I tilknytning til temaet har ETI fået gennemført en videns- og dataindsamling, der nu foreligger i fire rapporter:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I tilknytning til temaet har ETI fået gennemført en videns- og dataindsamling, der nu foreligger i fire rapporter:"

Transkript

1 Sammenfatningsnotat Ligebehandling af minoritetsunge på erhvervsuddannelserne Indledning Eksperttænketanken for Integration (ETI) valgte i oktober 2012 at tage temaet Ligebehandling af minoritetsunge på erhvervsuddannelserne op særlig i relation til kommunens indsatser inden for området. I tilknytning til temaet har ETI fået gennemført en videns- og dataindsamling, der nu foreligger i fire rapporter: Ligebehandling af minoritetsunge og socialt udsatte unge. Litteratur- og datastudie gennemført af COWI, december Minoritetsunge på erhvervsuddannelserne. Kvantitativ analyse gennemført af COWI, december Forskning i ligebehandling af etniske minoriteter. Notat om hovedproblemstillinger inden for ligebehandlingstemaer i dansk og international forskning udarbejdet af Als Research, januar Ligebehandling af unge på erhvervsuddannelserne i Københavns Kommune. Kvalitativ undersøgelse gennemført af Oxford Research, januar Undersøgelsen suppleres med fem korte film produceret af Operate med interview med centrale aktører som arbejdsgivere, vejledere og unge. 1/1 Dette notat sammenfatter analyserne og den viden, rapporterne indeholder, og skitserer nogle mulige områder for anbefalinger som udgangspunkt for ETI s videre arbejde med at formulere evidensbaserede og nytænkende anbefalinger til kommunen i relation til det valgte tema. Notatet indledes med en kort præsentation af strukturen i erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelsesområdets overordnede betydning i et ligebehandlingsperspektiv. Kort om erhvervsuddannelserne (EUD) En EUD-elev begynder typisk på et grundforløb, inden selve uddannelsen påbegyndes. Grundforløbene er samlet i 12 fællesindgange, fx Bygge og anlæg, Merkantil, Strøm, styring og it eller Sundhed, omsorg og pædagogik, som hver især giver adgang til en række erhvervsuddannelser/hovedforløb. Der findes i alt omkring 110 erhvervsuddannelser/ hovedforløb. Det er en forudsætning for at påbegynde et hovedforløb, at man har en praktikpladsaftale med en virksomhed. Hvis eleven ikke kan finde en praktikplads, har eleven i nogle tilfælde mulighed for at fortsætte uddannelsen i skolepraktik. Den samlede længde af uddannelsesforløbende er meget varierende, men typisk tager uddannelserne mellem 3 ½ og 4 år. Heraf udgør grundforløbet typisk et halvt år på de tekniske uddannelsesområder, mens det udgør et eller to år på de merkantile uddannelsesområder. Omkring tre fjerdedele af uddannelsestiden på hovedforløbene foregår som praktiskoplæring i virksomheden. Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 I kanten af EUD-systemet findes produktionsskoler og den erhvervsfaglige grunduddannelse to tilbud der retter sig mod unge, der ikke umiddelbart er parat til at påbegynde en ordinær erhvervsuddannelse. Overordnet om EUD-områdets betydning i et ligebehandlingsperspektiv På tværs af de enkelte rapporter peger analysernepå, at EUDoverordnet set er et højst relevant område for en aktiv indsats for ligebehandling først og fremmest fordi en gennemført erhvervsuddannelse har stor betydning for mulighederne for at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. EUD-områdets betydning i relation til minoritetsunge understreges endvidere af, at andelen af minoritetsunge, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, er høj i sammenligning med den tilsvarende andel blandt majoritetsunge. Det er samtidig tydeligt, at minoritetsunge ofte søger andre fællesindgange og andre erhvervsuddannelser end majoritetsunge. Uanset områdets centrale betydning viser rapporterne, at der kun findes en forholdsvis begrænset mængde af undersøgelser og data, der belyser diskrimination eller manglende ligebehandling af minoritetsunge fra ikke-vestlige lande i forhold til ungdomsuddannelse, praktikområdet og arbejdsmarkedet. Det gælder især mht. specifikke grupper af minoritetsunge.det er fx karakteristisk, at der findes viden og data til belysning af udsatte unges situation eller til belysning af praktikpladssituationen. Men der findes ikke meget materiale, som fokuserer på udsatte minoritetsunge eller på praktikpladssituationen set i forhold til minoritetsunge. 2/2 På grundlag af den gennemførte videns- og dataindsamling er det dog muligt at udpege to hovedudfordringer på EUD-området i forhold til minoritetsunge: Minoritetsunge, især minoritetsunge mænd, har en højere frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne end majoritetsunge. Minoritetsunge har vanskeligere ved at få en ordinær praktikplads i en virksomhed end majoritetsunge. Samtidig er de minoritetsunge, der ikke finder en praktikplads, mindre tilbøjelige til at benytte tilbuddet om skolepraktik end majoritetsunge i samme situation. Udfordringerne hænger sammen, idet minoritetsunges vanskeligheder ved at få en praktikplads må ses som en væsentlig årsag til deres høje frafald på erhvervsuddannelserne. Notatets opbygning I sammenfatningen af den gennemførte videns- og dataindsamlingfokuserer notatet på tre nedslagspunkter: 1. Overgangen fra grundskole og rekruttering til EUD 2. Adgangen til praktik og praktikforløbene 3. Overgangen til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. De valgte nedslagspunkter har det fællestræk, at de ligger i krydsfelter enten krydsfeltet mellem grundskole og ungdomsuddannelse eller krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked.

3 1 Overgang fra grundskolenog rekruttering til EUD Minoritetsungepåbegynder en ungdomsuddannelse i stort set samme omfang som majoritetsunge, og de har endda større tilbøjelighed til at påbegynde en erhvervsuddannelse end majoritetsunge. Men minoritetsunge har et væsentligt højere frafald på erhvervsuddannelserne. En stor del af frafaldet sker ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb i sammenhæng med, at minoritetsunge dels har vanskeligere ved at finde en praktikplads, dels er mindre tilbøjelige til at fortsætte i skolepraktik, når de ikke finder en praktikplads, jf. afsnit 2. Andelen af efterkommere i alderen år med bopæl i Københavns Kommune, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, udgjorde 7,4 % i 2011, mens den tilsvarende andel blandt majoritetsunge kun udgjorde 3,7 %. Det høje tal for minoritetsunge må antages at hænge sammen med, at andelen, der vælger at fortsætte i en gymnasial uddannelse efter grundskolen, er mindre blandt minoritetsunge end blandt majoritetsunge. I lyset af, at der generelt er en meget lille andel af unge, der søger erhvervsuddannelserne, kan det isoleret set være positivt, at flere minoritetsunge søger erhvervsuddannelserne. Det er dog karakteristisk, at de unge med minoritetsbaggrund er koncentreret på relativt få erhvervsuddannelser, det gælder især blandt kvindelige erhvervsuddannelseselever med minoritetsbaggrund. 3/3 Minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne Frafaldet på EUD blandt minoritetsunge fra Københavns Kommuneudgjorde i gennemsnit 43 % i 2011, mens det tilsvarende tal for unge af dansk herkomst udgjorde 31 %. Det høje frafald på erhvervsuddannelserne gælder både kvindelige og mandelige elever med ikke-vestlig baggrund, men forskellen mellem minoritetsunge og majoritetsunge er særlig stor blandt de mandlige elever. Mandlige efterkommere har således et frafald på EUD, der ligger 18 %-point højere end mandlige elever af dansk herkomst, hvor den tilsvarende forskel blandt kvindelige elever ligger på 11 %. Det er bemærkelsesværdigt, at det høje frafald blandt minoritetsunge især knytter sig til erhvervsuddannelserne. Minoritetsunge, der påbegynder en længere uddannelse, fx på bachelorniveau, fuldfører nemlig i højere grad. Forskellene i fuldførelsesmønstrene mellem kortere og længere uddannelser kan antages at afspejle, dels at gruppen af minoritetsunge taget under ét er meget differentieret, dels at der er relativt mange med dårlige indgangsforudsætninger blandt minoritetsunge, der påbegynder en erhvervsuddannelse dvs. unge som har forladt grundskolen med dårlige resultater og svage kompetencer, og som ofte har ressourcesvage forældre. I den sammenhæng kan det nye fagsprog, som eleverne møder på erhvervsuddannelserne som også er en udfordring for mange majoritetsunge være en ekstra stor udfordring for minoritetsunge med dårlige danskkundskaber og svage sprogkompetencer. Endelig peger den kvalitative dataindsamling på, at en del af forklaringen på det høje frafald især blandt mandlige minoritetsunge på erhvervsuddannelserne kan hænge sammen med, at de uddannelser, de typisk søger, ofte kan være præget af en hård tone og en macho-agtig kultur med en særlig jargon, der nemt kan få etniske undertoner. Det er dokumenteret, at minoritetsunge oplever, at de møder etniske jokes på skolerne, og at lærerne har lavere forventninger til dem, ligesom det er dokumenteret, at nogle minoritetsunge håndterer disse udfordringer ved selv at påtage sig en minoritetsrolle og ved at bruge deres etniske baggrund som den eneste eller primære forklaringsmodel til det, de oplever.

4 Når det gælder frafaldet,er det vigtigt at skelne mellem to typer af barrierer. Kompetencemæssige barrierer, som hænger sammen med, at en relativt større andel af minoritetsunge i forhold til majoritetsunge forlader grundskolen med svage kompetencer og få færdigheder. Og så er der kulturelle barrierer, som handler om forskelsbehandling af minoritetsunge i form af statistisk diskriminationog særlige forventninger til og behandling af minoritetsunge på uddannelserne og på praktikstederne. Det er vigtigt, at have øje for begge typer af barrierer. Der er nogle etniske minoritetsunge, som kan have særlige faglige vanskeligheder på erhvervsuddannelserne, og som derfor falder fra. Men det udelukker ikke, at nogle etniske minoritetsunge forskelsbehandles og diskrimineres alene på grund af deres minoritetsbaggrund. Mulige områder for anbefalinger Samlet set peger litteraturen og data på, at overgangsproblematikken for minoritetsunge i relation til erhvervsuddannelserne må anskues bredt. Opgaven handler ikke kun om at få de unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse, her især en erhvervsuddannelse, for det gør de allerede i stor udstrækning. Opgaven handler i langt højere grad om at sikre vellykkedeovergange, sådan at minoritetsunge ikke falder fra på deres uddannelse, dvs. at de i hvert fald gennemfører grundforløbet, på den fællesindgang de har valgt. 4/4 Vellykkede overgange forudsætter, at overgangsforløbet ikke ses som en proces, der begynder kort tid før den dag, de unge skal sætte kryds ved en ungdomsuddannelse, og slutter den dag, de træder ind ad døren på erhvervsskolen. Forløbet skal ses som en proces, der både omfatter de afsluttende forløb i grundskolen og den første tid på erhvervsskolen. Opgaven består overordnet set af tre dele: At sikre at minoritetsunge er klædt på til en erhvervsuddannelse, dvs. at de har de fornødne kompetencer og tilstrækkelig motivation til at tage fat på en erhvervsuddannelse, herunder at de har realistiske forventninger til og tilstrækkelig viden om erhvervsuddannelserne. At sikre at de modtagende skoler har kapacitet til at modtage minoritetsunge på en måde, der styrker deres muligheder for at gennemføre forløbet og herunder sikre at de ikke møder diskrimination eller forskelsbehandling på erhvervsskolen. At sikre at der findes konstruktive alternativer for den gruppe af minoritetsunge, der ikke umiddelbart er klar til en erhvervsuddannelse (produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu)). Opgaven involverer et samarbejde mellem en bred kreds af aktører, herunder aktører fra grundskolernes udskolingsforløb og erhvervsskolernes grundforløb og fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og kommunen. Eksempler på konkrete anbefalinger (her kun i stikordsform) Styrket kontakt til forældre, fx direkte kontakt til forældrene. Udvikling af udslusningsforløb for unge i afgangsklasserne, der er ved at blive skoletrætte. Tiltag som kan underlette minoritetsunges møde med uddannelserne på erhvervsskolerne. Styrket uddannelsesvejledningfor at øge minoritetsunges muligheder for at gennemskue og navigere på arbejdsmarkedet og i det komplekse erhvervsuddannelsessystem. Indsatserne kan

5 målrettes mod drengene, da de har en større frafaldsrisiko. I forhold til pigerne kan indsatserne rettes mod at få dem til søge mere bredt blandt erhvervsuddannelserne, så fordelingen af elever med minoritetsbaggrund bliver mere jævn på uddannelserne. Udvikling af (sammenhængen i) produktionsskolernes tilbud og de kommunale tilbud specifikt til minoritetsunge, der ikke umiddelbart vurderes som uddannelsesparate, herunder yderligere etablering og udvikling af kommunale praktikforløb til EGU-elever. Håndholdte indsatser over for gruppen af udsatte minoritetsunge. Øget samarbejde mellem grundskole, produktionsskoler, erhvervsskoler, UU og jobcentret for unge under 30 år (Skelbækgade). Systematisk overvågning med henblik på at identificere om mislykkede overgange knytter sig til bestemte minoritetsunge, bestemte bydele, eller bestemte grundskoler/ erhvervsskoler. 2 Adgang til praktik og praktikforløbene Der foreligger ikke kvantitative data, der belyser ligebehandlingsproblematikker i praktikforløbene i forhold til minoritetsunge, men der findes data, der belyser adgangen til praktik. 5/5 Mangelen på praktikpladser er en barriere, som mange unge og især mange minoritetsunge bliver stoppet af i deres erhvervsuddannelsesforløb. Det fremgår af tallene, at 33 % af EUDeleverne med minoritetsbaggrund finder en praktikplads, mens det tilsvarende tal for majoritetsunge ligger på 48 %.Det fremgår, at det især er minoritetsungeunder 20 år, som har svært ved at finde en praktikplads. Det fremgår endvidere, at det kun er 1 % af deminoritetsunge, som fortsætter i skolepraktik, hvis de ikke finder en praktikplads, mens det tilsvarende tal for majoritetsunge ligger på 4 %.Tallene betyder, at 66 % af de minoritetsunge afbryder den uddannelse, de er i gang med, ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Det tilsvarende tal for majoritetsunge ligger på 48 %. Endelig fremgår det af tallene, at det især er mandlige minoritetsunge, som har vanskeligheder med at finde en praktikplads. Forskellen mellem mændene og kvinder må antages at hænge sammen med, at mændene og kvinderne uddanner sig og søger praktikplads inden for forskellige områder. De kvindelige EUD-elever med minoritetsbaggrund findes især på uddannelser inden for Sundhed, omsorg og pædagogik og tandklinikassistentuddannelsen, dvs. beskæftigelsesområder hvor deres kulturelle baggrund og sproglige kompetencer giver dem særlige muligheder. Det forhold, at kvindelige EUD-elever med minoritetsbaggrund relativt set har lettere adgang til praktikplads, kan antages at være en væsentlig del af forklaringen på, at kvindelige minoritetsunge har et lavere frafald samlet set end mandlige minoritetsunge. Årsager til minoritetsunges vanskeligheder ved at finde praktikplads Vanskelighederne ved at finde en praktikplads for minoritetsunge hænger sammen med flere forhold. En del af vanskelighederne kan forklares med henvisning til, at minoritetsunge mangler viden om arbejdsmarkedet, og at de ikke kender og har sværere ved at tilegne sig de uskrevne regler, der gælder på arbejdsmarkedet. Det betyder, at de kommer til at mangle forståelse for, hvordan man sælger sig selv over for en arbejdsgiver/ mester. Hertil kommer, at de sjældent har adgang til eller indgår i netværk, der kan hjælpe dem på vej til arbejdsmarkedet. Det gælder især, hvis deres forældre ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse forhold betyder, at praktikpladssøgningsprocessen er en opgave,der er mere udfordrende og betydeligt mere vanskelig for unge med minoritetsbaggrund end for unge af dansk herkomst.

6 En anden del kan forklares med henvisning til, at minoritetsunge møder med dårligere indgangsforudsætninger fra grundskolen. I en tid med mangel på praktikpladser kan virksomhederne i højere grad ansætte elever oppefra og dermed frasortere ansøgere der møder med dårligere indgangsforudsætninger, hvilket i praksis især vil ramme minoritetsunge. Det fremgår af det kvalitative datamateriale, at arbejdsgivere og mestre ofte henviser til mangelfulde sproglige kompetencer, når de skal forklare, hvorfor minoritetsunge ikke antages som elever. Endelig kan en del af vanskelighederneved at finde en praktikplads for minoritetsunge hænge sammen med, at de møder diskrimination i forbindelse med ansættelserne. Det er dokumenteret i litteraturen, at dette faktisk sker. Fx fortæller elever, at de oplever at blive afvist, allerede når de siger deres navn, og praktikpladskonsulenter på erhvervsskoler fortæller, at de i arbejdet med at fremskaffe praktikpladser kan befinde sig under krydspres mellem mere eller mindre udtalte etniske præferencer blandt arbejdsgiverne på den ene side og på den anden side lovgivningens krav om ikke at medvirke til diskrimination. På det foreliggende grundlag er det dog ikke muligt præcist at dokumentere, ihvor stort omfang minoritetsunge faktisk møder diskrimination, når praktikpladserne besættes. 6/6 Det fremgår samtidig af litteraturen, at mange virksomheder gerne vil ansætte flere minoritetsunge. En del af vanskelighederne for de minoritetsunge ved at finde praktikpladser må derfor tilskrives en ikke-intenderet diskrimination, fx forårsaget af ansættelsesprocedurer der medfører utilsigtet forskelsbehandling. Minoritetsunge og skolepraktik Der findes ingen forklaringer i den gennemførte videns- og dataindsamling på, hvorfor minoritetsunge er mindre tilbøjelige til at søge skolepraktik. Optagelse i skolepraktikken stiller imidlertid en række krav, som minoritetsunge muligvis kan have vanskeligere ved at opfylde end majoritetsunge. For det første er vinduet for optagelse i skolepraktik kun åbent i bestemte situationer og i relativt kort tid, og for det andet skal en elev opfylde EMMA-kriterierne for at blive optaget og for at kunne fortsætte i et skolepraktikforløb (Eleven skal være Egnet, fagligt Mobil, geografisk Mobil og Aktivt praktikpladssøgende). Det er muligt, at minoritetsunge på erhvervsuddannelserne har sværere ved at opfylde disse krav, fx kravet om geografisk mobilitet som principielt omfatter hele landet, eller at de ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på betydningen af at være til stede i de perioder, hvor vinduet er åbent. På det foreliggende grundlag er det imidlertid ikke muligt at afgøre om reglerne omkring optagelse i skolepraktik forvaltes på en måde, der i særlig grad rammer minoritetsunge. Mulige områder for anbefalinger Indsatserne for at styrke adgangen til praktikpladser for minoritetsunge skal omfatte en bred vifte af tiltag der både retter sig mod de unge og mod virksomhederne. Eksempler på konkrete anbefalinger (her kun i stikordsform) Opbygning af positive fortællinger og rollemodeller inden for området og opbygning af en task force af unge til unge-ligebehandlingsvejledere. Opbygning af strukturer, der kan sikre et møde mellem virksomheder og de unge, fx under grundforløbet Særlig støtte til praktikpladssøgende minoritetsunge, der søger praktikplads, med henblik på at øge deres handlekompetence og modvirke urealistiske og negative forventninger og med henblik på at kompensere for minoritetsunges manglende netværk.

7 Øget indsats for at sikre, at minoritetsunge er opmærksomme på mulighederne for skolepraktik, hvis de ikke kan finde en praktikplads, og håndholdte indsatser over for gruppen af udsatte minoritetsunge. Kampagner med fokus på virksomhedernes og ledelsernes ansvar for mangfoldighed og ligebehandling specifikt i forhold til praktikområdet. Opbygning af gode historier og præmiering/mærkning af virksomheder, der prioriterer mangfoldighedog ligebehandling på praktikområdet. Opbygning af netværk eller partnerskaber mellem erhvervsskoler, virksomheder og kommunen med henblik på at øge fokus på mangfoldighed og ligebehandling. Støtte til etablering af oplæringsringe, herunder en aktiv kommunal indsats i forbindelse med udviklingen af de kommende praktikcentre, og etablering af muligheder for kombinationspraktik i kommunen og privat virksomhed. Fremdragelse af gode eksempler på, hvordan en virksomhed kan håndtere evt. udfordringer ved at have minoritetsunge ansat. Oprettelse af flere kommunale praktikpladser. Krav til kommunens leverandører i form af sociale klausuler, der kan styrke arbejdet med at skaffe praktikpladser til minoritetsunge. Systematisk overvågning med henblik på at identificere om praktikpladsproblemerne er særlig fremtrædende for bestemte minoritetsunge eller i bestemte brancher eller typer af virksomheder. 7/7 3 Overgang til arbejdsmarkedet Det er dokumenteret, at beskæftigelsesfrekvensen for unge indvandrere og efterkommere er væsentlig lavere end for unge af dansk herkomst. Der findes imidlertid ikke data, der fokuserer specifikt på minoritetsunges overgang til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, eller data som sammenligner deres overgang med majoritetsunges overgang. Ud fra den gennemførte videns- og dataindsamling må man dog formode, at færdiguddannede minoritetsunge vil møde nogle af de samme barrierer på arbejdsmarkedet, som de mødte, da de søgte praktikplads. Specielt om skolepraktikuddannedes overgang til arbejdsmarkedet Det er dokumenteret, at færdiguddannede med skolepraktik og især personer der har været længe i skolepraktik har sværere ved at finde job efter endt uddannelse end færdiguddannede, der har gennemført deres uddannelse med praktik i virksomhed. Det er særlig tydeligt i krisetider med høj arbejdsløshed. Under højkonjunkturen i 2005 og 2006 havde uddannede hhv. med og uden skolepraktik praktisk taget samme beskæftigelsesfrekvens. Efter finanskrisens gennemslag er forskellen mellem gruppernes beskæftigelsesfrekvens til gengæld kraftigt øget. Det forhold, at skolepraktikkeni dag ofte tilskrives en lavere arbejdsmarkedsværdi end en ordinær uddannelse, må vurderes i forhold til alternativet slet ikke at have en erhvervsuddannelse. I den sammenligning må man antage, at de unge på sigt er stillet væsentligt bedre som udlærte med skolepraktik, end de ville være som ufaglærte.

8 Generelt er der derfor grund til at iværksætte tiltag, der kan styrke skolepraktikkens omdømme både blandt de unge og blandt virksomhederne, især fordi det er dokumenteret, at forskellen mellem, hvad uddannede hhv. med og uden skolepraktik kan fagligt set, er meget lille. En styrkelse af skolepraktikkens generelle omdømme vil have en positiv afsmitning på beskæftigelsesmulighederne for minoritetsunge, der uddannes med skolepraktik, og det vil samtidig øge deres motivationfor at tage imod tilbuddet om skolepraktik, jf. i øvrigt de nævnte områder for anbefalinger under afsnit 2. Mulige områder for anbefalinger Selv om man må antage, at minoritetsunge også møder barrierer og forskelsbehandling i overgangen til arbejdsmarkedet efter en gennemført erhvervsuddannelse, kan der ikke være tvivl om, at vanskelighederne ved at finde en praktikplads i dag er den vigtigste barriere for minoritetsunges integration på arbejdsmarkedet. Dette område må derfor anses som det absolut vigtigste område for indsatser i et ligestillingsperspektiv i forhold til det valgte tema om ligebehandling af minoritetsunge på erhvervsuddannelserne. I den sammenhæng må man antage, at de tiltag på praktikområdet, der er nævnt i afsnit 2, alt andet lige også vil bidrage til at styrke minoritetsunges langsigtede integration på arbejdsmarkedet. 8/8

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Resultater af skolepraktik. En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet

Resultater af skolepraktik. En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Resultater af skolepraktik En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Resultater af skolepraktik En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder. Campus Bornholm:

Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder. Campus Bornholm: Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder Campus Bornholm: 24.03.2015 Problemstillinger De EUD-uddannede udgør den største gruppe på lokale arbejdsmarkeder EUD-systemet er udfordret: færre søger

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Praktikpladsobservatorium Tal der taler

Praktikpladsobservatorium Tal der taler Praktikpladsobservatorium 2013 Tal der taler 1 INDLEDNING Region Nordjylland og Nordjyske Erhvervsskoler har i samarbejde udviklet Praktikpladsobservatoriet. Formålet med observatoriet er, at Regionsrådet

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination

Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Slagelse, 28. april 2009 Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Torben Tranæs Dagsorden Hvorfor denne undersøgelse? Diskrimination er ikke blot

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

95% målsætning. og erhvervslivets rolle

95% målsætning. og erhvervslivets rolle 95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Oplæg om skolepraktik til REU 31.8.10 Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik 1.Hvad er styrker og svagheder i skolepraktikken kvaliteten? 2.Adskiller skolepraktikeleverne sig fra

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi hvad betyder det for de unge? Karin Topsø Larsen, ph.d. studerende

Erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi hvad betyder det for de unge? Karin Topsø Larsen, ph.d. studerende Erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi hvad betyder det for de unge? Karin Topsø Larsen, ph.d. studerende Problemstillinger De EUD-uddannede udgør den største gruppe beskæftigede på lokale arbejdsmarkeder

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere