Varmeprojekt Narsaq i alt ekskl. bilag. (=> 37,6 normalsider af 2400 tegn inkl. mellemrum).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeprojekt Narsaq i alt ekskl. bilag. (=> 37,6 normalsider af 2400 tegn inkl. mellemrum)."

Transkript

1 Titelblad Rapportens titel: Varmeprojekt Narsaq Uddannelse: Maskinmester Uddannelsessted: Århus Maskinmesterskole (Aams) Vejleder: Henrik Møller Nielsen Afleveringsdato: Rapportens art: Bachelorprojekt Rapportens omfang: 45 sider samt 20 sider bilag (Bilag er særskilt vedlagt rapporten). Antal tegn inkl. mellemrum: ekskl. titelblad, indholdsfortegnelse, forord, illustrationer, engelsk resumé, litteraturliste og bilag. (=> 31,8 normalsider af 2400 tegn inkl. mellemrum) i alt ekskl. bilag. (=> 37,6 normalsider af 2400 tegn inkl. mellemrum). Udarbejdning: Bachelorprojektet er udarbejdet, af undertegnet, for, og i samarbejde med, Nukissiorfiits Anlægsafdeling samt Drifts- og Produktionsafdelingen. Projektforfatter: Studienummer: Søren Sohn Krog Pedersen Bilag er særskilt vedlagt rapporten. Forsidebilleder: Nukissiorfiits hovedkontor i Nuuk og overløbet i Qorlortorsuaq (Kilde: Begge Nukissiorfiit) samt Narsaq by (Kilde: Narsaq foto). Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Problemformulering Indledning Afgrænsning Metodevalg og empiri Nukissiorfiit Produktionsapparat Relevans jævnfør Hjemmestyret Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser Varmeproduktion i Grønland, samt tilslutningsbestemmelser Fast elvarme Afbrydelig elvarme Fjernvarme, herunder affaldsforbrænding Nukissiorfiits fremtidige strategi for varmeforsyning Varmeprojekt Narsaq Vandkraftværket i Qorlortorsuaq Generelt Vandmængde Forudsætninger for beregning af energi til rådighed Beregninger af energi til rådighed Potentiel miljøbesparelse Byen Varmeproduktion og kundegrundlag Afbrydelig elvarme Udbygningspotentiale og afsætningsmuligheder Anlægsinvesteringer Miljøbesparelse Etablering af fjernvarmenet Affaldsforbrænding Beregninger; Affaldsforbrænding Miljøbesparelse ved affaldsforbrænding Udbygningspotentiale og afsætningsmuligheder for fjernvarme Anlægsinvesteringer; Fjernvarme Miljøbesparelse ved fjernvarme Driftsoptimering Konklusion Anbefaling Summary (Engelsk resumé) Litteraturliste...44 Side 2

3 1. Forord Gennem mit bachelorpraktikophold hos Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) i Nuuk er problemstillingen, der ligger til grund for nærværende rapport fundet interessant og relevant. Under praktikopholdet har jeg været tilknyttet Anlægsafdelingen på hovedkontoret og refereret til Anlægschefen, da han samtidig har fungeret som min kontaktperson. Nærværende rapport er derfor udarbejdet for, og i samarbejde med, Nukissiorfiits Anlægsafdeling samt Drifts- og Produktionsafdelingen. Både Anlægschefen, Anlægssouschefen, Drifts og Produktionschefen og Drifts- og Produktionssouschefen er uddannede maskinmestre, hvorfor rapporten i høj grad er udarbejdet i et maskinmesterorienteret miljø. Side 3

4 2. Problemformulering Hvordan kan varmeproduktionen i Narsaq udbygges og optimeres, så dette sker hensigtsmæssigt for Nukissiorfiit, Narsaq og miljøet? 3. Indledning Nærværende rapport vil analysere, kommentere og konkludere på mulighederne for udbygning og optimering af varmeforsyningen i den grønlandske by Narsaq. Rapportens relevans forstærkes af Hjemmestyrets stigende fokus på CO2 udledningen fra varmesektoren i den nyligt publiceret Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser, samt at Narsaq ultimo 2007 er overgået til forsyning fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Varmeproduktionen i Narsaq er stadig hovedsagligt baseret på olie, da varmeforsyningen af byen foregår med decentrale oliekedler/oliefyr i de enkelte bygninger, boligblokke og huse. Dette giver anledning til at undersøge potentialet for udnyttelsen af andre, og mere miljørigtige, energiformer til opvarmningsformål. Her vil der specielt blive lagt vægt på Nukissiorfiits mulighed for at afsætte dele af overskudsproduktionen fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq samt eventuel koordinering med affaldsforbrændingsanlæg. Dette vil ske gennem analyse af kundegrundlaget, afsætningsmuligheder, overskudsproduktion, produktionsformer, anlægsomkostninger og muligheder samt CO2-reduktion. Endvidere indeholder rapporten en nuanceret præsentation af Nukissiorfiit, Vandkraftværket i Qorlortorsuaq og Narsaq samt forskellige generelle begreber og forsyningsformer der har relevans til rapporten, da energiforsyningen og produktionsformerne på Grønland er meget forskellige fra situationen i Danmark. 4. Afgrænsning Rapporten vil kun behandle varmeproduktion ved olie, el og affald, hvorfor andre, og mere alternative, energiformer ikke vil blive diskuteret. Ligeledes vil fokus i varmeforsyningen være på storforbrugere, hvorfor små forbrugere, som énfamilie huse, ikke vil blive gennemanalyseret. Endeligt vil der ikke blive foretaget beregninger omhandlende den egentlige etablering af et affaldsforbrændingsanlæg, da dette ligger uden for Nukissiorfiits anlægsområde. Side 4

5 5. Metodevalg og empiri Varmeprojekt Narsaq Opbygningen og indholdet af nærværende rapport vil tage udgangspunkt i Den videnskabelige metode, hvorved der ud fra foretagne empiri og analyser vil blive konkluderet i forhold til problemformuleringen. Endvidere er opbygningen tænkt kronologisk på en sådan måde, at virksomheden Nukissiorfiit præsenteres først. Derefter vil rapporten beskrive og analysere den generelle forsyningssituation på Grønland samt de forskellige varmeforsyningsformer, da dette område er specielt og varierende fra den kendte situation i Danmark. Desuden vil rapporten beskrive Grønlands forøgede fokus på udledningen af drivhusgasser, da dette er yderst aktuelt. I rapportens egentlige hovedafsnit, Varmeprojekt Narsaq, behandles problemstillingen fra problemformuleringen. Dette vil foregå på baggrund af relevant dataindsamling fra Narsaq og vandkraftværket i Qorlortorsuaq. De indsamlede data vil blive analyseret, vurderet og kommenteret i forhold til problemformuleringen. Endvidere vil rapporten bygge på videregivne erfaringer fra Nukissiorfiit samt den opgivne litteratur, hvorved dette, tilsammen med ovennævnte, udgør den empiri der ligger til grund for nærværende rapport. Hvor det, pga. manglende informationer og/eller valid data, er fundet nødvendigt at foretage antagelser, vil disse antagelser, og deres grundlag, blive kommenteret. Ved de beregninger der optræder i rapporten, i form af diverse skemaer, er der angivet generelle kildehenvisninger. Kildehenvisningerne er gældende for de værdier, der er markeret med Kursiv, mens de beregnede værdier er markeret med almindelig skrift. På Bilag 11; Diverse formler 1, er der redegjort for nogle af de, i beregningerne, benyttede formler og udregningsmetoder. Det engelske resumé vil optræde bagerst i rapporten. 1 Se Bilag 11; Diverse formler. Side 5

6 6. Nukissiorfiit Nukissiorfiit, der betyder noget i retningen af der hvor man skaber energier, er Grønlands enerådige forsyningsselskab. Dermed har Nukissiorfiit ansvaret for at producere og distribuere el, vand og varme til den grønlandske befolkning, hvilket er en ret kompliceret opgave, landets klima og geografiske udstrækning taget i betragtning. Nukissiorfiit er forpligtet til at opretholde produktion og forsyning af elektricitet og vand samt i et vist omfang varme. Varmeproduktionen foregår i mange tilfælde ved den enkelte forbruger, hvorfor det ofte er forbrugeren selv, der har ansvaret for varmeforsyningen, hvormed Nukissiorfiit i disse tilfælde er undtaget. Nærmere præciseret forsyner Nukissiorfiit 17 byer og 54 bygder, hvilket sker via 14 lokale energitjenester, placeret rundt om på kysten. Nukissiorfiit er dermed en af Grønlands største virksomheder og beskæftiger i alt ca. 400 medarbejdere, hvoraf ca. 80 er ansat på hovedkontoret i Nuuk. Alle byer (på nær to) og bygder er forsynet enkeltvis med elektricitet, hvormed der i samtlige tilfælde er tale om lokal ø-drift. Undtagelsen er de to byer, Qaqortoq og Narsaq, der fra udgangen af 2007 begge bliver forsynet af vandkraftværket i Qorlortorsuaq, hvilket er første gang i Grønlands historie, at to byer forsynes fra samme sted. Den specielle ø-drift forsyning gælder også for vand og varme, da produktionen af dette naturligvis også foregår lokalt i de enkelte byer og bygder. Dermed råder Nukissiorfiit over et meget omfattende produktionsapparat, der vil blive beskrevet kort i det efterfølgende afsnit; Side 6

7 Virksomhedsstrukturen er illustreret på nedenstående organisationsdiagram for Nukissiorfiit 2 ; Som det fremgår af organisationsdiagrammet, er der tale om en klassisk linie- stabsstruktur, hvor de enkelte afdelinger refererer til Energidirektøren. Da Nukissiorfiit er ejet af Grønlands Hjemmestyre, er virksomheden underlagt Landstingets bestemmelser om forsyning af den grønlandske befolkning. Derfor refererer Energidirektøren, og dermed Nukissiorfiit, til Hjemmestyret i form af Departementet for Infrastruktur og Miljø. Nukissiorfiit er dermed en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre, og firmaets årsregnskab indgår derfor som en del af landskassens årsregnskab, hvorfor Nukissiorfiits økonomiske nettobevillinger er optaget på finansloven. Nukissiorfiit er altså underlagt en årlig nettobevilling, bestemt af Hjemmestyret, hvilken kun i begrænset omfang kan overføres til efterfølgende regnskabsår, hvis uopbrugt. Ligeledes inddrages et eventuelt overskud, fordi en nettostyret virksomhed som sådan ikke må generere overskud, da dette skal komme forbrugerne/kunderne til gode. Som organisationsdiagrammet også antyder, er Grønlands Elmyndighed etableret i forbindelse med Nukissiorfiit, hvormed Elmyndigheden er en del af virksomhedsstrukturen. Grønlands Elmyndighed varetager og sikrer, at de gældende love og forordninger inden for el-området overholdes af såvel Nukissiorfiit, som forbrugere og el-installatører. Elmyndigheden har endvidere det overordnede 2 Kilde; Nukissiorfiit (www.nukissiorfiit.gl). Side 7

8 ansvar for el-sikkerheden, både ved produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet. Dermed administrerer Elmyndigheden alle autorisationsordninger på el-området samt elsikkerheden på produkter. Nukissiorfiits mission og vision er følgende 3 ; Mission: Vi er forudsætningen for vores moderne samfund, som er i stadig udvikling - ved at forsyne alle med el, vand og varme. Vision: Vi udvikler energien til at være miljøvenlig, på den bedste og billigste måde for samfundet. Af dette fremgår det, at virksomheden til stadighed ønsker at udvikle sig og dermed fremtidssikre energiproduktionen, da Nukissiorfiit er forudsætningen for et moderne samfund i Grønland. Fremtidssikringen skal bl.a. foregå ved øget udnyttelse af vedvarende energi i form af vandkraft, hvorved energiproduktionen bliver mere miljøvenlig og afhængigheden af olie mindskes. 6.1 Produktionsapparat Som nævnt udgør forsyningen af Grønland store udfordringer, da byer og bygder er spredt over et areal svarende til Vesteuropa. Dermed kan der ikke udveksles forsyning mellem de enkelte byer og bygder, hvorfor der foretages lokal ø-drift. Forsyningen og produktionsapparatet i byer og bygder er derfor som følgende; Byer Nukissiorfiit forsyner alle husstande i byerne med el, og er ansvarlig for levering af fjern- og/eller elvarme i 12 af de 17 byer. Derudover leveres der vand til de husstande der er koblet på byernes hovedvandledningsnet, hvilket er tilfældet for størstedelen. Der findes dog stadig huse i byerne som har vandtank, hvorfor der køres vand ud til disse kunder, mens andre selv henter vandet i et taphus. 3 Kilde; Nukissiorfiit (www.nukissiorfiit.gl). Side 8

9 Produktionsapparat i byerne omfatter følgende 4 ; Elproduktion og distribution Varmeforsyning Vandkraftanlæg 3 Oliefyrede varmeværker 36 Kraft- /varmeværker 10 Elfyrede varmeværker 10 kv (Nuuk) 3 Elværker 6 Elfyret varmeværk (Nuuk) 1 Reserveelværker 6 I alt varmeværker 40 Nødelværker 10 Spidslastelværker 3 Vandforsyning Containere/Transportable elværker 15 I alt elværker 53 I alt Vandværker 20 Bygder Nukissiorfiit leverer elektricitet til i alt 54 bygder, og vand til 49 af dem. Vandet leveres i meget få tilfælde direkte i husene, hvorfor indbyggerne for det meste selv henter vandet i et af de mange taphuse, der er opstillet i bygderne. Produktionsapparat i bygderne omfatter følgende 5 ; Elproduktion og distribution Vandforsyning Elværker 54 I alt vandforsyningsanlæg 49 Reserveeleværk (Kangersuatsiaq) 1 I alt elværker 55 Hvoraf 9 er omvendt osmoseanlæg. Som der fremgår af ovenstående, råder Nukissiorfiit over et betragteligt produktionsapparat i de grønlandske byer og bygder, hvilket medfører store drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Endvidere afspejler produktionsapparatet den specielle ø-drifts situation, da det pga. opretholdelsen af forsyningssikkerheden, er nødvendigt med et større antal reserve- og nødinstallationer. I byerne er Nukissiorfiit forpligtet til at have ca. 85 % af den respektive bys behov for elektricitet, til lys og kraft, i backup/reserve. I bygderne er backupkapaciteten indbygget i de respektive elværker. I kraft af dette produktionsapparat, kan Nukissiorfiit opretholde en stabil og sikker forsyning af den grønlandske befolkning, hvormed firmaet opfylder Hjemmestyrets målsætning om kontinuerlig forsyningssikkerhed i Grønland. 4 Kilde; Nukissiorfiit (www.nukissiorfiit.gl). 5 Kilde; Nukissiorfiit (www.nukissiorfiit.gl). Side 9

10 7. Relevans jævnfør Hjemmestyret Da Grønland i 2001 underskrev rammeaftalen med Danmark om Kyotoprotokollen, forpligtigede Hjemmestyret sig til at reducere udledningen af drivhusgasser, hvilket nu har resulteret i udformningen af rapporten Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser Rapporten, der bliver sendt til høring på Landstingets forårssamling i 2009, ligger bl.a. op til øget indsats for reduktion af udledningen af drivhusgasser inden for varmesektoren, da det vurderes, at der her er et stort besparelsespotentiale. Dette forstærker relevansen af nærværende rapport, da denne netop vil beskæftige sig med optimering af varmesektoren i Narsaq, og dermed muligheden for øget CO2 reduktion ved varmeproduktionen. Nedenstående tabel viser Grønlands samlede udledning af drivhusgasser fra basisåret 1990 og frem til Ved drivhusgasser forstås emission af kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) samt industrigasserne HFC, PFC og SF6. Virkningen af de udledte drivhusgasser sammenfattes i én mængde "ækvivalent CO2" (CO2e), hvilket vil sige den mængde CO2, der modsvarer den pågældende gasblandings påvirkning af atmosfæren. Derfor betegnes den samlede emission af drivhusgasser altså som CO2e i Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser I forhold til basisåret 1990, ser udledningen af drivhusgassen i Grønland ud som følgende: CO2e (1000 tons): % i forhold til 1990: -2,3-4, ,3-1,1-7,7-4,7 6,4-1,1-7 2,1-0,4-2,6 3,5 2,9 Manko (1000 tons): 37,4 23, ,4 45,4 5,4 21,4 94,4 45,4 6,4 66, Kilde: Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser , side 11 For at opfylde kravene i Kyotoprotokollen, om en reduktion på 8 % af udledningen af drivhusgasser i forhold til basisåret 1990, udleder Grønland tons CO2e for meget i Derfor skal der foretages en kraftig reduktion af emissionen af drivhusgasser i perioden , hvis Kyotoprotokollen skal overholdes. For at imødekomme kravene i Kyotoprotokollen, har Departement for Infrastruktur og Miljø, med Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Kim Kielsen i spidsen, udarbejdet føromtalte rapport Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser Side 10

11 7.1 Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 6 Formålet med Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser er følgende; Den overordnede energipolitiske målsætning er at fremme en energiforsyning og et energiforbrug, der er miljø- og økonomivenlige, og som mindsker afhængigheden af importerede fossile brændsler. Reduktionsstrategien for drivhusgasemissioner er en strategi for, hvorledes Grønland kan opfylde rammeaftalen med Danmark om en aktiv indsats henimod en reduktion på 8 % af emissionerne af drivhusgasser i perioden i forhold til basisåret Reduktionsstrategien er desuden et katalog over indsatser og virkemidler for at formindske drivhusgasudledningen. Endvidere skrives følgende om fjernvarme og øget udnyttelse af fjernvarmepotentialet på landsplan; Det er beregnet, at der er et ikke udnyttet varmepotentiale fra restvarme og affald på MWh i de byer, som p.t. ikke har vandkraftanlæg eller vandkraftanlæg under opførelse. Udnyttelse af dette potentiale vil kræve, at der tilsluttes flere brugere til eksisterende fjernvarmenet, og/eller at fjernvarmenettet udbygges. Hermed er der mulighed for en varmeforsyning, der giver anledning til mindre udledning af drivhusgasser, idet bygningerne ellers skulle opvarmes ved gasolie. Denne mulighed vil altså resultere i besparelser i det direkte brændselsforbrug til opvarmning af boliger og i et omfang også i den direkte opvarmning med gasolie til bygninger i handel og service samt fremstillingsindustri. Som antydet i ovenstående citater ønsker man i Hjemmestyret, at der foretages en mere miljørigtig energiproduktion, samt at afhængigheden af importerede fossile brændsler mindskes. Dette kan bl.a. opnås gennem optimering af varmesektoren og udbygning af fjernvarmenettet, hvorved opvarmningen af lejligheder og bygninger i handel, service og fremstillingsindustri lægges over på mere miljørigtige produktionsformer. Det kan dog vække undren, at øget udnyttelse af potentialet ved de allerede eksisterende vandkraftanlæg ikke er indskrevet i ovenstående, da dette vil efterlade en oplagt mulighed for CO2 reduktion. Nærværende rapport vil derfor behandle og analysere denne mulighed ved det eksisterende vandkraftværk i Qorlortorsuaq, gennem dette anlægs forsyning af Narsaq. 6 Citater fra; Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser side 4 og 27. Side 11

12 8. Varmeproduktion i Grønland, samt tilslutningsbestemmelser Produktionen og distributionen af varme i Grønland er på flere områder unik, da byerne ofte ligger langt fra hinanden, hvormed de er spredt over et enormt område langs den grønlandske kystlinie. Landet byder samtidig på store geografiske udfordringer, da terrænet primært består af klippe og fjeld, hvilket komplicerer anlægsprocessen af varme- produktion og distribution. Varmeproduktionen varierer derfor fra by til by pga. de forskellige forsyningsformer, men den primære energikilde til varmproduktionen er stadigvæk olie, i form af oliefyr/kedler. I en del af byerne eksisterer der deciderede fjernvarmenet i større eller mindre udstrækning, hvormed en del af disse byers varmeproduktion foregår centralt. Dette sker ved produktion på enten et varmeværk, som restvarmeudnyttelse fra elværket, ved affaldsforbrænding eller som en kombination af disse. I byer uden fjernvarmenet foretages varmeproduktionen udelukkende decentralt i de enkelte huse, boligblokke og bygninger med oliefyr/kedler. De steder hvor Nukissiorfiit afsætter varme, sker det efter én eller flere af nedenstående produktionsformer, hvorfor disse vil blive præsenteret kort; 8.1 Fast elvarme Fast elvarme er som regel elradiatorer direkte installeret i de enkelte boliger, men kan også være en mindre elektrokedel, der varmer den aktuelle bygnings eller boligs centralvarme- og brugsvand op. Dette forekommer på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang og kun i Nuuk. Det har tidligere været filosofien at alle nye bebyggelser i Nuuk skulle have installeret fast elvarme, for at aftage elektricitet fra vandkraftværket i Buksefjorden. Denne filosofi er dog blevet ændret til fordel for fjernvarme og/eller afbrydelig elvarme. Nukissiorfiits leveringspris for fast elvarme er pr , 0,62 Kr/kWh. 8.2 Afbrydelig elvarme Afbrydelig elvarme er mindre eller mellemstore elektrokedler installeret i de enkelte bygninger og boligers eksisterende varmecentraler, hvor varmeproduktionen ellers foretages med oliefyr/kedler. Dette er et forholdsvist nyt koncept, der er udsprunget som konsekvens af indførelsen af vandkraft i Grønland. Installeringen af elektrokedler til afbrydelig elvarme sker på Nukissiorfiits regning, hvorfor elektrokedlen ejes af Nukissiorfiit, der ligeledes har ansvaret for drift og vedligehold af denne. Eksisterende oliefyr/kedler i varmecentralerne bibeholdes som backup og ejes fortsat af den aktuelle kunde, hvormed det altså er kunden selv, der har ansvaret for drift og vedligehold af Side 12

13 backup kapaciteten. Betegnelsen afbrydelig forudsætter at Nukissiorfiit til en hver tid, og uden varsel, kan afbryde forsyningen til elektrokedlerne, hvorved kunden selv skal producere varmen med egen backup. Dette giver Nukissiorfiit mulighed for at afsætte overskydende energi fra vandkraftværkerne når, og så længe, denne er til rådighed. Varmeforsyning ved afbrydelig elvarme er, på nuværende tidspunkt, den eneste forsyningsform, hvor man kan tale om tilslutningspligt, da Nukissiorfiit til en hver tid har ret til at installere en elektrokedel i en eksisterende varmecentral, med eller uden den aktuelle kundes accept. Dette kan dog kun ske i byer, der er forsynet med vandkraft, jævnfør Nukissiorfiits leveringsbetingelser, godkendt af Landstinget; Nukissiorfiit kan pålægge offentlige og private kunder som ejer opvarmningsanlæg at installere elektrokedler for at aftage el til opvarmningsformål. Dette gælder kun for kunder som aftager elektricitet fra vandkraftsanlæg. Installering af afbrydelig elektrokedler sker under bevarelse af varmekundens eksisterende oliebaserede opvarmningsanlæg, således at muligheden for oliebaseret opvarmning opretholdes. Varmekunden er forpligtet til at aftage el i det omfang, elektro-kedlen kan levere varme. Behov herudover må kunden dække ved eget opvarmningsanlæg, som derfor altid skal stå driftsklart. Varmekunden skal til enhver tid kunne dække sit opvarmnings-behov uafhængigt af elektrokedlen. 7 Nukissiorfiits leveringspris for afbrydelig elvarme afspejler, at det er den aktuelle kunde der har ansvaret for backupkapaciteten, hvorfor den ligger lidt lavere end prisen for fast elvarme. Leveringsprisen for afbrydelig elvarme er pr , 0,55 Kr/kWh. 8.3 Fjernvarme, herunder affaldsforbrænding Nukissiorfiit producerer og leverer fjernvarme i 12 af de 17 grønlandske byer. I 11 af de 12 tilfælde foregår fjernvarmeproduktionen primært ved hjælp af oliekedler og/eller restvarmeudnyttelse fra elværkerne. I den sidste by, Nuuk, er fjernvarmeproduktionen speciel, da man her bruger elektricitet til den primære fjernvarmeproduktion. Dette skyldes, at Nuuk er forsynet fra vandkraftværket i Buksefjorden, hvilket betyder, at overskudsproduktion fra Buksefjorden kan afsættes i byen fjernvarmenet, hvormed udnyttelsen af vandkraftværket optimeres. I Nuuk foregår Nukissiorfiits fjernvarmeproduktion derfor på varmeværker, hvor der er opstillet store elektrokedler og oliekedler. 7 Citat fra; Nukissiorfiits almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af fjernvarme og elvarme, side 7; nr.1 gældende fra Side 13

14 Elektrokedlerne producerer fjernvarmen så længe der er energi til rådighed fra Buksefjorden, mens oliekedlerne udelukkende fungerer som backup ved fx udfald eller vedligehold på vandkraftværket. I sådanne tilfælde foretages elproduktionen på byens reserveelværk, mens fjernvarmeproduktionen foretages af backup oliekedlerne på varmeværkerne. Denne varmeløsning er at foretrække frem for fast elvarme, da der er stor forskel på prisen for backup kapacitet. Generelt regner Nukissiorfiit med at 1 MW elproducerende backup, i form af dieselgeneratorer, koster ca. 6 mio. Kr., mens 1 MW oliekedel backup koster ca. 0,6 mio. Kr. Hvis alle varmekunder i Nuuk havde installeret fast elvarme, ville det altså være 10 gange så dyrt at sikre backup kapacitet i forhold til fjernvarme alternativet. I alle de byer hvor der eksisterer fjernvarme, er det Nukissiorfiit der anlægger og ejer nettet samt producerer og distribuerer varmen. Fjernvarmen er altid distribueret i indirekte systemer, hvilket betyder, at kunderne modtager fjernvarmen gennem en varmeveksler, hvorefter varmeleverancen foregår i kundens eget varme/centralvarme system. I flere af de Grønlandske byer eksisterer der affaldsforbrændingsanlæg, hvormed en del af affaldsmængden udnyttes til varmeproduktion. Affaldsforbrændingsanlæggene drives og ejes af kommunerne, hvilke sælger den producerede varmemængde til Nukissiorfiit, da det er Nukissiorfiit der står distributionen af fjernvarmen til forbrugerne. Nukissiorfiit køber altså affaldsvarme fra kommunerne og videresælger den til forbrugerne. Dermed er de kommunale affaldsforbrændingsanlæg afhængige af, at Nukissiorfiit kan og vil aftage varmen fra forbrændingsanlæggene, da de ikke har andre muligheder for at afsætte varmemængden. Afregningen mellem kommunerne og Nukissiorfiit foregår efter en såkaldt oliefortrængningspris, der afspejler den sparede oliemængde og dermed den aktuelle oliepris i Grønland. I foråret 2009 er oliefortrængningsprisen 476,21 Kr/MWh 8, mens Nukissiorfiits leveringspris for fjernvarme pr er 618 Kr/MWh 9. 8 Se Bilag 2; Olie- og oliefortrængningspris. 9 Kilde; Nukissiorfiit (www.nukissiorfiit.gl). Side 14

15 8.4 Nukissiorfiits fremtidige strategi for varmeforsyning På baggrund af den stigende fokus på vedvarende energi i Grønland, er der for alvor kommet gang i udnyttelsen af vandkraftpotentialet. På nuværende tidspunkt eksisterer der vandkraftværker i Buksefjorden (Nuuk), Qorlortorsuaq (Qaqortoq og Narsaq) samt Tasiilaq, mens der er et under opførelse i Sisimiut og et på tegnebrættet i Ilulissat. Dette har resulteret i, at Nukissiorfiit har udformet følgende strategi for den fremtidige varmeforsyning; I byer, hvor vandkraft er den primære energiresurse, er det Nukissiorfiits strategi at denne i størst muligt omfang udnyttes mod maksimal belastning af vandkraftværket og dette på en sådan måde, at vandkraftværket i den længst mulige tidsperiode har kapacitet til rådighed til forsyning af energi til lys og kraft til byen. Samtidig er det Nukissiorfiits strategi, at udgifter til, og behovet for dieselmotorer til elproduktion, som backup for vandkraftværket, begrænses i videst muligt omfang. Denne strategi kan kun virkeliggøres ved en udbredelse af den vandbårne varmeforsyning som skal sikre en fuld udnyttelse af den i affaldsforbrændingen producerede varmeenergi, samt mulighed for udkobling af elektrokedler i højlastområder for lys og kraft belastningen. Som opvarmningskilde i højlastområder og backup situationer skal der anvendes oliefyrede kedler. 10 Som ovenstående strategi antyder, ønsker Nukissiorfiit at optimerer varmeproduktionen i de byer, hvor der eksisterer vandkraft. Dette skal foregå gennem bedre udnyttelse af vandkraftpotentialet, bedre koordinering og samarbejde med affaldsforbrændingsanlæggene samt udbygning af fjernvarmenettet. Denne strategi er derved med til at forstærke relevansen af nærværende rapport, da de efterfølgende afsnit netop vil omhandle mulighederne for udbygning og optimering af varmesektoren i Narsaq, fordi byen ultimo 2007 er overgået til forsyning fra vandkraft. 10 Citat fra; Nukissiorfiits strategi for varmeforsyning i byer, hvor vandkraft er den primære resurse til energiforsyning, side 1; fra den Side 15

16 9. Varmeprojekt Narsaq Varmeprojekt Narsaq Følgende afsnit vil analysere, kommentere og vurdere Nukissiorfiits varmeafsætningspotentiale i den sydgrønlandske by Narsaq. Her vil der specielt blive lagt vægt på Nukissiorfiits mulighed for at afsætte dele af overskudsproduktionen fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq samt eventuel koordinering med affaldsforbrændingsanlæg. Dette vil foregå gennem analyse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq, overskudsproduktionen, kundegrundlaget, afsætningsmulighederne og produktionsformerne samt anlægsomkostningerne. Endvidere vil den mulige miljøbesparelse i form af CO2- reduktion blive behandlet. 9.1 Vandkraftværket i Qorlortorsuaq Generelt 11 Gennem slutningen af 80érne og 90érne blev der fortaget grundlæggende undersøgelser af energibehovet, anlægsomkostningerne, det hydrologisk grundlag osv. med henblik på at etablere et vandkraftværk ved fåreholderstedet Qorlortorsuaq, beliggende ca. 43km øst for byerne Qaqortoq og Narsaq. Vandkraftværket skulle forsyne byerne Qaqortoq og Narsaq fuldt ud med elektricitet til lys og kraft samt begrænset varme, hvilket ville være første gang i Grønlands historie, at to byer forsynes fra samme sted. De grundlæggende undersøgelser resulterede i udarbejdelsen af et projektforslag i 1995 samt Beslutningsgrundlaget for vandkraftværket Qorlortorsuaq i 1999, hvilket er blevet opdateret i Beslutningsgrundlaget konkluderede, at forundersøgelserne af potentialet i Qorlortorsuaq var på et sådan niveau, at disse dannede et sikkert grundlag for opførelsen af et vandkraftværk. På Landstingets efterårssamling i 1999 blev det besluttet at igangsætte realiseringen af vandkraftværket Qorlortorsuaq, ved at afsætte midler til anlægsbestemte forundersøgelser og indledende infrastrukturarbejde. Dette resulterede i påbegyndelsen af det egentlige projekt i 2004, hvilket blev udført som et Joint Venture bestående af E. Pihl & Søn A/S / ÍSTAK, YIT A/S samt det nationale islandske energiforsyningsselskab Landsvirkjun. Det oprindelige projekt gik ud på at opdæmme søen Qorlortorsuup Tasia fra kote 121 til 124, for at sikre tilstrækkelig vandmængde og en gennemsnitlig faldhøjde på 110 meter. Selve vandkraftværket skulle bestå af to turbiner på hver 3,6MW og forsyningen af byerne skulle foregå gennem en ca.71km lang luftledning, med enten 33kV eller 63kV højspænding. I besluttede Hjemmestyret at fremtidssikre projektet yderligere, ved at opdæmme søen til kote 128 samt at 11 Jævnfør: Beslutningsgrundlaget for Vandkraftværket Qorlortorsuaq dateret og Nukissiorfiit. 12 Pressemeddelelse fra Hjemmestyret: Side 16

17 forberede selve anlægget på installering af en eventuel tredje turbine. Samtidig blev det besluttet at transmissionslinien skulle udføres som 63kV højspænding. Vandkraftværket blev taget i brug ultimo 2007, og har en installeret effekt på i alt 7,2MW, fordelt på to Francisturbiner, hver på 3,6MW. Vandkraftværket kører ubemandet, og styres, sammen med de tilhørende koblingsstationer, derved decentralt fra Qaqortoq. Der er siden idriftsættelsen blevet logget data på vandkraftværket, men pga. indkøringsvanskeligheder har det første driftsår (2008) været præget af meget ustabil drift. Dette har betydet, at der er flere måneder, hvor vandkraftværket har været helt eller delvist ude af drift. Derfor må der tage visse forbehold angående den indsamlede datamængde, hvorfor det er problematisk at danne et samlet overblik over det første driftsår. Ligeledes har en overbelastet CPU 13 i Qorlortorsuaq forårsaget nogle fejlmålinger på bl.a. antallet af driftstimer og samlet vandforbrug. CPU en blev udskiftet i december 08, hvorefter målingerne anses for pålidelige. De efterfølgende afsnit, vedrørende vandkraftværket, tager udgangspunkt i den indsamlede datamængde fra Qorlortorsuaq, Beslutningsgrundlaget, TeknikDB 14, Grønlands statistik samt erfaringer fra driftspersonellet i Qaqortoq og Narsaq Vandmængde Den indsamlede datamængde giver ikke nogen klar indikation om vandmængden, da den ustabile drift i 2008 har forårsaget, at vandforbruget til produktion har været begrænset. Derfor har vandreservoiret været fyldt størstedelen af året 15. Desuden har målingerne af vandstanden i overløbet været ustabile, hvorfor det er vanskeligt at konkludere, hvor stor en vandmængde der er forsvundet i overløbet. Jævnfør de hydrologiske undersøgelser i Beslutningsgrundlaget regnes der med en årlig tilstrømning på gennemsnitlig 130 mio. m³ samt en spredning på +/- 39 mio. m³. Dette betragtes på nuværende tidspunkt som en forholdsvis pessimistisk antagelse 16, da det har vist sig, at der tilstrømmer en del smeltevand fra nærliggende gletschere, hvilket ikke indgår i de tidligere antagelser. Derfor vil det, i de følgende beregninger, blive antaget at den årlige tilstrømning ligger på det maksimale af den i Beslutningsgrundlaget antagne mængde, altså 169 mio. m³ pr. år. Vandreservoiret kan, teoretisk set, tappes maksimalt 30 meter ned fra det opdæmmede niveau (til kote 98) i perioden med større vandforbrug end tilstrømning. Hvis reservoiret nedtappes nær det maksimale, anses dette ikke for problematisk, da tilstrømningen forventes at være større end 13 CPU = Central Processing Unit (En processor). 14 Intern indrapporterings database for Nukissiorfiit. 15 Se Bilag 3; Vandstand i reservoir. 16 Jævnfør driftspersonellet i Qaqortoq (Qorlortorsuaq). Side 17

18 vandforbruget i maj til oktober, begge måneder inklusiv. Derfor forventes det at reservoiret i denne periode når at blive fyldt til kote 128, uanset nedtapningsniveauet. På bilag 4; Beregnet vandmængde , er der fortaget beregning af vandmængden for Beregningerne er baseret på følgende data; Vandforbrug til produktion og gennemsnitlig vandstand i overløb et given antal dage. Disse beregninger er forudsat en del antagelser, da vandstanden i overløbet bygger på gennemsnits målinger pr. døgn og måned. I de måneder (Januar April), hvor der ikke har været gennemsnitligt overløb over et døgn, har der dog periodisk været overløb, men det er ikke mulig at konstatere hvor længe. Derfor ses der bort fra disse periodiske overløb. Endvidere er grafen for vandmængde i overløb ikke lineær, hvilket betyder at gennemsnitsberegningerne ikke tager højde for, at der ikke er linearitet mellem vandmængde i overløb og vandstand i overløb. Derfor løber der angiveligt mere vand i overløbet end beregnet. Endelig eksisterer der usikkerhed omkring målingerne for vandforbrug til produktion, da disse ikke stemme overens med den leverede energi. Dette kan dels være forårsaget af, at der er blevet brugt meget vand på testkørsler af turbinerne, og dels, at der kan eksistere usikkerhed omkring målingerne pga. af den tidligere omtalte CPU. De foretagne beregninger af vandmængden for 2008 (165 mio. m³/år) bekræfter rimeligheden i at benytte den antagne maksimale tilstrømning på 169 mio. m³/år, jævnfør Beslutningsgrundlaget, i de følgende beregninger af den energi der er til rådighed fra vandkraftværket Forudsætninger for beregning af energi til rådighed Den energi der er til rådighed fra vandkraftværket vil, som beskrevet, blive udregnet på baggrund af en gennemsnitlig årlig vandtilstrømning på 169 mio. m³. Den energi vandkraftværket kan producere ud fra denne vandmængde, betegnes som den samlede energi til rådighed. Da vandkraftværket forsyner både Qaqortoq og Narsaq, skal energimængden fordeles mellem disse to byen, jævnfør byernes respektive energibehov for elektricitet til lys og kraft. Det ønskes at vandkraftværket konstant kan forsyne begge byer 100 % med elektricitet til lys og kraft. Eventuel overskudskapacitet kan afsættes som varme i de respektive byer. Fordelingen af overskudskapaciteten tænkes udført efter samme fordelingsprincip som fordelingen af elektricitet til lys og kraft. I nedenstående skema er der foretaget gennemsnitsberegninger af energifordelingen mellem de to byer, ud fra slaget af elektricitet til lys og kraft ( ), befolkningsfordelingen ( ) og den leverede energi fra vandkraftværket i hele 2008 samt august 08 og januar Se Bilag 4; Beregnet vandmængde Side 18

19 Gennemsnitsberegninger af 18 : Befolkningsfordeling samt salg og fordeling af el til lys og kraft ( ): Kilde: Grønlands statistik Qaqortoq Narsaq Sum Befolkning (antal) % fordeling 65 % 35 % 100 % Samlet salg af el [kwh/a] % fordeling 61 % 39 % 100 % Fordeling af leveret energi fra vandkraft (2008, August 2008 og Januar 2009): Kilde: Logget data fra Qorlortorsuaq 2008 i alt Qaqortoq Narsaq Sum Leveret energi samlet 2008 [kwh] % fordeling % 31 % 100 % 2008 August Qaqortoq Narsaq Sum Leveret energi samlet August [kwh] % fordeling August 68 % 32 % 100 % 2009 Januar Qaqortoq Narsaq Sum Leveret energi samlet Januar [kwh] % fordeling Januar 66 % 34 % 100 % Ved gennemsnitsberegningerne af energifordelingen lægges der specielt mærke til fordelingen af den leverede energi fra vandkraftværket, da denne repræsenterer de mest tidssvarende data. Ud fra gennemsnitsberegningerne forudsættes den fremtidige energifordeling mellem Narsaq og Qaqortoq at være; 1/3 eller 33 % til Narsaq og 2/3 eller 67 % til Qaqortoq, hvilket vil blive brugt i efterfølgende beregninger, af den energi der er til rådighed fra vandkraftværket. Behovet for elektricitet til lys og kraft i Narsaq er estimeret ud fra gennemsnitsberegningerne af det samlede salg af el til lys og kraft. Dette behov antages at være 7,0 mio. kwh pr. år 19, og vil ligeledes blive brugt i de efterfølgende beregninger af den tilrådige energi fra vandkraftværket. Driftsåret 2008 har som nævnt været præget af mange driftsforstyrrelser, hvorfor der kun har været periodisk forsyning fra vandkraftværket. Ud fra den loggede datamængde fra Qorlortorsuaq ses det dog, at byerne har været 100 % forsynet med elektricitet fra vandkraftværket i august 2008 og 18 For mere nuancerede beregninger, se bilag 5; Befolkningsfordeling, energifordeling og forbrug Narsaq og Qaqortoq. 19 Se bilag 5; Befolkningsfordeling, energifordeling og forbrug Narsaq og Qaqortoq. Side 19

20 januar 2009, hvorfor disse måneder betragtes som respektive for henholdsvis en sommer og en vinter måned 20. Behandlingen af datamængden fra disse to måneder vil, sammen med estimationen af energifordelingen, være grundlæggende for de efterfølgende beregninger af energimængde fra vandkraftværket. Endvidere vil beregningerne tage udgangspunkt i den antagende vandtilstrømning, på 169 mio. m³, samt en total udetid for vandkraftværket på 2 % pr. år, jævnfør Beslutningsgrundlaget. 20 Se bilag 6; Produktionsdata og leveret energi fra Qorlortorsuaq August 2008 og Januar Side 20

21 9.1.4 Beregninger af energi til rådighed Beregningerne af den energi der er til rådighed fra vandkraftværket, vil tage udgangspunkt i de førnævnte forudsætninger. Den fundne energimængde vil derefter udgøre grundlaget for, hvor stort et energipotentiale der kan afsættes som varme i Narsaq, jævnfør de forskellige varmeforsyningsformer og muligheder der bliver behandlet i de efterfølgende afsnit. Årlig produktion fra vandkraft: Kilde: Nukissiorfiit og Logget data fra Qorlortorsuaq Vandtilstrømning pr. år [m³] Vanforbrug pr. kwh produceret [m³/kwh] 4,0 Udetid pr. år 2 % Produktion pr. år [kwh] Årlig leveret energi fra vandkraft: Vandforbrug pr. kwh leveret [m³/kwh] 4,2 Procent leveret af produceret 95,2 % Narsaq Qaqortoq Sum Leveret energi pr. år [kwh] % fordeling 33 % 67 % 100 % Årlig energi til rådighed fra vandkraft: Narsaq Energi leveret fra vandkraft pr. år [kwh] Energiforbrug til lys og kraft pr. år [kwh] Energi til rådighed pr. år [kwh] Som ovenstående beregninger viser, vil der på årsbasis være ca. 6,144 mio. kwh til rådighed i Narsaq, i form af uudnyttet produktionspotentiale fra vandkraftværket. Dette forudsætter optimal drift af vandkraftværket og dermed 100 % udnyttelse af vandmængden, hvilket i praksis vil være meget vanskeligt, om ikke umuligt. Dog vil der på sigt eksistere nøjagtige målinger og data fra Qorlortorsuaq, for år med stabil drift, hvorfor det vil være muligt at komme meget tæt på den maksimale udnyttelse af vandmængden. Den teoretisk beregnede energimængde til rådighed vil danne udgangspunktet for, hvor meget energi der kan afsættes som varme i Narsaq. 21 Se eventuelt Bilag 11; Diverse formler. 22 Se eventuelt Bilag 11; Diverse formler. Side 21

22 9.1.5 Potentiel miljøbesparelse Nedenstående beregninger afspejler den potentielle miljø- og oliebesparelse, forudsat at hele den antagende energimængde der er til rådighed fra vandkraftværket, udnyttes til opvarmning i Narsaq vha. elektrokedler; CO2 besparelse ved vandkraft: Oliebesparelse ved vandkraft: Oliebesparelse [liter] Energimængde pr. år [kwh/a] Energiindhold i Olie [GJ/liter] 0, Energimængde i Olie [kwh/liter] 10 Energi i Oliemængde [GJ] Virkningsgrad oliekedel 0,85 CO2 indhold i Olie [kg/gj] 74 Oliebesparelse pr. år [liter/a] CO2 besparelse pr. år [kg/a] CO2 besparelse pr. år [tons/a] Kilde: Nukissiorfiit og Grønlands statistik Hvis hele energipotentialet fra vandkraftværket udnyttes, vil der, som illustreret ovenfor, kunne opnås betragtelige besparelser på CO2 udledningen og olieforbruget, hvorfor den øgede udnyttelse af vandkraftværket må betragtes som værende af stor samfundsøkonomisk relevans. I de efterfølgende afsnit; Afbrydelig elvarme og Etablering af fjernvarmenet, vil disse besparelser blive kommenteret yderligt. Beregningerne forudsætter endvidere at virkningsgraden for elektrokedlerne er 100 %, hvilket tilnærmelsesvis er korrekt jævnfør Nukissiorfiit samt producenter Byen Narsaq er en, efter grønlandske forhold, mellemstor by beliggende i Sydgrønland. By arealet ligger på en halvø, der er landfast med hovedlandet og afgrænset af de tre fjorde, Bredefjord mod nord, Narsaq Sund mod vest og Skovfjorden mod syd. Selve byen er bygget på en slette ud til Narsaq Sund og by arealet afgrænses af Narsaq fjeld og Kvanefjeld mod nord og Qaqqarsuaq mod øst. Narsaq var indtil en selvstændig kommune, men er som et resultat af kommunesammenlægningernes ikrafttrædelse ved årsskiftet blevet en del af Kommune Kujalleq 27 (Sydgrønlands Kommune), der omfatter byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt et større antal bygder og fåreholdersteder. Indbyggertallet i selve Narsaq by har de seneste år ligget forholdsvis stabilt, dog med svagt faldende tendens, og var pr på 1669 personer 28, hvorfor dette vil 23 Se eventuelt Bilag 11; Diverse formler. 24 Se eventuelt Bilag 11; Diverse formler. 25 Se eventuelt Bilag 11; Diverse formler. 26 Averhoff Energi Anlæg A/S: 27 Kommune Kajalleq: 28 Grønlands statistik: og bilag 4. Side 22

23 blive betragtet som det nuværende indbyggertal. Boligmassen i Narsaq by består pr af 751 boliger 29, fordelt på én- og flerfamilie huse, rækkehuse og boligblokke. Derudover eksisterer der et mindre antal kollegieværelser og ældreboliger. Der foretages undersøgelser om mulig mineraludvinding i området omkring Kvanefjeld, hvilket kan få positiv indvirkning på boligmassen og befolkningstallet. Men da det er meget usikkert om eventuel mineraludvinding bliver en realitet, regnes der ikke med betragtelige ændringer i boligmassen og befolkningstallet. Derfor antages boligmassen og befolkningstallet i Narsaq for forholdsvist konstant de kommende år. Indtil 2008 har den elektriske forsyning af Narsaq foregået på det lokale dieseldrevne elværk, men med opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq er byen trinvist overgået til vandkraft, hvorfor Narsaq i dag er forsynet 100 % med vandkraftproduceret el til lys og kraft. Det dieseldrevne elværk fungerer derfor udelukkende som reserveelværk, hvilket startes op i tilfælde af udfald eller vedligehold på vandkraftværket eller transmissionslinien. Der eksisterer ikke nogen form for restvarmeudnyttelse på elværket i Narsaq, hvorfor der har været planer om, at det dieseldrevne elværk på sigt kun skal fungere som standby nødelværk. Ved udfald eller vedligehold på vandkraftværket skal elværket i Qaqortoq fungere som reserveelværk for både Narsaq og Qaqortoq, da Narsaq kan forsynes med el til lys og kraft fra Qaqortoq via 63kV forbindelsen. Elværket i Qaqortoq har restvarmeudnyttelse, der kan afsættes som fjernvarme i byens fjernvarmenet. Dette vil blive kommenteret yderligt i afsnittet; Driftsoptimering Varmeproduktion og kundegrundlag Varmeproduktionen i Narsaq foregår decentralt, men er i samtlige tilfælde distribueret i vandbårne systemer. Én- og flerfamilie huse er typisk opvarmet med eget oliefyr, mens rækkehuse og boligblokke har centralvarmesystemer med tilhørende varmecentral med olie- fyr/kedler. Nukissiorfiit har i forbindelse med idriftsættelsen af vandkraftværket opsat en elektrokedel på 600kW i en blokvarmecentral der forsyner omkring 250 boliger. Elektrokedlen er neddroslet til 500kW for at undgå overbelastning af transformerstationen N2 30. Den tilgængelige effekt fra elektrokedlen er ikke tilstrækkelig til at forsyne alle boligerne med varme, specielt ikke i vintermånederne, hvorfor den er koblet i serie med de oliefyrede kedler i varmecentralen. Derved forvarmer elektrokedlen vandet til oliekedlerne, i de perioder hvor den ikke kan klare belastningen selv. Den opsatte elektrokedel i blokcentralen ved N2 er, på nuværende tidspunkt, det eneste sted 29 Grønlands statistik: 30 Se Bilag 1; Kort over Narsaq. Side 23

24 Nukissiorfiit afsætter varme i Narsaq, og dette er altså kun en begrænset varmeforsyning med afbrydelig elvarme. Derfor eksisterer der uudnyttet varmeafsætningspotentiale i Narsaq, da resten af byen, som beskrevet, er opvarmet decentralt med olie- fyr/kedler. Som udgangspunkt er kundegrundlaget derfor hele Narsaq by, da der er mulighed for at afsætte varme til stort set samtlige bygninger. Efterfølgende analyse af udbygningspotentialet og afsætningsmulighederne for henholdsvis Afbrydelig elvarme og Etablering af fjernvarmenet, vil klarlægge de mest oplagte og hensigtsmæssige afsætningsmulighed i form af specifikke kundetilslutninger. I analysen vil der hovedsagelig blive lagt vægt på storforbrugere, hvorfor de mindre varmekunder kun i begrænset omfang tænkes tilsluttet, hvor dette vurderes muligt. 9.3 Afbrydelig elvarme Følgende afsnit vil analysere mulighederne for etablering af afbrydelig elvarme i Narsaq, hvorved dele af den energimængde der er til rådighed fra vandkraftværket, kan afsættes som varme. Derved kan udnyttelsen af vandkraftpotentialet optimeret samtidig med at Nukissiorfiits indtjening øges og miljøet skånes Udbygningspotentiale og afsætningsmuligheder Som beskrevet eksisterer der allerede afbrydelig elvarme i blokcentralen ved N2 i form af én enkelt elektrokedel på 600kW. Dette giver anledning til at undersøge afsætningsmulighederne i Narsaq yderligere, da hele byens varmeforsyning er baseret på lokale vandbårne net, hvorfor der forholdsvis nemt kan opsættes flere elektrokedler. I samarbejde med Kommune Kujalleq og Nukissiorfiits driftspersonel i Narsaq er de større varmecentraler i byen lokaliseret og vurderet. På baggrund af analyse af disse eksisterende varmecentraler, samt antallet af tilsluttede varmekunder, vurderes det at specielt et område er yderst interessant med henblik på afbrydelig elvarme. I dette område eksisterer der omkring 135 boliger der alle er forsynet fra den samme varmecentral, hvilket efterlader et betragteligt afsætningspotentiale for Nukissiorfiit. Samtidig vil etablering af afbrydelig elvarme i denne varmecentral kun indbefatte en begrænset anlægsinvestering, hvorfor der er mulighed for en hurtig tilbagebetalingstid. Varmecentralens placering, samt kundetilslutning, er markeret i området omkring N7 på Bilag 1; Kort over Narsaq 31 (Varmecentralen er placeret i bygningen B-878). 31 Se Bilag 1; Kort over Narsaq. Side 24

25 Nedenstående skema viser varmeforbruget og den installerede effekt i de bygninger varmecentralen forsyner. Det er fundet nødvendigt at antage data for enkelte bygninger, da det ikke har været muligt at fremskaffe de ønskede informationer. Antagelserne er fortaget på baggrund af bygningernes størrelser, sammenlignet med kendt data fra tilsvarende bygninger i byen. Der er desuden korrigeret med plus 10 % for eventuel forbrugsstigning samt antagelser; Bygning Bygningsnr. 32 Varmeforbrug [MWh/a] Tilsluttet effekt [kw] Antaget (X) Blokke B X B X B X Rækkehuse B ,6 24,2 B ,7 37,5 B ,6 24,2 B ,5 48,4 B ,9 24,2 B ,9 24,2 B ,8 43,2 B ,6 47,2 B ,8 22,8 B ,8 I alt 1.790,4 485,7 Korrektion (+10 %) 179,04 48,57 I alt med korrektion 1.969,44 534,27 Kilde: Nukissiorfiits Varmeatlas Narsaq Ovenstående skema viser, at der i den pågældende varmecentral er et afsætningspotentiale på 1969,4 MWh pr. år samt en samlet installeret effekt på 534,3 kw i de tilsluttede bygninger. Dette efterlader en fornuftig indtjeningsmulighed for Nukissiorfiit i form af afbrydelig elvarme. På baggrund af den installerede effekt vil efterfølgende investeringsberegninger være foretaget med en elektrokedel på 600 kw. Eventuelt kan en elektrokedel af et effekttrin lavere (450 kw) installeres, pga. at der vil optræde en vis samtidighedsfaktor i varmeforbruget Anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringerne for etablering af afbrydelig elvarme i den pågældende varmecentral vil omfatte en mindre tilbygning af den eksisterende varmecentral, da der ikke umiddelbart er plads til at opsætte en elektrokedel. Derudover skal der investeres i selve elektrokedlen samt tilhørende installation af denne. Eventuelle omkostninger til opgradering af transformerstationen N3 tænkes indeholdt i installationsomkostningerne samt diverse, der dækker over uforudsete udgifter. 32 Se eventuelt Bilag 8; Fjernvarmetilsluttede bygninger (Område 4, A11 og A13). Side 25

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Nukissiorfiit. Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af elvarme

Nukissiorfiit. Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af elvarme Nukissiorfiit Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af elvarme Nr. 2 gældende fra 1. maj 2011 NUKISSIORFIITS ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER FOR OFFENTLIG LEVERING AF EL- VARME NR. 1.

Læs mere

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. I medfør af 1, 9 og 13 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.; 1, 4 og 13 i lov for

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq 11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s992108 Christian Wolf s022177 1. Forord Vi er to studerende

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Anvisning i udførelse af styring for afbrydelig elvarme

Anvisning i udførelse af styring for afbrydelig elvarme Anvisning i udførelse af styring for afbrydelig elvarme Nukissiorfiit Issortarfimmut 3 Postboks 1080 3900 Nuuk Tlf.: + 299 34 95 00 Fax: + 299 34 96 60 Januar 2011 Forord I forbindelse med indførelsen

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015 Energi 6. december 2016 Grønlands energiforbrug 2015 Indholdsfortegnelse 1. Et hurtigt overblik... 3 2. Faktisk energiforbrug... 4 3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit... 7 3.1 Elproduktion...

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral

Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral Projektforslag Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral Etablering af 2872m 2 solvarmeanlæg 1 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF SOLFANGERANLÆG PÅ EKSISTERENDE VARMEANLÆG HOS KØLKÆR VARMECENTRAL Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010/80 Oktober 2010 Forord

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

100 % vedvarende energi til bygninger

100 % vedvarende energi til bygninger 100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Uldum Varmeværk A.m.b.A. Side 1 af 7 Uldum Varmeværk A.m.b.A. Projektforslag for etablering af 2,4 MW fliskedelanlæg og 600 m³ akkumuleringstank. marts 2015 Formål. På vegne af bygherren, Uldum Varmeværk A.m.b.A, fremsender Tjæreborg

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre. Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 2008-2012

Grønlands Hjemmestyre. Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 2008-2012 Grønlands Hjemmestyre Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 2008-2012 Februar 2009 23. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING...4 RESUMÉ...6 1 BAGGRUND FOR GRØNLANDS REDUKTIONSSTRATEGI...8

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere