VEJLEDNING I BEDØMMELSER I LANDSFORSØGENE ANVENDES VED GENNEMFØRELSE AF LANDSFORSØG 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING I BEDØMMELSER I LANDSFORSØGENE ANVENDES VED GENNEMFØRELSE AF LANDSFORSØG 2016"

Transkript

1 VEJLEDNING I BEDØMMELSER I LANDSFORSØGENE ANVENDES VED GENNEMFØRELSE AF LANDSFORSØG 2016

2 Vejledning i bedømmelser i Landsforsøgene er udgivet af SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Karina Vincents Fisker, D April 2016 Redaktion SEGES Planter & Miljø Teknologisk Institut Fotos Colourbox og medarbejdere på SEGES Planter & Miljø Design og layout Connie Vyrtz Pedersen, SEGES Planter & Miljø Korrektur Karina Vincents Fisker, Teknologisk Institut Tryk PrimaPrint Læs mere på seges.dk Denne publikation er produceret i samarbejde med Denne publikation er finansieret af SEGES P/S Denne publikation må kopieres efter aftale med SEGES P/S. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Bedømmelser i landsforsøgene...4 Korn...5 Registreringsnettet i korn i Monitering af orange hvedegalmyg i feromonfælder...18 Frøgræs...20 Raps...21 Bederoer...28 Majs...29 Pil...32 Poppel...33 Ærter og hestebønner...34 Kartofler...36 AFGRØDEBEDØMMELSER Afgrødehøjde...46 Plantetal, overvintring, fremspiring og vitalitet...47 Bestemmelse af kløvertæthed...48 Lejesæd og nedknækning af strå og aks...48 Opgørelse af spild...49 Plantefarve...49 Metoder til måling af sådybde...50 Udtagning af planteprøver...51 Næringsstofmangel...53 Ukrudt...54 SPRØJTNING Logaritmeforsøg i frøgræs...60 Sprøjteteknik i Landsforsøgene...61 Bekæmpelsesmidlers regnfasthed...63 Hjælpemidler...65 Udviklingsstadier...66 BESTEMMELSESNØGLER Ukrudtsnøglen (ikke i netudgaven)...74 Bestemmelse af græsser (ikke i netudgaven)...87 Græsnøglen (ikke i netudgaven)

4 BEDØMMELSER I LANDSFORSØGENE Bedømmelserne i forsøgene er umådelig vigtige. De er den vigtigste kilde, brugerne af forsøgsresultaterne har til at se forskelle mellem behandlinger. Det er derfor vigtigt, at man er omhyggelig med at bedømme og registrere forskellene. Skriv notater om alle forhold, der påvirker et forsøg. Skriv også hvis alt er normalt! I forsøgsplanens afsnit om Måletider og måleparametre angives tidspunktet for bedømmelse samt hvilke bedømmelser, der skal laves. Måletiderne (f.eks. P02) 1 angiver tidspunktet for bedømmelsen, ved angivelse af stadie, dato eller ved beskrivelse af et tidspunkt. Niveauet 2 for bedømmelsen er afhængigt af, hvad der undersøges, og kan være på forsøgs-, led- eller parcelniveau. Disse niveauer er forudbestemt, så der ved indtastning i PC- Markforsøg vil fremkomme det antal felter til indtastning af resultatet, som svarer til niveauet. Under Måleparameter angives hvilken bedømmelse, der skal laves, og hvilken enhed, der skal indberettes, f.eks. SPILDKORNS-PL. planter/m 2, tælleflade:1/4 m 2. Enkelte måleparametre angiver, at der skal oprettes måleparametre gældende for forsøgsarealet, f.eks. GRÆSUKRUDT planter/ m 2, excl. kvik, tælleflade: 1/4 m 2. De vigtigste arter tælles for sig. I sådanne tilfælde oprettes nye måleparametre for hver græsukrudtsart i forsøget. Se hvordan i Vejledning til PC-Markforsøg eller Vejledning til Håndterminal på - Kvalitet i Landsforsøgene. Forhold i forsøgene, der kan være afgørende for resultaterne, bør indberettes som en specifik måleparameter, selv om den ikke findes i Landsforsøgsplanen, f.eks. LEJESÆD, karakter 0-10 eller HAVRERØDSOT. Beskrivelse af bedømmelserne findes i det følgende materiale. BEDØMMELSER I MARKEN Til bedømmelse af forsøg bør det som hovedregel altid være samme person, der udfører bedømmelsen af den enkelte parameter gennem hele sæsonen og i hver enkelt forsøg. Alternativt arbejdes i teams af to personer, som supplerer hinanden i ferieperioder. Nogle bedømmelsesparametre kan være så tidskrævende, at samme person ikke kan nå hele forsøget på én dag. I de tilfælde gennemføres og afsluttes bedømmelserne for hver enkelt gentagelse, inden man laver bedømmelsen for næste gentagelse. Herved kan bedømmelsen gennemføres over to dage. 1 Sommetider skal der kun bedømmes i visse led/gentagelser, dette vil være anført på planen. 2 4 BEDØMMELSER I LANDSFORSØGENE

5 KORN GRØNNE BLADE Grønne blade, antal pr. strå I forsøgene med svampebekæmpelse skal der i nogle forsøg bedømmes antal grønne blade pr. strå. Bedømmelsen skal foretages på følgende måde: Vælg det første blad fra oven, som ikke er helt grønt længere, men er vissent, dvs. brunt eller gult. Er f.eks. 1/4 af dette blad generelt gult eller brunt, og der ovenover dette blad er ét helt grønt blad, er der 1,75 grønt blad pr. strå. Bedømmelsen foretages på fem planter i hver parcel, og der beregnes gennemsnit. SVAMPESYGDOMME Bladsvampe, tidlige bedømmelser (før ca. vækststadium 31) Procent planter med angreb. Vær opmærksom på at en plante består af flere skud. Bladsvampe, senere bedømmelser (efter ca. vækststadium 31) Procent dækning af grønt bladareal. Vær opmærksom på at svampesygdomme kan være ujævnt fordelt i parcellen. Bedøm derfor flere steder i parcellen og i alle gentagelser. På de følgende sider ses vejledning i bedømmelse af dækningsprocenter for svampesygdomme i korn. Dækningsprocenten på grønne blade er angivet fra 0 til 100 % for hver bladsygdom. Se for eksempel tabel med meldug på næste side. Til at lette bedømmelsen er dækningsprocenten samtidig udtrykt som procent angrebne planter i kolonne 2 og en verbal beskrivelse af angrebsstyrken i kolonne 3. Endelig er der vist tegninger af forskellige dækningsprocenter, dog ikke på hele planter, men på enkelte blade. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at der skal bedømmes procent dækning af grønt bladareal (kolonne 1), og at de øvrige to kolonner samt tegningerne kun er en hjælp til at skyde sig ind på den rigtige dækningsprocent. En procedure kan være, at man starter med at vurdere procent planter med angreb. Herefter læser man den verbale beskrivelse og kigger på tegningerne for til sidst at vælge en dækningsprocent. Mellemliggende dækningsprocenter skal benyttes. Der må kun angives ét tal, og der må ikke angives intervaller. Hvis der er forskelle i angrebsprocenter, er det vigtigt, at det afspejler sig i bedømmelserne. Om niveauet så er 10 eller 12 % dækning er mindre vigtigt. På hjemmesiden: schadbilder.php ses et tysk program, hvor man kan øve sig i at bedømme dækningsprocenter i korn. Vær opmærksom på at det er øvelse i at bedømme angreb på enkelte blade og ikke på hele planten, som det kræves i Landsforsøgene. I registreringsnettet bedømmes procent planter med angreb for at sikre overensstemmelse med registreringsmetoderne i Planteværn Online. Der bedømmes i de ubehandlede parceller i visse sortsforsøg samt i marker, hvor planteavlskonsulenterne kommer i forbindelse med markbesøg. Bedømmelsesmetoderne i registreringsnettet er beskrevet senere. 5

6 KORN MELDUG DÆKNINGS- PROCENT PROCENT PLANTER MED ANGREB 0 0 Ingen angreb BESKRIVELSE AF ANGREB 0, En eller ganske få kolonier set i hele parcellen (spor) 0, Enkelte kolonier pr. plante, evt. ujævnt i parcellen 0, Enkelte kolonier pr. skud, evt. ujævnt i parcellen 1, En del kolonier pr. skud på nedre blade 5, Nedre blade op til % dækning 10,0 - Nedre blade typisk 25 % dækning eller mere angreb ses også på øvre blade 25,0 - Nedre blade 50 % dækning eller mere angreb ses også på øvre blade 50,0 - Halvdelen af bladene visne, nedre %, øvre % 75,0 - ¾ vissent, især de nedre blade 100,0 - Intet grønt tilbage Bedømmelsesskala for meldug, procent dækning på blade. Af Sten Stetter. Meldug på hvede. 6

7 KORN GULRUST DÆKNINGS PROCENT PROCENT PLANTER MED ANGREB 0 0 Ingen angreb BESKRIVELSE AF ANGREB 0, En eller ganske få læsioner/striber set i hele parcellen (spor) 0, Enkelte læsioner/striber pr. plante, evt. ujævnt i parcellen 0, Enkelte læsioner/striber pr. skud, evt. ujævnt i parcellen 1, En del læsioner/striber pr. skud på nedre blade 5,0 - Flere blade med sammenhængende læsioner; typisk flere Foci (=rede/pletter) pr. parcel 10,0 - Udbredte angreb i mange foci; mange blade med 25 % dækning eller mere 25,0 - Foci med 50 % dækning eller mere 50,0-25 % grønt tilbage, øvre blade meget visne. Svært at se gule sporer 75,0 - Halvdelen af bladene visne, nedre %, øvre ca. 25 % 100,0 - Intet grønt tilbage Gulrust sidder i begyndelsen spredt på bladet ligesom brunrust, men efterhånden sidder sporehobene i striber ved angreb af gulrust Bedømmelsesskala for gulrust på korn, procent dækning på blade. Tidlige angreb af gulrust, hvor sporerne sidder spredt på bladet. 7

8 KORN BYGRUST/BRUNRUST DÆKNINGS- PROCENT PROCENT PLANTER MED ANGREB BESKRIVELSE AF ANGREB 0 0 Ingen angreb 0, En eller ganske få pustler set i hele parcellen (spor) 0, Få pustler pr. plante, evt. ujævnt i parcellen 0, Få pustler pr. skud, evt. ujævnt i parcellen 1,0 - En del pustler pr. skud på nedre blade 5,0 - Nedre blade op til % dækning 10,0 - Nedre blade typisk 25 % dækning eller mere angreb ses også på øvre blade 25,0 - Nedre blade 50 % dækning eller mere angreb ses også på øvre blade 50,0 - Halvdelen af bladene visne, nedre %, øvre % 75,0 - ¾ vissent, især de nedre blade 100,0 - Intet grønt tilbage Bygrust i byg Bedømmelsesskala for rustsygdomme på korn, procent dækning på blade. Brunrust i hvede. 8

9 KORN SEPTORIA/HVEDEBLADPLET DÆKNINGS- PROCENT PROCENT PLANTER MED ANGREB 0 0 Ingen angreb BESKRIVELSE AF ANGREB 0, En eller ganske få læsioner/striber set i hele parcellen (spor) 0, Højst én læsion pr. plante 0, Højst én læsion pr. skud 1, Få læsioner pr. plante på nedre blade 5, Nedre blade op til % dækning 10,0 - Nedre blade typisk 25 % dækning eller mere - begyndende angreb på øvre blade, under 5% 25,0 - Nedre blade 50 % dækning eller mere angreb ses også på øvre blade 50,0 - Halvdelen af bladene visne, nedre %, øvre % 75,0 - ¾ vissent, især de nedre blade 100,0 - Intet grønt tilbage Forskel på Septoria og hvedebladplet Septoria (hvedegråplet) viser sig i marts-april som hvide bladpletter med små sorte frugtlegemer (pyknider). Pletterne bliver i løbet af april brune. Pletterne er ved Septoria firkantede og aflange. Frugtlegemerne er fortsat tydelige. Se fotos. Septoria i hvede (hvedegråplet) Bedømmelsesskala for hvedebrunplet/ hvedegråplet, procent dækning på blade (Efter: Olofsson & Qvarnström, Växtskyddsrapporter, Jordbruk 25, Konsulentavdelingen SLU (1983)). Angreb af Septoria på nedre blade. 9

10 KORN Hvedebladplet (også kaldet DTR) viser sig i starten som små brune runde prikker eller pletter, hvor der efterhånden kommer en gul zone omkring. Efterhånden som pletterne bliver større, bliver de linseformede. Midten af pletten adskiller sig altid fra resten af pletten ved enten at være mørkere eller lysere. Se fotos. Hvedebladplet ses især ved forfrugt hvede og reduceret jordbearbejdning, da svampen overlever på planterester af hvede. Angreb forekommer dog også i pløjede marker. Tidlige symptomer ved angreb af hvedebladplet. Nærbillede af hvedebladplet. Bemærk, at midten af pletten er mørkere end resten af pletten. Hvedebladplet (DTR) i hvede. 10

11 KORN SKOLDPLET DÆKNINGS- PROCENT PROCENT PLANTER MED ANGREB 0 0 Ingen angreb BESKRIVELSE AF ANGREB 0, En eller ganske få læsioner set i hele parcellen (spor) 0, Højst én læsion pr. plante 0, Højst én læsion pr. skud 1, Få læsioner pr. plante på nedre blade 5, Nedre blade op til % dækning 10,0 - Nedre blade typisk 25 % dækning eller mere angreb ses også på øvre blade 25,0 - Nedre blade 50 % dækning eller mere angreb ses også på øvre blade 50,0 - Halvdelen af bladene visne, nedre %, øvre % 75,0 - ¾ vissent, især de nedre blade 100,0 - Intet grønt tilbage Skoldplet i byg Bedømmelsesskala for skoldplet, procent dækning på blade. (Efter: Olofsson & Qvarnström, Växtskyddsrapporter, Jordbruk 25, Konsulentavdelingen SLU (1983)). Skoldplet i rug. 11

12 KORN BYGBLADPLET DÆKNINGS- PROCENT PROCENT PLANTER MED ANGREB 0 0 Ingen angreb BESKRIVELSE AF ANGREB 0, En eller ganske få læsioner set i hele parcellen (spor) 0, Højst én læsion pr. plante 0, Højst én læsion pr. skud 1, Få læsioner pr. plante på nedre blade 5, Nedre blade op til % dækning 10,0 - Nedre blade typisk 25 % dækning eller mere - angreb ses også på øvre blade 25,0 - Nedre blade 50 % dækning eller mere - angreb ses også på øvre blade 50,0 - Halvdelen af bladene visne, nedre %, øvre % 75,0 - ¾ vissent, især de nedre blade 100,0 - Intet grønt tilbage Nettypen af bygbladplet er altdominerende, mens plettypen kun optræder i mindre omfang Bygbladplet (nettypen), procent dækning på blade. Plettypen af bygbladplet. 12

13 KORN RAMULARIA Ramularia i byg optræder oftest først efter blomstring. Angrebene kan forveksles med plettypen af bygbladplet. Det typiske er dog, at der i pletterne ved angreb af Ramularia kan ses en tendens til aflange firkanter. Ramularia bedømmes efter skalaen for bygrust/brunrust (se side 8). Ramularia. Sene angreb af Ramularia, som ofte helt mørkfarver bladene. 13

14 KORN AKSFUSARIUM Procent aks med angreb. Procent dækning af aks. Illustration benyttes. Procent dækning af aks (Fusarium). Angrebne småaks kan sidde spredt i akset eller akset kan være angrebet partielt som på billedet. Ét angrebet småaks pr. aks giver ca. 5 % angreb, når der regnes med 20 småaks pr. aks. BEDØMMELSE AF GOLDFODSYGEANGREB Medio juli udtages i alt 50 planter pr. forsøgsled jævnt fordelt fra alle gentagelser. Det er meget vigtigt, at planterne graves forsigtigt op, da goldfodsygeangrebet også sidder på de helt fine rødder. Jorden bankes meget forsigtigt fra toppen og afklippes, så der er ca. 20 cm stub, og prøverne bundtes og mærkes med tilsendte labels. Bedømmelsen udføres af SEGES, Planter& Miljø. Prøverne sendes i en papkasse eller i papirsposer. NB send ikke planterne i en plastpose! Et goldfodsygeindex udregnes efter retningelinjerne i figuren ved siden af. Når planterne modtages, skylles rødderne forsigtigt og sættes i blød, hvorefter en bedømmelse let kan foretages på en hvid baggrund og i rigeligt lys. Bedømmelsen og beregningen af index foretages efter skalaen og formlen i figuren. Det fremgår, at planterne sorteres i fem forskellige angrebsgrupper (0-4). Index varierer fra % 1 % 5 % 10 % 15 % 25 % 35 % 50 % 66 % 90 % 100 % Procent dækning af aks (Fusarium). Angreb 0 % 1-10 % % % % Skala Kategori 0=sunde rødder % af rodnettet angrebet % af rodnettet angrebet % af rodnettet angrebet % af rodnettet angrebet 4 Aksfusarium. Goldsyge index (TAI)= (0a + 10b + 30c+ 60d + 100e) T hvor a, b, c, d og e repræsenterer antal planter i hver af de fem kategorier, og T er det totale antal undersøgte planter (a+b+c+d+e). Angrebsgrupper ved bedømmelse af goldfodsyge og formel til beregning af index. 14

15 KORN KNÆKKEFODSYGE Omkring vækststadium 30 bedømmes procent planter med angreb. Bedømmelsen foretages kun på hovedskuddene. Der bedømmes på 10 planter pr. parcel. Symptomerne (misfarvningerne) skal være tydeligt erkendbare på den ydre bladskede og have en afgrænset udbredelse og dybde. Gullige misfarvninger erkendes på planten ved fjernelse af skedebladet. Angrebet skal have bredt sig til 2. yderste skedeblad, før det medtælles. I juli bedømmes angrebsgraden igen. Bedømmelse af knækkefodsyge i juli: 1. Udtagningstidspunkt: Planterne udtages i juli i vækststadium Udtagning af prøver (se figuren): Gå rundt om parcellen og udtag 20 vilkårlige planter pr. gentagelse så langt inde i parcellen som muligt. Brug evt. plantegreb. Gentagelserne lægges sammen til én prøve pr. forsøgsled. 3. Den udtagne prøve forberedes til bedømmelse - se nedenstående figur. 4. Procent strå med misfarvninger på 2. yderste skedeblad angives. Se evt. Grøn Viden nr. 207, maj x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x ANDRE SYGDOMME I KORN Trådkølle: Procent planter med angreb Sneskimmel: Procentdel af parcellen angrebet Nøgen bygbrand: Procent aks med angreb Bygstribesyge: Procent planter med angreb. Optælles på 2 x 5 meter række (lidt inde i parcellen) Stinkbrand: Procent aks med angreb. Optælles på 2 x 0,5 meter række (lidt inde i parcellen). Der nappes med fingrene i samtlige aks for at se, om kernerne indeholder sporestøv. Er én kerne angrebet, er hele akset angrebet Havrerødsot: Procent planter med angreb Procentdel af parcellen angrebet SKADEDYR Bladlus, tidlige bedømmelser: Bladlus, senere bedømmelser: Kornbladbiller, tidlig bedømmelse: Kornbladbiller, sene bedømmelser: Hvedegalmyg: Hvedegalmyg: Trips, tidlige bedømmelser: Trips, sene bedømmelser: Frit- og græsfluer: Procent planter med angreb (efterår og tidligt forår) Procent strå med angreb Procent strå med bladgnav Procent strå med bladgnav samt dækning af bladgnav på øverste blad Procent aks med hvedegalmyglarver Antal larver pr. angrebet aks Procent strå med trips i bladskederne. Procent strå med tripsskader (misfarvede bladskeder) Procent planter med gule hjerteskud Udtagning af prøver. Enkelt plante Planten skilles ad og to hovedstrå udvælges Den udtagne prøve forberedes til bedømmelse. 200 enkeltstrå bedømmes pr. prøve. Bladskederne pilles af, og bedømmelse udføres 15

16 REGISTRERINGSNETTET I KORN I 2016 VEJLEDNING I BEDØMMELSE OG INDBERETNING Opstarttidspunkter Første bedømmelse I FORSØG OG OBSERVATIONSPARCEL- LER foretages normalt primo til medio april. Herefter bedømmes hver mandag eller tirsdag. Bedømmelser mandag foretrækkes. Bedømmelserne VED MARKBESØG starter, når markbesøgene starter. Der skal her ikke bedømmes nogen fast ugedag, men derimod løbende. Indtastning skal ske senest dagen efter, at bedømmelsen er foretaget. Ved markbedømmelser skal man tilstræbe at vælge tilfældige marker. Marker med kraftige angreb er ikke mere interessante end øvrige marker, dog er de første meldugangreb og fund af gulrust selvfølgelig interessante. Det vil blive meddelt på LandbrugsInfo, hvornår sidste bedømmelse ønskes foretaget (omkring skridning i vår- og vinterbyg og lidt senere i hvede, cirka uger i alt). BEDØMMELSESPERIODER VINTERBYG Meldug, bygrust, bygbladplet, skoldplet Fra st. 24 Ramularia Fra st. 37 VINTERHVEDE Meldug, gulrust, brunrust og hvedebladplet Fra st. 30 Hvedebrunplet/hvedegråplet (Septoria) Fra st. 32 Bladlus og kornbladbillens larve Fra st. 49 RUG Meldug og brunrust Fra st. 30 Skoldplet Fra st. 32 TRITICALE Meldug, gulrust og brunrust Fra st. 30 Skoldplet og Septoria Fra st. 32 Bladlus og kornbladbillens larve Fra st. 49 VÅRBYG Meldug, bygrust, bygbladplet, skoldplet Fra st. 24 Ramularia Fra st. 37 Bladlus og kornbladbillens larve Fra st. 31 HAVRE Meldug Fra st. 24 Havrebladplet, kronrust Fra st. 31 Bladlus og kornbladbillens larve Fra st

17 REGISTRERINGSNETTET I KORN I 2016 BEDØMMELSESMETODER Bedømmelsesmetoderne er som i tidligere år. Det er vigtigt at bemærke, at der fra og med vækststadium 32 kun skal bedømmes på de tre øverste fuldt udviklede blade. 1. Svampesygdomme St : Hele planten bedømmes. Angreb angives som procent planter med angreb. Benyt runde tal som f.eks. 0, 5, 10, 15, 20 % angrebne planter. Der kan også angives angreb i intervallet 0,01-0,9 % angrebne planter for at angive spor af angreb. Fra og med st. 32: Angreb bedømmes på planternes 3 øverste fuldt udviklede blade. Angreb angives fortsat som procent planter med angreb. Benyt runde tal som f.eks. 0, 5, 10, 15, 20 % angrebne planter. Der kan også angives angreb i intervallet 0,01-0,9 % angrebne planter for at angive spor af angreb. Fra og med stadium 45 (fanebladets bladskede opsvulmet): Angreb angives fortsat som procent planter med angreb (svarende til Fra og med st. 32 ). Fra stadium 45 bedømmes yderligere procent dækning af svampesygdomme på faneblad og på anden øverste blad. Det skal pointeres, at der ikke skal bedømmes procent dækning af svampesygdomme på faneblad og anden øverste blad ved markbedømmelser, men kun ved bedømmelse i forsøg og observationsparceller. Dog skal der ved markbedømmelser i hvede bedømmes procent dækning af Septoria på hver af de to øverste blade fra vækststadium 45 (se bedømmelsesskema). 2. Bladlus og kornbladbiller på hvede/vårbyg/havre Angreb angives som procent strå med angreb. Kun strå med larver medtælles, når kornbladbiller vurderes. Der bedømmes kun én sort pr. forsøgsplan/lokalitet. Er det på grund af kraftige bladlusangreb nødvendigt at sprøjte parcellerne, stopper registreringer af skadedyrsangreb. I marker, der er sprøjtet mod skadedyr, skal der heller ikke ved markregistreringer bedømmes angreb af skadedyr. Hvedebladplet Det er vigtigt at oplyse, om markerne er upløjede eller pløjede, da data fra upløjede henholdsvis pløjede marker vises hver for sig. REGISTRERINGSSKEMAER Der findes to typer registreringsskemaer. Der er skemaer for: a) Indberetning fra forsøg og observationsparceller. b) Indberetning fra markbesøg + seperat skema for hvedebladplet. ELEKTRONISK INDBERETNING Der er kun mulighed for elektronisk indberetning, som i forsøgene skal være foretaget senest tirsdag kl Indberetning sker via LandbrugsInfo > Planteavl > Planteværn > Varsling/Registreringsnet. Husk, at I selv skal kontrollere og godkende de indtastede data. På siden ses også en Vejledning i indberetning mv. Her findes også en vejledning i, hvordan et kort over det aktuelle område kan udskrives. Dette kort medbringes i marken ved bedømmelsen. Spørgsmål Er der spørgsmål vedrørende registreringsnettet kan henvendelse rettes til Lise Bertelsen, eller Ghita Cordsen Nielsen, Er der spørgsmål til indberetning via LandbrugsInfo rettes henvendelse til DLBR Kundecenter på tlf Resultatformidling Resultaterne kan ses på LandbrugsInfo > Planteavl > Planteværn > Varsling/Registreringsnet. Fremvisning af resultater på egen hjemmeside I kan få vist et ønsket kortudsnit med alle resultaterne på jeres egen hjemmeside. Som supplement til kortet kan I vedlægge jeres egne kommentarer. Vejledning i brug af kortudsnit på egne hjemmesider kan også findes under Vejledning i indberetning mv. på LandbrugsInfo > Planteavl > Planteværn > Varsling/Registreringsnet. 3. Vækststadie Det er meget vigtigt, at vækststadierne er angivet korrekt ved alle indberetninger, da bekæmpelsestærsklerne er afhængige af vækststadier. 17

18 MONITERING AF ORANGE HVEDEGALMYG I FEROMONFÆLDER VALG AF HVEDEMARK Fælderne opsættes i en hvedemark med forfrugt hvede (enkelte landmænd er blevet bedt om at sætte fælderne op i en mark med en anden forfrugt). Ved en evt. skadedyrssprøjtning må der ikke sprøjtes i et område på meter omkring fælderne. OPSÆTNING AF FÆLDER Der opstilles to feromonfælder pr. mark. Fælderne sættes op i et område, som er repræsentativt for marken med hensyn til læforhold, jordtype etc. Fælderne placeres med ca. 100 meters afstand. Fælderne sættes op i marken senest i vækststadium 37 (fanebladet synligt) og gerne nogle dage før og tages ned igen i vækststadium 72, når blomstringen er afsluttet, og kernerne er vandagtige. Vi vil gerne modtage første registrering af fangster i vækststadium (fanebladet synligt til fuldt udviklet). Fælderne står således i marken i alt i ca. 6 uger. Fælderne placeres i samme højde som aksene. Find selv en jernstang eller lignende til at hænge feromonfælderne på. En stang kan også købes hos Frøsalget ( ). VIGTIGT Den dag, fælderne opsættes, indberettes tallet 0, så vi kan se, over hvor mange dage de første fangster er sket. Feromonet tages først ud af sølvpapiret, når fælden sættes op. Feromonet bevarer kun sin holdbarhed ca. 6 uger efter sølvpapiret er åbnet. Feromonet er i den brune gummibeholder, som placeres midt på limpladen. Gummibeholderen lægges ned, så hullet med duftstoffet er fri af limpladen. Feromonet er et duftstof fra den hunlige hvedegalmyg. Duftstoffet tillokker de hanlige hvedegalmyg, som klæber til limpladen. Duftstoffet er meget specifikt, dvs. det tillokker kun orange hvedegalmyg. Tilfældigt kan der dog godt blive fanget andre insekter. Der medfølger 1 stk. ekstra limbund til fælderne. Bunden skiftes efter behov, men under hensyntagen til, at der er én ekstra limbund. På billederne ses en opsat feromonfælde samt fangster med hvedegalmyg på limpladen. HVEDEGALMYGGENS UDSEENDE OG BIOLOGI På billederne ses den voksne hvedegalmyg samt larverne, som er orange. Larvernes sugning resulterer i skrumpne kerner. Se billede. Både de voksne og larverne er ca. 2 mm lange. Hver hun lægger æg i aksene. Flyvningen strækker sig oftest over 2-3 uger. Ca dage efter æglægning (hurtigst i varmt vejr) klækker larverne. Larverne kan findes ved at nulre småaksene fra omkring 2. og 3. uge af juli. KLIMAFORHOLD De bedste betingelser for flyvning og æglægning af hvedegalmyg er, når det er grill-vejr. Det vil sige stille og lunt vejr. Aktiviteten er størst om aftenen, fordi galmyggene ikke kan lide lys. Flest hvedegalmyg kommer frem, såfremt jorden er fugtig op til skridning (nedbør). Feromonfælde samt nærbillede af mange hvedegalmyg på limpladen. Der er også fanget en enkelt flue. 18

19 MONITERING AF ORANGE HVEDEGALMYG I FEROMONFÆLDER BEKÆMPELSE Behovet for bekæmpelse af hvedegalmyg vurderes generelt som relativt lavt i Danmark. Behovet er størst i marker og områder med megen hvededyrkning. Vær også opmærksom på evt. angreb i vårhvede. Hveden er kun følsom for angreb i et meget kort tidsrum, nemlig fra begyndende skridning til begyndende blomstring (vækststadium 41-61). Herefter er evt. bekæmpelse ikke aktuel, fordi larverne ikke kan udvikle sig på kernerne og dermed skade kernerne. En anden årsag er, at bekæmpelse er rettet mod de voksne galmyg, fordi det ikke er muligt at bekæmpe hvedegalmyggene, når larverne er inde i småaksene. Hvedegalmyggene skal være til stede i dette korte tidsrum (vækststadium 41-61), før der er fare på færde. Et mindre antal hvedegalmyg i dette tidsrum betyder ikke noget. Fra England angives en bekæmpelsestærskel på 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, såfremt hveden samtidig er i vækststadium Ved en fangst på hvedegalmyg pr. dag er det usikkert, om bekæmpelse er rentabel. Til bekæmpelse anvendes godkendte pyrethroider. INDBERETNING AF DATA Fangsterne indberettes to gange pr. uge og gerne mandag og torsdag. Fangsterne indtelefoneres f.eks. til landbocentret, som elektronisk videresender data til SEGES i Skejby. Den nøjagtige procedure aftales i hvert tilfælde med planteavlskonsulenten. Vær opmærksom på, at der hver gang kun skal indberettes nye fangster siden sidste indberetning. Fangsterne fra tidligere indberetninger bliver selvfølgelig på limpladen, hvis denne ikke netop er skiftet. Pladen er delt op i 36 felter. Medtæl alle galmyg, også uden for felterne. Hvor der fanges mange hvedegalmyg (omkring bekæmpelsestærsklen), ønskes der omkring medio juli til SEGES indsendt ca. 15 aks fra hovedskud og 15 aks fra sideskud fra et ubehandlet område (ingen skadedyrssprøjtning). De to prøver holdes adskilt. Procent kerner angrebet af hvedegalmyg vil efterfølgende blive bedømt. Der efterlades i alle tilfældet et usprøjtet område på meter omkring fælderne i marken. Reminder og vejledning omkring aksprøver udsendes cirka 1. juli. Sunde kerner hhv. kerner angrebet af hvedegalmyggens larver. FOTO: FINN OLESEN, SØNDERJYSK LANDBOFORENING Hun af orange hvedegalmyg i hvedeaks. Hunnen er ved at gøre klar til at lægge æg med bagkroppen. FOTO: FINN OLESEN, SØNDERJYSK LANDBOFORENING Larver af orange hvedegalmyg på hvedekerner. 19

20 FRØGRÆS SVAMPESYGDOMME Bladsvampe i frøgræs bedømmes som procent dækning af grønt bladareal, dog med undtagelse af sortrust, der bedømmes som procent dækning af stængler og frøstande. SKADEDYR Bladlus Procent strå med bladlus. Brug vejledning for kornskadedyr. DIVERSE Herbicidsskade Karakter 0-10: Det bedømmes, hvorvidt den samlede mængde af biomasse, blade og stængler med mere er reduceret i forhold til ubehandlet. 0 = ingen skade, 10 = total skade. Stængeldannelse Stængeldannelse pr. m 2 : Antal stængler pr. m 2 optælles. Karakter 0-10: Det vurderes, hvorvidt antallet af aks/topbærende stængler er reduceret i forhold til ubehandlet. 0 = ingen skade, 10 = total skade. Frøsætning Karakter 0-10: Det vurderes, hvor antallet af frø pr. aks eller top er reduceret i forhold til ubehandlet. 0 = ingen skade, 10 = total skade. Angreb af kronrust på blade af rajgræs. SPILD Frøgræsafgrøderne er særdeles spildsomme omkring høsttidspunktet. Derfor er det vigtigt at være meget omhyggelig med opgørelsen af et eventuelt spild. Angreb af kronrust til venstre og sortrust til højre. Begge svampe danner orangebrune rustpustler. Kronrust angriber først og fremmest bladene. Ved kraftige angreb af kronrust ses også enkelte rustpustler af kronrust på frøstandene, som på frøstanden til venstre. Sortrust angriber ikke bladene ret meget, men angriber først og fremmest stængler og frøstande (kaldes også stemrust på engelsk altså stængelrust ). Bemærk de kraftige belægninger og den tydelige hinde over rustpustlerne ved angreb af sortrust på billedet til højre. 20

21 RAPS FORSØGSAREAL Det er yderst vigtigt at forsøgsarealerne er fri for Kålbrok, rapsjordlopper og spildraps. SVAMPESYGDOMME Tidlige bedømmelser (indtil vækststadium 30): Procent planter med angreb for alle sygdomme. Sene bedømmelser (efter vækststadium 30): Varierer for de enkelte sygdomme. Se efterfølgende. Knoldbægersvamp Procent planter med nødmodne områder på stænglen og sklerotier i stænglen. Gråskimmel Procent planter med nødmodne områder på stænglen og uden sklerotier i stænglen. Bladangreb af rodhalsråd (Phoma). Bladpletterne er meget hvide, og de små sorte frugtlegemer er tydelige i de hvide pletter. Rodhalsråd Procent dækning på blade eller procent planter med stængelangreb. Knækket rodhals grundet angreb af rodhalsråd (Phoma). Ses nærmere på symptomet, ses talrige små sorter pyknider. Ved angreb på rodhalsen kan planterne også nødmodne uden at knække. Knoldbægersvamp i raps. Svampen får stænglerne til at nødmodne, og inden i stænglen ses svampens hvilelegemer. I fugtigt vejr ses svampebelægningen, som er hvid. Gråskimmel i raps. Svampen får stænglerne til at nødmodne, men indeni ses ikke hvilelegemer. Svampebelægningen er grå til mørk. Angreb af rodhalsråd (Phoma) ses ofte på det nederste af stænglen. Den mørke rand omkring det angrebne område er typisk. Ses nærmere på symptomet, ses talrige små sorter pyknider. Disse overfladiske angreb er kommet sent og tillægges mindre betydning. 21

22 RAPS Skulpesvamp, lys bladplet og Kålbrok Procent dækning på grønne plantedele eller procent dækning af nærmere angivne plantedele (blade, stængler og/eller skulper). Se nedenfor. Mellemværdier skal også benyttes. Lys bladplet. 1 % 5 % 20 % 50 % Procent dækning af skulper med skulpesvamp. Lys bladplet - stængel. Skulpesvamp i raps. Kålbrok Kålbrok 22

23 RAPS Vejledende dækningsprocenter af skulpesvamp, rodhalsråd og lys bladplet. 1% 5% 10% Bedømmelse af dækningsprocenter af skulpesvamp eller rodhalsråd på blade. 25% 50% 1% 5% 10% 25% 50% Bedømmelse af dækningsprocenter af skulpesvamp eller rodhalsråd på højblade Bedømmelse af dækningsprocenter af lys bladplet på blade. 23

24 RAPS SKADEDYR Trips, jordlopper, skulpesnudebiller, glimmerbøsser og bladribbesnudebiller Procent planter med angreb. Glimmerbøsser/skulpesnudebiller Antal glimmerbøsser/skulpesnudebiller pr. plante. I hver parcel tælles antal levende glimmerbøsser/skulpesnudebiller på 10 tilfældigt valgte planter. Dette kan gøres ved at ryste rapsplanten ned i en hvid bakke eller ved at tælle glimmerbøsserne/skulpesnudebillerne på planten. Alle bedømmelser skal helst ske på samme tid på dagen og helst om morgenen. Skulpegalmyg Procent angrebne skulper (misfarvede skulper) pr. plante. Rapsjordlopper Tidlige bedømmelser. Procent planter med angreb samt procent bortgnavet bladareal. Skulpesnudebiller Skulpesnudebiller har i 2015 været mere udbredte end normalt under vinterrapsens blomstring. I august har der mange steder været en invasion af den nye generation af skulpesnudebiller, der har opholdt sig i rapslagre og på korsblomstrede planter på marker og i haver, før de er gået til overvintring i hegn o.lign. omkring 1. september. Angreb medfører, at skulperne nødmodner og overvokses af sekundære sortskimmelsvampe. På billedet ses også skulpesnudebillelarvens udgangshul. Der lægges normalt 1 æg pr. skulpe, og hver larve kan ødelægge 3-6 frø. Da der kan trænge vand ind i skulperne i larvens udgangshul, optræder der ofte også sekundære angreb af gråskimmel og sortskimmelsvampe på frøene i nærheden af udgangshullet. Frøene i nærheden af hullet kan godt spire. Den største skade sker normalt ved, at skulpesnudebillerne skaber indfaldsveje for skulpegalmyggene, som får skulperne til at springe op, men angrebene af skulpegalmyg har overvejende været svage i Sene bedømmelser. Procent planter med larver og larver pr. plante. Planterne flækkes, og antal larver inde i stænglerne og bladstilkene optælles. Der undersøges 5 planter pr.parcel. FOTO: ERIK PEDERSEN, LMO Rapsjordlopper. Øverst bille nederst larve. Skulpesnudebiller. 24

25 RAPS Skulpegalmyg. Skulpegalmyg. Glimmerbøsse og glimmerbøsselarve. 25

26 RAPS Bladribbesnudebiller Procent angrebne stængler (med larver eller spor af larver). I enkelte forsøg følges forekomsten af bladribbesnudebiller i gule fangbakker. Udseende: I Danmark optræder der to snudebiller i rapsen, nemlig skulpesnudebiller og bladribbesnudebiller. Skulpesnudebillen er mest kendt og optræder under blomstring, hvor den via sine gnav i skulperne kan skabe indfaldsvej for skulpegalmyg. Både bladribbesnudebillen og skulpesnudebillen har en lang snude (deraf navnet), og er ca. 2,5-3,5 mm lange. Bladribbesnudebillen ser lidt spættet ud grundet en uregelmæssig hvidgrå behåring og har en hvidlig plet øverst på ryggen, mens skulpesnudebillen er sort, men ser grålig ud pga. et vokslag. Bladribbesnudebillen har derudover gulligrøde eller rustbrune fødder. Bladribbesnudebillens larver er 4-5 mm lange, hvide, lemmeløse, krumme og med brunt hoved. Biologi: Bladribbesnudebillerne dukker tidligere op i foråret end skulpesnudebillen. På dage, hvor temperaturen når op på o C, kan de første bladribbesnudebiller optræde sporadisk. Allerede ved 12 o C og mere end 7 timers solskin eller 15 o C og mere end 3 timers solskin optræder bladribbesnudebillerne mere talrigt. I starten optager billerne kun føde. Varigheden af denne periode er afhængig af vejrforholdene. På lune solrige dage starter æglægningen allerede få dage efter indflyvningen. Evt. bekæmpelse skal sættes ind før æglægningen starter. Æggene lægges i bladstilkene, og larverne borer sig ind i stænglerne, hvor de minerer. Fra slutningen af april til begyndelsen af juni finder man larverne inde i stænglerne. Larverne søger ud af stænglerne i maj-juni og forpupper sig i jorden. De nye bladribbesnudebiller kommer frem omkring rapshøst. Efter en kort periode med fødeoptagelse søger billerne til overvintring i hegn o.lign. Bladribbesnudebiller. Bemærk de rødlige fødder. Rapsstængel angrebet af bladribbesnudebiller. Symptomer: Larverne kan findes inde i stænglerne fra slutningen af april til begyndelsen af juni. Stængelmarven er brunfarvet af larvernes gnav og afføring. Ved kraftige angreb nødmodner planterne. På stænglerne ses larvernes indgangs- og udgangshuller. Bekæmpelsestærskel: På baggrund af tyske data er bekæmpelsestærsklen i fangbakker med en diameter på cm en opsummeret fangst på over 7-8 bladribbesnudebiller pr. fangbakke. Ud- eller indgangshuller efter bladribbesnudebiller. 26

27 RAPS KNÆKKEDE PLANTER Bedømmes som procent planter. Der skelnes mellem: knækket ved basis knækket højere end 10 cm over jorden. STRÆKNING AF STÆNGEL Tendens til strækning af stængel inden vinter. Kvalitativ vurdering af planter, der viser en strækning af stænglen inden vinter, dvs planternes udvikling omkring stadie 30. Placering af plantens vækstpunkt danner udgangspunkt for indgruppering. Bedømmelsen skal ske kort før væksten stopper inden vinter. Strækningen bedømmes jf. skalaen: 1 til 9. 1= ingen strækning, 9 = kraftig strækning. Strækning af stænglen bedømmes visuelt på parcelniveau - placering af vækstpunktet. Vurdering af gennemsnittet af planter med stængel strækning (visuel vurdering). Her er stænglen knækket over 10 cm på stænglen. STRÆKNING AF STÆNGEL INGEN STRÆKNING Vækstpunkt nær jordoverfladen. MIDDEL Vækstpunkt 3-5 cm over jordoverfladen. KRAFTIG STRÆKNING 1= ingen strækning, 9 = kraftig strækning. 27

28 BEDEROER SVAMPESYGDOMME Rodbrand - Procent planter med angreb. Bladsvampe Tidlige bedømmelser - procent planter med angreb. Sene bedømmelser - Procent dækning. Tegningen kan anvendes. SKADEDYR Bedefluer, trips, runkelroebiller, tæger - procent planter med angreb Bedebladlus - procent planter med kolonidannelse. Ferskenbladlus - antal pr. 25 planter. Virusgulsot - procent planter med angreb Bederust Bedømmelse af dækningsprocenter for bladsvampe i bederoer. Meldug. Ramularia. 28

29 MAJS SVAMPESYGDOMME Majsbrand Der bedømmes procent planter med angreb. Bladpletsvampe og majsrust Der bedømmes procent dækning af bladpletsvampene majsbladplet og majsøjeplet samt majsrust. For alle sygdomme bedømmes procent dækning på de to blade over (blad 1 og blad 2) derefter på de to blade under kolben (blad 1 og blad 2) og derefter på bladet ved kolben (blad 0), se figur. Er der flere kolber på planten, vælges bladene ved den største kolbe. Der indberettes den gennemsnitlige dækningsgrad på de to blade over hhv. under kolben, og på bladet ved kolben. Det kan variere fra forsøg til forsøg om alle bedømmelser skal foretages. Majsbladplet Bladpletterne er aflange og brune. Som det fremgår af fotos, kan farven på pletterne variere fra lysebrun til mørkebrun, ligesom pletterne også kan være grålige. Ved udbredte angreb visner bladene. Majsøjeplet Bladpletterne er cirkelrunde og brune. Pletterne er omgivet af en gul zone. Symptomerne er især synlige, når bladene holdes op imod lyset. Ved udbredte angreb visner bladene. Fusarium i majs Procent stængler med angreb (hvidt eller rødt mycelim). Ofte er især nodierne angrebet. Procent kolber med angreb (hvidt eller rødt mycelim). Angreb på kolber bedømmes på følgende måde: I værnerækken trækkes svøbet ned på kolberne på 20 planter i træk. Der begyndes 3 meter inde i parcellen, og der vælges den største kolbe på hver af de 20 planter. Alle kerner på kolben skal være blotlagt. Der tælles antal kolber med hvidlig eller rødlig belægning på kernerne, og dette omregnes til procent angrebne kolber. SKADEDYR Fritfluer Procent planter med angreb (flossede blade). GRØNT BLADAREAL Grønt bladareal, % dækning af plante I forsøgene med svampebekæmpelse skal der i nogle forsøg bedømmes % grønt bladareal. Bedømmelsen skal foretages på 5 planter i parcellen, som vælges tilfældig ud og der indberettes et gennemsnit. Skema til bedømmelse af pct. dækning på 2 blade over kolben hhv. 2 blade under kolben. 29

30 MAJS Angreb af majsrust med brune sommersporer af majsrust. Senere i efteråret ses sorte rustsporer ved angreb af majsrust. Ved bedømmelse af bladsvampe i majs bedømmes der på de to blade over hhv. under kolben. Bemærk, at bladet ved kolben ikke tæller med (Blad 0, B 0). Majsbladplet. 30

31 MAJS Majsbladplet. Majsbladplet. Majsøjeplet. Majsøjeplet. 31

32 PIL ANTAL VÆKSTSÆSONER I FØRSTE HØSTROTATION I nogle tilfælde bliver årsskuddene klippet af (pudset af) efter en pilekulturs første vækstsæson. Når der skal beregnes gennemsnitlig årligt udbytte ved første høst af pilekulturen (typisk tre vækstsæsoner efter plantning), tæller første vækstsæson med, også selvom årsskuddene er klippet af efter første vækstsæson. Eksempel: Pilekulturen er plantet foråret 2010, afpudset vinteren og høstet første gang vinteren Ved beregning af det gennemsnitlige årlige udbytte i første høstrotation skal det samlede udbytte derfor fordeles på tre vækstsæsoner. For de efterfølgende høstrotationer skal det gennemsnitlige årlige udbytte også beregnes ved at dele høstudbyttet med antal vækstsæsoner siden seneste høst. SKADEGØRERE I PIL Erfaringerne med skadegørere i pil er endnu begrænsede. Nedenfor ses de nuværende bedømmelsesmetoder. Rustsvampe Karakterskala 0-6 (se senere) eller procent dækning af blade. Angreb af sommerfuglelarver Procent bladareal bortgnavet af sommerfuglelarver. Det noteres, hvilken art af sommerfuglelarver der forekommer. Angreb af biller Procent bladareal bortgnavet af biller. Det noteres, hvilken billeart der forekommer. BEDØMMELSE AF RUSTANGREB I ENERGIPIL Rust kan bedømmes som procent dækning af blade. Men da rustangreb i pil starter nederst på planten og breder sig op efter, er det af stor betydning, i hvilken højde bedømmelsen foretages. Derfor anbefales det at bruge nedenstående skala, som bedre tager højde for angrebsgraden. Antal observationer Der bedømmes på 2 dominante skud på hver af 10 planter pr. parcel, dvs. i alt 20 observationer. Hvis der er alvorligt angreb af rust, kan antallet af planter reduceres til 3 pr. parcel. Da rustangreb starter på de nederste blade og udvikler sig opefter, bedømmes der i 2-3 forskellige højder på hvert skud, og ud fra dette gives karakter for angrebsgraden for dette skud. Karakterskala For hver af de 20 observationer gives karakter efter følgende skala: 0: Ingen rust 1: Få uredinia, dvs. orange sommersporer 2: Nogle uredinia på de nedre blade på planten 3: Ret tæt forekomst af uredinia på de nedre blade 4: Nogle uredinia også på de øvre blade på planten 5: Ret tæt forekomst af uredinia også på de øvre blade 6: Øvre blade dækket med uredinia. Der gives evt. halve karakterer, f.eks. 3,5. Metoden er udviklet ved SLU i Sverige. Angreb af galmyg Procent skud angrebet af galmyglarver. Det noteres hvilken art af galmyg, der forekommer. Angreb af bladlus Procent skud med begyndende kolonidannelse af bladlus. Skyggeviklerens larve er en af de sommerfuglelarver, som kan optræde i pil. Larven vikler topskuddene sammen og æder af bladene. 32

33 POPPEL BEDØMMELSE AF RUSTANGREB I POPPEL Angreb af rust i poppel kan bedømmes efter samme princip som bedømmelse af rust i pil (se under pil), dvs. med en karakter mellem 0 og 6: 0: Ingen rust 1: Få uredinia, dvs. orange sommersporer 2: Nogle uredinia på de nedre blade på planten 3: Ret tæt forekomst af uredinia på de nedre blade 4: Nogle uredinia også på de øvre blade på planten 5: Ret tæt forekomst af uredinia også på de øvre blade 6: Øvre blade dækket med uredinia. Til hjælp til vurdering af tætheden af sommersporer på poppelblade er der på nedenstående fotos eksempler på de forskellige kategorier af tæthed på et blad, ligesom der er eksempler på grænsetilfælde mellem to kategorier. Bemærk at der i karaktergivningen også tages hensyn til, hvor tæt forekomsten er i forskellige højder på poppelplanten. Ret tæt forekomst af sommersporer. Dækket med sommersporer. Ingen sommersporer. Grænsen mellem få og nogle sommersporer. Få sommersporer. Grænsen mellem nogle og ret tæt forekomst af sommersporer. Nogle sommersporer. Grænsen mellem ret tæt forekomst og dækket af sommersporer. 33

34 ÆRTER OG HESTEBØNNER SVAMPESYGDOMME Bladsvampe, tidlige bedømmelser Procent planter med angreb. Bladsvampe, sene bedømmelser Procent dækning af blade. Bladsvampe, procent dækning på bælge Procent dækning på bælge (ca. 25 bælge pr. parcel bedømmes). Der udvælges bælge fra forskellige etager. SKADEDYR Bladrandbiller Procent planter med gnav samt procent bortgnavet bladareal. Ærte- og bedebladlus Procent planter med angreb. Ved bedømmelserne af ærtebladlus bankes ærternes topskud mod et fast underlag. Herved slås bladlusene løse, så optælling lettes. Ærteviklere Procent bælge med angreb (ca. 25 bælge pr. parcel bedømmes). Der udvælges bælge fra forskellige etager. Det kan i stedet være angivet, at en frøprøve skal udtages. Øvrige skadedyr Procent planter med angreb. For ærtetrips dog procent bælge med symptomer. Bedebladlus i hestebønner. 34

35 ÆRTER OG HESTEBØNNER Foto: Cecilia Lerenius, Jordbruksverket, Sverige Chokoladeplet i hestebønner. Vikkeskimmel hestebønner. På bagsiden af bladene ses en pelsagtig belægning. Foto: Cecilia Lerenius, Jordbruksverket, Sverige Hestebønnerust. Hestebønnebladplet. Bemærk de talrige små sorte prikker (pyknider) i pletterne. 35

36 KARTOFLER ANLÆGGELSE AF KARTOFFELFORSØG VALG AF LOKALITET OG PLACERING Når der anlægges kartoffelforsøg, er det vigtigt at vælge et ensartet areal, hvor der har været en ensartet jordbearbejdning og gødskning af hele forsøgsarealet forud for etablering af kartofler. Kartofler er meget følsomme over for strukturskader og uensartet nedmuldning af afgrøderester fra tidligere afgrøder. Kartoffelkammene i forsøget skal være ensartede, og kartoflerne skal ligge lige og midt i kammen. Forsøget må ikke placeres i vandingsspor eller hvor der er uens overlap med vandingsmaskinen. Forsøget placeres, så opstart og afslutning af vandingsmaskine ikke berører forsøget. Desuden skal man være ekstra påpasselig med ensartet vanding f.eks. undgå vinddrift. Forsøgene bør anlægges mindst 10 meter væk fra læhegn. Huller i læhegn er typisk årsag til stor variation i forsøgsarealer. Desuden kan tæger fra læhegn være til stor gene. Forsøget anlægges, så rækkerne ikke ligger på tværs af landmandens rækker, med mindre andet står angivet i forsøgsplanen. Kartoffelforsøg behandles på langs af rækkerne og ikke på tværs. Alle led i en gentagelse skal ligge i forlængelse af hinanden på langs af agerretningen og ikke på tværs. Kartoffelforsøg anlægges med fire gentagelser - gerne fem gentagelser - med mindre andet er gengivet i forsøgsplanen. Undtagelsesvis kan kartoffelforsøg uden udbyttebestemmelse anlægges med tre gentagelser, hvor der alene bedømmes f.eks. sygdomsudvikling eller nedvisningsforløb af kartoffeltoppen. Læggekartofler og værn Til forsøg i kartofler anvendes altid læggekartofler af samme oprindelse (fra samme avlssted) samt høstet, håndteret og opbevaret under samme forhold og behandlet ens frem til lægning, med mindre andet står angivet i forsøgsplanen. I nogle forsøgstyper kan der være grunde til at læggekartoflerne udsættes for forskellige behandlinger inden lægning. I de tilfælde skal det klart angives i forsøgsplanen og resultatopgørelsen. I kartoffelforsøg anvendes en af følgende anlægsmetoder, med mindre andet står angivet i forsøgsplanen: 1. I sortsforsøg hvor læggekartoflerne lægges med hånd og høstes med frilægger eller manuelt, markeres de tværgående parcelgrænser ved at undlade at lægge kartofler i én meters afstand mellem parcellerne. Her anvendes minimum 4-rækket parceller med max. to høstrækker af minimum 25 m I sortsforsøg hvor læggekartoflerne lægges med hånd og høstes med forsøgsoptager/asalift anvendes enten samme metode som under 1. eller der lægges kartoffelknolde med stærkt afvigende udseende i de tværgående parcelgrænser i 1-2 meter. 3. I andre kartoffelforsøg end sortsforsøg, hvor læggekartoflerne lægges med maskine, markeres de tværgående parcelgrænser ved midt på sommeren at fjerne 2-6 toppe i høstrækkerne, inden kartoffelplanterne har sat kartoffelknolde af betydning. Høstes forsøgene med alm. kartoffeloptager fjernes 5-6 toppe svarende til ca. 2 meter. Høstes med forsøgsoptager/asalift fjernes 2-3 toppe svarende til ca. 1 meter. Når der lægges kartofler lægges altid én gentagelse ad gangen, så gentagelsen færdiggøres inden næste gentagelse lægges. Skulle man uheldigvis blive afbrudt, f.eks. på grund af regn, kan lægning af de resterende gentagelser genoptages på et senere tidspunkt. 36

37 KARTOFLER UDTAGNING AF JORDPRØVER TIL TEST FOR FRITLEVENDE NEMATODER Inden lægning skal der udtages en jordprøve, hvor forsøget skal ligge. Det anbefales at jordprøverne udtages så hurtigt som muligt efter at jorden er frostfri. Jordboret skal have en åbning/diameter på minimum 2,5 cm, og de udtages ved at gå i et W hen over marken (se figur). Arealet hvor prøven skal udtages måles op, og der udtages en jordprøve på min. 2 kg. Jordprøven skal indeholde 40 til 50 stik i 25 cm dybde. Efter udtagning skal prøven håndteres med forsigtighed, da nematoder er meget følsomme og let kan gå i stykker. Prøven skal opbevares og transporteres køligt i en flamingokasse. PRØVERNE SKAL SENDES TIL HOLLAND: HLB Kampsweg 27 NL PD WIJSTER ANGREB AF RODFILTSVAMP OG FRITLEVENDE NEMA- TODER VED FREMSPIRING Sygdomsindeks for angreb af rodfiltsvamp på stængler Karaktergivning ved bedømmelse af angreb af rodfiltsvamp på fremspirende kartofler. Karaktergivningen er baseret på en samlet vurdering af en plantes stængelangreb ud fra en skala med karaktererne = Stænglerne har ingen læsioner 1 = Stænglerne har én til flere læsioner, som er mindre end 10 mm lange 2 = Stænglerne har læsioner, som er mere end 10 mm lange, og der er én omkransende læsion 3 = Stænglerne har flere omkransende læsioner 4 = Alle spirer er væk Sygdomsindeks for angreb af fritlevende nematoder på stængler Karaktergivning ved bedømmelse af skade efter angreb af fritlevende nematoder på fremspirende kartofler. Karaktergivningen er baseret på en samlet vurdering af skadens omfang efter en skala med karaktererne = Stænglerne har ingen læsioner 1 = Stænglerne har én spire med svanehals 2 = Fortykkede, revnede eller svagt krøllede stængler 3 = Stærkt fortykkede, revnede eller krøllede stængler 4 = Alle spirer er væk Beregning af sygdomsindeks for rodfiltsvamp For hver parcel beregnes et sygdomsindeks (SI): SI = ((Sk0 x 0)+(Sk1x1)+(Sk2x2)+(Sk3x3)+(Sk4x4))x100 ((K-1) x N) Skx = antal planter i en parcel med henholdsvis karakteren 0, 1, 2, 3 eller 4 K = de totale antal karakterer (i dette tilfælde 5 karakterer) N = det totale antal planter opgjort i en parcel Bemærk: N skal være det samme antal planter i alle parceller. Eksempel: Sk0 = 0 planter Sk1 = 6 Sk2 = 4 Sk3 = 4 Sk4 = 1 N = 15 planter SI=((0x0)+(6x1)+(4x2)+(4x3)+(1x4))x100/((5-1)x15) =50 Minimum 15 planter bedømmes pr. parcel. Hvis alle planter får karakteren 4 er indeks = 100, hvis alle planter er sunde og har karakteren 0 er indeks = 0. Bedømmelse for skadeindeks efter angreb af fritlevende nematoder beregnes samme metode som for rodfiltsvamp. 37

ANGREB AF SKADEGØRERE

ANGREB AF SKADEGØRERE BEDØMMELSE AF ANGREB AF SKADEGØRERE I MARKFORSØG Anvendes ved gennemførelse af markforsøg i de landøkonomiske foreninger Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Januar 2001 Bedømmelse

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

VEJLEDNING I BEDØMMELSER I LANDSFORSØG. Anvendes ved gennemførelse af landsforsøg 2005

VEJLEDNING I BEDØMMELSER I LANDSFORSØG. Anvendes ved gennemførelse af landsforsøg 2005 VEJLEDNING I BEDØMMELSER I LANDSFORSØG Anvendes ved gennemførelse af landsforsøg 2005 April 2005 - 1 - Bedømmelser i landsforsøg Denne vejledning beskriver kort metoder til bedømmelse af skadegørere i

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen 2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2016

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2016 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2016 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden Nr. 11 19. april 2016 Svampebekæmpelse i vintersæd 2016 Aktuelt i vinterraps o Er din raps velforsynet med næringsstoffer o Hold rapsen sund med svampebekæmpelse Vær i år også opmærksom på lys bladplet

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Sygdomme i korn Planteavlskonsulent Jens P. Hansen Hvordan opnår vi stabile udbytter i raps? Planteavlskonsulent Mette Møller Ragborg Gødningsforsøg Planteavlskonsulent

Læs mere

IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,

IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, GCN@vfl.dk Registreringsnet for svampe i frøgræs Planteavlskonsulenter har siden 2011

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/

FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/ NR. 4 // APRIL 2016 Ny rekord fra N.Z. 16,7 ton hvede pr. ha Frontløber: FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein Sprøjt ikke ukrudt for tidligt i vårsæd 23/ Nye

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj.

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Indhold: Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vinterhvede, side 3 Svampebekæmpelse i vinterbyg, side 8 Aktuelt i marken Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Vinterbyg Meget vinterbyg

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Situationen i marken. Plantenyt nr. 16 den 4. maj 2016

Situationen i marken. Plantenyt nr. 16 den 4. maj 2016 Plantenyt nr. 16 den 4. maj 2016 - Situationen i marken - Skadedyrsbekæmpelse i korn - Kornets vækststadier - Droneflyvning - er Situationen i marken Ukrudt: Morgensprøjtninger i tørt solrigt vejr. Sygdomme:

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2014

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2014 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2014 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN CYCLOXYDIM (fortsat) Afgrøde

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Svampesygdomme i rajgræs mm Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Kronrust/alias bladrust er udbredt Registreringsnet- SEGES - ca. 30-50 marker ugentligt Kronrust/alias bladrust

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 10. 4. juni 2013. Indhold -1 - Aktuelt i marken

AfgrødeNyt nr. 10. 4. juni 2013. Indhold -1 - Aktuelt i marken AfgrødeNyt nr. 10 4. juni 2013 Indhold Aktuelt i marken Det går rigtig stærkt i marken afgrøderne udvikler sig hurtigt med det vand og den varme, vi har fået. Der er store forskelle i udviklingen af vårbyggen.

Læs mere

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP 14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar.

BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar. NR. 7 // JULI 2016 Aktuelt om SNEGLE skal harves væk Slam og aske sparer let 1.000 kr pr. hektar TØRKE TRUER rekordraps Tysk Frontløber: BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET 38/ Stubharven er blevet

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere