Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer"

Transkript

1 HØRINGSSVAR VEDR. VANDPLANER I FORHOLD TIL FISKEBESTANDE I VANDLØB OG SØER Til Miljøministeriet Naturstyrelsen Vedr. Offentlighedsfase for Vandplaner, 4. oktober 2010 til 6. april 2011 Fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer /JANIE, SBE, SP, FS, KAA, EK og AK 5. april 2011 JANIE/tik J.nr.: 09/03115 Indhold 1. Indledning Fordelen ved at inddrage fiskene på nuværende tidspunkt Vandløb Forbedring af fysiske forhold ved udlægning af sten og grus Vådområder i og ved vandløb Kontinuitet ved rørlægninger Kontinuitet ved opstemninger, herunder op- og nedstrøms faunapassage Søer Generelle bemærkninger vedr. søerne og det faglige grundlag Bemærkninger med udgangspunkt i vandplanen for hovedopland 1.5 Randers Fjord Overvågningen af fiskebestandene i Fiskene som fremtidigt miljømål Oversigt over elektroniske bilag fra DTU Aqua Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf Institut for 8600 Silkeborg Fax Akvatiske Ressourcer

2 1. Indledning Ifølge fiskeriloven skal midlerne fra lystfisker- og fritidsfiskertegn anvendes til fiskepleje, herunder til udsætning af yngel og sættefisk samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for reproduktion, vækst m.v. af fiskebestandene, samt administration og information om fiskeplejen og om lystfisker- og fritidsfiskertegnsordningerne. DTU Aqua varetager, efter aftale med Fødevareministeriet, de ikke-administrative opgaver under fiskeplejen. For at opnå målsætningerne i såvel Vandplanerne som Fiskeplejen er det vigtigt, at aktiviteter under de to ordninger er koordineret, og at fisk indgår i vandplanerne. I nærværende høringssvar gives en række bemærkninger med henblik på at sikre dette. 2. Fordelen ved at inddrage fiskene på nuværende tidspunkt Fisk er generelt gode indikatorer for vandmiljøets tilstand, og Vandrammedirektivets krav om en god økologisk tilstand i vandområderne forudsætter bl.a. naturlige bestande af fisk de fleste steder. Mange vandrefisk, som fanges i saltvand, er f.eks. afhængige af vandløb i en del af deres livsforløb. Det gælder bl.a. en del habitat- og rødlistearter. Der er store samfundsinteresser i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt. Det ses bl.a. af at: En del danske arter af ferskvandsfisk har en bestandsstatus, der gør, at de er på den såkaldte rødliste (ål, dyndsmerling, smerling, havlampret, heltling, snæbel, laks og stalling). Ud over Vandrammedirektivets krav om fisk stiller Habitatdirektivet krav om gunstig bevaringsstatus for en række fiskearter, der stadig findes i Danmark og træffes i ferskvand (snæbel, laks, pigsmerling, dyndsmerling, majsild, stavsild, havlampret, flodlampret og bæklampret). EU støtter flere programmer, der skal øge vores viden om fisk og sikre gode forhold for fisk i vandmiljøet, bl.a. EU Life projekter (fx Snæbelprojektet), Living North Sea 1 og Det danske fiskeriudviklingsprogram 2. Et internationalt projekt under HELCOM (Baltic Sea Action Plan) omkring Østersøen skal forbedre miljøtilstanden i området (herunder det meste af Danmark). Det omfatter bl.a. et projekt HELCOM SALAR 3, som kortlægger bestandene af laks og havørred i vandløb og foreslår tiltag for restaurering samt bevarelse af bestandene. Det rekreative fiskeri i Danmark giver en årlig omsætning i samfundet på næsten 2,8 milliarder kroner 4, og dette beløb vil givet blive større, hvis der kommer flere fisk. Det er f.eks. også dokumenteret fra turistprojektet Havørred Fyn, at man ved en investering på 4 mio. kr. årligt i og 1

3 forbedrede forhold for fisk, fisketurisme m.m. har skabt en årlig omsætning i samfundet på mindst mio. kr. 5 Vandrammedirektivets krav om en god økologisk tilstand i vandområderne forudsætter naturlige bestande af fisk de fleste steder, men der er endnu ikke vedtaget danske miljømål for fisk. Derfor stiller vandplanerne endnu ikke krav til fiskebestandens tilstand og omtaler ikke fiskenes særlige miljøkrav i beskrivelsen af, hvordan der kan opnås en god økologisk tilstand (virkemiddelkataloget m.m.). Imidlertid kan en række fiskearter anvendes som miljøindikatorer, og tiltag der sikrer gode fiskebestande, vil også bidrage til at sikre god tilstand for mange andre dyr og planter. Ved at tage hensyn til fisk i de første vandplaner, vil der kunne bidrages til opfyldelse af vandplanernes målsætninger og sikres konsistens mellem Vandplanerne og Fiskeplejens målsætninger. Hvis fiskenes miljøkrav tages i betragtning allerede nu, vil det øge naturkvaliteten af projekterne i handleplanerne og fremtidssikre investeringerne, samtidig med at risikoen for at påvirke fiskebestandene negativt reduceres. 3. Vandløb Der er eksempler på, at projekter til forbedring af miljøtilstanden i vandløb er planlagt og udført uhensigtsmæssigt i forhold til fiskebestandene. Nedenfor er givet en række konkrete anbefalinger med fokus på fiskene, for at imødekomme dette. Anbefalingerne går grundlæggende på at genskabe så naturlige forhold som muligt i vandløbene, da erfaringen viser, at dette skaber de bedste forhold for fiskebestandene. Vi har tilstræbt at gøre vores anbefalinger operative, så de f.eks. kan indarbejdes i Naturstyrelsens virkemiddelkatalog. 3.1 Forbedring af fysiske forhold ved udlægning af sten og grus I forhold til at skabe eller forbedre gydemulighederne for fiskebestandene, er materialevalget ved udlægning af sten og grus i vandløb vigtigt. Hvis de fysiske forhold i vandløb forsøges forbedret ved udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en god faunaklasse, anbefales det, at der samtidig etableres gydemuligheder for laksefisk, lampretter m.fl. ved at udlægge grus i en størrelse, som er velegnet til gydning, og som findes naturligt i vores upåvirkede vandløb med naturlige faldforhold. Dette vil samtidig alt andet lige også være det bedste for smådyrsfaunaen. Vores anbefaling 6 er: Små vandløb under ca. 1 m s bredde: 85 % sten på mm og 15 % sten på mm 5 shx 6 DTU Aquas anbefaling af gydegrusets sammensætning kan ses her: 2

4 Vandløb bredere end 1 meter: 75 % sten på mm og 25 % sten på mm Andelen af sten på mm kan evt. være lidt større i de helt store vandløb. Gydebankerne bør anlægges med et fald på ca. 3 promille i vandløb, der er bredere end ca. 3 m (evt. ned til 2 promille i de helt store vandløb) og med et fald på ca. 5 promille i mindre vandløb. Gydebankerne bliver ustabile, hvis de anlægges med stejlere fald. Længden af gydebanken bør som udgangspunkt være mindst 10 m og gerne længere, ellers skyller den nemt væk. Med de anbefalede hældninger på gydebanker kan man i mindre vandløb under 3 m s bredde skabe 10 m gydebanke for hver 5 cm fald og m gydebanke pr. 5 cm fald i større vandløb. Det betyder, at selv det mindste fald kan have stor betydning for fiskebestandene i vandløbet, hvis det udnyttes til at etablere gydemuligheder. Dette vil samtidig gavne vandløbenes smådyr og kan forbedre faunaklassen. En varieret bund vil skabe betingelser for et varieret liv af smådyr, fisk, vandplanter etc.. Hvis materialevalget er for ensartet, vil det også medføre en mere ensartet fauna og flora. Hvis der udlægges sten for at skabe variation, fiskeskjul m.m., bør det være i forskellige størrelser, som svarer til naturlige forhold. Det skal se rodet ud, så sten af varierende størrelse skal spredes godt i vandløbet. Specielt i større vandløb er det vigtigt, at der tages hensyn til fiskenes krav til naturlige gyde- og opvækstområder, idet mange af disse er gået tabt ved vandløbsreguleringer. 3.2 Vådområder i og ved vandløb Mange vandløb er regulerede og gravet dybt ned i terræn, hvorved de har mistet den naturlige kontakt med ådalen. Vi kan som udgangspunkt anbefale, at de naturlige vandstandssvingninger i vandløbene og vandløbenes naturlige kontakt med ådalen genskabes, så der genskabes perioder med naturlige oversvømmelser. Det skaber en god naturtilstand, og det renser for vandets indhold af næringsstoffer m.m.. Det er i forbindelse med Grøn Vækst besluttet, at der i de kommende år skal anlægges mange vådområder rundt om i Danmark til rensning af næringsstoffer. Vådområderne etableres ofte i de større ådale, hvor vandrefisk som laks, ørred, ål, lampretter m.fl. skal passere på deres vandringer mellem de små vandløb og havet. Det bør her overvejes nøje, hvordan man kan undgå at påvirke vandrefiskene negativt. Det anbefales, at man sikrer sig, at fiskene ikke skal svømme gennem kunstige søer, dvs. at de skal kunne passere gennem vandløbet uden om evt. nyanlagte søer. Vandrefiskenes overlevelse kan f.eks. sikres ved kun at lede drænvand gennem vådområderne eller ved kun at lede en mindre del af vandløbenes vandføring ind gennem vådområdet. Sidstnævnte løsning er f.eks. gennemført i Vejle Ådal ved Skibet, hvor der blev etableret en sø med en vandgennemstrømning på 8 % af medianminimum i Vejle Å. Ud over at rense for kvælstof har søen nu et rigt fugleliv, og tabet af ørredsmolt (vandrende ungfisk på vej mod havet) i søen er ubetydeligt (under 1 %), idet fiskene følger hovedvandføringen i åen og vandrer uden om søen. 3

5 Hvis der anlægges kunstigt store permanent oversvømmede vådområder (søer) direkte i forbindelse med vandløb, kan man introducere høje dødeligheder på de vandrende fiskearter, i søerne (f.eks. smolt af ørred og laks). Det er f.eks. sket ved etableringen af Egå Engsø direkte i forbindelse med Egå ved Århus, hvor der er et dokumenteret tab af naturligt vandrende ørredsmolt på % i et vandløb, hvor fiskene tidligere kunne passere frit inden anlæggelsen af søen (bilag1). Ud over det store smolttab bliver smolt, som finder gennem søerne, udsat for en forsinkelse, der kan være kritisk. Der er ligeledes konstateret en forøgelse af vandtemperaturen i søerne på flere grader, i forhold til vandløbene, fordi det stillestående lave søvand varmer hurtigere op end vandet i vandløb. Øgede vandtemperaturer er kendt for at medvirke til et stop for smoltvandringer, og andre forhold som nedsat iltindhold, øget algeindhold etc. har også negative påvirkninger på vandløbenes naturtilstand. Hvis der skal genskabes tidligere drænede søer, bør det bl.a. også overvejes, om der bliver tale om unaturligt store søer, hvilket f.eks. kan ske, hvis jorden har sat sig i ådalene efter dræningen. Hvis det er tilfældet, kan det øge smolttabet til så højt et niveau, at bestandene ikke længere har mulighed for at klare sig i det pågældende vandsystem. En anden metode til at skabe vådområder er at hæve vandstanden i vandløb, så vandløbet kan oversvømme de ånære arealer. Det kan f.eks. ske ved at etablere stryg direkte i vandløbet. I disse tilfælde er det vigtigt, i forhold til fiskebestandene, at følge anbefalingerne i afsnit 3.1, så der bl.a. sikres gode gyde- og opvækstmuligheder for fisk og et varieret liv af smådyr og vandplanter. Det samlede fald på vandløbene fra udspringet til udløbet i større vandløb, søer eller hav er ofte på få meter, og derfor er det afgørende vigtigt altid at forsøge at udnytte faldet til at etablere gydeområder for fisk. Ofte er faldet udlignet med korte og stejle stenstryg uden gydemuligheder, i stedet for at etablere lange gydestryg med et passende lavt fald. Det er f.eks. tilfældet på en 12 km lang strækning af Odense Å, der blev genslynget i , og hvor vandstanden blev hævet med en række stenstryg. Hovedløbet af Odense Å er 54 km langt, og dette ene vådområdeprojekt kunne således, ved anlæggelse af gydestryg i stedet for stenstryg, have skabt gode gydepladser for laksefisk i 22 % af Odense Å s hovedløb. 3.3 Kontinuitet ved rørlægninger Vandplanerne beskriver mange spærringer, som bryder kontinuiteten i vandløbene. Det er ofte i forbindelse med rørlægninger, hvor vandløbet dels kan være rørlagt, og hvor der dels kan være problemer med opstrøms faunapassage til vandløbenes øvre dele. Mange rørlagte vandløb kan frilægges. Også her anbefales det at udlægge sten og grus som beskrevet i afsnit 3.1. Hvis rørene skal bevares, som f.eks. ved korte rør under vejdæmninger, vil det ofte være nødvendigt at skabe kontinuitet i vandløbet ved en hævning af vandstanden i røret, så opstrøms passerende fauna kan gennemsvømme røret. Der bør også her anvendes gydegrus til at opstuve og dermed hæve vandstanden i røret. 7 4

6 En oversigt over rørlægninger, som ikke er med i vandplanernes vandløbstema er vedlagt (bilag 2). Formuleringen omkring rørlægning i Virkemiddelkataloget er som følger Virkemidlet anvendes kun for rørlagte strækninger, hvor der skal sikres kontinuitet mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. I forhold til dette foreslår vi generelt, at alle vandløbstrækninger med højt naturindhold, som er påvirket af rørlægninger, dvs. vandløb som enten er rørlagte eller hvor der er rørlægninger nedstrøms, medtages i oversigten. Man kan forestille sig biologisk værdifulde vandløb, som tilfældigvis ikke er målsatte, og hvor det alligevel vil være hensigtsmæssigt at åbne nedstrøms beliggende vandløbsstrækninger, selv om de opstrøms beliggende vandløbsstrækninger ikke er målsat. Det anbefales, at rørlagte strækninger opstrøms målsatte strækninger også genåbnes, samt at rørlagte strækninger med et potentielt højt naturindhold (f.eks. hvor der er en stor hældning på vandløbet) også genåbnes. 3.4 Kontinuitet ved opstemninger, herunder op- og nedstrøms faunapassage Naturstyrelsens virkemiddelkatalog for vandløb beskriver, hvordan man kan sikre kontinuiteten i vandløbene ved en fjernelse af fysiske spærringer og dermed skabe en forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Der beskrives bl.a., at spærringer i vandløb indbefatter flere typer af konstruktioner, der har til fælles, at de hindrer eller hæmmer spredningen af fisk og smådyr. at spærringer typisk er anlagt i sammenhæng med forskellige tekniske anlæg. En særlig gruppe af spærringer er opstemningerne ved dambrug. at på grund af spærringernes meget varierende karakter, vil fremgangsmåden ved fjernelse være varierende. Fjernelsen af spærringen kan ske enten ved at fjerne selve opstemningen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. Dette vil afhænge af de konkrete forhold. Vi skal her bemærke, at der ud over opstemninger ved dambrug også er opstemninger ved turbineanlæg, vandmøller etc., som har en tilsvarende stor og i visse tilfælde større negativ effekt på fiskebestandene (specielt ved vandkraftanlæg med menneskeskabte større søer direkte i vandløb). Det giver store tab eller forsinkelser af vandrefisk, når fiskene forsøger at finde vej gennem søerne (f.eks. laks, ørred, ål etc.). Der er f.eks. dokumenteret 8 et gennemsnitligt tab af ørredsmolt ved traditionelle dambrug på 42 % ved hvert anlæg og tilsvarende gælder for laks. Det gennemsnitlige smolttab er tilsvarende ca. 30 % ved mølledamme og 82 % ved vandkraftanlæg (bilag 3). Tabet af nedstrøms vandrende ål i Tange Sø er i størrelsesordenen %. 8 5

7 Ud over at opstemningsanlæggene virker som spærringer for opstrøms trækkende fisk, er der således store problemer for nedstrøms trækkende fisk, hvilket ikke fremgår klart af vandplanerne. Store strækninger af vandløbene opstrøms opstemningerne får desuden forringet eller ødelagt de naturlige gyde- og opvækstområder for fisk, smådyr m.m. pga. selve opstuvningseffekten fra opstemningen. Ved en fuldstændig fjernelse af opstemningen sikres der kontinuitet, dvs. fri op- og nedstrøms faunapassage samt mulighed for at genskabe naturlige stryg, dvs. gyde- og opvækstområder for fisk og smådyr, i opstuvningszonerne opstrøms opstemningerne. Dette er sket f.eks. i Gudenåen ved Vilholt Mølle i Her fjernede Miljøministeriet en opstemning, og der kom straks (både i 2009 og 2010) en meget stor naturlig ørredbestand fra gydning på en kilometerlang strækning opstrøms den tidligere opstemning (bilag 4). Det er væsentligt at bemærke, at denne bestand opstrøms møllen (ved Voervadsbro) kom helt af sig selv, da ørreden igen kunne svømme op til de gendannede gydestryg i den tidligere opstuvningszone. Der blev altså ikke udlagt gydegrus og sten ved Voervadsbro - ørreden benyttede blot de naturlige gydebanker, der havde ligget uvirksomme og utilgængelige hen i 142 år. Vi henviser til DTU Aquas notat til Miljøstyrelsen den 26. marts 2010 (Faunapassageløsninger - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde, bilag 5 9 ), som dokumenterer de mange negative påvirkninger, opstemninger og bortledning af vand har på vandløb. Man kan konkludere følgende vedr. valg af løsningsforslag til at skabe kontinuitet ved opstemninger i vandløb: Hvis opstemningerne med dertil hørende opstuvningszoner bevares og der alene anlægges stenstryg med en kunstig stejl hældning, får man i bedste fald kun en nogenlunde god faunapassage. Følgende unaturlige og miljømæssigt dårlige forhold vil fortsat være til stede: De naturlige stryg i vandløbets opstuvningszone vil fortsat ligge biologisk uvirksomme hen i det langsomt flydende vand. Derved afskrives muligheden for at genskabe de naturlige gydestryg for fisk og levesteder for de smådyr, vandplanter, fisk etc., der naturligt ville have levet der. Som regel opnås ingen gydemuligheder i de unaturligt stejle stenstryg, der skal skabe faunapassage (fordi gydegruset vil skylle væk pga. en for høj vandhastighed) Opstuvningszonerne virker som spærringer for nedstrøms trækkende fisk, f.eks. ungfisk af ørred, laks m.fl. (smolt). Derfor vil der alene af denne årsag ikke være kontinuitet i vandløbet i forhold til vandrefiskene. Som eksempel kan vi henvise til Vestbirk Vandkraftværk ved Gudenåen. Vandkraftværket udnytter vandet fra i alt ca. 100 km opstrøms beliggende vandløb. I 1992 blev det forsøgt at skabe fiskepassage via et mindre omløb ved Bredvad Sø. Men vandkraftanlægget påvirker fortsat fiskebestanden negativt i store områder, idet der f.eks. sker et tab af nedstrøms trækkende ørredsmolt fra de 100 km

8 vandløb på %. Desuden ligger mindst to km af Gudenåens oprindelige gydestryg på bunden af den tilsandede Bredvad Sø, der opstod, da man etablerede en dæmning ved vandkraftværket. En løsning til at sikre god økologisk tilstand og kontinuitet i vandsystemet vil i korte træk være at genskabe Gudenåen i sit gamle løb og med fuld vandføring gennem den nuværende tilsandede Bredvad Sø (beskrevet i bilag 4). Et andet eksempel på negative effekter af opstemninger er de fire opstemninger i hovedløbet af Odense Å. De er ikke angivet som et problem i vandplanen, idet der er etableret stryg ved de bevarede opstemninger. Men havørredbestanden er stærkt begrænset i Odense Å, og derfor har DTU Aqua i 2010 udarbejdet et notat med en vurdering af opstemningernes betydning til Odense Kommune (bilag 6). Her konkluderes det bl.a., at de fire opstemninger samlet påvirker ca. 13 km af Odense Å med opstuvning (24 % af hovedløbet). Det vurderes samtidig, at den potentielle naturlige produktion af havørred i Odense Å systemet fra vandløbene opstrøms Dalum Papirfabrik vil kunne ca. 6-dobles til i størrelsesordenen havørreder, såfremt opstemningerne og de 13 km tilhørende opstuvningszoner i hovedløbet bliver fjernet. I forhold til fiskene, er det DTU Aquas vurdering, at opstemningerne i hovedløbet af Odense Å bryder kontinuiteten. De bør således medtages som sådanne i vandplanen. Andre eksempler på større opstemninger, der tilsvarende bryder kontinuiteten og har stor negativ betydning for fiskebestandene (herunder ved opstuvning af vandløbet), er Holstebro Vandkraftsø (Storå), Tangeværket (Gudenå), Sæby Mølle (Sæby Å), Bindslev Gl. Elværk (Uggerby Å), Mes Sø og Brande Elværk Sø (Skjern Å), Juellingsholm Dambrug (Omme Å) samt Christiansdal Elværk (Tørning Å). Sidstnævnte er ikke udpeget som et problem i vandplanerne i forhold til fiskebestandene, på trods af at en fisketrappe er den eneste faunapassage. I de tabeller vedr. opstemninger m.m., der er udsendt i offentlighedsfasen, er der sjældent angivet vandføring, længde af opstuvningszoner, længde af vandløbsstrækning med reduceret vandføring (død å-strækning), opstemningshøjde m.m. Der er for enkelte angivet, at der er kulturhistoriske interesser, men kriterierne for denne bedømmelse er ikke angivet. De nævnte oplysninger er imidlertid væsentlige for planlægning og prioritering af tiltag i forhold til fiskebestandene. Det anbefales, at de nævnte oplysninger angives for alle anlæg. Tilsvarende anbefales, at der udarbejdes ensartede og objektive kriterier for, hvordan man bedømmer de kulturhistoriske interesser, og hvorfor man pga. kulturhistoriske interesser evt. ikke vil kunne give tilladelse til et vandløbsprojekt efter vandløbslovens 37a stk. 2 (se boks 1). På baggrund af Vandrammedirektivets krav i forhold til fiskebestandene, anbefaler DTU Aqua, at fordele og ulemper vedr. valg af løsningsforslag ved opstemninger beskrives tydeligt i Vandplanens virkemiddelkatalog, samt at det tydeliggøres, at opstemningerne som udgangspunkt bør fjernes. Såfremt der er forhold som hindrer dette, f.eks. kulturhistoriske interesser, bør det tilstræbes at gennemføre andre naturlignende løsning som f.eks. en forlægning af vandløbet uden om opstemningen med et naturligt fald, naturlig vandføring, naturlige bundforhold, naturligt profil etc. 7

9 Boks 1 Uddrag af vandløbsloven 37 a. I vandløb, hvor opstemningsanlæg er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten, kan vandløbsmyndigheden efter reglerne i denne lov gennemføre de nødvendige foranstaltninger, herunder regulere vandløbet, for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet. Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Stk. 3. Bestemmelserne i 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for foranstaltninger, der gennemføres af vandløbsmyndigheden efter stk. 1. Stk. 4. Miljøministeren kan yde tilskud til gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1. Det anbefales, at den nuværende tekst i Naturstyrelsens virkemiddelkatalog ændres, så teksten: Fjernelsen af spærringen kan ske enten ved fjerne selve opstemningen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. Dette vil afhænge af de konkrete forhold. f.eks. erstattes af følgende tekst: Fjernelsen af spærringen skal som udgangspunkt ske ved at fjerne selve opstemningen, der giver anledning til spærringen og samtidig skaber en unaturlig opstuvningszone. Hvis dette ikke kan lade sig gøre (f.eks. i forbindelse med særlige kulturhistoriske interesser etc.), skal der i stedet sikres faunapassage for både op- og nedstrøms trækkende fauna ved anlæg af naturlignende vandløb uden om opstemningen, dvs. som udgangspunkt med naturligt fald, naturlig vandføring samt et naturligt profil, bundforhold etc. Det anbefales, at der sker en tydeliggørelse af, hvornår en udpegning af 3-områder efter naturbeskyttelsesloven kan stå i vejen for et vandløbsprojekt. DTU Aqua kan her henvise til vandløbslovens 37a stk. 3 som siger, at bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3 ikke gælder i sådanne sager (se boks 1). På trods af bestemmelsen i 37a stk. 3 er der en del eksempler på, at myndigheder ikke vil dispensere fra naturbeskyttelsesloven i sager om nedlæggelse af opstemninger, hvis 3-områder, som altså er skabt i forbindelse med opstemningen, vil blive påvirkede af en vandstandssænkning. Der findes en del eksempler på, at man i stedet for at fjerne opstemningerne har bevaret disse og tilhørende opstuvningszoner og etableret stejle stenstryg uden gydemuligheder for laksefisk, lampretter m.m. 8

10 4. Søer For vandplanernes indsats på søerne i Danmark har DTU Aqua en række bemærkninger af generel karakter. DTU Aquas høringssvar er dels beskrevet med udgangspunkt i det almene faglige grundlag bag vandplanerne, dels ud fra en mere detaljeret gennemgang af vandplanen for hovedopland 1.5 Randers Fjord, der er udvalgt som et eksempel. 4.1 Generelle bemærkninger vedr. søerne og det faglige grundlag Effekter af klimaforandringer er generelt ikke medtaget eller indregnet i vandplanernes konkrete vurderinger af, hvor og med hvilke tiltag, der skal sættes ind for at nå målet om god økologisk tilstand. Dette er overraskende set i lyset af, at regeringen i sin strategi for klimatilpasning 10 i 2008 netop pålagde kommunerne at tage højde for klimaforandringer. Øget nedbør må forventes at give en øget udvaskning af næringsstoffer. I kombination med stigende temperatur vil dette resultere i øget algevækst. Deraf følger, at reduktionen i mængden af udledte næringsstoffer skal være større for at opnå de samme resultater. Hvis der ikke tages højde for dette, vil det tage længere tid eller være vanskeligt at opnå en god økologisk tilstand, specielt i vores søer og havområder. DTU Aqua skal påpege, at man fortsat finder det problematisk, at der alene anvendes klorofyl a (chl. a) indholdet i søer som biologisk kvalitetselement. Det er almindelig kendt og grundigt beskrevet, at andre biologiske komponenter i søer kan have en overordentlig stor betydning for søernes økologiske tilstand. Forskelle i disse vil langt fra i alle tilfælde afspejle sig i chl. a. indholdet. Ikke mindst savnes miljømål for fisk, der i øvrigt er et af de fire kvalitetselementer, der i henhold til Vandrammedirektivet skal opstilles mål for. Fiskebestandens sammensætning, både mht. arter, funktionelle grupper (rovfisk contra fredfisk) og samlet biomasse er som bekendt en væsentlig faktor for søers økologiske tilstand. Et sådant mål vil give et langt mere retvisende og nuanceret billede af søernes tilstand. Der er inden for de sidste år konstateret forekomst af vandremuslinger i blandt andet Gudenåsystemet, hvilket har medført, at Silkeborgsøerne er blevet betydelig mere klarvandede på trods af, at der ingen ændringer er sket i næringsstofbelastningen. I den type søer er fytoplankton (målt som chl. a koncentration) ikke egnet som indikator for økologisk tilstand. Se mere herom under vores kommentarer til vandplanen for hovedopland 1.5 Randers Fjord. I relation til fisk er der ikke taget højde for de evt. effekter, som fremmede eller invasive arter kan have. Der savnes med andre ord også i denne sammenhæng et miljømål for fisk. Ligeledes savnes en generel inddragelse af søernes fysiske tilstand, der har en væsentlig betydning for flere biologiske elementer i søernes økosystemer. Det gælder ikke mindst for fisk, herunder vigtige arter af rovfisk. Den fysiske tilstand ses kun inddraget i forbindelse med stærkt modificerede vandområder, hvilket naturligvis er relevant for disse. Men efter DTU Aquas vurdering overses den fysiske tilstands betydning i mindre påvirkede vandområder, hvor effekten også kan være væsentlig, herunder for flere vigtige arter af rovfisk

11 Et eksempel på fysisk påvirkning er kunstig regulering af vandstanden i søer. Denne form for fysisk påvirkning kan have en betydelig negativ effekt på søernes fiskebestande og dermed den økologiske tilstand. Eksempelvis er Tissø, der er beliggende i Hovedopland 2.1 Kalundborg, udpeget som stærkt modificeret pga. kunstig regulering af vandstanden. Reguleringen skyldes vandindvinding til produktion. Men det konkluderes i Vandplanen, at dette ikke er til hinder for at målet om god økologisk tilstand, målt som at kravet til vandets indhold af chl. a kan nås. Det er DTU Aquas vurdering, at såfremt fisk var medtaget som kvalitetselement i den foreliggende situation, er det tvivlsomt, om dette mål er indenfor rækkevidde. Det samme gælder f.eks. i vandkraftsøer og andre søer, hvor vandstanden svinger unaturligt. DTU Aqua anbefaler derfor, at vandstandsreguleringer såvel som andre fysiske påvirkninger i højere grad end nu medtages ved analyserne af behovet for forbedringer for at nå målet om god økologisk kvalitet. I relation til afvandede søer, bemærkes det i vandplanerne, at det fortsat overvejes, hvorvidt disse skal kategoriseres som stærkt modificerede. DTU Aqua kan anbefale, at man fastholder deres status som afvandede søer, idet det i langt de fleste tilfælde vil være let at opnå et godt økologisk potentiale ved en genskabelse af disse søer. Samtidig kan søerne ved genskabelse medvirke til kvælstoffjernelse. Det vil i mange tilfælde være en biologisk bedre løsning end etablering af nye kunstige vådområder andre steder med samme funktion. For kunstige søer anlagt ved opstemning af vandløb, herunder ikke mindst kraftværkssøer, mangler der en tilgang til problemstillingen, som svarer til den, der overvejes i relation til afvandede søer. DTU Aquas vurdering er, at opstemmede søer grundlæggende er påvirkede vandløb, og de bør derfor ikke primært betragtes som søøkosystemer. Som bl.a. beskrevet i vores afsnit 3.4 har de opstemmede søer en betydelig og dokumenteret negativ effekt på vandløb, herunder på adskillige habitatarters mulighed for, at gennemføre livscyklus og dermed for at opnå gunstigbevaringsstatus. Det er ikke blot i kraft af de opførte op- og nedstrøms spærringer i vandløbene, at den negative effekt opstår. Mindst lige så væsentligt er effekten af opstemninger i form af opstuvning, der reelt betyder, at særdeles værdifulde og lange vandløbsstrækninger er gået tabt. I forhold til opnåelse af gunstigbevaringsstatus for en række habitatarter, bør vandkraftsøer derfor som udgangspunkt fjernes. Søer, der er opstemmet med det formål at udnytte vandet til vandkraft, er som hovedregel anlagt, hvor faldet på vandløbet er størst, og derved er det de mest værdifulde og sjældneste vandløbsstrækninger, der er gået tabt. Også den effekt, som opvarmning af vandet og algeproduktionen i opstemmede søer kan have på miljøet i det nedstrøms beliggende vandløb, kan være betydelig og påvirke vandløbets flora og fauna negativt. Den effekt vil endvidere øges i fremtiden, hvis klimaet i Danmark bliver varmere. I forhold til at nå god økologisk tilstand og kontinuitet i forhold til fiskebestandene, anbefales det derfor, at udgangspunktet er, at de opstemmede søer nedlægges. Et oplagt eksempel på opstemmede søer, der i forhold til at skabe gode vilkår for fiskebestandene, bør nedlægges, er de to kraftværkssøer, MES Sø og Elværkssø, beliggende i Skjern Ås hovedløb, idet de uden tvivl har en væsentlig negativ effekt på den sårbare bestand af laks i åen. Det samme gælder f.eks. for Bredvad Sø ved Vestbirk Vandkraftværk. 10

12 4.2 Bemærkninger med udgangspunkt i vandplanen for hovedopland 1.5 Randers Fjord DTU Aqua har ved gennemgang af forslag til vandplan for hovedopland 1.5 Randers Fjord fundet en række problematiske forhold, som omtales herunder. Mange af disse forhold er også gældende for andre hovedoplande, og derfor skal eksemplet opfattes som høringssvar gældende for hele landet. I vandplanforslaget for hovedopland 1.5 gives en grundig redegørelse, for hvilke effekter masseforekomster af den invasive vandremusling kan have på den økologiske tilstand i søer, hvor bl.a. mængden af alger og dermed chl. a kan blive tydeligt påvirket. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at denne problematik ikke inddrages i vurderingen af nuværende tilstand og målopfyldelse i Når der er masseforekomst af vandremuslinger, er det reelt ikke muligt at anvende chl. a som kvalitetselement, da sammenhængen mellem næringsstofbelastning og chl. a ofte vil være fraværende. Ved en gennemgang af samtlige 101 målsatte søer i hovedopland Randers Fjord med hensyn til nuværende og fremtidig (2015) økologisk tilstand, ses intet sted en forventet forbedring i økologisk kvalitets ratio (EQR) på mere end 0,02 frem til I forhold til at skabe gode fiskebestande i søerne vurderes dette til at være utilstrækkeligt, set i lyset af at 58 % af søerne i dag er kategoriseret som tilstandsklasse moderat eller dårligere. Kun 26 % vurderes til at ligge i tilstandsklasserne god eller høj. Endelig er 16 % af søerne kategoriseret i tilstandsklassen ukendt. I forslag til vandplan for hovedopland 1.5 Randers Fjord ses følgende passage (citat): Fodring af Fisk (eksempelvis karper eller ved medefiskeri) og krebs er i flere søer en betydelig kilde til næringsstoftilførsel, da de ofte fodres i stort omfang. Karper er derudover en bundlevende fisk, som roder op i sedimentet med frigivelser af næringsstoffer til følge. Det er korrekt, at det tidligere blev påvist, at der grundet forfodring var en betydelig tilførsel af næringsstoffer til visse søer (bl.a. Skanderborg Sø), som blev anvendt til konkurrencefiskeri efter fred- eller karpefisk. Men det er DTU Aquas vurdering, at disse forhold i store træk hører fortiden til. Endvidere er DTU Aqua ikke bekendt med at fodring af krebs er en dokumenteret kilde til næringsstofbelastning i de målsatte søer. DTU Aqua anbefaler, at overvågningsprogrammet for søer, herunder fisk, styrkes, således at det i planperioden bliver muligt på et kvalificeret grundlag at målrette indsatsen for at forbedre søernes økologiske tilstand. 5. Overvågningen af fiskebestandene i Statens miljøcentre har ansvaret for at føre tilsyn med vandområdernes tilstand i den kommende vandplanperiode Tilsynsprogrammet skal bl.a. sikre indsamling af den viden, der skal danne grundlag for de næste vandplaner for perioden

13 DTU Aqua har i et høringssvar vedr. et udkast til tilsynsprogram i oktober 2010 påpeget, at tilsynsprogrammet ikke er tilstrækkeligt til at kunne forholde sig til fiskene i de nye vandplaner efter 2015 (bilag 7). Gennemlæsning af det endelige tilsynsprogram 11 giver anledning til at gentage dette, idet det allerede nu kan forudses, at man ikke vil have viden nok i 2016 til at kunne inddrage fiskebestanden i den næste generation af vandplaner med tilhørende kortlægning af problemer for en god fiskeøkologisk tilstand. Det kan f.eks. forudses, at Miljøcentrene i 2015 har undersøgt fiskebestanden på 5-10 korte strækninger af vandløb i hver kommune. De enkelte kommuner har typisk ansvaret for miljøtilstanden m.m. i flere hundrede km vandløb, så med mindre denne tilsynsstrategi ændres, vil fiskene altså pga. manglende viden ikke kunne indgå i vandplanerne for Så vil det tidligst kunne ske i 2022, og dette endda alene, hvis tilsynsprogrammet med fisk opprioriteres, og der snart tages initiativ til at udarbejde miljømål for fisk i vandløb. På baggrund af ovenstående anbefales det, at tilsynsprogrammet med både vandløbenes og søernes fiskebestande opprioriteres. DTU Aquas bidrager gerne med information og viden om f.eks. kortlægning af arternes udbredelse ud over de stationer, der indgår i styrelsens overvågningsprogram, til rådighed. DTU Aqua forsker i mange fiskebiologiske problemstillinger og har en særdeles stor viden om de danske fiskebestande og de økologiske sammenhænge, der påvirker fiskene. Som eksempel kan nævnes, at vi undersøger fiskebestanden på knap stationer i danske vandløb i løbet af en 7- årsperiode, altså ca stationer årligt. Miljøcentrene undersøger samlet ca. 200 stationer årligt. DTU Aqua måler altid på den naturlige produktion af ørredyngel fra gydning, hvilket ikke altid er tilfældet ved miljøcentrenes undersøgelser. Vi registrerer også (som miljøcentrene) fiskearternes forekomst på de undersøgte stationer. Derfor kan der på baggrund af DTU Aquas undersøgelser udarbejdes tidsserier over den naturlige ørredbestands udvikling i vandløbene, og der kan udarbejdes oversigter over arternes forekomst, herunder f.eks. af rødliste- og habitatarter. 6. Fiskene som fremtidigt miljømål Fiskene indgår som et kvalitetselement i vandrammedirektivet, og flere amter havde tidligere politisk vedtagne krav i regionplanerne til fiskebestanden i vandløb. I dag er det eneste biologiske kvalitetsmål for vandløb baseret på smådyrslivet, og for søerne er det indholdet af chl.a i vandet. Der er dog mange eksempler på, at der f.eks. kan være en god faunaklasse i vandløb, selv om der er fisketomt eller er dårlige bestande af fisk (se f.eks. Vejle Amts Basisanalyse II fra 2006). Derfor anbefales det, at der tages initiativ til at udarbejde et miljømål for fisk, der er baseret på en test af data fra danske søer og vandløb

14 7. Oversigt over elektroniske bilag fra DTU Aqua. Bilag Titel Format 1 Oversigt over rørlægninger, som DTU Aqua har observeret, men som ikke er med i vandplanernes vandløbstema. 2 Indskudte søer en udfordring for vandrefiskene. Anders Koed (2010) 3 Nedstrøms vandringer og opstemninger. Kim Aarestrup, Anders Koed og Thorsten Møller Olesen (2006) 4 Faunapassageløsninger - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde. Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed (2010) 5 Ørredrekord i Gudenåen. 6 Jan Nielsen (2009) Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed (2010) 7 Høringssvar fra DTU Aqua vedr. Miljøministeriets forslag til natur- og Miljøovervågningsprogram (okt. 2010) Excel regneark + pdfkopi Pdf af Powerpointpræsentation Pdf af artikel Pdf af notat til Miljøstyrelsen Pdf af artikel Pdf af notat til Odense Kommune Pdf af høringssvar 13

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Indlæg på Ferskvandssymposium, 2.marts 21 (NB en del aktive links til web mm.) Jan

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder DTU Aqua-rapport nr. 310-2016 Af Jan Nielsen og Anders Koed

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner:

Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vingsted 5. april 2011. Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner: Danmarks Sportsfiskerforbund ser positivt på muligheden

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske

Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske Bemærkning fra Vandrådet for Randers Fjord vedrørende forslag til indsatsprogram for vandløbenes fysiske tilstand for vandplanperioden 2015-2021, Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Vandrådet for Randers

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014)

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) HØRINGSSVAR Til Slagelse Kommune Vedr. Fiskebiologisk vurdering af vådområdeprojekt ved Tude Å (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) Fra Jan Nielsen og Anders Koed 27. november

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013

Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013 Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013 Kultur, Miljø og Erhverv Juni 2013 Byg, Natur & Miljø Journal nr.: 09/48279 Dokument

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv VEJLEDNING Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1 Til Høringsberettigede 28-06-2016 Sagsnummer.: 16/18937 Sagstype: KLE: 06.02.10 Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: 87 53 54 10 Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Læs mere

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk Lystfiskerforeningen Brede Å Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-2-16 Ks: xx. august 2016 UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1785 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven

Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven 18. februar 2015 Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven Gjern å Udlægning af grus og sten Lodsejere, Gjern Fiskeriforening og Natur og Miljø Silkeborg kommune ønsker at gennemføre

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015 Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Vingsted, den 14. februar 2015 Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til Gudenåcentralens ansøgning om nødvendige tilladelser efter ophævelse af Lov om udnyttelse

Læs mere

Sæby Vandmølle projekt

Sæby Vandmølle projekt Sæby Vandmølle projekt Sæby Vandmølle Sæby Vandmølle ligger ved Sæby Å, ca. 700 m opstrøms udløb til Kattegat. Sæby Vandmølle udgør et anlæg med fisketrappen, stemmeværket og en møllesø. Stemmeværket til

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Forslag til vandløbsrestaurering i Vegen Å ved udvidelse af 2 eksisterende gyde- og opvækstområder for bl.a. laks, ørred, stalling og lampretter.

Forslag til vandløbsrestaurering i Vegen Å ved udvidelse af 2 eksisterende gyde- og opvækstområder for bl.a. laks, ørred, stalling og lampretter. Side 1/6 Sammenslutningen ved Storå v. John Balleby Munkbrovej 29 7500 Holstebro Dato: 26-01-2016 Sagsnr.: 06.02.03-P19-5-16 Henv. til: Jakob Larsen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7798 Afdeling tlf.:9611

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Brande og Arnborg. Projektbeskrivelse

Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Brande og Arnborg. Projektbeskrivelse Reguleringsprojekt Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Projektbeskrivelse Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold... 3 2.2 Afstrømninger...

Læs mere

FRA VANDPLAN TIL INDSATS

FRA VANDPLAN TIL INDSATS FRA VANDPLAN TIL INDSATS Vandplaner i kommunerne FRA VANDPLAN TIL INDSATS Med vedtagelse af de danske vandplaner i december 2011 skal kommunerne udarbejde handle planer for implementering af vandplanernes

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Grårup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

REDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

REDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE REDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor SEPTEMBER 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. LOVGRUNDLAG

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 Sammendrag GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 - SAMMENDRAG GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Vejledning i hvilke vandløb der er omfattet af vandløbslovens 2

Vejledning i hvilke vandløb der er omfattet af vandløbslovens 2 Vejledning i hvilke vandløb der er omfattet af vandløbslovens 2 Udgivet august 2013 Thisted Kommune 1 Hvornår er et vandløb et vandløb Læsevejledning Først vises en række stilistiske skitser, som er eksempler

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å.

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 07. september 2015 Udkast til restaureringstilladelse

Læs mere