DEN GRØNNE SEKTORPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN GRØNNE SEKTORPLAN"

Transkript

1 DEN GRØNNE SEKTORPLAN

2 2 Gladsaxes første sektorplan for de grønne områder Gladsaxe Byråds arbejde er i de senere år blevet stadig mere planlægningsorienteret, men det er første gang, Byrådet har lagt op til en vedtagelse af en sektorplan for kommunens grønne områder. For en udbygget kommune som Gladsaxe, er det meget vigtigt, at der tages vare på de grønne åndehuller, som naturligt hører til et moderne bysamfund. Forslaget til grøn sektorplan indeholder en samlet beskrivelse af kommunens grønne arealer lige fra de store parkområder ned til den grønne plet med træer og buske på et gadehjørne. En sådan samlet beskrivelse har ikke før foreligget. Men dernæst indeholder sektorplanen en række forslag til fornyelse og udbygning af de grønne områder. Det skal understreges, at der er tale om forslag, som Byrådet endnu ikke har taget stilling til, og som i øvrigt hverken er prissat eller indarbejdet i kommunens budgetter. Men der er blandt forslagene mange ideer, som kan medvirke til at gøre Gladsaxe til en endnu bedre kommune at bo og arbejde i. Byrådet har besluttet at udsende forslaget til den grønne sektorplan til en offentlig høring, der varer til den 1. november Vi håber i Byrådet, at planforslaget vil vække interesse og debat, således at der kan blive det bedst tænkelige grundlag for den grønne sektorplans endelige vedtagelse der forventes at kunne ske på Byrådets møde den 13- december Ole Andersen Borgmester

3 3. Indholdsfortegnelse Side Forord Statusdelen Indledning 1 Inddeling i byområder 2 Grønne anråder og fredninger 3 Grønne områder og deres oplande 4 Boligforhold og arealanvendelse 5 Delvis tilgængelige grønne anråder 6 Trafik 7 Kommuneplanens grønne struktur 8 Vurdering og uddybning af indsamlede data 9 Byområdernes forsyning med grønne områder 10 Konklusion Planlægningsdelen Indledning 1 Kvalitative ændringer i eksisterende rekreative grønne områder 2 Åbning af eksisterende friarealer ved skoler og andre kommunale institutioner 3 Anlæg af lege- og opholdsområder 4 Nyanlæg af grønne områder 5 Udførelse af havesaneringer 6 Anlæg af et rekreativt stisystem 7 Indpasning af ikke-kommunalt ejede rekreative grønne områder 8 Forslag til afhjælpning af mangel på rekreative grønne områder i de enkelte byområder 9 Den grønne sektorplan som del af den reviderede kommuneplan Afslutning

4 STATUSDELEN

5 INDLEDNING Den grønne sektorplans statusdel består af en registrering af de eksisterende forhold. Arbejdsgrundlaget er dels et betydeligt materiale fra kommunens arkiver i Teknik- og miljøforvaltningen, byplanafdelingen, ejendomsskattekontoret og folkeregistret, dels omhyggelige registreringer i marken. Disse registreringer omfatter 82 grønne områder,, så godt som alle kommunalt ejede og tilgængelige for offentligheden. De 82 områder er opdelt i 4 grupper efter deres omfang, indhold, anvendelse og vedligeholdelsesstandard. De omfatter 41 "spots" (minianlæg især langs byens hovedstrøg og ved handelscentrene), 27 "haver" (små parkanlæg og legepladser med en relativ høj plejestandard), 8 "parker" (større grønne områder af varierende udformning og med relativt høj plejestandard) samt 6 "naturområder" (større, landskabelige områder med lav plejestandard, oftest beliggende i kommunens periferi). En nærmere definition findes på kort 2. De 82 områder er beskrevet i opmålingsplaner og skemaer, samlet i 4 ringbind. Den manuelle registrering er suppleret med en fotoregistrering af de 82 områder, samlet i 5 ringbind. Disse 9 ringbind er at betragte som et arbejdsredskab, som opbevares i forvaltningens arkiv o Hele kommunen er opdelt i 34 byområder, adskilt af "barrierer 10 (primære trafikveje, motorveje og jernbanen). Inden for hver enkelt af disse områder er registreret alle detaljer, der er væsentlige for det grønne miljø. Også de tilgængelige oplysninger an fredninger og beskyttelseslinier er benyttet i arbejdsgrundlaget. Endelige indgår oplysninger i kommuneplanen for Gladsaxe og for i materialet. Skæringsdatoen for de indsamlede oplysninger og registreringer er den Det bearbejdede materiale er i det følgende opdelt i 9 afsnit, hvoraf de 6 første er illustreret med kortmateriale. Kort 1 viser opdelingen i byområder. Som nævnt ovenfor er kommunen blevet opdelt i 34 områder, adskilt af barrierer. 6. Kortet viser bl.a. svage trafikanters mulighed for at bevæge sig mellem byområderne. Kort. 2 giver et samlet overblik over de offentligt ejede, offentligt tilgængelige grønne områder, opdelt i de 4 hovedkategorier spots, haver, parker og naturområder. Den geografiske placering fremgår ligeledes af dette kort, som også giver en oversigt over de fredede arealer og beskyttelseslinier. Kort 3 viser forsyningen med grønne områder, deres fordeling i de enkelte byområder samt de grønne områders indflydelsesområder eller oplande, beregnet efter de 2 typer anvendelige normer for grønne områder. Der er gjort rede for disse normers statistiske anvendelse. I hvert byområde er der anført 2 tal; det øverste angiver det eksisterende antal kvadratmeter grønt område pr. indbygger i det enkelte byområde, mens det nederste tal viser overskud eller underskud af grønt område efter egnsplanrådets normer på 12 m^ pr. indbygger. Kort 4 er en oversigt over boligforhold og arealanvendelse. Her lægges særlig vægt på placeringen af de forskellige boligtyper samt de øvrige arealer, som ikke omfatter boliger. Kort 5 viser de øvrige, offentligt ejede friarealer, som for øjeblikket ikke er tilgængelige for offentligheden, men som ved en ændret disposition kan benyttes som reserver eller tillæg til de allerede anvendelige grønne områder. Kort 6 er et trafikkort, som i grove træk viser de trafikårer, som allerede nu kan anvendes af bløde trafikanter, fortrinsvis det eksisterende hovedstinet, mere eller mindre sammenhængende lokale stiforløb, samt de etablerede stilleveje, blinde veje m.v. Afsnit 7 er et afsnit af kommuneplanens grønne struktur samt nogle bemærkninger an den kommende koordinering af kommuneplanens grønne struktur med den grønne sektorplans planlægningsdel. Afsnit 8 giver en vurdering og uddybning af de indsamlede data. Afsnit 9 afrunder statusdelen med en antale af byområdernes forsyning med grønne områder, og Afsnit 10 indeholder en konklusion af materialet.

