(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)"

Transkript

1 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven om udbud og efterspørgsel hersker, der bidrager alle aktører på markedet til udviklingen hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. Der, hvor intet andet end loven om udbud og efterspørgsel hersker, der orienterer enhver sig ud fra, hvad der er optimalt set ud fra den enkelte økonomiske aktørs egeninteresser. Ingen udbyder noget på markedet til en pris, som udbyderen ikke har interesse i at sælge for, og ingen køber noget til en pris, som køber ikke vil betale. Alt foregår frit på den måde, at enhver agerer ud fra egne overvejelser. På den måde opstår markedsprisen både synligt og forpligtende for enhver, dvs. som et vilkår, der på forunderlig vis er resultat af alles bidrag, uden at nogen bestemt kan tage æren for tilstanden, der i princippet, dvs. i ideel og/eller ideologisk forstand ender op i den bedste af alle verdener. Det er næsten ikke til at forstå, hvordan det kan være sandt. Men vi tror på den skjulte hånds princip, at den på forunderlig vis sørger for, at konsekvenserne af enhvers forfølgelse af sine individuelle interesser virker befordrende for realiseringen af de sande almeninteresser. Det sande marked er i ligevægt, når de begrænsede ressourcer, det, som det altså giver mening at økonomisere med, økonomiens genstandsfelt, er fordelt på en måde, der betyder, at ingen i denne situation ville kunne stå bedre, uden at mindst en anden ville blive dårligere stillet! Denne utopiske tilstand, markedsfundamentalismens ultimative trosobjekt, også kaldet Pareto optimum, er smuk, enkel og meget sympatisk i sin rene form. Forsøgene på at se denne ideelle situation som del af markedet, som en bagvedliggende realitet, eller som en reel mulighed, centrerer sig om de betingelser, der så tegnes op for det sande markeds opstand og funktion. Betingelserne vægtes forskelligt, men som oftest fokuseres der på: - At individet skal orientere sig rationelt og altså fri af eksterne krav, der sætter den økonomiske rationalitet ud af kraft. 1 Selv om det lader sig gøre at isolere den ene af variablerne i formlen, her prisen, og finde den matematiske værdi for den, ved at sætte talværdier ind for de tre andre, ja så er det ikke sikkert, at vi har fundet noget udtryk for, hvad værdierne i social, psykisk og livsmæssig forstand så i øvrigt er. Relationen mellem pris og værdi er altid værd at tage i betragtning, for den kan føre os rundt om mange vigtige spørgsmål, selv om den ikke kan defineres en gang for alle. Jeg er stolt af at kunne sige, at jeg ikke er økonom, for det er netop kun de færreste økonomer, der tør beskæftige sig med og åbne for de vognporte, hvor fra tvivlen vælter ud totalt underminerende for troen på prisen som det entydige eller højeste udtryk for værdi.

2 2 - At der findes en forpligtende distinktion mellem legitime markedsaktører og illegitime. - At priserne skal være synlige og gennemskuelige for enhver på markedet. Men de ideologer og økonomer, der arbejder med distinktionen mellem legitime og illegitime, rationelle og irrationelle økonomiske subjekter, kan ikke entydigt indplacere sig selv i forhold til de distinktioner, som de orienterer sig ud fra. Hvorfor udbuddet af ideologiske økonomiske distinktioner mellem legitime og illegitime, rationelle og irrationelle markedsaktører blot falder på markedet, prissatte og med indflydelse på prisdannelsen uden at kunne kvalificere prisdannelsen som mere eller mindre rationel eller legitim. Markedet for distinktioner mellem legitime og illegitime markedsaktører er stort. Der sættes pris på disse distinktioner, og tilbudene på omgang med distinktionerne, dvs. på forklaringer på hvordan man skal omgås dem, falder selv som prisdannende faktorer, uanset hvor meget ideologi, erklæret videnskabelighed eller moral de giver udtryk for. Markedsværdien af udbuddet af beskrivelser, omkring hvilke aktører der er legitime og hvilke der er illegitime, er tvivlsom: Forsøget på at diskvalificere fagforeningerne som illegitime markedsaktører tilbydes af markedsfundamentalister 2, hvis aktivitet er lige så problematisk at kategorisere som legitim påvirkning af markedsmekanismerne, som det de prøver på at diskvalificere. De auktionshuse, der byder ind på sine egne auktioner med eller uden stråmænd, er prisdannende på samme måde, som det har effekt på prisdannelsen, at staten i nogle tilfælde forbyder den slags. Det forhold, at banker og investorer arbejdede sammen, fx i perioden op til prisboble-bristen for at presse priserne op, grundlaget for belåning, udstedelse af penge kan give sig udslag i store tab hos banker og investorer. Bankerne ved, at en række investorer har handlet indbyrdes i en snæver kreds med deres aktiver, således at de hver gang at aktiverne skiftede hænder blev handlet til en højere pris, udelukkende for at opnå en højere pris, dvs. til en markedsværdi, der ikke gælder uden for den snævre kreds. På den måde opstod markedsværdien, der blev belånt, og da pengene var og er gode nok i resten af det omgivende samfund, så er de stadig en realitet her, uden at prisinflationen underminerer pengenes værdi i det hele taget! Det er først når lånene ikke kan finansieres med yderligere låneoptag, at den lånefinansierede økonomi får problemer. I moderne tale hedder det finanskrise. 2 Arbejdsgivere, Ceposmedlemmer, liberalt ideologiske partier, markedsfundamentalistiske økonomer m.fl.

3 3 I det hele taget er der så mange faktorer, der er afgørende for prisdannelsen, at kun selve prisen kan siges at tilhører markedet. Den entydige definition på prisen i forhold til to og kun to faktorer, nemlig udbud og efterspørgsel, er umulig at give. For der er ikke nogen entydig relation mellem prisen, og det som den er pris på eller mellem faktorerne; udbud og efterspørgsel. Enhver aktør står uden for markedet, og kan derfor ikke identificeres med markedet. Markedets priser afhænger af en lang række faktorer, alt for mange til at der kan laves øjeblikkelige statiske beregninger. Når der fx laves statiske beregninger på en bygning, så er ingeniøren nødt til at finde to værdier, der kan udligne hinanden. Ellers er der ikke noget bevis. Prøv at sæt det ind i de økonomiske teorier! Udbudet af distinktioner mellem legitime og illegitime former for udbud og efterspørgsel er påtrængende, og håbløst ude af stand til at indskrive sig på forpligtende vis i forhold til den distinktion, som de evt. skulle kvalificeres i forhold til. Det underminerer den logiske værdi af distinktionens to sider fuldstændigt. Økonomerne fatter ikke en skid, men fortsætter som ingenting! Det tager man konsekvensen af, når man i systemteoretisk forstand simpelt hen kategoriserer selve det økonomiske subjekt som omverden i forhold til det økonomiske system. Prisen er i systemteoretisk forstand det økonomiske systems indikation for det prissatte, dvs. den systeminterne fremmedreference. Værdierne, som de findes i omverdenen til det økonomiske system sammen med alt andet end netop det økonomiske systems priser, kan være kvalificeret og beskrevet på et utal af måder, der på ingen entydig vis svarer til prisen. Boblen krisen Når finansboblen tenderer mod at briste, så udvikler finanssektoren afledte produkter, forsikringer mod tab på investeringer, nogle sælger sikkerhed på andres bekostning, og andre igen væder om fremtiden, ved at købe optioner, og sælge hvad der ikke er deres! Prisen sættes på varer og ydelser, og den sættes på penge. Pengene har deres pris. Nogle gange hedder det renter, andre gange er prisen meget mindre. Det koster nemlig ikke noget at skrive sine mennesker i debit. På papiret er det kun kongen, der har lov til at slå mønt. Men enhver har lov til at indgå i gældsrelationer. Hvis du låner mig, hvad du har, så skriver vi bare et gældsbevis, en veksel, et bevis på at jeg er trassat, debitor, og du er min kreditor, trassent. Først er du både trassent og remittent i en og samme høje person, dvs. den der har modtaget og ligger inde med kravet på modydelser for gældsbeviset, vekslen. Beviset på, at jeg står i gæld til dig, det kan du bruge som betaling til den remittent (modtager af vekslen i funktionen som betalingsmiddel, penge), der har tilstrækkelig tillid til mig som skyldner til at acceptere gældsbeviset som betaling. Men med de penge jeg lånte af dig, og den veksel, der fungerer som betaling i det økonomiske system, og som nationalbanken også vil låne penge til dig på baggrund af, ja så er både den Euro jeg lånte, og som jeg har brugt, samt vekslen med den pålydende værdi på en Euro, og den Euro, som nationalbanken har lånt dig på baggrund af

4 4 vekslen blevet til realitet. Der er ikke skabt noget, men der er sat to Euro mere i omløb, dvs. skabt efterspørgsel for to Euro mere med disse få økonomiske hændelser. Penge er gældsbeviser. Enten er skyldneren anonym eller også er skyldneren kendt i forhold til kreditor. Likvider i din lomme gør den verden, der accepterer dine penge som betalingsmiddel til dine skyldnere. De gældsbeviser, hvor skyldneren er indføjet med navns nævnelse, de er lidt mindre likvide, dvs. udtryk for en slags sekundær likviditet, der ikke des mindre kan konverteres til primær likviditet, sådan som det er med alverdens statsgæld, realkreditbeviser, almindelige banklån osv. Når finanskrisen er blevet til en slags likviditetskrise, så er det fordi, at skyldnerne ikke længere kan leve op til sine gældsforpligtelser, end sige billedet på evnen til at leve op til sine forpligtelser. Og når markedet savner likviditet, ja så holder man op med at låne hinanden penge. Og når man holder op med at låne hinanden penge, så standser den form for generering af gældsbeviser, der skal til, for at holde de almindelige daglige økonomiske transaktioner i gang; udvekslinger af varer og ydelser mod betaling. Men også forudsætningerne for at holde de allerede etablerede gældsforpligtelser ved lige forsvinder, først hos de mest gældsplagede aktører på markedet, derefter hos alle andre. Det er derfor, at den græske statsgæld ikke kun er et græsk problem og derfor, at selv dem, der har sejret på det indre europæiske markeds betingelser, tyskland, m.fl., langt fra kan kategoriseres som altruistiske, selv om deres bekymring for Grækenland er meget rørende. Der er rigtigt mange penge i cirkulation i den store hvide pengeøkonomi. Det er svært at sætte navn på, hvem der ligger inde med disse aktiver, og det er lige så svært at sige, hvor mange primære likvider der i det hele taget findes. Men alverdens staters gældsposter, de er til at sætte tal og navn på. EU's randstater er ude af stand til at betale sin gæld tilbage. Hvorimod de centraleuropæiske nationer med stat og national finanssektor har langt mere til gode end de skylder. Problemet er altså ikke, at der mangler penge. Men problemet er, at pengenes værdi er betinget af, at den ene side i den relation som penge er udtryk for i den form for gældsbeviser, som de er ikke kan leve op til de krav, som relationen foreskriver. De økonomisk højtflyvende har med andre ord sejret ad helvede til. De ligger inde med langt større krav på fremtidige ydelser, end deres skyldnere kan honorere. Problemet kan løses på to måder. - Den ene måde består i at alverdens kreditorer opgiver deres urealistiske krav på fremtidige ydelser, at de afskriver deres aktiver på egne konti så at sige. - Den anden måde består i, at der udstedes nogle flere penge i hænderne på dem, der skylder mere end de kan betale, eller i hænderne på dem der har urealistisk mange ydelser til gode evt. som kompensation for dem, de har til gode, hos dem der ikke kan betale.

5 5 Det andet fører til inflation i resten af verdens pengeværdier. Det første er deflation som konsekvens af inflation. Markedsværdierne er svære at definere entydigt i forhold til andre værdier. Dvs. inflationsbegrebet og dets siamesiske tvilling, deflationsbegrebet, lever sit eget autistiske liv, lige som så mange andre fænomener. Og efter at pengene har mistet deres oprindelige kunstige form for tilknytning til fx guld, der har markedsaktørerne været mere optaget af, hvordan de kunne generere pålydende værdistigninger, end egentlig produktion. Det har de været under dække af at ville den virkelige produktion, i relationen mellem markedets pålydende pengeværdier og de reelle værditilvækster, som ingen kan redegøre for alligevel. Der er udsted rigtigt mange penge helt uden om enhver form for produktion eller tilknytning til omverdenens mere basale livsfunktioner. Det er til at få øje på. De økonomisk højtflyvende, dvs. først og fremmest borgerne i de gamle industrilande og de fremstormende økonomier i asien har levet højt på valutaerne, evnen til at sætte penge i verden. Finanskrisen er måske udtryk for, at tilliden til disse mekanismer er ved at gå i sig selv. Og tilbederne af det frie marked har mere end svært ved at holde fast i sin distinktion mellem legitime og illegitime markedsaktører i denne situation. For da finansboblen sprang, bad især frimarkeds-adepterne, markedsfundamentalisterne, de liberale, staterne om at træde til for at redde finanssektoren. Det gjorde staterne så, for de var jo styret af ideologiske markedsfundamentalister, af samme type som dem vi finder i vort eget danske politiske system helt ude fra SF hen over midten og ud til DF. Nu står staterne med gælden, eftervirkningerne af forsøget på at redde markedet, tilbage i den rolle, som markedsfundamentalisterne altid har foretrukket at se staten i, nemlig som problemet i forhold til det frie marked. Det som man omhyggeligt husker at glemme, er at grunden til at staterne har gældsproblemer, skyldes at markedsfundamentalisterne har brugt staterne i deres patetiske forsøg på at redde det marked, der var problemet i første omgang, af grunde, som jeg lige har antydet med henvisning til markedets infamt store og tomme mængder af markedsværdier! Uanset hvilken vej udviklingen går, uanset hvad finanskrisen og det store monetaristiske monster af en EU-stat udvikler sig til, så vil det være umuligt at kvalificere resultatet som udtryk for, at en højere form for retfærdigheden sker fyldest, for det vil hverken kunne siges at være retfærdigt eller uretfærdigt det der sker, hvis man orienterer sig ud fra et bare nogenlunde åbent og differentieret sind. Sådan har det altid været især i overgangstiden, i tiden umiddelbart efter at en religion er stået til at miste sit tag i en befolkning. Her er det dog kun de troende, der ser tabet af troen som et tab.

6 6 EU, markedsfundamentalisterne, finanssektoren og dem der orienterer sig ud fra den dagsorden, som disse økonomiske faktorer har italesat, dvs. alle der orienterer sig ud fra den stort anlagte og kommercielt italesatte realitet, de står til at miste troen. Men alle de arbejdsløse i tabernationerne, og alle de fattigt arbejdende især i Tyskland, hvor arbejdsløsheden måske nok er lav, men hvor mange ikke engang kan leve for en almindelig løn mere, på grund af det fri markeds konkurrence, vilkår, ja de betaler allerede prisen for udviklingen, uanset om de tror på den eller ej. Den vestlige verden har levet på lånt tid i mange år. Prisen er betalt med naturen, de forsvindende naturressourcer, biodiversiteten, de sociale bånd. Resultatet er nedslående under alle omstændigheder. Økonomisk omsætning i pengeværdier er lige så godt et udtryk for den hastighed, hvormed de økonomisk højftflyvende tenderer mod at smadre livets forudsætninger på jorden, som det er for social velstand. Spørgsmålet om ret og uret er et helt andet. Det gider vi simpelt hen ikke tale om her. Men lad det bare gå ad helvede til. Lad dog det marked bryde sammen, før det har smadret det hele her på vor lille yndige planet. Fortællingen om, at de højtflyvende kan forbruge og svine sig ud af alverdens mangelproblemer, ja den har solgt rigtigt godt og længe i de store kommercielle massemedier, der netop lever af at sælge de mest sælgende budskaber til de mest købestærke på markedet for ideologiske og markedsfundamentalistiske budskaber. Problemet er, at den mere forpligtende forklaring på hvad markedsmekanismerne og de købestærke bidrager med sælger ad helvede til. Sandheden om markedet går på den måde under for markedet. Sandheden om global opvarmning, forsvindende livsbetingelser, de riges produktion af fattigdom, de højtflyvendes destruktive adfærd, sandheden om sammenhængen mellem markedsmekanismerne og den omverden af livsforudsætninger, som bærer også de økonomiske aktørers tilværelse, ja den sandhed er ikke salgbar. At reducere forskningens succeskriterier til markedets succeskriterier, sådan som også den nuværende danske regering tilsyneladende gør, ved at tillade erhvervslivets fortsatte dominans over fx de danske universiteter, det er udtryk for kognitive svigt i de sociale strukturer. Funktionsdifferentieringen, respekten for forskningens autonome forudsætninger for at kunne kvalificere, hvad der er sandt eller falskt i videnskabelig forstand, er mere eller mindre undergravet i hele den vestlige verden. Evnen til at forklare og forstå end sige inddrage forpligtende viden som beslutningsgrundlaget i de det politiske system er forsvundet sammen med dømmekraften. Evnen til at forstå, at viden, der ikke skabes og kvalificeres uafhængigt af kommercielle interesser, simpelt hen ikke forpligter, ja den evne mangler stort set over alt i det moderne samfund! Funktionsdifferentieringen, som Niklas Luhmann beskriver som den moderne verdens kendetegn og forudsætningen for det moderne samfunds succes, tenderer

7 7 mod at gå i sig selv, som følge af ideologi, misforståede demokrater og markedsfundamentalisme. Men ingen forstår det. Alle er nemlig optaget af at opnå individuel kommerciel succes. Alle gemmer sig under henvisning til troen på, at der nok er en skjult hånd bag det hele, der sikrer udviklingen mod den bedste af alle verdener, på trods af alt hvad vi ved, nemlig at det går ad helvede til. De troende holder fast i troen, hvor man kan vide, hvad ingen tør tro, nemlig at bestræbelserne på at løse problemerne ikke bare går fejl af målsætningen, men bidrager til problemerne i et omfang, som ingen hverken kan eller vil vide af. Mvh. Steen Ole Rasmussen Odense. d 29/1 2012

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Penge Hvad er penge? Gæld! Efterspørgsel skaber udbud Udbud skaber efterspørgsel Rigdommen forudsætter fattigdom Paradoks

Penge Hvad er penge? Gæld! Efterspørgsel skaber udbud Udbud skaber efterspørgsel Rigdommen forudsætter fattigdom Paradoks Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Penge Hvad er penge? Gæld! Efterspørgsel

Læs mere

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme

Læs mere

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig!

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Om fejltagelsens akkumulerede effekter i ugens bytte- og nytteværdier

Om fejltagelsens akkumulerede effekter i ugens bytte- og nytteværdier Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, foredragsholder m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5279 Odense N. (tlf. 36932363) (CVR-nr. 26639328) (Girokonto 12000375) Om fejltagelsens akkumulerede effekter

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

M x V = P x Y. For i snæver økonomisk forstand drejer det kun om udbud og efterspørgsel, dvs. om pris.

M x V = P x Y. For i snæver økonomisk forstand drejer det kun om udbud og efterspørgsel, dvs. om pris. Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen M x V = P x Y Selv om den økonomiske rationalitet og hele det økonomiske system er centreret om det, der ikke findes i overflod men netop om de knappe, omsættelige ressourcer,

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen.

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 11/3 2014 Den store fortælling I konfliktens tjeneste Det er en lettere forfængelig men sød følelse af frihed, der melder sig, når vi i overensstemmelse med

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel. En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31)

Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger: Steen Ole Rasmussen. Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Ca. 43 % af den spanske ungdom

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Konstruktiv opløsning

Konstruktiv opløsning Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet. Konstruktiv opløsning Fra problemet arbejdsløs til en dybere livsproblematik og om det at få fylde, sanselighed og mening ind i det

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Seminar om finanskrisen. Finanskrisen Sådan styrer du gennem krisen

Seminar om finanskrisen. Finanskrisen Sådan styrer du gennem krisen Seminar om finanskrisen Finanskrisen Sådan styrer du gennem krisen På vores seminar får du viden om konkrete værktøjer og initiativer, der kan optimere og beskytte værdierne i din virksomhed. Kriser er

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag B Kristian

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården.

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården. AB Duegården under likvidation Den 27. september 2013 J.nr.2011-01-01-03 Til Realkreditankenævnet AB Duegårdens bemærkninger til udtalelse IV fra Nykredit A/S Nykredits rolle ved stiftelsen Det fremgår

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver Status for HP Hedge ultimo januar 2011 I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Kilde: Egen produktion Afdelingen har i januar haft kurstab på sine lange

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge

I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Retfærdigheden fordeles ikke kun af det juridiske system i det moderne danske

Læs mere