Scannews nr Tema: Paradontologi Tandkødssygdomme

Transkript

1 Scannews nr Tema: Paradontologi Tandkødssygdomme Marginal parodontitis og den almene helse... Side 2 Pasienter mer positive enn tannlegen til eget smil... Side 4 Lærebøker i mikrobiologi må skrives på nytt... Side 5 Parodontit symptom på systemsjukdom?... Side 6 Rejseoplevelser... Side 8

2 Forord Marginal parodontitis og den almene helse Kære læser, Det er redaktionens håb, at det nordiske tandplejeteam i såvel privat som offentligt regi kan have udbytte af Scannews. Vi gør os hver gang umage med at udvælge skribenter på et højt fagligt niveau og håber herved at bidrage til øget viden om nyere forskningsområder. Vi har denne gang valgt at fokusere på parodontitis og almensygdomme set ud fra forskellige odontologiske vinkler. God læselyst! Med venlig hilsen Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/klinisk konsulent Oral Care Ansvarshavende redaktør zendium Professional Dental Care Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Afdelingerne for Parodontologi Tandlægeskolerne Københavns og Århus Universitet Traditionen med brugerbetaling på tandsygdommenes område kan betragtes som et udtryk for, at tænderne ikke er opfattet som en naturlig og væsentlig del af kroppen på lige fod med andre organer, der i Skandinavien er omfattet af fri behandling i det offentlige sundhedssystem. Tandlægeuddannelsernes tidligere isolering i forhold til lægeuddannelserne, og mange tandlægers ønske om at bevare tandlægegerningen som et frit erhverv uden for heftig offentlig indblanding kan være en del af baggrunden. En sådan opfattelse kan desuden hos politikere have rod i det faktum, at mange unge fik tænderne trukket ud i gamle dage, hvorefter de var henvist til at klare sig med proteser resten af livet. I dag er situationen anderledes. Tænderne er naturligvis en del af kroppen, og inflammation omkring tænderne har i kraft af de senere års forskning fået ny aktualitet. Det er en velkendt klinisk observation, at almensyg-domme og svigtende helbred kan have alvorlige konsekvenser for tandsættets og mundhulens sygdomme. Som tidligere omtalt i Scannews viser undersøgelser dog også tegn på, at infektioner i mundhulen muligvis spiller en rolle for udviklingen af alvorlige almensygdomme. Den gamle diskussion om dental fokal infektion har dermed fået fornyet aktualitet. I dette indlæg omtales nogle af de nyere resultater, specielt vore egne, vedrørende sammenhænge mellem marginal parodontitis og iskæmisk hjertesygdom, diabetes og rheumatoid arthritis. Marginal parodontitis (MP) og iskæmisk hjertesygdom (IHS) En del epidemiologiske undersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng, om den ikke er særligt stærk, mellem MP og aterosklerose i hjertets kranspulsåre. Ved befolkningsundersøgelser især i Skandinavien og USA er det vist, at personer med IHS havde mere MP end personer uden IHS. Da vi har været stærkt tvivlende på, at der kunne være kausale sammenhænge, gennemførte en af vore ph.d.-studerende, Karen Geismar, en epidemiologisk undersøgelse med den hypotese, at en eventuel sammenhæng mellem IHS og MP skyldtes de adskillige fælles risikofaktorer. Undersøgelsen, der var designet som en tværsnitsundersøgelse af hensyn til de praktiske muligheder, viste, at de fælles risikofaktorer, diabetes og rygning, kunne forklare en del af sammenhængen, men ikke hele sammenhængen, hos patienter under 60 år. Det viste sig, at odds ratioen for samtidig optræden af IHS og MP med gennemsnitligt knogletab i hele tandsættet på 4 mm eller mere var 6.6 efter korrektion for fælles risikofaktorer 1. Mange andre undersøgelser er udført, blandt andet i Skandinavien, herunder især i Sverige (Stockholm) og i Finland. Nu er epidemiologiske undersøgelser af denne type ikke beviser, men de kan være hypotesedannende. Der er dog ved andre undersøgelser skabt yderligere grundlag for en formodning om, at den kroniske inflammation i de parodontale væv kan have betydning for udviklingen af IHS. De mest interessante af disse har vist, at nogle af de velkendte faktorer, relateret til udvikling af IHS, optræder i øget grad hos patienter med MP. Således synes den kroniske inflammation ved MP at være relateret til dysregulering af serum lipidmetabolisme, muligvis på grund af frigørelse af IL-1 og TNF-α fra det inflammerede parodontale væv. I flere undersøgelser er fundet forøgede niveauer af total kolesterol, lowdensity lipoprotein (LDL) og triglycerider og nedsat niveau af high-density lipoprotein (HDL). Total kolesterol var således i en af dis-se undersøgelser forøget med 8%, LDL med 13% og triglycerider med 39% 2. Muligvis kan lipidprofilen forbedres efter parodontalbehandling. MP viser sig også i blodet ved forøget mængde af markører for inflammation, herunder C-reaktivt protein (CRP) og fibrinogen 3-5. Da forhøjet mængde af disse markører indebærer forøget risiko for IHS, er det også meget tankevækkende, at tandekstraktion og parodontalbehandling muligvis kan reducere niveauet af inflammationsmarkører 6. Beskadigede endotelcellefunktioner kan også være knyttet til ateroskleroseudvikling. Det er meget spændende, at parodontalbehandling i flere nye 2

3 undersøgelser har resulteret i forbedret endotelcelle-medieret kardilatation Alle de nævnte forhold kan have betydning for den mulige sammenhæng mellem de to sygdomme, og disse og stadigt nye undersøgelsesresultater gør grænsefladen mellem MP og IHS til et meget spændende forskningsfelt, hvor der på nuværende tidspunkt allerede er rapporter, uden at det dog med sikkerhed kan fastslås, at MP har betydning for udviklingen af IHS. MP og diabetes Det har i mange år været kendt, at patienter med diabetes har forøget risiko for at få MP. Det er imidlertid også i nogle undersøgelser vist, at patienter med type 1 (insulinkrævende) eller type 2 diabetes og MP kan få forbedret mulighed for at kontrollere deres diabetes, hvis MP behandles. Der er herunder påvist mindre behov for insulin efter behandling af MP. De eksisterende undersøgelser er dog ikke konklusive. Imidlertid er det vist i en nyligt forsvaret ph.d.-afhandling, at Goto-Kakizaki rotter med type 2 diabetes får forværret deres glukosetolerance-test med 30%, hvis de udsættes for eksperimentel MP 11. I samme afhandling viste Carla Pontes Andersen og medarbejdere, at rotter med et forstadium til diabetes (prædiabetes) fik forværret deres glukosetolerancetest med 12% 12. Det kan således af flere grunde tyde på, at diabetikere bør være ekstra omhyggelige med at gå regelmæssigt til tandlæge for kontrol af MP. De bør også altid huske, at det vigtigste for at undgå at udvikle gingivitis og videreudvikling til MP er den daglige effektive mundhygiejne i hjemmet. MP og reumatoid arthritis (RA) MP og RA er to sygdomme, der begge er karakteriseret ved nedbrydning af knogle og bindevæv som følge af kronisk inflammation. For begge sygdomme synes der at være en ændret inflammatorisk reaktion og ændret metabolisme i knogle og bindevæv. Det er derfor naturligt at spørge, om sygdommene ofte optræder sammen, og om der kan konstateres fælles immunologiske træk hos patienterne. I nogle undersøgelser af RA-patienter er der vist forøget forekomst af MP Andre har fundet bedre parodontale forhold hos RA-patienter end hos kontroller, måske pga. signifikant mindre plak og tandsten hos RApatienterne end hos kontrollerne 17. Endelig er der i nyere omfattende undersøgelser af Anne Havemose-Poulsen og medarbejdere konstateret visse, men dog begrænsede ligheder i de immunologiske parametre i blodet hos patienter med aggressiv MP og visse former for arthritis Der er således fortsat nogen uklarhed om udstrækningen af fæl-les karakteristika for de to sygdomme. Perspektiver Tandpleje og sundhed i munden har stor betydning for det enkelte menneskes velbefindende også i livets sidste halvdel. Meget tyder på, at sygdom i tænderne og deres omgivelser har konsekvenser ikke bare for forholdene i mundhulen, men også for andre dele af kroppen. Derved må tandplejen ses i en bredere sammenhæng, og det bør tilstræbes, at den enkelte får adgang til den behandling, der kan sikre fortsat sunde forhold. Samtidig bør den enkelte også selv medvirke til at opretholde sunde forhold ved omhyggelig daglig mundhygiejne. Hvis almentilstanden indebærer, at evnen til at gennemføre den personlige mundhygiejne er nedsat, er det vigtigt, at der kan ydes hjælp, således at der fortsat kan opretholdes tilfredsstillende forhold, hvorved betændelsestilstande og funktionsforstyrrelser i mundhulen kan undgås. Dette er også vigtigt for almentilstanden. Referencer 1. Geismar K, Stoltze K, Sigurd B, Gyntelberg F, Holmstrup P. Periodontal Disease and Coronary Heart Disease. J Periodontol 2006; 77: Losche W, Karapetow F, Pohl A, Pohl C, Kocher T. Plasma lipid and blood glucose levels in patients with destructive periodontal disease. J Clin Periodontol 2000; 27: Ebersole JL, Machen RL, Steffen MJ, Willmann DE. Systemic acute-phase reactants, C-reactive protein and haptoglobin, in adult periodontitis. Clin Exp Immunol 1997; 107: Pederson ED, Stanke SR, Whitener SJ, Sebastiani PT, Lamberts BL, Turner DW. Salivary levels of alpha 2-macroglobulin, alpha 1-antitrypsin, C-reactive protein, cathepsin G and elastase in humans with or without destructive periodontal disease. Arch Oral Biol 1995; 40: Shklair IL, Loving RH, Leberman OF, Rau CF. C-reactive protein and periodontal dis-ease. J Periodontol 1968; Iwamoto Y, Nishimura F, Soga Y, Takeuchi K, Kurihara M, Takashiba S, Murayama Y. Antimicrobial periodontal treatment decreases serum C-reactive protein, tumor necro-sis factor-alpha, but not adiponectin levels in patients with chronic periodontis. J Perio-dontol 2003; 74: Amar S, Gokce N, Morgan S, Loukideli M, Van Dyke TE, Vita JA. Periodontal disease is associated with brachial artery endothelial dysfunction and systemic inflammation. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2003; 23: Mercanoglu F, Erdogan D, Oflaz H, Kücükkaya R, Selcukbiricik F, Gül A, Inanc M. Im-paired brachial endothelial function in patients with primary anti-phospholipid syndrome. Int J Clin Pract 2004; 58: Elter JR, Hinderliter AL, Offenbacher S, Beck JD, Caughey M, Brodala N, Madianos PN. The effects of periodontal therapy on vascular endothelial function: a pilot trial. Am Heart J 2006; 151: Tonetti MS, D Aiuto F, Nibali L, Donald A, Stony C, Parkar M, Suvan J, Hingorani AD, Vallance P, Deanfield J. Treatment of periodontitis and endothelial function. N Engl J Med 2007; 356: Pontes Andersen CC, Buschard K, Flyvbjerg A, Stoltze K, Holmstrup P. Periodontitis deteriorates metabolic control in type 2 diabetic Goto-Kakizaki rats. J Periodontol 2006; 77: Pontes Andersen CC, Flyvbjerg A, Buschard K, Holmstrup P. Periodontitis is associated with aggravation of prediabetes in Zucker fatty rats. J Periodontol 2007: 78: Kässer UR, Gleissner C, Dehne F, Michel A, Willershausen-Zonnchen B, Bolten WW. Risk for periodontal disease in patients with longstanding rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1997; 40: Mercado FB, Marshall RI, Klestov AC, Barthold PM. Relationship between rheumatoid ar-thritis and periodontitis. J Periodontol 2001; 72: Mercado FB, Marshall RI, Klestov AC, Barthold PM. Is there a relationship between rheumatoid arthritis and periodontal disease. J Clin Periodontol 2000; 27: Havemose-Poulsen A, Sørensen LK, Stoltze K, Bendtzen K, Holmstrup P. Cytokine Pro-files in Peripheral Blood and Whole Blood Cell Cultures Associated With Aggressive Periodontitis, Juvenile Idiopathic Arthritis, and Rheumatoid Arthritis. J Periodontol 2005: 76: Sjostrom L, Laurell L, Hugoson A, Hakansson J. Periodontal conditions in adults with rheumatoid arthritis. Comm Dent Oral Epidemiol 1989; 17: Havemose-Poulsen A, Westergaard J, Stoltze K, Skjødt H, Danneskiold-Samsøe B, Locht H, Bendtzen K, Holmstrup P. Periodontal and hematological characteristics associated with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis and rheumatoid arthritis. J Pe-riodontol 2006; 77: Havemose-Poulsen A, Sørensen LK, Bendtzen K, Holmstrup P. Polymorphisms within the IL-1 gene cluster: Effects on cytokine profiles in peripheral blood and whole blood cell cultures of patients with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2007; 78:

4 Pasienter mer positive enn tannlegen til eget smil All grunn til å smile: Øystein Fardal og Jannike Jørnung fant ut at pasientene er mer tilfredse med smilet sitt, enn det tannlegen er. Norges mest kjente tannlege i Amerika bor i Egersund. Han heter Øystein Fardal og er spesialist i periodonti. En artikkel han publiserte i Journal of the American Dental Association sammen med Jannike Jørnung, gjorde ham verdensberømt. Media fra Magellanstredet i Sør-Amerika til Yukon-elva i Alaska sto i kø for å formidle forskningsresultatene de fant. Julen gikk med til intervjuer på Internett og i andre media, sier Fardal med et smil. Og det er faktisk det saken handler om. av 36 av pasientene og lot en tannlege i allmennpraksis vurdere smilet, og en spesialist i periodonti gjøre det samme. Her ble score henholdsvis 40,7 og 38,6. Vi ba også pasientene avgjøre hva som var viktigst for å skape et attraktivt ansikt, og flertallet var enige om at tenner og øyne var viktigst. Selv pasienter med skjev tannstilling gav uttrykk for at de var tilfreds med smilet sitt. De ønsket ikke å gjøre noe med tannstillingen for å forbedre smilet, forteller Øystein Fardal. Funnene overrasket tannlegene, og undersøkelsen reiser en rekke etiske spørsmål tannleger bør stille seg i forbindelse med estetisk tannpleie. Vi bør være forsiktig med å karakterisere tannstillinger og hvithet i den tro at pasienten i utgangspunktet er misfornøyd med det smilet de har. De som oppsøker tannleger for estetisk tannbehandling har et annet inntrykk av sine smil enn det pasienter som ikke uttrykker ønske om forandring, konkluderer Fardal som utførte studien sammen med tannlege Jannike Jørnung. Som cover story på JADA med et opplag på eksemplarer oppnådde de altså å sette seg på dagsorden over hele Amerika - med smil! Les artikkelen på volume 138, december 2007 Av Torbjørn Wilhelmsen Vi bombarderes med perfekte smil gjennom utallige reklame- og medieoppslag. Men vi visste lite om hvordan pasienter vurderer disse perfekte smilene i forhold til sitt eget smil. Vi fikk 78 pasienter i vår egen private praksis til å vurdere hvor bra deres smil var på en skala fra 0 til 100, hvor 100 var best. Dette var vanlige recall-pasienter og ikke pasienter som kom for å få utført estetisk tannpleie. Gjennomsnittscore var 59,1. Vi tok bilder 4

5 Bakteriefloraen kartlegges: Lærebøker i mikrobiologi må skrives på nytt Dermed vet vi lite om det innbyrdes forholdet mellom disse bakteriene, og slik vi mener hvordan de gjensidig er avhengig av hverandre, forklarer Olsen. Linné-Olsen: Ingar Olsen og hans medarbeidere har bidratt til kartlegging av den ikke-dyrkbare bakteriefloraen i munnhulen. Internasjonale kolleger kvitterer med å oppkalle nye bakteriearter etter professoren ved Det odontologiske fakultet i Oslo. Av Torbjørn Wilhelmsen Kartleggingen av tidligere ikkedyrkbare bakterier i munnhulen, gjør at vi må skrive om våre lærebøker i mikrobiologi. Takket være genteknologi kan vi nå kartlegge bakterier vi før ikke visste om. Hittil har man kartlagt ca 770 orale bakterier, og flere vil komme, sier professor i mikrobiologi ved Det odontologiske fakultet ved Universitetet i Oslo, Ingar Olsen. Selv har Ingar Olsen blitt navnefar til en rekke bakterier i det orale miljø. Olsenella-slekten består blant annet av artene Olsenella uli, Olsenella profusa og Olsenella oviles. Nå har amerikanske mikrobiologer foreslått å kalle en ny, anaerob bakterieart for Peptoniphilius olsenii. Årsaken er det arbeid som Ingar Olsen og hans kolleger har lagt ned i kartlegging av anaerobe bakterier. Ukjent terreng Et sted mellom 50 og 60 prosent av bakteriene i munnhulen kan ikke dyrkes. For å kunne identifisere nye arter, må vi først isolere bakteriens totale gener og så mangfoldiggjøre deres 16S rrna gener gjennom en prosess som kalles polymerase chain reaction (PCR). Deretter kloner vi 16S rrna genene inn i en E. coli-bakterie og sekvenserer så, etter formering av bakterien, de klonede 16S rrna genene forklarer Ingar Olsen. Hvis bakterienes 16S rrna gener er mer enn 98,5 prosent like, har vi stammer eller kloner innen samme art. Med mindre enn 98,5 prosent 16S rrna genlikhet i forhold til tidligere identifiserte arter, har vi med en ny bakterie å gjøre. I periodontallommer har man funnet rundt 400 forskjellige bakterier, og forekomsten varierer mye fra individ til individ. Normalt har et menneske mellom 100 og 200 bakterier av mer enn 700 påviste i munnhulen.. Viktige funn Periodontiforskningen har hittil for det meste vært beskjeftiget med dyrkbare bakterier. Funn av mange, tidligere ukjente bakterier gjør at vi må vurdere årsakssammenhenger for periodontitt på nytt. Hittil har teoriene særlig vært knyttet til dyrkbare bakterier i det røde kompleks og det oransje kompleks. Med den kunnskapen vi nå har, kan vi ikke utelukke at ikke-dyrkbare bakerier spiller en like stor eller vel så stor rolle for sykdomsutviklingen, sier Ingar Olsen. Økosystemer og plakk Ingar Olsen og hans kolleger støtter den økologiske plakkhypotesen som utgangspunkt for å forstå og kartlegge de mikrobakterielle prosessene i munnhulen. Det finnes mange økosystemer i munnen. Selv på en enkelt tann kan vi definere ulike økosystemer. Forskning vi har gjort, har avdekket at forekomsten av bakterier varierer mye i det orale miljø (JA Aas et al 2005). Mens Streptococcus mitis er funnet på ni ulike lokalisasjoner i munnen, er Simonsiella muelleri bare funnet i små mengder ett eneste sted; den harde delen av ganen. Bare i periodontallommer er det funnet åtte forskjellige grupper (phyla) av bakterier hvorav mange av bakteriene er ikke-dyrkbare; så som firmicutes, fusobacteria, actinobacateria, synergistes, spirochaetes, proteobacteria, TM7 og bacteroidetes. Fra munn til kropp Nyoppdagelsen av de mange hundre ikke-dyrkbare bakteriene, gjør at forskning på mulig sammenheng mellom periodontitt og andre sykdommer i kroppen, er blitt enda mer spennende. Hvis noen hadde vist meg plakk fra hjertet og fra tannoverflaten, ville jeg hatt problemer med å skille det ene fra det andre. Det vi står overfor, er å kartlegge vilke bakterier som vandrer fra munnhulen til hjertet. Her vil genteknologi også hjelpe oss til å spore bakteriers vandring. Det vil ikke overraske meg om vi i fremtiden finner flere sammenhenger mellom periodontitt og systemsykdommer. Det er allerede påvist sammenheng mellom diabetes og periodontitt. Diabetikere har langt større sjanse for å få periodontitt en andre. Vi er mer usikre på om det er sammenheng andre veien. Det samme gjelder sykdommer i ledd, aneurysmer og i hodet. Men vi har fortsatt mye ugjort på kartlegging av bakteriefloraen i munnen, sier Ingar Olsen som kan sammenliknes med botanikkens Linné på oppdagelsesferd i munnhulen. 5

6 Parodontit symptom på systemsjukdom? Birgitta Söder, professor i odontologisk profylaktik Karolinska Institutet, Stockholm Parodontit är en infektionssjukdom som drabbar tandens stödjevävnader vilket gör att tanden förlorar sitt fäste i käkbenet. Parodontal sjukdom initieras av en biofilm av bakterier på tänderna, vilka initierar ett immun-inflammatorisk svar i omkringliggande vävnader. Den låggradiga och långvariga inflammation som parodontiten utgör kan hos vissa mer känsliga individer utlösa ett kraftigt inflammationssvar i vävnaderna som resulterar i en allmän inflammation i kroppen. Då vävnaden runt tanden förstörs läcker såväl bakterier som inflammationsämnen ut i blodet och sprids till andra vävnader i kroppen. Kvarstår den bakteriella belastningen under längre tid kan den medverka till förloppet av vissa sjukdomar där kronisk inflammation är en viktig faktor. Birgitta Söder March 6, Bild 1 Bakterier Kronisk inflammation är en viktig orsak till många systemsjukdomar som exempelvis parodontit, hjärtkärlsjukdomar, olika former av cancer och vissa sjukdomar i magtarmkanalen. Hjärtkärlsjukdom och cancer är vanliga dödsorsaker. Ungefär 20% av samtliga cancerfall härleds till kroniska inflammationer. Parodontit drabbar över 20% av den vuxna befolkningen. Hjärtkärlsjukdom är den vanligaste dödsorsaken i världen. Ett antal välkända faktorer som hög ålder, högt blodtryck,kolsterolnivå, diabetes och rökning bidrar till uppkomst av hjärtkärlsjukdom. På senare tid har även kroniska infektioner adderats till listan av riskfaktorer för hjärtkärlsjukdom och det är nu känt att inflammation medverkar i uppkomst av atheroscleros. Dessa inflammationsreaktioner kan mätas och följas genom analyser av serumkomponenter som t.ex. C-reactive protein (CRP) och tumor necrosis factoralpha (TNF-α). Parodontit är en av de mest förekommande kroniska infektionerna bland mänskligheten. Inflammation i de parodontala vävnaderna drabbar upp till 90 % av världens befolkning. Till exempel, mer än 100 milijoner människor i USA har sjukdomen. Det finns evidens som tyder på att infektioner från vissa parodontala bakterier påverkar inflammations reaktionerna utanför den lokala vävnaden i munnen och predisponerar för atheroscleros och därmed för hjärtkärlsjukdom. Parodontiten ökar systemiska nivåer av inflammationsmediatorer och bidrar därmed till den inflammations-associerade atherosclerotiska processen. Oavsett det stora antalet identifierade bakterier, mer än 750 i munnen, har endast ett fåtal associerats till parodontit; Porphyromonas gingivalis är den bakterie som vanligtvis förknippas med vuxen parodontit (Socransky et al. 2002). Denna bakterie tycks kunna invadera endotel celler i hjärtats artärer och där öka nedbrytningen av endotel cell proteiner och följaktligen orsaka skada av kärlen, där calcium från serum kan avlagras och atheroscleros uppstår. Den ökade risken för hjärtkärl sjukdom orsakad av parodontit har i en meta-analys beräknats till 19% (Janket et al. 2003). Ett stort antal studier visar att det finns ett samband mellan orala inflammationer och andra systemsjukdomar med inflammatorisk bakgrund. Men exakt hur det sambandet ser ut är ännu oklart. Att försöka ta reda på det är en av de forskningslinjer som professor Birgitta Söder konsekvent driver. För drygt tjugo år sedan startade den forskargrupp som Birgitta leder den s k Stockholmsundersökningen, en stor epidemiologisk studie av slumpmässigt utvalda åringar bosatta i Stockholm (Söder et al. 1994, 1995). Ungefär hälften av dem, personer, undersöktes kliniskt, d.v.s. vi gjorde en noggrann genomgång av tänder och munhåla. Det visade sig att drygt 17 procent av dem hade parodontit. Vi har sedan följt dessa personer under tjugo år och undersökt vilka sjukdomar de drabbats av och, om personen avlidit, dödsorsaken. Stockholmsundersökningen är den första studien i sitt slag där man undersökt den orala ohälsan i en befolkning och sedan under en lång följd av år undersökt eventuella samband till annan ohälsa. Uppgifter har hämtats in från patientregistret, hjärtinfarktregistret, dödsorsaksregistret och cancerregistret. Resultaten, som i våras publicerades i den amerikanska tidskriften Journal of Periodontal Research, (Söder et al. 2007), visar på tydliga samband mellan orala inflammationer och vissa systemsjukdomar. Personer med tandlossning och som hade förlorat kindtänder hade en nästan fyrdubblad risk att dö i cancer, hjärtkärlsjukdomar eller sjukdomar i mag/ tarmkanalen efter justering för faktorer som t.ex. rökning, utbildning, kön. Dessutom var medelåldern bland dem som avlidit bara 47 år. Forskargruppen har även i studier visat att personer med parodontit och utan tidigare känd hjärtkärlsjukdom visade tydliga atherosclerotiska förändringar i halspulsådrorna jämfört med en grupp personer från samma urvalsgrupp 6

7 men med friska parodontala vävnader. Resultaten tyder på att den parodontala inflammationen utgör en riskmarkör för hjärtkärlsjukdom. Studien är publicerad i den internationella tidskriften Stoke, (Söder et al. 2006). Även om det nu finns ännu starkare stöd för ett samband mellan oral ohälsa och vissa systemsjukdomar kvarstår fortfarande att identifiera olika orsaksfaktorer. Birgitta Söder och hennes forskargrupp har flera studier på gång där de bl.a. Undersöker förekomst och omfattning av olika typer av bakterier och, via kemisk blodanalys, hur dessa medverkar till att frisätta olika inflammationsmarkörer (Söder et al. 2007). De har bl.a sett att det hos hjärtpatienter och patienter med parodontit finns vissa typer av inflammationsmarkörer, leukotriener, som är gemensamma (Atherosclerosis Bäck et al. 2006). Kanske finns det andra liknande mönster. Ett annat perspektiv är om det finns könsskillnader när det gäller samband mellan oral ohälsa och systemsjukdomar. En studie gäller kvinnor med inflammation i tandköttet och/eller tandlossning men utan kliniska tecken på hjärtkärlsjukdom. Hos flera av dem upptäcktes tidiga förändringar i kärlväggen i vänster halspulsåder, ett förstadium till allvarligare hjärtkärlproblem. Förändringarna var nästan fem gånger så vanliga hos kvinnor med tandköttsinflammation som hos kvinnor med god munhälsa (Int. J Dent Hygiene, Söder et al. 2007). liksom ängslan, stress och psykiska utmattningssyndrom. Anxiety, Exhaustion and Stress related Depression S T Hypothalamus R E Adrenal glant S Cortisol S depressed Genco et al. Annals of periodontology 1998;3:1 Birgitta Söder March 6, Bild Stress Immunesystem IL-1,IL-6,TNF, MMP IgG, Saliv IgA + PMN - impaired function Infection Satsa på profylax Birgitta Söder hoppas att hennes forskning ska bidra till att kunna fastslå orsakssambanden mellan parodontit och flera av våra stora systemsjukdomarr. Med ökade kunskaper om hur dessa samband ser ut blir det möjligt att identifiera riskpatienter och kunna erbjuda en mer individinriktad profylax. - Det är viktigt att satsa mer på förebyggande tandvård. Och det ska börja tidigt, helst redan på dagis. Det skulle minska mycket personligt lidande och dessutom vara samhällsekonomiskt lönsamt. Stressbetingad ohälsa, i synnerhet psykiska utmattningssyndrom Sedan 1997 har antalet långtidssjukskrivna i Sverige ökat dramatiskt. Det finns belägg för att ökningen framförallt är stressbetingad ohälsa, i synnerhet psykiska utmattningssyndrom (utbrändhet). Det finns iakttagelser som antyder att tandlossningssjukdomen kan förvärras av och eventuellt utlösas av psykosocial stress. Forskargruppen har studerat stressbetingad ohälsa hos 1676 personer, randomiserade från folkbokföringsregistret i Stockholm, 838 män och 838 kvinnor, år gamla. Resultaten visade att risken att drabbas av parodontal ohälsa i form av gingival inflammation ökar hos personer med upplevda livskriser/psykosocial stress 7

8 Hvordan får man samlet 3 måneder med fantastiske oplevelser i et lille rejsebrev? I august 2007 ringede de fra blumøller med en rigtig god nyhed: De ville gerne støtte mig økonomisk med et zendium Legat, så jeg kunne tage af sted på udveksling med en bekymring mindre. Jeg var så glad den dag! Det var starten på mange dage fyldt med spænding og oplevelser! Mit udvekslingsophold var ved School of Dentistry, University of Minnesota, USA. Under hele opholdet var jeg på outreach klinikker klinikker som ligger rundt omkring i staten Minnesota, og samarbejder med Universitetet. Dette samarbejde gør, at flere patienter har råd til at blive behandlet hos en tandlæge eller tandlæge- eller tandplejerstuderende på sidste år. Det var virkelig givende at føle, at man arbejdede for at hjælpe andre, da det er det jeg forbinder med tandlægearbejdet. Vi hjælper patienterne med at forebygge, fjerne smerte, give dem bedre tyggeforhold og bevare tænder. En af grundene til at jeg valgte at tage af sted på et udvekslingsophold, var, at jeg ville få væsentligt mere klinik; faktisk arbejdede jeg fuld tid, og endda med assistenter på, så det mindede mest muligt om forholdene på en almindelig tandlægeklinik. Hver onsdag aften havde jeg i tillæg mulighed for at arbejde på en gratis-klinik for hjemløse og fattige, hvilket jeg også benyttede mig af. Ud over mere erfaring for mig, fik jeg også her lov til at hjælpe. De største oplevelser for mig, var mine patienter. På den første klinik jeg var, var der næsten kun indvandrere, og ofte var der brug for en tolk. Her var mennesker fra hele verden; mest somaliere, vietnamesere og mexicanere. Jeg arbejde også to uger fuld tid med børn, og da det var sammen med de tandlæger der læser til børnetandlæge, var det ofte børn med store behandlingsbehov. I en uge arbejdede jeg på en Mobile Dental Unit, en bus der kører rundt i Minneapolis og opland, så folk kan få tandbehandling. De sidste uger i Minnesota, arbejdede jeg på en klinik i en lille by der hedder Hibbing (3,5 time nord for Minneapolis). I dette samfund ser man mange stofmisbrugere, og det var ofte dem som blev behandlet på den klinik jeg arbejdede på. Selv om der var mange tragiske skæbner, var det også en oplevelse at møde disse mennesker. Jeg fik lov til at udfordre mig selv både fysisk og psykisk. Et udvekslingsophold handler ikke kun om skolen og det man lærer i den forbindelse. Det handler også om at skabe nye venskaber og bekendtskaber. På de 3 måneder jeg var i USA, mødte jeg mange utrolig søde mennesker som hver og én har gjort et indtryk på mig. Flere af dem, er jeg sikker på at jeg vil holde kontakten med livet ud. Tusind tak til blumøller for at gøre dette muligt for mig, ved at tildele mig et zendium Legat! Med venlig hilsen Kathrine Nåden Referat af udvekslingsophold i Paris Som tandlægestuderende på Københavns Universitet har man på 9. semester mulighed for at tage på et udvekslingsophold til bl.a. Paris på L Université Paris Diderot -Paris 7. Mit ophold varede fra starten af september til slutningen af december De første 2 uger gik jeg på et sprogkursus, som universitet i Paris udbød. Det var en god mulighed for at få genopfrisket mit franske, som ellers havde ligget på hylden i godt 6 år. Men særligt vigtigt fordi al undervisning foregår på fransk til forelæsninger og i patientrelationer. Da jeg var den eneste Erasmus studerende på tandlægeskolen, blev mit skema meget individuelt tilpasset. Som udvekslingsstuderende på tandlægeområdet består semesteret i at være på klinik og deltage i forelæsninger. Jeg havde undervisning på 3 forskellige hospitaler i løbet af ugen, herunder Europas største hospital La Pitée-Salpêtrière. Halvdelen af dagene havde jeg mine egne patienter, den anden halvdel observerede jeg forskellige operationer og andre behandlinger foretaget af tandlægerne. Det var utroligt spændende, at komme rundt på forskellige hospitaler i Paris, og se hvordan det hele fungerede. Behandlingerne i Frankrig er ofte mere radikale end i Danmark. Hvor jeg f.eks. i Danmark kunne hive 6 tænder ud på et semester, hev jeg det dobbelte ud i løbet af en dag dernede. Under opholdet boede jeg i den Internationale Universitetsby i Det Danske Studenterhus. Efter en hel dag med fransk tale med patienter, lærere og elever, var det trods alt rart at komme hjem og kunne tale lidt dansk igen. Selvom både Frankrig og Danmark er en del af Europa, er der trods alt kulturelle forskelle men hvilket på den anden side er det interessante ved et udvekslingsophold. Alt i alt har jeg været utrolig glad for mit udvekslingsophold i Paris. Jeg har fået mange store oplevelser og set spændende operationer, som jeg ikke ville have haft mulighed for at se ellers. Jeg har deltaget i en masse spændende konferencer, fået en masse kulturelle oplevelsers og skabt internationale sociale relationer. Med venlig hilsen Terese Randskov Vinding a/s blumøller healthcare Petersmindevej Odense C Denmark Tlf Fax Opus Health Care AB Box 50208, SE Malmö , info.opushc@saralee.com Sara Lee Household & Bodycare Sverige AB Box 50585, SE Malmö , konsumentkontakt@saraleehbc.se Sara Lee Household & Body Care, Norge A/S Trollåsveien 4, N Trollåsen, Norge Tlf Fax info.norge@saralee.com