FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag"

Transkript

1 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 Sammendrag GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 24 MAJ 2004

2 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT SAMMENDRAG GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 24 MAJ 2004

3 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb Statusrapport 2004 Sammendrag Gudenåkomiteens rapport nr. 24. Gudenåkomiteen. Sekretariat ved Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2004 Forfatter: Emneord: Layout: Kort: ISBN: Rådgivende biolog Jan Nielsen Gudenåen, fisk, vandløb, bestandsudvikling, fiskespærring, restaurering, vandløbspleje Jan Nielsen (rapport), Elly Iversen (forside) Kort & Matrikelstyrelsen trykt udgave elektronisk udgave Sidetal: 23 Oplag: Fotos: Forsidefoto: Trykt udgave ex. Findes også i en digital udgave, der kan ses på de tre Gudenå-amters hjemmesider Vejle Amt: Århus Amt: Viborg Amt: Jan Nielsen Gudenåen nær Bolund i Vejle amt Figurer: Referencer til figurerne kan findes i Gudenåkomiteens rapport nr. 23. Henvendelse vedr. rapporten: Ring til Gudenåkomiteens sekretariat på telefon: Gudenåkomiteen: Gudenåkomiteen er et samarbejdsorgan for amter og kommuner i Gudenåens opland, et samarbejde, som nu har eksisteret i ca. 30 år. Komiteens opgave er at koordinere indsatsen for naturbeskyttelse og benyttelse i Gudenåen, herunder udarbejde anbefalinger vedr. spildevandsrensning, faunapassager, sejlads m.m. Komiteen har ikke besluttende myndighed, men anbefaler løsninger til amter og kommuner. Komiteen består af amtsrådsmedlemmer fra de tre amters miljøudvalg, politiske repræsentanter for kommuneforeningerne i de tre amter, samt embedsmænd fra amterne. Århus Amt har formandskab og sekretariat for komiteen.

4 Indholdsfortegnelse Forord 1 Sammendrag 2 Indledning 3 Fiskene i Gudenåsystemet og Randers Fjord 4 Gudenåens laks og havørreder i fortid og nutid 6 Ørreden er gået frem i Gudenåens tilløb 8 Kun få steder med mange laksefisk i Gudenåens hovedløb 9 Den sjældne søørred trives i Mossø og Hald Sø 12 Ålen er gået tilbage 12 Den truede smerling findes i Gjern Å-systemet 13 Sandarten som vandrefisk 14 Gedden i Gudenåen ved Randers 15 Fiskespærringer i Gudenåens vandløb 16 Turbineanlæg i hovedløbet 19 Vigtigt med gode fysiske forhold i vandløbene 21 Gudenåens fiskebestand i fremtiden? 22

5 Lystfiskeridyl ved Gudenåen (Åbro ved Langå) Forord Gudenåen har altid i fiskerimæssig henseende været et meget spændende vandløb fx siges det, at der engang var så mange laks, at tjenestefolkene på gårdene kun ville spise laks tre gange om ugen men der er også mange andre interessante fiskearter og historier om fiskene i åen. Derfor har der gennem tiderne været lavet mange undersøgelser af fiskenes forekomst, vandring osv. Nogle er lavet som efterfølgende dokumentation af effekten af en eller anden foranstaltning f. eks. bygning af en fiskepassage, andre for mere generelt at beskrive en problemstilling eller en fiskearts forekomst. Gudenåkomiteen fandt det derfor hensigtsmæssigt at få lavet en sammenskrivning af den righoldige viden, der ligger om fiskene i Gudenåsystemets vandløb. Dette skulle give et overblik over den samlede viden, men også se på udviklingen i fiskebestandene og om muligt at relatere den til de foranstaltninger, der er gennemført (spildevandrensning, faunapassager osv.). Endelig skulle rapporten gerne kigge lidt fremad og give et bud på, hvad man i fremtiden bør se på for at fastholde og udbygge den positive udvikling, som der har været. Den samlede viden om fiskene i Gudenåen har vist sig at være meget stor, og selve dokumentationen er blevet til en stor rapport (Gudenåkomiteens rapport nr. 23). Vi har derfor valgt også at udgive de væsentligste budskaber i denne kortere og mere tilgængelige udgave, forhåbentlig med en bred læserkreds. God læselyst Erik Poulsen Formand for Gudenåkomiteen 1

6 Sammendrag Gudenåens fiskebestand er meget artsrig. Fiskeriet efter laks, ørred, ål, helt og andre fisk, også i søerne, har altid haft stor betydning for mennesket. Nogle af de væsentligste negative påvirkninger af Gudenåens bestand af laksefisk var, at man i 1850 erne uddybede åen, og da vandkraftværket Gudenåcentralen blev bygget ved Tange i Sidstnævnte betød, at havørredbestanden gik tilbage med 45 % og laksen uddøde. I starten af 1970 erne var vandområderne forurenet mange steder. Nu er vandløbenes tilstand og de naturlige fiskebestande forbedret efter en række miljøtiltag. Fx har den tidligere så forurenede Lilleå ved Hadsten nu landets største produktion af havørredungfisk (smolt), og der vandrer flere havørreder op i Lilleå end i hele Gudenåen midt i 1980 erne. Mossø og Hald Sø har landets største bestande af søørreder. Bestanden i Hald Sø er mangedoblet efter en række miljøforbedringer i søen og dens tilløb. I 1980 erne blev der fanget for mange havørreder i Randers Fjord, men efter begrænsninger på fiskeriet var havørredbestanden i Gudenåen næsten fordoblet i Men der er stadig for lidt ørredyngel i 80 % af Gudenåsystemets vandløb. Bestandene af laksefisk i Gudenåens hovedløb er meget små bortset fra nær udspringet og ved Vilholt nær Mossø, hvor ørredynglen har gode levesteder i det lave vand langs bredderne. Ynglen kan bl.a. ikke klare sig de steder, hvor Gudenåen er for dyb (det meste af hovedløbet). Der forsvinder % af ørred- og laksesmoltene, når de skal svømme gennem søer som ved Vestbirk og Tange på trækket mod havet. Mange bliver ædt af fugle og rovfisk, resten kan ikke finde vej. Desuden forsvinder ca. halvdelen af smoltene på nedstrøms vandring ved hver dambrugs- eller mølleopstemning. Siden 1990 er der udsat ca. 2 mio. lakseyngel- og smolt i Gudenåens vandløb. Nu vandrer der årligt laks op i Gudenåen, men der er stort set ikke fanget naturligt produceret lakseyngel i Gudenåsystemet. Årsagen er mangel på egnede gydeområder for laks. Om foråret samles mange sandarter ved Gudenåcentralen, hvor de æder % af de smolt, der finder gennem Tange Sø. En god fiskepassage for bl.a. sandart ved Gudenåcentralen vil umiddelbart løse eller reducere dette problem. Der er flere ål i Gudenåsystemet nedstrøms Gudenåcentralen end opstrøms, sandsynligvis fordi der generelt er flest ål i den nedre del af de større vandsystemer og fordi kun en del af ålene finder vej forbi dæmningen og Tange Sø. Desuden er ålen gået tilbage i Gudenåen siden Efter udsætninger i er der nu en selvreproducerende bestand af laksefisken stalling i Gudenåen opstrøms Mossø og en lille bestand i Illerup Å ved Mossø. Den lille karpefisk smerling er klassificeret som truet i Danmark. I 1914 var der smerlinger i Borre Å og Tange Å, men nu findes den kun i Gjern Å-systemet. Vandløb med en god miljøtilstand har alle rent vand, en god vandføring, gode fysiske forhold samt fri passage for fiskene og den øvrige fauna (vandløbsinsekter m.m.). 2

7 Figur 1 Gudenåen er Danmarks længste vandløb, mens Skjern Å er det mest vandrige. Gudenåen springer lige som Skjern Å ud i Tinnet Krat vest for Tørring og løber ca. 150 km, før den når Randers. Den får sit vand fra et område, der er lige så stort som Fyn og dækker et område i tre amter på 8 % af Danmarks areal. Indledning Gudenåsystemet (figur 1) har en særlig status i den danske natur. Dels ud fra et fiskeribiologisk synspunkt, idet der er mange forskellige fiskearter, dels fordi Gudenåsystemet er det mest varierede danske vandsystem. I starten af 1970 erne var vandområderne forurenet mange steder. Herefter er vandløbene blevet renere, mens det er gået langsommere i søerne og Randers Fjord. Miljøtilstanden er stadig ikke god nok alle steder, heller ikke i vandløbene, men udviklingen går i den rigtige retning. Denne rapport koncentrerer sig om fiskebestanden i Gudenåsystemets vandløb. Læseren henvises til de enkelte amter (herunder amternes hjemmesider), hvis man ønsker detaljeret viden om vandområdernes miljøtilstand eller andet, der ikke er nævnt i denne rapport. Dokumentation og referencer kan findes i Gudenåkomiteens rapport nr

8 Laksesmolt (t.v.) og stor hanlaks i gydedragt. Fiskene i Gudenåsystemet og Randers Fjord Fiskebestanden i Gudenåens vandsystem er meget artsrig og er nok den bedst undersøgte i Danmark. Samtidig er der oplysninger om fiskebestanden langt tilbage i tiden. Der er generelt mest viden om de arter, der fiskes efter (laksefisk, ål og sandart), hvilket også afspejles i denne rapport. Men de andre arter er lige så vigtige i naturmæssig sammenhæng, man kender blot ikke så meget til dem. Siden 1850 er der registreret 38 naturligt hjemmehørende arter af ferskvandsfisk i Danmark. De 28 findes i dag naturligt i Gudenåsystemet sammen med ni arter, der kun findes pga. udsætninger eller udslip fra dambrug, og de fleste af disse ni kommer fra udlandet (tabel 1). Tidligere er der af og til også fanget stør i Randers Fjord eller Gudenåens nedre løb. Nogle af fiskene er vandrefisk, der gyder i vandløb og lever den sidste del af livet i saltvand, kun afbrudt af gydevandringer tilbage til ferskvand. Et eksempel er ørreden, hvor nogle fisk lever hele livet i vandløb (bækørrederne), mens ungfiskene af søørred og havørred (de såkaldte smolt) vandrer fra gydevandløbene til de store vandmasser i toårsalderen. Laksen har samme livscyclus bortset fra, at laksene vandrer længere væk efter udvandringen til saltvand. Andre vandrefisk er ål, helt, smelt samt flod- og havlampret - men flere andre som fx sandart og knude vandrer også en del rundt. Flodlampret Knude Ørred (øverst) og grundling 4

9 Tabel 1 Oversigt over forekomsten af fisk med tilknytning til ferskvand i Gudenåsystemet og Randers Fjord (). Arter i kursiv findes kun pga. udsætninger eller udslip fra dambrug. Arter med en * kan ikke klare sig ved gydning i systemet, som forholdene er i dag. Arter fra EF s habitatdirektivets bilag 2 samt rødlistede eller gullistede arter er markeret med (h), (r) eller (g), hvor de naturlige bestande i Gudenåsystemet (altså ikke udsatte fisk) kræver særlig beskyttelse. Fiskeart Laksefisk Bæk-, sø- og havørred (r) Helt Heltling (r) Smelt Findes i Vandløbene Søerne Randers Fjord Laks* Regnbueørred* Kildeørred* Stalling Karpefisk Brasen Flire Rimte Løje Skalle Rudskalle Grundling Elritse (g) Smerling (r) Suder Karudse Nedstrøms Silkeborg Kun i tilløb til Mossø Gudenå nedstrøms Silkeborg Kun i Gjern Å-systemet Regnløje Karpe Skælkarpe Aborrefisk Hork Aborre Hinge Sø Sandart Hundestejler 3-pigget hundestejle 9-pigget hundestejle Lampretter Bæklampret (h),(g) Flodlampret (h),(g) Nedstrøms Tange, sjælden Havlampret (h),(g) Nedstrøms Tange, sjælden Ål Gedde Knude Finnestribet ferskvandsulk Kun ved Møllerup nær Gudenåens udspring. Det vides ikke, om den er udsat eller naturligt forekommende. Skrubbe Nedstrøms Tange Stamsild Majsild* (h),(r) Stavsild* (h),(r) Tyklæbet Multe 5

10 Frisenvold Laksegård ved Randers, som var virksom i 472 år og blev nedlagt i Gudenåens laks og havørreder i fortid og nutid I stenalderen var Gudenåen den vigtigste vej fra kystbopladserne og ind i landet. De rige fiskerier efter laks, ørred, ål, helt og andre fisk havde også stor betydning, og senere har Gudenåen og dens tilløb leveret vand til vandmøller, vandturbiner og dambrug. Den første fiskegård i Gudenåen omtales i En fiskegård er en fangstindretning, hvor der anvendes fletværk af grene i stedet for net. I 1664 var der 35 fiskegårde alene på det nederste stykke af Gudenåen fra Ulstrup til Randers. I var den årlige gennemsnitsfangst i samtlige fiskegårde 586 laks og havørreder. Den største laks vejede 32 kg og er den største laks, der er registreret i Danmark. Der blev ofte fanget laks op til Silkeborg Langsø, men man ved ikke, om laksen vandrede længere opstrøms. Fangsten af havørred og laks ved Frisenvold var høj i 1850 erne men gik så meget tilbage og nåede aldrig helt op igen. Selv om overfiskning kunne være skyld i tilbagegangen siden 1850 erne, synes det mere sandsynligt, at hovedårsagen var en kraftig uddybning af Gudenåens hovedløb mellem Silkeborg og Tange i 1850 erne, hvor man af hensyn til sejlads og pramfart fjernede mange gode gydepladser, sten og levesteder for laksefiskene. Fx skabte ørredernes gydning problemer for sejladsen, når prammene gik på grund på de brugte gydebanker. En beskrivelse af Gudenåens hovedløb inden uddybningen svarer nøje til en beskrivelse af det ideelle gyde- og opvækstvandløb for laksefisk. Derfor må uddybningen have haft en afgørende negativ betydning for laksebestanden i Gudenåen. Måske har Gudenåen mellem Silkeborg og Tange set ud som her i Gudenåens oprindelige løb uden om Vestbirk Vandkraftværk i Vejle amt, der stadig ligger fysisk urørt hen med mange skjul og gydemuligheder 6

11 I starten af 1900 tallet blev der årligt fanget ca laks og havørreder i Gudenåområdet incl. Randers Fjord. Så blev vandkraftværket Gudenåcentralen ved Tange bygget i , hvor en dæmning hen over Gudenåen skabte Tange Sø på den strækning, hvor laksen havde mange af sine gydepladser. Der blev også bygget en fisketrappe - men den blev ikke brugt af laks og havørred. Der løb så lidt vand gennem trappen, at fiskene ikke kunne finde den (ca. en tusindedel af Gudenåens vandføring). Indgrebene medførte, at Gudenålaksen uddøde i løbet af fem år, og fangstudbyttet af havørred blev næsten halveret. Historien har ofte været citeret som et afskrækkende eksempel på effekten af at bygge dæmninger i vandløb, hvor man både ødelægger gydepladser og skaber dårlige passageforhold. Bl.a. kaldte en statsbiolog i 1959 Gudenåen for skueplads for det største fiskerimæssige eksperiment, der nogensinde er udført i danske vandløb. Der har været udsat ørreder i Gudenåens vandløb de sidste 100 år, og det har siden 1930 erne øget fangsten af havørred i Gudenåen og Randers Fjord. I 1960 erne blev der fanget ca havørreder årligt i fjordens fiskeredskaber, og en dygtig lystfisker kunne fange over 50 havørreder årligt på fjorden i 1960 erne og starten af 1970 erne. Først i 1980 erne var bundgarnsfiskeriet på Randers Fjord så effektivt, at 40 % af ørredungfiskene (smoltene) blev fanget i fjorden på forårstrækket fra vandløbene til Kattegat, og fiskeriet (redskaber lystfiskeri) opfiskede hvert år ca. 58 % af alle havørreder over mindstemålet (i blev kun 29 % opfisket). Derfor blev der indført begrænsninger på fiskeriet med redskaber i fjorden. I 1991 var bundgarnenes bifangst af ørredsmolt reduceret med 90 % i forhold til Der blev nu fanget havørreder over mindstemålet i Randers Fjord, hvoraf sportsfiskerne fangede ca. en tredjedel. Den overlevende gydebestand var næsten fordoblet til havørreder i forhold til i På trods af fremgangen var der dog ikke nær så mange havørreder i Gudenåen som i den relativt lille Kolding Å, hvor gydebestanden i halvdelen af vandsystemet var ca havørreder i Der er ikke nyere viden om havørredbestandens udvikling i Gudenåen siden Men bestanden i tilløbet Lilleå er øget fra ca. 750 havørreder i 1984 til fisk i 2001 og øgningen slår givet igennem på den samlede havørredbestand i Gudenåen. I 1987 startede Randers Kommune et lakseprojekt for at producere laks til udsætning i Gudenåen, så den igen kunne få en selvreproducerende laksestamme. Siden 1990 har der været udsat omkring 2 mio. laks, de fleste som smolt. Nu fanges der mange laks i Gudenåen og Randers Fjord, og opgangen til Gudenåen er på laks årligt. Laksen gyder nogle steder, men uden succes, da der stort set ikke er fanget naturligt produceret lakseyngel i Gudenåens tilløb eller hovedløb. Den første fisketrappe ved Gudenåcentralen. 7

12 Figur 2 Udviklingen i den naturlige ørredbestand fra gydning i Dollerup Bæk, efter at Hald Sø Bådelaug indførte miljøvenlig vedligeholdelse i 1983 og et forurenende dambrug med en fiskespærring blev nedlagt i Antal pr. 100 m vandløb Ældre Yngel Ørreden er gået frem i Gudenåens tilløb Ørreden er så afhængig af gode miljøforhold, at man bruger den som måleenhed til at beskrive vandløbenes miljømæssige kvalitet. Især antallet af naturligt produceret yngel fra gydning er interessant, da der kun er meget yngel i vandløb med god miljøkvalitet. Der er kommet betydelig mere ørredyngel fra gydning i de danske vandløb siden 1980 erne, også i Gudenåsystemet. Årsagen er gennemførslen af mange miljøtiltag (miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb, bedre rensning af spildevand, vandløbsrestaurering, etablering af fiskepassager etc.). Et godt eksempel er fra Dollerup Bæk ved Hald Sø, der har været undersøgt mange gange, og som nu er fuld af ørreder efter en lang periode uden succesfuld gydning (figur 2). Tilsvarende vandrede der smolt ud fra Lilleå ved Hadsten i 2000, hvilket er ca. 4 gange så mange som Gudenåens samlede produktion midt i 1980 erne (incl. Lilleå). De seneste undersøgelser i Gudenåsystemet viste samlet, At der var ørredyngel i 61 % af de undersøgte ørredvandløb At der var op til ca. 900 stk. yngel pr. 100 m 2 At kun 20 % af de undersøgte strækninger havde de yngeltætheder på 50 stk. pr. 100 m 2, Danmarks Fiskeriundersøgelser normalt regner for tilfredsstillende. Hvis resultaterne skal sættes i perspektiv, kan antallet af smolt og havørreder i Lilleå sammenlignes med antallet i Gudenåsystemet opstrøms Gudenåcentralen (tabel 2). Det vurderes her, at de dårlige op- og nedstrøms passageforhold for vandrende ørreder ved Gudenåcentralen og i Tange Sø er den primære årsag til den markante forskel i antallet af havørreder. Tabel 2 Antal smolt og havørreder i to grene af Gudenåens vandsystem. Undersøgt år Lilleå ved Løjstrup Dambrug Smoltudvandring Gudenåen ved Gudenåcentralen km vandløb i Lilleå-systemet Antal havørreder 65 km tilløb til Gudenåen opstrøms Gudenåcentralen Mindst

13 Stor stalling fra Gudenåen ved Åle Gudenåen opstrøms Tørring Kun få steder med mange laksefisk i Gudenåens hovedløb Gudenåen er reguleret på store strækninger fra udspringet til Tørring, og den naturlige ørredbestand var i mange år så ringe, at der blev udsat ørreder flere steder. Men efter udlægning af gydegrus og en genslyngning af åen på det første stykke er der nu så meget ørredyngel fra gydning, at udsætningerne er ophørt fra udspringet til Tørring. Stallingen er en laksefisk, der findes i Gudenåens øvre del efter udsætninger i Den har siden klaret sig uden udsætninger og findes også i Illerup Å ved Mossø. Stallingen har også nydt godt af de nye gydebanker opstrøms Tørring, og i årene efter etableringen kom der gange så mange fisk fra gydning som tidligere. Ørreden og stallingen klarer sig fint sammen i hovedløbet opstrøms Tørring og ved Vilholt nær Mossø (hvor udsatte laks også har klaret sig godt) men klarer sig dårligt på resten af forløbet. Mellem Mossø og Silkeborg Langsø flyder åen roligt af sted mellem søerne, og det er spørgsmålet, om der nogen sinde har været gydemuligheder for laksefisk. Fiskebestanden består af arter, der mest lever i søer. Der fanges enkelte søørreder, men ikke ret mange. Elektrofiskeri i Gudenåen ved Vilholt nær Mossø, hvor åen er m bred og meget lavvandet. 9

14 Et stryg mellem Silkeborg og Tange Sø ved udsætninger af lakseyngel i juni 1997 (øverst t.v.) og ved lavere vandstand i august 1997 (øverst t.h.). Nedstrøms Silkeborg Langsø strømmer Gudenåen igen hurtigt, til den nærmer sig Tange Sø og bliver påvirket af opstemningen ved Gudenåcentralen. Sidst på året er der mange helt på strygene mellem Silkeborg og Tange Sø eller i umiddelbar nærhed af dem, da Gudenåens hovedløb er den vigtigste gydeplads for helten i Tange Sø. Efter Tange Sø er der igen fart på vandet det første stykke, hvorefter faldet aftager et stykke nedstrøms Bjerringbro, og vandet løber roligere. Helten fra Randers Fjord kan kun gyde nedstrøms Gudenåcentralen, da den ikke vandrer gennem fisketrapper og bliver stoppet ved kraftværket. Hovedløbet fra Silkeborg til Randers er generelt gravet for dybt til, at den spæde ørredog lakseyngel kan klare sig, og der er kun registreret få og små områder med egnet gydegrus samt passende vandhastigheder og vanddybder. De egnede områder har et samlet areal på lidt over 300 m 2, svarende til arealet i en meget lille ørredbæk. Der er hverken ørred- eller lakseyngel opstrøms Tange Sø og kun ganske lidt yngel nedstrøms Gudenåcentralen. Desuden forsvandt lakseynglen hurtigt ved udsætningsforsøg på to stryg, og en del af de udlagte lakseæg døde som følge af sandindlejring i gydebankerne. Århus Amt forsøgte i 1993 at etablere en gydebanke for laks og havørred ved Langå, men vandet er så dybt at det er uegnet som opvækstområde for yngel. Der mangler naturligt produceret yngel, og udsat lakseyngel forsvandt ret hurtigt efter et udsætningsforsøg i Vanddybden var bestemt af hensynet til sejlads med motorbåde, og forsøget viser, at man ikke kan kombinere motorbådssejlads og god overlevelse af yngel. Brugt gydeplads i Gudenåen nedstrøms Gudenåcentralen, juli På dette tidspunkt var gydegruset fyldt med sand, og der blev ikke fundet yngel af laks eller ørred nær gydebanken 10

15 Ørreder på ½-1½ år. Der er generelt konstateret en kraftig indlejring af sand i de fleste gydeområder i hele hovedløbet fra Tørring til Langå bortset fra ved Vilholt. Udlægning af befrugtede ørredog lakseæg i gydebanker syd for Mossø og mellem Silkeborg og Tange har vist, at en stor del af æggene dør pga. tilsanding. Det vides dog ikke, om det er et generelt problem. En række fiskeundersøgelser forskellige steder i Gudenåens hovedløb fra Åle til Langå har entydigt vist, at den spæde ørred- og lakseyngel stiller meget store krav til levestederne i de store vandløb om foråret, når den kommer frem fra gydebankerne: Der skal være egnet gydegrus, og sandtransporten/sandindlejringen skal være begrænset. Fx virker møllesøerne ved Hammer Mølle og Vilholt Mølle normalt som vigtige sandfang. Langt det meste yngel findes langs bredderne fra klækningen i april-maj til midt på sommeren, så ynglen kræver gode levesteder her. Opvækstarealet for yngel langs bredderne bør udgøre ca. 20 % af det samlede areal. Ørredens yngel foretrækker vanddybder under 20 cm og kan ikke klare sig på dybder over ca. 30 cm fra klækningen i april-maj til midt på sommeren. Laksens yngel kan sandsynligvis klare sig på lidt dybere vand, men ikke over 40 cm. Der skal være en tilpas vandhastighed omkring ynglens standpladser langs bredderne (ca. 20 cm/s). Vandet i Gudenåen er generelt så rent, at det ikke giver problemer for fiskene, bortset fra korte strækninger nedenfor søerne, hvor der om sommeren skyller alger ud. Med mindre der gennemføres naturgenopretningsprojekter i hovedløbet, kan det dog ikke forventes, at det vil producere nævneværdige mængder af lakse- og ørredsmolt. De fleste stryg i hovedløbet, som blev uddybet i 1800 tallet og ved etableringen af Gudenåcentralen, har dog stadig så meget grus i bunden, at det vil give en stabil bund ved udlægning af nyt gydegrus. Det vurderes, at der her er særdeles gode muligheder for at genskabe gode gyde- og opvækstområder for laks og havørred (under forudsætning af, at strygene ikke sander til, og at der ikke er problemer med vandkvaliteten og vandtemperaturen). 11

16 Den sjældne søørred trives i Mossø og Hald Sø Hvis smoltene stopper vandringerne i en sø, kan nogle af dem overleve og blive til søørreder. Men der er ikke søørreder i ret mange danske søer, da søørreden kræver et godt miljø i både vandløb og sø samt fri passage på sine vandringer til og fra gydevandløbene. Derfor er kun tre danske søer kendt for sine søørreder, og de ligger alle i Jylland (Glenstrup Sø i Skals Å-systemet samt Mossø og Hald Sø i Gudenåsystemet). Bestanden i Hald Sø var dog meget lille i starten af 1980 erne. Mossø har formentlig Danmarks bedste bestand af søørreder. Efter en række miljøforbedringer i tilløbene til Hald Sø og i selve søen er der nu også en stor bestand i Hald Sø og så meget yngel fra gydning i søens tilløb, at alle udsætninger er stoppet. Da der er så få naturlige og genetisk oprindelige bestande af søørred tilbage i Danmark, er søørreden nævnt på Skov- og Naturstyrelsens Rødliste 1997 som sjælden. Søørred fra Bjergskov Bæk ved Mossø. Bjergskov Bæk har en årlig opgang på flere hundrede søørreder, der gyder i bækken. Ålen er gået tilbage Ålen gyder i Sargassohavet øst for USA (den vestlige del af Atlanterhavet), hvorfra ynglen spreder sig til Europa med Golfstrømmen. Ålen gyder altså ikke i Danmark. Der er mange flere ål i Gudenåsystemet nedstrøms Gudenåcentralen end opstrøms, sandsynligvis fordi der generelt er flest ål i den nedre del af de større vandsystemer og fordi kun en del af ålene finder vej forbi dæmningen og Tange Sø. Ålebestanden er gået tilbage siden 1970, så der i 1985 manglede ål i 94 % af vandløbene opstrøms Tange Sø og i 69 % af vandløbene nedstrøms Tange Sø. Ålen er i alvorlig tilbagegang som art, og der kommer nu kun 1 % af den yngel til Europa som for 25 år siden. Derfor må det forventes, at ålen er gået yderligere tilbage i Gudenåen siden undersøgelserne i Statens fiskeribiologer har erkendt nedgangen i de danske ålebestande, og derfor blev der for at forbedre fiskeriudbyttet udsat ål i Gudenåsystemet i 1987, 1988 og I 1996 var ålebestanden kommet op på niveau med naturlige bestande. Ålene kan altså godt klare sig i vandløbene, hvis den først kommer dertil. 12

17 Den truede smerling findes i Gjern Å-systemet Den lille karpefisk smerling lever kun i vandløb og er klassificeret som truet i Danmark. Den findes kun i tre vandsystemer, Vindinge Å på Fyn samt Kolding Å og Gudenå i Jylland. I Gudenåsystemet var der i 1914 en del smerlinger i Borre Å og Tange Å. Men nu er den uddød i begge vandløb og findes kun i Gjern Å-systemet nord for Silkeborg. Smerlingen er ret tolerant over for forurening og kan ikke som ørreden bruges som indikator for en god vandkvalitet. Den kræver dog et varieret vandløbsmiljø med gode skjul for ynglen og de ældre fisk i grødevækst, samt gruset/stenet bund m.m. til større fisk. Derfor findes den typisk i ørredvandløb, og plejeprojekter, der tilgodeser ørreden, vil også give bedre levesteder for smerlingen. Men smerlingen er også en vigtig fødefisk for ørreden, så man bør undlade udsætning af ørreder de steder, hvor der ikke er ret mange smerlinger. Ved en undersøgelse i 1992 blev smerlingens udbredelse kortlagt i Gjern Å-systemet, og der blev fanget smerlinger 12 ud af 21 steder. Det blev her konkluderet, at det må antages, at antallet af rovfisk (herunder ørreder) har indflydelse på antallet af smerlingyngel. Der blev kun fanget smerlinger to ud af 32 steder i 2001 og tre ud af 30 steder i 2002, og der udsættes ofte ørreder og laks i systemet som kompensation for en manglende naturlig produktion. På baggrund af smerlingens status som truet art i Danmark kan det overvejes at undlade udsætning af ørred og laks visse steder i Gjern Å-systemet og i stedet arbejde for, at fiskebestanden (alle arter) kan klare sig uden udsætninger. Desuden kan det overvejes på et tidspunkt at genudsætte smerlingen i Tange Å og Borre Å. Ørreden æder både egne artsfæller og andre fisk som fx smerlingen. Ældre ørreder kan være skyld i op til 42 % af den daglige dødelighed hos ørredyngel pga. kannibalisme. Billedet viser en ørred, der havde ædt en mindre ørred på den halve længde. 13

18 Sandarten er en rovfisk, der er indført fra udlandet for ca. 100 år siden og nu findes mange steder i Gudenåsystemet. Sandarterne i Gudenåen mellem Gudenåcentralen og Bjerringbro æder % af de smolt, der passerer Gudenåcentralen på vandringerne mod Randers Fjord. Sandarten som vandrefisk Store sandarter, der blev fanget og mærket med radiosendere i den nederste del af Gudenåen blev om efteråret og vinteren i området, hvor de var mærket. I foråret vandrede de fleste opstrøms, bl.a. til Gudenåcentralen og Viborgsøerne mere end 40 km væk. Viborgsøerne er kendt for sin gode sandartbestand, og der drifter hvert år sandartyngel nedstrøms fra søerne lige som fra Tange Sø og Skanderborgsøerne. Andre sandarter fra Gudenåen nedstrøms Gudenåcentralen vandrede nedstrøms om efteråret, nogle helt til Randers. Det faldt sammen med et faldende antal byttefisk (især skalle og løje) ved Tange og en stigning i den nedre del af Gudenåen. Først i maj var alle mærkede fisk tilbage i mærkningsområdet. Denne vandring er en gydevandring, og det menes, at fiskene gyder nedstrøms kraftværket i maj juni. I maj er der mange gydemodne sandarter ved Gudenåcentralen. Man mener, at de stammer fra yngel længere opstrøms, og at de forsøger at vende tilbage for at gyde i det område, de kom fra. Teorien understøttes af, at fem af 10 sandarter, der blev flyttet op forbi dæmningen ved Gudenåcentralen, hurtigt vandrede op til Silkeborg Langsø mere end 30 km fra udsætningsstedet, mens resten blev i Tange Sø. Sandarten vandrer ikke gennem fisketrapper og bliver derfor normalt stoppet ved Gudenåcentralen, hvor åen er uegnet som gydeområde for sandart pga. høj vandhastighed og turbulente vandforhold. Danmarks Fiskeriundersøgelser har beregnet, at sandarterne æder % af de smolt, der passerer nedstrøms forbi Gudenåcentralen, og at det måske kan forhindre en selvreproducerende havørredbestand i Gudenåen opstrøms kraftværket. Danmarks Fiskeriundersøgelser mener, at en forbedring af sandartens opstrøms passagemuligheder ved Gudenåcentralen kan løse dette problem. Alle resultater understøtter hypotesen om homing (at gydefisk vandrer tilbage til det gydeområde, hvor de selv blev født). Man ved, at laks og ørred vandrer fra havet op i det vandløb, de kom fra som små - men det er nyt, at det måske også gælder sandarten. 14

19 Gedden er lige som sandarten en stor rovfisk, der lever i Gudenåens søer og vandløb. Men i modsætning til sandarten hører gedden naturligt hjemme i vores vandområder. Gedden i Gudenåen ved Randers 12 kønsmodne gedder mellem 57 og 113 cm, der blev mærket med radiosendere i Gudenåen ved Randers og fulgt gennem et år, vandrede ikke nær så langt væk som sandarterne (del af samme undersøgelse). Alle gedderne blev i området nær Randers i hele perioden. De var stationære det meste af tiden, og bevægede sig kun relativt kort, kun mere end 1 km ved 3 % af pejlingerne. En enkelt gedde bevægede sig betydeligt mere end de andre, idet den var i Randers Fjord fra oktober til juni med undtagelse af to måneder i gydeperioden om foråret, hvor den bl.a. bevægede sig otte km opstrøms i Nørreåen. En periode i december-januar med ret store vandringer forklares med en sandsynligt øget fødesøgning, mens en relativt stor bevægelse i marts-juni menes at skyldes gydeadfærd, hvor fiskene gydede i Nørreåen og i afsnøringer i Gudenåen ved Randers. 15

20 Modstrømstrappen ved Gudenåcentralen. T.v. da en elspærring skulle lede opstrøms vandrende fisk over i fisketrappen, og kun 3-10 % af ørrederne fandt trappen. Nederst med det nuværende spærregitter, hvor 25 % af laksene og havørrederne ved Gudenåcentralen finder gennem trappen, der ses til venstre for gitteret (gangbroen). Fiskespærringer i Gudenåens vandløb I 1930 erne kendte man 136 spærringer for fisk ved dambrug, turbineanlæg etc. i Gudenåsystemet, og i 1987 var der 215 kendte spærringer, hvoraf kun en mindre del var forsynet med fisketrapper. De væsentlige spærringer fra 1930 erne var der stadig, bl.a. i Gudenåens hovedløb. Desuden havde man fundet ud af, at andre fisketrapper end ved Gudenåcentralen ikke fungerede ret godt. Fx fandt kun 7 % af havørrederne i Lilleå gennem en fisketrappe ved Løjstrup Dambrug i Nu om dage er en af de mest omtalte danske fiskespærringer Gudenåcentralen ved Tange. Selv om den gamle fisketrappe i 1980 blev erstattet af en ny, er vandføringen gennem trappen stadig så lille (150 l/s mod Gudenåens vandføring på l/s), at kun 3-10 % af havørrederne de første år fandt gennem trappen, uanset om elektrospærringen var tændt. Derfor er der siden lavet flere ændringer for at forbedre fiskepassagen, bl.a. er der nu et 60 m langt spærregitter i stedet for elektrospærringen. Nu vandrer 25 % af de havørreder og laks, der kommer frem til Gudenåcentralen, gennem trappen, men det er stadig ikke tilfredsstillende. Desuden kan fisk som fx helt og sandart ikke passere fisketrapper. Sidst i 1980 erne anbefalede Gudenåkomiteen, at der skulle skabes passage med en vis vandføring ved alle spærringer i hovedløbet inden udgangen af Billederne på de næste sider giver et overblik over, hvordan det er gået. Konklusionen er, at der stadig er to meget væsentlige spærringer tilbage for fiskenes opstrøms vandringer i Gudenåens hovedløb, nemlig ved Vilholt Mølle og Gudenåcentralen. Begge steder er der udarbejdet projektforslag til passage, men endnu er ingen gennemført. 16

21 Stemmeværker og fiskepassager i Gudenåens hovedløb 2004 Modstrøms fisketrappe ved Hammer Mølle, få km fra udspringet (etableret i 1970 erne og fornyet i 2003). Der er også et ålepas nær bygningen, da ål ikke vandrer gennem fisketrapper. Omløb ved Bredvad Sø, Vestbirk Vandkraftværk (etableret i 1992). Omløbet får en mindre del af den samlede vandføring, men er forberedt for større vandføringer, hvis det kan afgives engang i fremtiden. Kun en mindre procentdel af de nedstrøms trækkende ål og smolt finder omløbet, da de følger hovedvandføringen ned mod kraftværket. Stemmeværket ved Vilholt syd for Mossø, hvor der ikke er passagemulighed for fiskenes og faunaens vandringer. Herunder fx for den sjældne søørred fra Mossø, der ofte ses springe i opstemningen i gydetiden. Miljøministeriet forsøgte at finde en løsning i starten af 1990 erne, men sagen gik i stå pga. fredningsmæssige interesser. Nu er en genoptagelse af sagen under forberedelse ved Silkeborg Statsskovdistrikt. Stryg ved Riværket nær Mossø, hvor vandet løber ned i Gudenåens oprindelige løb (etableret i 1992). 17

22 Fisketrappe af bassintypen (t.v.) i den kunstigt gravede Klosterkanal ved Kloster Mølle nær Mossø. Etableret i Omløbet ved Ry Mølle blev etableret i Det er meget vanskeligt at se, men er ført op langs bygningerne længst væk t.v. og munder ud bag turbinehuset forrest i billedet t.v. På denne måde vil opstrøms trækkende fisk, der lokkes af vandet fra turbinerne, lettere kunne finde omløbet. Forrest t.h. er der en såkaldt ålekiste til fangst af ål på nedstrøms vandring. Stryget med hele Gudenåens vandføring ved Silkeborg løber t.v. langs husene og ses i opstrøms retning. T.h. er der en kanal til de både, der skal benytte slusen under vejen længst væk. Etableret i Modstrøms fisketrappe og spærregitter ved Gudenåcentralen, hvor kun 25 % af laksene og havørrederne ved Gudenåcentralen og stort set ingen helt og sandarter finder gennem trappen. Miljøministeriet udarbejdede i flere alternative skitseprojekter for omløb, men Folketinget har indtil videre udsat sagens videre behandling. 18

23 Spærringerne ved Gudenåcentralen og Vilholt forhindrer begge mange fisk i at fuldende deres livscyklus og reducerer derved antallet af naturligt produceret yngel i systemet. Ud over flere passager i hovedløbet er der også skabt passage ved mange større spærringer i Gudenåens tilløb, specielt i de senere år (figur 3) som fx: I 1998 var der fx 39 dambrug ved Gudenåens vandløb. Antallet er nu reduceret til 22, hovedsagelig pga. Århus Amts opkøb af opstemningsrettighederne ved 15 dambrug. Før 1990 var der 136 spærringer i Gudenåens vandløb i Viborg Amt. Frem til udgangen af 2003 er der fjernet 108 af disse. Vejle Amt har også fjernet flere spærringer, men der er generelt ikke så mange spærringer i Vejle amts del af Gudenåen. Nyere undersøgelser har vist, at der er betydelige smolttab ved de fleste opstemninger ved dambrug og vandmøller. Der forsvinder generelt ca. 41 % af ørredsmoltene ved hver dambrugsopstemning, mens tabet af laksesmolt er ca. 53 %. Ved mølleopstemninger, hvor der ikke ledes så meget vand væk fra vandløbene, mistes der kun ca. 16 % af ørredsmoltene ved hver opstemning (kun en enkelt undersøgelse af laks, hvor ca. 23 % forsvandt). Det store tab af smolt viser, at opstemningsanlæg har en betydelig negativ påvirkning på vandrefiskenes nedstrøms vandringer. Århus Amts strategi med opkøb og nedlæggelse af dambrugsopstemninger må derfor ud fra et naturmæssigt synspunkt betegnes som særdeles velvalgt. Turbineanlæg i hovedløbet Det er flere gange undersøgt, om ørreder og ål kan passere uskadt gennem turbinerne i Gudenåens hovedløb. Resultaterne har vist, at turbineanlæggene ved Vilholt Mølle og Ry Mølle skadede fiskene i meget ringe omfang. at anlæggene ved Vestbirk, Silkeborg og Gudenåcentralen skadede en uacceptabel del af de fisk, der passerer med vandet gennem turbinerne. Efter forsøgene er opstemningsretten ved Silkeborg blevet opkøbt af Århus Amt, og et stryg er etableret i stedet for stemmeværket. Desuden er der etableret fiskesluser og tættere afgitringer med 10 mm tremmeafstand foran de andre turbineanlæg med det formål at lede fisk uden om turbinerne. Nye undersøgelser ved Danmarks Fiskeriundersøgelser har dog vist, at en del ørredsmolt kan passere gennem en 10 mm afgitring, og det samme gælder sandsynligvis også for ål under ca. 40 cm (bl.a. alle hanål, som er små). I skrivende stund er Fødevareministeriet i gang med en revision af bekendtgørelsen om afgitring, hvor lovkravet i dag er en tremmeafstand på 10 mm ved vandindtagene. 19

24 Figur 3 Status for passagemulighederne ved større opstemningsanlæg i Gudenåsystemet Der er også fjernet mange mindre spærringer, som ikke er vist på kortet, lige som der stadig er en del mindre spærringer tilbage ved vejunderføringer, rørlægninger o.lign.. 20

25 Vigtigt med gode fysiske forhold i vandløbene Små bække med gode miljøforhold er vigtige gyde- og yngelopvækstområder for fisk og vandløbsinsekter. Desværre kan de nemt blive ødelagt af forurening, hård vedligeholdelse m.m. netop fordi de er små. Heldigvis kan man ofte genskabe deres gode miljøkvalitet også fordi de er små. Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke kun er fiskene, der får glæde af et varieret vandløbsmiljø. Det gælder også vandløbsinsekterne og de mange planter, dyr og mennesker, der trives i og ved et godt vandløb. Desuden bliver vandløbets selvrensningsevne forbedret og vandet renere. Vandløbene har en god miljøtilstand, hvis der er en god vandkvalitet (rent vand) en god vandløbsform (gode fysiske forhold, varieret forløb) en god vandføring (vand nok, dvs. ikke påvirket af vandindvinding) fri passage for fiskene og den øvrige fauna Silkeborg Kommune har forstået budskabet for længe siden. Ud over at skabe passage for laksefisk har kommunen lavet mange andre projekter for forbedring af de mindre vandløb. Nu er vandplanter, rentvandsinsekter, ørred, isfugl, odder m.fl. igen almindelige i mange af kommunens vandløb, og strækningerne med selvreproducerende bestande af ørreder er øget væsentligt. Desuden har en række andre fiskearter fået øget udbredelse. Tilsvarende projekter er i gang en del steder og kan anbefales til mange andre vandløb. For at inspirere myndigheder, private lodsejere, sportsfiskere etc. har Vejle- og Sønderjyllands amter udarbejdet en lille håndbog i lommeformat med tips til nem vandløbsrestaurering og vandløbspleje. Forsidebilledet viser netop, hvordan Silkeborg Kommunes åmand er ved at udlægge gydegrus i et mindre vandløb. Håndbogen Bedre vandløb, der kan hentes gratis på Vejle Amts hjemmeside eller købes billigt i en trykt udgave i lommeformat. 21

26 Gudenåens fiskebestand i fremtiden? Mange konkrete eksempler fra danske vandløb, herunder fra Gudenåen, har vist, at nogle få forhold skal være i orden, hvis man skal have et rigt og varieret dyre- og planteliv i og langs vandløbene. Vandløbene skal have rent vand et varieret forløb med mange typer levesteder og gruset/stenet bund (gode fysiske forhold) en god vandføring (vand nok, dvs. ikke påvirket af vandindvinding) fri passage for fisk og andre vandløbsdyr (vandløbsinsekter, odder m.m.) Hvis disse forhold er eller bringes i orden, kommer der et rigt og varieret dyre- og planteliv i og langs vandløbene. Konkrete eksempler fra bl.a. Silkeborg Kommune, Dollerup Bæk ved Viborg, Gudenå opstrøms Tørring og Lilleå ved Hadsten viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at hjælpe et dårligt miljø på vej. Så det nytter noget at gøre en indsats til gavn for både dyr, planter og mennesker langs vandløbene. Selv om der er kommet langt flere ørreder i Gudenåens vandløb end i 1980 erne, har kun 20 % af de undersøgte strækninger de tætheder af ørredyngel fra gydning, som der kan være, såfremt forholdene er i orden. Derfor skal der en stor indsats til, hvis alle vandløb skal være i økologisk ligevægt med en god fiskebestand, rentvandskrævende insekter og et godt planteliv. Hvordan vil det så gå i fremtiden? Arbejdet med at sikre rent vand er godt i gang og er allerede nået langt. Kommunerne har vedtaget spildevandsplaner, og de nødvendige renseforanstaltninger er gennemført eller under planlægning. Forståelsen for at sikre bedre fysiske forhold i vandløbene er der de fleste steder, arbejdet med miljøvenlig vedligeholdelse er i gang, og det skal gerne udvides til mange flere vandløb. Herunder kan det overvejes i højere grad at udlægge gydegrus og sten i de vandløb, hvor der er fjernet for meget af det ved tidligere tiders vedligeholdelse og uddybning. Der er generelt ikke så store problemer med vandindvinding langs vandløbene i Gudenåsystemet, at det reducerer vandløbenes vandføring uacceptabelt. Lokalt kan der dog være problemer ved vandindtag til dambrug og turbineanlæg, hvis det naturlige vandløb forbi opstemningsanlægget herved mister for meget vand. Fra og med 1. april 2005 må dambrugene dog ikke indtage alt vandet, og fordelingen af vandet bestemmes af de lokale amter efter en vurdering af, hvad vandløbet har brug for. Derimod er der ingen tidsfrist indbygget i turbineanlæggenes ret til vandindvinding bortset fra ved Gudenåcentralen, hvor driften sker på baggrund af en tidsbegrænset koncession. 22

27 Der mangler stadig acceptable passageforhold ved en række opstemninger (rørlægninger, møller, vejunderføringer m.m.), og nogle af dem kan være ganske omkostningsfulde at gennemføre. Viborg Amt har i sit samarbejde med de lokale kommuner vist, at mange små spærringer relativt nemt kan fjernes, hvis viljen er der. Århus Amt har opkøbt mange opstemningsrettigheder ved dambrug og fjernet spærringerne, eller man har skabt passage ved dambrug, der fortsat er i drift. Desuden har amtet gennemført store passageprojekter i Gudenåen ved Silkeborg og Ry Mølle. Endelig har Vejle Amt selv eller i samarbejde med Miljøministeriet etableret flere passager i den øvre del af Gudenåen, så der nu er passage de fleste steder. Men - der mangler stadig tilstrækkelige passager mange steder, bl.a. i Gudenåens hovedløb ved Gudenåcentralen og ved Vilholt Mølle. For yderligere at styrke faunaen og herunder fiskelivet i Gudenåen er det nødvendigt, at der skabes passager de to steder som sikrer faunaens frie bevægelighed i systemet. Dette ligger helt i tråd med Gudenåkomiteens anbefaling om passage ved alle væsentlige opstemninger i Gudenåen. Det er ligeledes vigtigt, at det arbejde, der foregår mere lokalt af amter og kommuner for at skabe bedre fysiske forhold og bedre passage i vandløbene, videreføres og om muligt intensiveres. EU s Vandrammedirektiv kræver en god økologisk tilstand i alle vandområder en forpligtigelse som Danmark har gennemført via Lov om Miljømål m.m.. I definitionen af god tilstand indgår fiskefaunaen på linie med en række andre parametre. I direktivet hedder det vedr. god tilstand, at der kun må være svage ændringer i artssammensætning og tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger i forhold til uberørte forhold. Hvordan dette helt specifikt skal udmøntes, er endnu ikke afklaret. Der er imidlertid ingen tvivl om, at disse krav fra EU lovgivningen vil være styrende for den forvaltning af vores vandløb, som skal ske fra Der er næppe heller tvivl om, at tilstanden (især den fysiske) i mange af vores vandløb skal forbedres for at kunne leve op til de nye miljømål. Men på mange områder har man, som rapporten dokumenterer, allerede vist vejen, og at det giver positive resultater. I første omgang skal amterne (vanddistrikterne) udarbejde såkaldte basisanalyser for vandområderne, hvor vandområderne beskrives, herunder hvad der skal til for at opnå en god økologisk tilstand. Målene skal være nået i 2015 så der er ikke lang tid tilbage. 23

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Faunapassageudvalget

Faunapassageudvalget Faunapassageudvalget Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug Delrapport 1 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Indlæg på Ferskvandssymposium, 2.marts 21 (NB en del aktive links til web mm.) Jan

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder DTU Aqua-rapport nr. 310-2016 Af Jan Nielsen og Anders Koed

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA IVIOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ VANDLØB OG PISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA MOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter

BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet

Læs mere

Vilholt Mølle. Genopretning af Gudenåen. Skov- og Naturstyrelsen

Vilholt Mølle. Genopretning af Gudenåen. Skov- og Naturstyrelsen Genopretning af en Formålet med projektet Genopretning af en Fjernelse af opstemning og genskabelse af 1500 m å-strækning Forbedre de fysiske forhold i en Give fisk og andre vandlevende smådyr fri vandring

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer HØRINGSSVAR VEDR. VANDPLANER I FORHOLD TIL FISKEBESTANDE I VANDLØB OG SØER Til Miljøministeriet Naturstyrelsen Vedr. Offentlighedsfase for Vandplaner, 4. oktober 2010 til 6. april 2011 Fra Danmarks Tekniske

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Status for Fiskeplejen 2010

Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 giver en gennemgang af hvert enkelt fiskeplejeprojekt. Ligesom sidste år har vi valgt at fremhæve nogle projekter tre styk, to fra ferskvandsområdet

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD Gudenåkomiteen. Rapport nr. 13. Rapport udarbejdet

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv VEJLEDNING Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Faunapassageudvalget

Faunapassageudvalget Faunapassageudvalget Status for faunapassageforhold i vandløb ved dambrug Delrapport 2 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014)

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) HØRINGSSVAR Til Slagelse Kommune Vedr. Fiskebiologisk vurdering af vådområdeprojekt ved Tude Å (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) Fra Jan Nielsen og Anders Koed 27. november

Læs mere

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 10 00 Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Status og udvikling i perioden 1979-1999 N A T U R O G M I L J Ø Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Status

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015 Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Vingsted, den 14. februar 2015 Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til Gudenåcentralens ansøgning om nødvendige tilladelser efter ophævelse af Lov om udnyttelse

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009

Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009 Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009 Udgivelsesdato: 15. maj 2009 (Udkast) Projekt: 30.8145.01 og 30.8145.04 Udarbejdet af: Jan Nielsen Kvalitetssikring: Peter Holm og Keld Mortensen

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Teknik og Miljø. Faunapassage ved Halkevad Mølle. - fiskene tilbage i vandløbene

Teknik og Miljø. Faunapassage ved Halkevad Mølle. - fiskene tilbage i vandløbene Teknik og Miljø Faunapassage ved Halkevad Mølle - fiskene tilbage i vandløbene INDHOLDSFORTEGNELSE Denne folder 3 Fiskene tilbage i vandløbene 4 Historiens vingesus 5 Arkæologiske fund 6 Fiskepassage 7

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Forslag til vandløbsrestaurering i Vegen Å ved udvidelse af 2 eksisterende gyde- og opvækstområder for bl.a. laks, ørred, stalling og lampretter.

Forslag til vandløbsrestaurering i Vegen Å ved udvidelse af 2 eksisterende gyde- og opvækstområder for bl.a. laks, ørred, stalling og lampretter. Side 1/6 Sammenslutningen ved Storå v. John Balleby Munkbrovej 29 7500 Holstebro Dato: 26-01-2016 Sagsnr.: 06.02.03-P19-5-16 Henv. til: Jakob Larsen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7798 Afdeling tlf.:9611

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere