Sydjyske veje og broer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sydjyske veje og broer"

Transkript

1 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie Af Vald. Andersen. Behovet for farbare veje er gammelt som mennesket selv, og vort flade fremkommelige land var allerede i oldtiden gennemtrukket af et vidt forgrenet vejnet. Med købstædernes opståen fik forbindelserne mellem disse større betydning og måtte bære en stadig vok sende færdsel med det resultat, at vejene opkørtes i årets regnfulde måneder. Herved fik disse hovedveje på et tidligt tidspunkt en nogenlunde fast placering, men samtidig blev spørgsmålet om vejenes vedlige holdelse påtrængende. Om dette spørgsmål var dansk vejhistorie gennem århundreder koncentreret. I den middelalderlige lovgivning er alfarvejen, hær vejen, og pligten til at»bøde«den i regelen omtalt1). Christoffer af Bajerns stadsret, dat. København 1443, nævner således:»item hvor nogen onde og dybe pudzlle eller anden slig farlighed findes udi alfare vej, da skal kongens lensmand hver udi sit len lade tilsige menige herredsmænd at møde på en forsagt tid og dag med heste og vogne og tilføre sten og grus og hvad andet behov gøres at forfylde og færdiggøre slig onde og dybe veje med... Fortrykker nogen sig og ej fremkommer til bestemt tid, da deles (dømmes) han derfor og bøder 3 mark penninge til sit herskab og en tønde øl til sognemændene udi det sogn, han ibor.«de menige herredsmænds, bøndernes, pligt til at holde vejene farbare, som således kommer til udtryk,

2 Vald. Andersen var 1443 næppe noget nyt opdukkende begreb, men kravet kunne efter den jyske bondeopstands sammen brud 1441 utvivlsomt nu fremsættes med større vægt. I Christian II's gejstlige lov (o. 1521) som i Christian III's Kolding-Reces, 1558, omtales pligten til at ved ligeholde veje og broer. I en forordning, udgivet af Christian IV, dat. 26. august 1622, siges:»eftersom en del lensmænd sig underdanigst for os har beklaget, hvorledes adelens og andre bønder (for) en del dem undslår fra alfar veje og broer at forfærdige, som de dog med rette bør, og dem tilkommer. De ville Vi med Vores elske lige Danmarks Riges Råds råd og samtykke derom således nådigst forordnet have, at hvilken som helst bonde lovlig tilsiges, sin tildelte anpart af broer eller alfarveje at forfærdige... og ikke med de andre sine by- og sognemænd møder eller og i rette forlagte tid samme sin anpart bro eller vej forfærdiger eller for færdiger lader, da skal Vore lensmænd have magt, sådan hans anpart at lade fuldgøre og siden for beta ling og anvendte bekostning ham lade tiltale... hvor efter alle og enhver kunne vide sig at rette og for skade tage vare.«mens reglerne for vejenes og broernes vedligehol delse gennem jævnligt gentagne forordninger frem holdtes, har det utvivlsomt holdt hårdt med at få ar bejdet udført, hvilket kunne have sine gode grunde. Selv om der gennem århundreder var talt om bøn dernes pligt til at forrette vejarbejdet, betød dette ikke, at bønderne nogen sinde havde anerkendt en sådan pligt, og det vil være forkert at tro om den tids bønder, at de altid stod parate til at efterkomme en kongelig befaling. Tværtimod havde udviklingen bort fra bøndernes oprindelige frihed og selvstændige stil lingtagen sikkert efterladt megen modvilje og trods2). 322

3 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie Desuden kunne der vel være tvivl om husbondens, den adelige herres, beredvillighed til at lade sine bøn der arbejde på vejene. Tilbage stod selve opgavens uoverskuelige omfang. Efter 1660 blev»voris kongelige Residentzstad«, København, i højere grad end tidligere centrum for alle bestræbelser på at skabe bedre veje. De såkaldte kongeveje, hvorved forstås veje fra hovedstaden til Roskilde, Hillerød o. a., var forbeholdt de kongelige og enkelte andre højtstående, såsom ministrene. Kun når frosten havde bundet jorden og i den tørre for sommer var der fri adgang til at benytte kongevejene, der iøvrigt var afspærret. Adgangen var kun åben for den, som var forundt nøgle til vejenes bomlåse. Trods strenge bestemmelser skete der overtrædelser i stort omfang, navnlig ved hjælp af falske nøgler. Blev et køretøj, der på denne måde havde skaffet sig adgang til vejen, antruffet, kostede det både heste og vogn. Selv om det var Frederik II, der startede konge vejene, må de ses som et typisk udslag af absoluti stisk tankegang. Inden for den snævre geografiske be grænsning kom disse vejforanstaltninger til at beslag lægge den offentlige opmærksomhed og økonomiske kræfter gennem en årrække. Landets andre veje for sømtes, og samtidig blev vedligeholdelsen mere ilde set blandt bønderne end vel nogensinde før. Den al mindelige situation afspejlede sig i en forordning af 2. maj 1682:»Eftersom erfares, hvorledes hos alfare veje og andre steder her i riget mangfoldige ådseler af heste, hopper og andre slags bortdøde kvæg des værre skal findes, som formedelst den onde lugt og stank stor usundhed med påfølgende svagheder kunne forårsage...«, så fik nu amtmændene påbud om at sørge for, at de døde dyr ved vejene blev nedgravet3). Samme år, 7. juli 1682, kom en anden kongelig for- 21" 323

4 Vald. Andersen ordning, hvorved opmærksomheden for første gang rettedes tydeligt mod de jyske veje.»eftersom vejene her i vort rige Danmark befindes på adskillige steder helt ilde anlagte og ikke således at holdes ved lige, som det sig bør, da, på det vejene i vort land Nørre jylland, særdeles efterskrevne hoved-veje, navnlig fra Snoghøj til Ribe igennem Kolding, desligest fra Ribe til Århus gennem Horsens. Item fra Ribe til Viborg. Nok fra Viborg til Ålborg, i lige måde fra Århus til Ålborg, så og fra Århus til Viborg og endelig fra Ål borg til Skagen gennem Sæby, så meget desbedre på ethvert sted kunne blive indrettet, er det vores allern. vilje og befaling, at Du (amtmanden) i dine amter straks til dig tager nogle visse af proprietærerne eller deres fuldmægtige i hvert herred og birk, hvor nogen vej skal gennemgå, og med dem overlægger, hvorle des vejene bedst, kortest og med mindst besværing kunne indrettes. Desligest hvorvidt de gamle og hid indtil brugte kan agtes tjenlige, og hvorvidt de bør og nyttelig kan forandres, hvilket Du inden 3 måneder i det seneste har at forrette og derhos særdeles iagt tage, at hvor enten jordens beskaffenhed, broer og deslige det nødvendigen udkræver, at vejene da med al mulig flid kunne forkortes og gå lige frem, så at derved al unødig og vidtløftig omkørsel kunne af skaffes.«amtmændene skulle lave overslag over vej arbejdet og fordele det efter hartkorn,»og ganske in tet bøndergods derfor at forskånes, være sig vores ryttergods eller andre proprietærers, eftersom det sker til alles nytte.«dette prisværdige initiativ fra regeringens side til en sådan grundig forbedring af landevejene har sik kert fremkaldt blandede følelser hos de respektive amtmænd. Var de høje herrer i hovedstaden virkelig så realitetsforladte, at de kunne tro det muligt, at en 324

5 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie sådan forordning kunne skabe mirakler med de hun dreder af mile bundløse jyske landeveje? Selv vidste amtmændene, hvor vanskeligt det var at få bønderne drevet ud til en sådan opgave. Man kunne lade den kongelige forordning oplæse, man kunne stille strenge straffe i udsigt for den, der ikke efterkom befalingen, resultatet var på forhånd givet. Bønderne kunne ikke betale kontante bøder; man kunne pante hos dem, men i så tilfælde måtte der regnes med modstand fra husbonden, der nødigt så sine fæstebønders økono miske vilkår gjort vanskeligere, end de i forvejen kunne være. Hvem skulle føre det daglige, direkte til syn med vejarbejdets udførelse? Det kan ikke her oplyses, hvilke resultater i form af vejplaner, der indkom fra de jyske amter. Ret me get blev det næppe til, og de rent praktiske resultater på vejene blev næppe heller denne gang nævnevær dige. 30. Maj 1689 oplæstes på Gørding-Malt herreders ting en meddelelse fra stiftamtmand v. Speckhan i Ribe angående en kgl. forordning om vejinspektørløn. Der skulle indtil videre betales 6 skilling årlig af hver gårdbesidder, enten der var tale om en hel, en halv eller mindre part gård. Af hver mølle, lille eller stor, 6 sk., husmænd, som holdt heste og vogn, skulle be tale 4 sk. Det kan ikke undre, at denne nye betalingsbyrde blev mødt med modvilje hos bønderne, som i for vejen havde nok at skulle svare, og man forstod vel heller ikke, hvad meningen var med en sådan vej inspektør. Man betalte efter sædvane sine foged- og skriverpenge, bøddel- og ulvepenge, skulle man nu også betale til vejene? Anders Eskesen i Gjettrup, 325

6 Vald. Andersen Aastrup sogn, og hans fader, Eske Andersen, ville ikke betale, og samme standpunkt tog Anders Peder sen. Herredsfogden sendte Thomas Mortensen og Peder Michelsen fra Terpling til Gj ettrup-folkene for at pante. Hos Anders Pedersen tog de en tintallerken, men konen tog den fra dem igen. Anders Eskesens søn, Søren Andersen, tilbød at betale 2 skilling, skønt han havde en halv gård. Dette tilbud kunne ikke modtages, så også her tog de en tintallerken. Nu kom Anders Eskesen til og sagde:»hvi kommer ikke her redsfogden selv at pante, thi enten han eller hvem, der kommer at pante, skal aldrig pante mere!«de havde villet lægge tallerkenen i en medbragt sæk, men for inden tog Eske Andersens kone den fra dem, idet hun kaldte dem tyve. Så måtte Terpling-mændene gå med uforrettet sag og meddele herredsfogden resulta tet. Udpantningen gennemførtes, da de to Terplingmænd fik forstærkning af to mand mere. Gjettrupfolkene måtte af med tintallerkenerne og kvitterede med grove injurier4). Også i den østlige del af det nuværende Ribe amt var der i gammel tid vej- og broproblemer. 23. sep tember 1717 skulle byfoged Knud Jørgensen i Kol ding være sættefoged, d.v.s. stedfortræder for her redsfogden, ved Gørding-Malt herreders ret, men nåede ikke frem, da han ikke»formedelst Guds vejr lig og store vandflod over Truds og Andst broer kun ne passere førend mod aften, da han med største livs fare kom til Foldingbro.«5) Andst bro lå i grænsen mellem Koldinghus og Riberhus amter og imellem Andst og Malt herreder. Da broen i 1620 var forfalden og skulle»forbygges og forfærdiges«, var der strid mellem de to herreder om arbejdets udførelse. Lensmanden på Koldinghus hav de indstævnet et stort antal vidner til Viborg lands- 326

7 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie ting, idet disse til Malt herreds ting havde vidnet, at i den tid de kunne mindes, fra 40 til 60 år, havde folk fra Malt herred ikke deltaget i vedligeholdelsen af Andst bro. De fik foreholdt, at de hævdede deres rettighed til fiskeri i åen til midtstrøms, hvorfor lens manden, ved sin ridefoged Laurids Madsen, mente, de også burde være Andst herreds beboere behjælpe lig med broarbejdet. Herredsfogden i Malt herred, Thomas Nielsen i Surhave, havde tidligere dømt i sa gen og kendt sit herreds folk fri for broarbejdet un der henvisning til, at»ingen af fremfarne lensmænd på Koldinghus i 100 år havde forlangt, at Malt her reds mænd skulle forfærdige Andst bro.«desuden henvistes til kongebrev af 1521, som bestemte, at Malt herreds mænd, som hidtil havde vedligeholdt Foldingbro, for fremtiden skulle være fri for vedlige holdelsen mod at svare brokorn til samme bro. Her redsfogden i Andst herred, Thomas Jacobsen i Noes, gjorde gældende, at hans herreds folk foruden Andst bro havde Truds bro og adskillige andre løbebroer (gangbroer) at holde ved lige. Landstinget frifandt dog Malt herred for at skulle tage del i vedligehol delsen af Andst bro6). 28. november 1661 holdtes syn over broerne mellem Kolding og Ribe. Truds bro*), 41 alen, manglede bullerne (broplankerne), 3 pæle, 1 hammer (del af den bærende brokonstruktion). Hesselvad**), 16 alen, manglede bullerne. Andst bro,»så findes den 61 alen lang, ganske øde, rækkerne, buller og bjælker er borte. Stolperne, som står i jorden, næsten borte og er forkommet.«7) Fra andre steder er der beretning om, at det under svenskekrigen gik hårdt ud over broerne, *) Over V. Nebel å vest for Hvilested kro. **) Over Aakjær å. 327

8 Vald. Andersen idet de der posterede vagter skaffede sig brændsel ved at afbryde træværket. I juli 1688 udnævntes den første vejinspektør eller -mester, Andreas Lowson, der skulle virke på Sjæl land. Siden udnævntes vejinspektører for den øvrige del af landet.»da det med vejene, særdeles med de rette hoved-landevejes reparation og vedligeholdelse kunne have bedre fremgang,«fulgte en fornyet op fordring til amtmændene om at lave en ligning og for deling mellem bønderne over vejarbejdet. Det var derefter vejinspektørens opgave sammen med herredsfogder og -skrivere at holde opsyn med arbejdet. Allerede 2 år senere forordnedes, 4. marts 1690, da der af vejmestrene»lidet eller intet skal være udrettet imod den løn, som dem hos bønderne allernådigst har været tillagt, har Vi allernådigst for godt befundet samme vejmestre at afskaffe.«i stedet skulle proprie tærerne og regimentskriverne fordele vejarbejdet blandt bønderne. Dette betød, at hver landsby eller hvert bylag fik en vejstrækning tildelt at vedligeholde, således som det allerede i ældre tid var praktiseret. Opmåling af vejene var 1691 påbegyndt på Sjæl land, og der var opsat pæle for hver XA mil. Året efter bestemtes, at der skulle sættes milepæle af kampe sten, mindst 1 alen brede og så høje som muligt. Ste nene skulle stå på en lille høj af jord og sten. Ole Rømer og Claus Rasch havde dannet direktion»for vejene omkring staden.«8) 14. marts 1693 blev direk tionen overdraget til præsident, borgmestre og råd. 4. oktober 1694 blev der udnævnt mænd, der skulle optælle, hvor mange mile, der var mellem byerne i Gørding-Malt herreder. Når det 1739 igen var nødvendigt ved forordning at indskærpe pligten til at fjerne døde dyr fra vejene, viser dette, at alt endnu stort set var ved det gamle. 328

9 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie Selv amtmanden risikerede en bøde af 4 rdl., hvis han ikke med tilstrækkelig nidkærhed inddrev de bøder, bønder og proprietærer i slige sager kunne pådrage sig. Omkring 1750 spores nye tanker om vejenes forbed ring. Et forslag af de Longueville, 1756, gik ud på, at kongen skulle udnsevne en general-kommissær over hovedlandevejene i Danmark,»en mand af anseelse, som besad almindelig agtelse, kærlighed og tillid.«under denne skulle stå en vejinspektør, et par løjt nanter o.s.v. Som noget nyt foresloges, at alle heste ejere, som holdt heste for fornøjelse eller til bekvem melighed, alle hestehandlere, alle officerer fra kaptaj ner opefter, samt butikshandlende og professionister skulle svare en årlig afgift fra 1 rdl. til rdl., som hestehandlerne skulle betale. Det skulle blive ca rdl. årlig til vejarbejdet, der også i dette til fælde tænktes påbegyndt på Sjælland. Et nyt princip var hermed præsenteret. De, som benyttede vejene, måtte betale for deres anlæg og ved ligeholdelse. Den 12. maj 1764 resolverede kongen, at kammer herre F. C. Rosenkrantz udnævntes som direktør med årlig gage 2000 rdl. Fr. Holck skulle være adjudant mod årlig gage 600 rdl. Jean Marmillod blev vejin spektør, gage 2570 rdl. Han var ligesom de fleste af de nævnte assistenter franskmand omtales Mar millod som overvejinspektør. Nu skulle det vise sig, om fransk vejbygningskunst lod sig praktisere her oprettedes General-vejkommissionen. Dens opgave var udtrykkelig rettet mod landevejene fra 329

10 Vald. Andersen København til Assens, til Køge, og til Helsingør, der»så meget som muligt anlægges i en lige linie. Imid lertid ville Vi, at 2de prøver skulle gøres, den ene med chausse og den anden med brolægning.«vejene skulle være 20 alen brede, broer 12 alen. Med forordningen af 13. december 1793 kunne der endelig tales om en landsomfattende plan til en for bedring af vejene. En ny tid var inde, reformernes og den store optimismes tid.»hvor det på hovedlande vejene bliver alt for kostbart at forskaffe milepæle af marmor, bør de forfærdiges af hugne kampesten.«der skulle plantes alléer langs vejene»til sand nytte for rejsende i mørke og snefog, ligesom for fodgæn gere i solens stærkeste hede.«banker skulle gennemgraves, men var en bortgravning i 3 alens dybde ikke tilstrækkelig, skulle vejen føres uden om. Moradser over 50 alens længde skulle der ligeledes viges uden om. Kun på de laveste steder byggedes chausse, i øvrigt måtte man nøjes med planering og indgrøftning. Forordningen delte vejene i 3 klasser, hovedlande veje, mindre landeveje og biveje. I Jylland regnedes med en østlig hovedvej fra Ålborg til Snoghøj og en vestlig fra Haderslev over Ribe til Lemvig samt en tværgående fra Holstebro til Viborg og Hobro. Mile regningen begyndte fra Haderslev, både for den øst lige og vestlige vej9). Om de sydvestjyske landeveje oplyses 1794, at føl gende regnedes for mindre landeveje: Ribe-Hjerting, alen, bestående af sand, muld, nogle steder sten og grus. Vejen vedligeholdtes af sognene Starup, 57 tdr. htk., Faaborg 128, Nykirke 74, Sneum 186, Tjæ reborg 136, Nebel 74, Jerne 225, Aarre 92, Skads 153, Grimstrup 113, Brøndum 139, Øse 148, Næsbjerg 76, Alslev 202, Hostrup 148, Guldager 196. Der fandtes 330

11 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie ingen træbroer på vejen, men kun en lille bro af store kampesten ved Briksbøl, anlagt i ældgammel tid. Om vedligeholdelsespligten vides intet, da ingen repara tion var foretaget på broen i mands minde, men den trængte nu til at omsættes. Vejen Hjerting-Varde, 8000 alen.*) Vedligeholdtes af sognene Guldager, Brøndum, Nykirke, Jerne, Sneum, Tjæreborg og Skads. En bro over Trædenvad var 1792 opført på amtets bekostning, 4 alen lang, 5 alen bred. Rækvær ket på begge sider var nedfaldet. Vejen Trædenvad- Varde mark, alen, vedligeholdtes af Nebel, Aarre, Hostrup, Grimstrup, Alslev, Næsbjerg, Øse, Faaborg og Starup sogne. En mindre bro over et vand løb**) ved Alslev by, 3 alen lang, 5 alen bred, var op ført 1792 af amtet. En stor træbro over Alslev å var anlagt i gammel tid af Visselbjergs ejere, men hørte nu under amtet, 20 alen lang, 5 alen bred. Broen var bortforpagtet, og der opkrævedes bropenge. Vejen Hjerting-Kolding, såvidt angik Ribe amt, alen. Vedligeholdtes af Jerne, Nebel, Guldager, Hostrup, Alslev, Brøndum, Skads, Tjæreborg, Aarre, Grim strup, Faaborg, Starup, Sneum, Nykirke sogne. Her var en lille træbro over et vandløb i mosen, vesten for Grimstruplund, 2V± alen lang, 6 alen bred, uden ræk værk. En bro over bækken mellem Omme og Grim strup marker, 3 alen lang, 6 alen bred, opført 1790 af amtet. Vejen trængte til reparation ved Endrupholm mølle over en stensiel***), hvor vejen var for smal. *) Kun stykket fra Hjerting til Træden, hvor der var slået bro over Hostrup bæk. **) Ålegrøften syd for byen, fortsættende nord om Vibæk og udmundende i Varde å ved Alslev marsk. ***) Stensiell = en kanal eller rende under vejen, opfyldt med håndsten for at skaffe fast bund at køre på. Mellem stenene siver vandet bort. 331

12 Vald. Andersen»Tilforn har denne landevej gået over et vadested norden Endrupsholms mølle, som kaldes Giest bro, dog er ingen bro der, men alene en gangspang, be stående af 5 fag og er i længden 24 alen.«varde-kolding, fra Varde mark og til Andst bro, hvor Koldinghus amt begyndte, regnedes for ungefær 6 mil. Fra Varde til Rovst møllegaard var 4000 alen, som vedligeholdtes af Alslev samt Øse og Næsbjerg, der havde en part ved molledammen. Der var 2 træ broer ved Rovst møllegaard, den ene var anlagt i gam mel tid, 11 alen lang, 5 alen bred. Den anden var an lagt 1786, 6 alen lang, 5 alen bred, og her opkrævedes' bropenge,»der ikke er, men burde bestemmes.«fra Endrupholm til Holsted bro var alen, vedlige holdtes af Vejrup, Aastrup, Gørding, Starup og Hol sted sogne. Der var en træbro over Holsted å, anlagt 1791 efter amtets foranstaltning, 21 alen lang, 5 alen bred. Broen vedligeholdtes af Mads Christensen i Holsted, der opkrævede bropenge og havde forpag tet broen ved licitation. Fra Holsted bro til Andst bro, alen, vedligeholdtes af Føvling, Folding, Jern ved, Lindknud, Malt, Brørup, Læborg og Vejen sog ne. Ved Tuesbøl bæk var en træbro, opført 1792 af amtet, men vedligeholdtes af Brørup sogn. I Estrup skov fandtes en lille bro, der holdtes ved lige af Estrup. Vejen Varde-Haderslev over Foldingbro, alen. Vedligeholdtes af Holsted, Føvling, Lindknud, Vejen, Læborg, Malt, Brørup og Folding sogne. Her fandtes en træbro over Sdr. Holsted vad lidt sønden for byen, anlagt 1790 af amtet, 3 alen lang, 6 alen bred, uden rækværk. En træbro over Dybvadbæk, anlagt 1775 på Malt herreds bekostning foruden en godvil lig gave dertil af nogle proprietærer og præster i her redet. Foldingbro, bestående af 2de broer over Konge- 332

13 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie åen, en stor, 66 alen lang, 5 alen bred, en mindre 13 alen lang, 5 alen bred, begge af arildstid anlagte. Ved ligeholdtes af Haderslevhus amt samt af Malt herred i Ribe amt, hvilket sidste årlig kontribuerer dertil 22 rdl.*). Ribe-Kolding til Andst bro, alen, vedlige holdtes af de førnævnte sogne. 2 små træbroer mel lem Foldingbro og Sønderskov mølle, hver 21/* alen lang og 6 alen bred, uden rækværk, anlagt 1790 af amtet. En træbro over Sønderskov møllestrøm, 7 alen lang, 5 alen bred, anlagt Sønderskovs ejere holdt denne bro vedlige og havde bevilling til at opkræve bropenge. Landevejen Foldirigbro-Asbo, hvor Kol dinghus amt begyndte, var alen og vedligehold tes af de nævnte sogne i Malt herred. Her var ingen broer,»ligesom ej heller bække eller åer, hvorover samme kunne behøves.«vejens passage over Holsted å ved Hulvad synes dog ellers at kunne kræve en bro her. Foranstående»Speciel Tabel over Hoved- og min dre Landeveje i Skads-Gørding-Malt herreder«er skrevet af herredfoged H. S. Warthoe på Rovst mølle, dateret 22. dec Til tabellen knytter han be mærkninger om, at de opgivne afstande var efter bed ste skønsomhed, siden vejene endnu ikke var opmålt nøjagtigt af en landmåler. Vejene var endnu ikke ind delt til bestandig vedligeholdelse, men kun anført, hvorledes de nævnte sogne efter hartkorn havde del taget i indgrøftningen. I hvert sogns htk. var fradraget *) Der var forst i 1800-erne fra Malt herreds beboere gjort ansøgning til kongen om at blive fri for at yde brokorn til Fol dingbro. I stedet blev ydelsen forhøjet med en trediedel fik man valget mellem at betale 5 års restance eller udpantning. (Se: Vald. Andersen: Hærvej-sognet Læborg, 262). 333

14 Vald. Andersen 8 tdr., som»hver sognefoged efter forrige anordninger havde fri for vejarbejde.«hovedvejen Ribe-Varde var som nævnt amtets ene ste på daværende tidspunkt. Her fandtes 3 større broer. Ollufsvad bro var 10 alen lang, 5 alen bred, be stående af 2 fag. Den var først 1775 opbygget som en kørebro, egetømmer med rækværk. Hele Skads herred havde deltaget i brobygningen efter hartkorn. Det bemærkes 1787, at der i nærheden af broen var 2 be boere, som måske kunne påtage sig vedligeholdelsen mod at opkræve bropenge, af en karet eller chaise 3 skilling, en post- eller bondevogn 1 sk., ridende eller ledige heste V2 sk., hornkvæg V2 sk. for 2 stk., får og svin 1 sk. for 4 stk. Sneum bro var 26 alen lang, 5 alen bred, bestående af 4 fag. Den var 1787 i»passabel god stand«. Tjære borg, Skast, Jerne, Guldager, Nebel, Næsbjerg, og Nykirke sogne kontribuerede til broen. Ole Jessen og Christian Madsen i Opsneum havde overtaget ved ligeholdelsen mod årlig 4 sk. af hver beboer, som hav de hest og vogn, i de nævnte sogne. Dette var en gammel ordning, som stammede fra Om Sneum bros oprindelse savnes oplysning, men den må givet vis være fra gammel tid. Gredstedbro bestod af 2 broer, den ene 28 alen, den anden 30 alen lang, bredden 5 alen. Ved kgl. reskript af 14. dec. 1775,»om en vase og bro at foranstalte over kongeåen ved Gredstedbro«, bestemtes:»en hver, der betjener sig af denne vej, skal for hver rej se, være sig enten frem eller tilbage, erlægge som tilforn i passage-penge for en karet med 6 heste 12 sk., med 4 heste 8 sk., med 2 heste 6 sk. En chaise eller jagtvogn med 2 eller flere heste ligeledes 6 sk. En carriol 4 sk., en kane eller slæde 2 sk. En bonde vogn hvorunder alene forstås bøndernes arbejds-, 334

15 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie rejse- eller færredsvogne, men ikke kurve- eller post vogne, 2 sk. Alle andre vogne, hvorunder kurv- og postvogne er at forstå, 4 sk. En ridende person 2 sk. Bæster og hornkvæg a stk. 1 sk. 4 får, lam eller svin 1 sk. Ommeldte passage-penge skal uden mindste væg ring erlægges. Dog betales samme ikkun ved den ene af bommene, når den vejfarende herigennem passerer, hvorimod den af den vogtende gives et tegn til fore visning eller aflevering ved den anden bro for der at passere, dog gælder sådant tegn ikkun for den dag, det er udgivet, hvorfor det og med datum bør være forsynet.«beboerne i Gørding herred og Hunderup birk, som holdt heste og vogn, betalte årlig 4 sk. til Gredstedbro efter indgået akkord med bromanden, som 1787 var Friederich Svitzer. Han havde, imod at få bro pengene, forpligtet sig til at vedligeholde broen. Fri for at betale ved passage var folk fra Gørding og Skast herreder samt Hunderup birk, ligeledes Ilsted og Hillerup byer samt Ribe købstad, da denne by selv holdt sine broer vedlige uden at opkræve bropenge. Som det ses, var der omkring gennemført væsentlige forbedringer på broerne i Ribe amt. Sam tidig kan det fastslås, at forholdene forinden må have været temmelig problematiske, og det samme gjaldt for vejene. Forordningen 1793 skabte ikke nogen pludselig ændring i landevejenes standard, men en ud vikling blev sat i gang. En vej mellem Foldingbro og Gredstedbro har der formodentlig været fra ældgammel tid, nødvendig gjort af det livlige smugleri over Kongeåen og af for anstaltningerne til at forhindre det. 31. december 1839 skrev Petersen, Foldingbro, til stiftsamtmand v. Sponneck i Ribe og klagede over 335

16 Vald. Andersen vejen mellem Foldingbro og Gredstedbro. Han gør opmærksom på, at vejen især benyttedes af toldvæ senet,»ideligen såvel på patruljering som og til trans porten med hjemførselen af anholdte varer.«vejen burde være passabel, ikke blot til hest, men også med belæsset vogn, såvel ved nat som dag.»vel er den nævnte vej en møllevej for flere byer og burde alt af den årsag til enhver årstid være fremkommelig, men da den ingensinde underkastes den allerubetydeligste reparation, så er dette langtfra ikke tilfældet, og end skønt utilfredsheden dermed allerede i mange år har været almindelig, så er det dog med hensyn til dens istandsættelse, som om denne vej slet ikke eksiste rede. Den kan om vinteren mange steder vanskelig passeres til hest, endmindre til vogns. På et sted er der endog aldeles ingen vej anlagt, men der rides og køres, hvor omstændighederne for øjeblikket tillader det. Men 15 års erfaring har overbevist mig, at dens istandsættelse, uagtet alle lydelige klager, ikke er at forvente, forinden at det befales vedkommende fra højere autoriteter. Imellem Foldingbro og Nielsbygaard findes flere vandløb, som i frostvejr er impassable, så meget mere som beboerne for deres landeriers skyld dæmmer for vandet, hvorved store stykker af vejen sættes under vand og is, og og som tvinger den vejfarende til at tage om ad Aatte, hvorved vejen forlænges til det 3-dobbelte. På disse steder bliver vistnok stenkister fornødne samt, at vejen forhøjes så meget, at den ingensinde kunne oversvømmes. Ved Nielsbygaard mølle er dæmningen meget smal, men uagtet at den ved den ene side er mølledammen og ved den anden side en dybde på flere alen, er der dog ingen ræk værk sat langs den ellers kun korte dæmning. Broerne 336

17 .^Y'l'ri Iwilc A cl tf. )G* Ajo«a^JDfirup Vr,/Å,t, äxggvk /r *rax'&hg:.i-r UV ili,\vlt<»;/ Ört.qXiuiij i * >.,UÅy[ Kw^'i ' I'ill*.111 K.V /Xlliff''"' /ti sltov-c rloucrsl.mil B.

18

19 - \lili.?sr;,:, fr,r,f ; Ægw Y"" a*i' -khfcwfiep.-x * \ uo))«n:- Xi -^'»'efy'1,.x'!!. J I ij lii ri livr 6i ; ^ii'ilni^ Jyti-?!.>! /-""fc ns.;.:-^,_ b ; -siuwtf! rwi Kfc1 TylOtfr - K.I.. r ki..nl.^,l, WliØES^Æ- ~ &*% %: ^AU'-W., ty«fylla ' -- T.*-' o-s&sf Yildrv! I Udsnit af Selskabs kort over Lundenæs amt 1803 Koldinghus amter lilk nijic., Videnskabernes og og ^M.*OV^U ^ afa-o^ru/. Riberhus : Xtr ItrJJiitu/ ~Sip*A*e ^ '-..--J' Semicrki'hi ijr*.vu*r.«i> cf &i& '*" /n-uiiikiy gfesb^ '&&3Z-&

20

21 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie over de 2de vandløb igennem dæmningen er brøst fældige og slette. Imellem Nielsbygaard og Aabølling føres et stykke af vejen over engbund, hvor ligeledes en kiste synes fornøden, da vejen om vinteren formedelst det der over løbende vand fordærves, tilmed er vejen på dette sted så smal, at 2de vogne ikke kan komme forbi hin anden. Imellem Aabølling og Tobøl er der en stræk ning aldeles ingen vej, men den skal på lykke og fromme under øjensynlig fare passere et stykke mo rads. Imellem Tobøl og Plougstrup er der vel en vej, som dog aldrig blev repareret. Også her manglede der stenkister.«der var nu o hos myndighederne større lyd hørhed end tidligere for sådanne besværinger over vej forhold. Tilsyneladende blev arbejdet påbegyndt i sommeren Herman Madsen på Nielsbygaard skrev 6. oktober d. a. til stiftamtmanden:»ved den af vejbetjent Tronier foretagne udstikning af vejen mellem Foldingbro og Gredstedbro er den sat norden om min mølle i stedet for at vejen efter udskiftningen skal gå sønden om samme. Ved den nu udstukne li nie går vejen over begge mine ved møllen slagne broer, som jeg har slaget for min egen regning og til mit eget brug. Deres højvelbårenhed vil derved nådigst indse, at jeg lider betydeligt, hvis disse broer skulle benyttes som landevejsbroer, især da vejens istandsættelse vil medføre langt større færdsel...«herman Madsen bad derfor om, at vejen måtte blive på sit gamle sted, eller han blev fri for at vedligeholde broerne. Vej betjent Tronier udtalte hertil, at skulle broen gå efter Herman Madsens ønske, måtte der laves en bro over vadestedet, hvilket ville koste ca. 250 rbdlr

22 Vald. Andersen Ved kgl. resolution af 14. juni 1837 bestemtes, hvilke betingelser»samtlige vejmænd ved antagelsen måtte underkaste sig«. 1. Vejmanden ansættes af den dirigerende stabs officer for ingeniørkorpsets vejtjeneste og kan straks afskediges. Derimod skal vejmanden opsige sin tje neste med 14 dages varsel. 2. Skal i sin tjeneste bære det ham leverede skilt med kgl. navneciffer på hatten. 3. Hans arbejdstid er i månederne maj, juni, juli og august fra kl. 5 til 11 om formiddagen med hviletid fra 8SV2 samt fra kl. 1 til 8 om eftermiddagen med hviletid fra kl. 4-4V2. 4. I månederne marts, april, september og oktober fra solens opgang til kl. 12 om formiddagen med hvi letid fra kl. SV2-9, samt fra kl. 1 til solens nedgang om eftermiddagen med hviletid fra kl. 3Mi 4. I måne derne januar, februar, november og december fra so lens opgang til dens nedgang med eneste undtagelse af middagstimen fra kl Når sygdom, vejrliget o.s.v. hindrer ham fra at møde på vejen eller med nytte at foretage noget arbejde der, bør han snarest muligt anmelde udeblivelsen for sin nærmeste fore satte (den opsynsmand, som vejmandsdistriktet er til delt). Ønsker han at permitteres, da kan en permis sion, som ikke overstiger 2 uger meddeles ham af arbejdsdistriktets officer, en længere permission der imod kun af den dirigerende stabsofficer for vejtjene sten, men i begge tilfælde er en stedfortræder at an tage, hvis betaling dekorteres i den permitterede vej mands løn. 5. Foruden at hindre eller anmelde forefaldne uor dener på vejen er vejmandens arbejde daglig at samle fra vejbanen de løse sten som måtte findes på samme, 338

23 Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie hvad enten de er løsnede af færdselen eller spredte fra forrådsbunkerne, ligeledes at rense vejbanen for andre løse genstande, som måtte findes på sam me. Enten at ituslå på stedet den enkelte større sten, som måtte rage frem på banen, eller at optage dem, om sådant findes fornødent og da at fylde hullet med behørigt materiale. At ituslå sten til vejens vedlige holdelse, hvorved ituslagning af 1 kubikfavn (6,7 m3) regnes for 192 timers arbejde. 6. At aflægge en ugentlig rapport om det udførte arbejde. 7. Forsåvidt vejforordningens 86 bestemmer, at hvis en hest eller et andet kreatur styrter på vejen, da skal besidderen af den til vejen stødende grund straks nedgrave kreaturet 2 alen dybt og i det mindste 50 alen fra vejen; hvis et styrtet kreatur ligger længer på vejen end 24 timer, straffes grundejeren med en mulkt af 48 skilling, hvilken fordobles hver dag, dyret bliver liggende. 8. Opkommer der strid eller slagsmål på chausseen, har han at påbyde de stridende rolighed, og ifald den ikke kan tilvejebringes, har han om muligt at anholde den eller de pågældende og føre dem til vedkommen de sognefoged eller politiøvrighed. Han bør være høf lig mod de vejfarende og hjælpe dem, der er kommet i forlegenhed, men hverken direkte eller indirekte be gære nogen godtgørelse. Han bør såvel i som uden for tjenesten vise en ædruelig, anstændig og ulastelig op førsel. Der regnedes med, at en vejmand kunne overkomme 1 mil landevej at vedligeholde og tilse"efterue ovenfor angivne retningslinier havde vejmændene i Ribe amt 8 rdl. i månedlig løn.10) Således lønnet og med kongens navnetræk på hatten kunne vejmanden stå 22* 339

24 Vald. Andersen som symbol på den udvikling, der skulle forvandle fortidens bundløse landeveje til skærvebelagte chausseer. Noter og henvisninger: 1. I biskop Jons»Kristenret«fra o tales om at bøde adelfar vej.»den næste søgnedag, som er før St. Hans midsommers aften, da skal man bøde veje i sit herred, hvor behov gøres.«den slesvigske stadsret omtaler lige ledes vedligeholdelse af veje. 2. Fredericia: Adelsvældens sidste Dage, 90 f. 3. En forordning af 21. marts 1685 fastsætter straf for den, som forulemper bønder og deres tjenestefolk på deres ære, fordi de selv nedgravede selvdode dyr. 4. Gørding-Malt herreders tingbog Gørding-Malt herreders justits protokol 21/ Landstings dombog C 1620, fol. 318 b. 7. Anst herreds tingbog. 8. Når Ole Rømer tillægges at have opmålt landevejene, synes hans indsats altså begrænset til i det højeste Sjælland. 9. Det var ved frdn bestemt at anlægge en landevej Haderslev-Ribe. I stedet anlagdes landevejen Kol ding-ribe. 10. Ribe Stiftamts arkiv. Indkomne breve. Vejsager Kilder iøvrigt: Rtk og (Ra). Skads-Gørding- Malt herreders arkiv (LaVib) dokumenter vedrørende vejvæ senet

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1953 Indhold

Fra Lovtidende A. 1953 Indhold Fra Lovtidende A. 1953 Indhold Side 23. marts Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 1 9. sept. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 2 27. nov. Bekendtgørelse

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune (som vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 25. januar 2016) I medfør af lov om offentlige veje, lov

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at PRÆDIKEN ALLE HELGENS DAG 7.NOVEMBER 2010 VESTER AABY KL. 9 - AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-15 Salmer: 573,332,571,552,518 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Stensballes postbesørgelse i gammel tid.

Stensballes postbesørgelse i gammel tid. Stensballes postbesørgelse i gammel tid. Samt noget om persontransporten og andre små historier fra det gamle Stensballe. Finn Skriver Laursen Den første post man hører om er Frands Mogensen (1731-1812)

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Forslag til lovændringer for Grundejerforeningen Sønderholm

Forslag til lovændringer for Grundejerforeningen Sønderholm Forslag til lovændringer for Grundejerforeningen Sønderholm Nuværende tekst Ny tekst Bemærkninger LOVE for grundejerforeningen SØNDERHOLM LOVE For Grundejerforeningen SØNDERHOLM Stiftet i 1950 Seneste

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Nykøbing Falster Kommune over Energitilsynets afgørelse af 2. oktober 2003 Opkrævning af beregnet varmeforbrug for perioden 1999/2000 Nævnsformand,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

betydeligere vandføring end gennem den lille 48 cm brede trærende i Ljørring, som førte vandet til hjulet.

betydeligere vandføring end gennem den lille 48 cm brede trærende i Ljørring, som førte vandet til hjulet. Clara Haahr Christiansen og Kaj Skelmose kelte pæle, der formodentlig oprindelig har støttet fa skiner af grene og kviste.*) løvrigt var der ikke spor af lerkarskår eller andre genstande, der kunne bidrage

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere