GRØNLAND på vej til vækst. Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland

Transkript

1 GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland

2 GRØNLAND PÅ VEJ IND I EN MODERNE LIGA Modernisering for at ruste Grønland til en fremtid, hvor der skal skrues op for konkurrence, udvikling og aktiviteter på erhvervsområdet Et mere dynamisk erhvervsliv skaber bedre forhold for indbyggerne og genererer økonomisk aktivitet, der giver flere arbejdspladser og indtægter til samfundet Naalakkersuisut har derfor gennem de seneste år arbejdet intensivt på at modernisere og forbedre rammerne for at drive erhvervsvirksomhed i Grønland for at sikre fremtidig udvikling, vækst og velfærd

3 GRØNLAND PÅ VEJ IND I EN MODERNE LIGA Moderniseringsprocessen er helt afgørende for at tiltrække udenlandske investeringer, der kan være med til at løfte de store investeringsbehov inden for infrastruktur og eksportvirksomhed Lovgivningen tilpasses internationale standarder Naalakkersuisuts indsats for at modernisere erhvervsrammerne kan opdeles i fire overordnede temaer: Modernisering af lovgivningen Friere konkurrence på det grønlandske marked Modernisering af erhvervsstøtteordninger Øget adgang til ekstern finansiering

4 LOVENE FØLGER MED TIDEN En række love er blevet ændret og moderniseret for at fremme konkurrencen på det grønlandske erhvervsmarked og for at beskytte forbrugerne Næringsloven er blevet forenklet og ændret, så den passer til nutidens forhold. Den nye næringslov fjerner en række betingelser, der tidligere var for at drive erhvervsvirksomhed i Grønland. Lovændringen gør det således lettere at etablere virksomhed i Grønland, hvorved konkurrencen potentielt kan øges. Målet med den nye næringslov er at skabe et godt erhvervsklima, der kan tiltrække nye virksomheder til landet og dermed også give bedre betingelser for, at iværksættere her i landet kan etablere egen virksomhed

5 FRIERE KONKURRENCE Konkurrenceloven, øger mulighederne for friere konkurrence på det grønlandske marked Konkurrence fremmer initiativ og er godt for både virksomheder og forbrugere, og for at understøtte mere konkurrence forbyder loven en række praksisser, der tidligere har forhindret fri konkurrence på en række områder Ændringerne af konkurrenceloven skal især ses i lyset af en række sager, der gennem ulovlige aftaler og karteldannelser har været med til at forvride konkurrencen i det grønlandske erhvervsliv (eksempelvis den såkaldte Byggekartelsag)

6 FORBRUGERBESKYTTELSE Markedsføringsloven, forbyder urigtig eller vildledende markedsføring og sikrer dermed klare ramme for markedsføring og beskytter forbrugerne mod vildleden de markedsføring

7 BEDRE ADGANG TIL FINANSIERING Naalakkersuisut har i en årrække arbejdet på at forbedre adgangen til finansieringsmuligheder for virksomheder i Grønland I dag og fremover er der således flere muligheder for at søge finansiel støtte og økonomiske garantier eksternt både for små, lokale iværksættere og store, multinationale selskaber Aktørerne er: Eksportkreditfonden Vækstfonden Den Nordiske Investeringsbank Den Europæiske Investeringsbank

8 EKSPORTKREDITFONDEN OG VÆKSTFONDEN Fra 1. juli 2016 bliver der mulighed for, at grønlandske virksomheder kan opnå støtte fra Eksportkreditfonden, som er dansk funderet. Fonden kan stille garantier for tilgodehavender i forbindelse med eksport Vækstfonden stiller også garantier for private virksomheder, så døren til banken er lettere at åbne 9

9 DEN NORDISKE INVESTERINGSBANK OG EIB I større målestok eksempelvis minedrift er der nu styr på de arktiske lånerammer. En låneramme på 500 mio. Euro er reserveret til arktiske erhvervsprojekter under Den Nordiske Investeringsbank Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har særlige lånerammer til lande som Grønland. EIB er især interessant som medfinansierende i forhold til større projekter som eksempelvis mindedrift

10 PRIVATE INVESTERINGER - FLERE OPLEVELSER FOR TURISTER Flere private initiativer og investeringer er nødvendige, hvis Grønland skal blomstre som turistdestination eksempelvis inden for vildmarkshoteller, organiserede lystfisker- og jagtcamps og anlæg til mountainskiing For at understøtte det private initiativ vil Naalakkersuisut udstede koncessioner til private, som har ideer til oplevelser for turister. En koncession til et område kan give den private investor den fornødne sikkerhed ved større investeringer Sådanne investeringer kan være med til at udvikle turismen, samtidig med at det skaber grobund for vækst og flere arbejdspladser i et område 4/19/

11 14

12 Nedbringelse af ledigheden Naalakkersuisuts beskæftigelsesstrategi Et trygt arbejdsmarked med 16 initiativer sigter mod at: forbedre indsatsen over for landets unge og sikre dem et godt arbejdsliv sikre en mere effektiv vejledning af ledige og bedre adgang til kurser for voksne, som har brug for et skub til at komme videre sikre, at jobs fortrinsvis går til hjemmehørende arbejdskraft Vore egne selskaber bør gå forrest for at understøtte denne udvikling

13 Understøttelse af arbejdsmarkedet: Nye job, vejlednings- og opkvalificeringscentre 1. januar 2016 trådte en ny lovgivning om etablering af Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre i kraft. Loven skal skabe en mere effektiv arbejdsmarkedsindsats, og en ensartet organisation over hele landet. Det skal sikre, at alle borgere i landet får en mere ensartet og kompetent betjening, uanset hvor de befinder sig i landet. Centrenes formål er at understøtte arbejdsmarkedet og samle hjælpen fra Arbejdsmarkedskontor og Piareersarfiit ét sted. Pr. 1. januar 2017 skal centrene være fuldt etablerede

14 Suli.gl er i luften Den nye jobportal Suli.gl skal være med til at sikre grønlandske arbejdstageres mobilitet, så flest mulige ledige stillinger besættes af lokal arbejdskraft

15 Fokus på unge uden job og uddannelse Der bliver i disse år oprettet yderligere 250 pladser til unge, som har behov for opkvalificering, fx.: Ikke-boglige forløb, som Piorsaavik,»Sapinngilanga Pisinnaavunga«og»Pilersitsivik Asimi«Jobtræningsforløb Tilbud til bogligt svage unge med speciallærere rettet mod beskæftigelse eller støtte til boglig opkvalificering

16 Vore selskabers rolle Etablering af lærlinge- og praktikpladser CSR fokus på det rummelige arbejdsmarked med skabelse af revalideringspladser og flexjobs så flere borgere kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Mange af dem, som står uden for arbejdsmarkedet, har en delvis arbejdsevne, som de gerne vil bruge: De kan arbejde kortere tid eller på særlige vilkår. Modernisering af lovgivning om revalidering og opkvalificering samt samfundsansvar er på vej til efteråret mere herom ved næste møde

17 Lov- og Beslutningsforslag på FM2016 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

18 FM Erhvervsfremmeloven Den nuværende erhvervsfremmestruktur blev vedtaget i 2012 I 2016 gennemføres en evaluering af de eksisterende ordninger for at tilpasse dem tiden og udviklingen Disse ordninger er: Mulighed for at tildele økonomisk støtte i forbindelse med opstart af virksomhed, de såkaldte klippekort eksempelvis til anvendelse af privat konsulentbistand Produktudvikling til bl.a. etablering og udvidelse af virksomhed Afsætning af puljer til særlige brancher eller virksomheder 4/19/

19 FM INKUBATORORDNING - ET NYT INITIATIV Erfaringer fra andre lande (eksempelvis Island og Israel) har vist, at iværksættere typisk har behov for rådgivning og sparring i selve opstartsfasen Det er Naalakkersuisuts ønske at skabe en platform for iværksættere med inspiration fra andre lande en såkaldt inkubatorordning, der skal virke som en slags kreativ»rugekasse» for nye iværksættere samt hjælpe til netværksopbygning blandt de nye virksomheder På FM 2016 fremlægges ændringsforslag til erhvervsfremmeloven, der gør det muligt at etablere inkubatorordningen: Ikke kun økonomisk støtte, men også rådgivning og sparring Mulighed for op til 2 års kurser og sparring om den nye virksomhed

20 FM2016 Sikkerhedskontrol med uran Beslutningsforslaget er Grønlands Selvstyres udtalelse til lovforslag om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale. Lovforslaget er en opfølgning på anbefalingerne i den dansk-grønlandske Rapport om udvinding og eksport af uran fra oktober Lovforslaget indeholder to hovedelementer; at sikre, at nukleart materiale anvendes til fredelige forma l, og at sikre, at Kongeriget Danmark overholder sine internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.

21 FM2016 Sikkerhedskontrol med uran Der skal i henhold til IAEA s krav etableres et nukleart bogholderisystem, jf. forpligtelserne i Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftaler med IAEA. Der skal sikres adgang for inspektører fra grønlandske myndigheder, rigsmyndigheden og IAEA til lokaliteter og materialer, der er undergivet sikkerhedskontrol i Grønland. Eksport af nukleart materiale betinges af, at der er indga et en mellemstatslig aftale med modtagerlandet med det forma l at sikre, at nukleart materiale udvundet i Grønland kun udnyttes til fredelige forma l.

22 FM2016 Eksportkontrol med dual-use produkter Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse Kongeriget Danmark deltager sammen med de fleste andre EUmedlemslande i fire internationale eksportkontrolregimer Den regulering, der fremga r af de fire eksportkontrolregimer er bindende for Grønland, da deltagelsen i regimerne er indga et med gyldighed for hele Kongeriget. Der er tale om produkter, der udover en civil anvendelse kan anvendes til henholdsvis nukleare, kemiske og biologiske masseødelæggelsesva ben eller fremføringsmidler hertil samt konventionelle va ben generelt. Kontrollisten er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

23 FM2016 Eksportkontrol med dual-use produkter Med lovforslaget foresla s, at der kræves tilladelse til udførsel af dual-use produkter, der er opført pa en kontrolliste tilsvarende som efter EU forordningen. Med lovforslaget foresla s videre en regulering af udførsel af uran- og thoriumholdige malme, svarende til den der gælder i lande som USA, Canada og Australien og EU. Efter EU forordningen stilles krav om eksporttilladelser for malm, hvis malmen har et thorium indhold på 10 pct. eller derover eller et uranindhold på 0,1 pct. eller derover.

24 FM2016 Lov om tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde Bistandskonventionen omhandler ikke direkte udvinding af radioaktive mineraler. Forma let med Bistandskonventionen er at skabe en international ramme, som skal medvirke til at tilvejebringe hurtig bistand til medlemsstater i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde, hvorved følger kan mindskes og liv, ejendom og miljø kan beskyttes mod følgerne.

25 FM2016 Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven Inatsisartut har i 2015 vedtaget et beslutningsforslag om Grønlands tiltrædelse af den internationale konvention til bekæmpelse af nuklear terrorisme samt Grønlands tiltrædelse af ændringskonvention til Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer. De pa gældende konventioner stiller krav om, at der kan ske udlevering for politiske forbrydelser, hvilket der ikke er mulighed for ifølge den affattelse af udleveringsloven, som er gældende for Grønland. Der er derfor behov for at sætte udleveringslovens 5, stk. 3, nr. 5 og 6, i kraft for Grønland. Ikraftsættelsen af bestemmelserne vil fa den betydning, at udlevering for en politisk forbrydelse kan finde sted, na r handlingen er omfattet af de pa gældende konventioner.

26 FM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) De væsentligste ændringer i selskabsloven i forhold til de i forhold til de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven er: 1. En fælles lov for aktieselskaber (herunder partnerselskaber) og anpartsselskaber (herunder iværksætterselskaber) 2. Begreber og definitioner 3. Iværksætterselskaber 4. Stiftelse 5. Kapitalkrav og indbetaling af selskabskapital 6. Kapitalandele (aktier og anparter) 7. Det Offentlige Ejerregister 8. Indløsning og omsættelighedsbegrænsninger 9. Generalforsamling 10. Ma ltal og politik for det underrepræsenterede køn

27 EM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 11. Ledelsesmodeller 12. Retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber 13. Medarbejderrepræsentation 14. Kapitalforhøjelser 15. Kapitalafgang (kapitalnedsættelse m.v.) 16. Egne kapitalandele 17. Opløsning (likvidation m.v.) 18. Fusion og spaltning 19. Omdannelse 20. De særlige regler for statslige aktieselskaber

28 EM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Det er karakteristisk for aktie- og anpartsselskaber i modsætning til andre selskabsformer, at deltagernes hæftelse er begrænset til deres indskud, og at indflydelsen er afhængig af kapitalindskuddet. Til gengæld er der i disse selskaber krav om, at der foretages et vist minimumsindskud af kapital i forbindelse med stiftelsen, hvilket er baggrunden for, at disse selskabsformer betegnes»kapitalselskaber«.

29 EM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Reguleringen i en række selskabsretlige EU-direktiver er inkluderet i loven. Selskabsreguleringen for aktieselskaber bygger i vidt omfang på EU's selskabsdirektiver, hvorimod reguleringen af anpartsselskaber langt fra i samme grad bygger på EU-direktiverne. Med den nye selskabslov og de efterfølgende ændringer hertil er det overordnet set blevet lettere at starte og drive selskaber, ejerne af selskabet og ledelsen får øget fleksibilitet under ansvar, og der sikres øget åbenhed omkring ejerforhold.

30 EM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Selskabsloven erstatter lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber og en fælles lov for aktieselskaber, herunder kommanditaktieselskaber, og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber. Iværksætterselskaber er ny en særlig form for anpartsselskaber, som blev indført i selskabsloven i Et iværksætterselskab kan stiftes med en selskabskapital på 1 kr., sa ledes at der er mindst e n kapitalandel i selskabet. Det pa hviler iværksætterselskabet at henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag. Herudover kan et iværksætterselskab ikke udlodde udbytte i øvrigt, før iværksætterselskabets selskabskapital og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag samlet udgør mindst kr.

31 EM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) For anpartsselskaber er kapitalkravet nedsat fra kr. til kr. For aktieselskaber er minimumskapitalkravet kr. som hidtil. I Erhvervsstyrelsen er der som noget nyt etableret et elektronisk ejerregister til registrering af oplysninger om kapitalejerne i kapitalselskaber. Registeret besta r af en a ben del, som er offentligt tilgængeligt, og en lukket del, der alene er tilgængelig for myndighederne. Selskabsloven giver kapitalselskaberne stor fleksibilitet ved indretningen af deres ledelsesstruktur. Loven giver mulighed for at operere med nye overordnede ledelsesstrukturer bedre tilpasset det enkelte selskab.

32 EM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Efter selskabsloven kan der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation, som bl.a. indebærer, at al kommunikation mellem selskaberne og Erhvervsstyrelsen skal foregå digitalt, herunder ved anvendelse af styrelsens digitale selvregistreringsløsning til brug for registreringer om selskabsforhold. Nogle af selskabslovens bestemmelser forudsætter, at selskaberne selv registrerer de pa gældende oplysninger m.v. direkte i styrelsens it-system, hvorefter oplysningerne bliver offentligt tilgængelige.

33 EM Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Alle registreringer om selskabsforhold offentliggøres i Erhvervsstyrelsens itsystem, sa ledes at oplysninger, der er offentligt tilgængelige i henhold til selskabsloven, kan ses online pa hjemmesiden datacvr.virk.dk. Efter de gældende anordninger om ikrafttræden for Grønland af henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsloven offentliggøres registreringer om grønlandske selskaber desuden i Grønlandsposten, som to gange om ma neden indeholder oplysninger om registreringer om Grønlandske selskaber, der er foretaget i Erhvervsstyrelsens it-system. I anordningsudkastet foresla s det, at offentliggørelse i Grønlandsposten ikke videreføres, sa ledes at offentliggørelse af registreringer om grønlandske selskaber fremover alene offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

34 FM Anordning for Grønland om ikrafttræden af lov om erhvervsdrivende fonde. Anordningsudkastet har sa ledes til forma l at sætte den nye lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014 i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, der følger af de grønlandske forhold. Målet er at der skal gælde ensartede regler for de forskellige virksomhedsformer i Danmark, under iagttagelse af de særlige kendetegn, der gælder for fondsformen. Dette vil især sige det forhold, at fondene er selvejende, og at der som modsvar herpå er en fondsmyndighed, der fører tilsyn med fonden. Den nye lov om erhvervsdrivende fonde har betydet: en modernisering af lovgrundlaget for erhvervsdrivende fonde pa linje med selskabslovgivningen, en øget a benhed om bestyrelsens aktiviteter og uddelinger samt en styrkelse af fondsmyndighedens muligheder i forhold til bestyrelsen. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

35 FM Lov om genetiske ressourcer Forslaget skal sikre, at det grønlandske samfund modtager en rimelig andel den værdi som skabes. Nagoyaprotokollen er en ny tilføjelse til de internationale principper vedrørende udnyttelse af genetiske ressourcer, og har til formål at sikre at oprindelseslandet opnår en rimelig fair andel af den værdi der skabes ved udnyttelse af de genetiske ressourcer. Erfaringer fra andre lande har vist at udnyttelse af genetiske ressourcer ofte sker uden at oprindelseslandet får en retfærdig del af de værdier der skabes. Lovforslaget skal sikre at Grønland følger de internationale retningslinjer og standarder..og at Grønland opna r de økonomiske fordele som vi er berettiget til.

36 FM Lov om genetiske ressourcer Udnyttelse i eller uden for Grønland af genetiske ressourcer fra Grønland må kun finde sted i henhold til en udnyttelsestilladelse dertil meddelt af Naalakkersuisut, Modtagelse af udbytte, herunder opna else af økonomiske og ikke-økonomiske fordele, som følger af udnyttelse i eller uden for Grønland af genetiske ressourcer fra Grønland, samt fordeling af sa dant udbytte må kun finde sted i overensstemmelse med en udbyttedelingsaftale med Naalakkersuisut, Genetiske ressourcer, som er erhvervet i strid med lovgivningen om adgang til genetiske ressourcer i det land, de kommer fra, må ikke udnyttes i Grønland. Naalakkersuisut kan for en udnyttelsestilladelse fastsætte vilka r om rettighedshaverens betaling af vederlag til Grønlands Selvstyre. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser og vilka r om, at en udnyttelsestilladelse kun kan meddeles til et et aktieselskab eller et anpartsselskab med hjemsted i Grønland.

37 FM Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland Forma let med lovforslaget er at overføre Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver i relation til arbejdsskadesikringsloven i Grønland til den nye institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der er i udgangspunktet tale om at sikre driften indenfor de nuværende rammer. I Grønland varetages administrationen af arbejdsskadeomra det af Arbejdsskadestyrelsens Center for Arbejdsskader i Nuuk. Det forudsættes sa ledes, at det nuværende Center for Arbejdsskader i Nuuk fortsætter løsningen af de nuværende opgaver i relation til administration af loven om arbejdsskadesikring i Grønland. Lovforslaget indeholder ikke indholdsmæssige ændringer af lovgivningen i øvrigt og indeholder sa ledes ikke ændringer af tilskadekomnes eller forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven i Grønland. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

38 FM Lov om erhvervsmæssig aktiviteter på søterritoriet Arbejdet er påbegyndt på baggrund af Baffinlandprojektet i Canada, hvor der skal transporteres og omlæsses jern i det grønlandske søterritorium. Muliggør en erhvervsmæssig regulering af søterritoriet, så Selvstyret kan få indtægter m.m. ved omlæsningen

39 Billeder fra Visit Greenland Mads Pihl, Glenn Mattsing, og Thomas Nørby Mogensen