Evaluering af en gigtskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af en gigtskole"

Transkript

1 Evaluering af en gigtskole 43 The county hospital of Fredericia has carried out a project Arthritis School concerning a multidisciplinary educational program for patients with rheumatoid arthritis. The purpose of this project was that every individual through learning and self-help method could increase the ability of mastering his own life situation. This article describes the method of Arthritis school, method of evaluation and the results of the project. It is the authors conclusion that the project was successful and effective for the participants. Key words: arthritis school, evaluation, arthritis patients, health education, health promotion Et struktureret tværfagligt undervisningstilbud med det sigte at øge patienters sygdomsforståelse vinder frem, især for patienter, som er ramt af kroniske sygdomme som sukkersyge, lungesygdom, hjertesygdom, sygdom i bevægeapparatet eller nyresygdom. Også på Fredericia Sygehus er der gjort erfaringer med patientskoletilbud. Fredericia Sygehus har diabetesskole, skole for patienter med kronisk lungesygdom, nyreskole (1) og rygskole. Formålet med skolernes tværfaglige undervisning er at øge patienternes viden om og indsigt i deres sygdom, behandling af den og ikke mindst tilpasningen af deres livsstil og aktive medvirken til at mindske begrænsninger i livsudfoldelse (2-14). I Amtsrådsforeningens økonomiforhandlinger med regeringen i år fremhæves etablering af sundhedsskoler, der kan hjælpe kronisk syge i et undervisnings- og rådgivningsmiljø, så komplikationer og uhensigtsmæssige indlæggelser kan undgås (15). Prævalensen i den danske befolkning er ca. 1% (16-21). Befolkningsgrundlaget i sydzonens (sygehusene i Fredericia og Kolding) optageområde er Det medfører, at der i optageområdet findes en sygdomspopulation på personer. Det vides ikke, hvor stor en procentdel af patienterne fra henholdsvis Fredericia Sygehus og sydzonens optageområde, der har modtaget en eller anden form for undervisningstilbud, specielt rettet til patienter med gigt. For sygdommen reumatoid artrit (leddegigt) er det kendt, at patienternes grad af hjælpeløshed over en fem års periode bliver større, jo kortere formel uddannelsestid de har bag sig (22-24). Deltagelse i patientundervisning giver øget viden, øger patienternes træningsindsats, bedrer deres ledbeskyttelse, giver bedre funktion, mindre smerte og højere livskvalitet (2-14). Ud fra opfattelsen af, at et formaliseret patientundervisningstilbud ikke er en ekstra ydelse, men en vigtig integreret del af forebyggelse og behandling, ønskede Fredericia Sygehus i en toårig forsøgsperiode at etablere et gigtskoletilbud. Materiale Der er på baggrund af prævalens og indbyggertal i sygehusenes optageområde beregnet en målgruppe på et antal patienter, der ikke overstiger 50 personer per år. Målgruppen i projektet vil være blandet og bestå af patienter, der har haft syg- Poul Bruun & Fateh Singh EVALUERING AF GIGTSKOLE KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

2 44 dommen i mange år, og nydiagnosticerede patienter. Det må forventes, at en del af de patienter, der i en årrække har lidt af sygdommen, på forskellig måde har tilegnet sig viden på området. Man kan dog formentlig fortsat bibringe disse patienter viden, holdninger og adfærd, der muliggør, at de får en forøget mestringsevne i forhold til egen livssituation. Nydiagnosticerede patienter bør også opnå et så højt vidensniveau som muligt, så de derved kan forholde sig realistisk til deres muligheder og begrænsninger fremover, hvilket skal sikre, at de tidligst muligt indarbejder gode rutiner i hverdagen, ikke mindst vedrørende fysisk træning og ledbeskyttelse. Der vil blive tale om otte-ti hold per år med et deltagerantal på fem-seks personer. Det totale antal deltagere i projektet per år er patienter. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Inklusionskriterier Diagnosticeret reumatoid artrit. Diagnosen skal være stillet af speciallæge ud fra normerne i State of the Art - praksis. Nydiagnosticerede patienter eller patienter, der har lidt af sygdommen gennem flere år. Patienten skal være motiveret for deltagelse i alle elementer af projektet: undervisning, erfaringsgrupper, træningstilbud og evaluering. Patienten skal acceptere at deltage i en overvejende del af de arrangerede tilbud. Der indgås en mundtlig aftale mellem visitator og patient. Patienten skal mentalt og fysisk være i stand til at deltage i alle elementer af projektet. Patienten skal visiteres af speciallæge/overlæge på en af amtets reumatologiske afdelinger. Eksklusionskriterier Hvis patienten ikke møder frem til en overvejende del af projektets undervisning, erfaringsgrupper eller træningstilbud. Hvis patienten ved deltagelse i projektets undervisning, erfaringsgrupper og træningstilbud udviser en adfærd, der er uacceptabel, og som kan indvirke på andre deltageres udbytte af projektets tiltag. Metode for Gigtskolen Projektet blev opbygget ud fra patientskoletankegangen, dvs. at man via undervisning til og mulighed for erfaringsudveksling blandt patienterne vil søge at påvirke dem til en ændret livsstil (2-14, 22-27). Målgruppen for Gigtskolen var ud fra et deltagerforudsætningsperspektiv noget sammensat. Der var både personer med nyopdaget reumatoid artrit og personer, der havde levet med sygdommen fra få til mange år. Det gav på forhånd en stor spredning i viden og erfaringer med sygdommen. På hold med fem-seks personer blev der planlagt undervisning i bevægeapparatet og vejledning i bestemte øvelser ved ergoterapeut/fysioterapeut. Holdene blev sammensat på tværs af køn, alder og erfaringslængde med sygdommen (4, 11, 14): Der blev på Gigtskolen undervist i forskellige emner såsom ernæring, gigtsygdommen, serviceloven, egenomsorg, livsstilsforandringer, patofysiologi, ledaflastning med erfaringsudveksling blandt deltagerne osv. (2-14, 22-27). Deltagerne i Gigtskolen fik tilbudt håndtræning ved ergoterapeut efter afslutning af undervisningen. Træningen foregik efter paraffinbad. Visitator og projektleder afgjorde, hvilke patienter der kunne benytte dette tilbud i projektet. Træningen, inklusive paraffinbad, tog 45 min. for hver patient. Hver patient fik tilbudt i alt 20 behandlinger (4). I patientgruppen var der mulighed

3 for erfaringsudveksling om livet med en kronisk sygdom. Antallet af patienter, der indgik i disse erfaringsgrupper, var planlagt til at være femotte personer (9, 12, 14). Metode for evaluering Inden for projektets mål forsøgte man at bedømme udbytte og effekt af undervisning og behandling hos deltagerne med henblik på at vurdere, om Gigtskolen skal være et permanent patienttilbud. Evalueringen blev udført efter principperne i triangulering. Der blev anvendt metode- og kildetriangulering. Det vil sige, at der blev anvendt forskellige videnskabelige metoder i evalueringen; her en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og kvalitative fokusinterview (28-31). Evalueringen foregik inden for rammerne af projektets mål. Ud fra projektets mål søgte man at evaluere det vidensmæssige aspekt, livsstilsændring, effekt af behandling og den generelle tilfredshed blandt deltagerne via spørgeskemaundersøgelsen. Holdninger, livsstilsændring samt effekt af behandling søgte man at evaluere ved fokusinterview. Principperne fra grounded theory med interview og feltobservationer søgte man at overføre til fokusinterviewene (30-31). Spørgeskemaundersøgelsen blev udført via et udviklet spørgeskema (29). Det bestod af ca. 30 spørgsmål. Spørgeskemaets forståelighed osv. blev afprøvet ved to pilotprojekter. Data blev indtastet i database og analyseret ved hjælp af et statistikprogram (SPSS for Windows). Hver deltager fik tilsendt spørgeskemaet ca. seksotte uger efter afslutning af undervisningsforløbet. I den forbindelse blev der udarbejdet et informationsbrev. Cirka 14 dage efter sidste dato for besvarelse af spørgeskemaet blev der udsendt en rykkerskrivelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført efter gennemførelsen af tre hold og fortsatte kontinuerligt til projektets afslutning. Fokusinterview I projektet blev der i alt udført to fokusinterview. Deltagere i interviewene var patienter. Fokusinterview blev afholdt ved afslutningen af i alt seks-syv hold. En patient fra hvert hold blev inviteret til interview. Teoretisk burde udvælgelsen af deltagere ske ud fra tilfældighedsprincippet, men det var nødvendigt at vælge deltagere ud fra, hvem der måtte have lyst. Fokusgrupperne blev sammensat som rene patientpaneler. Interviewene blev udført efter en semistruktureret interviewguide. Interviewene blev optaget på bånd. Der blev foretaget totaludskrift af båndoptagelserne. Båndudskrifter blev analyseret ved sammenlignende analyse ud fra kvalitativ metode med henblik på hoved- og underkategorier (30-31). Der blev udarbejdet informationsbrev til patienter vedrørende fokusinterviewene. Resultater spørgeskemaundersøgelse Demografi Som det fremgår af nedenstående tabeller er den demografiske fordeling af deltagerne ikke helt som primært planlagt for projektet. Der er en relativt skæv kønsfordeling (se Tabel 1). Man kan her se en tydelig overvægt af kvinder blandt deltagerne i projektet. Aldersmæssigt og antal år lidende af sygdommen fremgår af Tabel 2, og man kan se, at der er relativt store forskelle på minimum og maksimum, både hvad an- Køn Fordeling i % Kvinder 73,8% Mænd 26,2% Tabel 1. Kønsfordelingen blandt deltagere i (n = 80) Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus, KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

4 46 Aldersfordeling Middel (år) Minimum (år) Maksimum (år) Alder 56,9 19,0 84,0 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Antal år med gigtlidelsen 13,3 00,0 40,0 Tabel 2. Alder samt antal år med gigtlidelsen blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus, går alder og det antal år, deltagerne har lidt af gigtsygdommen. Det fremgår af datamaterialet, at 87,5% af deltagerne er over 40 år gamle. Langt den overvejende del af deltagerne har lidt af gigtsygdommen igennem mange år ca. 70% har således haft gigtsygdommen i mere end otte år. Der er endvidere et markant antal blandt deltagerne i gigtskoleprojektet, som er uden for arbejdsmarkedet og dermed på pension (se Tabel 3). Viden Generelt set er viden hos deltagerne blevet forøget. Af de adspurgte angiver ca % i spørgeskemaundersøgelsen, at deltagelsen i gigtskoleprojektet har forøget deres viden (se Tabel 4). Holdninger og adfærd Deltagerne har ændret holdning og adfærd med hensyn til deres daglige planlægning, aktivitet og håndtering af forskellige situationer som følge af deltagelse i Gigtskolen. Mellem 24 og 63% angiver ændringer eller forbedringer inden for disse områder (se Tabel 5). Social status Fordeling i % Lønmodtagere 35,0% Pensionister 65,0% Tabel 3. Social status, erhverv blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; Viden Ja (%) Nej (%) Ved ikke (%) Er din viden om gigtsygdommen blevet 83,5% 12,7% 3,8% øget efter undervisningen på Gigtskolen Føler du, at du har lært noget nyt på 88,6% 7,6% 3,8% skolen? Er din viden om musklers og leds 73,4% 19,0% 7,6% funktion blevet forøget? Er din viden om kostens betydning for 72,1% 24,1% 3,8% gigten blevet forøget? Er din viden om en krise og reaktioner 45,0% 31,2% 23,8% derpå blevet forøget? Er din viden om sygdommens forløb 78,2% 20,5% 1,3% blevet bedre efter deltagelse i undervisningen? Er din viden om gigtmedicin blevet 65,4% 25,6% 9,0% forøget? Tabel 4. Viden blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus;

5 Habitus I forhold til håndfunktion og træthedsfornemmelse om aftenen har tilstanden efter deltagelse i gigtskoleprojektet ikke ændret sig meget. Kun ca. 2-10% angiver forbedringer. Man skal her være opmærksom på, at en stor del af gigtskoleprojektets deltagere ikke har besvaret disse spørgsmål i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen (Tabel 6). Tilfredshed Både undervisningens forløb og Gigtskolens værdi for den enkelte vurderer deltagerne meget højt i spørgeskemaundersøgelsen (se Tabel 7). Resultater fokusinterview Generelle erfaringer I boks 1 præsenteres nogle af de generelle erfaringer, projektmedarbejderne har gjort sig i samværet med deltagerne, i undervisningen af deltagerne, i det praktiske arbejde i Gigtskolen og i planlægningen af den. Diskussion Demografi Der var forholdsvis stor forskel i fordelingen af kønnene blandt deltagerne i pro- Holdninger og adfærd Ja (%) Nej (%) Ved ikke (%) Er din indstilling til fysisk træning blevet 55,7% 39,2% 5,1% ændret efter deltagelse i Gigtskolen? Har du ændret træningsvaner? 43,0% 51,9% 5,1% Er du begyndt at anvende andre måder 62,5% 32,5% 5,0% at stå og løfte på efter deltagelse i undervisning og træning? Udfører du det daglige øvelsesprogram 53,8% 46,2% for arme og hænder? Planlægger du dine daglige gøremål 44,3% 50,6% 5,1% (arbejdsopgaver) anderledes efter deltagelse i undervisning og træning? Er du begyndt at spise anderledes? 43,1% 51,4% 5,5% Føler du dig bedre rustet til at håndtere 52,6% 21,8% 25,6% alvorlige, akutte forandringer i din sygdom? Føler du dig bedre i stand til at kunne 53,8% 31,2% 15,0% vurdere egne muligheder for hjælp fra kommunen? Taler du mere om livet med din sygdom 24,1% 67,0% 8,9% efter deltagelse i Gigtskolen? Føler du dig bedre rustet til at kunne 51,9% 22,1% 26,0% vælge mellem forskellige medicinske/ terapeutiske behandlingsformer? Er du begyndt at leve anderledes? 42,3% 53,9% 3,8% Tabel 5. Holdninger og adfærd blandt deltagere (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

6 48 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Habitus Blevet Det samme Blevet dår- Ved ikke bedre (%) (%) ligere (%) (%) Er funktionen af dine 10,0%* 48,8% 2,5% 18,8% hænder blevet anderledes efter paraffinbehandling og håndtræning? jektet (se Tabel 1). Denne tilsyneladende skæve fordeling af mænd og kvinder i projektet stemmer dog fuldstændig overens med undersøgelser, som viser den kønsspecifikke prævalens. Kvinder har tre gange større risiko for at få reumatoid artrit end mænd (16-21). Endvidere er det en meget tydelig tendens, at en del mandlige patienter, der var indbudt til at deltage i Gigtskolen, ikke ønskede at medvirke. Gennemsnitsalderen på 57 år (se Tabel 2) hos deltagerne er relativt høj set i forhold til projektets oprindelige målgruppe. Denne målgruppe var defineret til overvejende at være unge nyopdagede patienter med reumatoid artrit. Blevet Det samme Blevet værre Ved ikke mindre (%) (%) (%) (%) Kan du mærke en forskel 2,5%** 57,5% 2,5% 2,5% på træthedsfornemmelsen om aftenen? * Cirka 20% af deltagerne har ikke besvaret spørgsmålet. ** Cirka 35% af deltagerne har ikke besvaret spørgsmålet. Tabel 6. Habitus blandt deltagerne (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; Tilfredshed med Gigtskolen Ja (%) Nej (%) Ved ikke (%) Var måden, undervisningen forløb på, 93,8% 1,2% 5,0% tilfredsstillende? Manglede du nogle emner i 14,3% 66,2% 19,5% undervisningen? Var der nogle emner, du kunne have 20,8% 61,0% 18,2% undværet? Mener du, at Gigtskolen har været et 96,3% 1,2% 2,5% godt tilbud til dig? Tabel 7. Tilfredshed med Gigtskolen blandt deltagerne (n = 80) i Gigtskoleprojektet, Fredericia Sygehus; Målgruppens størrelse på amtsplan blev beregnet ud fra nyere forskningslitteratur om prævalens (16-21). Det er tydeligt, at man ud fra disse beregninger ikke har overvejet, at en vis del af patientpopulationen aldrig nogen sinde kommer i forbindelse med sygehusvæsenet og således ikke vil kunne optræde som potentielle deltagere i Gigtskolen. Det har således været nødvendigt at øge aldersspredningen med hensyn til inklusion i projektet. Det forklarer tydeligt den noget højere middelalder hos deltagerne. Således var ca. 15% af deltagerne i Gigtskolen over 70 år. Resultaterne af den kvalitative del af evalueringen af Gigtsko-

7 Vores erfaringer med Gigtskolen 49 Øget netværksdannelse, privat blandt deltagerne Bedre kommunikation mellem patient og sygehus/behandlere Større viden om reumatoid artrit Begyndende sygdomsforståelse Forsøg på i hverdagen at bryde gamle vaner og i stedet inddrage ny lære og viden fra Gigtskolen: 1. Acceptere og afhjælpe træthed med indlæggelse af hvilepauser 2. Lytte til kroppens signaler ved smerte 3. Ledaflastning ved brug af hjælpemidler og håndledsskinner samt almen fornuft i hverdagens gøremål 4. Bedre motionsvaner for at forbedre den almenfysiske tilstand samt øgning af muskelmasse 5. Bedring eller vedligeholdelse af ledbevægeligheden ved udførelse af udleveret øvelsesprogrammer 6. Løfte/bæreteknik 7. Spise mere varieret, alsidig kost og rigeligt væske 8. Korrekt indtagelse af den daglige medicin Problemer med pladsmangel i ergoterapien, da der i projektet ikke var taget stilling til de fysiske rammer Forbedret samarbejde faggrupper imellem på sygehuset Øget samarbejde med kommunens terapeuter Deltagerne var alle glade for tilbud om vurdering af hjælpemidler og boligforhold Boks 1 len samt de erfaringer, de enkelte projektmedarbejdere gjorde sig, viser dog, at de unge patienter samt de patienter, der var lidt op i årene, og som ikke havde haft sygdommen i særlig lang tid, har haft megen glæde og stort udbytte af at være på hold/i et uddannelsesforløb sammen med Stor taknemlighed fra kursisterne for tilbud om at deltage i kurset Begyndende åbenhed om sygdommen i familien Ønske om undervisning af fodspecialist, bandagist eller specialskomager Mere tid til psykologiske aspekter som følge af kroniske sygdomme: Arbejde Familie Fritid mv. Fravalg af kurset pga. transportproblemer: Ældre patienter. som ikke selv havde bil eller kørelejlighed Patienter fra Kolding- og Vejleområdet. Fravalg af paraffinbehandling med efterfølgende ledbevægelighedstræning igen som følge af ovenstående Afbud med hensyn til kursusdeltagelse fra en del indbudte kursister, men specielt fra unge arbejdende og mandlige kursister Problemer med psykologen og dennes forståelse for kursisternes behov Ændringer af aftenmødernes udformning med henblik på at dække kursisternes behov for viden om reumatoid artrit Ytring fra kursisterne med ønske om videreførelse af skolen, dog på forskellige niveauer alt efter behov Frustration over opstart og gennemførelse af et ikke færdigt planlagt projekt Økonomiske problemer Ukorrekt patientgrundlag patienter, der havde lidt af sygdommen igennem længere tid. Gruppen af yngre patienter har specielt kunnet lære meget om mestringen af hverdagen med gigt. Patienterne har lært at forholde sig til den alternative sektors behandlingstilbud om næsten helbredelse ved indtagelse af KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

8 50 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Resultater fra to fokusinterview med i alt 11 deltagere fra Gigtskoleprojektet Øget netværksdannelse privat blandt deltagerne Øget netværksdannelse mellem deltagerne og sygehuset Personlig opfattelse af at tage mere ansvar for eget liv med gigtsygdommen Personlig opfattelse af bedre mestringsevne i forhold til hverdagen Bedre til at tilgodese egne behov frem for omgivelsernes formodede Unge patienter lærer meget af de mere erfarne i gruppen Godt at være ung patient i en af disse grupper og starte sit liv med sygdommen her; få sine første erfaringer her Patienter lidende af gigtsygdommen gennem mange år lærer også mere, end de på forhånd ville tro Hukommelse med hensyn til læringen fra Gigtskolen har overvejende været i forhold til hverdagen: 1. Ledaflastning, hvordan man flytter og løfter ting, hvordan man åbner beholdere med låg, hvordan man holder en kop osv. 2. Øvelser for bevaring af muskelstyrke og ledbevægelighed 3. Kostens sammensætning; korrekt sammensætning i forhold til gigt, Boks 2. forskellige præparater. Alderssammensætningen på de forskellige gigtskolehold muliggjorde udviklingen af denne kompetence. For den ældre kroniske patient har det betydet meget for selvopfattelsen pludselig at være i mesterrollen, hvor han i forhold til andre deltagere i gruppen har haft en nærmest ekspertagtig viden. Det blev også dokumenteret ud fra fokusinterviewene se boks 2 og ud fra projektmedarbejdernes erfaringer se boks 1. Endelig anfører gruppen af ældre patienter, at de rent faktisk har haft noget økonomi i forhold til fiskeolier osv. 4. Korrekt indtagelse af medicin 5. Ændret holdning til indtagelse af smertestillende medicin 6. Hjælpemidler Tydelig ændret holdning til korrekt efterlevelse af lægeordineret medicin Tydelig holdningsændring i forhold til at give klassiske behandlingsformer en tidsmæssig chance, før man opgiver eller overgår til andre behandlingstilbud En forøget tiltro og tryghed imellem patienter og sundhedspersonale Har opfattet Gigtskolens tilbud som en moralsk forpligtelse og har derfor efterlevet mange af de gode råd Aftenmøde en god idé; familien har efter deltagelse ændret syn på livet med gigtsygdommen Mange har fået nødvendig bekræftelse i, at deres levevis er fornuftig i forhold til deres sygdom Gigtskoletilbuddet bør udbredes til alle, der lider af gigt Tilbuddet om Gigtskolen skal reklameres mere ud, således at de praktiserende læger får kendskab til den For tidligere deltagere i Gigtskolen bør der laves en form for opfølgning ud af forløbet. Det dokumenteres ret tydeligt gennem fokusinterviewene, hvor de angiver bedre mestringsevne i hverdagen, en mere personlig opfattelse af at tage mere ansvar for eget liv med sygdommen, et tydeligt udkomme vedrørende ledaflastning, daglige muskel- og ledøvelser og levevis. Ovenstående fund passer tydeligt sammen med den litteraturgennemgang, der har været (2-14, 22-27). Som sidste punkt skal fremhæves, at det har været meget svært at få lønmodtagere, dvs. aktive mennesker på ar-

9 bejdsmarkedet til at deltage i projektet (se Tabel 3). Der findes ikke her specifikke data fra fokusinterview, men erfaringsmæssigt har disse potentielle deltagere angivet over for projektmedarbejderne, at de ikke ønskede at deltage i Gigtskolen, fordi: undervisningen for det første lå inden for deres arbejdstid de i forvejen havde mange enkelte sygedage og derfor ikke ønskede yderligere fravær fra arbejdspladsen de ganske enkelt ikke turde bede arbejdsgiveren om fri, da de i forvejen totalt set havde mange fraværsdage. Viden Generelt set angav samtlige deltagere, at deres viden efter deltagelse i Gigtskolen er blevet forøget. Resultaterne viser, at 45-88% (se Tabel 4) af deltagerne angiver at have fået et øget vidensniveau inden for specifikke områder efter deltagelse i Gigtskolen. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er helt reelt eller om eksempelvis overrepræsentationen af lidt ældre personer, der klassisk set har en tendens til at være mere tilfredse end yngre, har gjort, at disse procentuelle angivelser er temmelig høje. Fundene i spørgeskemaundersøgelsen stemmer overens med resultaterne fra de afholdte fokusinterview. Her angiver patienterne vidensforøgelse inden for næsten de samme områder, som der blev spurgt til i selve spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne stemmer i øvrigt overens med resultater fra tilsvarende evalueringer af gigtskoleprojekter i udlandet (2-14, 22-27). Scoren vedrørende viden om kriser og reaktioner var nede på 45%, hvilket kan skyldes problemer med skift af underviser midt i Gigtskolens projektforløbsperiode. Den daværende ansatte psykolog blev udskiftet, da vedkommende ikke efter deltagernes evalueringer formåede at sætte sig ind i de enkeltes behov. Holdninger og adfærd Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at 24-63% (se Tabel 5) angiver at have ændret holdning og adfærd til levevis, mestring af hverdagen, træning osv. Procenterne er her en del lavere end den forøgelse af viden, som de samme deltagere angiver at have fået efter deltagelse i Gigtskolen. Resultaterne fra fokusinterviewene viser, at en del af deltagerne rent faktisk har ændret holdning og adfærd inden for en række områder. Vores resultater stemmer overens med resultater fra tilsvarende evalueringer af gigtskoleprojekter i udlandet (2-14, 22-27). Den noget lavere score kan muligvis forklares ved deltagernes gennemsnitsalder og det tidsrum, hvor de har haft sygdommen. Kroniske patienter er formentlig sværere at få til at ændre adfærd i hverdagen. Dog må man være rimelig tilfreds med, at deltagelse i Gigtskolen har ændret holdning og adfærd hos næsten halvdelen af de deltagende. Habitus Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen har en meget lav score (Tabel 6). For det første misforstod en del af deltagerne regulært spørgsmålene trods validering af spørgeskemaet. For det andet fravalgte en del kursister paraffinbehandlingen i Gigtskolen af tidsmæssige og økonomiske årsager, idet projektets økonomi ikke levnede mulighed for at erstatte tabt arbejdsfortjeneste. For det tredje skal der igen peges på deltagernes alder og det antal år, de har haft sygdommen. Resultaterne stemmer dermed ikke helt overens med resultater fra andre forskningsprojekter (2-14, 22-27). Grundet fravalget af paraffinbehandlingen var der en del deltagere, der ikke har besvaret spørgsmålene (se Tabel 6). Det vurderes, at usikkerheden med hensyn til disse besvarelser er så høj, at resultaterne ikke bør indgå i den endelige evaluering af Gigtskolen. 51 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

10 52 Gigtskolen generelt Bias Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE Den langt overvejende del af deltagerne var meget tilfredse med deltagelsen i gigtskoleforløbet. Vi er igen nødt til at påpege deltagernes gennemsnitsalder. Som tidligere anført er ældre mennesker mere tilbøjelige til at være tilfredse med de tilbud, de får. Også i fokusinterviewene angav deltagerne en høj grad af tilfredshed med tilbuddet, deltagelsen og udkommet. I fokusinterviewene pegede deltagerne på andre centrale områder, hvor de havde fået et meget stort udbytte efter deltagelse i Gigtskolen: Netværksdannelse privat og fagligt. Privat i forhold til mange andre medpatienter, de ikke kendte i forvejen. En del af holdene holder fortsat kontakten ved lige gennem fælles sammenkomster med ægtefæller. Det er ikke kun det selskabelige, der her vægtes; man bruger også hinanden som støtte i forskellige situationer. Fagligt har deltagerne fået et helt andet forhold til fagpersonerne på sygehuset. Det er nemmere for dem at ringer til sygehuset, når de kender nogen, og på den måde få klaret problemstillinger, der ellers havde krævet kontakt til en læge. En del deltagere har efter eget udsagn ændret opfattelse i forhold til indtagelse af den lægeordinerede medicin. De er begyndt at rette sig efter ordinationen. Denne form for compliance har vi ikke set andre steder. Det skal anføres, at disse data er kvalitative, og at der dermed ikke kan sættes tal på det antal deltagere, det drejer sig om. Som årsag hertil angiver mange den tætte kontakt til en speciallæge og råd fra de ældre patienter. Deltagerne angiver, at de har opfattet tilbuddet om deltagelse i Gigtskolen som en form for moralsk forpligtelse. De angiver, at deltagelsen forpligtede dem til at anvende størstedelen af den store viden, de fik med. En del angiver, at de har fået et større ansvar for mestring af egen hverdag med gigtsygdommen. Der er i dataindsamlingen anvendt to metoder: spørgeskemaundersøgelse og gruppeinterview. Man valgte at anvende to metoder, så man kunne triangulere den totale mængde data. De opsatte mål for projektet gjorde det endvidere nødvendigt at foretage en kvantitativ og en kvalitativ dataindsamling. Metode- og kildetrianguleringen har helt tydeligt gjort, at muligheden for bias i resultaterne af analysen af dataindsamlingen er blevet minimeret. Det vurderes, at resultaterne fra de to dataindsamlinger overvejende peger i samme retning, og at der har været sammenfaldende områder for dataindsamlingen. Målene for projektet menes at være rimelige; dog skal det tydeligt anføres, at hele projektets effektvurdering bygger på subjektive selvvurderinger. Det er her, at specielt informationsbias kan komme på tale. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at en gruppe af patienterne har været for positive eller for negative i egne vurderinger. Her er vi igen nødt til at fremhæve den noget høje gennemsnitsalder hos patienterne, at en del af patienterne har haft sygdommen gennem mange år, og at patienterne i deres vurderinger måske har taget hensyn til, at også andre burde have dette tilbud. Det kan således ikke afvises, at en del patienter kan have vurderet mere positivt, end de ellers ville have gjort informationsbias. Projektets effekt burde også have været vurderet ved mere objektive metoder. Der er bl.a. en række validerede metoder for vurdering af funktionsniveau, smerter og morgentræthed. Den kvalitative dataindsamling kunne have været suppleret med patientdagbøger, dagbøger fra pårørende og fokusinterview med pårørende. Der kunne ligeledes være lavet followup på dataindsamlingerne. Endelig skal det anføres, at der er lavet mange effektvurderinger af gigtskoler. Det kunne dog være spændende i et evt. kommende projekt at supplere det nuværende evalueringsdesign med nogle af de ovenfor nævnte metoder.

11 Efter ovenstående beskrivelse må konklusionen på det toårige projekt være, at på trods af enkelte problemer i forløbet har det været et godt og lærerigt tilbud for patienter med reumatoid artrit, og at det vil være af stor relevans at etablere et kontinuerligt gigtkursus nok i en lidt anden udformning med henblik på at tilgodese både de nyopdagede patienter med reumatoid artrit og de patienter, der har et mangeårigt forløb med reumatoid artrit bag sig. Projektet har tydeligt vist, at alle har et behov for at modtage ny viden for derudfra aktivt at kunne tage medansvar for egen sygdom og eget liv. Sygeplejerske, SD., MPH., Leder for Enheden for Kvalitet og Kompetence Poul Bruun Fredericia Sygehus Eergoterapeut, B.Sc., OTD, ledende terapeut Fateh Singh Fredericia Sygehus 7000 Fredericia Litteratur 1. Fredericia Sygehus. Nyreskolen. Evalueringsrapport. Fredericia: Fredericia Sygehus; Barlow JH, Williams B, Wright CC. Instilling the strength to fight pain and get on with life and become an arthritis selfmanager through an adult education programme. Health Educ Res 1999; 14 (4): Scholten C et al. Persistent functional and social benefit 5 years after a multidisciplinary arthritis-training program. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80 (10): Alderson M, Start L, Gow S, Moreland J. The program for rheumatic self-management: evaluation. Clin Rheumatol 1999; 18 (4): Lorig KR et al. Evidence suggesting that a chronic disease self-management programme can improve health status while reducing hospitalisation: a trial. Med Care 1999; 37 (1): Barlow JH, Turner AP, Wright CC. Longterm outcomes and arthritis self-management programme. BR J Rheumatol 1998; 37 (12): Brus HL, Laar MA, Taal E, Rasker JJ, Wiegman O. Effects and patient education on compliance with basic treatment-regimens and health in recent onset active rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 1998; 57 (3): Lindtroth Y et al. A problem-based education program for patients with rheumatoid arthritis evaluation after three and twelve month. Arthritis Care Res 1997; 10 (5): Hawley DJ. Psycho-educational interventions in the treatment and arthritis. Baillieres Clin Rheumatol 1995; 9 (4): Hammond A. Joint protection behaviour in patients with rheumatoid arthritis following an education programme a pilot study. Arthritis Care Res 1994; 7 (1): Taal E et al. Group education for patients with rheumatoid arthritis. Patient Educ Couns 1993; 20 (2-3): Mullen PD, Laville EA, Biddle AK, Lorig K. Efficacy of psychoeducational interventions on pain, depression and disability in people with arthritis a meta-analysis. J Rheumatol 1987; 14 (15): Kaye RL, Hammond AH. Understanding rheumatoid arthritis. Evaluation of a patient-program. JAMA 1978; 239 (23): Poulsen A, Tvede N, Ægidius L. Effekten af tværfaglig vejledning af patienter med rheumatoid arthrit. Ugeskr Læger 1988; 150 (49): Kruger JM, Helmick CG, Callahan LF, Haddix AC. Cost-effectiveness of the arthritis self-help course. Arch Intern Med 1998; 158 (11): Abdel-Nasser AM, Rasker JJ, Valkenburg HA. Epidemiological and clinical aspects relating to the variability of rheumatoid arthritis. Semin Arthritis Rheum 1997; 27 (2): KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 3 august 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

12 Aho K, Kaipiainen-Seppanen O, Heliovaara M, Klaukka T. Epidemiology of rheumatoid arthritis in Finland. Semin Arthritis Rheum 1998; 27 (5): Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 18. årgang nr. 3 august 2004 KLINISK SYGEPLEJE 18. Hansen A, Jensen T. Kombinationsbehandling af rheumatoid arthrit. Ugeskr Læger 1998; 160 (40): Gare BA. Epidemiology. Baillieres Clin Rheumatol 1998; 12 (2): Power D, Codd M, Ivers L, Sant S, Barry M. Prevalence og rheumatoid arthritis in Dublin, Ireland: a population based survey. Ir J Med Sci 1999; 168 (3): Lorenzen I et al. Rheumatiske sygdomme. I: Lorenzen I, Bendixen G, Hansen NE, eds. Medicinsk kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Affleck G et al. Everyday life with osteoarthritis or rheumatoid arthritis: effects and disease and gender on daily pain, mood and cooping. Pain 1999; 83 (3): Katz PP. Education and self-care activities among persons with rheumatoid arthritis. Soc Sci Med 1998; 46 (8): Poulsen A. Somatopsykiske og psykosociale konsekvenser af rheumatoid arthrit. Ugeskr Læger1988; 150 (49): Hansen GV et al. Nutritional status of Danish rheumatoid arthritis patients after a diet adjusted in energy intake, fish meal and antioxidants. Scand J Rheumatol 1996; 25 (5): Hazes JM, Hayton R, Burt J, Silman AJ. Consistency of morning stiffness: an analysis of dairy data. Br Rheumatol 1994; 33 (6): Hammond A, Lincoln N. The effect of a joint protection education programme for rheumatoid arthristis. Clin Rehabil 1999; 13 (5): Holstein B. Triangulering metoderedskab og validitetsinstrument. I: Lunde I., Ramshøj P. Humanistisk forskning. København: Akademisk Forlag; 1996: Andersen BH., Christoffersen MN. Om spørgeskemaer. København: Teknisk Forlag; Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning. Oslo: Tano Aschehoug; Glaser B, Strauss AL. The discovery of grounded theory. Chicago: Aldine Publishing Company; 1967.

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt

Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt Indlæg v.ulla Møller Ølgaard, Carsten Dalegaard, Kim Hørslev-Petersen Projekt DUPAL, Forskningsenheden, Kong Christian X`s Gigthospital, Gråsten. Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere