Digitalisering af VEUadministrationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitalisering af VEUadministrationen"

Transkript

1 Deloit t e Business Consult ing Digitalisering af VEUadministrationen Finansministeriet Undervisningsministeriet Supplerende analyse 22. september 2008 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved.

2 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume Introduktion til den supplerende analyse Baggrund Valg af scenarie for alternativ løsning Beskrivelse af det alternative løsningsforslag (scenarie 1, model A) Overordnet beskrivelse af det alternative løsningsforslag Tidsplan for det alternative løsningsforslag Vurdering af det alternative løsningsforslag Konsekvensberegning for det økonomiske potentiale Anvendte metode til konsekvensberegning for potentialet Oversigt over løsningsforslagets økonomiske konsekvens Uddybende vurdering af påvirkning af potentialet Uddybende vurdering af påvirkning af omkostningerne Tidsplan og indfasningsprofil Hovedtidsplan for implementering Indfasning af potentiale og fordeling af omkostninger Indfasning af potentiale Supplerende usikkerheder Uddybende vurdering af usikkerheder og håndtering heraf Samlet økonomisk potentiale Overordnet risikovurdering Side 2 af 47

3 Bilagsoversigt Bilag 1: Businesscasemodel for offentlige digitaliseringsprojekter (scenarie 1) Bilag 2: UNI C-løsningsbeskrivelse "Projektbeskrivelse af AMU-tilmeldingssystem", version 3 af 2. september 2008 Side 3 af 47

4 1. Ledelsesresume Baggrund for formål med den supplerende analyse Deloitte Business Consulting har gennemført en analyse af effektiviseringspotentialet ved digitalisering af VEU-administrationen, som er beskrevet i rapporten "Digitalisering af VEU-administrationen" af 20. august 2008 (herefter hovedrapporten). I hovedrapporten beskrives et løsningsforslag (benævnt det oprindelige løsningsforslag), som har en positiv businesscase, men også kræver en væsentlig investering i systemtilpasninger i de studieadministrative systemer og har en langstrakt indfasning af gevinster. Dette betyder, at risikoprofilen for denne løsning er høj. På den baggrund har Undervisningsministeriet og Finansministeriet besluttet at gennemføre en supplerende analyse, der har haft til formål at foretage en mere indgående vurdering af de to alternative scenarier, som fremgår på overordnet niveau af hovedrapportens perspektiverende kapitel. De to alternative scenarier sigter mod at reducere risikoen og investeringerne i de studieadministrative systemer ved at genanvende eksisterende løsninger eller udnytte allerede planlagte tiltag. Formålet med den supplerende analyse har været at analysere de to scenarier nærmere med henblik på at foretage dels et valg mellem de to, dels en konsekvensvurdering af det valgte scenarie (benævnt det alternative løsningsforslag), således at der blev skabt et beslutningsgrundlag for at vælge mellem dette og det oprindelige løsningsforslag. Valg af scenarie for det alternative løsningsforslag De to scenarier for en alternativ løsning var scenarie 1, som omfatter en fokuseret integration til de studieadministrative systemer og baserer sig på anvendelse af eksisterende løsninger, og scenarie 2, som baserer sig på et centralt integrationslag for VEU-området. Den indledende vurdering af disse to scenarier afdækkede, at scenarie 2 med anvendelse af et centralt integrationslag for VEU-området ikke var et brugbart alternativ til det oprindelige løsningsforslag, idet scenariet i lyset af Undervisningsministeriets aktiviteter og planer vedrørende etablering af integrationslag ikke ville kunne give en hurtigere realisering af løsningen og tillige blev vurderet som risikofyldt. Endvidere ville investeringen i et integrationslag for VEU-området have en større berettigelse, hvis andre systemer, der anvender VEU-data, kunne identificeres. Dette har p.t. ikke været muligt. På den baggrund blev det valgt at arbejde videre med scenarie 1, som omfatter fokuseret integration til de studieadministrative systemer. Der blev som led i dette scenariearbejde undersøgt to modeller for anvendelse/udbygning af eksisterende løsninger. Dels model A, hvor løsningen realiseres ved en udbygning af funktionaliteten i det studieadministrative system EASY-A, Side 4 af 47

5 dels model B, hvor løsningen realiseres ved en udbygning af funktionaliteten i kursusregistret Vidar. Modelanalysen kortlagde bl.a., at kursusregistret Vidar står over for en udfasning, hvor registret via et igangværende EU-udbud skal erstattes af vejledningsportalen uddannelsesguiden.dk, og model B blev derfor fravalgt i det videre arbejde. Som en del af scenarie 1 indgår en forudsætning om, at løsningen kun skulle omfatte institutioner, der anvendes EASY-A-systemet, idet de to øvrige studieadministrative systemer (SIS og LUDUS Sundhed) håndterer en meget begrænset mængde af VEU-kursisterne (cirka 6 procent) og ville kræve væsentlige investeringer i tilpasninger. Tillige blev det i forløbet besluttet, at løsningen heller ikke skal omfatte de private udbydere af AMU-kurser, idet det nu er afdækket, at disse ikke anvender EASY-systemet og i øvrigt håndterer en meget begrænset mængde af VEUkursisterne (cirka 1 procent). Det alternative løsningsforslag Med udgangspunkt i det oprindelige løsningsforslag beskrevet i hovedrapporten og særligt det tilhørende bilag 8 blev UNI C bedt om at udarbejde og estimere et forslag til en alternativ løsning. Dette alternative løsningsforslag er beskrevet overordnet i kapitel 3 og mere uddybende i bilag 2, som rummer UNI Cs projektbeskrivelse. Overordnet set etableres løsningen som en overbygning til EASY-A og EASY-F, som i forvejen konsoliderer oplysninger om kursusudbud fra de institutioner, der anvender EASY-A. Der etableres derudover en overbygning i form af en kursusportal, der kan tilgås via portalen virk.dk eller via framing og linking fra institutionernes egne hjemmesider. Funktionaliteten i EASY-systemerme udvides således primært med funktionalitet til præsentation af samlet kursusudbud, tilmelding, mulighed for onlinebetaling samt integrationer til VEU-systemet og a-kassernes systemer. Det alternative løsningsforslag har meget få funktionelle forskelle i forhold til det oprindelige løsningsforslag, men er baseret på den arkitektur, som allerede findes i EASY-systemerne. Integration til VEU-systemet vil foregå via webservices, som overfører oplysninger om fravær, status for behandling i VEU-systemet samt digitale VEU-Gansøgninger. Integrationen til a-kasser kan enten foregå via webservices (analogt til VEUsystemet) eller via en log-in-funktionalitet, som kan benyttes af a-kasser med få ansøgninger, hvor implementering af webservices ikke vurderes hensigtsmæssig. UNI Cs løsningsforslag rummer ikke alternative forslag til understøttelse af onlineregistrering af fravær i forhold til det oprindelige løsningsforslag, som fastholdes på dette område. Øvrige ikke-digitale løsningsforslag vedrørende øget anvendelse af viskvalitet.dk og optimering af kontrolaktiviteter i VEU-systemet fastholdes ligeledes som beskrevet i det oprindelige løsningsforslag. Side 5 af 47

6 Hovedtidsplan for realisering af det alternative løsningsforslag Hovedtidsplanen for realisering af det alternative løsningsforslag for digitaliseringen af VEU-administrationen er illustreret i nedenstående. HOVEDTIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF DET ALTERNATIVE LØSNINGSFORSLAG Forberedende aktivitet Digitalt forslag Adm inistrativt forslag År Kvartal Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Analyse mv. Analyse Kravspec. Teknisk forberedelse D1: Onlinekursuskatalog D2: Digitalt kursuskatalog D1 D2 D3: Onlinebetaling D3 D5: Digital VEUansøgning EASY-A buffer D5 D4: Fraværsregist rering D4 D6: Integration: VEU D7: Integration: a-kasser D6 D7 Ø1: viskvalitet.dk Ø2: kont rolakt. Lovgivning Ø1 Ø2: analyse Lovgivning: D1,D2,D3,D6,D7 Ø2: I m plem ent. Lovgivning: D5 Lovgivning vedtaget (1. pakke) I driftsætt else af D1+D2 Idriftsætt else af D3,D6,D7 Lovgivning vedtaget (2. pakke) Idriftsætt else af D5 Som det fremgår af figuren, vil det samlede løsningsforslag kunne være fuldt implementeret ved udgangen af Der er ved placeringen af løsningsforslag D5 i 2011 taget højde for, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i 2010 har mange aktiviteter vedrørende digitaliseringen af SU-administrationen. Vurdering af det alternative løsningsforslag Det alternative løsningsforslag rummer en række ikke-økonomiske fordele og ulemper samt nogle konsekvenser i forhold til den tidligere opstillede økonomiske businesscase. Væsentlige fordele ved det alternative løsningsforslag er en reduktion af løsningens kompleksitet, investeringer (herunder i de studieadministrative systemer), projektets risikoprofil (både ved en nedbringelse af kompleksiteten, omfanget af investeringer og en trinvis implementering og ibrugtagelse) samt den samlede udstrækning af tidsplanen for realisering af løsningen. Endvidere er der i den supplerende analyse foretaget en yderligere kvalitetssikring af det alternative løsningsforslag, herunder estimater og tidsplan, ved inddragelse af UNI C og dennes systemleverandør samt drøftelser mellem UNI C og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, som er systemejer for VEU-systemet. De væsentligste ulemper ved det alternative løsningsforslag er, at institutioner, der anvender SIS og LUDUS Sundhed, ikke bliver omfattet af løsningen, og at der skal tages højde herfor i forbindelse med eventuel udformning af lovgivning om obliga- Side 6 af 47

7 torisk digitalisering. Endvidere bliver der skabt en større afhængighed til EASYsystemerne. Endelig er der på enkelte punkter stadig visse usikkerheder i forhold til EASY-løsningen, da der p.t. foregår en analyse af mulighederne for en central EA- SY-A-løsning, og der udestår en konkretisering af integrationen med Navision Stat i forbindelse med onlinebetaling. De økonomiske forskelle i forhold til det oprindelige løsningsforslag fremgår overordnet af tabellen nedenfor. 1 ØKONOMISKE FORSKELLE I FORHOLD TIL DET OPRINDELIGE LØSNINGSFORSLAG Nøgletal Ændring Det årlige potentiale Det årlige potentiale er nu vurderet til cirka 70 mio. kr. (mod tidligere cirka 82 mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 12 mio. kr.). Reduktionen skyldes den besluttede afgrænsning i forhold til de øvrige studieadministrative systemer og de private udbydere af AMU-kurser. Implementeringsomkostninger For omkostningsestimaterne udgør disse samlet set cirka 55 mio. kr. med en usikkerhed på ± 23 procent, svarende til cirka mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka mio. kr.). Reduktionen skyldes at omfanget af nyudvikling begrænses ved at genanvende eksisterende funktionalitet i EASY-systemerne, afgrænsningen i forhold til de øvrige studieadministrative systemer samt en reduktion af de tværgående omkostninger, som følge af projektets reducerede kompleksitet. Afledte løbende omkostninger til vedligeholdelse og drift De estimerede omkostninger er fastholdt på samme niveau som i det oprindelige løsningsforslag (dvs. årligt 20 procent af de estimerede initielle udviklingsomkostninger), men reduceres i absolutte tal, da udviklingsomkostningerne i det alternative løsningsforslag er mindre. De løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger estimeres årligt at udgøre cirka 6-10 mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 8-10 mio. kr.). Heraf estimeres driften og vedligeholdelsen af kursusportalfunktionaliteten årligt at udgøre cirka 3-6 mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 7-9 mio. kr.). Tværgående omkostninger Disse estimeres nu til cirka mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 6-8 mio. kr.). Nutidsværdien for projektet er på denne baggrund estimeret til cirka mio. kr. (mod tidligere mio. kr.) regnet over en syvårig periode. 1 De økonomiske forskelle og tilhørende forudsætninger er nærmere beskrevet i kapitel 4, 5 og 7. Side 7 af 47

8 Supplerende usikkerheder ved det alternative løsningsforslag Generelt må det vurderes, at usikkerheden ved det alternative løsningsforslag er mindre end i det oprindelige løsningsforslag, da analysen af det alternative løsningsforslag har inkluderet en mere detaljeret dialog mellem UNI C, leverandøren af EASY-systemerne og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om løsningen, ligesom estimater fra UNI C er verificeret med leverandøren. Endvidere er omfanget af nyudvikling i løsningen reduceret, hvilket også reducerer usikkerheden. Der er dog fortsat en række usikkerheder, dels usikkerhederne beskrevet i hovedrapporten, som også har relevans for den supplerende analyse da denne baserer sig på datagrundlaget fra hovedrapporten, dels nogle yderligere usikkerheder, der vedrører det alternative løsningsforslag. Der er således usikkerhed ved beregningen af effektiviseringsgevinsterne for det alternative løsningsforslag, som knytter sig til den anvendte metode til beregning (af reduktion) af potentialet ved den foretagne afgrænsning i forhold til institutioner, der anvender SIS og LUDUS Sundhed samt til metoden til beregning (af reduktion) af potentialet ved afgrænsningen i forhold til de private udbydere af AMU-kurser. Derudover er der usikkerhed forbundet med estimatet for implementeringsomkostninger. UNI C anfører til deres estimat for implementeringsomkostninger for det alternative løsningsforslag, at usikkerheden andrager ± 30 procent. Derudover er der en mindre usikkerhed, der vedrører løsningsforslag D3 om onlinebetaling, hvor integrationen til Navision Stat ved onlinebetaling ikke p.t. er afdækket. Ligeledes er der en usikkerhed forbundet med løsningsforslag D4, idet UNI C ikke har kunnet identificere en alternativ løsning. Løsningen for det oprindelige løsningsforslag anvendes således uændret. Derudover er der nogle øvrige usikkerheder, der vedrører påvirkning fra andre aktiviteter, herunder den igangværende analyse af en central EASY-A-løsning, eventuelle kommende aktiviteter, der skal implementeres i EASY-systemerne, samt ibrugtagning af den nye version af digital signatur, der forventes at finde sted i sommeren Overordnet risikovurdering for det alternative løsningsforslag Det er overordnet vurderet, at det alternative løsningsforslag samlet set har en mellem risiko (på risikoniveau 2-3) jævnfør hovedområderne i Finansministeriets vejledning om risikovurdering af it-projekter, som nærmere beskrevet i kapitel 8. De væsentligste risici knytter sig til de organisatoriske forhold, særligt de ændringer i forretningsprocesserne, som digitaliseringen vil medføre, herunder behovet for oplæring af brugerne i de nye arbejdsgange og systemanvendelse. Tillige er der risici forbundet med sikring af, at den organisation, der bliver ansvarlig for realisering af løsningsforslaget, har de nødvendige erfaringer og kompetencer, idet denne organisation endnu ikke er fastlagt. Side 8 af 47

9 Derudover er der risici knyttet til antallet af interessenter og integrationer i den tekniske løsning, om end disse er reduceret væsentligt i forhold til det oprindelige løsningsforslag. Ligeledes er risici i forhold til leverandører, herunder tidsplan, væsentligt reduceret i forhold til det oprindelige løsningsforslag, da løsningen i høj grad realiseres ved brug af eksisterende, erfarne leverandører, og i kraft af, at den primære systemforvalter (UNI C) har været inddraget i analysen og derigennem har forholdt sig til opgave, tidsplan og omkostningsestimater. Tidsplanen er mindre stram, den tager højde for andre kendte opgaver i perioden, og den baserer sig tillige på en faseopdelt implementering og ibrugtagen. Det anbefales i forbindelse med projektstart at gennemføre en systematisk risikovurdering og etablere en erfaren og kompetent projektledelse, som sikrer planlægning og tværgående koordinering, og en løbende opfølgning på risici igennem projektet. Side 9 af 47

10 2. Introduktion til den supplerende analyse 2.1. Baggrund Deloitte Business Consultings analyse af effektiviseringspotentialet ved digitalisering af VEU-administrationen er beskrevet i rapporten "Digitalisering af VEUadministrationen" af 20. august 2008 (herefter hovedrapporten). I hovedrapporten beskrives et løsningsforslag med en positiv businesscase. Løsningsforslaget forudsætter dog en væsentlig investering i systemtilretninger i de studieadministrative systemer og en langstrakt indfasning af gevinster. I hovedrapporten beskrives tillige på et overordnet niveau to alternative scenarier for realisering af løsningen. Der er i perioden efter hovedrapportens afslutning foretaget en mere indgående vurdering af disse alternative scenarier, som er beskrevet i dette notat. Formålet har været at belyse de alternative scenarier nærmere med henblik på at foretage et valg imellem disse og foretage en konsekvensvurdering af det valgte alternative scenarie med hensyn til fordele og ulemper samt påvirkning af omkostninger og effektiviseringspotentiale, risici og tidsplan. De to alternative scenarier har været analyseret yderligere i samarbejde med Undervisningsministeriet og UNI C Valg af scenarie for alternativ løsning Deloitte Business Consulting har i hovedrapporten beskrevet to scenarier for en alternativ løsning: Scenarie 2 Scenarie 1: Fokuseret integration til de studieadministrative systemer baseret på anvendelse af eksisterende løsninger. Scenarie 2: Etablering af centralt integrationslag. Det har indledningsvis været vurderet, om scenarie 2 kunne være et brugbart alternativ til hovedrapportens løsning i relation til en hurtigere realisering af løsningen, idet dette scenarie har som forudsætning, at et integrationslag for VEU-området allerede er etableret. Situationen er p.t., at der ikke er konkrete planer og tidsestimater for etablering af et integrationslag på Undervisningsministeriets område, og det er ministeriets udgangspunkt, at etablering skal foregå gradvis startende med et elevregister for det gymnasiale område, det vil sige ikke på VEU-området. På den baggrund har det været ministeriets vurdering, at det ikke er realistisk, at der vil kunne etableres et sådant integrationslag for VEU-området, som vil muliggøre en hurtigere realisering af løsning og indfasning af potentialet. Deloitte vurderer, at det vil være tidskrævende og risikofyldt parallelt at etablere integrationslag for elevområdet og VEU-området, særligt da tidsplaner for elevom- Side 10 af 47

11 rådet endnu ikke er fastlagt. Endvidere vil investeringen i et integrationslag for VEU-området have en større berettigelse, hvis der kan identificeres andre datamodtagere end VEU kursusportalen, hvilket ikke har været muligt p.t. Scenarie 1 For scenarie 1 er det fælles udgangspunkt, at der fokuseres på integration til institutioner, der anvender EASY-systemet, og således ikke etableres integration til institutioner, der anvender SIS og LUDUS Sundhed. Som det fremgår af hovedrapporten er rationalet, at dette vurderes at have en positiv effekt på den samlede businesscase, idet der vil være en væsentlig reduktion af initialomkostningerne og de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, men kun en mindre reduktion af potentialet. Dette skyldes, at SIS og LUDUS Sundhed kun håndterer en begrænset andel af kursisterne 2. Herudover rummer scenarie 1 mulighed for at reducere kompleksitet, risici og initialomkostninger for projektet ved at basere løsningen (særligt kursusportalen) på udbygning af allerede eksisterende løsninger. I dette scenarie er to modeller overvejet: Model A, hvor løsningen realiseres ved en udbygning af funktionaliteten i det studieadministrative system EASY-A. Model B, hvor løsningen realiseres ved en udbygning af funktionaliteten i kursusregistret Vidar. På baggrund af de indledende analyser, som blev gennemført sammen med Undervisningsministeriet, blev det klart, at model B ikke var en mulig løsning. Dette skyldes, at Vidarregistret står foran en udfasning, hvor registret erstattes af vejledningsportalen uddannelsesguiden.dk, som p.t. er i EU-udbud i en form, hvor den vindende leverandør skal levere indhold, systemfunktionalitet mv. i vejledningsportalen i en samlet ydelse. Henset til vejledningsportalens primære scope (vejledning) vurderes det ikke hensigtsmæssigt (eller umiddelbart udbudsmæssigt muligt) at udbygge vejledningsportalen således, at egentlige administrative processer understøttes funktionelt. Portalens fokus på vejledning betyder, dels at projektet er forankret i Undervisningsministeriets vejledningskontor, dels at der i EU-udbuddet efterspørges leverandører, som har faglig indsigt i vejledningsområdet, snarere end de traditionelle leverandører af portalløsninger. Såfremt vejledningsportalen skulle benyttes som platform for VEU-løsningen, vil det være nødvendigt at aflyse det igangværende udbud, sammentænke dette med VEU-udbuddet og eventuelt at flytte den ledelsesmæssige forankring af vejledningsportalen internt i Undervisningsministeriet. På den baggrund var det vurderingen, at det var model A (udbygning af EASY), der skulle analyseres nærmere i scenarie 1 som en alternativ løsning. 2 SIS anvendes primært af professionshøjskoler (CVU) samt en enkelt handelsskole og pædagogseminarer, mens LUDUS Sundhed primært anvendes af SOSU-skolerne. Side 11 af 47

12 3. Beskrivelse af det alternative løsningsforslag (scenarie 1, model A) 3.1. Overordnet beskrivelse af det alternative løsningsforslag UNI C har i bilag 2 beskrevet et alternativt løsningsforslag baseret på en udbygning af EASY-A (og på visse områder tillige også EASY-F), herunder en faseopdelt tidsplan for implementering. UNI C har i det alternative løsningsforslag taget udgangspunkt i det oprindelige løsningsforslag i hovedrapporten, herunder særligt løsningsspecifikationerne i hovedrapportens bilag 8. Det overordnede dataflow i UNI Cs løsningsforslag er illustreret i nedenstående figur (fra bilag 2) 3. FIGUR 1 OVERORDNET DATAFLOW I LØSNINGSFORSLAGET 3 Ud over det illustrerede dataflow findes der i dag allerede integration mellem EASY-A og Vidar. "NS" er en forkortelse for Navision Stat. VEU-net betegner VEU-systemet hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Side 12 af 47

13 Centralt i det alternative løsningsforslag er kursusportalen, som virksomhederne kan tilgå via portalen virk.dk og dennes sikkerhedsløsning. Kursusportalen kan vise kursusoplysninger for hele landet eller for en specifik skole, og virksomhederne kan på den baggrund foretage kursustilmelding, onlinebetaling og efterfølgende ansøgning om VEU-G. Løsningsforslaget tilvejebringer overordnet den funktionalitet, som er beskrevet i løsningsforslagene D1-D7 i hovedrapporten, men er opbygget med udgangspunkt i den nuværende EASY-arkitektur med henblik på at kunne genbruge allerede eksisterende funktionalitet og data i relevant omfang. Forskelle i forhold til den oprindelige løsning er beskrevet nærmere i bilag 2, men er tillige opridset i tabel 1 inklusive konsekvens i forhold til businesscasen. TABEL 1 FORSKELLE MELLEM OPRINDELIGT OG ALTERNATIVT LØSNINGSFORSLAG SAMT KONSEKVENS Forskel Beskrivelse Konsekvens SIS og LUDUS Sundhed ikke omfattet Faseopdelt realisering Estimat for tilretninger af systemerne hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og a- kasserne D1: Øget automatisering i forbindelse med kursusoprettelse Løsningsforslaget rum m er, jf. den indledende afgræsning for scenarie 1, ikke integration til de øvrige studieadm inistrative system er (SI S og LUDUS Sundhed). Tillige vil de private udbydere af AMU-kurser, som ikke anvender studieadministrative systemer, ikke blive omfattet af løsningen. I UNI Cs løsningsforslag er der en opsplitning af realiseringen af den oprindelige kursusportal, som om fattede løsningsforslag D2, D3, D5 og Ø3. Opsplitningen betyder, at nogle løsningsforslag kan realiseres før og andre senere end oprindeligt planlagt. UNI Cs estim at om fatter ikke tilretninger af systemerne hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og a-kasserne. I tillæg til det oprindelige løsningsforslag rummer UNI Cs løsningsforslag udvikling af "fram ebare sider", der vil lette institutionernes arbejde m ed at integrere løsningen i egne hjemmesider. Potentialeberegning for det alternative løsningsforslag korrigeres, således at der tages højde for, at effektiviseringsgevinster hos private udbydere af AMU-kurser og institutioner, der anvender SI S og LUDUS Sundhed, ikke realiseres. Der skal i forbindelse m ed eventuel lovgivning om obligatorisk digitalisering tages højde herfor. Profil for indfasning af potentialet og fordeling af im plem enteringsom kostningerne korrigeres i overensstemmelse hermed. Endvidere vil lovgivningsarbejdet kunne foregå trinvis. De oprindelige estim ater for im plem enteringsomkostninger hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (VEU-system et) og a-kasserne fra hovedrapporten anvendes i tillæg til estim atet fra UNI C, dog korrigeret for afgrænsningen vedrørende SIS og LUDUS Sundhed. Denne ekstrafunktionalitet vil m edvirke til, at potentialet på dette om råde kan realiseres. Side 13 af 47

14 Forskel Beskrivelse Konsekvens D2: Digital kursustilmelding For a- kasserne etableres en indlogningsfunktionalitet, så a-kasser kan bekræfte deltagerens berettigelse til VEU-godtgørelse, således at løsningen er m indre afhængig af den tidsmæssige placering af realisering af løsningsforslag D7: Integration til a- kasser. Funktionaliteten vil m ed fordel kunne anvendes af a-kasser m ed få VEU-ansøgere, som af den årsag ikke ønsker at udvikle en system til systemintegration. Funktionaliteten vil m indske kom pleksiteten i forhold til a- kassernes integration og m uliggøre, at en del af potentialet for D7 realiseres ved idriftsættelse af løsningsforslag D2. Profilen for indfasning af potentialet korrigeres i overensstemmelse hermed. D3: Onlinebetaling UNI Cs estimat for løsningsforslag D3 omfatter ikke eventuelle tilretninger af Navision Stat med henblik på automatisk bogføring og eventuel returnering af faktura i forbindelse m ed onlinebetaling, da der p.t. er usikkerhed om, hvordan betalingen skal overføres til den enkelte skole. Der er afsat et beløb til eventuel im plem entering af ekstrafunktionalitet på dette om råde m ed henblik på, at integration til Navision Stat understøttes, og potentialet derm ed kan realiseres. D4: Onlineregistrering af fravær D5: Digital VEU- G- ansøgning Funktionaliteten i løsningsforslag D4 er ikke indeholdt i UNI Cs løsning og estim at. UNI Cs løsning har i dag funktionalitet (webservices) til datafangst, m en anbefaler brugen af eksterne tilkøbsprodukter til understøttelse af denne funktionalitet. Det har ikke været m uligt for UNI C at konkretisere dette på nuværende tidspunkt. I m plem entering af D5 er placeret efter 2009 for at kunne anvende digital signatur v2, give tid til lovforberedende arbejde og for at tage højde for, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i 2010 er optaget af aktiviteter i forbindelse m ed digitalisering af SUadministrationen. De oprindelige potentialeberegninger og estim ater er fastholdt for dette løsningsforslag med henblik på, at der foretages en konkretisering af dette i kravspecificeringsfasen, dog korrigeret for afgrænsningen vedrørende SI S og LUDUS Sundhed. Tidsplan sam t profil for indfasning af potentialet og fordeling af im plem enteringsomkostninger korrigeres i overensstemmelse hermed. For a- kasser udvikles tillige en log- onfunktionalitet, hvor a- kasser, der ikke har system til system -integration, kan hente en forudfyldt pdf- version af VEU- ansøgningsskemaet. Der udvikles tillige en webservice, hvorm ed kursusportalen kan hente status om videre sagsbehandling fra VEU-system et og a-kasser, således at status kan ses på kursusportalen. D6: Integration mellem VEU og studieadministrative systemer Der er ingen funktionelle forskelle m ellem det alternative og det oprindelige løsningsforslag. Ingen. Side 14 af 47

15 Forskel Beskrivelse Konsekvens D7: Integration til a- kasse- systemer I tillæg til funktionaliteten i det oprindelige løsningsforslag etableres en indlogningsfunktionalitet, så a-kasser, der ikke har system til system-integration, kan se fraværet i kursusportalen. Endvidere etableres en advisfunktion, så a- kasserne får besked, når fraværet er registreret. I ngen, m en denne ekstrafunktionalitet vil mindske kom pleksiteten i forhold til a- kassernes integration Tidsplan for det alternative løsningsforslag UNI C foreslår en faseopdeling for realisering af løsningsforslag D1-D3 og D5-D7 som nærmere beskrevet i bilag 2. Tidsplanen afspejler UNI Cs forslag til en overordnet opdeling af projektet i seks faser: fase 1 (kravspecifikation), fase 2 (teknisk forberedelse), fase 3 (D1 og D2), fase 4 (D3), fase 5 (D5) samt fase X (D6 og D7) 4. I den seneste version af tidsplanen har UNI C tillige placeret fase 5 (med løsningsforslag D5) i 2011 efter ønske fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, således at der tages højde for, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har mange aktiviteter vedrørende digitalisering af SU-administrationen i UNI C har i ovenstående tidsplan forudsat en omgående igangsættelse af opgaven og vil på den baggrund sikre, at opgaven kan færdiggøres inden for de rammekontrakter, der erstatter de nuværende rammekontrakter, som udløber sommeren UNI C har tillige anført, at leverancer placeret i 2010 vurderes at kunne blive forsinket i op til et halvt år som følge af eventuelt leverandørskift. Ifølge UNI Cs oplæg til tidsplan vil dette i givet fald kunne påvirke D3 samt D6 og D7 (afhængigt af deres placering). Deloitte vurderer, at UNI Cs oplæg til hovedtidsplan er fornuftig ud fra følgende overvejelser: Faseopdelingen gør projektet mere styrbart og mindre risikofyldt. Der er en tidlig implementering og ibrugtagning af forslag med et væsentligt potentiale (særligt D2 og D7). Tidsplanen er robust. Særligt er D5 placeret sidst i 2011 efter ønske fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Det betyder, at forberedende aktiviteter (lovgivning mv.) og dialog med Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om tilretning og integration til VEU-systemet kan foregå i de første faser. Tillige foregår tilretninger i VEU-systemet først efter 2010, hvor Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har mange aktiviteter i forbindelse 4 Den sidste fase er benævnt fase X, idet der set fra UNI Cs side er fleksibilitet med hensyn til placering i hovedtidsplanen, idet disse forslag er relativt uafhængige af de øvrige. Side 15 af 47

16 med digitalisering af SU-administrationen. Endvidere giver den sene placering mulighed for, at løsningen kan baseres på den kommende version af digital signatur. Implementeringen starter med de virksomhedsrettede tilgange (D1, D2 og D3), hvilket tidligt også vil give administrative lettelser for virksomhederne. Funktionalitet til indlogning for a-kasserne muliggør, at a-kasser, der kun har få VEU-ansøgninger eller ikke ønsker system til system-integration, kan anvende løsningen, og at potentialet på institutionerne realiseres ved denne funktionalitet. Deloitte har i tidsplanen, som fremgår af kapitel 5, udbygget og komplementeret oplægget fra UNI C, idet UNI Cs oplæg kun rummer de løsningselementer/aktiviteter, som involverer UNI C Vurdering af det alternative løsningsforslag I tabel 2 præsenteres fordele og ulemper relateret til det alternative løsningsforslag. TABEL 2 FORDELE OG ULEMPER RELATERET TIL DET ALTERAN- TIVE LØSNINGSFORSLAG Fordele Løsningskompleksiteten reduceres ved, at integration til henholdsvis SIS og LUDUS Sundhed elimineres, hvilket ligeledes reducerer de samlede omkostninger og behovet for tværgående projektledelse og koordinering. Investeringerne forbundet med etablering af kursusportalen vil blive reduceret som følge af, at portalen baseres på eksisterende løsninger og arkitektur. Da kursusportalen baseres på eksisterende løsninger, vil projektets samlede risikoprofil blive forbedret. Herudover vil det ligeledes være risikoreducerende, at der ikke skal etableres integration til SIS og LUDUS Sundhed, og at der tillige etableres log-in-funktionalitet til brug for a- kasserne. Ulemper Da der ikke etableres integration til LUDUS Sundhed og SIS, vil kursister, der er tilknyttet institutioner, der ikke anvender EASY-A, herunder private udbydere af AMU-kurser, ikke blive omfattet af digitaliseringen. Dermed vil potentialet relateret til disse kursister ikke kunne realiseres. Ovenstående afgræsning kan skabe en udfordring i forhold til udformning af lovgivning om obligatorisk digitalisering, idet lovgivningen må afspejle en tilsvarende forpligtigelse i digitaliseringen. Det vurderes, at der ved en løsning baseret på EASY-A vil blive skabt en stærk afhængighed til EASY-A (og EASY-F), som ikke harmonerer med Undervisningsministeriets overordnede strategi på området om en løsere kobling til de studieadministrative systemer. Deloitte anbefaler derfor, at der etableres en veldefineret og åben grænseflade mellem EASY-A og EASY- F, som også (på sigt) vil kunne anvendes af SIS og LUDUS Sundhed. Grænsefladen bør om muligt også tilrettelægges således, at den på sigt kan danne grundlag for et egentligt integrationslag for VEU-området. Side 16 af 47

17 Fordele Tidsplanen påvirkes, så implementeringsperioden samlet set bliver kortere. Løsningen kan ifølge UNI C realiseres inden for eksisterende og kommende rammeaftaler, hvorved selvstændigt udbud undgås. Ved et eventuelt leverandørskift kan aktiviteter i 2010 blive forsinket i op til et halvt år. Ulemper Det alternative løsningsforslag har i forhold til løsningsforslag D3 og D4 enkelte usikkerhedselementer. For løsningsforslag D3 udstår en konkretisering af den bagvedliggende integration med Navision Stat i forbindelse med onlinebetaling og fakturering. Løsningsforslag D4 er ikke omfattet af det alternative løsningsforslag og tilhørende estimatet og foreslås af UNI C etableret ved køb af andre standardsystemer. Det har ikke været muligt for UNI C at konkretisere dette nærmere på nuværende tidspunkt. Der er ifølge UNI C p.t. usikkerhed om, hvordan den igangværende analyse af mulighederne for en central EASY-A-løsning vil påvirke projektet, da denne ikke er afsluttet, og der ikke er taget beslutning om realisering. Forventningen fra UNI C er dog p.t., at det kun vil have en mindre påvirkning, men at der kan være behov for en frozen zone-periode i 2010, hvor der ikke foretages større ændringer i løsningen, mens data konsolideres i en central EASY-A-løsning. UNI C angiver en periode på et halvt år som ønskværdig. I kraft af faseopdelingen kan idriftsættelse og ibrugtagning af funktionaliteten foregå løbende. Løsningsforslag og estimater for kursusportalen er kvalitetssikret gennem inddragelse af UNI C og systemleverandøren af EASY. Løsningsforslag, som omfatter integration mellem kursusportalen og VEU-systemet, er kvalitetssikret gennem inddragelse af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og UNI C, ligesom der i tidsplanen er taget højde for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes ønsker til placering af D5 og D6. Side 17 af 47

18 4. Konsekvensberegning for det økonomiske potentiale Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de anvendte metoder til konsekvensberegning af påvirkningen af digitaliseringspotentialet samt en oversigt over løsningsforslagets samlede konsekvens for digitaliseringspotentiale og implementeringsomkostninger Anvendte metode til konsekvensberegning for potentialet Afgræsning i forhold til integration til SIS og LUDUS Sundhed Konsekvensen af den besluttede afgrænsning med hensyn til integration til SIS og LUDUS Sundhed har betydning for beregningen af det grundliggende årsværksforbrug og potentiale, som vedrører institutionerne, der anvender EASY-A. Efter indledende overvejelser af alternative metoder for beregning af dette har styregruppen besluttet, at anvende en metode hvor reduktionen foretages ved udelukkende at opregne på årsværksforbrug for EASY-institutioner med anvendelse de vægte for aktivitetsniveau, som er identificeret for EASY-institutionerne. I de tre første kolonner i tabel 3 nedenfor, som er et udsnit af tabel 5 i bilag 6 til hovedrapporten, fremgår hvordan det oprindelige opgjorte årsværksforbrug på det 284 årsværk fordeler sig på hhv. type 1 og type 2 institutioner. TABEL 3 FORDELINGEN AF ÅRSVÆRKSFORBRUG Oprindeligt årsværksforbrug Årsværksforbrug ved afgrænsning til EASY institutioner Institutioner Type 1 Type 2 Total EASY-A Øvrige Total Mindre Mellemstore Større Total For alle institutioner af type 1 gælder overordnet, at de anvender EASY-A systemet, og dette årsværksforbrug (243 årsværk) kan således umiddelbart henføres til EASY-institionerne. For institutioner af type 2 gælder overvejende, at disse anvender SIS (primært professionshøjskoler samt en enkelt handelsskole og pædagogseminarer), mens LU- DUS Sundhed primært anvendes af SOSU-skolerne. Der er dog to type 2 institutioner, der anvender EASY-A systemet, nemlig Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Vitus Bering Danmark. Deres årsværksforbrug andrager samlet set 10 årsværk, fordelt med 2 årsværk for Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og 8 årsværk for Vitus Bering Danmark. Disse 10 årsværk Side 18 af 47

19 skal derfor lægges til ovenstående årsværk for type 1 institutioner, således at der samlet set henregnes 253 årsværk til de institutioner, der anvender EASY-A. 5 Omvendt gælder, at en af type 1 institutionerne anvender SIS systemet, nemlig Business Education College (Ballerup EUC). Da denne ikke indgik i spørgeskemaundersøgelsen kan årsværksforbruget ikke bestemmes umiddelbart og dermed trækkes fra. Institutionen har dog et meget begrænset antal kursister (1.551 kursister svarende til 0,27% af den samlede mængde kursister) og vil derfor kun have en marginal effekt på det samlede årsværksforbrug. På den baggrund ses der i denne sammenhæng bort fra korrektion for denne institution. Udeladelse af de private udbydere af AMU-kurser Da der tidligere ikke har været oplysninger om systemunderstøttelse for de private udbydere af AMU-kurser, har det været antaget, at de systemmæssigt har fordelt sig som de øvrige institutioner. I den supplerende analyse har Undervisningsministeriet imidlertid kunnet oplyse, at de private udbydere af AMU-kurser ikke anvender EASY, SIS eller LUDUS Sundhed, og på den baggrund har styregruppen besluttet, at det tidligere beregnede potentiale for de private udbydere af AMU-kurser skal udgå. Da der ikke er foretaget en konkret afdækning af systemunderstøttelse, er der en vis usikkerhed forbundet med denne antagelse. Endvidere har Deloitte af metodiske årsager måttet anvende en forholdsmæssig beregning baseret på opgørelsen i bilag 6, tabel 10 i hovedrapporten, hvor det fremgår, at de private udbydere af AMU-kurser (kode 246) håndterer omkring 1,4 procent af kursisterne og henregnes en afrundet effektiviseringsandel på 3 årsværk ud af 180 årsværk, svarende til 1,7 procent af det samlede potentiale. Potentialet for det alternative løsningsforslag reduceres med denne procentandel for at kompensere for, at dette indeholder et beregnet potentiale for de private udbydere. Effektberegning af funktionelle forskelle mellem det oprindelige og alternative løsningsforslag Ud over ovenstående reduktioner er der tillige foretaget en kvalitativ gennemgang af it-understøttelsen for de enkelte aktiviteter i hvert af løsningsforslagene i det alternative løsningsforslag med henblik på at vurdere, om og i givet fald i hvilket omfang det alternative løsningsforslag ikke fuldt ud giver mulighed for at realisere potentialet fra det oprindelige løsningsforslag. De ikke-digitale løsningsforslag Ø1 og Ø2 For de ikke-digitale løsningsforslag Ø1 og Ø2 vurderes det, at potentialet for disse løsningsforslag er uforandret i forhold til det oprindelige løsningsforslag. Dette 5 Da det antages, at disse to institutioner ikke er repræsentative for de øvrige institutionerne i den samlede population - ud fra den overordnede betragtning om sammenhængen mellem institutionstype og systemunderstøttelse, som også ses af stikprøven - med hensyn til systemunderstøttelse, anvendes direkte det årsværksforbrug, som kendes fra stikprøven uden anvendelse af stratumvægte. Side 19 af 47

20 skyldes, at disse forslag vedrører brugen af viskvalitet.dk (Ø1) og efterfølgende kontrolaktiviteter i VEU-systemet (Ø2) og derfor er uafhængige af, om data før dette er opstået via kursusportalens funktionalitet eller er indtastet på grund af oplysninger i SIS og LUDUS Sundhed Oversigt over løsningsforslagets økonomiske konsekvens I tabellen fremgår påvirkningen af potentialet og implementeringsomkostningerne samt ændring i forhold til den oprindelige løsning i hovedrapporten. Side 20 af 47

21 TABEL 4 LØSNINGSFORSLAG FOR VEU-ADMINISTRATIONEN Løsningsforslag Potentiale (årligt) Omkostning (implementering) mio. kr. ÅV mio. kr. mio. kr. interval Ændring Ændring Middelværdi Usikkerhed middelværdi Teknisk forberedelse (D1-D7) ,0 ±10 % 4,5-5,5 5,0 D1: Automatiseret kursusoprettelse 1,9 0,8 (-3,5) D2: Digital kursustilmelding 10,0 ±30 % 7,0 13,0 D3: Onlinekursusbetaling 1,0 ±30 % 0,7-1,3 104,8 48,4 7 (-4,9) D5: Digital VEU-ansøgningsløsning 2,0 ±30 % 1,4-2,6 (-37,5) Ø3: Håndtering af residualgrupper 0,0-0,0-0,0 D4: Onlineregistrering af fravær 6,1 2,7 (-1,3) 8,7 ±20 % 6,9-10,4 (-2,0) D6: Integration mellem VEU og studieadministrative systemer 3,9 1,7 (-0,1) 4,6 ±30 % 3,2-5,9 (-2,6) D7: Integration til a-kasse-systemer 28,3 12,5 (-0,7) Ø1: Øget anvendelse af viskvalitet.dk 9,9 4,4-0,0-0,0-0,0 - Ø2: Optimering af kontrolaktiviteter 2,6 1,2-0,4 ±40 % 0,2-0,5 - Tilretning af VEU-systemet ,0 ±20 % 6,4-9,6 (-7,9) Ekstra (ikke indeholdt funktionalitet) ,5 ±20 % 1,9-3,0 2,5 Tværgående omkostninger, inkl. informationskampagne jævnfør tabel 6 Fradrag af andel, som vedrører de private udbydere af AMU-kurser ,2 ±20 % 10,3-16,0 (-6,6) (-2,7) (-1,2) (-1,2) Total (afrundet) 155 ÅV 70 mio. kr. -12 mio. kr. 55 mio. kr. ±23 % mio. kr. (-49) mio. kr. Som det fremgår af tabellen, er der såvel en påvirkning af potentialet som omkostningerne i forhold til det oprindelige løsningsforslag, da der ikke længere foregår integration til SIS og LUDUS Sundhed. 6 UNI C anvender denne betegnelse "Teknisk forberedelse" for en række forberedende aktiviteter, herunder konsulentydelser til etablering af applikationsinfrastruktur, miljøer, indkøb af hardware og licenser, virk.dkintegration mv. 7 I opgørelsen af potentialet indgår 2,3 mio. kr. som følge af besparelse i portoudgifter. 8 I denne udgiftspost indgår også tilretning af Vidargrænsefladen. Side 21 af 47

22 Deloitte har i det følgende foretaget en uddybende vurdering af, hvordan det alternative løsningsforslag påvirker potentiale og funktionalitet i forhold til det oprindelige løsningsforslag i hovedrapporten. TABEL 5 ØKONOMISKE FORSKELLE I FORHOLD TIL DET OPRIN- DELIGE LØSNINGSFORSLAG Nøgletal Ændring Det årlige potentiale Det årlige potentiale er nu vurderet til cirka 70 mio. kr. (mod tidligere cirka 82 mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 12 mio. kr.). Reduktionen skyldes den besluttede afgrænsning i forhold til de øvrige studieadministrative systemer og de private udbydere af AMU-kurser. Implementeringsomkostninger For omkostningsestimaterne udgør disse samlet set cirka 55 mio. kr. med en usikkerhed på ± 23 procent, svarende til cirka mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka mio. kr.). Reduktionen skyldes at omfanget af nyudvikling begrænses ved at genanvende eksisterende funktionalitet i EASY-systemerne, afgrænsningen i forhold til de øvrige studieadministrative systemer samt en reduktion af de tværgående omkostninger, som følge af projektets reducerede kompleksitet. Afledte løbende omkostninger til vedligeholdelse og drift De estimerede omkostninger er fastholdt på samme niveau som i det oprindelige løsningsforslag (dvs. årligt 20 procent af de estimerede initielle udviklingsomkostninger), men reduceres i absolutte tal, da udviklingsomkostningerne i det alternative løsningsforslag er mindre. De løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger estimeres årligt at udgøre cirka 6-10 mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 8-10 mio. kr.). Heraf estimeres driften og vedligeholdelsen af kursusportalfunktionaliteten årligt at udgøre cirka 3-6 mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 7-9 mio. kr.). Tværgående omkostninger Disse estimeres nu til cirka mio. kr. (mod cirka mio. kr. i det oprindelige løsningsforslag, altså en reduktion på cirka 6-8 mio. kr.). Løsningsforslag Ø1 og Ø2 bliver ikke påvirket af (eller indeholdt i) det alternative løsningsforslag eller afgrænsningen i forhold til SIS, LUDUS Sundhed og de private udbydere af AMU-kurser. De oprindelige estimater af potentialer og implementeringsomkostninger fra hovedrapporten anvendes således uforandret. Ligeledes er løsningsforslag D4 ikke indeholdt i det alternative løsningsforslag, og udgangspunktet er også de oprindelige estimater og implementeringsomkostninger fra hovedrapporten. Potentialeestimatet er dog ligesom for de øvrige digitaliseringsforslag reduceret jævnfør afgræsningen af SIS og LUDUS Sundhed. Af sammen årsag er omkostningsestimatet reduceret. Side 22 af 47

23 4.3. Uddybende vurdering af påvirkning af potentialet I det følgende beskrives en mere indgående vurdering af, hvordan det alternative løsningsforslag vil påvirke potentialet i forhold til det oprindelige løsningsforslag. Udgangspunktet er UNI Cs løsningsbeskrivelse (i bilag 2), som beskriver den alternative løsning set i forhold til den oprindelige løsning, som er beskrevet detaljeret i hovedrapportens bilag 8. Vurderingen omfatter de digitale løsningsforslag D1-D3 og D5-D7, idet der ikke i UNI Cs løsningsforslag er et nyt løsningskoncept for D4. De ikke-digitale løsningsforslag Ø1 og Ø2 er ikke vurderet i det følgende, idet potentialet for disse løsningsforslag er uforandret i forhold til det oprindelige løsningsforslag. Potentialemæssigt vil der for alle de digitale løsningsforslag være en initiel reduktion af potentialet for de enkelte løsningsforslag i kraft af afgræsningen i forhold til institutioner, der anvender SIS og LUDUS Sundhed, som beskrevet i afsnit 4.1. Vurderingen vil derfor fokusere på, om der i tillæg til dette vil være en yderligere reduktion af potentialet i kraft af funktionelle forskelle mellem det alternative og det oprindelige løsningsforslag. For hvert af de beskrevne løsningsforslag er der en kort introduktion til forskelle i forhold til det oprindelige løsningsforslag, vurderet påvirkning af potentialet for det alternative løsningsforslag samt forskelle i anvendelsen af løsningsforslaget (ud over den grundliggende forskel, at man ikke kan benytte kursusportalen for kurser, der udbydes af de private udbydere af AMU-kurser, og institutioner, der anvender SIS og LUDUS Sundhed). D1: Øget automatisering i forbindelse med kursusoprettelse Kort introduktion til forskelle i forhold til det oprindelige løsningsforslag. UNI C anfører i bilag 2, at der for dette område ikke er forskelle i forhold til Deloittes løsningsbeskrivelse (hovedrapportens bilag 8). UNI Cs løsning baserer sig på, at AMU-kursustilbud og ledige pladser hentes via batchoverførsler fra EASY-A, og kursusbeskrivelserne hentes via uddannelsesadministration.dk's webservice. Den nuværende integration med Vidar og viskvalitet.dk anvendes fortsat. Endvidere indeholder det alternative løsningsforslag tillige præsentationsprogrammel, der gør det muligt at vise kurser for en specifik skole. Denne kan via framing eller linking integreres i institutionernes hjemmeside. Side 23 af 47

24 Påvirkning af potentialet Det er vurderet, at potentialet for løsningsforslag D1 påvirkes som illustreret i tabellen. Aktiviteter (oprindeligt Ændring Digitaliseringseffekt Digitaliseringseffekt (alternativt løsningsforslag) løsningsforslag) Registrere i Vidar/viskvalitet.dk 3,1-3,1 0,0 Lægge kursus på skolens hjemmeside 1,9-0,0 1,9 Effekt 5,0 ÅV -3,1 ÅV 1,9 ÅV Det fremgår af hovedrapportens kapitel 5.3, at der allerede findes funktionalitet i Vidar og viskvalitet.dk til at modtage kursusinformation fra EASY. Der er imidlertid stadig et tidsforbrug for EASY-A-institutioner, som vedrører oprettelse af kurser færre end 15 dage før kursusafholdelse. Disse skal oprettes ved en selvstændig registrering i Vidar. Da det alternative løsningsforslag ikke rummer en løsning på dette problem, forventes det nuværende tidsforbrug fortsat at være til stede. Det må dog anbefales, at der i forbindelse med realisering af uddannelsesguiden.dk, som skal afløse Vidar, findes en løsning, således at kurser, der oprettes umiddelbart før kursusoprettelse, ikke fortsat kræver en dobbeltregistrering i den løsning, som afløser Vidar. Med oprettelse af kursusportalen bliver det overflødigt for institutionerne at lægge kurserne på egne hjemmesider, hvorved potentialet for dette område fortsat kan realiseres. Tillige rummer det alternative løsningsforslag udvikling af præsentationsfunktionalitet, som kan gøre det væsentligt nemmere end i dag at integrere EASYwebservices i institutionernes hjemmeside (via framing og linking). Forskelle i anvendelsen af løsningsforslaget Der er for dette løsningsforslag kun få funktionelle forskelle for institutionerne i forhold til det oprindelige forslag. I det oprindelige løsningsforslag var det dog forudsat, at dobbeltregistrering for kurser, som oprettes tæt på kursusafholdelse, kunne elimineres. Dette vil ikke være tilfældet i det alternative løsningsforslag. Institutionerne har derudover den ekstra mulighed, at kursusportalens funktionalitet nemt kan udstilles (via framing eller linking) på institutionernes egne hjemmesider, idet der i det alternative løsningsforslag er indeholdt den grundliggende funktionalitet til præsentation af indholdet i de eksisterende webservices. Institutionerne skal dog fortsat selv initielt integrere dette i deres hjemmesideløsninger, men undgår løbende administration. Side 24 af 47

Digitalisering af VEUadministrationen

Digitalisering af VEUadministrationen Digitalisering af VEUadministrationen Finansministeriet Undervisningsministeriet Endelig version 20. august 2008 Side 1 af 159 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume...5 2. Introduktion til analysen...20

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Vedrørende Lægemiddelstyrelsens it-projekt DAHLIA

Vedrørende Lægemiddelstyrelsens it-projekt DAHLIA Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del 16 Bilag 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Vedrørende Lægemiddelstyrelsens it-projekt DAHLIA Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gav ved brev af 5. november

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Byggeri København Kultur- og Fritidsforvaltningen

Byggeri København Kultur- og Fritidsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Forslagsstiller: Myndighedsportal på Teknik- og Miljøområdet Etableringen af en Myndighedsportal vil give en mere sammenhængende

Læs mere

Efteruddannelse.dk. Marianne Guerry Larsen

Efteruddannelse.dk. Marianne Guerry Larsen Efteruddannelse.dk Marianne Guerry Larsen Handler om administrativ lettelse på skolerne CPP1 Dias nummer 2 CPP1 [..]kommunikation MED kursisterne [..] Christina P. Bach Pedersen; 16-09-2009 3 faser Test

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 546717 Dato: 20-02-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse NOTAT Projekt Kunde Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014.

Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014. Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 114 Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at afholde

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt j.nr. 09-043424 Dato : 03.04.2009 Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes svar på 9 spørgsmål 4 af 19. februar 2009. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Frit valg af studieadministrative systemer på. AMU-området Side 1

Frit valg af studieadministrative systemer på. AMU-området Side 1 Frit valg af studieadministrative systemer på AMU-området Side 1 Program 1. Generelle vilkår for leverandører og skoler jf. systemrevisionsbekendtgørelsen 2. Generel orientering om koncept og plan for

Læs mere

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Mette Dalsgaard og Morten Kjeldgaard 17-11-2015 Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Dette notat beskriver konsekvenserne ved 3 mulige scenarier for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt

a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt Aktstykke nr. 133 Folketinget 2016-17 133 Finansministeriet. København, den 12. januar 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt

Læs mere

Brugerguide. A-kassens sider: Fraværsoplysninger samt digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud

Brugerguide. A-kassens sider: Fraværsoplysninger samt digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud Brugerguide A-kassens sider: Fraværsoplysninger samt digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud Kolofon 3 Indhold 0. Kom i gang 5 1. Ansøgninger 7 2. Afsluttede ansøgninger 13 3. Vis kursisternes

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Notat. EfterUddannelse.dk - statusrapport til møde i VEU-Rådet februar 2013. 1 Udvikling og implementering

Notat. EfterUddannelse.dk - statusrapport til møde i VEU-Rådet februar 2013. 1 Udvikling og implementering Notat Vedrørende: Statusrapport VEU-digitaliseringen Skrevet af: Marianne Guerry Larsen Version: 1 Fordeling: VEU-Rådet UNI C København Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 99 E-mail:

Læs mere

1000 kr p/l Styringsområde

1000 kr p/l Styringsområde INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Automatisering af sagsstyring og sagsbehandling i Koncernservice Forslaget

Læs mere

Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Udvidelse af Asta - den digitale sagsassistent Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Notat Hovedcentret Strategi og udvikling Projektkontoret 13. juni 2008 J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 1. Indledning Finansudvalget besluttede

Læs mere

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 5 Punkt 13 Projektbeskrivelse Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Sammenfatning Projektets første fase skal afdække grundlaget for og stille forslag til den efterfølgende

Læs mere

Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne

Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne N O T A T Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne I de endelige tilsagn til kvalitetsfondsbyggerierne er der angivet et effektiviseringskrav svarende til en procentandel af de

Læs mere

Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration

Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2016 Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration Indgåelse af ny kontrakt om Aarhus Kommunes fælles

Læs mere

Aktstykke nr. 109 Folketinget Afgjort den 17. december Skatteministeriet. København, den 1. december 2009.

Aktstykke nr. 109 Folketinget Afgjort den 17. december Skatteministeriet. København, den 1. december 2009. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2010-11 Afgjort den 17. december 2009 Skatteministeriet. København, den 1. december 2009. 109 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til afholde

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018 Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,

Læs mere

Risikovurdering til aktstykke

Risikovurdering til aktstykke Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 99, endeligt svar på 17 spørgsmål 1 Offentligt PROASK Organisation Risikofaktor Anvendes der en teknisk løsning, som organisationen ikke har kendskab til (høj) eller en kendt

Læs mere

Notat om finanslovsforslag 2011

Notat om finanslovsforslag 2011 København den 24. august 2010 Notat om finanslovsforslag 2011 Indledning Så er forslag til finanslov 2011 landet. I det følgende vil de væsentlige konsekvenser for social- og sundhedsskolerne blive præsenteret.

Læs mere

Orienteringsbrev til erhvervsskolerne vedrørende de studieadministrative systemer

Orienteringsbrev til erhvervsskolerne vedrørende de studieadministrative systemer Orienteringsbrev til erhvervsskolerne vedrørende de studieadministrative systemer November, 2018 Dette orienteringsbrev er rettet mod erhvervsskolerne, SOSU-skolerne og landbrugsskolerne. Formålet med

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3)

Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) R E SULTATKONTRAKT Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen bedre målopfyldelse (en indsats,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38 Offentligt Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2 Offentligt j.nr. 06-014656 Dato : 21. november 2006 Til Folketingets Finansudvalg Hermed fremsendes statusrapport

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser København, den 4. april 2014 Til kommunens ydelses-/borgerservicechef (eller tilsvarende) Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser Dette notat giver kommunens ydelses-/borgerservicechef

Læs mere

It-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune

It-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Afgjort den 20. april Tidligere fortroligt aktstykke P af 20. april Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 24. april 2018.

Afgjort den 20. april Tidligere fortroligt aktstykke P af 20. april Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 24. april 2018. Aktstykke nr. 108 Folketinget 2017-18 Afgjort den 20. april 2018 Tidligere fortroligt aktstykke P af 20. april 2017. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 24. april 2018. 108 Finansministeriet.

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Effektivisering af myndighedstilsyn på teknik- og miljøområdet Tilsynsindsatsen

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Indledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel

Indledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets

Læs mere

Aktstykke nr. 118 Folketinget Bilag. Justitsministeriet. København, den 13. juni 2017.

Aktstykke nr. 118 Folketinget Bilag. Justitsministeriet. København, den 13. juni 2017. Aktstykke nr. 118 Folketinget 2016-17 Bilag 118 Justitsministeriet. København, den 13. juni 2017. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt it-system

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016.

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. Aktstykke nr. 132 Folketinget 2015-16 132 Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. a. Skatteministeriet søger hermed om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte projektet vedrørende udviklingen

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006. Finansudvalget Aktstk. 151 - Svar på 9 Spørgsmål 7 Offentligt j.nr. 06-052864 Dato : Til Folketingets Finansudvalg Ad Aktstk. 151 SKATs it-systemer, igangsættelse af fase 2 Hermed sendes svar på spørgsmål

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Samlede Effektiviseringer, varige

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Samlede Effektiviseringer, varige BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Kapacitetsstyring (Digital pladsbooking til daginstitutioner)

Læs mere

Fremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger

Fremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger 22. august 2018 Fremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger Indledning Det vedlagte materiale udgør Direktørgruppens forslag til,

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til

Læs mere

Aktstykke nr. 108 Folketinget Afgjort den 8. juni Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017.

Aktstykke nr. 108 Folketinget Afgjort den 8. juni Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017. Aktstykke nr. 108 Folketinget 2016-17 Afgjort den 8. juni 2017 108 Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017. a. Skatteministeriet orienterer hermed om driften og effekterne af it-projektet Digitalisering

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Bilag Afgjort den 5. maj Beskæftigelsesministeriet. København, den 29. marts Aktstykke nr. 99 Folketinget BE004575

Bilag Afgjort den 5. maj Beskæftigelsesministeriet. København, den 29. marts Aktstykke nr. 99 Folketinget BE004575 Aktstykke nr. 99 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 5. maj 2011 99 Beskæftigelsesministeriet. København, den 29. marts 2011. a. Beskæftigelsesministeriet afgiver ved dette orienterende aktstykke en

Læs mere

ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne

ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne Teknik- og Miljøforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne Baggrund Virksomhederne skal

Læs mere

Oprettelse af ansøgningsgrundlag for EUD+, EU Socialfond eller taxakurser på EASYskole

Oprettelse af ansøgningsgrundlag for EUD+, EU Socialfond eller taxakurser på EASYskole Oprettelse af ansøgningsgrundlag for EUD+, EU Socialfond eller taxakurser på EASYskole 27-01-2015/version 1.1 Indhold Indhold... 1 Generelt... 1 Oprettelse af ansøgningsgrundlag og registrering af tilstedeværelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen August 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

BILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING

BILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING BILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Automatiseret postsortering I Økonomiforvaltningen modtages

Læs mere

Afgjort den 29. marts 2012

Afgjort den 29. marts 2012 Aktstykke nr. 166 Folketinget 2014-15 (2. samling) Afgjort den 29. marts 2012 Tidligere fortroligt aktstykke I af 21. marts 2012. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25. september 2015.

Læs mere

Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning

Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Bilag 18 Projektaftale Skabelon

Bilag 18 Projektaftale Skabelon Version 0.9 23-02-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 PROJEKTBESTILLING... 3 3 FORMÅL... 4 4 FRAVIGELSER FRA PROJEKTVILKÅRENE... 5 5 PRIS... 6 5.1 BEREGNINGSMODEL... 6 6 DATO FOR FÆRDIGGØRELSE...

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302 Koncernservice Koncernadministration NOTAT Til Økonomiudvalget Foranalyse om nyt økonomisystem I det følgende gives en status på foranalysen vedrørende nyt økonomisystem. Foranalysen er gennemført i foråret

Læs mere

Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system

Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system Projektejer Henrik Mølholm Henrik Mølholm Projektleder Kia Fog Kristensen Kia Fog Kristensen Projektgruppe Kia Fog Kristensen Trine Vinderslev Niels

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

1.000 kr p/l Styringsområde

1.000 kr p/l Styringsområde BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Ren by med smartere affaldskurve Teknik- og miljøforvaltningen vil nedbringe

Læs mere

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,

Læs mere

Bilag 18 Projektaftale Skabelon

Bilag 18 Projektaftale Skabelon Bilag 18 Projektaftale Skabelon Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 PROJEKTBESTILLING... 4 3 FORMÅL... 5 4 FRAVIGELSER FRA PROJEKTVILKÅRENE... 6 5 PRIS... 7 5.1 BEREGNINGSMODEL...

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Version 0,88 1. Projektbeskrivelse - Digital understøttelse af eksamensafvikling. 1.0 Formål og afgrænsning. Formål

Version 0,88 1. Projektbeskrivelse - Digital understøttelse af eksamensafvikling. 1.0 Formål og afgrænsning. Formål Version 0,88 1 Projektbeskrivelse - Digital understøttelse af eksamensafvikling 1.0 Formål og afgrænsning Formål Eksamensadministration er en opgave, der i dag indebærer et omfattende manuelt arbejde.

Læs mere

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit:

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit: Bilag 1 Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: Sagsnr.: s2013-460 Doknr: d2015-11698-7.0 14-09-2015 Bilag til anmeldelse af Dansk Energis standardgebyrer Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer

Læs mere

Projektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer

Projektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer Notat Projekt Kunde Fremtidig organisering af bygningsdriften på Aarhus Universitet Aarhus Universitet Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Emne Fra Til Visioner for digitalisering

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere