Forord. Theresa Marie Moore Højer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Theresa Marie Moore Højer"

Transkript

1 Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer Køkkenhjælpemidler hvorfor bruger de dem ikke? Professionshøjskolen University College Nordjylland. Ergoterapeutuddannelsen Bachelor projekt Vejleder: Tine Bieber Kirkegaard Lunn. Denne opgave omfatter tegn inkl. Mellemrum. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Forord Dette bachelorprojekt omhandler, grunde til at borgere med reumatoid artrit opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler. Vi håber, at dette projekt er med til at skabe interesse og ny viden indenfor hjælpemiddelområdet. Vi vil gerne takke de personer, der har bidraget til udarbejdelsen af dette projekt, og en særlig tak til Gigtforeningen og de medvirkende borgere med reumatoid artrit. Der er i projektet anvendt referencesystemet Harvard. Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer

3 Resumé Denne undersøgelse er udarbejdet med henblik på, at afdække hvilke faktorer borgere med reumatoid artrit oplever, har betydning for, at de opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler. Formålet er, at belyse hvilke områder bevilligende terapeuter bør være opmærksomme på. Undersøgelsen er kvalitativ og baseret på fem semistrukturerede interview, analyseret med inspiration i Steiner Kvales udlægning af meningskondensering, meningskategorisering og meningsfortolkning. Som teoretisk referenceramme benyttes Gap-modellen samt den ergoterapeutiske begrebs-model: Modellen for Menneskelig Aktivitet. Det konkluderes at der er manglende brugerinvolvering og instruktion under anskaffelse af hjælpemidlerne. Derudover foretages der ikke en opfølgning efter udlevering af hjælpemidlerne. Nogle borgere finder andre aktiviteter mere værdifulde end køkkenaktiviteter, og ægtefæller varetager i flere tilfælde disse. Andre føler, at de mister deres identitet, når de bruger hjælpemidlerne, og endelig har mange et hjælpemiddel, der ikke længere passer til dem. Disse faktorer er medvirkende til, at brugen af køkkenhjælpemidler opgives.

4 Abstract In this study we aim to identify which factors citizens with rheumatoid arthritis experience and what determine their choice to discontinue using their assistive devices for the kitchen. The aim of our study is to highlight which areas occupational therapists should be aware of. Our study is qualitative and based on five semi-structured interviews and analyzed with inspiration from Steiner Kvale s interpretation of meaning condensation, meaning categorization and meaning interpretation. As theoretical reference we use the Gap-model and the occupational therapeutic concept model: Model of Human Occupation. We reached the conclusion that there is a lack of user involvement and user instruction prior to the provision of the assistive devices. Furthermore, no follow-up is given after the provision of the assistive devices. Some people find other activities more valuable than kitchen activities, and in several cases spouses perform these activities. Others feel that they lose their identity when they use assistive devices, and finally, many assistive devises no longer suits the individual. These factors have contributed to the non-use of assistive devices for the kitchen.

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problembaggrund Andre undersøgelser Borgere med reumatoid artrit Ergoterapeutisk relevans Problemformulering Begrebsafklaring Formål Teori Bevilling af og opfølgning på hjælpemidler Modellen for menneskelig aktivitet Mennesket Omgivelser Gap-model Metode Litteratursøgning Kvalitativ metode Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Design for indsamling af empiri Valg af informanter Kontakt til informanter Interview Udarbejdelse af interviewguide Interviewsituationen Transskribering Etiske overvejelser Analysemetode Reliabilitet og validitet Reliabilitet Validitet... 22

6 6 Analyse Anskaffelse af hjælpemidler Opfølgning Identitet Prioritering af aktiviteter Hjælpemidlet erstattes med en nemmere løsning Hjælp af andre mennesker Hjælpemidlet passer ikke til informanten Hjælpemidlets design Konklusion Diskussion Teori Metode Analyse Resultater Perspektivering Forfatterliste Referenceliste Bilagsoversigt... 46

7 Indledning 1 Indledning Vores interesse for dette felt tog afsæt i nogle undersøgelser om hjælpemidler, der viste, at hjælpemidler generelt bruges, men at en stor procentdel af køkkenhjælpemidler ikke bliver anvendt af borgere med diagnoserne apopleksi og gigt. Idet hjælpemidler er fremstillet med det formål at afhjælpe en aktivitetsproblematik og dermed muliggøre aktivitet undrer det os, at disse borgere ikke anvender en stor del af deres køkkenhjælpemidler. Selvom køkkenhjælpemidler kun udgør en lille del af de samlede udgifter på hjælpemiddelområdet, kan det koste mange menneskelige ressourcer, hvis borgeren ikke får løst sin aktivitetsproblematik. Vi finder det derfor relevant, at undersøge den manglende anvendelse af køkkenhjælpemidler for at kunne bidrage med viden, til hvordan dette kan reduceres eller helt undgås i fremtiden. 1

8 Problembaggrund 2 Problembaggrund Den danske lovgivning sikrer, at borgere med funktionsnedsættelser og andre handicap er sikret den hjælp, de har behov for. Ifølge bekendtgørelsen af lov om social service 112 kan der gives støtte til hjælpemidler, når borgeren og hjælpemidlet opfylder visse krav (Velfærdministeriet 2008) Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemme eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. (Velfærdministeriet 2008). Denne lovgivning gør det muligt for alle danskere med en varig funktionsnedsættelse at få deres hjælpemidler betalt af det offentlige. På denne måde undgås det, at det f.eks. kun er de økonomisk velstillede, som kan anskaffe sig de hjælpemidler de har brug for. Den danske lovgivning adskiller sig fra bl.a. den amerikanske, hvor handicappede ofte selv må sørge for, at anskaffe og betale de hjælpemidler de mener at have brug for, eller få dem betalt af forsikringsselskaberne. De er derfor ikke vejledt om deres indkøb af kyndige fagpersoner som f.eks. en ergoterapeut. Dette betyder bl.a., at der i amerikanske undersøgelser ses en tendens til at der står rigtig mange hjælpemidler hos borgerne, som de ikke bruger (Breinholdt 2005, s. 10), (Kjærgaard 2007, s. 11). Dette betyder, at de amerikanske undersøgelsers resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med danske forhold. I det danske samfund vil folk gerne kunne klare sig selv mest muligt (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 377), hvilket lovgivningen omkring bevilling af hjælpemidler kan være medvirkende til. Den danske lovgivning udspringer af FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Lovgivningen har fokus på behovet for at tilpasse og ændre aktiviteterne og omgivelserne i samfundet samt tilgodese behovet for støtte til det enkelte menneske (Jensen et al. 2004, s. 31). Der findes mange forskellige definitioner på et hjælpemiddel, vi har valgt at tage udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 19 af 11/01/2005 om ydelser af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens 1 stk. 2, der definerer et hjælpemiddel således: Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk 2

9 Problembaggrund funktionsnedsættelse. (Socialministeriet 2005). Det er relevant for denne undersøgelse at have en definition af hjælpemidler at arbejde ud fra, idet vi på denne måde bliver bevidste om, hvilke egenskaber hjælpemidler har. Altså er en genstand et hjælpemiddel i kraft af, at den kan afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 2.1 Andre undersøgelser Under informationssøgningen til denne undersøgelse er der fundet en række artikler, der viser, at de fleste hjælpemidler bliver anvendt, samt at der generelt er tilfredshed med selve hjælpemidlet (Thyberg et al. 2004, s. 415), (Vinkel Sørensen 2003, s. 30), (Dijcks et al. 2006, s. 100), (Sørensen et al. 2003, s. 45). Alligevel viser nogle af de ovennævnte undersøgelser, at det særligt er køkkenhjælpemidler og hjælpemidler til spisning, der ikke bliver anvendt og heller ikke returneret til kommunen (Vinkel Sørensen 2003, s. 33), (Sørensen et al. 2003, s. 45), (Dijcks et al. 2006, s. 100). Undersøgelsen Tilfredshed med tekniske hjælpemidler viser f.eks. at 41 % af hjælpemidlerne til spisning og madlavning ikke bliver brugt (Vinkel Sørensen 2003, s. 33). En anden undersøgelse Stroke rehabilitation: assistive technology devices and environmental modifications following primary rehabilitation in hospital a therapeutic perspective viser, at 46 % af køkkenhjælpemidlerne ikke bliver brugt (Sørensen et al. 2003, s. 44). De to undersøgelser omhandler apopleksipatienter og deres hjælpemidler, og har begge fundet, at mange køkkenhjælpemidler ikke bliver brugt. Undersøgelsen Stroke rehabilitation: assistive technology devices and environmental modifications following primary rehabilitation in hospital a therapeutic perspective har endvidere undersøgt grunde til, hvorfor hjælpemidlerne ikke bliver brugt. Hjælpemidlerne bliver bl.a. ikke brugt, fordi patientens funktionsniveau enten er bedret eller forringet, at de har en familie eller en hjælper, som udfører aktiviteterne for dem. Nogle af patienterne har fundet alternative måder at udføre aktiviteterne på, andre har glemt hvordan hjælpemidlet skal bruges eller mener aldrig at have lært at bruge det, desuden ses stigmatisering ved brug af hjælpemidlet som en væsentlig faktor for ikke at bruge det (Sørensen et al. 2003, s. 47). Undersøgelsen Tilfredshed med tekniske hjælpemidler har ikke undersøgt årsagerne til, at hjælpemidlerne ikke bliver brugt, men angiver en række antagelser herom. Her kan nævnes, at køkkenhjælpemidler og hjælpemidler til spisning bliver nedprioriteret, da det at opnå uafhængighed vedrørende mobilitet, kan være vigtigere for borgerne, da de herigennem kan opretholde et socialt netværk også udenfor hjemmet. Patienter kan have en rask ægtefælle, som overtager 3

10 Problembaggrund opgaverne i huset, desuden er det i dag muligt at købe færdigretter. Hjælpemidlet kan være kompliceret at anvende, være grimt eller ligge dårligt i hånden. Endvidere kan patienten have ændret sit syn på hvilke aktiviteter, der er vigtige at kunne udføre selvstændigt. Og endelig antages det, at en årsag til at køkkenhjælpemidler ikke bliver brugt, kan være en manglende brugerinvolvering ved tildelingen af dette, eller at borgeren og terapeuten ikke er enige om behovet for hjælpemidlet (Vinkel Sørensen 2003, s. 33). Det undrer os, at det lige netop er hjælpemidler til madlavning og spisning, der ikke bliver brugt, da dette er en naturlig del af hverdagen. Alle hjælpemidlerne burde blive brugt for at få mest mulig nytte af de midler, der bruges til at indkøbe disse. 2.2 Borgere med reumatoid artrit Personer med gigt er en diagnosegruppe, som ofte får bevilget mange småhjælpemidler til køkkenet (Brandt 2004, s. 27). Umiddelbart er gigt en bred betegnelse, idet der er flere forskellige typer af gigtsygdomme. Den gigtsygdom der har vores interesse, er reumatoid artrit (RA) også kaldet leddegigt, hvor hænderne næsten altid bliver ramt (Danneskiold- Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 524). Netop det at sygdommen ofte rammer hænderne, finder vi interessant, i og med at hænderne fungerer som et vigtigt redskab, når personer skal udføre hverdagsaktiviteter i køkkenet. I Danmark er der ca personer, som har sygdommen RA, dette tal stiger med ca hvert år (Hansen, Holck). RA er en kronisk inflammatorisk sygdom, med et forløb der er præget af gode og dårlige perioder, oftest rammes kroppens led symmetrisk (Danneskiold- Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520). I de ramte led opstår der en betændelsesproces (Bech et al. 2002, s. 47), der ofte fører til smerte og ødemdannelse i de berørte led, hvilket medfører mindsket bevægelighed i leddene (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 517). En følge af det at være ramt i hænderne er bl.a. nedsat muskelstyrke over hånd- og fingerled (Bech et al. 2002, s. 166), hvilket kan betyde at udførelsen af aktiviteter i bl.a. køkkenet vanskeliggøres. Tre fjerdedele af de personer som lider af RA har et progredierende forløb, der forårsager nedsat fysisk funktionsevne (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520), hertil kan hjælpemidler bruges som kompensation (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 377). Hjælpemidlerne skal hjælpe borgere med RA til at udføre de daglige aktiviteter på en sådan måde, at leddene beskyttes mest muligt (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 553). Borgere med RA har ofte nedsat kraft og bevægelighed samt smerter og 4

11 Problembaggrund træthed, hvilket påvirker borgerens aktivitetsformåen og dermed også dennes dagligdag (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 551). Det er for mange vigtigt, at kunne klare sig længst muligt på egen hånd og uden brug af hjælpemidler. Men det er vigtigt, at borgere med RA anvender hjælpemidler for at mindske og undgå bl.a. smerter og fejlstillinger (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 377). En undersøgelse viser, at mennesker med et langsomt progredierende sygdomsforløb har tendens til at afvise hjælpemidler, der kompenserer for de fysiske handicap (Wessels et al. 2003, s. 233). Dette er tankevækkende og interessant, i og med at knap tre fjerde dele af alle der er ramt af RA, enten har et hurtigt eller langsomt progredierende sygdomsforløb (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520). Som allerede beskrevet er det oftest køkkenhjælpemidler, der ikke bliver brugt. Køkkenhjælpemidler kan bl.a. være vinklede køkkenknive, bestik med fortykkede greb, låg åbnere og non-slip, en del af disse kan efterhånden købes hos almindelige isenkræmmere (Bech et al. 2002, s. 167). Når hjælpemidler således kan købes i almindelig handel, følger der ingen terapeutisk instruktion med, til hvordan de bruges. Dette kan være en årsag til, at køkkenhjælpemidlerne ikke bliver brugt, sådan som det påvises i amerikanske undersøgelser (Breinholdt 2005, s. 10). Det er dog vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem borger og ergoterapeut, da de på denne måde i fællesskab kan afprøve og vurdere hjælpemidlernes egnethed til at løse borgerens aktivitetsproblematikker (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). Ved en kronisk progredierende sygdom som RA bl.a. kan være, vil aktivitetsproblematikkerne ændre sig over tid, hvormed også borgerens behov for hjælpemidler ændres. I disse tilfælde er hjælpemiddeludvælgelsesprocessen vigtig, for at undgå at hjælpemidlerne ikke bliver brugt (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). 2.3 Ergoterapeutisk relevans Indenfor hjælpemiddelområdet er det primært ergoterapeuter, der er beskæftiget (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s. 461), dette afspejler sig også i, at 2 ud af 3 ergoterapeuter i Danmark arbejder med hjælpemidler (Bindslev, Andersen 2008, s. 4). Hvis der er en uoverensstemmelse mellem omgivelsernes krav og borgerens forudsætninger, vil det give borgeren nogle problematikker i sin aktivitetsudførelse. Disse problematikker kan mindskes ved at 5

12 Problembaggrund forbedre borgerens forudsætninger, tilpasse omgivelserne eller en kombination af disse. Borgeren kan forbedre sine forudsætninger gennem træning, og omgivelserne kan tilpasses ved at give borgeren et hjælpemiddel (Jensen et al. 2004, s. 22). Idet madlavning og spisning indgår som en naturlig del af hverdagen, finder vi det ergoterapeutisk relevant, at undersøge hvorfor næsten halvdelen af borgernes køkkenhjælpemidler ikke bliver anvendt. Vi vælger at undersøge diagnosegruppen med RA, fordi denne gruppe generelt har mange køkkenhjælpemidler, der ikke bliver brugt. 6

13 Problemformuleringen 3 Problemformulering Hvilke faktorer oplever borgere med reumatoid artrit, har betydning for, at de opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler? 3.1 Begrebsafklaring Faktorer: Borgere med reumatoid artrit: Grunde til at borgerne ikke benytter deres køkkenhjælpemidler. Borgerne med diagnosen reumatoid artrit. Køkkenhjælpemidler: En genstand, der kan afhjælpe en fysisk funktionsnedsættelse, til brug ved tilberedning og spisning af mad samt oprydning og rengøring herefter. 3.2 Formål Formålet med at stille dette spørgsmål er, at få en større forståelse af hvorfor borgere med RA opgiver, at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler og om dette udgør en aktivitetsproblematik for dem. Vi finder det relevant at undersøge dette emne, fordi det kan bidrage til, at bevilligende terapeuter bliver mere oplyste om, hvilke områder de bør være opmærksomme på, for at undgå at borgere opgiver at anvende deres hjælpemidler. På denne måde kan vi også forbedre forholdene for borgere med RA. 7

14 Teori 4 Teori I følgende afsnit vil vi præsentere den teori, vi har valgt at benytte som referenceramme, både til udarbejdelse af temaer til interviewguide (bilag 1) og til den efterfølgende analyse. 4.1 Bevilling af og opfølgning på hjælpemidler Bevillingsprocessen består af mange dele. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen af dem (Velfærdministeriet 2008, 10, stk. 4), endelig bør der finde en opfølgning og evaluering sted (Jensen et al. 2004, s. 29). Hjælpemidler bevilliges for, at borgeren får muligheden for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt helst uafhængig af andres hjælp (Socialministeriet 2006, s. 6). Hvis hjælpemidlerne skal blive en integreret del af borgerens hverdag, er det afgørende, at borgeren selv er med i bevillingsprocessen (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). Endvidere bør der være et ligeværdigt samarbejde mellem terapeuten og borgeren (Bindslev, Andersen 2008, s. 23), således at hjælpemidlet ikke ender med at blive lagt væk. I nogle tilfælde kan dette udgøre et problem, idet en del borgere opgiver at være en del af processen, fordi deres viden på området er begrænset, og de accepterer blot den løsning, som andre præsenterer dem for (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). Borgeren bør have mulighed for at afprøve hjælpemidlet i de daglige omgivelser, hvor hjælpemidlet senere skal indgå (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s. 464), men det er ofte på sygehuset, at behovet for hjælpemidler klarlægges (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 379). Der er i den pågældende kommune udarbejdet en skriftlig aftale med Regionen om, at det er sygehusets ansvar at klarlægge patientens behov for hjælpemidler under indlæggelsen (Aalborg Kommune og Region Nordjylland 2008, s. 42). Ifølge de nationale ergoterapifaglige retningslinjer anbefales det, at der i forbindelse med hjælpemiddelformidling bør være en standardiseret opfølgning (Bindslev, Andersen 2008, s. 24). Det er oftest af stor betydning, at der er opfølgning på de bevilligede hjælpemidler, da dette kan sikre, at det er det rigtige hjælpemiddel, der er blevet bevilliget. Ligeledes giver det mulighed for, at undersøge om det er nødvendigt at instruere borgeren yderligere i brugen af hjælpemidlet. Ydermere kan det, gennem en opfølgning, afklares om borgerens funktionsevne er ændret, således at hjælpemidlet ikke længere er egnet (Socialministeriet 2006, s. 17). Kun 8

15 Teori få ergoterapeuter afsætter tid til opfølgning, fordi der ikke er fokus på effekt og nytte (Jensen et al. 2004, s. 27). Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem hjælpemidler og forbrugsgoder. Hvis hjælpemidlet normalt indgår i sædvanligt indbo, defineres det som et forbrugsgode. For forbrugsgoder gælder der at hvis udgiften til dette er under 500 kroner, kan der ikke ydes hjælp (Velfærdministeriet 2008, 113). 4.2 Modellen for menneskelig aktivitet Vi anvender den ergoterapeutiske begrebsmodel: modellen for menneskelig aktivitet (MOHO), der er udarbejdet af ergoterapeuten Gary Kielhofner. Vi har valgt denne model, for at kunne beskrive de faktorer, der er gældende for menneskets motivation for at beskæftige sig med bestemte aktiviteter og omgivelsernes påvirkning på hvordan og om aktiviteten udføres (Kielhofner 2006, s. 13). Modellen er den eneste, der ser motivation for aktivitet, som noget grundlæggende for at mennesket vil beskæftige sig med aktiviteten. Endvidere finder vi det relevant at benytte modellen, fordi den har et holistisk menneskesyn og fremhæver roller og vaner som en del af det hele menneske (Kielhofner 2004, s. 162). MOHO har et dynamisk perspektiv, hvilket afspejler sig i, at menneskets aktivitet påvirkes af samspillet mellem omgivelserne og mennesket (Kielhofner 2006, s. 39). Vi har udvalgt nedenstående begreber fra MOHO, da vi finder disse relevante for denne undersøgelse Mennesket Mennesket er et dynamisk system, der består af tre subsystemer: vilje-, vane- og udøvelsessubsystemet (Kielhofner 2004, s. 151). I MOHO ses motivation som værende en del af det mentale område, men idet modellen er holistisk, vil det fysiske og mentale område være integrerede enheder i det hele menneske. Det er således vigtigt, at betragte begge disse områder når der ønskes en forklaring på et fænomen, da de to områder kan påvirke hinanden. Eksempelvis kan den mængde af fysisk energi, som mennesket bruger i en given aktivitet påvirkes af motivationen for netop denne aktivitet, motivationen kan mindskes ved funktionsnedsættelser (Kielhofner 2006, s. 14). Idet vi ønsker at undersøge borgere med RA s motivation for at udøve aktiviteter med brug af køkkenhjælpemidler, vil vi inddrage viljesubsystemet, der betegner menneskets motivation for den givne aktivitet (Kielhofner 2006, s. 14). Mennesket har et biologisk behov for at 9

16 Teori handle og være aktivt. Det at mennesket er i stand til at handle og er bevidst herom, er grundlaget for motivation og lyst til at udføre aktiviteter (Kielhofner 2006, s. 14). Menneskets egne tanker og følelser omkring aktiviteten er ligeledes grundlæggende elementer, for om mennesket motiveres for at udøve aktiviteten. Mennesket vil gerne føle sig kompetent til at udøve en aktivitet og samtidig tænke, at det kan betale sig at beskæftige sig med den givne aktivitet. Ligeledes vil mennesket gerne føle en vis form for tilfredsstillelse ved at udøve aktiviteten. Disse tanker og følelser giver individet en erfaring omkring den pågældende aktivitet, og denne erfaring er med til at præge de fremtidige valg af aktiviteter (Kielhofner 2006, s. 15), idet nogle aktiviteter tiltaler individet mere end andre aktiviteter, på denne måde skabes en interesse (Kielhofner 2006, s. 56). Menneskets værdier består af, hvad det finder vigtigt og meningsfuldt at gøre, dette afspejler også den kultur, mennesket lever i (Kielhofner 2006, s. 53). Når mennesket ikke er i stand til at gøre noget der er værdifuldt for det, som det førhen kunne, kan det føre til en følelse af mindreværd og manglende selvrespekt, eller forkastelse af gamle værdier (Kielhofner 2006, s. 55). Vi finder det relevant at belyse borgeren med RA s værdier, for at se om de tillægger det værdi at udføre køkkenaktiviteter, hvor hjælpemidler indgår. Endvidere ønsker vi viden om borgerens bevidsthed om egen evne til at udøve en aktivitet, og inddrager derfor begrebet handleevne. Handleevne er menneskets bevidsthed om egne kompetencer og dets oplevelse af egen effektivitet (Kielhofner 2006, s.48). En funktionshæmning kan betyde, at mennesket ikke længere har de samme kompetencer som tidligere, og det dermed ikke længere er muligt at udføre de aktiviteter, det tidligere har kunnet. Dette gør, at menneskets handleevne er præget af frygt for at opleve nederlag og en følelse af ikke at kunne slå til (Kielhofner 2004, s. 153). Vanedannelse er en proces, hvori mennesket ordner sine aktiviteter i rutiner og mønstre (Kielhofner 2006, s. 14). Disse er stabile og tilbagevendende, men udføres ikke nødvendigvis på samme måde hver gang. Vanedannelse er styret af menneskets vaner og roller (Kielhofner 2006, S. 67). Vaner er bestemte måder at gøre tingene på, når disse udføres gentagne gange bliver de automatiserede (Kielhofner 2006, s. 68). Roller er den måde, mennesket agerer på i forskellige sammenhænge, det samme menneske har flere forskellige roller f.eks. ægtefælle eller husmoder. Menneskets roller er tilpasset en bestemt identitet og afhænger af, hvad personen selv fortolker, at rollen er, samt hvad omgivelserne tillægger rollen (Kielhofner 10

17 Teori 2006, s. 76). En funktionsnedsættelse kan gøre, at mennesket ikke længere kan udfylde sin rolle eller bliver nødt til at tilpasse måden rollen udføres på i forhold til menneskets egne og omgivelsernes forventninger (Kielhofner 2006, s. 79). Disse forventninger reduceres i det øjeblik menneskets ikke længere er raskt (Kielhofner 2006, s. 81) Omgivelser Omgivelser består både af fysiske og sociale dimensioner, hvori mennesket handler. Disse påvirker, hvilken aktivitet mennesket udfører, og måden den udføres på (Kielhofner 2006, s. 105). Omgivelserne kan give støtte og muligheder til mennesket og dermed fremme aktivitetsudøvelsen, samtidig kan omgivelserne stille krav og begrænsninger, hvilket hæmmer aktivitetsudøvelsen (Kielhofner 2006, s. 109). De fysiske omgivelser kan opdeles i rum og objekter, disse kan begge være naturligt forekommende eller konstruerede af mennesket. Rum f.eks. køkkener kan være med til at hæmme eller fremme aktivitetsudøvelsen i form af dets indretning og størrelse. Objekter er ting mennesket interagerer med, og som indvirker på, hvad mennesket bruger dem til (Kielhofner 2006, s. 109). Ligeledes kan objektet afspejle hvem mennesket er (Kielhofner 2006, s. 111). Objekter kan være hjælpemidler, der har til formål at være en fremmende faktor i omgivelserne, idet hjælpemidler kan hjælpe personer med funktionsnedsættelser til at kompensere for deres handicap. Hjælpemidlerne kan blive et symbol for denne funktionsnedsættelse og afhængighed, hvilket kan bevirke, at nogle ikke ønsker at benytte deres hjælpemiddel (Kielhofner 2006, s. 112). Mennesket udøver oftest sine aktiviteter sammen med andre mennesker, disse andre udgør menneskets sociale omgivelser. Mennesket og de sociale omgivelser påvirker hinanden indbyrdes (Kielhofner 2006, s. 114). De sociale omgivelser stiller krav, der afspejles af kulturen, til individets rolle (Kielhofner 2006, s. 105). Det giver samtidig den enkelte mulighed for at udøve sin rolle i gruppe og dermed styrke sit gruppetilhørsforhold (Kielhofner 2004, s. 151). 11

18 Teori 4.3 Gap-model Gap-modellens fokus er de aktivitetsproblematikker, borgeren oplever, når dennes omgivelser kræver mere, end den pågældende har forudsætninger for at kunne udføre (Jensen et al. 2004, s. 21). Som figur 1 illustrerer: Som det fremgår af figur 1, opstår der et gab, når borgerens forudsætninger ikke kan honorere de krav omgivelserne stiller, og dermed opstår en aktivitetsproblematik. Ved at forbedre borgerens forudsætninger eller tilpasse omgivelsernes krav, kan personens aktivitetsproblematikker løses. Hjælpemidler kan i den forbindelse fungere som vigtige elementer i forhold til at reducere omgivelsernes krav og dermed gabet (Jensen et al. 2004, s. 22). Figur 1 12

19 Metode 5 Metode Følgende afsnit omhandler en beskrivelse af og en begrundelse for vores valg i forhold til indsamling af empiri. Afsnittet indeholder litteratursøgning, valg af metode, bearbejdelse af denne samt etiske overvejelser herom. 5.1 Litteratursøgning I dette afsnit beskrives fremgangsmåden under litteratursøgningen. For at strukturere vores informationssøgning udarbejdede vi en SCVUA-guide (Bilag 2) med søgeordene hjælpemidler og ubrugt. Vi anvendte følgende databaser: SCVUBA, bibliotek.dk, Amed, Cinahl og Pubmed. I de databaser der havde en ordbog til rådighed, indtastede vi vores søgeord, for at finde frem til det synonym den pågældende database benyttede som emneord. De søgeord der ikke kunne findes synonymer for i databasernes ordbøger, fandt vi synonymer for og søgte derefter på disse som fritekst. Kombinationen af de to søgeord hjælpemidler og ubrugt førte samlet til 23 artikler hvorpå vi læste abstrakts. Dog havde nogle af databaserne kun få eller slet ingen resultater ved kombinationen. Vi gennemgik derfor titlerne, for de artikler der var fremkommet ved blot at søge på hjælpemidler. Ud af disse valgte vi seks artikler, som vi fandt relevante i forhold til vores interessefelt, og foretog kritisk litteraturlæsning på en af disse (bilag 3). 5.2 Kvalitativ metode Vi valgte, at benytte kvalitativ metode til at besvare vores problemformulering, idet metoden er god til at belyse menneskers subjektive synspunkter. Der gives mulighed for at informanterne, gennem egne ord, kan udtrykke, hvad de føler og oplever, samt hvorledes de handler (Kvale 2005, s. 43). Vi indsamlede empiri gennem interview og fulgte de syv stadier i en interviewundersøgelse som Steinar Kvale beskriver. Først formuleres formålet med undersøgelsen og det beskrives hvad der skal undersøges. Dernæst planlægges det hvordan undersøgelsen skal foretages. Der udarbejdes en interviewguide og foretages, på baggrund af denne, flere interview. Følgende transskriberes interviewene og analyseres i forhold til undersøgelsens formål. Dernæst vurderes undersøgelsens reliabilitet og validitet, og endelig udformes undersøgelsens resultater samt metode skriftligt (Kvale 2005, s. 95). 13

20 Metode Gennem den kvalitative metode kunne vi indsamle data således, at resultaterne ikke angives i tal men derimod i tekst (Kvale 2005, s. 43). Det er atypisk, at der er mange deltagere i en kvalitativ undersøgelse, da dette kan betyde, at der ikke er ressourcer til at lave dybdegående fortolkninger af de store datamængder der derved fremkommer (Kvale 2005, s. 108). Der lægges i kvalitative undersøgelser mere vægt på kvaliteten af interviewene end på kvantiteten (Kvale 2005, s. 110). 5.3 Videnskabsteoretisk tilgang Vi har valgt at tage udgangspunkt i både fænomenologi og hermeneutik, da vores problemformulering lægger op til dette. Fænomenologisk idet vi er interesseret i borgere med RA s oplevelse af hvilke faktorer, der har betydning for, at de opgiver anvendelsen af deres køkkenhjælpemidler. Hermeneutiske fordi vi igennem vores forforståelse, ønsker at undersøge borgeren med RA s udsagn. Derfor beskrives fænomenologi og hermeneutik i det nedenstående Fænomenologi Fænomenologi er læren om bevidsthedsfænomenerne (Birkler 2006, s. 103). Det vil sige, det beskriver, hvordan det enkelte menneske oplever verden, og at det grundlæggende i fænomenologi er, at virkeligheden er, som det enkelte menneske opfatter den. Idet mennesker er forskellige, oplever de også verden forskelligt (Birkler 2006, s. 105). I denne undersøgelse kommer fænomenologien til udtryk ved, at vi ønsker en forståelse af, hvordan informanterne oplever deres verden, inden vi begynder at fortolke denne Hermeneutik Ifølge Jacob Birkler er hermeneutik læren om forståelse eller fortolkningskunst (Birkler 2006, s. 95). Det handler om at mennesket, til enhver tid fortolker den verden det lever i, altså skaber en dybere mening og forståelse af et fænomen (Birkler 2006, s. 97). I hermeneutikken har man nøglebegrebet forforståelse, denne forforståelse kan enten afkræftes eller bekræftes og derigennem opnås en ny forståelse (Birkler 2006, s. 96). Forståelsen er en cirkulær proces; den hermeneutiske cirkel. Denne består af delforståelse og helhedsforståelse, for at kunne forstå helheden er det nødvendigt at forstå delene samtidig, er det for at forstå delene nødvendigt at forstå helheden (Birkler 2006, s. 98). 14

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Når dagligdagen ikke længere trues

Når dagligdagen ikke længere trues Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen EO6v Når dagligdagen ikke længere trues Et kvalitativt projekt omhandlende ældres dagligdag i forbindelse med en boligtilpasning

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 12. februar 2013 Efter et samråd i folketingets socialudvalg den 26. juni 2012 tog Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2013 Du kan få bevilget hjælpemidler/forbrugsgoder til, at klare din daglige tilværelse, hvis du har en varigt og væsentligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for

Læs mere

KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis

KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis Kawamodellen en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk ergoterapeutisk praksis Ergoterapeutuddannelsen KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis Bachelorprojekt

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk.

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk. Udviklingsteamet Målgruppe Tilbuddet er rettet mod voksne borgere, der som følge af en erhvervet hjerneskade, har behov for støtte til at kunne udføre nødvendige og meningsgivende aktiviteter enten i hjemmet

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

J O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E

J O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup 24-09- 2009 Vedr. Tårnby Kommunes praksis for bevilling af tilskud til køb af høreapparater, jf. servicelovens 112. Statsforvaltningen Hovedstaden har på

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere