Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn og Unge Documentation Centre on Children and Youth TIPS OG LOTTOMIDLERNE

Transkript

1 PIAREERSARFIIT samminerat Temadel om PIAREERSARFIIT Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn og Unge Documentation Centre on Children and Youth

2 Tabel-it titartakkallu Tabeller og figurer 4 FIGUR 1: Piareersarfiit Kalaallit Nunaanni inissisimanerat Piareersarfiit-centrenes placering i Grønland 6 TABEL 1A: Piareersarfiit aningaasaqarnerat Piareersarfiits økonomiske midler 6 TABEL 1B: Meeqqat atuarfiini aningaasartuutissatut missingersuutit kommuunikkaartumik immikkoortiterneri mut, mio. kr.-inut Budgetter for folkeskolen fordelt på kommunerne fra i mio. kr. 6 TABEL 1C: mut Ilinniarnertuunngorniarfinnut aningaasartuutissatut missingersuutit mio. kr.-ninngorlugit. Budgetter for GU fra i mio. kr. 9 TABEL 2: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni kommuunikkuutaartumik tiguneqartut aammalu tiguneqanngitsoortut Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit på tværs af kommunerne 11 TABEL 3: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni kommuunikkuutaartumik tiguneqartut aammalu tiguneqanngitsoortut Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit TABEL 4: Qinnuteqartut amerlassusaat piffinni inuttussuseq aallaavigalugu Antal ansøgninger i forhold til antallet af indbyggere i by/bygd 14 TABEL 5: AEU-mi misilitsinnermi paasissutissat pingaarnerit. Udvalgte indikatorer på de afholdte AEU prøver 15 TABEL 6: AEU-mi ilinniartut agguaqatigiisillugu ukiui, ukiup affaanut nuna tamakkerlugu misilitsissutinut agguaqatigiisillugu Aldersfordeling af AEU-elever fordelt på halvårlige nationale tests 17 TABEL 7: AEU-mi misilitsittussatut nalunaarnikut amerlassusaat. Antal AEU-prøvetilmeldte kursister 18 TABEL 8A: AEU2-mi ilinniartut 2009-mi ukiui aallaavigalugit agguataarneri. Aldersfordeling af AEU2-elever TABEL 8B: 2009 AEU2-mi misilitsinnermi, ilinniartut 20-liineqanngitsut agguataarneri Aldersfordeling for eleverne under 20 år, ved AEU2-prøverne TABEL 9: 2009 AEU2-mi ilinniartut ukiuisa agguataarneri ilinniartitsissutit aallaavigalugit Aldersfordeling af AEU2-elever fordelt på fag i TABEL 9A: 2009 ilinniartut 20-it inorlugit ukiullit ilinniartitsissutinut agguataarlugit, AEU2-mi misilitsinnermi Aldersfordeling for eleverne under 20 år fordelt på fag, AEU2-prøverne FIGUR 2: 2010-mi AEU-mi angutit ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri Karakterfordeling for årige mandlige AEU-elever opdelt på fag, FIGUR 3: 2010-mi AEU-mi arnat ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri Karakterfordeling for årige kvindelige AEU-elever opdelt på fag, FIGUR 4: 2009-mi AEU-mi angutit ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri Karakterfordeling for årige mandlige AEU-elever opdelt på fag, FIGUR 5: 2009-mi AEU-mi arnat ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri Karakterfordeling for årige kvindelige AEU-elever opdelt på fag, FIGUR 6: Kalaallisut misilitsinnermi angusat agguartaarneri Karakterfordelingen i grønlandsk 26 FIGUR 7: Danskisut misilitsinnermi angusat agguartaarneri Karakterfordelingen i dansk 27 FIGUR 8: Tuluttut misilitsinnermi angusat agguartaarneri Karakterfordelingen i engelsk 27 FIGUR 9: Kisitsinermi misilitsinnermi angusat agguartaarneri Karakterfordelingen i matematik 30 GREENLANDIC GRADING SYSTEM GGS-skalaen 30 GGS-skalap 13-skalamut qanganitsamut aammalu 7-trinsskalamut Danmarkimi atorneqartumut sanilliunnera GGs-skalaen sammenlignet med den gamle 13-skala og den nye 7-trinsskala i Danmark

3 PIAREERSARFIIT samminerat Temadel om PIAREERSARFIIT Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 Imarisai Indholdsfortegnelse 2 Piareersarfiit suuppat? Hvad er Piareersarfiit? 3 Piareersarfinnik pilersitsineq Etablering af Piareersarfiit 4 Aningaasaqarneq Økonomi 7 Qinnuteqaatit aamma ilinniartunik tigusisarneq Ansøgninger og optag 13 Inuussutissarsiutinik Ilinniagaqarnissamut Piareersarneq akuerisaasoq - IIP Anerkendt Erhvervsuddannelses introduktionsforløb AEU 20 IIP2-mi misilitsinnerni angusat Karakterer ved AEU2-prøver 29 Inerniliineq Konklusion

4 Piareersarfiit SAMMINERAT Temadel om PIAREERSARFIIT Immikkoortup aalajangersimasumik qulequtallip siunertaraa meeqqat inuusuttullu pillugit siusinnerusukkut eqqartorneqarsimanngitsup ersersinneqarnissaa. Kisitsisini pingaarutilinni imi Piareersarfiit sammineqarput. Tamatuminnga toqqaanikkut qulequttamik ataatsimik aalajangersimasumik, 0-imiit 24-nut ukiulinnik annikinnerusumik annertunerusumilluunniit kalluaasoq ileqqutoqaasorlu atorunnaarsinneqarpoq. Kisitsisini pingaarutilinni 2011-mi taarsiullugu eqimattaq ataaseq inuusuttut Piareersarfimmi ilinniartut sammineqarput. Inuusuttut 15-iniit 25-nut ukiullit pillugit ataatsimut oqaatigineqarsinnaasoq tassaavoq, inuusuttut taakkua inersimasunngornissaminnut, ilaqutariinngornissamut, meeraqalernissamut, ilinniagaqalernissamut suliffeqalernissamullu ikaarsaariarnialerfimmiinnerat. Taamaakkaluartorli inuusuttut tamarmik meeqqat atuarfiannik naammassinninnermik kingorna ilinniagaqarnissamut suliffeqalernissamullu periarfissaqarneq ajorput imaluunniit toqqaannartumik ilinniagaqarnissamik toqqaanissaminnut kajumissuseqartaratik. Taamaattumik inuusuttut taakkua ilaasa Piareersarfimmi atualernissartik kissaatigisarpaat. Aallarniutigalugu naatsumik eqqaaneqassaaq, Piareersarfiit pillugit paasissutissat ilai kisimik inuusuttunut 25-it tikillugit ukiulinnut tunngassuteqarmata. Ataatsimut isigalugu paasissutissat ukioqatigiiaanut tamanut Piareersarfimmi nalunaarsorneqarsimasunut tunngassuteqarput. Taamaattorli Piareersarfimmi ilinniartut tamarmik 25-leerersimanngikkunik inuusunnerupput. Piareersarfiit pillugit kisitsisinik eqqaasaqartoqaraangat, pisuni ataasiakkaani ilinniartut tamarmik pineqartarput, taamaasillunilu aamma inuusuttut saqqummersitami matumani sammineqartut avataaniittut. Piareersarfiit pillugit paasissutissat Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmeersuupput Piareersarfiit pillugit immikkoortortaqarfimmiit. Piareersarfiit suuppat? Tunngaviusumik Piareersarfiit siunnersuisarfiupput. Namminersorlutik Oqartussat kommunillu Piareersarfiit pillugit kiffartuussinissamut isumaqatigiissutaannii ilaatigut allaqqavoq, tunngaviusumik anguniagarineqartoq tassaasoq, [ ]siunnersorneqarnissaminik ujartuisup suliffeqarneq, ilinniagaqarneq imminullu qaffassarneq pillugit siunnersorneqarnissaq paasissutissinneqarnissarlu ajornannginnerusumik nassaarissagai. Piareersarfiit taamaasillutik ilinniagaqarnermut, suliffeqarnermut inuussutissarsiornermullu attaveqaatitut atuutissapput. Formålet med temadelen er at belyse forhold inden for børne- og ungeområdet, som ikke tidligere er blevet afdækket. I Nøgletal 2011 er fokus på Piareersarfiit. Med dette valg, bryder vi med traditionen med at se på ét bestemt emne der mere eller mindre berører alle de 0-24-årige. Nøgletal 2011 stiller i stedet skarpt på én bestemt gruppe de unge, som går på Piareersarfiit. Generelt kan det siges om de unge fra 15 til 25 år, at de står på tærsklen til voksenlivet med familie og børn, uddannelse og arbejde. Det er dog ikke alle unge, der har mulighed for eller lyst til at vælge den direkte vej til uddannelse og arbejde efter folkeskolen. En del af disse unge vælger derfor at tage på Piareersarfiit. Indledningsvist skal det kort bemærkes, at kun nogle data om Piareersarfiit alene dækker over unge op til 25 år. Generelt dækker data således over alle aldersgrupper, der er registreret på Piareersarfiit Langt størstedelen af alle Piareersarfiit-elever er dog 25 år eller yngre. Når der nævnes tal for Piareersarfiit dækker de i enkelte tilfælde over alle elever, og dermed også de elever, der ellers ville falde uden for denne udgivelses aldersmæssige fokusområde. Data om Piareersarfiit er hentet hos Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked - Piareersarfiit-enheden. Hvad er Piareersarfiit? Grundlæggende er Piareersarfiit vejledningscentre. I serviceaftalen mellem Selvstyret og Kommunerne vedrørende Piareersarfiit står der blandt andet, at det overordnede mål er, at [ ] det bliver lettere for den vejledningssøgende at finde vejledning og information om arbejdsmarked, uddannelse og opkvalificering. Piareersarfik-centrene skal dermed fungere som et bindeled mellem uddannelse, arbejdsmarkedet og erhvervslivet. 2 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA

5 Piareersarfinni kikkut atuarsinnaanerat killilerneqarsimanngilaq. Kikkut tamarmik ilinniagaqarnissamik imaluunniit suliffeqarneq pillugu siunnersorneqarnissaminnik pisariaqartitsisut Piareersarfik aqqutigalugu siunnersorneqarsinnaapput. Piareersarfiit pillugit isuma tassaasimagaluarpoq suliffissarsiornermut, pikkorissarnissamut ilinniagaqarnissamullu atatillugu saaffigisassamik ataatsimik pilersitsinissaq. Tassa imaappoq, kikkut tamarmik sulilernissamut ilinniagaqarnissamullu siunnersorneqarnissaminnik kissaateqartut najukkaminni Piareersarfinnut saaffiginnittarnissaat siunertarineqarsimavoq, tassanngaanniillu ingerlariaqqinnissamut pisariaqartitsineq tunngavigalugu siunnersorneqartartussaallutik. Piareersarfiit najukkamiittunngortinneqarsimapput, inuusuttut ilinniagaqarnissamut suliffeqalernissamulluunniit siunnersussagaanni, najukkap ilisimalluarnissaa pingaaruteqarluinnarmat. Piareersarfiit sumik imaqarnissaannik tunngavissiaq siulleq saqqummiunneqarmat marlunnik immikkoortoqarnissaa eqqarsaataasimavoq: Immikkoortoq pingaarneq siulleq tassaavoq Suliffissaqarniarnermut tunngasut, suliffeqalernissamut ilinniagaqalernissamullu tunngasunik imaqartussaq, soorlu sumi pikkorissartoqartassanersoq, sannaviit suliffissallu. Immikkoortup pingaarnerup aappaa tassaavoq Piareersarnermik aallartitsineq, ilinnialernissamut piareersarnissamik pingaarnertut imalik. Tassani aamma siunertarineqarsimavoq suliffeqarnermut ilinniagaqarnermullu tunngasortai piareersarnermik aallartitsinertaatalu imminnut ataqatigiissinnissaat, taakkualu immikkoortut marluk tamarmik Piareersarfinni ilinniartunit tamanit Piareersarfimmi atuarnerminni aqqusaarneqartarnissaat. Piareersarfinnik pilersitsineq Piareersarfiit pillugit takorluukkat siulliit ukiut qulit sinnerlugit matuma siorna pilersimapput. Ukioq 2001 ikaarsaariarfiuvoq, tassani najukkami inuussutissarsiutinik ilinniarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit ingerlanneqarsimasut unitsinneqarput. Inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit iniutitoqaat tamatuma kingorna Piareersarfinnik pilersitsinernut atorneqalerput. Piareersarfiit 2006-imi taamanikkut Namminersornerullutik Oqartussaasimasut kommuunillu suleqatigiinnerisigut nuna tamakkerlugu atuutsinneqalerput. Piareersarfiit kingulliit 2008-mi atulerput. Ullumikkut katillugit 18-inik Kalaallit Nunaat tamakkerlugu Piareersarfeqarpoq. Illoqarfinni 17-ini tamarmiusuni Piareersarfeqarpoq kiisalu Kangaamiuni ataatsimik Piareersarfeqarluni. Taakkua saniatigut Itillimi ukiumik ataatsimik sivisussusilerlugu misileraasoqarpoq, Niaqornaarsummilu aamma misiliummik aallartitsisoqarsimalluni. Der er ikke nogen egentlig begrænsning i målgruppen for Piareersarfiit. Alle der har behov for uddannelses- eller arbejdsmarkedsvejledning kan få dette via Piareersarfiit. Den oprindelige ide med Piareersarfiit var at skabe et en-dørs princip i forhold til jobvisitering, kurser og uddannelse. Det vil sige, at alle, der søgte vejledning i forbindelse med job og uddannelse, skulle henvende sig på deres lokale Piareersarfik, der så kunne give den nødvendige vejledning og hjælp til et videre forløb. Piareersarfik skulle forankres i lokalområdet fordi lokalkendskabet er yderst vigtigt, når det gælder vejledning af unge til uddannelse eller arbejde. Da de første oplæg til, hvad Piareersarfik skulle indeholde blev diskuteret, var det tanken, at der skulle være to fokusområder: Den første hovedkomponent var Arbejdsmarkedsområdet, som skulle indeholde arbejdsmarkeds- og uddannelsesforberedende tiltag såsom kursussted, værksted og arbejdssted. Den anden hovedkomponent skulle bestå af et Introduktionsområde, der primært var uddannelsesforberedende. Det var samtidig meningen, at arbejdsmarkeds- og introduktionsområdet skulle være tæt forbundet, og at der kunne ske en kombination af de to områder for de enkelte elever i deres forløb på Piareersarfik. Etablering af Piareersarfiit De første tanker om Piareersarfiit er mere end 10 år gamle var et overgangsår, hvor de lokale erhvervsskoler, som var drevet af det daværende Hjemmestyre, blev afviklet. Erhvervsskolernes gamle lokaler blev herefter brugt til etableringen af Piareersarfiit. Piareersarfiit blev implementeret nationalt i 2006, i et samarbejde mellem det daværende Hjemmestyre og Kommunerne. De sidste Piareersarfik blev oprettet i Der er i dag 18 Piareersarfik-centre i Grønland. Der findes et Piareersarfik i alle 17 byer samt et i Kangaamiut. Derudover har der kørt et 1-årigt forsøgsprojekt i Itilleq, og der er igangsat et andet pilotprojekt i Niaqornaarsuk. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA 3

6 IRISAGER.GL Figur 1 Piareersarfiit nalunaarutikkut inatsisitigut tunngavilerneqarsimapput: Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 17 ulloq 16. oktoberi 2007 Piareersarfinni qitiusumik ingerlatsiviit suliaminnik ingerlatsinerat il.il. naliliisarneq pillugu. Aningaasaqarneq Piareersarfiit kommuuninit ingerlanneqarput, taamaattumillu aamma ingerlanneqarnerminnut kommuuninit aningaasaliiffigineqartarlutik. Piareersarfiilli ingerlanneqarnerminnut ineriartortinneqarnerminnullu Namminersorlutik Oqartussanit aamma aningaasaliiffigineqartarput. Immikkoortumi matumani Piareersarfiit aningaasaqarnikkut inissisimanerat nassuiarneqassaaq. Figur 1 Piareersarfiit er lovgivningsmæssigt funderet i en bekendtgørelse: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af Piareersarfiit centrenes opgavevaretagelse m.v. Økonomi Piareersarfik-centrene er kommunalt drevne og får derfor midler fra kommunerne til deres arbejde. Piareersarfiit får dog også midler fra Selvstyret til drift og udviklingen. I dette afsnit gennemgås de økonomiske forhold for Pia reersarfiit. 4 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA

7 FIGUR 1: Piareersarfiit Kalaallit Nunaanni inissisimanerat Piareersarfiit-centrenes placering i Grønland Qaasuitsup Kommunia: Katillugit i alt 8 1: Piareersarfik Aasiaat Postbox Aasiaat piareersarfik@aasiaat.gl Tlf : Piareersarfik Ilulissat Postbox Ilulissat sillit@attat.gl Tlf :Piareersarfik Kangaatsiaq Postbox Kangaatsiaq kaqv@kangaatsiaq.gl Tlf : Piorsaavik Qaanaaq Postbox Qaanaaq piareersarfikqnq@greennet.gl Tlf : Piareersarfik Qasigiannguit Postbox Qasigiannguit piareersarfik@qaskom.gl Tlf : Piareersarfik Qeqertarsuaq Postbox Qeqertarsuaq qeq-pia@qaasiutsup.gl Tlf :Piareersarfik Upernavik Postbox Upernavik stiupv@greennet.gl Tlf : Piareersarfik Uummannaq Postbox Uummannaq sti@uummannaq.gl Tlf Qeqqata Kommunia: Katillugit i alt 3 9: Piareersarfik Maniitsoq Postbox maniitsoq lesman@attat.gl Tlf : Piareersarfik Sisimiut Postbox Sisimiut piareersarfik@sisimiut.gl Tlf : Piorsaavik Kangaamiut piareersarfik_ kangaamiut@greennet.gl 4 Qeqertarsuaq Qaanaaq Pituffik Upernavik Uummannaq Ilulissat Aasiaat Qasigiannguit 1 Kangaatsiaq 3 Sisimiut 10 Kangerlussuaq Maniitsoq Nuuk Kangaamiut Paamiut 14 Narsaq Qaqortoq Nanortalik Narsarsuaq Tasiilaq 15 Kommuneqarfik Sermersooq: Katillugit i alt 4 12: Piareersarfik Ittoqqortoormiit Postboks Ittoqqortoormiit lone5657@yahoo.dk Tlf : Piareersarfik Nuuk Postbox Nuuk les@nuuk.gl / xxx@sermersooq.gl? Tlf : Piareersarfik Paamiut Postbox Paamiut piareersarfikpaamiut@sermersooq.gl Tlf : Piareersarfik Tasiilaq Postbox Tasiilaq stitas@tii-tasiilaq.gl Tlf Ittoqqortoormiit 12 Forsøgsprojekter 19: Itilleq 20: Niaqornaarsuk Kujalleq Kommune: Katillugit i alt 3 16: Piareersarfik Nanortalik Postbox Nanortalik piareersarfik.nanortalik@attat.gl Tlf : Piareersarfik Narsaq Postbox Narsaq piareersarfik.narsaq@attat.gl Tlf : Piareersarfik Qaqortoq Postbox Qaqortoq les@qaqortoq.gl Tlf MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA 5

8 TABEL 1A: Piareersarfiit aningaasaqarnerat Piareersarfiits økonomiske midler Kommuunit Kommunerne Sermersooq Qaasuitsup Kujalleq Qeqqata Kommuunit tamakkerlugit I alt kommunerne Namminersorlutik Oqartussat Selvstyret Inatsisartut aningaasanut inatsisaat Finanslov Aningaasaliissutit tamakkiisut Samlet bevilling Maluginiagassaq: Paasissutissat qulaaniittut Inatsisartut aningaasanut inatsisaannit meersuupput aammalu kommuunit sisamat mut aningaasartuutissatut missingersuutaanninngaanneerput. Note: Oplysningerne her hentet fra henholdsvis Finansloven og de 4 storekommuners budgetter fra Tabel 1 Tabel 1-imi takuneqarsinnaapput aningaasat 2008-miit 2011-mut Piareersarfinnut aningaasaliissutaasimasut. Piareersarfiit mi katillugit kr.-inik aningaasaliiffigineqarsimapput. 68 mio. kr.-it missaanniittut assigiingajammik Namminersorlutik Oqartussat kommuunillu sisamat akornanni agguataarneqarsimapput. Namminersorlutik Oqartussat kommuuninit aningaasaliissuteqarnerulaarlutik Piareersarfinnut kr.-inik aningaasaliisarput, kommunillu Piareersarfinnut kr.- inik aningaasaliisarlutik. Tabel 1 Tabel 1 viser de økonomiske midler afsat til Piareersarfiit fra Piareersarfiit havde i 2011 en samlet bevilling på kr. De cirka 68 mio. kr. er fordelt næsten ligeligt mellem Selvstyret og de 4 storkommuner. Selvstyret betaler en smule mere end kommunerne med en samlet bevilling på kr., mens kommunerne betaler kr. til Piareersarfiit. 6 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA

9 Kommuuninit sisamaasunit Qaasuitsup Kommunia 2011-mi kr.-inik aningaasaliissuteqarluni Piareersarfinnut aningaasaliissuteqarnerpaavoq, aningaasaliissutit 2010-mut naleqqiullugit kr.-it missaannik amerlassuseqarlutik. Kommuuninit sisamaasunit Qaasuitsup Kommunia amerlanerpaanik Piareersarfeqarluni arfineq-pingasunik illoqarfinni tamaniittunik Piareersarfeqarpoq. Qeqqata Kommunia pingasunik Piareersarfeqarpoq Sisimiuni, Maniitsumi Kangaamiunilu nunaqarfik kisiartaalluni aalajangersimasumik Piareersarfilik kommuuninillu tamanit aningaasanik atuinikinnerulluni. Kommuneqarfik Sermersuumi, Qaasuitsup Kommuniani aamma Qeqqata Kommuniani 2009-miit 2011-mut Piareersarfinnut aningaasaliissutit amerliartorsimapput, kisiannili Kommune Kujallermi aningaasaliissutit 2009-mi kr.-iniit 2011-mi kr.-inut ikileriarsimapput ikileriaat 1½ mio. kr.-it missaanniippoq. Namminersorlutik Oqartussat Piareersarfinnut aningaasaliissutaannit aningaasaliissutit amerlanerpaartaat Piareersarfiit ingerlanneqarnerannut atorneqartarput, tassunga ilanngullugit sulisunut aningaasarsiaritinneqartartut taakkualu 25 mio. kr.-it missaanniipput. Aningaasat sinneri suliniutinut assigiinngitsunut ineriartortitsinermillu suliaqarnermut, Piareersarfiit ineriartortuarnissaannik qulakkeerinissamut atorneqartarlutik. Qinnuteqaatit aamma ilinniartunik tigusisarneq Piareersarfiit qaffassarnissamik neqeroorutaapput nutaajungaatsiartut. Taamaattumik qinnuteqartartut qanoq amerlatiginerat, qassit tigutittarnersut qassillu itigartitaasarnersut misissussallugit soqutiginarpoq. Af de 4 kommuner er det Qaasuitsup Kommunia, som bruger langt flest penge på Piareersarfiit med en samlet bevilling på i 2011, hvilket er cirka flere penge end i Af de 4 kommuner er det også Qaasuitsup, som har allerflest Piareersarfiit-centre 8 i alt placeret i alle byerne. Qeqqata Kommunia med sine 3 Piareersarfiit - I henholdsvis Sisimiut, Maniitsoq og Kangaamiut den eneste bygd, der har et fast Piareersarfik-center - bruger derimod færrest penge samlet set ud af alle kommunerne. I Kommuneqarfik Sermersooq, Qaasuitsup Kommunia og Qeqqata Kommunia, er der fra afsat flere midler til Piareersarfiit, mens bevillingen er faldet i Kujalleq Kommune fra kr. i 2009 til kr. i 2011 et fald på cirka 1½ mio. kr. Ud af Selvstyrets bevilling til Piareersarfiit bliver de fleste midler brugt til ren drift af centrene herunder løn til de ansatte - i alt er det cirka 25 mio. kr. som bliver brugt på dette. De resterende midler bliver derimod brugt til diverse projekter og udviklingsarbejde, som skal sikre en fortsat udvikling af Piareersarfiit. Ansøgninger og optag Piareersarfiit er et relativt nyt tilbud om opkvalificering. Det er derfor interessant at se, hvor stor ansøgningen er, hvor mange der bliver optaget og i forlængelse heraf, hvor mange der bliver afvist. 1 Qaasuitsup Kommuniani Piareersarfiit suliffissarsiuussisarfiit/inuussutissarsiutinut tapiisarfiit inissisimaqatigaat. Takkua marluullutik (2010) aammalu (2011) kr.-inik katillutik aningaasartuuteqarsimapput. Taamaasillutik Qaasuitsup Kommuniani Piareersarfiit katillugit aningaasartuutaat tabellimi takutinneqartuniit annertunerulaarput. 1 Piareersarfiit er i Qaasuitsup Kommunia placeret sammen med området Arbejdsmarkedsydelser. De to områder har tilsammen henholdsvis (2010) og (2011) kr. i fællesudgifter. Det samlede beløb til Piareersarfiit i Qaasuitsup er derfor en smule større end de i tabellen registrerede beløb. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA 7

10 Tabel 2 Ataatsimut isigalugu 2010-mi qinnuteqartut 1296-iupput 2011-milu 1325-ullutik imaluunniit allatut oqaatigalugu 2011-mi qinnuteqartut 29-nik amerlanerupput. Tassani qinnuteqartut 2,2%-imik amerleriarput mi qinnuteqartunit 1325-usunit 652-it (49,2%) tigutipput, 673-illu (50,8%) tigutinnatik mi 714-sit tigutipput (55,1%) 582-illu (44,9%) tigutinnatik. Taamaasilluni 2010-mut naleqqiullugu 2011-mi 62-inik ikinnernik tigutittoqarpoq, appariaat 8,6%. Tassunga ilutigitillugu tigutinngitsoortut 15,6%-imik qaffariarsimapput mi 2011-milu qinnuteqartut amerlanerpaartaat Qaasuitsup Kommuunianeersuupput, taannalu aamma taassaavoq amerlanerpaanik Piareersarfilik qinnuteqartut katillugit 603-usimapput imaluunniit 2010-mi qinnuteqartut affangajaat mi qinnuteqartut 100-ngajannik ikinnerupput imaluunniit 15,7%-imik appariarput. Kommune Kujallermi qinnuteqartut ikinnerpaapput. Kommune Kujallermi qinnuteqartut 2010-miit 2011-mut ikileriarput, qinnuteqartullu Qaasuitsup Kommuniani qinnuteqartunut sanilliullugit ikinnerulaarput. Taamaattorli Kommuneqarfik Sermersuumi aamma Qeqqata Kommuniani qinnuteqartut amerleriarsimapput. Kommuneqarfik Sermersuumi qinnuteqartut 35,9%-imik qaffariarujussuarsimapput, Qeqqata Kommunianili qaffariaat annikinnerulaarluni 17,3%-iuvoq mi qinnuteqaatit pingajorartiutigajaat Kommuneqarfik Sermersuumeerput, taamaasillutik Kommuneqarfik Sermersuumi Qaasuitsup Kommunianilu qinnuteqartartut amerlaqatigiingajapput. Ilinniartunik tigusisarnermi Qaasuitsup Kommunia tassani kommuuninit allanit qaffasinnerpaajoqqilluni 2010-mi qinnuteqartunik 41,9%-inik tigusisimavoq. Qeqqata Kommunia eqqaassanngikkaanni, kommuunit pingasut allat ilinniartut tigusaat 2010-miit 2011-mut ikileriarsimapput. Qeqqata Kommuniani ilinniartut tiguneqartut tamakkerlugit tallimararterutaat tiguneqarsimapput. Kommuunimiit kommuunimut tiguneqarneq ajortut amerlassusaat soqutiginarnerupput. Qaasuitsup Kommuniata Kommune Kujallerullu ilinni- Tabel 2 Samlet set var der 1296 ansøgere i 2010 og 1325 i 2011 eller 29 flere ansøgere i Det giver en stigning i antallet af ansøgere på 2,2%. Ud af de 1325 ansøgere i 2011 blev de 652 ansøgere optaget (49,2%), mens 673 ikke blev optaget (50,8%). I 2010 var tallene henholdsvis 714 (55,1%) og 582 (44,9%). Der blev altså optaget 62 færre personer i 2011 end i 2010, hvilket er et fald på 8,7%. Samtidig er antallet af ikke-optagede steget med hele 15,6% 2. Langt de fleste ansøgninger i både 2010 og 2011 har fundet sted i Qaasuitsup Kommunia, som også er den kommune med allerflest centre samlet set er der tale om 603 ansøgninger eller næsten halvdelen af alle ansøgninger i I 2011 er det tal faldet med næsten 100 ansøgninger eller 15,7%. Det laveste antal ansøgninger kan findes i Kommune Kujalleq. Kommune Kujalleq oplevede også et fald i ansøgninger fra 2010 til 2011, der kun var en smule mindre end i Qaasuitsup. Både Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia har derimod oplevet en stigning i antal ansøgninger. I Sermersooq især er der sket en voldsom stigning på hele 35,9%, mens stigningen er noget mindre i Qeqqata med 17,3%. Næsten 1/3 af alle ansøgninger kom i 2011 til centre i Sermersooq, hvilket betyder, at Sermersooq og Qaasuitsup næsten har sammen andel ansøgere. Når det gælder optagelse af elever på tværs af kommunerne er det igen Qaasuitsup, som ligger øverst med 41,9% af ansøgerne optaget i Bortset fra Qeqqata så har de tre andre kommuner oplevet et fald i andelen af optagede mellem 2010 og Qeqqata alene står for cirka 1/5 af alle optagelser. Mere interessant er andelen af ikke-optagede på tværs af kommunerne. Både Qaasuitsup og Kujalleq har oplevet et fald. For Kujalleq 2 Aallaqqaasiutigalugu maluginiagassaavoq Piareersarfinni ilinniartut tigutittartut tiguneqartarmata peqqutit marluk aallaavigalugit. Siullertut meeqqat atuarfianni misilitsinnermi angusaat aallaavigalugit. Ilinniartut Piareersarfimmi atuakkatigut qaffassarlutik ilinniartut, paasisat aallaavigalugit affaannai Inerisaaviup misilitsinnermi angusanik allattorsimaffiani nassaassaasarput. Ilinniartut meeqqat atuarfiannik naammassinnissimanngitsut allattorsimaffimmi nassaassaaneq ajorput, taannalu isumaqarpoq, Piareersarfinni ilinniartut amerlasuut meeqqat atuarfianni naggataarutaasumik misilitsissimanngisaannartut. Aappaattut Piareersarfimmut tigutittarnermut tunngavilersuutaasartoq tassaavoq piffimmi misissuisut paasisaat aallaavigineqartarmata. Misissuisut ilaatigut mississortarpaat angusaqarusussuseq aammalu piumassuseq, qinnuteqartunik misissuigaangamik. Misissuisut kikkut tiguneqassanersut aalajangerneranni apeqqutaaqataatinnerpaasarpaat, qinnuteqartup atuarnini naammassisinnaassaneraa. Piareersarfeqarfiit Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi nalunaarutigaat, qinnuteqaraluarlutik tigutinngitsoortut, meeqqat atuarfianni misilitsinnermi angusarissaarpallaarsimasartut, piukkunnarsarnissaminnut pisariaqartitsinatik. Piareersarfiit siunnersuisuisa qinnuteqaraluartut taamaattut innersuuttarpaat toqqaannartumik ilinniagaqaleqqullugit. Kisitsisit piusut aammalu procentit ersarissumik takutippaat, Piareersarfinni piukkunnarsannissaq pileringineqartorujussuusoq. 8 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA

11 TABEL 2: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni kommuunikkuutaartumik tiguneqartut aammalu tiguneqanngitsoortut Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit på tværs af kommunerne Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Tamakkerlugit I alt Qinnuteqartut Ansøgninger Tiguneqartut Optagede Tiguneqanngitsoortut Ikke-optagede Qinnuteqartut%-inngorlugit Ansøgninger i% 13,1% 23,8% 16,5% 46,5% 99,9% Tiguneqartut%-inngorlugit Optag i% 14,7% 26,1% 17,4% 41,9% 100,1% Tiguneqanngitsoortut%-inngorlugit Ikke optagede i% 11,2% 21,1% 15,5% 52,2% 100,0% Qinnuteqartut Ansøgninger Tiguneqartut Optagede Tiguneqanngitsoortut Ikke-optagede Qinnuteqartut%-inngorlugit Ansøgninger i% 11,0% 31,7% 18,9% 38,3% 99,9% Tiguneqartut%-inngorlugit Optag i% 15,6% 24,7% 21,8% 37,9% 100,0% Tiguneqanngitsoortut%-inngorlugit Ikke optagede i% 6,5% 38,5% 16,2% 38,9% 100,1% 2010-mi 2011-milu assigiinngissutsit Forskel mellem 2010 og 2011 Qinnuteqartut%-inngorlugit Ansøgninger i% Tiguneqartut%-inngorlugit Optag i% Tiguneqanngitsoortut%-inngorlugit Ikke optagede i% -14,1% 35,9% 17,3% -15,7% 2,2% -2,9% -13,4% 14,5% -17,4% -8,7% -27,9% 110,6% 21,1% -14,1% 15,6% artut tigusartagaat ikileriarsimapput. Kommune Kujallermut tunngatillugu ikileriaat annertoorujussuulluni 2011-mi mut naleqqiullugu 27,9%-iuvoq. Paarlattorluinnaanik Kommuneqarfik Sermersooq 2011-mi ilinniartut tiguneqartut eqqarsaatigalugit 110,6%-imik 2010-mut naleqqiullugu qaffariarsimapput. er det endda et meget kraftigt fald på 27,9% færre afviste i 2011 end i Som kontrast har Sermersooq oplevet en voldsom stigning på 110,6% ikke-optagede i 2011 i forhold til året før. 2 Indledningsvis er det værd at bemærke, at eleverne på Piareersarfiit bliver optaget på baggrund af to forhold. Det første er deres karakterer fra folkeskolen. Ved at se på elevgruppen, der går på Piareersarfiit for boglig opkvalificering, viser det sig, at det kun er cirka halvdelen, der kan genfindes i Inerisaaviks karakterdatabase. Elever der aldrig har afsluttet deres folkeskole findes ikke i databasen, hvilket betyder, at en stor andel af Piareersarfiks elever ikke har været til afsluttende eksamen i folkeskolen. Det andet forhold der spiller for optag på Piareersarfiit er visitering ved en lokal visitationsgruppe. Visitationsgruppen ser blandt andet på målretttethed og motivation i deres vurdering af ansøgeren. Den mest afgørende betingelse for, om visitationsgruppen indstiller til optag er, om ansøgeren har en god mulighed for at gennemføre et forløb. Piareersarfiit-enheden i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har desuden oplyst, at flere af dem, der ikke bliver optaget på Piareersarfiit, har så gode karakterer fra folkeskolen, at de ikke behøver opkvalificering. Piareersarfiits vejledere henviser i stedet disse personer direkte til uddannelse. Tallene både de faktiske og procenterne viser dog med al tydelighed, at der er en meget stor efterspørgsel efter den opkvalificering, som Piareersarfiit kan tilbyde. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA 9

12 Tabel 3 Tabel 2-mi kommuunini qinnuteqartartut, tigutittartut tigutinnerlu ajortut siammasissumik isiginiarneqartut, tabel 3-mi Piareersarfiit ataasiakkaarlugit isigineqarput. Tabel 3-mi 2010-mi milu qinnuteqartartut amerlassusaat, tigutittartut amerlassusaat tigutinngitsoortullu amerlassusaat Piareersarfinni ataasiakkaani isiginiarneqarput 4. Piareersarfinnut qinnuteqartarneq, tiguneqartartut amerlassusaat tiguneqanngitsoortartullu Piareersarfinni sorlerni amerlanerunersut ikinnerunersulluunniit isiginiassallugit arlalitsigut maluginiagassartaqarput. Paamiuni Ittoqqortoormiinilu qinnuteqartut tamarmik tigutissimapput Paamiuni 2010-mi qinnuteqartut 34-t tamarmik tigutissimapput, Ittoqqortoormiinilu 2011-mi qinnuteqartut 20-t tamarmik tigutissimapput. Piareersarfiit allat 2010-mi qinnuteqartunik amerlanerusunik tigusisimasut tassaapput Uummannaq, Ilulissat aammalu Nanortalik, tassani tigutissimapput 82,3%, 69,4% aammalu 67,4% mi Nanortalik Uummannarlu ilinniartunik tigusinermini qaffasissumik procenteqaqqipput, Narsamilu Piareersarfik tigusinerpaanut nutaanut ilanngussimalluni. Piareersarfiit amerlanerpaartaasa qinnuteqartut 50%-ii tigusarpaat. Taamaakkaluartorli Piareersarfiit arlallit qinnuteqartut amerlassusaannut naleqqiullugu tigusartagaat ikittuararsuullutik. Piareersarfik 2010-mi qinnuteqartunik tigusamigut appasinnerpaajusoq tassaavoq Upernavimmi Piareersarfik, tassani qinnuteqartunit tiguneqartut 27,3%-iuvoq. Nuummi Tasiilamilu Piareersarfiit aamma qinnuteqartunit tigusartagaat 1/3-p missaanniipput. Upernavimmi Piareersarfiup 2010-mi 2011-milu qinnuteqartunik tigusinikippallaarsimaneranut pissutaasoq tassaavoq qinnuteqartorpassuit 2010-mi 162-it tigutinnissaminnik qinnuteqarsimammata, 2011-milu 117-iinnaat. Piareersarfimmi Upernavimmiittumi 32-nnarnik inissaqarmat tiguneqarnissaminnut itigartitaasut procentinngorlugit appasissorujussuupput. Piareersarfik alla 2011-mi tigusisinnaanermigut qaffasissumik itigartitsisartoq tassaavoq Piareersarfik Nuuk tassani 2011-mi qinnuteqaatit aatsaat taama amerlatigalutik 246-t tiguneqarsimapput, kisiannili inissat 85-iinnaammata tiguneqartut procentiat appasissorujussuuvoq. Illoqarfiit ilinniartunik amerlasuunik tigusisinnaasut amerlasuunik qinnuteqartoqartarnerat nalinginnaarpasippoq taamaallaat Piareersarfik Tasiilaq aamma Piareersarfik Upernavik pinnagit, taakkua ilinniartunik ikittuinnarnik tigusisinnaapput, amerlasoorpassuarnilli qinnuteqartoqartarlutik. Tabel 3 Mens tabel 2 ser på det bredere perspektiv i form af ansøgninger, optagede og ikke-optagede på tværs af kommunerne tager tabel 3 udgangspunkt i de enkelte Piareersarfiit. Tabel 3 ser på antal ansøgere, antal optagede og antal ikke-optagede på Piareersarfiit i 2010 og fordelt på de enkelte centre 4. Der er stor forskel på de enkelte centre. Der er dog flere ting, som er værd at fremhæve, ved at se på de højest og de lavest placerede centre i forhold til ansøgninger, optag og afviste på tværs af centrene. Piareersarfik Paamiut og Ittoqqortoormiit har begge haft et 100% optag Paamiut i 2010, hvor alle 34 ansøgere blev optaget og Ittoqqortoormiit i 2011, hvor alle 20 ansøgere blev optaget. Andre centre, der har haft et højt optag i forhold til ansøgere, er Piareersarfik Uummannaq, Ilulissat og Nanortalik i 2010, med henholdsvis 82,3%, 69,4% og 67,4% optaget. I 2011 har Nanortalik og Uummannaq igen et højt procentmæssigt optag, mens Piareersarfik Narsaq er ny øverst på listen over størst andel optagede. Langt de fleste centre har haft et optag på mindst 50% af alle ansøgere. Der er dog også nogle centre, som ligger meget lavt i forhold til deres andel af optagede. Det lavest placerede center i 2010 er Piareersarfik Upernavik, der kun har optaget 19,7% af alle ansøgere. I 2011 er der flere centre, som har haft en procentmæssig optagelse på mindre end 50% af ansøgerne. Igen skiller Piareersarfik Upernavik sig ud 27,3% af ansøgerne er optaget. Også Piareersarfik Nuuk og Tasiilaq ligger lavt med omkring 1/3 af alle ansøgere optaget. Årsagen til at Piareersarfik Upernavik har så lav en andel optagede i både 2010 og 2011 skyldes, at der har været en voldsom stor mængde ansøgninger til centeret i 2010 søgte 162 om optagelse, mens tallet i 2011 var 117. Da der kun er plads til 32 elever på Piareersarfik Upernavik, giver det nødvendigvis en meget stor afslagsprocent. Det eneste andet center, der også kan forklare den høje afslagsprocent med et højt antal ansøgere, er Piareersarfik Nuuk i 2011 Nuuk modtog 246 ansøgninger i 2011, det højeste der nogensinde er registreret, men med kun 85 pladser, giver det naturligt nok en lav optagelsesprocent. Det er generel set en tendens, at de store steder med mange pladser modtager flest ansøgninger med enkelte undtagelser i form af Piareersarfik Tasiilaq og Upernavik, der har få pladser men stadig modtager mange ansøgninger. 10 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA

13 3 Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqar fiup paasissutissat taakkua toqqaannartumik Piareersarfeqarfinniit aasarpai. Paasissutissat suiaassutsinut ukiunullu immikkuutitaarnissai iluatsissinnaasimanngilaq. 3 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked indhenter disse informationer direkte fra de enkelte Piareersarfik-centre. Det er dog ikke muligt at lave en nærmere opdeling på alder eller køn på informationerne. TABEL 3: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni kommuunikkuutaartumik tiguneqartut aammalu tiguneqanngitsoortut Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit Illoqarfiit By Qinnuteqartut Ansøgninger Tiguneqartut Optag Tiguneqartut%- inngorlugit Optag i% Tiguneqanngitsoortut Ikkeoptagede Tiguneqan- ngitsoortut%- inngorlugit Afvist i% Qinnuteqartut Ansøgninger Tiguneqartut Optag Tiguneqartut%- inngorlugit Optag i% Tiguneqanngitsoortut Ikkeoptagede Tiguneqan- ngitsoortut%- inngorlugit Afvist i% Nanortalik % 14 33% % 10 22% Narsaq % 21 49% % 8 31% Qaqortoq % 30 36% % 26 35% Kujalleq % 61 38% % 44 30% Paamiut % 0 0% % 27 56% Nuuk % 65 39% % % Tasiilaq % 49 58% % 71 67% Ittoqqortoormiit % 9 36% % 0 0% Sermersooq % % % % Maniitsoq % 27 35% % 55 48% Sisimiut % 63 46% % 54 40% Qeqqata % 90 42% % % Kangaatsiaq % 30 58% % 30 60% Aasiaat % 39 38% % 41 46% Qasigiannguit % 29 58% % 25 53% Ilulissat % 30 31% % 41 48% Qeqertarsuaq % 16 36% % 17 41% Uummannaq % 9 18% % 8 21% Upernavik % % % 85 73% Qaanaaq % 21 49% % 14 37% Qaasuitsup % % % % Tamakkerlugit I alt % % % % 4 Tigutittunut takussutissami Kangaamiut immikkut ilaanngilaq, pissutigalugu Piareersarfiup ingerlatsinera Maniitsumiit isumagineqarami. Taanna isumaqarpoq, paasissutissani Maniitsumeersuni Kangaamiut ilaammat. Tamakkiisumik isigalugu Kangaamiuni tiguneqartartut missaanniittarput. Imatut paasillugu paasissutissani Maniitsumeersuni it missaat peerneqassapput, Maniitsumi kisitsisiviusut paaserusukkaanni. Misissueqqissaarnermi tulliusumi Maniitsoq Kangaamiullu ataasiusutut isigineqassapput. 4 Kangaamiut indgår ikke selvstændigt i oversigten over optag mv., fordi centeret bliver administreret fra Maniitsoq. Det betyder, at oplysningerne fra Maniitsoq inkluderer data fra Kangaamiut. Generelt set optager Kangaamiut cirka elever om året. Det betyder, at der skal trækkes elever fra tallene for Maniitsoq for at få det mest korrekte tal for optag her. I den videre analyse betragtes Maniitsoq og Kangaamiut dog som et center. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA 11

14 Tabel 4 Tabelit siuliini takuneqarsinnaavoq Piareersarfinnut qinnuteqartarneq annertoorujussuusoq. Taamaattumik soqutiginarpoq Piareersarfinnut ataasiakkaanut qinnuteqartartut qanoq amerlatiginersut mi qinnuteqartut kommunini innuttaassut amerlassusaannut sanilliullugit Kommuneqarfik Sermersuumi 2,1%-iuvoq Qaasuitsup Kommunianilu 5,2%-iulluni mi Kommuneqarfik Sermersuumut tunngatillugu kisitsit taanna 2,8%-iuvoq Qaasuitsup Kommunianullu tunngatillugu 4,4%-iulluni. Taamaattorli kommuunip iluani najukkani ataasiakkaani qinnuteqartartut assigiinngissitaartorujussuupput mi Upernavimmi, Qaanaami Ittoqqortoormiinilu innuttaasut 8%-ii sinnerlugit qinnuteqarsimapput mi Qeqertarsuaq qaffasinnerpaalluni 7,6%-iuvoq. Piareersarfiit qinnuteqarfigineqarnerpaat taamaasillutik Qaasuitsup Tabel 4: De to forrige tabeller har vist, at der er en meget stor søgning mod Piareersarfiit. Det er derfor interessant at se, hvor mange ansøgninger, der egentlig er i forhold til de områder, de enkelte Piareersarfik er tilknyttet 5. Den generelle søgning i forhold til indbyggertal i kommunerne falder mellem 2,1% af befolkningen (Sermersooq) og 5,2% af befolkningen (Qaasuitsup) i I 2011 er yderpunkterne 2,8% for Sermersooq og 4,4% for Qaasuitsup. Der er dog stor forskel på, hvor mange der søger til de lokale centre internt i kommunerne. I 2010 har Upernavik, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit alle oplevet at få ansøgninger fra mere end 8% af befolkningen i området. I 2011 ligger Qeqertar- TABEL 4: Qinnuteqartut amerlassusaat piffinni inuttussuseq aallaavigalugu Antal ansøgninger i forhold til antallet af indbyggere i by/bygd Illoqarfik - By Qinnuteqartut Ansøgninger %-inngorlugu inuttussuseq aallaavigalugu % ift antal indbyggere Qinnuteqartut Ansøgninger %-inngorlugu inuttussuseq aallaavigalugu % ift antal indbyggere Nanortalik 43 3,3% 45 3,5 % Narsaq 43 3,6% 26 2,2% Qaqortoq 84 3,5% 75 3,2% Kujalleq 170 3,4% 146 3,0% Paamiut 34 3,1% 48 4,4% Nuuk 166 1,5% 246 2,1% Tasiilaq 84 4,5% 106 5,8% Ittoqqortoormiit 25 8,7% 20 6,9% Sermersooq 309 2,1% 420 2,8% Maniitsoq 77 3,4% 115 5,2% Sisimiut 137 3,2% 136 3,2% Qeqqata 214 3,3% 251 3,8% Kangaatsiaq 52 6,3% 50 6,1% Aasiaat 102 4,7% 89 3,9% Qasigiannguit 50 5,9% 47 5,6% Ilulissat 98 2,9% 86 2,6% Qeqertarsuaq 45 7,9% 42 7,6% Uummannaq 51 3,3% 39 2,5% Upernavik 162 8,9% 117 6,4% Qaanaaq 43 8,6% 38 7,1% Qaasuitsup 603 5,2% 508 4,4% 12 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA

15 5 Piareersarfinnut qinnuteqartartut ukiuisa immikkoortiternerat pissarsiassaasimanngilaq. Ukiunik immikkuutaarinermik takussutissatuaq tassaavoq IIP-mi misilitsinniarlutik nalunaarsimasut immikkoortitaarnerat. Ukiut siammasissusaat 17-iniik 52-inut ukiulinnuuvoq. Qinnuteqartartut siammasissusaat annertunerusimasinnaammat, misilitsinniarlutik nalunaartut amerlassusaanniit, taamaammat kisitsisit nangaassutigineqartariaqarput. Inuttussutsimut kisitsisit Nunatta Naatsorsueqqissaartarfianneersuupput, llu ukiullit akornanninngaanneerlutik, siammasissuseq annertuneruvoq Piareersarfinni naatsorsuutaasunut sanilliullugu. Kisianni immaqa qinnuteqartunut takussutissiatut tamakkiinerulluni. Inuttussutsinut kisitsisit aamma takutippaat piffinni, illoqarfiinnaanngitsuni aammali nunaqarfinni kisitsisit ilanngunneqarsimammata. 5 Det har ikke været muligt at få den samlede aldersfordeling for alle ansøgere til Piareersarfiit. Den eneste samlede aldersfordeling, der er beregnet gælder de prøvetilmeldte AEU-elever. Spredningen her går fra år. Da ansøgningerne formentlig dækker over et større spektrum, end dem, der vælger at gå til prøve, skal tallene derfor tages med en smule forbehold. Indbyggertallene fra Grønlands Statistik er beregnet ud fra grupperingen år, hvilket er en større spredning end den eneste kendte måling for Piareersarfiit, men formentlig mere dækkende for aldersfordelingen for ansøgerne. Indbyggertallene dækker desuden over områder - det vil sige, at det ikke kun er byen, men også de omkringliggende bygder, der er medregnet i antallet. Kommunianiipput. Taamaakkaluartorli Qaasuitsup Kommuniani Piareersarfeqarpoq innuttaqassutsimut naleqqiullugit qinnuteqartoqannginnerpaasartut mi 2011-milu taakkununnga ilaapput Ilulissat kiisalu 2011-mi Uummannaq. Piareersarfiilli tamaasa eqqarsaatigalugit Nuuk appasinnerpaavoq. Inuussutissarsiutinik Ilinniagaqarnissamut Piareersarneq akuerisaasoq - IIP Piareersarfeqarnermi siunertarineqartut ilagaat inuussutissarsiutinik ilinniagaqarniarlutik qinnuteqarsimasut toqqaannarlutik isersinnaanngitsut piginnaanngorsarnissaat. Inuussutissarsiutinik Ilinniagaqarnissamut Piareersarnermi IIP 6 ilinniartut eqaatsumik ilinniartitsissutinik ukunannga neqeroorfigineqartarput: Kalaallisoorneq Danskisoorneq Tuluttoorneq Matematikkerneq Ilinniartitsissutit sisamat taakkua marluinngorlugit avinneqarsimapput IIP1 aamma IIP2 ilinniartullu tamarmik ilinniartitsisortik peqatigalugu paasiniartarpaat ilinniartitsissutit sorliit qanorlu qaffasitsigisut ilinniarnissai pisariaqartinneritsik. Taamaasilluni assersuutigalugu tuluttut nalunassuseq 1-imiittoqarsinnaavoq kalaallisullu nalunassuseq 2-miittoqarsinnaalluni. Ilinniartitsissutit immikkuutitaartut toqqarneqarsimasut naammassereersimagunigit atuartoq misilitsissaaq. IIP2-mit soraarummeersimanermut uppernarsaateqaraanni inuussutissarsiutinik ilinniarfimmi Kalaallit Nunaanniittumi tigutittoqarsinnaavoq. Paarlattuanik IIP1-imit uppernarsaat inuussutissarsiutinik ilinniarfimmut isernissamut naammanngilaq. Ukiumut marloriarluni nuna tamakkerlugu IIP2-mut misilitsittoqartarpoq sapaatip akunnerini mi aamma imi. Immikkoortumi matumani paasissutissat IIP-mut tunngasut eqqartorneqassapput. suaq øverst med 7,6%. 3 af de centre med det højeste antal ansøgninger i forhold til indbyggertal ligger således i Qaasuitsup. Der er dog også centre i Qaasuitsup, som har nogle af de laveste antal ansøgninger ud fra indbyggertal. Blandt andet Ilulissat i både 2010 og 2011, samt Uummannaq i 2011 ligger meget lavt. Af alle centre er det dog Nuuk, som ligger lavest. Anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduktionsforløb AEU Et af formålene med Piareersarfiit, er at give opkvalificering til de personer, der ikke kan starte direkte på en erhvervsuddannelse. Under Anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduktionsforløb AEU 6 tilbydes eleverne fleksibel undervisning i fagene: Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Undervisningen i de 4 fag er opdelt i 2 niveauer AEU1 og AEU2 og hver enkelt elev skal sammen med en lærer eller en vejleder afklare, hvilke fag eleven har brug for og på hvilket niveau. Det er således muligt at starte på eksempelvis niveau 1 i engelsk og niveau 2 i grønlandsk. Efter at have afsluttet alle de valgte moduler, skal eleven til prøve. Med et prøvebevis fra AEU2 er det muligt at blive optaget på en erhvervsgrunduddannelse i Grønland. Det er derimod ikke nok med et prøvebevis fra AEU1, for dem der ønsker at blive optaget på erhvervsgrunduddannelserne. Der afholdes nationale AEU-prøver 2 gange om året i uge og i uge Dette afsnit gennemgår nogle af informationerne om AEU. 6 Piareersarfiit Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit paasissutissiissutigaat, eqqarsaataaqqaarsimagaluarmat, IIP2-mi misilitsissutit meeqqat atuarfianni 10. klassemi misilitsissutinut naleqqersuunneqarsinnaassasut, kisiannili ullumikkut appasinnerupput. 6 Piareersarfiit-enheden i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har oplyst, at det oprindeligt var tiltænkt, at AEU2-prøverne skulle svare til folkeskolens 10. klasses-prøver, men de er i dag på et noget lavere niveau. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA 13

16 TABEL 5: AEU-mi misilitsinnermi paasissutissat pingaarnerit Udvalgte indikatorer på de afholdte AEU prøver Ilinniartut AEU-mi misilitsittussat tamakkerlugit Antal prøvetilmeldte AEU-elever Sap. ak. Uge Sap. ak. Uge Sap. ak. Uge Sap. ak. Uge Sap. ak. Uge Sap. ak. Uge Ukiuni%-itut allannguutit Ændring i% mellem årene 28,2% 13,9% -0,5% -8,9% 30,6% Misilitsinnerit tamakkerlugit Antal aflagte prøver Ukiuni%-itut allannguutit Ændring i% mellem årene 30,3% 5,5% 7,8% 5,5% 24,7% Angusisut%-inngorlugit Samlet beståelsesprocent 75% 77% 79% 87% 80% 84% Agguaqatigiisillugu ukiut Gennemsnitsalder 23 år 23 år 22 år 23 år 24 år 24 år %-inngorlugu angutit ilinniartut Procent mandlige elever 35% 32% 38% 39% 39% 42% %-inngorlugu arnat ilinniartut Procent kvindelige elever 65% 68% 62% 61% 61% 58% Tabel 5 Tabel 5-imi takuneqarsinnaapput IIP-mik misilitsinnernit paasissutissat pingaarnerit 7. Katillugit arfinileriarluni IIP-mik misilitsittoqarsimavoq siullermik 2008-mi sapaatip akunnerani 50-imi. Misilitsinniarlutik nalunaarsimasut 2008-miit 2011-mut amerliartorsimapput taamaattorli 2010-mi sapaatip akunnerani 21-mi 2010-milu sapaatip akunnerani 50-imi ikilerialaarsimallutik. Ataatsimut isigalugu IIP-mi ilinniartut misilitsinniarlutik nalunaarsimasut 191-inik imaluunniit 72,9%-inik amerleriarsimapput. Ataatsimut isigalugu misilitsissimasut amerleriarsimapput, tamannalu ilinniartut amerliartornerat eqqarsaatigalugu pissusissamisuuginnarpoq mi sapaatip akunnerani 50-imi katillugit 781-it misilitsissimapput, 2011-milu sapaatip akunnerani 21-mi misilitsittut amerlassusaat 1524-mut qaffariarsimalluni. Misilitsittut 743-nik imaluunniit 95,1%-imik qaffariarsimapput. Ingammik 2008-mi sapaatip akunnerani 50-imiit 2009-mi sapaatip akunneranut 22-mut kiisalu 2010-mi sapaatip akunnerani 50-imiit 2011-mi sapaatip akunneranut 21-mut misilitsissimasut amerlassusaat annertoorujussuarmik qaffariarsimapput. Tabel 5 Tabel 5 viser nogle af de centrale indikatorer for AEU-prøverne 7. Der har været afholdt nationale AEU-prøver i alt 6 gange første gang var i uge 50 i Antallet af prøvetilmeldte elever er generelt set steget fra 2008 til 2011 der har dog været et mindre fald i uge 21 i 2010 og uge 50 i Samlet set er der sket en stigning i antal prøvetilmeldte AEU-elever på 191 eller 72,9% over perioden. Samlet set er det sket en stigning i antal aflagte prøver, hvilket er naturligt med et stigende elevtal. I alt blev der aflagt 781 prøver uge 50 i 2008, mens tallet var steget til 1524 i uge 21 i Det er en stigning i antal prøver på 743 eller 95,1% flere aflagte prøver. Især fra uge 50 i 2008 til uge 22 i 2009 og igen fra uge 50 i 2010 til uge 21 i 2011, er der sket store stigninger i antallet af aflagte prøver. 7 Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik paasititsivoq, misilitsinnissamut nalunaartut amerlassusaat allanngorarsinnaasut, qassit misilitsinnissamut nalunaarsimanersut apeqqutaalluni aammalu suna missingersuut aallaavigalugu naatsorsorneqarsimanersut. Misilitsittut amerlassusaat ilinniartut amerlassusaanniik allaaneruvoq, ilinniartoq periarfissaqarmat atuartitsiviusuni sisamani misilitsissinnaalluni, Piareersarfiup ilinniartitsissutaani. Saniatigut aamma arlalinnik ilinniartoqarpoq IIP1-mi aammalu IIP2-mi atuartitsissutinik ataatsimut tigusisimasunik. Kisitsisit ukiumoortumik nalunaarusiaapput, taamaasillutik allaanerusutut isikkoqarlutik, ukiup affakkaartuniit misilitsitsissutinut naleqqiullugit. Ilaatigut pissutaavoq, ilai ukiumiit ukiumut misilitseqqittarmata, aammalu ilinniartut atuartitsissutinut assigiinngitsunut sakkortussutsinullu assigiinngitsunut misilitsittarmata. 7 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har oplyst, at der vil være variation på tallene for, hvor mange der er tilmeldt prøverne, alt efter hvilken måling, der bruges som udgangspunkt. Antallet af aflagte prøver adskiller sig fra antallet af elever, da hver elev har mulighed for at gå op i de 4 fag, som tilbydes på Piareersarfiit. Derudover er der flere elever, som har fag på både AEU1 og AEU2.Tallene der er opgjort på årsbasis ser derfor anderledes ud end tallene, der er opgjort med udgangspunkt i de halvårlige prøver. Årsagen er blandt andet, at der er gengangere ved prøverne fra år til år, og at eleverne går op i forskellige fag samt på forskellige niveauer. 14 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT nøgletal 2011 TEMA