Forslag til Budgetlov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Budgetlov"

Transkript

1 UDKAST Forslag til Budgetlov Kapitel 1 Lovens formål 1. Loven har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og at sikre en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner bl.a. gennem indførelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Kapitel 2 Budgetbalance og korrektionsmekanisme Budgetbalance 2. Den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte krav om budgetbalance skal anses for overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Stk. 3. Der sikres en hurtig konvergens hen imod det i stk. 2 nævnte mellemfristede mål ifølge en tidsplan fastsat på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen. Stk. 4. Der skal foretages en evaluering af fremskridtene hen imod det i stk. 2 nævnte mellemfristede mål og overholdelsen heraf på baggrund af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Stk. 5. Der kan midlertidigt afviges fra det i stk. 2 nævnte mellemfristede mål eller tilpasningsstien hen imod det mellemfristede mål i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, forudsat at den midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. Stk. 6. Ved exceptionelle omstændigheder forstås en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Korrektionsmekanisme 3. Finansministeren foretager hvert år i august måned en opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår. Stk. 2. Hvis der på baggrund af finansministerens opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår konstateres en væsentlig afvigelse fra det i 2 nævnte mellemfristede mål eller tilpasningsstien hen imod det mellemfristede mål, skal der gennemføres foranstaltninger med henblik på at foretage en korrektion af afvigelsen. 1

2 Stk. 3. Ved en væsentlig afvigelse forstås en negativ afvigelse på mindst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Stk. 4. I det i stk. 2 nævnte tilfælde fremlægger finansministeren en samlet plan for de i stk. 2 nævnte foranstaltninger. Stk. 5. De i stk. 2 nævnte foranstaltninger skal samlet set indebære en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet årligt med virkning fra det følgende finansår. Administrativ bemyndigelse 4. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo. Kapitel 3 Udgiftslofter Fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner 5. Der fastsættes for hvert finansår tre udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, jf Stk. 2. Ved et udgiftsloft forstås en overgrænse for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret, jf Stk. 3. Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. 6. Finansministeren kan samtidig med forslaget til finanslov fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår. Stk. 2. Finansministeren kan i særlige tilfælde fremsætte et forslag til lov om ændring af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. 7. Finansministeren medtager på forslaget til finanslov en oversigt over de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de tre følgende finansår og de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår. Stk. 2. Finansministeren lægger de i stk. 1 nævnte udgiftslofter til grund for budgetteringen af forslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi mv. 8. Uanset 6 og 7 kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forbindelse med det årlige aktstykke om fastsættelse af statens bloktilskud til kommuner og regioner mv. foretage en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Stk. 2. Finansministeren kan foretage en reduktion af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en forhøjelse af udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Finansministeren kan endvidere foretage en forhøjelse af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en reduktion af udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Stk. 3. Finansministeren kan foretage en reduktion af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en forhøjelse af skatteudgifter. Finansministeren kan endvidere foretage en forhøjelse af de gældende udgiftslofter 2

3 for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en reduktion af skatteudgifter. Stk. 4. Finansministeren kan foretage en ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i en ændring af udgifts- eller opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner eller en ændring af den bindende statslige regulering af kommuners og regioners virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprincip), pris- og lønregulering af de nævnte udgiftslofter eller lignende tekniske korrektioner. Stk. 5. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om ændringer af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet. Det statslige udgiftsloft 9. Det statslige udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Stk. 2. Det statslige delloft for driftsudgifter er en overgrænse for de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter ikke følgende udgifter: 1) Udgifter til Kongehuset og Folketinget. 2) Lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. 3) Udgifter til kommunal og regional momsrefusion. 4) Udgifter til bloktilskud, budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og tilknyttede puljer og tilskud til kommuner. 5) Udgifter til bloktilskud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner. Stk. 4. Det statslige delloft for indkomstoverførsler er en overgrænse for de statslige udgifter i finansåret til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft 10. Det kommunale udgiftsloft er en overgrænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det regionale udgiftsloft 11. Det regionale udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver. Stk. 2. Det regionale delloft for sundhedsområdet er en overgrænse for de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til tilskud til lægemidler i medfør af sundhedsloven i finansåret. Stk. 3. Det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver er en overgrænse for de regionale nettodriftsudgifter til de regionale udviklingsopgaver i finansåret. Administrativ bemyndigelse 12. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, jf. 5-8, og om sammensætningen af det statslige udgiftsloft, det kommunale udgiftsloft og det regionale udgiftsloft, jf

4 Kapitel 4 Den statslige udgiftskontrol Den forudgående udgiftskontrol 13. Samtlige ministre foretager på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret på baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåret en kontrol af, om det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger. Stk. 2. Hvis en ministers udgiftskontrol i medfør af stk. 1 viser, at det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal den pågældende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imødegå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger. 14. Samtlige ministre indberetter på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret oplysninger til finansministeren om resultatet af den seneste udgiftskontrol i medfør af 13, stk. 1, og om det nærmere indhold af en eventuel beslutning i medfør af 13, stk. 2. Stk. 2. På baggrund af ministrenes oplysninger foretager finansministeren en kontrol af, om de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for finansåret kan forventes at overstige det statslige udgiftsloft for finansåret. Stk. 3. Hvis finansministerens udgiftskontrol i medfør af stk. 2 viser, at de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret kan forventes at overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden 30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret. Stk. 4. Finansministeren kan, i det omfang den forventede overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret imødegås gennem andre foranstaltninger, træffe beslutning om ikke at fastsætte en dispositionsbegrænsning eller om at fastsætte en reduceret dispositionsbegrænsning. Den efterfølgende udgiftskontrol 15. Finansministeren foretager senest ved udgangen af 1. kvartal i det nye finansår på baggrund af de endelige regnskabstal for det foregående finansår en kontrol af, om de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående finansår overstiger det statslige udgiftsloft for det foregående finansår. Stk. 2. Hvis finansministerens udgiftskontrol i medfør af stk. 1 viser, at de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår overstiger det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår, foretager finansministeren inden 30 dage en reduktion af det statslige delloft for driftsudgifter for det nye finansår på et samlet beløb svarende til overskridelsen af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår og fastsætter en tilsvarende dispositionsbegrænsning. Stk , stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Finansministerens orientering af Folketingets Finansudvalg 16. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om væsentlige resultater af den statslige udgiftskontrol og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet. Administrativ bemyndigelse 4

5 17. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om den statslige udgiftskontrol, herunder om kontrollen vedrørende det statslige delloft for indkomstoverførsler, jf Kapitel 5 Kommuner 18. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, som ændret ved 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, lov nr. 156 af 26. februar 2011 og 1 i lov nr. 606 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring: 1. I 40 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. Kapitel 6 Regioner 19. I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, som ændret ved 2 i lov nr. 510 af 6. juni 2007 og 2 i lov nr. 606 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer: 1. I 21 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. 2. Efter 28 indsættes: 28 a. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i særlige tilfælde kan iværksætte en ekstraordinær økonomisk opfølgning i forhold til en region. Stk. 2. Som led i den ekstraordinære opfølgning kan økonomi- og indenrigsministeren pålægge regionsrådet at: 1) fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en af ministeren fastsat periode og 2) fastsætte krav om deponering af regionens likvide midler og til måden, hvorpå deponering skal ske. Kapitel 7 Ikrafttræden mv. 20. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens 2-4. Stk. 3. Lovens 5-14, og 19, nr. 1, har virkning fra og med finansåret Stk. 4. Lovens 15 har virkning fra og med finansåret Finansministeren kan senest samtidig med forslaget til finanslov for finansåret 2014 fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og Lovens 5-17 finder tilsvarende anvendelse. 5

6 Stk. 2. Hvis det i stk. 1 nævnte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017 ikke vedtages før begyndelsen af finansåret 2014, foretages i finansåret 2014 en statslig udgiftskontrol på baggrund af det nævnte finansårs bevillinger. Lovens finder tilsvarende anvendelse. 22. Finansministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 6

7 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Generelt Budgetbalance og korrektionsmekanisme Gældende ret Regeringens overvejelser og forslag Udgiftslofter Gældende ret Regeringens overvejelser og forslag 2.2. Staten Gældende ret Regeringens overvejelser og forslag 2.3. Kommunerne Gældende ret Regeringens overvejelser og forslag 2.4. Regionerne Gældende ret Forholdet mellem indtægter og udgifter Ekstraordinær økonomisk opfølgning Regeringens overvejelser og forslag Forholdet mellem indtægter og udgifter Ekstraordinær økonomisk opfølgning 3. Forholdet til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union ( finanspagten ) 3.1. Kort om baggrunden for finanspagten 3.2. Finanspagtens artikel Forholdet mellem finanspagtens artikel 3 og lovforslagets kapitel 2 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 5. Administrative konsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer mv. 11. Sammenfattende skema 7

8 1. Indledning Den internationale økonomiske krise ændrede situationen for den offentlige økonomi i Danmark markant. Store offentlige overskud blev vendt til store underskud. Genopretning af aktiviteten forudsætter bl.a. tillid til finanspolitikken og troværdighed om de offentlige finanser i Danmark, og gældskrisen har skærpet fokus herpå. Med henblik på at styrke troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken foreslås det med lovforslaget fastsat ved lov, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Samtidig indgår det i lovforslaget, at hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsentligt, skal regeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser kommer på ret kurs igen. Med henblik på at understøtte udgiftspolitikken indføres et nyt styringssystem med udgiftslofter, der sætter klare grænser for udgifterne. Regeringen foreslår, at 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner fastlægges af Folketinget. Formålet med lofterne er, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer. For statens vedkommende gennemføres udgiftsloftet direkte på finansloven og ved opfølgning herpå. Finansministeren skal således udarbejde finanslovforslaget og søge det forhandlet på plads med Folketingets partier inden for udgiftsloftet. Tilsvarende vil udgiftslofterne udgøre rammerne for regeringen i de forhandlinger om økonomien, der hvert år gennemføres med KL og Danske Regioner, og i opfølgningen på de aftaler, der indgås med KL og Danske Regioner. I den tidlige fase af budgetforberedelsen vil det være de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner under ét, der udgør rammerne, idet der i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke vil kunne foretages omfordelinger mellem de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Herefter sker budgettering og opfølgningen inden for de gældende udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, idet dog DUT-mekanismen som hidtil vil kunne indebære omfordelinger i forbindelse med lovændringer mv. Lovforslaget er en opfølgning på og udmøntning af Aftale om budgetlov indgået den 22. marts 2012 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti. [Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de af økonomi- og indenrigsministeren samtidig hermed fremsatte forslag til henholdsvis lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om ændring af lov om regionernes finansiering.] 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Generelt Budgetbalance og korrektionsmekanisme Gældende ret Der har i dansk ret ikke hidtil været fastsat lovbestemmelser om mål for den økonomiske politik. Regeringen har i en årrække opstillet mål for den økonomiske politik i mellemfristede planer, men de nævnte mål for den økonomiske politik har ikke haft nogen juridisk bindende virkning. 8

9 EU-retten indeholder to traktatfæstede regler vedrørende de offentlige finanser. De nævnte traktatfæstede regler indebærer som udgangspunkt, at underskuddet på den offentlige saldo ikke må overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet, og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af bruttonationalproduktet. Den offentlige saldo viser over- eller underskud i offentlig forvaltning og service og defineres som forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen af den offentlige saldo følger nationalregnskabets principper, som afspejler internationalt vedtagne opgørelsesmetoder, jf. FN s System of National Accounts (SNA) og EU s European System of Accounts (ESA). I nationalregnskabet benævnes den offentlige saldo også nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service. I forbindelse med EU's konvergenskrav, der indebærer, at det offentlige underskud ikke må overstige et beløb svarende til 3 pct. af bruttonationalproduktet, anvendes den offentlige saldo på såkaldt EDP-basis. Denne kan afvige fra den offentlige saldo på nationalregnskabsform. Historisk har afvigelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af bruttonationalproduktet. Den offentlige bruttogæld også kaldt ØMU-gælden er en såkaldt bruttogældsstørrelse, der omfatter passivsiden i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Som nævnt ovenfor anvendes den offentlige bruttogæld i forbindelse med EU s konvergenskrav, der indebærer, at bruttogælden ikke må overstige et beløb svarende til 60 pct. af bruttonationalproduktet. Det nævnte krav om, at den offentlige bruttogæld ikke må overstige et beløb svarende til 60 pct. af bruttonationalproduktet, har ikke karakter af en absolut, øvre grænse for den udestående beholdning af statslån. En sådan grænse er fastsat i 1 i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010, der bemyndiger finansministeren til at optage lån inden for et samlet gældsmaksimum på mia. kr. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, er den nævnte grænse på mia. kr. bl.a. fastsat på baggrund af hensynet til at sikre velfungerende indenlandske kapitalmarkeder, herunder pludseligt opståede behov for at optage statslån til finansiering af statens underskud, genudlån mv. Grænsen på mia. kr. kan til enhver tid ændres ved lov, således at hensynet til at sikre velfungerende indenlandske kapitalmarkeder mv. kan tilgodeses. Ifølge den reviderede stabilitets- og vækstpagt skal EU-landene fastlægge et mellemfristet mål for den offentlige saldo (et såkaldt Medium Term Objective forkortet MTO) tæt på balance. For Danmarks vedkommende skal MTO som minimum være et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Mindstekravet til MTO fastsættes med afsæt i medlemslandenes gæld og langsigtede holdbarhedsudfordringer samt en sikkerhedsmarginal i forhold til grænsen på 3 pct. af bruttonationalproduktet for det faktiske underskud. Mindstekravet til Danmarks MTO afspejler bl.a., at de danske offentlige finanser er forholdsvis følsomme over for udsving i konjunkturerne. Danmarks MTO fastlægges i forbindelse med det årlige konvergensprogram til EU. Hvis Danmark ikke opfylder sit MTO, skal der sikres årlige strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet indtil MTO er nået, og mere i gode tider (MTO-tilpasningsreglen) Regeringens overvejelser og forslag Dansk økonomi blev hårdt ramt af det globale tilbageslag i efteråret 2008, som kom oveni en igangværende afdæmpning af efterspørgslen efter en periode med stort kapacitetspres, svækket konkurrenceevne og kraftige stigninger i boligpriserne. 9

10 Frem mod 2015 og 2020 ventes en gradvis genopretning af aktiviteten i økonomien, således at ledigheden kan nærme sig det beregnede strukturelle niveau. Det forudsætter, at den aktuelle gældskrise inddæmmes, og at fremgangen i efterspørgslen bliver mere selvbærende i takt med udfasningen af de store penge- og finanspolitiske lempelser under krisen. Genopretningen af aktiviteten forudsætter også, at der fortsat er tillid til finanspolitikken og troværdighed om de offentlige finanser i Danmark. Krisen har således skærpet de finanspolitiske udfordringer, Danmark står overfor. Samtidig har det internationale økonomiske klima skiftet karakter, og mange lande står med store finanspolitiske udfordringer. På de finansielle markeder er der øget fokus på udviklingen i underskud og gæld og på, hvordan landene håndterer opgaven med at sikre sunde finanser. Omkostningerne bl.a. i form af stigende renter ved at føre en uansvarlig eller utroværdig politik er betydelige. Danmark er et lille land med en meget rentefølsom økonomi, og hvor udviklingen på bl.a. boligmarkedet har stor betydning både for den samlede efterspørgsel og for den finansielle stabilitet. Det øger sårbarheden overfor finansiel uro. Beskæftigelse og vækst er blevet mere følsomme overfor ændringer især i de korte renter end tidligere, og de realøkonomiske konsekvenser af pres på kronen er derfor forøget. Samtidig har finanskrisen vist, at den økonomiske stabilitet i høj grad er betinget af, at der internationalt er tillid til den finansielle sektor i Danmark. For Danmark er det derfor blevet endnu vigtigere end tidligere at føre en ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik, som sikrer troværdighed omkring fastkurspolitikken, og som kan sikre, at danske statspapirer fortsat ses som en sikker havn i perioder med finansiel uro. Hvis tilliden ikke fastholdes, kan det sætte den forventede bedring af økonomien under pres og medføre en større stigning i rentebetalingerne på gælden og dermed reducere råderummet til andre formål. Med efterlevelsen af EU-henstillingen om en reduktion af det strukturelle underskud med 1½ pct. af bruttonationalproduktet i perioden genoprettes den offentlige økonomi. Initiativerne til efterlevelsen indeholder også reformer på arbejdsmarkedet, som bidrager til at fastholde lav langtidsledighed og at styrke arbejdsudbuddet. Hertil kommer reformen af efterlønnen, som også styrker arbejdsudbuddet og forbedrer de offentlige finanser. Udfordringerne for de offentlige finanser skærpes, når der ses lidt længere frem end 2020, hvor der i en længere periode forventes underskud på den strukturelle saldo. I en periode efter 2020, og inden levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen får fuld virkning fra omkring , er årgangene på arbejdsmarkedet relativt små, mens ældreårgangene er relativt store. Det lægger særligt pres på de offentlige finanser i denne periode. Efterfølgende ventes presset på den offentlige primære saldo at aftage som følge af levetidsindekseringen af aldersgrænserne for efterløn og folkepension i samspil med demografiske forskydninger. Det er et omdrejningspunkt i håndteringen af udfordringerne, at der er balance på de offentlige finanser. For at styrke troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken foreslås det fastsat ved lov, at det er et krav i den økonomiske politik i Danmark, at det årlige strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Og hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsentligt, vil regeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser kommer på ret kurs igen. 10

11 Udgiftslofter Gældende ret Der har i dansk ret ikke hidtil været fastsat lovbestemmelser om udgiftslofter eller anden regulering af udgiftsniveauet i finansloven eller de udgifter, der med gyldig hjemmel kan afholdes i et finansår Regeringens overvejelser og forslag De offentlige finanser skal styrkes for at sikre, at den offentlige økonomi overholder EU-reglerne på længere sigt. Det er et grundlæggende krav, at udgifterne ikke fortsætter med at stige mere end det, som er planlagt og aftalt. Der er indført skærpede styringsmekanismer, men det vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Der er behov for at indføre et nyt udgiftsstyringssystem baseret på udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Det foreslås, at der med bindende virkning for regeringen fastsættes tre udgiftslofter, der sætter en øvre grænse for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Fastsættelsen af tre udgiftslofter for stat, kommuner og regioner sikrer, at der placeres et klart ansvar for udgiftsstyringen hos hver af de tre sektorer. Endvidere er der forskelle i budget- og regnskabssystemer og -regler de tre sektorer imellem, og det er ikke muligt at summere udgifterne i budgetter og regnskaber til et meningsfuldt samlet udgiftsloft for hele den offentlige sektor. Fastlæggelsen af tre udgiftslofter medfører, at det med enkelte korrektioner er muligt at sammenholde både budgetter og regnskaber med de beløbsmæssige grænser sat i udgiftsloftet. Det sikrer, at der kan ske en umiddelbar opfølgning på overholdelse i den løbende budgetopfølgning og ved regnskabsaflæggelsen. Udgiftslofternes niveau skal være afstemt med det centrale mål om strukturel balance på den offentlige saldo i Udgiftslofterne skal samtidig bygge på et makroøkonomisk forløb, der alene indregner de reformer mv., der er flertal for i Folketinget. Dermed skal udgiftslofterne understøtte realiseringen af de overordnede mellemfristede mål. Størstedelen af de offentlige udgifter vil være inkluderet i udgiftslofterne. Det statslige udgiftsloft vil omfatte de fleste former for statslige udgifter og vil være opdelt i et statsligt delloft for driftsudgifter og et statsligt delloft for indkomstoverførsler. Udgiftsstyringen vil dermed ikke kun have fokus på det offentlige forbrug, men også på indkomstoverførsler, tilskud og overførsler til udlandet. Det kommunale udgiftsloft og det regionale udgiftsloft vil omfatte deres serviceudgifter, så afgrænsningen stort set svarer til de nuværende rammer i økonomiaftalerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner. Udgiftslofterne vil ikke omfatte anlægsudgifter i stat, kommuner og regioner. Det foreslås at undtage en begrænset række områder fra udgiftslofterne, bl.a. de ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, således at de automatiske stabilisatorer i økonomien ikke påvirker råderummet under udgiftsloftet. Udgiftslofterne vil imidlertid blive reguleret i forbindelse med lovgivning, der begrænser eller forøger udgifterne på disse områder. Også på disse områder vil politisk besluttede ændringer dermed i realiteten skulle afholdes under loftet. Der vil endvidere være mulighed for mere tekniske justeringer, f.eks. ved overflytninger mellem stat og kommune. Hertil vil der være krav om tekniske justeringer for at modvirke omgåelser af det statslige udgiftsloft. Det gælder f.eks., at ved forøgelse af skatteudgifter (skattefradrag) som på statsregnskabet ikke registreres som øge- 11

12 de udgifter, men som en reduktion af skatteindtægterne skal der foretages en modsvarende nedsættelse af udgiftslofterne. Det foreslås, at udgiftslofterne fastsættes for en rullende 4-årig periode. Det flerårige perspektiv giver en stabil og langsigtet udgiftsstyring og afstemmer forventningerne til udgiftsudviklingen under de enkelte dellofter. Når systemet med udgiftslofter er etableret, skal der i de efterfølgende år løbende fastlægges et loft for det nye fjerde år, så der hele tiden er fastlagt udgiftslofter for en rullende 4-årig periode. Det skal ske på baggrund af en opdateret samfundsøkonomisk fremskrivning. Et nyt system med udgiftslofter vil desuden have forskellige afledte konsekvenser for økonomistyringen i staten, herunder budgetlægningen. Udgiftsloftet og de tilknyttede automatiske sanktioner ved overskridelser tilsiger, at der ved budgetteringen på finansloven følges et forsigtighedsprincip, såvel på 1-årigt som på flerårigt sigt. Endvidere skal økonomistyringen forbedres i alle dele af den offentlige sektor i stat, i kommuner og i regioner. En velfungerende økonomistyring skal sikre, at budgetterne er retvisende, og at der følges tæt op på forbruget. Budgetterne skal alle steder overholdes, og ansvaret herfor skal klart kunne placeres. Økonomistyringen skal også give et robust styringsgrundlag, hvor der er en klar sammenhæng mellem mål, aktiviteter og udgifter, og en solid basis for løbende at prioritere og effektivisere opgaveløsningen, således at der sikres en optimal anvendelse af de økonomiske ressourcer. Indførelsen af et kommunalt udgiftsloft og et regionalt udgiftsloft vil både understøtte og nødvendiggøre en tæt økonomistyring og aftaleoverholdelse i kommuner og regioner. Det vil ligeledes øge nødvendigheden af at effektivisere den kommunale og regionale opgaveløsning og anspore til bedre ressourceanvendelse. Det af regeringen foreslåede nye Analyse- og Forskningsinstitut for Kommunerne og Regionerne (AFI) vil kunne understøtte kommuners og regioners viden om gode løsninger, der kan føre til øget effektivitet, og vil kunne medvirke til at evaluere kommuners og regioners interne styring Staten Gældende ret På det statslige område er der ikke fastsat lovgivning om den overordnede udgiftskontrol i løbet af finansåret. I bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv., der er udstedt i medfør af 3 i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen m.v., er det bl.a. fastsat, at der for hvert ministerium skal udarbejdes en ministerieinstruks, og at der heri skal fastsættes retningslinjer for regnskabsvæsenets overordnede organisering på ministerområdet og for procedurer, hyppighed og nærmere indhold af den regnskabsmæssige rapportering til ministeriernes departementer. Den centrale budgetopfølgning udføres af Finansministeriet på grundlag af ministeriernes rammeredegørelser, der koordineres og udarbejdes af ministeriernes departementer. 12

13 Finansministeriet kan som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen, herunder dispositionsbegrænsninger, hvis rammeredegørelserne skulle vise tendens til udgiftsskred. Den efterfølgende bevillingskontrol sker i form af fremlæggelse af statsregnskabet for Folketinget. Grundlovens 47, stk. 1, fastsætter, at statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. Endvidere fastsætter grundlovens 47, stk. 2, at Folketinget vælger et antal revisorer, der gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. Statsrevisorerne bistås af Rigsrevisionen, der reviderer statsregnskabet og afgiver beretning om revisionen til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorloven. Statsrevisorerne afgiver herefter en betænkning over statsregnskabet og foretager i overensstemmelse med grundlovens 47, stk. 3, indstilling til Folketingets beslutning om godkendelse af statsregnskabet Regeringens overvejelser og forslag Det nye styringssystems troværdighed vil afhænge af, at de af Folketinget fastsatte udgiftslofter overholdes år for år. Det foreslås derfor, at udgiftslofterne understøttes af sanktionsmekanismer og en intensiveret budgetopfølgning. På det statslige område foreslås, at der gennemføres en reduktion af det statslige delloft for driftsudgifter for det følgende år (dvs. igangværende finansår), hvis det på statsregnskabet konstateres, at det statslige delloft for driftsudgifter ikke er overholdt i det netop afsluttede finansår. Reduktionen gennemføres som udgangspunkt som en dispositionsbegrænsning af ministeriernes rammer svarende til overskridelsen af det statslige delloft for driftsudgifter. Det kan indebære en betydelig reduktion af udgiftsniveauet for det følgende finansår, såfremt udgifterne skrider i et finansår. Sanktionerne træder kun i kraft, såfremt regeringen ikke imødegår eller kompenserer for merudgifter i løbet af finansåret. Der lægges med lovforslaget op til, at der i staten skal gennemføres en strammere løbende budgetopfølgning med henblik på at opdage udgiftsskred så betids, at det er muligt at imødegå dem inden finansårets udløb. For bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler er der en initiativpligt til at få klarlagt, om eventuelle merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler vurderes at være af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente, omfatter initiativpligten iværksættelse af diskretionære tiltag, der fremadrettet, men ikke nødvendigvis i indeværende år, redresserer merudgifterne. Samtlige ministre skal på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret underrette finansministeren om resultatet af den seneste udgiftsopfølgning og om, hvilke foranstaltninger ministeren har iværksat eller påtænker at iværksætte i anledning af eventuelle overskridelser. Såfremt ministrenes indberetninger viser, at det statslige delloft for driftsudgifter samlet set forventes overskredet, skal finansministeren inden 30 dage iværksætte en dispositionsbegrænsning. Fristen på 30 dage åbner dog mulighed for, at regeringen kan beslutte at kompensere den forventede overskridelse af udgiftsloftet på anden vis end ved en generel dispositionsbegrænsning. Såfremt der træffes sådanne beslutninger, der helt eller delvis vil kompensere overskridelsen af udgiftsloftet, kan finansministeren undlade at iværksætte dispositionsbegrænsningen eller fastsætte den til et tilsvarende lavere beløb. 13

14 Udgiftskontrollen tager primært sigte på at opdage og håndtere udgiftsændringer, der sker inden for rammerne af givne bevillingsregler som følge af f.eks. ændrede skøn for lovbundne overførsler, mindreindtægter, forbrug af uudnyttede bevillinger fra tidligere år eller andre merudgifter, der kan opstå i løbet af et finansår inden for rammerne af givne bemyndigelser. Sammen med en bedre økonomistyring og skærpede sanktioner vedrørende bevillingsoverskridelser skal den styrkede udgiftskontrol gøre det muligt vedvarende at overholde udgiftsloftet. Der sigtes mod en væsentligt mere intensiv budgetopfølgning end hidtil. Finansministeren kan fastsætte regler om hyppigheden og karakteren af ministeriernes udgiftsopfølgning. Der fastsættes en pligt for finansministeren til at iværksætte de nævnte dispositionsbegrænsninger, såfremt udgiftsloftet må forventes eller konstateres overskredet. Finansministeren skal alene konstatere, om betingelserne er opfyldt, samt beregne og udmelde de enkelte ministeriers andel af dispositionsbegrænsningen. Finansministeriet har efter langvarig praksis adgang til som led i sin koordinerende rolle at pålægge dispositionsbegrænsninger på bevillinger, der helt eller delvis er styrede af det beløb, der er afsat på finansloven, og hvor der som udgangspunkt ikke består en pligt for ministeren til at bruge hele beløbet. Dispositionsbegrænsninger gennemføres ved, at ministerierne pålægges på forslag til lov om tillægsbevilling at søge ministeriets samlede bevillinger nedsat med dispositionsbegrænsningens beløb. Såfremt dispositionsbegrænsningen ikke er nærmere specificeret, er ministerierne frit stillet med hensyn til, på hvilke konti de vil udmønte dispositionsbegrænsningen ved bevillingsnedsættelser. Den ulovbestemte adgang for finansministeren til at gennemføre dispositionsbegrænsninger for bevillingsstyrede udgifter består uanset lovforslaget. Finansministeren vil således kunne iværksætte dispositionsbegrænsninger i andre tilfælde end fastsat ved lovforslaget Kommunerne Gældende ret Der gælder ifølge 3 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv., at der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Budgettet udformes som et totalbudget, der omfatter samtlige driftsposter og anlægsposter samt kapitalbevægelser (f.eks. ændring i likvide aktiver, låneoptagelse og afdrag på lån), som vedrører det pågældende budgetår. Balancen mellem samtlige udgifter og indtægter kan opnås ved forbrug af likvide aktiver, indtægter fra låneoptagelse mv. For de kommunale budgetter gælder således centralisationsprincippet, hvor samtlige udgifter finansieres under ét af samtlige indtægter Regeringens overvejelser og forslag For at understøtte, at kommunerne lever op til de aftalte økonomiske rammer i budgetter og regnskaber, foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. Det er hensigten udover det gældende balancekrav at stille krav om, at kommunerne i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal have overskud i den løbende drift, dvs. at indtægter 14

15 fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Et krav om et positivt driftsresultat vil være et udtryk for, at kommunen skal skabe balance på driften, dvs. balancere de løbende driftsindtægter med de løbende skattefinansierede udgifter. Størrelsen på driftsresultatet er afgørende for, hvor meget en kommune har til rådighed til afdrag på lån og nye investeringer og til at styrke likviditeten. Hvis driftsresultatet vedvarende er for lavt i forhold til kommunens afdragsforpligtelser og anlægsambitioner, vil kommunen ende i en økonomisk set uholdbar situation, hvor der vedvarende trækkes på de likvide beholdninger, og/eller gældsbyrden forøges. Det bemærkes, at driftsresultatet som indikator for økonomistyring ikke vil være en indikator, der er dækkende for den samlede økonomistyring, men alene vil sige noget om, i hvilken udstrækning kommunen er i stand til at skabe overskud på driften. Det foreslåede krav til driftsresultatet vurderes dog at være en central indikator til vurdering af den grundlæggende balance i kommunens husholdning, nemlig balancen mellem driftsindtægter og driftsudgifter Regionerne Gældende ret Forholdet mellem indtægter og udgifter Det følger af 1 i lov om regionernes finansiering, at regionernes økonomi består af tre adskilte dele: sundhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet. Opdelingen i de tre områder indebærer, at hvert af de tre aktivitetsområder skal hvile i sig selv. Udgifterne på sundhedsområdet finansieres således udelukkende af indtægter øremærket til dette område og tilsvarende for de øvrige områder. I aftalerne mellem regeringen og Danske Regioner om den regionale økonomi for henholdsvis 2007 og 2008 blev det besluttet, at bevillinger skal være omkostningsbaserede. Fra budget 2007 har det været obligatorisk med omkostningsbaserede bevillinger på social- og undervisningsområdet og det regionale udviklingsområde, mens det fra budget 2009 har været obligatorisk på sundhedsområdet. I forlængelse heraf er det fastsat i 3, stk. 3, i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv., at det på det specialiserede sociale område og det regionale udviklingsområde gælder, at balancekravet er omkostningsbaseret. Det omkostningsbaserede balancekrav vedrører alene driften, og derfor kan finansforskydninger, dvs. forbrug af likvide aktiver og udnyttelse af lånemuligheder, ikke medgå til at skabe balance, som det gælder på det kommunale område, jf. ovenfor pkt F.eks. kan balancekravet på det regionale udviklingsområde kun opfyldes ved, at der ikke anvendes flere midler, end der modtages i bloktilskud fra staten til formålet og udviklingsbidrag fra kommunerne, jf. 2, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om regionernes finansiering. Derimod gælder der på sundhedsområdet ligesom i kommunerne et udgiftsbaseret balancekrav, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det udgiftsbaserede balancekrav indebærer, at balancen mellem indtægter og omkostninger kan opnås ved forbrug af likvide aktiver eller udnyttelse af lånemuligheder. 15

16 Ekstraordinær økonomisk opfølgning Såvel regioner som kommuner er i dag underkastet et økonomisk tilsyn fra en uafhængig revision, som eventuelt ved regnskabsmæssige bemærkninger kan involvere statsforvaltningen. Der er primært tale om et efterfølgende tilsyn baseret på regnskabet. Der eksisterer derudover i dag en mulighed for, at regioner og kommuner i økonomiske vanskeligheder kan gøres til genstand for en særlig opfølgning og indsigt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for regionernes vedkommende hvor regionens finansielle situation måtte komme i konflikt med kassekreditreglen, jf. 8 i bekendtgørelse om regionernes låntagning mv. Denne sanktion består i, at der som led i en genopretning af regionens likviditetsmæssige situation udarbejdes en genopretningsplan for økonomien og foretages en kvartalsvis opfølgning og overvågning herpå. Situationen er populært benævnt at komme under administration. Når en kommune eller region kommer under administration, er der praksis for, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan gå nærmere ind i en vurdering af den enkelte kommunes/regions økonomi. Den pågældende kommune/region vil som vilkår for en dispensation fra kassekreditreglen skulle udarbejde en genopretningsplan, hvor likviditeten hurtigst muligt genoprettes og over en periode bringes op på et robust niveau. Genopretningen vil være kombineret med forskellige økonomiske tiltag og gøres til genstand for kvartalsvis opfølgning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Regeringens overvejelser og forslag Forholdet mellem indtægter og udgifter Det er hensigten på sundhedsområdet at fastsætte regler om, at regionerne ligesom kommunerne ved udarbejdelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal have overskud i den løbende drift, jf. ovenfor pkt Dvs. at indtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og statsligt aktivitetsbestemte tilskud mv. skal være større end nettoserviceudgifterne på sundhedsområdet, der er omfattet af det regionale udgiftsloft. Kravet om overskud på driften skal understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte region, hvor det sikres, at en region ikke finansierer løbende driftsudgifter på sundhedsområdet ved låneoptagelse eller forbrug af likviditet. Samtidig vil det understøtte en bedre styring af de regionale sundhedsudgifter Ekstraordinær økonomisk opfølgning For at modvirke, at en region skal komme i konflikt med kassekreditreglen og dermed komme under administration, foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren kan foretage en tidligere økonomisk opfølgning. Den ekstraordinære økonomiske opfølgning kan udmøntes ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet bl.a. får mulighed for: - at indkalde supplerende økonomiske oversigter, f.eks. månedlige oversigter over realiseret forbrug og fremadrettede skøn (herunder disponeret forbrug) - at indkalde opstilling af detaljerede vejledende periodiserede budgetter for en vis periode sammenholdt med disponeret og forventet forbrug - at indkalde særlige analyser vedrørende specifikke økonomiske problemstillinger og 16

17 - at gennemføre den nødvendige mødeaktivitet, som afklaring af den økonomiske situation i regionen og opfølgning herpå kræver. Det foreslås endvidere, at økonomi- og indenrigsministeren som led i den ekstraordinære økonomiske opfølgning kan pålægge regionsrådet at: - fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en af ministeren fastsat periode og - fastsætte krav om deponering af regionens likvide midler og til måden, hvorpå deponering skal ske. Det foreslås, at den ekstraordinære økonomiske opfølgning kan iværksættes i særlige tilfælde, hvor en region vurderes at have alvorlige økonomiske vanskeligheder. Det vurderes, at en sådan situation altid foreligger, hvis en regions gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen falder til under kr. pr. indbygger. Det foreslås endvidere, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til undtagelsesvis at iværksætte en ekstraordinær økonomisk opfølgning i særlige situationer, hvor det er åbenbart, at regionernes økonomiske styring fungerer meget dårligt, herunder hvis regionens økonomiske kurs udviser mærkbare økonomiske udsving. Det kan f.eks. være i form af vedvarende og markant faldende likviditet. 3. Forholdet til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union ( finanspagten ) 3.1. Indledning I forbindelse med et uformelt møde i Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 blev der opnået politisk enighed om en traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union ( finanspagten ). Finanspagten indebærer bl.a. en styrkelse af de finanspolitiske regler i forhold til de gældende EU-regler i lyset af gældskrisen og behovet for at sikre, at der fremadrettet foretages den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser. Der var ikke enighed om at ændre i EU-traktaterne for at forankre bestemmelserne heri. Det er baggrunden for, at 25 EU-medlemslande (alle EU-medlemslande undtagen Storbritannien og Tjekkiet) i stedet indgår en mellemstatslig aftale. De 17 medvirkende eurozonelande forpligter sig til at overholde alle elementer i finanspagten, mens de resterende 8 lande uden for eurozonen, herunder Danmark, kan vælge at lade sig binde af alle eller nogle af bestemmelserne i finanspagtens afsnit III og IV, herunder de centrale finanspolitiske regler om budgetbalance og en såkaldt korrektionsmekanisme. [Regeringen har den [dato] fremsat forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (Finanspagten). Der henvises nærmere til det pågældende beslutningsforslag, der bl.a. indeholder en beskrivelse af finanspagtens formål og indhold.] 3.2. Finanspagtens artikel 3 Finanspagtens artikel 3, stk. 1, indeholder en budgetbalanceregel, der pålægger de kontraherende parter at sikre, at den samlede offentlige budgetstilling er i balance eller udviser overskud. Balance- 17

18 kravet er operationaliseret således, at det årlige strukturelle underskud højst må være på niveau med det landespecifikke mellemfristede mål (MTO) som defineret i den reviderede stabilitets- og vækstpagt med en nedre grænse på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet (Danmarks aktuelle MTO under den reviderede stabilitets- og vækstpagt er netop 0,5 pct. af bruttonationalproduktet som følge af kravet om en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud). De kontraherende parter skal sikre hurtig konvergens hen imod deres respektive mellemfristede mål. En tidsplan for konvergensen under hensyntagen til de landespecifikke risici for holdbarheden vil blive foreslået af Europa-Kommissionen. Fremskridt mod og overholdelse af det mellemfristede mål evalueres på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, i tråd med den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Danmark vil kunne basere efterlevelsen af balancereglen i sin nationale lovgivning på nationale skøn. Det mellemfristede mål eller tilpasningsstien i retning af dette mål kan kun fraviges under exceptionelle omstændigheder. Ved exceptionelle omstændigheder forstås en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende kontraherende parts kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, forudsat at den kontraherende parts midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt i fare. En tilpasningssti udgør en specifikation af forbedringerne af den strukturelle saldo, der skal gennemføres af et land, som afviger fra sit mellemfristede mål, for at sikre, at landet returnerer til sit mellemfristede mål. Balancekravet vurderes at udgøre et nyt og mere restriktivt krav end det eksisterende MTO-krav, fordi balancereglen udgør en restriktion på det årlige strukturelle underskud, som de deltagende lande generelt kun vil kunne overskride under alvorlige lavkonjunkturer. Lande med lav gæld (defineret som væsentligt under 60 pct. af bruttonationalproduktet) og lave holdbarhedsudfordringer kan have en højere grænseværdi for det årlige strukturunderskud (op til 1,0 pct. af bruttonationalproduktet). Denne undtagelsesbestemmelse vurderes imidlertid ikke umiddelbart relevant for Danmark, selv om Danmark har lav gæld og relativt lave holdbarhedsudfordringer. Baggrunden er, at det landespecifikke MTO ifølge den reviderede stabilitets- og vækstpagt skal indebære en sikkerhedsmargin, som sikrer, at det faktiske underskud ikke overskrider 3 pct. af bruttonationalproduktet under en lavkonjunktur. På grund af de høje automatiske budgetvirkninger under en lavkonjunktur i Danmark er det landespecifikke MTO-krav for Danmarks vedkommende aktuelt fastlagt til netop -0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Finanspagtens artikel 3, stk. 1, indeholder desuden et krav om, at hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra det mellemfristede mål eller tilpasningsstien i retning af dette mål, skal en korrektionsmekanisme automatisk sættes i gang. Mekanismen skal bl.a. medføre en forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger til at korrigere afvigelserne i løbet af en nærmere fastsat periode. Korrektionsmekanismen skal indføres på nationalt plan på grundlag af fælles principper efter udspil fra Europa-Kommissionen, særligt om arten og omfanget af og tidsplanen for de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, også i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, samt hvilken rolle de institutioner, der på nationalt plan er ansvarlige for overvågningen af overholdelsen af reglerne, skal 18

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv.

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv. 2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet, j.nr. Fremsat den 25. april 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL16 29. september 2015 Der er med finanslovforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL16 25. august 2015 Der er med finanslovsforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2016 Indhold 0 Indledning... 1 0.1 Baggrund... 1 0.2 Formål... 1 0.3 Målgruppe... 1 0.4 Opbygningen af vejledningen... 1 0.5 Datagrundlag... 1 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Høringssvar til lovforslag vedrørende budgetlov (forslag til budgetlov,

Høringssvar til lovforslag vedrørende budgetlov (forslag til budgetlov, Til Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet Høringssvar til lovforslag vedrørende budgetlov (forslag til budgetlov, forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering og forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017 Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2017 Indhold 0 Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Formål... 3 0.3 Målgruppe... 3 0.4 Opbygningen af vejledningen... 3 0.5 Datagrundlag... 4 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil 2016/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0741503 Fremsat den 16. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen. Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-

Læs mere

Af vedhæftede oversigt fremgår Social- og Indenrigsministeriets kontaktpersoner.

Af vedhæftede oversigt fremgår Social- og Indenrigsministeriets kontaktpersoner. Samtlige regioner Sagsnr. Doknr. Dato 03-09-2015 Budgetlægningen for 2016 Til brug for regionernes budgetlægning for 2016 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten. Endvidere beskrives muligheden

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2012 COM(2012) 342 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 2 Regelgrundlag Version 1 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Opdatering 3 1.2 Den økonomiske styring i staten 3 1.3 Udgiftsstyring 4 1.4 Bevillingsstyring 5 1.5 Ekstern

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven 2011/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. Fremsat den 11. januar 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2014

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2014 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 14. maj 2014 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2015.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2015. Samtlige regioner Sagsnr. 2014-7428 Doknr. Dato 30. juni 2014 Budgetlægningen for 2015 Til brug for regionernes budgetlægning for 2015 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten. Endvidere

Læs mere

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Bevillingsbegrebet 1. En bevilling er en tilladelse fra Byrådet til Økonomiudvalget, et af de stående udvalg eller et af de i henhold til styrelseslovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane 2009/1 LSF 214 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 29. april 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 184 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 184 Folketinget Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2011-12 Fremsat den 9. maj 2012 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. til. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Formandskabets vurdering af produktivitetsudviklingen, sammensætningen af rådene, lovfæstelse af følgeller-forklar -princippet

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2009/1 LSF 218 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2010-2654 Fremsat den 26. maj 2010 af indenrigs

Læs mere

2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.

2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag. 2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-2816 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere