Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb
|
|
- Andrea Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb
2 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt. Der eksisterer mange myter i befolkningen om omfanget og karakteren af vold og seksuelle overgreb. Det synes at være en generel opfattelse, at volden er tiltaget i alvor, og at seksuelle overgreb i barndommen er langt hyppigere nu end tidligere. Vor viden om befolkningens oplevelse af vold er forholdsvis begrænset, og der har været relativt sparsom fokus på den mulige sammenhæng mellem sundhedsadfærd, sygelighed, vold og seksuelle overgreb. Tilsvarende er der sparsom viden om voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet og behandlingsbehov pga. langvarige følger af vold. Traditionelt har det især været kriminologisk forskning, som har bidraget til vor viden om vold og seksuelle overgreb i Danmark. I tilslutning til en række undersøgelser af befolkningens levevilkår er der foretaget offerunderrøgelser om voksnes oplevelse inden for de sidste 12 måneder af fysisk vold og trusler om vold, men ikke om seksuelle overgreb (Balvig 1998). I 1991 svarede 6%, at de havde været udsat for fysisk vold. Den seneste offerundersøgelse er fra 1999 og er led i et europæisk samarbejde om voldsforebyggelse (Balvig 2001). Med en svarprocent på 66 er personer telefoninterviewet om de har været udsat for en række kriminelle handlinger i løbet af ét år. I alt 3,6% havde oplevet vold eller trusler om vold. Det svarer til knap personer i alderen år. Mange i Danmark oplever således vold og kan få akutte eller kroniske sundhedsproblemer. Inden for de seneste år er der kommet en tiltagende erkendelse af, at vold er et alvorligt folkesundhedsproblem. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fremhæver, at vold på globalt plan er den tredje vigtigste årsag til død blandt årige, og den femte vigtigste årsag til tabte gode leveår blandt kvinder (WHO 2002). Det betyder, at kroniske fysiske og psykiske helbredsproblemer som følge af vold belaster livet i alvorligt omfang for kvinder. Vi kan formode, at voldsrelaterede helbredsproblemer også forekommer blandt mænd. Der er betydelige sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med de akutte følger af vold. En undersøgelse i Århus politikreds (Brink 1999) og en tilsvarende i Finland (Heiskanen & Piispa 2001) skønner, at den samlede udgift i sundhedsvæsenet til behandling af akutte voldsskader er knap 1 mia. kroner pr. år. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 giver mulighed for at belyse den aktuelle forekomst af voldelige og seksuelle overgreb i den voksne befolkning og omfanget af akutte og kroniske helbredsproblemer blandt voldsofre. Denne viden er ikke mindst vigtig for fremover at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig forebyggelse af senfølger til vold og seksuelle overgreb. Målet kunne være at lade forebyggelse erstatte sundhedsydelser. Et andet vigtigt perspektiv er at kunne følge udviklingen fremover. Det har været et problem i de tidligere offerundersøgelser, at der ikke er stillet enslydende spørgsmål om vold og trusler om vold. Det har betydet, at der i undersøgelser med halve års intervaller er rapporteret en betydelig forskel i voldsrisikoen, f.eks. op til en tredobling i andelen, der rapporterer vold eller trusler om vold inden for det sidste år (Balvig 1997). Da der ikke tidligere er medtaget spørgsmål om vold og seksuelle overgreb i sundhedsog sygelighedsundersøgelserne, kan vi ikke direkte beskrive udviklingen. Men spørgsmålene i denne undersøgelse er formuleret på en sådan måde, at der kan drages sammenligning med resultaterne fra en tidligere dansk undersøgelse, der blev gennemført i 1991 i forbindelse med Regeringens kortlægning af vold mod kvinder (Christensen & Koch-Nielsen 1992). De to undersøgelser adskiller sig blandt andet ved stikprøvens størrelse. I 1991 var stikprøven voksne. Svarprocenten var 77% og undersøgelsen var baseret på telefoninterviews (Christensen & Koch-Nielsen 1992). Med disse begrænsninger belyser figur udviklingen i livstidsforekomsten af fysisk vold i 1991 og i
3 I aldersgruppen år er der i perioden 1991 til 2000 sket en stigning i andelen, der nogensinde har oplevet fysisk vold, og mest udtalt blandt de yngste kvinder. Blandt mænd ældre end 25 år er voldsomfanget faldet. Begge undersøgelser viser, at mænd oplever mere vold end kvinder, og at kønsforskellene er størst blandt de yngste. Undersøgelsens spørgsmål til belysning af vold og seksuelle overgreb Befolkningens oplevelse af vold, trusler om vold og seksuelle overgreb belyses i en række spørgsmål i det selvadministrerede spørgeskema. Det er første gang, at vold og seksuelle overgreb er medtaget som specifikt tema. Der er beskeden erfaring om, hvorvidt spørgsmål om vold og tvungen seksuel aktivitet kan påvirke en undersøgelses svarprocent (Halperin 1996, Windsor 1992). I befolkningsundersøgelsen i Grønland i blev der medtaget en række af de samme spørgsmål som i denne undersøgelse og der var samme svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb som på spørgsmål om f.eks. rygevaner (Curtis et al 2002). Spørgsmålene om vold og seksuelle overgreb er medtaget i to del-stikprøver (stikprøven af geninterviewede og den amtsligt supplerende stikprøve, se afsnit 3.3), der omfattede personer. Heraf blev personer interviewet i deres hjem og fik udleveret spørgeskemaet, der inkluderede spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. I alt returnerede spørgeskemaet. I 139 af disse var ingen voldsspørgsmål besvaret. Således har personer besvaret mindst et spørgsmål om vold og seksuelle overgreb, det svarer til 61,6% af de inviterede og 85,8% af dem, der har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. I to nylige nordiske befolkningsundersøgelser af vold mod kvinder, der også er baseret på selvadministrerede, postbesørgede spørgeskemaer, er svarprocenten lavere end i vores. I Finland 70,3% (Heiskanen & Piispa 1998) og i Sverige 68,7% (Lundgren et al 2001). Det kan konkluderes, at det har været muligt at opnå en relativt høj svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. Der er medtaget seks spørgsmål til at belyse forekomsten af vold og seksuelle overgreb inden for de sidste 12 måneder og nogensinde oplevet vold og seksuelle overgreb samt aktuel frygt for vold. Figur Udviklingen i omfanget af fysisk vold nogensinde (livstidsprævalens) blandt mænd og kvinder i 1991 og i Procent. 467
4 Voldsspørgsmålene omfatter spørgsmål om konkrete typer af fysisk vold og om trusler om fysisk vold. Tabel viser besvarelsen af de spørgsmål, der er brugt til at belyse forekomsten af vold. Mænd har oplevet mere fysisk vold og har hyppigere end kvinder oplevet at være blevet slået, sparket eller udsat for vold med våben. Men at være blevet kastet mod møbler, væg eller ned ad trappe er oplevet hyppigere af kvinder. De forskellige voldskategorier er defineret i overensstemmelse med internationale, nordiske og danske undersøgelser (Strauss s Conflict Tactics Scale 1980). Der er spurgt om, hvem der udsatte svarpersonen for vold eller trusler. Godt halvdelen svarede, at det var en fremmed eller en person, som offeret ikke havde nogen nær relation til. Knap 1/3 oplyste, at det var en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste. Blandt kvinder var der hyppigst en nær relation til voldsudøveren. Seksuelle overgreb er defineret som nogensinde at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til nogen form for seksuel aktivitet, enten som barn under 13 år, som ung i alderen år eller som voksen. Supplerende er der spurgt, om et seksuelt overgreb som voksen er sket inden for det sidste år. Relationen mellem offer og overgriber er belyst i tabel , som viser, at blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang som barn, ung eller voksen var skadevolderen hyppigst en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste, godt 20%. I alt 6,9% angav, at det var en forælder og 14,7% et andet familiemedlem, og 5,8% at de var blevet krænket af en jævnaldrende kammerat. Aktuelt findes der ikke tilsvarende data om seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder i Danmark. Omfanget af karakteren af seksuelt misbrug i barndommen er tidligere belyst ud fra registerdata og en gennemgang af politianmeldte sager (Helweg-Larsen 2000). Det omfattede alene sager kendt i offentligheden. Tabel Andel blandt mænd og kvinder, der inden for det seneste år eller tidligere har været udsat for forskellige former for vold. Procent. Inden for det seneste år Er blevet skubbet, rusket eller slået med let hånd - mænd 4,8 17,9 74,1-3,2 100,0 - kvinder 2,8 14,1 79,2 0,0 3,9 100,0 Er blevet sparket, slået med knyttet hånd eller genstand - mænd 2,7 16,2 77,5 0,0 3,5 100,0 - kvinder 0,9 6,2 88,3 0,0 4,5 100,0 Er blevet kastet ind i møbler, vægge, ned ad trappe el.lign. - mænd 0,4 3,1 92,3-4,2 100,0 - kvinder 0,4 4,2 90,6 0,0 4,8 100,0 Har været udsat for kvælningsforsøg, angreb med kniv eller skydevåben - mænd 0,3 3,3 92,3-4,1 100,0 - kvinder 0,3 2,8 92,1 0,0 4,8 100,0 Anden form for vold - mænd 0,5 2,1 92,2-5,3 100,0 - kvinder 0,9 2,8 90,5 0,0 5,8 100,0 Nej Tidligere Uoplyst Ved ikke I alt 468
5 Tabel Relationen mellem offer og overgriber. Procent. Nuværende ægtefælle/samlever 1,7 Tidligere ægtefælle/samlever 10,6 Nuværende/tidligere kæreste 8,4 Forældre/plejeforældre 6,9 Andet familiemedlem 14,7 En ven eller bekendt 17,2 Jævnaldrende legekammerat (<18 år) 5,8 En kollega på arbejdsplads 3,7 En fremmed 16,9 En anden person 13,5 *) Kun blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang. Uoplyst regnet som nej (2,3% uoplyste). Gennem den aktuelle undersøgelse er det muligt at belyse det samlede omfang af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. både de tilfælde af tvungen seksuel aktivitet, som er anmeldt, og dem der ikke bliver anmeldt. Kønsforskelle i fysisk vold og seksuelle overgreb Mænd oplever mere vold end kvinder, og forskellene er størst i de yngre aldersgrupper. Derimod rapporterer kvinder langt hyppigere seksuelle overgreb end mænd både når det drejer sig om seksuelt misbrug i barndommen og overgreb som voksne (figur ). Konsekvenser af vold og seksuelle overgreb Oplevet vold eller angst for vold kan medføre frygt. Dette er belyst gennem spørgsmålet: Sker det, at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder i byen? I alle aldersgrupper er forekomsten af frygt større blandt kvinder end mænd - højst blandt de yngste kvinder, mens de ældste kvinder var mest frygtløse. I den aktuelle undersøgelse er en del af deltagerne spurgt om deres kontakt til sundhedsvæsenet. I alt 5,7% af mænd og 9,0% af kvinder, der havde oplevet vold, oplyste at de havde søgt lægehjælp i forbindelse med volden. Større andele blandt voldsofre (20,2% blandt mænd og 24,4% blandt kvinder) end blandt ikke-voldsofre rapporterer om dårligt helbred (henholdsvis 13,6% og 14,0%). Figur Nogensinde oplevet fysisk vold og seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder. Procent. 469
6 Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold Percentage who have been exposed to violence within the past year 470
7 Fysisk vold 4,9% af voksne danskere har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Mænd oplever hyppigere vold end kvinder. Hyppigheden er højst i den yngste aldersgruppe og falder betydeligt med stigende alder. 26,5% af årige mænd har oplevet en eller flere typer af fysisk vold de sidste 12 måneder - 10,6% af årige kvinder. Samlet har knap mænd og knap kvinder i Danmark oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Køn og alder: 6,0% blandt mænd og 3,8% blandt kvinder har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt mænd falder forekomsten fra, at godt én ud af fire har oplevet vold i den yngste aldersgruppe til knap 5 ud af i aldersgruppen år. Hver tiende kvinde i den yngste aldersgruppe har oplevet vold inden for de sidste 12 måneder, mod én ud af tusinde blandt årige kvinder. Uddannelse: Forekomsten af vold er højst blandt personer med 10 eller færre års skoleuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er lav forekomst blandt funktionærgruppe I. Samlivsstatus: Forekomsten er højst blandt samlevende, 6,6%, og blandt enlige dvs. separerede/skilte og ugifte, henholdsvis 4,2% og 13,4%. Amt: Forekomsten af vold er generelt højst i amterne øst for Storebælt. Forekomsten ligger over landsgennemsnittet i Frederiksborg og Vestsjællands amter. Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 471
8 Andel der nogensinde har været udsat for fysisk vold og trusler om vold Percentage who have ever been exposed to violence 472
9 Fysisk vold og trusler om vold nogensinde. Livstidsforekomsten 28,9% af alle voksne danskere har nogensinde oplevet trusler om vold eller fysisk vold. Forekomsten er langt større blandt mænd end kvinder. 34,2% blandt mænd og 24,2% blandt kvinder. Den samlede livstids forekomst af vold er her defineret som fysisk vold og/eller udsættelse for trusler om vold, der var så alvorlige, at svarpersonen blev bange. Køn og alder: En større andel af mænd end kvinder har nogensinde oplevet vold og/eller trusler om vold. Samlet 34,2% af mænd og 24,2% af kvinder. Mere end halvdelen af mænd og en tredjedel af kvinder i den yngste aldersgruppe rapporter at have oplevet fysisk vold eller trusler om vold nogensinde. Kønsforskellene udjævnes med stigende alder og forekomsten blandt både mænd og kvinder falder med alderen. Faldet i forekomsten af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold med alderen kan tolkes som udtryk for: a) At ældre husker volden dårligere end yngre b) At voldshyppigheden er tiltaget over årene c) Ændret opfattelse af hvad der er vold. Uddannelse: Det er personer med forholdsvis kort uddannelse og personer med meget lang uddannelse, der rapporterer en højere forekomst af vold og trusler om vold sammenlignet med de øvrige uddannelsesniveauer. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten af vold er størst blandt arbejdsløse, 42,9% har nogensinde oplevet vold eller trusler om vold. Samlivsstatus: Risikoen for nogensinde at have oplevet vold eller trusler om vold er større for separerede/skilte og ugifte, men også større for samlevende sammenlignet med gifte personer. I alt 40,5% af ugifte rapporterer nogensinde at have været udsat for vold. Amt: Forekomsten er større i Hovedstadsområdet, inklusive Frederiksborg Amt, end i de øvrige amter og forskellig fra landsgennemsnittet. Den laveste forekomst er i en række jydske amter. Forekomsten i Århus Amt er lidt under landsgennemsnittet. Andel der nogensinde er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 473
10 Andel der på grund af risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb undlader at færdes på øde steder i byen Percentage who because of the risk of exposure to violence or sexual assault avoids empty or desolate parts of the city 474
11 Frygt for vold Godt halvdelen af alle voksne undlader at færdes på øde steder af frygt for vold. 42,2% blandt kvinder og 9,4% blandt mænd undlader ofte eller af og til at færdes på øde steder. Sker det at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder? Ja ofte 10,1% Ja, af og til 16,4% Kun sjældent 24,2% Nej, aldrig 49,3% Ved ikke 0,0% Socioøkonomisk gruppe: Frygt for vold forekommer mest blandt førtidspensionister. Blandt beskæftigede er der lavest forekomst blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Enker og enkemænd rapporterer den største forekomst af frygt, mens det er i den gruppe, at der blev rapporteret den laveste forekomst af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold. Frygt for vold er defineret som ofte eller af og til at undgå at færdes på øde steder. Køn og alder: I alle aldersgrupper rapporterer en større andel af kvinder end mænd frygt for vold. Blandt kvinder er forekomsten størst blandt de yngste, hvor 54,8% rapporterer frygt, mens de årige og 80+årige er de mest frygtløse. Uddannelse: Der er ikke forskel mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Amt: Forekomsten af frygt er større end landsgennemsnittet i Københavns, Frederiksborg og Århus amter og lavere på Bornholm og i Viborg Amt. Andel der af frygt for vold undlader at færdes på øde steder. Blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 475
12 Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as a child has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 476
13 Seksuelt misbrug i barndommen 5,0% har som barn oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Forekomsten er højst blandt piger, 8,1% mod 1,6% blandt drenge. 10,3% af årige kvinder har oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Definition: Seksuelt misbrug er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelt misbrug i barndommen er i alle aldersgrupper lavere blandt mænd end blandt kvinder - blandt kvinder er forekomsten højst blandt de årige. Samlet rapporterer 1,6% af mænd og 8,1% af kvinder at have været udsat for misbrug. Uddannelse: Forekomsten er højere blandt personer med forholdsvis kort uddannelse, dvs. 10 eller færre års skolegang. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 12,7% rapporterer misbrug i barndommen. Samlivsstatus: Separerede/skilte har størst forekomst, men også blandt ugifte og samlevende findes større forekomst af misbrug i barndommen sammenlignet med gruppen af gifte. Amt: Et enkelt amt skiller sig ud fra landsgennemsnittet. I Vestsjællands Amt har 6,7% oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Der er tendens til en større forekomst i alle amterne øst for Storebælt, bortset fra Storstrøms Amt. Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 477
14 Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as an adult has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 478
15 Seksuelle overgreb i voksenalder 2,7% har som voksen oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Seksuelle overgreb er hyppigst blandt kvinder. 4,7% af kvinder og 0,4% af mænd rapporterer overgreb. Forekomsten er størst blandt årige kvinder. 5,9% har oplevet seksuelt overgreb. Seksuelt overgreb er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelle overgreb blandt voksne er lavere blandt mænd i alle aldersklasser. Der rapporteres en hyppighed på 0,5% eller lavere blandt mænd i de yngre aldersgrupper og blandt mænd på 67 år eller derover rapporteres slet ikke om overgreb. Blandt kvinder er forekomsten størst i de yngste aldersgrupper, henholdsvis 4,1% blandt årige og 5,9% blandt årige. Samlet rapporterer 0,4% af mænd og 4,7% af kvinder at have været udsat for seksuelt overgreb som voksne. Uddannelse: Der er ikke nogen forskelle i forekomsten mellem de enkelte uddannelseskategorier. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 6,0% rapporterer seksuelle overgreb. I grupperne af beskæftigede er den lavere forekomst blandt selvstændige og faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Sammenlignet med gifte har samlevende og alle grupper af enlige en større forekomst af seksuelle overgreb. Den højeste forekomst er blandt separerede/ skilte. Amt: Københavns og Frederiksberg Kommuner adskiller sig fra landsgennemsnittet med en større forekomst, og Nordjyllands Amt med en lavere forekomst. Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereDe næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereKapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse
Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereKapitel 3. Materiale og metode
Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereUNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER
UNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER BAGGRUND OG METODE Nationale handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer 4 indsatsområder, herunder
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereKapitel 8. Konsekvenser af sygdom
Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereKapitel 5. Sygelighed
Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereSyddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008
Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication
Læs mereDANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET
DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereKØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK
KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN
Læs mereKapitel 6. Børns sygelighed
Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er
Læs mereMinister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008
Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen
Læs mereUnge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen
FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereUDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere
13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mereVold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter
Vold og trusler mod offentligt ansatte Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 Indledning
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereLegalt provokerede aborter 1996
Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereUdsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Læs mereUndersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente
Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Oktober 2009 Denne analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 353 rådhus-, biblioteks- samt regionsbetjente og er gennemført i perioden
Læs merePartnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge
Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereVoldtægt i et situationelt og sociologisk perspektiv
Voldtægt i et situationelt og sociologisk perspektiv 6. November 2017 Temadag om voldtægt Kriminalistforeningen Forskning finansieret af det kriminalpræventive råd Program: Voldtægt i et situationelt perspektiv
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
Medlemsundersøgelse: Vold og trusler på arbejdspladsen November 2016 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Vold og trusler på arbejdspladsen Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel November
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereKapitel 11. Arbejdsmiljø
Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes
Læs mereEnlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Læs mere2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.
04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereKapitel 9. Sundhedsadfærd
Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mere