Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016

Transkript

1 Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet,

2 NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER Dette billede kan ikke vises i øjeblikket deltagere år Kosthistorisk interview hvad plejer folk at spise i løbet af en måned deltagere 1-80 år Syv dages registrering af kosten hvad spiser folk i løbet af en uge (dagbog) deltagere 4-75 år Syv dages registrering af kosten hvad spiser folk og hvor fysisk aktive er de i løbet af en uge (dagbog) deltagere 4-75 år Syv dages registrering af kosten hvad spiser folk og hvor fysisk aktive er de i løbet af en uge (dagbog) deltagere 4-75 år Syv dages registrering af kosten hvad spiser folk og hvor fysisk aktive er de i løbet af en uge (dagbog + skridttæller) og ½-3 år Undersøgelserne gennemføres af DTU Fødevareinstituttet Dataindsamlingen foretages af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI-Survey)

3 Målemetoder i Danskernes kostvaner National tværsnitsundersøgelse Deltagere Repræsentativ stikprøve (4-75 år) Personligt interview Kostregistrering i 7 dage Fysisk aktivitet i 7 dage Skridttælling Antropometri Målt vægt, højde og taljeomkreds

4 Danskernes kostvaner - målemetode i dag 7 dages kostdagbog 7 sammenhængende dage (fremadrettet - selvadministreret) Organiseret ift. typisk dansk måltidsmønster Prækodede svarkategorier suppleret med åbne svarkategorier Portionsstørrelser ud fra billedserier og husholdningsmål 465 fødevarer på generelt niveau

5 Danskernes kostvaner fremtidig målemetode? 2 x 24 timers kostinterview + FFQ to ikke-sammenhængende dage Bagudrettet interviewerbaseret målemetode Dataindsamlingen foretages af ernæringskyndige eller diætister Anbefalet kostundersøgelsesmetode af Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) sammenlignelige kostdata i Europa

6 Danskernes kostvaner fremtidig målemetode? 2 x 24 timers kostinterview: Automated Multi Pass Method: 1) Quick list (alt det spiste) 2) Glemte fødevarer 3) Tid og sted 4) Detaljer (portionsstørrelser) 5) Endeligt svar af spiste fødevarer Metode anvendes i nationale kostundersøgelser i USA, Canada og Australien Portionsstørrelser ud fra husholdningsmål (billedserier) og standard pakkestørrelser fødevarer på generelt niveau og fødevarer på detaljeret niveau

7 24-timers kostinterview vs. kostdagbog Fordele og ulemper (DANSDA) 2 x 24-timers kostinterview + FFQ Fordele Lavere deltagerbelastning (svarprocent) Egnet til deltagere med lavt uddannelsesniveau Mindre påvirkning af deltagernes kostvaner (bagudrettet) Mere deltaljerede kostdata Ulemper Højere undersøgelsesomkostninger Afhængig af hukommelsen (ældre) Større risiko for socialt ønskværdige svar af sunde og usunde fødevarer (interview)

8 Danskernes kostvaner validering 7-dages kostdagbog og 2 x 24 timers kostinterview Kostvalideringsundersøgelse - planlagt til tilfældigt udvalgte årige danskere får målt kostindtag med 7-dages kostdagbog og 2 x 24 timers kostinterview + fødevarefrekvensskema (FFQ) Personligt interview + måling af fysisk aktivitet og antropometri Energiindtag og indtag af frugt og grønt fra 7-dages kostdagbog og 2 x 24 timers kostinterview - objektive biomarkører (dobbeltmærket vand og plasma karotenoider) Fejlrapportering, acceptabilitet og deltagerbelastning

9 Danskernes kostvaner: 1995 til 2020 Dataindsamling 1-80 år Dataindsamling 4-75 år Dataindsamling 4-75 år Dataindsamling Optimering/udvikling af metode Optimering af metode Udvikling af ny metode Validering (7-d kostdagbog vs Actireg) Relativ validering (7-d vs 24 t kostint.) Validering (7-d kostdag og 3x24 t kostint. vs. DLW og karotenioder)

10 Hvad bruges undersøgelserne om danskernes kostvaner til? Rådgivning og forskning Overvågning af sædvanligt indtag af fødevarer og næringsstoffer (efterlevelse af kostråd og næringsstofanbefalinger (kosttilskud)) Folkesundhed Fødevaresikkerhed Folkesundhed basis for risikohåndtering (FVST) Udvikling over tid Effekter af sundhedsfremmende initiativer (oplysningskampagner) Potentielle sundhedsmæssige problemer (lavt eller højt indtag; jodberigelse af salt), herunder identificere risikogrupper Indtaget af uønskede stoffer, tilsætningsstoffer, pesticider, akrylamid etc. fra kosten. Nitrit i kødprodukter (regulering af grænseværdier) Analyse af determinanter for kostvaner og fysisk aktivitet Demografiske og sociale forskelle i sundhed og risikoadfærd Motivation og barrierer - viden og holdninger Sammenhæng mellem kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed (fx overvægt og fedme) Sammenhænge mellem måltidsmønstre, indtag af fødevarer og næringsstoffer.

11 Udvalgte leverancer om danskernes kostvaner i De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten alene. E-artikel, marts 2016 De fleste danskere får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler fra kosten med undtagelse af D-vitamin og jern (piger/kvinder) Madlavning, måltider og sammenhæng med kostens ernæringsmæssige kvalitet. Rapport, april 2016 Kosten er sundere, når maden laves hjemme og mere usund, jo oftere man bruger færdigretter Populære retter i danskernes aftensmad. E-artikel, juli 2015 Kød fylder meget på danskernes aftensmadstallerkner i forhold til grøntsagerne I feel good and I am not overweight - A qualitative study of considerations underlying lay people's selfassessments of unhealthy diets. Appetite 2016, 107; Voksne danskere vurderer sundheden af deres kostvaner forskelligt fra sundhedsprofessionelle. Vægtstatus og selvvurderet helbred er afgørende for om man synes man spiser sundt nok

12 Udvalgte fremtidige leverancer om danskernes kostvaner Brug af plantebaserede kosttilskud. Rapport, august % af voksne danskere bruger plantebaserede kosttilskud for at få et langt og godt liv Morgenmad. Rapport, 2017 Afdækning af danskernes morgenmadsvaner ifm. formulering af fælles europæiske anbefalinger for morgenmad (international ekspertgruppe) Sådan reducerer voksne danskere energitætheden i kosten og forebygger overvægt. E-artikel, 2017 Foretage modelberegninger, der viser hvordan energitætheden i kosten kan reduceres blandt voksne danskere

13 Tjener mange formål indenfor fødevaresikkerhed og folkesundhed Mest omfattende kostundersøgelse i Danmark, hvor der også indsamles KRAM- og overvægtsdata Kræver involvering af flere fagdiscipliner (ernæring, fysisk aktivitet, folkesundhed, sociologi, statistik) Omfattende og ressourcekrævende arbejde for at sikre indsamling af højkvalitets kostdata Kræver løbende udvikling og forbedring af målemetoder

14 Eneste nationale undersøgelse, hvor hele kosten måles på individniveau Ambitionen nu og i fremtiden er at indsamle de bedste kostdata i Danmark til rådgivning og forskning Data anvendes af myndigheder, forskere, sundhedsprofessionelle, fødevarebranchen og pressen (Fødevarestyrelsen, 6 om dagen - partnerskabet, Fuldkornspartnerskabet, Landbrug og Fødevarer m.fl.)

15 Tak for opmærksomheden