Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022"

Transkript

1 Et løft til vejene Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København Juni 2015

2 Genopretningsplanen 3.0 De første genopretningsprojekter er gennemført men der er stadig langt til mål Genopretningen af infrastrukturen i København er i fuld gang. Genopretningsprogrammet Et løft til vejene, der handler om genopretning af den eksisterende infrastruktur, blev igangsat i januar Programmet har et 10-årigt sigte og gennemføres frem til udgangen af En velfungerende infrastruktur, hvor veje, fortove, cykelstier og broer binder byen sammen på kryds og tværs, er af afgørende betydning for, at København fortsætter med at være en dynamisk, attraktiv og funktionel metropol. Behovet for en velfungerende infrastruktur bliver yderligere øget i de kommende år, da indbyggertallet i København hver måned stiger med borgere. Det betyder, at der i 2022 vil være næsten flere københavnere, der er afhængige af at kunne komme hurtigt, komfortabelt og sikkert rundt i byen. Dette er tredje udgave af genopretningsplanen, og den nye organisering i Teknik- og Miljøforvaltningen understøtter genopretningen. Eksekveringsprocessen er på plads i organisationen, og nogle af de første projekter er allerede afsluttet, men der er stadig lang vej igen, før målet er nået. Det samlede resterende ufinansierede behov for genopretning er ca. 1,9 mia. kr. eller ca. 275 mio. kr. årligt frem til og med Denne rapport udtrykker Teknik- og Miljøforvaltningens aktuelle viden om infrastrukturområdets tilstand og er baseret på et datamateriale, som kontinuerligt opdateres og udvides. Rapporten giver samtidig en oversigt over de bevillinger, der indtil nu er givet til genopretningen samt en status på fremdriften af de igangsatte arbejder. Det fremgår desuden, at niveauet for de nuværende driftsbudgetter fortsat skaber nye vedligeholdelsesmæssige efterslæb på vejområdet. Endelig er det beskrevet, hvad der skal til for at vende udviklingen. Endvidere fokuserer rapporten på skybrudssikring, idet København i de kommende år skal sikres mod fremtidens ekstreme regnvejr. En stor del af de veje, der skal genoprettes i de kommende år, indgår i de planlagte skybrudsprojekter. Det er vigtigt at tænke vejgenopretning og skybrudssikring sammen, da det kan mindske fremkommeligheds- og støjgener i forbindelse med anlægsarbejderne, medføre økonomiske besparelser og højne den samlede byrumskvalitet. Alle detaljerede beskrivelser af de enkelte elementer fremgår af bilagsrapporten. Beregningerne beskriver genopretning i perioden , dvs. at der er otte driftsbudgetår ( ) og syv anlægsbudgetår ( ) tilbage. Alle beløb er beregnet som 2016-beløb (p/l). GOD LÆSELYST! Indhold Finansiering af genopretningsprogrammet Fem gode historier 6 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 10 Status på byens tilstand 12 Vejgenopretning og skybrudssikring tænkt sammen 15 Genopretningens afledte effekter 17

3 Finansiering af genopretningsprogrammet ny gadelampe 100 % 80 % 60 % 40 % På cykelstierne er datagrundlaget for at beregne genopretningsbehovet forbedret. På kørebaner og fortove var alle strækningerne i de tidligere beregninger tilstandsregistreret, mens det kun gjorde sig gældende for 40 % af cykelstierne. Alle kommunens cykelstier er nu tilstandsregistreret, og de nye beregninger viser et lavere genopretningsbehov end tidligere antaget. De nye beregninger viser, at det ufinansierede genopretningsbehov er på 76 mio. kr. Det er et fald på 31 mio. kr. sammenlignet med genopretningsplanen fra januar Der er - ligesom på kørebanerne - et stort ufinansieret genopretningsbehov på fortove og broer, hvor behovet er på henholdsvis 587 mio. kr. og 416 mio. kr. Broer dækker i denne rapport også over andre typer af bygværker såsom gang- og cykeltunneler, bolværker, støttemure, skilteportaler, havnebuspontoner, p-huse m.fl. Der er opnået fuld finansiering af gadebelysningen, mens knap halvdelen af finansieringsbehovet på signalanlæg er dækket. 20 % 0 % I mio. kr p/l Resterende behov frem til og med 2022 Finansiering via TMU s Genopretningsramme Bevillinger frem til Budget 2016 Driftsbudget i alt i perioden Af figuren ses det, at det samlede resterende ufinansierede behov for genopretning er mio. kr. For at nå i mål i 2022 er det derfor nødvendigt, at der bevilges 273 mio. kr. pr. år frem til og med Det er vigtigt at notere sig, at det samlede finansieringsbehov for hele genopretningens 10-årige periode er konstant. Løftes driftsbudgettet, vil de orange søjler løftes og de grå reduceres tilsvarende. Det samme gør FORTOVE ialt Diagrammet viser den samlede finansielle status for de enkelte elementer på vejområdet frem til udgangen af Den vandrette akse viser elementerne, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer fordelingen af finansieringsgrundlaget og -behovet. De beige søjler viser den del af det samlede genopretningsbehov, som er dækket af anlægsbevillinger frem til Budget De orange søjler viser den del, som er dækket af det løbende driftsbudget. De grå viser den del af det samlede genopretningsbehov, der endnu ikke er bevilget midler til. Den skraverede søjle viser den del, der finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme. Der disponeres årligt ca. 120 mio. kr. til genopretningen, hvilket for hele perioden udgør en finansieringskilde på ca. 840 mio. kr. sig naturligvis gældende, hvis driftsbudgettet reduceres, da behovet for yderligere midler til genopretningen vil øges tilsvarende. Det største ufinansierede genopretningsbehov er på kørebaner, hvor behovet er mio. kr. På afvandingsområdet er det ufinansierede genopretningsbehov 262 mio. kr. PAKKER OG FINANSIERING Der er af ni omgange bevilget midler i form af genopretningspakker (i 2016 p/l). Nummereringen af pakker følger det år de er bevilget i. Pakke -1: TMU s Genopretningsramme 2015 (TMU ). Bevilling på 13,7 mio. kr. til kørebaner. Pakke 0: TMU s Genopretningsramme 2016 (BR-beslutning ). Bevilling på 99,7 mio. kr. til kørebaner, 1) 2) fortove og broer. Pakke 1: Budgetaftalen for 2013 (BR-beslutning ). Bevilling på 312,0 mio. kr. til gadebelysning og signalanlæg. Pakke 2: Budgetaftalen for 2014 (BR-beslutning ). Bevilling på 79,4 mio. kr. til signalanlæg, kørebaner, vejbrønde og Slotsherrens bro. 2) Pakke 2a: Overførelsessagen 2013/2014 (BR-beslutning ). Bevilling på 1,0 mio. kr. til gadebelysning. Pakke 2b: TMU s Genopretningsramme 2017 (BR-beslutning ). Bevilling på 90,7 mio. kr. til broer. 2) Pakke 3: Budgetaftalen for 2015 (BR-beslutning ). Bevilling på 34,4 mio. kr. til helhedsgenopretning af Folehaven. Pakke 3a: Overførelsessagen 2014/2015 (BR-beslutning ). Bevilling på 6,8 mio. kr. til kørebaner og gadebelysning. Pakke 3b: TMU s Genopretningsramme 2018 (BR-beslutning ). Bevilling på 70,9 mio. kr. til broer. 1) Indeholdt særskilt bevilling til udskiftning af gangbro over S-banen ved Husum Station fra Overførelsessagen 2012/ ) BR besluttede den , at de tidligere bevilgede midler til brogenopretning i Pakke 0, 2 og 2b blev omdisponeret til én samlet pakke, som indeholder en prioriteret liste, efter hvilken broerne genoprettes. I alt er der frem til Budget 2016 bevilget 708,8 mio. kr. til genopretning. 4 5

4 vasbygade Bropakker til genopretning en effektiv og fleksibel model fem gode historier Et løft til vejene i Sydhavnen I Budget 2014 blev der bevilget 35,5 mio. kr. til renovering af seks kørebanestrækninger i Sydhavnen: Sydhavnsgade, Sydhavns Plads, Vasbygade, Borgbjergsvej, Enghavevej og Scandiagade. I sommeren 2014 gik Teknik- og Miljøforvaltningen i gang med at renovere fire af disse meget trafikerede vejstrækninger. Asfaltrenoveringsforløbet er et af de største, Københavns Kommune har udført i eget regi. Mange hensyn For at sikre at anlægsarbejdet generede trafikanterne mindst muligt, blev asfaltarbejderne udført i flere etaper. Inden arbejdet gik i gang tog forvaltningen hensyn til de mange udfordringer på strækningerne, bl.a. den store trafikmængde på de berørte veje. For at påvirke fremkommeligheden mindst muligt blev arbejdet udført i skolesommerferieperioden, hvor trafikmængden er lavere end resten af året. Derudover blev en stor del af vejarbejdet udført i nattetimerne, hvor langt færre biler berøres. I forbindelse med vejgenopretningen i Sydhavnen har forvaltningen haft øget fokus på kommunikation til omverdenen. Det er blandt andet sket i form af smsinformation og informationssedler om vejarbejdet til naboerne, information til de berørte virksomheder i området samt en omfattende skiltning i området både før og under arbejdet. Næste skridt Enghavevej og Scandiagade bliver som de sidste to strækninger renoveret i 2015 og På denne måde sikres det, at vejgenopretningen tænkes sammen med forvaltningens øvrige projekter i området, som blandt andet Sikre Skoleveje og supercykelstien Indre Ringrute. Udført Udføres ENGHAVEVEJ VASBYGADE Renovering af broer betragtes som højrisikoprojekter, kendetegnet ved mange ukendte faktorer, der først bliver kendte, når reparationsarbejderne påbegyndes. Det drejer sig f.eks. om omfanget af skader på beton og armering. På baggrund af disse forhold besluttede Borgerrepræsentationen d. 22. maj 2014 at omdisponere fire særskilte bevillinger til brogenopretning til èn samlet pakke. Én samlet pakke til flere broer Én samlet pakke sikrer en budgetmæssig robusthed, der understøtter, at genopretningsarbejdet kan pågå simultant på flere bygværker, og at budgetmæssige udsving udlignes, således at genopretningen sker inden for den samlede budgetramme. Genopretningen af broerne kan således gennemføres mere effektivt og fleksibelt, da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke er nødt til at standse et underbudgetteret projekt for at søge tillægsbevilling. Det gør det muligt at eksekvere i en kontinuerlig proces. Eksekvering og fremkommelighed I forhold til prioritering, planlægning og eksekvering af brorenoveringsarbejdet giver bropakkerne samtidig forvaltningen bedre mulighed for at sikre fremkommeligheden. Det har betydet, at både den nye vejbro på Emdrupvej og Stormbroen er åbnet før tid. En totalspærring af Emdrupvej i otte uger i sommerperioden i stedet for de oprindelig planlagte fire uger har betydet, at den nye vejbro blev færdig to måneder før tid. Det har været yderst positivt for fremkommeligheden i byen og for naboerne til byggepladsen. På Stormbroen blev arbejdet på oversiden af broen færdig før tid, således at trafikken kunne normaliseres 11 dage tidligere end planlagt, hvilket har stor betydning, da Stormgade er en af de mest befærdede veje i Indre By. Flere strækninger løftet på samme tid Forvaltningen valgte samtidig at renovere belægningerne på Centrumforbindelsen og Sjællandsbroen, som en del af de årlige driftsarbejder. Herved blev serviceniveauet øget på et langt sammenhængende område, og samtidig er risikoen for, at der skal arbejdes på disse veje igen de kommende år, mindsket. BORGBJERGVEJ SYDHAVNS PLADS SCANDIAGADE VEJBROEN PÅ EMDRUPVEJ 6 7

5 Afvanding vigtigt for vejgenopretningen Et velfungerende afvandingsnetværk betyder blandt andet, at hverdagsregn hurtigt ledes væk fra vejene. Cyklisterne og fodgængerne får derfor en bedre sikkerhed og komfort (bedre tilgængelighed og mindre opsprøjt fra køretøjer), og bilisterne undgår farlige situationer som f.eks. risiko for akvaplaning. Derudover mindskes risikoen for rottereder og oversvømmede kældre. De defekte vejbrønde identificeres og prioriteres på baggrund af TV-inspektioner, og prioriteres således. For at undgå yderligere opgravninger prioriterer forvaltningen at renovere de vejbrønde, som ligger på vejstrækninger, hvor der allerede er planlagt asfaltarbejder. I Budget 2014 blev der bevilget 9,5 mio. kr. til renovering af defekte vejbrønde og stikledninger i perioden Eksekveringen af anlægsmidlerne er i fuld gang, og forvaltningen har indtil nu renoveret ca. 350 vejbrønde og ledninger for i alt 8 mio. kr. folehaven Bedre signalanlæg styrer trafikken Teknik- og Miljøforvaltningen har udskiftet det styrende system i byens signalanlæg, hvilket har skabt optimale betingelser for en effektiv styring af trafikken. For eksempel kan forvaltningen nu langt bedre skabe grønne bølger, som reducerer bilkøer. Derudover er det muligt at forbedre bussernes rejsehastighed gennem byen ved at etablere busprioritering i kryds, når alle signaler udskiftes på en gang. En positiv sideeffekt ved de nye signalanlæg er, at en ny type overfladebehandling gør det nemmere at holde anlæggene rene. Helhedsgenopretning Helhedsgenopretning er en genopretningsmetode, der er økonomisk effektiv, og som både under og efter udførelsen minimerer de trafikale gener for fremkommeligheden. Helhedsgenopretning indebærer, at nedslidte sammenhængende kørebanestrækninger genoprettes fra facade til facade. Det vil sige, at alle genopretningskrævende elementer, herunder kørebaner, afvanding (vejbrønde og stikledninger), cykelstier, fortove og signalanlæg på de pågældende strækninger genoprettes på én gang. Dette giver et større løft til byen, da byrummet ændres fra slidt til nyt. Genopretning af længere sammenhængende strækninger forenkler både planlægningen, gennemførelsen og koordineringen i forhold til ejerne af forsyningsledninger under vejene. En bedre planlægning og koordinering reducerer således risikoen for, at strækningerne skal brydes op igen, før deres levetid er opbrugt. Helhedsgenopretning er også økonomisk fordelagtig, idet der i forbindelse med anlægsarbejder anvendes omkring 10 % af de samlede udgifter til byggeplads, afspærringer og trafikafviklingen i anlægsperioden. Helhedsgenopretning medfører derfor, at disse udgifter reduceres, fordi flere elementer genoprettes samtidig. Helhedsgenopretning er derudover hensigtsmæssig, fordi de færdige strækninger ikke har behov for større vedligehold i op til 15 år efter. Endelig har helhedsgenopretning en god effekt for borgere og naboer, der spares for gentagne fremkommelighedsgener i forbindelse med afspærringer og vejarbejder. I de kommende år bliver Folehaven, som den første strækning, helhedsgenoprettet. Helhedsgenopretning af vejstrækninger kan ske uafhængigt af og parallelt med genopretning af broer og gadebelysning. 9

6 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % I hele mio. kr p/l Ønsket årligt budgetløft Driftsbudget FORTOVE Valby Langgade ialt Den vandrette akse viser det samlede driftsbudgetbehov for de respektive elementer. Den lodrette akse illustrerer i hele tal og procent den aktuelle status i forhold til det optimale driftsbudget, efter genopretningen er gennemført. I diagrammet viser den orange del af søjlerne det eksisterende driftsbudget for 2015, mens den grå del viser den ufinansierede drift. De beige søjler for gadebelysning og signalanlæg udtrykker, at driftsbudgettet efter endt genopretning kan reduceres til henholdsvis 40 og 12 mio. kr. (2016 p/l). EFTERSLÆB OG GENOPRETNING Efterslæb er summen af uindfriede vedligeholdelsesbehov. Genopretning bringer tilstanden tilbage til niveauet, før efterslæbet opstod. Et optimalt driftsbudget er tilstrækkeligt til at fastholde tilstanden, og ligger driftsbudgettet under dette niveau, opstår der efterslæb. I starten stiger efterslæbet stort set proportionalt med det manglende budget, men på et tidspunkt vil det accelerere og stige eksponentielt. Det sker, når små skader i kørebanernes eller broernes overfladebelægning ikke bliver udbedret, så vand trænger ned og skader de underliggende konstruktioner, som er betydeligt dyrere at reparere, end hvis renoveringen sker rettidig. I disse tilfælde kan man risikere at opleve en eksponentiel stigningskurve i efterslæbsregningen. Det kan derfor blive meget dyrt at have et driftsbudget, der ligger under det optimale niveau. Uanset hvilket tilstandsniveau man genopretter til, vil et efterfølgende driftsbudget under det optimale niveau føre til, at et nyt efterslæb opstår. Genopretning medfører generelt ikke et lavere driftsbudget på længere sigt. Dog bliver driftsbudgettet lavere for gadebelysning og signalanlæg, hvor genopretning har medført mulighed for at kunne udskifte til ny teknologi, der giver besparelser på energi og vedligehold og dermed også et lavere driftsbudgetbehov. ØNSKET SERVICENIVEAU I KØBENHAVN Den tilstand, infrastrukturen anbefales at genoprettes til, svarer til tilstanden, hvor de enkelte elementer istandsættes på det økonomisk optimale tidspunkt. Økonomi Infrastrukturens værdi Økonomisk optimalt tidspunkt for genopretning Vedligeholdelsesomkostninger Tid DRIFTSØKONOMI EFTER ENDT GENOPRETNING Som i alt - søjlen på side 10 illustrerer, er det optimale driftsbudget for infrastrukturområdet efter genopretning 337 mio. kr. pr. år. Det nuværende driftsbudget udgør 155 mio. kr., og derfor er der samlet set et årligt gab på 182 mio. kr. op til det optimale niveau. Hovedparten af det ønskede budgetløft omhandler kørebaner, der alene udgør 134 mio. kr. Budgettet for fortove halter også bagefter, og samlet set ligger budgettet for de to poster på hhv. 22 % og 14 % af det optimale niveau. Driftsbudgettet til afvanding ligger på ca. 60 % af det optimale niveau efter endt genopretning, og på broområdet er det på godt 80 % efter endt genopretning. Flere broer har for længst overskredet det økonomisk optimale tidspunkt for renovering. Det har ved genopretning af broer flere steder vist sig nødvendigt helt at nedtage de gamle og opføre nye broer i stedet for at reparere sig ud af problemet i tide. Det optimale driftsbudget for cykelstier er fuldt dækket, så når efterslæbet ved udgangen af 2022 er indhentet, vil der være tilstrækkelige midler til at opretholde en optimal tilstand. Driftsbudgettet på gadebelysning ligger over det optimale niveau efter genopretning, og når den er fuldt gennemført indenfor de næste par år, ligger det optimale driftsniveau på 40 mio. kr. Årsagen er den betydelige driftsbesparelse på i særdeleshed el, men også det mindre vedligeholdelsesbehov, som opnås efter udskiftningen til nyt udstyr. Driftsbudgettet for signalanlæg ligger ligeledes efter gennemført genopretning over det optimale niveau. Der vil således efter fuld genopretning tilsvarende kunne opnås en årlig driftsbesparelse i omegnen af 2 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere fået beregnet et eksempel på, hvad det koster i procent, hvis man opfatter det beløb, der ligger mellem det eksisterende og det optimale driftsbudget (de grå søjler i diagrammet), som svarende til et banklån. Man låner så at sige midlerne af sig selv. Efterslæbet medfører en skadesudvikling, der årligt fordyrer genopretningen med hhv. 15 % for kørebaner og 11 % for broer. Konklusionen svarer til, at den årlige renteudgift for kørebaner i gennemsnit tilsvarende er 15 % og for broområdet tilsvarende 11 %. Tallene kan sammenlignes med den interne rente på 2,6 %, som er den rente, der anvendes ved interne lån i Københavns Kommune. Beregningerne er foretaget på baggrund af øjeblikstal fra driftsbudgettet og kan derfor ikke anvendes som hårde fakta, men de giver en klar indikation af, at det økonomisk er ufordelagtigt med et utilstrækkeligt driftsbudget på vejområdet

7 Status på byens tilstand Oehlenschlægersgade Kørebaner, 502 km Omkring to tredjedele af kørebanerne kræver genopretning inden udgangen af En del af disse strækninger er gode nok i 2015, men indenfor perioden udløber deres levetid, hvorefter de skal genoprettes. I alt skal 324 km kørebane igennem en genopretning, hvis byens borgere og brugere i 2022 skal opleve et velfungerende vejnet med ordentlig komfort i bus, bil og på cykel, samt færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 15 år (støjreducerende asfalt ca. 12 år), bærelag: ca. 50 år (varierer afhængig af type). Broer, 182 stk. På broområdet er der i forbindelse med bevillingerne genoprettet fem broer, mens syv broer er ved at blive genoprettet. Yderligere kræver 49 af byens i alt 182 broer, tunneler m.fl. genopretning. Der er i 2015 tilføjet seks p-huse, hvor tilstanden er ved at blive undersøgt, hvorfor udgifter til genopretning af p-husene endnu ikke er medtaget i genopretningsprogrammet. Det drejer sig om: Det Grønne P-hus, Rejsbygade, Sølund, Nørre Allé, Under Elmene og Leifsgade. Gennemsnitlig levetid: 100 år. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % km stk. Genopretning påkrævet senest 2022 Eksekvering pågår God stand/ eksekveret km FORTOVE 724 km stk stk. *141 *73 * stk. *Beregnede gennemsnitstal, der viser andelen af den pågående eksekvering. Diagrammet viser status for tilstanden på de enkelte elementer på infrastrukturområdet over den 10-årige genopretningsperiode fra Det er således ikke et øjebliksbillede af den aktuelle status i 2015, men derimod en akkumuleret status for hele perioden. Den vandrette akse viser det samlede antal enheder, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer den aktuelle status for de respektive enheder. De orange søjler viser, hvor mange enheder der enten er blevet genoprettet eller er i så god stand, at de ikke behøver genopretning inden for programmets 10-årige periode. De beige søjler viser de enheder, der arbejdes på, og de grå søjler viser dem, som kræver genopretning inden udgangen af Afvanding, vejbrønde Omkring af byens vejbrønde skal renoveres indenfor udgangen af Velfungerende vejbrønde fjerner vand på cykelstier og kørebaner. Når de ikke fungerer, kan det føre til farlige situationer og generende opsprøjt på fodgængere og cyklister. Desuden reducerer velfungerende brønde omfanget af rotteproblemer og ved skybrud oversvømmede kældre. Gennemsnitlig levetid: 100 år. Cykelstier, 428 km 267 km, svarende til næsten to tredjedele af cykelstierne, har behov for genopretning inden udgangen af Tilstanden i 2015 er generelt god, men efter 2016 er levetiden på mange af cykelstiernes belægning brugt op, og genopretningsbehovet stiger. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 20 år. FORTOVE Fortove, 724 km 153 km fortov har behov for genopretning inden udgangen af Fortovenes tilstand har betydning for tilgængelighed og fremkommenlighed for byens borgere og brugere. Gennemsnitlig levetid: 50 år. Gadebelysning, stk. Der er opnået fuld finansiering af gadebelysningen med undtagelse af ca. 600 diverse effektbelysningsarmaturer og andre specialarmaturer. Finansiering af renovering af disse armaturer forventes at indgå løbende i diverse ad hoc -indstillinger over årene frem til gadelamper er udskiftet til LED-belysning, og de resterende forventes at være udskiftet inden udgangen af Elforbruget til gadebelysning i kommunen vil herefter være halveret i forhold til forbruget i Derudover udskiftes gamle træ-, beton- og gittermaster til nye mørkegrå master. Der anlægges et nyt elforsyningsnet og etableres nye tændsteder (elskabe). Udskiftningen af gadebelysningen finder sted på et større antal offentlige og private fællesveje. Gennemsnitlig levetid: LED: år. Signalanlæg, 360 vejkryds Styreapparater og overvågningssystem er skiftet til en ny og teknologisk tidssvarende platform. Ved udgangen af 2015 vil omkring glødepærehoveder være udskiftet til LED, svarende til en tredjedel af behovet. Otte trafikstyringer er moderniseret, herunder dem der har givet anledning til flest borgerhenvendelser. Det estimeres, at der yderligere mangler at blive renoveret trafikstyringer for tre mio. kr. Over 10 signalanlæg er udskiftet enten af genopretning alene eller i samarbejde med andet projekt. Der skal yderligere udskiftes ca. 60 hele signalanlæg, svarende til 17 % af byens anlæg. Gennemsnitlig levetid af nye signalanlæg: 20 år

8 Vejgenopretning og skybrudssikring tænkt sammen I de kommende år skal København skybrudssikres mod fremtidens ekstreme regnvejr. En stor del af de veje, der skal genoprettes i den periode, indgår også i de planlagte skybrudsprojekter. Det er vigtigt at tænke vejgenopretning og skybrudssikring sammen, da det: har stor betydning for fremkommelighed i anlægsperioden, giver store økonomiske besparelser, medfører byrumsforbedringer. Vi har allerede set eksempler på, hvad fremtiden vil bringe. I somrene 2010, 2011 og 2014 har vi oplevet voldsomme skybrud, som vi i stigende grad vil opleve i årene fremover. Der er planlagt en samlet løsning for skybrudssikringen af København, der består af ca. 300 projekter. Projekterne laves på veje, stier, pladser, parker og andre grønne områder. I alt indgår 250 km kommunale vejstrækninger i løsningen for skybrudssikringen af København. Ud af kommunens 502 km vejstrækning mangler ca. 65 % eller 324 km at blive genoprettet inden Der er således kæmpemæssige anlægsprojekter, der skal eksekveres i de kommende år inden for både skybrudssikring og vejgenopretning. Genopret og kom frem Anlægsarbejder påvirker fremkommeligheden i byen. Der opstår trængsel og forsinkelser, transporttid forlænges, og miljøet belastes af stillestående trafik. Vejgenopretning og skybrudsprojekter skal derfor tænkes, planlægges og udføres sammen, så der ikke først laves vejgenopretning på en strækning og kort tid efter laves skybrudssikring på samme strækning. Teknik- og Miljøforvaltningen forsøger gennem planlægning og samarbejde at sikre fremkommeligheden og skabe færrest mulige gener for trafikanter. Økonomiske besparelser Økonomisk har det stor betydning, at kommunen ikke først graver vejen op for at genoprette den, for så et par år senere at grave den op igen for at skybrudssikre den. Af økonomiske grunde er det derfor vigtigt at tænke vejgenopretning og skybrudssikring sammen. I forbindelse med anlægsarbejder anvendes omkring 10 % af de samlede udgifter til byggeplads, afspærringer og trafikafviklingen i anlægsperioden. Det svarer til en reduktion i anlægsudgifterne på 175 mio. kr., hvis alle de genopretnings- og skybrudsprojekter, der skal foretages på de samme vejstrækninger, tænkes sammen. HOFOR finansierer den del af skybrudsprojekterne, der vedrører anlæg og drift af de anlæg, som skal håndtere regnvand på overfladen, som f.eks. forhøjede kantsten og regnbede. Beplantningen i regnbedene, drift af vejene osv. er dog kommunens ansvar. Skybrudsprojekterne planlægges udført over de næste 20 år. Forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at op til 70 % af projekterne kan koordineres med vejgenopretning. Det betyder, at forvaltningen med den nuværende viden skønner en reduktion af kommunens samlede anlægsomkostninger med op til 500 mio. kr. over 20 år. Fra slidte til nye byrum Når vejgenopretning og skybrudsprojekter foretages samtidig, er der mulighed for at give byen et ekstra løft. Ved omprofilering og helhedsgenopretning af en vejstrækning, så den kan klare fremtidens regnmængder og ikke længere er i forfald, ændres byrummet fra slidt til nyt. Ved at genoprette vejen samtidig med skybrudssikringen, renoveres belægningen på hele strækningen, hvorved der opnås en ensartet, jævn vejstrækning, i stedet for at der efterlades arealer i dårlig tilstand, som efterfølgende skal lappes. FOLEHAVEN Folehaven bliver det første større anlægsprojekt, hvor vejgenopretning og skybrudssikring koordineres. Folehaven skal helhedsgenoprettes. Samtidig skal vejen ombygges til en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej, der både forsinker vandet i grønne elementer langs vejen og bortleder overskydende regnvand. Ved at gennemføre vejgenopretnings- og skybrudsprojektet som et samlet projekt, bliver Folehaven kun gravet op én gang i stedet for to. På den måde bliver der mindre pres på den trafikale fremkommelighed. Koordineringen giver bedre mulighed for at gennemføre de to projekter, så det ender med ét sammenhængende byrum med en højere kvalitet. Dertil kommer de økonomiske besparelser. 15

9 Genopretningens afledte effekter Udover de økonomiske fordele har investering i genopretning af byens infrastruktur andre positive effekter for byen. Beskæftigelseseffekt I gennemsnit kalkulerer asfalt- og byggebranchen med 1,2 ekstra årsværk pr. investeret million kroner som direkte effekt. Der vil dog være variationer mellem arbejdskraftintensive opgaver og meget materialekrævende opgaver. Gennemføres hele genopretningsprogrammet vil det derfor kunne skabe arbejdspladser svarende til ca årsværk. Fremkommelighed Nedslidte veje og broer vil på et tidspunkt miste deres trafikale funktion og dermed give alvorlige svigt i byens fremkommelighed. Dette er der endnu kun få eksempler på, og et af genopretningsplanens formål er netop at forhindre dette. Dog vil det give store fremkommelighedsproblemer i de kommende år, hvis der ikke gennemføres en genopretning af vejområdet i København. Når infrastrukturen genoprettes, vil det være synligt i form af vejarbejder, der lokalt kan påvirke fremkommeligheden i byen. Der kan opstå en forøgelse af transporttiden, trængsel, forsinkelser og øget miljøbelastning fra stillestående trafik. En central del af genopretningsarbejdet er at sikre koordinering med andre anlægsaktiviteter og tilvejebringe grundlaget for, at eksekveringen sker effektivt og med bedst muligt resultat. Løft til udsatte byområder Seks forskellige steder i København er på baggrund af en række sociale og fysiske udfordringer definerede som udsatte byområder. Genopretning i og omkring disse byområder kan indgå som særligt løft til disse dele af byen. Bedre livskvalitet med støjreducerende asfalt På miljøområdet er der fokus på støjbelastningen fra vejtrafikken. Støjbelastningen er kortlagt inden for niveauerne: db og >68 db. Kortlægningen er foretaget på adresseniveau, hvorfor det er muligt at sammenholde støjbelastningen for en given lokalitet med vejens tilstand. Kortlægningen viser, at der på langt hovedparten af kommunens større veje opleves udfordringer med støj. Genopretning med udlægning af støjreducerende asfalt dæmper erfaringsmæssigt støjniveauet med 1,5 db, hvilket svarer til, at trafikken reduceres med ca. 30 %. Forvaltningen har modtaget positive tilbagemeldinger fra borgere, som har fået lagt støjreducerende belægninger på vejene omkring deres boliger. Det skal bemærkes, at støjreducerende slidlag har en kortere gennemsnitlig levetid på ca. 12 år sammenlignet med almindelig asfalt, der har en levetid på 15 år. Miljø Genopretning af byens vejbrønde medfører en reduktion af skader som følge af oversvømmelser ved skybrud og mindsker problemer med rotter. Kørebaner med ny asfalt reducerer brændstofforbruget og dermed CO2-udslippet grundet lavere rullemodstand. Desuden formodes det, at nye asfaltslidlag kan reducere partikelforurening gennem sine klæbende egenskaber, der binder partikler, som ellers hvirvles rundt i luften. Samtidig afgiver nyere belægninger langt færre partikler end ældre, som ofte afgiver sten og mørtel. Sikkerhed Genoprettede vejbrønde afvander vejene og cykelstier bedre, hvilket forøger sikkerheden ved både regn og frost. Vedligeholdte fortove og cykelstier reducerer faren for faldulykker og cykelstyrt, og vedligeholdte veje medfører færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Fastholdelse af godt image En velfungerende og vedligeholdt infrastruktur er med til at understøtte Københavns image som en velfungerende og attraktiv storby. Velholdt og tidssvarende udstyr til gadebelysning og signalanlæg er endvidere med til at skabe de bedste betingelser for trafikkens bidrag til, at København er CO2-neutral i

10

11 Denne publikation er tredje udgave af genopretningsplanen. De tidligere publikationer er: Et løft til vejene - Genopretningsplan for vejområdet i København , 2012 Et løft til vejene - Status primo 2013, maj 2013 Et løft til vejene - Genopretningsprogram for infrastrukturen i København , januar 2014 Design TMF Design Foto Københavns Kommune, Mathias Øgendal Trykkeri GSB Grafisk

Et løft. Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016

Et løft. Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016 Et løft til vejene Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016 Juni 2016 Genopretning er i fuld gang Status medio 2016 Genopretningen af infrastrukturen i København er i fuld gang.

Læs mere

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København Et løft til vejene Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022 Juni 2015 Genopretningsplanen 3.0 De første genopretningsprojekter er gennemført men der er stadig langt til

Læs mere

Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22

Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22 Et løft til vejene Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22 Januar 2014 Genopretningsprogrammet 2.0 Godt i gang og med større viden Genopretningen af infrastrukturen i København er

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

ET LØFT TIL VEJENE. Genopretningsplan for vejområdet i København 2014-33

ET LØFT TIL VEJENE. Genopretningsplan for vejområdet i København 2014-33 ET LØFT TIL VEJENE Genopretningsplan for vejområdet i København 2014-33 1 2 SØLVGADE INDHOLD VISION OG MÅLSÆTNINGER... 4-5 INDLEDNING...7 BEHOV FOR GENOPRETNING... 8-11 BEREGNINGER FOR DE SYV ELEMENTER...

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

S28a. Belysning i Tingbjerg Husum

S28a. Belysning i Tingbjerg Husum Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT S28a. Belysning i Tingbjerg Husum 8. august 2014 Sagsbehandler Stine Ellermann Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet (TMU) Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Budget Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen

Budget Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen Budget 2013 Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen Økonomiske udfordringer - Reduktion i kommunernes bloktilskud - Udligning - Demografi - Efterslæb bygninger

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Notat. Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område. Indhold. 1. Konklusion. Vej & Park

Notat. Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område. Indhold. 1. Konklusion. Vej & Park Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Dato 08. april 2014 Login Sagsbehandler E-mail maas Mads A. Sørensen maas@esbjergkommune.dk Notat Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område Indhold 1. Konklusion...

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget

Beskrivelse af opgave, Budget Beskrivelse af opgave, Budget 2016 2019 Vedligeholdelsesefterslæb på vejområdet 21 Helsingør Kommune har gennem mange år oparbejdet et efterslæb i forhold til investeringen i den samlede vejkapital. Nedbrydningen

Læs mere

Et løft til vejene Pakke 2: Helhedsgenopretning af vejene (G10)

Et løft til vejene Pakke 2: Helhedsgenopretning af vejene (G10) 1. Budget 13 og overførselssag 2012/2013 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Et løft til vejene Pakke 2: Helhedsgenopretning af vejene (G10) Tema: Klimatilpasning, genopretning m.v. Pakke:

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbynedervej 23-25 og 29, samt Stenkildevej 12-14 RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Status for Sølystparkens veje, fortove og stier pr. marts 2015

Status for Sølystparkens veje, fortove og stier pr. marts 2015 Status for Sølystparkens veje, fortove og stier pr. marts 2015 Der blev februar 2015 indhentet et tilbud /overslag over renovering af Sølystparkens veje, fortove og stier for at få et overblik over, hvor

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Smedevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag 2:

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Højvangsvej med 2 sideveje RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E

D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E G R U N D E J E R F O R E N I N G E N SØHOLM Udarbejdet af Haraldshus as i samarbejde med Ai-gruppen A/S G R U N D E J E R F O R E N I N G E N S Ø H O L M

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT P-plads ved Dyrlæge Cleemanns Vej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Asfaltprioriteringer 2014 4. Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6

Asfaltprioriteringer 2014 4. Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6 ASFALTARBEJDER 2014 PRÆSENTATION OG OVERSIGT OVER ÅRETS ASFALT PRIORITERINGER SAGSNR.:13/22743 DOK. NR.:50150-14_V1 2 Indholdsfortegnelse Asfaltprioriteringer 2014 4 Oversigtskort 5 Forudsætninger og beregningsresultater

Læs mere

I Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter på 10,2 mio. kr. i 2016.

I Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter på 10,2 mio. kr. i 2016. Investeringsoversigt Bemærkninger Konto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 002.008 Hvissinge Øst 2. etape I Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 24. februar 2009 Forhøjelse af anlægsbevilling samt ændret finansiering vedr. renovering m.v. af tagene på Brobjergskolen, Århus

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S VEJVEDLIGEHOLDELSE 2016-2025 TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S 1. SAMMENFATNING Sweco har i samarbejde med Kommunen udarbejdet en vejvedligeholdelsesrapport for

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Udmøntning af de afsatte midler til intelligent transportsystemer

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

København skal lyse op og blive mere tryg

København skal lyse op og blive mere tryg 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indstilling. Aarhus Ø, drift og vedligeholdelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Aarhus Ø, drift og vedligeholdelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 12. juni 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Indstillingen er en opfølgning på udviklingen og omdannelsen af De

Læs mere

Budgetområde: 204 Trafik, Vej og Grønne områder

Budgetområde: 204 Trafik, Vej og Grønne områder Regnskab Indledning Drift og vedligehold af veje og stier Bestillerne i Trafik & Infrastruktur varetager vedligeholdelsen af kommunens veje og stier, herunder asfaltering af veje og stier, belægning på

Læs mere

Politisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen

Politisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen Politisk drejebog - Implementering af klimatilpasningsplanen Baggrund Alle skybrudskonkretiseringerne er nu vedtaget. Med skybrudskonkretiseringerne er der valgt en overordnet metode for skybrudssikringen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni 2013 13/11032-5 x x x ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 20. maj 2013 fra klagerne, L vej 33. De har klaget over

Læs mere

Ressourcer til at bevare vejkapitalen. - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse.

Ressourcer til at bevare vejkapitalen. - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse. Case fra Danmark: Ressourcer til at bevare vejkapitalen - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse Søren Fogh Vejdirektoratet i København Danmark sfo@vd.dk

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 5 Overtagelse af vejarealer i Indre By (2010-76159) Borgerrepræsentationen skal godkende, at kommunen overtager de i indstillingen nævnte private veje og vejarealer i Indre By. Overtagelserne sker som

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Budgetnotater i aftalen 2016

Budgetnotater i aftalen 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen BILAG Budgetnotater i aftalen 2016 De følgende af Teknik- og Miljøforvaltningens budgetnotater ligger til grund for budgetaftalen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner.

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner. Projektteam Sagsbehandler: Helle Ellemann Andersen Sagsnr. 00.01.10-Ø00-54-14 Dato:06.05.2015 Teknik- og Miljøudvalget anlægsbudget 2016-2021 I dette notat beskrives følgende: Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt 2007 Bilag 2. Nøgletal - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder.

Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt 2007 Bilag 2. Nøgletal - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder. Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt Bilag 2. - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder. Indhold Tabel 1. Samlet oversigt... 2 Tabel 2. Vedligeholdelse, Park og Natur...

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Krogstenshave, om- og udbygning. Projekt nr og Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan

Krogstenshave, om- og udbygning. Projekt nr og Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan Pkt.nr. 34 Krogstenshave, om og udbygning. Projekt nr. 5343 og 5344. Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan 577699 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

Status på forandringer i Budget

Status på forandringer i Budget Status på forandringer i Budget 2014-2017. 1. Miljø- og Planudvalget Politikområde 4: Klima og energi 1.1. Vedvarende energi: Skanderborg Kommune er selvforsynende med vedvarende energi til strøm og opvarmning

Læs mere

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby 1. Baggrund Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4 mio. kr. til fornyelse og renoveringer af Galten Bymidte. På baggrund af denne bevilling

Læs mere

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Kolofon Titel: Udgiver: Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov -

Læs mere

KØGES NYE VEJTUNNEL. Arbejdet med Køges nye vejtunnel gik i gang i foråret 2015, og tunnelen forventes at stå klar i løbet af efteråret 2016.

KØGES NYE VEJTUNNEL. Arbejdet med Køges nye vejtunnel gik i gang i foråret 2015, og tunnelen forventes at stå klar i løbet af efteråret 2016. KØGES NYE VEJTUNNEL En ny 150 meter lang vejtunnel under jernbanen skal forbinde den nordlige del af Ivar Huitfeldtsvej med Værftsvej på den anden side. Med vejtunnelen bliver trafikken i fremtiden ledt

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. februar / Søren Vinther Knudsen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. februar / Søren Vinther Knudsen DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. februar 2016 15/16149-1 Søren Vinther Knudsen sovik@vd.dk 7244 7148 TILSTANDSRAPPORT Omklassificering af statsvej til kommunal vej vedrørende anlægsprojektet

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Omstilling, effektivisering og innovation

Omstilling, effektivisering og innovation Nr. 29 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Plan og kultur Indkøb, udbud og konkurrenceudsættelse Udbud af vandløbsvedligeholdelse

Læs mere

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 20 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Centrumpladsen Ringe Fagsekretariatet Teknik Andet Teknik og Miljø Funktion: 02.28.23 Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Bygherreforeningens temamøde om nye samarbejdsformer v/driftssouschef Michael Ebbesen, Vejdirektoratet Fakta Ca. 3.800 km statsveje, svarende til 5 % af det

Læs mere

BUDGET Legepladser (9 mio. kr.)

BUDGET Legepladser (9 mio. kr.) Børne- og Ungdomsforvaltningen Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT BUDGET 2015 - Legepladser (9 mio. kr.) Baggrund Der er et behov for udbedring af eventuelle sikkerhedsmangler, øget

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere