The conversation about sexuality with the younger patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "The conversation about sexuality with the younger patient"

Transkript

1 Navn: Studienr.: Modul/semester: Hold: Vejleder: Vejleder brugt: Antal anslag: Maria Christensen sya11230 Modul 14, 7. semester Feb11 Erika Frank Ja anslag Seksualitet og rheumatoid artrit Samtalen om seksualitet med den unge patient Sexuality and rheumatoid arthritis The conversation about sexuality with the younger patient Bachelorprojekt D. 2/ Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja Nej Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr stk. 6) Dato: Underskrift:

2 Resumé Dette bachelorprojekt omhandler unge patienter med rheumatoid artrit og deres seksualitet. Inspirationen til projektet kommer fra min egen kliniske erfaring på en reumatologisk sengeafdeling, hvor jeg oplevede, at sygeplejerskerne sjældent eller aldrig talte med patienterne om seksualitet. Patienter med rheumatoid artrit oplever fysiske, psykiske, sociale og seksuelle problemstillinger på grund af deres kroniske sygdom. Særligt unge patienter oplever seksuelle udfordringer, da de samtidigt med deres kroniske sygdom forsøger at etablere et seksualliv. De kan i den forbindelse, have brug for vejledning fra sygeplejersker, for på denne måde, at kunne opbygge eller bevare et sexliv. Jeg fandt det derfor relevant at undersøge, hvilken betydning sygeplejerskens vejledning har for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit. I forbindelse med dette bachelorprojekt er der foretaget en mindre kvalitativ undersøgelse, hvor empiri er indhentet ved hjælp af to semistrukturerede interviews. Denne empiri er blevet analyseret, fortolket og diskuteret ud fra Johan Cullbergs kriseteori, Aaron Antonovskys teori om mestring samt Joyce Travelbees sygeplejeteori omhandlende den mellemmenneskelige relation mellem sygeplejerske og patient. Dette er gjort med henblik på ny viden og øget forståelse af problemstillingen. Undersøgelsesfundene viser, at den reumatologiske sygeplejerskes evne til at tale om seksualitet har betydning for den unge patients seksuelle mestring. Det er dog afgørende, hvis patienten skal hjælpes til at mestre sin seksualitet på bedst mulig måde, at sygeplejersken etablerer og opretholder en tillidsfuld relation til patienten. Hvis sygeplejersken ser det unikke i den enkelte patient og der opbygges en relation mellem de to parter, har sygeplejersken mulighed for at støtte den unge patient med rheumatoid artrit til at mestre sin seksualitet. Emneord: Sygeplejerske, den unge patient, seksualitet, rheumatoid artrit, mestring, krise, vejledning og relation.

3 Abstract This bachelor project has its focus on young patients with rheumatoid arthritis and their sexuality. I have personally experienced that the nurses, who work with rheumatic diseases, rarely or never talk with patients about sex and sexuality. These experiences motivated me to write this bachelor project. Patients with rheumatoid arthritis experience physical, mental, social and sexual problems because of their chronicle disease. Especially young patients experience challenges, when it comes to their sexuality, as they simultaneously with having a chronicle disease, tries to start or maintain a sexual life. If these young patients want to build or maintain a sex life, they may require assistance from a nurse. Therefore, I want to research which importance the nurses instructions have for the young patients ability to master their sexuality in reference to rheumatoid arthritis. In connection with this bachelor project there has been a small, qualitative study in which empirical data have been obtained through two semi-structured interviews. This empirical data have been analyzed and discussed on the basis from Johan Cullberg crisis theory, Aaron Antonovskys theory about coping and Joyce Travelbees nursing theory dealing with the interpersonal relationship between nurse and patient. This has been done in the hope of new knowledge and deeper understanding of the problem. The results show that the nurse s ability to speak about sexuality is important for the young patient s sexual coping. However, it is essential, if the patient is to be helped to cope with his or hers sexuality in the best possible way, the nurse must establish and maintain a trusting relationship with the patient. If the nurse sees every patient as unique and builds up a relationship, the nurse has an opportunity to support the young patient s sexual coping. Themes: Nurse, the younger patient, sexuality, rheumatoid arthritis, coping, crisis, conversation and relationship.

4 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Sygeplejefaglig problemstilling Samfundsmæssigt perspektiv Patientmæssigt perspektiv Sygeplejefagligt perspektiv Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Formål Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi Hermeneutikken Valg af undersøgelsesform Valg af dataindsamlingsform Udvælgelse af undersøgelsesgruppe Det kvalitative interview Etiske overvejelser Interviewanalyse Litteraturgennemgang Valgt empiri fra litteratursøgningen Begrundelse af teorivalg Kriseteori: Johan Cullberg Den traumatiske krise Mestringsteori: Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Sygeplejeteori: Joyce Travelbee Den mellemmenneskelige relation Problembearbejdelse Analyse og fortolkning Krisetilstand hos den unge med kronisk sygdom... 10

5 Mestring af sygdom og seksualitet ifm. rheumatoid artrit Den mellemmenneskelige relation Diskussion Teoretisk diskussion af analysefund Metodekritisk diskussion Kildekritisk diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag

6 1.0. Indledning Der er et behov for at gøre op med tabuet vedrørende seksualitet i sygeplejen. I en undersøgelse lavet af Analyse Danmark, mener over halvdelen af en gruppe adspurgte sygeplejersker, at seksualitet er et tabu. Dette, til trods for at mere end 80 pct. af de involverede i undersøgelsen, var helt eller delvist enige i, at det er relevant at tale om (Analyse Danmark, 2006, s. 1-44). Sygeplejersker forsømmer emnet seksualitet i den daglige sygepleje (Sommer & Christiansen, 2007a) og dette har jeg selv erfaret igennem uddannelsen. Under en praktikperiode på en reumatologisk sengeafdeling, oplevede jeg at flere sygeplejersker aldrig eller sjældent talte med patienter om seksualitet. Enkelte af dem udtalte, at det svage fokus skyldtes manglende initiativ fra patienterne og travlhed, samt at det for nogle var grænseoverskridende at tale om. Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i ovenstående eksempel fra reumatologisk sengeafdeling og vil have fokus på seksualitet, samt patienter med rheumatoid artrit Sygeplejefaglig problemstilling I 1986 definerede WHO seksualitet, med særligt fokus på sygdomme, handicaps og alderdom (Idehen, 2013, s ). Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget det at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse (ibid.). WHO anerkendte hermed seksualitet som et overbegreb for en række komplekse behov og følelser såsom nysgerrighed, kærlighed og sundhed. Alle mennesker har et grundlæggende behov for fysisk kontakt, opmærksomhed samt nærhed (Maslow, 1970, s ) og dette ændrer sig ikke fordi livsbetingelserne forandres ved sygdom (Idehen, 2013, s ). Seksualitet er derfor et mangetydigt begreb, men er helt tydeligt en integreret del af menneskets identitet og personlighed (Graugaard, 2006) Samfundsmæssigt perspektiv Det danske samfund er mere bevidst om seksualitet end nogensinde før (Rifbjerg, 2012, s ). Ligegyldigt hvor danskerne ser hen - om det så er tv-programmer, reklamer, på internettet Side 1

7 eller i musik- og modeverdenen, er sex en naturlig del af samfundet (Remar, 2011). De fleste mennesker vil dagligt møde seksuelle udtryk i deres dagligdag på den ene eller anden måde og der ses derfor en større åbenhed og nysgerrighed omkring seksualitet. Denne totale seksualisering er dog så relativt ny, at det også vækker frygt i samfundet, hvilket forårsager en nypuritanisme mod den seksuelle opblomstring (Mikkelsen, 2007). Sex og seksualitet er derfor hos mange mennesker stadigt et tabubelagt emne, hvilket også ses i sundhedsvæsenet (Hill, 2003, s ) Patientmæssigt perspektiv Rheumatoid artrit er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, hvis primære kendetegn er inflammation i leddene (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). Årsagen til sygdommen kendes ikke, men den opstår ved at kroppens immunforsvar aktiveres (Jensen, 2006, s ) og derved skaber inflammation i de perifere led (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). De hyppigst forekommende symptomer er træthed, muskel- og ledsmerter, bevægeindskrænkning samt leddestruktion (Schulze & Schroeder, 2010, s ). Det skønnes, at der i Danmark er ca mennesker, der lider af rheumatoid artrit (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). En stor del af denne patientgruppe finder deres sygdom meget hæmmende (Folkesundhedsrapporten, 2007, s ) og beskriver at, de oplever betydelige gener i deres hverdag (Graugaard, 2006). Tab af smerte- og bevægelsesfrihed, identitet, kontrol og mening udfordrer mange patienters tilværelse og følelsesmæssige reaktioner såsom vrede, angst, skyld og afmagt er ikke sjældne (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). Udover de fysiske og psykiske udfordringer sygdommen kan give, beretter patienterne om at deres relationer og seksualitet bliver påvirket (Graugaard, 2006). Rheumatoid artrit, der bl.a. medfører træthed og smerter, kan sætte nogle grænser for den seksuelle udfoldelse (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62), som i sidste ende kan gå udover patientens livskvalitet (Næss & Moum, 2011, s , ). Ændret kropsopfattelse samt følelsen af at være uattraktiv og uduelig er heller ikke sjælden og patienterne kan opleve nedsat seksuel lyst og selvværd. En undersøgelse viser desuden, at en del af patienterne oplever, deres sygdom gør forholdet til deres partner og omgangskreds anspændt (Hill, 2003, s ). Specielt hos yngre og ældre patienter kan der være seksuelle udfordringer. Unge patienter skal samtidigt med deres kroniske sygdom, forsøge at etablere et seksualliv (Graugaard, 2006) og mestre en identitetsdannelse (Stokkebæk, 2007, s ). Deres sygdom skal derved behandles i en livsfase, hvor de skal frigøre sig, blive selvstændige samt etablere en seksualitet (Graugaard, 2006). Hos ældre patienter sker en række fysiologiske ændringer, der påvirker seksualfunktionen og sexlysten (Ældreforum, 2010, s. 7-23, 45-62), samtidigt med de skal tackle de seksuelle udfordringer deres rheumatoid artrit kan give. Side 2

8 Som ovenstående beskrevet, vil patienter med rheumatoid artrit kunne opleve udfordringer i forhold til at skulle opbygge eller bevare et godt sexliv (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62) og vil dermed kunne have brug for rådgivning og vejledning Sygeplejefagligt perspektiv Sygeplejersker har en central rolle i plejen af reumatologiske patienter og har dermed et ansvar for at inddrage seksualitet i sygeplejen. Undersøgelser viser dog, at størstedelen af patienter med rheumatoid artrit aldrig har talt med en sygeplejerske om deres seksualliv (Hill, 2003, s ). Sygeplejersker anerkender derved ikke seksualitet og seksuel sundhed som en vigtig del af sygeplejen og forsømmer på denne måde deres professionelle og kliniske ansvar (ibid.). Årsagerne til dette er mange. En del sygeplejersker mangler kompetence og viden om seksualitet. Andre ved ikke hvilke ord de skal bruge i en samtale omkring sex (Nilsson, 2012, s ) og en tredje gruppe er bange for at krænke patienterne (Pedersen, 2012, 92-94). Sygeplejerskeuddannelsen indeholder næsten ingen undervisning i sexologi og derfor kan det ikke undre at sygeplejersker ikke ser det som et centralt emne i sygeplejen (ibid.). Sygeplejersker har dog et ansvar for at implementere seksualitet i sygeplejen. Udover at der arbejdes inden for den holistiske tankegang og at de grundlæggende behov bør medtænkes (Harder, 2000, s ), er der et juridisk ansvar. Sundhedsstyrelsen har udgivet Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser for på denne måde at sikre kontinuitet og kvalitet i sygeplejen (Retsinformation, 2005). Denne tager udgangspunkt i autorisationslovens 17, som beskriver at autoriserede sygeplejersker har pligt til at udvise samvittighedsfuldhed og omhu i deres arbejde (Retsinformation, 2006). I vejledningen står skrevet, at man som sygeplejerske skal dokumentere, om patienten har potentielle/aktuelle problemer inden for 12 forskellige sygeplejefaglige områder. Et af disse områder er seksualitet, hvilket betyder at sygeplejersken bør være opmærksom på, om patienterne har seksuelle problemstillinger (Retsinformation, 2005) Afgrænsning Der er i ovenstående belyst flere forskellige sygeplejefaglige problemstillinger omhandlende seksualitet og rheumatoid artrit. Da der i Danmark er ca patienter med rheumatoid artrit (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62) og med en formodning om at reumatologisk sygepleje spiller en rolle i sundhedsvæsenet, finder jeg det relevant at der arbejdes videre med denne patientgruppe. Patienter med rheumatoid artrit oplever seksuelle problemstillinger, i form af bl.a. fysiske begrænsninger, nedsat seksuel lyst og ændret kropsopfattelse (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62)(Graugaard, 2006)(Hill, 2003, s ), hvilket kan påvirke deres livskvalitet (Næss & Moum, 2011, s , ). Særligt unge patienter oplever seksuelle udfordringer, da de Side 3

9 samtidigt med deres kroniske sygdom, påbegynder etableringen af et seksualliv (Graugaard, 2006) og står midt i deres identitetsdannelse (Stokkebæk, 2007, s ). Disse unge patienter kan derfor have brug for hjælp til at opbygge eller bevare et godt sexliv evt. i form af vejledning fra sygeplejersker. Undersøgelser viser dog at sygeplejersker forsømmer emnet seksualitet i den daglige sygepleje (Sommer & Christiansen, 2007a). Med tanke på dette, finder jeg det særligt spændende, at undersøge hvilken betydning sygeplejefaglig vejledning har for unge patienters evne til at mestre en seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit. Der vil derfor, i dette bachelorprojekt, blive arbejdet videre med problemformuleringen: 4.0. Problemformulering Hvilken betydning har sygeplejerskens vejledning for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit? 4.1. Begrebsafklaring Seksualitet: Der tages her udgangspunkt i WHO s definition, der beskriver seksualitet som et grundlæggende behov og som en del af ethvert menneske. Seksualitet er ikke synonymt med samleje og reproduktion, men omhandler ligeså meget kærlighed og intimitet samt kontakt til andre mennesker (Idehen, 2013, s ). Ung patient: Her menes en person, der aldersmæssigt er mellem teenageårene og 30 år. I denne livsfase sker en identitetsdannelse og udvikling (Stokkebæk, 2006, s ) samt en etablering af et seksualliv (Graugaard, 2006). Vejledning: Hermed menes, sygeplejerskernes evne til at berøre emnet seksualitet på eget initiativ og gøre det tilladt at tale om. Der tages udgangspunkt i PLISSIT-modellens første to niveauer, der omhandler sygeplejerskens evne til at signalere det legitime i at tale om seksualitet, samt kan give begrænset information i specielle situationer, der har betydning for patientens seksualitet (Sommer & Christensen, 2007b). Mestring: Der tages udgangspunkt i Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, der defineres som den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Denne oplevelse af sammenhæng hænger sammen med menneskets evne til at mestre, hvad livet byder på at modstand og kriser, såsom sygdom (Antonovsky, 2000, s ) Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvordan unge patienter med rheumatoid artrit oplever sygeplejerskens evne til at tale om seksualitet, samt hvorledes disse patienter Side 4

10 oplever og mestrer deres seksualitet i forbindelse med kronisk sygdom. Dette projekt kan formentlig give en større viden om sygeplejerskens evne til at medinddrage seksualitet i den reumatologiske sygepleje, samt give et billede af om dette har betydning for patienternes seksuelle mestring Metodologiske overvejelser I de følgende afsnit præsenteres først de videnskabsteoretiske overvejelser, der syntes relevante for projektets problemformulering. Efterfølgende vil der blive redegjort for valget af undersøgelsesform, som i dette tilfælde vil være et kvalitativt interview. Desuden vil de etiske overvejelser, projektets litteratursøgning samt begrundelse for valgt empiri blive beskrevet Videnskabsteoretiske overvejelser Problemformuleringen ligger op til, at den videre bearbejdning skal finde sin inspiration i de to videnskabsteoretiske retninger; fænomenologi og hermeneutik. Fænomenologien er en metode, der bruges til at undersøge subjektive oplevelser, for derved at forstå menneskelige handlinger og begivenheder (Thornquist, 2006, s ). Hermeneutikken er fortolkningskunst og læren om forståelse (Birkler, 2013, s ) Fænomenologi Problemformuleringens interesse er at ville undersøge en persons subjektive oplevelser og her vil fænomenologien være en inspiration. Denne videnskab forsøger at forstå menneskelige tanker, ved at undersøge en persons individuelle livsverden (Thornquist, 2006, s ). Ved at jeg beskæftiger mig med den levede verden og tager udgangspunkt i menneskets subjektive livsverden, hvor der erfares, opleves og udleves (Birkler, 2013, s ), kan jeg på bedst mulig måde få et indblik i menneskelige erfaringer, tanker og følelser. Ved at indhente præcise beskrivelser af verden, som den fremtræder for den enkelte patient, kan jeg få et indblik i de relationelle forhold, som patienten har fået til sundhedsvæsenet under sygdom (ibid.). Jeg skal dog som undersøger være bevidst om min forforståelse og tilsidesætte mine fordomme og formodninger, da den deltagendes følelser eller ønsker ikke kan tages for givet (Christensen m.fl., 2013, s ) Hermeneutikken I projektet tages også afsæt i den hermeneutiske tilgang, da det er nødvendigt, at der i dataindsamlings- og analysearbejdet bliver fortolket og forstået (Thornquist, 2006, s ). Hermeneutikkens nøglebegreber er forforståelse og den hermeneutiske cirkel (Birkler, 2013, s ). Forforståelse er den forståelse og allerede eksisterende viden, der ligger forud for mødet med det, der søges forståelse for (Thornquist, 2006, s ). Jeg har en teoretisk viden om problemstillingen, som jeg har opnået ved at sætte mig ind i relevant teori og Side 5

11 litteratur. Denne viden er blevet baggrund for de forventninger og fordomme, jeg nu har om emnet og kan derved kvalificeres som min forforståelse (Birkler, 2013, s ). Jeg stiller mig dog undrende overfor flere ting, som kommer til udtryk i problemformuleringen. Ved at være ydmyg og åben overfor ny viden, udfordrer jeg min forforståelse og den måde jeg ser tingene på og kan i sidste ende tilegne mig ny forståelse og viden (ibid.). Ny forståelse skabes gennem hvad der kaldes den hermeneutiske cirkel. Grundtanken bag denne er, at der er et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelse (ibid.). Tanken er således, at helheden kun kan forstås ud fra de enkelte dele og at delene kun kan forstås ud fra helheden (Thornquist, 2006, s ). Den nye viden jeg tilegner mig gennem dette projekt, skabes gennem den hermeneutiske cirkel. Jeg kan kun opnå forståelse af projektet som helhed, ved hjælp af de enkelte dele, og omvendt kan jeg kun forstå delene ud fra hele projektet (Birkler, 2013, s ) Valg af undersøgelsesform Projektet vil tage udgangspunkt i den kvalitative tilgang, da denne virker mest relevant. Formålet med denne tilgang er, at få et indblik i enkelte personers livssituation, for på denne måde at opnå en viden og forståelse af menneskelige oplevelser, intentioner og handlinger (Christensen, m.fl., 2013, s ). Modsat den kvantitative tilgang som prøver at finde en eksakthed, kan den kvalitative tilgang give en bedre præcision i beskrivelse (ibid.), som netop er i problemformuleringens interesse Valg af dataindsamlingsform Dataindsamlingsformen vælges at være et kvalitativt interview. Formålet med dette er, at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen af beskrevne fænomener (Kvale, 2009). Jeg vælger et semistruktureret interview, da dette kendetegnes ved at have nogle fastlagte temaer og undersøgelsesspørgsmål, der ønskes belyst. Det tillader dog, at der undervejs undlades og tilføjes nye spørgsmål, efterhånden som interviewet skrider frem, hvilket gør interviewet mere fleksibelt og giver dybdegående viden (Christensen, m.fl., 2013, s ). Jeg vil inden interviewet, fremstille en interviewguide, der kommer til at forme dets indhold og struktur (ibid.). Interviewguiden vil være rettet mod projektets overordnede emne og underemner og vil tage udgangspunkt i projektets problemstilling, den bagvedliggende teoretiske viden samt den efterfølgende analyse. Hermed vil relevante og åbne interviewspørgsmål blive udformet, således at interviewpersonen bliver motiveret til at udtrykke sin erfaring (Kvale, 2009). Side 6

12 6.4. Udvælgelse af undersøgelsesgruppe Det diskuteres ofte, hvor mange deltagere en interviewundersøgelse bør indeholde. Nogle mener, at der skal interviewes indtil de samme ting høres gentaget og der ikke læres mere nyt (Christensen, m.fl., 2013, s ). Kvale siger dog, at antallet af interviewpersoner afhænger af formålet med undersøgelsen, som her er at indhente patienters subjektive erfaringer (Kvale, 2009). Grundet begrænsede ressourcer og tid vælges der, at der skal være to interviews. Denne beslutning giver mere tid til forberedelse, samt senere analyse- og fortolkningsarbejde (ibid.). Hvis der havde været mere tid til rådighed, kunne jeg have lavet et forskningsprojekt med flere deltagende, for på denne måde at opnå en højere validitet. Det er vigtigt, at overveje hvilke personer, der kan give de mest udtømmende svar i forhold til projektets problemformulering (Christensen, m.fl., 2013, s ). Ønsket er derfor at finde to personer, der opfylder følgende inklusionskriterier: - Skal have sygdommen rheumatoid artrit. - Skal aldersmæssigt være mellem teenageårene og 30 år, da seksualiteten i denne livsfase etableres (Graugaard, 2006). - Skal have haft kontakt til minimum én sygeplejerske i sit sygdomsforløb. I løbet af projektforløbet fik jeg hurtigt et samarbejde med en reumatologisk sengeafdeling, for på denne måde at kunne finde mulige deltagere, der opfyldte inklusionskriterierne. Samtidigt kontaktede jeg patientforeningen FNUG Foreningen for Unge med Gigt, for evt. at kunne finde frivillige deltagere herigennem, hvis der ingen mulige var på sengeafdelingen Det kvalitative interview Det viste sig, at den reumatologiske sengeafdeling ikke på daværende tidspunkt havde nogle patienter, der kunne opfylde inklusionskriterierne. Der var dog to frivillige fra patientforeningen FNUG, der ønskede at deltage i mit projekt. De deltagende, der blev etableret kontakt med, var begge unge mænd med rheumatoid artrit, som havde været syge igennem mange år og derigennem havde haft en del kontakt til sundhedsvæsenet. Interviewene foregik efter de deltagendes ønske i eget hjem og var planlagt til at vare omkring 30 minutter. De endte dog med at vare henholdsvis 50 og 40 minutter. Interviewspørgsmålene var delt op i henholdsvis forsknings- og interviewspørgsmål og var udformet ud fra tre overordnede temaer. Disse var: 1) Kronisk sygdom, når man er ung, 2) Mestring af en seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit og 3) Sygeplejerskers evne til at vejlede om seksualitet i sygeplejen. Der blev desuden spurgt ind til de deltagendes baggrund i starten af interviewet. Undervejs i interviewene blev der stillet uddybende spørgsmål, der blev vurderet som relevante for projektets fokus. Jeg forsøgte på bedst mulig måde, at lade de deltagende tale frit om deres oplevelser, imens jeg var bevidst om min forforståelse (Birkler, Side 7

13 2013, s ) samt verbale og non-verbale kommunikation (Eide & Eide, 2011, s ). Der blev i afslutningen af interviewet lagt vægt på, at de deltagende evt. kunne tilføje noget og at jeg gerne ville svare ved evt. spørgsmål til projektet. Efter samtykke fra de deltagende, valgte jeg at optage interviewene ved hjælp af en diktafon, for at de efterfølgende kunne transskriberes. Ved at optage interviewene, blev materialet mere tilgængeligt for efterfølgende bearbejdning (Kvale, 2009) Etiske overvejelser Ved interviewforskning kan der opstå etiske dilemmaer pga. de komplekse forhold, som forbindes med at udforske menneskers private liv (Kvale, 2009). Før interviewenes start blev deltagerne informeret således, at de havde indsigt i situationen og kunne være med til at bestemme, hvad der skulle ske. Der blev desuden hentet informeret samtykke hos deltagerne, da patienterne if. sundhedsloven har ret til selvbestemmelse (Kristensen, 2008, s ). Samtykkeerklæringen er vedlagt som bilag. De deltagende blev informeret om undersøgelsens overordnede formål og om dele af undersøgelsesdesignet, samtidig med at det blev understreget, at deltagelse var frivilligt og at det til enhver tid ville være muligt at trække sig ud. Ydermere blev deltagerne informeret om anonymitet og tavshedspligt (Kvale, 2009). Da der i projektet er fokus på de deltagendes seksualitet, som for mange kan være et privat anliggende, vil jeg være opmærksom på at udvise respekt for de deltagendes integritet og værdier (Sygeplejeetiske Retningslinjer, 2013, s. 1-11), både før, under og efter interviewene Interviewanalyse I dataanalysen vil der blive arbejdet ud fra de tre begreber; meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning (Kvale, 2009). Dataanalysen påbegyndes ved meningskodning, hvor de vigtigste nøglebegreber fra interviewene findes. De forskellige nøgleord ses hver for sig, for at opnå en bred forståelse af opgavens problemstilling (ibid.) og derfor vælges nøgleord ud fra opgavens interesseområde. Efterfølgende bruges de forskellige nøgleord i meningskondensering, hvor hovedbetydningen af hvad interviewpersonerne har sagt, omkring hvert nøgleord, omformuleres til kortere udsagn. De interviewedes mest vigtige meninger trækkes derved sammen til kortere og konkrete formuleringer, mens konteksten stadigt bevares. For at gøre datamaterialet til genstand for en omfattende og dybdegående analyse og fortolkning, skal der være fokus på de deltagendes udsagn, men gås udover det direkte sagte. På denne måde findes meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke umiddelbart er at finde i interviewet. Dette kaldes meningsfortolkning (ibid). Side 8

14 7.0. Litteraturgennemgang Gennem litteratursøgningen har jeg løbende forsøgt, at finde allerede eksisterende viden om den valgte problemstilling, ud fra en søgeprotokol, som var udarbejdet på forhånd. Søgeprotokolen tager udgangspunkt i problemstillingen, omhandlende patienter med rheumatoid artrit og seksualitet og er opdelt i danske og engelske emneord. Der er søgt i databaserne Svemed+, Pubmed og Cinahl. Swemed+ er en database, indeholdende nordiske sundhedsfaglige artikler på dansk, svensk og norsk. CINAHL er en international sundhedsfaglig database, der indeholder forskningsartikler indenfor sygeplejefaget og andre sundhedsfaglige fag og PubMed er en sundhedsfaglig database indenfor biomedicin og beslægtede fag. Søgeprotokolen med de relevante søgeord og -historier er vedlagt som bilag, men der er dog adskillelige andre søgninger såsom tilfældige søgninger på forskellige biblioteksdatabaser og der ikke er blevet dokumenteret på søgeprotokolen Valgt empiri fra litteratursøgningen Under litteratursøgningen har ønsket været, at finde den mest relevante og opdaterede litteratur. Der har dog ikke været meget litteratur omkring problemstillingen, hvilket kunne tyde på manglende forskning indenfor området. På grund af den minimale mængde litteratur blev der brugt brede søgekriterier og på denne måde blev der fundet én relevant sygeplejefaglig forskningsartikel i Cinahl. Denne hedder Effects of Rheumatoid Arthritis on Sexual Activity and Relationships og belyser hvorledes rheumatoid artrit påvirker patienters seksualitet og relationer til andre mennesker, samt hvordan sygeplejersker evner at tale om seksualitet i den reumatologiske sygepleje. Ved at søge på biblioteksdatabaser, såsom og UC Syddanmarks interne database, blev der fundet relevant faglitteratur. Dette er blevet brugt i indledningen, men er specielt fundet med henblik på analysearbejde Begrundelse af teorivalg Problemformuleringen vil blive belyst af teoretikerne Johan Cullberg, Aaron Antonovsky og Joyce Travelbee. En kort beskrivelse og begrundelse for valget af de tre teorier følger i dette afsnit Kriseteori: Johan Cullberg Den traumatiske krise Jeg har valgt, at inddrage Johan Cullbergs kriseteori omhandlende traumatisk krise, der beskrives i bogen Krise og udvikling fra Cullberg er læge med speciale i psykiatri med en psykodynamisk-eksistentiel orientering. Han forsøger igennem sit arbejde, at opnå en dybere forståelse af menneskets psykiske kompleksitet (Cullberg, 2007, s ). Side 9

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Kvinder i fertilitetsbehandling

Kvinder i fertilitetsbehandling Kvinder i fertilitetsbehandling Bachelorprojekt omhandlende det psykiske aspekt af en fertilitetsbehandling samt sygeplejerskens rolle i forhold til dette. Antal anslag: 71938 Udarbejdet af: Anna Victoria

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer Opgaveskrivere: Nanna Køhler Andersen, Katrine Grejs Skovgaard, Julie Staunstrup Nordow Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt - Ekstern teoretisk prøve Afleveringsmåned/år: Juni 2014

Læs mere

Sygeplejersken som coach

Sygeplejersken som coach Sygeplejersken som coach Bachelorprojektet er udarbejdet af sygeplejerskestuderende Daniela Decca-Winding Syk10278, Sep07 Klasse C. Vejleder Merete Wonsyld Afleveringsdato 3. Januar 2012 på professionshøjskolen

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Studienummer: J10V108 Holdnummer: JM11V Modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Vejleder:

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Bachelor i sygepleje

Bachelor i sygepleje PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Bachelor i sygepleje Sygepleje til unge kvinder med stomi Cecilie Senger Byrgesen 681248 04-06-2013 Modul 14 Antal anslag: 71.849 Vejleder: Birgit Norberg Abstract The project

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet

Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet Bachelorprojekt d. 30. maj 2011 af Camilla Lundberg Hold F08F Camilla

Læs mere

At flæbe ind i en skærm

At flæbe ind i en skærm Navn: Lena Guldin Henningsen Randi Høj Møller Studienr.: Sya10910 Sya 11279 Modul/semester: 14 Hold: Feb11 Vejleder: Bente Reggelsen Vejleder brugt: ja Antal anslag: 67.868 At flæbe ind i en skærm - en

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC NORDSJÆLLAND Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer Support and help to coping for the close relatives to patients with breast cancer Sygeplejefagligt

Læs mere

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Et Bachelorprojekt Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Diabetic foot ulcer from the patient s point of view A qualitative science project

Læs mere

Tilbage til livet efter brystkræft

Tilbage til livet efter brystkræft Opgaveløser: SV3768, SV4323 Hold: FV08 Opgavetype: Bachelorprojekt Modul: 14 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Gitte Rohde Anslag: 72.364 Tilbage til livet efter brystkræft Denne opgave er udarbejdet af

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM

ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM SPOUSES EXPERIENCES WHEN THEIR LOVED ONES WITH DEMENTIA RELOCATE INTO NURSING HOMES Didde Møller Christensen og Amalie Jæger Thomsen

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere