The conversation about sexuality with the younger patient

Transkript

1 Navn: Studienr.: Modul/semester: Hold: Vejleder: Vejleder brugt: Antal anslag: Maria Christensen sya11230 Modul 14, 7. semester Feb11 Erika Frank Ja anslag Seksualitet og rheumatoid artrit Samtalen om seksualitet med den unge patient Sexuality and rheumatoid arthritis The conversation about sexuality with the younger patient Bachelorprojekt D. 2/ Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja Nej Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr stk. 6) Dato: Underskrift:

2 Resumé Dette bachelorprojekt omhandler unge patienter med rheumatoid artrit og deres seksualitet. Inspirationen til projektet kommer fra min egen kliniske erfaring på en reumatologisk sengeafdeling, hvor jeg oplevede, at sygeplejerskerne sjældent eller aldrig talte med patienterne om seksualitet. Patienter med rheumatoid artrit oplever fysiske, psykiske, sociale og seksuelle problemstillinger på grund af deres kroniske sygdom. Særligt unge patienter oplever seksuelle udfordringer, da de samtidigt med deres kroniske sygdom forsøger at etablere et seksualliv. De kan i den forbindelse, have brug for vejledning fra sygeplejersker, for på denne måde, at kunne opbygge eller bevare et sexliv. Jeg fandt det derfor relevant at undersøge, hvilken betydning sygeplejerskens vejledning har for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit. I forbindelse med dette bachelorprojekt er der foretaget en mindre kvalitativ undersøgelse, hvor empiri er indhentet ved hjælp af to semistrukturerede interviews. Denne empiri er blevet analyseret, fortolket og diskuteret ud fra Johan Cullbergs kriseteori, Aaron Antonovskys teori om mestring samt Joyce Travelbees sygeplejeteori omhandlende den mellemmenneskelige relation mellem sygeplejerske og patient. Dette er gjort med henblik på ny viden og øget forståelse af problemstillingen. Undersøgelsesfundene viser, at den reumatologiske sygeplejerskes evne til at tale om seksualitet har betydning for den unge patients seksuelle mestring. Det er dog afgørende, hvis patienten skal hjælpes til at mestre sin seksualitet på bedst mulig måde, at sygeplejersken etablerer og opretholder en tillidsfuld relation til patienten. Hvis sygeplejersken ser det unikke i den enkelte patient og der opbygges en relation mellem de to parter, har sygeplejersken mulighed for at støtte den unge patient med rheumatoid artrit til at mestre sin seksualitet. Emneord: Sygeplejerske, den unge patient, seksualitet, rheumatoid artrit, mestring, krise, vejledning og relation.

3 Abstract This bachelor project has its focus on young patients with rheumatoid arthritis and their sexuality. I have personally experienced that the nurses, who work with rheumatic diseases, rarely or never talk with patients about sex and sexuality. These experiences motivated me to write this bachelor project. Patients with rheumatoid arthritis experience physical, mental, social and sexual problems because of their chronicle disease. Especially young patients experience challenges, when it comes to their sexuality, as they simultaneously with having a chronicle disease, tries to start or maintain a sexual life. If these young patients want to build or maintain a sex life, they may require assistance from a nurse. Therefore, I want to research which importance the nurses instructions have for the young patients ability to master their sexuality in reference to rheumatoid arthritis. In connection with this bachelor project there has been a small, qualitative study in which empirical data have been obtained through two semi-structured interviews. This empirical data have been analyzed and discussed on the basis from Johan Cullberg crisis theory, Aaron Antonovskys theory about coping and Joyce Travelbees nursing theory dealing with the interpersonal relationship between nurse and patient. This has been done in the hope of new knowledge and deeper understanding of the problem. The results show that the nurse s ability to speak about sexuality is important for the young patient s sexual coping. However, it is essential, if the patient is to be helped to cope with his or hers sexuality in the best possible way, the nurse must establish and maintain a trusting relationship with the patient. If the nurse sees every patient as unique and builds up a relationship, the nurse has an opportunity to support the young patient s sexual coping. Themes: Nurse, the younger patient, sexuality, rheumatoid arthritis, coping, crisis, conversation and relationship.

4 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Sygeplejefaglig problemstilling Samfundsmæssigt perspektiv Patientmæssigt perspektiv Sygeplejefagligt perspektiv Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Formål Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi Hermeneutikken Valg af undersøgelsesform Valg af dataindsamlingsform Udvælgelse af undersøgelsesgruppe Det kvalitative interview Etiske overvejelser Interviewanalyse Litteraturgennemgang Valgt empiri fra litteratursøgningen Begrundelse af teorivalg Kriseteori: Johan Cullberg Den traumatiske krise Mestringsteori: Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Sygeplejeteori: Joyce Travelbee Den mellemmenneskelige relation Problembearbejdelse Analyse og fortolkning Krisetilstand hos den unge med kronisk sygdom... 10

5 Mestring af sygdom og seksualitet ifm. rheumatoid artrit Den mellemmenneskelige relation Diskussion Teoretisk diskussion af analysefund Metodekritisk diskussion Kildekritisk diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag

6 1.0. Indledning Der er et behov for at gøre op med tabuet vedrørende seksualitet i sygeplejen. I en undersøgelse lavet af Analyse Danmark, mener over halvdelen af en gruppe adspurgte sygeplejersker, at seksualitet er et tabu. Dette, til trods for at mere end 80 pct. af de involverede i undersøgelsen, var helt eller delvist enige i, at det er relevant at tale om (Analyse Danmark, 2006, s. 1-44). Sygeplejersker forsømmer emnet seksualitet i den daglige sygepleje (Sommer & Christiansen, 2007a) og dette har jeg selv erfaret igennem uddannelsen. Under en praktikperiode på en reumatologisk sengeafdeling, oplevede jeg at flere sygeplejersker aldrig eller sjældent talte med patienter om seksualitet. Enkelte af dem udtalte, at det svage fokus skyldtes manglende initiativ fra patienterne og travlhed, samt at det for nogle var grænseoverskridende at tale om. Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i ovenstående eksempel fra reumatologisk sengeafdeling og vil have fokus på seksualitet, samt patienter med rheumatoid artrit Sygeplejefaglig problemstilling I 1986 definerede WHO seksualitet, med særligt fokus på sygdomme, handicaps og alderdom (Idehen, 2013, s ). Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget det at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse (ibid.). WHO anerkendte hermed seksualitet som et overbegreb for en række komplekse behov og følelser såsom nysgerrighed, kærlighed og sundhed. Alle mennesker har et grundlæggende behov for fysisk kontakt, opmærksomhed samt nærhed (Maslow, 1970, s ) og dette ændrer sig ikke fordi livsbetingelserne forandres ved sygdom (Idehen, 2013, s ). Seksualitet er derfor et mangetydigt begreb, men er helt tydeligt en integreret del af menneskets identitet og personlighed (Graugaard, 2006) Samfundsmæssigt perspektiv Det danske samfund er mere bevidst om seksualitet end nogensinde før (Rifbjerg, 2012, s ). Ligegyldigt hvor danskerne ser hen - om det så er tv-programmer, reklamer, på internettet Side 1

7 eller i musik- og modeverdenen, er sex en naturlig del af samfundet (Remar, 2011). De fleste mennesker vil dagligt møde seksuelle udtryk i deres dagligdag på den ene eller anden måde og der ses derfor en større åbenhed og nysgerrighed omkring seksualitet. Denne totale seksualisering er dog så relativt ny, at det også vækker frygt i samfundet, hvilket forårsager en nypuritanisme mod den seksuelle opblomstring (Mikkelsen, 2007). Sex og seksualitet er derfor hos mange mennesker stadigt et tabubelagt emne, hvilket også ses i sundhedsvæsenet (Hill, 2003, s ) Patientmæssigt perspektiv Rheumatoid artrit er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, hvis primære kendetegn er inflammation i leddene (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). Årsagen til sygdommen kendes ikke, men den opstår ved at kroppens immunforsvar aktiveres (Jensen, 2006, s ) og derved skaber inflammation i de perifere led (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). De hyppigst forekommende symptomer er træthed, muskel- og ledsmerter, bevægeindskrænkning samt leddestruktion (Schulze & Schroeder, 2010, s ). Det skønnes, at der i Danmark er ca mennesker, der lider af rheumatoid artrit (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). En stor del af denne patientgruppe finder deres sygdom meget hæmmende (Folkesundhedsrapporten, 2007, s ) og beskriver at, de oplever betydelige gener i deres hverdag (Graugaard, 2006). Tab af smerte- og bevægelsesfrihed, identitet, kontrol og mening udfordrer mange patienters tilværelse og følelsesmæssige reaktioner såsom vrede, angst, skyld og afmagt er ikke sjældne (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). Udover de fysiske og psykiske udfordringer sygdommen kan give, beretter patienterne om at deres relationer og seksualitet bliver påvirket (Graugaard, 2006). Rheumatoid artrit, der bl.a. medfører træthed og smerter, kan sætte nogle grænser for den seksuelle udfoldelse (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62), som i sidste ende kan gå udover patientens livskvalitet (Næss & Moum, 2011, s , ). Ændret kropsopfattelse samt følelsen af at være uattraktiv og uduelig er heller ikke sjælden og patienterne kan opleve nedsat seksuel lyst og selvværd. En undersøgelse viser desuden, at en del af patienterne oplever, deres sygdom gør forholdet til deres partner og omgangskreds anspændt (Hill, 2003, s ). Specielt hos yngre og ældre patienter kan der være seksuelle udfordringer. Unge patienter skal samtidigt med deres kroniske sygdom, forsøge at etablere et seksualliv (Graugaard, 2006) og mestre en identitetsdannelse (Stokkebæk, 2007, s ). Deres sygdom skal derved behandles i en livsfase, hvor de skal frigøre sig, blive selvstændige samt etablere en seksualitet (Graugaard, 2006). Hos ældre patienter sker en række fysiologiske ændringer, der påvirker seksualfunktionen og sexlysten (Ældreforum, 2010, s. 7-23, 45-62), samtidigt med de skal tackle de seksuelle udfordringer deres rheumatoid artrit kan give. Side 2

8 Som ovenstående beskrevet, vil patienter med rheumatoid artrit kunne opleve udfordringer i forhold til at skulle opbygge eller bevare et godt sexliv (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62) og vil dermed kunne have brug for rådgivning og vejledning Sygeplejefagligt perspektiv Sygeplejersker har en central rolle i plejen af reumatologiske patienter og har dermed et ansvar for at inddrage seksualitet i sygeplejen. Undersøgelser viser dog, at størstedelen af patienter med rheumatoid artrit aldrig har talt med en sygeplejerske om deres seksualliv (Hill, 2003, s ). Sygeplejersker anerkender derved ikke seksualitet og seksuel sundhed som en vigtig del af sygeplejen og forsømmer på denne måde deres professionelle og kliniske ansvar (ibid.). Årsagerne til dette er mange. En del sygeplejersker mangler kompetence og viden om seksualitet. Andre ved ikke hvilke ord de skal bruge i en samtale omkring sex (Nilsson, 2012, s ) og en tredje gruppe er bange for at krænke patienterne (Pedersen, 2012, 92-94). Sygeplejerskeuddannelsen indeholder næsten ingen undervisning i sexologi og derfor kan det ikke undre at sygeplejersker ikke ser det som et centralt emne i sygeplejen (ibid.). Sygeplejersker har dog et ansvar for at implementere seksualitet i sygeplejen. Udover at der arbejdes inden for den holistiske tankegang og at de grundlæggende behov bør medtænkes (Harder, 2000, s ), er der et juridisk ansvar. Sundhedsstyrelsen har udgivet Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser for på denne måde at sikre kontinuitet og kvalitet i sygeplejen (Retsinformation, 2005). Denne tager udgangspunkt i autorisationslovens 17, som beskriver at autoriserede sygeplejersker har pligt til at udvise samvittighedsfuldhed og omhu i deres arbejde (Retsinformation, 2006). I vejledningen står skrevet, at man som sygeplejerske skal dokumentere, om patienten har potentielle/aktuelle problemer inden for 12 forskellige sygeplejefaglige områder. Et af disse områder er seksualitet, hvilket betyder at sygeplejersken bør være opmærksom på, om patienterne har seksuelle problemstillinger (Retsinformation, 2005) Afgrænsning Der er i ovenstående belyst flere forskellige sygeplejefaglige problemstillinger omhandlende seksualitet og rheumatoid artrit. Da der i Danmark er ca patienter med rheumatoid artrit (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62) og med en formodning om at reumatologisk sygepleje spiller en rolle i sundhedsvæsenet, finder jeg det relevant at der arbejdes videre med denne patientgruppe. Patienter med rheumatoid artrit oplever seksuelle problemstillinger, i form af bl.a. fysiske begrænsninger, nedsat seksuel lyst og ændret kropsopfattelse (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62)(Graugaard, 2006)(Hill, 2003, s ), hvilket kan påvirke deres livskvalitet (Næss & Moum, 2011, s , ). Særligt unge patienter oplever seksuelle udfordringer, da de Side 3

9 samtidigt med deres kroniske sygdom, påbegynder etableringen af et seksualliv (Graugaard, 2006) og står midt i deres identitetsdannelse (Stokkebæk, 2007, s ). Disse unge patienter kan derfor have brug for hjælp til at opbygge eller bevare et godt sexliv evt. i form af vejledning fra sygeplejersker. Undersøgelser viser dog at sygeplejersker forsømmer emnet seksualitet i den daglige sygepleje (Sommer & Christiansen, 2007a). Med tanke på dette, finder jeg det særligt spændende, at undersøge hvilken betydning sygeplejefaglig vejledning har for unge patienters evne til at mestre en seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit. Der vil derfor, i dette bachelorprojekt, blive arbejdet videre med problemformuleringen: 4.0. Problemformulering Hvilken betydning har sygeplejerskens vejledning for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit? 4.1. Begrebsafklaring Seksualitet: Der tages her udgangspunkt i WHO s definition, der beskriver seksualitet som et grundlæggende behov og som en del af ethvert menneske. Seksualitet er ikke synonymt med samleje og reproduktion, men omhandler ligeså meget kærlighed og intimitet samt kontakt til andre mennesker (Idehen, 2013, s ). Ung patient: Her menes en person, der aldersmæssigt er mellem teenageårene og 30 år. I denne livsfase sker en identitetsdannelse og udvikling (Stokkebæk, 2006, s ) samt en etablering af et seksualliv (Graugaard, 2006). Vejledning: Hermed menes, sygeplejerskernes evne til at berøre emnet seksualitet på eget initiativ og gøre det tilladt at tale om. Der tages udgangspunkt i PLISSIT-modellens første to niveauer, der omhandler sygeplejerskens evne til at signalere det legitime i at tale om seksualitet, samt kan give begrænset information i specielle situationer, der har betydning for patientens seksualitet (Sommer & Christensen, 2007b). Mestring: Der tages udgangspunkt i Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, der defineres som den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Denne oplevelse af sammenhæng hænger sammen med menneskets evne til at mestre, hvad livet byder på at modstand og kriser, såsom sygdom (Antonovsky, 2000, s ) Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvordan unge patienter med rheumatoid artrit oplever sygeplejerskens evne til at tale om seksualitet, samt hvorledes disse patienter Side 4

10 oplever og mestrer deres seksualitet i forbindelse med kronisk sygdom. Dette projekt kan formentlig give en større viden om sygeplejerskens evne til at medinddrage seksualitet i den reumatologiske sygepleje, samt give et billede af om dette har betydning for patienternes seksuelle mestring Metodologiske overvejelser I de følgende afsnit præsenteres først de videnskabsteoretiske overvejelser, der syntes relevante for projektets problemformulering. Efterfølgende vil der blive redegjort for valget af undersøgelsesform, som i dette tilfælde vil være et kvalitativt interview. Desuden vil de etiske overvejelser, projektets litteratursøgning samt begrundelse for valgt empiri blive beskrevet Videnskabsteoretiske overvejelser Problemformuleringen ligger op til, at den videre bearbejdning skal finde sin inspiration i de to videnskabsteoretiske retninger; fænomenologi og hermeneutik. Fænomenologien er en metode, der bruges til at undersøge subjektive oplevelser, for derved at forstå menneskelige handlinger og begivenheder (Thornquist, 2006, s ). Hermeneutikken er fortolkningskunst og læren om forståelse (Birkler, 2013, s ) Fænomenologi Problemformuleringens interesse er at ville undersøge en persons subjektive oplevelser og her vil fænomenologien være en inspiration. Denne videnskab forsøger at forstå menneskelige tanker, ved at undersøge en persons individuelle livsverden (Thornquist, 2006, s ). Ved at jeg beskæftiger mig med den levede verden og tager udgangspunkt i menneskets subjektive livsverden, hvor der erfares, opleves og udleves (Birkler, 2013, s ), kan jeg på bedst mulig måde få et indblik i menneskelige erfaringer, tanker og følelser. Ved at indhente præcise beskrivelser af verden, som den fremtræder for den enkelte patient, kan jeg få et indblik i de relationelle forhold, som patienten har fået til sundhedsvæsenet under sygdom (ibid.). Jeg skal dog som undersøger være bevidst om min forforståelse og tilsidesætte mine fordomme og formodninger, da den deltagendes følelser eller ønsker ikke kan tages for givet (Christensen m.fl., 2013, s ) Hermeneutikken I projektet tages også afsæt i den hermeneutiske tilgang, da det er nødvendigt, at der i dataindsamlings- og analysearbejdet bliver fortolket og forstået (Thornquist, 2006, s ). Hermeneutikkens nøglebegreber er forforståelse og den hermeneutiske cirkel (Birkler, 2013, s ). Forforståelse er den forståelse og allerede eksisterende viden, der ligger forud for mødet med det, der søges forståelse for (Thornquist, 2006, s ). Jeg har en teoretisk viden om problemstillingen, som jeg har opnået ved at sætte mig ind i relevant teori og Side 5

11 litteratur. Denne viden er blevet baggrund for de forventninger og fordomme, jeg nu har om emnet og kan derved kvalificeres som min forforståelse (Birkler, 2013, s ). Jeg stiller mig dog undrende overfor flere ting, som kommer til udtryk i problemformuleringen. Ved at være ydmyg og åben overfor ny viden, udfordrer jeg min forforståelse og den måde jeg ser tingene på og kan i sidste ende tilegne mig ny forståelse og viden (ibid.). Ny forståelse skabes gennem hvad der kaldes den hermeneutiske cirkel. Grundtanken bag denne er, at der er et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelse (ibid.). Tanken er således, at helheden kun kan forstås ud fra de enkelte dele og at delene kun kan forstås ud fra helheden (Thornquist, 2006, s ). Den nye viden jeg tilegner mig gennem dette projekt, skabes gennem den hermeneutiske cirkel. Jeg kan kun opnå forståelse af projektet som helhed, ved hjælp af de enkelte dele, og omvendt kan jeg kun forstå delene ud fra hele projektet (Birkler, 2013, s ) Valg af undersøgelsesform Projektet vil tage udgangspunkt i den kvalitative tilgang, da denne virker mest relevant. Formålet med denne tilgang er, at få et indblik i enkelte personers livssituation, for på denne måde at opnå en viden og forståelse af menneskelige oplevelser, intentioner og handlinger (Christensen, m.fl., 2013, s ). Modsat den kvantitative tilgang som prøver at finde en eksakthed, kan den kvalitative tilgang give en bedre præcision i beskrivelse (ibid.), som netop er i problemformuleringens interesse Valg af dataindsamlingsform Dataindsamlingsformen vælges at være et kvalitativt interview. Formålet med dette er, at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen af beskrevne fænomener (Kvale, 2009). Jeg vælger et semistruktureret interview, da dette kendetegnes ved at have nogle fastlagte temaer og undersøgelsesspørgsmål, der ønskes belyst. Det tillader dog, at der undervejs undlades og tilføjes nye spørgsmål, efterhånden som interviewet skrider frem, hvilket gør interviewet mere fleksibelt og giver dybdegående viden (Christensen, m.fl., 2013, s ). Jeg vil inden interviewet, fremstille en interviewguide, der kommer til at forme dets indhold og struktur (ibid.). Interviewguiden vil være rettet mod projektets overordnede emne og underemner og vil tage udgangspunkt i projektets problemstilling, den bagvedliggende teoretiske viden samt den efterfølgende analyse. Hermed vil relevante og åbne interviewspørgsmål blive udformet, således at interviewpersonen bliver motiveret til at udtrykke sin erfaring (Kvale, 2009). Side 6

12 6.4. Udvælgelse af undersøgelsesgruppe Det diskuteres ofte, hvor mange deltagere en interviewundersøgelse bør indeholde. Nogle mener, at der skal interviewes indtil de samme ting høres gentaget og der ikke læres mere nyt (Christensen, m.fl., 2013, s ). Kvale siger dog, at antallet af interviewpersoner afhænger af formålet med undersøgelsen, som her er at indhente patienters subjektive erfaringer (Kvale, 2009). Grundet begrænsede ressourcer og tid vælges der, at der skal være to interviews. Denne beslutning giver mere tid til forberedelse, samt senere analyse- og fortolkningsarbejde (ibid.). Hvis der havde været mere tid til rådighed, kunne jeg have lavet et forskningsprojekt med flere deltagende, for på denne måde at opnå en højere validitet. Det er vigtigt, at overveje hvilke personer, der kan give de mest udtømmende svar i forhold til projektets problemformulering (Christensen, m.fl., 2013, s ). Ønsket er derfor at finde to personer, der opfylder følgende inklusionskriterier: - Skal have sygdommen rheumatoid artrit. - Skal aldersmæssigt være mellem teenageårene og 30 år, da seksualiteten i denne livsfase etableres (Graugaard, 2006). - Skal have haft kontakt til minimum én sygeplejerske i sit sygdomsforløb. I løbet af projektforløbet fik jeg hurtigt et samarbejde med en reumatologisk sengeafdeling, for på denne måde at kunne finde mulige deltagere, der opfyldte inklusionskriterierne. Samtidigt kontaktede jeg patientforeningen FNUG Foreningen for Unge med Gigt, for evt. at kunne finde frivillige deltagere herigennem, hvis der ingen mulige var på sengeafdelingen Det kvalitative interview Det viste sig, at den reumatologiske sengeafdeling ikke på daværende tidspunkt havde nogle patienter, der kunne opfylde inklusionskriterierne. Der var dog to frivillige fra patientforeningen FNUG, der ønskede at deltage i mit projekt. De deltagende, der blev etableret kontakt med, var begge unge mænd med rheumatoid artrit, som havde været syge igennem mange år og derigennem havde haft en del kontakt til sundhedsvæsenet. Interviewene foregik efter de deltagendes ønske i eget hjem og var planlagt til at vare omkring 30 minutter. De endte dog med at vare henholdsvis 50 og 40 minutter. Interviewspørgsmålene var delt op i henholdsvis forsknings- og interviewspørgsmål og var udformet ud fra tre overordnede temaer. Disse var: 1) Kronisk sygdom, når man er ung, 2) Mestring af en seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit og 3) Sygeplejerskers evne til at vejlede om seksualitet i sygeplejen. Der blev desuden spurgt ind til de deltagendes baggrund i starten af interviewet. Undervejs i interviewene blev der stillet uddybende spørgsmål, der blev vurderet som relevante for projektets fokus. Jeg forsøgte på bedst mulig måde, at lade de deltagende tale frit om deres oplevelser, imens jeg var bevidst om min forforståelse (Birkler, Side 7

13 2013, s ) samt verbale og non-verbale kommunikation (Eide & Eide, 2011, s ). Der blev i afslutningen af interviewet lagt vægt på, at de deltagende evt. kunne tilføje noget og at jeg gerne ville svare ved evt. spørgsmål til projektet. Efter samtykke fra de deltagende, valgte jeg at optage interviewene ved hjælp af en diktafon, for at de efterfølgende kunne transskriberes. Ved at optage interviewene, blev materialet mere tilgængeligt for efterfølgende bearbejdning (Kvale, 2009) Etiske overvejelser Ved interviewforskning kan der opstå etiske dilemmaer pga. de komplekse forhold, som forbindes med at udforske menneskers private liv (Kvale, 2009). Før interviewenes start blev deltagerne informeret således, at de havde indsigt i situationen og kunne være med til at bestemme, hvad der skulle ske. Der blev desuden hentet informeret samtykke hos deltagerne, da patienterne if. sundhedsloven har ret til selvbestemmelse (Kristensen, 2008, s ). Samtykkeerklæringen er vedlagt som bilag. De deltagende blev informeret om undersøgelsens overordnede formål og om dele af undersøgelsesdesignet, samtidig med at det blev understreget, at deltagelse var frivilligt og at det til enhver tid ville være muligt at trække sig ud. Ydermere blev deltagerne informeret om anonymitet og tavshedspligt (Kvale, 2009). Da der i projektet er fokus på de deltagendes seksualitet, som for mange kan være et privat anliggende, vil jeg være opmærksom på at udvise respekt for de deltagendes integritet og værdier (Sygeplejeetiske Retningslinjer, 2013, s. 1-11), både før, under og efter interviewene Interviewanalyse I dataanalysen vil der blive arbejdet ud fra de tre begreber; meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning (Kvale, 2009). Dataanalysen påbegyndes ved meningskodning, hvor de vigtigste nøglebegreber fra interviewene findes. De forskellige nøgleord ses hver for sig, for at opnå en bred forståelse af opgavens problemstilling (ibid.) og derfor vælges nøgleord ud fra opgavens interesseområde. Efterfølgende bruges de forskellige nøgleord i meningskondensering, hvor hovedbetydningen af hvad interviewpersonerne har sagt, omkring hvert nøgleord, omformuleres til kortere udsagn. De interviewedes mest vigtige meninger trækkes derved sammen til kortere og konkrete formuleringer, mens konteksten stadigt bevares. For at gøre datamaterialet til genstand for en omfattende og dybdegående analyse og fortolkning, skal der være fokus på de deltagendes udsagn, men gås udover det direkte sagte. På denne måde findes meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke umiddelbart er at finde i interviewet. Dette kaldes meningsfortolkning (ibid). Side 8

14 7.0. Litteraturgennemgang Gennem litteratursøgningen har jeg løbende forsøgt, at finde allerede eksisterende viden om den valgte problemstilling, ud fra en søgeprotokol, som var udarbejdet på forhånd. Søgeprotokolen tager udgangspunkt i problemstillingen, omhandlende patienter med rheumatoid artrit og seksualitet og er opdelt i danske og engelske emneord. Der er søgt i databaserne Svemed+, Pubmed og Cinahl. Swemed+ er en database, indeholdende nordiske sundhedsfaglige artikler på dansk, svensk og norsk. CINAHL er en international sundhedsfaglig database, der indeholder forskningsartikler indenfor sygeplejefaget og andre sundhedsfaglige fag og PubMed er en sundhedsfaglig database indenfor biomedicin og beslægtede fag. Søgeprotokolen med de relevante søgeord og -historier er vedlagt som bilag, men der er dog adskillelige andre søgninger såsom tilfældige søgninger på forskellige biblioteksdatabaser og der ikke er blevet dokumenteret på søgeprotokolen Valgt empiri fra litteratursøgningen Under litteratursøgningen har ønsket været, at finde den mest relevante og opdaterede litteratur. Der har dog ikke været meget litteratur omkring problemstillingen, hvilket kunne tyde på manglende forskning indenfor området. På grund af den minimale mængde litteratur blev der brugt brede søgekriterier og på denne måde blev der fundet én relevant sygeplejefaglig forskningsartikel i Cinahl. Denne hedder Effects of Rheumatoid Arthritis on Sexual Activity and Relationships og belyser hvorledes rheumatoid artrit påvirker patienters seksualitet og relationer til andre mennesker, samt hvordan sygeplejersker evner at tale om seksualitet i den reumatologiske sygepleje. Ved at søge på biblioteksdatabaser, såsom og UC Syddanmarks interne database, blev der fundet relevant faglitteratur. Dette er blevet brugt i indledningen, men er specielt fundet med henblik på analysearbejde Begrundelse af teorivalg Problemformuleringen vil blive belyst af teoretikerne Johan Cullberg, Aaron Antonovsky og Joyce Travelbee. En kort beskrivelse og begrundelse for valget af de tre teorier følger i dette afsnit Kriseteori: Johan Cullberg Den traumatiske krise Jeg har valgt, at inddrage Johan Cullbergs kriseteori omhandlende traumatisk krise, der beskrives i bogen Krise og udvikling fra Cullberg er læge med speciale i psykiatri med en psykodynamisk-eksistentiel orientering. Han forsøger igennem sit arbejde, at opnå en dybere forståelse af menneskets psykiske kompleksitet (Cullberg, 2007, s ). Side 9