Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022"

Transkript

1 Et løft til vejene Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København Juni 2015

2 Genopretningsplanen 3.0 De første genopretningsprojekter er gennemført men der er stadig langt til mål Genopretningen af infrastrukturen i København er i fuld gang. Genopretningsprogrammet Et løft til vejene, der handler om genopretning af den eksisterende infrastruktur, blev igangsat i januar Programmet har et 10-årigt sigte og gennemføres frem til udgangen af En velfungerende infrastruktur, hvor veje, fortove, cykelstier og broer binder byen sammen på kryds og tværs, er af afgørende betydning for, at København fortsætter med at være en dynamisk, attraktiv og funktionel metropol. Behovet for en velfungerende infrastruktur bliver yderligere øget i de kommende år, da indbyggertallet i København hver måned stiger med borgere. Det betyder, at der i 2022 vil være næsten flere københavnere, der er afhængige af at kunne komme hurtigt, komfortabelt og sikkert rundt i byen. Dette er tredje udgave af genopretningsplanen, og den nye organisering i Teknik- og Miljøforvaltningen understøtter genopretningen. Eksekveringsprocessen er på plads i organisationen, og nogle af de første projekter er allerede afsluttet, men der er stadig lang vej igen, før målet er nået. Det samlede resterende ufinansierede behov for genopretning er ca. 1,9 mia. kr. eller ca. 275 mio. kr. årligt frem til og med Denne rapport udtrykker Teknik- og Miljøforvaltningens aktuelle viden om infrastrukturområdets tilstand og er baseret på et datamateriale, som kontinuerligt opdateres og udvides. Rapporten giver samtidig en oversigt over de bevillinger, der indtil nu er givet til genopretningen samt en status på fremdriften af de igangsatte arbejder. Det fremgår desuden, at niveauet for de nuværende driftsbudgetter fortsat skaber nye vedligeholdelsesmæssige efterslæb på vejområdet. Endelig er det beskrevet, hvad der skal til for at vende udviklingen. Endvidere fokuserer rapporten på skybrudssikring, idet København i de kommende år skal sikres mod fremtidens ekstreme regnvejr. En stor del af de veje, der skal genoprettes i de kommende år, indgår i de planlagte skybrudsprojekter. Det er vigtigt at tænke vejgenopretning og skybrudssikring sammen, da det kan mindske fremkommeligheds- og støjgener i forbindelse med anlægsarbejderne, medføre økonomiske besparelser og højne den samlede byrumskvalitet. Alle detaljerede beskrivelser af de enkelte elementer fremgår af bilagsrapporten. Beregningerne beskriver genopretning i perioden , dvs. at der er otte driftsbudgetår ( ) og syv anlægsbudgetår ( ) tilbage. Alle beløb er beregnet som 2016-beløb (p/l). GOD LÆSELYST! Indhold Finansiering af genopretningsprogrammet Fem gode historier 6 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 10 Status på byens tilstand 12 Vejgenopretning og skybrudssikring tænkt sammen 15 Genopretningens afledte effekter 17

3 Finansiering af genopretningsprogrammet ny gadelampe 100 % 80 % 60 % 40 % På cykelstierne er datagrundlaget for at beregne genopretningsbehovet forbedret. På kørebaner og fortove var alle strækningerne i de tidligere beregninger tilstandsregistreret, mens det kun gjorde sig gældende for 40 % af cykelstierne. Alle kommunens cykelstier er nu tilstandsregistreret, og de nye beregninger viser et lavere genopretningsbehov end tidligere antaget. De nye beregninger viser, at det ufinansierede genopretningsbehov er på 76 mio. kr. Det er et fald på 31 mio. kr. sammenlignet med genopretningsplanen fra januar Der er - ligesom på kørebanerne - et stort ufinansieret genopretningsbehov på fortove og broer, hvor behovet er på henholdsvis 587 mio. kr. og 416 mio. kr. Broer dækker i denne rapport også over andre typer af bygværker såsom gang- og cykeltunneler, bolværker, støttemure, skilteportaler, havnebuspontoner, p-huse m.fl. Der er opnået fuld finansiering af gadebelysningen, mens knap halvdelen af finansieringsbehovet på signalanlæg er dækket. 20 % 0 % I mio. kr p/l Resterende behov frem til og med 2022 Finansiering via TMU s Genopretningsramme Bevillinger frem til Budget 2016 Driftsbudget i alt i perioden Af figuren ses det, at det samlede resterende ufinansierede behov for genopretning er mio. kr. For at nå i mål i 2022 er det derfor nødvendigt, at der bevilges 273 mio. kr. pr. år frem til og med Det er vigtigt at notere sig, at det samlede finansieringsbehov for hele genopretningens 10-årige periode er konstant. Løftes driftsbudgettet, vil de orange søjler løftes og de grå reduceres tilsvarende. Det samme gør FORTOVE ialt Diagrammet viser den samlede finansielle status for de enkelte elementer på vejområdet frem til udgangen af Den vandrette akse viser elementerne, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer fordelingen af finansieringsgrundlaget og -behovet. De beige søjler viser den del af det samlede genopretningsbehov, som er dækket af anlægsbevillinger frem til Budget De orange søjler viser den del, som er dækket af det løbende driftsbudget. De grå viser den del af det samlede genopretningsbehov, der endnu ikke er bevilget midler til. Den skraverede søjle viser den del, der finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme. Der disponeres årligt ca. 120 mio. kr. til genopretningen, hvilket for hele perioden udgør en finansieringskilde på ca. 840 mio. kr. sig naturligvis gældende, hvis driftsbudgettet reduceres, da behovet for yderligere midler til genopretningen vil øges tilsvarende. Det største ufinansierede genopretningsbehov er på kørebaner, hvor behovet er mio. kr. På afvandingsområdet er det ufinansierede genopretningsbehov 262 mio. kr. PAKKER OG FINANSIERING Der er af ni omgange bevilget midler i form af genopretningspakker (i 2016 p/l). Nummereringen af pakker følger det år de er bevilget i. Pakke -1: TMU s Genopretningsramme 2015 (TMU ). Bevilling på 13,7 mio. kr. til kørebaner. Pakke 0: TMU s Genopretningsramme 2016 (BR-beslutning ). Bevilling på 99,7 mio. kr. til kørebaner, 1) 2) fortove og broer. Pakke 1: Budgetaftalen for 2013 (BR-beslutning ). Bevilling på 312,0 mio. kr. til gadebelysning og signalanlæg. Pakke 2: Budgetaftalen for 2014 (BR-beslutning ). Bevilling på 79,4 mio. kr. til signalanlæg, kørebaner, vejbrønde og Slotsherrens bro. 2) Pakke 2a: Overførelsessagen 2013/2014 (BR-beslutning ). Bevilling på 1,0 mio. kr. til gadebelysning. Pakke 2b: TMU s Genopretningsramme 2017 (BR-beslutning ). Bevilling på 90,7 mio. kr. til broer. 2) Pakke 3: Budgetaftalen for 2015 (BR-beslutning ). Bevilling på 34,4 mio. kr. til helhedsgenopretning af Folehaven. Pakke 3a: Overførelsessagen 2014/2015 (BR-beslutning ). Bevilling på 6,8 mio. kr. til kørebaner og gadebelysning. Pakke 3b: TMU s Genopretningsramme 2018 (BR-beslutning ). Bevilling på 70,9 mio. kr. til broer. 1) Indeholdt særskilt bevilling til udskiftning af gangbro over S-banen ved Husum Station fra Overførelsessagen 2012/ ) BR besluttede den , at de tidligere bevilgede midler til brogenopretning i Pakke 0, 2 og 2b blev omdisponeret til én samlet pakke, som indeholder en prioriteret liste, efter hvilken broerne genoprettes. I alt er der frem til Budget 2016 bevilget 708,8 mio. kr. til genopretning. 4 5

4 vasbygade Bropakker til genopretning en effektiv og fleksibel model fem gode historier Et løft til vejene i Sydhavnen I Budget 2014 blev der bevilget 35,5 mio. kr. til renovering af seks kørebanestrækninger i Sydhavnen: Sydhavnsgade, Sydhavns Plads, Vasbygade, Borgbjergsvej, Enghavevej og Scandiagade. I sommeren 2014 gik Teknik- og Miljøforvaltningen i gang med at renovere fire af disse meget trafikerede vejstrækninger. Asfaltrenoveringsforløbet er et af de største, Københavns Kommune har udført i eget regi. Mange hensyn For at sikre at anlægsarbejdet generede trafikanterne mindst muligt, blev asfaltarbejderne udført i flere etaper. Inden arbejdet gik i gang tog forvaltningen hensyn til de mange udfordringer på strækningerne, bl.a. den store trafikmængde på de berørte veje. For at påvirke fremkommeligheden mindst muligt blev arbejdet udført i skolesommerferieperioden, hvor trafikmængden er lavere end resten af året. Derudover blev en stor del af vejarbejdet udført i nattetimerne, hvor langt færre biler berøres. I forbindelse med vejgenopretningen i Sydhavnen har forvaltningen haft øget fokus på kommunikation til omverdenen. Det er blandt andet sket i form af smsinformation og informationssedler om vejarbejdet til naboerne, information til de berørte virksomheder i området samt en omfattende skiltning i området både før og under arbejdet. Næste skridt Enghavevej og Scandiagade bliver som de sidste to strækninger renoveret i 2015 og På denne måde sikres det, at vejgenopretningen tænkes sammen med forvaltningens øvrige projekter i området, som blandt andet Sikre Skoleveje og supercykelstien Indre Ringrute. Udført Udføres ENGHAVEVEJ VASBYGADE Renovering af broer betragtes som højrisikoprojekter, kendetegnet ved mange ukendte faktorer, der først bliver kendte, når reparationsarbejderne påbegyndes. Det drejer sig f.eks. om omfanget af skader på beton og armering. På baggrund af disse forhold besluttede Borgerrepræsentationen d. 22. maj 2014 at omdisponere fire særskilte bevillinger til brogenopretning til èn samlet pakke. Én samlet pakke til flere broer Én samlet pakke sikrer en budgetmæssig robusthed, der understøtter, at genopretningsarbejdet kan pågå simultant på flere bygværker, og at budgetmæssige udsving udlignes, således at genopretningen sker inden for den samlede budgetramme. Genopretningen af broerne kan således gennemføres mere effektivt og fleksibelt, da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke er nødt til at standse et underbudgetteret projekt for at søge tillægsbevilling. Det gør det muligt at eksekvere i en kontinuerlig proces. Eksekvering og fremkommelighed I forhold til prioritering, planlægning og eksekvering af brorenoveringsarbejdet giver bropakkerne samtidig forvaltningen bedre mulighed for at sikre fremkommeligheden. Det har betydet, at både den nye vejbro på Emdrupvej og Stormbroen er åbnet før tid. En totalspærring af Emdrupvej i otte uger i sommerperioden i stedet for de oprindelig planlagte fire uger har betydet, at den nye vejbro blev færdig to måneder før tid. Det har været yderst positivt for fremkommeligheden i byen og for naboerne til byggepladsen. På Stormbroen blev arbejdet på oversiden af broen færdig før tid, således at trafikken kunne normaliseres 11 dage tidligere end planlagt, hvilket har stor betydning, da Stormgade er en af de mest befærdede veje i Indre By. Flere strækninger løftet på samme tid Forvaltningen valgte samtidig at renovere belægningerne på Centrumforbindelsen og Sjællandsbroen, som en del af de årlige driftsarbejder. Herved blev serviceniveauet øget på et langt sammenhængende område, og samtidig er risikoen for, at der skal arbejdes på disse veje igen de kommende år, mindsket. BORGBJERGVEJ SYDHAVNS PLADS SCANDIAGADE VEJBROEN PÅ EMDRUPVEJ 6 7

5 Afvanding vigtigt for vejgenopretningen Et velfungerende afvandingsnetværk betyder blandt andet, at hverdagsregn hurtigt ledes væk fra vejene. Cyklisterne og fodgængerne får derfor en bedre sikkerhed og komfort (bedre tilgængelighed og mindre opsprøjt fra køretøjer), og bilisterne undgår farlige situationer som f.eks. risiko for akvaplaning. Derudover mindskes risikoen for rottereder og oversvømmede kældre. De defekte vejbrønde identificeres og prioriteres på baggrund af TV-inspektioner, og prioriteres således. For at undgå yderligere opgravninger prioriterer forvaltningen at renovere de vejbrønde, som ligger på vejstrækninger, hvor der allerede er planlagt asfaltarbejder. I Budget 2014 blev der bevilget 9,5 mio. kr. til renovering af defekte vejbrønde og stikledninger i perioden Eksekveringen af anlægsmidlerne er i fuld gang, og forvaltningen har indtil nu renoveret ca. 350 vejbrønde og ledninger for i alt 8 mio. kr. folehaven Bedre signalanlæg styrer trafikken Teknik- og Miljøforvaltningen har udskiftet det styrende system i byens signalanlæg, hvilket har skabt optimale betingelser for en effektiv styring af trafikken. For eksempel kan forvaltningen nu langt bedre skabe grønne bølger, som reducerer bilkøer. Derudover er det muligt at forbedre bussernes rejsehastighed gennem byen ved at etablere busprioritering i kryds, når alle signaler udskiftes på en gang. En positiv sideeffekt ved de nye signalanlæg er, at en ny type overfladebehandling gør det nemmere at holde anlæggene rene. Helhedsgenopretning Helhedsgenopretning er en genopretningsmetode, der er økonomisk effektiv, og som både under og efter udførelsen minimerer de trafikale gener for fremkommeligheden. Helhedsgenopretning indebærer, at nedslidte sammenhængende kørebanestrækninger genoprettes fra facade til facade. Det vil sige, at alle genopretningskrævende elementer, herunder kørebaner, afvanding (vejbrønde og stikledninger), cykelstier, fortove og signalanlæg på de pågældende strækninger genoprettes på én gang. Dette giver et større løft til byen, da byrummet ændres fra slidt til nyt. Genopretning af længere sammenhængende strækninger forenkler både planlægningen, gennemførelsen og koordineringen i forhold til ejerne af forsyningsledninger under vejene. En bedre planlægning og koordinering reducerer således risikoen for, at strækningerne skal brydes op igen, før deres levetid er opbrugt. Helhedsgenopretning er også økonomisk fordelagtig, idet der i forbindelse med anlægsarbejder anvendes omkring 10 % af de samlede udgifter til byggeplads, afspærringer og trafikafviklingen i anlægsperioden. Helhedsgenopretning medfører derfor, at disse udgifter reduceres, fordi flere elementer genoprettes samtidig. Helhedsgenopretning er derudover hensigtsmæssig, fordi de færdige strækninger ikke har behov for større vedligehold i op til 15 år efter. Endelig har helhedsgenopretning en god effekt for borgere og naboer, der spares for gentagne fremkommelighedsgener i forbindelse med afspærringer og vejarbejder. I de kommende år bliver Folehaven, som den første strækning, helhedsgenoprettet. Helhedsgenopretning af vejstrækninger kan ske uafhængigt af og parallelt med genopretning af broer og gadebelysning. 9

6 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % I hele mio. kr p/l Ønsket årligt budgetløft Driftsbudget FORTOVE Valby Langgade ialt Den vandrette akse viser det samlede driftsbudgetbehov for de respektive elementer. Den lodrette akse illustrerer i hele tal og procent den aktuelle status i forhold til det optimale driftsbudget, efter genopretningen er gennemført. I diagrammet viser den orange del af søjlerne det eksisterende driftsbudget for 2015, mens den grå del viser den ufinansierede drift. De beige søjler for gadebelysning og signalanlæg udtrykker, at driftsbudgettet efter endt genopretning kan reduceres til henholdsvis 40 og 12 mio. kr. (2016 p/l). EFTERSLÆB OG GENOPRETNING Efterslæb er summen af uindfriede vedligeholdelsesbehov. Genopretning bringer tilstanden tilbage til niveauet, før efterslæbet opstod. Et optimalt driftsbudget er tilstrækkeligt til at fastholde tilstanden, og ligger driftsbudgettet under dette niveau, opstår der efterslæb. I starten stiger efterslæbet stort set proportionalt med det manglende budget, men på et tidspunkt vil det accelerere og stige eksponentielt. Det sker, når små skader i kørebanernes eller broernes overfladebelægning ikke bliver udbedret, så vand trænger ned og skader de underliggende konstruktioner, som er betydeligt dyrere at reparere, end hvis renoveringen sker rettidig. I disse tilfælde kan man risikere at opleve en eksponentiel stigningskurve i efterslæbsregningen. Det kan derfor blive meget dyrt at have et driftsbudget, der ligger under det optimale niveau. Uanset hvilket tilstandsniveau man genopretter til, vil et efterfølgende driftsbudget under det optimale niveau føre til, at et nyt efterslæb opstår. Genopretning medfører generelt ikke et lavere driftsbudget på længere sigt. Dog bliver driftsbudgettet lavere for gadebelysning og signalanlæg, hvor genopretning har medført mulighed for at kunne udskifte til ny teknologi, der giver besparelser på energi og vedligehold og dermed også et lavere driftsbudgetbehov. ØNSKET SERVICENIVEAU I KØBENHAVN Den tilstand, infrastrukturen anbefales at genoprettes til, svarer til tilstanden, hvor de enkelte elementer istandsættes på det økonomisk optimale tidspunkt. Økonomi Infrastrukturens værdi Økonomisk optimalt tidspunkt for genopretning Vedligeholdelsesomkostninger Tid DRIFTSØKONOMI EFTER ENDT GENOPRETNING Som i alt - søjlen på side 10 illustrerer, er det optimale driftsbudget for infrastrukturområdet efter genopretning 337 mio. kr. pr. år. Det nuværende driftsbudget udgør 155 mio. kr., og derfor er der samlet set et årligt gab på 182 mio. kr. op til det optimale niveau. Hovedparten af det ønskede budgetløft omhandler kørebaner, der alene udgør 134 mio. kr. Budgettet for fortove halter også bagefter, og samlet set ligger budgettet for de to poster på hhv. 22 % og 14 % af det optimale niveau. Driftsbudgettet til afvanding ligger på ca. 60 % af det optimale niveau efter endt genopretning, og på broområdet er det på godt 80 % efter endt genopretning. Flere broer har for længst overskredet det økonomisk optimale tidspunkt for renovering. Det har ved genopretning af broer flere steder vist sig nødvendigt helt at nedtage de gamle og opføre nye broer i stedet for at reparere sig ud af problemet i tide. Det optimale driftsbudget for cykelstier er fuldt dækket, så når efterslæbet ved udgangen af 2022 er indhentet, vil der være tilstrækkelige midler til at opretholde en optimal tilstand. Driftsbudgettet på gadebelysning ligger over det optimale niveau efter genopretning, og når den er fuldt gennemført indenfor de næste par år, ligger det optimale driftsniveau på 40 mio. kr. Årsagen er den betydelige driftsbesparelse på i særdeleshed el, men også det mindre vedligeholdelsesbehov, som opnås efter udskiftningen til nyt udstyr. Driftsbudgettet for signalanlæg ligger ligeledes efter gennemført genopretning over det optimale niveau. Der vil således efter fuld genopretning tilsvarende kunne opnås en årlig driftsbesparelse i omegnen af 2 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere fået beregnet et eksempel på, hvad det koster i procent, hvis man opfatter det beløb, der ligger mellem det eksisterende og det optimale driftsbudget (de grå søjler i diagrammet), som svarende til et banklån. Man låner så at sige midlerne af sig selv. Efterslæbet medfører en skadesudvikling, der årligt fordyrer genopretningen med hhv. 15 % for kørebaner og 11 % for broer. Konklusionen svarer til, at den årlige renteudgift for kørebaner i gennemsnit tilsvarende er 15 % og for broområdet tilsvarende 11 %. Tallene kan sammenlignes med den interne rente på 2,6 %, som er den rente, der anvendes ved interne lån i Københavns Kommune. Beregningerne er foretaget på baggrund af øjeblikstal fra driftsbudgettet og kan derfor ikke anvendes som hårde fakta, men de giver en klar indikation af, at det økonomisk er ufordelagtigt med et utilstrækkeligt driftsbudget på vejområdet

7 Status på byens tilstand Oehlenschlægersgade Kørebaner, 502 km Omkring to tredjedele af kørebanerne kræver genopretning inden udgangen af En del af disse strækninger er gode nok i 2015, men indenfor perioden udløber deres levetid, hvorefter de skal genoprettes. I alt skal 324 km kørebane igennem en genopretning, hvis byens borgere og brugere i 2022 skal opleve et velfungerende vejnet med ordentlig komfort i bus, bil og på cykel, samt færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 15 år (støjreducerende asfalt ca. 12 år), bærelag: ca. 50 år (varierer afhængig af type). Broer, 182 stk. På broområdet er der i forbindelse med bevillingerne genoprettet fem broer, mens syv broer er ved at blive genoprettet. Yderligere kræver 49 af byens i alt 182 broer, tunneler m.fl. genopretning. Der er i 2015 tilføjet seks p-huse, hvor tilstanden er ved at blive undersøgt, hvorfor udgifter til genopretning af p-husene endnu ikke er medtaget i genopretningsprogrammet. Det drejer sig om: Det Grønne P-hus, Rejsbygade, Sølund, Nørre Allé, Under Elmene og Leifsgade. Gennemsnitlig levetid: 100 år. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % km stk. Genopretning påkrævet senest 2022 Eksekvering pågår God stand/ eksekveret km FORTOVE 724 km stk stk. *141 *73 * stk. *Beregnede gennemsnitstal, der viser andelen af den pågående eksekvering. Diagrammet viser status for tilstanden på de enkelte elementer på infrastrukturområdet over den 10-årige genopretningsperiode fra Det er således ikke et øjebliksbillede af den aktuelle status i 2015, men derimod en akkumuleret status for hele perioden. Den vandrette akse viser det samlede antal enheder, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer den aktuelle status for de respektive enheder. De orange søjler viser, hvor mange enheder der enten er blevet genoprettet eller er i så god stand, at de ikke behøver genopretning inden for programmets 10-årige periode. De beige søjler viser de enheder, der arbejdes på, og de grå søjler viser dem, som kræver genopretning inden udgangen af Afvanding, vejbrønde Omkring af byens vejbrønde skal renoveres indenfor udgangen af Velfungerende vejbrønde fjerner vand på cykelstier og kørebaner. Når de ikke fungerer, kan det føre til farlige situationer og generende opsprøjt på fodgængere og cyklister. Desuden reducerer velfungerende brønde omfanget af rotteproblemer og ved skybrud oversvømmede kældre. Gennemsnitlig levetid: 100 år. Cykelstier, 428 km 267 km, svarende til næsten to tredjedele af cykelstierne, har behov for genopretning inden udgangen af Tilstanden i 2015 er generelt god, men efter 2016 er levetiden på mange af cykelstiernes belægning brugt op, og genopretningsbehovet stiger. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 20 år. FORTOVE Fortove, 724 km 153 km fortov har behov for genopretning inden udgangen af Fortovenes tilstand har betydning for tilgængelighed og fremkommenlighed for byens borgere og brugere. Gennemsnitlig levetid: 50 år. Gadebelysning, stk. Der er opnået fuld finansiering af gadebelysningen med undtagelse af ca. 600 diverse effektbelysningsarmaturer og andre specialarmaturer. Finansiering af renovering af disse armaturer forventes at indgå løbende i diverse ad hoc -indstillinger over årene frem til gadelamper er udskiftet til LED-belysning, og de resterende forventes at være udskiftet inden udgangen af Elforbruget til gadebelysning i kommunen vil herefter være halveret i forhold til forbruget i Derudover udskiftes gamle træ-, beton- og gittermaster til nye mørkegrå master. Der anlægges et nyt elforsyningsnet og etableres nye tændsteder (elskabe). Udskiftningen af gadebelysningen finder sted på et større antal offentlige og private fællesveje. Gennemsnitlig levetid: LED: år. Signalanlæg, 360 vejkryds Styreapparater og overvågningssystem er skiftet til en ny og teknologisk tidssvarende platform. Ved udgangen af 2015 vil omkring glødepærehoveder være udskiftet til LED, svarende til en tredjedel af behovet. Otte trafikstyringer er moderniseret, herunder dem der har givet anledning til flest borgerhenvendelser. Det estimeres, at der yderligere mangler at blive renoveret trafikstyringer for tre mio. kr. Over 10 signalanlæg er udskiftet enten af genopretning alene eller i samarbejde med andet projekt. Der skal yderligere udskiftes ca. 60 hele signalanlæg, svarende til 17 % af byens anlæg. Gennemsnitlig levetid af nye signalanlæg: 20 år

8 Vejgenopretning og skybrudssikring tænkt sammen I de kommende år skal København skybrudssikres mod fremtidens ekstreme regnvejr. En stor del af de veje, der skal genoprettes i den periode, indgår også i de planlagte skybrudsprojekter. Det er vigtigt at tænke vejgenopretning og skybrudssikring sammen, da det: har stor betydning for fremkommelighed i anlægsperioden, giver store økonomiske besparelser, medfører byrumsforbedringer. Vi har allerede set eksempler på, hvad fremtiden vil bringe. I somrene 2010, 2011 og 2014 har vi oplevet voldsomme skybrud, som vi i stigende grad vil opleve i årene fremover. Der er planlagt en samlet løsning for skybrudssikringen af København, der består af ca. 300 projekter. Projekterne laves på veje, stier, pladser, parker og andre grønne områder. I alt indgår 250 km kommunale vejstrækninger i løsningen for skybrudssikringen af København. Ud af kommunens 502 km vejstrækning mangler ca. 65 % eller 324 km at blive genoprettet inden Der er således kæmpemæssige anlægsprojekter, der skal eksekveres i de kommende år inden for både skybrudssikring og vejgenopretning. Genopret og kom frem Anlægsarbejder påvirker fremkommeligheden i byen. Der opstår trængsel og forsinkelser, transporttid forlænges, og miljøet belastes af stillestående trafik. Vejgenopretning og skybrudsprojekter skal derfor tænkes, planlægges og udføres sammen, så der ikke først laves vejgenopretning på en strækning og kort tid efter laves skybrudssikring på samme strækning. Teknik- og Miljøforvaltningen forsøger gennem planlægning og samarbejde at sikre fremkommeligheden og skabe færrest mulige gener for trafikanter. Økonomiske besparelser Økonomisk har det stor betydning, at kommunen ikke først graver vejen op for at genoprette den, for så et par år senere at grave den op igen for at skybrudssikre den. Af økonomiske grunde er det derfor vigtigt at tænke vejgenopretning og skybrudssikring sammen. I forbindelse med anlægsarbejder anvendes omkring 10 % af de samlede udgifter til byggeplads, afspærringer og trafikafviklingen i anlægsperioden. Det svarer til en reduktion i anlægsudgifterne på 175 mio. kr., hvis alle de genopretnings- og skybrudsprojekter, der skal foretages på de samme vejstrækninger, tænkes sammen. HOFOR finansierer den del af skybrudsprojekterne, der vedrører anlæg og drift af de anlæg, som skal håndtere regnvand på overfladen, som f.eks. forhøjede kantsten og regnbede. Beplantningen i regnbedene, drift af vejene osv. er dog kommunens ansvar. Skybrudsprojekterne planlægges udført over de næste 20 år. Forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at op til 70 % af projekterne kan koordineres med vejgenopretning. Det betyder, at forvaltningen med den nuværende viden skønner en reduktion af kommunens samlede anlægsomkostninger med op til 500 mio. kr. over 20 år. Fra slidte til nye byrum Når vejgenopretning og skybrudsprojekter foretages samtidig, er der mulighed for at give byen et ekstra løft. Ved omprofilering og helhedsgenopretning af en vejstrækning, så den kan klare fremtidens regnmængder og ikke længere er i forfald, ændres byrummet fra slidt til nyt. Ved at genoprette vejen samtidig med skybrudssikringen, renoveres belægningen på hele strækningen, hvorved der opnås en ensartet, jævn vejstrækning, i stedet for at der efterlades arealer i dårlig tilstand, som efterfølgende skal lappes. FOLEHAVEN Folehaven bliver det første større anlægsprojekt, hvor vejgenopretning og skybrudssikring koordineres. Folehaven skal helhedsgenoprettes. Samtidig skal vejen ombygges til en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej, der både forsinker vandet i grønne elementer langs vejen og bortleder overskydende regnvand. Ved at gennemføre vejgenopretnings- og skybrudsprojektet som et samlet projekt, bliver Folehaven kun gravet op én gang i stedet for to. På den måde bliver der mindre pres på den trafikale fremkommelighed. Koordineringen giver bedre mulighed for at gennemføre de to projekter, så det ender med ét sammenhængende byrum med en højere kvalitet. Dertil kommer de økonomiske besparelser. 15

9 Genopretningens afledte effekter Udover de økonomiske fordele har investering i genopretning af byens infrastruktur andre positive effekter for byen. Beskæftigelseseffekt I gennemsnit kalkulerer asfalt- og byggebranchen med 1,2 ekstra årsværk pr. investeret million kroner som direkte effekt. Der vil dog være variationer mellem arbejdskraftintensive opgaver og meget materialekrævende opgaver. Gennemføres hele genopretningsprogrammet vil det derfor kunne skabe arbejdspladser svarende til ca årsværk. Fremkommelighed Nedslidte veje og broer vil på et tidspunkt miste deres trafikale funktion og dermed give alvorlige svigt i byens fremkommelighed. Dette er der endnu kun få eksempler på, og et af genopretningsplanens formål er netop at forhindre dette. Dog vil det give store fremkommelighedsproblemer i de kommende år, hvis der ikke gennemføres en genopretning af vejområdet i København. Når infrastrukturen genoprettes, vil det være synligt i form af vejarbejder, der lokalt kan påvirke fremkommeligheden i byen. Der kan opstå en forøgelse af transporttiden, trængsel, forsinkelser og øget miljøbelastning fra stillestående trafik. En central del af genopretningsarbejdet er at sikre koordinering med andre anlægsaktiviteter og tilvejebringe grundlaget for, at eksekveringen sker effektivt og med bedst muligt resultat. Løft til udsatte byområder Seks forskellige steder i København er på baggrund af en række sociale og fysiske udfordringer definerede som udsatte byområder. Genopretning i og omkring disse byområder kan indgå som særligt løft til disse dele af byen. Bedre livskvalitet med støjreducerende asfalt På miljøområdet er der fokus på støjbelastningen fra vejtrafikken. Støjbelastningen er kortlagt inden for niveauerne: db og >68 db. Kortlægningen er foretaget på adresseniveau, hvorfor det er muligt at sammenholde støjbelastningen for en given lokalitet med vejens tilstand. Kortlægningen viser, at der på langt hovedparten af kommunens større veje opleves udfordringer med støj. Genopretning med udlægning af støjreducerende asfalt dæmper erfaringsmæssigt støjniveauet med 1,5 db, hvilket svarer til, at trafikken reduceres med ca. 30 %. Forvaltningen har modtaget positive tilbagemeldinger fra borgere, som har fået lagt støjreducerende belægninger på vejene omkring deres boliger. Det skal bemærkes, at støjreducerende slidlag har en kortere gennemsnitlig levetid på ca. 12 år sammenlignet med almindelig asfalt, der har en levetid på 15 år. Miljø Genopretning af byens vejbrønde medfører en reduktion af skader som følge af oversvømmelser ved skybrud og mindsker problemer med rotter. Kørebaner med ny asfalt reducerer brændstofforbruget og dermed CO2-udslippet grundet lavere rullemodstand. Desuden formodes det, at nye asfaltslidlag kan reducere partikelforurening gennem sine klæbende egenskaber, der binder partikler, som ellers hvirvles rundt i luften. Samtidig afgiver nyere belægninger langt færre partikler end ældre, som ofte afgiver sten og mørtel. Sikkerhed Genoprettede vejbrønde afvander vejene og cykelstier bedre, hvilket forøger sikkerheden ved både regn og frost. Vedligeholdte fortove og cykelstier reducerer faren for faldulykker og cykelstyrt, og vedligeholdte veje medfører færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Fastholdelse af godt image En velfungerende og vedligeholdt infrastruktur er med til at understøtte Københavns image som en velfungerende og attraktiv storby. Velholdt og tidssvarende udstyr til gadebelysning og signalanlæg er endvidere med til at skabe de bedste betingelser for trafikkens bidrag til, at København er CO2-neutral i

10

11 Denne publikation er tredje udgave af genopretningsplanen. De tidligere publikationer er: Et løft til vejene - Genopretningsplan for vejområdet i København , 2012 Et løft til vejene - Status primo 2013, maj 2013 Et løft til vejene - Genopretningsprogram for infrastrukturen i København , januar 2014 Design TMF Design Foto Københavns Kommune, Mathias Øgendal Trykkeri GSB Grafisk

Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22

Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22 Et løft til vejene Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22 Januar 2014 Genopretningsprogrammet 2.0 Godt i gang og med større viden Genopretningen af infrastrukturen i København er

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest

Læs mere

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Kolofon Titel: Udgiver: Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov -

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Din indgang til teknik- og miljøforvaltningen

Din indgang til teknik- og miljøforvaltningen Din indgang til teknik- og miljøforvaltningen Byens Udvikling samler trådene i alle de udviklingsprojekter, der sammen tegner udviklingen af København som by. Fx klimaplaner, indspil til kommuneplan, lokalplaner,

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

I det efterfølgende er der en gennemgang af de konkrete anlægsbudgetter afsat i det vedtagne budget for 2015.

I det efterfølgende er der en gennemgang af de konkrete anlægsbudgetter afsat i det vedtagne budget for 2015. Anlægsprojekter afsat i budget 2015 I det efterfølgende fremgår anlægsprojekter, hvortil der er afsat budgetbeløb i det vedtagne budget for 2015. Når et anlægsprojekt skal igangsættes, skal der fremsendes

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Grundejerforeningen 1DO Båstrup c/o Dannevang 455, 3480 Fredensborg, bestyrelsen1do@gmail.com

Grundejerforeningen 1DO Båstrup c/o Dannevang 455, 3480 Fredensborg, bestyrelsen1do@gmail.com Formandens beretning 203/ (Oktober 20) FORMANDENS BERETNING 203/ BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING DET FORLØBNE ÅR BEBOERSAGER EJERLAUGET GRØNNE OMRÅDER ARBEJDSDAGE VEJE KLOAKKER TAGENE I RÆKKEHUSENE ØKONOMI

Læs mere

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 20 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Centrumpladsen Ringe Fagsekretariatet Teknik Andet Teknik og Miljø Funktion: 02.28.23 Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 Indholdsfortegnelse Vi skal have ny gårdmand... 1 Afdelingsmøde 18. September 2012... 2 Der renoveres fortove i Bavnevangen... 2 Storskrald, pap og haveaffald...

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Vejudvalget, GF SØMODS Timme Traberg-Andersen Rasmus Kristensen Peter Tychsen Med tak for stor bistand til Nils Budde SLIDE NR. 1 Hvorfor sidder vi her igen Vedligehold Hvorfor skal vi vedligeholde mere

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Generelt om forslag: Gårdanlægget Sydkarreen er etableret ved gårdsaneringsprojekt, afsluttet i 1983. Gårdlauget er selvadministrerende og driver

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Indsatsområder for Teknik- og Miljøudvalget

Indsatsområder for Teknik- og Miljøudvalget Indsatsområder for Teknik- og Miljøudvalget Kommunale ejendomme Fastholdelse af den investerede kapital i kommunale bygninger Fastholdelse af den investerede kapital i kommunale bygninger med tilhørende

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER 1 FREMTIDENS TRAFIKLØSNINGER ER INTELLIGENTE INTRODUKTION Busser, der får fortrinsret ved lyskryds, så de kan overholde køreplanen.

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Nyhedsbrev Damhusledningen/Hvidovre, oktober/november 2013 HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Straks i det nye år er HOFOR klar til at sende den underjordiske boremaskine af sted, som skal

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 10. april 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Kystagerparken, By- og Teknikforvaltningen Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Ømer Kuscu Bemærkninger:

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Omstilling, effektivisering og innovation

Omstilling, effektivisering og innovation Nr. 29 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Plan og kultur Indkøb, udbud og konkurrenceudsættelse Udbud af vandløbsvedligeholdelse

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Ny trafikløsning for hele Ishøj Fra plan til vej

Ny trafikløsning for hele Ishøj Fra plan til vej Ny trafikløsning for hele Ishøj Fra plan til vej Ishøj Kommunes trafiksystem blev planlagt i 1960 erne. Trafiksystemet indebar at Ishøj blev inddelt i et overordnet vejnet, der var tilpasset de dengang

Læs mere

Skriftlig beretning 2010-11

Skriftlig beretning 2010-11 Skriftlig beretning 2010-11 Trekanten på Valløvej Vejudvalget har været i fortsat dialog med naboforeningen GF af 11. februar 1931 vedrørende vedligeholdelse af trekanten. En repræsentant for vejudvalget

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere