Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen

Transkript

1 Til: Børne- og Skoleudvalget Kopi til: Per Udesen Fra: Ellen Otterstrøm, Birgit Fixen og Birthe Christiansen Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen Dagtilbudsområdet Afgrænsning af gruppen På dagtilbudsområdet benyttes en pragmatisk definition på tosprogethed, dvs. at alle børn, som har brug for at tale og/eller forstå to eller flere sprog i dagligdagen, betragtes som tosprogede. På denne baggrund opgøres antallet af tosprogede 3 6 årige børn, som pt. går i kommunens dagtilbud til at ligge på omkring 188 børn, født i perioden 1. jan 2006 til 31. maj Børnene taler 48 forskellige sprog. 7. august 2012 Dagtilbud og Skole Rådhustorvet Farum Tlf.: Fax: eot@furesoe.dk Dir. tlf.: Ressourceanvendelse Når en sprogvurdering i treårsalderen klarlægger, at tosprogede børn ikke taler dansk på niveau med jævnaldrende børn, foreskriver Dagtilbudsloven, at tosprogede småbørn skal have tilbudt sprogstimulering. På dagtilbudsområdet er der i 2012 afsat kr. til dette særlige sprogstimuleringsarbejde med tosprogede småbørn i alderen 3 6 år. Ressourcerne anvendes til følgende tiltag: Ekstra udgifter på dagtilbudsområdet i forbindelse med sprogstimuleringsarbejdet, f. eks til mere personale, således at o der kan arbejdes mere målrettet med børnene i mindre grupper, o forældresamarbejdet kan udvides og o personalet kan kvalificere sig til opgaven. Der er pt. 68 børn, der har behov for ekstra sprogstimulering for at lære dansk i kommunen. Midlerne udmeldes til lederne af institutionerne ift. antallet af børn med behov for en særlig sprogstimuleringsindsats. Ved udmeldingen skeles der i øvrigt til institutionernes beliggenhed og til den formodede socioøkonomiske sammensætning i institutionens forældrekreds. Iværksættelse af 15 t. sprogstimulering til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som har behov for sprogstimulering for at lære dansk. Der er pt. 2 børn i kommunen med dette behov. Tilbuddet iværksættes i tilknytning til et dagtilbud i barnets bopælsområde, således at barnet kan knytte kontakter til andre børn inden skole-

2 start. Barnet følger den strukturerede del af institutionens dagsprogram hver formiddag. En lille del af midlerne anvendes til særlige sprogstimulerings- og sprogvurderingsmaterialer. Sprogstimuleringsarbejdets organisering Den særlige sprogstimulering varetages af personale i kommunens dagtilbud, som er udpeget til og har kvalificeret sig til at udføre denne opgave. Aktiviteterne tilrettelægges forskelligt, men generelt udføres sprogstimuleringen i mindre grupper som en del af dagtilbuddets hverdag. Der arbejdes især med at give plads til den gode samtale i hverdagen, idet samtalen er den mest betydningsfulde faktor for sproglig udvikling overhovedet, og der arbejdes desuden med dialogisk oplæsning og tematiseret sprogarbejde, som forskningsmæssigt er fundet velegnede som metoder. Arbejdet tilrettelægges og udføres i perioder i samarbejde med tosprogskonsulenten. Samarbejdet med forældrene er af stor betydning for et godt resultat i dagtilbuddet, og der anvendes betydeligt mere tid på forældresamarbejde med tosprogede børns forældre end med etsprogede dansktalende forældre, idet kommunikationen i sig selv kan være langsom på grund af et manglende fælles kommunikationssprog. Der er ofte brug for ekstra møder med forældrene for at drøfte den fælles indsats for barnets udvikling. Der anvendes tolk i forældresamarbejdet, når det er nødvendigt. Kvalificering af indsatsen Kommunens tosprogskonsulent på småbørnsområdet tilrettelægger netværksmøder for pædagoger, hvor indsatsen drøftes og opkvalificeres gennem oplæg og gruppearbejde. Netværksmøderne er endvidere forum for erfaringsudveksling. Desuden tilrettelægger tosprogskonsulenten oplæg lokalt i områderne om andetsprogsudvikling, sprogstimulering og sprogvurdering af tosprogede småbørn, samt arrangerer foredrag, hvor hele kommunens personale indbydes. Resultater af indsatsen På den korte bane er det ikke svært at få øje på resultater af indsatsen på 3-6 års området, idet institutionerne f. eks modtager børn i 3 års alderen, der taler lidt eller intet dansk, og nogle få år senere sender de samme børn videre til skolen som dansktalende. Eftersom børnenes sproglige kompetence er spredt ud over flere sprog og børnene desuden har begyndt deres dansksprogede læring på forskellige tidspunk- Side 2 af 7

3 ter i deres liv, kan det være svært at afgøre, hvor langt børnene er kommet i deres sproglige/ dansksproglige udvikling. Det er rimeligt enkelt at afklare, om barnet har forskellige grammatiske mønstre på plads og om udtalen er forståelig, men derimod meget svært at påvise, om f. eks. barnets passive ordforråd og barnets viden om verden, som har så stor betydning senere i skolelivet, er stor nok. Samarbejdet med forældrene er her ekstra vigtigt, idet barnets viden og passive ordforråd sagtens kan være spredt ud over flere sprog hovedsagen er, at barnet har udviklet disse ting i løbet af sin småbarnstid. Overgang mellem dagtilbudsområdet og FFO/skole Af notatet Mål og principper for den gode overgang 1 fra september 2008 fremgår Furesø Kommunes procedure for overgange fra dagtilbud til FFO/skole samt hvorledes retningslinjerne skal effektueres. For børn med særlige udfordringer er der formuleret detaljerede overgangsprocedurer, således at alle børn får optimale muligheder for at udvikle sig og lære i sociale og faglige fællesskaber. For elever med to eller flere sprog er der ikke formuleret specifikke procedurer, så de beskrevne retningslinjer fra bilag 1 omfatter alle børn. Skolelederen er ansvarlig for at etablere møder mellem overgangsinstitutioner i nuværende ordning. Skoleområdet Modersmålsundervisning for undervisningspligtige elever Tilbuddet om modersmålsundervisning i Furesø Kommune følger Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning. Elever, der skal tilbydes modersmålsundervisning, er defineret i bekendtgørelsens 1: 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Herudover finder bekendtgørelsen tilsvarende anvendelse for undervisningspligtige børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog. Furesø Kommune opretter ikke selv hold, men samarbejder med en række andre kommuner i københavnsområdet om undervisningen. Hvert forår informeres om tilbuddet det kommende skoleår i lokalavisen under Informationer fra Furesø Kommune. Ganske få elever ønsker undervisningen, 1 Se bilag 1 Side 3 af 7

4 i skoleåret var det 6 elever, og der er modtaget ønske for én elev for skoleåret Hvert år, når informationen har været i avisen, får fagkonsulenten henvendelser fra arabisktalende, tyrkiske m. fl. forældre, som ønsker modersmålsundervisning til deres børn, men hvor børnene desværre ikke opfylder kravet i 1. Det opleves ekskluderende og som udtryk for forskelsbehandling. Det har været antaget, at modersmålsundervingen i Sverige har haft positiv betydning for de svenske elevers udbytte af almenundervisningen. En sammenligning af "Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige" (AKF 2011) tyder på en positiv effekt (hvilket også anden forskning viser). Derfor iværksætter Ministeriet for Børn og Skole forsøg, hvis formål er at afdække, hvordan modersmålsundervisning bedst understøtter almenundervisningen. CDS følger erfaringerne med henblik på at anbefale eventuelle ændringer i det aktuelle tilbud om modersmålsundervisning. Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at inddragelse af elevens modersmål i den øvrige undervisning forøger elevens udbytte af undervisningen. Dansk som andetsprog i skolen I folkeskolen defineres tosprogede elever efter Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk". Definitionen dækker både børn, som ikke taler dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Ikke alle børn med behov for dansk som andetsprog lever op til definitionen, idet eksempelvis børn af danske forældre, der er opvokset i udlandet og som har haft al deres skolegang på et andet sprog, kan have behov for dansk som andetsprog, når de optages i en dansk folkeskole. Det er således ikke entydigt, hvordan de tosprogede elever opgøres på kommunens folkeskoler. Tosprogede elever på kommunens skoler og fordeling af ressourcer Antal tosprogede elever STA LYN SOL HAR L-VÆ SØN SYV EGE FURESØ antal elever % af skolens elever 20 % 26 % 16% 3 % 21 % 8 % 4 % 9 % 13 % Antal timer Kilde: Skolernes ressourcefordeling Side 4 af 7

5 Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på hvor mange tosprogede elever, der er på kommunens skoler. Ressourcer Skolerne tildeles ressourcer efter antallet af tosprogede elever på den enkelte skole. Der fordeles årligt 6000 timer til kommunens 8 skoler. Hertil kommer ressourcer til basisundervisning af elever, der ikke taler dansk, når de flytter til kommunen. Her bevilges desuden befordring efter gældende regler. Ressourcen er ikke øremærket, så timerne anvendes ikke nødvendigvis til dansk som andetsprog. Nogle skoler vælger at tildele fagområdet dansk som andetsprog flere ressourcer. Skolerne prioriterer desuden ressourcer til ressourcelærere, til udvidet skole-hjemsamarbejde, tolkning m.m. Organisering Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres med udgangspunkt i "Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever - en vejledning" (UVM 2007). Basisundervisning Elever, der ikke taler dansk, når de flytter til kommunen, modtager basisundervisning på Lyngholmskolen eller Søndersøskolen. Eleven knyttes straks til en alderssvarende stamklasse, og efterhånden som eleven tilegner sig dansk, udsluses eleven til denne klasse. Basisundervisningen slutter senest efter to år, hvorefter eleven kan vælge at fortsætte skolegangen på en anden skole efter reglerne om frit skolevalg eller blive på skolen. Eleven kan fortsat gives støtte i dansk som andetsprog (se nedenfor). Sent ankomne Kommunen modtager ganske få sent ankomne - dvs. elever, som er år og som ikke taler dansk. Disse elever modtager undervisning på Unge2- projektet i Ballerup - en skole med stor erfaring i at undervisne unge mennesker, så de i løbet af nogle år kan afslutte folkeskolen med en ordinær afgangsprøve, som sætter dem i stand til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog (dsa) Dsa skal som udgangspunkt integreres i den almindelige undervisning enten som en dimension i almenundervisningen eller ved at der knyttes en ekstra lærer til klassen. Undervisningen kan evt. organiseres som holdundervisning. Der er gode erfaringer med at lægge dsa uden for den almindelige undervisningstid, hvilket dog kan være vanskeligt af skematekniske årsager. Kun i ganske særlige tilfælde kan det accepteres, at en elev tages ud af almenundervisningen for at få dsa. Afhængigt af antal tosprogede elever på den enkelte skole/årgang/klasse, Side 5 af 7

6 den enkelte elevs behov og lærerkompetencer organiseres undervisningen på mange forskellige måder på kommunens skoler. Lærerkompetencer Der er stor forskel skolerne imellem på lærerkompetencer. Nogle skoler har i mange år efteruddannet lærere inden for dansk som andetsprog og/eller der er ansat lærere med linjefag i dansk som andetsprog. For at kunne integrere dsa i undervisningen skulle alle lærere i princippet have kendskab til dansk som andetsprog, hvilket langt fra er tilfældet, og to skoler har først for nylig hver ansat en enkelt lærer med linjefag i dansk som andetsprog. Vurdering af elevens behov for dsa og dokumentation af resultater Den enkelte skole har hidtil selv besluttet, hvordan de tosprogede elever skal sprogvurderes. Nogle skoler har vurderet, at stort set alle elever har behov for dsa, på andre skoler er det kun en mindre del, der har fået dsa. For at sikre større lighed i vurderingerne fremlægger CDS i løbet af efteråret forslag til sprogvurdering. Hvis forslaget gennemføres vil det over tid også kunne bruges som dokumentation for udvikling i elevernes resultater, så det ikke udelukkende er læseprøver og afgangsprøveresultater, der lægges til grund herfor. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog (som fire af kommunens skoler har været med til at afprøve i juni måned) indgår i forslaget. Særlige tiltag I efteråret 2010 tilmeldte tre skoler (Lille Værløse Skole, Solvangskolen og Lyngholmskolen) sig Tosprogs-Taskforcens (TTF) tilbud om støtte til at udarbejde en plan for undervisning af tosprogede elever. Formålet er at styrke tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Skolernes plan skal om kort tid (i august 2012) afleveres til TTF. Stavnsholtskolen har netop tilmeldt sig Taskforcens tilbud. Stavnsholtskolen har via midler ( kr.) fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration fra uddannet en skole-hjemvejleder. Formålet er at styrke dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på at styrke tosprogede elevers faglighed. Skolen har på baggrund af de gode erfaringer valgt fortsat at have en skole-hjem-vejleder (dog i mindre omfang) også efter projektets udløb. Lærernetværk Netværk til inspiration og videndeling for personale, der arbejder med tosprogede elever, er et tilbud til personalet om at deltage i et inspirationsforum på tværs af kommunens skoler. Deltagelse i netværksmøderne forgår på frivillig basis, og det er således uformelt og uforpligtende. Side 6 af 7

7 FFO Også FFO'erne har fokus på de tosprogede elever på forskellige måder. Hvis eleven har for stort fravær kontaktes forældrene, eleverne søges inddraget i aktiviteter, hvor kommunikation på dansk er vigtig, der tilbydes lektiehjælp m.m.. Inklusion En mindre del af diplommodulet om inklusion omhandler tosprogede elever. Det er dog for tidligt at vurdere, om/hvilken betydning denne uddannelse har for de tosprogede elevers læringsudbytte. Side 7 af 7