baptist.dk Ud med sproget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "baptist.dk Ud med sproget"

Transkript

1 baptist.dk 5 Ud med sproget 2016 Baptist Kirken

2 Indhold I Ud med sproget [ ] Helle Jessen 3 Jeg kan ikke høre, hvad du siger leder 12 I begyndelsen var Ordet bibelsprog 32 Nye værker Lys i mørket 4 Det poetiske sprog giver nye muligheder 15 De bærer stadig et håb Christoffer Wilki i Athen 18 Hvad laver udvalget for International Mission? tanker og opgaver 20 At lytte til Guds kald portræt af Asta Jørgensen 33 Navne 34 Kvinder og samarbejde opkvalificering og udvikling 36 Gæt en emoji-bibelhistorie klumme 23 Drop Janteloven Michael Miller fortæller 6 Mediation en særlig samtale 26 Sommerstævnebilleder collage 8 Der er teologi i kropssproget om kroppens sprog 28 Portræt af nye ledelsesmedlemmer Vibeke Dalsgaard og Per Beck 10 #sprog #nettet #hvadgørdetvedos om det digitale sprog 31 Hel- eller halvtids missionær opsamling fra landskonferencen baptist.dk 2 Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nummer 5, årgang Redaktion Hanne Kiel, ansvarshavende redaktør tlf , Casper Walsøe Hansen, webredaktør tlf , Bente Jensen, tlf , Lea Binta Kjeldgaard, tlf , Lone Møller-Hansen, tlf , Else Skov Villadsen, tlf , Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf , Oplæser og ansvarlig for lydudgaven på CD og hjemmeside: Ole Engel Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Aarhus Trykkeri: Jørn Thomsen Elbo Oplag: baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og kan sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Baptistkirken i Danmarks eller redaktionens holdning. Idéer, artikelforslag og digitale billeder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre ad gangen. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 6: 2. december. Deadline 3. oktober. Baptistkirken i Danmark Sekretariatet Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf Telefontid: Mandag-fredag kl Hjemmeside: Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nye medlemmer indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages som lydfiler på CD ved henvendelse til Sekretariatet. Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på eller MobilePay mærket»baptist.dk. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

3 Jeg kan ikke høre, hvad du siger dine handlinger råber højere! Troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord, lyder det i Romerbrevet 1. Men sprog er en levende mekanisme, der er under konstant forandring. [ ] Bente Jensen [ ] Helle Jessen Vores Bibel er fuld af ord, ord som vil forandre, ord med liv og indhold, ord der skaber sprækker i vores fasttømrede verdensbillede. Men vi siger også, at vi har ordet i vores magt, vi kan bruge eller misbruge ordet til at forme hinandens liv og lykke. Dine ord kan fortælle en historie, formidle en tanke eller et budskab, men dit kropssprog noget helt andet. Det kan give anledning til misforståelser, når ord, der bliver sagt, modsvares af kropssproget og giver en helt anden mening hos modtageren. Der er langt fra gamle dages kancellisprog til de unges sms-sprog med for nogle af os uforståelige forkortelser, hvoraf de fleste stammer fra engelsk B4N på gensyn (by for now) eller CU vi ses (see you) er eksempler på dette. Eller til det sidste skud på stammen emojis, dvs. humør ikoner, der med små tegninger fortæller en historie som klummen på bagsiden. En følelse kan være så stærk, at man må skrive en salme om det har Søren P. Grarup udtalt, så med poesiens sprog kan man ramme følelser, der ellers er svære at få frem. Ordmusik, kalder Søren poesiens sprog og læs blot: Det regner fra Guds evighed med timer og sekunder, med øjeblikkets kærlighed, med liv ved nuets under. Man taler om poesiens blå blomst, men indimellem oplever man også verbalt ukrudt, når mennesker kommer i konflikt med hinanden. Fronterne kan stå stejlt, men en dygtig mediator kan måske bløde dem op, så et kompromis nås, og begge føler ejerskab til den løsning, der nås. Efter en indholdsrig stævneuge med forkyndelses-ord, foredrags-ord, musik-ord, samtale-ord, glædes-ord og genkendelses- ord har vi noget at tære på i den lange, mørke vinter! 3 baptist.dk Leder 1) Romerbrevet kap. 10 vers 17

4 4 baptist.dk Kirkeliv Det poetiske sprog Vi behøver det poetiske sprog for at kunne undre os over livet og for at udforske åndelige dybder og højder, der ligger uden for vor tankes umiddelbare rækkevidde. [ ] Søren P. Grarup [ ] Lars Jørgensen Det danske sprog er i virkeligheden mange forskellige sprog, som hvert især kan udtrykke noget ganske særligt. Læg fx en lovtekst ved siden af et kærestebrev og sammenlign sproget. Eller prøv at skrive et kærestebrev i medicinsk fagsprog ikke godt! Et af de danske sprog er det poetiske sprog. Slår man ordet poesi op i en ordbog, får man at vide, at sproget er følelsesladet, blomstrende og stemningsfuldt. Men det er meget mere end det. Ordet poesi kommer af der græske ord poiein, der betyder at gøre, at skabe. Da dette særlige sprog skulle have et navn, blev det altså opfattet som skabende det gjorde noget ved nogen. Forskellige udtryksmidler i stramme former Umiddelbart forbindes poesiens sprog med rim. Det kan være enderim: Pris Gud, fra hvem al nåde kom, pris Herren i hans helligdom 1 eller bogstavrim: Vov at være Søren P. Grarup baptistpræst salmedigter medvirkede ved udgivelsen af Baptisternes Salmebog, ) Baptisternes Salmebog (BS), nr. 1

5 » I poesiens billeder gemmer sig ofte den samme underfundighed, som kendes fra humorens sprog. hvad du i Kristus er 2 eller meningsrim, hvor det samme indhold gentages med andre ord: Min sjæl, Pris Herren,/ alt i mig skal prise hans hellige navn 3. Poesien benytter sig ofte af billeder eller lignelser. Det kan være hele teksten, der maler et billede fx salmen Den yndigste rose er funden 4, eller enkelte ord, der i sammenhængen får ny betydning: Tænd nu kærlighedens bål 5. Gentagelsen er et af poesiens ofte benyttede virkemidler. Et omkvæd i en sang eller et ord, der går igen i teksten, for at bore dybere i emnet eller svinge sig højere i glæden: Se fx salmerne Krist stod op af døde og Herren Krist opstod i dag 6. Det poetiske sprog er rytmisk enten med versefod eller en underliggende puls ofte begge dele. Men også rim og gentagelser giver en rytme. Poesien er altså beslægtet med musik, og derfor er det naturligt at synge poesi på melodi. Poesi er ordmusik. Poesiens sprog er beslægtet med andre sprog Poesien i de bibelske salmer er kendetegnet ved meningsrim. Analyserer man bønner i en bønnebog eller frit formulerede bønner, finder man ofte den samme opbygning som en spontan udtryksmåde. Det poetiske sprog er beslægtet med bønnens sprog. Og de fleste salmer er faktisk bønner. I poesiens billeder gemmer sig ofte den samme underfundighed, som kendes fra humorens sprog. Både i bønnen og i humoren ligger den egentlige pointe ofte dybere, højere eller ved siden af det, der direkte siges. Således også i poesiens sprog. Det sprog kan tale om ting, der ikke kan tales om med almindelige snakkeord eller videnskabelige, eksakte gloser. Der tales mellem linjerne, i pauser og kommaer. Hvis man gør det i en almindelig samtale eller et foredrag, er man ude på at føre tilhøreren bag» Poesi er ordmusik. lyset. Men poesien bruger dette kneb for at føre os til lyset til den mening, der ikke kan siges direkte, fx når vi taler om Gud. Mere end følelsesladet og stemningsfuldt Poesiens sprog er kreativt, skabende det gør noget både ved den, der taler, skriver eller synger det, og ved den, der hører det. Det kan åbne for perspektiver, vi ikke umiddelbart ser. Det kan udtrykke det, der ligger gemt dybt i et hjerte, og som ikke i daglig snak kan finde ord, der kan give indsigt, som vor tanke ellers er blind for også for den, der formulerer det poetiske sprog, så poeten må undre sig: Hvor vidste jeg det fra? Sådan bliver det poetiske sprog et erkendelsessprog. Det kan udtrykke tro mere troværdigt end mange trosbekendelser. Det kan udtrykke håb hinsides drømme og ønsker. Det kan udtrykke kærlighed dybere, højere og mere ægte end roser og guldringe. Det kan sætte ord på den dybe sorg og den høje glæde. Det kan skabe et kighul ind til Guds evighed, som ellers er utilgængelig for vor tanke. Det skaber nyt i os. 5 baptist.dk 2) BS nr. 527, 3) Salmernes Bog kap. 103, vers 1 4) BS nr. 135, 5) BS nr. 540, 6) BS nr. 205 og nr. 206

6 6 baptist.dk Debat Mediation en særlig samtale Når forholdet mellem to parter går i hårdknude, kan det ende med en retssag. Ofte en smertefuld proces med en vinder og en taber. Siden 2003 har det været muligt at få hjælp fra en mediator, der hjælper parterne til selv at løse konflikten. [ ] Bente Jensen [ ] Lisbeth Michelsen, Svend Eli Jensen Mediation betyder at bringe parterne mod midten og tilbydes af det danske retsvæsen, når man anlægger en sag. Mediation er altid frivillig. Parterne kan til enhver tid forlade forhandlingerne. Det foregår i fortrolighed, og mediator er neutral og kommer ikke med løsningsforslag. Mediatorer i retsvæsenet er dommere, der er vant til at prøve at forstå sammenhænge, og som har gennemgået en ekstrauddannelse. Det kræver sproglig kunst at få folk til at snakke og sætte nye ord på, så der bliver basis for videre forhandling. Hvordan foregår det?»de stridende parter møder typisk op hos mediator med hver sin advokat, der sidder bagved og lytter, fortæller Carsten Michelsen, mediator og dommer ved retten i Aalborg. Parterne orienteres om, at forventningen er, at der opnås et resultat samme dag: Hvis I går her fra, og vi har et resultat,

7 » Parterne finder selv løsningen og får ejerskab til resultatet. så er retssagen slut. Hvis ikke, fortsætter retssagen. I er herre over, om det skal afgøres her eller ved dom, lyder det. eller give den ene part ret. Afgørelsen re- Et eksempel på mediation ved skilsmis- Mediator beder den, der har anlagt sa- sulterer i en vinder og en taber. Vælger man se var en bitter skilsmissesag med et stort gen, om at forklare over for modparten, mediation, hvor parterne selv finder løsnin- bo. Man sloges bl.a. om kostbare maleri- hvorfor sagen er anlagt. Dernæst gives or- gen, er det en smertefuld proces, der kræ- er, da mediator spurgte: Hvem skal egent- det til modparten. Det er i den fase, alle ver flere kræfter, men det medfører typisk, lig have malerierne, når I ikke er her mere? uenigheder kommer frem. Mediator med- at man får inddraget langt flere facetter og Vores datter, lød svaret! Det spørgsmål virker til en fremadskridende proces, hvor får ejerskab til resultatet. og svar bragte parterne til fornyet samta- det ofte går op for folk, hvor barsk og kon- Det økonomiske aspekt spiller også en le. Enigheden medførte, at dialog blev mu- tant, de har udtalt sig. Udsagn trækkes i rolle. Ved mediation betaler parterne typisk lig. Den løsning kunne man ikke være nået land og tilrettes, til man er enige om, hvori hver sine udgifter. I en retssag er det taberen, frem til ved en retssag. uenigheden består. der skal betale også modpartens omkostnin- Hvis processen går i stå, har media- ger. Udgiften til mediator dækkes af retsaf- tor mulighed for at tale med parterne i en- giften, der betales, når man anlægger sag. rum. Det bringer ofte nye oplysninger frem, I Carsten Michelsens mediationsforløb der kan være med til at bane vej for et for- opnås forlig i 3/4 af sagerne. For retsvæse- lig: Hvad er mulighederne for, at ønsker net er det nemt, hurtigt og mere tilfredsstil- og behov kan blive opfyldt?, lyder media- lende at afgøre en uenighed ved mediation. tors spørgsmål derefter til begge, og der åbnes for brainstorm af løsningsmodeller. Hvilke sager forsøges løst ved Det er parterne selv, der skal komme med mediation? løsningsforslag, som man så kan forhandle Kerneområdet er nabokonflikter. Her er om. Bliver parterne enige, udfærdiger ad- det vigtigt at undgå en dom. Folk bor sta- vokaterne typisk de nødvendige papirer. dig dør om dør også efter konflikten. Men i princippet kan mediation bruges på alle Hvorfor mediation? I en retssag belyses en konflikt, hvor dommeren i bedste fald kan hugge knuden over sager. Skilsmissesager, bl.a. om forældremyndighed, er der en del af. Her er udgangspunktet, at folk har en fælles interesse i at finde den bedst mulige løsning for deres Carsten Michelsen dommer ved Retten i Aalborg baptist.dk» Mediation betyder at bringe parterne mod midten. børn. næstformand i Flygtningenævnet 7

8 8 baptist.dk Kirkeliv Der er teologi i kropssproget Størstedelen af den menneskelige kommunikation sker gennem kroppens signaler. Vi udtrykker os konstant med kroppen, hvad enten vi vil det eller ej, og kropssproget er bestemt ikke altid det samme som de ord, der kommer ud af munden. [ ] Hanne Dalsgaard, Cand. Musicae. [ ] Kurt Bøgsted D et har betydning for kontakten mellem os alle, men for dem, der skal formidle et budskab, er det utrolig vigtigt at være opmærksom på de signaler, kroppen sender. Det gælder bl.a. lovsangsledere, der må være opmærksomme på, at kropssprog og fremtoning er en uundgåelig faktor i forhold til at lede mennesker i tilbedelse. Det handler ikke om at få lovsangere til at se mere tjekkede ud eller pakke dem ind i et indøvet performance show, men tværtimod om at give konkrete redskaber, så lovsangere bliver bevidste om deres vaner og tendenser i brug af kropssprog. Hvad fortæller din udstråling om Gud? Stemmer det overens med det, du faktisk Hanne Dalsgaard er professionel sanger og konsulent i kommunikation og kropssprog, indehaver af Captivator.

9 » Det at elske Gud og give sit liv til ham er mere end bare overlykkeligt! Det er også hårdt og fyldt med smerte. ønsker at kommunikere? Lad mig give et par eksempler. Variation i kroppens udtryk Simone er flasket op med en karismatisk lovsangstradition og fungerer nu som lovsangsleder. Jeg var på besøg for at observere lovsangsgruppen og bemærkede, at samtlige fra lovsangsgruppen smilede konstant og bevægede sig fra side til side eller foretog små hop på stedet. Deres øjne var lukkede eller vendt mod himlen. Efter gudstjenesten havde jeg en workshop med gruppen. Vi arbejdede med at bryde de ubevidste og indgroede vaner; stabilisere blikket, få ro på kroppen helt ro! og at opleve fornemmelsen af at erstatte smilet med et søgende eller undrende udtryk. I begyndelsen var det vanskeligt, men hurtigt oplevede flere af dem at finde ind i tilbedelse på en helt ny og nærværende måde som et bevidst redskab til at blive nærværende. Efterfølgende søndag fik gruppen stor respons på lovsangsledelsen. Der er ikke noget galt i at smile og hoppe, men hvis hvert ord skal igennem det udtryk, bliver det vanskeligt at være autentisk. Der manglede nuancer. Det blev overfladisk og ensformigt. Det at elske Gud og give sit liv til ham er mere end bare overlykkeligt! Det er også hårdt og fyldt med smerte. Der må være variation i vores udtryk, ellers mister vi dybden. At turde træde i karakter Frank elsker at spille guitar og synge lovsange til Gud, men han bryder sig ikke om at stå foran en forsamling. Imidlertid er han den eneste kandidat til jobbet i sin menighed. Når Frank leder lovsang, har han som regel en ekstra sanger og en bassist med. Jeg var til gudstjeneste og observerede, at Frank så meget alvorlig og anspændt ud, blikket skiftede hurtigt fokus. Den kvindelige sanger ved hans side så nærmest nervøs ud, mens hendes ene arm lå limet til kroppen bortset fra hånden, som trofast slog takten på det ene lår. Menigheden deltog med nød og næppe i tilbedelsen. I Franks tilfælde blev det en befrielse at» Hvad fortæller din udstråling om Gud? få konkrete redskaber til som ind advendt og privat person at kunne lede i tilbedelse med gennemslagskraft og sikkerhed. Han opdagede, hvor meget de kropslige vaner havde låst ham fast i et ubehag og en følelse af utilstrækkelighed. Han erfarede, at hans frygt for at komme til at stjæle fokus, hvis han trådte mere i karakter, blev gjort til skamme. Faktisk var det som om, der kom mere fokus på Gud og menigheden blev mere aktiv. Man skal vel ikke lave om på, hvem man er? Nej, det er ikke mit ærinde, men nogle gange forveksler vi vores indgroede vaner med en konstatering af, hvem vi er. Musikalsk ville vi næppe godtage, hvis en pianist kun vil spille i 3 /4-dels takt, fordi vedkommende altid har gjort det, og derfor finder det mest naturligt. Ligesom de musikalske kompetencer hjælper os til at opbygge tilbedelsen, bliver det også naturligt at skifte mellem nuancerne i kropssproget, sådan at tilbedelsen bliver dyb, inviterende og en sand fortælling om livet med Gud. baptist.dk 9

10 10 baptist.dk Debat #sprog #nettet #hvadgørdetvedos I takt med de sociale mediers stigende popularitet er de digitale kommunikationsformer blevet en almindelig del af vores hverdagskommunikation, og sprogbrugen på nettet har særligt i de senere år været genstand for mediernes opmærksomhed. Vi bruger den digitale platform til at orientere os om, hvad der sker i verden, ligesom vi bruger nettet til at udtrykke os om stort og småt i vores liv. [ ] Maria de Melo Lundegaard [ ] Unsplash Jason Rosewell og Fabian Irsara Det sprog, vi bruger på nettet, er en variant af det sprog, vi bruger, når vi taler med hinanden ansigt til ansigt. En samtale er mere end det, der siges. Det er i lige så høj grad det, der ikke siges. Det er gestik, intonation, ansigtsudtryk og pauser mellem ord og sætninger. Et glimt i øjet eller et smil kan ændre en spydig kommentar til en ironisk bemærkning, man sammen kan grine af. Et åbent kropssprog indikerer, at du interesserer dig for den, du taler med. Et nik opmuntrer din samtalepartner til at deltage i samtalen, og dine pauser og intonation hjælper din samtalepartner til at afkode, hvornår du forventer særlig opmærksomhed mod det, du siger. På nettet mister vi muligheden for at afkode situationen, stemningen og hinandens følelser. Det bliver et rum, vi kan træde ind i og ud af efter vores egne behov, og det kan medføre flere misforståelser og konfrontationer, der ellers kunne være undgået. Et rum med plads til forskellighed På nettet nedbrydes barrierer, og man deltager og tilkendegiver personlige holdninger i andre og flere sammenhænge, end man ellers ville. I og med, at vi ikke kan se hinanden, har vi behov for at markere, når vi synes, at noget er særligt vigtigt, og at andre skal lytte. Derfor råber vi med STO- RE bogstaver og fylder ud med udråbstegn og punktummer og gerne mange af dem for at markere de funktioner, vi mangler fra det talte sprog. Fordi vi ikke kan se hinanden, opstår der et behov for at sikre sig, at ens intentioner træder tydeligt frem. Tonen bliver grovere, mere direkte og fyldt med udråbs-markører. I forsøg på at deltage og interagere med andre får man måske sagt noget, man ikke mener. Og så får man tilbage fra samme skuffe. Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag. Udtryk forbeholdt nettet Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv. Hashtagget (#) dominerer de sociale medier og er et fælles værktøj til at kategorisere dét, der bliver skrevet på nettet. Det er stikord, der ikke fungerer i samtalen eller i skriftsproget, men det er en helt afgørende faktor for, hvordan vi iscenesætter os selv og hinanden på de sociale medier. Omkring årtusindskiftet kom de små emojis frem, men de vandt først rigtigt indpas med smartphone-bølgen. Emojis er små humørikoner, der rummer alt fra pandaer til sushi og hjerter og følelser som glæde, skuffelse osv. De er på mange må-» Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv.

11 der et sprog i sig selv, og de hjælper os til at udtrykke det, vi mangler, når vi skriver på nettet. Sommetider kan enkelte emojis sågar udtrykke hele pointer og samtaler, og ord bliver overflødige. De har stor betydning for, hvordan man fortolker det, der bliver sagt. Forskere har udtrykt bekymring for, at de små ikoner kommer til at overtage det skrevne sprog, og nogle vil endda sige, at det danske skriftsprog er i forfald. Så langt behøver man imidlertid ikke nødvendigvis at gå. Emojis har ikke så mange facetter som skriftsproget og vil ikke kunne erstatte ansigtsudtryk, kropssprog osv. De digitale kommunikationsformer fylder mere og mere, og vores sprog udvikler sig i takt med det. En god regel, når man gebærder sig på nettet, er: Hvad du ikke ville sige til et andet menneske i det fysiske rum, skal du heller ikke skrive på nettet! Maria de Melo Lundegaard stud. mag. i dansk på Københavns Universitet med fokus på sprog og sprogbrug studiejob: sprog og kommunikation i revisionsbranchen» Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag. 11 baptist.dk

12 12 baptist.dk Teologi I begyndelsen var Ordet I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Lyset, Han var i begyndelsen hos Gud. det sande lys, Alt blev til ved ham, som oplyser ethvert menneske, og uden ham blev intet til var ved at komme til verden. af det, som er. Han var i verden, I ham var liv, og verden var blevet til ved ham, og livet var menneskers lys. og verden kendte ham ikke. Og lyset skinner i mørket, Han kom til sit eget, og mørket greb det ikke. og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, Der kom et menneske, der tog imod ham, udsendt af Gud, gav han ret til at blive Guds børn, hans navn var Johannes. dem, der tror på hans navn; Han kom for at aflægge vidnesbyrd, de er ikke født af blod, han skulle vidne om lyset, ikke af køds vilje, for at alle skulle komme til tro på ham. ikke af mands vilje, Selv var han ikke lyset, men af Gud. men han skulle vidne om lyset. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. 1 I begyndelsen var Ordet. Der er system i tingene. Vi mærker en henvisning til den fysiske verdens skabelse: Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. Og derefter det næste store guddommelige nedslag: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Efter at have læst de ord kan vi ikke længere opfatte Guds ord som et rent følelsesmæssigt anliggende. Ordet bliver konkret. Det bliver til kød og blod. Forbindelsen mellem ordet og kødet hedder tro. Når vi hører Guds ord, forandres vi, og ordet inkarneres gennem tro. [ ] Raymond Jensen [ ] Unsplash Alice Hampson og Todd Quackenbush 1) Johannesevangeliet kap. 1, vers 1-14

13 » Der er forskel på godt og ondt, det gode er lyset eller kærligheden, det onde er mørket. Ordet er Guds inderste væsens første inkarnation. Ordet er tanken på fysisk form. Først var Gud. Gud havde en drøm, en tanke, og derved begyndte alting. Men i det skabte er der både lys og mørke, det ved vi godt. Med Jesus Kristus kommer lyset til verden, fuld af nåde og sandhed. Tre trin Der er altså tre trin: Ordet, skabelsen og den aktive modtagelse af lyset. Vi er skabt af Ordet; men det er helt frivilligt, om vi vil modtage det sande lys, som er kommet til verden. Og ja, hvor er det sandt, at vi ind imellem har svært ved at kende lys fra mørke, at skelne og vælge klogt. Som mennesker har vi også ordet i vores magt, vi kan bruge eller misbruge ordet til at forme hinandens liv og lykke. Et ord fra et andet menneske, som vi tillægger betydning, kan give mod på livet eller kan gøre os dybt ulykkelige. Vi er medskabere på hinandens liv gennem vores ord og handlinger. Betydning for hinanden Moderne hjerneforskning har vist, at man kan påvise fysiske forandringer i hjernen på mennesker, der har gennemgået et psykoterapeutisk forløb. Vores tanker og følelser er ikke adskilt fra kroppen, men er en del af kroppen og et produkt af kropslige 13 baptist.dk

14 14 baptist.dk Kirkeliv» Det Nye Testamente er ikke en hyggebog. processer. På samme måde påvirker vi hinanden, når vi taler sammen. Når den anden ordene sammen og kommer ud i en sam- og andre internet-tjenester. Inde i os gror siger: Jeg elsker dig!, så stiger pulsen, menhæng. Der finder en kamp sted; men og vi rødmer og oplives eller genoplives. hvor er skellet i den kamp? Samtale er motion for hjernen og hjertet. Det Nye Testamente er ikke en hyggebog, der klapper læseren på hovedet og Ordet sætter gang i hjernecellerne og skaber handling og forandring. opfordrer ham til at lade stå til. Skriften er fyldt med drama. Skaberen kæmper for Guds ord er fyldt med drama sine børn, en kamp mellem lys og mørke. Vores Bibel er fuld af ord. Ord som vil forandre. Den er et poetisk værk med breve, lyset eller kærligheden, det onde er mørket. Der er forskel på godt og ondt, det gode er lovsange, hymner og evangelier. Guds rige Og mærkeligt nok har vi nogen gange beskrives og udlægges i kraftfulde poetiske svært ved at skelne mellem de to. billeder. Poesi opstår, når ordene er sat rigtigt sammen, så de åbner fantasien og rækker ud over det konkret skrevne ord. Poesi Gud lader sig ikke nøje med en selvtilfreds Gud er en rejsende skaber sprækker i vores forsvar, sprækker tilstedeværelse i det hinsidige. Han sender i det fasttømrede verdensbillede. Digterpræsten Jacob Knudsen skriver: Poesien sit telt op som en nomade midt i vores ver- sin søn ud i verden i kød og blod. Han slår stryger duggen af sjælens rude. den. Han slår sig ikke ned og skaber en behagelig tilværelse i en bekvem oase. Han Men Bibelen er jo sandt at sige ikke det moderne menneskes eneste kilde til ord. Vi er en rejsende. Han er sendt, som lys, det fyldes med ord fra aviser, blade, romaner, sande lys, som belyser ethvert menneske, fjernsyn, og ikke mindst fra sociale medier for at vore liv kan få betydning. Raymond Jensen præst i Østhimmerlands Baptistmenighed medarbejder på Den Nye Aftale. Det Nye Testamente på nudansk. cand. theol. fra Århus Universitet

15 Internationalt De bærer stadig et håb Christoffer Wilki arbejder blandt børn og unge oftest drenge som er flygtet fra Afghanistan eller Syrien uden deres forældre eller familie. De er strandet i Grækenland, hvor Christoffer prøver at tænde lys i deres mørke. Her fortæller han om sit arbejde [ ] Dan Biswas og Christoffer Wilki [ ] Private Min dag veksler mellem at være på vores kontor og besøge de forskellige aktiviteter, som vi tilbyder i Athen. I Faros har vi tre arbejdsgrene: Faros Day Center, som indeholder vores drop-in center og shelter for uledsagede mindreårige flygtninge et familiecenter, Hope Center, for kvinder med børn et aktivitetstilbud for børn, der bor i en af de større flygtningelejre Størstedelen af min arbejdstid går med rekruttering, træning og koordinering af frivillige. Vi har korttidsfrivillige fra hele verden, men vi er i gang med at engagere flere langtidsfrivillige fra vores græske partnerskabskirker for at skabe et bæredygtigt miljø, der er genkendeligt og trygt for de mennesker, vi hjælper. Udover det bruger jeg min tid på engelskundervisning for drengene på drop-in centeret samt sportsaktiviteter som fodbold og baptist.dk 15

16 » Med lukningen af grænserne er tusindvis af mennesker strandet i Grækenland. baptist.dk 16 Faros: Faros hjælper uledsagede mindreårige flygtningebørn og -unge samt sårbare flygtningefamilier i Athen, Grækenland. Faros er startet med støtte af International Aid Services (IAS DK) og flere danske kirker. Læs mere på og støt arbejdet via MobilePay: (mærk Athen). Christoffer Wilki cand.mag. i Kulturmøder & Pædagogik (RUC) fra Kristuskirken/Regen beachvolley, der er et stort hit blandt dem! Jeg vil bryde mure ned Jeg færdiggjorde mit studium i februar og har længe haft en drøm om at komme til udlandet og arbejde. Gennem Roskilde Baptistkirke, som er engageret i Faros, kom jeg i kontakt med Dan og Patricia Kirk Biswas, der startede organisationen, og jeg mærkede virkelig, at deres hjerte for de flygtende børn og organisationens vision tiltalte mig. De seneste par år har jeg haft en voksende længsel efter at bryde mure ned mellem folk. Vi lader tit vores frygt adskille os fra mennesker, der ligner os mere, end vi tror. Når jeg lærer en flygtende person fra Afghanistan, Syrien eller et andet sted at kende over et spil skak eller en fodboldkamp, oplever jeg en stor følelse af mening, genkendelighed og medmenneskelighed på tværs af grænser og virkeligheder. Det er normale børn og unge i en meget unormal og udfordrende situation, som har forårsaget nogle reaktionsmønstre, der til tider er fremmede for os. Trods traumatiske oplevelser, som er svære at sætte sig ind i, bærer disse børn og unge dog stadig på store håb for fremtiden og en evne til at smile. Det giver mening, at børnene udvikler sig og lærer engelsk og græsk, får nye venskaber eller bliver bedre til at passe på sig selv. At de for en kort tid får lov til at opleve den barndom og ungdom, som blev taget fra dem. Det er givende, om end til tider hårdt. Jeg får lov til at være en lille del af deres rejse mod en bedre fremtid. Udover de personlige årsager motiverede det mig også fagligt at være med til at opbygge en frivilligkultur i et land, som ikke har den store tradition for frivilligt arbejde. Hvordan kunne jeg være med til at motivere almindelige grækere til at engagere sig i at gøre en forskel for alle de mennesker, som er kommet til deres land? Guds hjerte for den lidende Jeg oplever både lyse og mørke øjeblikke hernede. Når en dreng kommer og siger, at jeg har betydet noget for ham i en svær tid, og jeg ser, at den dreng har åbnet sig og udviklet sig, siden han kom. Det er en stor glæde. Samtidig føler jeg mig også magtesløs og nedslået, når jeg får indsigt i, hvad børnene går igennem og har gået igennem, og at man kun kan hjælpe dem delvist. For mig repræsenterer sådanne oplevelser to sider af, hvad det vil sige at forsøge at have Guds hjerte for de lidende. At

17 tage del i genoprettelsen af det brudte og glæde sig, når forandring sker, men samtidig også være til stede i de undertryktes smerte og opleve den sammen med dem håbe for dem. Jeg bliver mere afhængig af Kristus for at finde styrken, når alt udtrykker håbløshed, men også klar over, at jeg er fuldt udrustet i Ham til at være lys for mennesker omkring mig. tider hårdt. Konstant forandring På nuværende tidspunkt er Grækenland den primære indgang til Europa for flygtninge, der kommer over Tyrkiet. Ændringer i konflikterne i Mellemøsten eller EU s politik på området mærker vi derfor hurtigt i det daglige arbejde. Antallet af personer, der kommer over vandet, er faldet drastisk siden efteråret, men der ankommer stadig folk hver dag. Da jeg kom i starten af året, var de græske grænser mod nord stadig åbne, og det medførte, at mange flygtninge kun brugte to-tre dage i Athen. Med lukningen af grænserne er tusindvis af mennesker strandet i Grækenland. Det medfører, at vi har uledsagede mindreårige flygtninge, som har brugt drop-in centeret i op til seks måneder, og som nu overvejer at søge asyl her i Grækenland. Det giver os muligheden for at skabe en anden, længevarende relation til barnet og få indblik i, hvordan vi bedst kan hjælpe. Vi må hele tiden tilpasse vores indsats til en situation i konstant forandring. Det er givende, om end til 17» baptist.dk

18 18 baptist.dk Kirkeliv/Internationalt» Støtte til projekter forudsætter kompetent argumentation. Udvalget for International Mission består af Ebbe Holm (formand), Signe Lund Christensen og Signe Leth. Hvad laver Udvalget for International Mission? BaptistKirken har i mange år drevet missions- og udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste og mest kriseberørte områder. Udvalget skal give sparring og støtte til den ansatte leder af International Mission, som administrerer et millionbudget.

19 [ ] Ebbe Holm [ ] Morten Kofoed og Rasmus Hylleberg Udvalget består af tre personer med praktisk og teoretisk baggrund i internationalt missionsarbejde. Der diskuteres bistands- og udviklingsteorier, missionsstrategi, udformning af projektansøgninger og de politiske systemers betydning for den indsats, vi som baptister kan yde. Vi arbejder løbende med en formuleret strategi- og handlingsplan. Samarbejde med partnere International Mission er funderet i et samarbejde med søsterkirker i Burundi, Rwanda og Myanmar. Ud fra det har vi sammen udviklet selvstændige projektorganisationer eller projekter, der støttes af menigheder eller personlige initiativer. Alt med ønsket om at få mest muligt ud af de personlige initiativer og de indsamlede midler til både generelle og øremærkede formål. Støtte til projekter, såvel små som store, forudsætter kompetent argumentation. Strategi må omsættes til praksis Udvalget er medansvarligt for området med flest fuldtidsansatte i BaptistKirken og skal bidrage med inspiration og erfaring, der kan matche både missionssekretær Morten Kofoed, de udsendte fuldtids medarbejdere (pt. Line og Rasmus Hylleberg) og alle de øvrige samarbejdspartnere. Samtaler og indimellem diskussioner om projekters og personers udviklingsfaglighed hører med som vigtige bestanddele af udvalgets arbejde. Danske udviklingsorganisationer og partnere BaptistKirkens Internationale Mission sker med støtte fra statens udviklingsmidler. Det betyder, at vi hele tiden er underkastet politikernes beslutninger om nedskæringer eller forandringer i den økonomiske støtte nogle gange uden forudgående varsel. Udvalget er derfor gennem samarbejde med andre udviklingsorganisationer opdateret på, hvad der sker, og hvad der kunne tænkes at få økonomiske konsekvenser for vores internationale arbejde. Betydningen af samarbejde inden for menigheder og organisationer som kvindenetværk, spejderkorps og ungdomsforbund kan ikke overvurderes. Udfordringer nu og fremover International Mission ønsker at bidrage til uddannelse af mennesker og udvikling af lokale samfund, herunder menigheds- og kirkeliv. Vi må konstatere, at det er en tålmodighedskrævende og meget langstrakt proces. På grund af etniske, politiske og kulturelle konflikter samt naturkatastrofer udfordrer det os med spørgsmålet: Nytter det overhovedet noget som helst? Den tid og de penge, som enkeltperso- er en tålmodighedskrævende og meget langstrakt proces. ner og menigheder ønsker eller kan stille til rådighed for internationalt arbejde, har en tendens til at blive mindre og mindre. Vi har ikke planer om at lukke vores internationale mission, men den økonomiske byrde eller vores egen andel af udgifterne til arbejdet vil vokse betydeligt i den kommende tid, hvis vi ønsker, at indsatsen skal være nogenlunde som nu. Eller ønsker man, at vi skal bruge en stor del af BaptistKirkens formue? Nye medarbejdere Vi glæder os over unge, der satser på uddannelse og job indenfor internationalt udviklingsarbejde både i Danmark og ude i verden. Vi glæder os over voksne i vores menigheder med initiativer, der udløser personlige indsatser og støtte til konkrete projekter. Og vi glæder os over, at vi kan trække på seniorer til arbejde i perioder både hjemme og udstationeret hos vores samarbejds- og søsterkirker. Et spændende udvalgsarbejde På trods af lange dagsordener er det noget af det mest spændende i BaptistKirkens daglige liv. Et sted hvor vi får indblik i og rådgiver ledelsen om menighedernes fælles og internationale mis- Udvikling af lokale samfund 19» sionsopgaver. baptist.dk

20 20 baptist.dk Personer» Jeg tænkte: Du glade, hvad er nu det. Det her fortæller du aldrig derhjemme!

21 At lytte til Guds kald Asta Jørgensen er 100 år gammel, men det er langt fra det eneste bemærkelsesværdige ved hende. baptist.dk har været på besøg hos Asta, og det blev en samtale om barndommen, kærligheden og kaldet. [ ] Maria Klarskov [ ] Peter Klarskov og Birte Mikkelsen eg voksede op i et godt, kristent»j hjem. Om aftenen samlede min mor os seks søskende i køkkenet og fortalte historier. Hun havde ofte ondt i ryggen, så jeg kan huske, at hun altid sad op ad den varme ovndør, fortæller Asta med stor kærlighed i tonefaldet.»min mor fortalte historier om Jesus og om englene, som passer på os. Desuden fortalte hun os, at der langt væk boede mennesker, som var sorte og meget fattige. Det havde jeg svært ved at begribe sorte mennesker? Asta smiler ved tanken om sin barnlige forundring.»hver uge fik vi børn hver et stykke sæbe. En uge passede jeg godt på min sæbe og en aften sagde jeg: Mor, her er mit stykke sæbe til de sorte, så de kan blive vasket! Jeg troede jo, at de var sorte, fordi de var beskidte og ikke havde sæbe. Asta ler hjerteligt:»der startede min drøm om at rejse ud på missionsmarken. Sorg, savn og trøst»da jeg var syv år, døde min mor, og det var frygtelig hårdt. Min far stod jo dér med seks børn og en gård. Jeg græd meget, men heldigvis hang der i mine forældres soveværelse et billede af en smuk engel. Min mor havde jo fortalt om englene, og jeg vidste, at hun nu var sammen med dem. Så jeg bad englen om at passe godt på mor og fortalte alt det, jeg gerne ville fortælle min mor. Jeg gik derind hver dag i lang tid. Man fornemmer, at dén engel virkelig passede på den lille Asta midt i sorgen. Arbejde og mening»som ni-årig kom jeg ud at tjene. Det var hårdt arbejde. Jeg kan huske, at jeg en dag, da jeg lå på knæ i kartoffelmarken, sagde til mig selv: Det er ikke det her, du vil med dit liv! Asta ser meget bestemt ud, og man forstår, at dér i kartoffelmarken traf hun et vigtigt valg.»samtidig havde jeg sådan en længsel i mit hjerte efter at blive en kristen. Jeg bad meget, men jeg troede, at der skulle ske noget: At jeg skulle mærke en særlig fred. Den havde jeg ikke. Mod til at tage en uddannelse»senere fik jeg nattevagter på åndssvageanstalten Ebberødgård. Jeg var glad for at være der, og hver nat kom en nat-trice. Hun sagde:»frk. Christensen, De skulle blive sygeplejerske. Men det kunne jeg slet ikke se, at jeg kunne. Jeg havde ikke gået meget i skole, og jeg følte mig altid dum, dum, dum i skolen. Men hun stod fast, og jeg søgte ind i Esbjerg og i Hjørring. Jeg valgte at tage til Hjørring, fordi jeg aldrig havde været i Vendsyssel. Det kunne være spændende.»på hospitalet i Hjørring var Lydia Nikolajsen sygeplejerske, og hun fattede kærlighed til mig sølle skrog. Hun inviterede mig med i kirke, og vi fulgtes ad fra hospitalet. Jeg troede, vi skulle i Sankt Kathrine Kirken, men Lydia tog mig med ind i baptistkirken. Jeg tænkte: Du glade, hvad er nu det? Det her fortæller du aldrig der- baptist.dk 21

22 Asta Jørgensen født 7. juli 1916 uddannet sygeplejerske og jordemoder gift med Jens Anker Jørgensen, der døde i 1985 de fik tre drenge, mens de var i Burundi; de bor alle i Danmark i dag bor i eget hus i Vrå, hvor hun nyder at sidde på altanen, gerne med en god samtalepartner baptist.dk hjemme! Men jeg var nødt til at gå med. På bryllupsrejse i Holland. En aften bænken foran mig sad en smuk dame, der holdt han en meget smuk tale om vendte sig om og gav mig hånden, mens missionsmarken, og dér blev jeg hun sagde: Du skal altid være velkommen forelsket i min mand! Asta smiler kærligt, og det forstås, at her her! Det gjorde et stort indtryk på mig. Så jeg endte med at komme i baptistkirken, oplevede hun, at Gud gav den og inden jeg tog til Sjælland for at gøre min fred, hun havde længtes efter. sygeplejeuddannelse færdig, blev jeg døbt»vi tog derefter til Burundi. i Hjørring Baptistkirke. Her skulle vi afløse et missionærpar, der skulle hjem til Danmark Fred i sindet en tid. Kvinden var jordemor og»som færdig sygeplejerske tog jeg til Bruxelles for at arbejde for Røde Kors, mens da jeg ikke var uddannet jorde- havde startet en fødeklinik, men jeg lærte fransk. Her mødte jeg en dansk mor, havde hun lukket klinikken. missionær fra Burundi. Hans tøj var slidt, og Afrikanerne kom alligevel, så han så miserabel ud. Da jeg kom hjem fra snart sad der en fødende kvinde foran døren. Jeg måtte jo tage imod barnet så godt, Bruxelles, mødte jeg en flot ung mand hos min veninde Valborg. Han bad Valborg om jeg kunne. Fem år efter kom vi hjem til Danmark på ferie, og her blev jeg uddannet som at gå ud, og så bad han om et kys. Jeg ville ikke kysse en fremmed mand, for jeg kunne jordemor. Freden, hun oplevede ved at ikke kende missionæren fra Bruxelles. Men være på rette sted, lyser stadig ud af Asta. han insisterede, og det endte med, at vi blev forlovet. Det hele skulle gå hurtigt, for han skulle snart tilbage til Burundi, så vi lærte Her oplevede hun, at Gud 22» faktisk først hinanden at kende på vores gav den fred, hun havde længtes efter.»herefter gik vi i gang med at bygge nye missionsstationer sammen med afrikanerne, bl.a. klinik og kirke. Vi havde ingenting, og det var hårdt. Vi startede med et telt, en primus og en lille løn fra Danmark. Vi var fattige, men det var så godt at kunne hjælpe, for der var meget at gøre. Hun holder en lille pause:»det vigtigste er at lytte til, hvor Gud kalder én hen. Så sørger Han for resten.

23 På sommerstævnet fik jeg muligheden for at tale med Michael Miller, og det viste sig hurtigt, at han havde meget på hjerte. [ ] Marie Bermann Schmidt [ ] Frode Prøhl Michael er opvokset hos sin jødiske mor. Faren forlod familien, da Michael var en lille dreng. Det var ikke en særlig religiøs familie, og de kom kun i synagogen til højtiderne. Allerede i en ung alder var Michael på den gale vej med druk, slåskampe og venner på stoffer. Men det var en af de venner, der gav ham hans første Bibel, da han var 15 år. Michael ser sin troshistorie som et eksempel på suveræniteten ved Guds ord. Han siger:»jesus behøvede Drop Janteloven ikke at overbevise mig. Han viste mig, hvor»den sociale norm, I kalder Janteloven, får attraktiv han var, og jeg kunne lide ham folk til at gå glip af meget. Formålet med med det samme. loven er, at du ikke må tro, du er noget Han fortæller, at han ikke følte, at han stort. Men alle har et formål! opgav særlig meget ved at give sit liv til Jesus, for han havde et elendigt liv:»det var har magt, indflydelse eller berømmelse. Michael er ikke bange for, om nogen især Salmernes Bogs poetiske billedsprog, Han siger:»nogle gange er dét Guds vilje. der først talte til mig. Vers som Find din Michael refererer til historien, hvor Jesus glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit disciple diskuterer, hvem af dem der vil blive regnet som den største. 2 For Michael er hjerte ønsker 1 var noget af det første, jeg memorerede. det vigtigt, at Jesus ikke irettesætter dem, rakker ned på dem eller ydmyger dem, men Alle har et formål at Han i stedet forklarer dem, at de ved at Succes er ikke vigtig for Michael: Det tjene andre bliver som ham, og dermed vil vigtigste er at turde træde ud i tro uden kunne regnes blandt de største. hensyn til slutresultatet. Succesen ligger jo»formålet med Janteloven er, ifølge alligevel ikke i vores hænder, mener han. Michael,»at tryne andre med falsk ydmyghed. Men i Guds rige er det modsat. Her Derfor bekymrer det ham også, at vi i Danmark lader Janteloven holde os tilbage: skal vi opmuntre hinanden og tro på folk, 1) Salmernes Bog kap. 37, vers 4 2) Lukasevangeliet kap. 22, vers baptist.dk Kirkeliv/Personer

24 baptist.dk 24 indtil de tror på sig selv og ser sig selv i et andet lys nemlig Helligåndens lys. Hvad enten du er præst, entreprenør eller taxachauffør, så er du kaldet til at bruge din indflydelse og bringe Guds rige ud til andre. At genkende Jesus I The Upper Room 3 taler de om In & Out lifestyle 4. Udtrykket stammer fra Det Gamle Testamente. Michael forklarer:»når israelitterne skulle i krig, gik de ind ad én port, men de måtte ikke gå ud igennem den samme. Pointen er, at man altid kommer anderledes ud, end da man gik ind. Det er samme profetiske billede, de bruger i The Upper Room : Når vi kommer ind foran Jesus og ser, hvem Han er, forandres vi i mødet med Ham. Michael sammenligner det med en ven, man ser op til, og derfor påtager sig dele af hans karaktertræk:»jo mere tid, du bruger med din ven, des bedre kender og genkender du ham. Ingen kan komme uforandret ud fra et møde med Jesus. Ånden er den samme Temaet for årets sommerstævne, I Åndens kraft, stammer fra Lukasevangeliet, hvor Jesus efter sin dåb og sin fristelse i ørkenen vender tilbage i Åndens kraft 5 og begynder at helbrede syge, rense spedalske, udkaste dæmoner og genoprejse de døde. For» Jesus behøvede ikke at overbevise mig. Han viste mig, hvor attraktiv han var, og jeg kunne lide ham med det samme. Michael er det vigtigt, at vi forstår, at Helligånden er den samme i dag.»da vi dannede menigheden, fortæller han,»spurgte vi os selv: Hvordan gør vi kirken appellerende for Helligånden? De havde et ønske om, at se Helligånden som deres VIP-gæst 6, fordi det er mødet med Ånden, der er det allervigtigste for kristne. Michael uddyber:»vi vil gerne have del i Åndens kraft, bruge af den og derigennem få en smag af, hvordan himlen ser ud. Et liv i Åndens kraft Brugen af nådegaverne ligger Michael særlig meget på sinde. Ofte bliver de brugt uafhængigt af hinanden, men i virkelig heden hører de sammen og skal bruges sammen. Og det kan få katastrofale konsekvenser, hvis vi bruger dem forkert. Michael forklarer:»når vi bruger nådegaverne forkert, går vi glip af muligheden for at opbygge, opmuntre og trøste hinanden 7. Det er nådegavernes egentlige formål. Dermed går vi glip af, at folk kommer til tro. Vi skal i menighederne gøre brug af alle de gaver, vi har fået:»vi har en såret verden, der reelt har brug for hjælp. Og hvis vi ikke gør det, hvem gør så? spørger Michael. Han er meget optaget af, at vi forstår, at vi er blevet givet velsignelsen af Helligånden til at udføre mirakler, og at ingen andre religioner taler om, at Guds kraft bor i mennesker. Michael slutter samtalen med at proklamere:»der er ingen som vores Gud. Det er der virkelig ikke. Og vi har det privilegium at få lov at vise folk, hvordan et liv i Åndens kraft ser ud. Men det kræver, at vi øver os. Så det er min opfordring til jer: Øv jer i at bruge Åndens gaver!» Her skal vi opmuntre hinanden og tro på folk, indtil de tror på sig selv og ser sig selv i et andet lys nemlig Helligåndens lys. Michael Miller præst i og medstifter af The Upper Room i Denver i ) Den menighed i Denver, Michael Miller kommer fra 4) På dansk: Ind og ud livsstilen 5) Lukas-evangeliet kap. 4, vers 14 6) VIP = Very Important Person, dvs. den allervigtigste gæst 7) 1. Korintherbrev kap. 14, vers 3

25 25 baptist.dk

26 26 baptist.dk Kirkeliv Sommerstævnebilleder [ ] Kurt Bøgsted Nigel Wright.

27 Peter Halldorf. Aera-koncert. Viskinde-koncert. 27 baptist.dk

28 28 baptist.dk Personer En rodfæstet baptist Nyt medlem af ledelsen er Per Beck, der igen påtager sig en opgave i Baptist- Kirken. Dels fordi han blev bedt om at stille op, dels fordi han har tillid til indstillingen, arbejdsformen og samarbejdet i ledelsen. [ ] Hanne Kiel [ ] Privat På spørgsmålet om mange års ledelseserfaring fra arbejdslivet kan bruges i BaptistKirkens ledelse, svarer Per Beck:»Det er en ledelses opgave at sætte rammerne og overbevise medarbejderne. Det gælder både i kirken og i skolen, men i kirken har ledelsen heldigvis ingen magtmidler. Enshed en fordel eller en ulempe?» Enshed får arbejdet til at glide lettere, fordi man ikke skal tale sig frem til enighed. Det er en fordel, men ulemperne er større, for repræsentationen bliver for smal, siger Per og fortsætter:»meningerne skal helst brydes, så alle synspunkter bliver repræsenteret. Opgaven er at være opmærksom og handle på strømninger i samfundet omkring os og iblandt os, men samtidig skal jeg kunne stå inde for beslutningerne. Selv er jeg en baptist med historiske rødder, men jeg er åben overfor andre holdninger. Evangeliet overfor samfundskulturen»vi skal være et korrektiv til den fremherskende kultur, fordi vi sætter evangeliet i relation til tiden. Vi skal være tro mod evangeliets kerne, også når det betyder, at vi bliver en modkultur; når samfundet fx udvikler sig i retning af, at den enkelte ikke er vigtig. Vi er forpligtet på at fastholde, at mennesket skal være i centrum, og at vi skal omgås på en ordentlig måde. På landskonference 1 blev Per Beck præsenteret som repræsentant for et tillidsfuldt samarbejde om opgaver, den enkelte menighed ikke kan løse og til gensidig inspiration og kaldsudfordring opbakning til menighederne i praktiske forhold, som fx at sikre mindre menigheders muligheder for at anvende de økonomiske muligheder, det danske samfund stiller til rådighed arbejde for uddannelse af medarbejdere til tjeneste i menighederne og BaptistKirken en aktiv spiller for at sikre friheden til at forkynde Ordet, som vi kaldes til sikre en baptistisk stemme i dansk kirkeliv og fælleskirkelige aktiviteter

29 » Opgaven er at være opmærksom og handle på strømninger i samfundet omkring os og iblandt os. Per Beck 65 år og medlem af Karmelkirken, Aalborg arbejdsliv: timelærer i matematik, men er ellers gået på pension rektor, vicerektor og gymnasielærer i samfundsfag, erhvervsøkonomi og matematik har skrevet:»det danske Baptist- samfund en demokratisk minoritets- kirke, 1979 engagement: medlem og næstformand for missionskommiteen menighedsrepræsentant i missions- kommiteen i 00 erne lægprædikant, forhandlingsleder, menighedsrådsmedlem og -formand i Karmelkirken formand for Ungdomsforbundet 1 i 70 erne særligt arbejdsområde i ledelsen: økonomi En fokuseret ildsjæl Vibeke Koch Dalsgaard er nyt medlem af BaptistKirkens ledelse. Hun stillede op på grund af perspektiverne i arbejdet med Mission i Danmark :»Det kan medvirke til at åbne os mod det samfund, der har brug for os. [ ] Hanne Kiel [ ] Erik Christensen sit arbejdsliv er Vibeke Dalsgaard afdelingsleder for engagerede medarbejdere, I og hun mener, at erfaringer herfra kan bruges i kirkelig ledelse. Blot skal man tage højde for, at her bæres arbejdet af frivillighed:»og der skal kræses for de frivillige, siger hun og fortsætter:»de skal have noget til sig selv. Vejen frem for BaptistKirken»Den går gennem samtale, mener Vibeke.»Samtalerne om bibelbrug og om menig- hedssyn var givtige. Vi har behov for samtale om vores relation til samfundet, og om at kunne virke i verden, så almindelige danskere får hjælp til at finde ståsted. Alt for mange er præget af ligegladhed og selvtilstrækkelighed. Vi må engagere os socialt med udgangspunkt i samfundets og menneskers behov. Det er kernen i al mission, og det er menighederne nødt til at samarbejde om, for ellers kan vi ikke løfte det. Båret af engagement Menighedsbidraget skal ind i det private budget som en fast udgift på linie med forsikringer. Det hører ikke hjemme i rubrik- 29 baptist.dk Personer 1) Nu: Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU)

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer:

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: 129 102 125-111 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: I begyndelsen

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006 Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Halleluja, mere af dig -4

Halleluja, mere af dig -4 Halleluja, mere af dig -4 Mere af Guds kraft Mål: At give børn en længsel efter at blive fyldt med (mere af) Guds kraft. Tekst: 2. Kongebog 4, 18 37 (Elisa vækker en dreng op fra de døde). Visualisering:

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere