Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2017"

Transkript

1 Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2017 Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder 2017

2 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: Antistandard, M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base - ret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

3 Indholdsfortegnelse Indledning Bespisning af medarbejdere dages-reglen Regler for personalegoder A-Z Arbejdsgiverbetalt transport Avis Bagatelgrænserne Beklædning Bonuspoint/Rejser med flyselskaber Computere Firmabil Firmasport og motionsfaciliteter Flytteudgifter Fortæring ved overarbejde Fratrædelsesgodtgørelse Gaver Helårsbolig Internet-/Bredbåndsforbindelse Jagt Jubilæumsgratiale Kaffe-, te- og frugtordninger Kantineordninger Kontingenter Kreditkort til medarbejdere Kunstforening Lystbåd Massage, zoneterapi, akupunktur mv Parkeringsbøder og færdselsbøder Parkeringsplads Personaleforeninger Personalelån Personalesammenkomster Rabatter og indkøbsordninger Rejser Skærmbriller Sommerbolig Sponsorbilletter Sundhedsforsikringer og -ordninger Sundhedstjek Syge- og ulykkesforsikringer Telefon Tyverialarm Uddannelses- og kursusudgifter Vaccination Skema over personalegoder A-Z Redaktion

4 Indledning 4 Personalegoder 2017

5 Velkommen til Personalegoder 2017 Personalegoder er PwC s årlige publikation, der giver dig overblik, inspiration og viden om de gældende regler for beskatning af personalegoder. Foruden en generel gennemgang af personalegoderne har vi i år valgt at sætte særligt fokus på skattereglerne for bespisning hvad er fx gældende, når medarbejderen får overarbejdsmad, deltager i forretningsmiddage eller direkte får en belønningsmiddag for et godt stykke arbejde bliver medarbejderen beskattet af det, og hvad er de momsmæssige konsekvenser? Vi har også som tema taget emnet op om privat kontra erhvervsmæssig kørsel. Selvom det nogle gange er vanskeligt at trække en klar skillelinje, er det desto ikke mindre skattemæssigt vigtig at sondre. Hvis en arbejdsgiverbetalt bil alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel og ikke privat kørsel skal medarbejderne ikke beskattes af fri bil. Køres der i egen bil, er det kun ved erhvervsmæssig kørsel, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Kørsel mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. Men fx hvis arbejdspladsen er midlertidig, kan kørslen være erhvervsmæssig efter 60-dages-reglen. De første 60 arbejdsdage, der køres til en arbejdsplads, vil altid være erhvervsmæssig kørsel. Firmabiler I 2016 udsendte vi en opdateret udgave af vores publikation om firmabiler, hvor vi beskriver de helt generelle regler for beskatning af fri bil. I 2017 opdaterer vi publikationen, men den vil alene foreligge i elektronisk form på vores hjemmeside pwc.dk. Vi håber, at Personalegoder 2017 skaber værdi for dig, og vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre den endnu mere relevant og anvendelig. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med publikationen. John Ceder- Skjold Kierans T: E: Skat Søren Bech T: E: Skat Søren Erenbjerg T: E: Skat Tinna Bohn Voigt T: E: Moms Tanya Honoré Schultz T: E: Skat Lone Bak T: E: Skat Personalegoder

6 Bespisning af medarbejdere 6 Personalegoder 2017

7 Bespisning af medarbejderne er et hyppigt gode som ikke desto mindre kræver, at arbejdsgiveren holder tungen lige i munden. Mad er som udgangspunkt en privat foreteelse. Selvom de færreste medarbejdere kan gå i længere perioder uden at få noget at spise, har skatteretlig praksis mange gange fastslået, at bespisning af medarbejderne er et skattepligtigt gode medmindre man som arbejdsgiver er omfattet af den lange række af fritagelsesregler, som også gælder. I momsens verden er det relevant at vurdere, om og i hvilket omfang arbejdsgiveren kan trække momsen fra for den indkøbte mad. Som momsreglerne er udformet i dag, kan det være vanskeligt at tage stilling til bespisningssituationer, der ikke umiddelbart kan indpasses i de almindelige hovedregler. Nedenfor gennemgår vi i hovedtræk de forskellige variationer af situationer, hvor medarbejderne får et måltid betalt af arbejdsgiveren. Desuden introduceres de momsmæssige principper, som arbejdsgiveren bør være opmærksom på i forbindelse med bespisning. Det skal understreges, at vurderingen af de skatte- og momsmæssige forhold bygger på vidt forskellige regler og principper. Kantine Normalt er bespisning, der stilles til rådighed i en kantine, skattepligtig. Hvis kantinen serverer almindelig mad fra en buffet, og medarbejderne betaler minimumssatserne for daglig egenbetaling, er godet dog skattefrit som personalepleje. Salg af mad i kantinen og andre frokostordninger er et momspligtigt salg til medarbejderne. Arbejdsgiveren skal derfor betale salgsmoms af den faktiske kostpris, uanset om det beløb, medarbejderne betaler, er lavere end kostprisen. Arbejdsgiveren har samtidig fradrag for moms af indkøb, der relaterer sig til kantinen. Hvordan salgsmomsgrundlaget, henholdsvis momsfradraget, skal opgøres, afhænger overordnet af, hvilken kantineordning arbejdsgiveren har. Læs mere om kantinereglerne for både skat og moms under Kantineordninger på side 45. Morgenmad Hvis arbejdsgiveren stiller en simpel morgenmad med lidt brød og pålæg til rådighed for alle medarbejderne maksimalt én gang om ugen, er der efter praksis tale om (skattefri) personalepleje. Hvis der derimod dagligt er tale om servering af morgenmad, anses det for et løbende gode, hvor egenbetaling fra medarbejderne er påkrævet. I den forbindelse kan det diskuteres, om standardsatserne nævnt for kantineordninger også gør sig gældende for morgenmad. Hvis medarbejderne ikke betaler standardsatserne, er det vigtigt, at egenbetalingen afspejler, at medarbejderne i overensstemmelse med gammel praksis i det mindste betaler den væsentligste del af omkostningerne selv. Udgifter til morgenmad giver ikke arbejdsgiveren ret til momsfradrag, da der er tale om gratis bespisning af medarbejderne. Morgenmad i forbindelse med møder både interne møder og møder med eksterne giver derimod ret til fuldt momsfradrag, hvis mødet afholdes i virksomhedens egne lokaler, og mødet har et fagligt indhold. Overarbejdsmad Hvis medarbejderne er blevet sat til ikkeplanlagt overarbejde, vil det som udgangspunkt være skattefrit, hvis arbejdsgiveren stiller et måltid til rådighed under overarbejdet. Det er dog en betingelse, at medarbejderne i løbet af indkomståret ikke har modtaget arbejdsbegrundede goder med en samlet værdi på mere end i alt kr. (2017). Det er samtidig en forudsætning, at maden serveres i sammenhæng med arbejdet og på arbejdspladsen det omfatter altså ikke en pizza købt på vejen hjem. Mad er som udgangspunkt en privat foreteelse. Selvom de færreste medarbejdere kan gå i længere perioder uden at få noget at spise, har skatteretlig praksis mange gange fastslået, at bespisning af medarbejderne er et skattepligtigt gode medmindre man som arbejdsgiver er omfattet af den lange række af fritagelsesregler, som også gælder. Personalegoder

8 Der er som udgangspunkt ingen momsfradragsret for udgifter til bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Undtaget er dog bespisning ved overarbejde i virksomhedens egne lokaler, hvis arbejdet er beordret, konkret og uvarslet. Mad på forretningsrejse Når en medarbejder er på en forretningsbegrundet rejse af mindst 24 timers varighed så langt væk hjemmefra, at medarbejderen ikke kan overnatte hjemme, kan arbejdsgiveren skattefrit betale/refundere udgifterne til bespisning efter de såkaldte rejseregler. Som alternativ til at udbetale kostdiæter kan arbejdsgiveren derfor refundere udgifterne efter regning og i den sammenhæng er der ikke skatteretligt sat nogen faste grænser for, hvor meget eller dyrt man må spise på arbejdsgiverens regning. Når en medarbejder er på forretningsrejse uden for Danmarks grænser og fx går på restaurant i udlandet, vil fakturaen være pålagt lokal moms. Denne moms kan i mange lande refunderes. Hvad, der kan refunderes, og hvor stor en andel, afhænger af de lokale regler. Det er fortsat udgangspunktet, at måltidet skal være indtaget i forbindelse med noget strengt erhvervsmæssigt. Hvis forretningsrejsen foregår i Danmark, gælder de danske momsregler. Det betyder, at der er ¼ fradrag for momsen på restaurantbesøg eller morgenmad på hotellet. Mad indtaget på farten giver imidlertid ikke ret til momsfradrag, heller ikke selvom maden indtages på togturen, mens man arbejder eller på vej til et møde. Hvornår lokaler skal betragtes som virksomhedens egne lokaler er en gråzone, men reglerne skal fortolkes strengt. Der kan derfor ikke gives noget entydigt svar på, om der fx kan gives momsfradrag for bespisning på et morgenmøde i forbindelse med optagelsen af en film eller pizzaer til et byggemøde på en byggeplads. Som hovedregel vil det dog ikke være tilfældet. Mad på et midlertidigt arbejdssted- Hvis medarbejderne er på et midlertidigt arbejdssted, dvs. et arbejdssted, hvor man kun arbejder kortvarigt, eller hvor man kun sjældent er, kan arbejdsgiveren skattefrit betale medarbejdernes frokostudgifter. Dette gælder fx medarbejdere, der er på kursus, eller sælgere, der køber en sandwich på vej på deres salgsturné. Heller ikke her er der fastsat specifikke grænser for omkostningerne til maden. Midlertidigt arbejdssted er ikke et begreb, man kender i momsretten. Momsmæssigt vil bespisning uden for virksomhedens egne lokaler i forbindelse med møder og som ikke er på restaurant ikke give ret til momsfradrag. Hvornår lokaler skal betragtes som virksomhedens egne lokaler er en gråzone, men reglerne på området skal fortolkes strengt. Der kan derfor ikke gives noget entydigt svar på, om der fx kan gives momsfradrag for bespisning på et morgenmøde i forbindelse med optagelsen af en film eller pizzaer til et byggemøde på en byggeplads. Som hovedregel vil det dog ikke være tilfældet. Bespisning ved sociale arrangementer Efter praksis for skattefri personalepleje kan medarbejderne deltage i bespisning til personalearrangementer som sommerfester, julefrokoster, sommer-skovtur mv., uden at det udløser skat. Man skal dog være opmærksom på, at arrangementet skal være af normal karakter og omfang. Dette er ikke præcist defineret i praksis, men det betyder bl.a., at bespisning, som har ekstravagant karakter eller meget høj pris, risikerer at blive skattepligtig, fordi det ikke er normalt. I disse tilfælde er der derfor mere snævre rammer end fx ved bespisning på rejser. Bespisning i forbindelse med sociale arrangementer, der afholdes i virksomhedens egne lokaler, giver ikke ret til momsfradrag. Det er derfor nødvendigt at definere, hvad der forstås ved socialt arrangement. Arrangementer, der ikke anses for at være omfattet af reglerne om mødemoms ( strengt erhvervsmæssigt ) eller reklame (fx åbent hus-arrangementer eller messer), anses som udgangspunkt for at være sociale arrangementer. Det gælder fx afholdelse af fredagsbar, sommerfest, julefrokost, fødselsdage for medarbejdere eller fejring af jubilæum. 8 Personalegoder 2017

9 Udgifter til bespisning i forbindelse hermed i virksomhedens egne lokaler giver således ikke ret til momsfradrag. For visse sociale arrangementer, der ikke har privat karakter, gælder imidlertid nogle særlige regler, efter hvilke arbejdsgiveren har ret til ¼ momsfradrag for udgifter til bespisning, hvis arrangementet afholdes ude i byen, fx på en restaurant. Det gælder fx for afholdelse af julefrokost, jubilæum eller sommerfest. Forretningsmiddage Ved middage med forretningsforbindelser, hvor hovedformålet er pleje af kunder/ leverandører/samarbejdspartnere mv., er der som udgangspunkt ikke skattepligt af middagens værdi for medarbejderne. SKAT har historisk set haft et kritisk øje til, om sådanne middage nu også reelt er forretningsbegrundede. Man kan derfor forvente, at SKAT ved en vurdering ikke alene vil se på det angivne formål, men også på deltagerkredsens sammensætning og omkostningerne forbundet med måltidet. Ved middage med forretningsforbindelser, hvor hovedformålet er pleje af kunder/leverandører/ samarbejdspartnere mv., er der som udgangspunkt ikke skattepligt af middagens værdi for medarbejderne. SKAT har historisk set haft et kritisk øje til, om sådanne middage nu også reelt er forretningsbegrundede. Blot at kalde et måltid en forretningsmiddag gør således ikke maden skattefri. Middag på en restaurant i forbindelse med møder giver ret til ¼ momsfradrag det gælder således også i forbindelse med forretningsmiddage, hvis forretningsmiddagen kan karakteriseres som et møde med et strengt erhvervsmæssigt formål. Deltagelse af ægtefæller udelukker ikke momsfradrag. Udgifter må dog ikke have privat karakter eller vedrøre luksus forbrug. Personalegoder

10 Belønningsmiddage Middage, hvor arbejdsgiveren byder medarbejderne på en middag for at belønne eller fejre medarbejderne (fx for et godt salg, et velafsluttet projekt, et flot årsresultat, en fødselsdag eller blot for at give et skulderklap), anses som skattepligtige personalegoder. Det betyder, at middagens pris indgår ved opgørelsen af, om medarbejderne har fået skattepligtige goder for mere eller mindre end kr. pr. år (2017). Momsmæssigt skal det vurderes, om middagen er af streng erhvervsmæssig karakter, og vurderingen foretages fra gang til gang. En fødselsdagsmiddag vil ikke være af streng erhvervsmæssig karakter, hvorimod fejring af et velafsluttet projekt, hvor man også taler om projektforløbet eller lignende måske kan give ret til ¼ momsfradrag. Bespisning før eller efter arbejdsrelaterede arrangementer Ved en række arrangementer kan det diskuteres, om bespisning i form af morgenmad først eller festmiddag bagefter egentlig er forretningsbegrundet. Fx vil en afslutning på et heldagsseminar eller en teambuildingdag med indtagelse af en treretters menu muligvis ikke kunne siges at være strengt forretningsmæssig, idet medarbejderne blot kunne tage hjem og spise, når de har fået fri. Det følger dog af skatteretlig praksis, at måltider af socialt tilsnit i umiddelbar tilknytning til særlige arrangementer på eller uden for arbejdspladsen i visse situationer anses for blot at være accessoriske til arrangementet, dvs. et sædvanligt, tilhørende element til sådan et arrangement. Hvis bespisningen har et omfang og en karakter, hvor det efter en helt konkret vurdering ligger inden for de grænser, der anses for normale, er den derfor alligevel skattefri for medarbejderne. Dette kræver dog et vist element af mådehold. Igen skal det vurderes, om det arbejdsrelaterede arrangement er af streng erhvervsmæssig karakter. Begrebet fortolkes i praksis ganske udvidende, således at temadage eller teambuilding-arrangementer også er omfattet. Bespisning i forbindelse med disse arrangementer kan derfor give ret til momsfradrag. Bespisning, der ligger før eller i forlængelse af et teambuilding-arrangement, men som udelukkende er for sjov, vil ikke give ret til fradrag. Det er en helhedsvurdering af dagens enkelte elementer, som afgør hvorvidt der er mulighed for fradrag Kost og logi Hvis arbejdsgiveren som et led i ansættelsen stiller fri kost og logi til rådighed, når medarbejderne ikke er på rejse, beskattes værdien af dette efter Skatterådets faste satser for værdi af fri kost, dvs. op til 75 kr./dag. Dette behandles som A-indkomst, dvs. der indeholdes kildeskat på månedlig basis. Anden fri kost til medarbejderne vil ikke give ret til momsfradrag. Der er således ikke ret til momsfradrag for udgifter til fx frugt- eller kageordninger samt te og kaffe. Styr på reglerne Som det fremgår ovenfor, er der en lang række forskellige situationer og regler at holde styr på. I disse situationer bør arbejdsgiveren særligt være opmærksom på de steder, hvor bespisningen balancerer på kanten mellem skattepligtig og skattefri, herunder forretningsmiddage versus belønningsmiddage og situationer, hvor bespisningen har en karakter, omfang eller pris, hvor omstændighederne i sig selv tilsiger, at det er selve måltidet, som er hovedformålet. Dette gør sig særligt gældende, når middagens pris pr. deltager er over kr., for i givet fald kan manglende opmærksomhed medføre en (strafbar) overtrædelse af indberetningsreglerne. Arbejdsgiveren skal også være opmærksom på momsreglerne og muligheden for momsfradrag, herunder særligt sondringerne mellem 1) udelukkende erhvervsmæssig karakter og privat karakter og 2) virksomhedens egne lokaler versus restaurant versus alt derimellem. Vi anbefaler derfor, at man som arbejdsgiver er på forkant med reglerne for bespisning og holder sig opdateret om retspraksis på området, inden man kaster sig over buffeten. 10 Personalegoder 2017

11 Vi anbefaler, at man er på forkant med reglerne for bespisning og holder sig opdateret om retspraksis på området, inden man kaster sig over buffeten.

12 60-dages-reglen 12 Personalegoder 2017

13 Det kan i visse tilfælde være svært at drage en klar skillelinje mellem privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel. Ikke desto mindre er det i skattemæssigt henseende en vigtig sondring. Hvis en arbejdsgiverbetalt bil således alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel og ikke privat kørsel skal medarbejderen ikke beskattes af fri bil. Ved kørsel i egen bil er det tilsvarende alene ved erhvervsmæssig kørsel, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Definitionen af erhvervsmæssig kørsel er den samme uanset om det er i forbindelse med vurdering af eventuel fri bil-beskatning, eller om det er ved vurderingen af, om betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt. Erhvervsmæssig kørsel er i lovgivningen defineret som: kørsel mellem arbejdspladser (eksempelvis mellem firmaadressen og en kunde eller en leverandør) kørsel inden for samme arbejdsplads (eksempelvis en skov eller en lufthavn) kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder ( 60-dages-reglen ) De to førstnævnte former for erhvervsmæssig kørsel giver sjældent anledning til vanskeligheder, hvorimod 60-dages-reglen kan være lidt sværere at håndtere i praksis. 60-dages-reglen (kørsel mellem den sædvanlige bopæl og arbejde) Kørsel mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. Hvis arbejdspladsen er midlertidig kan kørslen være erhvervsmæssig efter 60-dages-reglen. En midlertidig arbejdsplads er i den sammenhæng en arbejdsplads, som den ansatte højst har kørt til i 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder. De første 60 arbejdsdage, der køres til en arbejdsplads, vil altid være erhvervsmæssig kørsel. Det betyder eksempelvis, at det i forbindelse med en nyansættelse er muligt for arbejdsgiver at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde de første 60 arbejdsdage uanset at der er tale om medarbejder, der ikke forventer at have mere end denne ene faste arbejdsplads. Fra og med arbejdsdag nr. 61, bliver kørslen privat og befordringsgodtgørelse kan ikke længere udbetales skattefrit. Det er kun kørsel direkte mellem bopælen og den pågældende arbejdsplads, der tæller ved opgørelsen af de 60 dage. Hvis der køres fra den sædvanlige bopæl til flere arbejdspladser i løbet af dagen, er det altså kun kørslen fra bopælen til dagens første arbejdsplads og kørslen fra dagens sidste arbejdsplads tilbage til bopælen, der tæller med. Kørsel til andre arbejdspladser i løbet af dagen (som ikke foregår direkte fra bopælen) tæller derimod ikke med og vil altid være erhvervsmæssig (kørsel mellem arbejdspladser). 60-dages-tællingen skal foretages for hver enkelt arbejdsplads for sig. I den sammenhæng er en arbejdsplads alle de steder, hvor man som medarbejder udfører opgaver i arbejdsgiverens tjeneste, eksempelvis det faste arbejdssted, men også ved kunde eller leverandørbesøg, et kursussted, en konference eller lignende. Det faktum, at man lejlighedsvis også udfører arbejdet på privatadressen indebærer dog ikke, at dette regnes for et arbejdssted i forhold til 60-dages-reglen. Eksempel 1 For en medarbejder med følgende kørselsmønster (bopæl kunde A samarbejdspartner B firmaadresse kunde C leverandør D bopæl) er det kun kørslen fra bopælen til kunde A og kørslen fra leverandør D tilbage til bopælen, der tæller med i opgørelsen af de 60 dage. I forhold til 60-dages-reglen er der derimod ikke kørt til hverken samarbejdspartner B, firmaadressen eller kunde C. Personalegoder

14 Afbrydelse af 60-dages-reglen Opgørelsen af de 60 dages kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen afbrydes, hvis der er forløbet 60 arbejdsdage i sammenhæng siden medarbejderen sidst kørte direkte mellem bopælen og den pågældende arbejdsplads. Det er kun reelle arbejdsdage, der kan afbryde 60-dages-reglen, og fx weekends, ferier og sygedage kan ikke afbryde tællingen. I praksis vil de 60 arbejdsdage derfor som minimum svare til tre hele måneder. Eksempel 2 En medarbejder har først følgende kørselsmønster i 60 arbejdsdage (dag 1 dag 60): Bopæl arbejdsplads A arbejdsplads B arbejdsplads C arbejdsplads D bopæl. Derefter har medarbejderen følgende kørselsmønster i de efterfølgende 60 arbejdsdage (dag 61 dag 120): Bopæl arbejdsplads B arbejdsplads A arbejdsplads D arbejdsplads C bopæl. I dette tilfælde er hele kørslen erhvervsmæssig, idet der kun er kørt direkte mellem bopælen og de fire forskellige arbejdspladser i 60 arbejdsdage. Derudover vil det forhold, at der ikke køres direkte mellem bopælen og henholdsvis arbejdsplads A og D fra arbejdsdag 61 til arbejdsdag 120 betyde, at 60-dages-reglen er afbrudt for disse to arbejdspladser. Hvis der fra arbejdsdag 121 til 180 herefter køres på samme måde som i de første 60 dage, vil hele denne kørsel også være erhvervsmæssig, ligesom det igen vil betyde, at 60-dages-reglen afbrydes i forhold til arbejdsplads B og C (fra dag 181). Hvis en medarbejder har flere (skiftende) arbejdssteder, vil det dermed ofte være muligt at planlægge kørselsmønstret således, at der ikke på noget tidspunkt køres mellem bopælen og de enkelte arbejdspladser i mere end 60 dage inden for en 12 måneders periode. På den måde kan hele kørslen være erhvervsmæssig. Arbejdsgivers pligter kontrol af overholdelse af 60-dages-reglen Kørsel i egen bil kontrol med henblik på udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse Det er en forudsætning for, at befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, at arbejdsgiver har ført kontrol med, at 60-dages reglen er overholdt. Og nok så vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at kontrollen er gennemført. Kontrollen af 60-dages-reglen sker på baggrund af de kørselsbilag, som medarbejderen har pligt til at udfylde for at få udbetalt befordringsgodtgørelsen. Og arbejdsgiver skal her være opmærksom på, at bilaget er udfyldt korrekt og fyldestgørende, da det ellers kan være vanskeligt at overbevise skattemyndighederne om, at arbejdsgiver har haft fornødent grundlag til at kunne foretage kontrollen. Der findes ikke i SKATs vejledninger eller praksis klare retningslinjer for, hvordan kontrollen af 60-dages-reglen i praksis skal gennemføres. Dette er således op til den enkelte arbejdsgiver. I den forbindelse skal arbejdsgiver holde sig for øje, at kontrollen skal kunne dokumenteres, hvis skattemyndighederne beder om det. Det vil derfor oftest være fordelagtigt, at kontrollen gennemføres efter ens principper i hele virksomheden, og at disse principper er nedskrevet i en manual/medarbejderhåndbog. Konsekvensen af, at der enten ikke er ført kontrol eller at det ikke kan dokumenteres, at der er ført kontrol er, at befordringsgodtgørelsen dels bliver skattepligtig for medarbejderen, hvilket medfører beregning af restskatter, og dels at arbejdsgiver kan ifalde såvel solidarisk hæftelse og (store) bøder for den ikke indeholdte A-skat, samt bøder for mangelfuld indberetning. Desuden rejser spørgsmålet sig, om medarbejderen har krav på at blive holdt skadesløs for de restskatter, der udløses, når befordringsgodtgørelsen bliver anset for at være skattepligtig hvis det er arbejdsgivers manglende kontrol, der medfører skattepligten. 14 Personalegoder 2017

15 Kørsel i arbejdsgivers bil kontrol af at der ikke er stillet fri bil til rådighed Som nævnt ovenfor er 60-dages-reglen ikke kun relevant ved kørselsgodtgørelse, men også i situationer ved vurdering af eventuel beskatning af en bil, stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Hvis der alene køres erhvervsmæssigt i arbejdsgivers bil, og medarbejderen således kan undgå beskatning af fri bil, skal det dokumenteres, at der alene er foretaget erhvervsmæssig kørsel i bilen. Dette foregår mest hensigtsmæssigt ved at føre et udførligt kørselsregnskab. Arbejdsgiver skal jævnligt kontrollere kørebogen for, om kørslen er erhvervsmæssig og herunder om 60-dages-reglen er overholdt. For at undgå beskatning af fri bil skal der dog også foreligge en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at bilen ikke må benyttes til privat brug. Arbejdsgiver skal ligeledes kontrollere, at medarbejderen overholder rådighedsfraskrivelsesaftalen og således ikke kører privat i bilen. Det gælder også her, at det er vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at kontrollen er udført. Der gælder en særlig formodningsregel for medarbejdere, der har et kørselsmønster, som indebærer kørsel til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem hjem og den enkelte arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for en 12-måneders periode. Dette gælder typisk for sælgere. For disse personer er der en formodning om, at 60 dages-reglen er opfyldt, og at bilen ikke er til rådighed for privat anvendelse, selvom bilen står på medarbejderens bopæl. I denne situation skal der derfor som udgangspunkt ikke føres kørebog, og arbejdsgiver har derfor som udgangspunkt heller ikke en kontrolforpligtelse. SKAT kan dog udstede et påbud om, at kørebog skal føres fremadrettet til dokumentation af, at kørslen også sker til så mange forskellige arbejdspladser, at 60-dages-reglen er opfyldt. I så fald får arbejdsgiver naturligvis pligt til at kontrollere kørebogen. Fri bil eller firmabil hvad kan bedst betale sig? Det kan i mange tilfælde være svært at vurdere, om det bedst kan svare sig at benytte egen bil (og modtage skattefri befordringsgodtgørelse), eller om det er mere hensigtsmæssigt med en fri bil. Du kan på www. pwc.dk/firmabil estimere de skattemæssige konsekvenser af begge muligheder. Personalegoder

16 Regler for personalegoder A-Z 16 Personalegoder 2017

17 Arbejdsgiverbetalt transport Arbejdsgiverbetalt offentlig transport, fx togkort (de såkaldte pendlerkort ), mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Bliver et pendlerkort i væsentligt omfang brugt til anden befordring end til transport mellem hjem og arbejde, er der tale om et skattepligtigt gode. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, fx firmabus, flyrejser og fællesbefordring i privat bil. Skatterådet har i en konkret sag vurderet, at arbejdsgiverbetalt transport også kan foregå i en helikopter, under forudsætning af at helikopteren var anskaffet af erhvervsmæssige grunde. Stiller arbejdsgiveren en BroBizz til rådighed for medarbejderen, er godet skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen som er 50 kr. for Øresundsbroen og 110 kr. for Storebæltsbroen pr. passage. Ved kørsel i egen bil kan medarbejderen i modsætning til ved pendlerkort godt tage det almindelige befordrings fradrag for hele strækningen, det vil sige også for de kørte kilometer på broen. Hvis arbejdsgiveren stiller en cykel (eller en elcykel) til rådighed for medarbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, er der også tale om arbejdsgiverbetalt transport. Det indebærer dog samtidig en formodning om, at cyklen står til den ansattes private rådig hed. Denne formodning har den ansatte næppe mulighed for at afkræfte og medarbej deren vil derfor blive beskattet af værdien af fri cykel. Værdien af fri cykel (eller elcykel) ansættes til markedslejen for den periode, hvor cyklen stilles til rådighed. Moms på transport Der er ikke moms på persontransport, såsom taxakørsel, tog- eller bustransport (rutekørsel). Der er efter vores vurdering fuldt momsfradrag for indkøb og drift af firmabus (turistkørsel) til brug for arbejdsgiverbetalt transport. Fradragsretten forudsætter, at bussen er indrettet til befor dring af mere end ni personer. Se mere om BroBizz i afsnittet om firmabil. Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement er ligeledes skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden for BroBizz og færgeabonnement er betinget af, at medarbejderen kun bruger BroBizzen eller færgeabonnementet til kørsel mellem hjem og arbejde eller til erhvervsmæssig kørsel. Enhver anden privat anvendelse udløser skattepligt. Her adskiller BroBizzen sig fra fx togkort, hvor privat brug i begrænset omfang ikke udløser beskatning. Arbejdsgiverbetalt offentlig transport, fx togkort (de såkaldte pendlerkort ), mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Personalegoder

18 Avis Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder eller værdiansættes til 0 kr., hvis avisen efter en konkret vurdering kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, eller hvis medarbejderens husstand i forvejen selv holder en avis. Hvornår er fri avis et skattefrit personalegode? Avis, der leveres på arbejdspladsen Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder selv en daglig avis Avis, der ikke i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet, men husstanden holder selv en daglig avis Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Medarbejderen beskattes ikke af aviser, der leveres på og er til rådighed på arbejdspladsen. Avisen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2017) og er dermed skattefri, hvis grænsen ikke overskrides. Modtages flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, skal der under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kun medregnes markedsværdien af den avis, der udgør det typiske daglige privatforbrug for medarbejderen. Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdiansættes til 0 kr. i forhold til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Husstandens privatforbrug er dækket via det private avishold. Ifølge SKATs praksis kan modtagelse af én arbejdsgiverbetalt avis som personalegode derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. Arbejds giveren har en pligt til aktivt at kontrollere, at medarbejderen kan dokumentere løbende udgifter til privat avishold. Modtager medarbejderen flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, beskattes medarbejderen af markedsværdien af de aviser, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Dog kan den ene avis værdiansættes til 0 kr. Medarbejderen er skattepligtig af den arbejdsgiverbetalte avis, da denne anses for at dække husstandens privatforbrug. Værdiansættelsen sker til markedspris. Fri avis som led i en brutto - lønsordning Praksis viser, at skattemyndighederne generelt anser finansiering ved lønnedgang for en klar indikation af, at avisen er begrundet i private interesser. Får medarbejderen fri avis mod en nedgang i bruttolønnen, udelukker det dog ikke i sig selv, at avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men arbejdsgiveren skal konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. SKAT har anerkendt, at arbejdsgiver kan foretage en samlet konkret vurdering for hele persona le grupper, hvis personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Der er dog stadig krav om, at arbejdsgiver foretager en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, hvis medarbejderen ikke er en del af en gruppe, eller hvis gruppens opgaver ikke er ensartede. Tilbyder arbejdsgiver derimod fri avis uden lønnedgang, er der i praksis en formodning om, at avisen i overvejende grad er til brug for arbejdet. I så fald skal arbejdsgiver ikke foretage en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder eller personalegrup pe har brug for avisen for at kunne udføre sit arbejde. 18 Personalegoder 2017

19 Blade og magasiner Skatterådet har i et bindende svar anført, at værdien af blade og magasiner, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse, i særlige tilfælde kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. I den kon krete sag kunne bagatelgrænsen dog kun anvendes for medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/ eller magasin efter en konkret vurdering kunne anses for at være stillet til rådighed til brug for arbejdet. Skatterådet gjorde samtidig opmærksom på, at formodningsreglen vedrørende fri avis (det vil sige formodningen om, at én eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver tilbyder medarbejderne fri avis uden lønnedgang) ikke generelt kan anvendes for andre goder, som eventuelt kunne henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Da ugeblade og magasiner ikke er identiske med aviser, gælder der således ikke en formodning om, at ugeblade og magasiner altid er til brug for arbejdet, selvom arbejdsgiveren tilbyder frit ugeblad/magasin uden lønnedgang. E-abonnementer/ Onlineabonnementer Arbejdsgiverens betaling af avis-/ magasinabonnementer, som kun kan ses online ved brug af computer, ipad/tablet eller mobiltelefon, skal efter vores opfattelse skatte mæssigt behandles på samme måde som almindelige avis-/magasinabonnementer, jf. ovenfor. Stiller arbejdsgiveren en ipad eller anden tablet til rådighed for medarbejderen sam men med onlineabonnementet, skal der i sig selv være knyttet en konkret arbejds mæssig begrundelse til at stille ipad/tablet til rådighed, for at medarbejderen kan undgå beskatning af denne. Det forhold, at der skal bruges en ipad/tablet til at læse avisen/magasinet, kan ikke i sig selv anses som en arbejdsmæssig begrundelse. ipad/tablet skal værdiansættes til markedslejen. Se i øvrigt afsnittet computere. Moms på avis som personalegode Der er ikke moms på aviser. Hvis virksomheden i stedet køber avisen elektronisk (e-avis), så er udgiften momsbelagt. Virksomheden vil have fuldt momsfradrag herfor, hvis e-avisen er relevant for det pågældende arbejde. Magasiner med fagligt indhold vil typisk være moms pligtige, og hvis disse betales af og leveres til virksomheden, vil der i praksis være ret til momsfradrag. Dette gælder formentligt også, hvis magasinerne leveres direkte til medarbejderens bopæl, men må i øvrigt bero på en konkret vurdering af magasinets relevans for den pågældendes arbejde. Personalegoder

20 Bagatelgrænserne Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige. For en række personalegoder gælder dog, at disse reelt kun vil blive beskattet, hvis den samlede værdi af sådanne goder overstiger kr. pr. år (2017) eller kr. pr. år (2017). Det drejer sig om goder, der kan omfattes af: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.900 kr. pr. år) Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr. pr. år). For begge bagatelgrænser gælder, at det er medarbejderen selv, der skal medtage værdien af goderne på selvangivelsen, hvis værdien af de samlede goder overstiger henholdsvis kr./5.900 kr. For begge bagatelgrænser gælder desuden, at såfremt den samlede værdi af goderne overstiger grænsen, skal den fulde værdi beskattes, og altså ikke kun den del af værdien, der overstiger bagatelgrænserne. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.900 kr.) Enkelte goder, der er begrundet i arbejdsmæssige forhold, er omfattet af den særlige baga telgrænse for arbejdsrelaterede goder og skal kun beskattes, hvis den samlede værdi pr. år overstiger kr. De goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdets udførelse, skal værdiansæt tes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen på de kr. er overskredet. For at godet kan anses for i overvejende grad at være ydet af hensyn til medarbejderens arbejde, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Det er de konkrete omstændigheder omkring arbejdets udførelse, der er afgørende, og det er således ikke udelukkende arbejdsgiverens vurdering, der lægges vægt på ved vurdering af, om godet kan anses for ydet overvejende af hensyn til arbejdets udførelse. Hvilke goder omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder? Eksempler på goder, som kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, fx i forbindelse med ikke-planlagt overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren Medarbejderes kørsel i specialindrettede køretøjer (dvs. biler, der ikke omfattes af reglerne om beskatning af fri bil), der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens egne produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse Privat brug (ud over kørsel mellem hjem og arbejde) af et frikort til offentlig befordring, som arbejdsgiveren har ydet til erhvervsmæssig befordring, og hvor medarbejderen ikke tager befordringsfradrag Kreditkortordninger Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, med arbejdsgiverens logo. Eksempler på goder, som ikke omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Eksempler på skattepligtige goder, som ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radio- og tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige. Disse goder er således skattepligtige, selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år. 20 Personalegoder 2017

21 Endelig er skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen) og goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, te- og frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter), ikke omfattet, og værdien af sådanne goder skal således ikke indgå ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr.) Mindre personalegoder, belønninger og gaver, som en eller flere arbejdsgivere giver til medarbejderne, beskattes ikke, hvis den samlede værdi af goderne udgør maksimalt kr. pr. år pr. medarbejder. En medarbejder har kun én bagatelgrænse, også selvom medarbejderen har flere arbejdsgivere. De goder, der kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder, skal vær diansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen på de kr. er overskredet. Hvilke goder omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder? Som udgangspunkt omfattes alle goder med en værdi på kr. eller derunder. Eksempler på goder, som omfattes: Blomster, vin og chokolade Deltagergebyr til et motionsløb (kan dog være skattefrit) Adgang til svømmehal Årskort til zoo og museer (hvis arbejdsgiver fx ikke er sponsor) Fribilletter til en sportsbegivenhed (hvis arbejdsgiver fx ikke er sponsor) En årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave). Det særlige ved julegaven Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave) omfattes af den skattefri bagatelgrænse for pri vate goder, dvs. at værdien af gaven skal medregnes ved opgørelsen af, om bagatelgræn sen er overskredet. Hovedparten af den skattefri bagatelgrænse opbruges derfor typisk på jule- eller nytårsgaven. Jule- eller nytårsgaven beskattes dog ikke, såfremt værdien af tingsgaven udgør 800 kr. inklusive moms (2017) eller derunder også selvom den samlede værdi af goder, inklusive julegaven, måtte overstige kr. i løbet af året. En lang række goder omfattes ikke En lang række goder falder ikke ind under den skattefri bagatelgrænse for private goder, og værdien af disse goder medregnes derfor heller ikke ved beregningen af, om beløbsgrænsen er overskredet. Eksempler på goder, som ikke kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder: Kontanter og gavekort, der sidestilles med kontanter Lejlighedsgaver (kan dog være skattefri) Goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radio- og tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige Skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen, fribilletter mv.) Goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, te- og frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter). For de skattepligtige goder betyder det, at disse goder skal beskattes, også selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år (2017). Personalegoder

22 Beklædning Hvis medarbejdere får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, beskattes de ikke heraf. Det er dog en forudsætning, at der er tale om egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, og som ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug, fx kitler, sikkerhedstøj eller tøj til arbejde, som medfører ekstraordinært slid eller ødelæggelse af tøjet. Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men anses i stedet som et arbejdsredskab. Arbejdsgiverbetalt tilbehør til en uniform, som fx en hvid skjorte, sorte bukser, sko eller strømper, er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis tilbehøret er en nødvendig del af den samlede arbejdsdragt også selvom disse dele af uniformen kan bruges privat og ikke er påtrykt arbejdsgiverens logo. Får en medarbejder stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med arbejdsgiverens tydelige navn eller logo, og er dette tøj nødvendigt for medarbejderens arbejdsfunktion (fx receptionister), kan sådant profiltøj efter en konkret vurdering falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at egentligt arbejds- og profiltøj efter en konkret vurdering kunne anses for at være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, selvom medarbejderne finansierede arbejdstøjet via en nedgang i bruttolønnen. Da indgåelse af en bruttolønsaftale efter SKATs opfattelse sædvanligvis indikerer så stor en privat brug af godet, at godet ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var det afgørende, at arbejdstøjet ved fratrædelse skulle afleveres til arbejdsgiveren, og at tøjet dermed forblev arbejdsgiverens ejendom. Udbetaler arbejdsgiveren en kontant tøjgodtgørelse, er beløbet skattepligtigt, også selvom godtgørelsen i sig selv og beløbets størrelse er fastsat via en overenskomst. Får medarbejderen udleveret tøj, der ikke er begrundet i arbejdsfunktionen, medfører dette beskatning, da beklædning grundlæggende anses for et privat anliggende. Tøjet kan (afhængig af værdien) være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. (2017) for private goder. Dette gælder også sportstøj og andet fritidstøj med og uden virksomhedens logo af en begrænset værdi, som fx en løbe-t-shirt. Der kan konkret være tale om en skattefri reklamegave, hvis der fx er tale om en t-shirt af mindre værdi. 22 Personalegoder 2017

23 Moms Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, som anvendes af medarbejderne. Det samme gælder civilbeklædning, såsom bukser, skjorter, slips og pullovere, som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden. Momsfradraget er betinget af, at tøjet tilhører virksomheden, og at den del af tøjet, der er synlig, er forsynet med firmaets navn eller logo. Det er ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Derudover skal medarbejderen levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. Tilsvarende regler er gældende for sportstøj, som virksomheden udleverer til medarbejderne. Bonuspoint/Rejser med flyselskaber Mange flyselskaber har et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Medarbejderen er skattepligtig af værdien af frirejsen/overnatningen, som anvendes privat, hvis arbejdsgiveren har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har udløst point til en frirejse/overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes i forhold til, hvad rejsen/overnat ningen ville have kostet medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Værdien kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder. Ingen moms på bonuspoint ved flyrejser Brug af bonuspoint har ingen momsmæssige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms på flybilletter. Personalegoder

24 Computere Arbejdsgiver kan skattefrit stille en computer, inklusive sædvanligt tilbehør, til rådighed til brug for arbejdet også selvom medarbejderen tager computeren med hjem. En computer omfatter både stationære og bærbare computere med sædvanligt tilbehør til arbejdsmæssigt brug. En ipad eller anden tablet sidestilles efter praksis med en computer. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør, såsom en computerskærm af almindelig størrelse, softwareprogrammer, printer mv. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og den generelle udvikling. Skatterådet har senest fastslået, at en netværksharddisk med indbygget Blu-ray-brænder og en avanceret fotoprinter ikke på nuværende tidspunkt er sædvanligt tilbehør. I samme afgørelse fastslås det dog, at en netværksharddisk isoleret set er et sædvanligt tilbehør, og sondringen er således hårfin. Der gælder begrænsninger for, hvor mange computere en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit for den enkelte medarbejder. Det vil sige, at der kun skattefrit kan stilles computer(e) til rådighed, som den ansatte må forventes at have et arbejdsmæssigt behov for at anvende. Computere, der fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til ægtefælle, børn, anden familie eller venner, udløser således beskatning. Denne problemstilling er særdeles aktuel, da en ipad/tablet efter praksis sidestilles med en computer, og arbejdsgiver kan derfor ikke uden særskilt reel arbejdsmæssig begrundelse stille både en computer og en ipad/tablet til rådighed uden beskatning. Stiller arbejdsgiver en ipad/tablet til rådighed til brug for et e-avisabonnement, er dette i sig selv ikke et arbejdsmæssigt behov. Læs mere under afsnittet om avis. Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode. Stiller arbejdsgiver sædvanligt tilbehør til rådighed uden samtidig at stille en computer til rådighed beskattes medarbejderen af markedslejen af tilbehøret, hvis det sædvanlige tilbehør benyttes privat. Bruttolønsordninger Stiller arbejdsgiver en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed, mod at medarbejderen går ned i bruttoløn, er der en formodning om, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. 24 Personalegoder 2017

25 Det betyder, at computeren altid skal beskattes, hvis den indgår i en bruttolønsordning (lønomlægning). Beskatningen udgør 50 % af nyprisen hvert år, computeren stilles til rådighed. Dette gælder også, hvor der blot indgås en aftale om lønomlægning for en del af computerens pris. Skatterådet har således fastslået, at medarbejdere, der gik ned i løn for at dække differencen mellem den pris, arbejdsgiveren ville betale for udstyret, og en selvvalgt model, skulle beskattes med 50 % af hele nyprisen hvert år. Moms arbejdscomputer Virksomhedens momsfradragsret til computere afhænger af, hvad computeren anvendes til. Hvis computeren anvendes fuldt ud til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag. Hvis computeren derimod anvendes både erhvervsmæssigt og privat, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse. Hvis computeren er placeret hjemme hos den enkelte medarbejder, vil der være en formodning om, at computeren tillige benyttes privat, hvorfor virksomheden bør foretage et skøn over den momspligtige anvendelse. Hvis den erhvervsmæssige anvendelse af en computer, der er opstillet på medarbejderens bopæl, er 50 %, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen ved anskaffelsen af computeren. Dette gælder, uanset om medarbejderen eventuelt har accepteret en lønnedgang for at få computeren til rådighed for bl.a. privat anvendelse. Det må forventes, at skønnet over fordelingen mellem momspligtig og privat anvendelse vil blive udøvet under et vist hensyn til, hvordan de faktiske udgifter til computeren er fordelt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode. I de fleste tilfælde anerkendes 50 % momsfradrag, men det afhænger som nævnt af den konkrete anvendelse af computeren, herunder bl.a. om medarbejderen kan koble sig på virksomhedens netværk mv. fra hjemmecomputeren. Bemærk, at reglerne også omfatter bærbare computere, som benyttes privat. I praksis synes det rimeligt at antage, at virksomheder, som stiller bærbare computere til rådighed for deres ansatte, kan opnå en fradragsret på %, såfremt de har udarbejdet et konkret og velbegrundet skøn over den eventuelle private anvendelse af computerne. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Vi gør opmærksom på, at der fra 1. juli 2014 er kommet nye regler om køb af bærbare computere, tablets mv., hvorfor køb af disse kan være omfattet af reglerne for national omvendt betalingspligt, selvom de købes i Danmark. Reglerne betyder, at virksomheder vil modtage en faktura uden moms og dermed selv skal beregne og afregne dansk salgsmoms, hvis de køber bærebare computere, tablets mv. af danske virksomheder, hvis erhvervsmæssige salg heraf overstiger 50 %. Den selvberegnede moms kan på samme momsangivelse fratrækkes i overensstemmelse med de almindelige regler, som beskrevet ovenfor. Personalegoder

Personalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Personalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Personalegoder Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Forord Gratis guide til selvstændige om personalegoder Denne guide udgives af Salary og er den første i en række af værdifulde guides

Læs mere

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2016

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2016 www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2016 Få de nyeste opdateringer reglerne for personalegoder 2016 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: Antistandard,

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015

www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015 www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015 Få de nyeste opdateringer reglerne for personalegoder 2015 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: Antistandard,

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013 www.pwc.dk Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder 2013. Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: www.pwc.dk/personalegoder

Læs mere

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010 PID - Personalechefer i Danmark Indberetning af personalegoder juni 2010 Det følgende materiale er alene udarbejdet til generel undervisningsbrug og kan således hverken alene eller sammen med undervisningen

Læs mere

WorldTrack A/S informer

WorldTrack A/S informer WorldTrack A/S informer Omkring brug af elektronisk kørebog og beskatning af fri bil (firmabil), 60-dages-reglen og 25-gange-reglen mv. Indholdsfortegnelse Side 1 af 10 De forskellige kategorier af køretøjer

Læs mere

Små skattefri personalegoder

Små skattefri personalegoder - 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014 www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014 Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder 2014. Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling:

Læs mere

SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE. Hovedsponsor:

SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE. Hovedsponsor: Hovedsponsor: SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE 1 INDHOLD FORORD 3 PERSONGRUPPER 4 SKATTEFRIE GODTGØRELSER TIL LØNNEDE MEDARBEJDERE 6 SKATTEFRIE GODTGØRELSER TIL ULØNNEDE MEDARBEJDERE 8 SKATTEPLIGTIGE

Læs mere

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker.

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker. Personalegoder December 2010 (inkl. afsnit om feriepenge og lønsumsafgift) Regler for indberetning af personalegoder Pr. 1. januar 2010 har arbejdsgiver fået pligt til som hovedregel at indberette alle

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Personalegoder. Skat 2016

Personalegoder. Skat 2016 Personalegoder Skat 2016 I denne publikation gennemgås de gældende regler og praksis for personalegoder pr. 1. januar 2016. Vi henviser i øvrigt til vores øvrige pub likationer om: It-beskatning Firmabil/Egen

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser Fejlområder Lønomlægning (betingelser) Nyt om AM-bidrag pr. 1.1.2011

Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser Fejlområder Lønomlægning (betingelser) Nyt om AM-bidrag pr. 1.1.2011 SKAT Personalegoder Ulla Fabricius Gitte Salling Vibe Marianne Lindholm Pedersen Ulla.Fabricius@skat.dk Gitte.Vibe@skat.dk Marianne.Lindholm@skat.dk Program Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Colette Brix (DF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Colette Brix (DF). Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 251 Offentligt J.nr. 2008-318-0050 Dato: 13. juni 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj

Læs mere

Personalegoder Seminar for den almene boligsektor 23. januar 2014

Personalegoder Seminar for den almene boligsektor 23. januar 2014 www.pwc.dk Seminar for den almene boligsektor Revision. Skat. Rådgivning. Program for de næste 45 minutter. til ansatte Fri mobiltelefon, ipad/computer og bredbånd Kan det betale sig med en bruttolønsaftale?

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Personalegoder. redmark.dk

Personalegoder. redmark.dk Personalegoder redmark.dk Forord Personalegoder er ydelser i naturalier, som anvendes af virksomhederne i medarbejdernes fleksible lønpakker. Goderne indgår ofte som en betydelig del af virksomhedens rekrutteringsog

Læs mere

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Kantineordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mange virksomheder har en frokostordning eller anden madordning for medarbejdere. Hvis medarbejderne ikke betaler fuld pris for maden,

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2014

SKATTEFRI REJSE 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 KRAV TIL ARBEJDSGIVEREN VED UDBETALING AF BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 9 5 REJSEGODTGØRELSE...10

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning

Læs mere

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Man bør her være opmærksom på, at der i dansk skatteretlig praksis er særdeles snævre rammer for, hvornår bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig

Læs mere

Skattemæssige udfordringer i skolesektoren november 2016

Skattemæssige udfordringer i skolesektoren november 2016 www.pwc.com Skattemæssige udfordringer i skolesektoren november 2016 Agenda Indkomst og indberetning Skattefri personalegoder og personalepleje. Gaver Godtgørelser. Andre særlige forhold Lønafstemning

Læs mere

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag Skatte- og Økonomiudvalget Kørsels- og rejsegodtgørelse Satser for både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer og ansatte Emne Grænser Sats i kr. pr. km. Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,63

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2015

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2015 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2015 FORORD Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2013

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2013 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2013 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB PERSONALEGODER SKAT OG MOMS 2016

STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB PERSONALEGODER SKAT OG MOMS 2016 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB PERSONALEGODER SKAT OG MOMS 2016 Indhold Beskatning af personalegoder... 3 Skattefri personalepleje...4 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.... 5

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt J.nr. J.nr. 07-079332 Dato : 6. juni 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 og 246 af 9. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Personalegoder 2012. Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor @ ecomentor.dk www.ecomentor.

Personalegoder 2012. Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor @ ecomentor.dk www.ecomentor. Personalegoder 2012 Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor @ ecomentor.dk www.ecomentor.dk Forord Personalegoder er et evigt aktuelt emne. Inden Folketinget

Læs mere

Optimering af lønpakke

Optimering af lønpakke Optimering af lønpakke - for virksomhedsejere og medarbejdere 2014 Viden til tiden den 4. november 2014 i Farum Park Skat Deloitte Weidekampsgade 6 2300 København S Danmark Niels Sonne Statsautoriseret

Læs mere

Notat Fleksible lønpakker m.v.

Notat Fleksible lønpakker m.v. Notat Fleksible lønpakker m.v. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 1 2. Fleksible lønpakker... 2 2.1. Hvilke goder kan indgå i en fleksibel lønpakke?... 2 2.2. Skattemæssig vurdering.... 3 3. Skattemæssig

Læs mere

Indhold. Beskatning af personale goder... 3. Bruttotrækordninger... 7. Personalegoder skat... 9. Hovedaktionærer mfl... 33. Personaleforeninger...

Indhold. Beskatning af personale goder... 3. Bruttotrækordninger... 7. Personalegoder skat... 9. Hovedaktionærer mfl... 33. Personaleforeninger... PERSONALEGODER 2013 2 Indhold Beskatning af personale goder... 3 Skattefri personalepleje... 3 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder 4 Bagatelgrænse for mindre personalegoder... 5 Egenbetaling...

Læs mere

Indhold. Beskatning af personalegoder...3. Bruttotrækordninger...7. Personalegoder skat...9. Hovedaktionærer mfl... 32. Personaleforeninger...

Indhold. Beskatning af personalegoder...3. Bruttotrækordninger...7. Personalegoder skat...9. Hovedaktionærer mfl... 32. Personaleforeninger... PERSONALEGODER 2015 Indhold Beskatning af personalegoder...3 Skattefri personalepleje...4 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.... 5 Bagatelgrænse for mindre personalegoder...6 Egenbetaling...6

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015 Beierholms Faglige Dage 2015 Næstved d. 2. december 2015 Velkommen 2 December 2015 Beierholms Faglige Dage, Spor 1 Program Skat Medarbejderforhold Indberetningsforpligtelser for personalegoder Skattefrie

Læs mere

PERSONALEGODER 2015. Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor ecomentor.dk www.ecomentor.

PERSONALEGODER 2015. Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor ecomentor.dk www.ecomentor. PERSONALEGODER 2015 Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor ecomentor.dk www.ecomentor.dk @ Indhold Beskatning af personalegoder...3 Skattefri personalepleje...4

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Indhold. Bruttotrækordninger...7 Krav til en bruttotrækordning... 7

Indhold. Bruttotrækordninger...7 Krav til en bruttotrækordning... 7 PERSONALEGODER 2014 Indhold Beskatning af personalegoder...3 Skattefri personalepleje... 4 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.4 Bagatelgrænse for mindre personalegoder... 5 Egenbetaling...

Læs mere

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning Multimediebeskatning En praktisk vejledning December 2009 1 Forord Forord De nye regler for multimediebeskatning træder i kraft pr. 1. januar 2010. Nærværende information er vores bidrag til forståelse

Læs mere

personalegoder 2012 KRESTON DANMARK Det konstruktive alternativ:

personalegoder 2012 KRESTON DANMARK Det konstruktive alternativ: personalegoder 2012 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige danske statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

Velkommen. Beierholms Faglige Dage København, den 2. december 2016

Velkommen. Beierholms Faglige Dage København, den 2. december 2016 Velkommen Beierholms Faglige Dage 2016 København, den 2. december 2016 Nyheder Gunstige regler for medarbejderaktier Muligheden for tildeling af medarbejderaktier, købe- eller tegningsretter er blevet

Læs mere

Indhold. Bruttotrækordninger...7 Krav til en bruttotrækordning... 7

Indhold. Bruttotrækordninger...7 Krav til en bruttotrækordning... 7 PERSONALEGODER 2014 Indhold Beskatning af personalegoder...3 Skattefri personalepleje... 4 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.4 Bagatelgrænse for mindre personalegoder... 5 Egenbetaling...

Læs mere

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse. HR-afdelingen oktober udgave

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse. HR-afdelingen oktober udgave Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse 6. udgave 1 Baggrund Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse findes i personalepolitikken. Vær opmærksom på, at der

Læs mere

Løngoder. beskatning af personalegoder

Løngoder. beskatning af personalegoder Løngoder beskatning af personalegoder Indholdsfortegnelse Indledning 3 1 Beskatning af personalegoder 4 1.1 Fleksible lønpakker 4 1.2 Regler for beskatning af personalegoder 5 1.3 Personalegoder og værdiansættelse

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste - 1 Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne for skattemæssig håndtering af udgifter i forbindelse med medarbejderes kørsel i arbejdsgiverens

Læs mere

p e r s o n a l e g o d e r 2 0 1 2

p e r s o n a l e g o d e r 2 0 1 2 personalegoder 2012 Forord Personalegoder er et evigt aktuelt emne. Inden Folketinget tog på sommerferie i 2011, blev der indført en skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. årligt for visse mindre personalegoder.

Læs mere

Morgenmøde. Personalegoder / skat og moms PwC. marts

Morgenmøde. Personalegoder / skat og moms PwC. marts Morgenmøde 1 Agenda Velkomst og morgenmad Anvendelse af biler Personaleudgifter og personalepleje Personalearrangementer Gavepolitik Køb af mobiltelefoner Tak for i dag 2 Anvendelse af biler - moms 3 Biler

Læs mere

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse HR-afdelingen forår 2015 2. udgave

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse HR-afdelingen forår 2015 2. udgave Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse HR-afdelingen forår 2015 2. udgave 1 Baggrund Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse findes i personalepolitikken side

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

PERSONALEGODER SKAT OG MOMS 2017

PERSONALEGODER SKAT OG MOMS 2017 PERSONALEGODER SKAT OG MOMS 2017 2 Personalegoder 2017 Indhold Beskatning af personalegoder... 4 Skattefri personalepleje...4 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.... 5 Bagatelgrænse for

Læs mere

Personaleforeninger. Skat 2015

Personaleforeninger. Skat 2015 Personaleforeninger Skat 2015 Der har siden 1. januar 2010 været stor fokus på beskatning og indberetning af personalegoder som følge af skærpede regler for indberetning, som alle ar bejds givere nu er

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 196 Bilag 8 Offentligt J.nr. 2011-311-0062 Dato: 12. maj 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 196 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Indhold Definitioner 4 1. Generelt 4 2. Personalegoder - den skattemæssige behandling 4 2.1. A-indkomst 4 2.2. B-indkomst 4 2.3. Skattefrie goder 4 2.4. Bagatelgrænsen

Læs mere

Guide til kørsel i virksomheden

Guide til kørsel i virksomheden Guide til kørsel i virksomheden Hej virksomhedsejer Møder med kunder og forretningspartnere kan være altafgørende for, om virksomheden kan skabe indtægter og overleve år efter år. Derfor kan kørsel være

Læs mere

www.pwc.dk/firmabiler Overblik Inspiration Viden Firmabiler 2016

www.pwc.dk/firmabiler Overblik Inspiration Viden Firmabiler 2016 www.pwc.dk/firmabiler Overblik Inspiration Viden Firmabiler 2016 Januar 2016 Få de nyeste opdate ringer på reglerne for firmabiler i 2016 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion:

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2016

Fleksible lønpakker. Skat 2016 Fleksible lønpakker Skat 2016 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Indhold. Beskatning af personale goder Bruttotrækordninger Personalegoder skat Hovedaktionærer mfl Personaleforeninger...

Indhold. Beskatning af personale goder Bruttotrækordninger Personalegoder skat Hovedaktionærer mfl Personaleforeninger... Personalegoder 2013 2 Indhold Beskatning af personale goder... 3 Skattefri personalepleje... 3 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder. 4 Bagatelgrænse for mindre personalegoder... 5 Egenbetaling...

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Rejsende lønmodtagere 2014

Rejsende lønmodtagere 2014 Rejsende lønmodtagere 2014 2 Rejsende lønmodtagere Redaktion: Søren Erenbjerg, ser@pwc.dk og Lone Bak, lnb@pwc.dk Til forsiden Fradrag på medarbejderens Rejsende lønmodtagere 3 Indhold Reglerne om skattefri

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Forord I mange virksomheder indgår personalegoder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke,

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Forord Personalegoder indgår i mange virksomheder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke,

Læs mere

Retningslinjer for tjenesterejser og. befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11

Retningslinjer for tjenesterejser og. befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11 Retningslinjer for tjenesterejser og befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11 Forelagt revisionen: 2012 Godkendt af direktionen: 13. juni 2012 Mindre korrektioner:

Læs mere

Skat 2014. Personaleforeninger.

Skat 2014. Personaleforeninger. Skat 2014 Personaleforeninger. Der har siden 1. januar 2010 været stor fokus på beskatning og indberetning af personalegoder som følge af skærpede regler for indberetning, som alle ar bejds givere nu er

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Forord Personalegoder indgår i mange virksomheder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke,

Læs mere

FORORD...5 NYT I 2014...6 INDLEDNING...7 BAGATELGRÆNSE...8 INDBERETNINGSPLIGT INKL. 1.100 KR.S GRÆNSEN...8. Administrative bøder...

FORORD...5 NYT I 2014...6 INDLEDNING...7 BAGATELGRÆNSE...8 INDBERETNINGSPLIGT INKL. 1.100 KR.S GRÆNSEN...8. Administrative bøder... INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 NYT I 2014...6 INDLEDNING...7 BAGATELGRÆNSE...8 INDBERETNINGSPLIGT INKL. 1.100 KR.S GRÆNSEN...8 Administrative bøder...9 LØNOMLÆGNING... 10 FLYTTEUDGIFTER... 11 FORSIKRINGER...

Læs mere

Beierholms Faglige Dage 2015. Aalborg den 12. november 2015

Beierholms Faglige Dage 2015. Aalborg den 12. november 2015 Beierholms Faglige Dage 2015 Aalborg den 12. november 2015 Velkommen 2 November 2015 Beierholms Faglige Dage, Spor 1 Program - Spor 1 Skat Medarbejderforhold Indberetningsforpligtelser for personalegoder

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Rejseudgifter. Skat 2015

Rejseudgifter. Skat 2015 Rejseudgifter Skat 2015 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder 2013 I Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder kan du læse regler og vilkår for valg af personalegoder

Læs mere

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2015 Skatte- og momsmæssig behandling

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2015 Skatte- og momsmæssig behandling plus revision skat rådgivning Personalegoder 2015 Skatte- og momsmæssig behandling Personalegoder 2015 Indhold Beskatning af personalegoder De omfattede personer. Værdiansættelse herunder bagatelgrænser

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2016

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2016 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2016 FORORD Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling Personalegoder 2013 Indhold Beskatning af personalegoder De omfattede personer Værdiansættelse herunder bagatelgrænser

Læs mere

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse. HR-afdelingen februar udgave

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse. HR-afdelingen februar udgave Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse 8. udgave 1 Baggrund Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse findes i personalepolitikken. Vær opmærksom på, at der

Læs mere

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger - 1 Kørselsrefusioner i idrætsforeninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny sag sætter fokus på beskatningen af kørselsrefusioner og andre udgiftsrefusioner, som foreninger udbetaler

Læs mere

IVÆKST: Transport Indtjeningsanalyse og personalegoder 8. november 2016

IVÆKST: Transport Indtjeningsanalyse og personalegoder 8. november 2016 www.pwc.dk IVÆKST: Transport Indtjeningsanalyse og personalegoder 8. november 2016 Agenda Analyse af indtjening generelt Personalepleje og skattefrie goder Beskatning af multimedier Beskatning af firmabil

Læs mere

Human Resource Services. Ajour Personalegoder. December 2008

Human Resource Services. Ajour Personalegoder. December 2008 Human Resource Services Ajour Personalegoder December 2008 PricewaterhouseCoopers skatteafdeling Dansk og international skattelovgivning undergår konstant store forandringer og bliver til stadighed mere

Læs mere

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Hvad er erhvervsmæssig kørsel Objektive kriterier fastlægger, hvilken befordring der anses som erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig befordring er befordring

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

Personalegoder og fleksible lønpakker

Personalegoder og fleksible lønpakker Personalegoder og fleksible lønpakker Næstved Kommune den 16. juni 2009 Advokat Torben Mølgaard Hededal Temaer Arbejdsgivers oplysnings- og indeholdelsesforpligtelser Generelt om beskatning af personale-

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Er din virksomhed sponsor?

Er din virksomhed sponsor? Er din virksomhed sponsor? JUNI 2011 Er din virksomhed sponsor? Er din virksomhed sponsor det kunne fx være for forlystelsesparker, kulturelle institutioner og virksomheder (såsom festivaler, koncerthuse,

Læs mere

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv - 1 Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når skat hævder, at en gulpladebil er benyttet til privat befordring, opstår ofte spørgsmålet om, hvem der

Læs mere

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005 Kørepenge om skattefri befordringsgodtgørelse Januar 2005 Skatten Indhold Kørepenge 2005.qxp 10-02-2005 13:12 Side 18 Eksempel på kørselsafregning med bemærkninger om, hvad lønmodtager og arbejdsgiver

Læs mere

Sådan undgår at betale kørselsgodtgørelse tilbage

Sådan undgår at betale kørselsgodtgørelse tilbage Sådan undgår at betale kørselsgodtgørelse tilbage En manglende underskrift og godkendelse på et enkelt bilag fra arbejdsgiveren kan blive dyrt for de mange tusinde danskere, der hvert år får skattefri

Læs mere