrift med søer og slagtesvin på Jegindø. Forståelsespraktik Aktiviteten har holdt en tiltrængt pause i Nu har tidligere værter i Sydthy faktisk spurgt, hvornår der igen kommer en skole fra Københavnsområdet på besøg. - Det tyder jo godt! - Vi håber, der bliver værter på Thyholm og i Sydthy til en klasse i uge 40 eller 41, altså efter såtravlhed! Tilmeld jer gerne selv. Endnu engang tak til alle!! Manna Bollesen og Birte Aarup

4 foreningsnyt Jens Ejner Vilsbølls Mindelegat På LandboThys generalforsamling den 10. marts blev Jens Ejner Vilsbølls Mindelegat uddelt. De fire modtagere ses her fra venstre Kathrine Ø. Kristensen, Jens Leo Østervig og Arne Overgaard. Den sidste modtager er Anders Just Nielsen, som var præsenteret ved sin bror.yderst til højre LandboThys formand Morten Yde. Legatet uddeles til nyuddannede og etablerede landmænd i Thy, der påtænker at forpagte landbrug, eller dygtiggørelse/uddannelse enten i indland eller udland. GUIDET TUR GENNEM FUGLERESERVATET VEJLERNE Mandag 26. maj kl Mødested: Bygholm Vejle Mølle Turen ledes af driftsleder Mogens Andersen. Tag kaffekurven med! - Alle er velkomne. Åbne Haver Solbakkehaven Birthe og Hans Jørgen Bech Kløv Møllevej 7, Østerild 7700 Thisted Tlf Mobil Vera og Knud Erik Nielsen Kærshøjvej 10, Gærup v. Vildsund 7752 Snedsted Tlf Mobil kevn@c.dk Bodil og Ejner Heskjær Næstrupvej 47, Sjørring 7700 Thisted Tlf Sæt X i kalenderen ved fredag 13. og lørdag 14. juni, hvor Dyrskuet Thy-Mors 2014 afholdes på dyrskuepladsen i Thisted. Mette og Karl Thingstrup Kallerupvej 18, Kallerup 7700 Thisted Tlf el Mail: m-k.thingstrup@mail.dk Se beskrivelser af haverne og åbningstider på Havebrugsudvalget MORS-THY FAMILIELANDBRUG 4 NYT fra LandboThy

5 mors-thy familielandbrug Alpelov Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug Endnu engang har vi oplevet, hvad der sker, når ansatte i NaturErhvervsstyrelsen overimplementerer en EU-regel, nemlig den såkaldte alpelov, som skulle forbyde danske landmænd at foretage jordbehandling og såning på skrånende marker fra høst og frem til 1. marts. Heldigvis ser det ud til, at protesterne fra Landbrug & Fødevarer og de lokale foreninger har virket. En regel som virker fuldstændig tåbelig og krænkende over for landmandens faglighed, ser ud til at forsvinde. Hvorfor ikke tilpasse en EU-regel til de lokale forhold, så de, der skal udføre dem i praksis, kan se mening og fornuft i det, der bliver pålagt. Hvad med at rette blikket mod f.eks. Sverige og Tyskland, der har indført reglerne fra EU på en sådan måde, at landmænd med skånende markarealer kan nå at pløje, harve og så, inden vinteren sætter ind. Det her dokumenterer endnu engang, at de, der laver reglerne, lever meget langt væk fra dem, der skal leve med dem. Prøv dog at forstå, at der er en kæmpe forskel på at udfærdige regler og at udføre dem i praksis. Måske skulle man fremover overveje at inddrage dem, som har jord under neglene og har forståelse for, hvor meget energi den slags lovgivning hiver ud af det erhvervsliv, Danmark skal leve af. Generalforsamling Mors Thy Familielandbrug afholdt generalforsamling den 17. marts 2014 med et godt fremmøde. Der var genvalg af formanden Jens Ole Kristensen. Ved efterfølgende konstituering blev Lars Gravesen valgt til næstformand. Legatuddelinger Til bestyrelsen var der genvalg til Niels Møller, Ejvind Furbo, Ib Andersen og Børge Jacobsen. Poul Martin Andersen ønskede ikke genvalg. Initiativpris I forbindelse med generalforsamlingen blev der fra Ester og Hans Peter Thomsens Mindefond uddelt legater til 5 unge under uddannelse inden for landbruget. Modtagerne var Jens Andersen, Dover, Peter Lund, Bedsted, Christoffer Lynge Nielsen, Frøstrup, Asbjørn Pilgård, Dover, samt Esben Thing, Ydby (repræsenteret ved sin bror.) NYT fra LandboThy På generalforsamlingen blev også årets initiativpris uddelt til Mariane og Evald Søndergård, Sindbjerg. De ses ovenfor sammen med deres medhjælper Hans Martin Nielsen og Lene Gade Hovmøller, leder landbrug i Jyske Bank. 5

6 foreningsnyt Overvej om du har brug for en sundhedsforsikring Af lone poulsen, administrationschef Som aktivt medlem af LandboThy og eller Mors- Thy Familielandbrug har du mulighed for at købe en sundhedsforsikring. Man skal tegne forsikringen, inden man bliver 60 år, og kan forblive i ordningen til og med udgangen af den måned, man fylder 70 år. Ægtefælle/samlever kan også tegne sundhedsforsikringen. Tilmelding til forsikringen kræver ikke afgivelse af helbredsoplysninger, hvorfor du blot skal udfylde tilmeldingsblanketten og maile/sende den til Landbrug & Fødevarer. Rettidig omhu Jeg har oplevet en ægtefælle, som var på arbejdsmarkedet og derved havde en sundhedsforsikring. Som 62-årig gik vedkommende på efterløn, og så ophører Sundhedsforsikringen. Hun ønskede fortsat at have en sundhedsforsikring, men som individuel tegning af forsikringen koster den kr. mere end, når man har mulighed for at købe i en gruppeordning. Hendes mand er landmand, men da hun er over 60 år, er det desværre ikke muligt at tilmelde sig i gruppeordningen. Jeg kan derfor kun opfordre til at tænke på, om det er en god idé at tegne sundhedsforsikring gennem Landbrug & Fødevarer, inden man bliver 60 år! Ønskes yderligere informationer, kan du kontakte Lone Poulsen på telefon eller på mail til lp@landbothy.dk. Nyt pensionstilbud til aktive landmænd LandmandsPension er navnet på et nyt pensionstilbud til landmænd, som er medlem af Landbrug & Fødevarer. LandmandsPension bliver den nye efterfølger til Landbrug & Fødevarers tidligere tilbud om Gruppe- Pension. Med den nye aftale i hånden har Landbrug & Fødevarer etableret landmændenes adgang til markedets bedste priser, omkostninger og vilkår. Leverandøren forbliver Nordea Liv & Pension, ligesom den landsdækkende distribution fortsat vil foregå via Tryg. De unikke fordele betyder, at tilbuddet forbeholdes de aktive medlemmer af Landbrug & Fødevarers medlemsforeninger på primærsiden samt landmandens ægtefælle og medarbejdere. Dermed har Landbrug & Fødevarer samtidig skabt endnu en konkurrencemæssig fordel ved medlemskabet af de lokale foreninger. Medlemmer, der gerne vil hurtigt i gang med en opsparing, opfordrer vi til at gå ind på medlemstilbud - vælg LandmandsPension og dernæst boks i højre side Kontakt LandmandsPension - udfyld formular, og du vil blive kontaktet inden for 48 timer. Du er også velkommen til at kontakte Lone Poulsen på telefon eller mail til lp@landbothy.dk. 6 NYT fra LandboThy

7 økonomi & jura Netbankforsikring Af Robert Hove, Økonomikonsulent Danske banker dækker ikke virksomheder, som de dækker private. For kun ca. kr. 700 om året og en selvrisiko på ca. kr kan du dække din virksomhed med op til kr ved netbankindbrud. Netbankindbrud Indbrud i din netbank er et lurende problem, som der findes en enkel forsikringsløsning på. Netbankforsikring sikrer dig mod økonomiske tab i forbindelse med, at der bliver begået indbrud i din netbank. Vil du sikre dig imod tab ved netbankindbrud, kan du tegne en netbankforsikring og opnå den rette sikkerhed. Hvad der for få år siden kun var et spændende tema i Hollywood-film har vist sig at være virkeligheden for flere virksomheder - nemlig at deres elektroniske bankforbindelse blev hacket, og pengene stjålet. Risiko for netbankindbrud med NemID Så kom NemID til, og man troede sig sikker igen. Men forbryderne i cyberspace prøver hele tiden at hacke sig ind og gøre det store kup. Derfor skal man være på vagt, opdatere sine sikkerhedstjenester og viruskontroller samt se sine konti efter for usædvanlige transaktioner. For trods megen sikkerhed kan der laves indbrud og pengene fra din netbank få forkerte ben at gå på. Som erhvervsdrivende er du ikke dækket ind ved indbrud Som privatperson dækker banken dig ind, men banken er ikke forpligtet til at dække erhvervsvirksomhederne. Det må man selv sørge for. Og her passer en netbankforsikring de fleste mindre virksomheders behov. Din normale erhvervsforsikring dækker ikke indbrud i din netbank. De omfatter som regel ikke kriminalitet og endnu mere sjældent internetkriminalitet og netbankindbrud fra cyberspace. For en årrække siden blev en dansk virksomhed lænset for millioner og opdagede det først, da renteudgiften på kassekreditten blev stor. De mente ikke, de havde trukket på kassekreditten og det havde de heller ikke. Men nogen udefra havde. FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: NYT fra LandboThy 7

8 økonomi & jura Har du fået indberettet dine finansielle kontrakter? Af Holger Munk, økonomikonsulent Fra og med den 12. februar 2014 skal alle aktive handler med afledte finansielle instrumenter indberettes til et centralt EU-register senest 90 dage efter denne dato. Kontrakter oprettet efter den 12. februar 2014 eller ændringer i eksisterende kontrakter skal indberettes straks ved oprettelsen/ ændringen. Indberetningen gælder alle former for finansielle kontrakter, herunder: Terminsforrretninger Swaps Futures (kornfutures el. lignende) Kontrakter, hvor der sker en fysisk levering, eksempelvis korn/foder, skal ikke indberettes til registeret. Driver du personlig virksomhed med et cvr-nummer, et A/S, ApS, kommanditselskab eller I/S, skal du indberette de finansielle kontrakter. Indberetningen skal indeholde detaljer om handelstidspunkt, pris, mængde og den anden part i handelen mv. Privatpersoner er ikke omfattet af indberetningspligten. For at kunne indberette ovenstående oplysninger til det centrale register kræves der en LEI-kode. Denne kode er en 20-cifret kode, der er unik for den givne virksomhed. Oprettelsen af koden kan ske gennem 3 forskellige udbydere: WM Datenservice i Tyskland London Stock Exchange/UnaVista i U.K. CICI utility I USA Som udgangspunkt er det dit eget ansvar at indberette disse oplysninger, men indberetningen kan varetages af andre såsom banken eller andre virksomheder. Indberetningen gælder ikke kun igangværende kontrakter pr. 12. februar 2014, men også igangværende kontrakter pr. 16. august 2012, der er afsluttet inden 12. februar Disse skal ligeledes indberettes. Her er indberetningsfristen dog 3 år. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om LEIkoden, så kontakt Holger Munk, LandboThy, på tlf Kan&Vil Hver 4. erhvervsvirksomhed i Thy er kunde hos os Vi tror på, at det skyldes: Erfaring og ekspertice Troværdighed og soliditet Lokalt engagement - og så kan vi tage hurtige beslutninger! Kontakt os og aftal tid til en snak om, hvad vi kan tilbyde dig! Oprettelsen af koden koster eksempelvis 150 EUR ved Datenservice I Tyskland samt et årligt gebyr på 100 EUR. 8 NYT fra LandboThy

9 økonomi & jura Finansiering af maskiner Af Morten Øland Frøkjær, driftsøkonomikonsulent Maskinfinansiering via bank, købekontrakt eller leasingselskab illustreres nedenfor. 1. Bank Finansiering gennem bank med en given løbetid og rente. I de fleste tilfælde vil banken tage løsøreejerpantebrev i maskinen. Lånet vil til enhver tid kunne indfries til restgælden. Skattemæssigt kan der opnås fradrag ved, at der kan afskrives op til 25% årligt. Driftsmæssigt afskrives der efter maskinens årlige værdiforringelse/tab. 2. Købekontrakt Finansiering gennem forhandler med en købekontrakt. Forhandleren stiller finansiering til rådighed og har samtidig pant i maskinen. Skattemæssigt kan der opnås fradrag ved, at der kan afskrives op til 25% årligt. Driftsmæssigt afskrives der efter maskinens årlige værdiforringelse/tab. Lånet vil til enhver tid kunne indfries til restgælden. Ved forhandlerfinansiering kan der i nogle tilfælde tilbydes finansiering målt ud fra maskinens listepris. Den rabat i forhold til listepris, som oftest ydes, kan i stedet ydes som en merpris for den brugte maskine. Derved kan den likviditet, som opnås/tjenes fra salget af den brugte maskine, give likviditet på driftskreditten. 3. Leasingselskab Finansiering via leasing. Der betales en månedlig leasingydelse til leasingselskabet. De månedlige leasingydelser deles op i renter og afdrag, når årsrapporten udarbejdes. Skattemæssigt opnås der ingen fradrag via afskrivningerne. Det skattemæssige fradrag opnås gennem årets ydelser, som er fradragsberettiget. Modsat finansiering ved bank og købekontrakt kan der ved leasing ikke gemmes skattemæssige afskrivninger i år, hvor det ikke er nødvendigt at afskrive. Skal leasinggælden indfries før tid, kan leasingselskabet ud over at kræve restgælden indbetalt kræve, at der betales renter for den sidste del af leasingperioden. Eksempel på ydelsesforløb ved leasing År Ekstraordinær ydelse Forventet ydelse Beregnet rente p.a. Beregnet rentebetaling Beregnet afdrag Leasinggæld ved start Leasinggæld ultimo Starttidspunkt ,83% ,83% ,83% ,83% ,83% ,00% Ovenstående viser et leasingforløb, hvor der betales en årlig ydelse på kr. Ydelsen er en sammensætning af den årlige rentebetaling og det årlige afdrag. Efter 5 år er der en restgæld på kr. Hvis man ønsker at udtræde af leasingaftalen før tid efter fx år 2016, er der således en restgæld på kr., som skal indfries, og samtidig er der rente i år 2017 og 2018 i alt kr kr., som skal betales for at komme ud af aftalen = i alt kr. NYT fra LandboThy 9

