1 PROBLEMFELT 3 2 METODE 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 PROBLEMFELT 3 2 METODE 8"

Transkript

1 1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROJEKTDESIGN 7 2 METODE INDLEDENDE BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING VALG AF TEORI VALG AF EMPIRI CASESTUDIE OVERVEJELSER VED AT BASERE PROJEKTET PÅ BAGGRUND AF EN ENKELT CASE CASEDESIGN INDSAMLING AF EMPIRI SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF FOLKESKOLELEDERNE I GLADSAXE KOMMUNE BORTFALD OG REPRÆSENTATIVITET INTERVIEWMETODE DET KVALITATIVE INTERVIEW VORES INTERVIEWGUIDE VALG AF INTERVIEWRESPONDENTER AKTØROPFATTELSER VALIDITET OG RELIABILITET 22 3 EMPIRI GLADSAXE KOMMUNE SUCCESKRITERIER PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET - HELHEDSTÆNKNING 25 4 TEORI KONTRAKTSTYRING AF OFFENTLIGE INSTITUTIONER EN TEORETISK FREMSTILLING AF KONTRAKTER SOM STYRINGSREDSKAB TEORETISK INSPIRATIONSKILDE INTENDEREDE EFFEKTER OG DEN KONKRETE UDFORMNING AF KONTRAKTER UINTENDEREDE EFFEKTER OG RELATIONELLE OVERVEJELSER ALTERNATIV KONTRAKTUDFORMNING SUCCESKRITERIER OG STRATEGISK LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR STRATEGISK LEDELSE 46 5 ANALYTISK FREMSTILLING AF KONTRAKTSTYRING OG STRATEGISK LEDELSE PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET I GLADSAXE KOMMUNE INTRODUKTION FORCER OG IMPLIKATIONER VED BRUG AF KONTRAKTSTYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET KONTRAKTSTYRING AF SKOLEOMRÅDET I GLADSAXE KOMMUNE INTENTIONEN MED INDFØRELSE AF KONTRAKTSTYRING GENNEMSIGTIGHED I SKOLENS PERFORMANCE SKOLELEDERENS FOKUSERING 57

2 5.4.3 SKOLERNE FÅR MULIGHED FOR AT PROFILERING UINTENDEREDE EFFEKTER UHELDIGE EFFEKTER VED OVERORDNEDE RESULTATMÅL SAMARBEJDSPROBLEMATIKKER PARADOKSALE PERFORMANCEEFFEKTER IMPLEMENTERINGSPROBLEMATIKKER I GLADSAXE DELKONKLUSION 70 6 STRATEGISK LEDELSE I GLADSAXE KOMMUNE LEDELSESMÆSSIGT RÅDERUM STRATEGISK LEDELSE PRIORITERING AF LEDELSESTYPER DELKONKLUSION 84 7 KONKLUSION 86 8 PERSPEKTIVERING 89 9 LITTERATURLISTE 91 BILAG 2

3 1 Problemfelt Den offentlige sektor er under forandring. Dette er ikke noget nyt fænomen, men der har igennem de sidste årtier kunnet observeres en række forandringsprocesser, der markant har ændret den gængse opfattelse af, hvorledes den offentlige sektor kan organiseres og styres. En af de væsentligste inspirationskilder til alle disse forandringsprocesser og reformtiltag, kan spores tilbage til de økonomiske strømninger, der kom til at dominere den politiske agenda i store dele af verden op gennem firserne. Neo-liberale tanker om at udsætte den offentlige sektor for markedsmekanismens effektivitetsrationaler for derigennem at optimere/privatisere det offentliges produktion af velfærdsydelser (Mossin 2003: 83). Lande som Australien, England, New Zealand o.a. var i front i denne udvikling og kan ses som garanter for den reformbølge under samlebetegnelsen New Public Management, der bl.a. indeholder en række markedsinspirerede styringsværktøjer 1, som skulle vinde stort indpas i bl.a. organiseringen af den offentlige sektor i Danmark. Indførelsen af privatisering, udlicitering, kontraktstyring, ny løn, frit valg- og taxameterordninger, udfordringsret og andre incitamentsorienterede reformtiltag, er blot eksempler på at denne udvikling har vundet indpas i den offentlige sektor i Danmark (Ejersbo & Greve 2002: 15ff). Implementeringen af alle disse markedsinspirerede reformtiltag har hver især en række karakteristiske implikationer på forskellige organisatoriske og styringsmæssige niveauer i den offentlige sektor. Derfor har vi i denne rapport valgt at fokusere på et specifikt forandringstiltag, nemlig kontraktstyring, der i disse år vinder markant indpas i bl.a. den kommunale sektor (http://www.kl.dk/310257/). Kontraktstyring skal i vores terminologi ses som interne kontrakter 2 der indgås mellem stat/amt/kommune og diverse offentlige institutioner. Denne styreform indikerer teoretisk en ændret rollefordeling mellem forvaltning og de decentrale enheder. 1 2 Vi er klar over at flere af disse værktøjer kan opfattes som gammel vin på nye flasker, men vi har alligevel valgt at fremhæve dem i forbindelse med NPM, da disse strømninger i vores opfattelse indkapsler den organisatoriske udvikling med fokus på en vis markedsgørelse, som vi stadig befinder os i anno En nærmere definition af interne kontrakter foreligger i kap. 4 3

4 Essensen i denne forandring ligger i, at det administrative styringsniveau adskilles fra den konkrete detailstyring i institutionerne (Sørensen 2001: 12). Dette skulle betyde, at lederne i samme proces får uddelegeret et større ansvar med dertil hørende udvidet råderum for praktisering af ledelse i den konkrete institution (http://www.kl.dk/data/ /kontra~1.pdf). Med dette øgede ledelsesmæssige råderum følger også en højere grad af evaluering baseret på resultatmåling. Når sådanne målinger skal indføres i offentlige institutioner, skal den enkelte institutions produktion kategoriseres. Offentlige institutioner som er produktorienterede, og hvis produkter kun har et formål 3, kan forholdsvis nemt gøres til genstand for resultatmåling, hvorimod organisationer som er procesorienterede, og hvis produkter er mangeartede 4, ikke så let kan gøres til genstand for resultatmåling (de Bruijn 2002: 13). Da denne rapports primære fokus er folkeskoleområdet, et område som efter vores mening er procesorienteret, vil denne problemstilling blive yderligere forklaret i vores teoretiske afsnit. Disse resultatmålinger medvirker til at skabe en gennemsigtighed i produktionen, hvilket kan skabe en øget produktivitet, læring og innovation, samt give en mere præcis vurdering af institutionens performance (de Bruijn 2002: 8; Bregn 2005: 10). Til gengæld kan målinger af resultater også medføre en række uintenderede effekter. Disse effekter kan eksempelvis være et uhensigtsmæssigt stort fokus på opfyldelsen, af netop de mål der medtages i evalueringerne, hvorved andre områder underprioriteres i forhold til den langsigtede planlægning og helhedstænkningen i den enkelte institution (de Bruijn 2002: 12ff; Fukuyama 2005: 75ff). Der lægges altså vægt på, at institutionslederen under disse forandringsprocesser træder i karakter, og udfylder den rolle, som lederen organisatorisk er tiltænkt, og det råderum som lederen har fået uddelegeret under kontraktstyringsformen. Lederen tiltænkes altså en væsentlig rolle i den proces, der på sigt skal medføre en succesfuld implementering af forandringerne på institutionsniveau (Hildebrandt 2005: 145ff). Ledernes udfyldelse af rollen kan dog ofte blive forhindret af, at de øgede administrative opgaver ender med 3 4 Eksempelvis teknisk forvaltning o.l. Eksempelvis daginstitutioner o.l. 4

5 at tage det meste af ledernes tid, og således alene levner tid til at lederne udfører driftsog kriseopgaver. Det er derfor vigtigt, at lederne forstår, at det er visionerne og den strategiske ledelse, der kan føre til fremskridt og bedre udnyttelse af ressourcerne og ikke blot det på papiret større råderum for ledelse (Klaudi 2001: 87). For at belyse ovenstående har vi valgt folkeskoleområdet Gladsaxe kommune som vores genstandsfelt, da kommunen i løbet af de sidste par år har implementeret kontraktstyring på folkeskoleområdet. Vi ønsker i første omgang at undersøge, hvorvidt der vil opstå en situation, hvor skolelederne vil koncentrere deres ressourceallokering imod opfyldelsen af specifikke resultatmål. Vi inddrager i den forbindelse New Institutional Economics i et forsøg på at anskueliggøre hvilke rationaler, der ligger til grund for indførelsen af kontraktstyring som styringsredskab. Dernæst ønsker vi at undersøge, hvorvidt indførelsen af kontraktstyring i Gladsaxe kommune kan siges at have ændret skoleledernes rolle som leder og deres ledelsesmæssige råderum. For at kunne undersøge, i hvor høj grad indførelsen af kontraktstyring har medført en ændring i skoleledernes rolle, inddrager vi succeskriterier for den offentlige sektor, samt forskellige ledelsesteoretiske input, som tilsammen har til formål at belyse vores problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvorfor kan indførelsen af kontraktstyring i Gladsaxe kommune medføre en uhensigtsmæssig ressourceallokering hos skolelederne? Og hvorvidt kan lederne indfinde sig i den rolle, som kontraktstyringen fordrer? Dette leder frem til vores hypoteser, som indkapsler ovenstående problemformulering: Hypotese 1. Der vil med indførelsen af kontraktstyring på folkeskoleområdet i Gladsaxe kommune opstå en situation, hvor skolelederne vil koncentrere deres ressourceallokering imod opfyldelsen af specifikke resultatmål, hvilket vil medføre en række uintenderede og uhensigtsmæssige konsekvenser for den enkelte skole. 5

6 Hypotese 2. Efter implementeringen af kontraktstyring på folkeskoleområdet i Gladsaxe kommune er der opstået en ændring i rollen som skoleleder, som medfører, at der skal udøves en større grad af strategisk ledelse, men skolelederne har svært ved at indfinde sig i og udfylde denne rolle. 6

7 1.2 Projektdesign Kapitel 1: Problemfelt Problemformulering: Hvorfor kan indførelsen af kontraktstyring i Gladsaxe kommune medføre en uhensigtsmæssig ressourceallokering hos skolelederne? Og hvorvidt kan lederne indfinde sig i den rolle, som kontraktstyringen fordrer? Metode Kapitel 2: Valg af teori og empiri Casestudie Spørgeskemaundersøgelse Interviewmetode Empiri Kapitel 3: Gladsaxe kommune Succeskriterier på folkeskoleområdet Teori Kapitel 4: Kontraktstyring af offentlige organisationer Strategisk ledelse i den offentlige sektor Analyse Kapitel 5: Forcer og implikationer ved brug af kontraktstyring i Gladsaxe kommune. (Behandling af hypotese 1.) Kapitel 6: Strategisk ledelse i Gladsaxe kommune (Behandling af hypotese 2.) Kapitel 7: Konklusion Kapitel 8: Perspektivering 7

8 2 Metode 2.1 Indledende begrebsafklaring Vi har fundet det hensigtsmæssigt tidligt i denne rapport at opstille en introducerende begrebsafklaring af nogle af de vigtigste begreber i projektet. Disse vil løbende blive benyttet gennem hele rapporten. Andre relevante begreber defineres løbende, som de introduceres. Forvaltningen skal i denne rapport ses som værende Gladsaxe kommune i bred forstand, det vil sige både de lokale politikere og det administrative personale i børne- og kultur-forvaltningen i Gladsaxe kommune, som også inkluderer skolechefen. Vi vil i nærværende rapport løbende benytte principal-agent teori, hvorfor vi finder det nødvendigt indledningsvis at definere rollerne som henholdsvis principal og agent. I den specifikke kontekst betegnes forvaltningen som principalen, der søger at tilrettelægge et system, således at agenten handler efter principalens ønske. Agenten skal i denne forbindelse forstås som værende den enkelte skoleleder. For at kunne analysere i hvor høj grad implementeringen af kontraktstyring kan siges at have medført en ændring i skolernes mulighed for at opfylde deres overordnede målsætning, vil vi i et senere afsnit kort redegøre for succeskriterierne på folkeskoleområdet, samt hvad vi betegner som 'helhedstænkningen' på folkeskoleområdet. Det vil altså sige, at vi vil opstille de mål, Gladsaxe kommune selv opstiller for folkeskolen. Sammenholdt med de mål, der er udstukket fra centralt hold, påpeger vi indholdet af helhedstænkningen. Dette vil vi som nævnt vende tilbage til og uddybe yderligere i et senere afsnit. Vi vil løbende gennem rapporten benytte betegnelsen 'succesfuld implementering af kontraktstyring'. Denne betegnelse dækker over, hvad vi mener, er de afgørende faktorer i forhold til at få det forventede udbytte af implementeringen af kontraktstyring i Gladsaxe kommune. I vores optik skal kontraktstyringen skabe et øget ledelsesmæssigt 8

9 råderum. Dette råderum skal tjene til at frigøre ledelsesmæssige ressourcer til at udvikle og realisere nye koncepter for opgaveløsning, hvilket vi kun mener kan ske gennem udøvelsen af strategisk ledelse. Desuden vil succesfuld implementering også indebære en opfyldelse af kommunens egne mål for kontraktstyring (Bilag E). 2.2 Afgrænsning Vi finder det relevant i dette projekt at komme med en kort redegørelse omkring vores afgrænsninger i forhold til vores emne. Som det fremgår, er dette projekt et casestudie af Gladsaxe kommune i forbindelse med kontraktstyring og lederens rolle. Dette betyder, at vi allerede fra start af har afgrænset os rent geografisk, hvorfor vi ikke inddrager et bredt udsnit af andre kommuner, der også har implementeret kontraktstyring. Vi afgrænser os samtidig fra at inddrage forholdet mellem politikere og skolechef; en diskussion af kontraktstyring på det mere politiske niveau, hvor en analyse af hvordan målene i kontrakterne er blevet til ville have været relevant. I tråd med dette har vi afgrænset os fra at behandle forholdet mellem skoleleder og personale, f.eks. er det vigtigt at personalet i forbindelse med kontraktstyringen får ejerskab. I det personaleorienterede perspektiv kunne vi have valgt at fokusere på skolevirksomheden ud fra et organisations- og eller forandringsperspektiv, nærmere hvordan kontraktstyringen som redskab ændrer ved de interne forhold i skolevirksomheden bl.a. mht. personalets reaktion på de igangsatte forandringer. En vurdering af ydelsernes kvalitet i forhold til implementeringen af kontraktstyringen ville også have været et relevant perspektiv indenfor dette felt, herunder hvordan lederen ved hjælp af kontraktstyringen kan forøge ydelsernes kvalitet som får betydning for den enkelte bruger. Vi er bevidste om disse forholds vigtighed mht. til en vurdering af kontraktstyringen som helhed og lederens ændrede rolle; vi har på trods heraf valgt udelukkende at fokusere på forholdet mellem skolechef og skoleledelse, bl.a. på grund af pladsmangel samt tidsmæssig begrænsning. Slutteligt afgrænser vi os fra alternative aktøropfattelser, men dette vil vi dog behandle kort i perspektiveringen. Alt dette har vi dog afgrænset os fra, da vi udelukkende har fundet det interessant at fokusere på skolelederens rolle og de overordnede konsekvenser som følge af kontraktstyringen. 9

10 2.3 Valg af teori Teorierne i dette projekt er valgt ud fra kriteriet om, at de samlet set skal give et fornuftigt grundlag for at kunne levere en holdbar analyse af kontraktstyring og derved en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Kontraktstyring kan i vores øjne analysers ud fra flere teoretiske retninger. Da der ikke eksisterer en bestemt teori om kontraktstyring, har vi valgt at tage udgangspunkt i en række teoretikere, der tilsammen er med til at give det nødvendige og nuancerede billede af kontraktstyring. Vores teorivalg er truffet ud fra hensigten om, at vi ville give et baggrundsforklarende billede af de strømninger, der har haft indvirkning på teorier, der relaterer sig til kontraktstyring, og den aktøropfattelse der gør sig gældende inden for disse teoriretninger, såsom public choice, new institutioneal economics og principal agent teori. Derfor har vi valgt, at anvende flere forskellige forfattere til at illustrere udgangspunktet for aktøropfattelsen samt at give læseren et indblik i den overordnede forståelsesramme, som man ud fra en videnskabelig kontekst er nødt til at se kontraktstyring ud fra. Vi anvender derfor en række forfattere, der behandler New Public Management på et meget overordnet plan såsom Carsten Greve 5, Niels Ejersbo 6 og Kurt Klaudi Klausen 7. Efterfølgende introducerer vi teorier, der mere konkret retter sig imod opgaver inden for den offentlige sektor i form af resultatmålinger, og vi tager derefter skridtet videre til at gå ind og diskutere konkret kontraktindgåelse. Vores centrale kilde i denne sammenhæng er Hans de Bruijn's 8 Managing performance in the public sector. Her opridses nogle intenderede og uintenderede effekter ved resultatmåling, samt opstilles teori omkring hvilken udvikling, et system til at måle resultater kan gennemgå. Vi har også valgt at inddrage ledelsesteori, bl.a. i form af værker af Kurt Klaudi Klausen. Her inddeles ledelse i offentlige institutioner generelt i fire forskelige former, nemlig faglig -, administrativ -, strategisk og personaleledelse (Klausen & Michelsen 5 Professor på Copenhagen Business School. 6 Lektor og institutleder ved instituttet for statskundskab på Syddansk Universitet 7 Professer ved institut for statskundskab på Syddansk Universitet. 8 Professor på Delft universitet i Holland 10

11 2006). Vi benytter inddelingen af ledelse i fire former til at undersøge, i hvor høj grad lederne selv mener der er sket en ændring i deres rolle efter indførelsen af kontraktstyring. For at understrege kompleksiteten og krydspresset for offentlige ledere, har vi valgt at inddrage John Storm Petersens 9 køkkenmødding-model. Vi mener, at kontraktstyring forstået som styringsværktøj kan benyttes til at konstruere en institution (skolevirksomhed), som bl.a. lever op til nutidens kompleksitet og konkurrence, og som kan opfylde de opstillede krav og kriterier fremsat af køkkenmødding-modellen (de fire plusser). Disse krav omhandler driftsøkonomisk effektivitet (industriorganisationen), individuelle ydelser (individorganisationen), samfundsydelser (interessentorganisationen), samt service, indflydelse og valgmuligheder (serviceorganisationen). 2.4 Valg af empiri De enheder der inddrages i analysen omfatter skolelederne i Gladsaxe kommune, embedsmænd fra to forskellige kommuners forvaltning 10, samt de implementerede kontrakter på folkeskoleområdet i Gladsaxe kommune. Herudover fokuseres der på de rammer, der er lagt for lederne nemlig kontraktstyringen. Kontraktstyringen skal i vores projekt ses som rammesættende for lederens ageren. Dette medfører, at vi i vores bestræbelser på at besvare vores problemformulering, må analysere både skoleledernes ageren og kontraktstyringen af folkeskoleområdet som helhed. Dette indebærer, at vi fokuserer på de forhold, der eksplicit anføres i kontrakterne som må siges at have væsentlig betydning for de ledelsesmæssige tiltag, der træffes af skolelederne. Mere specifikt vil vi benytte en spørgeskemaundersøgelse af skoleledernes holdning til kontraktstyring, herunder hvorvidt de ser en ændring af deres rolle med henblik på strategisk, administrativ, faglig og personaleledelse. Derudover benytter vi os af interviews med en skoleleder, en skolechef fra Gladsaxe kommune, samt en konsulent fra kontraktservice i Hvidovre Kommune, som er en forvaltningsenhed, der skal hjælpe skolelederne med implementeringen af kontrakterne i Hvidovre. Dette skal bruges til at afdække de førnævnte forhold med henblik på de fire ledelsestyper, samt bruges til at undersøge de forskellige fordele og ulemper der ligger i kontraktstyring. Grunden til at 9 Lektor ved institut for samfund og globalisering på RUC. 10 Vi inndrager også Hvidovre kommune for at krydsreferere. 11

12 vi har valgt at benytte os af Gladsaxe kommune er, at de for nylig har igangsat implementeringen af kontraktstyring på folkeskoleområdet, og at repræsentanter fra Gladsaxe kommune var villige til at deltage i vores undersøgelse. 2.5 Casestudie Når der skal tages stilling til, hvilken forskningsstrategi som skal iværksættes, for på bedst mulig vis at kunne undersøge, beskrive og forklare konkrete elementer, der har relevans for at kunne besvare vores problemformulering, er det essentielt at vi holder for øje, hvilken form for empirisk undersøgelse der vil være relevant at iværksætte. I denne sammenhæng finder vi sociolog Robert K. Yins kriterier for valg af forskningsstrategi, som værende brugbare. Tabel 1. Relevante situationer for forskellige forskningsdesign: Strategy Form of Research Requires Control of Focuses on Questions Behavioral Events? Contemporary Events? Experiment How, why? Yes Yes Survey Who, what, where, how No Yes many, how much? Archival analysis Who, what, where, how No Yes/No many, how much? History How, why? No No Case study How, why? No Yes (Yin 2003: 5) Det er ifølge Yin af afgørende betydning, hvilken form for spørgsmål man søger besvaret, om det er nødvendigt at udøve kontrol over de relevante begivenheder, og om fokus skal ligge på nutidige eller historiske begivenheder (Ibid.:5ff). Ud fra ovenstående kriterier og betragtninger har vi i dette projekt valgt at belyse Gladsaxe kommune ud fra casestudie tilgangen, pga. dennes evne til at belyse de problemstillinger og kontekstuelle elementer, der har relevans for vores konkrete problemstilling. Derudover har vi med Yins kriterier in mente vurderet, at vores konkrete problemstilling og generelle forskningsområde ligger på linie med de ovenstående anbefalinger til forskningsdesignene, der indikerer at casestudie strategien i 12

13 vores tilfælde vil være den mest relevante Overvejelser ved at basere projektet på baggrund af en enkelt case Derudover er valget af at fokusere på en enkelt case begrundet i, at vi på den ene side mener, at Gladsaxe kommune i visse sammenhænge fungerer som en repræsentativ kommune, da de, ligesom et stort antal andre danske kommuner, har implementeret kontraktstyring. Vi forventer dog ikke umiddelbart at kunne genfinde de præcis samme omstændigheder, betingelser og resultater som måtte forekomme i andre kommuner. Således er projektets analyse udtryk for en fokusering på forandringer på et specifikt område i en bestemt afgrænset analytisk enhed. Den generelle holdning til kvaliteten og brugbarheden af casestudier peger derimod langtfra entydigt imod det overvejende positive (Flyvbjerg 1994:137). Dette faktum gør, at vi finder det relevant at komme med vores holdning til samt nogle forklaringer af casestudiets brugbarhed og styrker. For det første kan casestudie metoden bruges til at fokusere på et mere dybt og detaljeret niveau som kan bidrage til produktionen af den mere kontekstafhængige viden, som er vigtig i forhold til menneskets læreproces (Ibid.:142f). En case som efter vores mening er et større spind af faktorer som har betydning for undervisningen i og udviklingen af Gladsaxe kommune som helhed. Samtidig vil det i denne kontekst være centralt at vi som forskere placerer os midt i den givne kontekst, for at kunne fange og forstå den problemopfattelse og adfærd, som karakteriserer sociale aktører (Ibid.: 156). Dette gør at vi i takt med udviklingen af vores egne forskningsmæssige evner, kan komme et spadestik dybere i forhold til at forstå lederens rolle og kontraktstyringen i Gladsaxe kommune. Altså lægger vi op til en mere kontekstafhængig og partikulær undersøgelse i forhold til en mere overordnet stikprøve undersøgelse. Det kan i denne sammenhæng diskuteres, hvorvidt casestudie metoden kan benyttes til at sige noget generelt om virkeligheden. Nogle vil argumentere for, at en mere universal undersøgelse foretaget ved større stikprøver i højere grad kan bidrage til at generalisere ud fra og sige noget om virkeligheden. I dette projekt vælger 13

14 vi dog side, og arbejder ud fra Bent Flyvbjergs 11 vurdering af casestudiets brugbarhed, som begrundelse for valg af forskningsmetode: Man kan ofte med fordel generalisere på baggrund af en enkelt case og Hvorfor skyde med haglgevær, når man i mange tilfælde kan ramme plet med riffel? (Ibid.:147ff). 2.6 Casedesign Vi har med udgangspunkt i følgende tese valgt at konstruere et forskningsdesign som vist i tabel 2. A research design is the logic that links the data to be collected to the initial questions of studie. (Yin 2003:19). I forhold til at konstruere dette forskningsdesign til et casestudie er der fem komponenter der er specielt vigtige. Komponenterne og vores tilgang/forhold til disse er udfyldt i figuren. 11 Professor ved institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet. 14

15 Tabel 2 - forskningsdesign (egen tilvirkning) Komponenter Projektets problemformulering Forudgående teser til løsningen på problemerne Indhold PF: Hvorfor kan indførelsen af kontraktstyring i Gladsaxe kommune medføre en uhensigtsmæssig fokusering på målopfyldelse hos skolelederne? Og hvorvidt kan lederne indfinde sig i den rolle som kontraktstyringen fordrer? 1. Der vil med indførelsen af kontraktstyring på folkeskoleområdet i Gladsaxe kommune, opstå en situation hvor skolelederne vil koncentrere deres ressourceallokering imod opfyldelsen af specifikke resultatmål, hvilket vil medføre en række uintenderede og uhensigtsmæssige konsekvenser for den enkelte skole. Enheder der skal analyseres Link mellem data og teser Kriterier for fortolkning 2. Efter implementeringen af kontraktstyring på folkeskoleområdet i Gladsaxe kommune er der opstået en ændring i rollen som skoleleder, som medfører, at der skal udøves en større grad af strategisk ledelse, men skolelederne har svært ved at indfinde sig i og udfylde denne rolle. - Skolelederens rolle - Kontraktstyringen i Gladsaxe kommune Teserne skabes ud fra vores teoretiske forståelse, hvorefter disse afprøves igennem vores egen indsamlet empiri. Fortolkningen af vores empiri sker ud fra kriterierne om, at vi samlet set skal levere en bæredygtig analyse, og vores egne krav om holdbarhed. 2.7 Indsamling af empiri Vores metodiske udgangspunkt for at undersøge lederrollen i Gladsaxe kommune er et casestudie af kontraktstyring på skoleområdet. Som nævnt ovenfor i afsnittet casestudie stilles der ikke nogle krav om hvilken empirisk indsamlingsmetode man skal benytte for at foretage et casestudie. Vi har, som det fremgår af vores empiriske undersøgelse, valgt at benytte os af flere typer af empiri dvs. både en spørgeskemaundersøgelse og en række interviews, samt udleverede dokumenter som eksempelvis kontrakter indgået mellem skoleleder og kommune. Grunden til at vi har valgt at benytte os af to former for undersøgelser er, at der er forskellige fordele ved begge former for undersøgelser. Vi har valgt at benytte os af spørgeskemaundersøgelsen, da vi ved hjælp af denne undersøgelse kan indsamle data fra en stor del af skolelederne. Dette kan lade sig gøre da respondenterne fx selv 15

16 bestemmer hvornår de har lyst til at svare, og derfor er mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen (Fisker et al.: 31). Til gengæld kommer vi ved hjælp af denne undersøgelse ikke ned i de mere dybereliggende lag af genstandsfeltet. Derfor har vi foretaget tre interviews, som har den funktion at gå mere i dybden med de spørgsmål som bl.a. er stillet i spørgeskemaet. Ved hjælp af denne supplering opnår vi derfor en mere alsidig undersøgelse af genstandsfeltet, og derfor et mere nuanceret og virkelighedsnært resultat, som både indeholder et mere omfangsrigt data-sæt, men samtidig også nogle mere tilbundsgående forklaringer Spørgeskemaundersøgelse af folkeskolelederne i Gladsaxe kommune Rent teknisk er vores spørgeskema opdelt i to dele. Første del består af ni spørgsmål, hvor anden del består af ét mere omfattende spørgsmål. Den første del er opbygget omkring spørgsmål der henvender sig til folkeskoleledernes opfattelse af deres egen rolle i forbindelse med kontraktstyring. Derudover spørges der ind til selve implementeringsprocessen, til følgerne og ændringerne som implementeringen af kontraktstyringen fordrer samt til fordele og ulemper ved kontraktstyring. Mere specifikt i hvilken grad kontraktstyring fx skaber bedre dialog mellem skoleleder og kommune (se bilag D). Anden del af spørgeskemaet henvender sig til vores teori omkring faglig, personale, administrativ og strategisk ledelse. Nærmere har vi bedt respondenterne om at prioritere de fire ovenstående ledelsestyper i forhold til hinanden. Derved får vi nærmere afklaret hvilken form for ledelse (samt opgaver) folkeskolelederne ser som den/de vigtigste i kontraktstyringssammenhæng. Vi har i den første del af spørgeskemaet valg at benytte nogle svarkategorier som tvinger respondenterne til at komme med en mening omkring de givne spørgsmål. Således kan der ud fra de konstruerede spørgsmål enten svares I høj grad, I nogen grad, I mindre grad og Slet ikke. Vi har med vilje valgt ikke at lave en svarkategori med mulighed for at svare Ved ikke. Dette kan forekomme problematisk, da respondenterne derfor ikke kan fremstå neutrale 16

17 i forhold til de stillede spørgsmål. Dette valg har vi derimod set os nødsaget til at træffe, fordi en neutral holdning ikke er så målbar som en positiv eller negativ holdning. Således bevæger vi os ind på en generel diskussion i samfundsvidenskabelig forskning, som også Merete Watt Boolsen 12, påpeger. Den videnskabelige diskussion handler om validitet; får vi et mere sandt svar, når vi presser respondenterne til at tage stilling til noget, som de måske ikke (endnu) har taget stilling til? eller undgår vi de dovne respondenter, der anvender ved ikke eller neutral-kategorien, fordi de vil besvare spørgeskemaet hurtigst muligt og uden at skulle tænke for meget; undersøgelsens formål og problemstilling vil være afgørende for de valg, der træffes. (Boolsen 2004:35). På den baggrund har vi derfor vurderet, at respondenterne er i stand til at tage stilling til spørgsmålene i vores spørgeskema. Anden del af spørgeskemaet, spørgsmål 10, henvender sig som sagt til prioriteringen af de fire ledelsestyper. Spørgsmålet går som følgende: Prioriter hver af nedenstående fire ledelsestyper i forhold til hinanden, så 1 = spiller størst rolle, 2 = spiller næststørst rolle, 3 = spiller tredjestørst rolle og 4 = spiller den mindste rolle. Tabel 3: Spørgsmål nr. 10 fra spørgeskemaundersøgelsen. Prioritering før indførelsen af kontraktstyring Prioritering efter indførelsen af kontraktstyring Faglig ledelse 1 1 Personaleledelse 1 1 Administrativ ledelse 1 1 Strategisk ledelse 1 1 Vi har ved formuleringen af dette spørgsmål et mindre validitetsrelateret problem. Ifølge Boolsen skal der være en entydig sammenhæng mellem den måde vi forstår og den måde respondenten forstår det stillede spørgsmål på (Boolsen 2004: 28). Spørgeskemaer skal udfoldes tydeligt og forståeligt for alle respondenter, og ikke være af kompleks karakter (Hjort Andersen 1982:34, Boolsen 2004:30). Vi finder det svært i 12 Lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet 17

18 denne sammenhæng at fastslå at disse regler er realiseret i kraft af den lidt vage formulering af spørgsmålet. Problemet er, at respondenternes udgangspunkt for at svare på dette spørgsmål kan variere, grundet at spørgsmålet kan tolkes på forskellige måder. Vores hensigt med dette spørgsmål er, at få klarlagt hvilke af de ovenstående fire ledelsestyper folkeskolelederne finder vigtigst. Derimod kan spørgsmålet også tolkes ud fra en forståelse af hvilken ledelsestype der i praksis spiller størst rolle, dvs. udøves mest. I denne sammenhæng har der tydeligvis været nogle forståelsesmæssige problemer, i og med at flere respondenter fx ikke har prioriteret alle ledelsestyper, men udfyldt det samme i alle svarkategorierne, dvs. at alle ledelsestyper fremstår som lige vigtige. Dette kan forklares ud fra, at respondenterne blot er usikre på deres egen rolle. 13 Inden for kvantitative statistiske metoder findes der to overordnede metoder til at behandle sine data den deskriptive og den analytiske. Den deskriptive metode bruges til at lave en række oversigtsmæssige fordelinger af data i form af tabeller og grafer (Kreiner 1999: 31). Den analytiske statistiske metode bygger videre på den deskriptive statistik ved at opstille en række modeller ud fra to centrale tendenser tilfældighed og sandsynlighed (Ibid.: 55). Vi foretager ikke en yderligere gennemgang af den analytiske metode, fordi dette projekts kvantitative data har til hensigt at synliggøre skoleledernes holdninger vedrørende kontraktstyring dvs. en deskriptiv analyse. Årsagen hertil suppleres af, at vi arbejder med 3 forskellige typer af empiri (kvantitative data, kvalitative data, og dokumenter), der samlet set udgør nærværende projekts empiriske fundament Bortfald og repræsentativitet I enhver spørgeskemaundersøgelse må man forvente at der vil være respondenter som ikke svarer tilbage, og som derfor vil udgøre et bortfald. Bortfaldet har i forbindelse med undersøgelser af vores slags en skævvridende effekt på resultatet, samtidig er der visse regler for hvor stort dette bortfald må være (Boolsen 2004: 70). I Gladsaxe er 13 Denne tolkning ligger i forlængelse af Kurt Klaudi Klausen, som i sin egen undersøgelse (Klausen og Michelsen 2004: 23) benytter de forkert prioriterede besvarelser på netop denne måde. 18

19 spørgeskemaet sendt ud til 14 skoler, hvoraf 9 skoleledere har svaret. Her skal det bemærkes, at én skoleleder har undladt at besvare, fordi denne respondent var blevet ansat umiddelbart inden, vi udsendte vores spørgeskema. Vi vælger derfor at trække denne person fra i det samlede antal af mulige respondenter, der resulterer i, at vores svarprocent bliver ca. 69 % (9 besvarelser ud af 13 mulige). Det er svært at sige noget præcist om, hvor stort eller hvor lille, bortfaldet må være, men i forhold til en vurdering af svarprocenter er det Akkurat acceptabelt at benytte sig af data som har en svarprocent som ligger mellem 60 og 70 % (Boolsen 2004: 71). Dette gør at vi, i denne opgave, kan benytte vores data fra spørgeskemaundersøgelsen til at sige noget om skoleledernes holdning til kontraktstyringen i Gladsaxe kommune. Det skal i denne sammenhæng siges, at vi antager at de personer der ikke har svaret, indeholder de samme egenskaber, og derfor har de samme holdninger, som de respondenter der har svaret (Fisker et al.: 40). I forlængelse heraf er det vigtigt, at ens undersøgelse er repræsentativ for det man ønsker at undersøge. I denne sammenhæng finder vi det vigtigt at understrege at vores undersøgelse specifikt omhandler kontraktstyringen i Gladsaxe kommune. Vi er dermed klar over at den på ingen måde er repræsentativ for andre kommuner, og at vi derfor ikke kan generalisere på baggrund af denne undersøgelse. Derimod mener vi med udgangspunkt i vores undersøgelse at kunne påpege nogle tendenser og problemer i Gladsaxe kommune, som muligvis kan gøre sig gældende i andre kommuner der vil implementere kontraktstyring (jf. Afsnittet om overvejelser ved at basere sin undersøgelse på en enkelt case i nærværende metodekapitel). 2.8 Interviewmetode det kvalitative interview Det kvalitative interview kan opfattes som et værktøj til, at finde relevante personers oplevelse af bestemte temaer. Dette sker gennem beskrivelser af en persons oplevelser, holdninger og erfaringer og en efterfølgende kvalitativ tolkning af meningen. Vores interviews er karakteriseret ved at være tematisk og semistruktureret, hvor der indhentes sproglige udsagn om gennemlevede erfaringer og fremtidige forventninger. Den tematiske og semistrukturede interviewguide tillader os at følge op på bestemte udsagn under interviewet og derefter spørge yderlige ind til dette nyopståede emne. Det centrale 19

20 spørgsmål er derfor, hvordan interviewet skal gennemføres for, at man senere kan analysere interviewet og finde en relevant mening (Buciek 1996: 28). Foruden en forståelse af respondentens rolle er det vigtigt at vide, hvad interviewet skal bruges til før dette foretages. Intervieweren skal altså have defineret sin egen erkendelsesinteresse. Derfor er det vigtigt at klarlægge egne forforståelser, inkorporere den teoretiske baggrund, og de medtagne temaer som interviewet skal omhandle i dannelsen af spørgsmålene og interviewguiden. Foruden forforståelserne og den teoretiske baggrund skal der også tages stilling til interviewets struktur. Indenfor den kvalitative metode er der diskussion om, hvor meget struktur der skal være på interviewet, da der findes en generel enighed om, at der skal være åbenhed overfor forandringer og plads til uforudsete hændelser, og at der ikke må være total kontrol (Ibid.: 31) Vores interviewguide Forud for interviewene udarbejdede vi, i tråd med den semistrukturerede interviewmetode, en grundlæggende interviewguide som blev benyttet til alle interviewene, dog med nogle få og mindre ændringer undervejs. Disse ændringer skyldes bl.a. respondenternes forskellige baggrunde og positioner i kommunerne. Interviewguiden beskriver hvilke emner der skal berøres i løbet af interviewet, således at vi er sikre på at komme rundt om alle relevante emner, men er samtidig åbne over for ændringer af spørgsmålenes form og indhold, for at kunne forfølge interviewpersonernes svar og historier. Derfor supplerer den valgte interviewteknik og den valgte interviewmetode hinanden godt i forhold til formålet (Kvale 1994.:133). Interviewguiden opbygges således at man på den ene side har et forskningsspørgsmål, der ønskes undersøgt. For at kunne få besvaret dette fyldestgørende er det nødvendigt på den anden side at opstille en række interviewspørgsmål, som tilsammen dækker nærværende projekts forskningsområde (Ibid.: 135). Vores interviewguide er opbygget og struktureret omkring nogle generelle og teoretisk funderede emner og temaer, der alle relaterer sig til kontraktstyring. Det er respondenternes svar og redegørelser for deres respektive holdninger til emner og temaerne, som vi sætter på spil gennem spørgsmålene for så senere at benytte besvarelserne i vores endelige analyse og 20

21 konklusion Valg af interviewrespondenter For at komme et spadestik dybere i forhold til de eksisterende problemer som implementeringen af kontraktstyring medfører, og for at få en dybere indsigt i skoleledernes rolle som følge af denne implementering, fandt vi det relevant at interviewe en række relevante aktører. Vi interviewede tre aktører, der på hver sin måde har relevans for at belyse, hvorledes kontraktstyring fungerer i praksis. Det første interview foretog vi med Lotte Aabye, der er konsulent i kontraktservice i Hvidovre kommune. Det andet interview var med Mogens Steenbuch, skoleleder på Vadgård skole i Gladsaxe kommune. Det sidste var med Per Udesen, skolechef i Gladsaxe kommune. Disse interviews er foretaget i november Antallet af interviews skyldes, at flere interviews (i modsætning til et enkelt) giver muligheden for at krydsreferere, hvilket har betydning for validiteten af den viden, vi producerer. Desuden kan flere forskellige aktører belyse problemstillingerne fra forskellige vinkler, og derved påpege eventuelle uoverensstemmelser og unøjagtigheder hos de respektive respondenter. Derudover opnår vi gennem arbejdsprocessen forskellige erfaringer fra interviewene, der kan inddrages i den afsluttende analyse. Den primære årsag til at vi har begrænset os til at arbejde med tre interviews, er den begrænsede tidsramme, der er for projektet, og at vi også benytter vores spørgeskemaundersøgelse som empirisk grundlag for vores analyse. 2.9 Aktøropfattelser I vores bestræbelser på at afdække rationalerne i kontraktstyring, finder vi det nødvendigt at redegøre for hvilke metodiske grundantagelser, der er gennemgående inden for New Institutionel Economics (NIE). Baggrunden for denne fremstilling er, at disse metodiske grundantagelser er af afgørende betydning for de teoretiske forklaringsmodeller, der vil blive fremstillet i teoriafsnittet omhandlende kontraktstyring og ledelse. En af de mest betydningsfulde antagelser inden for NIE, er selve det analytiske udgangspunkt. Her er fokus på de individuelle aktører, der er kendetegnet ved at have 21

22 forholdsvist stabile og forudsigelige præferencer. Derudover skal aktører her ses som individer hvis ageren er kendetegnet ved bounded rationality. En rationalitetsopfattelse der adskiller sig noget fra den neoklassiske opfattelse, i og med at aktører her er underlagt en række kognitive og institutionelle begrænsninger for deres ageren. Aktører ses her som opportunistiske individer, der bl.a. vil udnytte situationer med asymmetriske information. Disse antagelser betyder, at individer med mere information vil udnytte dette til sin egen fordel. I tilfælde med fuld information vil dette ikke kunne lade sig gøre, fordi den ene part ikke kan vide mere end den anden (Nielsen 2005: 104). Institutioner 14 tillægges inden for NIE stor betydning, fordi de betegnes som menneskeskabte begrænsninger for produktionsaktiviteter og transaktioner. Hovedfokus bliver af denne årsag lagt på, hvilke effekter det har på økonomisk adfærd, og samtidig rettes der et fokus på hvorledes institutionel forandring opstår på baggrund af individuelle handlinger. Målet for en institutionel analyse set ud fra NIE bliver at optimere de økonomiske betingelser, som en institution er med til præge (Ibid.: 105) Validitet og reliabilitet I dette afsnit vil vi fokusere på validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed). I et casestudie er det væsentlig at gøre sig klart, hvordan undersøgelsens validitet sikres. For at sikre analysens validitet anbefaler Yin bl.a., at der i dataindsamlingen bruges en mængde informationer fra forskellige kilder for derigennem at kunne give et differentieret billede af problemstillingen (Yin 2003:33). Set i dette perspektiv har vi benyttet data fra tre interviews samt spørgeskemaer udfyldt af ni respondenter. Disse forskellige former for empiri (kilder) styrker derfor validiteten af vores undersøgelse. I dette projekt styrkes validiteten derudover ved at de teoretiske antagelser knyttes til datamaterialet. Med udgangspunkt i disse kriterier mener vi derfor at vores undersøgelse er dækkende for konklusionerne foretaget i denne rapport. Med henblik på reliabiliteten mener vi i forhold til de foretagne interviews og til 14 I denne forbindelse skal institutioner forstås her ikke som kommunale institutioner, men i en mere bred og abstrakt kontekst. 22

23 spørgeskemaundersøgelsen, at der kan knyttes et par kommentarer. Det er i denne sammenhæng vigtigt at spørgsmålenes formuleringer er klare og forståelige. I forhold til dette punkt kan vi konstatere at der har været et par mangler. I vores spørgeskema var der et par fortolkningsproblemer i forhold til at prioriterer de fire ledelsestyper. Rent metodisk har dette en negativ indvirkning på reliabiliteten af vores undersøgelse. Dette forholder vi os løbende til gennem analysen når vi fortolker på vores data. Samtidig gælder det at menneskers meninger og holdninger er størrelser, der kan udvikles og ændres i et samvær med andre, og som således afhænger af de situationer, folk stilles i. (Fisker et al. 2002:31). Derfor vil de svar man får ofte ikke være udtryk for den interviewedes rigtige holdning, hvilket også kan gøre sig gældende i vores foretagne interviews. Der vil med andre ord ofte være en skjult dagsorden når folk udtaler sig, fx grundet en faglig stolthed. Generelt kan vores datagrundlag diskuteres med henblik på omfang. Vores datagrundlag mht. spørgeskemaet udgør ni personers holdninger, hvilket må siges at være ret lavt og kan betegnes som svagt. Grunden til at vi finder datagrundlaget brugbart er, at det er udtryk for skoleledernes holdninger indenfor et meget afgrænset felt. Dette finder vi som værende tilfredsstillende, da der netop ikke er tale om en stikprøve af en større population, men tale om et casestudie og derfor et meget afgrænset felt. Samtidig mener, vi at vores interviews er med til at styrke grundlaget for at vurdere og konkludere det, som vi gør. Dette gør, at vi generelt i vores opgave mener, at man kan stole på vores data-materiale med de forbehold, som vi har gjort os, hvilket vil sige at reliabiliteten er tilpas høj. I tråd med dette mener vi, at undersøgelsen er dækkende for at konkludere det, som vi gør, dvs. at validiteten også er tilpas høj. 23

24 3 Empiri 3.1 Gladsaxe kommune Gladsaxe kommune ligger i Københavns Amt (Region hovedstaden anno 2007) og afgrænses af København, Gentofte, Lyngby og Herlev kommuner. Kommunen har nu indbyggere (pr ). Aldersmæssigt fordeler indbyggerne sig således, at størstedelen, , svarende til 62 %, er mellem 17 og 64 år, og således inde for det, der normalt betegnes som den arbejdsduelige alder. Af den samlede population er der personer i alderen 7-16 år svarende til ca. 13 % af alle indbyggerne i Gladsaxe kommune (Gladsaxe i tal 2006: 3ff). Beskæftigelsesprocenten for de årige mænd i Gladsaxe kommune ligger pr på 75,6 %, hvilket er en anelse under beskæftigelsesprocenten i Københavns amt set under et, som er på 76,7 %. For kvinder findes en omvendt sammenhæng, således at der i Gladsaxe kommune er en anelsen højere beskæftigelsesprocent end i resten af Københavns amt. I Gladsaxe er den på 72,5 % og i resten af Københavns Amt er den på 71,7 %. Udsvingene i disse tal er dog så marginale, at der ikke er tale om en signifikant forskel. I alt er ledigheden i Gladsaxe kommune på 4,9 % af arbejdsstyrken, hvilket er en anelse over resten af Københavns Amt, hvor 4,5 % er ledige (Ibid.: 6). I alt er der 14 folkeskoler 15 i kommunen, som i alt underviser elever fra børnehavekl.-9 kl. desuden findes der et 10.-klasse center, som underviser 219 elever og fem privatskoler, som tilsammen underviser elever. Der findes desuden 2 gymnasier i kommunen. Årligt bruger kommunen 467,5 mio. kr. på undervisningsområdet, svarende til 18,5 % af kommunens samlede netto-driftsudgifter (Ibid.: 12ff). Hensigten med at indføre kontraktstyring på folkeskoleområdet i Gladsaxe kommune er, som det er anført i kontrakterne, at Det er kommunens målsætning at gøre 15 Lundevang skole er dog en særlig skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, og derfor kun normeret til 63 elever 24

25 kontraktstyring til det grundlæggende styringsværktøj i Gladsaxe Kommune, og kommunens mål med kontraktstyring er: At bringe kerneopgaverne i fokus At skabe sammenhæng mellem mål, resultatter og ressourcer At beskrive den ønskede kvalitet At øge effektiviteten (Bilag E). Gladsaxe kommune indførte i 2005 kontraktstyring på folkeskoleområdet. Baggrunden for denne beslutning var, at kommunen samtidig med implementeringen af kontraktstyring valgte at benytte en aktivitetsbaseret budgetmodel, der bestemmer de enkelte skolers lønbudgetter ud fra antallet af elever (Bilag C: 1). Den aktivitetsbaserede budgetmodel hænger sammen med en decentralisering. For at sikre denne udvikling indførtes kontrakter med skolerne, således at der blev overladt en større grad af frihed i opgaveløsningen til de enkelte skoleledere, og samtidig indførtes en højere grad af evalueringer og resultatmålinger, således at forvaltningen stadig kunne fastholde en vis grad af styring på området (Ibid.: 1). Hver kontrakt indeholder af denne årsag nogle resultatmål, der skal fungere som led i styringen af skolerne. I alle kontrakter mellem forvaltningen og skolelederne er der fra kommunens side indskrevet 8 målbare resultatkrav, der danner udgangspunktet for hver enkelt kontrakt (Bilag C). Dog skal det bemærkes, at hver enkelt skole har mulighed for at indskrive sine egne mål (Bilag B: 1). 3.2 Succeskriterier på folkeskoleområdet - Helhedstænkning Til at starte med kan man spørge sig selv, hvad god skoleledelse er, samt hvilke kvaliteter en skoleleder skal have? Svaret på disse spørgsmål giver dog langt fra sig selv. Det er umiddelbart svært entydigt at konkludere, hvilke lederegenskaber en skoleleder skal besidde, samt hvilke krav og succeskriterier lederen skal kunne håndtere på det mere specifikke skoleområde. Først og fremmest er der de retslige krav udstukket af undervisningsministeriet, som skolelederen skal forholde sig til. Således fremkommer det bl.a. i bekendtgørelse af lov om folkeskolen at: 25

26 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. (Bek ). Dette henvender sig primært til skolens funktion, men vi finder det i denne sammenhæng brugbart til at afspejle skoleledelsens overordnede rolle i forhold til at drive skolen ud fra forskellige hensyn. På det mere ledelsesspecifikke plan, står der i samme bekendtgørelse følgende: 45. Ved hver selvstændig skole ansættes en leder. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., og forslag til skolens budget, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer. Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever, gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed (Bek ). Mere konkret kan ovenstående krav, på baggrund af undervisningsministerens egne udtalelser, siges at opstille en hel række forskellige krav og problemstillinger. Der er opstillet krav om, at den enkelte skoleleder bl.a. skal forholde sig til en synlig pædagogisk ledelse. Der skal tages højde for lederens medarbejdere, og føres en løbende dialog som er med til at sikre en positiv vejledning af personalet, og på den måde sikre undervisning af høj kvalitet. Det er derimod også vigtigt at medarbejderne fungerer som sparringspartner med ledelsen, og på den måde bidrager til udvikling (http://presse.uvm.dk/nt/indlaeg/2005bh/jp htm?menuid=6020). Skoleledere har i dag fået yderligere at se til på det administrative plan, samtidig med at den enkelte skoleleder skal være mere synlig, to krav som der umiddelbart skaber et større pres på den enkelte leder. Elevernes baggrund og kunnen spiller i dag en større rolle, og giver den enkelte skoleleder yderligere at tænke på. Der er elever som kræver 26

27 mere opmærksomhed og ekstraundervisning som der skal tages højde for; elever der er dygtigere end andre, men som stadig skal udfordres og tosprogede elever som både skal stimuleres sprogligt og integreres i skolen såvel som i samfundet (http://presse.uvm.dk/nt/indlaeg/2005bh/jp htm?menuid=6020) 16. Derudover kommer opgaver der relaterer sig til mobning. I denne sammenhæng spiller kommunikationen med forældre derfor også en rolle. Samtidig skal digitalisering og teknologi overvejes. Det er centralt i en globaliseret tidsalder at elever har adgang til teknologisk udstyr som computere og i forlængelse heraf internettet (Pedersen 2004: 285f). Dette har stor betydning for den enkelte elevs udvikling og for den sags skyld for skolens. Til sidst kommer det driftsøkonomiske perspektiv, som lederen skal tage højde for. Der skal tages beslutninger som fx vedrører teknologien, som før omtalt, og renovering af skolens bygninger. Alt sammen opgaver som lederen skal forholde sig til, men som ofte vil være modstridende og som derfor vil skabe nogle krydspres og være svære at få til at gå op i en højere enhed. Konkret kan vi i Gladsaxe kommune genfinde disse krydspres i målsætningen på folkeskoleområdet. Den er eksplicit udtrykt i dokumenterne Forslag til skolepolitik samt Trinmål til børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling som kan findes på Gladsaxe kommunes hjemmeside (http://www.gladsaxe.dk/files/filer/dokumenter/byraad%20og%20kommune/informati onsafdelingen/trinmaal_for_boernenes_alsidige sociale_og_personlige_udvikling.pdf ). I disse dokumenter formuleres den række af mål, som efter kommunens opfattelse er vigtigst for folkeskolerne. Disse mål indeholder naturligvis elevernes faglige niveau, men også de sociale og personlige kompetencer, som vurderes til at være forudsætning for det faglige niveau. Dette (Vedtagelsen af trinmål for børnenes udvikling, red.) er gjort for at markere vigtigheden af, at børnenes skoleforløb ikke kun handler om den faglige læring. Det er 16 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om fornyelse af folkeskoleloven 27

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere