Forord. Theresa Marie Moore Højer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Theresa Marie Moore Højer"

Transkript

1 Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer Køkkenhjælpemidler hvorfor bruger de dem ikke? Professionshøjskolen University College Nordjylland. Ergoterapeutuddannelsen Bachelor projekt Vejleder: Tine Bieber Kirkegaard Lunn. Denne opgave omfatter tegn inkl. Mellemrum. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Forord Dette bachelorprojekt omhandler, grunde til at borgere med reumatoid artrit opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler. Vi håber, at dette projekt er med til at skabe interesse og ny viden indenfor hjælpemiddelområdet. Vi vil gerne takke de personer, der har bidraget til udarbejdelsen af dette projekt, og en særlig tak til Gigtforeningen og de medvirkende borgere med reumatoid artrit. Der er i projektet anvendt referencesystemet Harvard. Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer

3 Resumé Denne undersøgelse er udarbejdet med henblik på, at afdække hvilke faktorer borgere med reumatoid artrit oplever, har betydning for, at de opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler. Formålet er, at belyse hvilke områder bevilligende terapeuter bør være opmærksomme på. Undersøgelsen er kvalitativ og baseret på fem semistrukturerede interview, analyseret med inspiration i Steiner Kvales udlægning af meningskondensering, meningskategorisering og meningsfortolkning. Som teoretisk referenceramme benyttes Gap-modellen samt den ergoterapeutiske begrebs-model: Modellen for Menneskelig Aktivitet. Det konkluderes at der er manglende brugerinvolvering og instruktion under anskaffelse af hjælpemidlerne. Derudover foretages der ikke en opfølgning efter udlevering af hjælpemidlerne. Nogle borgere finder andre aktiviteter mere værdifulde end køkkenaktiviteter, og ægtefæller varetager i flere tilfælde disse. Andre føler, at de mister deres identitet, når de bruger hjælpemidlerne, og endelig har mange et hjælpemiddel, der ikke længere passer til dem. Disse faktorer er medvirkende til, at brugen af køkkenhjælpemidler opgives.

4 Abstract In this study we aim to identify which factors citizens with rheumatoid arthritis experience and what determine their choice to discontinue using their assistive devices for the kitchen. The aim of our study is to highlight which areas occupational therapists should be aware of. Our study is qualitative and based on five semi-structured interviews and analyzed with inspiration from Steiner Kvale s interpretation of meaning condensation, meaning categorization and meaning interpretation. As theoretical reference we use the Gap-model and the occupational therapeutic concept model: Model of Human Occupation. We reached the conclusion that there is a lack of user involvement and user instruction prior to the provision of the assistive devices. Furthermore, no follow-up is given after the provision of the assistive devices. Some people find other activities more valuable than kitchen activities, and in several cases spouses perform these activities. Others feel that they lose their identity when they use assistive devices, and finally, many assistive devises no longer suits the individual. These factors have contributed to the non-use of assistive devices for the kitchen.

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problembaggrund Andre undersøgelser Borgere med reumatoid artrit Ergoterapeutisk relevans Problemformulering Begrebsafklaring Formål Teori Bevilling af og opfølgning på hjælpemidler Modellen for menneskelig aktivitet Mennesket Omgivelser Gap-model Metode Litteratursøgning Kvalitativ metode Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Design for indsamling af empiri Valg af informanter Kontakt til informanter Interview Udarbejdelse af interviewguide Interviewsituationen Transskribering Etiske overvejelser Analysemetode Reliabilitet og validitet Reliabilitet Validitet... 22

6 6 Analyse Anskaffelse af hjælpemidler Opfølgning Identitet Prioritering af aktiviteter Hjælpemidlet erstattes med en nemmere løsning Hjælp af andre mennesker Hjælpemidlet passer ikke til informanten Hjælpemidlets design Konklusion Diskussion Teori Metode Analyse Resultater Perspektivering Forfatterliste Referenceliste Bilagsoversigt... 46

7 Indledning 1 Indledning Vores interesse for dette felt tog afsæt i nogle undersøgelser om hjælpemidler, der viste, at hjælpemidler generelt bruges, men at en stor procentdel af køkkenhjælpemidler ikke bliver anvendt af borgere med diagnoserne apopleksi og gigt. Idet hjælpemidler er fremstillet med det formål at afhjælpe en aktivitetsproblematik og dermed muliggøre aktivitet undrer det os, at disse borgere ikke anvender en stor del af deres køkkenhjælpemidler. Selvom køkkenhjælpemidler kun udgør en lille del af de samlede udgifter på hjælpemiddelområdet, kan det koste mange menneskelige ressourcer, hvis borgeren ikke får løst sin aktivitetsproblematik. Vi finder det derfor relevant, at undersøge den manglende anvendelse af køkkenhjælpemidler for at kunne bidrage med viden, til hvordan dette kan reduceres eller helt undgås i fremtiden. 1

8 Problembaggrund 2 Problembaggrund Den danske lovgivning sikrer, at borgere med funktionsnedsættelser og andre handicap er sikret den hjælp, de har behov for. Ifølge bekendtgørelsen af lov om social service 112 kan der gives støtte til hjælpemidler, når borgeren og hjælpemidlet opfylder visse krav (Velfærdministeriet 2008) Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemme eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. (Velfærdministeriet 2008). Denne lovgivning gør det muligt for alle danskere med en varig funktionsnedsættelse at få deres hjælpemidler betalt af det offentlige. På denne måde undgås det, at det f.eks. kun er de økonomisk velstillede, som kan anskaffe sig de hjælpemidler de har brug for. Den danske lovgivning adskiller sig fra bl.a. den amerikanske, hvor handicappede ofte selv må sørge for, at anskaffe og betale de hjælpemidler de mener at have brug for, eller få dem betalt af forsikringsselskaberne. De er derfor ikke vejledt om deres indkøb af kyndige fagpersoner som f.eks. en ergoterapeut. Dette betyder bl.a., at der i amerikanske undersøgelser ses en tendens til at der står rigtig mange hjælpemidler hos borgerne, som de ikke bruger (Breinholdt 2005, s. 10), (Kjærgaard 2007, s. 11). Dette betyder, at de amerikanske undersøgelsers resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med danske forhold. I det danske samfund vil folk gerne kunne klare sig selv mest muligt (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 377), hvilket lovgivningen omkring bevilling af hjælpemidler kan være medvirkende til. Den danske lovgivning udspringer af FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Lovgivningen har fokus på behovet for at tilpasse og ændre aktiviteterne og omgivelserne i samfundet samt tilgodese behovet for støtte til det enkelte menneske (Jensen et al. 2004, s. 31). Der findes mange forskellige definitioner på et hjælpemiddel, vi har valgt at tage udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 19 af 11/01/2005 om ydelser af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens 1 stk. 2, der definerer et hjælpemiddel således: Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk 2

9 Problembaggrund funktionsnedsættelse. (Socialministeriet 2005). Det er relevant for denne undersøgelse at have en definition af hjælpemidler at arbejde ud fra, idet vi på denne måde bliver bevidste om, hvilke egenskaber hjælpemidler har. Altså er en genstand et hjælpemiddel i kraft af, at den kan afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 2.1 Andre undersøgelser Under informationssøgningen til denne undersøgelse er der fundet en række artikler, der viser, at de fleste hjælpemidler bliver anvendt, samt at der generelt er tilfredshed med selve hjælpemidlet (Thyberg et al. 2004, s. 415), (Vinkel Sørensen 2003, s. 30), (Dijcks et al. 2006, s. 100), (Sørensen et al. 2003, s. 45). Alligevel viser nogle af de ovennævnte undersøgelser, at det særligt er køkkenhjælpemidler og hjælpemidler til spisning, der ikke bliver anvendt og heller ikke returneret til kommunen (Vinkel Sørensen 2003, s. 33), (Sørensen et al. 2003, s. 45), (Dijcks et al. 2006, s. 100). Undersøgelsen Tilfredshed med tekniske hjælpemidler viser f.eks. at 41 % af hjælpemidlerne til spisning og madlavning ikke bliver brugt (Vinkel Sørensen 2003, s. 33). En anden undersøgelse Stroke rehabilitation: assistive technology devices and environmental modifications following primary rehabilitation in hospital a therapeutic perspective viser, at 46 % af køkkenhjælpemidlerne ikke bliver brugt (Sørensen et al. 2003, s. 44). De to undersøgelser omhandler apopleksipatienter og deres hjælpemidler, og har begge fundet, at mange køkkenhjælpemidler ikke bliver brugt. Undersøgelsen Stroke rehabilitation: assistive technology devices and environmental modifications following primary rehabilitation in hospital a therapeutic perspective har endvidere undersøgt grunde til, hvorfor hjælpemidlerne ikke bliver brugt. Hjælpemidlerne bliver bl.a. ikke brugt, fordi patientens funktionsniveau enten er bedret eller forringet, at de har en familie eller en hjælper, som udfører aktiviteterne for dem. Nogle af patienterne har fundet alternative måder at udføre aktiviteterne på, andre har glemt hvordan hjælpemidlet skal bruges eller mener aldrig at have lært at bruge det, desuden ses stigmatisering ved brug af hjælpemidlet som en væsentlig faktor for ikke at bruge det (Sørensen et al. 2003, s. 47). Undersøgelsen Tilfredshed med tekniske hjælpemidler har ikke undersøgt årsagerne til, at hjælpemidlerne ikke bliver brugt, men angiver en række antagelser herom. Her kan nævnes, at køkkenhjælpemidler og hjælpemidler til spisning bliver nedprioriteret, da det at opnå uafhængighed vedrørende mobilitet, kan være vigtigere for borgerne, da de herigennem kan opretholde et socialt netværk også udenfor hjemmet. Patienter kan have en rask ægtefælle, som overtager 3

10 Problembaggrund opgaverne i huset, desuden er det i dag muligt at købe færdigretter. Hjælpemidlet kan være kompliceret at anvende, være grimt eller ligge dårligt i hånden. Endvidere kan patienten have ændret sit syn på hvilke aktiviteter, der er vigtige at kunne udføre selvstændigt. Og endelig antages det, at en årsag til at køkkenhjælpemidler ikke bliver brugt, kan være en manglende brugerinvolvering ved tildelingen af dette, eller at borgeren og terapeuten ikke er enige om behovet for hjælpemidlet (Vinkel Sørensen 2003, s. 33). Det undrer os, at det lige netop er hjælpemidler til madlavning og spisning, der ikke bliver brugt, da dette er en naturlig del af hverdagen. Alle hjælpemidlerne burde blive brugt for at få mest mulig nytte af de midler, der bruges til at indkøbe disse. 2.2 Borgere med reumatoid artrit Personer med gigt er en diagnosegruppe, som ofte får bevilget mange småhjælpemidler til køkkenet (Brandt 2004, s. 27). Umiddelbart er gigt en bred betegnelse, idet der er flere forskellige typer af gigtsygdomme. Den gigtsygdom der har vores interesse, er reumatoid artrit (RA) også kaldet leddegigt, hvor hænderne næsten altid bliver ramt (Danneskiold- Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 524). Netop det at sygdommen ofte rammer hænderne, finder vi interessant, i og med at hænderne fungerer som et vigtigt redskab, når personer skal udføre hverdagsaktiviteter i køkkenet. I Danmark er der ca personer, som har sygdommen RA, dette tal stiger med ca hvert år (Hansen, Holck). RA er en kronisk inflammatorisk sygdom, med et forløb der er præget af gode og dårlige perioder, oftest rammes kroppens led symmetrisk (Danneskiold- Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520). I de ramte led opstår der en betændelsesproces (Bech et al. 2002, s. 47), der ofte fører til smerte og ødemdannelse i de berørte led, hvilket medfører mindsket bevægelighed i leddene (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 517). En følge af det at være ramt i hænderne er bl.a. nedsat muskelstyrke over hånd- og fingerled (Bech et al. 2002, s. 166), hvilket kan betyde at udførelsen af aktiviteter i bl.a. køkkenet vanskeliggøres. Tre fjerdedele af de personer som lider af RA har et progredierende forløb, der forårsager nedsat fysisk funktionsevne (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520), hertil kan hjælpemidler bruges som kompensation (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 377). Hjælpemidlerne skal hjælpe borgere med RA til at udføre de daglige aktiviteter på en sådan måde, at leddene beskyttes mest muligt (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 553). Borgere med RA har ofte nedsat kraft og bevægelighed samt smerter og 4

11 Problembaggrund træthed, hvilket påvirker borgerens aktivitetsformåen og dermed også dennes dagligdag (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 551). Det er for mange vigtigt, at kunne klare sig længst muligt på egen hånd og uden brug af hjælpemidler. Men det er vigtigt, at borgere med RA anvender hjælpemidler for at mindske og undgå bl.a. smerter og fejlstillinger (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 377). En undersøgelse viser, at mennesker med et langsomt progredierende sygdomsforløb har tendens til at afvise hjælpemidler, der kompenserer for de fysiske handicap (Wessels et al. 2003, s. 233). Dette er tankevækkende og interessant, i og med at knap tre fjerde dele af alle der er ramt af RA, enten har et hurtigt eller langsomt progredierende sygdomsforløb (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520). Som allerede beskrevet er det oftest køkkenhjælpemidler, der ikke bliver brugt. Køkkenhjælpemidler kan bl.a. være vinklede køkkenknive, bestik med fortykkede greb, låg åbnere og non-slip, en del af disse kan efterhånden købes hos almindelige isenkræmmere (Bech et al. 2002, s. 167). Når hjælpemidler således kan købes i almindelig handel, følger der ingen terapeutisk instruktion med, til hvordan de bruges. Dette kan være en årsag til, at køkkenhjælpemidlerne ikke bliver brugt, sådan som det påvises i amerikanske undersøgelser (Breinholdt 2005, s. 10). Det er dog vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem borger og ergoterapeut, da de på denne måde i fællesskab kan afprøve og vurdere hjælpemidlernes egnethed til at løse borgerens aktivitetsproblematikker (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). Ved en kronisk progredierende sygdom som RA bl.a. kan være, vil aktivitetsproblematikkerne ændre sig over tid, hvormed også borgerens behov for hjælpemidler ændres. I disse tilfælde er hjælpemiddeludvælgelsesprocessen vigtig, for at undgå at hjælpemidlerne ikke bliver brugt (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). 2.3 Ergoterapeutisk relevans Indenfor hjælpemiddelområdet er det primært ergoterapeuter, der er beskæftiget (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s. 461), dette afspejler sig også i, at 2 ud af 3 ergoterapeuter i Danmark arbejder med hjælpemidler (Bindslev, Andersen 2008, s. 4). Hvis der er en uoverensstemmelse mellem omgivelsernes krav og borgerens forudsætninger, vil det give borgeren nogle problematikker i sin aktivitetsudførelse. Disse problematikker kan mindskes ved at 5

12 Problembaggrund forbedre borgerens forudsætninger, tilpasse omgivelserne eller en kombination af disse. Borgeren kan forbedre sine forudsætninger gennem træning, og omgivelserne kan tilpasses ved at give borgeren et hjælpemiddel (Jensen et al. 2004, s. 22). Idet madlavning og spisning indgår som en naturlig del af hverdagen, finder vi det ergoterapeutisk relevant, at undersøge hvorfor næsten halvdelen af borgernes køkkenhjælpemidler ikke bliver anvendt. Vi vælger at undersøge diagnosegruppen med RA, fordi denne gruppe generelt har mange køkkenhjælpemidler, der ikke bliver brugt. 6

13 Problemformuleringen 3 Problemformulering Hvilke faktorer oplever borgere med reumatoid artrit, har betydning for, at de opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler? 3.1 Begrebsafklaring Faktorer: Borgere med reumatoid artrit: Grunde til at borgerne ikke benytter deres køkkenhjælpemidler. Borgerne med diagnosen reumatoid artrit. Køkkenhjælpemidler: En genstand, der kan afhjælpe en fysisk funktionsnedsættelse, til brug ved tilberedning og spisning af mad samt oprydning og rengøring herefter. 3.2 Formål Formålet med at stille dette spørgsmål er, at få en større forståelse af hvorfor borgere med RA opgiver, at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler og om dette udgør en aktivitetsproblematik for dem. Vi finder det relevant at undersøge dette emne, fordi det kan bidrage til, at bevilligende terapeuter bliver mere oplyste om, hvilke områder de bør være opmærksomme på, for at undgå at borgere opgiver at anvende deres hjælpemidler. På denne måde kan vi også forbedre forholdene for borgere med RA. 7

14 Teori 4 Teori I følgende afsnit vil vi præsentere den teori, vi har valgt at benytte som referenceramme, både til udarbejdelse af temaer til interviewguide (bilag 1) og til den efterfølgende analyse. 4.1 Bevilling af og opfølgning på hjælpemidler Bevillingsprocessen består af mange dele. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen af dem (Velfærdministeriet 2008, 10, stk. 4), endelig bør der finde en opfølgning og evaluering sted (Jensen et al. 2004, s. 29). Hjælpemidler bevilliges for, at borgeren får muligheden for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt helst uafhængig af andres hjælp (Socialministeriet 2006, s. 6). Hvis hjælpemidlerne skal blive en integreret del af borgerens hverdag, er det afgørende, at borgeren selv er med i bevillingsprocessen (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). Endvidere bør der være et ligeværdigt samarbejde mellem terapeuten og borgeren (Bindslev, Andersen 2008, s. 23), således at hjælpemidlet ikke ender med at blive lagt væk. I nogle tilfælde kan dette udgøre et problem, idet en del borgere opgiver at være en del af processen, fordi deres viden på området er begrænset, og de accepterer blot den løsning, som andre præsenterer dem for (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). Borgeren bør have mulighed for at afprøve hjælpemidlet i de daglige omgivelser, hvor hjælpemidlet senere skal indgå (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s. 464), men det er ofte på sygehuset, at behovet for hjælpemidler klarlægges (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 379). Der er i den pågældende kommune udarbejdet en skriftlig aftale med Regionen om, at det er sygehusets ansvar at klarlægge patientens behov for hjælpemidler under indlæggelsen (Aalborg Kommune og Region Nordjylland 2008, s. 42). Ifølge de nationale ergoterapifaglige retningslinjer anbefales det, at der i forbindelse med hjælpemiddelformidling bør være en standardiseret opfølgning (Bindslev, Andersen 2008, s. 24). Det er oftest af stor betydning, at der er opfølgning på de bevilligede hjælpemidler, da dette kan sikre, at det er det rigtige hjælpemiddel, der er blevet bevilliget. Ligeledes giver det mulighed for, at undersøge om det er nødvendigt at instruere borgeren yderligere i brugen af hjælpemidlet. Ydermere kan det, gennem en opfølgning, afklares om borgerens funktionsevne er ændret, således at hjælpemidlet ikke længere er egnet (Socialministeriet 2006, s. 17). Kun 8

15 Teori få ergoterapeuter afsætter tid til opfølgning, fordi der ikke er fokus på effekt og nytte (Jensen et al. 2004, s. 27). Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem hjælpemidler og forbrugsgoder. Hvis hjælpemidlet normalt indgår i sædvanligt indbo, defineres det som et forbrugsgode. For forbrugsgoder gælder der at hvis udgiften til dette er under 500 kroner, kan der ikke ydes hjælp (Velfærdministeriet 2008, 113). 4.2 Modellen for menneskelig aktivitet Vi anvender den ergoterapeutiske begrebsmodel: modellen for menneskelig aktivitet (MOHO), der er udarbejdet af ergoterapeuten Gary Kielhofner. Vi har valgt denne model, for at kunne beskrive de faktorer, der er gældende for menneskets motivation for at beskæftige sig med bestemte aktiviteter og omgivelsernes påvirkning på hvordan og om aktiviteten udføres (Kielhofner 2006, s. 13). Modellen er den eneste, der ser motivation for aktivitet, som noget grundlæggende for at mennesket vil beskæftige sig med aktiviteten. Endvidere finder vi det relevant at benytte modellen, fordi den har et holistisk menneskesyn og fremhæver roller og vaner som en del af det hele menneske (Kielhofner 2004, s. 162). MOHO har et dynamisk perspektiv, hvilket afspejler sig i, at menneskets aktivitet påvirkes af samspillet mellem omgivelserne og mennesket (Kielhofner 2006, s. 39). Vi har udvalgt nedenstående begreber fra MOHO, da vi finder disse relevante for denne undersøgelse Mennesket Mennesket er et dynamisk system, der består af tre subsystemer: vilje-, vane- og udøvelsessubsystemet (Kielhofner 2004, s. 151). I MOHO ses motivation som værende en del af det mentale område, men idet modellen er holistisk, vil det fysiske og mentale område være integrerede enheder i det hele menneske. Det er således vigtigt, at betragte begge disse områder når der ønskes en forklaring på et fænomen, da de to områder kan påvirke hinanden. Eksempelvis kan den mængde af fysisk energi, som mennesket bruger i en given aktivitet påvirkes af motivationen for netop denne aktivitet, motivationen kan mindskes ved funktionsnedsættelser (Kielhofner 2006, s. 14). Idet vi ønsker at undersøge borgere med RA s motivation for at udøve aktiviteter med brug af køkkenhjælpemidler, vil vi inddrage viljesubsystemet, der betegner menneskets motivation for den givne aktivitet (Kielhofner 2006, s. 14). Mennesket har et biologisk behov for at 9

16 Teori handle og være aktivt. Det at mennesket er i stand til at handle og er bevidst herom, er grundlaget for motivation og lyst til at udføre aktiviteter (Kielhofner 2006, s. 14). Menneskets egne tanker og følelser omkring aktiviteten er ligeledes grundlæggende elementer, for om mennesket motiveres for at udøve aktiviteten. Mennesket vil gerne føle sig kompetent til at udøve en aktivitet og samtidig tænke, at det kan betale sig at beskæftige sig med den givne aktivitet. Ligeledes vil mennesket gerne føle en vis form for tilfredsstillelse ved at udøve aktiviteten. Disse tanker og følelser giver individet en erfaring omkring den pågældende aktivitet, og denne erfaring er med til at præge de fremtidige valg af aktiviteter (Kielhofner 2006, s. 15), idet nogle aktiviteter tiltaler individet mere end andre aktiviteter, på denne måde skabes en interesse (Kielhofner 2006, s. 56). Menneskets værdier består af, hvad det finder vigtigt og meningsfuldt at gøre, dette afspejler også den kultur, mennesket lever i (Kielhofner 2006, s. 53). Når mennesket ikke er i stand til at gøre noget der er værdifuldt for det, som det førhen kunne, kan det føre til en følelse af mindreværd og manglende selvrespekt, eller forkastelse af gamle værdier (Kielhofner 2006, s. 55). Vi finder det relevant at belyse borgeren med RA s værdier, for at se om de tillægger det værdi at udføre køkkenaktiviteter, hvor hjælpemidler indgår. Endvidere ønsker vi viden om borgerens bevidsthed om egen evne til at udøve en aktivitet, og inddrager derfor begrebet handleevne. Handleevne er menneskets bevidsthed om egne kompetencer og dets oplevelse af egen effektivitet (Kielhofner 2006, s.48). En funktionshæmning kan betyde, at mennesket ikke længere har de samme kompetencer som tidligere, og det dermed ikke længere er muligt at udføre de aktiviteter, det tidligere har kunnet. Dette gør, at menneskets handleevne er præget af frygt for at opleve nederlag og en følelse af ikke at kunne slå til (Kielhofner 2004, s. 153). Vanedannelse er en proces, hvori mennesket ordner sine aktiviteter i rutiner og mønstre (Kielhofner 2006, s. 14). Disse er stabile og tilbagevendende, men udføres ikke nødvendigvis på samme måde hver gang. Vanedannelse er styret af menneskets vaner og roller (Kielhofner 2006, S. 67). Vaner er bestemte måder at gøre tingene på, når disse udføres gentagne gange bliver de automatiserede (Kielhofner 2006, s. 68). Roller er den måde, mennesket agerer på i forskellige sammenhænge, det samme menneske har flere forskellige roller f.eks. ægtefælle eller husmoder. Menneskets roller er tilpasset en bestemt identitet og afhænger af, hvad personen selv fortolker, at rollen er, samt hvad omgivelserne tillægger rollen (Kielhofner 10

17 Teori 2006, s. 76). En funktionsnedsættelse kan gøre, at mennesket ikke længere kan udfylde sin rolle eller bliver nødt til at tilpasse måden rollen udføres på i forhold til menneskets egne og omgivelsernes forventninger (Kielhofner 2006, s. 79). Disse forventninger reduceres i det øjeblik menneskets ikke længere er raskt (Kielhofner 2006, s. 81) Omgivelser Omgivelser består både af fysiske og sociale dimensioner, hvori mennesket handler. Disse påvirker, hvilken aktivitet mennesket udfører, og måden den udføres på (Kielhofner 2006, s. 105). Omgivelserne kan give støtte og muligheder til mennesket og dermed fremme aktivitetsudøvelsen, samtidig kan omgivelserne stille krav og begrænsninger, hvilket hæmmer aktivitetsudøvelsen (Kielhofner 2006, s. 109). De fysiske omgivelser kan opdeles i rum og objekter, disse kan begge være naturligt forekommende eller konstruerede af mennesket. Rum f.eks. køkkener kan være med til at hæmme eller fremme aktivitetsudøvelsen i form af dets indretning og størrelse. Objekter er ting mennesket interagerer med, og som indvirker på, hvad mennesket bruger dem til (Kielhofner 2006, s. 109). Ligeledes kan objektet afspejle hvem mennesket er (Kielhofner 2006, s. 111). Objekter kan være hjælpemidler, der har til formål at være en fremmende faktor i omgivelserne, idet hjælpemidler kan hjælpe personer med funktionsnedsættelser til at kompensere for deres handicap. Hjælpemidlerne kan blive et symbol for denne funktionsnedsættelse og afhængighed, hvilket kan bevirke, at nogle ikke ønsker at benytte deres hjælpemiddel (Kielhofner 2006, s. 112). Mennesket udøver oftest sine aktiviteter sammen med andre mennesker, disse andre udgør menneskets sociale omgivelser. Mennesket og de sociale omgivelser påvirker hinanden indbyrdes (Kielhofner 2006, s. 114). De sociale omgivelser stiller krav, der afspejles af kulturen, til individets rolle (Kielhofner 2006, s. 105). Det giver samtidig den enkelte mulighed for at udøve sin rolle i gruppe og dermed styrke sit gruppetilhørsforhold (Kielhofner 2004, s. 151). 11

18 Teori 4.3 Gap-model Gap-modellens fokus er de aktivitetsproblematikker, borgeren oplever, når dennes omgivelser kræver mere, end den pågældende har forudsætninger for at kunne udføre (Jensen et al. 2004, s. 21). Som figur 1 illustrerer: Som det fremgår af figur 1, opstår der et gab, når borgerens forudsætninger ikke kan honorere de krav omgivelserne stiller, og dermed opstår en aktivitetsproblematik. Ved at forbedre borgerens forudsætninger eller tilpasse omgivelsernes krav, kan personens aktivitetsproblematikker løses. Hjælpemidler kan i den forbindelse fungere som vigtige elementer i forhold til at reducere omgivelsernes krav og dermed gabet (Jensen et al. 2004, s. 22). Figur 1 12

19 Metode 5 Metode Følgende afsnit omhandler en beskrivelse af og en begrundelse for vores valg i forhold til indsamling af empiri. Afsnittet indeholder litteratursøgning, valg af metode, bearbejdelse af denne samt etiske overvejelser herom. 5.1 Litteratursøgning I dette afsnit beskrives fremgangsmåden under litteratursøgningen. For at strukturere vores informationssøgning udarbejdede vi en SCVUA-guide (Bilag 2) med søgeordene hjælpemidler og ubrugt. Vi anvendte følgende databaser: SCVUBA, bibliotek.dk, Amed, Cinahl og Pubmed. I de databaser der havde en ordbog til rådighed, indtastede vi vores søgeord, for at finde frem til det synonym den pågældende database benyttede som emneord. De søgeord der ikke kunne findes synonymer for i databasernes ordbøger, fandt vi synonymer for og søgte derefter på disse som fritekst. Kombinationen af de to søgeord hjælpemidler og ubrugt førte samlet til 23 artikler hvorpå vi læste abstrakts. Dog havde nogle af databaserne kun få eller slet ingen resultater ved kombinationen. Vi gennemgik derfor titlerne, for de artikler der var fremkommet ved blot at søge på hjælpemidler. Ud af disse valgte vi seks artikler, som vi fandt relevante i forhold til vores interessefelt, og foretog kritisk litteraturlæsning på en af disse (bilag 3). 5.2 Kvalitativ metode Vi valgte, at benytte kvalitativ metode til at besvare vores problemformulering, idet metoden er god til at belyse menneskers subjektive synspunkter. Der gives mulighed for at informanterne, gennem egne ord, kan udtrykke, hvad de føler og oplever, samt hvorledes de handler (Kvale 2005, s. 43). Vi indsamlede empiri gennem interview og fulgte de syv stadier i en interviewundersøgelse som Steinar Kvale beskriver. Først formuleres formålet med undersøgelsen og det beskrives hvad der skal undersøges. Dernæst planlægges det hvordan undersøgelsen skal foretages. Der udarbejdes en interviewguide og foretages, på baggrund af denne, flere interview. Følgende transskriberes interviewene og analyseres i forhold til undersøgelsens formål. Dernæst vurderes undersøgelsens reliabilitet og validitet, og endelig udformes undersøgelsens resultater samt metode skriftligt (Kvale 2005, s. 95). 13

20 Metode Gennem den kvalitative metode kunne vi indsamle data således, at resultaterne ikke angives i tal men derimod i tekst (Kvale 2005, s. 43). Det er atypisk, at der er mange deltagere i en kvalitativ undersøgelse, da dette kan betyde, at der ikke er ressourcer til at lave dybdegående fortolkninger af de store datamængder der derved fremkommer (Kvale 2005, s. 108). Der lægges i kvalitative undersøgelser mere vægt på kvaliteten af interviewene end på kvantiteten (Kvale 2005, s. 110). 5.3 Videnskabsteoretisk tilgang Vi har valgt at tage udgangspunkt i både fænomenologi og hermeneutik, da vores problemformulering lægger op til dette. Fænomenologisk idet vi er interesseret i borgere med RA s oplevelse af hvilke faktorer, der har betydning for, at de opgiver anvendelsen af deres køkkenhjælpemidler. Hermeneutiske fordi vi igennem vores forforståelse, ønsker at undersøge borgeren med RA s udsagn. Derfor beskrives fænomenologi og hermeneutik i det nedenstående Fænomenologi Fænomenologi er læren om bevidsthedsfænomenerne (Birkler 2006, s. 103). Det vil sige, det beskriver, hvordan det enkelte menneske oplever verden, og at det grundlæggende i fænomenologi er, at virkeligheden er, som det enkelte menneske opfatter den. Idet mennesker er forskellige, oplever de også verden forskelligt (Birkler 2006, s. 105). I denne undersøgelse kommer fænomenologien til udtryk ved, at vi ønsker en forståelse af, hvordan informanterne oplever deres verden, inden vi begynder at fortolke denne Hermeneutik Ifølge Jacob Birkler er hermeneutik læren om forståelse eller fortolkningskunst (Birkler 2006, s. 95). Det handler om at mennesket, til enhver tid fortolker den verden det lever i, altså skaber en dybere mening og forståelse af et fænomen (Birkler 2006, s. 97). I hermeneutikken har man nøglebegrebet forforståelse, denne forforståelse kan enten afkræftes eller bekræftes og derigennem opnås en ny forståelse (Birkler 2006, s. 96). Forståelsen er en cirkulær proces; den hermeneutiske cirkel. Denne består af delforståelse og helhedsforståelse, for at kunne forstå helheden er det nødvendigt at forstå delene samtidig, er det for at forstå delene nødvendigt at forstå helheden (Birkler 2006, s. 98). 14

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk Hvad siger loven? Ankestyrelsen har oplyst at el-køretøjer nu er forbrugsgoder.

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere

Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Udarbejdet af Berit Falk Hansen Camilla Winther Kristensen Line Grønhøj Nielsen Lene Zachariassen Vejleder Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand.scient.san.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark? Resumé Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E05v Bacheloropgavens titel: Asylansøgere og arbejde Søgeord: Asyl og aktivitet Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Bachelorprojekt i ergoterapi

Bachelorprojekt i ergoterapi Bachelorprojekt i ergoterapi Det lyder så banalt, men det er det der med at have alt ud i ét - En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv på Handifonen/Handi Defy+ Lavet af: Gayatri Katja Jørgensen

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder:

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

4.2 Teoretisk referenceramme ved analyse af pårørendeinterview... 24 4.3 Analyse metode... 24 4.4 Søgestrategi... 26 5.0 Metode fase 3... 27 5.

4.2 Teoretisk referenceramme ved analyse af pårørendeinterview... 24 4.3 Analyse metode... 24 4.4 Søgestrategi... 26 5.0 Metode fase 3... 27 5. Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E06v Titel: Ønsker og visioner for samarbejdet med pårørende i fremtidens rehabiliteringstilbud Søgeord: Neurorehabilitering,

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg...

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 2.0 Problembeskrivelse... 7 2.1 Faglig interesse... 7 2.2 Omsorg... 9 2.3 Omfanget af misbrug... 10 2.3.1 Misbruger ifølge WHO... 10 2.3.2 Sundhedsstyrelsens definition

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12 Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Vedr. Deres klage over Århus Kommune.

Vedr. Deres klage over Århus Kommune. A 28-05- 2008 Vedr. Deres klage over Århus Kommune. TILSYNET De rettede den 29. januar 2007 telefonisk henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere