SUND LIVSSTIL. Mini-evaluering af 6 hold i Udarbejdet af: Sara Frost, Zulfiya Rakhimi, Sofie Høj Knudsen, Line Rossen og Jane Nautrup Østergaard

Transkript

1 Bilagsoversigt 1. Mini-evaluering af Sund Livsstil 2. Teorigrundlag for Sund Livsstil 3. Indsatsteori for kursusforløbet Sund Livsstil 4. Projektgrundlag Misfit Shine 5. Informationsbrev til informanter 6. Informeret samtykke fra informanter 7. Interviewguide for fokusgruppeinterview 8. PICO-skema 9. Kodetræ 10. Kvalitetsvurdering af videnskabelig litteratur

2 SUND LIVSSTIL Mini-evaluering af 6 hold i 2013 Udarbejdet af: Sara Frost, Zulfiya Rakhimi, Sofie Høj Knudsen, Line Rossen og Jane Nautrup Østergaard Folkesundhed Aarhus Aarhus Kommune

3 Indhold RESUME... 3 BAGGRUND... 5 FORMÅL... 5 Kortsigtede mål... 5 Langsigtede mål:... 6 METODE... 7 Om SUND LIVSSTIL... 7 Om evalueringen... 8 DELTAGERNE... 9 Hvem er deltagerne:... 9 FLYTTE FOKUS VÆK FRA VÆGTTAB OG FØLE SIG SUNDERE BEDRE MADVANER OG TROEN PÅ AT BEHOLDE DEM DELTAGERNE KENDER DE OFFICIELLE KOSTRÅD Næsten alle kender allerede Y-tallerkenen DELTAGERNE FINDER EN MOTIONSFORM DELTAGERNE HAR FÅET REDSKABER TIL AT LEVE SUNDERE STYRKER OG SVAGHEDER OPSUMMERING

4 RESUME Baggrund: I Aarhus Kommune angiver 31% af de årige at være moderat overvægtige (Body Mass Index BMI 25-29,9 kg/højde 2 ) og 11% svært overvægtige (BMI 30 kg/højde 2 ). Hver fjerde af de moderat overvægtige og 58% af de svært overvægtige ønsker at tabe sig. Sytten procent af aarhusianerne har kategoriseret sig som værende inaktive og 80% af disse inaktive, vil gerne være mere fysisk aktive. Endelig vil over halvdelen af aarhusianerne gerne spise mere sundt. Formål: Sund livsstil skal hjælpe borgeren med at forandre mad- og motionsvaner og opnå en sundere livsstil. Metode: Sund Livsstil er bygget op om et 10 ugers forløb (1 gang pr. uge á 2½ time) med dialogbaseret undervisning, teoretiske oplæg og bevægelse i den sidste time. Borgere mellem 18 og 65 år med et BMI over 25 uden sygdomsspecifikke problemstillinger, kan deltage. Der var 72 borgere tilmeldt Sund Livsstil forløb fra marts til oktober 2013, hvoraf 46 gennemførte. Femogtyve borgere udfyldte spørgeskemaer ved både start og slut, og det er informationer fra disse 25 borgere, der danner grundlag for denne mini -evaluering. Resultater: Alle deltagerne oplevede, at motion kan skabe glæde, velvære og mere energi og 4 ud af 5 af dem, som gennemførte Sund Livsstil rapporterede, at de har fundet en motionsform, de har lyst at forsætte med. Deltagerne har fået en viden, der gør det lettere at træffe "det sunde valg" i hverdagen. Har kurset givet dig redskaber, der gør, at du føler dig bedre rustet til at leve sundere fremover? 32% 52% 16% 0% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i mindre grad Slet ikke Mange af deltagerne har ændret deres syn på sundhed, således at sunde vaner bliver vigtigere, end det badevægten viser. Konklusion: Et forløb med Sund Livsstil har på kort sigt for langt de fleste af deltagerne resulteret i sundere madvaner, mere bevægelse og at fokus er blevet flyttet fra vægttab til sundhed. 3

5 4

6 BAGGRUND I Aarhus Kommune angiver 31% af de årige at være moderat overvægtige (BMI=25-29,9 (Body Mass Index=kg/højde 2 )) og 11% svært overvægtige (BMI 30). i Hver fjerde af de moderat overvægtige og 58% af de svært overvægtige ønsker at tabe sig. Sytten procent har kategoriseret sig som værende inaktive, hvoraf 80% gerne vil være mere fysisk aktive. Over halvdelen af de voksne aarhusianere vil gerne spise mere sundt. Som en del af Aarhus Kommunes Sundhedspolitik , er målet, at Aarhus bliver Danmarks sundeste by. Dette skal ske ved at implementere indsatser, der virker og forbedrer folkesundheden i Aarhus. Denne satsning er sat i gang for at for at skabe lighed i sundhed, så alle aarhusianere kan leve et langt liv med høj livskvalitet uden at være afhængige af behandling og hjælp. En af indsatserne er, at borgere i risiko for at udvikle livsstilssygdomme har mulighed for at deltage i et sundhedsfremmende kursusforløb. FORMÅL Sund livsstil er et forløb for borgere, hvor fokus er på forandring af mad- og motionsvaner. Kortsigtede mål Mad: Borgeren får viden om sund mad, og hvordan madvaner påvirker kroppens funktioner. Borgeren oplever at gode madvaner giver øget velvære. Borgeren har positive tanker og oplevelser omkring egne madvaner. Borgeren integrerer ny viden om mad i hverdagen. Fysisk aktivitet: Borgeren får viden om hvad fysisk aktivitet gør godt for, og hvad der skal til for at opnå virkning. Borgeren oplever glæde ved at bevæge sig, og øger sit aktivitetsniveau. Borgeren har fundet en aktivitetsform, der fungerer i hverdagen. Self-efficacy: 5

7 Borgeren har forståelse for sund livsstil. Borgeren kan omsætte sundhedsrelateret viden til handling. Borgeren har tiltro til egen kunnen i forhold til at opnå ønskede vaneændringer. Borgeren har fokus på det de opnår, fremfor det de ikke opnår. Borgeren oplever forbedret livsglæde og livskvalitet. Borgeren kan navigere i de mange sundhedsinformationer om mad og motion. Kommune perspektiv: Borgere i risiko for at udvikle livsstilssygdom får tilbudt et effektivt og relevant sundhedsfremmende forløb. Flere borgere i risiko for at udvikle livsstilssygdom deltager i sundhedsfremmende forløb Langsigtede mål: Self-efficacy: Borgeren kan fastholde vaneændringer - også i pressede perioder. Fysisk aktivitet og mad: Borgeren arbejder hen imod at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til mad og motion. Kommune perspektiv: Sundere aarhusianere. Mere lighed i sundhed. Forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. Længere middellevetid. 6

8 METODE Om SUND LIVSSTIL Sund Livsstil er bygget op om et 10 ugers forløb (1 gang pr. uge a 2½ time) med dialogbaseret undervisning og teoretiske oplæg (1½ time) og bevægelse (1 time). Hver gang følges der op på, hvor deltagerne er i forhold til mål og proces, og hvordan de vil arbejde videre. Nøgleord, der danner grundlaget i Sund Livsstil, og som der bliver arbejdet udfra, er: Self-efficacy, HAES metoden, vaneændringer, mad og bevægelse: Self-efficacy ii : Begrebet kan oversættes til tro på egen formåen. Vi arbejder sammen med deltageren om forandring af vaner med udgangspunkt i de ressourcer og begrænsninger, som deltageren har. HAES iii : Metodens grundprincipper (Health at Every Size) bygger på, at sundhed ikke handler om størrelse og vægt. I stedet flyttes fokus væk fra vægttab og over på sunde madvaner og fysisk aktivitet. Disse faktorer anses for at have større betydning i forhold til sundhed, idet fokusering på vægttab kan medføre utilsigtede konsekvenser som blandt andet yoyovægt og lavt selvværd. Mad: Gennem Sund livsstil vil deltageren opnå en viden om sund mad i hverdagen og madvaners påvirkning af sundheden. Forløbet fokuserer på lystbetonede små vaneændringer og på de positive gevinster ved at ændre madvaner i retning af Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Bevægelse: En del af en sund livsstil er at bevæge sig og føle glæde ved bevægelse, således at den fysiske aktivitet er lystbetonet. Gennem Sund Livsstil opnår deltageren en viden om, hvad fysisk aktivitet gør godt for, og hvad der skal til for at opnå virkning. Indholdet på 10 ugers Sund Livsstil : 1. mødegang: Velkomst, hvad er sundhed for mig og træning for sjov 2. mødegang: Vaner og forandring af vaner og træning 3. mødegang: Bevægelse og træning 4. mødegang: De Officielle Kostråd og træning 5. mødegang: Portionsstørrelser, måltidsmønster og træning 7

9 6. mødegang: Opsamling og træning 7. mødegang: Åben og træning 8. mødegang: Åben og træning 9. mødegang: Åben og træning 10. mødegang: Vejen videre og træning De åbne mødegange ligger op til, at deltagerne selv kan komme med input til, hvad de gerne vil arbejde med. Om evalueringen Evalueringen tager udgangspunkt i et spørgeskema, som deltagerne har udfyldt ved deres første indledende møde med sundhedskonsulenten og deres sidste møde efter at have deltaget i Sund Livsstil. Spørgsmålene dækker områderne madvaner, bevægelse, self-efficacy og HAES,. 8

10 DELTAGERNE Der er besvarelser fra seks forløb Sund Livsstil (nr. 18,19,20,21,22 og aftenholdet A3). Det første hold startede op i foråret 2013 og det sidste blev afsluttet i efteråret 2013: 72 borgere blev tilbudt en plads på Sund Livsstil, hvor 6 borgere udeblev fra starten. 46 borgere har gennemført Sund Livsstil gennemførselsprocent på 64%. 42 borgere har besvaret evalueringsskema ved start svarprocent på 64%. 33 borgere har besvaret slutevalueringen svarprocent på 72%. 25 borgere har udfyldt evalueringsskemaet både ved start og slut. De følgende resultater omhandler disse 25 borgere. Hvem er deltagerne: Køns- og aldersfordelingen på de deltagere, der har gennemført Sund Livsstil og udfyldt spørgeskemaet både ved start og slut, er som følger: 16% var mænd (4) 84% kvinder (21). Deltagerne var mellem 23 og 69 år med en median på 40 år. Gruppen af deltagere, der har gennemført kurset og udfyldt begge skemaer, adskiller sig ikke hvad angår køn og alder fra gruppen af deltagere, der ikke gennemførte kurset. Der er flere forskellige årsager til frafaldet undervejs: Ukendt (7 deltagere) - hvilket betyder, at der ved borgerens afmeldelse fra kurset ikke er givet en begrundelse for hvorfor. Uddannelse/arbejde ( ) - hvilket betyder, at borgeren enten er kommet i uddannelse eller arbejde. Arbejde i denne sammenhæng henviser både til et regulært job, men arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, og anden aktivering hører også herunder. Sygdom (4 deltagere) - enten fysisk eller psykisk. Ikke noget for dem (4 deltagere) - Sund Livsstil enten ikke var noget for dem, eller fordi de ønskede at arbejde med sundhed på anden vis. 9

11 Udeblev før start (3 personer). Manglende motivation (2 deltagere). Andet forløb (2 deltagere) har fået en plads på et andet hold hos Folkesundhed Aarhus. 10

12 FLYTTE FOKUS VÆK FRA VÆGTTAB OG FØLE SIG SUNDERE Hvad er den vigtigste årsag til, at du deltager i kurset Sund Livsstil? (Sæt ét kryds) før Sund Livsstil : Har kurset formået at flytte dit fokus fra vægttab til sundhed i en bredere forståelse? (efter Sund Livsstil ): Figurerne viser, at knap halvdelen (48%) inden forløbet angav, at vægttab var den vigtigste årsag til at deltage i Sund Livsstil. Efter Sund Livsstil er det lykkedes for alle, på nær en, at flytte fokus fra vægttab til sundhed i en bredere forståelse. Dette er vigtigt at påpege, da en af hoved-idéerne i Sund Livsstil netop er at flytte fokus væk fra vægttab. I stedet skal deltagernes self-efficacy og troen på egen kunnen, i forhold til at opnå ønskede vaneændringer og livsstilsændringer, styrkes. 11

13 Hvordan vil du beskrive dig selv på nuværende tidspunkt? (før Sund livsstil ): Hvordan vil du beskrive dig selv på nuværende tidspunkt? (efter Sund Livsstil ): Figurerne viser, at 20 % har ændret deres beskrivelse af sig selv efter et forløb med Sund Livsstil fra værende mindre sund til sund. 19 ud af 25 har svaret, at kurset har medvirket til, at deltagerne efterfølgende føler sig mere sund. Hvordan har du det med dig selv og din krop på nuværende tidspunkt? (før): Har kurset hjulpet dig til at en større accept af din krop, som den er? (efter): 12

14 Figuren viser, at Sund Livsstil i forskellige grader har hjulpet deltagerne til at acceptere deres krop, som den er. Tolv procent angiver, at det ikke har ændret noget i forhold til accepten af deres krop. 13

15 BEDRE MADVANER OG TROEN PÅ AT BEHOLDE DEM Ved opstart havde 72% af kursisterne beskrevet deres forhold til mad som hverken sundt eller usundt, 24% af dem havde et usundt forhold til mad, og kun 4% af kursisterne beskrev deres forhold til mad som værende sundt. Efter endt Sund Livsstil svarede 76% af deltagerne, at kurset i nogen grad har medvirket til, at de spiser sundt, mens 12% har svaret, at kurset i høj grad har medvirket til, at de spiser sundt. Og de følgende figurer viser, at troen på at de nye madvaner kan fastholdes efterfølgende, er der, og at borgerne overvejende har ændret syn på sund mad og fået viden, der gør det lettere at træffe det rigtige valg : Har kurset givet dig en tro på, at du kan fastholde nye kostvaner efter kurset er slut?: Har din opfattelse af, hvad der er sundt og usundt, ændret sig, efter du har gået på kurset? (efter Sund Livsstil ): Har kurset medvirket til, at du føler du har fået en viden, der gør det lettere for dig at træffe det sunde valg i hverdagen?: 14

16 DELTAGERNE KENDER DE OFFICIELLE KOSTRÅD De følgende spørgsmål omhandler kostrådene. Det er de gamle 8 kostråd, da spørgeskemaerne blev besvaret før de 10 nye kostråd blev offentliggjort. Nedenfor ses Fødevarestyrelsens 8 kostråd (de daværende kostråd). Spis frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker- især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 min om dagen 24 ud af de 25 genkender disse råd inden forløbet med Sund Livsstil. Efter forløbet angiver 20 ud af de 25 at kurset har medvirket til, at deltagerne har lært kostrådene at kende. Lever du efter kostrådene?(sæt ét kryds) (før Sund Livsstil ) Lever du efter kostrådene? (Sæt ét kryds) (efter Sund Livsstil ) 15

17 Til spørgsmålet om borgerne lever efter kostrådene, er det under halvdelen der før Sund Livsstil lever i nogen grad efter kostrådene og ingen gør i høj grad. Efter Sund Livsstil svarer 18 ud af 22 ja til, at de i høj eller i nogen grad lever efter kostrådene. Næsten alle kender allerede Y-tallerkenen Når der arbejdes med kostrådene, kan Y-tallerkenen være et konkret visuelt redskab, der kan bruges til at spise efter kostrådene. Deltagerne bliver spurgt ind til om de genkender Y-tallerken modellen ved brug af ovenstående billede. Hele 23 ud af de 25 deltagere kender denne model inden forløbet, og til samme spørgsmål efter forløbet kender alle til denne model. Spiser du efter denne model?(sæt ét kryds) (før Sund Livsstil ) 16

18 Spiser du efter denne model? (Sæt ét kryds) (efter Sund Livsstil ) Figurerne viser, at flere af deltagerne i højere grad spiser efter denne tallerkenmodel efter Sund Livsstil. 17

19 DELTAGERNE FINDER EN MOTIONSFORM Til spørgsmålet Dyrker du nogen form for motion før Sund Livsstil, svarede 13 ud af de 25 nej til dette spørgsmål. De resterende 12 svarede ja. Efter forløbet med Sund Livsstil svarede 22 ud af de 25 ja til, at de dyrker motion. Kun 3 svarede nej. Disse tal viser, at de fleste deltagere efter forløbet fortsætter med en motionsform. 84 % af de adspurgte svarede efterfølgende ja til, at kurset har været med til at ændre deres syn på motion i en mere positiv retning, hvilket er vigtigt at pointere og godt i forhold til en fastholdelse af deres motionsvaner. Hvor mange dage om ugen bevæger du dig i min. 20 min. af gangen, så du får pulsen op, og bliver forpustet fx hurtig gang, løb, svømning? Før Sund Livsstil Hvor mange dage om ugen bevæger du dig, så du får pulsen op og bliver forpustet? fx hurtig gang, løb, svømning? Efter Sund Livsstil I forhold til disse forpustende aktiviteter er der sket en positiv udvikling, da 5 ud af 7 af dem, som aldrig motioner eller dyrker nogen form af motion (gang, cykling og svømning), er kommet igang. Før Sund Livsstil var det ikke alle ud af de 25, der havde oplevet, at motion kan give glæde, velvære og mere energi. Efter forløbet svarer alle, at de har oplevet at motion både kan give glæde, velvære og mere energi. Dette viser, at motion er godt, og medfører nogle gode sidegevinster ud- 18

20 over de helbredsmæssige fordele, der er. Underviserne har i gennem hele forløbet haft fokus på, at deltagerne skulle få nogle succesoplevelser i træningsdelen. Dette er gjort ved at prøve forskellige former for bevægelse, udfordre deltagerne og ved at differentiere undervisningen, så alle uanset det niveau de er på, får noget ud af det. 19

21 DELTAGERNE HAR FÅET REDSKABER TIL AT LEVE SUNDERE Har kurset givet dig redskaber, der gør, at du føler dig bedre rustet til at leve sundere fremover? (efter Sund Livsstil ) De fleste deltagere giver udtryk for, at de har fået redskaber til at leve et sundere liv. Eksempler på redskaber er: Y-tallerkenmodellen, Kostrådene, Små Skridt, Borgskalaen (motion) mm. Underviserne på Sund Livsstil har været konkrete og visuelle, og har taget udgangspunkt i de deltagere, de har undervist. 20

22 STYRKER OG SVAGHEDER Dette er en mini-evaluering af 6 Sund Livsstil forløb, og de 25 besvarelser vi har indhentet, giver et fingerpeg om, hvordan Sund Livsstil virker. Det er et forholdsvist lille datagrundlag, men kan bruges i den fremtidige udvikling af Sund Livsstil. Vi er nu gået over til elektroniske spørgeskemaer og dokumentationen bliver nu prioriteret mere, så vi forhåbentlig vil få en højere svarprocent på Sund Livsstil, hvilket vil give en bedre evaluering fremover. Udover denne kvantitative evaluering, bekræfter de mundtlige evalueringer, vi får fra borgere som har deltaget i Sund Livsstil, os i, at det vi laver virker. Noget om frafald, er det tilfældigt frafald eller er det bestemte grupper der ikke længere er repræsenteret? 21

23 OPSUMMERING Et forløb med Sund Livsstil, har for de fleste af deltagerne resulteret i sundere madvaner, mere bevægelse og opfattelsen af, hvad der er sundt og usundt har ændret sig. Mange har også fået en viden, der gør det lettere at træffe "det sunde valg" i hverdagen. Ud fra dette er flere af de kortsigtede mål blevet opfyldt. Denne mini-evaluering af Sund Livsstil viser, at mange af deltagerne har ændret deres syn på sundhed, således at sunde vaner bliver vigtigere end det badevægten viser. Det er også en stor succes, at alle deltagerne oplever, at motion kan skabe glæde, velvære og mere energi og at 4 ud af 5 af dem, som gennemfører Sund Livsstil ved Folkesundhed Aarhus finder en motionsform, de har lyst at forsætte med efter forløbet. Resultaterne fra de 25 deltagere viser altså tydeligt, at deltagerne har fået et godt udbytte af at deltage på forløbet Sund Livsstil. I forhold til at evaluere bedst muligt på Sund Livsstil i fremtiden, er der nu særlig fokus på at indhente spørgeskemabesvarelser fra alle deltagere. Referencer i Hvordan har du det-undersøgelsen? 2013, Sundhedsprofil for regioner og kommuner, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. ii Bandura, Albert: Social Foundation of Thought and Action, 1986 og Self-efficacy: The Exercise of Control, iii Bacon, L & Aphramor, L., Weight Science: Evaluating the Evidence for a Paradigm Shift. Nutrition Journal, 10:9, s

24 Bilag 2. Teorigrundlag for Sund Livsstil Teorigrundlag Sund Livsstil Sund Livsstil Sund Livsstil er et kursusforløb, der henvender sig til raske overvægtige voksne med et BMI over 25 og/eller er motionsuvante, der ønsker en sundere livsstil. Kurset består af 10 teoribaserede undervisningsmoduler om fx forandring af vaner og kost, og efterfølges af træning, således at der både fokuseres på kost og motion. På kurset lægges der vægt på, at klarlægge den enkelte kursists individuelle barrierer og ressourcer i forhold til at ændre livsstil. Der arbejdes med små skridt ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et varigt vægttab med fokus på overkommelige og realistiske mål. HAES metoden Sund Livsstil er teoretisk forankret i HAES metoden; Health At Every Size. Som navnet indikerer, er konceptets bagvedliggende ideologi, at sundhed ikke kan defineres ud fra et tal på vægten, men handler om mange andre parametre. HAES er således et opgør med de mange konventionelle slankemetoder, der hovedsageligt fokuserer på vægttab. Fokus er i stedet koncentreret om sund livsstil hvor kost og motion, men også selvaccept er vigtige grundstene, og hvor de multidimensionale aspekter, der er forbundet med en sund livsstil anerkendes. Derfor er det primære mål på Sund Livsstil ikke, at kursisterne opnår et vægttab, men at de derimod gradvist arbejder hen imod at få en sundere livsstil med sund kost og motion som en integreret og naturlig del af hverdagen. 1 HAES metoden skal dog ikke forstås som en underkendelse af de helbredsmæssige gevinster der er forbundet med et vægttab hos mange overvægtige, men skal ses som et alternativt syn på sundhedsfremmende interventioner til overvægtige. HAES metoden er et forsøg på at imødekomme dette på en ny måde, ved at anerkende og arbejde med de mange individuelle faktorer der spiller ind på den enkeltes evne til at leve sundt. 1 1 Bacon, L & Aphramor, L 2011, Weight Science: Evaluating the Evidence for a Paradigm Shift, Nutrition Journal vol. 10 nr Vinding I, 2011 Drop slankekuren - og bliv sund, Krop og Fysik nr. 3.

25 De fleste kursister har et grundlæggende ønske om at tabe sig, og har ofte gennem mange år forsøgt sig med diverse kure, for at opnå det ønskede vægttab. Derfor lægges der indledningsvis stor vægt på, at gøre kursisterne opmærksom på, at det ikke er det, der er hovedomdrejningspunktet for kurset. Erfaring fra kurset viser dog, at det for mange af kursisterne kan være en lettelse at komme et sted, hvor der netop ikke fokuseres på vægt. At være overvægtig er en identitet, som man af dem har kæmpet med at slippe af med gennem mange år, og det at der på kurset fokuseres på en sund livsstil i stedet for, giver mange af dem et nyt syn på tingene. Jeg har været på slankekur siden jeg var 14 år gammel, hele mit liv har jeg tabt 10 kilo og spist 10 kilo. Nu føler jeg, jeg kan nyde maden - det er en madoplevelse. Jeg har fået en ny livsstil. Således beskriver en tidligere kursist på Sund Livsstil det udbytte, hun har fået gennem deltagelse i kurset, hvilket netop vidner om konceptets nytænkning. Den danske psykolog og kliniske diætist Inge Vinding, der igennem mange år har arbejdet med mennesker med overvægtsproblematikker, er fortaler for HAES metoden, og skriver i sin artikel Drop slankekuren og bliv sund, at det ikke er vægttabet i sig selv der gør et overvægtigt menneske sundt, men derimod at man lærer at spise sundt og motionere regelmæssigt. Slankekure kan ofte være forbundet med et ønske om at opnå et skønhedsideal, mere end det er et ønske om at blive sund. Denne indstilling kan føre til et usundt forhold til mad hvor regler, forbud og dårlig samvittighed præger hverdagen, hvilket i sidste ende kan lede til forringet livskvalitet og for nogle ligefrem et sygeligt forhold til mad og egen krop. 2 I HAES metoden er en af de vigtigste grundstene, at der gøres op med denne udvikling, og den bygger på følgende grundprincipper: At acceptere og respektere forskellighed i kropsformer og størrelser At anerkende de multidimensionale aspekter relateret til sundhed og velvære. (Fysiske, psykiske, sociale, spirituelle, følelsesmæssige, intellektuelle mm.) 1 Bacon, L & Aphramor, L 2011, Weight Science: Evaluating the Evidence for a Paradigm Shift, Nutrition Journal vol. 10 nr Vinding I, 2011 Drop slankekuren - og bliv sund, Krop og Fysik nr. 3.

26 Fremme et spisemønster der er balanceret efter behov, appetit, sult, nydelse og mæthed. Fremme lysten til fysisk aktivitet fordi det giver velvære, og ikke kun som et led i et vægttab. Fremme alle aspekter af sundhed og velvære for mennesker i alle størrelser og vægtklasser. Sundhed handler dermed ikke om at være slank eller om at tabe sig, sundhed handler om sunde vaner, der hvor man er, uanset og man er overvægtig eller ej. 1 Sundhedspædagogisk tilgang Den sundhedspædagogiske tilgang der anvendes på Sund Livsstil, er baseret på det brede sundhedsbegreb, hvor det hele menneske er i fokus, således at der Pædagogiske redskaber i undervisningen 1 Bacon, L & Aphramor, L 2011, Weight Science: Evaluating the Evidence for a Paradigm Shift, Nutrition Journal vol. 10 nr Vinding I, 2011 Drop slankekuren - og bliv sund, Krop og Fysik nr. 3.

27 Bilag 3. Indsatsteori for kursusforløbet Sund Livsstil Indsatsteori for kursusforløb Sund Livsstil. 1. Målgruppe Borgere som er: mellem18 til 64 år motiveret for livsstilsændring og har brug for støtte til dette motionsuvante og/eller har et BMI over 25 Borgere som er diagnosticeret med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom tilbydes sundhedsforløb for kronikere. Efter individuel vurdering kan borgere med forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk eller prædiabetes deltage på Sund Livsstil. Vær opmærksom på evt. behov for også at følge sygdomsspecifik modul. 2. Virkning på længere sigt Borger perspektiv 1 Self efficacy At borgeren har forståelse for sund livsstil og kan omsætte sundhedsrelateret viden til handling At borgeren kan fastholde vaneændringer også i pressede perioder Fysisk aktivitet og mad At borgeren arbejder hen imod at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til mad og motion Kommune perspektiv At øge lighed i sundhed At forebygge udvikling og opståen af livsstilsrelaterede sygdomme 1 Albert Bandura: S ocial Foundation of Thought and Action, 1986 og Self efficacy: The Exercise of Control, Vores handlen og motivation afhænger af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af "self efficacy", kan vi risikere ikke at kunne løse en opgave ikke fordi vi ikke har evnerne til det, men fordi vi ikke tror nok på os selv og vores evner. Troen på sig selv i den specifikke situation har indflydelse på handlingen, fordi den er bestemmende for, hvor store anstrengelser man gør sig, hvor lang tid man holder ud, hvor megen modgang man kan kapere, om ens tankemønstre er nedbrydende eller opbyggende, hvor meget stress og depression man oplever i forsøget på at leve op til omgivelsernes forventninger, og hvordan man oplever resultatet af ens handling. Et menneskes bedømmelse af egen self efficacy er med til at styre, hvordan det handler og hvilken handling det overhovedet tør give sig i kast med. 1

28 At borgere i risiko for at udvikle livsstilssygdom har et effektivt og relevant sundhedsfremmende tilbud 3. Virkning på kortere sigt Borger perspektiv Self efficacy At borgeren har tiltro til egen kunnen i forhold til at opnå ønskede vaneændringer At borgeren har fokus på det de opnår frem for det de ikke opnår At borgeren oplever forbedret livsglæde og livskvalitet At borgeren kan navigere i de mange sundhedsinformationer om mad og motion Fysisk aktivitet At borgeren får viden om hvad fysisk aktivitet gør godt for og hvad der skal til for at opnå virkning At borgeren oplever glæde ved at bevæge sig og øger sit aktivitetsniveau At borgeren har fundet en aktivitetsform der fungerer i hverdagen Mad At borgeren får viden om sund mad og hvordan madvaner påvirker kroppen s funktioner At borgeren oplever at gode madvaner giver øget velvære At borgeren har positive tanker og oplevelser omkring egne madvaner At borgeren integrerer ny viden om mad i hverdagen Kommune perspektiv At flere borgere i risiko for at udvikle livsstilssygdom deltager i sundhedsfremmende kursusforløb 4. Trin på vejen (for at det skal kunne lykkes at opnå (mål fra virkning på kortere sigt), er det nødvendigt at..) Self efficacy a. Vores referenceramme og teorigrundlag for indsatsen er tydelig b. Vi har formål og rammer for den indledende samtale, enkelte undervisningsgange og opfølgning c. Det tværfaglige team har mulighed for refleksion og udvikling både i forhold til kursusindhold og de enkelte kursisters forløb d. Underviserne er gennemgående og har et godt kendskab til deltagerne e. Underviserne er velkvalificeret i forhold til undervisningsindhold og materiale valg Fysisk aktivitet a. Underviserne har stærke faglige kompetencer b. Den enkelte kursists motivation og barriere er i centrum c. Der er fokus på kobling fra teori til praksis Mad 2

29 5. Aktiviteter (hvilke aktiviteter skal sættes i gang for at nå de nødvendige trin på vejen ) Self efficacy Ad a. Ad b. Ad c. Ad d. o o o På baggrund af systematisk litteratursøgning udarbejdes referenceramme og teorigrundlag (ansvarlig: Sofie i samarbejde med teamet) Der udarbejdes formål og rammer for den indledende samtale (ansvarlige: Line og Anja) Formål og indhold for de enkelte undervisningsgange beskrives (ansvarlig: den enkelte underviser) o Der afholdes teammøde hver 6. uge i 1½ time (fokus på optimering af indsatsen i forhold til de enkelte hold, den enkelte deltager og udvikling generelt) o Der skal afsættes tid til forberedelse 1 til 1 o Der skal udarbejdes vejledning for evaluering af det enkelte kurusforløb en evalueringen som gennemføres med deltagerne den sidste kursusgang o Der udarbejdes en logbog til brug efter hver kursusgang (husk støttespørgsmål) o Der skal gennemføres en årlig evaluering med udgangspunkt i indsatsteorien o o Der afholdes teammøder (hvor ofte?) Alle indledende samtaler afholdes af sund livsstils teamet Ad e. o o Der skal skabes rammer for fagligfordybelse (hvordan?) Sundhedspædagogiske kompetencer udvikles og vedligeholdes, f.eks i samarbejde med den sundhedspædagogiske nøgleperson Ad c. o Der afholdes teammøde hver 6. uge i 1½ time (fokus på optimering af indsatsen i forhold til de enkelte hold, den enkelte deltager og udvikling generelt) o Der skal afsættes tid til forberedelse 1 til 1 o Der skal udarbejdes vejledning for evaluering af det enkelte kurusforløb en evalueringen som gennemføres med deltagerne den sidste kursusgang o Der udarbejdes en logbog til brug efter hver kursusgang (husk støttespørgsmål) o Der skal gennemføres en årlig evaluering med udgangspunkt i indsatsteorien 3

30 4

31 Projektgrundlag Projektgrundlag for Aktivitetstracker og Sund Livsstil Styregruppeformand Ivan Kjær Lauridsen Projektleder Mette Halkier Laurien Version 1.0 Versionsbeskrivelse, dvs. hvad omfatter seneste opdatering Dato/godkendt

32 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Projektdefinition Baggrund og formål Mål og resultater Effektmål Indikatorer Målsætninger Procesmål Afgrænsning Studiedesign Sammenhæng med andre projekter/initiativer Brugere og andre interesserede parter Udkast til Business Case Budget Finansiering Fremgangsmåde Faseplan Projektorganisering Projektorganisation... 7 Aktivitetstracker og Sund Livsstil Side 2 af 8

33 1. PROJEKTDEFINITION 1.1. BAGGRUND OG FORMÅL Aktivitetsmålere er de seneste år blevet mere og mere populære, hvilket skyldes, at de rent faktisk hjælper med til, at folk bevæger sig mere. Aktivitetsmåleren kan være den motivationsfaktor, som man ikke kan lukke øjnene for - man bliver mindet om at bevæge sig hver eneste dag. I USA anvendes aktivitetstrackere og andre mobile målemetoder i nogle hospitalslægers fjernmonitorering af f.eks. hjertepatienter. Det er efterhånden også bevist, at programmer som f.eks. Endomondo, der hjælper den enkelte med at lave statistikker over træningsfremskridt, er med til at motivere yderligere til at træne for personer, der lader sig motivere af sådant. Sundhed og Omsorg ønsker at undersøge, hvorvidt en aktivitetstracker kan være en motivationsfaktor, som bidrager til fastholde effekten af projekt Sund Livsstil ved at deltagerne kan monitorere deres aktivitetsniveau. Folkesundhed kan ligeledes følge udviklingen på Cure4You platformen Vi ønsker således at: At undersøge om deltagere i projekt Sund Livsstil vil anvende aktivitetstracker som middel til at fastholde eller øge deres aktivitetsniveau 3 og 12 måneder efter endt forløb MÅL OG RESULTATER EFFEKTMÅL Borgere, der har deltaget i projektet, oplever sig selv som mere sunde og har fået en varig ændring i deres aktivitetsniveau. På lang sigt: Lavere incidens af livsstilssygdomme Længere middellevetid Aktivitetstracker og Sund Livsstil Side 3 af 8

34 INDIKATORER Selvvurderet helbred (skema SF12) skal i højere grad ændre sig til det bedre blandt dem, der får udleveret en aktivitetstracker end for borgere, der ikke deltager i projektet. En større andel af de deltagere der har fået udleveret en aktivi- tetstracker har stadig en aktivitetsform, de udøver 3 og 12 måneder efter endt forløb. Aktivitetsniveau vil afspejle sig i Cure4You platform MÅLSÆTNINGER At 60 % af deltagerne, der har brugt aktivitetstracker forsat er aktive 3 og 12 måneder efter endt forløb At 60 % af deltagerne oplever, at aktivitetstracker er med til at bevare motivation til at opretholde eller øge det opnåede aktivitetsniveau PROCESMÅL Hvor mange af de deltagere, der får tilbud om brug af aktivitetstracker ender med at bruge den? Hvor mange af deltagerne mener at have gavn af aktivitetstracker og hvor mange ønsker at fortsætte med at bruge denne? Er det et godt redskab for sundhedskonsulenter som baggrund for motivationssamtaler med borger Hvor mange, der har egnet telefon i forvejen og om det vil være for bekosteligt at udvide projektet AFGRÆNSNING Borgere, der deltager i et Sund livsstil forløb, hvilket vil sige borgere, der er mellem 18 og 65 år, som er motionsuvante, men som er motiveret for at have aktivitetstracker som ekstra motivation for fastholdelse af en sundere livsstil. Aktivitetstracker og Sund Livsstil Side 4 af 8

35 Borger skal dermed acceptere at skulle undervises i brug af Smartphone/hjemmesider i tilknytning til teknologien samt at give adgang for sundhedskonsulent til de indsamlede data om aktivitetsniveau STUDIEDESIGN Der udtages 30 borgere fra sideløbende Sund Livsstils hold som kontrolgruppe. Disse borgere har således ikke fået tilbud om udleveret aktivitetstracker i opfølgningsforløb. Der tilbydes aktivitetstracker til i alt 30 borgere på 2-3 hold, startende med hold af 20.oktober Borgere, der ikke har egnet smartphone med Bluetooth 4.0. teknologi, tilbydes at låne en sådan også. Borgere accepterer samtidigt og giver adgang for, at sundhedskonsulenter kan følge aktivitetsdata i det samlede forløb. Dette efter nærmere aftale med den enkelte (f.eks. umiddelbart før opfølgningssamtale) 1. De to gruppers selvvurderede helbred sammenlignes før og efter forløbet, samt 3 og 12 måneder efter forløbet 2. De to gruppers aktivitetsniveau sammenlignes før og efter forløbet, samt 3 og 12 måneder efter forløbet 3. Projektgruppens samlede data anvendes til samlet vurdering af effekt af aktivitetstracker SAMMENHÆNG MED ANDRE PROJEKTER/INITIATIVER Hvis projektet viser positive resultater, så kan metoden eventuelt anvendes i andre magistrater BRUGERE OG ANDRE INTERESSEREDE PARTER Folkesundhed Aarhus Center for Frihedsteknologi Aktivitetstracker og Sund Livsstil Side 5 af 8

36 2. UDKAST TIL BUSINESS CASE 2.1 BUDGET Indkøb af teknologi Indkøb af ekstra armbånd Smartphones incl. simkort til borge- re uden pc/telefon (f.eks. Samsung Galaxy) Projektledelse Cure4You udvikling Sundhedskonsulenter (ekstra tids- forbrug ifm undervisning af borgere) Diverse I alt FINANSIERING Den Sundheds- og Velfærdsteknologiske Investeringspulje FREMGANGSMÅDE 3.1 FASEPLAN Fase 1 Oktober-december 2014: Aktivitetstracker og Sund Livsstil Side 6 af 8

37 Undervisning af sundhedskonsulenter i Misfit Shine tracker, smartphone, Misfit shine app samt Cure4You Inkludering af borgere 1.hold: Førmåling interview/sundhedssamtale, selvvurderet helbred (SF12), spg om bl.a. fysisk aktivitet, kost, rygning, alkohol, uddannelse og arbejde. - Oplæring i brug af Misfit Shine og tilhørende App, evt. Telefon Oprettelse af Cure4You profil Oprettelse af adgang for sundhedskonsulent i borgers Cure4You-profil Fase 2 November april 2015: Inkludering af borgere 2.hold (se fase 1) Sundhedskonsulent anvender sin viden fra Cure4you profil til motiverende samtale som opfølgning på Sund Livsstil. 2 gange eller efter behov for hver borger efter afslutning af 10-ugers forløb i Sund Livsstil. Midtvejsevaluering (april) Fase 3 Januar november 2015: Sundhedskonsulent checker Cure4You sider for de involverede borgere ved 3-måneders samtale og aftaler det videre forløb. Der foretages 3 mdr s eller 1 års afslutnings samtale med udfyldelse af skema (SF 12) Evt. opstart af hold 3 (afhængig af antal inkluderede på de to første hold 30 deltagere i alt) Analyse af samlet brug af Misfit Shine, fremgang (Cure4You udvikler statistikmulighed). Analyse af data sammenlignet med kontrolgruppe. Afslutning og evaluering. 4. PROJEKTORGANISERING 4.1. PROJEKTORGANISATION Aktivitetstracker og Sund Livsstil Side 7 af 8

38 Styregruppe Anja Fynbo Christiansen og Ivan Kjær Lauridsen Projektgruppe Mette Halkier Laurien, projektleder Jane Nautrup Østergaard, ansvarlig for udtræk af data Britta Boe Andersen Christina Overgaard Henrik Gundsø, Cure4You Aktivitetstracker og Sund Livsstil Side 8 af 8

39 Bilag 5. Informationsbrev til informanter Hej, Vi er to specialestuderende i folkesundhedsvidenskab, som søger deltagere til et gruppeinterview. Vi er ved at undersøge effekten af informations-teknologiske løsninger på livsstilsændringer, og vi har i den forbindelse brug for din hjælp. Informations-teknologiske løsninger kan være mange ting, fx: sundheds-apps til mobiltelefoner, fx Endomondo, Moves, Madlog og MyFitnessPal sportsur pulsmåler skridttæller og meget andet For at kunne deltage skal du: Være eller have været en del af forløbet Sund Livsstil ved Folkesundhed Aarhus Have brugt en form for sundheds-app eller lignende under og/eller efter forløbet Sund Livsstil Interviewet vil handle om følgende: Din erfaring med at bruge sundheds-apps eller lignende i forbindelse med din livsstilsændring Fordele og ulemper ved at bruge sundheds-apps eller lignende Interviewet kommer til at tage minutter, og vi sørger for let forplejning under interviewet. Interviewet vil foregå i Folkesundhed Aarhus lokaler på Ceres Allé 13, 8000 Aarhus. Din deltagelse vil være anonym, og resultaterne af interviewet vil kun blive brugt i vores specialeopgave. Vi vil sætte stor pris på din hjælp, og hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på denne mail: 15gr1050@hst.aau.dk Med venlig hilsen Heidi Dyrby Andersen og Pi Leth Lundvig Specialestuderende i Folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet

40 Aarhus den Bilag 6. Informeret samtykke fra informanter Brev om informeret samtykke Formålet med undersøgelsen: Formålet med dette interview er at opnå indsigt i Sund Livsstil deltageres erfaringer med brugen af informationsteknologiske løsninger, i form af wearables, i forbindelse med adfærdsændringer i fysisk aktivitet. Dette ønskes for at opnå et dybdegående og nuanceret udgangspunkt for undersøgelsen af potentialet ved brugen af informationsteknologiske løsninger i understøttelsen af adfærdsændringer i Sund Livsstil forløbet ved Folkesundhed Aarhus. Interviewet udføres af: Specialestuderende i Folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet Studerende: Pi Leth Lundvig & Heidi Dyrby Andersen 15gr1050@hst.aau.dk Pligt og rettigheder: Fokusgruppeinterviewet er en fortrolig samtale, som optages på bånd. Datamaterialet vil blive opbevaret fortroligt og alle udtalelser og informationer vil blive behandlet anonymt. Det er frivilligt at deltage i interviewet Jeg giver hermed informeret samtykke om at deltage i et fokusgruppeinterview omhandlende informationsteknologiske løsninger hos Folkesundhed Aarhus. Dato og underskrift: Fornavn Hvornår har du deltaget i Sund Livsstil (måned/år) Alder år Højde cm Vægt Kg Færdiggjort uddannelse Grundskole Teknisk skole Gymnasium/HF Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse

41 Lang videregående uddannelse Aarhus den

42 Bilag 7. Interviewguide for fokusgruppeinterview Tidspunkt Briefing Velkomst Velkommen til :) Vi vil gerne starte med at sige tak fordi I, har valgt at deltage i vores interview. Præsentation af undertegnede Jeg hedder XX og det her er YY. Vi er ved at skrive vores speciale i Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet, som skal afleveres til juni. Rollefordeling Jeg vil gennem interviewet være den der stiller jer spørgsmål. YY vil holde styr på hvem der siger hvad, og skrive notater undervejs. Formål med interviewet Formålet med interviewet er overordnet set at høre om Jeres oplevelser med brugen af informations-teknologiske løsninger i forbindelse med fysisk aktivitet. I er eksperterne i Jeres eget liv, og det er jeres meninger, holdninger, synspunkter og erfaringer, der er interessant.. Der er derfor ingen svar, der er mere rigtige eller forkerte end andre. For os er det bare interessant, at få indblik i jeres erfaringer med brugen af wearables. Tidsramme Interviewet vil tage minutter. Tilladelse til at optage For at få størst udbytte af interviewet vil vi gerne have Jeres tilladelse til at optage interviewet, så vi kan bruge optagelserne til vores analyse, når vi

43 kommer hjem. Derfor har vi lavet et dokument, som I meget gerne må underskrive, og som dermed giver os tilladelse til at optage interviewet. Hvad optagelsen skal bruges til Interviewet vil blive brugt i vores specialeopgave som en undersøgelse af, hvilke erfaringer deltagere fra Sund Livsstil har med brugen af wearables. Anonymitet Regler under interviewet I vil være anonyme, sådan at man ikke kan finde ud af, hvem det er, der har svaret hvad, og hvem I er og I vil få andre navne, hvis I bliver direkte omtalt i opgaven. Da det er frivilligt at deltage i dag, kan I til enhver tid og uden at skulle forklare os hvorfor vælge at sige, at I ikke vil deltage alligevel, eller at I ikke ønsker at Jeres besvarelser bliver brugt i vores opgave. For at gøre interviewet til en god oplevelse for jer alle, og for at sikre, at I alle får taletid, vil vi rigtig gerne, at I markerer, når I gerne vil sige noget. Det gør det meget nemmere for os, når vi skal til at arbejde med lydoptagelsen, at vi tydeligt kan høre, hvad der bliver sagt og af hvem. I behøver ikke at tale ekstra højt for at sikre, at optageren kan høre Jeres stemme, det har vi testet, at den godt kan. Præsentation af wearable Vi har valgt at bruge ordet wearable om informationsteknologiske løsninger. Vi bruger det som en fællesbetegnelse for alle typer af informationsteknologiske løsninger, som fysisk kan bæres, og som kan bruges i forbindelse med fysisk aktivitet, som fx skridttæller,

44 sundhedsapps, pulsbælte osv. Fokus på FA Afsluttende bemærkning Vi vil i det her interview kun fokusere på brugen af wearables i forbindelse med fysisk aktivitet. Der vil altså ikke være fokus på informationsteknologiske løsninger forbundet med kostindtag. Vi har taget lidt forskelligt med, som I bare skal forsyne jer med. Andre spørgsmål fra deltagerne? Det var lidt praktisk information inden vi starter. Er der nogen, der har nogle spørgsmål, de gerne vil have afklaret, inden vi begynder? Forskningsspørgsmål: Hvordan kan aktivitetstrackere baseret på HBCSS potentielt understøtte vedvarende adfærdsændringer i fysisk aktivitetsniveau blandt overvægtige borgere i sundhedstilbuddet Sund Livsstil i Aarhus Kommune? Interviewundersøgelsen vil søge at besvare følgende spørgsmål: Finder deltagerne i Sund Livsstil forløbet anvendelsen af aktivitetstracking understøttende i forhold til at gennemføre vedvarende adfærdsændringer i fysisk aktivitetsniveau og i bekræftende fald: hvordan/hvorfor? Bør anvendelsen af aktivitetstrackere, i deltagernes optik, integreres i Sund Livsstil forløbet og i så fald; hvilke fordele og ulemper kan der være forbundet hermed?

45 Tidspunkt Interviewfasen Temaer: Introduktionsrunde Navn, alder, type(r) af wearable, status ift. Sund Livsstil Fysisk aktivitet Skal bruges som begrebsafklaring til at begribe, hvad de mener, når de taler om det at være fysisk aktiv. Alle deltagere har brugt en wearable - med dette spørgsmål er det muligt at finde ud af, om det har gjort en forskel for deres fysiske aktivitetsniveau. Erfaring med brug af wearables & selvmonitorering Interviewspørgsmål: Vi starter lige med en introduktionsrunde, hvor I fortæller jeres navn, alder og den type af wearable, som I har brugt eller bruger, samt hvor langt i er i forløbet Sund Livsstil Hvad vil det sige for Jer at være fysisk aktive? Er I selv fysisk aktive? Hvis ja : Hvordan er I fysisk aktive? Hvor ofte er i fysisk aktive? Er I tilfredse med jeres fysiske aktivitetsniveau? Hvis ja: Uddyb gerne (hvorfor?) Hvis nej : Hvad kan motivere jer til at være mere fysisk aktive? Uddyb gerne? Hvis nej : hvorfor ikke? Vil I gerne være fysisk aktive? Hvad kan motivere jer til at være fysisk aktive? Til at starte med, vil vi gerne høre lidt om Jeres personlige erfaringer med brugen af wearables i forbindelse med fysisk aktivitet.

46 Skal give indblik i de motiverende funktioner ved wearables Hvornår er wearables behjælpelige? Hvornår er wearables ikke nødvendige eller behjælpelige? Kan give indblik i hvor stor gavn deltagerne har af deres wearable samt indikator for motivationseffekten Fx. Vægttab, bedre form, følge energiforbrug, følge aktivitetsniveau. Tracking og udvikling i fysisk aktivitetsniveau Fordele og ulemper ved brugen af wearables Potentialer ved wearables Har det gjort en forskel at benytte wearables Hvad er det ved wearables som motiverer? Integrering af wearables i Sund Livsstil Potentiale for integration i Sund Livsstil I hvilke sammenhænge kan deltagerne se potentiale for Hvorfor har I valgt at bruge lige præcis de wearables, som I hver især bruger eller har brugt? I hvilke sammenhænge har I brugt den? Er der sammenhænge, hvor I aktivt har valgt ikke at bruge den? Hvor ofte har I brugt den? Med hvilket formål? Hvad har I oplevet som positivt ved brugen? Hvad har I oplevet som negativt ved brugen? Har det gjort en forskel for Jeres fysiske aktivitetsniveau at bruge en wearable? Hvis ja: hvorfor? Hvis nej: hvorfor ikke? Hvad skal der til, for at en wearable kan motivere Jer til at være mere fysisk aktive? Uddyb gerne hvorfor. Hvad synes I om, hvis wearables aktivt blev integreret og benyttet i træningssessionerne på Sund Livsstil? I hvilke sammenhænge, kan det være

47 integration af wearables fx. i forbindelse med træningssessionerne, når de skal presse sig selv, når de har brug for at se fremskridt i deres fysiske præstationer ect. Moralske/etiske aspekter forbundet med nye løsninger i forhold til monitorering (magtperspektiver) relevant at bruge wearables i Sund Livsstil forløbet? Hvad synes I om, hvis Jeres wearable automatisk indsendte informationer om hvor fysisk aktive, I har været til personalet i Sund Livsstil? Hvad kunne fordelene være? Hvad kunne ulemperne være? Tidspunkt Debriefing Opsummering af hovedpunkter fra interviewet Afsluttende kommentarer eller spørgsmål fra deltagerne samt deres oplevelse af interviewet Tak for i dag For lige at opsummere nogle af hovedpunkterne, så har vi i dag fået snakket om Her til sidst vil vi gerne høre, om der er nogle af Jer, der har noget, som de gerne vil tilføje til det, som vi har snakket om i dag. Eller om der er nogen, der har spørgsmål eller kort vil fortælle om deres oplevelse af at have været med i dag? Til slut vil vi gerne sige tusind tak for Jeres deltage i dag, jeres deltagelse har stor betydning for kvaliteten af vores speciale. Hvis I kommer på spørgsmål senere, er I selvfølgelig altid velkommen til at sende os en mail. Tak for i dag.

48 Bilag 8. PICO-skema Pico-skemaet anvendes til at systematisere litteratursøgningen, der er blevet gennemført i forbindelse med indsamling af litteratur til nærværende specialet. Søgefacetter i søgningen 1. Patient 2. Intervention 3. Outcome Spørgsmålet fra problemformuleringen, som den systematiske litteratursøgning skal besvare: Hvordan kan aktivitetstrackere baseret på HBCSS understøtte vedvarende adfærdsændringer i fysisk aktivitetsniveau blandt overvægtige? Database Patient Intervention Outcome Pubmed: Hits: 22 Efter afgrænsning: ( Review, metaanalyse, humans, 5 years) Hits: 7 Efter gennemgang af titler og abstract: Hits 3 Udvalgt efter gennemlæsning: Hits: 2 Adults (MeSH) AND Obesity (MeSH) Medical informatics (MeSH) OR Behavior change support systems OR Socio-technical systems OR Persuasive technology OR Information technology OR Fitness wearable OR Telemedicine Motor activity (MeSH) AND Behavior* change* OR Life Style changes*

49 PsycInfo Hits: 2230 Efter afgrænsning: ( Review, metaanalyse, interview, humans, 5 years) Hits: 215 Efter gennemgang af titler : Hits: 13 Overweight (Index terms) Medical Therapeutic Devices (Index terms) OR Behavior change support systems OR Sociotechnical systems approach OR Persuasive technology OR Information technology Physical Activity (Index terms) AND Behavior Change (Index terms) OR Lifestyle Changes (Index terms) Efter gennemgang af abstract: Hits: 8 Udvalgt efter gennemlæsning: Hits: 4 Embase Hits: 2197 Efter afgrænsning: ( Review, metaanalyse, humans, 5 years) Hits: 200 Obesity AND Adult Medical informatics OR Medical information system OR Information technology Physical activity AND Behavior change OR Lifestyle modification Efter gennemgang af titler : Hits: 4 Efter gennemgang af abstract: Hits: 0 Udvalgt efter gennemlæsning: Hits: 0

50 Cochrane Hits: 0 Efter afgrænsning: ( Review, metaanalyse, humans, 5 years) Hits: 0 Efter gennemgang af titler og abstract: Hits: 0 Udvalgt efter gennemlæsning: Hits: 0 Adult (MeSH) AND Obesity (MeSH) Medical informatics (MeSH) OR Behavior change support systems OR Socio-technical systems OR Persuasive technology OR Information technology OR Fitness wearable OR Telemedicine (MeSH) Motor activity (MeSH) AND Behavior change OR Life Style changes

51 Bilag 9. Kodetræ for interviewundersøgelse 1. Deltagernes perspektiver på fysisk aktivitet 2. Erfaringer med anvendelse af aktivitetstracking 3. Potentialer forbundet med anvendelse af aktivitetstracking a. Selvmonitorering og biofeedback b. Personlig tilrettelæggelse af målsætninger for fysisk aktivitetsniveau og vejledende feedback c. Socialt samvær, støtte og opbakning 4. Barrierer forbundet med anvendelse af aktivitetstracking a. Brugervenlighed b. Validitet og reliabilitet af målinger på fysisk aktivitetsniveau c. Prisniveau og tilgængelighed 5. Integrering af aktivitetstracking i Sund Livsstil forløbet 6. Etiske aspekter forbundet med aktivitetstracking og datadeling

52 Bilag 9. Kvalitetsvurdering af videnskabelig litteratur For den systematiske indholdsanalyse samt de kvalitative interviewundersøgelser er først vist den anvendte tjekliste og derefter på hvilke sider de enkelte punkter er fundet opfyldt. Ved det systematiske review er sidetal indsat direkte i oversigten. For alle studierne gælder, at hvis et punkt står uden sidetal, er punktet vurderet til ikke at være opfyldt. Følgende artikler er blevet valideret og er opsat i bilaget i følgende rækkefølge: Lyons et al., 2014: en systematisk indholdsanalyse O Reilly og Spruijt-Metz, 2013: et systematisk review Korkiakangas et al., 2011: en kvalitativ interviewundersøgelse Hsu et al., 2014: en kvalitativ interviewundersøgelse Fukuoka et al., 2011: en kvalitativ interviewundersøgelse Kutz et al., 2013: en kvalitativ interviewundersøgelse

53 Den systematiske indholdsanalyse er valideret med STARE-HI (STAtement on the Reporting of Evaluation studies in Health Informatics) {{143 Talmon 2009;}}

54 Lyons et al., 2014 evaluation reports. Item #, Item page no. 1 Title 1 2 Abstract 2 3 Keywords 2 4 Introduction Scientific background Rationale for the study Objectives of study 3 5 Study context Organizational setting System details and system in use Methods Study design Theoretical background Participants Study flow Outcome measures or evaluation criteria Methods for data acquisition and measurement Methods for data analysis 4 7 Results Demographic and other study coverage data Unexpected events during the study 7.3 Study findings and outcome data tabeller 7.4 Unexpected observations 8 Discussion Answers to study questions Strengths and weaknesses of the study Results in relation to other studies Meaning and generalisability of the study Unanswered and new questions Conclusion Authors contribution Competing interests Acknowledgement References Appendices Total af 35 33

55 Det systematiske rewiew af O Reilly og Spruijt-Metz, 2013 er valideret med PRISMA {{127 PRISMA 2015;}} og har opnået 18 af 29 punkter.

56 De kvalitative interviewundersøgelser er valideret med Standards for Reporting Qualitative Research (SRQR) {{131 O'Brien,B.C. 2014;}}