Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb"

Transkript

1 Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb

2 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt. Der eksisterer mange myter i befolkningen om omfanget og karakteren af vold og seksuelle overgreb. Det synes at være en generel opfattelse, at volden er tiltaget i alvor, og at seksuelle overgreb i barndommen er langt hyppigere nu end tidligere. Vor viden om befolkningens oplevelse af vold er forholdsvis begrænset, og der har været relativt sparsom fokus på den mulige sammenhæng mellem sundhedsadfærd, sygelighed, vold og seksuelle overgreb. Tilsvarende er der sparsom viden om voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet og behandlingsbehov pga. langvarige følger af vold. Traditionelt har det især været kriminologisk forskning, som har bidraget til vor viden om vold og seksuelle overgreb i Danmark. I tilslutning til en række undersøgelser af befolkningens levevilkår er der foretaget offerunderrøgelser om voksnes oplevelse inden for de sidste 12 måneder af fysisk vold og trusler om vold, men ikke om seksuelle overgreb (Balvig 1998). I 1991 svarede 6%, at de havde været udsat for fysisk vold. Den seneste offerundersøgelse er fra 1999 og er led i et europæisk samarbejde om voldsforebyggelse (Balvig 2001). Med en svarprocent på 66 er personer telefoninterviewet om de har været udsat for en række kriminelle handlinger i løbet af ét år. I alt 3,6% havde oplevet vold eller trusler om vold. Det svarer til knap personer i alderen år. Mange i Danmark oplever således vold og kan få akutte eller kroniske sundhedsproblemer. Inden for de seneste år er der kommet en tiltagende erkendelse af, at vold er et alvorligt folkesundhedsproblem. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fremhæver, at vold på globalt plan er den tredje vigtigste årsag til død blandt årige, og den femte vigtigste årsag til tabte gode leveår blandt kvinder (WHO 2002). Det betyder, at kroniske fysiske og psykiske helbredsproblemer som følge af vold belaster livet i alvorligt omfang for kvinder. Vi kan formode, at voldsrelaterede helbredsproblemer også forekommer blandt mænd. Der er betydelige sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med de akutte følger af vold. En undersøgelse i Århus politikreds (Brink 1999) og en tilsvarende i Finland (Heiskanen & Piispa 2001) skønner, at den samlede udgift i sundhedsvæsenet til behandling af akutte voldsskader er knap 1 mia. kroner pr. år. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 giver mulighed for at belyse den aktuelle forekomst af voldelige og seksuelle overgreb i den voksne befolkning og omfanget af akutte og kroniske helbredsproblemer blandt voldsofre. Denne viden er ikke mindst vigtig for fremover at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig forebyggelse af senfølger til vold og seksuelle overgreb. Målet kunne være at lade forebyggelse erstatte sundhedsydelser. Et andet vigtigt perspektiv er at kunne følge udviklingen fremover. Det har været et problem i de tidligere offerundersøgelser, at der ikke er stillet enslydende spørgsmål om vold og trusler om vold. Det har betydet, at der i undersøgelser med halve års intervaller er rapporteret en betydelig forskel i voldsrisikoen, f.eks. op til en tredobling i andelen, der rapporterer vold eller trusler om vold inden for det sidste år (Balvig 1997). Da der ikke tidligere er medtaget spørgsmål om vold og seksuelle overgreb i sundhedsog sygelighedsundersøgelserne, kan vi ikke direkte beskrive udviklingen. Men spørgsmålene i denne undersøgelse er formuleret på en sådan måde, at der kan drages sammenligning med resultaterne fra en tidligere dansk undersøgelse, der blev gennemført i 1991 i forbindelse med Regeringens kortlægning af vold mod kvinder (Christensen & Koch-Nielsen 1992). De to undersøgelser adskiller sig blandt andet ved stikprøvens størrelse. I 1991 var stikprøven voksne. Svarprocenten var 77% og undersøgelsen var baseret på telefoninterviews (Christensen & Koch-Nielsen 1992). Med disse begrænsninger belyser figur udviklingen i livstidsforekomsten af fysisk vold i 1991 og i

3 I aldersgruppen år er der i perioden 1991 til 2000 sket en stigning i andelen, der nogensinde har oplevet fysisk vold, og mest udtalt blandt de yngste kvinder. Blandt mænd ældre end 25 år er voldsomfanget faldet. Begge undersøgelser viser, at mænd oplever mere vold end kvinder, og at kønsforskellene er størst blandt de yngste. Undersøgelsens spørgsmål til belysning af vold og seksuelle overgreb Befolkningens oplevelse af vold, trusler om vold og seksuelle overgreb belyses i en række spørgsmål i det selvadministrerede spørgeskema. Det er første gang, at vold og seksuelle overgreb er medtaget som specifikt tema. Der er beskeden erfaring om, hvorvidt spørgsmål om vold og tvungen seksuel aktivitet kan påvirke en undersøgelses svarprocent (Halperin 1996, Windsor 1992). I befolkningsundersøgelsen i Grønland i blev der medtaget en række af de samme spørgsmål som i denne undersøgelse og der var samme svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb som på spørgsmål om f.eks. rygevaner (Curtis et al 2002). Spørgsmålene om vold og seksuelle overgreb er medtaget i to del-stikprøver (stikprøven af geninterviewede og den amtsligt supplerende stikprøve, se afsnit 3.3), der omfattede personer. Heraf blev personer interviewet i deres hjem og fik udleveret spørgeskemaet, der inkluderede spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. I alt returnerede spørgeskemaet. I 139 af disse var ingen voldsspørgsmål besvaret. Således har personer besvaret mindst et spørgsmål om vold og seksuelle overgreb, det svarer til 61,6% af de inviterede og 85,8% af dem, der har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. I to nylige nordiske befolkningsundersøgelser af vold mod kvinder, der også er baseret på selvadministrerede, postbesørgede spørgeskemaer, er svarprocenten lavere end i vores. I Finland 70,3% (Heiskanen & Piispa 1998) og i Sverige 68,7% (Lundgren et al 2001). Det kan konkluderes, at det har været muligt at opnå en relativt høj svarprocent på spørgsmål om vold og seksuelle overgreb. Der er medtaget seks spørgsmål til at belyse forekomsten af vold og seksuelle overgreb inden for de sidste 12 måneder og nogensinde oplevet vold og seksuelle overgreb samt aktuel frygt for vold. Figur Udviklingen i omfanget af fysisk vold nogensinde (livstidsprævalens) blandt mænd og kvinder i 1991 og i Procent. 467

4 Voldsspørgsmålene omfatter spørgsmål om konkrete typer af fysisk vold og om trusler om fysisk vold. Tabel viser besvarelsen af de spørgsmål, der er brugt til at belyse forekomsten af vold. Mænd har oplevet mere fysisk vold og har hyppigere end kvinder oplevet at være blevet slået, sparket eller udsat for vold med våben. Men at være blevet kastet mod møbler, væg eller ned ad trappe er oplevet hyppigere af kvinder. De forskellige voldskategorier er defineret i overensstemmelse med internationale, nordiske og danske undersøgelser (Strauss s Conflict Tactics Scale 1980). Der er spurgt om, hvem der udsatte svarpersonen for vold eller trusler. Godt halvdelen svarede, at det var en fremmed eller en person, som offeret ikke havde nogen nær relation til. Knap 1/3 oplyste, at det var en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste. Blandt kvinder var der hyppigst en nær relation til voldsudøveren. Seksuelle overgreb er defineret som nogensinde at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til nogen form for seksuel aktivitet, enten som barn under 13 år, som ung i alderen år eller som voksen. Supplerende er der spurgt, om et seksuelt overgreb som voksen er sket inden for det sidste år. Relationen mellem offer og overgriber er belyst i tabel , som viser, at blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang som barn, ung eller voksen var skadevolderen hyppigst en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste, godt 20%. I alt 6,9% angav, at det var en forælder og 14,7% et andet familiemedlem, og 5,8% at de var blevet krænket af en jævnaldrende kammerat. Aktuelt findes der ikke tilsvarende data om seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder i Danmark. Omfanget af karakteren af seksuelt misbrug i barndommen er tidligere belyst ud fra registerdata og en gennemgang af politianmeldte sager (Helweg-Larsen 2000). Det omfattede alene sager kendt i offentligheden. Tabel Andel blandt mænd og kvinder, der inden for det seneste år eller tidligere har været udsat for forskellige former for vold. Procent. Inden for det seneste år Er blevet skubbet, rusket eller slået med let hånd - mænd 4,8 17,9 74,1-3,2 100,0 - kvinder 2,8 14,1 79,2 0,0 3,9 100,0 Er blevet sparket, slået med knyttet hånd eller genstand - mænd 2,7 16,2 77,5 0,0 3,5 100,0 - kvinder 0,9 6,2 88,3 0,0 4,5 100,0 Er blevet kastet ind i møbler, vægge, ned ad trappe el.lign. - mænd 0,4 3,1 92,3-4,2 100,0 - kvinder 0,4 4,2 90,6 0,0 4,8 100,0 Har været udsat for kvælningsforsøg, angreb med kniv eller skydevåben - mænd 0,3 3,3 92,3-4,1 100,0 - kvinder 0,3 2,8 92,1 0,0 4,8 100,0 Anden form for vold - mænd 0,5 2,1 92,2-5,3 100,0 - kvinder 0,9 2,8 90,5 0,0 5,8 100,0 Nej Tidligere Uoplyst Ved ikke I alt 468

5 Tabel Relationen mellem offer og overgriber. Procent. Nuværende ægtefælle/samlever 1,7 Tidligere ægtefælle/samlever 10,6 Nuværende/tidligere kæreste 8,4 Forældre/plejeforældre 6,9 Andet familiemedlem 14,7 En ven eller bekendt 17,2 Jævnaldrende legekammerat (<18 år) 5,8 En kollega på arbejdsplads 3,7 En fremmed 16,9 En anden person 13,5 *) Kun blandt dem, der har været udsat for seksuel tvang. Uoplyst regnet som nej (2,3% uoplyste). Gennem den aktuelle undersøgelse er det muligt at belyse det samlede omfang af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. både de tilfælde af tvungen seksuel aktivitet, som er anmeldt, og dem der ikke bliver anmeldt. Kønsforskelle i fysisk vold og seksuelle overgreb Mænd oplever mere vold end kvinder, og forskellene er størst i de yngre aldersgrupper. Derimod rapporterer kvinder langt hyppigere seksuelle overgreb end mænd både når det drejer sig om seksuelt misbrug i barndommen og overgreb som voksne (figur ). Konsekvenser af vold og seksuelle overgreb Oplevet vold eller angst for vold kan medføre frygt. Dette er belyst gennem spørgsmålet: Sker det, at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder i byen? I alle aldersgrupper er forekomsten af frygt større blandt kvinder end mænd - højst blandt de yngste kvinder, mens de ældste kvinder var mest frygtløse. I den aktuelle undersøgelse er en del af deltagerne spurgt om deres kontakt til sundhedsvæsenet. I alt 5,7% af mænd og 9,0% af kvinder, der havde oplevet vold, oplyste at de havde søgt lægehjælp i forbindelse med volden. Større andele blandt voldsofre (20,2% blandt mænd og 24,4% blandt kvinder) end blandt ikke-voldsofre rapporterer om dårligt helbred (henholdsvis 13,6% og 14,0%). Figur Nogensinde oplevet fysisk vold og seksuelle overgreb blandt mænd og kvinder. Procent. 469

6 Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold Percentage who have been exposed to violence within the past year 470

7 Fysisk vold 4,9% af voksne danskere har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Mænd oplever hyppigere vold end kvinder. Hyppigheden er højst i den yngste aldersgruppe og falder betydeligt med stigende alder. 26,5% af årige mænd har oplevet en eller flere typer af fysisk vold de sidste 12 måneder - 10,6% af årige kvinder. Samlet har knap mænd og knap kvinder i Danmark oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Køn og alder: 6,0% blandt mænd og 3,8% blandt kvinder har oplevet fysisk vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt mænd falder forekomsten fra, at godt én ud af fire har oplevet vold i den yngste aldersgruppe til knap 5 ud af i aldersgruppen år. Hver tiende kvinde i den yngste aldersgruppe har oplevet vold inden for de sidste 12 måneder, mod én ud af tusinde blandt årige kvinder. Uddannelse: Forekomsten af vold er højst blandt personer med 10 eller færre års skoleuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er lav forekomst blandt funktionærgruppe I. Samlivsstatus: Forekomsten er højst blandt samlevende, 6,6%, og blandt enlige dvs. separerede/skilte og ugifte, henholdsvis 4,2% og 13,4%. Amt: Forekomsten af vold er generelt højst i amterne øst for Storebælt. Forekomsten ligger over landsgennemsnittet i Frederiksborg og Vestsjællands amter. Andel der inden for det seneste år er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 471

8 Andel der nogensinde har været udsat for fysisk vold og trusler om vold Percentage who have ever been exposed to violence 472

9 Fysisk vold og trusler om vold nogensinde. Livstidsforekomsten 28,9% af alle voksne danskere har nogensinde oplevet trusler om vold eller fysisk vold. Forekomsten er langt større blandt mænd end kvinder. 34,2% blandt mænd og 24,2% blandt kvinder. Den samlede livstids forekomst af vold er her defineret som fysisk vold og/eller udsættelse for trusler om vold, der var så alvorlige, at svarpersonen blev bange. Køn og alder: En større andel af mænd end kvinder har nogensinde oplevet vold og/eller trusler om vold. Samlet 34,2% af mænd og 24,2% af kvinder. Mere end halvdelen af mænd og en tredjedel af kvinder i den yngste aldersgruppe rapporter at have oplevet fysisk vold eller trusler om vold nogensinde. Kønsforskellene udjævnes med stigende alder og forekomsten blandt både mænd og kvinder falder med alderen. Faldet i forekomsten af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold med alderen kan tolkes som udtryk for: a) At ældre husker volden dårligere end yngre b) At voldshyppigheden er tiltaget over årene c) Ændret opfattelse af hvad der er vold. Uddannelse: Det er personer med forholdsvis kort uddannelse og personer med meget lang uddannelse, der rapporterer en højere forekomst af vold og trusler om vold sammenlignet med de øvrige uddannelsesniveauer. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten af vold er størst blandt arbejdsløse, 42,9% har nogensinde oplevet vold eller trusler om vold. Samlivsstatus: Risikoen for nogensinde at have oplevet vold eller trusler om vold er større for separerede/skilte og ugifte, men også større for samlevende sammenlignet med gifte personer. I alt 40,5% af ugifte rapporterer nogensinde at have været udsat for vold. Amt: Forekomsten er større i Hovedstadsområdet, inklusive Frederiksborg Amt, end i de øvrige amter og forskellig fra landsgennemsnittet. Den laveste forekomst er i en række jydske amter. Forekomsten i Århus Amt er lidt under landsgennemsnittet. Andel der nogensinde er blevet udsat for vold blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 473

10 Andel der på grund af risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb undlader at færdes på øde steder i byen Percentage who because of the risk of exposure to violence or sexual assault avoids empty or desolate parts of the city 474

11 Frygt for vold Godt halvdelen af alle voksne undlader at færdes på øde steder af frygt for vold. 42,2% blandt kvinder og 9,4% blandt mænd undlader ofte eller af og til at færdes på øde steder. Sker det at risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb får Dem til at lade være med at færdes på øde steder? Ja ofte 10,1% Ja, af og til 16,4% Kun sjældent 24,2% Nej, aldrig 49,3% Ved ikke 0,0% Socioøkonomisk gruppe: Frygt for vold forekommer mest blandt førtidspensionister. Blandt beskæftigede er der lavest forekomst blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Enker og enkemænd rapporterer den største forekomst af frygt, mens det er i den gruppe, at der blev rapporteret den laveste forekomst af nogensinde at have oplevet vold og/eller trusler om vold. Frygt for vold er defineret som ofte eller af og til at undgå at færdes på øde steder. Køn og alder: I alle aldersgrupper rapporterer en større andel af kvinder end mænd frygt for vold. Blandt kvinder er forekomsten størst blandt de yngste, hvor 54,8% rapporterer frygt, mens de årige og 80+årige er de mest frygtløse. Uddannelse: Der er ikke forskel mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Amt: Forekomsten af frygt er større end landsgennemsnittet i Københavns, Frederiksborg og Århus amter og lavere på Bornholm og i Viborg Amt. Andel der af frygt for vold undlader at færdes på øde steder. Blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 475

12 Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as a child has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 476

13 Seksuelt misbrug i barndommen 5,0% har som barn oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Forekomsten er højst blandt piger, 8,1% mod 1,6% blandt drenge. 10,3% af årige kvinder har oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Definition: Seksuelt misbrug er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelt misbrug i barndommen er i alle aldersgrupper lavere blandt mænd end blandt kvinder - blandt kvinder er forekomsten højst blandt de årige. Samlet rapporterer 1,6% af mænd og 8,1% af kvinder at have været udsat for misbrug. Uddannelse: Forekomsten er højere blandt personer med forholdsvis kort uddannelse, dvs. 10 eller færre års skolegang. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 12,7% rapporterer misbrug i barndommen. Samlivsstatus: Separerede/skilte har størst forekomst, men også blandt ugifte og samlevende findes større forekomst af misbrug i barndommen sammenlignet med gruppen af gifte. Amt: Et enkelt amt skiller sig ud fra landsgennemsnittet. I Vestsjællands Amt har 6,7% oplevet seksuelt misbrug i barndommen. Der er tendens til en større forekomst i alle amterne øst for Storebælt, bortset fra Storstrøms Amt. Andel der som barn er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 477

14 Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet Percentage who as an adult has been forced or who has been subject to attempts at forced sexual activity 478

15 Seksuelle overgreb i voksenalder 2,7% har som voksen oplevet at være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Seksuelle overgreb er hyppigst blandt kvinder. 4,7% af kvinder og 0,4% af mænd rapporterer overgreb. Forekomsten er størst blandt årige kvinder. 5,9% har oplevet seksuelt overgreb. Seksuelt overgreb er defineret som enhver seksuel aktivitet, der er gennemført med tvang eller forsøgt gennemført med tvang. Der er ikke spurgt om specifikke seksuelle aktiviteter. Køn og alder: Forekomsten af seksuelle overgreb blandt voksne er lavere blandt mænd i alle aldersklasser. Der rapporteres en hyppighed på 0,5% eller lavere blandt mænd i de yngre aldersgrupper og blandt mænd på 67 år eller derover rapporteres slet ikke om overgreb. Blandt kvinder er forekomsten størst i de yngste aldersgrupper, henholdsvis 4,1% blandt årige og 5,9% blandt årige. Samlet rapporterer 0,4% af mænd og 4,7% af kvinder at have været udsat for seksuelt overgreb som voksne. Uddannelse: Der er ikke nogen forskelle i forekomsten mellem de enkelte uddannelseskategorier. Socioøkonomisk gruppe: Den højeste forekomst er blandt arbejdsløse, hvor 6,0% rapporterer seksuelle overgreb. I grupperne af beskæftigede er den lavere forekomst blandt selvstændige og faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Sammenlignet med gifte har samlevende og alle grupper af enlige en større forekomst af seksuelle overgreb. Den højeste forekomst er blandt separerede/ skilte. Amt: Københavns og Frederiksberg Kommuner adskiller sig fra landsgennemsnittet med en større forekomst, og Nordjyllands Amt med en lavere forekomst. Andel der som voksen er blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Unge og kærestevold i Danmark

Unge og kærestevold i Danmark Unge og kærestevold i Danmark En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold Fx kunne jeg godt synes, at det var rigtig irriterende,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Vold mod studerende i praktik

Vold mod studerende i praktik Vold mod studerende i praktik En spørgeskemaundersøgelse Vold mod studerende i praktik - En spørgeskemaundersøgelse November 2000 Udgiver:. v., Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K. Tlf. 3393 4450.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Unges Trivsel År 2002

Unges Trivsel År 2002 Unges Trivsel År 2002 EN UNDERSØGELSE MED FOKUS PÅ SEKSUELLE OVERGREB i BARNDOMMEN KARIN HELWEG-LARSEN HELMER BØVING LARSEN FORORD 3 Unges Trivsel År 2002 Karin Helweg-Larsen Helmer Bøving Larsen Copyright

Læs mere