6 7. Kommunen er inddelt i 34 byområder. Opdelingen er foretaget for at få et overblik over fordelingen af ooligtyper, antal af beboere og de tilgængelige grønne områder inden for hvert byområde (kort 2, 3 og 4). De enkelte byområder er begrænset af barrierer, som vanskeligt eller slet ikke kan passeres af bløde trafikanter, især mindre børn og ældre. Barriererne omfatter de primær traf i leveje, fastlagt af byrådet i kommuneplan , samt af motorveje og jernbanen. åbninger i barriererne giver passage for bløde trafikanter i sikkerhed for den kørende trafik. Åbningerne er deis broer og tunneler, dels fortove langs vejsiderne ved niveaufri barriereskæringer. BYOMRÅDENUMMER BARRIERER ABMGMG i BARRIERER AD FORTOV FODGÆNGERBRO ELLER TUNNEL 1 INDDELING O BYOMRÅDER

7 Planen giver en oversigt over forsyningen med offentligt ejede, offentligt tilgængelige rekreative grønne områder samt over fredningsforholdene. De grønne områder omfatter 82 lokaliteter, som er opdelt i 4 typer efter deres omfang, indhold, anvendelse og plejeniveau. 8. Spots er helt små områder, som kan bestå af et par træer, en bænk eller et diminutivt grønt anlæg, alle med et vekslende plejeniveau. Spots kan synsmæssigt, fysisk og psykisk betyde en oplevelse og hvile for dem, der færdes i byen. Disse småanlæg findes især langs kommunens hovedstrøg og handelscentre og er med til at sikre indtrykket af en grøn by. Haver er ikke haver i gængs opfattelse. Det er mindre parkanlæg og legepladser, oftest præget af et højt plejeniveau. Disse områder stimulerer til samvær og aktiviteter af stor nærrekreativ betydning. Parker er større grønområder, nogle præget af et højt plejeniveau, andre af en mere moderat pleje. De bør imødekomme borgernes krav til aktivitet, hvile og skønhed. Naturområder er grønne områder med landskabeligt præg med begrænset plejjeniveau. Overgangen mellem parker og naturområder er flydende. Enkelte dele af en park med højt plejeniveau kan udmærket henligge i naturtilstand. Alle naturområderne ligger i kommunens periferi og breder sig i flere tilfælde ud over kommunegrænsen. Her har Gammelmose og Nymoseparken i Gentofte, Utterslev Mose i København og Hareskoven i Værløse og Lyngby-Tårbæk betydning for Gladsaxes borgere. Naturområderne fungerer især som regionalparker. Fredningsforhold Planen giver desuden en oversigt over fredningsforholdene. Fredningerne omfatter naturfredninger, beskyttelseslinier op til fredede områder, bygningsfredninger og fredede fortidsminder. Naturfredningerne omfatter også Radiomarken, for hvilken fredningssagen dog endnu ikke er afsluttet. 2 GRØNNE OMRÅDER OG FREDNINGER

8 Planen viser de offentligt ejede, offentligt tilgængelige grønne områder og deres indflydelsesområder/oplande. 9. Oplande Oplandsgrænserne for "haver", "parker" og "naturområder" er afhængige af disses størrelse. Følgende principper er fastlagt af stadsgartneren i København Parkareal Indflydelsesafstande 0,1 1-0,5 ha 100 m 0,5 5-1 ha 200 m 1-2 ha 250 m 2-4 ha 300 m 4-8 ha 350 m 8-16 ha 400 m ha 450 m ha 500 m ha 550 m 128 -_ ha 600 m Forsyning med og behov for grønne områder For at få et yderligere overblik over forsyningen med grønne områder, er der for hvert byområde angivet 2 tal. Det øverste tal viser det eksisterende antal kvadratmeter grønt område pr. indbygger. Det nederste tal angiver overskud eller underskud af grønne områder efter Egnsplanrådets normer fra 1970 med 12 m^ grønt friareal pr. indbygger, Sammen viser tallene den ulige fordeling af de grønne områder. 3 røkkme røådefs G DEiRES (PLArøE

9 Planen viser i hovedtræk, hvor de forskellige typer boliger er placeret i kommunen: - Etageboliger med tilhørende friarealer. - Etageboliger uden friarealer. - Haveboliger. - Øvrige arealer. De øvrige arealer indeholder ikke boliger, men omfatter: - Industri. - Offentligt tilgængelige friarealer. - Idrætsanlæg. - Skoler. - Andre institutioner. - Kirkegårde. - Kirkeomgivelser. - Statsskovene. - Kolonihaver og daghaver. Formålet med denne registrering er at få belyst behovet for grønne områder i relation til boligområderne og den øvrige arealanvendelse BOLIGFORHOLD

10 11. Planen viser en registrering af de arealer, som ved en ændret arealdisponering vil kunne indgå som nye, rekrea- ^ tive arealer: - Børneinstitutioner med legepladser, boldbaner og øvrige friarealer, - Skoler med legepladser, boldbaner og øvrige friarealer, - Ældreinstitutioner med opholdshaver og øvrige friarealer, - Idrætsområder af enhver art, - Kirkegårde, - Kirkeomgivelser, - Kolonihaveområder. Formålet med denne registrering er at vise de betydelige reserver for rekreative grønne områder i såvel kommunalt som ikke-kommunalt eje. Mange af disse arealer kan ved politiske og/eller administrative beslutninger frigøres til rekreative formål. 5 DELVIS TILGÆNGELIGE AREALER

11 Planen viser en registrering af færdselsårer af særlig betydning for bløde trafikanter. - Stiforbindelser i eget tracé. - "Rolige veje" (stilleveje og blinde veje samt vejlukninger). - Barrierer (de primære trafllweje, motorveje samt jernbanen). - Åbninger i barriererne. - Sekundære trafikveje. 12. Formålet med denne registrering er at undersøge, om der i systemet af "rolige" veje findes "fredelige" og sikre forbindelsesårer mellem byområderne og de store, rekreative områder i kommunens periferi. Barriererne og åbningerne i disse er medtaget for at undersøge, hvor eksisterende og fremtidige stier vil kunne krydse barriererne. De sekundære trafikveje er taget med i registreringen som veje, der på grund af trafikintensitet og højt støjniveau er uegnet i et stisystem. (S TBAFBK

12 KOMMUNEPLANENS GRØNNE STRUKTUR Da det er hensigten, at dele af den grønne sektorplan skal indgå i kommuneplanens grønne struktur ved næste revision af kommuneplanen i , gennemgås her kort kommuneplanens grønne struktur. Der skelnes planlægningsmæssigt mellem tre hovedtyper af grønne områders - grønne hovedtræk (naturområder cg større parker) - grønne anlæg (mindre parker og legepladser) - bolignære opholdsarealer (privathaver og fælles opholdsarealer i bolig bebyggelse) Heraf er de to første offentligt tilgængelige, hvorimod den tredie type ikke eller kun delvis er offentligt tilgængelig. Til disse tre hovedtyper af grønne anråder knytter sig nogle afledte typer. De fungerer som erstatningsarealer for manglende bolignære opholdsarealer andetsteds i regionen og/eller i kommunen, og de har derfor en særlig status. Det drejer sig om to havetyper: - kolonihaver - daghaver (pensionist- og nyttehaver) Overlappende anvendelse og brug af de forskellige hovedtyper af grønne anråder kan forekomme Generelt gælder imidlertid, at den ene type af grønne områder i et vist omfang, men aldrig fuldt ud F kan erstatte den anden. En varieret forsyning med de forskellige typer af grønne områder er derfor nødvendig for y at der opnås en velfungerende grøn struktur De grønne hovedtræk De grønne hovedtræk i kommunens periferi tilgodeser primært regionale udflugts interesser, men anvendes også af den nærmestboende befolkning til daglige nærrekreative formål. De består hovedsagelig af skov- og vådområder: Skov- og sø-kilen, Hjortespringkilen og Utterslev Mase (sidstnævnte uden for kommunen). Målsætningen for de grønne hovedtræk er, at omfanget opretholdes, samtidig med at den nuværende karakter stort set bevares. I planlægningen fastlægges ud fra en landskabelig og funktionel vurdering, hvilke dele af de større grønne hovedtræk, der kan tåle en mere intensiv udnyttelse, end den der foregår i dag, ligesom tilgængeligheden søges forbedret. De grønne anlæg De grønne anlæg anvendes af den nærmest boende befolkning til daglige nærrekreative formål. Forsyning, standard og udstyr varierer, men er generelt set u tilstrækkelig og geografisk ulige fordelt«som retningslinier for den videre planlægning fastlægges? at der først og fremmest i de tættest bebyggede områder skal ske forbedringer af forsyningen, standarden og udstyret. De bolignære opholdsarealer De bolignære opholdsarealer anvendes primært af de pågældende ejendommes beboere til daglige, nærrekreative formål og består dels af fælles opholdsarealer i tilknytning til beboelsesejendomme, dels af private haver. Bolignære opholdsarealer indgår som en integrerende del af enhver ny boligbebyggelse, men findes ofte ikke i de ældre etageboligbebyggelser specielt langs hovedgaderne. For at forbedre dette forhold ved fremtidig byfornyelse langs hovedgaderne fastsættes i rammerne for lokalplanlægningen bestemmelser i form af størrelsesspecificerede krav til udlæg til fælles opholdsarealer. Kolonihaverne Kolonihaverne fungerer som regionale friluftsområder. De bruges af et bredt udsnit af befolkningen og udgør et værdifuldt supplement til etageboligbebyggelserne i de tætte byområder både i og uden for kommunen«også for andre end brugerne har kolonihaverne imidlertid betydning som grønt element i byen. Som retningslinier for planlægningen fastlægges, at det nuværende antal kolonihaver bevares, idet de dog tilstræbes gjort mere offentligt tilgængelige end nu, f ekso ved inddragelse af

13 14. kolonihaveområdernes stier i større sammenhængende stiforløb og ved indpasning af daghaver. Daghaverne Daghaverne (pensionist- og nyttehaverne) fungerer som erstatning for privathaver og anvendes af pensionister, som bor i lejlighed og ikke råder over jord. Daghaverne udgør ligesom kolonihaverne et væsentligt supplement til etageboligbebyggelserne i de tætte byområder. Koordinering mellem grøn sektorplan og kommuneplan I den grønne sektorplans planlægningsdel er der et afsnit, hvori sektorplanens forhold til kommuneplanens grønne struktur vil blive behandlet.

14 VURDERING OG UDDYBNING AF INDSAMLEDE DATA Der findes ingen officielle norner for byområders forsyning med rekreative grønne områder. Egnsplanrådet, som hovedstadsrådet oprindelig hed, fastsatte i 1970 normer på 12 m^ grønne områder pr, indbygger, hvilket rnå anses for urealistisk i de enkelte byområder i en helt udbygget kommune som Gladsaxe, Dog kan normerne delvis bruges som målestok for, hvor problemerne er størst, Et andet normsæt blev udarbejdet af stadsgartnerens kontor i Københavns kommune i Her knytter der sig forskellige oplande, indflydelsesområder, til de enkelte grønne områder. Oplandenes størrelse og udstrækning er gjort afhængig af "parkernes" 1 størrelse,, Desuden er der taget hensyn både til de barrierer^ som afgrænser boligområderne, og til åbninger i barriererne Disse åbninger bevirker, at et opland kan strække sig ud over det enkelte byområde. På kort 3 (grønne områder og deres oplande) er der vist, hvor mange m^ offentligt tilgængeligt grønt område,, der findes pr, indbygger i de enkelte byområder. Heraf fremgår den ujævne fordeling af grønne områder i Gladsaxe kommune. Hele den centrale del af kommunen er uden væsentlige grønne områder,, ikke mindst dele af de tæt beboede randbebyggelser langs hovedgaderne. Kort 6 (trafik) viser bl.a. forløbet af hovedstier langs Hillerødmotorvejen, gennem Kagsåparken, gennem Smør- og Fedtmosen samt langs Bagsværd sø og Lyngby sø. Derimod mangler der et stisystem, som forbinder disse hovedstier og dermed de grønne områder i kommunens periferi med boligområderne i den øvrige del af kommunen samt de grønne områder indbyrdes. I en helt udbygget kommune som Gladsaxe vil det være vanskeligt at etablere stier i eget tracé. Kort 6 viser samtidig, hvor "rolige" veje vil kunne bruges i forbindelse med et stisystem. Niveauadskilte krydsninger og åbninger i barrierer viser muligheder for passage af de overordnede trafikårer. Ser man på kvalitetsniveauet for de enkelte dele af et sammenhængende stisystem, kan det højeste kvalitetsniveau, sti i eget tracé kun opnås i en lille del af det samlede system. Det næsthøjeste kvalitetsniveau kan opnås ved at benytte lokalveje, hvor der er foretaget trafikdæmpende foranstaltninger, eller blinde lokalveje med stiadgang i den lukkede del af vejen. Det laveste kvalitetsniveau er langs barriererne og de sekundære trafikveje, hvor trafikintensitet og støjniveau gør disse veje uegnede i et rekreativt stisystem, Sammenholdes kort 4 (boligforhold/arealanvendelse) med kort 3, viser billedet, at en væsentlig del af de byområder, der er underforsynet med grønne områder, er haveboligområder. Her kan "Parkområder 1 " synes at være unødvendige; men et fælles område, der stimulerer til samvær og skaber kontaktmuligheder, et legeområde for børn, hvor de mødes, leger og spiller bold m.m. som et supplement til boligens udendørs opholdsarealer, er en nødvendighed for ethvert godt boligområde. Der kan i denne forbindelse erindres om, at sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune sept, 1988 foreslår at et fællesareal på 20% af etagearealet i tæt-lav bebyggelse også skal gælde for åben-lav bebyggelse, altså haveboligområder.

15 16. Planen giver en samlet oversigt over byområdernes forsyning med grønne områder. I store træk er byområderne samlet i 4 kategorier: A - B - C - D. A. Byområder med et opfyldt behov for rekreative grønne områder: Det er ræd få undtagelser byområder i kommunens periferi op til de store naturområder nemlig Hareskoven, Smør- og Fedtnosen, Aldershvile, Bagsværd Søpark, Radiomarken, Nybro Åmose, Nymose, Gammelinosen, Gyngemoseparken, Høje Gladsaxeparken og Utterslev Mose. Det omfatter byområderne hvor der bor personer. Idealet ville være, at der fandtes rimelige grønne områder inden for hvert af de trafiksikre områder i nær tilknytning til boligerne. Endelig har der vist sig en betydelig mangel på stiforbindelser, dels mellem de allerede eksisterende stianlæg, deis mellem de enkelte grønne områder og boligområderne. B. Byområder med rimelig forsyning med rekreative grønne områder: Her er det væsentligt kvalitative problemer ved eksisterende grønne områder, bl.a. bedre muligheder for børneleg, boldspil og socialt samvær. Disse byområder omfatter desuden etageboligbebyggelser med private friarealer som dækker en væsentlig del af behovet. Det omfatter byområderne , hvor der bor personer. C. Byområder med stor mangel på rekreative grønne områder: De udstrakte haveboligområder i den centrale del af kommunen. Her drejer det sig især om et behov for nærrekreative arealer og legepladser. Det omfatter byområderne , hvor der bor personer. D. Byområder med meget stor mangel på rekreative grønne områder: Den ældre randbebyggelse i flere etager langs hovedgaderne, hvor behovet slet ikke er tilgodeset hverken med hensyn til hvileparker, legepladser eller boldbaner. Det omfatter dele af byområderne , hvor der ialt bor personer. 9. BYOMRÅDERNES FORSYtMDIMG MED GIRØMME OMRÅDER

16 KONKLUSION Et væsentligt resultat af undersøgelserne i den grønne sektorplans statusdel er konstateringen af den ulige geografiske fordeling af de grønne områder. For kommunen som helhed gælder det både de grønne områders arealstørrelser, anvendelsesmuligheder og beliggenhed i forhold til boliger og trafikårer. Betragter man de grønne områders arealstørrelser, viser det sig, at de mindste enkelt-arealer findes i tilknytning til de tættest befolkede områder, mens de største arealer befinder sig i de tyndere befolkede områder i kommunens periferi. Med hensyn til udnyttelsen af de enkelte grønne områder viser der sig en stor mangel på især legepladser for børn og unge i de tættest beboede områder. Idealet ville være, at der fandtes rimelige grønne områder inden for hvert af de trafiksikre områder i nær tilknytning til boligerne. Endelig har der vist sig en betydelig mangel på stiforbindelser, dels mellem de allerede eksisterende stianlæg, dels mellem de enkelte grønne områder og boligområderne.

17 PLANLÆGNINGSDELEN 18

18 19. INDLEDNING Planlægningsdelen i den grønne sektorplan skal ses i sammenhæng med den gældende kommuneplans afsnit om den grønne struktur. Det er hensigten at sektorplanens forslag til ændringer, forbedringer og udvidelser af de grønne rekreative områder skal indarbejdes i kommuneplanens grønne struktur ved den følgende revision af kommuneplanen i Baggrunden for de forslag, der anføres i de følgende afsnit er simpelthen, at alle kommunens borgere uanset hvor de bor kan få deres andel af de oplevelser, som det grønne miljø kan yde. Men mange ældre, gangbesværede og andre handicappede kan ikke henlægge deres rekreation i fri luft til et ideelt sted, men må acceptere afstandens og trafikbarrierernes begrænsninger. Mange børn føler sig utrygge ved at skulle bevæge sig for langt væk fra deres hjem, lige som de fleste forældre vil være utrygge ved at lade børnene færdes i trafikken. Hvor der mangler nærrekreative arealer, bliver børnene derfor helt afhængige af forældrenes fritid og valg af tid, sted og form for friluftsliv. Dette betyder, at store dele af befolkningen vokser op i byområder uden kontakt med "naturen". Netop manglende naturoplevelser i barndommen kan være med til at skabe en voksen-befolkning, der er uden interesse og forståelse for forvaltningen af byens og landets naturressourcer. For befolkningsgrupper med lav mobilitet betyder gode adgangsforhold til nærtliggende friarealer og bynære naturområder lige så meget som funktionelle trafiksystemer, god institutionsdækning og gode boliger, som er det, der tilsammen giver et godt bymiljø. Lokalbeboernes inddragelse i forbedring af friarealforholdene i de enkelte byområder er af stor betydning for ansvarsfølelsen over for det enkelte område. Kvaliteten ligger her ikke kun i det færdige resultat, men i lige så høj grad i processen, som fører frem til resultatet. Lokalbeboerne bør derfor på et meget tidligt tidspunkt inddrages i denne proces, lige fra vurderingen af de eksisterende friarealers kvalitet til programmeringen af indholdet og i vedligeholdelsen og udbygningen fremover. Der er relativt begrænsede muligheder for udvidelse af friarealerne i en udbygget kommune som Gladsaxe, Dog viser der sig umiddelbart 7 former for forbedring af forsyningen med rekreative grønne områder: 1. Kvalitative ændringer af eksisterende rekreative grønne områder. 2. Åbning af eksisterende anlæg ved skoler og institutioner. 3. Anlæg af lege- og opholdsområder i vej arealer. 4. Nyanlæg af grønne områder. 5. Udførelse af havesaneringer. 6. Anlæg af et rekreativt stisystem. 7. Indpasning af ikke-kommunalt-ejede rekreative grønne områder. De foreslåede kvantitative ændringer i afsnittene og 5 er udelukkende placeret i underforsynede byområder. Et ottende afsnit gennemgår de 34 byområders forsyning med eller mangel på rekreative grønne områder samt forslag til afhjælpning af manglerne. Friarealerne bliver særligt attraktive, når de samtidig tilgodeser flere forskellige ønsker, herunder mulighed for aktiv udfoldelse, hvile, naturoplevelser, skønhedsindtryk og socialt samvær. Og det er væsentligt, at aktiviteterne kan foregå på den enkeltes egne præmisser.

19 S ? SKOVTREKANTEN BAGSVÆRD TORV BAGSVÆRD STATIONSPLADS BINDELEDET CYKELPARKERING BAGSVÆRD HOVEDGADE 100 KROGSHØJVEJ 28 HØRMARKEN LEGEPLADS STENGÅRDS ALLE 143 BUDDINGEVEJ/KONG HANS ALLE KLAUSDALSBROVEJ PLANTEBÆLTE RÅDHUSPARKEN SØBORG TORV SKUMHAVEN WERGELANDSPARKEN ERIK BØGHS ALLE NIELS FINSENS ALLE GLADSAXE FORT DYSSEGRAV KAGSÅPARKENS PLANTESKOLE 1. KVALITATIVE ÆNDRINGER AF DE EKSI STERENDE REKREATIVE GRØNNE OMRÅDER.

20 KVALITATIVE ÆNDRINGER I DE EKSI- STERENDE REKREATIVE, GRØNNE OMRÅDER. For at opnå en forbedring af det grønne miljø i Gladsaxe er det mest nærliggende at foretage ændringer i de eksisterende rekreative, grønne områder, som i statusdelen er registreret som henholdsvis haver, parker og naturområder. Med en beskeden indsats vil det ofte være muligt at give borgerne flere positive oplevelser af de rekreative arealer. Udførte ændringer kan give plads for andre og nye former for parkliv. Blot kan man ikke ændre og forbedre den nuværende skæve fordeling af kommunens grønne områder, hvor de tættest beboede områder har den ringeste parkdækning. Dette kan kun opnås ved en eller flere af de senere nævnte muligheder. borde og bænke. Der indrettes en sandkasse til mindre børn og et legelandskab til større børn. I begge ender indhegnes et areal til et større hundetoilet eller hundeluftningsområde. De forsynes med grus i bunden og der opsættes låge i hegnet. Arealet knyttes sammen med lege- og opholdsområde på Kålmarken. Udgifterne til rydning af arealet samt etablering af nyplantninger, græssåning, fliselægning samt hundeløbegård samt opstilling af siddepladser og legeredskaber kan på grundlag af skitseoplægget anslås til kr. For en lang række af de eksisterende grønne områder er der udarbejdet en huskeliste, hvor forslagene kan gå ud på indførelse af nye anvendelsesmuligheder, en ændret drift ved omlægning helt eller delvis til henholdsvis mere intensiv eller ekstensiv pleje, en kvantitativ udvidelse af arealerne ved anskaffelse af naboarealer, og endelig ved en øget sammenhæng mellem de enkelte parker ved hjælp af det rekreative stisystem. Plantebæltet ved Klausdalsbrovej er udvalgt som eksempel på en kvalitativ forbedring af et grønt område. Arealet er for øjeblikket tæt beplantet med træer og buske og helt uden mulighed for leg og ophold. Der foreslås en stærk udtynding af beplantningen. Kun de mest værdifulde træer (kirsebær,, hæg og elm) samt værdifulde buske (bærmispel) bevares. Det øvrige areal tilsås med græs. fortovet forlægges ind til naboskel, så den gående færdsel kan foregå uforstyrret af trafikken på vejen. Der opstilles

21

22 23 KLAUSDALSBROVEJ PLANTEBÆLTE KLAUSDALSBROVEJ PLANTEBÆLTE EFTER ÆNDRING TIL OPHOLDS-LEGEAREAL

23 BAGSVÆRD SKOLE SØNDERGÅRD SKOLE STENGÅRD SKOLE VADGÅRD SKOLE BUDDINGE SKOLE SØBORG SKOLE EGEGÅRD SKOLE MØRKHØJ SKOLE SØNDERGÅRD PARK BØRNEINSTITUTIONER KRAKASVEJ LEGEPLADS FRITIDSCENTER ELLEKILDE KOLLEKTIVET BAGSVÆRD FORT FRITIDSCENTER CARL MØLLERS ALLE BØRNEHAVE DICKENS ALLE BØRNEINSTITUTION DIGTERBO FRITIDSHJEM GNISTEN VUGGESTUE RYBJERG ALLE 9 KILDEGÅRDEN 2. ÅBNING AF EKSISTERENDE ANLÆG VED SKOLER OG ANDRE KOMMUNALE INSTITUTIONER.

24 2. ÅBNING AF EKSISTERENDE FRIAREALER VED SKOLER OG ANDRE KOMMUNALE INSTITU TIONER. 25. Udstrakte grønne friarealer i kommunens eje er helt eller delvist afspærret for almindelige borgere og reserveret til brugerne af institutionerne: Skoler, børnehaver, fritidshjem, plejehjem og idrætsarealer. Graden af tilgængelighed varierer fra sted til sted, og allerede i dag indbyder mange af områderne til besøg og anvendelse af et større publikum. Mange af områderne kan derfor med ganske få eller slet ingen ændringer fungere som offentlige parker uden for de omtalte institutioners normale åbningstid. Uden for normal skoletid kan både legepladser, skolehaver og sportspladser benyttes af kvarterets børn efter aftale mellem de berørte instanser. Det samme gælder i en vis udstrækning legepladserne i de kommunale børnehaver og fritidshjem, mens vuggestuerne af sikkerhedsmæssige grunde i regelen må undtages. Friarealerne ved plejehjem, omsorgscentre og lignende er allerede åbne, i al fald i fysisk forstand, og de vil kunne fungere som grønne åndehuller for kvarterets beboere. Idrætsarealerne har ofte en så intensiv udnyttelse af idrætsklubberne, at et større publikum næppe kan rummes. Som eksempel på åbning af friarealerne af ovennævnte kategori er nævnt Søborg skole, hvis friområde uden større teknisk eller økonomisk indsats kan forvandles til en tiltrængt park i det tætbebyggede byområde. Det gælder især haveanlægget langs Wergelands Allé med blomsterhave, spejldam og siddepladser. Her ryddes berberishækken langs fortovet. Desuden fjernes træhegnet mellem fortov og den lille legeplads. Udgifter til rydning af buske, nedtagning af hegn samt nyplantning kan på grundlag af skitseoplægget anslås til kr

25 26 EKSEMPEL PÅ ÅBNING AF EKSISTERENDE ANLÆG VED SKOLER OG ANDRE KOMMUNALE INSTITUTIONER

26 27 SØBORG SKOLE HAVE SØBORG SKOLE HAVE UDEN BERBERIS

27 28 SØBORG SKOLE LEGEPLADS SØBORG SKOLE LEGEPLADS UDEN HEGN

28 S IB KURVEJ REGATTAVEJ BIRGITSVEJ TORDISVEJ HAKONSVEJ MARIE GRUBBES ALLE TJØRNEVÆNGET LYNGEN BÆVERSTIEN CHRISTOFFERS ALLE SVENDS ALLE VALDEMARS ALLE TOFTEKÆRSVEJ JÆGERGANGEN KÅLMARKEN AUGUSTVEJ MAJ ALLE ONSBJERG ALLE 3. ANLÆG AF LEGE-OPHOLDS- OMRÅDER I VEJAREALER.

29 ANLÆG AF LEGE- OG OPHOLDSOMRÅDER. Lovgivningen giver mulighed for indretning af såkaldte 40-veje med begrænset trafikhastighed og dermed større sikkerhed for de bløde trafikanter. Det drejer sig cm to kategorier, stilleveje og lege- og opholdsområder i vejarealer. I Gladsaxe Kommune er der allerede indrettet en række veje som stilleveje med en anbefalet trafikhastighed begrænset til 30 km/t. Trafikken dæmpes ved indretning af bumps,, plantninger og andre spærringer, og byrådet har i sag 164, den besluttet, at kommende stillevejsprojekter skal beboerfinansieres, hvis de ikke direkte indgår i kommunens trafikplan,, Det samme vil gælde de såkaldte lege- og opholdsområder med en anbefalet hastighed på 15 km/t, hvor al kørende trafik foregår på de gåendes betingelser I et lege- og opholdsområde reserveres en rimelig bred stribe til bilkørsel af hensyn til beboertrafik, renovationskørsel og anden nødvendig kørsel, mens det øvrige vejareal reserveres til fodgængerfærdsel, ophold og leg. Færdselstriber kan markeres ved forskelle i belægninger, og gaden kan møbleres ned træer, andre planter, siddepladser og legeredskaber. Ud over den funktionsmæssige forbedring vil det samtidig give et smukkere, mere afvekslende og oplevelsesrigt gadebillede. På orienteringskortet er anført nogle muligheder for inddragelse af lokalveje til lege- cg opholdsområder, og et eksempel er vist på et tilfældigt valgt område i plan og perspektivskitse. Det skitserede eksempel på et lege- og opholdsområde viser, at gangareal, lege- og opholdsareal og kørebane ligger i samme niveau. Hele arealet belægges med betonfliser i to farver, som markerer henholdsvis køreareal og opholdsareal. Gaden møbleres med træer i arter, som harmonerer med træplantningerne i de tilstødende haver. løvrigt møbleres der med borde og bænke, lysthuse, sandkasser og legeredskaber Udgifterne til optagning af eksisterende belægning, regulering af terræn og afvanding samt etablering af flisearealer, plantninger, vejbelysning og opstilling af borde og bænke, lysthuse og legeredskaber kan alt efter de eksisterende forhold på en 10 m bred og 100 m lang lege- og opholdsgade beløbe sig til anslået kr.

30 EKSEMPEL PÅ LEGE-OPHOLDSOMRÅDE 31

31 32 LOKALVEJ LOKALVEJ EFTER ÆNDRING TIL LEGE-OPHOLDSOMRÅDE

32 VANDLEDNINGSVEJEN SKOLEBOTANISK HAVE NYANLÆG AF GRØNNE OMRÅDER.

33 NYANLÆG AF GRØNNE OMRÅDER. Nyanlæg af grønne områder vil især forekomme i udviklingskommune. I en næsten fuldt udbygget kommune som Gladsaxe vil der kun være mulighed for nye, grønne områder,, når kommunen ved køb eller på anden måde kommer i besiddelse af ubebyggede arealer, der ville være egnede til formålet. Som konkret eksempel er medtaget det i 1989 erhvervede areal, der populært går under navnet Vandledningsvejen. Det tilhørte tidligere Københavns amtskommune og danner en fortsættelse af Høje Gladsaxevejen fra Gladsaxevej mod nord til Tinghøjvej og Buddinge rundkørsel. Arealet foreslås udformet som et 25 m bredt parkbælte med en gang- og cykelsti langs østsiden af arealet. Der skabes stiforbindelser til Søborg Parkalle, til Vandtårnsvej og Tinghøjvej. En del af arealet udlægges som opholds- og legeplæne, en del som blomstereng og som prydhave f mens der andre steder "møbleres" med en byggelegeplads på de høje skråninger. Der indrettes legeplads for småbørn og en boldbane nær Tinghøjvej. En del af arealet indrettes til nyttehaver for børn og voksne. Udgifterne til regulering af arealet, anlæg af en 3 m bred asfaltsti, tilsåning med græs/blomstereng samt etablering af boldbane, nyttehaver, blomsterhave og byggelegeplads anslås på grundlag af skitseoplægget at beløbe sig til ca kr. Som forslag til nyanlæg kan også Skolebotanisk have ved Gyngemoseparken nævnes.

34 35 VESTLIGE RAMPE FJERNES OG STI FØRES UNDER GLADSAXEVEJ TIL UTTERSLEV MOSE GLADSAXEVEJ EKSEMPEL PÅ NYANLÆG

35 36 VANDLEDNINGSPARKBÅNDET BYGGELEGEPLADSEN VANDLEDNINGSPARKBÅNDET NATURPRÆGET BLOMSTERENG

36 FRODESVEJ-LANDERSLEVVEJ HJORTEVÆNGET-HASPEGÅRDSVEJ HARESTI EN-KLAUSDALSBROVEJ BYGMARKEN-KLAUSDALSBROVEJ GLADSAXE MØLLEVEJ-RUGMARKEN KLINTEMARKEN-BLOMSTERMARKEN 5. UDFØRELSE AF HAVESANERINGER.

37 HAVESANERING. Havesaneringer er en sproglig parallel til gårdsaneringer. Men hvor gårdsaneringer foregår med offentlig støtte for netop at sanere bymæssig slum i ældre bebyggelser for at skabe behagelige udendørs opholdsarealer for beboernes. betyder havesaneringer blot en sammenlægning og omformning af dele af privathaver i villabebyggelser i områder uden rimelige fællesarealer til leg og ophold. En havesanering kan tænkes foretaget ved afgivelse af dele af private (bag)- haver på frivilligt initiativ, evt. i grundejerforeningernes regi og med grundejernes aktive deltagelse Havesaneringer kan gennemføres i forbindelse med fællesstier, "bagstier" i rækkehuskvarterer og de kommunale,, rekreative stisystemer. Eksemplet på en havesanering viser en "frastykning" af nogle bagarealer til 20 parcelhushaver. Eet opståede fællesareal indrammes af grønne hække, der plantes en legeskov, indrettes en legeplads for småbørn og en byggelegeplads for lidt større børn samt endelig en græsklædt boldbane. Der opstilles borde og bænke og indrettes blomsterbede. Afhængig af arealernes nuværende tilstand vil udgifterne til rydning samt nyetablering af flisesti, grus- og græsarealer, legeskov og siddepladser på grundlag af skitseoplægget anslås til ca kr.

38 39 EKSEMPEL PÅ HAVESANERING

39 De offentlige stier ligger meget spredt og uden større indbyrdes forbindelse. Nogle ganske få ligger i eget tracé, nemlig de amtskommunale stier på begge sider af Hillerødmotorvejen samt nogle få kommunale stier i Mørkhøj og Bagsværd. 40. Planen viser forslag til anlæg af nye stiforbindelser, dels i eget tracé, hvor dette kan lade sig gøre (Vandledningsvejen cg langs S-banen), dels langs de eksisterende veje. Højeste kvalitet får stier i eget tracé, mens det næsthøjeste kvalitetsniveau gælder for stier langs lokalveje (stilleveje og lege- og opholdsområder, hvor motortrafikkens hastighed er beskeden). Det laveste kvalitetsniveau får stier langs stærkt trafikerede veje. Stikrydsninger med de primære trafikveje bør foregå ude af niveau (broer eller tunneler) eller evt. ved sikring med lyssignaler. Lokale hastighedsnedsættelser kan desuden ske ved at omdanne kortere strækninger omkring stikrydsninger til stilleveje eller opholds-og legeområder. Ved at gennemføre den på planen viste rekreative stiplan opnår man, at alle de 34 byområder dels får indbyrdes forbindelse, dels får forbindelse for de bløde trafikanter fra boligområderne i byen til alle de større grønne områder i kommunens periferi. For at komme til at fungere godt kræves der en velfungerende skiltning, der tydeligt adskiller stierne fra det øvrige trafiksystem. Endelig kræves der rimelige bestemmelser for stiernes fysiske udførelse og for vedligeholdelsen af deres møblering med træer, andre plantninger, bænke m.v. Stiplanen afviger i enkelte tilfælde fra afsnittet om stiforbindelser i forslag til revideret kommuneplan Som eksempel på et forslag til et stiforløb vises omstående forslag til en sti fra Søborg Hovedgade mod Utterslev Mose. 6. ANLÆG AF ET REKREATIVT STISYSTEM

40 EKSEMPEL PÅ STIFORLØB MED TDLHØRENDE GRØNNE ELEMENTER EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. BÆNKEPLADS FODGÆNGEROVERGANGE BÆNKEPLADS TRAFIKDÆMPENDE FORANSTALTNINGER BÆNKEPLADS BÆNKEPLADS OPHOLDSPLÆNE BÆNKEPLADS HAVEANLÆG LEGEPLADS BOLDBANE PARKANLÆG TRAFIKDÆMPENDE FORANSTALTNINGER FORSLAG TIL BÆNKEPLADS FORSLAG TIL TRAFIKDÆMPENDE FORANSTALTNINGER FORSLAG TIL BÆNKEPLADS FORSLAG TIL FODGÆNGEROVERGANG FORSLAG TIL BÆNKEPLADS EKS. PARKANLÆG EKS. BÆNKEPLADS FORSLAG TIL TRÆPLANTNING FORSLAG TIL STIF0RLØB FRA SØBORG HOVEDGADE MOD UTTER SLEV MOSE OG HØJE GLADSAXE FRIAREALER. BYOMR, 20 OG 22

41 42. FORSLAG TIL STIFORLØB FRA SØBORG HO VEDGADE MOD UTTERSLEV MOSE OG HØJE GLADSAXE FRIAREALER. 1. Søborg Hovedgade 88/Carl Blocks Allé. Beplantet p-plads med bænkeplads ud mod hovedgaden eksisterende fodgængerovergange med lysregulering 0 3. Søborg Hovedgade 80/Vilh. Bergsøes Allé. Beplantet p-plads med bænkeplads ud mod Hovedgaden. 4. Eksisterende trafikdæmpende foranstaltninger på Wergelands Allé. (stillevej). 5. Søborg Hovedgade 79/Borgernes Hus med diminutivt grønt anlæg med bænkeplads i skygge. 6. Eksisterende bænkeplads på friareal ved Borgernes Hus. 7. Eksisterende opholdsplæne ved Borgernes Hus med borde og bænke 8. Bænkeplads i haveanlæg ved Søborg skole. 9. Søborg skole, lille haveanlæg med bambus og andre planter, spejlbassin og bænkepladser. 10. Eksisterende legeplads med legeredskaber. Åbnes mod Wergelands Allé. Stigennemgang til Frødings Allé. 11. Søborg skoles boldbane. Beplantet hegn bevares, men åbnes i øvrigt mod Wergelands Allé Hundeforbud. 14. Forslag til bænkeplads på hjørnet af Wergelands Allé og Marienborg Allé. 15. Trafikdæmpende foranstaltninger på Marienborg Allé ved Wergelands Allé og ved Frødings Allé. 16. Forslag til bænkeplads på hjørnet af Frødings Allé og Marienborg Allé. 17. Forslag til fodgængerovergang over Gladsaxevej med lysregulering. 18. Forslag til bænkeplads ved Daltoftevej Garhøj anlæg. Haveanlæg med fredet bronzealderhøj, græsplæne til bold spil. Beplantning og kampestenskant langs Holmevej foreslås fjernet, og græsset føres ud til fortovsfliserne. Forslag om opsætning af borde, bænke og legeredskaber. 20. Daltoftevej/Nordtoftevej. Bænkeplads under stor, markant platan, omgivet af klippet bøgeplantning i 2 vejlukninger. 21. Forslag til ny træplantning ved vejhjørnet Daltoftevej/Højvangen. Udgifterne til ændringer og nyanlæg ifølge ovennævnte 21 punkter anslås til ca kr. 12 o Wergelandsparken. Mindre haveanlæg med græs til boldspil, borde og bænke og legeredskaber for mindre børn. Sti gennem anlægget til Runebergs Allé. Den bebyggede grund Runebergs Allé 22 forudsættes solgt. Hundeforbud. 13. Trafikdæmpende foranstaltninger på Runebergs Allé,, (stillevej).

42 7. INDPASNING AF IKKE-KOMMUNALT-EJEDE REKREATIVE GRØNNE OMRÅDER. 43. Udover de nævnte muligheder for bevaring og udvidelse af de kommunale friarealer findes der inden for kommunens grænser en betydelig reserve af grønne områder, som allerede helt eller delvis udnyttes af de lokale beboere. Det gælder først og fremmest boligparkerne ved de almennyttige og private boligselskaber, de for øjeblikket privatejede eller statsejede befæstningsanlæg, kirkegården, de grønne kirkeomgivelser samt havekolonierne. Boligparkerne er velegnede friarealer for stedets beboere og kan i al fald tjene som bindeled mellem de enkelte bykvarterer. De tidligere militære forter og batterier kunne tænkes opkøbt af kommunen. Kirkegård og kirkehaver er i praksis åbne for almenheden, og kolonihaveområderne kunne gøres mere tilgængelige ved at knyttes sammen med de øvrige grønne områder ved hjælp af det rekreative stisystem.

43 FORSIAG TIL AFHJÆLPNING AF MANGEL PÅ REKREATIVE GRØNNE CMRÅDER I DE ENKELTE BYOMRÅDER. Gladsaxe Kommune er som tidligere omtalt cpdelt i 34 byområder, adskilt af de såkaldte barrierer (de primære trafikveje, motorvejene og S-banen). Forsyningen med rekreative grønne områder er meget ulige fordelt i de enkelte byområder, både kvalitativt og kvantitativt. Behovet for grønne områder varierer efter befolkningstætheden, efter tilstedeværelsen af andre grønne områder end de offentligt tilgængelige (private haver, boligparker) samt efter beboernes bevægelsesfrihed på tværs af barriererne. De 34 byområder kan groft opdeles i 4 kategorier efter det varierende udbud af grønne områder. Gruppe A omfatter byområder, hvor behovet for rekreative grønne områder kvantitativt er opfyldt. De findes især i kommunens yderdistrikter mod nord, vest og syd. Det drejer sig om byområderne og 33, hvor der ialt bor personer. Gruppe B omfatter byområder, hvor der findes en rimelig forsyning med rekreative grønne områder, ofte tilgodeset indenfor boligselskabernes egne arealer. Det drejer sig om byområderne og 25 med tilsammen personer. Gruppe C er byområder med stor mangel på rekreative grønne områder. Det drejer sig om byområderne og 34 med tilsammen personer. Gruppe D er i denne forbindelse det sværest belastede område med meget stor mangel på rekreative grønne områder. Det drejer sig om den tætte karrébebyggelse i både Bagsværd og Søborg i byområderne og 27, hvor der ialt bor personer. Nedenfor gennemgås de enkelte byområder, således at man får et overblik over områdernes rekreative tilbud eller deres mangel på samme. Hvert byområde er illustreret med en plan, der viser områdets beliggenhed samt oplysning om områdets grænser og om de eksisterende rekreative områder. Derefter gives forslag til afhjælpning af mangel på grønne områder med følgende foranstaltninger: Kvalitative ændringer af de eksisterende grønne områder. Kvantitative ændringer ved åbning af eksisterende anlæg ved skoler, institutioner m.v., anlæg af lege- og opholdsgader, nyanlæg, havesaneringer, anlæg og udvidelse af det rekreative stisystem, mulighederne ved de private boligparker, de privatejede tidligere befæstningsanlæg, kirkegården, kolonihaver og daghaver.

44 45. BYOMRÅDE 1. BYOMRÅDE 2. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Hillerødmotorvejen, komimanegrænserne mod Værløse og Lyngby- Tårbæk, Bagsværdvej og jernbanen. De rekreative områder omfatter: Møllegårdens forareal, Poppelkrogens legeplads, Sandkrogens legeplads, Aldershvile Slotspark, Bagsværd Søpark, del af Hareskoven, Radiomarken, Nybro Ånose. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Kommunegrænsen mod Værløse, Hillerødmotorvejen og jernbanen. De rekreative områder omfatter: Del af Hareskoven, der omfatter hele området. Ingen boliger. Ikke behov for kvantitative ændringer. Ikke behov for kvantitative ændringer.

45 46. BYOMRÅDE 3. BYOMRÅDE 4. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Jernbanen, Bagsværdvej og Hillerødmotorvejen. De rekreative områder omfatters Skovtrekanten overfor Højgård. Ikke behov for kvantitative ændringe. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Jernbanen, Hillerødmotorvejen, Ring 4 og kommunegrænsen mod Værløse, De rekreative områder omfatter: En del af Hareskoven. Ikke behov for kvantitative ændringer. Skovtrekanten udtyndes og forsynes med borde/bænke til ophold.

46 47. BYOMRÅDE 5. BYOMRÅDE 6. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Ringvej 4, Hillerødmotorvejen, Klausdalsbrovej og kommunegrænserne mod Værløse og Herlev. Da rekreative områder omfatters Smør- og Fedtmosen. Ikke behov for kvantitative ændringer. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Motorringvejen, Hillerødmotorvejen og Gladsaxe Ringvej. De rekreative områder omfatter: Gladsaxe Fort Parkanlæg. Ikke behov for kvantitative ændringer. I Gladsaxe Fort Parkanlæg etableres legeplads.

47 48. BYOMRÅDE 7. BYOMRÅDE 8. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Gladsaxe Ringvej, Motorringvejen og kommunegrænsen mod Herlev. De rekreative områder omfatter: En del af Kagsåparken, (hele området. Ingen boliger. Ikke behov for kvantitative ændringer. Planteskolen i Kagsåparken udtyndes til rekreativ brug. Gruppe A behovet opfyldt. Afgrænset af: Hillerødmotorvejen, Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe Ringvej, Gladsaxevej, Høje Gladsaxevej og kommunegrænsen mod København. De rekreative områder omfatter: En del af Gyngemoseparken,, Høje Gladsaxe friarealer. Ikke behov for kvantitative ændringer. Skolebotanisk have sammenlægges med Gyngemoseparken.

48 49. BYOMRÅDE 9. BYOMRÅDE 10. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Mørkhøjvej, Hillerødmotorvejen og kommunegrænsen mød København. De rekreative områder omfatter: En del af Gyngemoseparken. Ikke behov for kvantitative ændringer. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Hillerødmotorvejen, Klaus dalsbrovej og Motorringvejen. Hele området er kolonihaver, ingen boliger. Ikke behov for kvantitative ændringer.

49 50. BYOMRÅDE 11. BYOMRÅDE 12. Gruppe A, behovet opfyldt, Afgrænset af: Kommunegrænsen mod Herlev, Klausdalsbrovej, Hillerødmotorvejen, Motorringvejen og Gladsaxe Ringvej. De rekreative områder omfatter: En del af Kagsåparken. Ikke behov for kvantitative ændringer. Gruppe D, meget stor mangel. Afgrænset af: Bagsværdvej/Ringvej B4, jernbanen, Bindeledet, Vadstrupvej og Hillerødmotorvejen. Rekreative områder findes Ikke. Ændringer: Bagsværd Tov omlæges til torv/ophold. Parkering, kioskbygning og benzintank nedlægges. Nedkørsel til "Parkeringskælder" vendes ud mod Bindeledet, og der føres en bred tunnel under Bindeledet til Bagsværd Stationsplads, Friarealerne ved Bagsværd skole åbnes for beboere i området, (legepladser, boldbane, småhaver m.v. Friarealerne ved omsorgscentret Bakkegården åbnes som promenadepark.

50 51. BYOMRÅDE 13. BYOMRÅDE 14. Gruppe C, stor mangel. Afgrænset af: Bindeledet, Bagsværdvej, Lyngby-Tårbæk Kommune, Stengårds Alle, Gammelmosevej og jernbanen. De rekreative områder omfatters Godt Gemt Parkanlæg. Ændringer: Hele byområdet knyttes gennem stisystemet nærmere til de sammenhængende grønne områder ved Bagsværd Sø. I den forbindelse foreslås fodgængertunnel under Bagsværdvej ud for Søhuse. Ved krydset Aldershvilevej/Bagsværdvej kan eks. lysregulering benyttes. Friarealer ved Stengård skole åbnes for beboere i området med boldbaner s legeplads m.m. Legepladserne ved børneinstitutionerne på Krakasvej åbnes for børn i området. Regattavej v Birgitsvej, Hakonsvej, Marie Grubbes Alle og Frithiofsvej omlægges til lege- og opholdsgader 15 km/t. Godt Gemt. Del af parkanlæg omlægges til legeplads. Gruppe D, meget stor mangel. Afgrænset af: Bindeledet, jernbanen,? Gammelmosevej og Bagsværd Hovedgade. De rekreative områder omfatters Bagsværd Hovedgade og Bagsværd Stationsplads. Ændringer: Bagsværd Stationsplads omlægges til torve- og opholdsplads. Parkeringspladsen nedlægges. Udførelse af tunnel under Bindeledet til Bagsværd Torv. Bagsværd Hovedgade omlægges til legeplads. Søndergård skoles arealer åbnes for beboere i området, legepladser, boldbaner, opholdshaver m.v.

51 52. BYOMRÅDE 15. BYOMRÅDE 16. Gruppe B, rimelig forsyning. Afgrænset af: Gammelmosevej, jernbanen, Motorringvejen og Buddinge Hovedgade. De rekreative områder omfatter: Hørmarken legeplads og Bagsværd Fort Folkepark. Ændringer: Hørmarken legeplads omlægges med legeredskaber for mindre børn og med borde og bænke m.m. Fra Bagsværd Fort Folkepark føres stien fra Buddinge Hovedgade gennem Bagsværd Fort fritidshjem, der åbnes for beboere i området, og videre til Møllemarken. Gruppe C, stor mangel. Afgrænset af: Motorringvejen, jernbanen, Buddingevej og Buddinge Hovedgade. De rekreative områder omfatter: Klausdalsbrovej plantebælte. Ændringer: Forslag til havesanering mellem Klintemarken og blomstermarken. Klausdalsbrovej, plantebælte omlægges til et smalt opholds- og legeområde. Kålmarken omlægges til lege- og opholdsområde 15 km/t.

52 53. BYOMRÅDE 17 BYd ÅDE 18. Gruppe B, rimelig forsyning. Afgrænset af s Buddingevej, Snogegårdsvej, Gentofte Kommune og jernbanen«de rekreative områder omfatters Toftekærsvej legeplads, Ændringer: Toftekærsvej omlægges til lege- og opholdsgade 15 km/t i forbindelse med Toftekærsvej s legeplads., Gruppe B, rimelig forsyning. Afgrænset af g Buddingevej, jernbanen, Gentofte Kommune, Kildebakkegårds Alle og Søborg Hovedgade. En væsentlig del af behovet for områdets friarealer er tilgodeset inden for boligselskabernes egne arealer, De rekreative områder omfatter: Rådhusparken, og Kildebakkens Stationsplads. Ændringers I områdets vestlige del kan en behandling af detaljerne i Rådhusparken løse problemerne med mangel på opholdsog legearealer o

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

LOKALPLAN 57. For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 57. For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 57 For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1990 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

Bilag 5. Fakta. Placeringsforslag til nye daghaver

Bilag 5. Fakta. Placeringsforslag til nye daghaver Bilag 5 Vedrørende: Notat om Pensionisthaverne Sagsnavn: Planlægning af området ved Kærsmindebadet Sagsnummer: 01.02.05-P16-32-14 Forvaltning: Miljø og teknik Dato: 20-04-2016 Forvaltningen har udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN NR. 35 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 35 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 35 vedrører et ubebygget område nord for Ring 4 op mod kommunegrænsen til Værløse og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal

Læs mere

Lokalplan nr. 2. Boligområde, syd for Hyldgårds Alle, Ikast. Ikast Kommune

Lokalplan nr. 2. Boligområde, syd for Hyldgårds Alle, Ikast. Ikast Kommune Lokalplan nr. 2 Boligområde, syd for Hyldgårds Alle, Ikast Ikast Kommune Forslag: Teknisk udvalg: 03.02.1986 Endelig: Teknisk udvalg: 28.O7.1986 Byrådet : 18.3.1986 Byrådet : 19.O8.1986 LOKALPLAN NR. 2

Læs mere

LOKALPLAN Institutioner i Holmebækcentret

LOKALPLAN Institutioner i Holmebækcentret LOKALPLAN 5-04.2.1 Institutioner i Holmebækcentret KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-04.2.1 INSTITUTIONER I HOLMEBÆKCENTRET, (TILLÆG TIL LOKALPLAN 5-04.2) REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

i n d h o l d t i l l æ g n r. 1 t i l l o k a l p l a n n r. 6 2 i n d l e d n i n g 1 l o k a l p l a n b e s t e m m e l s e r 1. Formål 2 2. Områdets afgrænsning 2 3. Områdets anvendelse 2 4. Bebyggelsens

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb

Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens realisering...3 Lokalplanens retsvirkninger...5 Tillæg nr. til Helsingør kommunes 15-rammer af nov. 1977....6 LOKALPLANEN...7

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård KØGE KOMMUNE 1986 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård REDEGØRELSE LOKAPLANENS FORMÅL Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre den

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. september 2015 Lokalplan 993, Bolig og erhverv ved Thorsvej 6A, Åbyhøj - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

Gladsaxe Kommune: Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Detailhandel Arealanvendelse Byomdannelse Detailhandel Bymidter og bydelscentre Hovedstrøg Plads

Gladsaxe Kommune: Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Detailhandel Arealanvendelse Byomdannelse Detailhandel Bymidter og bydelscentre Hovedstrøg Plads Gladsaxe Kommune: Tillæg 20 og lokale butikker http://gladsaxe.cowi.webhouse.dk/dk/kommuneplan_2013/kommuneplantillaeg/forsla... Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Forslag Tillæg 20 og lokale butikker

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100 Lokalplan 2.1 For et villaområde i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.10.1978 3011501L20100 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.1. for et villaområde i Snertinge by Tillæg til partiel

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.

Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. Dansk Scanning ApS www.it-knowhow.com Lokalplanen er udarbejdet

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Høringssvar til Gladsaxe Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009. fra foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe

Høringssvar til Gladsaxe Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009. fra foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Byplanafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Høringssvar til Gladsaxe Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009 fra foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Foreningen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 32 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 32 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 32 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 32 vedrører et ubebygget område mellem Klausdalsbrovej og Sennepshaven vest for vandtårnet og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen

Læs mere

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten)

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) -sl Indholdsfortegnelse Lokalplanens baggrund, ^,,,,, I Lokalplanens indhold,,,,, I Lokalplanens retsvirkninger,,,,,,, 2 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

Lokalplan 2.3. For en rækkehusbebyggelse i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20300

Lokalplan 2.3. For en rækkehusbebyggelse i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20300 Lokalplan 2.3 For en rækkehusbebyggelse i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 22.10.1979 3011501L20300 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.3. for en rækkehusbebyggelse i Snertinge Tillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E AFSNIT 1 Lokalplanens formål side 1 AFSNIT 2 Område - og zonestatus

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune Lokalpian nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune TØNDERKOMMUNE Lokaiplan nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben Sydvesten-Reklame, Tønder I henhold

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planforhold for kolonihaveområdet Præstemosen NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 13/24476 27. august 2013 Status Dette notat

Læs mere

Gl Gjesing, Psykiatrisk hospital i Esbjerg

Gl Gjesing, Psykiatrisk hospital i Esbjerg i Kommuneplan 2010-2022 Gl Gjesing, Psykiatrisk hospital i Esbjerg Januar 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 16-01-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Tillæg nr. 17. Udkast Kommuneplan Vindmølleområde ved Blæsbjerg vest for Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE

Tillæg nr. 17. Udkast Kommuneplan Vindmølleområde ved Blæsbjerg vest for Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Tillæg nr. 17 Kommuneplan 2013 Vindmølleområde ved Blæsbjerg vest for Holstebro Udkast 20-03-2017 HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord Offentlig fremlæggelse Forslaget til kommuneplantillæg er fremlagt

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens sagsforløb side 3 Lokalplanens indhold side 4 Lokalplanens forholdet til anden planlægning side 4 LOKALPLAN H26 1 Lokalplanens afgrænsning

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål

lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål Nakskov kommune maj 1983 1 NAKSKOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen

Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen Marts 2005 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark

Læs mere

DELAFGØRELSE i sag om fredning af Grøndalen med tilstødende områder - Skolehaverne

DELAFGØRELSE i sag om fredning af Grøndalen med tilstødende områder - Skolehaverne Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 08. juli 2011 J.nr.: NMK-520-00011 (tidl. NKN-111-00064) og NMK-522-00033 Ref.: RTS DELAFGØRELSE i sag om fredning af Grøndalen

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 088 Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus KONGSBAK INFORMATIK August 1979 hhus kommune Lokalplan nk: 88 Århus Amtssygehus Tage Hansens Gade i Arhus,. tatistlkområde/distrikt

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for et areal ved Lundestien/Hartkornsvej ("Den kvarte lagkage") Udarbejdet af Plan og Teknik,

Læs mere

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området.

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. TILLÆG 15 Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 15 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-14 UDVIDELSE AF ØLBY SKOLE REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Nærværende lokalplan nr. 1-14 omfatter

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere