Dimittendundersøgelse 2013

Transkript

1 Dimittendundersøgelse 2013 Dimittendundersøgelsen for 2013 er den tredje dimittendundersøgelse, som gennemføres på Syddansk Universitet. Denne undersøgelse omfatter 7428 kandidater og bachelorer, der dimitterede i perioden 1. januar juli Kriterierne for at deltage i undersøgelsen var, at respondenten havde erhvervet en bachelor- eller kandidatgrad indenfor dette tidsrum, og at vedkommende ikke længere var indskrevet som fuldtidsstuderende ved Syddansk Universitet (undtagelsen i denne forbindelse er dimittender, som er indskrevet som ph.d.-studerende) personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 26. Undersøgelsen er foretaget alene ved internetbasseret spørgeskema. Alle dimittender modtog i august 2013 et brev med kode og opfordring til at deltage i undersøgelsen på SDU Erhvervs hjemmeside. Indsamlingsperioden for besvarelser forløb frem til 13. december 2013, hvor der blev lukket for spørgeskemaet. Der har igennem årene været en stigning af dimittender fra Syddansk Universitet, så den første undersøgelse i 2005 (dækkende perioden 1. okt okt. 2005) omfattede 5117 dimittender og i 2009 (1. okt maj 2009) 5894 dimittender. Der er i denne rapport trukket meget fra disse tidligere undersøgelser til sammenligning af diverse parametre, hvor det er hensigtsmæssigt for at skildre udviklingsforløbet fra dengang til i dag. De data som ligger til grund for undersøgelsen, har langt flere anvendelses- og udspeciferingsmuligheder end det har været muligt at gengive her. Datamaterialet vil endvidere blive brugt til akkreditering, fagspecifikke opgørelser, arrangementer, informationsmateriale om uddannelser osv. I det følgende er de primære betegnelser for gruppen af færdiguddannede dimittender, kandidater og bachelorer. Dimittender er fællesbetegnelsen for hele gruppen af respondenter, når ikke andet er angivet. I andre sammenhænge bruges betegnelsen oftest om nyuddannede, dvs. kandidater eller bachelorer, der er færdiguddannede indenfor de seneste 12 måneder, men dette er ikke tilfældet i nærværende undersøgelse. Kandidater er dimittender fra Syddansk Universitet, der har gennemført en 5-årig uddannelse, og som er dimitteret med en kandidatgrad som eksempelvis cand.scient., cand.mag. eller cand.merc. Bachelorer er dimittender fra Syddansk Universitet, der har gennemført en 3-årig uddannelse, og som er dimitteret med en BA-grad, eksempelvis HA, BA Int., BA mag., BA scient. etc. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde mellem SDU Erhverv og Studieservice Analyse. Vi vil gerne takke alle, som på den ene eller anden måde har hjulpet med at gennemføre denne undersøgelse og særligt de dimittender, som har taget sig tid til at deltage. Februar

2 jan-96 okt-96 jul-97 apr-98 jan-99 okt-99 jul-00 apr-01 jan-02 okt-02 jul-03 apr-04 jan-05 okt-05 jul-06 apr-07 jan-08 okt-08 jul-09 apr-10 jan-11 okt-11 jul-12 apr-13 Procent Procent 1. Arbejdsmarked for højtuddannede Da sidste dimittendundersøgelse blev gennemført i 2009, havde den generelle udvikling på landsbasis for femårsperioden været aftagende akademikerledighed, som nåede et lavpunkt i 2008, hvorefter udviklingen begyndte at vende. Ledighedsprocenten generelt, og herunder også for akademikere, begyndte at stige (figur 1). Følgende kapital vil se nærmere på dimittenderne fra Syddansk Universitet (herefter SDU) og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Sæsonkorrigeret ledighedsprocent for akademikere og for alle Gns. bruttoledighed for akademikere Gns. bruttoledighed for alle Figur 1. Ledighedsprocenten for akademikere og for alle. Figuren er gengivet efter Akademikernes ledighedsstatistik ( 2

3 Kapitlets hovedkonklusioner 75% af alle dimittender fra Syddansk Universitet er i job. 14% er ledige, hvilket svarer til 6 procentpoints stigning siden er fortsat på en fuldtidsuddannelse, mens 2% er selvstændige. Naturvidenskab og Teknik har flest i arbejde (ca. 85%). Lidt over halvdelen af dimittenderne er ansat i den private sektor. Dette dækker dog over meget store variationer imellem fakulteterne. Over halvdelen som er ansat i den offentlige sektor arbejder med undervisning eller offentlig forvaltning. I den private sektor er det særligt fremstillingsvirksomhed, kommunikation og konsulentydelser som dominerer. 57% af dimittenderne får deres første job inden for Region Syddanmark. Der er flest fra Teknik, som bliver i regionen, mens Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab har flest dimittender, som får job uden for regionen. 3

4 1.1 Beskæftigelse og ledighed Den generelle jobtendens viser nogle ændringer i forhold til de to tidligere undersøgelser (figur 2). Der er i 2013 et fald på 4 procentpoint af dimittender i arbejde siden sidste undersøgelse, og ledigheden er steget med tilsvarende 4 procentpoint. Dimittender fortsat i uddannelse ligger stadig på 1, mens gruppen af selvstændige er faldet til 2% (lå på 3% i de tidligere undersøgelser). Sammenligningsgrundlaget er dog ikke helt entydig, da respondenter i ph.d.-forløb tidligere er grupperet I fuldtidsuddannelse, men i 2013 I arbejde. Da det ikke har været muligt at finde antallet af ph.d.-studerende i disse undersøgelser, kan der ikke korrigeres eksakt for dette, men det betyder, at tendensen til færre i arbejde forstærkes i forhold til de sidste undersøgelser, og flere har valgt videre forløb med uddannelse. Jobtendens Syddansk Universitet I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig Selvstændig Figur 2. Udviklingen for dimittender igennem de sidste tre dimittendundersøgelser. 1 Jobtendensen viser nogle udsving i kønsfordelingerne (figur 3). Der er 6 procentpoint flere mænd i arbejde end kvinder. Ved ledigheden er der omvendt 6 procentpoint flere kvinder end mænd. Dette afspejler den hidtil største kønsforskel, der er målt i de tre dimittendundersøgelser. 1 I spørgeskemaet for dimittendundersøgelserne 2005 og 2009 blev personer i løntilskudsjob inddelt i gruppen I arbejde, men denne gruppe er i 2013 klassificeret Ledig. Det har været muligt at finde antallet af personer i løntilskudsjob i de tidligere undersøgelser og dermed korrigere for dette, så personer i løntilskudsjob er grupperet som ledig i alle tre undersøgelser i figuren. 4

5 Jobtendens og køn I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig Selvstændig Mænd Kvinder Figur 3. Kønsfordelingen i forhold til jobtendens. Der er i tabel 1 vist en mere detaljeret oversigt over jobtendensen fordelt på køn. Det fremgår af tabellen, at det både gælder de akademiske og ikke-akademiske jobs, hvor relativt flest mænd er i beskæftigelse. Omvendt er der relativt flest kvinder, som er ledige, og enten har været eller ikke været i job tidligere. Tabel 1. Den erhvervsmæssige status fordelt på køn. Hvad er din erhvervsmæssige status? Mænd Kvinder I alt Jeg har et akademisk job 59% 55% 57% Jeg har et ikke-akademisk job 18% 16% 17% Jeg ernærer mig som selvstændig erhvervsdrivende 3% 2% 2% Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 9% 1 1 Jeg er ledig, men har været i arbejde 3% 7% 5% Jeg er ledig, og har ikke tidligere været i arbejde 8% 11% 9% Den samlede ledighed for dimittenderne fra SDU ligger på 14%. Akademikerne opgør løbende tallet på landsbasis, og har offentliggjort ledighedstal for oktober 2013, hvor undersøgelsen kørte. Akademikernes gennemsnitlige bruttoledighedsprocent oplyses til at være 4,3% på landsbasis (bruttoledighedsberørte til 5,3%), men med betydelige udsving efter dimittendalder, så ledigheden for dimittender inden for det sidste år ligger på 27,9%. Da denne undersøgelse kun dækker dimittender fra perioden , må der altså forventes en højere ledighed i denne undersøgelse end på landsbasis, da de nye årgange får en stærkere vægtning i denne undersøgelse. Tabel 2 viser ledighedsprocenten fra SDU fordelt over dimittendårgange. 5

6 Tabel 2. Ledighedsprocenten fordelt over dimittendårgange. Dimittendår Jeg er ledig, men har været i arbejde 6, 4, 5,7% 5,6% 3,4% Jeg er ledig, og har ikke tidligere været i arbejde 2,8% 5,2% 4, 8,2% 28,4% Der er dog flere parametre, som kan spille ind i den højere ledighed i denne undersøgelse. Opgørelsesmetoden hos Akademikerne er muligvis anderledes, og der er også risiko for en vis selvselektion i denne undersøgelse, så de ledige har været mere villige til at besvare spørgeskemaet end de, som er i beskæftigelse. Fakultetsfordelt jobtendens I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig Selvstændig Figur 4. Jobtendensen fordelt på fakultet. Hum Nat Samf Sund Tek Jobtendensen fordelt på fakultet er vist på figur 4 og tabel 3. Det naturvidenskabelige og tekniske fakultet ligger højest med ca 85% i arbejde, og cirka 3/4 heraf besidder akademiske jobs. Særligt det naturvidenskabelige er steget i denne undersøgelse siden de sidste to dimittendundersøgelser. Da ph.d.- studerende tidligere blev grupperet i fuldtidsuddannelse, men denne gang i arbejde kan dette få indflydelse, da det særligt var denne gruppe, som i tidligere undersøgelser udgjorde andelen af de fuldtidsstuderende på det naturvidenskabelige. Dette bidrager også til andelen af personer i akademiske jobs for denne gruppe. Det sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige ligger tæt sammen med cirka 3/4 i arbejde, mens humaniora ligger lavest med 65%. Dimittendledigheden på humaniora ligger højere end på de andre fakulteter, men der er også flere, som er fortsat i fuldtidsuddannelse herfra. 6

7 Tabel 3. Den erhvervsmæssige status fordelt på fakultet. Hvad er din erhvervsmæssige status? Hum Nat Samf Sund Tek I alt Jeg har et akademisk job 45% 75% 55% 63% 72% 57% Jeg har et ikke-akademisk job 21% 9% 18% 12% 13% 17% Jeg ernærer mig som selvstændig erhvervsdrivende 2% 3% 2% 2% 2% Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 14% 3% 11% 8% 4% 1 Jeg er ledig, men har været i arbejde 6% 4% 5% 4% 3% 5% Jeg er ledig, og har ikke tidligere været i arbejde 12% 9% 8% 1 6% 9% Gruppen af selvstændige er meget lille på alle fakulteter. Samfund har med sine 3% flest, mens det naturvidenskabelige slet ingen tilkendegivelser har til denne status Jobtendens Humaniora I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig Selvstændig Figur 5. Udviklingen i jobtendens hos humaniora over tid. 2 Figur 5 viser udviklingen i jobtendens for humaniora igennem de tre dimittendundersøgelser. Der er en lavere beskæftigelsesprocent for dimittenderne i 2013 i forhold til de tidligere undersøgelser, og ledighedsprocenten ligger nu på niveau med undersøgelsen i Der er til gengæld 5 procentpoint flere, som er i fuldtidsuddannelse i forhold til sidste undersøgelse. 2 Her er også korrigeret for den ændrede gruppering af dimittender i løntilskudsjob, som beskrevet i fodnoten til figur 1. 7

8 Jobtendensen fordelt på campus er vist på figur 6 og tabel 4. Dimittender fra Slagelse skiller sig markant ud fra de øvrige campus ved en meget lav procentdel i arbejde men til gengæld en meget høj procentdel i fuldtidsuddannelse. De har samtidig den laveste andel af ledige og ingen selvstændige. Dette mønster peger i retning af, at da Slagelse primært udbyder BA-uddannelser, læser de fleste dimittender herfra videre. De resterende campusbyer ligger relativt tæt - fra Esbjerg med 71% i arbejde til Odense med 75%. Denne difference på 4 procentpoint i arbejde er den hidtil mindste, der er målt. Udjævningen er sket ved, at andelen af personer i arbejde er faldet for Odense, Kolding og Sønderborg siden sidste undersøgelse, mens Esbjerg ligger på samme resultat. Sønderborg er for denne undersøgelse repræsenteret sammen med Flensborg, som i de sidste undersøgelser har ligget lavt, hvilket dels forklarer Sønderborg nu ligger lavere placeret end sidst Campusfordelt jobtendens I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig Selvstændig Figur 6. Jobtendens fordelt på Campus. Esbjerg Kolding Odense Slagelse Sønderborg/Flensborg På tabel 4. fremgår fordelingen af dimittender i akademiske jobs og ikke-akademiske jobs. Særligt Sønderborg/Flensborg og Kolding har relativt mange i arbejde, som ikke besidder et akademisk job i forhold til Esbjerg og Odense, som har relativt flere dimittender med et akademisk job. Slagelse har som tidligere nævnt mange BA-uddannelser, hvor mange læser videre, hvilket får indflydelse på de generelt lave tal og særlige fordelinger. Tallene for selvstændigt erhvervsdrivende ligger lavt, og dækker over ganske få besvarelser, så Kolding med 7 tilkendegivelser opnår 4% og Odense med 34 stk. opnår 2%. Sønderborg/Flensborg og Esbjerg har hver en enkelt person, som tilkendegiver at være selvstændig. De som er ledige, men har været i arbejde, ligger forbløffende tæt i deres fordelinger imellem campus. Der er 4-5% i denne gruppe, mens forskellen imellem de som er ledige og ikke tidligere har været i arbejde, udgør variationen i gruppen af de ledige. Slagelse er nede på 5%, gennemsnittet på 9% mens Esbjerg topper 8

9 med 13%. Der lader altså til at være en vis variation imellem dimittendernes mulighed for at komme ind på arbejdsmarked opgjort efter deres geografiske studiested. Tabel 4. Den erhvervsmæssige status fordelt på campus. Hvad er din erhvervsmæssige status? Esbjerg Kolding Odense Slagelse Sønderborg I alt Jeg har et akademisk job 56% 47% 6 25% 45% 57% Jeg har et ikke-akademisk job 15% 25% 16% % Jeg ernærer mig som selvstændig erhvervsdrivende 1% 4% 2% 2% 2% Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 11% 12% 8% 56% 9% 1 Jeg er ledig, men har været i arbejde 4% 5% 5% 5% 4% 5% Jeg er ledig, og har ikke tidligere været i arbejde 13% 9% 9% 5% 11% 9% Jobtendensen fordelt på grad (figur 7) viser, at 82% kandidater er i arbejde og 2% selvstændige, mens en enkelt procent er i fuldtidsuddannelse. De resterende 15% er ledige. For bachelorer er 3 i gang med en fuldtidsuddannelse, hvilket må anses som en naturlig viderebygning for mange på deres bachelorgrad. Der er dog tradition for i visse studieretninger, som fx diplomingeniører, journalister og erhvervsøkonomiske bachelorer, at blive ansat på bachelorgraden, og der er da også 55%, som har angivet, de er i arbejde. Andelen af bachelorer i arbejde er faldet med 18 procentpoint siden sidste undersøgelse. Ved sammenligning med tidligere undersøgelser har en højere andel af bachelorer dog valgt at videreuddanne sig i Men ledigheden er også steget i gruppen fra 9% i 2009 (7% i 2005) til 13% i For kandidater ligger andelen af dimittender i arbejde på det samme som i de foregående undersøgelser, men denne gang indeholder gruppen også de ph.d.-studerende, hvilket ses ved, at der i denne undersøgelse er en meget lav andel af kandidatuddannede i fuldtidsuddannelse (som tidligere også repræsenterede de ph.d.-studerende). Der er altså sket et fald i gruppen af personer i beskæftigelse, og det ses ved, at ledigheden blandt kandidater er vokset til 15%, hvilket er en fordobling fra Det skal bemærkes, at der metodisk (gennemgås yderligere i metodeafsnittet) er en skævvridning i disse resultater, så bachelorer er underrepræsenteret i undersøgelsen. Der er ikke fulgt op på dette yderligere, men en mulighed kan være, at flere bachelorer som læser videre, ikke har følt incitament for at deltage i en dimittendundersøgelse, så andelen i fuldtidsuddannelse kan tænkes at være højere. For gruppen af selvstændige ligger både bachelorer og kandidater på 2%, hvilket svarer til henholdsvis 11 og 32 personer. 9

10 Jobtendens fordelt på grad I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig Selvstændig Bachelor Kandidat Figur 7. Jobtendens fordelt på bachelorer og kandidater. 10

11 1.2. Hvor bliver dimittenderne ansat? Lidt over halvdelen af dimittenderne fra SDU har tilkendegivet, at de er ansat i det private. Nedenstående figur 8 viser udviklingstendensen igennem de sidste dimittendundersøgelser, og det ser umiddelbart stabilt ud imellem de tre grupperinger over tid. Gruppen Andet har ligget på 3% i hele perioden, og det private har mistet 1% i hver undersøgelse, som er gået til det offentlige (fra 54% i det private og 43% i det offentlige i 2005 til 52% i det private og 45% til det offentlige i 2013). 6 Ansættelse på virksomhedstype fordelt over tid I den private sektor I den offentlige sektor Andet (Eks. NGO) Figur 8. Dimittendernes angivelse af hvilken sektor deres første job var i. Her ses resultatet for 2013 sammen med de to tidligere dimittendundersøgelser. 3 Gruppen Andet dækker over ansættelser i organisationer og foreninger med nødhjælp, menneskerettigheder, miljø, idræt, kultur, undervisning, rådgivning, politik og medier. Det bærer præg af ansættelser på projekter, administration, konsulentbistand, undervisning, kommunikation og koordination. Der tegner sig et meget forskelligartet billede, når dimittenderne sammenlignes på fakultetsniveau. På figur 9 fremgår især kontrasten imellem dimittender fra det tekniske fakultet og det sundhedsvidenskabelige. Det sundhedsvidenskabelige fakultet har 74% af ansættelserne i det offentlige, mens det tekniske fakultet har 86% i det private. Det fremgår af figuren, at det tekniske og samfundsvidenskabelige fakultet med de store andele i den private sektor, trækker den samlede fordeling op for den private sektor, da de andre fakulteter har flest dimittender ansat i den offentlige sektor. 3 De tidligere undersøgelser har taget udgangspunkt i privat sektor, kommune, region/amt, stat og interesseorganisation. Grundet de organisatoriske forandringer der er sket siden, er disse grupperinger ikke længere sammenlignelige, og de ældre undersøgelser er her korrigeret til sammenligning med denne dimittendundersøgelse. 11

12 10 Ansættelse på virksomhedstype fordelt på fakultet Hum Nat Sam Sund Tek I den private sektor I den offentlige sektor Andet (Eks. NGO) Figur 9. Dimittendernes første ansættelse på virksomhedstype og fordelt på fakulteter. For det samfundsvidenskabelige er det især Cand. merc. uddannelserne, journalist, erhvervsøkonomi HA og jura, som er dominerende i den private sektor, mens statskundskab står for den primære andel af dimittenderne i den offentlige sektor. For det tekniske fakultet gælder det, at stort set samtlige civilingeniør- og diplomingeniøruddannelser dominerer i den private sektor. Det sundhedsvidenskabelige er omvendt domineret af folkesundhedsvidenskab, Idræt og sundhed samt sundhedsfaglig kandidatuddannelse, hvor dimittenderne er stærkt knyttet til den offentlige sektor. Dimittendernes første job fordelt på branche og offentlig-privat sektor er vist i tabel 5. Visse brancher dominerer, som aftagere af dimittender til den private sektor, mens andre brancher dominerer som aftagere i den offentlige sektor. Flest dimittender er samlet set inden for undervisning, som er helt dominerende i den offentlige sektor (36%). Sammen med offentlig forvaltning (22%) og gruppen sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (16%) dækker disse tre brancher tre fjerdedele af dimittendernes første job tilegnet i den offentlige sektor. Den private sektor dominerer i fremstillingsvirksomhed (16%), information og kommunikation (14%) samt liberale, videnskabelige og tekniske konsulentydelser (11%), som samlet dækker 41% af dimittenderne, der fik sit første job i den private sektor. 12

13 Tabel 5. Branchefordelingen af dimittendernes første job vist som samlet og på henholdsvis privat og offentlig sektor. Hvilken branche tilhører/tilhørte dit første job? Samlet Privat sektor Offentlig sektor Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 1% 1% Råstofudvinding 1% 1% Fremstillingsvirksomhed 8% 16% El, Gas- og fjernvarmeforsyning 1% 2% Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering 1% 1% 1% Bygge- og anlægsvirksomhed 2% 4% Engroshandel og detailhandel 4% 7% Transport og godshåndtering 2% 2% 1% Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 1% 1% Information og kommunikation 11% 14% 7% Pengeinstitut og finansieringsvirksomhed, forsikring 2% 4% Fast ejendom Liberale, videnskabelige og tekniske konsulentydelser 7% 11% 2% Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 2% 3% 1% Offentlig forvaltning 1 22% Undervisning 18% 4% 36% Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 1 5% 16% Kultur, forlystelser og sport 4% 4% 4% Andre serviceydelser 5% 8% 1% Øvrig branchetilknytning 1 12% 7% Brancheinddelingen er ikke foretaget på helt samme måde som i sidste undersøgelse, men de overordnede linjer for den private og offentlige sektor ligner hinanden. For den offentlige sektor dominerede undervisning i 2009 med 39% (i 2005: 31%), social og sundhed blev målt til 1 i 2009 og er altså 6 procentpoint højere i dag, mens administration lå på 3 og var dermed noget højere end kategorien offentlig forvaltning i denne undersøgelse. For den private sektor var det produktion og fremstilling med 22%, der dominerede i 2009, hvor fremstilling i dag har 16%, mens konsulent og rådgivning i 2009 fik 13%. 13

14 Tabel 6. Fakultetstilknytning og branche hvor dimittenderne fik deres første job. Hvilken branche tilhører/tilhørte dit første job? Hum Nat Samf Sund Tek Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 3% 1% Råstofudvinding 1% 1% 3% Fremstillingsvirksomhed 3% 5% 6% 34% El, Gas- og fjernvarmeforsyning 2% 1% 4% Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering 1% 3% Bygge- og anlægsvirksomhed 2% 1% 11% Engroshandel og detailhandel 7% 1% 5% 1% Transport og godshåndtering 2% 2% 2% Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 1% Information og kommunikation 11% 3% 18% 12% Pengeinstitut og finansieringsvirksomhed, forsikring 1% 5% 5% Fast ejendom Liberale, videnskabelige og tekniske konsulentydelser 2% 7% 13% 1% 9% Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 1% 1% 5% 1% Offentlig forvaltning 8% 6% 17% 9% 3% Undervisning 33% 25% 5% 25% 5% Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 7% 9% 2% 5 1% Kultur, forlystelser og sport 9% 1% 2% 6% Andre serviceydelser 6% 6% 7% 1% 1% Øvrig branchetilknytning 7% 24% 8% 6% 11% Fakultetstilknytning og branche for første job i tabel 6 viser den mere specifikke tilknytning, dimittenderne udviser til deres første job på arbejdsmarkedet. Heraf kan også afledes ved sammenligning til tabel 5 og figur 9, hvorfor visse fakulteter afsætter flere dimittender til den private kontra offentlige sektor. Det tekniske fakultet, som helt dominerede i den private sektor, viser særlig tilknytning til fremstillingsvirksomhed, bygge og anlæg samt information og kommunikation, der alle dominerer i den private sektor. Det samfundsvidenskabelige fakultet viser også stærk tilknytning til information og kommunikation, liberale, videnskabelige og tekniske konsulentydelser samt andre serviceydelser/øvrig branche som dominerer i det private, men - naturligvis - er dimittender fra samfund også stærkt repræsenteret i den offentlige forvaltning. Det sundhedsvidenskabelige dominerer i de offentlige sektorer: sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt undervisning. For humaniora er det især undervisning som hælder til den offentlige sektor, men information og kommunikation samt handel og øvrige serviceydelser hælder imod det private. Det naturvidenskabelige har undervisning og sundhedsvæsen dominerende i det offentlige, men også en stærk øvrig branchetilknytning som dominerer i det private. 14

15 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Skandinavien Øvrig Europa Øvrig udland 1.3 Geografi og mobilitet SDU er bredt repræsenteret i Region Syddanmark og med et enkelt campus i Region Sjælland. Der er i Region Syddanmark formuleret en vækststrategi, hvori skabelsen af akademiske arbejdspladser indgår. Det er derfor interessant at se, hvad der sker med dimittenderne fra SDU bliver de i regionen eller kommer deres kompetencer eventuelt andre regioner til gode? I det følgende vil der blive set nærmere på dimittendernes geografiske tilknytning til arbejdsmarked og udviklingstendenserne siden sidste undersøgelse. Den geografiske placering af det første job, som dimittenderne har fået, er vist i nedenstående figur Geografisk placering af første arbejdsplads Figur 10. Den geografiske placering af den første arbejdsplads for alle dimittender fra SDU. Med 57% er Region Syddanmark klart dominerende for dimittendernes første job. Dette svarer til undersøgelsen i Region Hovedstaden med sine 24% og Region Midtjylland med 1 ligger også stabilt med sidste undersøgelse. Region Sjælland med 7% ligger 2 procentpoint over sidste undersøgelse. Det overordnede billede er altså meget stabilt for dimittendernes geografiske jobmønster i forhold til Region Nordjylland ligger med 1% på niveau med Øvrige Europa og udland. Der er tale om 12 personer, som har fået job i Nordjylland, 10 personer i Øvrige udland og endnu færre for de sidste områder. Det er altså ganske få, som har fået sit første job udenfor de fire dominerende regioner og lidt færre sammenlignet med 2009-undersøgelsen. Fordelt på fakultetsniveau (figur 11) ses nogle forskydninger imellem dimittendernes geografiske placering for deres første job. Det tekniske fakultet har med sine 65% flest tilknyttet Region Syddanmark, mens det samfundsvidenskabelige (52%) og det sundhedsvidenskabelige (51%) har færrest tilknyttede dimittender i regionen. 15

16 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Skandinavien Øvrig Europa Øvrig udland Geografiske førsteansættelse fordelt på fakultet Hum Nat Samf Sund Tek Figur 11. Den geografiske placering for den første arbejdsplads fordelt på dimittendernes fakultetsindskrivning. Næsten en tredjedel af dimittenderne fra det samfundsvidenskabelige har fundet job i Region Hovedstaden, mens det naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige har en fjerdedel dimittender her. Sammenlignet på campusniveau viser der sig nogle tydeligere geografiske udsving for dimittendernes første job (figur 12). Sønderborg har med sine 86% dimittenders første job i Region Syddanmark flest inden for regionen, mens Slagelse kun har 9% i Region Syddanmark men derimod flest på Sjælland og i København. Kolding leverer også mange dimittender til Region Syddanmark og i forhold til de andre campus relativt mange til Region Midtjylland. Esbjerg leverer både til nærområderne men også 2 til Region Hovedstaden. Dimittender fra Odense er placeret relativt lavt inden for Region Syddanmark med sine 55%, og er mere ensartet fordelt ud til andre regioner, hvilket kan tolkes som en lidt højere grad af mobilitet. 16

17 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Skandinavien Øvrig Europa Øvrig udland Geografiske førsteansættelse fordelt på campus Esbjerg Kolding Odense Slagelse Sønderborg Figur 12. Den geografiske placering for den første arbejdsplads fordelt på dimittendernes campusindskrivning. Dimittendernes geografiske fordeling til det første job lader altså til både at være påvirket af uddannelse og dennes geografiske placering. 17

18 2. Det første job I første kapitel blev der undersøgt for tilknytningen til arbejdsmarkedet for de nyuddannede fra SDU. I dette kapitel vil der blive set nærmere på dimittendernes vej til det første job samt tilknytningen til erhvervslivet under studiet. Kapitlets hovedkonklusioner. En fjerdedel af dimittenderne havde det samme jobmål igennem hele studiet. 43% af dimittenderne begyndte deres aktive jobsøgning før aflevering af hovedopgaven. 68% af dimittenderne søger job i Region Syddanmark og næsten halvdelen i Region Hovedstaden. 42% fik job før dimission, hvilket er 4 procentpoint højere end i Fire ud af fem har fået job indenfor 6 måneder efter dimission. Tiden til det første job bærer præg af fakultetssvingninger. Teknik springer meget hurtigt fra færrest før dimission til flest efter dimission. Humaniora har sværere ved at følge med de andre fakulteter efter dimission. 59% har under studiet gennemført praktik eller projektsamarbejde med en virksomhed, hvilket vidner om en konstant stigende tendens siden starten af undersøgelserne i Tre fjerdedele har haft et studiejob under uddannelsen. Praktiske kompetencer og netværk er især forbundet med praktik og studiejob. Teoretiske kompetencer får lidt mere opmærksomhed i projektsamarbejde. 18

19 2.1 Overvejelser om job Dimittenderne har tilkendegivet, hvor mange gange de har ændret jobmål undervejs i uddannelsen. Som det fremgår af figur 13, så har 3 ændret jobmål undervejs (én eller flere gange), mens 39% ikke har haft noget egentligt jobmål. To tredjedele af dimittenderne har altså ikke været afklaret omkring deres målsætning med fremtidigt arbejde, da de påbegyndte uddannelsen. Kun en fjerdedel har tilkendegivet ikke at have ændret jobmål undervejs, og dermed været afklaret med målsætningen omkring job ved deres studievalg. Ændrede du jobmål undervejs i din uddannelse? 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Nej, jeg havde det samme jobmål gennem hele studiet Nej, jeg havde ikke noget præcist jobmål med min uddannelse Figur 13. Den procentvise fordeling af ændrede jobmål undervejs i uddannelsen. Svarkategorien Ved ikke på 5% er udeladt. Ved sammenligning på fakultetsniveau bliver billedet mere broget. På figur 14 ses det, at humaniora (43%) og det naturvidenskabelige (45%) har flest dimittender, som ikke havde noget præcist jobmål og samtidig færrest i kategorien med det samme jobmål igennem hele studiet (23% for humaniora og 21% for det naturvidenskabelige). Det tekniske og samfundsvidenskabelige fakultet har til gengæld flest i gruppen med det samme jobmål igennem hele studiet, men det samfundsvidenskabelige er samtidig det fakultet med flest der ændrede jobmål flere gange undervejs. Der er altså forskellige problemstillinger omkring målsætninger og uddannelse, som varierer imellem fakulteterne. En forholdsvis stor gruppe af studerende har slet ikke haft en entydig jobmålsætning omkring deres uddannelse, mens en anden gruppe har haft en jobmålsætning, men tilsyneladende erkendt i løbet af deres studie, at dette jobmål - eller vejen hertil - ikke var det rette for dem. En bedre afklaring og sammenhæng imellem uddannelse og jobmål for nye studerende kunne formentlig have en positiv effekt for de studerendes studiegennemførsel (ikke undersøgt nærmere her) og vejen videre ud på arbejdsmarkedet (beskrives i afsnittet sammenhæng imellem job og uddannelse ). 19

20 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ændrede jobmål fordelt på fakulteter Hum Nat Samf Sund Tek Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Nej, jeg havde det samme jobmål gennem hele studiet Nej, jeg havde ikke noget præcist jobmål med min uddannelse Figur 14. Svarfordelingen på spørgsmålet Ændrede du jobmål undervejs i din uddannelse? fordelt på fakultetsniveau. Svarkategorien Ved ikke er udeladt. Den aktive jobsøgning begynder for 43% vedkommende inden deres aflevering af hovedopgaven (figur 15), mens 38% begynder efter afleveringen af denne. Hertil har 17% tilkendegivet, at de ikke har været aktivt jobsøgende. Når der undersøges nærmere for de respondenter, som har angivet, de ikke har været aktivt jobsøgende, viser det sig, at gruppen på anden vis har fået et job meget tidligt. 76% i denne gruppe er i arbejde, før de dimitterede og 9 indenfor 3 mdr. efter dimission. Gruppen som ikke er aktivt jobsøgende, holder sig altså bestemt ikke uden for arbejdsmarkedet, men bærer mere præg af at have haft en lettere adgang hertil. 20

21 Før påbegyndelse af min hovedopgave (speciale/bachelorprojekt) Under min hovedopgave Efter aflevering af min hovedopgave, men inden jeg fik mit eksamensbevis Efter jeg modtog mit eksamensbevis Jeg har ikke været aktiv jobsøgende 35% 3 25% 2 15% 1 5% Hvornår i dit studium begyndte du aktivt at søge job? Figur 15. Dimittendernes svarfordelinger på spørgsmålet om, hvornår de begyndte at søge job. Svarkategorien Ved ikke på 2% er udeladt. I undersøgelsen for 2009 var svarfordelingerne: Inden påbegyndelse af hovedopgave/speciale = 17%, Inden aflevering af hovedopgave/speciale = 47% og Efter bestået afsluttende eksamen/speciale = 36%. Da kategoriinddelingen ikke er den samme, og databehandlingen muligvis også er forskellig, skal disse tal sammenlignes med forsigtighed. Fordelt på fakultetsniveau i tabel 7 ses nogle forholdsvis store udsving imellem begyndelsestidspunkterne for jobsøgningen. Det naturvidenskabelige og tekniske fakultet har således en meget lav andel af dimittender, der begyndte aktiv jobsøgning før påbegyndelse af hovedopgaven. Det mest dominerende tidspunkt for starten af den aktive jobsøgning er med undtagelse af humaniora under hovedopgaven. For humaniora er det mest dominerende tidspunkt efter aflevering af hovedopgaven, men inden de fik eksamensbevis. Tabel 7. Dimittendernes angivelse for starttidspunkt på den aktive jobsøgning fordelt på fakultet. Svarkategorien Ved ikke er udeladt. Hvornår i dit studium begyndte du aktivt at søge job? Hum Nat Samf Sund Tek Før påbegyndelse af min hovedopgave (speciale/bachelorprojekt) 15% 4% 19% 13% 6% Under min hovedopgave 23% 33% 3 34% 35% Efter aflevering af min hovedopgave, men inden jeg fik mit eksamensbevis 3 32% 19% 23% 15% Efter jeg modtog mit eksamensbevis 12% 15% 11% 11% 27% Jeg har ikke været aktiv jobsøgende 17% 15% 18% 17% 16% 21

22 Reg. Syddanmark Reg. Midtjylland Reg. Nordjylland Reg. Sjælland Reg. Hovedstaden Skandinavien Øvrig Europa Øvrigt udland Den geografiske jobsøgning hos dimittenderne er sker med særlig præference i Region Syddanmark efterfulgt af Hovedstaden, Midtjylland og Sjælland (figur 16). Der er dog også en del, som søger længere væk. Mønsteret for denne jobsøgningsaktivitet ligner overordnet grafen for den geografiske placering af den første arbejdsplads (figur 10), bare med højere værdier her. Der bliver altså søgt i flere regioner end der, hvor det første job findes. Geografisk jobsøgning Figur 16. Det geografiske område for jobsøgningen hos dimittenderne. 2.2 Fra dimission til job Tiden fra dimission til job igennem de tre dimittendundersøgelser er vist på figur 17. Det fremgår at andelen af dem, som fik job inden dimission, er steget siden de sidste undersøgelser. Til gengæld er der et markant fald lige efter dimission blandt de nye dimittender, og udviklingen ligner herefter dimittenderne fra 2005 undersøgelsen (altså dimittender i perioden ). Der er altså igennem de tre undersøgelser sket en udvikling hen imod en stadig højere andel af ikke-færdigt-uddannede, som bliver rekrutteret på bekostning af en faldende tendens af de helt nyuddannede. 22

23 Fra dimission til job 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Jeg fik mit første job før jeg dimitterede Jeg fik mit første job 0-3 måneder efter dimission Jeg fik mit første job 4-6 måneder efter dimission Jeg fik mit første job 7-12 måneder efter dimission Jeg fik mit første job mere end et år efter dimission Figur 17. Tiden fra dimission til første job fordelt på dimittendundersøgelserne. Fordelt på fakulteterne bliver mønsteret mere varieret (tabel 8). Samfund har halvdelen i arbejde inden dimission, mens det naturvidenskabelige og tekniske fakultet ligger på en tredjedel. Tabel 8. Tiden fra dimission til første job fordelt på fakulteterne. Hvor lang tid gik der, fra du dimitterede, til du fik dit første job? Hum Nat Samf Sund Tek Jeg fik mit første job før jeg dimitterede 4 35% 5 44% 3 Jeg fik mit første job 0-3 måneder efter dimission 2 27% 23% 27% 39% Jeg fik mit første job 4-6 måneder efter dimission 11% 18% 12% 1 2 Jeg fik mit første job 7-12 måneder efter dimission 14% 14% 7% 13% 8% Jeg fik mit første job mere end et år efter dimission 15% 6% 7% 6% 3% Ved at omregne tabel 8 til den kumulerede udvikling for fakulteterne over tid, ses på figur 18 udviklingsforløbet for, hvor stor en procentdel der efterhånden har fået den første ansættelse. 23

24 Kumuleret førsteansættelse over tid Før dimission 0-3 måneder efter dimission 4-6 måneder efter dimission 7-12 måneder efter dimission Mere end et år efter dimission Hum Nat Samf Sund Tek Figur 18. Den kumulerede førsteansættelse over tid. Tabel 8 er her omregnet, så graferne for fakulteterne viser, hvor stor en andel af deres dimittender der har fået sit første job efterhånden igennem tidsintervallerne. Af figur 18 fremgår det, at udviklingsforløbet for fakulteterne forløber forskelligt over tid. Det tekniske fakultet skiller sig mest ud ved at have de færreste dimittender i job inden dimission men flest i job efter 4-6 måneder. Det humanistiske fakultet ligger lavest fra dimissionen og fremefter. 24

25 2.3 Praktik og studiejob Der har igennem årene været øget fokus på de studerendes tilknytning til erhvervslivet. En del af dette fokus har været lagt på studiejob, praktik og projektsamarbejde, hvor SDU Erhverv nu formilder kontakt og vejledning imellem universitetet, erhvervsliv og de studerende. Der er sket en stor udvikling i dette samarbejde inden for det sidste år, og effekten heraf kommer muligvis ikke til udtryk i denne undersøgelse. I det følgende vil dimittendernes egne besvarelser komme til udtryk og i et senere kapitel ses nærmere på sammenhængen mellem praktik, projektsamarbejde, studiejob og job Praktik, projektsamarbejde og studiejob under uddannelse Praktik Projektsamarbejde Studiejob JA Nej Figur 19. Fordelingerne for praktik, projektsamarbejde og studiejob under studiet. Der er 43% som har tilkendegivet at være i praktik, 4 i projektsamarbejde og tre fjerdedele i studiejob. Lægges besvarelserne for praktik og projektsamarbejde sammen bliver det muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser (tabel 9). Niveauet for 2013 ligger på 59%, som har været i praktik og/eller haft projektsamarbejde med en virksomhed. Der er altså sket en markant stigning siden 2005, og 7 procentpoint højere end i Tabel 9. Udviklingen i dimitterendes praktik og projektsamarbejde fra Praktik/projektsamarbejde Ja 42% 52% 59% Nej 58% 48% 41% 25

26 10 Aktiv tilknytning til erhvervsliv under studie Hum Nat Samf Sund Tek Praktik/projekt Haft studiejob Figur 20. Procentfordelingen på fakultetsniveau for dimittender der har været i praktik og/eller udført projektsamarbejde, samt andelen som har haft studiejob under uddannelsen. På fakultetsniveau ses nogle væsentlige udsving (figur20) i praktik/projektsamarbejde, mens studiejob ligger mere homogent fordelt. Det er tydeligt, at uddannelsernes sammensætning på fakulteterne har forskellige traditioner for praktik og projektsamarbejde med erhvervslivet. De meget professionsrettede uddannelser, som typisk findes på det tekniske fakultet, hæver gennemsnittet op på 89% i praktik og/eller projektsamarbejde, mens det naturvidenskabelige er nede på kun 17%. Samfund, humaniora og det sundhedsvidenskabelige ligger mere tæt omkring de 6. Med undtagelse af det naturvidenskabelige er alle fakulteter steget i andele med praktik/projektsamarbejde siden sidste undersøgelse. Andelen af dimittender som har haft studiejob er til gengæld faldet siden sidste undersøgelse på alle fakulteter. Dimittenderne har skullet angive, hvilke kompetencer de fik ud af henholdsvis praktik, projektsamarbejde eller studiejob. 26

27 10 Hvilke kompetencer gav praktik HUM NAT SAM SUND TEK Kompetencer ifm. Jobsøgning Brugbare teoretiske kompetencer Andet Brugbare praktiske kompetencer Et netværk Figur 21. Dimittendernes vurderede kompetencer, som de opnåede gennem praktik. Som det fremgår på figur 21 er de vurderede kompetencer af praktik vurderet lidt forskeligt imellem fakulteterne, men overordnet ligner rangeringerne hinanden. Topscoren er brugbare praktiske kompetencer og herefter følger et netværk. Kompetencer i forbindelse med jobsøgning og teoretiske kompetencer vurderes mere forskelligt imellem fakulteterne, så naturvidenskab, det sundhedsvidenskabelige og tekniske fakultet vurderer udbyttet af de teoretiske kompetencer noget højere end humaniora og samfund. Når der sammenlignes med kompetencerne, som vurderes opnået igennem projektsamarbejde (figur 22), ses nogle ændringer i mønsteret. De praktiske kompetencer er stadig højt vurderet (men lavere end i praktik), men nu er de brugbare teoretiske kompetencer vurderet næsten lige så højt. De teoretiske kompetencer lader altså til at få mere fokus i et projektsamarbejdet, mens de praktiske slår mere igennem i rent praktik. Med undtagelse af det sundhedsvidenskabelige er netværket også vurderet højere i praktik end i projektsamarbejde. 27

28 10 Hvilke kompetencer gav projektsamarbejde HUM NAT SAM SUND TEK Kompetencer ifm. Jobsøgning Brugbare teoretiske kompetencer Andet Brugbare praktiske kompetencer Et netværk Figur 22. Dimittendernes vurderede kompetencer, som de opnåede igennem projektsamarbejde. Studiejobbet på figur 23 har givet nogle praktiske kompetencer, der er bedømt lidt på samme niveau som projektsamarbejdet. Det mest interessante er måske faldet i brugbare teoretiske kompetencer i forhold til praktik og projektsamarbejde. Studiejobbene dækker altså både over jobs, som er relateret til studiet, men også ligger fjernt fra dette, og derfor vurderet lavere ved udbytte omkring de teoretiske kompetencer. Kompetencerne omkring jobsøgning og netværk vurderes dog stadig udbytterige. 10 Hvilke kompetencer gav studiejob HUM NAT SAM SUND TEK Kompetencer ifm. Jobsøgning Brugbare teoretiske kompetencer Andet Brugbare praktiske kompetencer Et netværk Figur 23. Dimittendernes vurderede kompetencer, som de opnåede gennem studiejob. Kategorien Andet for praktik, projektsamarbejde og studiejob er de studerendes fritekstbesvarelser, som er kategoriseret (læst og samlet i kategorier for at give overblik) i tabel 10. Der har blandt dimittenderne været fokus på det praksisnære, som dækker over hvordan den teoretiske ballast fra universitetet skal bruges. Åbning til arbejdsmarkedet dækker over forbedrede muligheder for at komme ind på 28

29 arbejdsmarkedet. Nogle omtaler personlig udvikling eller afklaring som kompetence, mens andre mener, at de stort set intet udbytte har haft ved det. Tabel 10. Kategoriseringen af de studerendes fritekstbesvarelser til tilegnelsen af kompetencer ved praktik, projektsamarbejde og studiejob. Kategori Nøgleord for kategorien Praksisnært Et mere realistisk syn på opgaven, nødvendigt med større tilknytning til erhvervslivet, et helt andet billede af praksis, bidrag til teoretiske og praktiske kompetencer, lære at bruge det teoretiske fundament i praksis, indblik i hverdagen, forståelse for hvad uddannelsen kan bruges til og hvordan erhvervslivet fungerer. Åbning til arbejdsmarkedet Praktikken gav studiejob som gav fast arbejde, praktikken banede vejen til fast arbejde, praktik og studiejob gav de praktiske kompetencer til det teoretiske studie hvilket var afgørende for at få fuldtidsarbejdet, erfaring og netværk til bedre jobsøgning. Udvikling Afklaring om hvad det vil sige at arbejde, et godt portfolio, lærer sig selv bedre at kende og dermed kunne beskrive sine kompetencer bedre i jobansøgningen, klogere på hvilken type job man ønsker at vælge, andre personlige kompetencer og mulighed for at indgå i et reelt arbejdsmiljø, ny viden som ikke kan opnås på en skole, afklaring af målsætningerne for uddannelsen. Ikke-relevant Ikke givet ret meget udbytte i forhold til jobsøgning eller ansættelser, intet relevant for noget, studiejob gav ingen særlige kompetencer, ikke-studierelevant, kunstigt praktikforløb da universitetet krævede noget andet end praktikstedet, alt for kort praktik. 29

30 3. Fra kvalifikationer og kompetencer i uddannelse til job. Igennem studiet på SDU skulle dimittenderne gerne blive godt rustet til arbejdsmarkedet. Kravene på arbejdsmarked og de tilegnede kvalifikationer må nødvendigvis være tilpassede, og ikke alle kompetencer bliver dermed lige vigtige for alle jobs, men nogle dog mere generelle end andre. I det følgende vil der blive undersøgt nærmere for de kvalifikationer dimittenderne vurderer at have taget med fra SDU samt sammenhængen imellem job og uddannelse. Kapitlets hovedkonklusioner. Højest vurderede kompetencer dimittenderne tager med fra SDU er generel teoretisk viden indenfor fagområdet, evnen til at tilegne sig ny viden og kunne arbejde selvstændigt og struktureret. Disse kompetencer går igen på tværs af alle fakulteter. Næsten tre ud af fire mener, det var de faglige kvalifikationer, som var afgørende for, at de fik deres første job. Personlige kvalifikationer følger lidt efter på anden pladsen, mens 4 vurderer erfaringer fra praktik, studiejob eller projektsamarbejde som afgørende. Hele 93% af dem i job vurderer, at de bruger deres uddannelse enten de faglige eller generelle oparbejdede kvalifikationer. Tre fjerdedele gør direkte brug af de faglige kvalifikationer fordelt fra 6 på humaniora til 9 for det sundhedsvidenskabelige. Dimittender i studiejob lader til at erhverve deres første job hurtigere end dem uden studiejob. Praktik og projektsamarbejde under uddannelsen giver en mindre entydig tendens end studiejob, og effekten varierer mere imellem fakulteter. De kompetencer som er tilegnet igennem studiet, der bedst forklarer, tiden til det første job er: samarbejde på tværs af faggrupper, tilegnelse af ny viden, projektorienteret arbejde og begå sig i en international. Flere ændrede jobmål undervejs i studiet har effekt på tiden til det første job. Tiden for jobsøgningsstart er bedste forklarende faktor for, hvornår dimittenderne kom i job. 30

31 3.1 Kvalifikationer i uddannelsen Dimittenderne har skulle tage stilling til i hvilken grad, de har tilegnet sig visse kvalifikationer og kompetencer igennem deres studie. Tabel 11 viser udsagnene, som er blevet vurderet fra 1 til 5 (fra lav grad til høj grad). Ved at udregne et gennemsnit i disse 1-5 vurderinger for hvert udsagn, bliver det muligt at sammenligne på et overordnet plan imellem disse kompetencer. Tabel 11. Dimittendernes vurdering af tilegnede kompetencer og kvalifikationer. Her vist som fordelinger og gennemsnit. Middelværdien er 3 og gennemsnittet er beregnet ud fra 1 som repræsenterer i lille grad og 5 som repræsenterer i høj grad. Jo højere gennemsnit jo højere grad af kompetencen vurderes altså tilegnet. I hvilken grad mener du at have tilegnet dig følgende kompetencer og kvalifikationer undervejs på din uddannelse? Gennemsnit Generel teoretisk viden indenfor fagområdet 1% 3% 12% 42% 42% 4,23 Specifik teoretisk viden indenfor fagområdet 2% 9% 24% 39% 27% 3,80 Praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet 6% 18% 32% 32% 13% 3,29 Generelle IT-færdigheder 14% 23% 33% 23% 7% 2,87 Fagligt relevante IT-færdigheder 15% 25% 31% 23% 7% 2,82 Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 8% 2 27% 31% 14% 3,23 Evnen til at arbejde projektorienteret 4% 13% 23% 36% 24% 3,64 Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines 1% 5% 18% 4 36% 4,05 Evnen til at arbejde selvstændigt 1% 3% 12% 39% 45% 4,25 Evnen til at tilegne sig ny viden 1% 8% 35% 55% 4,43 Fremmedsprogsfærdigheder 13% 21% 27% 25% 14% 3,07 Evnen til at begå sig i en international 14% 22% 32% 2 12% 2,94 Evnen til at begå mig i innovativeentreprenørielle processer 24% 3 27% 15% 4% 2,46 Formidling/præsentationsteknik 4% 17% 31% 34% 14% 3,36 Det fremgår af tabellen, at visse udsagn er vurderet pænt over middelværdien 3, og evnen til at tilegne sig ny viden er det højst vurderede udsagn efterfulgt af evnen til at arbejde selvstændigt og generel teoretisk viden indenfor fagområdet. Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines ligger også højt vurderet. I den anden ende af skalaen ligger evnen til at begå mig i innovative-entreprenørielle processer, som den lavest vurderede, men også generelle IT-færdigheder, fagligt relevante IT-færdigheder og evnen til at begå sig internationalt er vurderet under middel. Den generelle teoretiske viden indenfor fagområdet er vurderet højt, mens praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet er vurderet næsten 1 lavere i gennemsnittet. Ved at se nærmere på denne i figur 24, viser der sig nogle fakultetsforskydninger i svarfordelingerne. 31

32 Praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Hum Nat Samf Sund Tek Figur 24. Dimittendernes vurdering af praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet fordelt på fakultetsniveau. Det fremgår af fordelingerne, at kompetencerne omkring praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet vurderes forskelligt imellem dimittendernes fakultetstilknytning. Middelværdien 3 er den dominerende hos humaniora og samfund, mens 4 er dominerende for det naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske fakultet. 32

33 Tabel 12. De beregnede gennemsnit i 1-5 vurderingerne for hvert fakultet. Jo højere værdi jo højere er kompetencen vurderet tilegnet af dimittender fra pågældende fakultet. I hvilken grad mener du at have tilegnet dig følgende kompetencer og kvalifikationer undervejs på din uddannelse? Hum Nat Samf Sund Tek Generel teoretisk viden indenfor fagområdet 4,2 4,3 4,2 4,4 4,0 Specifik teoretisk viden indenfor fagområdet 3,9 4,1 3,7 3,9 3,5 Praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet 3,2 3,4 3,2 3,5 3,3 Generelle IT-færdigheder 2,5 3,5 2,9 2,6 3,5 Fagligt relevante IT-færdigheder 2,4 3,4 2,8 2,6 3,6 Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 3,0 3,2 3,1 3,5 3,9 Evnen til at arbejde projektorienteret 3,5 3,6 3,4 3,8 4,6 Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 Evnen til at arbejde selvstændigt 4,4 4,4 4,2 4,2 3,9 Evnen til at tilegne sig ny viden 4,4 4,6 4,4 4,5 4,6 Fremmedsprogsfærdigheder 3,5 3,3 2,7 2,9 2,9 Evnen til at begå sig i en international 3,2 3,1 2,7 2,7 3,1 Evnen til at begå mig i innovativeentreprenørielle processer 2,4 2,2 2,4 2,3 3,3 Formidling/præsentationsteknik 3,5 3,4 3,2 3,3 3,6 Ved at sammenligne de udregnede gennemsnit for fakulteterne (tabel 12) ses variationerne, men lige så meget de fælles kompetencevurderinger som går igen. IT-færdigheder vurderes forskelligt, men behovet for disse må også anses som forskelligt. På samme måde kan det nok ikke overraske, at det tekniske fakultet ligger højest i innovative-entreprenørielle processer. Det er måske mere interessant, at evnen til at arbejde projektorienteret springer over 1 imellem fakulteterne. Det særligt positive må ses i de høje homogene vurderinger, der viser sig i generel og specifik teoretiske viden indenfor fagområdet, evnen til at tilegne sig ny viden, arbejde selvstændigt samt struktureret og overholde deadlines. Disse kompetencer burde være en god ressource til dimittendernes vej ind på arbejdsmarked og mulighed for videre karriereudvikling. 33

34 Mine faglige kvalifikationer Mine personlige kvalifikationer Jeg klarede mig godt til jobsamtalen Mit netværk Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob, praktik eller projektsamarbejde Jeg var villig til at flytte efter jobbet Jeg skrev en god ansøgning Andet 3.2 Sammenhæng mellem job og uddannelse Dimittenderne skulle gerne kunne gøre brug af deres uddannelse på arbejdsmarkedet, og deres tilegnede kompetencer fungerer som springbræt hertil. I dette afsnit bliver der set nærmere på springet fra uddannelse til job. Job og uddannelse Figur 25 viser dimittendernes egen vurdering af, hvad der var afgørende for deres første job. Faglige kvalifikationer er heldigvis topscoren. Tre fjerdedele af dimittenderne vurderer dette til at være afgørende for det første job. På anden pladsen ligger de personlige kvalifikationer med 64%. De næste kvalifikationer ligger noget lavere bedømt, men på tredjepladsen med 4 er de rette erfaringer fra studiejob, praktik eller projektsamarbejde. Afgørende for det første job Figur 25. Dimittendernes svarfordelinger for det de vurderer har haft indflydelse for tilegnelsen af deres første job. Respondenterne kunne vælge mere end en kategori. Når der ses nærmere på dimittendernes angivelse af sammenhængen mellem job og uddannelse (figur 26) har de fleste (68%) angivet, at jobbet ligger indenfor deres uddannelses faglige område, mens 17% angiver, at de gør brug af deres generelle tilegnede kvalifikationer. Der er dog 8%, hvor jobbet er i direkte forlængelse af hovedopgaveemnet, og må dermed også ligge indenfor det faglige område, så tre fjerdedele har altså et job, som ligger indenfor uddannelsens fagområde. Der er 7% som angiver, at der ingen sammenhæng er. Samlet set gør 93% af dimittenderne, som er i job altså brug af deres uddannelse. Sammenlignet med sidste undersøgelse er andelen, som får job indenfor uddannelsens faglige område steget, mens de generelle kvalifikationer er faldet. 34

35 Jobbet ligger inden for min uddannelses faglige område Sammenhæng mellem job og uddannelse Jobbet ligger uden for min uddannelses faglige område, men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit hovedopgaveemne (Bachelorprojekt, speciale) Der er ingen naturlig sammenhæng mellem min uddannelse og mit nuværende job Figur 26. Sammenhængen mellem job og uddannelse som dimittenderne har vurderet det. Der er lidt svingninger imellem svarfordelingerne, når den vurderede sammenhæng fordeles på fakultetsniveau (figur 27). Det sundhedsvidenskabelige ligger højest placeret for fakulteterne med job indenfor uddannelsens faglige område, mens det humanistiske fakultet har næsten en fjerdedel, som gør brug af de generelle kvalifikationer. Det naturvidenskabelige skiller sig lidt ud ved, at en femtedel har jobbet direkte i forlængelse af deres hovedopgave. 35

36 10 Sammenhæng mellem job og uddannelse Hum Nat Samf Sund Tek Jobbet ligger inden for min uddannelses faglige område Jobbet ligger uden for min uddannelses faglige område, men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit hovedopgaveemne (Bachelorprojekt, speciale) Der er ingen naturlig sammenhæng mellem min uddannelse og mit nuværende job Figur 27. Sammenhængen mellem job og uddannelse vurderet af dimittenderne fordelt på fakultetsniveau. Når dimittenderne skal ud og finde job, er der mange faktorer, som kan få betydning for, hvorvidt det lykkes. Både arbejdsmarkedet, uddannelsen og personlige kvalifikationer er med til at skabe den enkeltes historie, og giver et hav af kombinationsmuligheder. Med dette in mente vil der i det følgende blive set lidt nærmere på mulige statistiske sammenhænge imellem udvalgte variable, og tiden der gik, før dimittenderne kom i arbejde. Praktik, studiejob og projektsamarbejde Der er 4, som i figur 25 har angivet erfaringer fra praktik, projektsamarbejde eller studiejob til at have afgørende betydning for, at de fik det første job. De positive kompetencer som netværk, jobsøgning, teoretisk og praktisk erfaring vurderet af denne gruppe (figur 21-23) kunne forventes at lette overgangen til arbejdsmarked. I det følgende sammenlignes denne gruppe overfor dem, som ikke har haft denne erhvervslivstilknytning for at undersøge, hvorvidt der er tegn på, de kommer hurtigere ind på arbejdsmarkedet. 36

37 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Jeg fik mit første job før jeg dimitterede Jeg fik mit første job 0-3 måneder efter dimission Praktik og i arbejde Jeg fik mit første job 4-6 måneder efter dimission Jeg fik mit første job 7-12 måneder efter dimission Jeg fik mit første job mere end et år efter dimission I praktik Ikke i praktik Figur 28. De som har svaret, de var i praktik, og dem som ikke var, fordelt på hvornår de kom i arbejde. Figur 28 viser grupperne I praktik og Ikke i praktik. Fordelingerne ser forholdsvis ensartede ud imellem de to grupper på det overordnede plan. Der er 3 procentpoint flere i praktikgruppen, som fik deres første job 0-3 mdr. efter dimission. Som tidligere vist er der forskelle imellem fakulteternes tilknytning til erhvervslivet under studiet. I tabel 13 fremgår også individuelle forskelle imellem fakulteternes fordeling, når de som har haft praktik og ikke har, bliver sammenlignet med, hvornår de fik deres første job. Tabel 13. Tiden til det første job fordelt på fakultetsniveau for dem som har svaret ja til praktik og nej til praktik. Tid til dit Hum Nat Samf Sund Tek første job? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Før jeg dimitterede 41% 39% 56% 33% 44% 54% 51% 38% 32% 28% 0-3 måneder efter dimission 2 21% 19% 28% 26% 21% 28% 26% 36% 42% 4-6 måneder efter dimission 8% 11% 6% 19% 16% 1 7% 13% 2 21% 7-12 måneder efter dimission 12% 16% 19% 13% 8% 7% 8% 17% 9% 5% Mere end et år efter dimission 19% 12% 7% 6% 8% 5% 7% 3% 4% Med undtagelse af det samfundsvidenskabelige, så er der på de andre fakulteter flest i job før dimission, som har været i praktik. Udviklingen over tid for de enkelte fakulteter ser dog svingende ud. For det sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige lader der til at være en tendens til at dimittender i praktik 37

38 kom hurtigere i arbejde end dimittender uden praktik. Ved det tekniske-, humanistiske- og samfundsvidenskabelige fakultet ser det ikke ud til, at praktikken har gjort nogen effekt for eller imod. 5 Studiejob og i arbejde Jeg fik mit første job før jeg dimitterede Jeg fik mit første job 0-3 måneder efter dimission Jeg fik mit første job 4-6 måneder efter dimission Jeg fik mit første job 7-12 måneder efter dimission Jeg fik mit første job mere end et år efter dimission I studiejob Ikke i studiejob Figur 29. De som har svaret, de var i studiejob, og dem som ikke var, fordelt på hvornår de kom i arbejde. Studiejob og i arbejde ser derimod ud til at have en mere klar tendens, hvad angår første job. På figur 29 ses, at 7 procentpoint flere med studiejob havde job før dimission, hvorefter andelene er ens for perioden 0-3 mdr. efter dimission, og herefter stiger andelen for dem, som ikke havde studiejob (altså længere tid om at komme i arbejde). Tabel 14. Tiden til det første job fordelt på fakultetsniveau for dem som har svaret ja til studiejob og nej til studiejob. Tid til dit Hum Nat Samf Sund Tek første job? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Før jeg dimitterede 41% 36% 39% 2 49% 5 45% 37% 35% måneder efter dimission 2 22% 26% 3 25% 17% 28% 25% 37% måneder efter dimission % 17% 12% 14% % 25% 7-12 måneder efter dimission 13% 17% 13% 2 8% 5% 12% 18% 8% 9% Mere end et år efter dimission 16% 15% 4% 13% 6% 13% 5% 1 2% 6% Fordelt på fakultetsniveau er tendensen også mere entydig her end med praktikken. Der lader til at være en ret entydig tendens til, at studiejobbene har været med til at forkorte tiden generelt til det første arbejde. 38

39 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Jeg fik mit første job før jeg dimitterede Jeg fik mit første job 0-3 måneder efter dimission Projekt og i arbejde Jeg fik mit første job 4-6 måneder efter dimission Jeg fik mit første job 7-12 måneder efter dimission Jeg fik mit første job mere end et år efter dimission I projekt Ikke i projekt Figur 30. De som har svaret, de var i projektsamarbejde, og dem som ikke var, fordelt på hvornår de kom i arbejde. Projektsamarbejde med en virksomhed og tiden til det første job er vist på figur 30 og på fakultetsniveau i tabel 15. Det er igen nogle forskellige variationer, som tegner mønstrene, så det ligesom med praktikken ikke bliver så enkelt at se nogen klar tendens. For humaniora ser det nærmest ud til at have en negativ effekt, en positiv på det naturvidenskabelige og helt neutral for det samfundsvidenskabelige fakultet. Tabel 15. Tiden til det første job fordelt på fakultetsniveau for dem som har svaret ja til projektsamarbejde og nej til projektsamarbejde. Tid til dit Hum Nat Samf Sund Tek første job? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Før jeg dimitterede 37% 43% 54% 32% 5 49% 42% 45% 33% 24% 0-3 måneder efter dimission 19% 21% 17% 29% 23% 23% 31% 24% 36% 44% 4-6 måneder efter dimission 11% 9% 21% 17% 12% 12% 12% 9% måneder efter dimission 18% 12% 8% 15% 7% 8% 8% 17% 7% 12% Mere end et år efter dimission 16% 16% 7% 7% 7% 8% 5% 4% 39

40 Kompetencer og i arbejde Dimittenderne har som vist i tabel 11 vurderet, hvilke kompetencer de mener at have opnået igennem deres uddannelse. Det kan være interessant at undersøge, hvilke af disse overordnede kompetencer og kvalifikationer (subjektivt vurderet), der bedst forklarer, hvornår dimittenderne er kommet i job. De mange faktorer som spiller ind i erhvervelsen af det første job for samtlige dimittender, begrænser forklaringskraften (og her er ikke undersøgt nærmere for årsagssammenhænge), men åbner alligevel op til en mulighed for at sammenligne imellem udsagnene og rangere imellem dem. Ved at sammenligne graderingen (1-5) af de forskellige kompetencer dimittenderne har vurderet, overfor hvor lang tid der gik, før de fik det første arbejde (Chi-2 test og tau B er her benyttet) er det muligt at se, hvorvidt disse har indflydelse. De fire mest overbevisende udsagn er Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper (forklarer 6%), Evnen til at arbejde projektorienteret (forklarer 8%), Evnen til at tilegne sig ny viden (forklarer 2%) og Evnen til at begå sig i en international (forklarer 4%). Disse fire udsagn er dem, som bedst vil kunne sige noget om de vurderede kompetencer og tiden til første job. Selvom værdierne ikke er ret høje, er de interessante ved, at de med stor sikkerhed kan tillægges en vis betydning for hele populationen. Jobsøgningsstart, ændrede jobmål og i arbejde Med samme fremgangsmåde som i ovenstående er der her undersøgt for sammenhænge imellem, hvornår dimittenderne begyndte at søge arbejde (figur 15), og tiden til de kom i arbejde (figur 17). Der er god sammenhæng mellem starten på jobsøgning og tiden til første job. Hvis der ses på hele gruppen af dimittender, så er det muligt med stor sikkerhed at forklare 19% af dimittendernes tid til første job ud fra deres påbegyndelsestidspunkt af aktiv jobsøgning. I midlertidigt er der som omtalt en stor gruppe, som ikke har været jobsøgende, men da mange i denne gruppe fik tidligt job, har de tilsyneladende fået tilbudt job på anden vis. Hvis denne gruppe trækkes ud, vil det være muligt at forklarer 45% af tiden til første job ud fra påbegyndelsestidspunktet af den aktive jobsøgning. Begyndelsestidspunktet for den aktive jobsøgning må altså betragtes som den væsentligste enkeltfaktor her for tiden til første job. At tidligere jobsøgning giver tidligere job er måske ikke så overraskende, men vidner alligevel om, at der er åbninger til arbejdsmarked, så en tidligere indsats giver målbare resultater. Når der sammenlignes med grupperne, som har ændret jobmål i figur 13, kan der også ses en ændring i tiden til deres første job. Med stor sikkerhed, men kun 2% forklaringskraft, får ændret jobmål undervejs i studiet betydning for, hvornår dimittenderne kom i job (jo flere ændrede jobmål undervejs jo senere job). 40

41 4. Selvstændige En lille andel af dimittenderne fra SDU vælger helt at følge deres egne ideer, og bliver selvstændige efter dimission. Kapitlets hovedkonklusioner To ud af fem selvstændige er kvinder. De fleste selvstændige kommer fra det samfundsvidenskabelige efterfulgt af humaniora. Andelen af selvstændige er faldet 1 procentpoint siden sidste undersøgelse. Nogle er selvstændige allerede i det første job. Det er bl.a. som konsulent, freelance eller direktør. 41

42 4.1 Selvstændige fordelt på køn og fakultet Der er kun 43 personer, som har angivet, de er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket svarer til 2% af deltagerne. Der er altså meget få dimittender, som vælger denne vej. I undersøgelsen for 2009 var der også ganske få selvstændige (68 personer svarende til 3% dengang). Når der ses på tallene, sker der hurtigt udslag i fordelingerne ved ganske få ændringer. Fordelt på køn er 42% kvinder og 58% mænd blandt de selvstændige i årets undersøgelse, hvilket svarer til det samme, som blev registreret i Fordelt på fakultetsniveau (figur 31) kommer de fleste selvstændige fra det samfundsvidenskabelige efterfulgt af humaniora. Der er ingen registrerede svar fra det naturvidenskabelige. Sammenlignet med undersøgelsen for 2009 er den mest markante ændring humanioras aftagende dominans. I 2009 var 62% af de selvstændige fra humaniora, hvilket denne gang er gået tilbage, mens det samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske fakultet er gået frem i andele. Der er altså sket nogle store svingninger i fordelingerne, men da få dimittender vælger denne vej, sker der også nemmere udslag i talmaterialet og sammenligningsgrundlaget bliver mere usikkert. Hvorvidt der er tale om en tendens, er derfor svært at afgøre. SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE FORDELT PÅ FAKULTET Hum Samf Sund Tek 9% 12% 35% 44% Figur 31. Fordelingen af selvstændigt erhvervsdrivende på fakultetsniveau. De som har valgt at være selvstændige, har ikke direkte skulle besvare, hvad de er selvstændige i. Men ved at se på deres besvarelser for det første job de fik, fremgår det, at nogle har valgt at være selvstændige i deres første job, og disse har bl.a. arbejdet som freelance, konsulent og direktør. 42