10 økonomi & jura Byggepriser - Slagtesvinestalde af niels chr. dørken, svinekonsulent Byggeri af slagtesvinestalde har som bekendt stået noget i stampe de senere år. Der er dog bygget lidt, hvilket kan give en fornemmelse af prisniveauet. Følgende faktorer har indflydelse på prisen: 1. Stålspær vs gitterspær. Stålspær er mellem 150 og 200 kr. dyrere pr. m2 end gitterspær. 2. Mursten vs søstenelementer. Mursten er ca. 150 kr. dyrere pr. m Vådfoder vs tørfoder. Afhænger af størrelsen på stalden, men vådfoder er normalt dyrere og mere pladskrævende end tørfoder. 4. Brede stald vs smalle. Brede stalde er op til en vis grænse billigere end smalle. 5. Miljøtiltag: Gyllekøling, gylleforsuring og ikke mindst luftrensning er fordyrende (op til 500 kr. Egebjerg Maskinstation NYHED! Højtryksspulebil Spuling af kloak, dræn, gyllerør og tømning af samletank pr. stiplads plus driftsudgifter). 6. Staldudnyttelse. Hvis man bygger både små og store sektioner, kan staldsystemet udnyttes med mere end 100 %, idet man fylder flere grise ind i de store sektioner i starten, hvor grisene er små, end det forventede antal ved slutning. Derved skal der bygges færre stipladser til en bestemt produktionsstørrelse end ved traditionelt byggeri. Det kræver dog en ekstra flytning for 20 % af grisene. En anden væsentlig faktor er travlheden eller mangel på samme hos håndværkere og leverandører af materialer. Da travlheden ikke er stor nogen af stederne, er der i øjeblikket mulighed for større rabatter end for 7-8 år siden. De seneste licitationer på råhuse her i området har vist forskelle på ca. 14 % fra den billigste til den næstbilligste. Så også her er der noget at hente. En stipladspris, der er kr. for høj, har voldsom stor indflydelse på tilbagebetalingstiden. Og den forskel kan godt opstå, hvis der ikke bliver sparet på alle parametre. Det er vigtigt at få tingene skilt ad, hvis man skal opnå en lav byggepris, hvilket naturligvis er mere tidskrævende. De her på egnen meget omtalte sorteringsvægte har ikke den store indflydelse på byggeprisen. Det koster stort set det samme inventar i stalden. Er din kloak stoppet af gamle prutter, har vi løsningen der dutter! Kontakt: Egebjerg Maskinstation ApS Hellerødvej Thyholm Tlf / TILMELD DIG LANDBOTHYS ELEKTRONISKE NYHEDSMAIL PÅ 10 NYT fra LandboThy

11 økonomi & jura Økonomi i nye slagtesvineanlæg af morten spanggaard, chefkonsulent drift Der har gennem de seneste år været meget debat omkring nye investeringer i slagtesvineanlæg eller mangel på samme. Det har ført til diskussioner, om arbejderne på slagterierne skulle investere i slagtesvineanlæg for at sikre deres arbejde, og om slagterierne skulle leje/ drive produktioner for at sikre deres forsyning. Men hovedessens er, at der p.t. er for dårlig indtjening i slagtesvineproduktion, og det derfor kun er en begrænset kreds, der har mulighed for at lave fornuftige investeringer i slagtesvineanlæg. Tre faktorer er væsentlige for, at investeringen i nye slagtesvinestalde er rentabel: Byggeprisen pr. stiplads inkl. tilhørende siloanlæg, personaleforhold og gylleopbevaring Virksomhedens lånerente Evnen til at generere et højt afkast målt på dækningsbidrag minus kontante kapacitetsomkostninger Hvis en investering har nedenstående forudsætninger, vil tilbagebetalingstiden være 22 år. Med en tilbagebetalingstid på 22 år må investeringen vurderes som værende meget usikker, da der vil opstå uforudsete omstændigheder i perioden. De ændringer, der kommer til at ske på lovgivningen omkring arealkrav, fodring, velfærd mv. frem mod år 2036, kan alle få en markant virkning på investeringen. Byggepris pr. stiplads inkl. tilhørende anlæg kr. Lånerente 3,2 % Dækningsbidrag 152 kr. Kontante kapacitetsomkostninger inkl. løn 88 kr. Er det muligt at reducere byggeprisen pr. stiplads med 300 kr., vil dette betyde, at tilbagebetalingstiden flyttes fra 22 år til 17 år, altså 5 års kortere tidsperspektiv for investeringen. NYT fra LandboThy Dynamisk tilbagebetalingstid Antal år, det tager, før de akkumulerede nettoindbetalinger svarer tilinvesteringsomkostningen Som Niels Chr. Dørken beskriver, er der stor forskel i prisen på materialevalg, og man skal derfor optimere byggeprisen. Heri skal evt. øget tidsforbrug tages i betragtning i beregningen. Er ens lånerente i stedet 4,7 %, vil tilbagebetalingstiden for investeringen øges til 27 år. For landmænd, hvor investeringen skal finansieres med 60 % realkredit og 40 % banklån, vil lånerente oftest være på dette n Kontante kapacitetsomkostninger Energi, gylleafsætning, vedligehold, ejerløn, løn, forsikring og administrationsomkostninger Gyllealarm Køl & Fryse anlæg GSM kontrol El- Teknik Jordvarme Staldvarme Luft/vand anlæg Gyllekøling Hvidevaresalg & service thytk.dk 11

12 økonomi & jura Automatiske årsopgørelser til selvstændige af svend sunesen, økonomikonsulent Skattevæsenet har for 2013 indført en ny praksis vedrørende årsopgørelser til selvstændige, der ikke er momsregistrerede. Der er automastik udskrevet en årsopgørelse til disse skatteydere, selv om der ikke er selvangivet noget. Årsopgørelsen dannes på baggrund af de indberettede beløb til SKAT fra eksterne kilder. Overskud af selvstændig virksomhed er skønsmæssigt ansat. Der skal fortsat selvangives Man må derfor ikke tro, at skatten er på plads, blot fordi der er dannet en sådan automatisk årsopgørelse. Der skal fortsat selvangives med de korrekte beløb. Overskud fra den selvstændige virksomhed vil stort set aldrig kunne være korrekt ved en skønsmæssig ansættelse ud fra forskudsskema eller sidste års resultat. Den nye praksis vil få betydning for skatteydere, der udlejer jorden uden moms eller udlejer til boligformål. Også solcelleejere uden momsregistrering vil blive omfattet. Solcelleejere vil typisk have et underskud af selvstændig virksomhed på grund af afskrivning på solcelleinvesteringen. Her vil SKAT skønsmæssigt ansætte resultatet til 0, da man aldrig ved, om den skønsmæssige ansættelse anfører et underskud. Hvis man ikke reagerer på en sådan automatisk årsopgørelse, vil man blive snydt for sit skattemæssige fradrag på solcelleinvesteringen. Det er derfor meget vigtigt, at man fortsat selvangiver, selv om man har modtaget en årsopgørelse for 2013, hvor overskud af virksomhed er skønsmæssigt ansat. Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,95 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: - vi sætter pris på din ejendom Tlf Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf NYT fra LandboThy

13 økonomi & jura Benchmarking af morten øland frøkjær, driftsøkonomikonsulent Benchmarking er et rigtig stærkt værktøj til at identificere en bedrifts stærke og svage sider. Med benchmarking kan man sammenligne bedriftens resultat og balance med andre sammenlignelige bedrifter. Hvis der er udarbejdet en driftsgrensanalyse i årsrapporten, kan man derforuden sammenligne bedriftens nøgletal pr. driftsgren (pr. årsso, pr. årsko, osv.). Det betyder, at landmand og rådgiver med et udtræk fra benchmarking får et godt overblik over de væsentligste fokusområder i forhold til at styrke virksomhedens bundlinje. Et benchmarkingudtræk, der eksempelvis viser, at bedriftens arbejds- og vedligeholdelsesomkostninger er for høje, kan vise landmand og rådgiver, at omkostningerne til løn og vedligehold skal have fokus og gerne reduceres. Benchmarking skaber med andre ord erkendelse og motivation hos landmanden til at igangsætte målrettede handlinger for at gøre det endnu bedre. Benchmarking er samtidig en stor hjælp for rådgiveren til at give landmanden bedre sparring i rådgivningsprocessen. Nedenfor vises et uddrag af en benchmarking. Analysen viser i grove træk, at de fleste kapacitetsomkostninger ligger på niveau med gennemsnittet. Væsentligste afvigelser i forhold til gennemsnittet er maskinstationsudgifter, arbejdsomkostninger og diverse udgifter, hvilket der i dette tilfælde bør sættes fokus på. Ydermere viser benchmarkingen, at foderomkostningerne pr. ko ligger lavere end gennemsnittet og bedste 33%. Den positive afvigelse bekræfter landmand og rådgiver i, at foderomkostningerne ligger på et fornuftigt niveau. Kr. pr. enhed Egne tal Gennemsnit Bedste 33 % Antal (heraf foreløbige) 356 (201) 118 (67) Afvigelse ift gennemsnit GROVFODER Energi Maskinstation m.v Vedligehold Arbejdsomkostninger Ejendomsskat og forsikringer Diverse omkostninger Kontante kapacitetsomkostninger i alt MALKEKØER INKL. OPDRÆT Foder NYT fra LandboThy 13

14 kvæg kvæg Ikke sorterbart fuldfoder af helle Sievertsen, afdelingschef kvæg Ovenstående er nok en mere korrekt betegnelse end kompakt fuldfoder. Det, vi vil opnå, er et fuldfoder, køerne ikke kan sortere i. Den nye betegnelse er endt med at blive kompakt fuldfoder; det er også nemmere at sige end ikke sorterbart fuldfoder! Det kompakte betyder ikke, at fuldfoderet skal være en gang mos, men udseendet er mere kompakt end det fuldfoder, de fleste har været vant til at håndtere. Det kompakte fremkommer, fordi vi tilsætter mere vand til foderet (minimum 50 % af tilskudsfoderets vægt), og fordi foderemnerne blandes i længere tid end det, der har været kutyme i de fleste besætninger. En god og lokal partner for landbruget i Nordvestjylland Kornhandel - Såsæd - Frø - Gødning - Planteværn Foderblandinger - Råvarer - Olie - Biobrændsel... En af de nye trends er, at al halm skal ud af de malkende køers ration. Nogle steder bliver halmen nu igen taget til nåde. Dette i håbet om at sænke passagehastigheden en smule, når der opfodres meget letfordøjelige ensilagepartier. Det generelle billede er, at gødningen bliver mere ensartet, når køer ikke kan sortere i foderet. Køerne bliver mere rolige, der er mindre uro ved foderbordet, og de ligger mere ned. Det ser hermed ud til, at vi opnår nogle fordele med det kompakte fuldfoder, som er til gavn for den højtydende ko. Se også en del af vort udvalg på ALTID KLAR TIL EN GOD HANDEL! Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig Hvidbjerg NYT fra LandboThy

15 kvæg Drømmer du om en Harley Davidson... af helle Sievertsen, afdelingschef kvæg...eller ferie på en sydhavsø med familien? Det vil være en realistisk mulighed, hvis vi i danske malkekvægbesætninger for styr på DD (Digital Dermatitis). Ifølge dyrlæge Peter Thorup Thomsen fra Aarhus Universitet har 25 % af de danske malkekøer DD. Sygdommen er en smertefuld oplevelse for køerne - og kvægbrugets indtjening. Undersøgelser viser, at vi i gennemsnit kun finder 1 halt ko ud af 4. Blandt andet derfor forskes der i at finde andre måder, hvorpå vi kan identificere halte køer. Der har været lavet forsøg med liggeloggere (Icetag), der registrerer køernes liggetid. Baggrunden er, at køer med DD ligger mere ned, end de raske køer gør, og de ligger i længere perioder. En rask ko ligger ca. ned i 12 timer i døgnet i perioder af 1 time pr. gang. Liggeperioder for en ko med DD er ca. 1,5 time pr. gang, og den samlede liggetid er omkring 14 timer. Ryggens krumning Den umiddelbart mest effektive og billigste måde, der kan tages i anvendelse straks, er at udpege køer ved at kigge på ryggens krumning. Det dur ikke, når koen står ved foderbordet, men ellers er det muligt at øge succesraten til 2 ud af 4. Vi skal have ekstra meget fokus på 1. kalvs køerne, da der typisk findes flest tilfælde i den gruppe. Det er rystende. Sådan udtrykker Peter Thomsen det, når han omtaler de mange tusinde kroner, der årligt bliver brugt inden for kvægbruget til køb af diverse ( mirakel ) midler til klovbade. Der er ingen dokumentation for, at de har effekt. Men det er videnskabeligt bevist, at rent vand eller rent vand og sæbe har effekt. - Køernes klove kan vaskes manuelt i malkestalden f.eks. 1-2 gange pr. uge, og andre har installeret en automatisk klovvasker. NYT fra LandboThy God hygiejne på gange og i båse er også væsentlig i forhold til at holde DD i ave. 730 kr./tilfælde og 4,7 tilfælde/ko pr. år Flere amerikanske undersøgelser indeholder beregninger på, hvad et tilfælde af DD koster. Et samlet bud pr. ko/år er kr. Det er nemlig almindeligt, at Digital Dermatitis optræder flere gange i løbet af et år hos den enkelte ko. Det største tab kommer, fordi koen producerer mindre mælk, end hun kunne have gjort. Dernæst er der behandlinger, indflydelse på reproduktion m.m. Dilemma og perspektiv Kvægbrugerne i Danmark har travlt. Travlhed er problematisk i forhold til at finde halte køer og få dem behandlet. Vi har altså for mange halte køer og for lidt tid til at gøre noget ved det? Problemet med halte køer stiger fortsat. Der er intet, der tyder på, det er noget, der går over af sig selv! Ta handling Der er en del kvægbrugere, der har taget kampen op. De kommer ikke af med DD, men de får sygdommen bragt ned på et niveau, så det påvirker færrest mulige køer mindst mulig. Der er virkelig et positivt økonomisk perspektiv i at få styr på DD at der kan være så travlt i dansk kvægbrug, at vi ikke har tid til at samle de penge op, det nægter jeg ganske enkelt at tro på. Der er basis for at betale en anden til at klare arbejdet med at holde styr på klovsundheden, mens du tager en tur på din Harley eller på ferie med familien. Vil du have fokus på klovsundheden? Kontakt Helle Sievertsen på tlf

16 kvæg kvæg Rørventilation Af Robert Pedersen, kvæg- og bygningsrådgiver Supplerende ventilation i naturligt ventilerede stalde - en helt ny tankegang På Dansk Kvægs Kongres var der et indlæg af Ken Nordlund, Wisconsin, USA, om at forbedre ventilationen i naturligt ventilerede stalde. Jeg var inden indlægget rimelig skeptisk, da det er svært at styre ventilationen ved naturligt ventilation, men var der en mulighed, så ville jeg gerne vide mere om det. Og jeg ændrede lidt holdning undervejs. Jeg har efterfølgende været på et dagskursus i at dimensionere et sådant ventilationsanlæg og blev mere positiv. Måske er det en mulighed, vi skal afprøve mere i Danmark. Det skal nok være i de kalvestalde, hvor vi har mange udfordringer med luftvejsproblemer. Mange bakterier i luften giver luftvejsproblemer I USA oplever de, at det især i kalvestalde driller med luftvejsproblemer, selvom det er naturligt ventilerede stalde med rimelig god frihøjde og åbninger. De har lavet en del undersøgelser, som viser, at bakterieindholdet i luften tæt på kalvene kan være endog meget højt. Samtidig finder de et væsentligt øget antal luftvejsproblemer hos kalve med et øget bakterieindhold i luften. Rørventilation supplerende ventilation De er derfor begyndt at opsætte ekstra supplerende ventilation i disse naturligt ventilerede stalde. Det er en slags rørventilation, hvormed man sikrer sig, at der kommer et minimum af frisk luft helt hen til kalven. - Rørventilationen består i en lille aksialblæser og et rør med et passende antal huller af rette størrelse. Røret er typisk lavet af en plastdug, et materiale tilsvarende vore gardiner i siden af stalden. Røret er ophængt med 2 tynde kabler, så det hænger ordentligt. Rørventilationen består af de vandrette hvide rør under loftet, samt en blæser udenfor for enden af røret (blæseren kan ikke ses) Foto: Ken Nordlund De har afprøvet systemet i nogle år og har gode erfaringer med den supplerende ventilation. I besætninger med naturlig ventilation, hvor der har været luftvejsproblemer hos kalvene, har det kunnet sænke behandlingsbehovet væsentligt. Rørventilation skal dimensioneres korrekt Skal denne supplerende ventilation lykkes, er det overordentlig vigtigt, at ventilatoren kører hele tiden, og at rør og huller er dimensioneret, så det giver frisk luft til alle dyr i stalden uden at give træk. Det betyder, at blæseren skal afpasses behovet, at røret skal have den rette diameter, at hullerne skal have den rette størrelse, og at der er det rette antal huller. Ventilationen skal tilpasses præcist den enkelte staldbygning. Kunne det være en løsning? Har man en naturligt ventileret kalvestald, hvor det driller med luftvejsproblemer, kan denne supplerende ventilation være en overvejelse værd. Nu går vi ganske vist en periode i møde her om sommeren, hvor der traditionelt ikke er så store luftvejsproblemer, men det kan jo komme igen til efteråret. Og det vil også tage lidt tid at få monteret ventilationsanlægget, da de nuværende ventilationsfirmaer skal ændre tankegang omkring ventilation og udvikle produkter herefter. 16 NYT fra LandboThy

17 kvæg Lov om hold af malkekvæg af Robert pedersen, bygnings- og kvægrådgiver Jeg møder en del spørgsmål omkring kravene i Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Her vil jeg rette opmærksomheden på kravet om én sengebås pr. ko, hvilket skal opfyldes fra 1. juli Det betyder, at man ikke kan have flere køer i stalden, end der er sengebåse. Det vil for nogle kvægbrugere betyde færre køer, end de har for nuværende. I princippet er der to måder at opfylde kravet på, enten at sænke koantallet eller at udvide stalden. Kun i de tilfælde, hvor man forventer at stoppe med besætningen inden for en kort periode fremover, vil det være aktuelt at sænke koantallet. I langt de fleste tilfælde vil det være mest fordelagtigt at udvide staldanlægget, så det kan rumme hele besætningen. Ofte kan det ske ved at udvide goldkoafdelingen, eventuelt bygge nyt til goldkøerne og lade de malkende køer opstalde i det nuværende goldafsnit. Men de aktuelle forhold på ejendommen afgør, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det vil jo være oplagt at tænke på at afhjælpe eventuelle flaskehalse i staldanlægget samtidig med opfyldelse af kravene i loven. Her vil man nok tage fat først. Gå i gang med at overveje opstaldningen - der er ikke så lang tid til 1. juli Husk i øvrigt, at nybyggeri skal overholde reglerne i Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Klipning af læbælter - stor rækkevidde Tilsætning af syre under udbringning (syren) Vi har alt udstyr til roedyrkning ALT MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels Erik Gisselbækvej Snedsted DLG Nordjylland landmandens eget andelsselskab Din total leverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg DLG Nordjylland, Tlf , NYT fra LandboThy 17

18 planter & miljø Nye regler for udbringning af gylle Af Dion G. Nørgaard, energi- og miljørådgiver Nedfældning af gylle før såning giver som gennemsnit den bedste effekt af gyllen til vårsæd. På lerjorde og bakkede arealer kan nedfælderen forårsage strukturskader, især hvor jorden indeholder meget vand. Alternativet til nedfældning under disse betingelser har indtil nu været at slangeudlægge gyllen efter såning med en lavere kvælstofudnyttelse og en øget risiko for tab af kvælstof ved ammoniakfordampning. Det har derfor været et stort ønske fra erhvervet igen at få mulighed for slangeudlægning af gylle før såning som erstatning for nedfældningskravet. Der er nu givet mulighed for slangeudlægning af forsuret gylle som alternativ. Forpligtelser Ønsker man at slangeudlægge forsuret gylle inden såning, forpligter man sig til at forsure gylle til 20 pct. af det pågældende areal i vintersæd eller vinterraps, i perioden 1. februar til høst. Det betyder, at hvis man forsurer og slangeudlægger gylle før såning af 10 ha vinterraps og 10 ha vårbyg, skal man i forårssæsonen forsure gylle til mindst 4 ha med vintersæd eller vinterraps. Inden forsuring og slangeudlægning af gylle før såning skal kommunalbestyrelsen orienteres skriftligt om, hvilke arealer der er omfattet, samt hvilken forsuringsteknik der anvendes. Efter udbringning af forsuret gylle skal der foreligge dokumentation for den anvendte teknik ifølge Teknologilistens forskrifter (udskrift fra maskinstation). Da betingelserne tager udgangspunkt i Teknologilisten, betyder det, at der er de samme krav til ph mv. for kvæg- og svinegylle som ved forsuring af gylle til fodergræs. Det er ikke et krav, at det er samme forsuringsteknik, som anvendes henholdsvis før og efter såning. Bemærk at specifikke vilkår om nedfældning i en miljøgodkendelse ikke kan ændres i forbindelse med denne bestemmelse. Den udlagte forsurede gylle før såning skal nedbringes inden for 6 timer. Efter afslutningen af udbringning af husdyrgødning på disse arealer skal der på bedriften foreligge dokumentation for, at der har været en tilstrækkelig anvendelse af forsuringsteknikker, som Miljøstyrelsens teknologiliste kræver. Der gøres opmærksom på, at krav til indberetning og dokumentation af dette er med i krydsoverensstemmelseskontrollen Udbringningsmetoder for husdyrgødning delkrav 2. Eksempel skal sendes til kommunen før udbringning (gerne på mail): Kommune: Dato: Landmand, adresse: Anvendt slangeudlægning af forsuret gylle som alternativ til nedfældning, planperiode 2013/2014: Marknr Størrelse Forsuring før Forsuring i vintersæd / såning - teknik raps forår - teknik ,25+12,30+5,0 = 27,55 Markforsuring Biocover ha ,5+3,8= 6,30 ha Biocover Andel forsuret vintersæd min 20 % 22,9 % 18 NYT fra LandboThy

19 planter & miljø Tilskud til miljøteknologi af Dion g. nørgaard, energi- og miljørådgiver LandboThy forventer, at der snart starter en ny runde for ansøgning om tilskud til miljøteknologi på jordbrugsbedrifter. Det forventes, at ansøgningsperioden starter først i maj med ansøgningsfrist ved udgangen af maj. Det forventes, at der kan søges tilskud til de samme grønne teknologier som ved sidste ansøgningsrunde i Derfor: Har du projekter, der kan grupperes inden for nedenstående indsatsområder, så kontakt LandboThy snarest. 1. Reduktion af lugt og emissioner (i 2013 kunne der kun ansøges om tilskud til teknikker, der reducerer NH 3 emissioner, investering min kr.). 2. Reduktion af pesticidanvendelse (i 2013 kun til sensor og GPS-udstyr, investering min kr.). 4. Reduktion af energiforbrug i gartnerisektoren. 5. Nye miljøvenlige staldanlæg eller totalrenoveringer af staldanlæg (investering min kr. i grøn teknologi). I sidste ansøgningsrunde havde LandboThy især stor succes med ansøgninger inden for indsatsområde 3 og 5, dvs. ansøgninger om tilskud til investeringer i teknologier til forbedret foderudnyttelse, energibesparende tiltag som f.eks. energibesparende ventilation og belysning samt indretning af to-klimastier ved smågrise. Har du et projekt eller spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe til LandboThys miljøkontor på tlf Reduktion af tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring (i 2013 var fuldfodervogne undtaget, investering min kr.). Bliv opdateret med den nyeste viden inden for planteværn og sprøjteteknik Et sprøjtebevis eller -certifikat må ikke være mere end 4 år gammelt. Så har man erhvervet eller været på et af de første opfølgningskurser i perioden 1. juli juni 2010, skal det opfriskes inden 1. juli Næste kursus afholdes Tirsdag 29. april 2014 Det foregår i samarbejde med Nordjyllands Landbrugskole Tilmelding: Tlf eller på NYT fra LandboThy 19

20 midtjysk svinerådgivning Slagtevægt - skal den øges eller hvad? af mogens bækgaard, ledende konsulent Tjek først og fremmest vilkårene i din tilladelse! Husk øget slagtevægt tæller hårdt på antallet af DE. Hvis muligt så lav som minimum en strategi, hvor galtene udleveres med en slagtevægt, som er 1-2 kg lavere end sogrisene, og øg vægten på disse. Anbefalingen hænger naturligvis sammen med, om der er tid til at lave sogrisene tungere. De vil altid få relativt mere foder til sidst, hvis galtene udleveres noget før. Hvor meget galtene skal veje mindre, afhænger dels af grisenes avlsmæssige kompetancer og dels af, hvilket foderprincip der anvendes i besætningen, dvs. om det er ad lib eller f.eks. vådfoder med maks. på daglig tildeling. At få galtene slagtet med 1-2 kg lavere gennemsnitsvægt end sogrisene, når der fodres ad lib, kræver normalt, at galtene udvejes ca. 4 kg lettere, hvis de vejes 3-5 dage før levering. Ved vejning ca. 10 dage før udlevering skal galtene typisk veje ca. 8 kg mindre end sogrisene. Husk dog, at ovenstående er gennemsnit og ikke nødvendigvis passer i jeres besætning. Prøv jer frem og KONTROLLER den reelle slagtevægt via statistikudtræk. På DC gøres det ved at vælge udtrækket: Total leveret. - På Ticans portal gøres det ved at vælge afregningsstatistik. Hvis I ikke selv vil arbejde med at finde resultaterne frem, skal I bare henvende jer til kontorerne. Så står de klar til at hjælpe jer. Vi møder en del, som siger: Galtene, jamen de vejer da 2 kg mindre end sogrisene ved slagtning, og når vi så kigger de reelle tal, viser det sig, at galtene ofte vejer 1-2 kg mere end sogrisene. Jo højere daglig tilvækst, jo mindre vægt skal galtene have ved udvalg til slagtning. Næringsstofkorrektion til miljøgodkendelse af Trine Sund Kammersgaard, svinerådgiver Rigtig mange miljøgodkendelser er i dag betinget af en næringsstofkorrektion på foder. Hvis din miljøgodkendelse har en sådan betingelse, så er det vigtigt, at foderet opgøres med både råprotein og fosforindhold ved E-kontrol, da det skal bruges som dokumentation for overholdelse af miljøgodkendelsen i forbindelse med kontrol. I forbindelse med foderskift er det derfor vigtigt, at registreringen af foderforbruget også tilpasses den nye fodersammensætning, og at der ved E-kontrollen følges op på, at forbruget af forskellige komponenter stemmer. Ikke alle fodermidler er indtastet i Agrosoft/Bedriftsløsning med både råprotein og fosforindhold. Dette er nødvendigt for at kunne bruge E-kontrollen som dokumentation ved kontrol. Hvis du er i tvivl, om dine registreringer lever op til betingelserne i din miljøgodkendelse, så kontakt din rådgiver, så du er godt forberedt ved en miljøkontrol NYT fra LandboThy