Evaluering af en gigtskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af en gigtskole"

Transkript

1 Evaluering af en gigtskole 43 The county hospital of Fredericia has carried out a project Arthritis School concerning a multidisciplinary educational program for patients with rheumatoid arthritis. The purpose of this project was that every individual through learning and self-help method could increase the ability of mastering his own life situation. This article describes the method of Arthritis school, method of evaluation and the results of the project. It is the authors conclusion that the project was successful and effective for the participants. Key words: arthritis school, evaluation, arthritis patients, health education, health promotion Et struktureret tværfagligt undervisningstilbud med det sigte at øge patienters sygdomsforståelse vinder frem, især for patienter, som er ramt af kroniske sygdomme som sukkersyge, lungesygdom, hjertesygdom, sygdom i bevægeapparatet eller nyresygdom. Også på Fredericia Sygehus er der gjort erfaringer med patientskoletilbud. Fredericia Sygehus har diabetesskole, skole for patienter med kronisk lungesygdom, nyreskole (1) og rygskole. Formålet med skolernes tværfaglige undervisning er at øge patienternes viden om og indsigt i deres sygdom, behandling af den og ikke mindst tilpasningen af deres livsstil og aktive medvirken til at mindske begrænsninger i livsudfoldelse (2-14). I Amtsrådsforeningens økonomiforhandlinger med regeringen i år fremhæves etablering af sundhedsskoler, der kan hjælpe kronisk syge i et undervisnings- og rådgivningsmiljø, så komplikationer og uhensigtsmæssige indlæggelser kan undgås (15). Prævalensen i den danske befolkning er ca. 1% (16-21). Befolkningsgrundlaget i sydzonens (sygehusene i Fredericia og Kolding) optageområde er Det medfører, at der i optageområdet findes en sygdomspopulation på personer. Det vides ikke, hvor stor en procentdel af patienterne fra henholdsvis Fredericia Sygehus og sydzonens optageområde, der har modtaget en eller anden form for undervisningstilbud, specielt rettet til patienter med gigt. For sygdommen reumatoid artrit (leddegigt) er det kendt, at patienternes grad af hjælpeløshed over en fem års periode bliver større, jo kortere formel uddannelsestid de har bag sig (22-24). Deltagelse i patientundervisning giver øget viden, øger patienternes træningsindsats, bedrer deres ledbeskyttelse, giver bedre funktion, mindre smerte og højere livskvalitet (2-14). Ud fra opfattelsen af, at et formaliseret patientundervisningstilbud ikke er en ekstra ydelse, men en vigtig integreret del af forebyggelse og behandling, ønskede Fredericia Sygehus i en toårig forsøgsperiode at etablere et gigtskoletilbud. Materiale Der er på baggrund af prævalens og indbyggertal i sygehusenes optageområde beregnet en målgruppe på et antal patienter, der ikke overstiger 50 personer per år. Målgruppen i projektet vil være blandet og bestå af patienter, der har haft syg- Poul Bruun & Fateh Singh EVALUERING AF GIGTSKOLE KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

2 44 dommen i mange år, og nydiagnosticerede patienter. Det må forventes, at en del af de patienter, der i en årrække har lidt af sygdommen, på forskellig måde har tilegnet sig viden på området. Man kan dog formentlig fortsat bibringe disse patienter viden, holdninger og adfærd, der muliggør, at de får en forøget mestringsevne i forhold til egen livssituation. Nydiagnosticerede patienter bør også opnå et så højt vidensniveau som muligt, så de derved kan forholde sig realistisk til deres muligheder og begrænsninger fremover, hvilket skal sikre, at de tidligst muligt indarbejder gode rutiner i hverdagen, ikke mindst vedrørende fysisk træning og ledbeskyttelse. Der vil blive tale om otte-ti hold per år med et deltagerantal på fem-seks personer. Det totale antal deltagere i projektet per år er patienter. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Inklusionskriterier Diagnosticeret reumatoid artrit. Diagnosen skal være stillet af speciallæge ud fra normerne i State of the Art - praksis. Nydiagnosticerede patienter eller patienter, der har lidt af sygdommen gennem flere år. Patienten skal være motiveret for deltagelse i alle elementer af projektet: undervisning, erfaringsgrupper, træningstilbud og evaluering. Patienten skal acceptere at deltage i en overvejende del af de arrangerede tilbud. Der indgås en mundtlig aftale mellem visitator og patient. Patienten skal mentalt og fysisk være i stand til at deltage i alle elementer af projektet. Patienten skal visiteres af speciallæge/overlæge på en af amtets reumatologiske afdelinger. Eksklusionskriterier Hvis patienten ikke møder frem til en overvejende del af projektets undervisning, erfaringsgrupper eller træningstilbud. Hvis patienten ved deltagelse i projektets undervisning, erfaringsgrupper og træningstilbud udviser en adfærd, der er uacceptabel, og som kan indvirke på andre deltageres udbytte af projektets tiltag. Metode for Gigtskolen Projektet blev opbygget ud fra patientskoletankegangen, dvs. at man via undervisning til og mulighed for erfaringsudveksling blandt patienterne vil søge at påvirke dem til en ændret livsstil (2-14, 22-27). Målgruppen for Gigtskolen var ud fra et deltagerforudsætningsperspektiv noget sammensat. Der var både personer med nyopdaget reumatoid artrit og personer, der havde levet med sygdommen fra få til mange år. Det gav på forhånd en stor spredning i viden og erfaringer med sygdommen. På hold med fem-seks personer blev der planlagt undervisning i bevægeapparatet og vejledning i bestemte øvelser ved ergoterapeut/fysioterapeut. Holdene blev sammensat på tværs af køn, alder og erfaringslængde med sygdommen (4, 11, 14): Der blev på Gigtskolen undervist i forskellige emner såsom ernæring, gigtsygdommen, serviceloven, egenomsorg, livsstilsforandringer, patofysiologi, ledaflastning med erfaringsudveksling blandt deltagerne osv. (2-14, 22-27). Deltagerne i Gigtskolen fik tilbudt håndtræning ved ergoterapeut efter afslutning af undervisningen. Træningen foregik efter paraffinbad. Visitator og projektleder afgjorde, hvilke patienter der kunne benytte dette tilbud i projektet. Træningen, inklusive paraffinbad, tog 45 min. for hver patient. Hver patient fik tilbudt i alt 20 behandlinger (4). I patientgruppen var der mulighed

3 for erfaringsudveksling om livet med en kronisk sygdom. Antallet af patienter, der indgik i disse erfaringsgrupper, var planlagt til at være femotte personer (9, 12, 14). Metode for evaluering Inden for projektets mål forsøgte man at bedømme udbytte og effekt af undervisning og behandling hos deltagerne med henblik på at vurdere, om Gigtskolen skal være et permanent patienttilbud. Evalueringen blev udført efter principperne i triangulering. Der blev anvendt metode- og kildetriangulering. Det vil sige, at der blev anvendt forskellige videnskabelige metoder i evalueringen; her en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og kvalitative fokusinterview (28-31). Evalueringen foregik inden for rammerne af projektets mål. Ud fra projektets mål søgte man at evaluere det vidensmæssige aspekt, livsstilsændring, effekt af behandling og den generelle tilfredshed blandt deltagerne via spørgeskemaundersøgelsen. Holdninger, livsstilsændring samt effekt af behandling søgte man at evaluere ved fokusinterview. Principperne fra grounded theory med interview og feltobservationer søgte man at overføre til fokusinterviewene (30-31). Spørgeskemaundersøgelsen blev udført via et udviklet spørgeskema (29). Det bestod af ca. 30 spørgsmål. Spørgeskemaets forståelighed osv. blev afprøvet ved to pilotprojekter. Data blev indtastet i database og analyseret ved hjælp af et statistikprogram (SPSS for Windows). Hver deltager fik tilsendt spørgeskemaet ca. seksotte uger efter afslutning af undervisningsforløbet. I den forbindelse blev der udarbejdet et informationsbrev. Cirka 14 dage efter sidste dato for besvarelse af spørgeskemaet blev der udsendt en rykkerskrivelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført efter gennemførelsen af tre hold og fortsatte kontinuerligt til projektets afslutning. Fokusinterview I projektet blev der i alt udført to fokusinterview. Deltagere i interviewene var patienter. Fokusinterview blev afholdt ved afslutningen af i alt seks-syv hold. En patient fra hvert hold blev inviteret til interview. Teoretisk burde udvælgelsen af deltagere ske ud fra tilfældighedsprincippet, men det var nødvendigt at vælge deltagere ud fra, hvem der måtte have lyst. Fokusgrupperne blev sammensat som rene patientpaneler. Interviewene blev udført efter en semistruktureret interviewguide. Interviewene blev optaget på bånd. Der blev foretaget totaludskrift af båndoptagelserne. Båndudskrifter blev analyseret ved sammenlignende analyse ud fra kvalitativ metode med henblik på hoved- og underkategorier (30-31). Der blev udarbejdet informationsbrev til patienter vedrørende fokusinterviewene. Resultater spørgeskemaundersøgelse Demografi Som det fremgår af nedenstående tabeller er den demografiske fordeling af deltagerne ikke helt som primært planlagt for projektet. Der er en relativt skæv kønsfordeling (se Tabel 1). Man kan her se en tydelig overvægt af kvinder blandt deltagerne i projektet. Aldersmæssigt og antal år lidende af sygdommen fremgår af Tabel 2, og man kan se, at der er relativt store forskelle på minimum og maksimum, både hvad an- Køn Fordeling i % Kvinder 73,8% Mænd 26,2% Tabel 1. Kønsfordelingen blandt deltagere i (n = 80) Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus, KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

4 46 Aldersfordeling Middel (år) Minimum (år) Maksimum (år) Alder 56,9 19,0 84,0 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Antal år med gigtlidelsen 13,3 00,0 40,0 Tabel 2. Alder samt antal år med gigtlidelsen blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus, går alder og det antal år, deltagerne har lidt af gigtsygdommen. Det fremgår af datamaterialet, at 87,5% af deltagerne er over 40 år gamle. Langt den overvejende del af deltagerne har lidt af gigtsygdommen igennem mange år ca. 70% har således haft gigtsygdommen i mere end otte år. Der er endvidere et markant antal blandt deltagerne i gigtskoleprojektet, som er uden for arbejdsmarkedet og dermed på pension (se Tabel 3). Viden Generelt set er viden hos deltagerne blevet forøget. Af de adspurgte angiver ca % i spørgeskemaundersøgelsen, at deltagelsen i gigtskoleprojektet har forøget deres viden (se Tabel 4). Holdninger og adfærd Deltagerne har ændret holdning og adfærd med hensyn til deres daglige planlægning, aktivitet og håndtering af forskellige situationer som følge af deltagelse i Gigtskolen. Mellem 24 og 63% angiver ændringer eller forbedringer inden for disse områder (se Tabel 5). Social status Fordeling i % Lønmodtagere 35,0% Pensionister 65,0% Tabel 3. Social status, erhverv blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; Viden Ja (%) Nej (%) Ved ikke (%) Er din viden om gigtsygdommen blevet 83,5% 12,7% 3,8% øget efter undervisningen på Gigtskolen Føler du, at du har lært noget nyt på 88,6% 7,6% 3,8% skolen? Er din viden om musklers og leds 73,4% 19,0% 7,6% funktion blevet forøget? Er din viden om kostens betydning for 72,1% 24,1% 3,8% gigten blevet forøget? Er din viden om en krise og reaktioner 45,0% 31,2% 23,8% derpå blevet forøget? Er din viden om sygdommens forløb 78,2% 20,5% 1,3% blevet bedre efter deltagelse i undervisningen? Er din viden om gigtmedicin blevet 65,4% 25,6% 9,0% forøget? Tabel 4. Viden blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus;

5 Habitus I forhold til håndfunktion og træthedsfornemmelse om aftenen har tilstanden efter deltagelse i gigtskoleprojektet ikke ændret sig meget. Kun ca. 2-10% angiver forbedringer. Man skal her være opmærksom på, at en stor del af gigtskoleprojektets deltagere ikke har besvaret disse spørgsmål i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen (Tabel 6). Tilfredshed Både undervisningens forløb og Gigtskolens værdi for den enkelte vurderer deltagerne meget højt i spørgeskemaundersøgelsen (se Tabel 7). Resultater fokusinterview Generelle erfaringer I boks 1 præsenteres nogle af de generelle erfaringer, projektmedarbejderne har gjort sig i samværet med deltagerne, i undervisningen af deltagerne, i det praktiske arbejde i Gigtskolen og i planlægningen af den. Diskussion Demografi Der var forholdsvis stor forskel i fordelingen af kønnene blandt deltagerne i pro- Holdninger og adfærd Ja (%) Nej (%) Ved ikke (%) Er din indstilling til fysisk træning blevet 55,7% 39,2% 5,1% ændret efter deltagelse i Gigtskolen? Har du ændret træningsvaner? 43,0% 51,9% 5,1% Er du begyndt at anvende andre måder 62,5% 32,5% 5,0% at stå og løfte på efter deltagelse i undervisning og træning? Udfører du det daglige øvelsesprogram 53,8% 46,2% for arme og hænder? Planlægger du dine daglige gøremål 44,3% 50,6% 5,1% (arbejdsopgaver) anderledes efter deltagelse i undervisning og træning? Er du begyndt at spise anderledes? 43,1% 51,4% 5,5% Føler du dig bedre rustet til at håndtere 52,6% 21,8% 25,6% alvorlige, akutte forandringer i din sygdom? Føler du dig bedre i stand til at kunne 53,8% 31,2% 15,0% vurdere egne muligheder for hjælp fra kommunen? Taler du mere om livet med din sygdom 24,1% 67,0% 8,9% efter deltagelse i Gigtskolen? Føler du dig bedre rustet til at kunne 51,9% 22,1% 26,0% vælge mellem forskellige medicinske/ terapeutiske behandlingsformer? Er du begyndt at leve anderledes? 42,3% 53,9% 3,8% Tabel 5. Holdninger og adfærd blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

6 48 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Habitus Blevet Det samme Blevet dår- Ved ikke bedre (%) (%) ligere (%) (%) Er funktionen af dine 10,0%* 48,8% 2,5% 18,8% hænder blevet anderledes efter paraffinbehandling og håndtræning? jektet (se Tabel 1). Denne tilsyneladende skæve fordeling af mænd og kvinder i projektet stemmer dog fuldstændig overens med undersøgelser, som viser den kønsspecifikke prævalens. Kvinder har tre gange større risiko for at få reumatoid artrit end mænd (16-21). Endvidere er det en meget tydelig tendens, at en del mandlige patienter, der var indbudt til at deltage i Gigtskolen, ikke ønskede at medvirke. Gennemsnitsalderen på 57 år (se Tabel 2) hos deltagerne er relativt høj set i forhold til projektets oprindelige målgruppe. Denne målgruppe var defineret til overvejende at være unge nyopdagede patienter med reumatoid artrit. Blevet Det samme Blevet værre Ved ikke mindre (%) (%) (%) (%) Kan du mærke en forskel 2,5%** 57,5% 2,5% 2,5% på træthedsfornemmelsen om aftenen? * Cirka 20% af deltagerne har ikke besvaret spørgsmålet. ** Cirka 35% af deltagerne har ikke besvaret spørgsmålet. Tabel 6. Habitus blandt deltagerne (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; Tilfredshed med Gigtskolen Ja (%) Nej (%) Ved ikke (%) Var måden, undervisningen forløb på, 93,8% 1,2% 5,0% tilfredsstillende? Manglede du nogle emner i 14,3% 66,2% 19,5% undervisningen? Var der nogle emner, du kunne have 20,8% 61,0% 18,2% undværet? Mener du, at Gigtskolen har været et 96,3% 1,2% 2,5% godt tilbud til dig? Tabel 7. Tilfredshed med Gigtskolen blandt deltagerne (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; Målgruppens størrelse på amtsplan blev beregnet ud fra nyere forskningslitteratur om prævalens (16-21). Det er tydeligt, at man ud fra disse beregninger ikke har overvejet, at en vis del af patientpopulationen aldrig nogen sinde kommer i forbindelse med sygehusvæsenet og således ikke vil kunne optræde som potentielle deltagere i Gigtskolen. Det har således været nødvendigt at øge aldersspredningen med hensyn til inklusion i projektet. Det forklarer tydeligt den noget højere middelalder hos deltagerne. Således var ca. 15% af deltagerne i Gigtskolen over 70 år. Resultaterne af den kvalitative del af evalueringen af Gigtsko-

7 Vores erfaringer med Gigtskolen 49 Øget netværksdannelse, privat blandt deltagerne Bedre kommunikation mellem patient og sygehus/behandlere Større viden om reumatoid artrit Begyndende sygdomsforståelse Forsøg på i hverdagen at bryde gamle vaner og i stedet inddrage ny lære og viden fra Gigtskolen: 1. Acceptere og afhjælpe træthed med indlæggelse af hvilepauser 2. Lytte til kroppens signaler ved smerte 3. Ledaflastning ved brug af hjælpemidler og håndledsskinner samt almen fornuft i hverdagens gøremål 4. Bedre motionsvaner for at forbedre den almenfysiske tilstand samt øgning af muskelmasse 5. Bedring eller vedligeholdelse af ledbevægeligheden ved udførelse af udleveret øvelsesprogrammer 6. Løfte/bæreteknik 7. Spise mere varieret, alsidig kost og rigeligt væske 8. Korrekt indtagelse af den daglige medicin Problemer med pladsmangel i ergoterapien, da der i projektet ikke var taget stilling til de fysiske rammer Forbedret samarbejde faggrupper imellem på sygehuset Øget samarbejde med kommunens terapeuter Deltagerne var alle glade for tilbud om vurdering af hjælpemidler og boligforhold Boks 1 len samt de erfaringer, de enkelte projektmedarbejdere gjorde sig, viser dog, at de unge patienter samt de patienter, der var lidt op i årene, og som ikke havde haft sygdommen i særlig lang tid, har haft megen glæde og stort udbytte af at være på hold/i et uddannelsesforløb sammen med Stor taknemlighed fra kursisterne for tilbud om at deltage i kurset Begyndende åbenhed om sygdommen i familien Ønske om undervisning af fodspecialist, bandagist eller specialskomager Mere tid til psykologiske aspekter som følge af kroniske sygdomme: Arbejde Familie Fritid mv. Fravalg af kurset pga. transportproblemer: Ældre patienter. som ikke selv havde bil eller kørelejlighed Patienter fra Kolding- og Vejleområdet. Fravalg af paraffinbehandling med efterfølgende ledbevægelighedstræning igen som følge af ovenstående Afbud med hensyn til kursusdeltagelse fra en del indbudte kursister, men specielt fra unge arbejdende og mandlige kursister Problemer med psykologen og dennes forståelse for kursisternes behov Ændringer af aftenmødernes udformning med henblik på at dække kursisternes behov for viden om reumatoid artrit Ytring fra kursisterne med ønske om videreførelse af skolen, dog på forskellige niveauer alt efter behov Frustration over opstart og gennemførelse af et ikke færdigt planlagt projekt Økonomiske problemer Ukorrekt patientgrundlag patienter, der havde lidt af sygdommen igennem længere tid. Gruppen af yngre patienter har specielt kunnet lære meget om mestringen af hverdagen med gigt. Patienterne har lært at forholde sig til den alternative sektors behandlingstilbud om næsten helbredelse ved indtagelse af KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

8 50 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Resultater fra to fokusinterview med i alt 11 deltagere fra Gigtskoleprojektet Øget netværksdannelse privat blandt deltagerne Øget netværksdannelse mellem deltagerne og sygehuset Personlig opfattelse af at tage mere ansvar for eget liv med gigtsygdommen Personlig opfattelse af bedre mestringsevne i forhold til hverdagen Bedre til at tilgodese egne behov frem for omgivelsernes formodede Unge patienter lærer meget af de mere erfarne i gruppen Godt at være ung patient i en af disse grupper og starte sit liv med sygdommen her; få sine første erfaringer her Patienter lidende af gigtsygdommen gennem mange år lærer også mere, end de på forhånd ville tro Hukommelse med hensyn til læringen fra Gigtskolen har overvejende været i forhold til hverdagen: 1. Ledaflastning, hvordan man flytter og løfter ting, hvordan man åbner beholdere med låg, hvordan man holder en kop osv. 2. Øvelser for bevaring af muskelstyrke og ledbevægelighed 3. Kostens sammensætning; korrekt sammensætning i forhold til gigt, Boks 2. forskellige præparater. Alderssammensætningen på de forskellige gigtskolehold muliggjorde udviklingen af denne kompetence. For den ældre kroniske patient har det betydet meget for selvopfattelsen pludselig at være i mesterrollen, hvor han i forhold til andre deltagere i gruppen har haft en nærmest ekspertagtig viden. Det blev også dokumenteret ud fra fokusinterviewene se boks 2 og ud fra projektmedarbejdernes erfaringer se boks 1. Endelig anfører gruppen af ældre patienter, at de rent faktisk har haft noget økonomi i forhold til fiskeolier osv. 4. Korrekt indtagelse af medicin 5. Ændret holdning til indtagelse af smertestillende medicin 6. Hjælpemidler Tydelig ændret holdning til korrekt efterlevelse af lægeordineret medicin Tydelig holdningsændring i forhold til at give klassiske behandlingsformer en tidsmæssig chance, før man opgiver eller overgår til andre behandlingstilbud En forøget tiltro og tryghed imellem patienter og sundhedspersonale Har opfattet Gigtskolens tilbud som en moralsk forpligtelse og har derfor efterlevet mange af de gode råd Aftenmøde en god idé; familien har efter deltagelse ændret syn på livet med gigtsygdommen Mange har fået nødvendig bekræftelse i, at deres levevis er fornuftig i forhold til deres sygdom Gigtskoletilbuddet bør udbredes til alle, der lider af gigt Tilbuddet om Gigtskolen skal reklameres mere ud, således at de praktiserende læger får kendskab til den For tidligere deltagere i Gigtskolen bør der laves en form for opfølgning ud af forløbet. Det dokumenteres ret tydeligt gennem fokusinterviewene, hvor de angiver bedre mestringsevne i hverdagen, en mere personlig opfattelse af at tage mere ansvar for eget liv med sygdommen, et tydeligt udkomme vedrørende ledaflastning, daglige muskel- og ledøvelser og levevis. Ovenstående fund passer tydeligt sammen med den litteraturgennemgang, der har været (2-14, 22-27). Som sidste punkt skal fremhæves, at det har været meget svært at få lønmodtagere, dvs. aktive mennesker på ar-

9 bejdsmarkedet til at deltage i projektet (se Tabel 3). Der findes ikke her specifikke data fra fokusinterview, men erfaringsmæssigt har disse potentielle deltagere angivet over for projektmedarbejderne, at de ikke ønskede at deltage i Gigtskolen, fordi: undervisningen for det første lå inden for deres arbejdstid de i forvejen havde mange enkelte sygedage og derfor ikke ønskede yderligere fravær fra arbejdspladsen de ganske enkelt ikke turde bede arbejdsgiveren om fri, da de i forvejen totalt set havde mange fraværsdage. Viden Generelt set angav samtlige deltagere, at deres viden efter deltagelse i Gigtskolen er blevet forøget. Resultaterne viser, at 45-88% (se Tabel 4) af deltagerne angiver at have fået et øget vidensniveau inden for specifikke områder efter deltagelse i Gigtskolen. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er helt reelt eller om eksempelvis overrepræsentationen af lidt ældre personer, der klassisk set har en tendens til at være mere tilfredse end yngre, har gjort, at disse procentuelle angivelser er temmelig høje. Fundene i spørgeskemaundersøgelsen stemmer overens med resultaterne fra de afholdte fokusinterview. Her angiver patienterne vidensforøgelse inden for næsten de samme områder, som der blev spurgt til i selve spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne stemmer i øvrigt overens med resultater fra tilsvarende evalueringer af gigtskoleprojekter i udlandet (2-14, 22-27). Scoren vedrørende viden om kriser og reaktioner var nede på 45%, hvilket kan skyldes problemer med skift af underviser midt i Gigtskolens projektforløbsperiode. Den daværende ansatte psykolog blev udskiftet, da vedkommende ikke efter deltagernes evalueringer formåede at sætte sig ind i de enkeltes behov. Holdninger og adfærd Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at 24-63% (se Tabel 5) angiver at have ændret holdning og adfærd til levevis, mestring af hverdagen, træning osv. Procenterne er her en del lavere end den forøgelse af viden, som de samme deltagere angiver at have fået efter deltagelse i Gigtskolen. Resultaterne fra fokusinterviewene viser, at en del af deltagerne rent faktisk har ændret holdning og adfærd inden for en række områder. Vores resultater stemmer overens med resultater fra tilsvarende evalueringer af gigtskoleprojekter i udlandet (2-14, 22-27). Den noget lavere score kan muligvis forklares ved deltagernes gennemsnitsalder og det tidsrum, hvor de har haft sygdommen. Kroniske patienter er formentlig sværere at få til at ændre adfærd i hverdagen. Dog må man være rimelig tilfreds med, at deltagelse i Gigtskolen har ændret holdning og adfærd hos næsten halvdelen af de deltagende. Habitus Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen har en meget lav score (Tabel 6). For det første misforstod en del af deltagerne regulært spørgsmålene trods validering af spørgeskemaet. For det andet fravalgte en del kursister paraffinbehandlingen i Gigtskolen af tidsmæssige og økonomiske årsager, idet projektets økonomi ikke levnede mulighed for at erstatte tabt arbejdsfortjeneste. For det tredje skal der igen peges på deltagernes alder og det antal år, de har haft sygdommen. Resultaterne stemmer dermed ikke helt overens med resultater fra andre forskningsprojekter (2-14, 22-27). Grundet fravalget af paraffinbehandlingen var der en del deltagere, der ikke har besvaret spørgsmålene (se Tabel 6). Det vurderes, at usikkerheden med hensyn til disse besvarelser er så høj, at resultaterne ikke bør indgå i den endelige evaluering af Gigtskolen. 51 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

10 52 Gigtskolen generelt Bias Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Den langt overvejende del af deltagerne var meget tilfredse med deltagelsen i gigtskoleforløbet. Vi er igen nødt til at påpege deltagernes gennemsnitsalder. Som tidligere anført er ældre mennesker mere tilbøjelige til at være tilfredse med de tilbud, de får. Også i fokusinterviewene angav deltagerne en høj grad af tilfredshed med tilbuddet, deltagelsen og udkommet. I fokusinterviewene pegede deltagerne på andre centrale områder, hvor de havde fået et meget stort udbytte efter deltagelse i Gigtskolen: Netværksdannelse privat og fagligt. Privat i forhold til mange andre medpatienter, de ikke kendte i forvejen. En del af holdene holder fortsat kontakten ved lige gennem fælles sammenkomster med ægtefæller. Det er ikke kun det selskabelige, der her vægtes; man bruger også hinanden som støtte i forskellige situationer. Fagligt har deltagerne fået et helt andet forhold til fagpersonerne på sygehuset. Det er nemmere for dem at ringer til sygehuset, når de kender nogen, og på den måde få klaret problemstillinger, der ellers havde krævet kontakt til en læge. En del deltagere har efter eget udsagn ændret opfattelse i forhold til indtagelse af den lægeordinerede medicin. De er begyndt at rette sig efter ordinationen. Denne form for compliance har vi ikke set andre steder. Det skal anføres, at disse data er kvalitative, og at der dermed ikke kan sættes tal på det antal deltagere, det drejer sig om. Som årsag hertil angiver mange den tætte kontakt til en speciallæge og råd fra de ældre patienter. Deltagerne angiver, at de har opfattet tilbuddet om deltagelse i Gigtskolen som en form for moralsk forpligtelse. De angiver, at deltagelsen forpligtede dem til at anvende størstedelen af den store viden, de fik med. En del angiver, at de har fået et større ansvar for mestring af egen hverdag med gigtsygdommen. Der er i dataindsamlingen anvendt to metoder: spørgeskemaundersøgelse og gruppeinterview. Man valgte at anvende to metoder, så man kunne triangulere den totale mængde data. De opsatte mål for projektet gjorde det endvidere nødvendigt at foretage en kvantitativ og en kvalitativ dataindsamling. Metode- og kildetrianguleringen har helt tydeligt gjort, at muligheden for bias i resultaterne af analysen af dataindsamlingen er blevet minimeret. Det vurderes, at resultaterne fra de to dataindsamlinger overvejende peger i samme retning, og at der har været sammenfaldende områder for dataindsamlingen. Målene for projektet menes at være rimelige; dog skal det tydeligt anføres, at hele projektets effektvurdering bygger på subjektive selvvurderinger. Det er her, at specielt informationsbias kan komme på tale. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at en gruppe af patienterne har været for positive eller for negative i egne vurderinger. Her er vi igen nødt til at fremhæve den noget høje gennemsnitsalder hos patienterne, at en del af patienterne har haft sygdommen gennem mange år, og at patienterne i deres vurderinger måske har taget hensyn til, at også andre burde have dette tilbud. Det kan således ikke afvises, at en del patienter kan have vurderet mere positivt, end de ellers ville have gjort informationsbias. Projektets effekt burde også have været vurderet ved mere objektive metoder. Der er bl.a. en række validerede metoder for vurdering af funktionsniveau, smerter og morgentræthed. Den kvalitative dataindsamling kunne have været suppleret med patientdagbøger, dagbøger fra pårørende og fokusinterview med pårørende. Der kunne ligeledes være lavet followup på dataindsamlingerne. Endelig skal det anføres, at der er lavet mange effektvurderinger af gigtskoler. Det kunne dog være spændende i et evt. kommende projekt at supplere det nuværende evalueringsdesign med nogle af de ovenfor nævnte metoder.

11 Efter ovenstående beskrivelse må konklusionen på det toårige projekt være, at på trods af enkelte problemer i forløbet har det været et godt og lærerigt tilbud for patienter med reumatoid artrit, og at det vil være af stor relevans at etablere et kontinuerligt gigtkursus nok i en lidt anden udformning med henblik på at tilgodese både de nyopdagede patienter med reumatoid artrit og de patienter, der har et mangeårigt forløb med reumatoid artrit bag sig. Projektet har tydeligt vist, at alle har et behov for at modtage ny viden for derudfra aktivt at kunne tage medansvar for egen sygdom og eget liv. Sygeplejerske, SD., MPH., Leder for Enheden for Kvalitet og Kompetence Poul Bruun Fredericia Sygehus Eergoterapeut, B.Sc., OTD, ledende terapeut Fateh Singh Fredericia Sygehus 7000 Fredericia Litteratur 1. Fredericia Sygehus. Nyreskolen. Evalueringsrapport. Fredericia: Fredericia Sygehus; Barlow JH, Williams B, Wright CC. Instilling the strength to fight pain and get on with life and become an arthritis selfmanager through an adult education programme. Health Educ Res 1999; 14 (4): Scholten C et al. Persistent functional and social benefit 5 years after a multidisciplinary arthritis-training program. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80 (10): Alderson M, Start L, Gow S, Moreland J. The program for rheumatic self-management: evaluation. Clin Rheumatol 1999; 18 (4): Lorig KR et al. Evidence suggesting that a chronic disease self-management programme can improve health status while reducing hospitalisation: a trial. Med Care 1999; 37 (1): Barlow JH, Turner AP, Wright CC. Longterm outcomes and arthritis self-management programme. BR J Rheumatol 1998; 37 (12): Brus HL, Laar MA, Taal E, Rasker JJ, Wiegman O. Effects and patient education on compliance with basic treatment-regimens and health in recent onset active rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 1998; 57 (3): Lindtroth Y et al. A problem-based education program for patients with rheumatoid arthritis evaluation after three and twelve month. Arthritis Care Res 1997; 10 (5): Hawley DJ. Psycho-educational interventions in the treatment and arthritis. Baillieres Clin Rheumatol 1995; 9 (4): Hammond A. Joint protection behaviour in patients with rheumatoid arthritis following an education programme a pilot study. Arthritis Care Res 1994; 7 (1): Taal E et al. Group education for patients with rheumatoid arthritis. Patient Educ Couns 1993; 20 (2-3): Mullen PD, Laville EA, Biddle AK, Lorig K. Efficacy of psychoeducational interventions on pain, depression and disability in people with arthritis a meta-analysis. J Rheumatol 1987; 14 (15): Kaye RL, Hammond AH. Understanding rheumatoid arthritis. Evaluation of a patient-program. JAMA 1978; 239 (23): Poulsen A, Tvede N, Ægidius L. Effekten af tværfaglig vejledning af patienter med rheumatoid arthrit. Ugeskr Læger 1988; 150 (49): Kruger JM, Helmick CG, Callahan LF, Haddix AC. Cost-effectiveness of the arthritis self-help course. Arch Intern Med 1998; 158 (11): Abdel-Nasser AM, Rasker JJ, Valkenburg HA. Epidemiological and clinical aspects relating to the variability of rheumatoid arthritis. Semin Arthritis Rheum 1997; 27 (2): KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

12 Aho K, Kaipiainen-Seppanen O, Heliovaara M, Klaukka T. Epidemiology of rheumatoid arthritis in Finland. Semin Arthritis Rheum 1998; 27 (5): Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE 18. Hansen A, Jensen T. Kombinationsbehandling af rheumatoid arthrit. Ugeskr Læger 1998; 160 (40): Gare BA. Epidemiology. Baillieres Clin Rheumatol 1998; 12 (2): Power D, Codd M, Ivers L, Sant S, Barry M. Prevalence og rheumatoid arthritis in Dublin, Ireland: a population based survey. Ir J Med Sci 1999; 168 (3): Lorenzen I et al. Rheumatiske sygdomme. I: Lorenzen I, Bendixen G, Hansen NE, eds. Medicinsk kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Affleck G et al. Everyday life with osteoarthritis or rheumatoid arthritis: effects and disease and gender on daily pain, mood and cooping. Pain 1999; 83 (3): Katz PP. Education and self-care activities among persons with rheumatoid arthritis. Soc Sci Med 1998; 46 (8): Poulsen A. Somatopsykiske og psykosociale konsekvenser af rheumatoid arthrit. Ugeskr Læger1988; 150 (49): Hansen GV et al. Nutritional status of Danish rheumatoid arthritis patients after a diet adjusted in energy intake, fish meal and antioxidants. Scand J Rheumatol 1996; 25 (5): Hazes JM, Hayton R, Burt J, Silman AJ. Consistency of morning stiffness: an analysis of dairy data. Br Rheumatol 1994; 33 (6): Hammond A, Lincoln N. The effect of a joint protection education programme for rheumatoid arthristis. Clin Rehabil 1999; 13 (5): Holstein B. Triangulering metoderedskab og validitetsinstrument. I: Lunde I., Ramshøj P. Humanistisk forskning. København: Akademisk Forlag; 1996: Andersen BH., Christoffersen MN. Om spørgeskemaer. København: Teknisk Forlag; Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning. Oslo: Tano Aschehoug; Glaser B, Strauss AL. The discovery of grounded theory. Chicago: Aldine Publishing Company; 1967.

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Serviceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom. jf. Sundhedsloven 119

Serviceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom. jf. Sundhedsloven 119 Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom jf. Sundhedsloven 119 Hvad er Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom? Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunernes

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom. jf. Sundhedsloven 119

Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom. jf. Sundhedsloven 119 Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom jf. Sundhedsloven 119 Hvad er Rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk hjertesygdom? Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunernes

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie

Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie v/sygeplejerske Annette Vangaa Rasmussen Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Afd. Glostrup Hospital Dansk Hovedpinecenter Indviet

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Serviceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL. jf. Sundhedslovens 119

Serviceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL. jf. Sundhedslovens 119 Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL jf. Sundhedslovens 119 Hvad er Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL? Ifølge sundhedslovens 119 er det kommunernes ansvar at skabe rammer

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. EVALUERING Baggrund Partnerskab om PROM i klinisk praksis blev skudt i gang den 15. marts 2016. Dagen blev markeret med en konference med overskriften: Patient Reported Outcome Measures (PROM) Hvordan

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt. Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt. Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb Arbejdsmæssigt Joan har mange års erfaring fra arbejdsmarkedet

Læs mere