Birgit Vibeke Berri Hillmand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Birgit Vibeke Berri Hillmand"

Transkript

1 Hvilken evidens er der for ergoterapeutisk skinnebehandling hos Reumatoid Artrit patienter, der har fået udskiftet MCP-led med proteser set i forhold til håndfunktion, aktivitetsudøvelse og livskvalitet Birgit Vibeke Berri Hillmand 2008 Eksamensopgave ved Sundhedsfaglig diplomuddannelse Modul: Obligatorisk modul med fokus på evidensbasering af klinisk praksis i ergoterapi, Hold GEH-01 Vejleder: Tina Hansen Mail: Kopiering eller anden gengivelse af eksamensopgaven eller dele deraf er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jf. gældende dansk lov om ophavsret. Eksamensopgaven er ikke et udtryk for Efter- og videreuddannelsesafdelingens meninger og holdninger.

2 Resumé: Baggrund: I Danmark lider ca voksne mennesker af Reumatoid Artrit og mange lever med kroniske smerter og fremadskridende funktionstab. Udskiftning af håndens metacarpalled (MCP led) med silikone implantater og efterfølgende dynamisk skinne og ergoterapeutisk genoptræning, har betydning for genopretning af kraft - og pincetgrebet. Formål: Formålet med denne opgave er at undersøge, hvilken evidens der er for at benytte dynamiske skinner postoperativt i forhold til håndfunktion, aktivitetsudøvelse og livskvalitet. Metode: Via søgning i databaser er 3 artikler fundet og kritisk vurderet. Resultater: 1. artikel konkluderer, at der er en ekstensionsdefekt på 10 gr. i skinne gruppen mod 20 gr. i gruppen uden skinne. 91 % havde færre smerter og 82 % var tilfredse med håndens udseende. 2. artikel konkluderer, at der i MCP -leddene er en fremgang fra 21.6 gr. før operation til 47,2 gr. efter operation. Den ulnare deviation forbedres fra et gennemsnit på 30,4 gr. til 9,7 gr. 3. artikel konkluderer på en 10 års follow-up, en fremgang fra 35gr. til 10gr. i den ulnare deviation. Ekstensionsmanglen forbedres fra 35gr. til 10gr. Den gennemsnitlige bevægelse i MCP leddene formindskes fra 40gr. til 35gr. Alle patienter rapporterer smertelettelse og ¾ har fået en forbedring af håndfunktionen. Konklusion: Der fandtes et middel evidensniveau i forhold til skinner og håndfunktion. Patienterne angiver stor tilfredshed med effekten af operationen trods tilbagegang i bevægelsen i MCP leddenene over år og at håndkraften ikke forbedres. Dette giver grundlag for et studie, til at se nærmere ind på patienternes reelle aktivitetsudøvelse og livskvalitet.

3 Baggrund: I Danmark lider ca voksne mennesker af Reumatoid Artrit, som er en kronisk autoimmun sygdom. Ud fra danske erfaringer bygget på 3 skandinaviske studier skønnes den årlige tilgang af nye Reumatoid Artrit patienter at være 0,4 promille af den voksne danske befolkning = ca mennesker (www.gigtforeningen ; Sundhedsstyrelsen 2002, MTV rapport). Patienter med leddegigt, som er den danske betegnelse for Reumatoid Artrit, lever med kroniske smerter og fremadskridende funktionstab til trods for medicinsk og operativ behandling, hvilket udgør et væsentlig sundhedsproblem i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2002 MTV). Håndled, grundled og mellemled er de hyppigst afficerede led. (Pødenphant m.fl. 2006) og ødelæggelsen i leddene starter tidligt i sygdomsforløbet, ofte inden for det første år, hvorfor en tidligere diagnogtisering samt iværksættelse af medicinsk behandling kan forsinke eller hindre uoprettelige skader i leddene (Sundhedsstyrelsen 2002 MTV). På Gentofte Hospital har ergoterapeuterne gennem mange år fremstillet en individuel skinne til Reumatoid Artrit patienter, der har fået foretaget udskiftning af et eller flere grundled (MCP led) med Swanson proteser (Lundborg 1999). Det var i sin tid et ønske fra de håndkirurgiske læger, at patienten skulle overgå fra gips til en dynamisk skinne efter ca. 1 uge. Man sikrer herved en vis bevægelse i MCP-leddene, samtidig med at proteserne gror fast ( Danneskiold-Samsøe m.fl. 2002; Sundhedsstyrelsen 2002 MTV). Baggrunden for at udskifte disse led er smerter og kraftig ulnar deviation, (Weiss,Falkenstein 2005), som bevirker, at patienten i større eller mindre grad ikke længere har hverken et kraftgreb eller et pincetgreb. Hos den reumatoide patient ændres og forværres den ulnare deviation dels p.g.a. svækkede ligamenter i MCP -leddene og dels p.g.a en radial deviation af håndleddet. ( Lundborg 1999 ). Alle dagligdagens aktiviteter er besværliggjort, da hånden i de værste tilfælde kun kan fungere som en støttehånd. Ofte er begge hænder ramt af svær leddegigt samt også andre led, hvilket medfører yderligere nedsat funktion, evt. tab af erhverv, hvilket igen har indflydelse på livskvaliteten. I perioder kan dette medvirke til, at både personlig pleje og aktiviteter i hjemmet kræver hjælp fra andre mennesker (Danneskiold-Samsøe m.fl. 2002; Sundhedsstyrelsen 2002 MTV). Resultatet efter denne operation er betragtelig smertelindring samt en genopretning af balancen i MCP-leddene, således at patienten igen får et kraftgreb og et pincetgreb, og dermed bliver i stand til at benytte hånden til flere gøremål. (Danneskiold-Samsøe m.fl. 2002).

4 I tilgift hertil kommer den kosmetiske forbedring. (Lundborg 2002.) Skinnebehandlingen ophører 4 6 uger efter operationen og genoptræningen, som jeg ikke vil komme nærmere ind på i denne rapport, afsluttes som oftest 6 og 8 uger efter operationen. Den skinne vi fremstiller i dag synes god for patienten. Den er let at have på og slutresultatet er tilfredsstillende for den enkelte. Dette baserer jeg på den erfaring, jeg og mine kollegaer gennem mange år har opnået med disse patienter. Men den tilgang er ikke længere tilfredsstillende. Der er i dag et krav fra arbejdspladsen, ledelsen og ikke mindst befolkningen, at finde belæg for den behandling vi tilbyder vores patienter, (Borg m.fl.2007). Vi er på Gentofte endnu ikke blevet officielt akkrediteret, idet vi afventer den eksakte Danske Model, men har gennem de seneste 3-4 år arbejdet hen i mod det. D.v.s. at vi arbejder med forskellige former for både administrative og kliniske vejledninger. Inden for mit område, det håndkirurgiske, har vi fået nedskrevet visse kliniske vejledninger, men endnu ikke fundet forskningsevidensen frem. Vi har aldrig sat spørgsmålstegn ved at udstyre patienterne med en dynamisk skinne I de første år afhang skinnetypen af den enkelte kirurg. Nogle ønskede en præfabrikeret skinne til brug i dagtimerne og en hvileskinne til natten, andre ønskede en individuelt fremstillet skinne med stropper til fingrene. På baggrund i ovenstående, vil jeg gerne se, om det er muligt at finde evidens for at udstyre disse patienter med en dynamisk skinne postoperativt. PICO P: Reumatoid Artrit patienter, som får udskiftet et eller flere MCP-led med Swanson proteser. I: Patienter udstyres med en dynamisk individuelt fremstillet skinne ca. 8 dage efter operationen. C: O: At øge disse patienters håndfunktion, aktivitetsniveau og livskvalitet. Klinisk spørgsmål. Hvilken evidens er der for at bruge dynamiske individuelle fremstillet skinner postoperativt hos Reumatoid Artrit patienter, der har fået udskiftet et eller flere MCP-led med Swanson eller

5 tilsvarende silikone proteser i forhold til håndfunktion og dermed påvirkning på aktivitetsudøvelse og livskvalitet. Søgestrategi. Da mit spørgsmål omhandler behandling, har jeg valgt Pubmed og Cinahl (Andersen & Matzen 2007). Jeg har valgt at begrænse min søgning til 2 databaser, for at kunne bevare overblikket. Søgeord: Rheumatoid, rheumatoid arthritis, hand therapy, metacarpophalangels joint, Swanson, silicone arthroplasty, occupational therapy and splint*. Derefter har jeg valgt forskellige kombinationer med AND (bilag A G). Limit: Voksne med rheumatoid artrit (fra 19 år og op efter). Inklusionskriterier: Reumatoid artrit, i MCP - leddene. MCP led og skinner. Ergoterapi efter gigt håndoperation. Håndskinner og genoptræning. Artikler inden for de seneste 20 år. Artikler på engelsk Eksklusionskriterier: Artikler på tysk. Reumatoid artrit i MCP led + resten af kroppen Patienter, der ikke er blevet opereret i MCP leddene. Andre håndoperationer samtidig med operation i MCP-led. Sammenligninger af forskellige protesetyper. Håndsøgning: Jeg arbejder på et af de 5 hospitaler i Danmark, som har det håndkirurgiske speciale, og i ergoterapien findes en artiklelsamling fra Journal of Hand Therapy og Journal of Hand Surgery, hvor jeg har læst abstractene omhandlende Reumatoid Artrit og derfra udvalgt 4 artikler, som jeg vil se nærmere på.

6 Valg af artikler: Min søgning resulterede i 16 artikler. Brugen af in og eksklusionskriterier medførte et resultat på 3 artikler. Af de 16 artikler er 4 håndsøgt, 7 er down-loaded i forbindelse med søgningen, 1 bestilt via Københavns Universitetsbibliotek, 1 bestilt via Århus Statsbibliotek, 1 fundet via en artikels litteraturliste og 2 sendt fra kollegaer. Endvidere vil et håndsøgt svensk tema nummer fra Svensk Forening For Håndrehabilitering indgå i min perspektivering som en ekspertudtalelse fra et land, som er sammenligneligt med Danmark. Studiedesign Evidensniveau Styrke Forfatter (år) Metaanalyse eller systematisk oversigt af RTC Randomiseret, kontrolleret studie (RTC) Kontrolleret, ikke randomiseret studie Kohorte Før/efter Ia Ib IIa A A B IIb B Schmidt,K m.fl.1998 Burr.N. m.fl.2002 Casekontrolundersøgelse III C Thomsen, N. m.fl Diagnostisk test III C Tværsnitsundersøgelse III C Oversigtsartikler og ekspertudtagelse IV D Svensk tema vedr. MCP 2206 (Andersen & Matzen 2007) Mit endelige valg: En artikel der drejer sig om en sammenligning af 2 grupper henholdsvis med og uden skinne. En artikel omkring statiske skinner som et alternativt til dynamiske. Endvidere indeholdt den også et spørgeskema omkring ADL og en af forfatterne er ergoterapeut. Den sidste er et langtidsstudie (10 år), hvor der ikke er specielt meget omkring skinner, men et ADL skema. Alle artiklerne er kritisk vurderet efter Law. m.fl. Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier fra ETF,s hjemmeside.

7 Value of dynamic splinting after replacement of the metacarpophalangeal joint in patients with rheumatoid arthritis. Thomsen N. m.fl Resume: Forfatterne beskriver studiet som et retropectivt studie, hvor man har sammenlignet en gruppe på 13 patienter (41 led) behandlet med en dynamisk skinne, efter de har fået udskiftet et eller flere MCP led, med en gruppe på 9 patienter (29 led), der ikke blev udstyret med en skinne efter operationen. Follow-up tiden var henholdsvis 58 mdr. og 29 mdr. Data er indsamlet fra 1991 til 1997 via journal og rtg.billeder og sammenlignet med nye rtg.billeder og nye målinger. Det var muligt at foretage opgørelse på 70 ud af 98 led. De har målt på ekstensionsdefekt og fleksion i MCP-led og den samlede bevægelse i MCP-leddene, samt ulnar deviation. Ekstensionsdefekten var 20 gr. i gruppen uden skinne mod 10 gr. i skinne gruppen, som er den eneste måling, hvor der er opgivet en signifikant p værdi. P= 0,002. Bevægeudslaget i MCP leddene var 45 gr. i skinne gruppen mod 35 gr. i gruppen uden skinne, men ikke signifikant. Bevægeudslaget og ulnar deviation mindskes over tid, hvorfor det var forventeligt at disse tal kunne være mindre i skinnegruppen, da follow-up tiden her var 58 mdr. Det var de i midlertidig ikke. 91 % havde fået mindre smerter og 82 % var tilfredse med udseende af hånden som et gennemsnit for begge grupper. Forfatterne havde gennem en årrække udstyret patienterne postoperativt med en dynamisk skinne, men forladt det igen grundet en fornemmelse af øget stivhed i MCP-leddene. Forfatterne havde en forventning om, at bevægelsen i MCP leddene ville være mindre i gruppen uden skinne, hvilket ikke var tilfældet. Derfor konkluderer forfatterne, at det tyder på at der er belæg for at udstyre patienterne med en dynamisk skinne efter omtalte operation. Forfatterne har beskrevet en oversigt over varigheden af dynamiske skinner i 12 studier i tidsrummet (bilag H) og mener, at det vil være en god idé, at foretage et studie, der skal se på varigheden af den dynamiske skinne. Kritisk vurdering: Studiedesignet er ikke klart beskrevet, men jeg har valgt at placere det som et Case-control studie (Johansen 2005; Law 1998 ). Selve studiet er relevant, da begge interventionformer har været taget i brug over en årrække. Jeg vurderer, at baggrundslitteraturen har været relevant. Grupperne er ikke lige store og det samme gælder follow-up tiden, hvilket svækker artiklen. Fra andre studier ved man, at den samlede bevægelse i MCP leddene bliver lidt mindre over tid,

8 hvilket ikke kunne bevises i denne undersøgelse. Dette er positivt, da skinnegruppen havde den længste follow-up tid. Stikprøven er beskrevet, dog ikke i detaljer. Man har valgt, at tage de patienter, der er blevet opereret inden for en årrække af 6 år. Der står intet omkring informeret samtykke, men da patienterne er indkaldt efter behandlingen er ophørt, har de på den måde givet en accept af eftermålingerne. Den læge, der foretog de nyeste målinger, havde intet kendskab til hvilken gruppe den enkelte patient tilhørte og havde ikke selv været involveret i operationerne tidligere. Der er benyttet rtg.billeder, goniometer samt Visuel analog skala (VAS-skala), som alle er valide og reliable. Endvidere er der benyttet spørgeskema til besvarelse af håndens udseende, almene funktion og kraft og en bedømmelse som helhed. Disse tal og vurderinger angiver forfatterne til at være enslydende i begge grupper, hvorfor de er slået sammen under et. Jeg mener, at det svækker artiklen, at de ikke er delt op i to grupper samt at alle tal og besvarelser ikke er med. Man kunne også forstille sig, at der opstod erindringsbias i forhold til spørgeskemaet. Men 91 % havde fået færre smerter og 82 % var tilfredse med udseende af hånden som et gennemsnit for begge grupper, hvilket jeg vurderer som en forbedring af livskvaliteten. Opsummering: Dette studies formål var at evaluere resultaterne i de 2 grupper, for at finde evidens for enten at benytte dynamiske skinner eller ikke, sammenlignet med det bedste bevægeudslag i MCP-leddene. Svagheden i studiet er gruppernes størrelsesforhold samt follow-up tiden. Evidensen er ikke så høj i studiet, men resultatet peger i retning af mit kliniske spørgsmål. An alternative splinting and rehabilitation protocol for metacarpophalangeal joint arthroplasty in patients with rheumatoid arthritis. Burr, N m.fl Resume: Studiet er et prospectivt studie over et gennemsnit på 19 mdr. Det vil vurdere om statiske skinner er lige så velegnet som dynamiske skinner efter indsættelse af nye MCP led. 15 patienter blev udstyret med statiske skinner efter operationen og vurderet præ- samt postoperativt i forhold til bevægelse i MCP leddene. Dette resultat blev sammenlignet med slutresultatet for 6 tilsvarende studier. Den ulnare deviation blev sammenlignet med slutresultatet for 4 tilsvarende studier. I disse sammenlignelige studier havde alle patienterne dynamiske skinner på. Endvidere skulle patienterne udfylde et ADL spørgeskema. Der var i dette studie en statistisk fremgang fra 21.6 gr. før operation til 47,2 gr. efter operation i

9 MCP leddene. Til sammenligning lå værdierne i de 6 studier mellem 38gr. 50gr. Den ulnare deviation forbedredes fra et gennemsnit på 30.4gr. til 9.7gr. Til sammenligning lå værdierne i de 4 studier mellem 8gr. 15gr. Smerte blev målt med VAS skala og 82 % havde opnået en forbedring. På baggrund i ovenstående bestyrkede det forfatternes mening, at statiske skinner kunne være et alternativ til dynamiske skinner. Kritisk vurdering: Studiedesignet er ikke beskrevet, men jeg har valgt at placere det i kohorte/før/efter gruppen (Law, M 1998;Andersen, I & Matzen, P ). Det er relevant at undersøge effekten af statiske skinner sammenlignet med dynamiske skinner, da der rundt om i verdenen benyttes såvel statiske som dynamiske skinner efter operation i MCP leddene. Forfatterne har gennemgået relevant litteratur omhandlende Reumatoid Artrit, nye led og skinner. Det er et kort studie på 19 mdr. og med kun 20 patienter, hvoraf der var et frafald på 5. Årsagen til dette er ikke beskrevet. Stikprøven er fint beskrevet, men der står intet omkring informeret samtykke. Alle målinger er beskrevet, ligesom ADL skemaet er med i artiklen. Der er benyttet goniometer og VAS skema som velkendte måleredskaber. Interventionen er godt beskrevet for såvel operation som skinner og genoptræning. Jeg er enig med forfatterne, at statiske skinner er billigere og mindre tidskrævende at fremstille, men eftersom der blev fremstillet 2 statiske skinner, tvivler jeg på den økonomiske gevinst. Artiklen er veldokumenteret med både top, middel og bundværdier, og alt er beskrevet, således at forfatternes undersøgelse godt kunne gentages. Jeg mangler, at se resultatet for ADL skemaet, men alle patienter (100 %) var så tilfredse, at de gerne ville gennemgå en tilsvarende operation igen. Dette tolker jeg sammen med forbedringen af hånd- og pincetgrebet, som en forbedring af livskvaliteten for den enkelte patient. Som forfatterne selv skriver, er det lidt usædvanlig at sammenligne et studies resultater mod tallene i tilsvarende studier. Resultaterne er denne artikels tal sat op imod navngivne artiklers tal. Det er rigtigt at værdierne for ulnar deviation og bevægelsen i MCP-leddene i dette studie synes at være sammenlignelige. Men det er de eneste værdier, der er taget med, og da jeg ikke har læst og vurderet de artikler, som forfatterne sammenligner sig med, er det svært at drage en direkte konklusion. Måske har de kun valgt at tage de positive værdier med? Opsummering: Studiets formål var at vise, at statiske skinner var lige så anvendelige som dynamiske skinner til Reumatoid Artrit patienter, der havde fået udskiftet MCP-led.

10 Jeg mener, at studiet er for lille og for kort til at ændre nuværende praksis, men man kunne overveje et studie, hvor statiske skinner blev vurderet mod dynamiske skinner, og hvor selve optræningen var ens i begge grupper. På den måde kunne det blive et ergoterapeutisk studie, i modsætning til de fleste andre studier, hvor udgangspunktet er det operative. Ten-year follow-up of silicone arthroplasty og the metacapophalangeal joints in rheumatoid hands. Schmidt, K. m.fl Resume: Studiet er et før/efter studie, hvor 28 patienter blev undersøgt 10 år efter indsættelse af silikone implantater i MCP led. Man har valgt at foretage målingerne præoperativt og 5 mdr. og 10 år efter operationen. Vedr. de subjektive vurderinger rapporterede alle patienter smerte lettelse og ¾ havde fået en forbedring af deres håndfunktion og 89 % var tilfredse med det kosmetiske resultat. Den ulnare deviation forbedredes fra 35gr. til 10gr. Ekstensionsmanglen forbedredes fra 35gr. til 10gr. Den gennemsnitlige bevægelse i MCP-leddene formindskedes fra 40gr. til 35gr. Håndkraften forblev uændret, 10 kiloponds før operationen, 7,6 ved 5. mdr. og 10,3 ved 10 år. Radiologisk viste der sig problemer omkring 89 % af implantaterne og i 28 % var de gået i stykker. Forfatterne oplyser, at det er velkendt, at der er en diskrepans mellem gode og subjektive resultater sammenholdt med radiologiske fund og målinger. Kritisk vurdering: Formålet er ikke decideret beskrevet, men i indledningen gennemgås tidligere års problemer med implantaterne, som bl.a. går i stykker. Bevægefunktionen, der bliver dårligere og andre studier, hvor patienterne også er tilfredse med operationsresultatet til trods for mindre gode radiologiske og kliniske resultater. Stikprøven er beskrevet med 48 patienter, men ender med 28. Årsagen til frafaldet er dødsfald. Man har valgt, at inkludere alle de patienter, der havde fået indsat et eller flere led i perioden mellem 1982 og Selve operationen er beskrevet og håndkraftmålingen er beskrevet via et vigorimeter. Den aktive bevægelse i MCP-leddene er blevet målt med en metode, de selv har opfundet, og som i øvrigt ikke er nærmere beskrevet, hvilket svækker denne måling. Der fremgår tal for pincetgrebets kraft og at disse tal er lidt dårligere ved den sidste opgørelse,

11 men tallene for pincetgrebet er ikke med ved de 2 første målinger, hvorfor det er svært at drage sammenligninger. Disse tal står uklart inde i teksten, hvilket er årsagen til at jeg ikke har dem beskrevet. Der er ingen p-værdier beskrevet. Spørgeskemaet med 6 forskellige spørgsmål vedr. håndfunktioner er medtaget i artiklen, hvor det er tydeligt, at patienterne scorer højest (easy difficult need help-impossible). Desværre er det ikke muligt at sammenligne med de 2 første undersøgelsessvar, og derved ikke muligt at se en evt. forbedring. Patienterne fik en dynamisk skinne efter 5 dage og skulle bruge den i de efterfølgende 6 uger samt en natskinne i 12 uger. Desværre er der intet yderligt beskrevet omkring dette, og kun at der påbegyndes træning. Opsummering: Resultatet er en forbedring i den ulnare deviation, en forringelse af MCP bevægelsen og en gennemsnitlig kraft som før operationen. Artiklen beskriver kort en type skinne, som kunne være sammenlignelig med den, vi benytter i dag, men studiet omhandler ikke brugen af skinner, og det er derfor ikke muligt at se på evidensen i forhold til mit kliniske spørgsmål og dynamiske skinner. Men i forhold til håndfunktion, aktivitetsudøvelse og livskvalitet er det interessant, at patienterne stort set er tilfredse med resultatet selv om bevægeudslaget i MCP-leddene går tilbage og der også er problemer med brud i implantaterne. Men jeg vurderer, at det at hånden er rettet op, netop giver den enkelte mulighed for at genvinde et kraft og et pincetgreb, og derved mulighed for at genoptage daglige aktiviteter, som tidligere har været besværliggjort eller umulige. Hertil kommer det kosmetiske, som er en stor tilfredsstillelse for den enkelte. Samlet konklusion for de 3 artikler: Mit studies formål var, at se hvilken evidens, der er for at bruge dynamiske individuelle fremstillet skinner postoperativt hos Reumatoid Artrit patienter, der har fået udskiftet et eller flere MCP-led med proteser set i forhold til håndfunktion, aktivitetsudøvelse og livskvalitet. Ingen af mine artikler var på højeste evidensniveau, men et middelniveau på 2 b og 3. De udvalgte artikler belyser på forskellig vis mit kliniske spørgsmål. Der forekommer postoperative skinner i alle 3 artikler. Statiske i en artikel og dynamiske skinne i 2 af artiklerne. Patienterne opnår en stor tilfredshed med effekten af operationen, trods tilbagegang af

12 bevægelsen i MCP-leddene over år, og de øvrige komplikationer i form af brud på implantaterne samt at patienterne ikke opnår en væsentlig bedre kraft i hånden. Alle artikler kunne påvise en formindskelse i ulnar deviationen. De få ADL spørgsmål, der var i alle 3 artikler, viste en fremgang for patienterne og samlet set, var der en væsentlig reduktion i patienternes smerte. Dette konkluderer jeg som en klar forbedring af håndfunktionen og livskvaliteten. Ud fra dette og min kliniske erfaring formoder jeg at patienternes aktivitesudøvelse ligeledes blev forbedret, men det omtaler ingen af artiklerne direkte. Anbefalinger til klinisk praksis: Den dynamiske skinne fungerer i praksis i dag, og mine artikler viste et evidensniveau på middelværdi. Men der kan sættes spørgsmål om varigheden af skinnen. I mit materiale er der er en spredning fra 1 mdr. til 6 mdr., og set fra patientens side, må den korteste tid i skinne være at foretrække, så længe der er taget højde for fastgroningen af implantaterne. Jeg vurderer, at vi skal fortsætte med de nuværende skinner, men vil diskutere tidsfaktoren med håndkirurgerne på baggrund af mit undersøgte materiale. Perspektivering: Ingen af mine artikler var forfattet kun af ergoterapeuter, men i artiklen omhandlende statiske skinner (Burr, N.m.fl.2002) var der en ergoterapeut og en fysioterapeut som medforfattere. Ergoterapeuter og håndkirurger har et tæt samarbejde ikke kun i Danmark, men i hele Verdenen, hvorfor den ergoterapeutiske intervention har indgået mere eller mindre i de fundne artikler(www.haandkirurgi.com; Hunter 1995). Som ergoterapeut inden for det håndkirurgiske område, er det naturligt og nødvendigt at tage udgangspunkt i selve operationen som start på genoptræningen. Den enkelte patients ønske om fortsat at passe sit arbejde, hjem og fritidsinteresser kan for en periode eller måske permanent være sat ud af funktion.(borg m.fl.2007). Muligheden for at vende tilbage til det, der har betydning for den enkelte patient, nødvendiggør at ergoterapeuten har et nærmere kendskab til håndens knogler, led og funktion og mulige restriktioner, således at patienten kan træne sig hen til de ønskede mål.(borg m.fl. 2007). I de 2 af artiklerne benyttedes der dynamiske skinner og den 3. artikel konkluderede, at statiske skinner var lige så anvendelige. Det svenske temahæfte, omkring behandling ved udskiftning af MCP-led, beskriver 8 sygehuses program. Alle steder fremstilles enten en dynamisk skinne eller en træningsskinne (statisk) 2-6 dage postoperativt og på 7 af stederne får patienterne tillige en hvileskinne (bilag I).

13 I forhold til min nuværende praksis og ovenstående vurderinger er der en vis konsensus. Jeg mener at kunne konkludere, at både håndfunktion, aktivitetsniveau og livskvalitet forbedres ved denne operation med efterfølgende skinnebehandling og genoptræning, men jeg kunne tænke mig at se nærmere på ovenstående 3 punkter i et mere ergoterapeutisk perspektiv. Jeg kunne forstille mig et relevant ADL- spørgeskema, som skulle udfyldes før operationen, ved afslutningen af genoptræningen samt efter 1 år. Spørgsmålene skulle tillige tage højde for patientens opfattelse af sin livskvalitet. Jeg mener ikke, at der vil være nogen barrierer for at iværksætte ovenstående skema. Vi behandler disse patienter i forvejen, men opgørelsen af skemaerne vil koste ekstra tid i forhold til nuværende status. Det vil nærmere være et spørgsmål, om at få det koordineret med vores håndkirurger, da vi ikke ser patienten før efter operationen.

14 Litteraturliste: Bøger: Andersen, Inger; Matzen, Peter (2007): Evidensbaseret medicin. Forlaget Gads. Side 31-71, Borg,T m.fl. (2007): Basisbog i ergoterapi. Forlaget Munksgaard Danmark. Side 66-91, , Danneskiold-Samsøe, Bente m.fl. (2002): Klinisk Reumatologi. Forlaget Munksgaard Danmark. Side , , , Hunter,J m.fl.(1995): Rehabilitation of the Hand Surgery and Therapy. Forlaget Mosby. Side 3-6. Lundborg, Gøran (1999): Forlaget Studentlitteratur, Lund. Side MTV-rapport (2002): Leddegigt. Sundhedsstyrelsen. Side 11-22, 42-49, , Pødenphant, Jan m.fl. (2006): Reumatologi. Forlaget Fadl. Side Weiss, Susan; Falkenstein, Nancy (2005): Hand Rehabilitation. Forlaget Elsevier Mosby. Side Artikler: Burr, N m.fl. (2002): An alternative splinting and rehabilitation protocol for metacarpophalangeal joint arthroplasty in patients with rheumatoid arthritis, nr årg., side Johansen, K (2005): Evidens hvad er problemet? Ergoterapeuten februar side Law, M m.fl. (1998): Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier. McMaster University. Side 1-4. Law, M m.fl. (1998): Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser. Mc.Master University. Side 1-13 Schmidt, Klaus m.fl. (1999) Ten-year follow-up of silicone arthroplasty of the metacarpophalangeal joints in rheumatoid hand, nr. 4, 33. årg. Side Temanummer fra svensk forening for handrehabilitering (2006): Behandlingsprogram vid artroplastik i MCP-leder. Side Thomsen, Niels m.fl. (2003): Value of dynamic splinting after replacement of the metacarpophalangeal joint in patients with rheumatoid arthritis. Scandinavian journal of plastic and reconstructive surgery and hand surgery, nr.2, 37.årg. Side I alt 376 sider. Internetkilder: Dansk Selskab for Håndkirurgi. (Set 2008 november) Tilgængelig på: URL:http//www.haandkirurgi.com/Ergoterapi.htm Vedr. ergoterapeutisk træning i forbindelse med operationer af håndkirurgiske lidelser. Gigtforeningen.(Set 2008 november) Tilgængelig på: URL:http://www.gigtforeningen.dk.viden om gigt/leddegigt.

15 Bilagsfortegnelse: Søgning Cinahl Søgning Pubmed Søgning Pubmed Mesh Skinneoversigt fra artikel af Thomsen (2005) Svensk skinneoversigt Bilag H Bilag A & B Bilag C & D & E Bilag F & G Bilag I

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. 2012 Tværfaglig håndkonsultation Er udviklet i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Genoptræning efter flexorsenelæsioner

Genoptræning efter flexorsenelæsioner Genoptræning efter flexorsenelæsioner Forsknings- og udviklingsergoterapeut Susanne Boel Gentofte Hospital Forårsmøde 2014 Dansk Selskab for Håndkirurgi Mål med genoptræningen ADL 1 One Wound Stærk heling

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvordan har du sovet?

Hvordan har du sovet? Hvordan har du sovet? En undersøgelse af faktorer, der påvirker søvnen hos rygkirurgiske I-dese patienter Sygehus Sygeplejerske Randi Jensen Rygkirurgisk sektor Middelfart Baggrund Patienterne klager over

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Karpaltunnelsyndrom Indeklemt nerve Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til karpaltunnel Håndrodsknoglerne danner sammen en lille

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Operation for rodledsartrose / trapezektomi Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach)

Fjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach) Patientinformation Fjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach) Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag Underarmen har to knogler, spolebenet (radius) og

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Cerebral Parese. Hans Tromborg Overlæge, lektor, PhD Håndkirurgisk sektion Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Universitetshospital

Cerebral Parese. Hans Tromborg Overlæge, lektor, PhD Håndkirurgisk sektion Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Universitetshospital Cerebral Parese Hans Tromborg Overlæge, lektor, PhD Håndkirurgisk sektion Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Højt specialiserede funktioner Krav til højt specialiseret funktion Klinisk database Forskning

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 19. oktober 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Cerebral Parese. Hans Tromborg Overlæge, lektor, PhD Håndkirurgisk sektion Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Universitetshospital

Cerebral Parese. Hans Tromborg Overlæge, lektor, PhD Håndkirurgisk sektion Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Universitetshospital Cerebral Parese Hans Tromborg Overlæge, lektor, PhD Håndkirurgisk sektion Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Højt specialiserede funktioner Krav til højt specialiseret funktion Klinisk database Forskning

Læs mere

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed

Læs mere

Casearbejde: Avisproduktion

Casearbejde: Avisproduktion UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Casearbejde: Avisproduktion TværSund Modul 5 UNIVERSITY COLLEGE Dagsorden Casearbejde overblik Casearbejde lidt mere detaljeret De fælles fokuspunkter De individuelle fokuspunkter

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

HVAD SKAL VI MED SKINNER

HVAD SKAL VI MED SKINNER HVAD SKAL VI MED SKINNER Efter en studietur til Belgien hos ergoterapeut Paul van Lede, har jeg fået en større forståelse for hvilke materialer vi skal bruge, når vi som ergoterapeuter tilpasser håndskinner.

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk

GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk Kontakt oplysninger Ledende Terapeut: Ellen Pedersen Tlf.: 7210 6056 ellen.pedersen@fredericia.dk Teamleder:

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 3. november 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere