Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb"

Transkript

1 Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb

2 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt. Der eksisterer mange myter i befolkningen om omfanget og karakteren af vold og seksuelle overgreb. Det synes at være en generel opfattelse, at volden er tiltaget i alvor, og at seksuelle overgreb i barndommen er langt hyppigere nu end tidligere. Vor viden om befolkningens oplevelse af vold er forholdsvis begrænset, og der har været relativt sparsom fokus på den mulige sammenhæng mellem sundhedsadfærd, sygelighed, vold og seksuelle overgreb. Tilsvarende er der sparsom viden om voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet og behandlingsbehov pga. langvarige følger af vold. Traditionelt har det især været kriminologisk forskning, som har bidraget til vor viden om vold og seksuelle overgreb i Danmark. I tilslutning til en række undersøgelser af befolkningens levevilkår er der foretaget offerunderrøgelser om voksnes oplevelse inden for de sidste 12 måneder af fysisk vold og trusler om vold, men ikke om seksuelle overgreb (Balvig 1998). I 1991 svarede 6%, at de havde været udsat for fysisk vold. Den seneste offerundersøgelse er fra 1999 og er led i et europæisk samarbejde om voldsforebyggelse (Balvig 2001). Med en svarprocent på 66 er personer telefoninterviewet om de har været udsat for en række kriminelle handlinger i løbet af ét år. I alt 3,6% havde oplevet vold eller trusler om vold. Det svarer til knap personer i alderen år. Mange i Danmark oplever således vold og kan få akutte eller kroniske sundhedsproblemer. Inden for de seneste år er der kommet en tiltagende erkendelse af, at vold er et alvorligt folkesundhedsproblem. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fremhæver, at vold på globalt plan er den tredje vigtigste årsag til død blandt årige, og den femte vigtigste årsag til tabte gode leveår blandt kvinder (WHO 2002). Det betyder, at kroniske fysiske og psykiske helbredsproblemer som følge af vold belaster livet i alvorligt omfang for kvinder. Vi kan formode, at voldsrelaterede helbredsproblemer også forekommer blandt mænd. Der er betydelige sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med de akutte følger af vold. En undersøgelse i Århus politikreds (Brink 1999) og en tilsvarende i Finland (Heiskanen & Piispa 2001) skønner, at den samlede udgift i sundhedsvæsenet til behandling af akutte voldsskader er knap 1 mia. kroner pr. år. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 giver mulighed for at belyse den aktuelle forekomst af voldelige og seksuelle overgreb i den voksne befolkning og omfanget af akutte og kroniske helbredsproblemer blandt voldsofre. Denne viden er ikke mindst vigtig for fremover at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig forebyggelse af senfølger til vold og seksuelle overgreb. Målet kunne være at lade forebyggelse erstatte sundhedsydelser. Et andet vigtigt perspektiv er at kunne følge udviklingen fremover. Det har været et problem i de tidligere offerundersøgelser, at der ikke er stillet enslydende spørgsmål om vold og trusler om vold. Det har betydet, at der i undersøgelser med halve års intervaller er rapporteret en betydelig forskel i voldsrisikoen, f.eks. op til en tredobling i andelen, der rapporterer vold eller trusler om vold inden for det sidste år (Balvig 1997). Da der ikke tidligere er medtaget spørgsmål om vold og seksuelle overgreb i sundhedsog sygelighedsundersøgelserne, kan vi ikke direkte beskrive udviklingen. Men spørgsmålene i denne undersøgelse er formuleret på en sådan måde, at der kan drages sammenligning med resultaterne fra en tidligere dansk undersøgelse, der blev gennemført i 1991 i forbindelse med Regeringens kortlægning af vold mod kvinder (Christensen & Koch-Nielsen 1992). De to undersøgelser adskiller sig blandt andet ved stikprøvens størrelse. I 1991 var stikprøven voksne. Svarprocenten var 77% og undersøgelsen var baseret på telefoninterviews (Christensen & Koch-Nielsen 1992). Med disse begrænsninger belyser figur udviklingen i livstidsforekomsten af fysisk vold i 1991 og i

3 I aldersgruppen år er der i perioden 1991 til 2000 sket en stigning i andelen, der nogensinde har oplevet fysisk vold, og mest udtalt blandt de yngste kvinder. Blandt mænd ældre end 25 år er voldsomfanget faldet. Begge undersøgelser viser, at mænd oplever mere vold end kvinder, og at kønsforskellene er størst blandt de yngste. Undersøgelsens spørgsmål til belysning af vold og seksuelle overgreb Befolkningens oplevelse af vold, trusler om vold og seksuelle overgreb belyses i en række spørgsmål i det selvadministrerede spørgeskema. Det er første gang, at vold og seksuelle overgreb er medtaget som specifikt tema. Der er beskeden erfaring om, hvorvidt spørgsmål om vold og tvungen seksuel aktivitet kan påvirke en undersøgelses svarprocent (Halperin 1996, Windsor 1992). I befolkningsundersøgelsen i Grønland i blev der medtaget en række af de samme spørgsmål som i denne undersøgelse og der var samme svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb som på spørgsmål om f.eks. rygevaner (Curtis et al 2002). Spørgsmålene om vold og seksuelle overgreb er medtaget i to del-stikprøver (stikprøven af geninterviewede og den amtsligt supplerende stikprøve, se afsnit 3.3), der omfattede personer. Heraf blev personer interviewet i deres hjem og fik udleveret spørgeskemaet, der inkluderede spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. I alt returnerede spørgeskemaet. I 139 af disse var ingen voldsspørgsmål besvaret. Således har personer besvaret mindst et spørgsmål om vold og seksuelle overgreb, det svarer til 61,6% af de inviterede og 85,8% af dem, der har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. I to nylige nordiske befolkningsundersøgelser af vold mod kvinder, der også er baseret på selvadministrerede, postbesørgede spørgeskemaer, er svarprocenten lavere end i vores. I Finland 70,3% (Heiskanen & Piispa 1998) og i Sverige 68,7% (Lundgren et al 2001). Det kan konkluderes, at det har været muligt at opnå en relativt høj svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. Der er medtaget seks spørgsmål til at belyse forekomsten af vold og seksuelle overgreb inden for de sidste 12 måneder og nogensinde oplevet vold og seksuelle overgreb samt aktuel frygt for vold. Figur Udviklingen i omfanget af fysisk vold nogensinde (livstidsprævalens) blandt mænd og kvinder i 1991 og i Procent. 467

4 Voldsspørgsmålene omfatter spørgsmål om konkrete typer af fysisk vold og om trusler om fysisk vold. Tabel viser besvarelsen af de spørgsmål, der er brugt til at belyse forekomsten af vold. Mænd har oplevet mere fysisk vold og har hyppigere end kvinder oplevet at være blevet slået, sparket eller udsat for vold med våben. Men at være blevet kastet mod møbler, væg eller ned ad trappe er oplevet hyppigere af kvinder. De forskellige voldskategorier er defineret i overensstemmelse med internationale, nordiske og danske undersøgelser (Strauss s Conflict Tactics Scale 1980). Der er spurgt om, hvem der udsatte svarpersonen for vold eller trusler. Godt halvdelen svarede, at det var en fremmed eller en person, som offeret ikke havde nogen nær relation til. Knap 1/3 oplyste, at det var en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste. Blandt kvinder var der hyppigst en nær relation til voldsudøveren. Seksuelle overgreb er defineret som nogensinde at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til nogen form for seksuel aktivitet, enten som barn under 13 år, som ung i alderen år eller som voksen. Supplerende er der spurgt, om et seksuelt overgreb som voksen er sket inden for det sidste år. Relationen mellem offer og overgriber er belyst i tabel , som viser, at blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang som barn, ung eller voksen var skadevolderen hyppigst en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste, godt 20%. I alt 6,9% angav, at det var en forælder og 14,7% et andet familiemedlem, og 5,8% at de var blevet krænket af en jævnaldrende kammerat. Aktuelt findes der ikke tilsvarende data om seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder i Danmark. Omfanget af karakteren af seksuelt misbrug i barndommen er tidligere belyst ud fra registerdata og en gennemgang af politianmeldte sager (Helweg-Larsen 2000). Det omfattede alene sager kendt i offentligheden. Tabel Andel blandt mænd og kvinder, der inden for det seneste år eller tidligere har været udsat for forskellige former for vold. Procent. Inden for det seneste år Er blevet skubbet, rusket eller slået med let hånd - mænd 4,8 17,9 74,1-3,2 100,0 - kvinder 2,8 14,1 79,2 0,0 3,9 100,0 Er blevet sparket, slået med knyttet hånd eller genstand - mænd 2,7 16,2 77,5 0,0 3,5 100,0 - kvinder 0,9 6,2 88,3 0,0 4,5 100,0 Er blevet kastet ind i møbler, vægge, ned ad trappe el.lign. - mænd 0,4 3,1 92,3-4,2 100,0 - kvinder 0,4 4,2 90,6 0,0 4,8 100,0 Har været udsat for kvælningsforsøg, angreb med kniv eller skydevåben - mænd 0,3 3,3 92,3-4,1 100,0 - kvinder 0,3 2,8 92,1 0,0 4,8 100,0 Anden form for vold - mænd 0,5 2,1 92,2-5,3 100,0 - kvinder 0,9 2,8 90,5 0,0 5,8 100,0 Nej Tidligere Uoplyst Ved ikke I alt 468

5 Tabel Relationen mellem offer og overgriber. Procent. Nuværende ægtefælle/samlever 1,7 Tidligere ægtefælle/samlever 10,6 Nuværende/tidligere kæreste 8,4 Forældre/plejeforældre 6,9 Andet familiemedlem 14,7 En ven eller bekendt 17,2 Jævnaldrende legekammerat (<18 år) 5,8 En kollega på arbejdsplads 3,7 En fremmed 16,9 En anden person 13,5 *) Kun blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang. Uoplyst regnet som nej (2,3% uoplyste). Gennem den aktuelle undersøgelse er det muligt at belyse det samlede omfang af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. både de tilfælde af tvungen seksuel aktivitet, som er anmeldt, og dem der ikke bliver anmeldt. Kønsforskelle i fysisk vold og seksuelle overgreb Mænd oplever mere vold end kvinder, og forskellene er størst i de yngre aldersgrupper. Derimod rapporterer kvinder langt hyppigere seksuelle overgreb end mænd både når det drejer sig om seksuelt misbrug i barndommen og overgreb som voksne (figur ). Konsekvenser af vold og seksuelle overgreb Oplevet vold eller angst for vold kan medføre frygt. Dette er belyst gennem spørgsmålet: Sker det, at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder i byen? I alle aldersgrupper er forekomsten af frygt større blandt kvinder end mænd - højst blandt de yngste kvinder, mens de ældste kvinder var mest frygtløse. I den aktuelle undersøgelse er en del af deltagerne spurgt om deres kontakt til sundhedsvæsenet. I alt 5,7% af mænd og 9,0% af kvinder, der havde oplevet vold, oplyste at de havde søgt lægehjælp i forbindelse med volden. Større andele blandt voldsofre (20,2% blandt mænd og 24,4% blandt kvinder) end blandt ikke-voldsofre rapporterer om dårligt helbred (henholdsvis 13,6% og 14,0%). Figur Nogensinde oplevet fysisk vold og seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder. Procent. 469

6 Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold Percentage who have been exposed to violence within the past year 470

7 Fysisk vold 4,9% af voksne danskere har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Mænd oplever hyppigere vold end kvinder. Hyppigheden er højst i den yngste aldersgruppe og falder betydeligt med stigende alder. 26,5% af årige mænd har oplevet en eller flere typer af fysisk vold de sidste 12 måneder - 10,6% af årige kvinder. Samlet har knap mænd og knap kvinder i Danmark oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Køn og alder: 6,0% blandt mænd og 3,8% blandt kvinder har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt mænd falder forekomsten fra, at godt én ud af fire har oplevet vold i den yngste aldersgruppe til knap 5 ud af i aldersgruppen år. Hver tiende kvinde i den yngste aldersgruppe har oplevet vold inden for de sidste 12 måneder, mod én ud af tusinde blandt årige kvinder. Uddannelse: Forekomsten af vold er højst blandt personer med 10 eller færre års skoleuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er lav forekomst blandt funktionærgruppe I. Samlivsstatus: Forekomsten er højst blandt samlevende, 6,6%, og blandt enlige dvs. separerede/skilte og ugifte, henholdsvis 4,2% og 13,4%. Amt: Forekomsten af vold er generelt højst i amterne øst for Storebælt. Forekomsten ligger over landsgennemsnittet i Frederiksborg og Vestsjællands amter. Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 471

8 Andel der nogensinde har været udsat for fysisk vold og trusler om vold Percentage who have ever been exposed to violence 472

9 Fysisk vold og trusler om vold nogensinde. Livstidsforekomsten 28,9% af alle voksne danskere har nogensinde oplevet trusler om vold eller fysisk vold. Forekomsten er langt større blandt mænd end kvinder. 34,2% blandt mænd og 24,2% blandt kvinder. Den samlede livstids forekomst af vold er her defineret som fysisk vold og/eller udsættelse for trusler om vold, der var så alvorlige, at svarpersonen blev bange. Køn og alder: En større andel af mænd end kvinder har nogensinde oplevet vold og/eller trusler om vold. Samlet 34,2% af mænd og 24,2% af kvinder. Mere end halvdelen af mænd og en tredjedel af kvinder i den yngste aldersgruppe rapporter at have oplevet fysisk vold eller trusler om vold nogensinde. Kønsforskellene udjævnes med stigende alder og forekomsten blandt både mænd og kvinder falder med alderen. Faldet i forekomsten af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold med alderen kan tolkes som udtryk for: a) At ældre husker volden dårligere end yngre b) At voldshyppigheden er tiltaget over årene c) Ændret opfattelse af hvad der er vold. Uddannelse: Det er personer med forholdsvis kort uddannelse og personer med meget lang uddannelse, der rapporterer en højere forekomst af vold og trusler om vold sammenlignet med de øvrige uddannelsesniveauer. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten af vold er størst blandt arbejdsløse, 42,9% har nogensinde oplevet vold eller trusler om vold. Samlivsstatus: Risikoen for nogensinde at have oplevet vold eller trusler om vold er større for separerede/skilte og ugifte, men også større for samlevende sammenlignet med gifte personer. I alt 40,5% af ugifte rapporterer nogensinde at have været udsat for vold. Amt: Forekomsten er større i Hovedstadsområdet, inklusive Frederiksborg Amt, end i de øvrige amter og forskellig fra landsgennemsnittet. Den laveste forekomst er i en række jydske amter. Forekomsten i Århus Amt er lidt under landsgennemsnittet. Andel der nogensinde er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 473

10 Andel der på grund af risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb undlader at færdes på øde steder i byen Percentage who because of the risk of exposure to violence or sexual assault avoids empty or desolate parts of the city 474

11 Frygt for vold Godt halvdelen af alle voksne undlader at færdes på øde steder af frygt for vold. 42,2% blandt kvinder og 9,4% blandt mænd undlader ofte eller af og til at færdes på øde steder. Sker det at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder? Ja ofte 10,1% Ja, af og til 16,4% Kun sjældent 24,2% Nej, aldrig 49,3% Ved ikke 0,0% Socioøkonomisk gruppe: Frygt for vold forekommer mest blandt førtidspensionister. Blandt beskæftigede er der lavest forekomst blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Enker og enkemænd rapporterer den største forekomst af frygt, mens det er i den gruppe, at der blev rapporteret den laveste forekomst af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold. Frygt for vold er defineret som ofte eller af og til at undgå at færdes på øde steder. Køn og alder: I alle aldersgrupper rapporterer en større andel af kvinder end mænd frygt for vold. Blandt kvinder er forekomsten størst blandt de yngste, hvor 54,8% rapporterer frygt, mens de årige og 80+årige er de mest frygtløse. Uddannelse: Der er ikke forskel mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Amt: Forekomsten af frygt er større end landsgennemsnittet i Københavns, Frederiksborg og Århus amter og lavere på Bornholm og i Viborg Amt. Andel der af frygt for vold undlader at færdes på øde steder. Blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 475

12 Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as a child has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 476

13 Seksuelt misbrug i barndommen 5,0% har som barn oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Forekomsten er højst blandt piger, 8,1% mod 1,6% blandt drenge. 10,3% af årige kvinder har oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Definition: Seksuelt misbrug er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelt misbrug i barndommen er i alle aldersgrupper lavere blandt mænd end blandt kvinder - blandt kvinder er forekomsten højst blandt de årige. Samlet rapporterer 1,6% af mænd og 8,1% af kvinder at have været udsat for misbrug. Uddannelse: Forekomsten er højere blandt personer med forholdsvis kort uddannelse, dvs. 10 eller færre års skolegang. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 12,7% rapporterer misbrug i barndommen. Samlivsstatus: Separerede/skilte har størst forekomst, men også blandt ugifte og samlevende findes større forekomst af misbrug i barndommen sammenlignet med gruppen af gifte. Amt: Et enkelt amt skiller sig ud fra landsgennemsnittet. I Vestsjællands Amt har 6,7% oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Der er tendens til en større forekomst i alle amterne øst for Storebælt, bortset fra Storstrøms Amt. Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 477

14 Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as an adult has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 478

15 Seksuelle overgreb i voksenalder 2,7% har som voksen oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Seksuelle overgreb er hyppigst blandt kvinder. 4,7% af kvinder og 0,4% af mænd rapporterer overgreb. Forekomsten er størst blandt årige kvinder. 5,9% har oplevet seksuelt overgreb. Seksuelt overgreb er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelle overgreb blandt voksne er lavere blandt mænd i alle aldersklasser. Der rapporteres en hyppighed på 0,5% eller lavere blandt mænd i de yngre aldersgrupper og blandt mænd på 67 år eller derover rapporteres slet ikke om overgreb. Blandt kvinder er forekomsten størst i de yngste aldersgrupper, henholdsvis 4,1% blandt årige og 5,9% blandt årige. Samlet rapporterer 0,4% af mænd og 4,7% af kvinder at have været udsat for seksuelt overgreb som voksne. Uddannelse: Der er ikke nogen forskelle i forekomsten mellem de enkelte uddannelseskategorier. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 6,0% rapporterer seksuelle overgreb. I grupperne af beskæftigede er den lavere forekomst blandt selvstændige og faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Sammenlignet med gifte har samlevende og alle grupper af enlige en større forekomst af seksuelle overgreb. Den højeste forekomst er blandt separerede/ skilte. Amt: Københavns og Frederiksberg Kommuner adskiller sig fra landsgennemsnittet med en større forekomst, og Nordjyllands Amt med en lavere forekomst. Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Kapitel 5. Sygelighed

Kapitel 5. Sygelighed Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen Medlemsundersøgelse: Vold og trusler på arbejdspladsen November 2016 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Vold og trusler på arbejdspladsen Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel November

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen November 2016 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 16% af de regionalt og 8% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Kapitel 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

Kapitel 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 4 Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 4. 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet I dette kapitel sættes der fokus på den subjektive, oplevelsesmæssige dimension af sundhed og

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere