Dagsorden Møde i Vækstforum den 4. april, Thaisen Hus, Assensvej 183, 5750 Ringe, kl

Transkript

1 Vækstforumsekretariatet Dato: 19. marts 2013 Journalnr.: 13/812 Initialer: KT/MV/LJ/JSS Dagsorden Møde i Vækstforum den 4. april, Thaisen Hus, Assensvej 183, 5750 Ringe, kl Dagsordenen er opdelt. DEL I er beslutnings- og drøftelsespunkter, DEL II er orienteringspunkter og DEL III er behandling af ansøgninger og orientering om indkomne ansøgninger. DEL I - Beslutnings- og drøftelsespunkter 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 6. december Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen 4. Særlig indsats for fastholdelse af produktion gennem automatisering 5. Bemyndigelse til Vækstforums formandskab til at indstille projekter på vegne af Syddansk Vækstforum 6. Nye programmer for Regionalfonden og Socialfonden Ny grøn offshore klynge 8. Etablering af dansk-tysk Fraunhofer Forskningscenter i grænseregionen indenfor forskningsområdet Power Electronics (effektelektronik) 9. Status på afvikling af Syddansk Turisme 10. Turismeindsatsen i Syddanmark samt kommissorium for Koordineringsudvalget på turismeområdet 11. Udvidelse af Welfare Tech Invest 12. Vækstforums handlingsplan DEL II Orienteringspunkter 13. Orientering om evaluering af kommunalreformen 14. Status på klyngeudviklingsindsatsen i Syddanmark 15. Opfølgning på OECD-rapporten 16. Status på Vækstforums indsats i yderområderne 17. Opfølgning på Bruxellesforeningens resultatkontrakt Regeringens innovationsstrategi 19. Grøn omstilling - Industriel Symbiose 20. Vækstforums kommunikationsindsats 21. Orientering om formandskabets behandling af ansøgninger til Vækstforums pulje til offentlig-privat innovation 22. Økonomioversigt for handlingsplan Bevillingsstatus på projekter indstillet i DEL III Behandling af ansøgninger og orientering om indkomne ansøgninger 24. Orientering om indkomne ansøgninger til Vækstforum 25. Forretningsområdet: Sundheds- og velfærdsinnovation 26. Forretningsområdet: Energi 27. Forretningsområdet Oplevelseserhverv 28. Forretningsområde: Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling 29. Vækstforums talentsatsning 30. Grøn Vækst 31. Meddelelser 32. Eventuelt 1

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum godkender dagsordenen. 2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 6. december Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum godkender beslutningsreferatet fra mødet den 6. december Bilag Bilag 2 Beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 6. december Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen Sagsfremstilling Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen har på vegne af regeringen inviteret formandskabet for Vækstforum til i foråret 2013 at drøfte udviklingen på erhvervsområdet og indgå et regionalt vækstpartnerskab. Regeringen foreslår, at aftalen indgås indenfor områder, hvor der er nedsat vækstteams. Dette er bl.a. ud fra et ønske om at gøre aftalen konkret og langsigtet forpligtende som OECD også har anbefalet det. Regeringen har nedsat vækstteams, der arbejder med at forberede og bidrage til udviklingen af regeringens erhvervs- og vækstpolitik på 8 områder. Det drejer sig om: 1) Det blå Danmark, 2) Kreative Erhverv og Design, 3) Vand, Bio og miljøløsninger, 4) Sundheds- og Velfærdsløsninger, 5) Energi og Klima, 6) Fødevarer, 7) Turisme og Oplevelsesøkonomi, 8) IKT og Digital Vækst Som det fremgår, dækker de 8 vækstteams samlet set alle Vækstforums forretningsområder. Sekretariatet har udarbejdet forslag til indspil indenfor Vækstforums forretningsområder. Vækstforums indspil blev godkendt på formandskabets møde 11. marts Det var forventningen, at regeringens udkast ville foreligge inden påske. Erhvervs- og Vækstministeriet har efterfølgende meddelt, at regeringens udspil tidligst forventes klar efter påske. Det forventes, at de politiske drøftelser vil finde sted medio april til ultimo maj Det foreslås i den forbindelse, at Vækstforum bemyndiger formandskabet til at forhandle aftalen. Opfølgning på nuværende aftale om vækstpartnerskab (2012) I forhold til opfølgningen på den nuværende aftale om regionalt vækstpartnerskab, kan følgende resultater særligt fremhæves: Etablering af Sundheds- og Velfærdskonsortiet, der skal arbejde med at øge kendskabet til danske sundheds- og velfærdsløsninger med henblik på eksport. Opstart af projektet Strategisk Sygehuspartnerskab, der skal realisere sygehusbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale Opbygning af et nationalt kontaktforum for vind, der skal sikre koordination af regionale og nationale aktiviteter 2

3 Etablering af Green PET Lab, der er et nationalt test- og demonstrationscenter for energieffektivisering. Oprettelse af Dansk Design og Arkitektur Konsortium, der skal markedsføre danske designkompetencer Etablering af Welfare Tech Invest Opfølgningen fremgår desuden af bilag 3c. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum drøfter forslag til indspil fra Vækstforum til aftale om regionalt vækstpartnerskab 2013 med regeringen at Vækstforum bemyndiger formandskabet til at forhandle aftale om regionalt vækstpartnerskab 2013 med regeringen, at Vækstforum godkender opfølgningen på aftale om regionalt vækstpartnerskab Bilag Bilag 3a Invitation fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen vedr. vækstpartnerskabsaftalen Bilag 3b Forslag til indspil fra Vækstforum til aftale om regionalt vækstpartnerskab 2013 Bilag 3c Status på vækstpartnerskabsaftale Særlig indsats for fastholdelse af produktion gennem automatisering Sagsfremstilling Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi gør det muligt for Vækstforum på eget initiativ at igangsætte særlige indsatser med stort erhvervspotentiale, som kan række ud over Vækstforums tre forretningsområder. Det kan være indsatser, der adresserer udfordringer på såvel generelle som specifikke rammebetingelser. OECD fremhæver i sin rapport om den regionale erhvervsfremmeindsats i Region Syddanmark, at faldende produktivitet sammenkædet med den globale konkurrence er en særlig stor udfordring i regionen. Ifølge analysen Fremtidens industri i Danmark udarbejdet af REG LAB for blandt andre Region Syddanmark, har industrien i Danmark de seneste år mistet tæt på job som resultat af udflytning af produktion. Dette rammer særligt hårdt i Region Syddanmark, hvor industrivirksomheder har en særlig stor betydning. Næsten personer, eller mere end 25 procent af alle danske industrijob, er i Region Syddanmark. Sekretariatet har fået udarbejdet en rapport, der belyser syddanske virksomheders nuværende automatiseringsgrad, potentialerne i automatiseringsindsatsen, samt eventuelle barrierer for automatisering. Hovedkonklusionen fra rapporten (vedlagt som bilag) er, at Region Syddanmark har et stort uudnyttet automationspotentiale på tværs af industriens brancher og at Region Syddanmark har et stærkt udgangspunkt for øget automatisering. Det vurderes i rapporten, at en øget satsning på automatisering vil bidrage til højere produktivitet og flere jobs. For at nedbryde virksomhedernes barrierer for brug af øget automatisering, anbefaler rapporten bl.a. følgende: Øget italesættelse af rationel og strategisk automation Forbedret og nem adgang til nyeste relevante viden om robot- og automationsteknologi, automationsløsninger og automationsstrategier, herunder også internationalt Konkret (selv)hjælp til produktionsvirksomheder til praktiske implementerbare strategiplaner for virksomhedens automationssystemer Konkret uvildig hjælp til udvikling af business cases, til processen omkring valg af løsning ved investering og implementering af de første robotter m.m. i virksomheden Virksomhedsuddannelse i Strategiske Automation Sekretariatet peger derudover på, at behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forbindelse med øget automatisering kan tilgodeses i regi af eksisterende projekter, herunder Power Push. 3

4 På baggrund af rapportens anbefalinger foreslår formandskabet, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for fastholdelse af produktion gennem automatisering. Sekretariatet foreslår, at der afsættes en ramme til den særlige indsats på 10 mio. kr. i Inden for denne ramme kan der søges midler til projekter, der skal bidrage til at forbedre produktiviteten i syddanske produktionsvirksomheder gennem øget brug af automatisering med udgangspunkt i rapportens konklusioner og anbefalinger. Projekterne skal leve op til Vækstforums kriterier, herunder resultat- og effektkrav. Derudover foreslås det, at der lægges vægt på: at der er i ansøgningerne kan dokumenteres en bred virksomhedsopbakning til projektet at der bag ansøgningerne er et bredt partnerskab bestående af videns-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner med kompetencer inden for området samt private virksomheder at projektet er supplerende i forhold til eksisterende initiativer og tilbud Ansøgninger til puljen behandles på formandskabsmødet den 11. juni 2013 under forudsætning af, at Vækstforum bemyndiger formandskabet til at indstille projekter til EU s strukturfonde på vegne af Syddansk Vækstforum. Baggrunden for den korte frist er, at EU-strukturfondsmidler den 15. juni 2013 overgår til en fælles national pulje, hvis der på nationalt niveau er mere end 5 mio. kr. tilbage. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for fastholdelse af produktion gennem automatisering at Vækstforum reserverer 2 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til en særlig indsats for fastholdelse af produktion gennem automatisering. at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der reserveres 8 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til en særlig indsats for fastholdelse af produktion gennem automatisering at midlerne udmøntes på baggrund af konkrete ansøgninger, der forventes behandlet i Vækstforums formandskab den 11. juni 2013 vedrørende midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og i Vækstforum den 25. juni 2013 vedrørende de regionale erhvervsudviklingsmidler. Dette er under forudsætning af, at Vækstforum bemyndiger formandskabet til at indstille projekter til støtte fra Regionalfonden på vegne af Syddansk Vækstforum. Bilag: Bilag 4a Executive summary Analyse af automationspotentiale Bilag 4b Analyse af automationspotentiale hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark 5. Bemyndigelse til Vækstforums formandskab til at indstille projekter på vegne af Syddansk Vækstforum Sagsfremstilling I slutningen af strukturfondenes programperiode er der behov for en tæt overvågning af, om alle strukturfondsmidler bliver disponeret i tide, og om tilbageløbsmidler udnyttes optimalt. Da alle Danmarks strukturfondsmidler p.t. ikke er disponeret, har overvågningsudvalget for EU-strukturfonde den 15. november 2012 besluttet at følge en model, der indebærer, at hvis der på landsplan er mere end 5 mio. kr. udisponerede strukturfondsmidler den 15. juni 2013, overgår midlerne til en fælles national pulje, som alle vækstfora kan søge. Denne pulje styres af Erhvervsstyrelsen, men disponeres efter fælles kriterier. Endvidere indebærer overvågningsudvalgets model, at Erhvervsstyrelsen den 1. oktober 2013 og den 1. januar 2014 igen vil opgøre, om der på landsplan er mere end 5 mio. kr. udisponerede midler samt tilbageløbsmidler. Hvis dette er tilfældet, vil disse midler også overgå til en fælles pulje, der styres af Erhvervsstyrelsen, men disponeres efter fælles kriterier. 4

5 Er der på de tre opgørelsesdatoer på landsplan udisponerede midler på mindre end 5 mio. kr. på landsplan, kan de enkelte Vækstfora selv disponere over deres egne midler. Der er således en bagatelgrænse på op til 5 mio. kr. Disponeringsmodellen indebærer, at alle vækstfora i første omgang senest den 15. juni 2013 skal beslutte, hvordan de vil anvende de restmidler, der er til rådighed af de oprindelige rammer, hvis de selv ønsker at disponere over restmidlerne. Vækstforaene har også mulighed for at bytte eller afgive midler indbyrdes, men flytningen af midlerne skal tilsvarende være på plads første gang senest den 15. juni Beslutningen indebærer, at alle regionale midler skal være disponeret og indstillet til Erhvervsstyrelsen, senest den 15. juni Det betyder i praksis, at Vækstforum skal træffe beslutning senest ved udgangen af maj måned Der er således behov for at kunne træffe hurtige beslutninger i den resterende del af strukturfondenes programperiode , dvs. fra 5. april 2013 til ca. 31. december 2014, for at Syddanmarks strukturfondsrammer kan anvendes bedst muligt til gavn for væksten og beskæftigelsen i Syddanmark. På formandskabsmødet den 12. november 2012 blev overvågningsudvalgets opfølgningsmodel drøftet. For at kunne agere hurtigt fremover, foreslog formandskabet, at Vækstforum på sit møde i april 2013 drøfter et forslag om at bemyndige formandskabet til at indstille Social- og Regionalfondsmidler på vegne af Vækstforum. Social- og Regionalfondsprojekter er ofte medfinansieret af regionale erhvervsudviklingsmidler. For at smidiggøre processen foreslås det, at bemyndigelsen også omfatter indstillinger til regionsrådet om støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, hvis der er tale om bevillinger på maksimalt 1 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Det vil således fortsat være Vækstforum, der træffer beslutning om større satsninger. Hvis regionernes restmidler overgår til en fælles national pulje, kan hver region indsende maksimalt to indstillinger i prioriteret rækkefølge. Prioriteringen og indstillingen skal i givet fald ske i overensstemmelse med de kriterier, som Erhvervsstyrelsen på forhånd har orienteret om vægtningen af, i den pågældende indstillingsrunde. Dette kan indebære, at de indstillede projekter ligger udenfor Syddansk Vækstforums handlingsplan. For at ansøgninger fra Syddanmark kan komme i betragtning til de fælles midler, foreslås det, at formandskabet bemyndiges til at prioritere og indstille projekter til støtte fra den eventuelle fælles pulje af strukturfondsmidler. Da den programfastsatte opdeling i prioriteter fortsat gælder, kan der endvidere være behov for en bytning af midler med de andre vækstfora og/eller Erhvervsstyrelsen (de konkurrenceudsatte midler). Derfor foreslås det, at formandskabet også bemyndiges til at bytte midler. Vækstforum skal i givet fald løbende orienteres om brug af den meddelte bemyndigelse. Bemyndigelsen gælder alene for Vækstforums indstillingsret. Det er fortsat sekretariatsgruppen, der vurderer og kategoriserer ansøgningerne og indstiller til tilsagn eller afslag. Der vil desuden være løbende optag af ansøgninger, så længe der er udisponerede strukturfondsmidler for programperioden til rådighed. Vækstforum kan på ethvert tidspunkt beslutte at trække bemyndigelsen tilbage. Beslutningspunkt Formandsskabet indstiller, at Vækstforum bemyndiger formandskabet frem til 31. december 2014 til efter indstilling fra sekretariatsgruppen at indstille eksisterende projekter til merbevilling og indstille nye projekter til bevilling fra Socialfondens eller Regionalfondens midler fra strukturfondsperioden , at Vækstforum bemyndiger formandskabet frem til 31. december 2014 til efter indstilling fra sekretariatsgruppen at indstille eksisterende projekter til merbevilling og indstille nye projekter til bevilling fra den eventuelle fælles nationale pulje af strukturfondsmidler, 5

6 at Vækstforum bemyndiger formandskabet til efter indstilling fra sekretariatsgruppen at indstille til regionsrådet om medfinansiering på maksimalt 1 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til social- og regionalfondsprojekter, herunder til medfinansiering af strukturfondsmidler fra den fælles nationale pulje, og at Vækstforum bemyndiger formandskabet til efter indstilling fra sekretariatsgruppen at bytte midler med de andre vækstfora og/eller Erhvervsstyrelsen (de konkurrenceudsatte midler). Bilag Bilag 5 Notat fra overvågningsudvalget om anvendelsen af strukturfondsmidler efter medio Nye programmer for Regionalfonden og Socialfonden Sagsfremstilling Den nuværende strukturfondsperiode udløber ved udgangen af 2013, og strukturfondenes fortsættelse er en del af den igangværende debat på europæisk plan om EU s langtidsbudgetter. Ved topmødet i Det Europæiske Råd den februar 2013 blev der opnået enighed om en budgetramme for årene , herunder for strukturfondene. På EU-niveau bliver budgettet under strukturfondene til mere udviklede regioner reduceret med 10 %. Der er på nuværende tidspunkt ikke udmeldt en konkret budgetramme for strukturfondsprogrammer i Danmark i perioden, men det kan nu siges med sikkerhed, at der bliver et strukturfondsprogram for Danmark. Budgetniveauet bliver dog betragteligt mindre end det nuværende niveau. Alle regioner er garanteret mindst 55 % af det beløb, som de modtager i dag. Budgettet er ikke endeligt vedtaget, da det skal godkendes i Europa Parlamentet. Interessen retter sig nu mod indholdet at de kommende strukturfondsprogrammer. En række vilkår for disse er kendte: Der er krav om tematisk koncentration. Programmerne skal vælge fokusering med udgangspunkt i en liste af mulige tematiske mål og investeringsprioriteter. Mindst 20 % af Regionalfondsmidlerne skal anvendes på det tematiske mål 4: Overgang til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer. Mindst 20 % af Socialfondsmidlerne skal anvendes på det tematiske mål 9: Fremme af social inklusion. Mindst 5 % af Regionalfondsmidlerne skal anvendes til Bæredygtig byudvikling. Det danske arbejde med at udforme de operationelle programmer på dette grundlag sigter mod at udforme et så robust og fleksibelt program som muligt. Det er forventningen, at de 6 vækstfora bliver centrale aktører i gennemførelsen af de operationelle programmer. Der stilles ikke særlige krav om øremærkning af midler til yderområder fra EU s side. På europæisk plan håndteres dette spørgsmål ved en klar prioritering af midler til EU s fattigste regioner, og nu også ved at oprette en ny kategori i form af overgangsregioner. På foranledning af Erhvervsstyrelsen er der startet et forberedelsesarbejde med de operationelle programmer for Der tegner sig følgende overordnede struktur: Socialfondsprogrammet forventes at råde over 52 % af de midler, der stilles til rådighed af EU. Erhvervsstyrelsen foreslår, at Socialfonden anvendes til at øge produktiviteten i Danmark ved at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer. De tematiske mål forventes at blive: 1. Bedre job gennem uddannelse, hvor hovedvægten lægges på forbedringer af kompetenceniveauet hos beskæftigede. 2. Flere job via iværksætteri, hvor hovedvægten er styrkelse af iværksætteres viden. 3. Flere job via aktiv inklusion, hvor hovedvægten er at understøtte indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette sidste tema er obligatorisk. 6

7 Regionalfondsprogrammet forventes at råde over 48% af de midler, der stilles til rådighed af EU. Erhvervsstyrelsen foreslår regionalfondsprogrammet anvendt til at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen ved en virksomhedsrettet indsats. De tematiske mål forventes at blive: 1. Vækst via virksomhedsudvikling, hvor hovedvægten vil være at styrke innovationen og den teknologiske udvikling i danske virksomheder. 2. Vækst via flere vækstvirksomheder, hvor hovedvægten vil være at styrke små- og mellemstore virksomheders, herunder nyetableredes konkurrenceevne. 3. Vækst via grøn omstilling, hvor hovedvægten lægges på energi eller ressourceeffektivitet. Dette tema er obligatorisk i form af overgang til lavemissionsøkonomi. Det er sekretariatets vurdering, at der er behov for at gøre en indsats for, at der skabes størst mulig sammenhæng mellem de operationelle programmer og Vækstforums arbejde. Derfor foreslås det, at Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at deltage i det programforberedende arbejde med det formål at fremme så robuste og fremtidssikrede strukturfondsprogrammer som muligt, at søge at reducere antallet af budgetbindinger på Vækstforums prioriteringsret mest muligt, og at fremme koordinering mellem strukturfondsprogrammerne og Vækstforums erhvervsstrategi mest muligt. Beslutningspunkt Formandsskabet indstiller, At vækstforum tager orienteringen til efterretning At vækstforum bemyndiger sekretariatet til at deltage i det programforberedende arbejde med det formål at fremme så robuste og fremtidssikrede strukturfondsprogrammer som muligt, at søge at reducere antallet af budgetbindinger på Vækstforums prioriteringsret mest muligt, og at fremme koordinering mellem strukturfondsprogrammerne og Vækstforums erhvervsstrategi mest muligt. 7. Ny grøn offshore klynge Sagsfremstilling Vækstforum indstillede den 27. september 2012 projektet Offshore Wind Denmark (OWD) til en bevilling på kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Projektet skal samle grønne offshore organisationer i én stærk grøn offshore klynge med kompetencer indenfor hele den grønne offshore værdikæde. Bevillingen blev givet med en række forudsætninger bl.a. om, at der skulle udarbejdes resultatkontrakt, som Vækstforum skal orienteres om. Nogle af de konkrete mål i resultatkontrakten er: De hidtidige aktiviteter i Green Offshore Center, Alliancen for Grøn Offshore Energi, dele af LORCs Knowledge Center og Offshore Center Danmark (OCD) fusionerer og danner en ny organisation, men med OCD som juridisk grundlag. Offshore klyngens kompetencer og services kortlægges og partnerne etablerer en ny fælles international salgs- og markedsføringsindsats. Der sikres en stor international offshore event til Danmark i projektperioden. Der udvikles værdikædeanalyser med henblik på at udvikle nye forretningsmodeller og der skal udvikles nye kombinationer af produkter og services, der involverer flere virksomheder. Projektet forventer at give en produktivitetsstigning hos de deltagende virksomheder på 5-10 % i år 1-3 efter projektperiodens udløb. Tilsagnsmodtager (OCD) har ændret sin bestyrelse, sin organisation og fået nyt navn: Danish Offshore Energy. Organisationen får en klar opdeling i hhv. en olie/gas- og en renewables division. Der ansættes en ny direktør for renewables divisionen og organisationen flytter til lokalitet på Esbjerg Havn. Den nye bestyrelse i Danish Offshore Energy er: formand Anders Eldrup, næstformand Kurt Normann Nielsen (Maersk Oil A/S), næstformand Poul Nyrup Rasmussen (LORC), Ernst Tiedemann (FORCE Technology repræsenterer GTS), Jens Rebsdorf-Gregersen (Ramboll Oil & Gas A/S), Verner Andersen (Semco Maritime A/S), Peter Rindebæk, (Bladt Industries A/S), Bent Johansen (Vattenfall), Jesper Møller (Siemens Wind Power A/S), Kaj Lindvig, (A2SEA A/S), Anders Schmidt Kristensen (Aalborg Universitet repræsenterer 7

8 universiteterne). Bestyrelsen dækker således både offshore vind og olie/gas. Bestyrelsen nedsætter et advisory board. Bevillingen udgjorde maksimalt 49,2 % af de godkendte støtteberettigede udgifter på kr. Forhandlingerne om resultatkontrakten har medført ændringer i projektets budget, finansiering og projektperiode. Projektperioden er ændret fra 1. november 2012 til 31. oktober 2016 til 1. december 2012 til 30. november Der er ændringer i timesatsen, som indebærer, at bevillingen nu udgør 53,28 % i stedet for 49,2 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. Det bevilligede beløb på 18,425 mio.kr. er ikke ændret. For at kunne komme i gang har tilsagnsmodtager derfor fået deres bevilling med forbehold for, at Vækstforum godkender det ændrede budget. Beslutningspunkt Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om resultatkontrakten til orientering at Vækstforum godkender ændringen i projektets budget og finansiering, således at bevillingen på de kr. maksimalt kan udgøre 53,28 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. 8. Etablering af dansk-tysk Fraunhofer Forskningscenter i grænseregionen indenfor forskningsområdet Power Electronics (effektelektronik) Sagsfremstilling Syddansk Vækstforum fik den 27. september 2012 en orientering om arbejdet med at tiltrække og få etableret en afdeling af Fraunhofer-Gesellschaft inden for forskningsområdet Power Electronics til den dansk-tyske region. Fraunhofer-Gesellschaft er en tysk forskningsorganisation med 80 forskningsinstitutter i Tyskland, der hver især fokuserer på forskellige forskningsfelter. De gennemfører kontraktforskning for private og offentlige virksomheder. Fraunhofer har ca ansatte i Tyskland, primært ingeniører og videnskabsfolk. Endvidere har Fraunhofer flere forskningscentre i USA, samt afdelinger i Asien. Fraunhofer er bl.a. derfor meget efterspurgt blandt erhvervslivet. Typisk flytter relevante store og mellemstore virksomheder i nærheden af Fraunhofer Institutter, og nye virksomheder opstår i Fraunhofers nærhed. Der er blevet udarbejdet en behovsanalyse, der kortlægger branchen, samt dens udfordringer og behov indenfor området Power Electronics i Slesvig-Holsten og Region Syddanmark. Behovsanalysen viser, at 86 virksomheder indenfor Power Electronics området i grænseregionen tilsammen har en årlig omsætning på 7,7 milliarder EUR. Virksomhedernes vækstforventninger er samlet set estimeret til mindst 20 % årligt i de kommende år. Et Fraunhofer Projektcenter vil sammen med eksisterende initiativer, bl.a. Green Power Electronics Test Lab (Green Lab), SDU og Mads Clausen Instituttet være et væsentligt supplement i bestræbelserne på at udvikle et world class kompetencemiljø i grænseregionen indenfor effektelektronik, således at der er adgang til højt kvalificeret viden og kompetent arbejdskraft. På kort sigt er målet at etablere et dansk-tysk Fraunhofer Projektcenter med ansættelse af 4-5 årsværk. Det forventes, at andelen af den danske offentlige medfinansiering til projektcenteret over et forløb på 2-3 år vil være op til 7 mio. kr. Projektcenteret skal desuden medfinansieres af delstaten Slesvig-Holsten, Fraunhofer- Gesellschaft, virksomheder og videninstitutioner i området. Medfinansiering fra Syddansk Vækstforum vil være målrettet konkrete udviklingsprojekter indenfor Power Electronics. 8

9 I løbet af de første år skal Projektcenteret desuden opbygge rammerne for et efterfølgende større Fraunhofer Forskningscenter med op til 50 årsværk. Virksomhederne, Fraunhofer-Gesellschaft og videninstitutionerne peger på, at Fraunhofer Projektcenteret skal etableres i Sønderborgområdet. Regionsrådsformanden for Region Syddanmark og Ministerpræsidenten for Slesvig-Holsten bakker op om dette. Efter et møde i starten af februar 2013 mellem Region Syddanmark og uddannelsesministeriets departement, undersøges i øjeblikket i hvilken form etableringen af Fraunhofer i Sønderborg kan blive del af ministeriets internationaliseringsstrategi. Ministeriet har fremsendt en støtteerklæring samt en liste over mulige nationale danske finansieringspuljer, der er videresendt til bl.a. Fraunhofer-Gesellschafts bestyrelse i München. Processen frem til i dag har vist, at virksomhederne har et stort ønske om at samarbejde med Fraunhofer- Gesellschaft. Målet var at indsende en ansøgning til Vækstforum tirsdag den 12. marts Det har dog ikke været muligt at få virksomhedernes fulde opbakning til det nuværende koncept, men de vil gerne samarbejde om en revidering af konceptet. Derfor er der ikke indsendt en ansøgning omkring etableringen af Fraunhofer til ansøgningsfristen d. 12. marts Med henblik på at sikre bred og nødvendig virksomhedsopbakning for etableringen af et Fraunhofer Center i den dansk-tyske region bliver konceptet revideret over de kommende måneder. Dette vil ske i samarbejde med virksomhederne således, at virksomhedernes behov imødekommes, og projektet udvides med potentielle nye samarbejdspartnere og virksomheder, samt at sikre en bæredygtig finansiering. Projektcenteret vil, udover at have stor betydning for de deltagende virksomheder, også give mulighed for en profilering af den dansk-tyske region, som europæisk modelregion for forskning og virksomheder indenfor effektelektronik og energieffektivisering. Projektet bidrager desuden til nedbrydning af barrierer indenfor det grænseoverskridende økonomiske og forskningsmæssige samarbejde. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, At Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes en ramme på maksimalt 7 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til det dansk-tyske Fraunhofer Projektcenter til offentlig medfinansiering af den danske del, fordelt over en projektperiode på 2-3 år. De regionale erhvervsudviklingsmidler substitueres af strukturfondstilbageløbsmidler i det omfang, det er muligt. At Vækstforum indstiller til regionsrådet, at formandskabet bemyndiges til at udmønte de reserverede midler, hvorefter Vækstforum og regionsrådet orienteres efterfølgende. 9. Status på afvikling af Syddansk Turisme Sagsfremstilling Syddansk Turisme har indtil videre forbrugt af de reserverede 2,6 mio. kr. til afvikling af Syddansk Turisme. Et eventuelt yderligere træk på disse midler forventes at knytte sig til overdragelse af projektet Oplevelsernes Academy. Afviklingsaktiviteterne drejer sig fortsat om de to store EU projekter, Leg og Læring Kids n Tweens og Oplevelsernes Academy. Syddansk Turisme afventer refusion fra Vejle Kommune af projektudgifter, herunder løn, som har været afholdt af Syddansk Turisme, i alt ,10 kr. Dertil kommer et spørgsmål om håndtering af feriepenge. Det er blevet afklaret, at feriepenge er en støtteberettiget omkostning, som Vejle Kommune kan få dækket af projektets bevilling. Derfor ønsker Syddansk Turisme, at kommunen frafalder et forbehold i overdragelsesaftalen om betaling af feriepenge. Syddansk Turisme har indtil videre reserveret kr. Der afholdes jævnlige møder med Tietgenskolen vedr. overdragelse af projektet Oplevelsernes Academy. På møderne drøftes bl.a. projektets økonomiske struktur, egenfinansieringsposten og øvrige aftalemæssige forpligtelser. Drøftelserne har til formål at afklare og nå til enighed om projektets økonomiske forhold, og en aftale er endnu ikke på plads. Syddansk Turisme har 19. marts modtaget seneste udspil vedr. kompensation til Tietgenskolen. 9

10 Drøftelserne fortsætter. Syddansk Turismes anmodning om vedtægtsændring er fortsat under sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen. Vækstforum har på sidste møde udpeget 3 medlemmer til fonden Inspiring Denmark. Medlemmerne tiltræder og bestyrelsen kan konstituere sig efter de nye vedtægter, når styrelsen har godkendt vedtægtsændringen. Inspiring Denmark vil de næste 3 år modtage en basisbevilling fra Region Syddanmark og privat medfinansiering fra virksomhedspartnerne. Dertil kommer projekt Strategisk Værtskab, som Vejle Kommune ved VisitVejle bliver tilsagnsmodtager for. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Vejle Kommune og Syddansk Turisme om administrationen af projektet. Aftalen forventes underskrevet i løbet af kort tid. Beslutningspunkt Formandsskabet indstiller, at Vækstforum godkender status på afviklingen af Syddansk Turisme Bilag Bilag 9 Status på Syddansk Turismes afviklingsomkostninger 10. Turismeindsatsen i Syddanmark samt kommissorium for Koordineringsudvalget på turismeområdet Sagsfremstilling På Vækstforum mødet den 6. december 2012 blev det besluttet, at der er behov for at forbedre koordineringen og samarbejdet på turismeområdet. Desuden blev det besluttet, at der er behov for at sikre fremdriften og løbende følge op på resultaterne, og at effekterne af de mange turismeinitiativer dokumenteres, før der igangsættes større nye indsatser. På den baggrund besluttede Vækstforum, at turismeindsatsen i Region Syddanmark og kommissoriet for Koordineringsudvalget skulle drøftes og præciseres på Vækstforums møde den 4. april Som opfølgning på Vækstforums beslutning den 6. december 2012 og drøftelserne på mødet, foreslår sekretariatet, at kommissoriet for Koordineringsudvalget indeholder følgende opgaver (nuværende kommissorium, godkendt af Vækstforum den 19. juni 2012, er vedlagt som bilag): Sikre koordinering mellem regionalt og statsligt niveau. Koordinere samarbejde på tværs af destinationerne Koordinere projektudvikling ift. statslige programmer Høres i turismerelaterede vækstforumansøgninger; bemærkninger indgår i sekretariatets sagsbehandling Følge og drøfte udviklingen i og koordineringen af den samlede projektportefølje indenfor turisme Følge og drøfte evaluering og opfølgning på resultater og effekter i turismerelaterede vækstforumprojekter Erfaringsudveksle om nyeste analyser, tendenser og destinationsudvikling, eksempelvis organisationsdannelse, digital formidling, tema- og produktudvikling. Medvirke til at foreslå, udarbejde og igangsætte turismehandlingsplaner, turismeindsatser og analyser efter opdrag fra Vækstforum. Koordineringsudvalgets opgaver finansieres fra eksisterende initiativer, da udvalget ikke er bevilget penge. På Vækstforummødet den 6. december 2012 blev der ligeledes udtrykt ønske om en analyse af turismeområdet i Syddanmark, i øvrige regioner og sammenlignelige nabolande for at få beskrevet udfordringerne på området. Det foreslås, at denne analyse foretages i regi af Koordineringsudvalget, og at Vækstforum får analysen fremlagt på et kommende møde med henblik på en drøftelse af, hvad Vækstforum kan gøre fremadrettet. 10

11 Beslutningspunkt Formandsskabet indstiller, at Vækstforum godkender sekretariatets forslag til det reviderede kommissorium for Koordineringsudvalget at Vækstforum anmoder Koordineringsudvalget om at igangsætte en analyse af turismeområdet Bilag Bilag 10a Nuværende kommissorium for Koordineringsudvalget for turisme Bilag 10b Overblik over turismeprojekter 11. Udvidelse af Welfare Tech Invest Sagsfremstilling Fonden Welfare Tech Invest har nu været aktiv i et år og status er primo januar 2013 følgende: Lånefonden til yderområder med tilsagn på 20 mio. kr. fra Socialfonden. På trods af opsøgende indsats i yderområderne opleves der kun begrænset interesse for fondens lånetilbud, som skal matches med privat medfinansiering fra bank eller andet. På nuværende tidspunkt er der udstedt ét lån på 3 mio. kr., to låneaftaler er under forhandling, og managementselskabet arbejder internt med yderligere tre sager. Sekretariatet følger udviklingen nøje. Investeringer i velfærdsteknologivirksomheder med tilsagn på 50 mio. kr. fra Socialfonden. Der opleves god søgning til fonden, og man har været i dialog med i alt 90 projekter indtil nu, hvoraf en tredjedel endnu ikke er bearbejdet internt. Mange af projekterne, som man er i kontakt med, er relativt umodne, og skal løftes en del før de er klar til kapitaltilførsel. Derfor har investeringstakten været relativ langsom, men det er forventningen, at investeringstakten stiger i takt med at projekterne modnes. Ligeledes vil projektet Accelerace Welfare medvirke til at der tiltrækkes og modnes flere velfærdsteknologi-iværksættere som fonden kan investere i. Der blev på seneste bestyrelsesmøde i Welfare Tech Invest, d. 7. marts 2013, godkendt endnu en velfærdsteknologi-investering. Status er således at der er 6 godkendte investeringer. På den ene side er der således en træghed i investeringstakten, men på den anden side er der også igangsat aktiviteter, som må forventes at medføre fremkomst af investeringsmodne projekter, hvor det er nødvendigt, at der er investeringskapital til rådighed i fonden, såfremt den samlede velfærdsteknologi-satning ikke skal bremses. Det kan dog ikke forudsiges i hvilket omfang og hvor hurtigt dette vil ske. Forslag om udvidelse af fondens fokus Med afsæt i ovenstående kan det her og nu synes usikkert, hvorvidt det indenfor projektperioden vil kunne nås at investere alle de 50 mio. kr. Socialfondsmidler i velfærdsteknologivirksomheder. Sekretariatet foreslår, at fondens fokus udvides til også at omfatte virksomheder indenfor Vækstforums indsatsområder Bæredygtig Energi og Design. Det vil øge den kritiske masse for investeringer og dermed øges også muligheden for at få investeret alle fondens midler indenfor projektperioden. En sådan udvidelse skal dog godkendes af Erhvervsstyrelsen, som har givet tilsagn til projektet, og det kræver blandt andet, at det er dokumenteret, at der er et kapitalbehov indenfor netop disse områder. Desuden vil fondens vedtægter skulle ændres, hvilket kræver fondsmyndighedernes godkendelse. Såfremt der sker en udvidelse, skal man desuden være opmærksom på, at der vil være mindre kapital til rådighed til velfærdsteknologivirksomhederne, og at dette kan virke bremsende på velfærdsteknologisatsningen. Beslutningspunkt Formandsskabet indstiller, at Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at undersøge muligheden for at udvide fondens fokus til også at omfatte virksomheder indenfor forretningsområdet Bæredygtig Energi samt Design, herun- 11

12 der få indhentet den nødvendige dokumentation samt anmode Erhvervsstyrelsen om at tilsagnet ændres i overensstemmelse med et udvidet investeringsfokus. 12. Vækstforums handlingsplan Sagsfremstilling Vækstforums handlingsplan for udløber ved årsskiftet, og derfor skal der i løbet af indeværende år udarbejdes en justeret handlingsplan for , som led i udmøntningen af erhvervsudviklingsstrategi Det foreslås, at Vækstforums indsatsområder i overordnet set viderefører indsatsområderne fra den nuværende handlingsplan med undtagelse af turisme, der foreslås fokuseret ind på erhvervsturisme og markedsføring af turisme. Begrundelsen for udelukkende at fokusere på erhvervsturisme og markedsføring af turisme skyldes Vækstforums beslutning om, at der i forhold til de mange igangsatte turismeinitiativer er behov for at sikre fremdriften og løbende følge op på resultaterne, og at effekterne af de mange turismeinitiativer dokumenteres, før der igangsættes større nye indsatser. Følgende indsatsområder foreslås: - sundheds- og velfærdsløsninger - energieffektivisering - offshore - erhvervsturisme og markedsføring af turisme - design Endvidere foreslås det, at Vækstforum viderefører de tværgående indsatser vedr. yderområder, det grænseoverskridende og det internationale, men at det afdækkes, om der er behov for at nytænke indsatserne særligt i forhold til yderområderne. Endelig foreslås det, at Vækstforums mulighed for på eget initiativ at igangsætte tidsbegrænsede særlige initiativer også videreføres. Processen i 2013 inddeles i 4 faser: 1. Drøftelse af eventuelle justeringer 2. Skitse til handlingsplan Udarbejdelse af udkast til handlingsplan Tilretning og godkendelse 12

13 Det skal bemærkes, at der undervejs i faserne vil være behov for justeringer i takt med, at arbejdet med operationaliseringen af EU-strukturfondsprogrammerne skrider frem. Eventuelle justeringsbehov på baggrund af de operationelle EU-programmer Fase 1 1. januar 4. april Drøftelse af behovet for justeringer Fase 2 4. april 25. juni Fase 3 Fase juni 30. september 30. september 5. december Udarbejdelse af udkast til handlingsplan Tilretning og godkendelse Vækstform døgnseminar den april Vækstforum møde den 25. juni Vækstforum møde den 30. september Skitse til handlingsplan udarbejdes Vækstforum møde den 5. december Efter Vækstforums godkendelse af handlingsplan vil handlingsplanen blive videregivet til det kommende Vækstforum, der træder sammen i Det kommende Vækstforum kan vælge at justere handlingsplanen efterfølgende. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum drøfter behovet for eventuelle justeringer til den kommende handlingsplan for DEL II Orienteringspunkter 13. Orientering om evaluering af kommunalreformen Sagsfremstilling Regeringens Udvalg om evaluering af kommunalreformen har afsluttet sit arbejde. Evalueringen af de regionale vækstforas indsats indgår som et af 5 særlige fokusområder. Evalueringen tager udgangspunkt i en kortlægning af, om der med kommunalreformen er skabt grundlag for en strategisk anvendelse af erhvervsudviklingsmidler. Udvalget har i den forbindelse undersøgt de regionale vækstforas prioriteringer af erhvervsudviklingsmidler. Den samlede vurdering Det har været et hovedformål med kommunalreformen at skabe en sammenhængende indsats på erhvervsområdet, hvor den statslige indsats skal sætte en overordnet retning, der afspejles i den regionale indsats, herunder erhvervsudviklingsstrategien, og videre i den kommunale indsats. Den samlede vurdering er, at det i vidt omfang er lykkedes at indfri de overordnede mål om en mere sammenhængende indsats på erhvervsområdet, og at de regionale vækstforas indsats i høj grad har indfriet ambitionerne på området. Om de regionale vækstfora fremhæves det, at vækstforaene har skabt større ejerskab og lokal forankring af erhvervsindsatsen, større professionalisme og effektivitet i opgaveløsningen, og at erhvervsudviklingsstrategierne skaber et bedre strategisk grundlag for erhvervsudviklingsindsatsen. 13

14 Særligt i Vestdanmark er det lykkedes at skabe en høj grad af konsensus og ligeværdigt samarbejde mellem alle aktører på området. Udfordringer Rapporten peger dog også på udfordringer og forbedringspotentiale på en række områder, bl.a.: Der er behov for at styrke sammenhængen mellem den statslige, regionale og kommunale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Det er bl.a. arbejdsgruppens vurdering at Danmarks Vækstråd kan spille en større rolle for at styrke den vertikale koordinering. Der peges også på, at koordineringen mellem de regionale og lokale erhvervsudviklingsindsatser kan blive bedre. Særligt på turismeområdet kan samarbejdet mellem region og kommuner i nogle dele af landet blive bedre. I forhold til vækstforaenes arbejde peges der på udfordringer i forhold til bl.a.: Samarbejdet på tværs af de regionale vækstfora, herunder erfaringsudveksling og udnyttelse af operatører på tværs af regioner. Der peges på, at samarbejde og koordination på tværs af vækstfora kunne fremmes yderligere, f.eks. gennem de regionale vækstpartnerskabsaftaler mellem vækstforaene og regeringen. Måling af effekten af vækstforaenes indsats kan blive bedre. Det bemærkes, at der er et arbejde i gang, men at der fortsat skal arbejdes med mere ensartede og evidensbaserede evalueringer på området. Det administrative arbejde omkring projektmodning og EU-midler i tilknytning til vækstforaene er betydeligt. Hvad angår tværregionalt samarbejde har Region Syddanmark som opfølgning på OECD-rapporten, taget initiativ til at styrke samarbejdet mellem de regionale vækstfora. Der arbejdes allerede med at styrke effektmålingen i alle vækstfora og i samarbejde med staten. Syddansk Vækstforum har igennem længere tid arbejdet systematisk med porteføjlestyring og effektmåling. Syddansk Vækstforum tilbyder desuden såfremt Vækstforum godkender det syddanske indspil til partnerskabsaftale med regeringen - at stille Syddansk Vækstforums porteføljestyringssystem til rådighed for alle vækstfora. I forbindelse med programmeringen af den kommende strukturfondsperiode indgår administrativ forenkling og fleksibilitet i forhold til EU s udgiftsregler som et emne. Rapporten er nu sendt i høring frem til 8. april Rapporten kan findes i sin helhed på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside: Uddrag af rapporten er vedlagt som bilag. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 13 Uddrag af Afrapporteringen fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling (kapitel 4: Evaluering af opgavefordelingen efter kommunalreformen samt evaluering af de regionale vækstfora ). 14

15 14. Status på klyngeudviklingsindsatsen i Syddanmark Sagsfremstilling Der er behov for at dygtiggøre og professionalisere de syddanske klyngeorganisationer yderligere med henblik på dels at sikre effektive klyngeorganisationer, der imødekommer virksomhedernes behov, og dels at styrke klyngernes muligheder for at tiltrække finansiering nationalt og internationalt. Der er derudover behov for styrkelse af rammebetingelserne og optimering af samspillet og samarbejdet på tværs af aktører indenfor de prioriterede syddanske klynger, da det ses som en forudsætning for at indfri det langsigtede vækstpotentiale. På baggrund heraf besluttede Vækstforum den 27. september 2012 at igangsætte to aktiviteter. For det første en plan for, hvordan de fire prioriterede syddanske klynger kan opnå guld status efter EU's ECIE kriterier, som er en del af den fælles nationale-regionale klyngestrategi. Opnåelse af guld status indikerer, at klyngeorganisationen er effektiv, men udløser ikke automatisk national, international eller regional finansiering. ECIE kriterierne indgår som en del af det statslige program Innovationsnetværk Danmark jf. nedenfor. For det andet en analyse af de enkelte klyngers økosystemer. Det vil med andre ord sige analyser af specialiseringen, rammerne og samarbejdet indenfor den syddanske vækstmodel (kvalificeret efterspørgsel og udbud, forskning og uddannelse samt finansiering) for de 4 klynger. Analysen skal medvirke til at styrke rammebetingelserne og optimere samspillet og samarbejdet på tværs af aktører indenfor de 4 klynger, da det ses som en forudsætning for at indfri det langsigtede vækstpotentiale. Der er ved udgangen af december 2012 indgået samarbejdsaftale med REG X om udarbejdelse af udviklingsplaner og økosystemanalyser. Indsatsen vil være differentieret i forhold til den enkelte klyngeorganisation. Arbejdet vil være afsluttet april Inden 2014 vil der løbende, i relation til nedenstående, blive leveret delresultater, blandt andet benchmarking af de syddanske klynger efter ECIE kriterierne, med henblik på at understøtte klyngernes grundlag for at søge national finansiering, som innovationsnetværk. De fire prioriterede syddanske klynger satser i udgangspunktet hver på at være lead på en innovationsnetværksansøgning. Fremrykket udbud af innovationsnetværk Det statslige program Innovationsnetværk Danmark udgør den primære nationale finansiering til klynge- og netværksindsatsen. Styrelsen for Forskning og Innovation har fremrykket datoen for udbud, som nu forventes gennemført allerede i foråret 2013 med frist for indsendelse af interessetilkendegivelser (prækvalifikation) 11. marts Ansøgningsrunden forventes gennemført i flere faser. Efter indsendelse af interessetilkendegivelser vil udvalgte ansøgere blive inviteret til at deltage i en EU-benchmarking proces i overensstemmelse med den ny nationale klynge- og netværksstrategi (ECIE kriterierne - guld, sølv og bronze). Denne proces forventes gennemført medio juni 2013, hvorefter en kreds af ansøgere inviteres til at deltage i anden ansøgningsrunde med frist til oktober Endelige tilsagn/afslag forventes december Et innovationsnetværk er en forpligtende ramme for samarbejde, videndeling og videnudvikling mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante aktører inden for en sektor eller et fagligt eller teknologisk område. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i et klart afgrænset fagligt eller teknologisk fokusområde, som innovationsnetværket selv definerer. Det kan være en bestemt teknologi, en erhvervsmæssig styrkeposition, eller problemstillinger i forhold til et afgrænset erhvervsområde, en sektor, en klynge, et erhvervssegment eller lignende. Innovationsnetværksprogrammet administreres af Rådet for Teknologi og Innovation, som i dag støtter 22 nationale innovationsnetværk. Programmet vil i fremtiden blive udmøntet inden for rammen af den nye strategi for samarbejde om klynge- og netværksindsatsen. Det forventes fortsat, at dette blandt andet vil betyde en fokusering, således at der fra 2014 vil eksistere færre end de nuværende 22 innovationsnetværk. Fokuseringen betyder også, at der må forventes en endnu stærkere konkurrence om midlerne. Indstilling 15

16 Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. 15. Opfølgning på OECD-rapporten Sagsfremstilling Vækstforum godkendte på sit møde den 27. september 2012 sekretariatets forslag til opfølgning på OECDrapporten. Generelt er der god fremdrift i forhold til opfølgningen på de af OECD s anbefalinger, hvor Syddanmark selv har mulighed for at følge op. Der er igangsat handlinger, der forventes at skabe resultater på både kort og langt sigt. Uddrag af opfølgende handlinger: - Der er påbegyndt indledende drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeriet vedr. partnerskabsaftalen. - Sekretariatet har på administrativt niveau afholdt møder med henholdsvis Region Midtjylland og Region Nordjylland samt Region Sjælland om mulighederne for at styrke samarbejdet. I forhold til Region Midtjylland og Region Nordjylland er der identificeret syv relevante områder, hvor samarbejdet kan styrkes yderligere med udgangspunkt i de enkelte regioners styrkepositioner. I forhold til Region Sjælland er der identificeret seks områder. En samlet samarbejdsplan forventes at foreligge til godkendelse i Vækstforum på mødet i juni Som opfølgning på den nye Regionale Udviklingsplan gennemfører regionsrådet en møderunde med samtlige kommuner. Møderunden vil være afsluttet ca. ultimo marts Møderne afdækker de største udfordringer i hver kommune, og resultaterne drøftes i regionsrådet i april Udfordringsbilledet vil kunne danne udgangspunkt for en dialog mellem regionsrådet og Vækstforum. - Sekretariatet har været i dialog med Erhvervsstyrelsen om i foråret 2013 at drøfte erfaringerne med Erhvervsstyrelsens model vedr. opstartsmøder med alle projekter, der modtager strukturfondsmidler og Syddansk Vækstforums porteføljestyringsmodel. Formålet er, at erfaringerne med såvel Syddansk Vækstforums model som Erhvervsstyrelsens model anvendes fremadrettet i porteføljestyringen af projekter, som modtager strukturfondsstøtte. - Sekretariatet har efter mødet i Vækstforum indgået aftale med det danske klyngeakademi REG X om at udføre benchmarking og økosystemanalyser i samarbejde med de prioriterede syddanske klynger. Sekretariatet har fortsat fokus på at sikre fremdrift i opfølgningen på OECD s anbefalinger. Et samlet overblik over status på opfølgende handlinger er vedlagt som bilag. Indstilling Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering Bilag Bilag 15a Status på opfølgning på OECD-anbefalingerne Bilag 15b Ministersvar til Carl Holst og Bent Hansen vedr. OECD-review 16. Status på Vækstforums indsats i yderområderne Sagsfremstilling 16

17 I OECD s review af det regionale innovationssystem blev det anbefalet, at der anvendes mere kreative tilgange end turisme, hvis der skal skabes vækst i yderområderne. På den baggrund er det relevant at gøre status over Vækstforums yderområdeindsats. I forbindelse med kommunalreformen blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne skulle have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som tidligere. Derfor er det et krav, at mindst 41 % af strukturfondsmidlerne i Syddanmark anvendes til gavn for regionens yderområder. De syddanske strukturfondsprojekter i har samlet opnået en yderområdeprocent på 40 % efter Vækstforums møde 4. april 2013, såfremt Vækstforum følger indstillingerne. Vækstforum ligger dermed 1 procentpoint under målet, og er derved tæt på målet. I er der igangsat følgende aktiviteter for at skabe vækst i yderområderne: 1. Der er gjort en særlig indsats for projektudviklingen i yderområderne gennem etablering af et yderområdenetværk og Vækstforums pulje til projektudvikling i yderområderne. Projektudviklingsaktiviteterne har bidraget til en række større satsninger i yderområderne, og har faciliteret flere nye samarbejder. I perioden har 9 ud af 22 afsluttede forprojekter dannet grundlag for større vækstforumprojekter. Eksempelvis bygger projekterne Fremtidsfabrikken, InnoVirk og Destination Fyn på resultaterne af forprojekter. Der er i alt bevilget 14,9 mio. kr. til projektudvikling i I afsatte Vækstforum en pulje til kompetenceudvikling i yderområderne. Kompetenceudviklingsprojekterne er generelt velfungerende projekter med god virksomhedsinddragelse. Sekretariatet vurderer, at disse projekter har stor opbakning og engagement fra yderområdernes side. Desuden har to af projekterne fået en god evaluering i Ernst & Youngs review af Vækstforum projekter, mens det sidste gennem opfølgende handlinger nu er på rette spor. I projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn har 70 % af deltagerne på det første forløb oplevet øget omsætning, mens projektet InnoVirk har afledt et helt nyt netværk for maritime virksomheder på Sydfyn. I alt blev der bevilget 35 mio. kr. fra socialfonden og 5,8 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til projekter i denne pulje. Der var i alt afsat 40 mio. kr. i puljen, og der var dermed et underforbrug på 5 mio. kr. 3. I 2011 afsatte Vækstforum 20 mio. kr. til en lånefond til yderområderne, som indgår som en del af Welfare Tech Invest. På nuværende tidspunkt er der udstedt ét lån på 3 mio. kr., to låneaftaler er under forhandling, og managementselskabet arbejder internt med yderligere 3 sager. På trods af en opsøgende indsats fra managementselskabets side, opleves der ikke stor efterspørgsel efter lån fra lånefonden blandt innovative iværksættere i yderområderne. Sekretariatet følger udviklingen nøje. 4. En række af Vækstforums projekter inden for forretningsområderne, herunder flere af de prioriterede erhvervsklynger, gør en særlig indsats for at inddrage virksomheder og aktører fra yderområderne. De foreløbige erfaringer fra klyngerne viser, at det trods en opsøgende indsats fra projekternes side er vanskeligt at rekruttere relevante virksomheder i yderområderne. I de kommende statusafrapporteringer af Vækstforums projekter i forbindelse med porteføljestyringen vil der indgå en vurdering af projekternes effekt i yderområderne. 5. Vækstforum har i alt afsat 20,4 mio. kr. til seks anlægsprojekter på Ærø og Langeland. Anlægsprojekterne er efterspurgte blandt aktørerne på øerne, men anlægsprojekterne har haft svært ved at blive gennemført som planlagt. Projektet Dox Shelter på Langeland forløber planmæssigt og forventer at opnå de opstillede mål. To projekter er lukket, inden de gik i gang. To projekter har fået reduceret deres bevillinger betydeligt, og et projekt er meget forsinket i opstarten. I alt er der udbetalt 4 mio. kr. til de seks anlægsprojekter, og der er et tilbageløb på 8,8 mio. kr. Overordnet vurderer sekretariatet, at anlægsprojekterne har haft begrænset, men sikker effekt på Vækstforums målsætninger. I 2013 fortsættes udmøntningen af yderområdeinitiativerne i handlingsplanen Der vil være særligt fokus på at indgå resultatkontrakter med de regionale klynger, som skal sikre en målrettet og fokuseret inddragelse af virksomheder i yderområderne. Sekretariatet vil desuden igangsætte en best practice undersøgelse for yderområder, som kan bruges til videreudvikling af Vækstforums yderområdeindsats i den kommende handlingsplan Indstilling Formandsskabet indstiller, 17

18 at Vækstforum tager punktet til orientering Bilag Bilag 16 - Oversigt over projekter med en særskilt yderområdeindsats 17. Opfølgning på Bruxellesforeningens resultatkontrakt Sagsfremstilling Vækstforum godkendte på sit møde den 8. december 2011 resultatkontrakten med det syddanske Bruxelleskontor (SDEO) for Resultatkontrakten indeholder seks overordnede aktivitetsmål: International projekt udvikling, europæiske konferencer, virksomhedsgennemgang, interessevaretagelse, presse og kommunikation i Region Syddanmark samt internationalisering af kommunerne i Syddanmark. Ved årsskiftet 2012/13 kan det konstateres, at Bruxelleskontoret generelt er godt på vej i opfyldelsen af resultatkontrakten. Opfølgning på de enkelte aktivitetsmål fremgår nedenfor: International projektudvikling SDEO har i 2012 indfriet målet om, at have ansøgt om EU-midler svarende til samlet 150 mio. kr. Endvidere er SDEO nået mere end halvvejs i forhold til målet om, at 50 mio. kr. af disse ansøgte midler skal øremærkes syddanske aktører. SDEO har leveret gode resultater i forhold til målet om godkendte projekt-midler til syddanske aktører, idet næsten 75 % af de 20 mio. kr., der er målet, allerede pr. november 2012 er i hus. SDEO har i 2012, ligesom forrige år, fortsat haft fokus på projekter, der bidrager med mere til Region Syddanmark end de tildelte EU-midler. Projekter som EcoWinds og Yedac forventes begge at have en positiv effekt på vækst og jobskabelse i regionen på sigt. Udover fokus på offshore-området, vil udvikling af projektsamarbejder med Welfare Tech, Lean Energy Cluster og Design2innovate fortsat have fokus i Europæiske konferencer SDEO har promoveret syddanske ekspertiser og interesser, da SDEO i juni 2012 var koordinator på det europæiske debatarrangement afholdt i Europa Parlamentet i Bruxelles i samarbejde med den østrigske europaparlamentariker Heinz Becker. Konferencen afholdtes under overskriften; Active Healthy Ageing in a Lifetime Perspective. SDEO vil fremadrettet arbejde på at afholde endnu en konference til promovering af syddanske kompetencer, denne gang placeret i Syddanmark samt en energikonference i samarbejde med Hansa kontoret. Virksomhedsgennemgang SDEO har i 2012 screenet syddanske virksomheder og været i kontakt med 53 potentielle projektdeltagere. Målsætningen på kontakt til 20 virksomheder i 2012 er derfor til fulde indfriet. Interessevaretagelse SDEO har i 2012 haft øget fokus på samarbejdet med Syddansk Universitet, hvilket har resulteret i, at Syddansk Universitet i 2013 vil have en medarbejder tilknyttet SDEO. SDEO har desuden bistået Syddansk Universitet i udvikling af projekter indenfor EU s 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. SDEO har desuden efterlevet målet om afholdelse af tre konferencer i regi af DAcoB under det danske formandskab. Konferencerne gik under titlen Presidency Dialogues og fokuserede på af formandskabet prioriterede indsatsområder. Presse og kommunikation i Syddanmark SDEO har i 2012 optrådt i pressen 18 gange på mere end fire forskellige aktiviteter og i både regionale, nationale og internationale medier. SDEO har derfor opfyldt det opstillede resultatmål for SDEO s eksponering i medierne. Internationalisering af kommunerne i Syddanmark 18

19 SDEO har i 2012 afholdt halvårlige møder med de syddanske kommuner. Begge møder har fået særdeles positiv feedback og det er SDEO s vurdering, på baggrund af evalueringerne, at møderne har en positiv effekt på kommunernes interesse og deltagelse i EU-projekter. Der har været en positiv udvikling i antallet af kommuner, der har taget tilbuddet fra SDEO til sig, hvilket også vidner om mødernes anvendelighed. Bruxelleskontorets midtvejsafrapportering på resultatkontrakten for er vedlagt som bilag. I løbet af indeværende år skal der udarbejdes en ny kontrakt for Udkast til kontrakt forelægges til godkendelse i Vækstforum den 5. december Indstilling Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 17 Bruxelleskontorets midtvejsafrapportering på resultatkontrakten for Regeringens innovationsstrategi Sagsfremstilling Regeringen har den 20. december 2012 lanceret Danmarks nationale innovationsstrategi: Danmark Løsningernes land Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. Innovationsstrategien har til formål at sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Samtidig skal innovationsstrategien bidrage mere målrettet til at skabe innovative løsninger på globale samfundsudfordringer. Den overordnede vision for strategien er, at Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse. Afsættet for arbejdet er de udfordringer og muligheder, som er beskrevet i prioriteringsgrundlaget FORSK2020 og i arbejdet i regeringens vækstteams. Der er tre hovedfokusområder i strategien: 1. Samfundsudfordringer skal drive innovation: Efterspørgsel efter løsninger på konkrete samfundsudfordringer skal prioriteres højere i den offentlige innovationsindsats. 2. Mere viden skal omsættes til værdi: Fokus på gensidig videnudveksling mellem virksomheder og videninstitutioner og mere effektive innovationsordninger. 3. Uddannelser skal øge innovationskapaciteten: En kulturændring i uddannelsessystemet med mere fokus på innovation. Disse hovedfokusområder svarer godt overens med Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer netop på tre udvalgte syddanske styrker med stort erhvervspotentiale, på konkrete effekter af samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner, på at styrke forskning og viden på forretningsområderne og på at sikre virksomhedernes adgang til de rette kompetencer. Som led i arbejdet har Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser også taget initiativ til en proces, hvor innovationspolitiske interessenter har mulighed for at komme med indspil til et inspirationsog prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation inden for de rammer, der er udstukket i FORSK2020. Initiativet betegnes INNO+ Det forventes, at innovationsstrategien vil betyde en målretning af midler fra eksisterende statslige ordninger til områder, der identificeres som områder med særligt stort potentiale. Der fokuseres i strategien således på 19

20 at etablere en model for samfundspartnerskaber om innovation inden for områder, hvor Danmark har et innovationspotentiale, og hvor der er konkret efterspørgsel efter løsninger på store samfundsudfordringer. Der foreslås etableret en model for partnerskaber, der skal gennemføre 360 graders innovationssatsninger med relevante aktører for at accelerere innovation og understøtte implementering i stor skala inden for en kortere årrække. Indledningsvis foreslås der i innovationsstrategien etableret fire pilot-innovationspartnerskaber i 2013 inden for fødevarer, miljø, klima og energi. Region Syddanmark har igennem Danske Regioner desuden sendt indspil til INNO+ initiativet inden for Vækstforums indsatsområder, herunder offshore, energieffektiviseringer samt sundheds- og velfærdsinnovation. Sekretariatet har herudover stillet forslag omkring en indsats for fastholdelse af produktionsindustri og arbejdspladser i Danmark gennem øget anvendelse af design og automatisering. Regeringen lægger i strategien desuden op til at etablere et mere simpelt og fleksibelt rådssystem. Som led heri foreslås det at samle Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Højteknologifonden i ét nyt råd. Det nye råd, Rådet for strategisk forskning, innovation og højteknologi, vil få et samlet budget på omkring 2,2 milliarder kroner. Indstilling Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 18 - Danmark Løsningernes Land Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne 19. Grøn omstilling - Industriel Symbiose Sagsfremstilling I finansloven 2013 er der reserveret en pulje til initiativer i 2013, der understøtter bedre udnyttelse af nye markedsmuligheder og eksisterende grønne styrkepositioner. Der er afsat 10 mio. kr. til udbredelse af industrielle symbioser og udmøntningen er nærmere aftalt mellem Regeringen og Enhedslisten. Formålet er at danne partnerskaber mellem virksomheder, som gennem udnyttelse af spildprodukter kan mindske ressourceforbrug og dermed bl.a. styrke konkurrenceevnen. Sekretariatet har afholdt et indledende møde med Erhvervsstyrelsen om initiativet. Erhvervsstyrelsen lægger op til, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Erhvervsstyrelsen og hver af de fem regioner om implementering af indsatsen. Oplægget fra Erhvervsstyrelsen forudsætter: - at der nedsættes en national Task Force, som bl.a. skal stå for et nationalt værktøj til virksomhedernes matchmaking af affalds- og spildprodukter, matchmakingsarrangementer, klippekort til virksomhederne til eksperthjælp mv. - at hver region indkøber ekstern konsulentbistand for ca kr., som finansieres af puljen, og derudover hver især selv finansierer minimum ½ årsværk, der sammen med den eksterne konsulent, skal sikre at indsatsen er regionalt forankret og når ud i alle regioner - at indsatsen gennemføres i 2013 med opstart i marts/april 2013 Industriel Symbiose er en bredere indsats indenfor miljø og erhvervsudvikling end Vækstforums strategi og handleplan lægger op til. Sekretariatet foreslår derfor, at implementeringen i Region Syddanmark primært bliver samarbejder om energi/overskudsvarme. Erhvervsministeriet er ansvarlig for et andet initiativ indenfor udmøntningen af aftalen: Indsats vedr. fremme af produktinnovation, re-design af produkter og nye forretningsmodeller. Indsatsen bygger videre på Fornyelsesfondens pilotprojekt om udvikling af grønne forretningsmodeller, og virksomhederne vil kunne få tilskud til udvikling og implementering af innovative grønne forretningsmodeller, 20

21 der kan være med til at skabe vækst og beskæftigelse. Indsatsen er først ved at blive beskrevet og sekretariatet er i dialog med Erhvervsstyrelsen om dette. Indstilling Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. 20. Vækstforums kommunikationsindsats Sagsfremstilling Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden 17. november marts Kommunikationsplanen for Vækstforums indsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde. I perioden den 17. november marts 2013 har medierne bragt nedenstående omtale af Vækstforums aktiviteter. Trykte medier: 118 Online: 139 TV-indslag: 1 Radio: 2 Indenfor Vækstforums forretningsområder og særlige indsatser er fordelingen: Sundheds- og Velfærdsløsninger: 29 Tværgående: 74 Bæredygtig energi: 49 Grænseoverskridende samarbejde: Oplevelseserhverv: 79 Vækst i yderområderne: 29 Indstilling Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 20 Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden 17.november marts Orientering om formandskabets behandling af ansøgninger til Vækstforums pulje til offentlig-privat innovation Sagsfremstilling På Vækstforums møde den 29. november 2010 fik Vækstforums formandskab bemyndigelse til at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger under puljen til kommercialisering af offentlig-privat innovation. Formandskabet tog på sit møde den 11. marts 2013 stilling til seks projekter, der var indkommet til ansøgningsfristen for puljen den 12. november Heraf fik fem projekter tilsagn og et projekt afslag. Projekt Forretningsområde Partnere Afgørelse EnergiEffektivitet for Skibe (Energy Bæredygtig energi Principa North A/S A: Tilsagn 21

22 Efficiency of Ships, EES) Innovativ IT-hjælp til ældre Indfasning af LED-gadebelysning med intelligent lysstyring Markedsmodning af CarePlan mobile Sundheds- og velfærdsinnovation Bæredygtig energi Sundheds- og velfærdsinnovation Marstal Navigation School Svendborg International Maritime Academy Computerfriend ApS Esbjerg Kommunes Borgerservice ClimaCare ApS Tønder Kommune e-mergency Odense Kommune A: Tilsagn A: Tilsagn A: Tilsagn MOBI:DO - Mobil støtte til Blinde og Svagsynede Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsinnovation Curaga ApS IBOS (Institut for Blinde og Svagsynede) Karen Holmkvist Odense Kommune SOSU Fyn Abena Coloplast A: Tilsagn C: Afslag Formålet med puljen er at understøtte mindre, korterevarende projektforløb for små og mellemstore virksomheders arbejde med kommercialisering af produkter inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig Energi samt Oplevelseserhverv herunder samarbejde med offentlige parter omkring afprøvning og dokumentation af effekt. Baggrunden for etableringen af puljen er, at en evaluering af Vækstforums indsats har vist, at der er et behov for en yderligere styrkelse af indsatsen for at markedsmodne og kommercialisere virksomhedernes produkter særligt i den sidste kritiske fase inden markedsintroduktion. I vurdering af ansøgningerne er der lagt vægt på følgende kriterier, som blev godkendt af Vækstforum på mødet den 16. juni 2011: En velbeskrevet relation til forretningsområderne Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig Energi og Oplevelseserhverv i Vækstforums handlingsplan At der er tale om en teknologi/service, som står umiddelbart over for markedsintroduktion At det sandsynliggøres, at det ydede tilskud vil have en umiddelbar effekt i forhold til udviklingen af erhvervene inden for de tre forretningsområder At det dokumenteres, at der vil være tale om et offentlig-privat samarbejde til gensidig fordel At projektet bidrager til øget eksport Økonomi Der er afsat 20 mio. kr. til puljen, og med bevillingerne fra formandskabets møde den 11. marts 2013 er der kr. tilbage i puljen. Ramme Tidligere bevilget Indstillet på mødet 11/ Rest Indstilling Formandskabet indstiller, At Vækstforum tager punktet til orientering Bilag Bilag 21a Oversigt over bevilgede midler fra OPI-puljen 11. marts 2013 Bilag 21b Kort beskrivelse af de støttede OPI-projekter 11. marts

23 22. Økonomioversigt for handlingsplan Sagsfremstilling Status for indstillinger Såfremt de foreliggende indstillinger imødekommes, resterer der samlet ca. 17,4 mio. kr. EU-strukturfondsmidler. Det bør derudover bemærkes, at: - Overvågningsudvalget for strukturfondene besluttede i november 2012, at ikke-bevilgede strukturfondsmidler efter den 15. juni 2013 skal overgå til fælles disposition mellem regionerne. Det betyder, at Vækstforum bør have disponeret de resterende strukturfondsmidler inden denne dato. Dagsordenspunktet om bemyndigelse af formandskabet, der er behandlet tidligere på dagsordenen, tager udgangspunkt i denne beslutning. - N+2 forpligtelsen (målet for forbrug af bevilgede strukturfondsmidler) for 2012 blev opfyldt i december 2012 på landsplan. Det betyder, at Syddanmark for 2012 ikke bliver mødt af krav om tilbagebetaling af midlerne. - Yderområdeprocenten vil med de forventede indstillinger ligge på 40 %, hvilket er lidt under målsætningen på 41 %. Erhvervsstyrelsen kan potentielt undlade at følge Vækstforums indstillinger, hvis en region ikke lever op til forpligtigelserne i forhold til at opfylde målet for yderområdeprocenten. Nedenfor følger økonomioversigten for handlingsplan , herunder indstillinger og budget. Socialfonden består af to prioriteter, der administreres som to forskellige budgetter. Såfremt de foreliggende indstillinger imødekommes, vil der for Socialfondens prioritet 1 være indstillet et større beløb (2,4 mio. kr.) end det nuværende restbudget. Det overskredne beløb vil dog kun blive udmøntet i takt med, at der sker tilbageløb af uforbrugte midler fra andre projekter. Derimod er der et restbeløb på socialfondens prioritet 2 på 4,5 mio. kr. Strukturfondsindstillinger i Socialfonden prioritet 1 Socialfonden prioritet 2 Socialfonden I alt Regionalfonden Budget kr kr kr kr. Indstillinger i alt / inkl. tilbageløb kr kr kr kr. Heraf indstillet i kr kr kr kr. Rest for programperioden kr kr kr kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler - indstillinger i Regionale erhvervsudviklingsmidler Budget Overførsler og tilbageløb fra Indstillet Rest Yderområde-% (2007 -) Målsætning Før 4/ Efter 4/ Socialfond og Regionalfond 41% 39% 40% N+2 Risiko Socialfond Regionalfond N+2 Risiko for 2013 pr. 18/ ,9 mio. kr. 37,2 mio. kr.. *) Ifølge N+2 reglen skal alle EU-midler være forbrugt senest det 2. år efter de bliver bevilget af EU. EU-midler regnes først som "forbrugt", når de indgår i et revisorgodkendt regnskab. **) N+2 Risiko 2013 er det maksimale beløb, som Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når det anførte forbrug. 23

24 Tilbageløb Der kan komme ændringer i ovenstående økonomioversigt i form af tilbageløb. Erfaringen fra seneste strukturfondsperiode er, at de støttede projekter ikke forbruger alle de midler, som de har fået bevilling på. For Socialfondens vedkommende var der eksempelvis et tilbageløb på 33 % i strukturfondsperioden Det aktuelle registrerede tilbageløb på projekterne indstillet til støtte i er: - Regionalfond: 22,2 mio. kr. svarende til 7 % af de indstillede midler. - Socialfond: 44,4 mio. kr. svarende til 14 % af de indstillede midler. - Regionale erhvervsudviklingsmidler: 30,4 mio. kr. svarende til 5 % af de indstillede midler. Ovenstående beløb forventes at stige i takt med, at projekterne afsluttes. Tilbageløb vil indgå i budgettet og kan dermed disponeres igen. Forbrug og N+2 I indeværende strukturfondsperiode inkl. den forventede indstilling den 4. april 2013 har Vækstforum indstillet projekter til Regionalfonden for i alt 363,8 mio. kr. (inkl. tilbageløb). kr., hvoraf der er udbetalt 182,8 mio. kr. Tilsvarende har Vækstforum indstillet projekter til Socialfonden for i alt 373,0 mio. kr. (inkl. tilbageløb), hvoraf der er udbetalt 105,4 mio. kr. I forbindelse med det igangsatte porteføljestyringsprojekt vil der fortsat blive fulgt op på såvel resultater som forbrug. N+2 risikoen for 2013 angiver det maksimale beløb, som Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når at dokumentere, at pengene er forbrugt og revisorgodkendt inden udgangen af Risikoen falder derfor i takt med, at projekternes forbrug stiger. Handlingsplan : Indstillede midler fordelt på forretningsområde Kategorien andet dækker over bevillinger, der ikke er omfattet af forretnings- og yderområdekategorierne. Det gælder f.eks. Vækstforums særlige indsatser (f.eks. talentsatsningen), kontingent til Vestdansk Investeringsfremme, Bruxellesforeningen mv. Indstilling Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering 23. Bevillingsstatus på projekter indstillet i

25 Sagsfremstilling Den udarbejdede bevillingsstatus viser hvilke indstillede projekter, der på den angivne dato enten er bevilgede, er til behandling hos Erhvervsstyrelsen (ERST), i Vækstforums sekretariat eller afventer ansøger. Samtidig indeholder oversigten en status over de endelige bevillinger til projekterne fra ERST, idet differencer som følge af eventuelle nedjusteringer på grund af statsstøtteregler mv. og tilbageløb på grund af, at projekterne er afsluttet, fremgår af oversigten. På nuværende tidspunkt har ingen af de projekter, som Vækstforum indstillede til tilsagn den 27. september 2012 og den 6. december 2012 modtaget tilsagn. Indstilling Formandsskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 23 Bevillingsstatus på projekter indstillet til strukturfondsstøtte. DEL III Behandling af ansøgninger og orientering om indkomne ansøgninger 24. Orientering om indkomne ansøgninger til Vækstforum Vækstforum skal tage stilling til i alt 17 projekter, som er listet i tabellen nedenfor. Projekt Forretningsområde Indstilling Volcare portal og akademi Sundheds- og Velfærdsinnovation C: Afslag Medfinansiering af projektet Sundheds- og Velfærdsinnovation A: Tilsagn Nordic Public-Private Innovation Net Styrketræning til energisektoren Bæredygtig Energi C: Afslag Kompetencedatabasen Bæredygtig Energi C: Afslag Solerhverv Bæredygtig Energi C: Afslag Fiktion Fyn Oplevelseserhverv C. Afslag Kompetenceudvikling og inno- Vækstforums særlige indsats A: Tilsagn vation i yderområder Innovation og samarbejde i maritime virksomheder tillæg til InnoVirk Tiltrækning af arbejdskraft til vækstvirksomheder i Region Syddanmark for kompetenceudvikling Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling A: Tilsagn C: Afslag Projekt Samvirk Vækstforums særlige indsats A: Tilsagn for kompetenceudvikling Globaliseringskompetencer i Vækstforums særlige indsats A: Tilsagn Region Syddanmark for kompetenceudvikling STARS Vækstforums særlige indsats A: Tilsagn for kompetenceudvikling Lån en leder Vækstforums talentsatsning A: Tilsagn Power Push Vækstforums talentsatsning A: Tilsagn Syddanske Madoplevelser del 1 Grøn Vækst A: Tilsagn Syddanske Madoplevelser del 2 Grøn Vækst A: Tilsagn 25

26 27 småøer med store oplevelser Grøn Vækst C: Afslag Projekterne er vurderet i forhold til deres erhvervspolitiske rationale. Dvs. om projektet lever op til formålet og intentionerne med Erhvervsfremmeloven samt Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der stilles krav om, at aktiviteterne skal skabe vækst og styrke konkurrenceevnen, og dermed indeholde et betydeligt erhvervspolitisk rationale. Desuden er projekterne vurderet efter projektets forventede effekt på det specifikke forretningsområdes målsætninger jf. Vækstforums handlingsplan Endelig er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget. Det gælder for de enkelte projekter, at de indstillede beløb er maksimumbeløb. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingen og kategoriseringen af de enkelte ansøgninger fremgår nedenfor. Seks projekter er søgt inden for Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder. Projekterne er vurderet på baggrund af kvaliteten af projekternes aktiviteter, samt udvalgte effektindikatorer, herunder produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Ansøgninger til Grøn Vækst puljen, hvor der søges om medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler vurderes både ift. De vurderingskriterier, der er gældende for Det Syddanske Grøn Vækst Program og ift. Vækstforums øvrige vurderingskriterier. Særligt omkring potentialevurderingen Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges om i Syddansk Vækstforum til gennemførelse af projektet. 2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgninger forventes at give effekt og bidrager til at nå målsætninger i handlingsplanen for Vækstforum. Den angivne score afspejler projektets forventede forbedring af regionens præstation på projektets indikatorer. 26

27 Projekterne uden for forretningsområderne fremgår ikke af potentialevurderingen ovenfor. Det skyldes, at projekterne ikke kan sammenlignes med projekterne indenfor forretningsområderne i forhold til den forventede effekt. Projekterne er i stedet blevet vurderet på baggrund af kvaliteten af projekternes aktiviteter samt udvalgte effektindikatorer, som fremgår af de tilhørende dagsordenspunkter, herunder produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Effektindikatorerne er ikke knyttet til et specifikt forretningsområde. Bilag Bilag 24 Oversigt over ansøgte og indstillede midler til Vækstforums møde den 4. april Forretningsområdet: Sundheds- og velfærdsinnovation Der er behandlet to ansøgninger indenfor forretningsområdet Sundheds- og Velfærdsinnovation. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen Volcare Portal og Akademi. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor. Projektet Volcare Portal og Akademi er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling A: Afslag Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. Projektet Helt overordnet er der tale om et socialøkonomisk projekt (en virksomhed), der ønsker at løse en række sociale/samfundsmæssige problemer. Dels ved at gøre det lettere at bruge borgernes frivillighed til at løse konkrete opgaver indenfor social og sundhedsområdet overfor socialt udsatte borgere og patienter i eget hjem mv. Dels ved i virksomheden at ansætte arbejdskraft, som ellers har svært ved at få plads på arbejdsmarkedet; personer med Aspergers syndrom (flexjobs), langtidsledige (ved oprettelse af akutjobs), seniorer og kvinder. Endvidere beskriver ansøger, at en del af virksomhedens overskud samt tilskud til flex- og akutjobs vil blive investeret i nye velfærdsteknologiske iværksættervirksomheder startet af udenlandske studerende. 27

28 Formålet med projektet er via en nyetableret virksomhed at markedsmodne en social planlægningsportal, der skal tidoble udbud og efterspørgsel af frivillige opgaver i Syddanmark på tværs af sektorer, geografi, interesser og organisationer. Time Advice har i 2012 testet Volcares ide og system i et proof-of-concept projekt i Horsens kommune. Erfaringerne herfra overføres til det nye projekt. Via portalen kan bestillere på regionens arbejdspladser rekruttere planlægge, administrere og kvalitetsoptimere alle processer i forbindelse med brug af frivillige. Ved at udbyde og planlægge alle typer af frivillige enkeltopgaver vil portalens ydelser tage over, der hvor det offentliges nuværende velfærdsydelser stopper. Portalen skal samtidig fungere som et udstillingsvindue for velfærdsteknologiske produkter og services. I tilknytning til portalen vil der blive etableret et akademi, hvor ledere, ansatte og frivillige på 120 arbejdspladser efteruddannes i frivillighed- og oplevelsesledelse med fokus på socialt svage borgeres behov. Den nye virksomhed og uddannelsesaktiviteterne vil blive etableret i regionens yderområder. Det planlægges, at portalen rulles ud i 5 EU lande via en filial i Bruxelles. Ansøger forventer i projektperioden at ansætte 120 ledige, heraf 40 i akutjob samt investere i 3 nye teknologivirksomheder. I alt forventer ansøger at opkvalificere 120 koordinatorer, 120 ledere, 4800 ansatte og 7450 frivillige i løbet af 2 år. Ansøger og parter Ansøger: Time Advice A/S, 5000 Odense C., CVR nr Parter: Tietgenskolen, Welfare Tech, Socialt Lederforum, Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen Økonomi Samlet budget: kr Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: kr Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. 0 Egen finansiering i alt: kr Er mål 2 kriterierne Delvis opfyldt? Er de tværgående Delvis (samfinansiering mangler i særlig grad). kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,0 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Vækst i andelen af eksportiværksættere (2.2.1) 2. Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver (4.4.2) 3. Andel beskæftigede, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelse eller arbejdsmetoder (4.4.3) Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 3,375 Det er et meget dyrt projekt, som vurderes at skabe meget begrænset erhvervsmæssig effekt Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn/afslag, fordi: Det vurderes, at ansøgningen med fokus på udbud og efterspørgsel af frivilligt arbejde ikke adresserer de udfordringer, som er defineret indenfor forretningsområdet Sundheds- og velfærdsinnovation. Projektet bygger på en forretningsmodel, som ikke virker afprøvet, og der savnes dokumentation for at den vil kunne fungere. Der er ikke tale om aktiviteter, som er efterspurgt af private virksomheder 28

29 på en dokumenteret måde i form af partnerskab eller tilsvarende. Det vurderes endvidere, at initiativet kun skaber meget begrænset erhvervsmæssigt effekt i forhold til private velfærdsteknologi-virksomheder. Endvidere er det ikke sandsynliggjort, at ansøger kan tilvejebringe matchende finansiering fra deltagende partnere. Der er på nuværende tidspunkt kun få partnere med; Tietgenskolen, Welfare Tech, Socialt Lederforum samt Blå Kors Danmark. Disse få partneres deltagelse er langt fra at kunne medfinansiere den ansøgte projektstøtte. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager afslag fra Den Europæiske Socialfond, da projektets fokus på mobilisering og øget brug af frivilligt arbejde samt etablering af et tilhørende akademi, ikke vurderes at tage afsæt i private virksomheders behov. Ligeledes er samfinansieringen ikke sandsynliggjort. Således er de tværgående kriterier ikke opfyldt. Projektet vurderes desuden ikke at have tilstrækkelig effekt på målsætningerne i Vækstforums handlingsplan og strategi. Bilag: Bilag 25a Indstillingsskema til Projektet Volcare Portal og Akademi Projektet Nordic Public-Private Innovation Net (Nordic PPI Net) er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Regionale erhvervsudviklingsmidler: ,00 kr. Projektet Projektet har til formål, at forbedre forholdene for innovativt offentligt indkøb i sundhedssektoren i de nordiske lande. Dette vil blive gjort ved at skabe et videndelingsnetværk blandt de nordiske lande med deltagelse af indkøbere fra sundhedssektoren og leverandører fra det private erhvervsliv. Projektet vil synliggøre og forsøge at løse de mest centrale udfordringer for innovativt indkøb, samt udvikle guidelines og værktøjer, der kan støtte op om fremtidige innovative indkøbsprojekter. Projektet satser målrettet på at skabe et velfungerende OPI netværk for innovativt offentlig indkøb med deltagelse af private virksomheder og offentlige aktører på tværs af landegrænser i Norden. Bag ansøgningen står et nordisk konsortium af aktører inden for sundhedsinnovation, virksomhedsorganisationer, regionale sundhedsmyndigheder, samt hospitaler fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Syddansk Sundhedsinnovation og Welfare Tech Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) og Welfare Tech (WT) søger med denne ansøgning Vækstforum om medfinansiering til deltagelse og udførelse af aktiviteter i projektet. SDSI har ansvaret for den overordnede projektledelse, koordinering og netværksdannelse i Norden og til øvrige erfaringer i EU. Herudover søger SDSI midler til gennemførelse af en arbejdspakke der skal udvikle guidelines, vejledningstekster og kontraktskabeloner til håndtering af de mest centrale juridiske udfordringer for innovative udbud på sundhedsområdet. SDSI har ligeledes ansvaret for spredning af projektets samlede resultater til offentlige og private parter og forventer i rollen som projektleder at gennemføre en række kommunikationsaktiviteter og konferen- 29

30 cer i samarbejde med Nordisk Ministerråd. SDSI vil gennem rollen som projektleder og projektsekretariat opnå en central position for opsamling af viden og for netværksdannelse inden for innovative udbud og sundhedsinnovation i Norden og EU. Projektledelsen giver en unik mulighed for, at synliggøre regionens styrkeposition inden for sundheds og velfærdsinnovation nationalt og internationalt. WT vil i projektet gennemføre aktiviteter, der sikrer, at syddanske virksomheder får gavn af de muligheder, der opstår i forbindelse med projektet. WT vil sikre deltagelse af syddanske og danske virksomheder i projektet og sikre at viden opnået i projektet vil blive præsenteret for virksomheder i Region Syddanmark. WT søger støtte til at skabe de bedste rammer for at virksomhederne får optimalt udbytte af det samlede projekt og står bedst muligt rustet til at tage del i innovative udbud inden for sundhedsområdet i hele Norden og Europa. Syddanske virksomheder vil blive inddraget gennem WT, og der er deltagelse af tilsvarende virksomhedsorganisationer fra de øvrige lande. Der indgår ikke enkeltvirksomheder som partnere, men klynge- og brancheorganisationer skal sikre deltagelse af virksomheder og sikre at virksomhederne får udbytte af projektet. Ansøger og parter Ansøger: Syddansk Sundhedsinnovation, 5230 Odense M, CVR: Projektejer og skal sikre udbredelse af projektets resultater. Parter: 1. Welfare Tech, 5230 Odense M CVR: Sikre deltagelse af virksomheder fra Region Syddanmark i projektet. 2. Region Syddanmark, indkøbsafdelingen, 7100 Vejle, CVR: bidrage med viden omkring og offentligt indkøb i Region Syddanmark 3. Region Sjælland, Sundhedsinnovation Sjælland, 4700 Næstved CVR: bidrage med viden omkring og offentligt indkøb i Region Sjælland 4. Olso Medtech, Norge 5. Helse Sør-Øst RHF, Norge 6. Næringslivets Hovedorganisasjon, Norge 7. Landstinget i Vämland, Sverige 8. Hospital Distruct of Helsinki and Uusimaa (HUS), Finland 9. HYKSin Ltd, Finland 10. Culminatum Innovation Ltd Oy, Finland Økonomi Samlet budget: kr ,00 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,00 Nordic Innovation: kr ,00 Egen finansieringen fra øvrige partnere: kr ,00 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,1 Ansøger har valgt indikatorerne: 4. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2] I projektperioden: Minimum 50 virksomheder er blevet mere produkt- og procesinnovative. De nærmeste 1-3 år herefter: Minimum 100 virksomheder er blevet mere produktog procesinnovative. På længere sigt: Minimum 150 virksomheder er blevet mere produkt- og procesinnovative. 2. Vækst i andelen af eksporterende virksomheder [2.5.4] I projektperioden: Minimum 5 virksomheder ender med at skabe grobund for eksport via aktiviteterne i projektet. 30

31 De nærmeste 1-3 år herefter: Minimum 10 virksomheder ender med at skabe grobund for eksport via aktiviteterne i projektet. På længere sigt: Minimum 15 virksomheder ender med at skabe grobund for eksport via aktiviteterne i projektet. 5. Vækst i andelen af eksport iværksættere [2.2.1] I projektperioden: Minimum 3 iværksættervirksomheder vil skabe grobund for eksport via aktiviteterne i projektet. De nærmeste 1-3 år herefter: Minimum 6 iværksættervirksomheder vil skabe grobund for eksport via aktiviteterne i projektet. På længere sigt: Minimum 9 iværksættervirksomheder vil skabe grobund for eksport via aktiviteterne i projektet. Yderligere forventer ansøger, at Syddanske virksomheder vil have gavn af projektet på følgende områder: Øget indsigt og forståelse for udbudsproblematikker og offentlige udbudsprocesser på sundhedsområdet, der kvalificerer virksomheder til bedre at indgå i innovative udbudsprocesser og produktudvikling med offentlige parter inden for sundhedssektoren i Danmark og i Norden. Udvikling af konkrete værktøjer i form af guidelines, vejledningstekster og juridiske standardkontrakter for innovative udbud. Medvirker til at mindske den usikkerhed der i dag er blandt offentlige og private parter for at indgå innovative udbudsprocesser og udviklingsforløb uden samtidig at komme i konflikt med udbudsreglerne. Sekretariatet vurderer, at projektet understøtter bestræbelserne hos Syddansk Sundhedsinnovation om at skabe en succesfuld nordisk platform til gavn for både private udbydere og offentlige indkøbere. WT s involvering sikrer, at det sker i samspil med private virksomheder. Projektet udnytter globaliseringens muligheder og sikre at syddanske virksomheder får mulighed for at udnytte viden i projektet til konkret vækst. Projektet understøtter Welfare Tech klyngens internationalisering og tværgående samarbejder. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,25 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 14 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: Projektet vil bidrage til, at opnå vækstforums målsætninger og lever op til de tværgående kriterier projektet er en unik mulighed for, at sikre Region Syddanmark opnår en central position for opsamling af viden og for netværksdannelse inden for innovative udbud og sundhedsinnovation i Norden og i EU projektet vil give virksomheder i Region Syddanmark en forbedret indsigt og øget forståelse for udbud og indkøb i sundhedssektoren projektet vil øge internationalisering og samarbejdet mellem aktører i de nordiske lande, der vil resultere i øget eksport for syddanske virksomheder projektet understøtter Welfare Tech klyngens internationalisering og tværgående samarbejder. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder 31

32 at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,00 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 19,50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes af projektet opnår tilsagn fra Nordic Innovation, at det forudsættes, at projektets aktiviteter ikke er konkurrenceforvridende, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen, Bilag: Bilag 25b - Indstillingsskema til Projektet Nordic Public-Private Innovation Net (Nordic PPI Net) 26. Forretningsområdet: Energi Der er behandlet tre ansøgninger indenfor forretningsområdet Energi. Projektet Styrketræning til energisektoren revidering af projektet er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling C: Afslag Socialfondsmidler: 0 kr. Projektet Vækstforum indstillede på sit møde den 8. december 2011 projektet Styrketræning til Energisektoren til støtte. Projektet tager udgangspunkt i den nuværende arbejdsstyrke og de ledige ingeniørdimittender, der uddannes fra danske uddannelsesinstitutioner, men som ikke har mulighed for at finde ansættelse, fordi virksomhederne efterspørger stadig mere specialiseret arbejdskraft. Derfor tilbydes de ledige dimittender et konkret efteruddannelsesforløb - et fag der svarer til 5 ETCS point kombineret med introforløb og jobtræning i en konkret virksomhed. Business Kolding, der er ansøger, har siden de modtog den endelige bevilling påbegyndt projektet i overensstemmelse med deres projektbeskrivelse. Ansøger har imidlertid konstateret, at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad har efterspurgt det tilbud som projektet har været. Ansøger vurderer, på baggrund af dialog med virksomhederne, at virksomhedernes manglende lyst til at deltage skyldes at: - De ikke har tid til at tage en dimittend uden erfaring og uden branchekendskab. - De har brug for så specialiseret arbejdskraft, at opgaven ikke kan løftes af en dimittend med opkvalificering. - 4 ugers praktik ikke er nok tid til et udviklingsprojekt. - Administrationen er for tidskrævende. - Krisen gør, at små og mellemstore virksomheder ikke har råd til at ansætte en medarbejder, der ikke giver værdi fra dag ét. - Stigende dimittendledighed gør at jobcentrene i højere grad fokuserer på målrettet opkvalificering ift. specifikke virksomheder, hvilket gør Styrketræning til Energisektoren mindre attraktiv. Beskrivelse af nye aktiviteter Styrketræning til energisektoren ønsker i resten af 2013 og 2014 at kombinere nogle effektive værktøjer. Der vil være tre nye tilbud til virksomheder i energisektoren. Tilbud 1: Tilknytning af arbejdskraft i 6-12 måneder til realisering af et specifikt vækstpotentiale Vejledning til 50 små og mellemstore virksomheder i energisektoren, der kan realisere et vækst- eller effektiviseringspotentiale ved hjælp af ledig arbejdskraft. Beskrivelse af virksomhedens vækst- og effektiviseringspotentiale vha. relevante nøgletal før, under og efter deltagelse i Styrketræning til energisek- 32

33 toren. Tilknytning af faglærte eller jobsøgere med videregående uddannelse. Halvdelen af de nyansattes løn finansieres af virksomheden. Styrketræning til energisektoren finansierer den anden halvdel i 6-12 måneder op til kroner per måned. Den nye medarbejder ansættes på ordinære vilkår ifølge gældende overenskomst i hele perioden. Personlig kontakt mellem virksomheden, den tilknyttede arbejdskraft og en erhvervskonsulent. Virksomheden medfinansierer et væsentligt antal timer (timeregistrering). Den største budgetpost i projektet, går til tilskud til at finansiere lønnen kr. i alt til dette. Op til kr. pr. virksomhed, der som modsvar skal medfinansiere med et tilsvarende beløb. Der bliver forløb svarende til 40 helårsforløb. Med de øvrige udgifter i projektet bliver den samlede pris pr. forløb kr. Business Kolding og samarbejdspartnere i Styrketræning til energisektoren vil ikke yde faglig rådgivning eller andre ydelser/funktioner, som der er et privat marked for. Projekt vil informere om projektet og regionens talentsatsning, formulere virksomhedernes vækstpotentialet ud fra mål- og nøgletal på det relevante arbejdsområde og vejlede virksomheden og kandidaten om behovet for yderligere tiltag for at sikre fortsat vækst og beskæftigelse, herunder behov for opkvalificering eller de øvrige projekter i talentsatsningen. Såfremt det er relevant for den enkelte virksomhed at gennemgå en 360 graders væksthjulsanalyse, vil ansøger samarbejde med Væksthus Syddanmark i forhold til dette. Tilbud 2: Samarbejde med The 100 Days Growth Challange på DTU 1 The 100 Days Growth Challenge er et nyt tilbud fra DTU Business i En gruppe ledige ledere og dimittender modtager undervisning på MBA-niveau og arbejder samtidig med et konkret udviklingsprojekt/problemfelt for en virksomhed. Styrketræning til energisektoren vil på de kommende to hold levere cases til The 100 Days Growth Challenge i Lyngby som et forsøg. Hvis de syddanske energivirksomheder herefter ønsker det, vil projektet sammen med DTU gennemføre hele hold i Syddanmark. Tilbud 3: Fire-otte ugers testforløb for grupper af ledige på store virksomheder Projektet har indgået et pilotsamarbejde med Siemens om at matche fem ingeniørdimittender til et afprøvningsforløb i Siemens. I løbet af et 4-8 ugers afprøvning vil Siemens vurdere, om dimittenderne kan komme i betragtning til de ordinære jobåbninger i virksomheden. Tilbud 4: Selvvalgt uddannelse og virksomhedspraktikker Styrketræning til energisektoren vil fortsat indeholde de oprindelige værktøjer. Selvvalgt uddannelse og virksomhedspraktikker, såfremt nogle virksomheder måtte ønske at benytte sig af disse. Erfaringer fra Nordjylland I Nordjylland har Væksthuset, som en del af den samlede indsats Flere Virksom

34 heder i Vækst, gennemført et lignende projekt. De foreløbige evalueringer af projektet viser, at der har været gennemført ca. 40 forløb med tilskud til en højtuddannets løn, hvoraf ca. 2/3 blev fastansat i samme eller en anden virksomhed efterfølgende. Det står dog ikke klart, hvorvidt der er tale om tilskud til stillingerne, der alligevel var blevet besat eller om der er tale om nye stillinger. Sekretariatets kommentarer Sekretariatet vurderer, at projektet ikke lever op til kriteriet vedr. nyhedsværdi da der allerede findes lignende støtteordninger, som eksempelvis viden- og fagpilotordningerne, der i et vist omfang tilbyder virksomhederne samme form for støtte. Der ligger pt. dokumentation for ni deltagende virksomheder, som har underskrevet en partnerskabserklæring ift. deltagelse i projektet. Det vurderes imidlertid som usikkert om der bliver tale som støtte til nye ansættelser, eller om støtten blot går til virksomheder der alligevel ville have ansat en medarbejder. Hovedparten af projektets aktiviteter får dermed karakter af en beskæftigelsesindsats. Det vurderes desuden som usikkert, om der ikke vil være en varig effekt i virksomhederne i form af faste ansættelser når støtten til lønnen bortfalder. Ansøger og parter Projektændringen indstilles derfor til afslag. Det betyder i praksis, at projektet Styrketræning til Energisektoren indstilles til at afsluttes, da det har vist sig, at der ikke er basis for at gennemføre det oprindelige projekt. Dermed får Vækstforum mulighed for at anvende de overskydende socialfondsmidler til andre initiativer. Der vil i forbindelse med afslutningen af projektet være nogle afviklingsomkostninger. Ansøger: Business Kolding: Parter: Lean Energy Cluster, 6400 Sønderborg. CVR Esbjerg Erhvervsudvikling, 6700 Esbjerg. CVR Virksomheder: Esbjerg Maritime Service, 6715 Esbjerg N CVR Global Partner Aps Kerteminde CVR Oilpower Hydraulics A/S 6700 Esbjerg CVR Olet Industrigummi A/S 6600 Vejen CVR Okman A/S 6270 Tønder CVR Blåholm A/S, 6715 Esbjerg N. CVR AH Industries 6091 Bjert CVR ASA-TOR A/S 5550 Langeskov CVR NH3 & Coating A/S, 6621 CVR Økonomi Samlet budget: kr Socialfondsmidler: kr (indstillet af Vækstforum den 2. december 2011) Egen finansiering i alt: kr Er mål 2 kriterierne Delvist opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,1 Ansøgers angivne effekter i forhold til Vækstforums effektmodel: Effektvalg 1 - Stigning i andelen af arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse der er relevante for forretningsområdet. Ansøger angiver følgende effekter: Udvikling i projektperioden: A) Mindst 70 personer vil deltage i projektet i stedet for at forlade regionen og således udgå af den syddanske arbejdsstyrke. De vil alle få varig beskæfti- 34

35 gelse i løbet af projektperioden, da der er mangel på arbejdskraft blandt medarbejdere med erfaring inden for energisektoren. Hovedparten vil opnå fastansættelse i virksomheden eller branchen umiddelbart efter deres deltagelse i Styrketræning til energisektoren, mens resten vil få det i løbet af projektets løbetid indtil ultimo Effektvalg 2 - Reduktion i antal ubesatte stillinger på faglært niveau A. Mindst 20 faglærte vil deltage i projektet og de vil alle få varig beskæftigelse i løbet af projektperioden, da der er mangel på arbejdskraft blandt faglærte med erfaring inden for energisektoren. Hovedparten vil opnå fastansættelse i virksomheden eller branchen umiddelbart efter deres deltagelse i Styrketræning til energisektoren, mens resten vil få det i løbet af projektets løbetid indtil ultimo Ledigheden er næsten ikke-eksisterende blandt faglærte med erfaring på området, og manglen på arbejdskraft vil være stigene i løbet af de kommende år i energisektoren. B. I de nærmeste 1-3 og derefter år vil de 20 faglærte have skabt en merbeskæftigelse på 3 personer hver i virksomheden, men de kan ikke reducere antallet af ubesatte stillinger, da de er i job. C. På længere sigt vil de have skabt en merbeskæftigelse på 4 personer hver, men de kan ikke reducere antallet af ubesatte stillinger, da de er i job. Effektvalg 3 - Vækst i antal ansatte i den private sektor med en lang videregående uddannelse a) I projektperioden: Mindst 30 med en lang videregående uddannelse (LVUere) vil deltage i projektet og de vil alle få varig beskæftigelse i løbet af projektperioden, da der er mangel på arbejdskraft blandt LVU-ere med erfaring inden for energisektoren. Hovedparten vil opnå fastansættelse i virksomheden eller branchen umiddelbart efter deres deltagelse i Styrketræning, mens resten vil få det i løbet af projektets løbetid indtil ultimo Ledigheden er næsten ikke-eksisterende blandt kandidater med erfaring på området, og manglen på arbejdskraft vil være stigene i løbet af de kommende år i energisektoren. b) I de nærmeste 1-3 og derefter år vil de 30 have skabt en merbeskæftigelse på 5,5 personer hver i virksomheden hver. Tre af disse vil være LVU-ere. c) På længer sigt vil de have skabt en merbeskæftigelse på 7 personer hver, hvoraf 5 vil være LVU-ere. Vurdering af effekterne Der ligger pt. dokumentation for ni deltagende virksomheder, som har underskrevet en partnerskabserklæring ift. deltagelse i projektet. Det vurderes som usikkert om der bliver tale som støtte til nye ansættelser, eller om støtten blot går til virksomheder der alligevel ville have ansat en medarbejder. Hovedparten af projektets aktiviteter får dermed karakter af en beskæftigelsesindsats. Effekterne vurderes derfor at være optimistiske og mindre realistiske. Erfaringerne fra Nordjylland viser dog, at der er virksomheder, som er interesserede i denne type aktiviteter. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,75 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 14 % Konklusion Projektændringen indstilles derfor til afslag, fordi: - Projektet kun har begrænset nyhedsværdi - Det vurderes, at der ikke vil være en varig effekt i virksomhederne, i form af ansættelser når støtten til lønnen bortfalder. Beslutningspunkt Det indstilles, 35

36 at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet afsluttes og at overskydende midler anvendes til andre aktiviteter med følgende begrundelse. At det har vist sig, at der ikke er basis for at gennemføre det oprindelige projekt At ansøgningen om projektændring, dels har en usikker effekt og dels har begrænset nyhedsværdi Bilag: Bilag 26a Indstillingsskema til Projektet Styrketræning til energisektoren revidering af projektet Projektet Kompetencebasen er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling Projektet C: Afslag Projektet Kompetencebasen vil lave et: nyskabende interaktivt medie til effektiv synliggørelse og formidling af kompetencer og udviklingsbehov gennem kompetenceprofilregistrering og samarbejde i hele fødekæden mod samfundsmæssigt prioriterede vækstområder. Ansøger vil udvikle Kompetencebasen ved at etablere 3 databaser, som kan interagere med hinanden i et samspil, som skal skabe helt nye muligheder. De 3 databaser skal hver for sig indeholde hhv. kompetenceprofiler, branchens udviklingsspor og branchens uddannelsesudbud. Ansøger og parter Kompetencebasen skal ifølge ansøger bidrage til 10 % større optag på ingeniøruddannelserne samt bidrage til øget beskæftigelse af akademikere i SMV'er og dermed bidrage til øget eksport. Ansøgningen har valgt at søge under forretningsområdet offshore, og dermed valgt have positiv effekt på regionens offshoresektor. Ansøger: 1. Conexio ApS, Vestermarken 8, 6670 Holsted, CVR Partnere: 2. Kompetencebasen v/lars Søgaard, Toftevej 5, 5881 Skårup, CVR Linie Probruger Rådgivning v/lise Nielson, Johs. Ewalds Vej 14, 7000 Fredericia, CVR ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning ApS, Kirkegade 14, 9550 Mariager, CVR Automation Lab ApS, Kullinggade 31, 5700 Svendborg, CVR Energitjenesten Syd, Bredgade 18, 6000 Kolding, CVR LORC Lindoe Offshore Renewables Center, Kystvejen 100, 5330 Munkebo, CVR Bel Air Aviation A/S, Dalbækvej 2 A, 6670 Holsted, CVR Økonomi Samlet budget: ,24 kr. Socialfondsmidler: ,12 kr. Egen finansiering i alt: ,12 kr. Er mål 2 kriterierne Nej opfyldt? Er de tværgående Nej kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): (1) Ansøger har valgt indikatorerne: 6. Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse (1) 7. Andel ansatte i den private sektor med lang videregående uddannelse (1) 8. Stigning i virksomheders overlevelsesrate (1) Vækstforumsekretariatet vurderer, at ansøger mangler konkret at dokumentere effekterne. Det er sekretariatets vurdering, at der mangler grundlæggende doku- 36

37 mentation af, hvordan målsætningerne i Vækstforums handlingsplan søges opnået gennem projektet. Den manglende dokumentation af effekt hænger sammen med den reelt manglende tilstedeværelse af efterspørgselssiden i tilstrækkeligt omfang i projektpartnerskabet. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 2,25 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 14 % Konklusion Projektet indstilles til afslag, fordi: Vækstforumsekretariatet ikke mener, at projektet har tilstrækkelig effekt på de valgte indikatorer og målsætninger. Beslutningspunkt Det indstilles. - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen modtager afslag fra Den Europæiske Socialfond, da projektet ikke vurderes til at have tilstrækkelig effekt på målsætningerne i Vækstforums handlingsplan og strategi. Bilag: Bilag 26b Indstillingsskema til projektet Kompetencebasen Projektet Solerhverv er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling C: Afslag Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. Projektet Genfremsættes for Vækstforum som følge af manglende partshøring. Sagsfremstilling: Ansøgningen Solerhverv blev behandlet og indstillet til afslag på Vækstforums møde den 6. december Under den efterfølgende legalitetskontrol i Erhvervsstyrelsen blev det konstateret, at der ikke var sket korrekt partshøring i forbindelse med indhentelse af en ekstern vurdering af projektet. Den eksterne vurdering blev indhentet som led i en grundig oplysning af sagen. Dele af konsulentens vurdering blev gengivet i indstillingen til Vækstforum. Ansøger havde fået forelagt centrale passager af den eksterne vurdering, men fik ikke mulighed for at læse hele vurderingen eller blev gjort bekendt med identiteten på den eksterne konsulent. Erhvervsstyrelsen meddelte derfor, at ansøger burde have været partshørt over konsulentens vurdering i sin helhed med angivelse af konsulentens navn og firma med mulighed for at kommentere indholdet i den eksterne vurdering. Derfor skal sagen forelægges Vækstforum igen. Sekretariatet har derfor behandlet ansøgningen igen. I den forbindelse er alt materiale den 20. februar 2013 blevet forelagt ansøger, som er blevet bedt om at kommentere den eksterne vurdering. Den 5. marts 2013 meddelte ansøger følgende: Jeg har talt med de involverede parter, og vi er blevet enige om blot at tage jeres afslag til efterretning. Vi er skuffede over, at projektet ikke kan opnå jeres støtte på trods af, at det passer perfekt ind i Vækstforums strategi og handlingsplan. På den anden side kan vi godt se, at det ikke er beskrevet klart nok, hvad der konkret skal laves i projektet, og hvilke effekter 37

38 man konkret vil opnå. Sidstnævnte er det dog umuligt at udtale sig præcist om. Det er vort håb, at vi fremadrettet formår at udarbejde ansøgninger, som lever op til jeres krav. Ansøger og parter Sekretariatets indstilling til Vækstforum: Indstillingen er på baggrund af ovenstående kommentar fra ansøger uændret i forhold til indstillingen til Vækstforums møde den 6. december 2012, hvor projektet blev indstillet til afslag. Heraf fremgik: Målet for projektet er at sætte nye normer for at indarbejde solenergiudnyttelsen i arkitekturen. Projektet vil udvikle et nyt modulopbygget energineutralt- og energieffektivt boligkoncept (Nanotel). Dette skal ske gennem udvikling af nye teknologier og nye løsninger i kombination med kendte teknologier. Sekretariatet vurderer, at der ikke er redegjort tilstrækkeligt for projektets aktiviteter, fordelingen af aktiviteter blandt deltagerne. Især mangler redegørelse af, hvordan projektets målsætninger opfyldes, hvilket vanskeliggør vurderingen af projektet. Sekretariatet har fået projektet vurderet af en ekstern ekspert, der vurderer, at Projektets milepæle og hovedaktiviteter er ikke beskrevet tilstrækkeligt godt til, at man får et indtryk af, hvad man konkret vil lave i projektet. De fire teknologier eller produkter, man vil nå til markedet med, er kun beskrevet på helt overordnet plan. Det fremgår heller ikke, hvem der skal lave hvad, så man efterlades med usikkert indtryk af, hvad der helt præcist skal laves, og hvad der vil blive leveret ud af projektet. Sekretariatet har været i løbende dialog med ansøger for at kvalificere ansøgningen og har bl.a. foreslået projektparterne at søge yderområdemidler til kvalificering af ansøgningen. Dette har projektet afslået. Sekretariatet finder det fortsat ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet vil opnå de angivne resultater og effekter. Ansøger: Fonden Plast Center Danmark Parter: Creo Arkitekter SYD ApS, Tønder, CVR: Syddansk Universitet, Spire, Odense og MCI, Sønderborg, CVR: VIA University College, Risskov, CVR: Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Sønderborg, CVR: Win-Door ApS, Løgumkluster, CVR: Toftlund Maskinfabrik A/S, Toftlund, CVR: Nilan A/S, Hedensted, CVR: Lean Energy Cluster, Sønderborg, CVR: Kjelkvist A/S, Tønder, CVR: Ingeniørerne A/S, Esbjerg, CVR: H.S. Hansen A/S, Lem, CVR: Ejnar Christiansen Søsted A/S, Tønder, CVR: Netværksdeltagere: Vækstcentret succes for den dansk-tyske region Tønder Kommune Hydro Aluminium Precision Tubing Alucluster Økonomi Samlet budget: kr ,00 Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: kr ,00 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,00 Egen finansiering i alt: kr ,00 Er mål 2 kriterierne Nej opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,2 Ansøger har valgt indikatorerne: 9. Nye varer og tjenesteydelsers andel af den samlede omsætning [2.5.1] 10. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovati- 38

39 ve [2.5.2] 11. Vækst i andel eksport-iværksættere [2.2.1] Det er sekretariatets vurdering, at projektet kan få effekt på forretningsområdet Energieffektivisering, og at det kan bidrage til Syddansk Vækstforums målsætninger, hvis projektet gennemføres som ansøger forventer. Sekretariatet vurderer ligeledes, at projektet, hvis det opnår succes, vil have væsentlig betydning for yderområdet Tønder Kommune. Det er imidlertid sekretariatets vurdering, at projektets gennemførelse er usikker. Sekretariatet vurderer, at ansøger ikke i tilstrækkeligt grad har redegjort for projektets aktiviteter og dermed ikke har sandsynliggjort, at projektet vil opnå de angivne effekter. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,5 Det er usikkert, om ansøger kan nå at gennemføre projektets aktiviteter i projektperioden. Yderområdeprocent Yderområdeprocenten: 80 % Projektet foregår primært i yderområdet Tønder Kommune og må derfor forventes at komme yderområdet særligt til gavn, da størstedelen af produktionen forventes placeret i Tønder Kommune. Konklusion Projektet indstilles til afslag, fordi: Det er sekretariatets vurdering, at ansøger ikke i tilstrækkelig omfang har redegjort for, hvordan projektets aktiviteter skal gennemføres. Dermed er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt projektet vil opnå de angivne effekter. Sekretariatet har været i løbende dialog med ansøger, men finder det fortsat ikke sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at projektet vil opnå de angivne mål og effekter. Beslutningspunkt Det indstilles: - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen modtager afslag fra Den Europæiske Regionalfond, da ansøger ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, hvordan projektets aktiviteter skal gennemføres, og dermed er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt projektet vil opnå de angivne effekter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at ansøgningen ikke bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da ansøger ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, hvordan projektets aktiviteter skal gennemføres, og dermed er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt projektet vil opnå de angivne effekter. Bilag: Bilag 26c Indstillingsskema til projektet Solerhverv 27. Forretningsområdet Oplevelseserhverv Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen Fiktion Fyn. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor. Projektet Fiktion Fyn er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling C: Afslag Socialfondsmidler: 0 kr. Projektet Fiktion Fyns formål er at uddanne dagpengemodtagere med en faglig relevant profil til at kunne varetage arbejdsopgaver inden for film- tv-produktion. Deltagerne skal undervejs i uddannelsen indgå i produktionen af hospitalsserien "Skt. P", som finder sted på Faaborg Hospital. Uddannelsen skal være med til at styrke Fyn som film- og tv-produktionsmiljø på det nationale og det internationale marked. Projektets aktiviteter er inddelt i 3 faser: 39

40 Fase 1) Screening/castingfase af deltagere. Der udarbejdes en uddannelsesplan for de udvalgte deltagere. Fase 2) Læringsperioden, hvor deltagerne varetager arbejdsfunktioner i produktion af serien Skt. P under supervision af oplæringsansvarlige. Deltagerne arbejder desuden med den faglige opkvalificering. Fase 3) Deltagerne arbejder med kompetenceprofiler og indsluses som ordinært ansatte i produktionen af Skt. P. Ansøger og parter Ansøger: Tietgenskolen, 5200 Odense V, CVR Tilsagnsmodtager med ansvar for overordnet projektstyring, ledelse og projektadministration. Partnere: FilmFyn A/S, 5600 Faaborg, CVR Repræsentant i styregruppen med ansvar for at sikre opfyldelsen af projektets målsætninger og for at matche produktioner med deltagerne. Nordisk Film TV A/S, 2500 Valby, CVR Nordisk Film indgår i projektets styregruppe og har det overordnede ansvar for indholdet i den del, der omfatter oplæring på settet. Faaborg-Midtfyn Kommune, 5750 Ringe, CVR Deltager i styregruppen og påser og sikrer, at projektet etableres og koordineres på den konkrete lokation. STV Holding, 5000 Odense C, CVR: Netværkspartnere: 1. ASA Film Fyn Aps, 5700 Svendborg, CVR MISO Film Aps, 1220 København K, CVR IT Forum Fyn, 5100 Odense, CVR Udvikling Fyn, 5700 Svendborg, CVR Økonomi (Ansøgt) Samlet budget: kr. kr ,00 kr. Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: ,00 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. Egen finansiering i alt: ,00 kr. Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,4 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført, at de løser nye opgaver [4.4.2] a) Projektperioden: deltagere, b og c) På længere sigt: deltagere. 2. Vækst i antal ansatte indenfor oplevelseserhvervene [5.4.1] a) Projektperioden: ansatte b og c) På længere sigt: ansatte. Det forventes at projektet på længere sigt bidrager til at etableringen af en klynge indenfor film- og tv-produktion. 3. Stigning i andel af arbejdsstyrken med videregående uddannelse [4.1.2] a) Projektperioden: En stigning på personer b) og c) På længere sigt: En stigning på personer. Sekretariatets samlede effektvurdering: De samlede direkte effekter vurderes at være relativt små og usikre. Væksten i antal ansatte, vurderes som usikker, da branchen er kendetegnet ved midlertidige kontrakter, freelancing og netværksforbindelser i forbindelse med jobansættelse, hvilket gør branchen svær at komme ind i. Lignende erhvervsuddannelse (Film- og tv-produktionsuddannelse) findes i København og Viborg. I Syddanmark findes den alternative fynske filmuddannelse 18 Frames, som kan varetage en del af kompetenceudviklingsbehovet. Disse uddannelser vil dog ikke have samme vekselvirkning mellem teori og praksis. 40

41 Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,75 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 100 % Projektet har effekt på yderområderne, da produktionen, uddannelsesforløbet og deltagersammensætningen vil foregå på Sydfyn. Konklusion Projektet indstilles til afslag, fordi: projektet har fokus på et meget snævert marked med usikre rammer for videre ansættelse for deltagerne. projektets effekter vurderes at være usikre og være utilstrækkelige i forhold til Vækstforums handlingsplan og strategi. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen modtager afslag fra Den Europæiske Socialfond, da projektets effekter vurderes at være usikre og utilstrækkelige i forhold til Vækstforums handlingsplan og strategi. Bilag: Bilag 27 Indstillingsskema til projektet Fiktion Fyn 28. Forretningsområde: Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling Der er behandlet 6 ansøgninger indenfor Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling Projektet Kompetenceudvikling og Innovation i yderområder er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: ,15 Regionale erhvervsudviklingsmidler: ,85 Projektet Der er tale om et eksisterende projekt, Kompetenceudvikling og innovation i yderområder, der søger om merbevilling på baggrund af opnåede resultater. Projektet søgte oprindeligt midler under Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling i yderområder. Ansøgningen blev behandlet på Vækstforums møde i december Projektet tilbyder små- og mellemstore virksomheder i yderområderne kompetenceudvikling inden for områder, som virksomhederne selv peger på. I det hidtidige projekt har virksomhederne modtaget undervisning indenfor HR og projektledelse, hvor de som en del af uddannelsen arbejder med et konkret projekt i deres virksomhed. Til gennemførelse af projektet, har de mulighed for at få tilknyttet en ledig akademiker i 4 uger. Der er gennemført en spørgeundersøgelse blandt de, til dato, deltagende SMV er i projektet, hvor de har givet udtryk for, at de anser kompetenceudvikling for en væsentlig faktor for vækst. SMVerne har ifølge ansøger efterspurgt yderligere tilbud om kompetenceudvikling, og har i undersøgelsen peget på konkrete områder, hvor de mangler viden, der kan understøtte deres ønske om fortsat vækst. 41

42 Ansøger vil, som nye aktiviteter i projektet, tilbyde virksomhederne at deltage i kortere uddannelsesforløb på 2 til 4 dage indenfor de, af virksomhederne, prioriterede områder: - Markedsføring - Salg - Kommunikation - Kompetenceudvikling af medarbejdere. Ansøger forventer, at der til de nye uddannelsesforløb både vil deltage virksomheder, som hidtil har været med i projektets og dets hidtidige uddannelsesforløb, men ansøger forventer også, at der kommer nye virksomheder med i projektet. For at højne kompetenceniveauet generelt og give virksomhederne mod på, og incitament til uddannelse i fremtiden, vil deltagerne få tilbud om at gå til eksamen efter de enkelte 2 til 4 dages forløb, med mulighed for at optjene ECTS point på akademiniveau. Projektet har hidtil opnået følgende effektmål: Projektet har indtil nu haft deltagelse af 176 SMV er og 214 personer, der har gennemført et 8 dages projektleder uddannelsesforløb. 40 af de deltagende virksomheder har haft en akademiker tilknyttet til at hjælpe med at gennemføre deres udviklingsprojekt. Efterfølgende er 16 højtuddannede blevet fastansat i en virksomhed, heraf ni videnpiloter, hvilket er lavere end Ernst & Youngs angivelser. Som en del af Vækstforums porteføljestyring konkluderede Ernst & Young følgende (måling foretaget i maj 2012): Opfølgende handlinger: - Projektdeltagerne nævner, at projektet har været med til at give deres medarbejdere et kompetenceløft samt en øget effekt indenfor konkurrenceevne, og dette er således i tråd med projektets oprindelige målsætning. Dog forventes der ikke en øgning i antallet af medarbejdere på sigt. - Følg op på hvorfor der ikke kunne findes flere virksomheder, der kunne /ville deltage i en evaluering af projektet. - Foretag en supplerende dataindsamling for at vurdere projektets resultatog effektskabelse. - Øg støtten til oprettelse af brancheforeninger med idégenerering som en målsætning. Vækstforumsekretariatet har fulgt op på projektet ift. E&Y s anbefalinger. Konklusion Det indstilles, at projektet Kompetenceudvikling og Innovation indstilles til en merbevilling på baggrund af de skitserede behov og de hidtil opnåede resultater. Der har deltaget 176 små- og mellemstore virksomheder i projektets uddannelsesaktiviteter, hvilket er en succes og et højere aktivitetsniveau, end det var forudsat i den oprindelige ansøgning. Projektet har haft succes med rekruttering af virksomheder i yderområderne. Ernst og Young påpeger i deres review, at det bliver sværere at rekruttere nye virksomheder. Det vurderes dog, at projektet på baggrund af sine hidtidige resultater vil kunne rekruttere nye virksomheder, men at det også vil styrke de nuværende virksomheder, hvis de deltager i nye uddannelsesforløb. Det vurderes ligeledes som en positiv effekt, at 16 akademikere, heraf 9 videnpiloter er blevet ansat i de deltagende virksomheder efterfølgende. Ansøger og parter Det vurderes derfor, at projektet har effekt på vækst, produktivitet- og jobskabelse hos de deltagende private virksomheder. Ansøger: - JobInVest A/S 42

43 Partnere: 1. Udvikling Fyn CVR Tønder Kommunes Erhvervsafdeling CVR Esbjerg Erhvervsudvikling CVR Erhvervsakademi Vest CVR Kompetencecenter Tietgenskolen CVR Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd CVR Svendborg Erhvervskontor CVR Ærø Turist & Erhvervsforening CVR Erhvervs og turistforeningen på Langeland CVR Virksomheder i projektet pt.: 10. Uffe Nielsens Maskinfabrik CVR , Tønder 11. Foreningen Skærbæk Fritidscenter CVR , Skærbæk 12. Hanne i Højer CVR , Højer 13. Mathiasen ApS CVR , Skærbæk 14. Findahls Møbelfabrik A/S CVR , Skærbæk 15. J. N. Jefsen ApS CVR , Tønder 16. Kjelkvist A/S CVR , Tønder 17. FLK Cabin CVR , Toftlund 18. Sydjysk Stoker A/S , Løgumkloster 19. Stenger ApS CVR , Branderup 20. Restaurant Lamhuset CVR , Højer 21. Lundens Bondegårdsferie CVR , Løgumkloster 22. Courage Design CVR , Faaborg 23. Smykkekunstner Majus Hansen CVR , Rudkøbing 24. Bjarning CVR , Ullerslev 25. Vagabond Tours CVR , Tranekær 26. Øhavets Smakkecenter CVR , Rudkøbing 27. Majkensmad CVR , Ringe 28. Klimalux A/S CVR , Svendborg 29. Hundstrup & Hornemann Byggeri ApS CVR , Gudme 30. Geveko ITS A/S CVR , Rudkøbing 31. Espe-Turist.dk CVR , Ringe 32. LKF Vejmarkering A/S CVR , Rudkøbing 33. Smartmonkey CVR , Svendborg 34. Skiftekær Økologi ApS CVR , Svendborg 35. Dahlgaards Tegnestue CVR , Svendborg 36. Appetito CVR , Svendborg 37. GO2Green CVR , Svendborg 38. JTI Gulventreprise A/S CVR , Bramming 39. Hotel Dagmar ApS CVR , Ribe 40. Ambassaden CVR , Fanø 41. Carefood CVR , Ribe 42. Cocio Chokolademælk A/S CVR , Esbjerg 43. SIHM Højtryk A/S CVR , Esbjerg 44. Fanø Laks Aps CVR , Fanø 45. Vognmester Leth A/S CVR , Ribe 46. Louis & Spencer ApS CVR , Humble 47. Esbjerg Farve- & Lakfabrik A/S CVR , Esbjerg 48. Dogis A/S CVR , Esbjerg 49. Esvagt A/S CVR , Esbjerg 50. Ribe Fritidscenter CVR , Ribe 51. I/S Vester Storetoft CVR , Fanø Økonomi Samlet budget: kr ,35 Socialfondsmidler: kr ,15 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,85 Egen finansiering i alt: kr ,35 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? 43

44 Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): Ansøgers angivne effekter i forhold til Vækstforums effektmodel: 1. Effektvalg:Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2] Ansøger angiver: Det vurderes at 50 SMV i projektperioden vil være produkt- og/eller procesinnovative. Det skønnes at yderligere 40 SMV de nærmeste 1-3 år efter projektafslutning vil være produkt- og/eller procesinnovative Det skønnes at alle de SMV der i projektet har profiteret af at være produkt- og/eller procesinnovative vil fortsætte denne udvikling 2. Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver [4.4.2] Ansøger angiver: Det forventes at der i projektperioden gennemføres ca efteruddannelsestimer af i alt 200 personer. Det skønnes at de etablerede netværk og de positive resultater, der har været af efteruddannelse som et redskab til at bedre virksomhedernes mulighed for udvikling, vil fortsætte de nærmeste 1 til 3 år efter projektets udløb. Det lokale netværk/samarbejde mellem SMV, erhvervsråd og uddannelsesinstitutioner, der er skabt og fortsat vil udbygges i projektperioden, vil sandsynligvis fortsætte, også på længere sigt. 3. Stigning i andel af arbejdsstyrken med videregående uddannelse [4.1.2] Ansøger angiver: Det forventes at der i projektperioden vil være 25 SMV der får en højtuddannet tilknyttet til at gennemføre deres udviklingsprojekt, og 10 af disse efterfølgende ansættes i en SMV. Det forventes yderligere at ca. 200 personer fra de deltagende SMV vil deltage i de planlagte ekstra supplerende uddannelsesforløb og at 120 personer vil vælge at gå til eksamen på akademikerniveau og optjene ECTS point. Uddannelsesforløbene vil foregå lokalt, og der vil blive dannet netværk med det mål at sikre, at deltagerne, også ud over projektperioden, kan motivere og støtte hinanden til fortsat videregående uddannelse. Det forventes, at de lokale netværk mellem SMV, erhvervskontorer og uddannelsesinstitutioner vil fortsætte. Sekretariatets vurdering: Sekretariatet vurderer, på baggrund af projektets hidtidige erfaringer, at effekterne er realistiske og sandsynliggjorte. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): Effekt 2,1 Tid og pris 1.5 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 100 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: Projektet har vist at der er stor virksomhedsopbakning til projektet. Projektet har leveret resultater ift. virksomheds, inddragelse, uddannelsesforløb og akademikerindsats. Beslutningspunkt 44

45 Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,15 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 47,09 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,85 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 5,82 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag: Bilag 28a Indstillingsskema til projektet Kompetenceudvikling og Innovation i yderområder Projektet Innovation og samarbejde i maritime virksomheder Tillæg til Socialfondsprojektet Inno- Virk er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling Projektet A: Tilsagn Socialfondsmidler: kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Faaborg-Midtfyn Kommune har indsendt en tillægsansøgning om en udvidelse af yderområdeprojektet InnoVirk, der tidligere hed Den Innovative Virksomhed. Tillægsansøgningen søges under Vækstforums særlige indsats for kompetenceudvikling, som blev besluttet på Vækstforums møde 6. december InnoVirk er et 3-årigt socialfondsprojekt, som skal styrke de innovative kompetencer i jern-, metal- og mekatronikindustrien i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø, Assens og Odense Kommune og industrivirksomheder i Tønder Kommune. Gennem projektet er der afdækket en koncentration af virksomheder på Sydfyn med speciale i produktion af maritim teknologi og skibsfart. Ansøger vurderer, at der er et stort vækst- og innovationspotentiale inden for dette erhvervsområde, som kan fremmes ved udvikling af virksomhedernes innovative kompetencer og udviklingsorienterede netværk for de maritime virksomheder. Tillægsaktiviteterne for de maritime virksomheder omfatter fem kompetenceudviklingsforløb af to dages varighed. Ansøger forventer, at der deltager to medarbejdere/ledere fra hver virksomhed. Kompetenceudviklingsforløbene handler om innovationssamarbejde, netværksopbygning og internationalisering. I alt skal 60 deltagere fra 30 forskellige virksomheder indgå i de nye aktiviteter. Aktiviteter er en del af den maritime satsning på Fyn. Sekretariatet vurderer, at InnoVirk er et velfungerende projekt, der kan styrkes ved tilførelse af nye aktiviteter målrettet virksomheder inden for det maritime erhverv. Sekretariatet vurderer desuden, at regeringens vækstteam for Det Blå Danmark via vækstplanen dokumenterer, at der et vækstpotentiale inden for de maritime erhverv. Udviklingen af denne sydfynske styrkeposition vurderes derfor at kunne bidrage til at indfri Vækstforums mål om produktivitetsudvikling, vækst og jobskabelse. Ansøger og parter Ansøger: Faaborg-Midtfyn Kommune, 5750 Ringe, CVR-nr Projektsekretariat: Udvikling Fyn, 5230 Odense M, CVR-nr Parter: Pr. 8. januar 2013 er der 63 partnere i alt i projektet, hvoraf 17 er uddannel- 45

46 sesinstitutioner. Der skal indgå 90 virksomheder som partnere i den oprindelige ansøgning fra Inno- Virk, hvoraf 55 har base på Fyn. Tillægsansøgningen betyder, at yderligere 25 fynske virksomheder indgår i tillægsprojektet. I forbindelse med tillægsansøgningen er tre nye videnspartnere tilføjet: 1. SIMAC, Svendborg International Maritime Academy, 5700 Svendborg, CVRnr EMUC, Europas Maritime Udviklingscenter, 1256 Kbh. K, CVR-nr Ryslinge InnovationsHøjskole, 5856 Ryslinge, CVR-nr Hertil kommer en række virksomheder: 4. Aquatex, 5600 Faaborg, cvr-nr Assens Havn, 5610 Assens, cvr-nr Automation Lab, 5700 Svendborg, cvr-nr Billums Industrilakering, 5600 Faaborg, cvr-nr CC Jensen, 5700 Svendborg, cvr-nr Focus Advokater, 5100 Odense C, cvr-nr Lykkegaard, 5863 Ferritslev, cvr-nr Marine-surveyors, 5700 Svendborg, cvr-nr Odense Maritime Technology, 5330 Munkebo, cvr-nr Port Environment, 5700 Svendborg, cvr-nr Porthos Independent Maritime, 5700 Svendborg, cvr-nr Principia North, 5700 Svendborg, cvr-nr Sea Consult, 5960 Marstal, cvr-nr. cvr-nr Seamall, 5700 Svendborg, cvr-nr SH Group, 5700 Svendborg, cvr-nr Specialcontainer ApS, 5700 Svendborg, cvr-nr Svendborg Bugser, 5700 Svendborg, cvr-nr TUCO, 5600 Faaborg, cvr-nr Valling Ship Survey, 5700 Svendborg, cvr-nr Vetec WT Technology, 5260 Odense S, cvr-nr Wencon, 5400 Bogense, cvr-nr Wind & Water Consultants, 5700 Svendborg, cvr-nr Økonomi Samlet budget: kr Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: kr Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr Egenfinansiering i alt: kr Deltagerunderhold fra virksomhederne: kr Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,9 Ansøger har angivet effekterne ud fra de indikatorer, der blev anvendt i forbindelse med den oprindelige ansøgning i 2010 til puljen til kompetenceudvikling i yderområderne. 1. Andel i yderområderne med en erhvervskompetencegivende uddannelse Minimum 60 personer fra 30 virksomheder vil gennemgå et innovationsuddannelsesforløb inden for projektperioden. I takt med at flere virksomheder kommer med i det maritime netværk, skal innovationsuddannelsen kunne fortsætte efter projektperioden udløb. 46

47 2. Omfanget af efteruddannelsesaktiviteter i yderområderne Ansøger angiver de samme effekter for denne indikator som indikator Andelen af arbejdsstyrken i yderområderne, der er ansat på en arbejdsplads, som understøtter, at medarbejderne udvikler nye ideer 90% af deltagerne på innovationsuddannelsen kan ved projektets afslutning varetage nye arbejdsopgaver, der stiller krav til at kunne innovere. Samtidig skal mindst 90% af de deltagende virksomheder ved projektets afslutning give udtryk for, at deres kvalifikationsniveau er blevet styrket i projektperioden. Det forventes, at innovationsgraden i de deltagende virksomheder vil stige både på mellemlang og lang sigt, og at dette vil give udslag i form af økonomisk vækst. Sekretariatets samlede vurdering: Sekretariatet vurderer, at de angivne effekter er realistiske, da der er stærk partnerkreds bag udviklingen af innovationsuddannelsen. Der er dog en begrænset gruppe deltagere og virksomheder involveret i projektet, og den angivne effekt er derfor forholdsvis lille. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,3 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 100 % De deltagende virksomheder i projektet kommer primært fra de sydfynske yderområder. Der kan også deltage virksomheder fra Odense og Assens kommune, hvilket sekretariatet vurderer, kan bidrage til at styrke den samlede indsats og dermed også virksomhederne i yderområderne. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: InnoVirk er et velfungerende projekt, der kan styrkes ved tilførelse af nye aktiviteter målrettet virksomheder inden for det maritime erhverv Udviklingen af denne sydfynske styrkeposition vurderes at kunne bidrage til at indfri Vækstforums mål om produktivitetsudvikling, vækst og jobskabelse. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 20 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag: Bilag 28b - Indstillingsskema til projektet Innovation og samarbejde i maritime virksomheder tillæg til Inno- Virk Projektet Tiltrækning af arbejdskraft til vækstvirksomheder i Region Syddanmark er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling C: Afslag Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. 47

48 Projektet Projektet vil skabe vækst og beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder ved at tilknytte kvalificeret arbejdskraft. Ansøger vil kortlægge en virksomheds vækstpotentiale gennem en væksthjulsanalyse med vækstplan for et specifikt udviklingsområde. På baggrund af denne finder ansøger en ny medarbejder med spidskompetence indenfor det valgte udviklingsområde, som bliver ansat af virksomheden med 50% løntilskud fra projektets tildelte midler. Ansøger forventer at afholde 25 forløb fordelt på hel og evt. halvårskontrakter. Der stilles krav til virksomheden om, at nogen af virksomhedens øvrige medarbejdere skal deltage i opgaveløsning sammen med den løntilskudsansatte, for på den måde at opkvalificere begge parter. Ansøger og parter Ansøger: Fonden Business Kolding Parter: Ingen Økonomi Samlet budget: kr Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: kr Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. 0 Egen finansiering i alt: kr. 0 Deltagerfinansiering: kr Er mål 2 kriterierne Nej opfyldt? Er de tværgående Nej kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1 Ansøger har valgt indikatorerne: 12. Stigning i andelen af arbejdsstyrken med videregående uddannelser 13. Andel ansatte i den private sektor med lang videregående uddannelse 14. Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver Ansøger angiver, at alle de 25 ansatte i løntilskud vil finde job enten i virksomheden, hvor de er i løntilskud, eller i branchen. Desuden angives det, at der sker en intern opkvalificering af de allerede ansatte i virksomheden gennem samarbejde med den nyansatte. Der forventes desuden en del afledt beskæftigelse med faglært eller videregående uddannelse, som følge af ansættelse af medarbejderen i løntilskud. 2 ekstra ansatte i projektperioden, 3 ekstra ansatte efter 1-3 år og 6 ekstra ansatte på længere sigt. Den øgede beskæftigelse og opkvalificering forventes at bevirke en øget omsætning i virksomheden. Det er sekretariatets vurdering, at den afledte beskæftigelse af de ansatte i løntilskud er usikker og ikke i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort. Projektet er ufokuseret og det er usikkert, om projektets aktiviteter vil få effekt på målsætningen om vækst og jobskabelse i private virksomheder. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,5 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % Ansøger angiver i ansøgningen, at der vil være særlig fokus på yderområder. Der vil bl.a. være ekstra markedsføring og brug af samarbejdspartnere i yderområder. Konklusion Projektet indstilles til afslag, fordi: Sekretariatet vurderer at projektets matchnings- og løntilskudsforløb er ufokuserede. Derudover har ansøger ikke sandsynliggjort et behov for projektets aktiviteter blandt virksomhederne. Således er det sekretariatets opfattelse, at projektets angivne effekter er usikre ift. at bidrage til regionens målsætning om at tiltrække kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. 48

49 Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen modtager afslag fra Den Europæiske Socialfond med følgende begrundelse: Projektaktiviteterne er ufokuserede ift. målgruppe. Derudover har ansøger ikke sandsynliggjort et behov for projektets aktiviteter blandt virksomhederne. Således vurderes projektets angivne effekter at være usikre, dels ift. jobskabelse, og dels ift. at bidrage til regionens målsætning om at tiltrække kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Bilag 28c Indstillingsskema til projektet Tiltrækning af arbejdskraft til vækstvirksomheder i Region Syddanmark Projektet Samvirk er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: kr. Projektet Ansøgningen er kommet ind i forbindelse med Vækstforums Call for ansøgninger som supplement til Vækstforums talentsatsning. Behandlingen af ansøgningen blev udsat til Vækstforums møde i april 2013, da den oprindelige ansøgning rummende overlappende aktiviteter til eksisterende projekter. Dette har ansøger arbejdet med i den mellemliggende periode, ligesom ansøger nu adresserer Vækstforums principbeslutning om en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder. Projektet omhandler kompetenceafdækning og -udvikling af faglærte og ufaglærte ansatte i op til 200 syddanske virksomheder inden for og udenfor Vækstforums forretningsområder. Ansøger oplever, at virksomheder som følge af krisen er yderligere motiveret for at opkvalificere virksomhedens medarbejdere, herunder også i længerevarende uddannelsesforløb fra ufaglært til faglært. Ansøger og parter En central drivkraft bag den stigende efterspørgsel efter bl.a. faglært arbejdskraft er, at arbejdsprocesser og produktionsmetoder i stigende grad kræver avancerede færdigheder. Ifølge Beskæftigelsesregionens fremskrivning af efterspørgsel og udbud af arbejdskraft fra 2010 forventes der i Syddanmark at opstå et underskud af knap faglærte. Omvendt vil der være et overskud af personer med en grundskoleuddannelse. Hvis efterspørgslen efter f.eks. faglærte fortsætter som hidtil, så er der behov for at udbuddet af uddannede følger med. Sker det ikke, vil der opstå et lønpres, hvilket vil skade regionens konkurrencedygtighed og på længere sigt antallet af arbejdspladser. Beskæftigelsesregionens fremskrivning vidner om, at der i Syddanmark er behov for at skabe incitamenter til at øge udbuddet af bl.a. faglærte personer, ligesom at der er behov for at opkvalificere personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Ansøger: EUC Syd, Parter: AMU-SYD, AMU-FYN, AMU-VEST Private virksomheder: Velfærdsinnovation: Eldan Recycling A/S, Epoke A/S, Findahls Møbelfabrik A/S; Ideal-Engineering A/S, Kirchheiner El-teknik ApS, Rk Maskinteknik A/S, Rufac Aps, Rudkøbing, Siemens Høreapparater A/S, Thrane IO, Aabenraa, Win-Door ApS, Løgumkloster, Bæredygtig energi: Lesjöfors, Hydro Aluminimum Precision Tubing, Skærbæk Bygningsindustri A/S, Lindab A/S, Udenfor forretningsområderne: Odense Låseservice A/S, ABC Rengøring og Hjemmepleje, HNH Sønderborg A/S. Øvrige: Welfare Tech, Innovirk, Fødevareforbundet, 49

50 Økonomi Samlet budget: kr Socialfondsmidler: kr Egen finansiering i alt: kr Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2 Ansøger har som mål at u- og faglærte ansatte fra op mod 200 virksomheder bliver opkvalificeret gennem projektet. Ansøgers angivne effekter i forhold til Vækstforums effektmodel: 1. Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver [4.4.2] Ansøger henviser til at en målrettet kvalificeringsindsats gør det muligt på virksomhedsplan at bevæge sig fra en produktionsorienteret til en mere udviklingsorienteret tilgang til den daglige drift. Ansøger argumenterer for at en målrettet opkvalificering af medarbejdere på faglært og ufaglært niveau også fører til en forbedret løsning af daglige jobopgaver, bl.a. i forhold til tværgående kommunikation og samarbejdsevne, samt deltagelse i nye kreative og innovative udviklingsprocesser. Regionalt har de fire VEU-Centre stor fokus på, at deres kursister kan anvende den nyerhvervede viden/færdighed. I projektperioden: 1000 medarbejdere 3-5 år: 1000 medarbejdere På længere sigt: 2000 medarbejdere 2. Andel beskæftigede, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder [4.4.3] Projektet vil trække på erfaringer fra medarbejderdreven innovation. Ansøger vil opkvalificere ufaglærte og faglærte så de i højere grad kan indgå i processer som sætter virksomheden i stand til at fokusere på vækst og udvikling. I projektperioden: 500 medarbejdere 3-5 år: 500 medarbejdere På længere sigt: 500 medarbejdere Det fremgår af Konkurrenceevneredegørelsen 2011, at virksomheder, der løbende introducerer nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller ny organisering har højere produktivitet og skaber mere værdi end andre virksomheder. Sekretariatet vurderer derfor, at projektaktiviteterne, ved at opkvalificere medarbejderne, kan bidrager til vækst i regionens produktivitet. 3. Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse [4.1.1] Med afsæt i virksomhedens udviklingsplan udarbejdes tilsvarende udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Planen vil indeholde dels en realkompetencevurdering, samt en egentlig uddannelsesplan. I det efterfølgende uddannelsesforløb tages der afsæt i den enkelte medarbejders eksisterende forudsætninger og kompetencer, eksempelvis ved en meritgivning. Ansøger oplyser, at virksomheder som følge af krisen er yderligere motiveret for at opkvalificere virksomhedens medarbejdere, herunder også i længerevarende uddannelsesforløb fra ufaglært til faglært. Ansøger oplyser følgende effekter I projektperioden: 50 personer 3-5 år: 100 personer På længere sigt: 200 personer Dette skal sammenlignes med at antallet af beskæftigede med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011 var personer, eller ca. 68 pct. af alle beskæftigede i syddanske virksomheder. Lovgivning på området er imidlertid, at medarbejderen har 6 år til at gennemføre den erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorfor det er sandsynligt, at der efter projektet er slut bliver ved med at være effekt af projektet i form af at medarbejdere færdiggør deres faglærte uddannelse. Sekretariatet vurderer, at oplyste effekt af projektet er sandsynlig. 50

51 Sekretariatets vurdering: Projektet vil have en betydelig effekt for de faglærte og ufaglærte, som via projektet ville blive kompetenceudviklet. Særligt bemærkes det at projektet medvirker til at uddanne flere faglærte, hvilket er en medarbejdergruppe, som der i bl.a. Region Syddanmark forventes mangel på. Ansøgningen ledsages af 17 private partnererklæringer, hvilket udgør 8,5 pct. af det samlede antal virksomheder, som ansøger har som mål at inddrage i projektet i løbet af projektperioden. Det må også bemærkes, at dele af projektets effekt først indtræffer efter, at projektet forventes slut. Ansøger har sandsynliggjort, at projektets aktiviteter kan bidrage til, at de involverede virksomhederne (videre)udvikles, hvilket vil bidrage til at øge deres, og på længere sigt regionens, produktivitet. De erhvervsmæssige effekter vurderes at være mindre, men realistiske. Der er tale et projekt, der låser mange støttemidler her i slutningen af programperioden Hvis projektet ikke lever op til ambitionsniveauet, skal Vækstforum derfor have mulighed for hurtigt at kunne omdirigere støttemidlerne indenfor programperioden. Derfor foreslås det, at det samlede tilskud betinges af en tilfredsstillende fremdrift i projekt afviklingen i Konkret indstilles det, at Vækstforum på baggrund af rapport om fremdriften indtil 30. november 2013 kan vedtage at reducere bevillingen i forhold til den faktiske målop-fyldelse. Det forventes i denne sammenhæng, at der pr. 30. november 2013 er indgået aftaler omkring kompetenceudvikling med ansatte fordelt på min. 60 forskellige virksomheder. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,9 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % Samvirk ønsker at gøre en særlig indsats for yderområderne. Samvirk kan gennem fokus på den kortuddannede del af arbejdsstyrken understøtte Innovirks [Tønder og Sydfyn] fokus på innovation. Planen for Samvirk og Innovirks aftalte samarbejde omhandler bl.a. et fælles IT system over virksomheder (CRM), hvilket muliggør at Samvirk hurtigt kan markedsføre tilbud om kompetencevurdering særligt over for virksomheder i yderområderne. Samarbejdet og systemet medvirker også til at virksomhederne i yderområderne ikke rendes over ende af flere forskellige institutioner og projekter. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: Ansøger har valgt at adressere Vækstforums principbeslutning om en særlig indsats for kompetenceudvikling som rækker ud over Vækstforums forretningsområder. Det betyder, at ufaglærte og faglærte i op mod 200 virksomheder vil kunne blive realkompetencevurderet og kompetenceudviklet. Særligt bemærkes det at projektet medvirker til at uddanne flere faglærte, hvilket er en medarbejdergruppe, som der i bl.a. Region Syddanmark forventes mangel på. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det fulde tilsagn betinges af, at ansøger senest den 30. november 2013 fremviser dokumentation for, at der er indgået aftaler omkring kompetenceudvikling med ansatte fordelt på min. 60 forskellige virksomheder. I modsat fald reduceres bevillingen forholdsvist, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. 51

52 Bilag: Bilag 28d Indstillingsskema til projektet Samvirk Projektet GlobaliseringsKompetencer i Region Syddanmark er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: ,45 kr. Projektet Ansøgningen er kommet ind i forbindelse med Vækstforums Call for ansøgninger som supplement til Vækstforums talentsatsning. Behandlingen af ansøgningen blev udsat til Vækstforums møde i april 2013, da der i den oprindelige ansøgning var uafklarede punkter. Ansøger har i den mellemliggende periode mere præcist beskrevet, hvad det er for et udækket behov projektet dækker og herunder snitfladerne til eksisterende tiltag.ansøger har desuden fået flere relevante virksomheder med som projektpartnere, således at der nu er partnerskabserklæringer fra 24 virksomheder. Endvidere har ansøger i den seneste periode fået flere a-kasser med. Det drejer sig om IAK (Ingeniørernes a-kasse) og Akademikernes a-kasse (AAK). Projektet har to hovedaktiviteter: Aktivitet 1: Dette er en aktivitet for ledige akademikere kaldet, Innovativ GlobaliseringsAgent (IGA) forløb, der planlægges som en kombination af action learning i små og mellemstore virksomheder (SMV) samt undervisning og selvstændigt arbejde med mulighed for sparring og vejledning. Undervisningsforløbenes indhold fokuserer på globaliseringsudfordringer i SMV ere, innovation, projektledelse samt mere bløde temaer. I tilknytning til undervisningen kommer den ledige akademiker i et praktikophold i en SMV virksomhed. Målet er ordinær ansættelse i en SMV. Ansøger og parter Aktivitet 2: Dette er en aktivitet vedrørende globaliseringskompetenceudviklingsaktiviteter for faglærte og personer med kort videregående uddannelse i de virksomheder, som har en ledig akademiker i praktik. Aktiviteterne tilrettelægges fleksibelt i forhold til virksomhedens behov, som læring på og i virksomhederne og skal ruste medarbejderne til at kunne agere i en globaliseret verden og dermed være med til at løfte virksomhedens vækstpotentiale. Ansøger: Tietgenskolen, Odense Parter: University College Lillebælt, University College Syddanmark, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi SydVest, Ledelses Akademiet Lillebælt, Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Universitet, Super Køl A/S, Lacuna A/S, Faaborg Rehab Technic ApS, Jorgensen Enginering A/S, F.J Industries A/S, Nytech Isolering A/S, T. Rex. Engineering ApS, Ballebro Færgekro I/S, Hot Paper ApS, KUMA A/S, E-mergency ApS, EasyFood A/S, Novadan ApS, BSI A/S, Aibel Denmark A/S, DB Lab A/S, Elmerprint A/S, NORDFRIM A/S, Bostedet Bernards Hus, Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården, Natur- og Helhedsskolen Aarslev, Marie Mikkelsens Børnehave, MOM s A/S, Den selvejende institution Ovinehøj. Økonomi Samlet budget: kr ,90 Socialfondsmidler: kr ,45 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. 0 Egen finansiering i alt: kr ,45 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? 52

53 Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,2 Ansøger har valgt forskellige indikatorer for de forskellige områder. Sekretariatet har foretaget en vurdering og valgt de mest relevante. Følgende indikatorer er valgt: 1. Andel virksomheder, som angives at være produkt- og eller procesinnovative (2.5.2) 2. Andel af beskæftigede der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder (4.4.3) 3. Vækst i andelen af eksporterende virksomheder (2.5.4) De erhvervsmæssige effekter vurderes at være relativt beskedne, men realistiske. Effekten vil være helt afhængig af, hvor effektivt det lykkes at finde det store antal virksomheder og matchmake disse med de ledige akademikere og få disse i ansættelse. Set i det lys har sekretariatet foretaget en relativ konservativ vurdering af projektets score i effektmodellen. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 2,125 De erhvervsmæssige effekter vil først vise sig efter projektperioden, som er relativ kort. Prisen er fornuftig set i forhold til effekt. Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn fordi: Ansøger har valgt at adressere Vækstforums principbeslutning om en særlig indsats for kompetenceudvikling som rækker ud over Vækstforums forretningsområder. Det betyder, at en lang række virksomheder med ambitioner om udvikling og vækst i forhold til globalisering vil kunne få gavn af tilbuddene i projektet. Det vurderes, at den samlede ansøgning både indeholder styrker og svagheder. Styrker: Intentionen om både at tilføre virksomheden en akademiker og samtidig arbejde med kompetenceudvikling af andre medarbejdergrupper synes meningsfuldt i forhold til at styrke virksomhedernes vækstpotentiale. Ansøgerkredsen er bred og erfaren i forhold til at tilbyde og gennemføre kompetenceudvikling i virksomheder. Svagheder: Ansøgningens bredde betyder at dele af aktiviteterne grænser op til flere af de allerede igangsatte aktiviteter indenfor forretningsområderne (Power Push, KOIN mv.) og specielt i forhold til yderområderne kan det måske vise sig vanskeligt at rekruttere virksomheder til at modtage en ledig akademiker, da dette også er et af elementerne i projektet KOIN. De foreslåede uddannelsesforløb for de ledige akademikere er kun delvis fokuserede på de globale temaer. Ansøger forventer, at det er realistisk i den korte tid der er tilbage af strukturfondsperioden, at rekruttere, kompetenceudvikle 300 ledige akademikere og matche disse med relevante virksomheder. Dette er et meget højt ambitionsniveau i betragtning af det tidspres, projektet gennemføres under. Der er tale et projekt, der låser mange støttemidler her i slutningen af programperioden Hvis projektet ikke lever op til ambitionsniveauet, skal Vækstforum derfor have mulighed for hurtigt at kunne omdirigere støttemidlerne indenfor programperioden. Derfor foreslås det, at det samlede tilskud betinges af en tilfredsstillende fremdrift i projektafviklingen i Konkret indstilles det, at Vækstforum på baggrund af rapport om fremdriften indtil 30. november 2013 kan vedtage at reducere bevillingen i forhold til den faktiske målopfyldelse. Det forventes i denne sammenhæng, at der pr. 30. november 2013 er indgået aftale om matchmaking mellem 100 ledige akademikere og syddanske SMV-virksomheder. Beslutningspunkt 53

54 Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn, herunder: at ansøger fremsender en revideret projektbeskrivelse, som falder indenfor rammerne af Socialfondens prioritet 2. at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,45 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det fulde tilsagn betinges af, at der pr. 30. november 2013 er indgået aftaler om matchmaking mellem 100 ledige akademikere og syddanske virksomheder. I modsat fald reduceres bevillingen forholdsvist, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen Bilag: Bilag 28e Indstillingsskema til projektet Globaliseringskompetencer i Region Syddanmark Projektet STARS Studiejob til alle i Region Syddanmark er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling Projektet A: Tilsagn Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: ,09 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: ,66 kr. Projektet er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og andre relevante erhvervsaktører samt kommuner. Det forventes at skabe 500 flere studiejobs i regionen over en treårig periode. Hovedvægten af aktiviteterne i projektet er en opsøgende indsats målrettet både private virksomheder og offentlige institutioner. Den opsøgende indsats foretages af fem virksomhedskonsulenter, hvoraf tre er tilknyttet uddannelsesinstitutioner, og de øvrige er tilknyttet erhvervsorganisationer. Virksomhedskonsulenterne vil fungere som bindeled mellem virksomhederne og de studerende. Projektet vil desuden skabe tættere relationer mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt uddannelsesinstitutionerne imellem. Projektet igangsætter en lang række aktiviteter, som har til formål at koble de studerende og virksomhederne. Konkret kan det nævnes, at der blandt andet udvikles matchmaking-arrangementer, innovationsforløb, virksomhedsbesøg, opsøgende kontakt til virksomheder, kursus for kompetenceafklaring for studerende, samt tværfaglige case camps, hvor studerende løser specifikke opgaver for virksomheder. Projektet vil endvidere etablere én fælles indgang for virksomheder, hvor de kan nå ud til alle typer studerende. Denne bliver koblet til uddannelsesinstitutionernes lokale jobbanker. En del af projektet er desuden, at alle uddannelsesinstitutioner, som endnu ikke har en jobbank, skal have en implementeret. Projektet vil skabe et stærkt netværk mellem studerende og virksomheder i regionen således, at de studerende opnår erhvervserfaring undervejs i deres studie, som kombineret med deres studiemæssige færdigheder, vil gøre dem mere attraktive for erhvervslivet. Det vil samtidigt blive mere attraktivt at studere og bosætte sig i Syddanmark. Der er særlig fokus på at koble virksomheder i yderområder og studerende med henblik på at skabe og besætte studiejob. Ansøger og parter Vækstforumsekretariatet indstiller, for løbende at følge op på projektets effekter, at det er en forudsætningen for bevillingen, at der i løbet af et år etableres 100 studiejobs. Vækstforumsekretariatet vil i den forbindelse foretage en vurdering af, om projektet lever op til vilkåret og kan videreføres uændret, eller om projektet ud fra en samlet faglig vurdering skal justeres eller forelægges Vækstforum med henblik på indstilling om afvikling med et passende varsel. Ansøger: 54

55 Syddansk Universitet, 5230 Odense M, CVR: Parter: UC Syddanmark, 6705 Esbjerg, CVR: UC Lillebælt, 7100 Vejle, CVR: Erhvervsakademi Lillebælt, 5000 Odense C, CVR: Erhvervsakademi Sydvest, 6700 Esbjerg, CVR: Erhvervsakademi Kolding, 6000 Kolding, CVR: Udvikling Fyn, 5000 Odense C, CVR: Trekantområdet Danmark, 6000 Kolding, CVR: Esbjerg Erhvervsudvikling, 6700 Esbjerg, CVR: Designskolen Kolding, 6000 Kolding, CVR: Erhvervenes Hus Aabenraa, 6200 Aabenraa, CVR: Økonomi Samlet budget: ,94 kr. Socialfondsmidler/regionalfondsmidler: ,09 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: ,66 kr. Egen finansiering i alt: kr. Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,7 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Stigning i andelen af arbejdsstyrken med videregående uddannelser, der er relevante for forretningsområdet [4.1.2.] Ansøger angiver, at projektet forventes at skabe 500 studiejobs. 40 % af de studerende i studiejob forventes efter endt studium at opnå ansættelse i den pågældende virksomhed. Det vil på længere sigt skabe en tradition i virksomhederne for at ansætte studentermedhjælpere og styrke samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 2. Andel beskæftigede, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder. [4.4.3.] Ansøger angiver, at 80 % af de studerende, der har fået et relevant studiejob som følge af projektet, og som efter endt uddannelse ansættes, efterfølgende vil opleve at være med til at udvikle nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder i de nærmeste indenfor 1-3 år. På længere sigt vil andelen af beskæftigede, som har samme oplevelse, stige med 15 %. 3. Andel af virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2.] Ansøger angiver desuden, at 60 % af virksomhederne, som ansætter en studentermedhjælp, vil være produkt- og procesinnovative. Efter projektperiodens udløb forventes der regionalt set på kort sigt en stigning på 10 % af produkt- og procesinnovative virksomheder, som på længere sigt vil stige med 20 %. Sekretariatet vurderer overordnet set projektet til at give en mindre, men sikker effekt, der vil være målbar indenfor en årrække. Der går sandsynligvis flere år inden projektets fulde effekt slår igennem, da der skal sættes en lang række processer i gang, inden satsningen på studiejobs er synlig på virksomhedernes omsætning og vækst. Projektet vurderes dog at gøre det mere attraktivt både at studere og bosætte sig i Syddanmark efter endt studium. Projektet er udtryk for et bredt samarbejde udannelsesinstitutionerne imellem og med en klar fokusering på det fælles projekt om studiejobskabelse. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 2,00 55

56 Yderområdeprocent Yderområdeprocent 41 % Projektet har særlig fokus på yderområderne. Der foretages en særlig håndholdt indsats for at koble studerende med virksomheder beliggende i yderområderne. Det gøres blandt andet ved at udvikle nogle fleksible studiejobsforløb, hvor den studerende er tilknyttet virksomheder i en kortere periode til løsning af en konkret arbejdsopgave. Desuden vil en af virksomhedskonsulenterne få ansættelsessted i Svendborg med særlig fokus på de fire fynske yderområder. Esbjerg Erhvervsudvikling vil i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne have særligt fokus på at skabe kontakt til virksomheder i Tønderområdet. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn fordi: Sekretariatet vurderer projektets effekter som værende mindre, men sikre. Projektet vil gøre det mere attraktivt både at studere og bosætte sig i Syddanmark efter endt studium, og dermed fastholde kvalificeret arbejdskraft i regionen. Således indstilles projektet til tilsagn. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,09 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter i perioden 1. juni 2013 til 31. december 2014, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,66 kr. Bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter i perioden 1. juni 2013 til 31. december 2014, hvor bevillingen udgør ,05 kr. I perioden 1. januar 2015 til 1. juni 2016 udgør bevillingen ,61 kr. og kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at det er en forudsætning for bevillingen, at projektet senest 1 år fra den i ansøgningen angivne projektstart kan dokumentere 100 etablerede studiejobs. Vækstforumsekretariatet foretager efter 1 år en vurdering af, om projektet lever op til vilkåret og kan videreføres uændret, eller om projektet ud fra en samlet faglig vurdering skal justeres eller forelægges Vækstforum med henblik på indstilling om afvikling med et passende varsel. at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag: Bilag 28f Indstillingsskema til projektet STARS Studiejob til alle i Region Syddanmark 29. Vækstforums talentsatsning Projektet Lån en leder er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling Projektet A: Tilsagn Socialfondsmidler: ,52 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Hele projektet Lån en Leder, blev i første omgang behandlet på mødet i Vækstforum den 8. december Da der var tale om en stor indsats, der kunne låse mange støttemidler i slutningen af programperioden , besluttede Vækstforum at opdele bevillingen i to ansøgninger, således at Vækstforum fik mulighed for hurtigt at kunne omdirigere støttemidlerne indenfor programperioden, såfremt projektet ikke udviklede sig som forventet. Projektet blev derfor opdelt i to dele: - En ansøgning vedrørende projektperioden 1. marts 2012 til 30. juni 2013, hvor der blev søgt om ,52 Socialfondskroner og en bevilling fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,00 kr. samt 56

57 - En ansøgning, der dækker projektperioden 1. marts 2013 til 30. juni 2014, hvor der ansøges om yderligere ,52 Socialfondskroner og en bevilling fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,00 kr. Perioden er efterfølgende forlænget til 30. september Ansøger og parter For at 2. del af ansøgningen kan indstilles til tilsagn, var det en forudsætning, at der pr. 31. december 2012 var indgået aftaler med 25 virksomheder om lederlån. Der er den 18. januar 2013 indgået partnerskabsaftaler med 45 virksomheder om lederlån, hvorfor forudsætningen er opfyldt. Projektet var ikke en del af Ernst & Youngs review af projekter, idet projektet, på tidspunktet for Ernst og Youngs review, ikke var et år gammelt, hvilket var et af kriterierne for at være omfattet af review et. Ansøger har i forbindelse med ansøgningens del II indhentet udtalelser fra deltagende virksomheder. Udtalelserne viser stor tilfredshed med deltagelse i projektet. Konklusion Da projektet har opfyldt de opstillede forudsætninger for 2. del af ansøgningen, herunder at der er indgået aftale med mindst 25 private virksomheder om lederlån, indstilles det, at projektet bevilges den resterende del af de ansøgte midler. Interim lederne i Lån en Leder er indtil nu fortrinsvist rekrutteret fra Rådgiverbørsen, som er de regionale væksthuses fælles database over private rådgivere. Rådgiverbørsen er åben for alle og det er således vurderet, at der ikke er noget konkurrenceforvridende element i initiativet. Projektet har desuden, som beskrevet under Yderområdeprocent gjort en ekstra indsats for at rekruttere virksomheder fra regionens yderområder. Der har været deltaget i gå-hjem- møder på Langeland, Ærø og i Tønder, hvor der er blevet informeret om Power Push til indbudte virksomheder fra de tre kommuner. Ansøger har tilkendegivet, at denne indsats for at rekruttere virksomheder fra yderområderne vil fortsætte. Virksomhederne der deltager tilkendegiver stor tilfredshed med projektet. Ansøger: Væksthus Syddanmark Parter: (Klynger) Foreningen Design2innovate, 6000 Kolding, CVR Lean Energy Cluster, 6400 Sønderborg, CVR Offshore Center Danmark, 6700 Esbjerg, CVR Welfare Tech Region, 5230 Odense M, CVR Design2Innovate, 6000 Kolding, CVR (erhvervskontorer mv.) Ærø Turist og Erhvervsforening, 5970 Ærøskøbing, CVR Fredericia Kommune, Erhvervsudvikling, 7000 Fredericia,CVR Varde Erhvervs- og Turistråd, 6800 Varde, CVR Middelfart Erhvervsråd, 5500 Middelfart, CVR Billunds Erhvervsfremme, 7190 Billund,CVR Nordfyns Erhvervsråd, 5471 Søndersø, CVR JobInVest, 6700 Esbjerg, CVR Udvikling Fyn, (Assens, Svendborg, Odense, Faaborg-Midtfyn, Nyborg), CVR Kerteminde Kommune, 5300 Kerteminde, CVR Udvikling Vejen, 6630 Rødding, CVR Fonden Business Kolding, 6000 Kolding, CVR Væksthus Sjælland, 4760 Vordingborg, CVR Vejle Erhvervsudvikling, 7100 Vejle, CVR Esbjerg Erhvervsudvikling, 6700 Esbjerg, CVR Erhvervenes Hus Aabenraa, 6200 Aabenraa CVR (virksomheder) 1. GMF A/S, 5500 Middelfart, CVR:

58 2. The Genetic Diet ApS, 5700 Svendborg, CVR A/S Oilpower Hydraulics, 6700 Esbjerg, CVR J. B. Jacobsen Seden A/S, 5000 Odense, CVR Poul Schou A/S, 5000Odense, CVR KreStoffer, 5000 Odense, CVR Kools ApS, 5610Assens, CVR LazyLazy A/S, 7100 Vejle, CVR UniBio A/S, 5000Odense, CVR DesignerMudder ApS, 6800 Varde, CVR Schmidts Rasio A/S, 5610 Assens, CVR CC Design A/S, 5300 Kerteminde, CVR Højer Pølser A/S, 6270 Tønder, CVR DVE Technologies ApS, 6800 Varde, CVR Hverringe Gods, 5300 Kerteminde, CVR Norwell ApS, 5600 Faaborg-Midtfyn, CVR Intertek Danmark ApS, 6000 Kolding, CVR O.B.C. ApS, 5700 Svendborg, CVR Bonnerup Consult ApS, 5500 Middelfart, CVR Printline A/S, 5000Odense, CVR DSI Givskud Zoo, 7100 Vejle, CVR Jasø Rejser ApS, 6270 Tønder, CVR Okholm Lighting A/S, 6270 Tønder, CVR MRR Produktion A/S, 5500 Middelfart, CVR Thrane IO, 6200 Aabenraa, CVR Gejstgruppen ApS, 6000 Kolding, CVR A/S Ejde Nielsens Værktøjsfabrik, 5700 Svendborg, CVR Christies Sdr. Hostrup Kro A/S, 6200 Aabenraa, CVR Match Racing Denmark ApS, 5500 Middelfart, CVR Gorilla Park ApS, 5700 Svendborg, CVR Rosendahl Conceptkiosk, 7200 Grindsted, CVR B. Schrøder, 6670 Holsted, CVR Concens A/S, 6715 Esbjerg N., CVR Kolding Ilt og Gas, 6000 Kolding, CVR Kai Thor Catering, 5260 Odense S., CVR UNIGGardin, 5800 Nyborg, CVR Sort Safari, 6270 Tønder, CVR Energy Cool, 7000 Fredericia, CVR Moeskjær Nordic, 5792 Årslev, CVR Specifik ApS, 7100 Vejle, CVR Zebicon, 7190 Billund, CVR Emballagebureauet, 6000 Kolding, CVR Artwork Systems Nordic, 5500 Middelfart, CVR Divina, 5700 Svendborg, CVR ENVO Group, 6200 Svendborg, CVR Økonomi Samlet budget: kr ,04 Socialfondsmidler: kr ,52 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr Egen finansiering i alt: kr ,52 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,5 Der er i effektvurderingen givet en samlet effektvurdering indenfor forretningsområderne sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv, idet det ikke er muligt på forhånd at afgøre, hvor mange virksomheder, der vil deltage fra hvert forretningsområde. Ansøger vurderer, at effekterne vil være højere indenfor sundheds- og velfærdsinnovation, samt indenfor oplevelseserhvervene, da de har et større uudnyttet potentiale end virksomheder indenfor bæredygtig energi, 58

59 idet de opererer på et forholdsvis ungt marked. Ansøger har valgt indikatorerne: 15. Flere produkt- og/eller procesinnovative virksomheder 16. Private virksomheders investeringer i forskning og udvikling 17. Vækst i nye virksomheders eksport som andel af deres samlede omsætning. (Sundheds- og velfærdsinnovation, og Bæredygtig Energi) samt Vækst i eksporten i nye virksomheder indenfor oplevelseserhverv Effekterne på de valgte indikatorer vurderes til at være betydelig til markant. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 3,4 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % Ansøger har grundigt redegjort for hvilken særlig indsats, der er blevet gjort i forhold til at rekruttere virksomheder fra yderområderne. Denne særlige og målrettede indsats vil blive fortsat i den 2. del af projektet. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: Projektet forventes at kunne levere et betydeligt bidrag til væksten i virksomheder indenfor Vækstforums forretningsområder, ved at der tilføres særlige ledelseskompetencer. Projektet adresserer udfordringer indenfor vækstforums forretningsområder. Projektet har opfyldt de opstillede forudsætninger for 2. del af ansøgningen. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,52 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 2,38 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden. at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag: Bilag 29a Indstillingsskema til projektet Lån en leder Projektet Power Push er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling Projektet A: Tilsagn Socialfondsmidler: ,30 kr., men da der p.t. ikke er så mange midler til rådighed på Socialfondens prioritet 1, kan der p.t. kun udløses ,43 kr. af det indstillede beløb. Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. Hele projektet Power Push, blev i første omgang behandlet på mødet i Vækstforum den 8. december Da der var tale om en stor indsats, der kunne låse mange støttemidler i slutningen af programperioden , besluttede Vækstforum at opdele bevillingen i to ansøgninger, således at Vækstforum fik mulighed for hurtigt at kunne omdirigere støttemidlerne indenfor programperioden, såfremt projektet 59

60 ikke udviklede sig som forventet. Projektet blev derfor opdelt i to dele: - En ansøgning der dækker projektperioden 1. marts 2012 til 30. juni 2013, hvor der blev søgt om ,30 kr. samt - En ansøgning, der dækker projektperioden 1. marts 2013 til 30. september 2014, hvor der ansøges om yderligere ,30 kr. Perioden er efterfølgende forlænget til 30. september Vækstforum opstillede en række forudsætninger, som skulle opfyldes for, at Væksthus Syddanmark kunne ansøge om del II: - at det er en forudsætning, for at 2. del af ansøgningen kan indstilles til tilsagn, at der pr. 31. december 2012 er indgået aftaler med 40 virksomheder om ca. 300 personers kompetenceudvikling. Der er den 3. december 2012 indgået partnerskabsaftaler med 42 virksomheder/415 deltagere, heraf 6 yderområdevirksomheder hvorfor forudsætningen er opfyldt. Endvidere er der 63 virksomheder i pipeline. Forudsætningerne er således opfyldt, hvorfor Vækstforum nu ansøges om 2. del af bevillingen. Kompetenceudviklingsaktiviteterne leveres dels af private konsulenter fra en åben liste og dels af de ordinære uddannelsesinstitutioner. Projektet var ikke en del af Ernst & Youngs review af projekter, idet projektet, på tidspunktet for Ernst og Youngs review ikke var et år gammelt, hvilket var et af kriterierne for at være opfattet af review et. Ansøger har i forbindelse med ansøgningens del II indhentet udtalelser fra deltagende virksomheder: Gitte Enevoldsen, direktør, Kerteminde Camping: Små virksomheder som os har utroligt travlt og har ofte begrænsede midler til kompetenceudvikling. Power Push er derfor et rigtig godt tilbud til os, for at vi kan blive dygtigere til det, vi gør og dermed spare tid på daglige forretningsprocesser og få mere tid til at udvikle vores virksomhed. Samtidig kan vi gennem Power Push få input til, hvor vi kan finde de rette uddannelsestilbud. Christian Abildhauge Olesen, direktør, Olitech Packaging Solutions A/S: Med Væksthus Syddanmark på banen får vi sat gang i videreuddannelse i vores salgsafdeling. Det vil uden tvivl styrke os yderligere. Samarbejdet med Væksthuset er effektivt og driftssikkert. Mange af deres konsulenter er tidligere erhvervsledere, som ved hvordan tingene skal fungere i praksis. Telse Runge, Teldust A/S: Mulige effekter: Opnåelse og videreuddannelse af mine medarbejdere med det formål at optimere processerne i vores virksomhed og gøre den enkelte medarbejders forståelse af virksomheden endnu bedre. Uddannelse af mig som leder med en højere uddannelse på mba niveau, der gør mig stærkere som leder, stærkere som firmaets billede ud af til og ikke mindst bedre til at træffe de rigtige og mest rentable ØK løsninger. Videreuddannelse af medarbejderne med det formål at få en bedre forståelse for team Work mellem vores afdeling i Vejle og den polske afdeling. Krisen gør det nødvendigt at optimere på alle aspekter i en virksomhed. Alle medarbejderes bidrag er vigtig for firmaets fremtid. Projektet skal midtvejsevalueres i foråret Resultaterne af denne evaluering vil blive forelagt Vækstforum på mødet i juni Indsats i yderområder 60

61 Projektet har desuden, som beskrevet under yderområdeprocent, gjort en ekstra indsats for at rekruttere virksomheder fra regionens yderområder. Der har været deltaget i gå-hjem-møder på Langeland, Ærø og i Tønder, hvor der er blevet informeret om Power Push til indbudte virksomheder fra de tre kommuner. Af virksomhedspipelinen (virksomheder der har tilkendegivet interesse og er under screening/ansøgningsforløb men ikke har indsendt ansøgning om deltagelse) er der 10 placeret i udkantskommuner - fordelt Tønder (7), Faaborg-Midtfyn (1), Ærø (1), Langeland (1). Desuden er der indgået samarbejde med JobInVest, som har arbejdet dybdegående med udviklingsorienterede virksomheder i yderområderne gennem projektet KOIN - Kompetenceudvikling og Innovation - i et samarbejde med netop de fem lokale erhvervsråd i områderne. Denne screenede virksomhedsliste har JobInVest delt med projektledelsen i Power Push, hvilket har givet 153 kvalificerede bud på deltagere i Power Push, som alle har modtaget en direct mail med information om Power Push. Sekretariatet vurderer derfor, at indsatsen for at komme i kontakt med virksomheder i yderområderne er systematisk og af et omfang der gør, at der fremover vil være flere deltagende virksomheder fra yderområderne, da projektet fremadrettet fokuserer på virksomheder uden for forretningsområderne. Konklusion Da Projektet har opfyldt de opstillede forudsætninger for anden del af ansøgningen, herunder deltagelse af mindst 40 private virksomheder og 300 personer, så indstilles det, at projektet bevilges den resterende del af de ansøgte midler. Endvidere har de deltagende virksomheder tilkendegivet stor tilfredshed med projektet. Ansøger og parter Projektet indstilles til støtte fra Socialfondens prioritet 1 på ,30 kr., men da der her og nu ikke er så mange midler til rådighed på prioritet 1, kan der p.t. kun udløses ,43 kr. Derfor indstilles projektet til dette beløb, men med mulighed for at få suppleret op til ,30 kr. med tilbageløbsmidler, hvis projektets aktiviteter udvikler sig som forventet. For at smidiggøre denne proces bemyndiges sekretariatet til at udmønte tilbageløbsmidler op til det maksimale beløb. Ansøger: Væksthus Syddanmark Parter: Ærø Turist og Erhvervsforening, CVR Fredericia Kommune, Erhvervsudvikling, CVR Varde Erhvervs- og Turistråd, CVR Middelfart Erhvervsråd, CVR Billunds Erhvervsfremme, CVR Nordfyns Erhvervsråd, CVR JobInVest, Esbjerg, CVR Lean Energy Cluster, Sønderborg, CVR Welfare Tech Region, Odense, CVR Design2Innovate, Kolding, CVR Offshore Center Danmark CVR Udvikling Fyn, (Assens, Svendborg, Odense, Faaborg-Midtfyn, Nyborg), CVR Kerteminde Kommune, CVR Nytilkomne: Udvikling Vejen, Rødding, CVR Fonden Business Kolding, CVR Væksthus Sjælland, CVR Erhvervsudvikling Vejle, CVR Esbjerg Erhvervsudvikling, CVR Erhvervenes Hus Aabenraa, CVR Danske Design Center, Spinderihalerne i Vejle, CVR Erhvervskontorerne skal markedsføre projektet, rekruttere deltagervirksomheder og 61

62 eventuelt gennemføre virksomhedsscreeninger og opfølgning (under ansvar af VHS) og indgå i board og styregruppen. Klyngerne skal markedsføre projektet, rekruttere deltagervirksomheder og indgå i board og styregruppen. Deltagende virksomheder: 1. O J Electronics A/S, Sønderborg, CVR Finsø Maskinfabrik A/S, Tønder, CVR Slice Fruit A/S, Kolding, CVR Olitec Packaging Solutions A/S, Odense, CVR Nord Tech Industrisystemer ApS, Odense, CVR Andersen Stainless Group A/S, Vejle, CVR Handy Transportvogne A/S, Kolding, CVR Cafeen Den Gamle Arrest ApS, Vejle, CVR Sihm Højtryk A/S, Esbjerg, CVR Kjæhr & Trillingsgaard A/S, Kolding, CVR ENVO Group A/S, Aabenraa, CVR Lejrskov Rengøring ApS, Kolding, CVR Icetech A/S, Esbjerg, CVR Absolut Rengøring A/S, Odense, CVR MRR Produktion A/S, Middelfart, CVR Hverringe Gods, Kerteminde, CVR Specifik ApS, Vejle, CVR Schmidts Radio A/S, Assens, CVR Grafiket A/S, Haderslev, CVR Vikargruppen A/S, Vejle, CVR Gl. Brydegaard, Assens. CVR Originalen (Pahm ApS), Billund, CVR Belø A/S, Tønder, CVR Bo Johansen, Lillegaard Teknik, Nordfyn. CVR Kai Thor Catering A/S, Odense, CVR Match Racing Denmark ApS, Middelfart, CVR Win-Door Aps, Tønder, CVR UGD ApS/Coosh.dk ApS, Kolding. CVR Gorilla Park ApS, Svendborg, CVR Grumsens Maskinfabrik A/S, Esbjerg, CVR Ocean Team Scandinavia A/S, Esbjerg, CVR Kerteminde Resort A/S, Kerteminde, CVR Lundby/Novrup ApS, Odense, CVR Envotherm A/S, Sønderborg, CVR Sjølund A/S, Kolding, CVR Holtec Automatic A/S, Esbjerg, CVR Intertek Danmark ApS, Kolding, CVR Gibotech A/S, Odense, CVR Byggebjerg Beton A/S, Tønder, CVR Kerteminde Camping ApS, Kerteminde, CVR Foliekniven.dk, Nyborg, CVR Fonden Skærbæk Fritidscenter, Tønder, CVR Kolding Ilt & Gas, Kolding, 44. Byggebjerg, Tønder 45. Moos + Looft, Kolding 46. Esben Køleteknik, Kolding 47. Virtual Lab, Esbjerg 48. Beirholms Væverier, (INSEAD), Kolding 49. RICE, Odense, 50. WallMob, Vejle 51. Agtrup Plast, Kolding 52. Brødremenighedens Hotel, Kolding Økonomi Samlet budget: kr ,60 Socialfondsmidler: Op til kr ,30 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. 0,00 62

63 Egen finansiering i alt: kr ,30 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,9 Ansøger har valgt indikatorerne: Effekterne her er angivet i forhold til det totale projekt, og det vurderes på baggrund af de foreløbige resultater, herunder særligt antallet af deltagende virksomheder, at de oprindelige effekter fortsat er realistiske. Ansøgers angivne effekter i forhold til Vækstforums effektmodel: Stigning i andelen af arbejdsstyrken, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder [4.4.3.] Ansøger angiver I Projektperioden: Det forventes, at alle deltagende personer fra syddanske virksomheder vil opnå et kompetenceløft i forhold til deres nuværende kompetencer, således at arbejdsstyrken, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder stiger indenfor forretningsområderne. I alt forventes det, at 324 personer fra deltagende virksomheder benytter de tillærte kompetencer til at udvikle eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder. De nærmeste 1-3 år Det forventes, at størstedelen af virksomheden, som efter endt projektperiode fortsat arbejder videre med kompetenceløft af deres medarbejdere, såfremt dette er relevant, således at arbejdsstyrken, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder fortsat stiger. I alt forventes det, at 648 personer fra deltagende virksomheder benytter de tillærte kompetencer til at udvikle eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder. På længere sigt Det forventes, at der på længere sigt vil være en forankring af de tillærte kompetencer hos de deltagende virksomheder. Sekretariatets vurdering: Sekretariatet vurderer, at effekterne er forholdsvis sikre, idet erfaringer fra et lignede projekt i Nordjylland viser at virksomhederne dels er meget interesserede i at deltage og at de har haft en positiv effekt sammenlignet med virksomheder der ikke har været i gennem forløbet. Projektet vurderes at have en tydelig effekt for virksomhederne inden for forretningsområdet. 2. Vækst i omsætningen af nye produkter som andel af virksomhedernes samlede omsætning [2.5.1.] Ansøger angiver: I Projektperioden: Det forventes, at 41 af de vurderede 170 deltagervirksomheder vil opnå en højere vækst i omsætningen af nye produkter som andel af virksomhedernes samlede omsætning i løbet af projektperioden. De nærmeste 1-3 år Det forventes, at 68 deltagervirksomheder vil opnå en højere vækst i omsætningen af nye produkter som andel af virksomhedernes samlede omsætning i løbet af projektperioden. Efter første regnskabsår er det muligt at måle væksten i procentpoint i omsætnin- 63

64 gen i nye produkter hos de deltagende virksomheder. Det kræver at virksomhederne opgør omsætningen på de nye produkter og målingen foretages derfor på individuelt virksomhedsniveau. Det må forventes at nogle af de deltagende virksomheder ikke opnår ny effektiv produktudvikling. Vi forventer at de resterende deltagende virksomheder opnår en vækst på minimum 10 procentpoint indenfor en 3-årig periode på de nye produkter som introduceres. På længere sigt Det er målet, at 102 deltagervirksomheder fortsat skaber vækst i omsætningen af nye produkter som andel af virksomhedens samlede omsætning på længere sigt. Sekretariatets vurdering: Det vurderes, at projektet har en hurtig og sikker, men mindre, effekt på indikatoren. 3. Stigning i andelen af arbejdsstyrken (20-64 årige) i regionens virksomheder, der oplever at efteruddannelse/oplæring på arbejdspladsen har medført, at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver [4.4.2.] Ansøger angiver: I Projektperioden: Det forventes, at alle deltagende personer i løbet af projektperioden vil opnå et kompetenceløft som medfører, at de løser nye opgaver eller udvikler bedre løsninger af eksisterende opgaver, således at virksomhedernes vækst øges via efteruddannelsesaktiviteterne. De nærmeste 1-3 år Det forventes, at 550 personer opnår det fornødne kompetenceløft gennem projekt Power Push, som fortsat muliggør en vækst i virksomheden gennem de ansatte 1-3 år efter endt projektperiode. Det forventes, at de tillærte kompetencer forankres i virksomhederne. På længere sigt Det forventes, at 300 personer fra projektet fortsat oplever, at virksomheden har fokus på at efteruddanne sine medarbejdere for at fastholde og forankre kompetencerne i virksomheden. Dette for at opnå en bred og kompetencedygtig arbejdsstyrke som skaber vækst i virksomheden. Sekretariatets vurdering: Det er sekretariatets vurdering, at effekterne vil have en tydelig og forholdsvis sikker effekt på de deltagende virksomheder inden for Vækstforums forretningsområder, i det medarbejderne i virksomheder modtager efteruddannelse i overensstemmelse med en operationel vækststrategi. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 3,5 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Projektet forventes at kunne levere et betydeligt bidrag til kompetenceudvikling af virksomheder inden for Vækstforums forretningsområder. - Projektet adresserer de beskrevne udfordringer inden for forretningsområderne vedrørende tilgangen til kvalificeret arbejdskraft - Projektet har opfyldt de opstillede forudsætninger for anden del af ansøgningen - De deltagende virksomheder har tilkendegivet stor tilfredshed med projektet Beslutningspunkt Det indstilles, - At andel del af ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder 64

65 at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på op til ,30 kr. Imidlertid er der p.t. kun ,43 kr. til rådighed på Socialfondens prioritet 1. Derfor indstilles projektet til dette beløb, men med mulighed for at få suppleret op til ,30 kr. med tilbageløbsmidler, hvis projektets aktiviteter udvikler sig som forventet. Uanset tilsagnets størrelse kan bevillingen maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at udmønte tilbageløbsmidler op til det maksimale beløb, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag: Bilag 29b Indstillingsskema til projektet Power Push 30. Grøn Vækst Der er indkommet 3 ansøgninger indenfor Grøn Vækst. Ansøgningen Syddanske Madoplevelser LAG ansøgninger Del 1 er placeret i kategori A og indstilles derfor til tilsagn. A: Tilsagn Indstilling Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Sekretariatets kommentar: Vækstforum behandlede på mødet den 27. september 2012 ansøgningen fra Væksthus Syddanmark til projektet Syddanske Madoplevelser. En del af ansøgning var fem delprojekter, der skulle søge LAG-ordningerne. Der var dog behov for at afklare en række tekniske aspekter inden ansøgninger kunne indstilles til de berørte LAG er. Derfor besluttede Vækstforum at reservere et beløb på kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af de fem LAG-ansøgninger, som kunne udmøntes på baggrund af uddybede ansøgninger. Vækstforumsekretariatet modtog den 21. december 2012 fem uddybede delprojekter til Syddanske Madoplevelser under LAG-bekendtgørelsen. Her behandles fire af fem delprojekter; Fra Bord til Jord på Det Fynske Dyrskue, Frugt og Grøntkøkken, Madhus i Svendborg- Smagen af Fyn velkomstcenter og Malteri. Udvikling Fyn er efter aftale med Væksthus Syddanmark og sekretariatet ansøger på disse ansøgninger. Det femte delprojekt behandles i en særskilt indstilling, da der er en anden ansøger på det femte delprojekt. Projektet Om projektet, herunder hvad gør projektet særligt: Det vurderes, at projektet styrker Syddansk fødevareklynge som den samlede platform for erfaringsudveksling, koordinering og faglig udvikling af aktiviteter rettet mod udvikling af fødevareerhvervet i regionen. Det vurderes, at en samlende indsats på området kan medvirke til at øge kvaliteten og effekten af den samlede syddanske fødevareudviklingsindsats. Projektet bygger ovenpå eksisterede aktiviteter i fødevareklyngen og i fødevarenetværkenes lokale aktiviteter. Det vurderes, at der er god opbakning fra lokale fødevarenetværk. De involverede fødevarenetværk repræsenterer tilsammen mere end 100 medlemsvirksomheder. Det vurderes på den baggrund, at netværkene sammen med Syddansk Fødevareklynge har gode forudsætninger for at gennemføre den skitserede opsøgende indsats over for 400 fødevare- og fødevarerelaterede virksomheder, som der er lagt op til i ansøgningen. Heraf er det estimeret, at 135 virksomheder vil deltage aktivt i projektet. Relation til indsatsområde: Projektet fokuserer på jobskabelse og vækst i fødevare- og turismeerhvervet, herunder vækstperspektiverne i koblingen mellem fødevarer og turisme. Det vurderes, at projektet dermed understøtter målsætningerne i indsatsområdet oplevelsesbaseret 65

66 forretningsudvikling i fødevareerhvervet i det syddanske Grøn Vækst program. Relation til Vækstforums handlingsplan: Projektet vil øge innovationen inden for fødevareturisme, gennem videreudvikling af samarbejdet i fødevareklyngen. Relation til andre initiativer: Hele regionen er ikke dækket af projektet, men det vurderes, at der i initiativet er skabt gode muligheder for, at de resterede lokale fødevarenetværk og initiativer kan kobles på den samlede regionale indsats. På den baggrund indstilles det, at gøre det til en forudsætning for støtte, at der udarbejdes en forpligtigende samarbejdsaftale mellem Syddanske Madoplevelser og projektet Trekantens fødevarer kant på smagen, herunder at samarbejdsaftalen skal godkendes af vækstforumsekretariatet. Grøn Vækst udvalget og Vækstforum har tidligere i 2012 støttet projektet Naturen til bords Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i Sydvestjylland. Forudsætningen for støtten til projektet var, at det indgik i og koordinerer aktiviteterne med aktiviteterne i den syddanske fødevareklynge. Vurderes det at være støtteberettiget under den ansøgte foranstaltning: Ja Effektvurdering: Det vurderes, at de umiddelbare effekter er realistiske. Der forventes direkte skabt 34 nye job i fødevareerhvervet og 70 nye job i turismeerhvervet. Effekterne på længere sigt de afledte effekter (588 nye jobs i fødevareerhvervet) vurderes at være mere usikker. Vurderingen gælder Syddanske Madoplevelser i sin helhed. Konklusion: Projektet understøtter målsætningerne i indsatsområdet oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i det syddanske Grøn Vækst program. Projektet ligger indenfor Vækstforums handlingsplan ved, at øge innovationen inden for fødevareturisme, gennem videreudvikling af samarbejdet i fødevareklyngen. Projektet har store opbakning fra de lokale fødevarenetværk. Projektet har realistiske effekter, som vurderes til at være realiserbare på den korte bane. Ansøger: Udvikling Fyn, 5230 Odense, CVR Partnere: Væksthus Syddanmark, 5230 Odense, CVR Væksthuset er partner som projektleder for Syddansk Fødevareklynge. Ansøger og partnere Økonomi Er kriterierne i Det syddanske Grøn Vækst program opfyldt? Forventet effekt Der foreligger interesseerklæringer fra følgende: 1. Faaborg-Midtfyn Kommune 2. De fynske kommuner (Borgmesterforum Fyn) 3. Nordfyns Erhvervsråd 4. Ærø Turist & Erhvervsforening 5. Langelandsfødevarenetværk (26 virksomheder) 6. Kulinarisk Sydfyn 7. MMM Zonen for madkultur 8. Småøernes Fødevarenetværk (14 virksomheder) 9. Fynsk Landbrugs Eventforening 10. Naturmælk 11. Kold College 12. Odense Bys Museer Den Fynske Landsby Samlet budget: kr. Landdistriktsmidler(Grøn Vækst): kr. Kommunal medfinansiering: kr. Regional medfinansiering: kr. Ja Sekretariatet vurderer, at projektet vil bidrage til målsætningen om at skabe øget 66

67 omsætning, nye virksomheder og arbejdspladser indenfor fødevareværdikæden. Det vurderes at de umiddelbare effekter er realistiske. Der forventes direkte skabt 34 nye job i fødevareerhvervet og 70 nye job i turismeerhvervet. Effekterne på længere sigt de afledte effekter (588 nye jobs i fødevareerhvervet) vurderes at være mere usikker. Vurderingen gælder Syddanske Madoplevelser som helhed. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: Projektet understøtter målsætningerne i indsatsområdet oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i det syddanske Grøn Vækst program. Projektet ligger indenfor Vækstforums handlingsplan ved, at øge innovationen inden for fødevareturisme, gennem videreudvikling af samarbejdet i fødevareklyngen. Projektet har store opbakning fra de lokale fødevarenetværk. Projektet har realistiske effekter, som vurderes til at være realiserbare på den korte bane. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn på vilkår, herunder at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på op til kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at der udarbejdes en forpligtende samarbejdsaftale med projektet Trekantens fødevarer kant på smagen, som skal godkendes af sekretariatet, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden. at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag: Bilag 30a Indstillingsskema til projektet Syddanske Madoplevelser - LAG del 1 Ansøgningen Syddanske Madoplevelser LAG ansøgninger Del 2 er placeret i kategori A og indstilles derfor til tilsagn. A: Tilsagn Indstilling Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Sekretariatets kommentar: Vækstforum behandlede på mødet den 27. september 2012 ansøgningen fra Væksthus Syddanmark til projektet Syddanske Madoplevelser. En del af ansøgning var fem delprojekter, der skulle søge LAG-ordningerne. Der var dog behov for at afklare en række tekniske aspekter inden ansøgninger kunne indstilles til de berørte LAG er. Derfor besluttede Vækstforum at reservere et beløb på kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af de fem LAG-ansøgninger, som kunne udmøntes på baggrund af uddybede ansøgninger. Projektet Vækstforumsekretariatet modtog den 21. december 2012 fem uddybede delprojekter til Syddanske Madoplevelser under LAG-bekendtgørelsen. Her behandles et af fem projekter; Vild Festival Vild mad sat på spidsen. De andre fire delprojekter behandles i en anden indstilling, da Udvikling Fyn er ansøger på disse delprojekter. Om projektet, herunder hvad gør projektet særligt: Det vurderes, at projektet styrker Syddansk fødevareklynge som den samlede platform for erfaringsudveksling, koordinering og faglig udvikling af aktiviteter rettet mod udvikling af fødevareerhvervet i regionen. Det vurderes, at en samlende indsats på området kan medvirke til at øge kvaliteten og effekten af den samlede syddanske fødevareudviklingsindsats. Projektet bygger ovenpå eksisterede aktiviteter i fødevareklyngen og i fødevarenetværkenes lokale aktiviteter. 67

68 Det vurderes, at der er god opbakning fra lokale fødevarenetværk. De involverede fødevarenetværk repræsenterer tilsammen mere end 100 medlemsvirksomheder. Det vurderes på den baggrund, at netværkene sammen med Syddansk Fødevareklynger har gode forudsætninger for at gennemføre den skitserede opsøgende indsats over for 400 fødevare- og fødevarerelaterede virksomheder, som der er lagt op til i ansøgningen. Heraf er det estimeret, at 135 virksomheder vil deltage aktivt i projektet. Relation til indsatsområde: Projektet fokuserer på jobskabelse og vækst i fødevare- og turismeerhvervet, herunder vækstperspektiverne i koblingen mellem fødevarer og turisme. Det vurderes, at projektet dermed understøtter målsætningerne i indsatsområdet oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i det syddanske Grøn Vækst program. Relation til Vækstforums handlingsplan: Projektet vil øge innovationen inden for fødevareturisme, gennem videreudvikling af samarbejdet i fødevareklyngen. Relation til andre initiativer: Hele regionen er ikke dækket af projektet, men det vurderes, at der i initiativet er skabt gode muligheder for, at de resterede lokale fødevarenetværk og initiativer kan kobles på den samlede regionale indsats. På den baggrund indstilles det, at gøre det til en forudsætning for støtte, at der udarbejdes en forpligtigende samarbejdsaftale mellem Syddanske Madoplevelser og projektet Trekantens fødevarer kant på smagen, herunder at samarbejdsaftalen skal godkendes af vækstforumsekretariatet. Grøn Vækst udvalget og Vækstforum har tidligere i 2012 støttet projektet Naturen til bords Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i Sydvestjylland. Forudsætningen for støtten til projektet var, at det indgik i og koordinerer aktiviteterne med aktiviteterne i den syddanske fødevareklynge. Vurderes det at være støtteberettiget under den ansøgte foranstaltning: Ja Effektvurdering: Det vurderes, at de umiddelbare effekter er realistiske. Der forventes direkte skabt 34 nye job i fødevareerhvervet og 70 nye job i turismeerhvervet. Effekterne på længere sigt de afledte effekter (588 nye jobs i fødevareerhvervet) vurderes at være mere usikker. Vurderingen gælder Syddanske Madoplevelser som helhed. Konklusion: Projektet understøtter målsætningerne i indsatsområdet oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i det syddanske Grøn Vækst program. Ligger indenfor Vækstforums handlingsplan ved, at øge innovationen inden for fødevareturisme, gennem videreudvikling af samarbejdet i fødevareklyngen. Projektet har store opbakning fra de lokale fødevarenetværk. Projektet har realistiske effekter, som vurderes til at være realiserbare på den korte bane. Ansøger: Væksthus Syddanmark, 5230 Odense M, CVR-nr Væksthuset er ansøger som projektleder for Syddansk Fødevareklynge. Partner: Udvikling Fyn, 5230 Odense M, CVR-nr Ansøger og partnere Partnere: 1. Faaborg-Midtfyn Kommune 2. De fynske kommuner (Borgmesterforum Fyn) 3. Nordfyns Erhvervsråd 4. Ærø Turist & Erhvervsforening 5. Langelandsfødevarenetværk (26 virksomheder) 6. Kulinarisk Sydfyn 7. MMM Zonen for madkultur 68

69 Økonomi Er kriterierne i Det syddanske Grøn Vækst program opfyldt? Forventet effekt 8. Småøernes Fødevarenetværk (14 virksomheder) 9. Fynsk Landbrugs Eventforening 10. Naturmælk 11. Kold College 12. Odense Bys Museer Den Fynske Landsby Samlet budget: kr. Landdistriktsmidler(Grøn Vækst): kr. Kommunal medfinansiering: kr. Regional medfinansiering: kr. Ja Sekretariatet vurderer, at projektet vil bidrage til målsætningen om at skabe øget omsætning, nye virksomheder og arbejdspladser indenfor fødevareværdikæden. Det vurderes at de umiddelbare effekter er realistiske. Der forventes direkte skabt 34 nye job i fødevareerhvervet og 70 nye job i turismeerhvervet. Effekterne på længere sigt de afledte effekter (588 nye jobs i fødevareerhvervet) vurderes at være mere usikker. Vurderingen gælder Syddanske Madoplevelser som helhed. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: Projektet understøtter målsætningerne i indsatsområdet oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i det syddanske Grøn Vækst program. Projektet ligger indenfor Vækstforums handlingsplan ved, at øge innovationen inden for fødevareturisme, gennem videreudvikling af samarbejdet i fødevareklyngen. Projektet har store opbakning fra de lokale fødevarenetværk. Projektet har realistiske effekter, som vurderes til at være realiserbare på den korte bane. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til Tilsagn på vilkår, herunder at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på op til kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at der udarbejdes en forpligtende samarbejdsaftale med projektet Trekantens fødevarer kant på smagen, som skal godkendes af sekretariatet, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden. at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag: Bilag 30b Indstillingsskema til projektet Syddanske Madoplevelser - LAG del 2 Ansøgningen 27 Småøer med store oplevelser: Etablering af ø-turisme-ambassadør er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag. C: Afslag Indstilling Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. Grøn Vækst sekretariatets kommentar: Projekt Om projektet, herunder hvad gør projektet særligt: Projektet indeholder tre indsatsområder: 1. Ansættelse af småøernes turismeambassadør: Person, som skal stå for synlighed af turismeoplevelser på øerne, med særligt fokus på opbygning af pakkerejser for 69

70 større grupper. Personen skal ikke sælge pakkerne, men er derimod bindeled mellem de enkelte aktører på øerne og aftagere af pakketure. Indsatsområdet indeholder følgende aktiviteter: Udarbejdelse af turforslag og pakkeløsninger, sparring til leverandører, udarbejdelse af aftagernetværk business to business, salg målrettet grupper, kontakt til aftagere og kendskabsture for aftagere. 2. Ø-kvalitet: Udarbejdelse af analyser og tilfredshedsundersøgelser, måling af gæstetilfredshed, kvalitetsinspektion og prioritering af investeringer til brug ved både kompetenceudvikling, pakkerejser og generel markedsføring. 3. Ø-virksomheder: Kompetenceudvikling og samarbejde omkring opbygning af især pakketure, etablering af virksomhedsgrupper, tiltrækning af virksomheder og finansiering, link til væksthuse, ressourcepersoner og rådgivere. Projektet henvender sig til turismeaktørerne på 27 småøer, heraf er 12 beliggende i Region Syddanmark. Relation til Vækstforums handlingsplan: Projektet falder inden for Vækstforums forretningsområde Oplevelseserhverv. Projektet har dog intet virksomhedsengagement, og er ikke i tilstrækkelig grad samordnet og koordineret med destinationerne. Relation til Grøn Vækst indsatsområde: Markedsføring og udvikling af syddansk turisme Relation til andre initiativer: Ansøger har påbegyndt et uforpligtende samarbejde med Udvikling Fyn og Naturturisme I/S. Ansøgningen er vedlagt en hensigtserklæring, som bekræfter at nærværende projekts aktiviteter, vil kunne foregå inden for rammerne af de regionale destinationsstrategier og koordineres med destinationerne. Projektet bygger videre på forprojektet "Småøturisme: oplevelseserhverv og ø- destinationer med potentiale", som tidligere er blevet støttet af Vækstforums Pulje til projektudvikling i yderområderne. Vurderes det at være støtteberettiget under den ansøgte foranstaltning: JA Effektvurdering: (Er ansøgningen realistisk i sine effektvurderinger) Ansøger forventer, at projektet vil skabe 8 nye arbejdspladser. Der findes ikke nøgletal for de 27 småøer, hvilket i sig selv gør en effektvurdering særdeles usikker. Mht. det gennemsnitlige døgnforbrug anvender ansøger et gennemsnit af nøgletallene fra de tre kommuner Ærø, Læsø og Samsø. Alle tre kommuner er ikke landfaste og dermed afhængige af færgefart, i lighed med størstedelen af den 27 småøer. Ansøger går på denne baggrund ud fra, at det gennemsnitlige døgnforbrug på de 27 småøer er 351 kr. Der forefindes ikke tal for hvor mange turister, der årligt besøger de 27 småøer. Her anvender ansøger i stedet tallene for passagerer på færgeoverfarterne til de 27 småøer i månederne juni, juli og august. Sekretariatet vurderer effekterne som værende usikre, da der ikke, som nævnt, findes nøgletal for de 27 småøer. Konklusion: Projektet indstilles til afslag, da projektet ikke har virksomhedsengagement og ikke er tilstrækkeligt koordineret med destinationernes udviklingsarbejde. Ansøger angiver, at projektet skal sikre at småøerne har en stemme i de større destinationsprojekter. 70

71 Ansøger: Sammenslutningen af Danske Småøer Ansøger og partnere Partnere: Ingen. Økonomi Er kriterierne i Det syddanske Grøn Vækst program opfyldt? Forventet effekt Øvrige Netværksdeltagere: Ingen. Samlet budget: kr. Landdistriktsmidler: kr. Regionale Erhvervsudviklingsmidler: kr. Ø-støtte: kr. Småøernes LAG: kr. Ja Ansøgers forventede effekter: Det forventes at der fordelt på den 27 småøer, vil blive skabt i alt 8 arbejdspladser. Projektet indstilles til afslag, fordi: Konklusion At projektet ikke har virksomhedsengagement, og At projektet ikke er tilstrækkeligt koordineret med destinationernes udviklingsarbejde. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til afslag, fordi projektet ikke har virksomhedsengagement, og projektet ikke er tilstrækkeligt koordineret med destinationernes udviklingsarbejde. Bilag: Bilag 30c Indstillingsskema til projektet 27 småøer med store oplevelser: Etablering af ø-turismeambassadør 31. Meddelelser 32. Eventuelt 71

72

73 Vækstforumsekretariatet Dato: 28. november 2012 Journalnr.: 12/501 Initialer: TC/CN/JSS Beslutningsreferat Deltagere: Ib Kristensen (til kl ), Finn Brunse, Grete Justesen, Hans Jørgensen, Aase Nyegaard, C.C. Nielsen, Kirsten Rotvel, Grethe Johnsen, Gitte Grønbæk, Henrik Styrup, Jens Oddershede, Hans Skjerning, Kurt Adamsen, Carl Holst, Karsten Uno Petersen. Derudover deltog: Mikkel Hemmingsen, Dorthe Kusk, Anna Marie Rasmussen og Thomas Clausen (ref.) Møde i Vækstforum den 6. december 2012, regionsrådssalen, regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle kl Dagsordenen er opdelt. DEL I er beslutnings- og drøftelsespunkter, DEL II er orienteringspunkter og DEL III er behandling af ansøgninger. DEL I - Beslutnings- og drøftelsespunkter 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 27. september Opfølgende handlinger og model for reviews og porteføljestyring 4. Opfølgning på turismen i Syddanmark 5. Udpegning til Inspiring Denmark 6. Udpegning til centerrådet for VEU-center Vest 7. Indsats for studiejobs 8. Principbeslutning om en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder 9. Bytning af midler fra Den Europæiske Socialfond med den konkurrenceudsatte pulje v/erhvervsstyrelsen 10. Særlig ramme til sekretariatet 11. Pulje til projektudvikling i yderområder DEL II Orienteringspunkter 12. Orientering om klyngeudvikling Temadrøftelse: Oplæg om klynger 13. Regeringens klyngestrategi 14. Sygehuspartnerskab 15. Status på afvikling af Syddansk Turisme 16. INTERREGs indsatsområder 17. Regeringens redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 18. Region Syddanmarks Vækstbarometer 3. kvartal Status på statslige arbejdspladser 20. Syddansk Vækstforums høringssvar vedr. forslag om omdannelse af Fornyelsesfonden til Markedsmodningsfonden 21. Vækstforums kommunikationsindsats 22. Orientering om behandling af ansøgninger til Vækstforums pulje til offentlig-privat innovation 23. Økonomioversigt for handlingsplan

74 24. Bevillingsstatus på projekter indstillet i DEL III Behandling af ansøgninger 25. Orientering om indkomne ansøgninger til Vækstforum 26. Forretningsområdet: Sundheds- og Velfærdsinnovation 27. Forretningsområdet: Energi 28. Forretningsområdet Oplevelseserhverv 29. Alle forretningsområder 30. Uden for Vækstforums forretningsområder 31. Grøn Vækst 32. Meddelelser 33. Eventuelt 2

75 1. Godkendelse af dagsorden Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum godkender dagsordenen. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 27. september 2012 Beslutningspunkt Det indstilles, at Vækstforum godkender beslutningsreferatet fra mødet den 27. september Bilag Bilag 2 Beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 27. september Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 3. Opfølgende handlinger og model for reviews og porteføljestyring Sagsfremstilling På Vækstforums møde den 27. september 2012 blev Vækstforum præsenteret for forslag til opfølgende handlinger på baggrund af Ernst&Youngs review af projekterne. Vækstforumsekretariatet har efterfølgende fulgt op på de enkelte projekter. Oversigt over opfølgningen er vedlagt i bilag. Tre projekter blev ved reviewet vurderet som projekter, der kræver særlig opmærksomhed (røde). Et af projekterne har fået løst sine udfordringer, mens de to øvrige er under afslutning. For disse to tilbageholdes slutudbetalingen, til der foreligger dokumentation for tilfredsstillende resultater og virksomhedsinvolvering. Fire projekter havde ingen respondenter (grå). Disse projekter er alle igangsat under den første strategi- og handlingsplan og er derfor afsluttede eller under afslutning. For de afsluttede projekter foreligger der slutrapportering, der dokumenterer resultater og virksomhedsengagement. For de ikke afsluttede projekter vil slutudbetalingen blive tilbageholdt, til der foreligger tilfredsstillende dokumentation for resultater og virksomhedsengagement. Sekretariatet har endvidere - i overensstemmelse med den hidtidige praksis - i samspil med Erhvervs- og Vækststyrelsen løbende fulgt op på de enkelte projekters bevillinger og forbrug. Dette har resulteret i, at 5 projekter har fået reduceret deres bevillinger med i alt mio. kr. i Reduktioner af bevillinger fremgår af bilag til punktet om bevillingsstatus. Derudover skal det bemærkes, at den løbende opfølgning har resulteret i, at 3 projekter er blevet lukket i perioden , bl.a. på grund af manglende finansiering eller dokumentation. I bilaget Bevillingsstatus til punktet om bevillingsstatus er disse projekter markeret med rødt. Som led i porteføljestyringen har Ernst & Young udarbejdet en manual. Den skal sikre, at læringen fra projekterne og erfaringerne fra reviews fremadrettet anvendes i forbindelse med opfølgningen på eksisterende projekter og vurderingen af nye. Manualen er fortsat under bearbejdning og vedlagt i udkast som bilag. 3

76 Manualen indebærer en overordnet opfølgningsmodel, hvor der foretages et eksternt review af projekterne midtvejs, herunder en stop and go vurdering, samt en ekstern vurdering ved afslutning af projekterne. Ligeledes indeholder modellen mulighed for at etablere en feasibilityfase på et halvt år efter projektstart for visse projekter, hvor der bl.a. stilles krav projektets organisering og kompetencer. Endvidere er der i manualen beskrevet et årshjul med en cyklus. Den indebærer, at status på vurderingen af projekter, der er midtvejs og ved afslutning, præsenteres på årets 2. og 4. Vækstforummøde. På årets 1. og 3. Vækstforummøde præsenteres status på de opfølgende handlinger. De nye krav til projekterne, som følger af porteføljestyríngsprojektet, er indarbejdet i bevillingsprocedurerne. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum godkender status og fremdrift på de opfølgende handlinger. at Vækstforum tager udkast til manual til opfølgning og model for ekstern review af projekterne til efterretning Bilag: Bilag 3a Porteføljestyringsmanual. Bilag 3b Opfølgende handlinger samlet. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Det blev præciseret, at der er behov for at udbygge oversigten med en ny statuskolonne, at opfølgningen kan føre til, at projekter indstilles til lukning samt at erfaringerne med porteføljestyringsmodellen drøftes ultimo Det blev fremhævet, at det er vigtigt med meget stram og tæt opfølgning for at sikre størst mulig effekt af projekterne. 4. Opfølgning på turismen i Syddanmark Sagsfremstilling Vækstforum har i Handlingsplan besluttet, at man vil tage initiativ til at udvikle stærke destinationer med udgangspunkt i regionens internationale fyrtårne. Vækstforum fik på sit møde den 27. marts 2012 en status for dette arbejde og de 5 destinationer, der er ved at blive dannet. Siden 2007 er der, under forudsætning af, at projekterne Destination Lillebælt, Oplevelsesbaseret Kystturisme og Grøn Vækstprojekterne Hærvejen, Naturcenter Bågø og Danmarks Maritime Friluftsområde bevilges midler, indstillet ca. 275 mio. kr. fra Vækstforum, som fordeler sig med: - 29 turismeprojekter med en samlet bevilling fra Vækstforum på 190 mio. kr. og et samlet budget på ca. 403 mio. kr. Heraf er 5 destinationsprojekter fra , og 24 er øvrige projekter. - 7 Grøn Vækst projekter med en samlet bevilling fra Grøn Vækst udvalget på ca. 23 mio.kr., fra Vækstforum ca. 2 mio.kr. og et samlet budget på ca. 50 mio. kr. - Drift af Syddansk Turisme ca. 54 mio.kr. og drift af Inspiring Denmark ( ) 6 mio.kr. Alle 5 destinationer i regionen vil dermed have modtaget midler til udvikling. Til Destination Legoland/Billund Resort er midlerne dog primært til udvikling af markedsføringsprodukter og markedsføring i foreningen FO- MARS. Til de 5 destinationer er der bevilget ca. 56 mio.kr. i Dertil kommer tidligere bevillinger til udvikling af produkter i destinationerne, f.eks. 15 mio.kr. til Oplevelsesøkonomi i og omkring Vadehavet, 6 mio. kr. til Welcome spa- og helsefyrtårn og en række mindre projekter, f.eks. 2 mio.kr. til Hærvejen, og 2 mio. kr. til Dox Shelter. De samlede forventede effekter af de 5 projekter i destinationerne, der er bevilget midler til i , er: 1554 årsværk, overnatninger og en gennemsnitlig stigning i døgnforbruget på 7%. Temaerne for destinationernes udvikling er DMO dannelse, kultur, historie, H.C. Andersen, maritime oplevelser (Vadehavet, Lillebælt og Det Sydfynske Ø-Hav), smagsoplevelser, aktiv ferie og oplevelser for børn. 4

77 Med de 5 destinationer er alle indsatsfelter i Strategi for udvikling af turismen i Syddanmark 2008 sat i gang. Udover destinationsudvikling, drejer det sig bl.a. om 24 mio. kr. til Leg og Læring, 25 mio.kr. til Oplevelsernes Academy og 9 mio.kr. til International Erhvervsturisme. Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2012, hvordan den fremtidige organisering på området skal se ud. Syddansk Turisme afvikles, der nedsættes et Koordineringsudvalg, erhvervsturisme indsatsen fortsættes i Inspiring Denmark og markedsføringen i Markedsføringsforeningen FOMARS. Med Vækstforums projektporteføljeprojekt bliver de 5 destinationsprojekter og 24 enkeltprojekter enkeltvis fulgt og evalueret. Men den samlede indsats og projektportefølje bliver, med den nuværende organisering, ikke koordineret og evalueret. Med en projektbevilling på 190 mio.kr. bør det sikres, at udviklingen i og koordineringen af den samlede projektportefølje følges tæt i forhold til projekternes fremdrift og resultater. Det foreslås, at sekretariatet får denne opgave og at Koordinationsudvalget drøfter udviklingen og behov for koordinering. Som bilag er vedlagt et overblik over Vækstforums turismebevillinger. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum anmoder sekretariatet om at følge fremdriften og koordineringen af den samlede projektportefølje indenfor turisme og at Vækstforum anmoder Koordinationsudvalget for turisme drøfte udviklingen i og koordineringen af den samlede projektportefølje indenfor turisme. Bilag Bilag 4 Overblik over turismebevillinger. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne men præciserede, at der er behov for at forbedre koordineringen og samarbejdet på turismeområdet. Desuden er der behov for at sikre fremdriften og løbende følge op på resultaterne, og at effekterne af de mange turismeinitiativer dokumenteres, før der igangsættes større nye indsatser. På den baggrund ønsker Vækstforum, at turismeindsatsen i Region Syddanmark og kommissoriet for Koordinationsudvalget drøftes på mødet den 4. april 2013 på baggrund af et oplæg fra sekretariatet. 5. Udpegning til Inspiring Denmark Sagsfremstilling Vækstforum besluttede den 19. juni 2012 at bevilge 2 mio. kr. årligt i 2013, 2014 og 2015 fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2012 til Inspiring Denmark. Beslutningen blev truffet under forudsætning af, at der foretages revision af vedtægter, at der foretages en nyudpegning af bestyrelsen og at Vækstforums formandskab godkendte en juridisk redegørelse for forhold omkring Fonden for Syddansk Turisme og erhvervsturisme/inspiring Denmark. Syddansk Turismes bestyrelse og repræsentantskabet har udarbejdet reviderede vedtægter, der efterfølgende er besluttet i Syddansk Turismes bestyrelse. Vækstforums formandskab har godkendt redegørelsen for de juridiske forhold. Den godkendte redegørelse betyder, at fonden bibeholdes, da det er teknisk og juridisk mest fordelagtigt. Fonden skifter navn til fonden Inspiring Denmark, og aktiviteterne fokuseres udelukkende på erhvervsturisme. Repræsentantskabet nedlægges, og bestyrelsen indskrænkes fra 11 til 6 medlemmer. De reviderede vedtægter, der er besluttet af Syddansk Turismes bestyrelse og repræsentantskab, forventes godkendt af Erhvervsstyrelsen inden udgangen af Syddansk Vækstforum er udpegningsberettiget til 3 medlemmer i bestyrelsen. Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode. Medlemskabet træder i kraft, når Erhvervsstyrelsen har godkendt vedtægterne, forventeligt inden årsskiftet, hvorefter den nye bestyrelse kan træde sammen. De 3 medlemmer, som udpeges af Vækstforum, får en valgperiode, der udløber umiddelbart efter årsmødet i april i

78 Region Syddanmarks udpegninger følger den kommunale valgperiode. De 2 nuværende medlemmer udpeget af Regionsrådet i Region Syddanmark bliver derfor siddende indtil udløbet af indeværende kommunale valgperiode. Det nuværende medlem udpeget af VisitDenmark bliver siddende indtil umiddelbart efter årsmødet i april Øvrige nuværende bestyrelsesmedlemmer fratræder på tidspunktet for ikrafttræden af vedtægtsændringerne, forventeligt inden årsskiftet. Vedtægterne siger, at medlemmerne af bestyrelsen tilsammen skal repræsentere branchemæssig, erhvervsmæssig og ledelsesmæssig indsigt. Når der indtræder nye medlemmer, herunder genudpegede medlemmer, skal der på førstkommende bestyrelsesmøde ske konstitution af bestyrelsen, således at bestyrelsen af sin midte vælger en formand og en næstformand. Genudpegning er mulig. Nuværende medlemmer udpeget af Vækstforum er: Direktør Jack Nielsen, Radisson Blu H.C. Andersen Hotel og uddannelseschef Kim Tværgaard Larsen, Erhvervsakademiet Lillebælt Tietgen Kompetencecenter. Den fremtidige bestyrelse for fonden Inspiring Denmark: - 2 medlemmer udpeges af Region Syddanmark. - 3 medlemmer udpeges af Syddansk Vækstforum de skal repræsentere erhvervsturismeerhvervet. - 1 medlem udpeges af VisitDenmark. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum udpeger 3 medlemmer som repræsenterer erhvervsturismeerhvervet til fonden Inspiring Denmark. Bilag Bilag 5 Vedtægter for den Erhvervsdrivende Fond Inspiring Denmark. Beslutning Vækstforum udpegede Jack Nielsen, Grete Højgaard og Henrik Höhrman til bestyrelsen for fonden Inspiring Denmark. 6. Udpegning til centerrådet for VEU-center Vest Sagsfremstilling På Vækstforums seneste møde den 19. juni 2012 udpegede Vækstforum Karsten Uno Petersen som sin repræsentant i VEU-center Vests Centerråd. Karsten Uno Petersen, har den gjort sekretariatet opmærksom på, at han ønsker at udtræde af Centerrådet, da deltagelse i møderne af tidsmæssige årsager har vist sig ikke at være foreneligt med Karsten Uno Petersens almindelige arbejde. Vækstforum skal derfor udpege en ny repræsentant i centerrådet for VEU-center Vest. Et VEU-center er et samarbejde mellem de institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, og dem, der udbyder almen voksenuddannelse. Der er i alt 13 VEU centre i landet, heraf 4 i Syddanmark. VEU centrene blev etableret pr. 1. januar VEU-centrenes arbejdsopgaver retter sig både mod virksomheder og virksomhedernes ansatte. Formålet er at skabe et bedre overblik for brugerne over de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og de almene voksen- og efteruddannelser. VEU-centrene skal desuden afdække behovet for voksen- og efteruddannelse og deltage i koordinering af det virksomhedsopsøgende arbejde. Centerrådet fungerer som det rådgivende organ for VEU-centerets styregruppe. Beslutningspunkt Det indstilles, at Vækstforum udpeger en repræsentant til centerrådet for VEU-center Vest. 6

79 Beslutning Vækstforum ønskede ikke at udpege en ny repræsentant til centerrådet for VEU-center Vest. 7. Indsats for studiejobs Sagsfremstilling Vækstforum anmodede på sit møde den 27. september 2012 om, at der til det kommende møde foreligger et oplæg om, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at studere i Syddanmark med fokus på studiejobs. Data fra Sam K-line viser at Syddanmark er den af de fem regioner, som har den største nettofraflytning mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse, mens Hovedstaden er den eneste region med nettotilflytning, hvilket kan indikere, at studiejobmarkedet i Københavnsområdet trækker studerende til. Sekretariatet har sammen med uddannelsesinstitutionernes repræsentanter i vækstforums sekretariatsgruppe lavet en foreløbig afdækning af den nuværende indsats inden for de korte, mellemlang og lange videregående uddannelser. Der findes ikke data på, hvor mange studerende der pt. har studiejobs. Status på nuværende indsats Der er stor forskel på uddannelsesinstitutionernes nuværende indsats for at skaffe studiejobs til studerende. Det skyldes bl.a., at uddannelserne på eksempelvis professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har længerevarende obligatoriske praktikforløb indbygget i uddannelsen, hvorfor indsatsen hovedsalig har været koncentreret omkring etablering af et tilstrækkelig antal virksomhedskontakter til dækning af dette behov. Det er kendetegnende for alle uddannelserne, at indsatsen for at skaffe studiejobs foregår sideløbende med at sikre studerende praktikpladser, at sikre færdiguddannede ordinær ansættelse, erhvervs ph.d. er mv. Det er uddannelsesinstitutionernes vurdering, at det er den opsøgende indsats, hvor studerende matches med virksomheder, der giver størst effekt, og at den indsats med fordel kan opprioriteres. Der er allerede igangsat en række initiativer inden for de videregående uddannelser med henblik på etablering af studiejobs. Der er tale om initiativer inden for de enkelte uddannelsesinstitutioner eller inden for samme typer af uddannelser. Der er derimod ikke igangsat initiativer, som samler og går på tværs af de forskellige typer af videregående uddannelser, og der er kun i begrænset omfang tale om regionalt dækkende initiativer. Det gælder både ift. den direkte matchmaking og ift. den virtuelle markedsføring. I bilag findes en uddybet status på nuværende initiativer. Forslag Det vurderes, at den hidtidige indsats for studiejobs kan styrkes gennem et samlet regionalt initiativ, som går på tværs af alle typer af videregående uddannelser, og som dækker hele regionen. Målet er todelt: - At gøre det nemmere for virksomhederne at få studerende i studiejobs, og - At gøre det mere attraktivt at studere i Syddanmark ved samlet at synliggøre de nuværende muligheder for studiejobs og ved at skabe flere studiejobs. Det foreslås, at der etableres en fælles markedsplads, hvor studerende og virksomheder kan mødes. Markedspladsen vil bygge videre på og supplere eksisterende jobbørser, der allerede findes. Markedspladsen vil blive suppleret af en række initiativer målrettet studiejobindsatsen herunder bl.a. kampagner, og opsøgende arbejde hos virksomhederne. Initiativet skal gå på tværs af de forskellige typer af videregående uddannelser og omfatte studiejobs blandt såvel offentlige som private parter. Vækstforumsekretariatet vil løbende følge udviklingen i antallet af studiejobs, som etableres blandt Vækstforums parter, eksempelvis gennem et studiejobbarometer, som synliggør de attraktive muligheder for studerende. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, 7

80 at Vækstforum beder sekretariatsgruppen tage initiativ til, at der udvikles et samlet, regionalt dækkende initiativ, som skal styrke indsatsen for at skabe studiejobs på tværs af de videregående uddannelser. Initiativet skal ligge klar til beslutning på Vækstforums møde den 4. april at Vækstforum reserverer Socialfondsmidler til udmøntning af initiativet. Bilag Bilag 7 Notat om status på indsatsen for studiejobs. Beslutning Vækstforum reserverede en ramme på op til 8 mio. kr. af socialfondsmidlerne suppleret med regionale erhvervsudviklingsmidler til et studiejob-initiativ, der skal ligge klar til beslutning på Vækstforums møde den 4. april Initiativet kan række ud over Vækstforums forretningsområder. 8. Principbeslutning om en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder Sagsfremstilling Vækstforum besluttede på mødet den 19. juni 2012 at supplere talentsatsningen med tre ekstra tiltag for socialfondsansøgninger. Indsatsen skulle rette sig mod: Ledige akademikere, lavtuddannede ansatte i virksomhederne og opkvalificering af personer med erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse. Det har betydet, at der er indkommet yderligere fire ansøgninger, hvor der søges om Socialfondsmidler inden for Vækstforums forretningsområder. Hvis Vækstforum følger indstillingerne på de indkomne projekter, der søger Socialfondsmidler, vil der fortsat være Socialfondsmidler til rådighed. Samtidig vil der, i forbindelse med at eksisterende projekter afsluttes eller får nedskrevet sin bevilling, være et tilbageløb af Socialfondsmidler, der dermed kan disponeres igen. Det vil på nuværende tidspunkt være vanskeligt at indhente nye ansøgninger om finansiering fra Socialfonden målrettet kompetenceudvikling inden for Vækstforums forretningsområder. Erhvervsstyrelsen henstiller, at Vækstform skal have indstillet den samlede budgetramme inden udgangen af 2012 og allersenest på mødet i april Erhvervsstyrelsen foreslår endvidere, at ikke bevilgede midler efter den 15. juni 2013 overføres til fælles disposition mellem regionerne. Der er i forbindelse med Vækstforums ordinære ansøgningsrunde indkommet yderligere tre socialfondsansøgninger, hvor der søges om midler til kompetenceudviklingsaktiviteter, der ligger uden for Vækstforums forretningsområder. Sekretariatet anbefaler på den baggrund, at Vækstforum beslutter en særlig indsats for kompetenceudvikling, hvor der kan bevilges Socialfondsmidler til aktiviteter, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder. Initiativet foreslås tidsbegrænset således, at de sidste ansøgninger under denne særlige indsats behandles på Vækstforums møde den 4. april 2013, hvor den fulde budgetramme skal være indstillet. Det vil give Vækstforum muligheden for at gøre brug af den fulde Socialfondsramme og støtte projekter, der rækker ud over Vækstforums forretningsområder, såfremt de lever op til Vækstforums resultat- og effektkrav, herunder produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. På mødet den 6. december 2012 vil det give mulighed for at støtte projekterne Tønder Innovatorium, Klar til anlæg og Udvidelse og forlængelse af Fremtidsfabrikken. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum godkender en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder, med finansiering fra Socialfonden. Initiativet foreslås tidsbegrænset således at de sidste ansøgninger under denne særlige indsats behandles på Vækstforums møde den 4. april

81 at der stilles krav om, at projekterne lever op til Vækstforums resultat- og effektkrav, herunder produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Beslutning Vækstforum godkendte indstillingerne med den tilføjelse, at initiativet blev udvidet til at gælde resten af den nuværende strukturfondsprogramperiode. 9. Bytning af midler fra Den Europæiske Socialfond med den konkurrenceudsatte pulje v/erhvervsstyrelsen Sagsfremstilling Vækstforumsekretariatet har modtaget en forespørgsel fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt Syddansk Vækstforum vil bytte 15,6 mio. kr. prioritet 1 socialfondsmidler til 15,6 mio. kr. prioritet 2 socialfondsmidler med den konkurrenceudsatte pulje. Forespørgslen er foranlediget af Erhvervsstyrelsens overvejelser om anvendelse af de resterende midler under den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler. Den konkurrenceudsatte pulje er en del af den samlede danske EU-strukturfondsindsats og støtter perspektivrige tværregionale projekter, der bidrager til at styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Danmark. Danmarks Vækstråd udvælger temaer for puljen, der afspejler aktuelle erhvervspolitiske udfordringer. Puljen administreres af Erhvervsstyrelsen. Den Europæiske Socialfonds prioritet 1 midler kan anvendes til at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke via en styrket innovationsindsats i virksomhederne og via en bedre anvendelse af ny teknologi. Prioritet 1 kaldes derfor også Bedre Job. Den Europæiske Socialfonds prioritet 2 midler kan anvendes til en udvidelse af arbejdsstyrken via initiativer, der enten fører til en højere beskæftigelsesfrekvens, en styrket iværksætterindsats eller en øget anvendelse af ny teknologi. Derfor hedder prioritet 2 også Flere Job. Den Syddanske Velfærdsteknologifond og lånefonden til yderområderne er finansieret via prioritet 2 midler. På nuværende tidspunkt har Syddansk Vækstforum kun midler tilbage på prioritet 1, Bedre job. Derfor vil en bytning af midler give Syddansk Vækstforum en sikrere grundlag for at kunne indstille projekterne Tønder Innovatorium og Udvidelse og forlængelse af Fremtidsfabrikken, som Syddansk Vækstforum skal tage stilling til senere i dagsordenen, til støtte. Det vil give Syddansk Vækstforum mulighed for at kunne benytte de resterende socialfondsmidler til alle typer af projekter. Endelig vil prioritet 2 midler kunne overføres til Den Syddanske Velfærdsteknologifond eller til lånefonden til yderområderne, hvis det viser sig, at der ikke er støtteværdige ansøgninger til de sidste midler. Det indstilles derfor, at Syddansk Vækstforum afgiver 15,6 mio. kr. af sine socialfondsramme for prioritet 1 med den konkurrenceudsatte pulje, mod i stedet at modtage 15,6 mio. kr. prioritet 2 midler. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum afgiver 15,6 mio. kr. af socialfondsrammen for 2012 for prioritet 1, Bedre Job til Erhvervsstyrelsen og i stedet modtager 15,6 mio. kr. af socialfondsrammen for 2012, prioritet 2, Flere Job af Erhvervsstyrelsen. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 10. Særlig ramme til sekretariatet Sagsfremstilling 9

82 På Vækstforums møde den 8. december 2011 blev det besluttet at afsætte en ramme på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i Det blev samtidig besluttet, at sekretariatet efter 1 år skulle afrapportere for anvendelsen af denne ramme. I alt er anvendt kr. fra rammen i 2012 til bl.a. OECD-konference, avistillæg om regional udvikling og tv-spots. Det foreslås, at sekretariatet også i 2013 bevilges en ramme på 1 mio. kr., der kan anvendes til mindre aktiviteter, analyser mv. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om anvendelsen af midler til efterretning, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet bevilger en ramme fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2012 på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i 2013, at sekretariatet afrapporterer på anvendelsen efter 1 år, at uforbrugte midler fra 2012-rammen tilbageføres til de regionale erhvervsudviklingsmidler. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. 11. Pulje til projektudvikling i yderområder Sagsfremstilling Vækstforum har siden 2007 afsat en særlig pulje til projektudvikling i regionens yderområder. Formålet med disse midler er at understøtte aktiviteter, netværksdannelse og udvikling af projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssige aktiviteter i yderområderne. Vækstforum har afsat 3,3 mio. kr. til projektudvikling i yderområderne for Der er pr. 1. oktober 2012 bevilget kr. til projekter. De resterende midler på kr. kan søges frem til årets udgang. Eventuelle uforbrugte midler fra puljen vil blive tilbageført til de regionale erhvervsudviklingsmidler. Oversigt over støttede projekter i 2012 pr. 1. oktober 2012 Projektnavn Ansøger Bevilget beløb Sustainable Energy Academy Ærø Marstal Fjernvarme Amba kr. Champs Forskningscenter Svendborg Kommune kr. Film Commission Fyn FilmFyn A/S kr. Region Friesland Tønder som springbræt til eksport Tønder Kommune kr. Forundersøgelse af iværksætterhus i Svendborg Svendborg Kommune kr. Udvikling og markedsføring af Søby Havns udviklingsprojekt Søby Havn kr. Udvikling af innovativt vand- og wellnesshus i Bagenkop LAG Langeland kr. I alt kr. I handlingsplanen for fremgår det, at Vækstforum vil afsætte særlige midler til at understøtte projektudvikling i yderområderne. Sekretariatet foreslår, at Vækstforum afsætter 3,3 mio. kr. i 2013, som det også har været tilfældet tidligere år. Beslutningspunkt Formandskabet indstiller, 10

83 at Vækstforum tager orienteringen om anvendelsen af midlerne til projektudvikling i yderområderne i 2012 til efterretning, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at eventuelle uforbrugte midler fra puljen i 2012 vil blive tilbageført til de regionale erhvervsudviklingsmidler at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges 3,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til puljen til projektudvikling i yderområderne i 2013, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsdirektøren bemyndiges til at bevilge midler fra denne pulje efter indstilling fra Vækstforums sekretariat. Vækstforum får afsluttende afrapportering om anvendelse af midlerne på mødet den 5. december Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. DEL II Orienteringspunkter 12. Orientering om klyngeudvikling Sagsfremstilling Vækstforum besluttede på mødet den 27. september 2012 en temadrøftelse om klynger på det kommende møde: Historik og fremtid, hvilke rammer skaber gode klynger og hvad kan klyngerne selv gøre. På mødet i Vækstforum vil der være et kort oplæg som baggrund for diskussion. Vækstforums indsats indenfor klyngeudvikling har været et centralt element i udmøntningen af Vækstforums strategier og handlingsplaner siden Vækstforums etablering. Syddansk Vækstforum var i den forbindelse blandt de første vækstfora i Danmark, der etablerede et klyngeudviklingsprogram og arbejdede systematisk med udviklingen heraf. Lige siden har klyngeudvikling været et centralt redskab til at understøtte Vækstforums strategier. I handlingsplanen blev der arbejdet bredt med 17 indsatser i alt, heraf 3 klyngeindsatser: - at omstille regionens erhvervsmæssige styrkepositioner og understøtte etablerede, modne klynger. - at understøtte spirende klynger - at understøtte potentielle klynger gennem etablering af et klyngesekretariat (Sekretariatet blev ikke oprettet. I stedet blev det besluttet at gennemføre en analyse ved SDU m.fl.: Spirende klynger i Region Syddanmark, som indeholdt andre anbefalinger) Indsatsen var ikke afgrænset til specifikke forretningsområder, som det er tilfældet i dag. I 2008 besluttede Vækstforum at etablere Reg X Det danske Klyngeakademi i samspil med bl.a. Erhvervsministeriet og Syddansk Universitet, hvor akademiet er forankret. Reg X skal sikre, at de danske klyngefacilitatorer er blandt verdens bedste, udvikle et Executive Policy Program i regional erhvervspolitik og fremme danske virksomheders arbejde med open innovation inden for klynger. Fra 2009 blev Vækstforums handlingsplan fokuseret fra 17 til kun 4 indsatser: Velfærdsteknologier og service, Energi, Oplevelseserhverv og Klynger. Klyngeindsatsen byggede på 2 elementer: Udvikling af nye forretningsområder indenfor eksisterende (modne) klynger samt udvikling af dokumenterede, potentielle klynger. Analysen Spirende klynger i Region Syddanmark blev anvendt som grundlag for, at Vækstforum i 2009 etablerede en mikrofinansieringspulje til at understøtte de dokumenterede, potentielle klynger. Derudover bevilgede Vækstforum procesbistand til de dokumenterede, potentielle klynger, udført af Væksthus Syddanmark, som faciliterede udviklingen af fødevare- og transportområdet. Det lykkedes at samle fødevareklyngen i Region Syddanmark, og Væksthus Syddanmark er i dag projektleder på projektet Syddansk Fødevareklynge. I 2011 blev klyngeindsatsen som selvstændigt indsatsområde fokuseret yderligere ind, så der alene blev lavet en indsats for spirende klynger. I handlingsplanen er klyngeindsatsen udgået som selvstæn- 11

84 digt forretningsområde og betragtes i stedet som et centralt redskab, der er omdrejningspunktet for organiseringen af indsatsen under Vækstforums 3 forretningsområder: Sundheds- og velfærdsløsninger, Energi og Turisme og Design. I dag udmøntes klyngeindsatsen således konkret via de fire prioriterede klynger: Welfare Tech, Lean Energy Cluster, den grønne offshore klynge og Design2innovate. Den fremtidige klyngeudviklingsindsats vil være tæt knyttet til elementer i den nye klyngestrategi, som er en fælles national-regional strategi. Strategien bygger bl.a på EU's initiativ for at skabe excellente klyngeorganisationer, hvilket betragtes som afgørende for forretningsudviklingen indenfor klyngerne. Klyngerne inddeles i tre ligaer efter europæiske kvalitetsstandarder: Guld, Sølv og Bronze. På Vækstforums møde den 27. september 2012 blev det besluttet, at sekretariatet skal lave en plan for, hvordan Welfare Tech, Lean Energy Cluster, den grønne offshore klynge og Design2innovate kan opnå guld status. Offshore Center Danmark har for nylig fået tildelt guld status. Formålet er dels at dygtiggøre og professionalisere klyngeorganisationerne, dels at styrke deres muligheder for at tiltrække finansiering nationalt og internationalt til gavn for virksomhederne. Det er også tanken at tilbyde klyngerne målrettet kompetenceudvikling og support gennem en fælles platform. Platformen skal bygge på erfaringerne fra Reg X og Netmatch og videreudvikle aktiviteterne på området. For det andet blev det besluttet at igangsætte en analyse af de såkaldte økosystemer, der omgiver de 4 klynger. Det vil med andre ord sige analyser af samarbejdet indenfor den syddanske vækstmodel (kvalificeret efterspørgsel og udbud, forskning og uddannelse samt finansiering) for de 4 klynger. Analysen skal medvirke til at styrke rammebetingelserne og optimere samspillet og samarbejdet på tværs af aktører indenfor de 4 klynger, da det ses som en forudsætning for at indfri det langsigtede vækstpotentiale. I klyngestrategien peges desuden på vigtigheden af styrket internationalt samarbejde og internationalisering af klyngeorganisationer, hvilket også er en af OECD s anbefalinger til klyngeudviklingen i regionen. Klyngeorganisationerne har her en stor opgave med at få opbygget internationale kompetencer, der kan gavne virksomheder f.eks. i forhold til eksport og tiltrækning af kapital, og det er således en klar prioritet for de 4 klynger. Internationalisering af klyngerne er en tværgående indsats i Vækstforums strategi , og Vækstforum understreger dermed vigtigheden af en langsigtet indsats på området. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. Temadrøftelse: Oplæg om klynger Beslutning Mikkel Hemmingsen afholdte oplæg om klyngeudviklingen i Syddanmark. Vækstforum drøftede efterfølgende klyngeudviklingsindsatsen i Syddanmark. 13. Regeringens klyngestrategi Sagsfremstilling Vækstforum godkendte på mødet den 27. september 2012 udkastet til en strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats og bemyndigede formandskabet til at godkende den endelige strategi. Vækstforum besluttede desuden at anmode sekretariatet om at igangsætte udarbejdelsen af en plan for, hvordan de prioriterede syddanske klyngeorganisationer (Welfare Tech, Design2Innovate, Lean Energy og den grønne offshore 12

85 klynge) opnår guldstatus. Endeligt anmodede Vækstforum sekretariatet om at igangsætte økosystemanalyser af de fire prioriterede klynger. Strategien for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats er et element i regeringens innovationsstrategi, der forventes færdig i november 2012 som en del af regeringens ny erhvervs- og vækstpolitik. Strategien for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats er desuden en del af Vækstpartnerskabet mellem regeringen og Syddansk Vækstforum og en del af samarbejdsaftalen mellem Rådet for Teknologi og Innovation og Syddansk Vækstforum. Vækstforums formandskab godkendte på sit møde den 12. november 2012 det endelige udkast. Den endelige strategi er vedlagt som bilag. Strategien handler om, hvordan man samlet fra national og regional side kan skabe gode rammer for innovation, videndeling og vækst i innovationsnetværk og klynger, herunder sikre styrket samarbejde og arbejdsdeling mellem det statslige og det regionale niveau. Strategien skal skabe én samlet koordinering af klynge- og netværksindsatsen på tværs af regioner og ministerier i forhold til etablering, udvikling, internationalisering og professionalisering af klynger og netværk. Strategien består af tre hovedinitiativer: For det første oprettes, som led i regeringens vækstpartnerskabsaftaler med regionerne, et nationalt forum for klynger og klyngeudvikling bestående af de fire ministerier og de seks vækstfora. Forummet skal understøtte klyngeudvikling i Danmark og sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klynger. For det andet gennemføres der en indsats for at dygtiggøre og professionalisere de danske klyngeorganisationer. Det sker ved at inddele klyngeorganisationerne i tre klyngeligaer efter europæiske kvalitetsstandarder og tilbyde målrettet kompetenceudvikling til klynger på alle tre niveauer via en samlet supportfunktion for klyngerne. For det tredje styrkes klyngernes internationale aktiviteter. Dels med et intensiveret samarbejde med udenlandske klynger, de danske innovationscentre og de øvrige danske repræsentationer i udlandet. Endvidere vil der blive arrangeret fælles matchmakingseminarer for klynger i Norden, Baltikum og det øvrige Nordeuropa. I det nye udkast, er der foretaget en række præciseringer, men der er ikke foretaget grundlæggende ændringer i forhold til det udkast, der blev drøftet på Vækstforummødet den 27. september Det skal dog bemærkes, at strategien nu fremhæver de kompetencer, der er opbygget hos RegX det danske klynge akademi, som Syddansk Vækstforum har støttet etableringen af. Der lægges op til i 2013 at samle og videreudvikle aktiviteterne i de to klyngeunderstøttende funktioner - Reg X og Netmatch i en samlet platform, som klyngeorganisationerne i de tre ligaer skal kunne trække på. Dette er tidligere foreslået af Syddansk Vækstforum i forbindelse med vækstpartnerskabsaftalen Derudover kan der peges på en enkelt problemstilling, nemlig at GTS erne er centrale spillere i strategien, men nogle GTS er ønsker ikke at indgå i aktiviteter, som er finansieret af strukturfondsmidler. Det kan give problemer i forhold til finansiering af klyngeindsatsen. Der kan således opfordres til, at ministeriet stiller krav til GTS erne om at indgå i strukturfondsfinansierede projekter på samme vilkår som andre centrale aktører, f.eks. universiteterne. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 13 - Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats Beslutning 13

86 Vækstforum tiltrådte indstillingen. 14. Sygehuspartnerskab Sagsfremstilling På Vækstforums møde den 16. juni 2011 blev det besluttet at reservere 10 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af det strategiske partnerskab for sygehusbyggeri med Økonomi- og Erhvervsministeriet/Fornyelsesfonden. Formålet med puljen er at bidrage til at realisere sygehusbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved at fremme udvikling og markedsmodning af danske sygehus- og sundhedsløsninger. Der ydes tilskud til projekter, der omhandler konkrete kommercielle løsninger inden for den sekundære sundhedssektor (sygehusene). For at modvirke enkeltstående løsninger er det et krav, at projekterne er tværregionale. Projekter kan maksimalt vare to år, projektbudget skal minimum være tre mio. kr. og projektholder skal være en privat virksomhed. Finansieringen i partnerskabet er tilvejebragt ved, at Fornyelsesfonden og de fem regioner har bidraget med midler til partnerskabet ud fra fordelingsnøglen 50 pct. fra Fornyelsesfonden og 10 pct. fra hver af de fem regioner. Den samlede sum, der kan gives i støtte er 100 mio. kr. I samarbejde med Fornyelsesfondens sekretariat er der tidligere i år bl.a. blevet afholdt informationsmøde i Odense og Esbjerg. Temaerne for første ansøgningsrunde i 2012 var: hospitalsinfektioner/hygiejne logistik og sporbarhed udlæggelse og selvhjulpenhed. Syddanske virksomheder og/eller sygehuse indgår i fire af de i alt syv projekter, som Fornyelsesfonden i oktober 2012 bevilgede støtte. Herunder findes en kort beskrivelse af de fire projekter, med deltagende syddanske aktører: Robosort er en intelligent sorteringsrobot, der skal automatisere de arbejdsopgaver, der ligger mellem ankomst til, og analyse af prøven i laboratoriet. Samlet budget på kr., mens støtten udgør kr. Projektholder er Gibotech A/S, 5260 Odense og herudover deltager bl.a. Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Syddansk Sundhedsinnovation. Den intelligente transportkasse er et intelligent logistiksystem for diagnostiske prøver fra prøven rekvireres til analysen ankommer til laboratoriet. Projektet har et samlet budget på kr. og opnår støtte på kr. Projektholder er Intelligent Systems A/S og blandt andet Odense Universitetshospital deltager i projektet. Borringia A/S ønsker med Sengetransporter med indbygget sporingssystem at gøre det lettere for portører på sygehusene at flytte hospitalssenge og at spore og genfinde sengene. Projektets samlede budget er på kr., hvor støtten udgør kr. Projektholder er Borringia A/S og blandt andet Odense Universitetshospital deltager i projektet. KR Hospitalsudstyr ønsker med cleanbed at udvikle rengøringsvenlige hospitalssenge. Det samlede budget er på kr. og støtten udgør kr. Projektholder er KR Hospitalsudstyr, mens blandt andet Linak A/S og KEN Hygiejne Systems, 5672 Broby, også deltager i projektet: Temaerne for næste ansøgningsrunde er uændrede. Fristen er den 10. december Indstilling Det indstilles, at Vækstforum tager punktet til orientering. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 14

87 15. Status på afvikling af Syddansk Turisme Sagsfremstilling Afviklingsaktiviteterne fortsætter og det er særligt de to store EU projekter, Leg og Læring Kids n Tweens og Oplevelsernes Academy, der er fokus på. Projektet Leg og Læring er formelt overdraget til Vejle Kommune, men der mangler fortsat en afklaring af håndtering af feriepenge hos Vejle Kommune, ligesom et spørgsmål vedr. refusion til Syddansk Turisme for udgifter til projektet efter overdragelse er under afklaring. Oplevelsernes Academy har den 15. november 2012 fået godkendt sin anmodning om budgetændring af Erhvervsstyrelsen. Dermed ligger der et nyt revideret budget for den videre forhandling om overdragelse af projektet til Tietgenskolen. Budgetændringen indebærer også, at projektets slutdato ændres fra september 2013 til april En overdragelse er ikke realistisk før årsskiftet. Syddansk Turismes bestyrelse og repræsentantskab har godkendt fondens vedtægtsændringer. Ændringsforslaget indsendes til fondsmyndigheden til godkendelse. Ændringen omfatter blandt andet, at bestyrelsen reduceres fra 11 til 6 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af Vækstforum. Det forventes, at en ny bestyrelse kan træde sammen efter nytår, og fonden dermed kan overgå til fremadrettet at arbejde fokuseret på udvikling af erhvervsturisme og tiltrækning af kongresser og konferencer til Syddanmark. Bestyrelsen har godkendt budget for 2013, som baserer sig på basisbevillingen fra Vækstforum på 2 mio. kr., samt på forudsætninger om overdragelse af projekt Oplevelsernes Academy og indgåelse af administrationsaftale med Vejle Kommune om projekt Strategisk Værtskab, som Vækstforum har indstillet til bevilling. Syddansk Turisme har ikke haft yderligere afviklingsomkostninger siden sidste statusrapport til Vækstforum, og der vedlægges derfor ikke en revideret oversigt. Der er indtil videre forbrugt kr. af de reserverede 2,6 mio. kr. Et eventuelt yderligere træk på disse midler forventes at knytte sig til overdragelse af projekter. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om status på afviklingen af Syddansk Turisme til efterretning. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 16. INTERREGs indsatsområder Sagsfremstilling Med udgangen af 2013 udløber det eksisterende dansk-tyske INTERREG 4A-program Syddanmark- Schleswig-KERN. Siden 2007 har programmet fordelt et samlet tilskud fra EU på ca. 330 mio. kr. til omkring 75 grænseoverskridende projekter. I samme periode har det andet dansk-tyske INTERREG 4A-program Femernbæltregion fordelt ca. 170 mio. til ca. 25 projekter. I perioden skal den 5. generation af strukturfondsprogrammer gennemføres. Den tager afsæt i EU s 2020-strategi, der fokuserer på intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst. For at udmønte strategien lægger EU-kommissionen op til større fokus på målretning og effekt. Dette medfører bl.a., at alle programmer skal vælge ud fra et fælles katalog bestående af 11 prioriteter. For bedre at kunne leve op til kravet om fokusering og effekt, har parterne i de to eksisterende 4Asamarbejder ført sonderende drøftelser om at arbejde frem imod ét stort dansk-tysk INTERREG 5A-program. Der forventes at være i størrelsesordenen 500 mio. kr. til fordeling i hele perioden. Det fælles program skal basere sig på både fælles og regionale erhvervsmæssige styrkepositioner, ligesom der skal arbejdes for at mindske de administrative byrder for projektparterne, gøre det muligt for virksomheder at medvirke og også fremover at understøtte det grænseoverskridende kulturelle samarbejde. 15

88 Til at lede samarbejdet er der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter for hhv. Region Syddanmark, Region Sjælland, Delstaten Slesvig-Holsten samt områderne Nordfriesland, Ostholstein og byen Kiel. Styregruppen serviceres af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for alle de medvirkende parter i to eksisterende 4A-programmer. Ligeledes er der valgt et dansk-tysk konsulentteam til at forestå den obligatoriske ex-ante evaluering af programmet. På en INTERREG 5A-konference for 300 deltagere den 12. december 2012 vil det brede partnerskab blive præsenteret for en SWOT-analyse med fokus på samarbejdspotentialerne inden for en række fælles styrkepositioner på tværs af de to eksisterende INTERREG 4A-regioner. På konferencen vil der endvidere blive organiseret workshops, hvor deltagerne kan give input til en konkretisering af det grænseoverskridende samarbejde i form af forslag til indsatsområder og (fyrtårns)projekter. Parallelt med den løbende afklaring og specificering af indholdet i et eventuelt fælles program, finder der drøftelser sted af måder at organisere programsamarbejdet på. En afklaring af disse drøftelser udestår. Fra Region Syddanmarks side lægges der vægt på at sikre samarbejdet organiseret omkring et stort fælles (vækst)sekretariat på landegrænsen i den vestlige del af programområdet, eventuelt suppleret med 2-3 mindre vækstpunkter i den østlige del. Drøftelser mellem parterne om såvel indhold (prioriteter) og form (administration) vil blive videreført med henblik på at kunne indsende et programudkast til et nyt fælles INTERREG 5A-program til EU- Kommissionens godkendelse i sensommeren Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 17. Regeringens redegørelse om Vækst og konkurrenceevne Sagsfremstilling Regeringen offentliggjorde 24. september 2012 redegørelsen Danmark i arbejde redegørelse om vækst og konkurrenceevne Redegørelsen viser, at der generelt er behov for at styrke konkurrenceevnen og vækstvilkårene i Danmark, sådan at virksomhederne kan skabe vækst og varige job. For en lang række centrale indikatorer, der vedrører vækstvilkår, gennemgår rapporten aktuel status og udvikling siden 2006 set i forhold til øvrige OECD lande. I internationalt perspektiv er Danmark på flere områder blandt de fem bedste OECD-lande. Det gælder fx i forhold til forskning og udvikling, ligesom vi er gået forrest i forhold til den grønne omstilling med bl.a. høj energieffektivitet og genanvendelse af affaldsressourcer. Der er imidlertid en række områder af betydning for vækst og beskæftigelse, hvor Danmark har væsentlige udfordringer. Det vedrører bl.a. utilstrækkelig konkurrence og relativt lave udenlandske investeringer i Danmark samt behov for at styrke arbejdsudbuddet og hæve kompetenceniveauet. Redegørelsens fokus er i vid udstrækning alene på det nationale niveau. På de allersidste sider behandles det regionale niveau dog helt kort. Konklusionen er, at mange af de grundlæggende vækstudfordringer er de samme i alle dele af landet. Det gælder også Syddanmark. Forskellene i eksempelvis arbejdstimer pr. beskæftiget er meget små på tværs af de danske regioner set i lyset af forskellene mellem Danmark og andre OECD-lande. Nogle vækstvilkår er dog forskellige i regionerne, og det gælder særligt de vækstvilkår, der relaterer sig til befolkningskoncentration. Forskellene i befolkningskoncentration har bl.a. betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere specialiseret arbejdskraft, hvilket er vigtigt i nogle erhverv. Landdistrikter rummer andre vækstpotentialer præget af bl.a. de naturlige omgivelser og ressourcer end byområ- 16

89 derne. Forskelle mellem regionerne skal ses i lyset heraf. Det konkluderes således, at den nationale vækstudfordring ikke er et spørgsmål om enten eller, men både og : For at skabe vækst i Danmark skal potentialerne i både byer og landdistrikter realiseres. Overordnet anbefales det i rapporten, at der rettes fokus på at vende udviklingen, hvor Danmark står svagt, eller hvor udviklingen går i den forkerte retning. Samtidig peger rapporten på en række områder, hvor vækstvilkårene i Danmark kan og skal styrkes. Det drejer sig om, at flere skal tilskyndes til at arbejde, kompetenceniveauet skal hæves, erhvervsmæssig fornyelse og flere vækstvirksomheder, konkurrencen skal styrkes og udlandet skal investere mere i Danmark. Til støtte for en styrkelse af vækstvilkårene på de nævnte områder sætter regeringens erhvervs- og vækstpolitik fokus på gode generelle vækstvilkår, fjerne vækstbarrierer og udvikle markeder. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 17 Danmark i arbejde redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 18. Region Syddanmarks Vækstbarometer 3. kvartal 2012 Sagsfremstilling Vækstoptimismen er faldet svagt i forhold til seneste måling i maj Der er dog stadig en overvægt af optimistiske virksomheder hvad angår omsætningen, mens der er lige mange virksomheder med positive og negative jobforventninger. I samtlige brancher er andelen af virksomheder, der forventer ringere og sværere adgang til lån og kreditter, større end andelen af virksomheder, som forventer, at det bliver lettere. Udfordringerne med finansiering kan være medvirkende til, at virksomhederne generelt forventer at investere mindre i det kommende kvartal. De mest vækstoptimistiske brancher er videnservice og transport. Optimismen er lavest i detailhandelen. Siden 2. kvartal er forventningen til omsætningen vokset betydeligt i byggebranchen men dalet markant i de primære erhverv og engroshandel. Også industrien har haft en nedgang i forventningerne til omsætningen. En fjerdedel tror på færre ansatte, og en fjerdedel tror på flere ansatte. Over halvdelen af virksomhederne tror altså ikke på ændringer i det kommende kvartal. Joboptimismen er størst i byggebranchen, som er en af få brancher, hvor jobforventningerne er vokset siden sidste måling i maj Joboptimismen er lavest i hotel og restauration, i detailhandlen og i primære erhverv og forsyning, hvor der er flere jobpessimister end joboptimister. Knap to ud af tre virksomheder har søgt medarbejdere inden for de seneste 6 måneder. Af disse har hovedparten ikke oplevet nævneværdige problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, mens 30 % af virksomhederne i høj grad eller i nogen grad har haft vanskeligheder. Målingen af konjunktur og forventninger viser udvikling på relativ kort sigt. Målingerne siger ikke noget om de langsigtede konsekvenser, der tegner sig for erhvervslivet i lyset af f.eks. lavt uddannelsesniveau, lav produktivitetsvækst og stadig færre i den erhvervsaktive alder. Region Syddanmarks Vækstbarometer, september 2012 er baseret på 901 besvarelser. Indstilling 17

90 Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 18 Region Syddanmarks Vækstbarometer 3. kvartal Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 19. Status på statslige arbejdspladser Sagsfremstilling Vækstforum drøftede på sit møde den 27. september 2012 problemstillingen vedrørende statslige arbejdspladser uden for Hovedstaden. Vækstforum besluttede, at der sammen med kommunekontaktrådet skulle afsendes et brev til relevante ministre samt at iværksætte en kampagne for tiltrækning af statsarbejdspladser med udgangspunkt i de regionale styrker. Brevet er sendt til erhvervs- og vækstministeren, ministeren for by, bolig og landdistrikter, økonomi- og indenrigsministeren, finansministeren og forsvarsministeren. I brevet gives der udtryk for, at Syddanmark inden for en kort periode har mistet mange statslige arbejdspladser. I brevet opfordres regeringen til at lade sig inspirere af erfaringer fra Sverige, hvor der igennem en årrække er flyttet ca statslige arbejdspladser fra Stockholm til de svenske regioner som kompensation for nedskæringer i det svenske forsvar i de samme geografiske områder. Desuden gøres der i brevet opmærksom på de syddanske klynger, og at klyngerne gerne indgår i et tæt samspil med relevante statslige styrelser, der eventuelt flyttes til Syddanmark. Endelig fremhæves OECD-rapporten, hvori det fremgår, at regionerne uden for hovedstadsområdet bidrager til en stor del af væksten i Danmark. Brevet til ministrene er vedlagt som bilag. Under overskriften Staten bør ikke kun ligge i Købehavn har der været bragt et fælles synspunkt i Jyllands- Posten med det syddanske vækstforumformandskab som afsender. Budskaberne i synspunktet ligger i tråd med budskaberne i brevet til ministrene. Endvidere har vækstforumformand Carl Holst ved andre lejligheder i pressen sat fokus på problemstillingen. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 19 Brev fra Syddansk Vækstforum og Kommunekontaktrådet Syddanmark til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 20. Syddansk Vækstforums høringssvar vedr. forslag om omdannelse af Fornyelsesfonden til Markedsmodningsfonden Sagsfremstilling Erhvervsstyrelsen har sendt forslag til Lov om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Omdannelse af Fornyelsesfonden til Markedsmodningsfonden m.v.) i høring hos bl.a. Syddansk Vækstforum. Fristen for kommentarer var den 21. november 2012, hvorfor forslaget har været i skriftlig høring hos formandsskabet for Syddansk Vækstforum. 18

91 Lovforslaget har til formål at omlægge den eksisterende fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) til en fond, der har fokus på markedsmodning fra både udbuds- og efterspørgselssiden. Som det fremgår af det vedlagte høringsbrev udtrykker formandskabet på vegne af Syddansk Vækstforum opbakning til den skærpede fokusering, som kommer til udtryk i Markedsmodningsfondens formål om at fremme virksomheders vækst, beskæftigelse og eksport. Dog udtrykkes der bekymring over, at der ikke inden for rammerne af Markedsmodningsfonden vil være mulighed for at opnå statsligt tilskud til omstilling af hårdt ramte områder. Den mulighed har haft stor betydning for de områder i Syddanmark, der har været ramt af massefyringer. Høringssvaret udtrykker også bekymring over, at der med lovforslaget lægges op til en reel reduktion af midler til offentlig-privat samarbejde om innovation og markedsmodning af danske velfærds- eller energiløsninger, idet fondens midler til støtte reduceres fra 260 mio. til 135 mio. kr. pr. år. Syddansk Vækstforum har generelt haft et konstruktivt samarbejde med Fornyelsesfonden, bl.a. i forhold til Strategisk partnerskab for sygehusbyggeri. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 20 Syddansk Vækstforums høringssvar vedr. ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 21. Vækstforums kommunikationsindsats Sagsfremstilling Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden 14. september til 16. november Kommunikationsplanen for Vækstforums indsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde. I perioden den 14. september 16. november 2012 har medierne bragt nedenstående omtale af Vækstforums aktiviteter. Trykte medier: 60 Online: 53 TV: Reklamekampagne på TV2 News med i alt 150 reklamespots i perioden 17. september til 7. oktober TV-indslag: 1 Radio: 0 Indenfor Vækstforums forretningsområder og særlige indsatser er fordelingen: Sundheds- og Velfærdsløsninger: 17 Tværgående: 52 Bæredygtig energi: 24 Grænseoverskridende samarbejde: 3 Oplevelseserhverv: 13 Vækst i yderområderne: 5 Indstilling 19

92 Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 21 - Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden 14. sep. 16. nov Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 22. Orientering om behandling af ansøgninger til Vækstforums pulje til offentlig-privat innovation Sagsfremstilling På Vækstforums møde den 29. nov fik Vækstforums formandskab bemyndigelse til at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger under puljen til kommercialisering af offentlig-privat innovation. Formandskabet tog på sit møde den 12. november 2012 stilling til to projekter, der var indkommet til ansøgningsfristen til puljen 9. august Heraf fik et projekt tilsagn og et projekt afslag. Tilsagn: - Automatisk biobank håndtering af blodprøver ved -80 v. RoboTool A/S. Øvrige partnere: Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Frigortek Cooling Systems. Afslag: - Herre i eget liv v. Indumind A/S. Øvrige partnere: Odense og Vejen Kommune. Formålet med puljen er at understøtte mindre, korterevarende projektforløb for små og mellemstore virksomheders arbejde med kommercialisering af produkter inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig Energi samt Oplevelseserhverv herunder samarbejde med offentlige parter omkring afprøvning og dokumentation af effekt. Baggrunden for etableringen af puljen er, at en evaluering af Vækstforums indsats har vist, at der er et behov for en yderligere styrkelse af indsatsen for at markedsmodne og kommercialisere virksomhedernes produkter særligt i den sidste kritiske fase inden markedsintroduktion. I vurdering af ansøgningerne er der lagt vægt på følgende kriterier, som blev godkendt af Vækstforum på mødet den 16. juni 2011: - En velbeskrevet relation til forretningsområderne Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig Energi og Oplevelseserhverv i Vækstforums handlingsplan At der er tale om en teknologi/service, som står umiddelbart over for markedsintroduktion. - At det sandsynliggøres, at det ydede tilskud vil have en umiddelbar effekt i forhold til udviklingen af erhvervene inden for de tre forretningsområder. - At det dokumenteres, at der vil være tale om et offentlig-privat samarbejde til gensidig fordel. - At projektet bidrager til øget eksport. Økonomi Der er afsat 20 mio. kr. til puljen, og med bevillingerne fra formandskabets møde den 12. november 2012 er der kr. tilbage i puljen. Ramme kr. Tidligere bevilget kr. Bevilget på mødet 12/ kr. Rest kr. Indstilling 20

93 Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 22a Oversigt over bevilgede midler fra OPI-puljen 12. november Bilag 22b Kort beskrivelse af det støttede OPI-projekt 12. november Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen Økonomioversigt for handlingsplan 2012 Status for indstillinger Såfremt de foreliggende indstillinger imødekommes, resterer der samlet 67,4 mio. kr. strukturfondsmidler. Der er er reserveret ca. 30 mio. kr. til anden del af ansøgningerne vedr. Projekterne Power Push og Lån en Leder til behandling på Vækstforums møde i april Såfremt de indstilles til tilsagn vil der være ca. 37,4 mio. kr. af strukturfondsmidlerne tilbage. Det bør derudover bemærkes, at: - Erhvervsstyrelsen har henstillet til, at Vækstforum har indstillet projekter til tilsagn inden for den fulde budgetramme inden udgangen af 2012 og allersenest i april Erhvervsstyrelsen foreslår, at ikke-bevilgede strukturfondsmidler efter den 15. juni 2013 skal overgå til fælles disposition mellem regionerne. Dette er besluttet i Overvågningsudvalget medio november Yderområdeprocenten vil med de forventede indstillinger ligge på 39 %, hvilket er under målsætningen på 41%. Erhvervsstyrelsen kan potentielt undlade at følge vækstforums indstillinger, hvis en region ikke lever op til forpligtigelserne i forhold til at opfylde målet for yderområdeprocenten. Nedenfor følger økonomioversigten for handlingsplan , herunder indstillinger og budget. Strukturfondsindstillinger i Socialfonden Regionalfonden Budget Indstillinger i alt / inkl. tilbageløb Heraf indstillet i Rest for programperioden REM-indstillinger 2012 Regionale erhvervsudviklingsmidler Budget Overførsler og tilbageløb fra Indstillet Rest Yderområde-% (2007 -) Målsætning Før 6/ Efter 6/ Socialfond og Regionalfond 41% 39% 39% N+2 Risiko ( ) 21

94 Socialfond Regionalfond N+2 Risiko for 2012 pr. 22. okt ,7 mio. kr. - 2,0 mio. kr. *) Ifølge N+2 reglen skal alle EU-midler være forbrugt senest det 2. år efter de bliver bevilget af EU. EU-midler regnes først som "forbrugt", når de indgår i et revisorgodkendt regnskab. **) N+2 Risiko 2012 er det maksimale beløb, som Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når det anførte forbrug. Tilbageløb Der kan komme ændringer i ovenstående økonomioversigt i form af tilbageløb. Erfaringen fra seneste strukturfondsperiode er, at de støttede projekter ikke forbruger alle de midler, som de har fået bevilling på. For Socialfondens vedkommende var der eksempelvis et tilbageløb på 33 % i strukturfondsperioden Det aktuelle registrerede tilbageløb på projekterne indstillet til støtte i er: - Regionalfond: 15,0 mio. kr. svarende til 5 % af de indstillede midler. - Socialfond: 39,1 mio. kr. svarende til 12 % af de indstillede midler. - REM: 28,4 mio. kr. svarende til 6 % af de indstillede midler. Ovenstående beløb forventes at stige i takt med, at projekterne afsluttes. Tilbageløb vil indgå i budgettet og kan dermed disponeres igen. Forbrug og N+2 I indeværende strukturfondsperiode inkl. den forventede indstilling den 6. december har Vækstforum indstillet projekter til Regionalfonden for i alt 369,9 mio. kr. (inkl. tilbageløb). kr., hvoraf der er udbetalt 158,6 mio. kr. Tilsvarende har Vækstforum indstillet projekter til Socialfonden for i alt 317,0 mio. kr. (inkl. tilbageløb), hvoraf der er udbetalt 69,9 mio. kr. I forbindelse med det igangsatte porteføljestyringsprojekt vil der fortsat blive fulgt op på såvel resultater som forbrug. N+2 risikoen for 2012 angiver det maksimale beløb, som Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når at dokumentere, at pengene er forbrugt og revisorgodkendt inden udgangen af Risikoen falder derfor i takt med, at projekternes forbrug stiger. Handlingsplan : Indstillede midler fordelt på forretningsområde Indstilling fordelt på forretningsområder, efter 6/ Sundhed- og velfærdsinnovation Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Yderområder Andet Kategorien andet dækker over bevillinger, der ikke er omfattet af forretnings- og yderområdekategorierne. Det gælder f.eks. kontingent til Vestdansk Investeringsfremme, Bruxellesforeningen mv. Indstilling Formandskabet indstiller, 22

95 at Vækstforum tager orienteringen til efterretning Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 24. Bevillingsstatus på projekter indstillet i Sagsfremstilling Den udarbejdede bevillingsstatus viser hvilke indstillede projekter, der på den angivne dato enten er bevilgede, er til behandling hos Erhvervsstyrelsen(ERST), i Vækstforums sekretariat eller afventer ansøger. Samtidig indeholder oversigten en status over de endelige bevillinger til projekterne fra ERST, idet differencer som følge af eventuelle nedjusteringer på grund af statsstøtteregler mv. og tilbageløb på grund af, at projekterne er afsluttet, fremgår af oversigten. På nuværende tidspunkt er det kun projekt Green Power Electronics Test Lab, som Vækstforum indstillede til tilsagn den 19. juni 2012, der endnu ikke har modtaget tilsagn. En del af de projekter, som Vækstforum indstillede til tilsagn den 27. september 2012, er på nuværende tidspunkt videresendt til ERST. De øvrige er på vej. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 24 Bevillingsstatus på projekter indstillet til strukturfondsstøtte. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. DEL III Behandling af ansøgninger 25. Orientering om indkomne ansøgninger til Vækstforum Sagsfremstilling Vækstforum skal tage stilling til i alt 14 projekter: - Welfare Tech Styrkelse af Welfare Techs rolle i udviklingen af et sektorspecifikt økosystem for velfærdsteknologi. Der er søgt under forretningsområdet Sundheds- og Velfærdsinnovation. - VOK, Velfærd, Opkvalifikation, Kommunikation - styrkelse af digitale kompetencer hos offentligt og privat pleje - og sundhedspersonale. Der er søgt under forretningsområdet Sundheds- og Velfærdsinnovation - Effektiv Energi. Der er søgt under forretningsområdet Bæredygtig Energi. - Micro Grid Living Lab. Der er søgt under forretningsområdet Bæredygtig Energi. - Solerhverv. Der er søgt under forretningsområdet Bæredygtig Energi. - Destination Lillebælt - etablering af en konkurrencedygtig destination. Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv. - Oplevelsesbaseret Kystturisme og demonstrationsprojekt. Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv. 23

96 - Global Vækst Syddanmark. Der er søgt under alle forretningsområder - Forlængelse af Virksom Viden. Der er søgt under alle forretningsområder. - Klar til anlægsopgaver. Der er søgt uden for Vækstforums forretningsområder. - Tønder Innovatorium. Der er søgt uden for Vækstforums forretningsområder. - Udvidelse og forlængelse af projekt Fremtidsfabrikken. Der er søgt uden for Vækstforums forretningsområder. - Tid til forandring. Der er søgt uden for Vækstforums forretningsområder. - Hærvejen - en international destination for cykle- og vandreturisme. Der er søgt under Grøn Vækst programmet. Behandlingen af to projekter Samvirk og Globaliseringskompetencer, er efter drøftelse i Vækstforums sekretariatsgruppe blevet udsat til det kommende møde i Vækstforum i april, da der er behov for at indhente nye oplysninger, som grundlag for indstilling til Vækstforum. Projekterne er vurderet i forhold til deres erhvervspolitiske rationale. Dvs. om projektet lever op til formålet og intentionerne med Erhvervsfremmeloven samt Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der stilles krav om, at aktiviteterne skal skabe vækst og styrke konkurrenceevnen, og dermed indeholde et betydeligt erhvervspolitisk rationale. Desuden er projekterne vurderet efter projektets forventede effekt på det specifikke forretningsområdes målsætninger jf. Vækstforums handlingsplan Endelig er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget. Det gælder for de enkelte projekter, at de indstillede beløb er maksimumbeløb. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingen og kategoriseringen af de enkelte ansøgninger fremgår nedenfor. Ansøgninger til Grøn Vækst puljen, hvor der søges om medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler vurderes både ift. de vurderingskriterier, der er gældende for Det Syddanske Grøn Vækst Program og ift. Vækstforums øvrige vurderingskriterier. Særligt omkring potentialevurderingen Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges om i Syddansk Vækstforum til gennemførelse af projektet. 2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgninger forventes at give effekt og bidrager til at nå målsætninger i handlingsplanen for Vækstforum. Den angivne score afspejler projektets forventede forbedring af regionens præstation på projektets indikatorer. 24

97 Projekterne Klar til anlæg, Tid til forandring og Tønder innovation fremgår ikke af potentialevurderingen ovenfor. Det skyldes, at projekterne ligger udenfor Vækstforums forretningsområder og derfor ikke kan sammenlignes med projekterne indenfor forretningsområderne i forhold til den forventede effekt. Projekterne er i stedet blevet vurderet på baggrund af kvaliteten af projekternes aktiviteter samt udvalgte effektindikatorer, som fremgår af de tilhørende dagsordenspunkter, herunder produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Effektindikatorerne er ikke knyttet til et specifikt forretningsområde. Indstilling Formandskabet indstiller, at Vækstforum tager punktet til orientering. Bilag Bilag 25 Oversigt over ansøgte og indstillede midler til Vækstforums møde den 6. december Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 26. Forretningsområdet: Sundheds- og Velfærdsinnovation Der er behandlet to ansøgninger indenfor Sundheds- og Velfærdsinnovation Projektet Welfare Tech Styrkelse af Welfare Techs rolle i udviklingen af et sektorspecifikt økosystem for velfærdsteknologi er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Regionalfondsmidler: ,50 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: ,50 kr. Projektet Foreningen Welfare Tech Region søger om midler til, at videreudvikle den velfærdsteknologiske klynge Welfare Tech (WT) til en stærk national klynge med et stort 25

98 virksomhedsfokus. WT har de seneste 3 år opnået, at blive en etableret klynge med 130 medlemmer, hvoraf 69 er private virksomheder. WT har i Ernst & Youngs review opnået en god evaluering og det konkluderes bl.a. at virksomhederne efterspøger de ydelser WT tilbyder. Ansøgningen bygger på erfaringerne opnået i det første 3-årige WTR-projekt og en analyse foretaget af WT i 2. halvår 2011 af velfærdsteknologiske virksomheder i Region Syddanmark. WT har med denne undersøgelse fået klarlagt hvilke behov og ydelser virksomhederne efterspøger i forhold til at skabe vækst. Denne viden har sammen med erfaringerne været udgangspunktet i udarbejdelsen af projektaktiviteterne i dette projekt. Projektet vil derfor i endnu højere grad end det forrige tage udgangspunkt i virksomhedernes dokumenterede behov. WT søger i dette projekt midler til, at videreudvikle klyngen og gennemføre en række nye virksomhedsrettede aktiviteter med et klart markeds- og virksomhedsfokus. Derudover vil WT via projektet, medvirke til at udvikle et stærkt økosystem omkring den velfærdsteknologiske klynge i Region Syddanmark. Udviklingen af klyngen gøres bl.a. ved at WT vil styrke indsatsen overfor iværksættere, styrke klyngens udbud af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, hjælpe med at øge virksomhedernes kommercialisering og internationalisering, skabe strategiske partnerskaber og konsortier mellem iværksættere, SMV er og offentlige aktører, lave sidestepping aktiviteter og fungere som facilitator for klyngens medlemmer. WT vil fungere som virksomhedernes repræsentant og indgangsportal til ressourcerne og de øvrige aktører i det velfærds- og sundhedsteknologiske økosystem. Ansøger og parter Endelig vil projektet betyde, at der kan gennemføres en fokuseret indsats, der kan sikre, at WT klyngen opnår en Guldcertificering som en exellent europæisk klynge. WT har som mål, at der i løbet af projektperioden vil være 400 nationale medlemsvirksomheder i WT, heraf vil 250 være virksomheder og 25 iværksættervirksomheder fra Region Syddanmark. Ansøger: Foreningen Welfare Tech Region Parter: Der forligger 44 underskrevne hensigtserklæringer fra aktører, der har forpligtet sig til at deltage i projektet. Disse og andre relevante aktører vil inden projektstart underskrive reelle partnerskabserklæringer. Økonomi Samlet budget: ,00 kr Regionalfondsmidler: kr ,50 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,50 Egen finansiering i alt: kr ,00 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,7 Ansøger har valgt indikatorerne: Vækst i andelen af eksporterede virksomheder [2.5.4] - herunder også Vækst i andelen af eksport iværksættere [2.21] a) i projektperioden Ansøger forventer, at der i vil blive skabt 90 nye eksportende virksomheder og iværksættere. b) 1-3 år herefter Ansøger forventer, at aktiviteterne gennemført i projektperioden vil skabe en ringe i vandet effekt, der vil betyde, at der vil blive skabt 210 nye eksportende virksomheder og iværksættere. c) På længere sigt forventer ansøger, at skabe 285 nye eksportende virksomheder og iværksættere. Nye varer og tjenesteydelsers andel af den samlede omsætning [2.5.1.] a) Projektperioden: 26

99 Ansøger forventer, at der vil blive skabt 94 nye produkter. b) 1-3 år herefter Ansøger forventer, at aktiviteterne gennemført i projektperioden vil skabe en ringe i vandet effekt, der vil betyde, at der vil blive skabt 380 nye produkter. c) På længere sigt Forventer ansøger, at projektet vil resultere i 310 nye produkter. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og / eller procesinnovative [2.5.2] a) Projektperioden: Ansøger forventer, at 480 virksomheder vil være involveret i udviklingen af nye produkter. b) 1-3 år herefter Ansøger forventer, at aktiviteterne gennemført i projektperioden vil skabe en ringe i vandet effekt, der vil medføre, at yderligere 710 virksomheder vil være involveret i udviklingen af nye produkter. c) På længere sigt Forventer ansøger, at 740 virksomheder vil være involveret i udviklingen af nye produkter. Yderligere: Forventer ansøger, at projektet efter projektafslutning vil resultere i, at det sektorspecifikke økosystem for velfærdsteknologi vil være blevet modnet, og at økosystemet vil fremstå stærkt og fokuseret. Ansøger forventer, at der som følge af projektet vil blive skabt 500 nye arbejdspladser og at projektet vil bidrage til at opnå vækstforums mål om 25 pct. højere omsætningsvækst og 20 procent flere virksomheder indenfor forretningsområdet. Sekretariatets vurdering: Det er sekretariatets vurdering, at projektet vil have en betydelig effekt for virksomhederne og bidrage til, at Region Syddanmark videreudvikler sin stærke position indenfor sundheds- og velfærdsinnovation. Det er dog sekretariatets vurdering, at ansøgers forventninger til de angivne effekter, er højt sat. Det er derfor et vilkår, at der inden projektstart vil blive indgået en resultatkonkrakt mellem sekretariatet og ansøger hvor milepæle, resultatmål og effektmål vil blive præciseret. Det er også sekretariatets vurdering, at der er brug for en yderligere præcisering og koordination af opgave- og rollefordeling mellem samarbejdspartnerne. Det er derfor et vilkår, at der inden projektstart vil blive udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de relevante aktører, herunder sygehusbyggeri. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 2,75 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten: 41 % Projektet har fokus på at gøre en speciel indsats for virksomhederne i yderområderne. Dette vil ske gennem et samarbejde med de lokale erhvervsråd og andre erhvervsfremme organisationer i yderområderne. Disse organisationer vil med deres lokalkendskab hjælpe til at identificere virksomheder, der er interesserede i det velfærdsteknologiske marked. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Projektet ligger inden for rammerne af Vækstforums forretningsområde Velfærds- og Sundhedsinnovation, - Projektet lever op til de tværgående kriterier, - Projektet vurderes, at levere væsentlige effekter på forretningsområdet - Projektet bidrager til vækstforums mål om højere omsætningsvækst i virksomheder og flere vækstvirksomheder indenfor forretningsområdet Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn/afslag, herunder: 27

100 at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på ,50 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter på samlet kr. frem til 31. december 2014, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,50 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter på samlet kr. frem til 31. december 2014, hvorefter bevillingen maksimalt kan udgøre 75 % af udgifterne på samlet kr. i perioden 1. januar 2015 til 30. april 2017, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen, at der udarbejdes en resultatkontrakt med milepæle, resultater og effekter, der skal godkendes af vækstforumsekretariatet inden 1. februar 2013, at der udarbejdes en plan for aktiviteter målrettet virksomhederne i yderområderne, planen skal godkendes af vækstforumsekretariatet inden 1. februar 2013, at der udarbejdes en forpligtende samarbejdsaftale med relevante aktører, aftalen skal godkendes af vækstforumsekretariatet inden 1. februar Bilag Bilag 26a Indstillingsskema Welfare Tech Styrkelse af Welfare Techs rolle i udviklingen af et sektorspecifikt økosystem for velfærdsteknologi Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Projektet VOK, Velfærd, Opkvalifikation, Kommunikation styrkelse af digitale kompetencer hos offentligt og privat pleje- og sundhedspersonale er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling C: Afslag Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. Projektet Ansøger VIFIN er en del af Børne- og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune. Ansøger vil gennem projektet opkvalificere og undervise plejepersonale primært i Vejle Kommune og sekundært i private virksomheder i, at anvende og udvikle digitaliserede kommunikations værktøjer og i brug af sociale medier, QR-koder, E-bøger og AAPs som kommunikationsværktøjer. Formålet er, at give personale i social- og sundssektoren værktøjer til at, forbedre kommunikationen og dialogen med borgerne. Ifølge ansøger er det nyt, at plejepersonale undervises i brugen af digitale produktionsværktøjer til brug af produktion af software til e-bøger og APPs. Ansøger og parter Udover kursusafholdelse vil projektet inddrage primært offentligt sundheds- og plejepersonale i Vejle Kommune i udviklingen og tilpasningen af digitale kommunikationsværktøjer og digitale undervisningsmaterialer. Der vil i samarbejde med personalet blive foretaget tilpasninger af en applikationsplatform, så enkelte afdelinger kan skabe egne APPs. Der vil blive foretaget tilpasninger af en digital pegebog og et digitalt talegenkendelsesværktøj, der skal bruges til undervisning og oplæring af tosproget plejepersonale. Inddragelse af personalet i udviklingen af løsningerne vil betyde, at den enkelte medarbejder opnår ejerskab til produkterne, samt at deres erfaringer og viden vil blive inddraget i udviklingen af produkterne og at produkterne vil blive udviklet til den enkelte medarbejder og plejemodtagers behov. Dette vil ifølge ansøger betyde, at medarbejderen løbende selv vil blive i stand til at tilpasse, udbygge og supplere eksisterende digitale løsninger samt at skabe nye personlige løsninger. Ansøger: Videnscenter for Integration (VIFIN), Vejle Kommune Partere: Ingeniør Troels Myram og Social Image Økonomi Samlet budget: kr ,00 Socialfondsmidler: kr ,00 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,50 Egen finansiering i alt: kr ,50 28

101 Er mål 2 kriterierne Nej opfyldt? Er de tværgående Nej kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Andel beskæftigede, der oplever, at efteruddannelse har medført, at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver (4.4.2). 2. Andel beskæftigede, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder (4.4.3). 3. Vækst i andelen af eksporterende virksomheder (2.5.4). Ansøger angiver, at projektet vil medføre, at flere beskæftigede vil blive efteruddannet og medvirke til udvikling af nye produkter. Projektet er forankret i Vejle Kommune og vil primært have deltagelse af offentligt ansatte. Det er oplyst, at 50 ud af de 250 ansatte, der forventes at deltage i projektet, er fra private virksomheder. Der foreligger dog ingen interesseerklæringer eller tilkendegivelser fra private virksomheder for deltagelse i projektet, der kan underbygge private virksomheders efterspørgsel efter tilbuddene i projektet. Det er sekretariatets vurdering, at efterspørgselen fra private virksomheder efter den uddannelse og de produkter, der tilpasses i projektet, er usikker. Ansøger angiver, at projektet vil bidrage til vækst i andelen af eksporterede virksomheder. Det er vurderingen, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomhederne som følge af projektet vil eksportere de løsninger, der udvikles i projektet. Løsningerne vil blive udviklet specifikt til læring af personale i dansk og målrettet social- og sundhedspersonale i Danmark. Ansøger har et internationalt netværk og Troels Myram har internationale kontakter, men der ingen aktiviteter i projektet, der sandsynliggør, at virksomheder vil komme til at eksportere som følge af projektet. Det vurderes derfor, at de effekter, som ansøger angiver, at projektet vil have på eksporterede virksomheder, ikke er sandsynliggjort og derfor er usikre. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,5 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten: 14 % Projektet har ingen aktiviteter, der direkte kommer yderområderne til gavn. Konklusion Projektet indstilles til afslag, fordi: - Projektet primært vil efteruddanne offentlige ansatte hos Vejle Kommune, - Projektets effekt på øget vækst i private virksomheder inden for sundhedsog velfærdsinnovation er usikker og lav, - De angivne effekter på eksport ikke er sandsynliggjorte og vurderes at være urealistiske, - Projektet ikke vurderes at bidrage tilstrækkeligt til, at opfylde vækstforums mål om øget vækst indenfor forretningsområdet. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen modtager afslag fra Den Europæiske Socialfond, da projektet ikke vurderes at have tilstrækkelig effekt på målsætningerne i Vækstforums handlingsplan og strategi. at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at ansøgningen ikke bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da projektet ikke vurderes at have tilstrækkelig effekt på målsætningerne i Vækstforums handlingsplan og strategi. 29

102 Bilag Bilag 26b Indstillingsskema VOK Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. 27. Forretningsområdet: Energi Der er behandlet tre ansøgninger indenfor forretningsområdet Energi. Projektet Effektiv Energi er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Regionalfondsmidler: ,00 kr. Projektet Ansøger og parter Effektiv Energi skal styrke samarbejdet langs hele værdikæden inden for leverancer af energieffektiviseringer i SMV er, inkl. inddragelse af finansielle institutioner. Dette skal ske ved at danne konsortier og en samarbejdsplatform mellem komponentleverandører af energieffektive teknologier, teknik- og serviceleverandører og aftagere/ SMV er. Fokus skal også være på systemløsninger og brugerdreven innovation. Derudover er projektets mål At indfri en langt større del af potentialet for energieffektiviseringer i SMV er At omsætte energieffektiviseringer til øget konkurrenceevne hos SMV er At omsætte energieffektiviseringer til øget omsætning og innovation hos teknik- og serviceleverandører At stimulere en kvalificeret efterspørgsel efter samlede systemløsninger til SMV er At uddanne energiansvarlige i SMV er til energiledelse light og kommunikation om værdien af energieffektiviseringstiltag Projektet vil tilbyde 150 virksomheder energiscreening samt tilbud om energieffektivisering. Min. 20 teknik- og serviceleverandører forventes at indgå i innovationsforløb vedr. konsortiedannelse om systemløsninger til aftagervirksomhederne. Min. 20 teknik- og serviceleverandører vil på workshops lære om de nyeste teknologier fra Lean Energy virksomheder. Endelig vil 20 virksomheder deltage i kompetenceudvikling i kommunikation og sidemandsoplæring i energiledelse. Lean Energy Cluster deltager i projektet, fordi det bidrager til at strømline værdikæden: komponentleverandør installatør/ serviceleverandør aftager/ SMV, for at skabe den kvalificerede efterspørgsel inden for energieffektivisering. Komponentleverandørerne kan levere teknik og komponenter til at reducere energiforbruget i boliger, erhvervsbygninger og fabrikationsprocesser markant. Erfaringen med solceller viser, at en strømlining af værdikæden kan skabe en meget positiv udvikling. Effektiv Energi kan bidrage med tilsvarende strømlining inden for energieffektivisering i SMV er. Sekretariatet vurderer, at Effektiv Energi understøtter intelligent og effektiv energiudnyttelse i små og mellemstore virksomheder. Projektet handler om udvikling af koncepter til forretningsudvikling i værdikæden, hvilket kan udvikle kvalificeret efterspørgsel af energieffektive systemløsninger for SMV er. Derved skabes et stærkt hjemmemarked, der kan danne basis for eksport og udvikling. Ansøger: Foreningen MiljøForum Fyn, Odense, CVR Parter: Facilitering af samarbejde mellem producenter og serviceleverandører 1. Lean Energy Cluster, Sønderborg, CVR: Udvikling og udarbejdelse af koncepter til konsortiedannelse, energiscreening, kommunikation og finansieringstilbud: 2. Fjernvarme Fyn A/S, Odense, CVR:

103 3. Energi Fyn Holding A/S, Odense, CVR: Gronet, Aabenraa, CVR: Udvikling Fyn, Odense, CVR: Arbejdernes Landsbank, Odense CVR: Serviceleverandører modtager af projektets ydelser 7. Holbech Lys, Odense, CVR: Skamby El, Skamby, CVR: GK Køle- og klimateknik ApS, Fangel CVR: , 10. GK Danmark, Odense, CVR: E El-Firma, Odense, CVR: BHJ A7S, Gråsten, CVR: , 13. PVN Køleteknik A/S, Ringe, CVR: Odense Køleteknik ApS, Odense, CVR: Udvikling og test af kommunikationsforløb og jobrotation 15. Danfoss, Nordborg, CVR: , 16. Danfoss Power Electronics, Gråsten, CVR: , 17. Ecco Sko, Bredebro, CVR: , Netværk til udbredelse i regionen: 18. Miljønetværk Syd Økonomi Samlet budget: kr ,00 Regionalfondsmidler: kr ,00 Egen finansiering i alt: kr ,00 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,8 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Nye varer og tjenesteydelsers andel af den samlede omsætning [2.5.1]. Ansøger estimerer, at den samlede omsætning for 20 deltagende virksomheder (serviceleverandører) er 200 mio. kr. Et estimat fra Dansk Energi viser, at projektet vil skabe en meromsætning på 4% hos teknik- og serviceleverandørerne. Hertil kommer en meromsætning hos producenterne af energieffektiv teknologier. Ansøger vurderer, at projektets fokus på innovation vil betyde udvikling af nye produkter og tjenesteydelser svarende til en værdi af ca. 3-4 mio.kr. Den direkte øgede omsætning svarer til omsætning på ca. 4 mio. kr. for de deltagende teknik- eller serviceleverandører. 2. Vækst i Forskning og udviklingsårsværk i erhvervslivet [2.4.2]. Ansøger anfører, at serviceleverandørerne deltager i projektet med 8000 timer, svarede til en lønsum på 2 mio. kr. En stor del af denne investering vil være udtryk for virksomhedernes øgede deltagelse i udvikling og afprøvning af nye produkter og systemløsninger. Gennem deltagelse i konsortier, samarbejdsplatform og netværk forventes virksomhederne at deltage i udvikling af nye varer og tjenester i et omfang svarende til 4000 ekstra løntimer/ år. 3. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2]. Ansøger anfører, at min. 20 leverandører af teknik- og serviceydelser vil indgå i et innovationsforløb med det formål at skabe konsortier af virksomheder, som kan udvikle tilbud om systemløsninger til projektets målgruppe. Min. 20 SMV er vil på workshops lære om de nyeste teknologier fra producentvirksomhederne. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,5 Projektansøger forventer en mindre, men sikker effekt over de næste 1-3 år, hvilket sekretariatet vurderer realistisk set i forhold til igangsatte aktiviteter. Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % 31

104 Konklusion Projektet vil komme yderområderne særligt til gavn, da en del virksomheder i Miljøforum Fyns og gronets netværk er beliggende i regionens yderområder. Derudover er der også en del energieffektiviseringsvirksomheder, som potentielle medlemmer af Lean Energy, som har adresse i en yderområdekommune. Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Projektet vurderes at have en positiv effekt på indsatsområdet energieffektivisering gennem en styrkelse af efterspørgselssiden. Sekretariatet vurderer, at der er god tilslutning fra virksomheder på både udbudssiden (Lean Energy virksomheder og teknik- og serviceleverandører) og på aftagersiden. - Projektet vurderes at have potentiale til at styrke SMV ernes efterspørgsel af komponentleverandørernes energieffektive teknologier. - Projektets aktiviteter gennemføres i en relativt begrænset geografi i begyndelsen af projektet for at teste koncepterne i en begrænset kreds. I løbet af projektet bredes aktiviteterne ud til en større geografi i samarbejde med de øvrige grønne netværk og Lean Energy Cluster. Derfor kan samarbejdsplatformen og udbredelsen af konceptet skabe bedre effekt for virksomheder i hele regionen. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn/afslag, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 27a Indstillingsskema Effektiv Energi. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Projektet Micro Grid Living Lab er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Regionalfondsmidler: kr ,59 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,80 Projektet Micro Grid Living Lab er et af elementerne i etableringen af Green Tech Center i Vejle Nord, som er et projekt til ca. 100 mio.kr. Projektet koordineres med Lean Energy og der foreligger en samarbejdsaftale. Ejerne bag Green Tech Center investerer minimum 50 mio. kr. i det nye Center. Green Tech Center har som formål at styrke væksten og konkurrenceevnen for virksomheder i energibranchen. Dette gøres gennem etablering af et innovationscenter for virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige parter, test- og demonstrationsfaciliteter samt kommercialiseringsaktiviteter. Primo 2013 påbegyndes etableringen af Green Tech House, der indrettes med bl.a. kontorpladser, studiemiljø og test/demofaciliteter. Green Tech House vil desuden fungere som demonstration, test og afprøvning af forskellige energiløsninger (facader, vinduer, tag, lys, ventilation mv.) i live situationer. Udover Green Tech Centers A/S investering på minimum 50 mio. kr. og Vækstfo- 32

105 rums støtte bidrager en række virksomheder med materialer, således at den samlede investering forventes at blive omkring 100 mio. kr. Formålet med Micro Grid Living Lab er at udvikle og etablere test- og demonstrationsfaciliteter som: - giver virksomhederne mulighed for at udvikle og teste nye produkter i samarbejde med forskere - giver virksomhederne mulighed for at afprøve produkter og systemløsninger i samarbejde med slutbrugere i et smart grid netværk Test og demonstrationsfaciliteterne er efterspurgt af en lang række virksomheder, og der er således indgået aftaler med mere end 50 virksomheder om brug af centeret. I projektet indgår desuden undervisning af installatører m.fl., som skal sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft, som kan installere og servicere nye systemløsninger. Når dette projektet er afsluttet, drives Micro Grid Living Lab af Green Tech Center, og faciliteterne stilles til rådighed for alle interesserede virksomheder og forskere. Det er sekretariatets vurdering, at der er tale om en væsentlig satsning omkring etablering af Green Tech Center og herunder Micro Grid Living Lab, som vil give virksomhederne adgang til smart grid testfaciliteter, til udvikling og test af systemløsninger. MGLL vurderes at styrke innovation og virksomhedernes konkurrenceevne. Sekretariatet vurderer dog, at projektet kan styrkes ift. et mere forpligtende samarbejde med vidensinstitutioner. Ansøger og parter Ansøger: Green Tech Center A/S (GTC), CVR Parter: Syddansk Universitet, Syddanske Erhvervsskoler, Grid Manager A/S, Insero Energy A/S, Green Hydrogen ApS, IRD A/S, TEGnology ApS, Innogie ApS Cirkel Energi, Clever A/S, AC-Sun ApS og Innogie ApS Økonomi Samlet budget: kr ,18 Regionalfondsmidler: kr ,59 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,80 Egen finansiering i alt: kr ,79 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 3 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Nye varer og tjenesteydelsers andel af den samlede omsætning [2.5.2] Samlet vurderer ansøger, at der udvikles nye produkter og services: I projektperioden: 75 På længere sigt: 100/år 2. Vækst i andel eksporterende virksomheder [2.5.4] Samlet er det ansøgers vurdering, at brugerne øger eksportandelen med 10 % i projektperioden. 3. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2] Samlet vurderer ansøger, at virksomhedernes innovationsniveau øges: I projektperioden: 20 % På længere sigt: 40 % Det er sekretariatets vurdering, at realisering af Micro Grid Living Lab vil bidrage til a styrke innovation og eksport til gavn for erhvervet. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 2,25 Det er sekretariatets vurdering, at den væsentligste del af projektets resultater kommer efter etablering af testfaciliteterne, efterhånden som flere virksomheder får 33

106 lejlighed til at anvende faciliteterne. Ved realisering af Green Tech Center og Micro Grid Living Lab er det sekretariatets vurdering, at mulighederne for vækst og øget eksport vil være styrket for virksomheder, der arbejder med energieffektive teknologier. Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 14 % Konklusion Beslutningspunkt Det indstilles, Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Sekretariatet vurderer, at dette projekt vil styrke viden, innovation og vækst indenfor energieffektivisering. - Sekretariatet vurderer, at etablering af Micro Grid Living Lab som en del af Green Tech Center er en væsentlig satsning, som har stort potentiale for energibranchen. - Ved realisering af Green Tech Center, vil der blive investeret primært private midler for i alt 100 mio. kr. i faciliteter, som vurderes at kunne styrke vækstmulighederne for energibranchen. - Det er sekretariatets samlede vurdering, at de angivne effekter er realistiske og betydelige i forhold til det ansøgte beløb. - At ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på ,59 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,80 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det er en forudsætning for bevillingen, at Green Tech Centers aktiviteter, jf. Green Tech Centers forretningsplan, igangsættes gennem en investering på min. 50 mio. kr. Investeringen skal som minimum omfatte det beskrevne Green Tech House med faciliteter som beskrevet i projektoplægget, herunder Living labs, energiproduktionsmiljø, studieområder mv. Dokumentation for dette f.eks. gennem en forpligtende bestyrelsesbeslutning skal senest den 14. december 2012 fremsendes til vækstforumsekretariatet, at det er en forudsætning for bevillingen, at der laves en uddybende beskrivelse af virksomhedernes behov for samarbejde med videninstitutioner i forbindelse med udviklingsaktiviteterne samt hvordan det sikres at behovet efterkommes. Denne beskrivelse skal senest den 15. januar 2013 fremsendes til vækstforumsekretariatet, som skal godkende beskrivelsen inden første udbetaling finder sted, at det er en forudsætning for bevillingen, at de resultater og den viden, der opnås via projektet, stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 27b Indstillingsskema Micro Grid Living Lab Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Projektet Solerhverv er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling C: Afslag Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: 0 kr. Projektet Målet for projektet er, at sætte nye normer for at indarbejde solenergiudnyttelsen i arkitekturen. Projektet vil udvikle et nyt modulopbygget energineutralt- og energief- 34

107 fektivt boligkoncept (Nanotel). Dette skal ske gennem udvikling af nye teknologier og nye løsninger i kombination med kendte teknologier. Sekretariatet vurderer, at der ikke er redegjort tilstrækkeligt for projektets aktiviteter, herunder hvem der skal gennemføre hvilke aktiviteter og hvordan disse sikrer opfyldelse af projektets målsætninger, hvilket vanskeliggør vurderingen af projektet. Sekretariatet har fået projektet vurderet af en ekstern konsulent med særlig viden på området, der vurderer, at: Projektets milepæle og hovedaktiviteter ikke er beskrevet tilstrækkeligt godt til, at man får et indtryk af, hvad man konkret vil lave i projektet. De fire teknologier eller produkter, man vil nå til markedet med, er kun beskrevet på helt overordnet plan. Det fremgår heller ikke, hvem der skal lave hvad, så man efterlades med usikkert indtryk af, hvad der helt præcist skal laves, og hvad der vil blive leveret ud af projektet. Ansøger og parter Sekretariatet har været i løbende dialog med ansøger for at kvalificere ansøgningen og har bl.a. foreslået projektparterne at søge yderområdemidler til kvalificering af ansøgningen. Dette har projektet afslået. Sekretariatet finder det fortsat ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet vil opnå de angivne resultater og effekter. Ansøger: Fonden Plast Center Danmark Parter: Creo Arkitekter SYD ApS, Tønder, CVR: Syddansk Universitet, Spire, Odense og MCI, Sønderborg, CVR: VIA University College, Risskov, CVR: Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Sønderborg, CVR: Win-Door ApS, Løgumkluster, CVR: Toftlund Maskinfabrik A/S, Toftlund, CVR: Nilan A/S, Hedensted, CVR: Lean Energy Cluster, Sønderborg, CVR: Kjelkvist A/S, Tønder, CVR: Ingeniørerne A/S, Esbjerg, CVR: H.S. Hansen A/S, Lem, CVR: Ejnar Christiansen Søsted A/S, Tønder, CVR: Netværksdeltagere: Vækstcentret succes for den dansk-tyske region Tønder Kommune Hydro Aluminium Precision Tubing Alucluster Økonomi Samlet budget: kr ,00 Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: kr ,00 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,00 Egen finansiering i alt: kr ,00 Er mål 2 kriterierne Nej opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,2 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Nye varer og tjenesteydelsers andel af den samlede omsætning [2.5.1] 2. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2] 3. Vækst i andel eksport-iværksættere [2.2.1] Det er sekretariatets vurdering, at projektet vil have effekt på forretningsområdet Energieffektivisering, og at det vil kunne bidrage til Syddansk Vækstforums mål- 35

108 sætninger, hvis projektet gennemføres som ansøger forventer. Sekretariatet vurderer ligeledes, at projektet, hvis det opnår succes, vil have væsentlig betydning for yderområdet Tønder Kommune. Det er imidlertid sekretariatets vurdering, at projektets gennemførelse er usikker. Sekretariatet vurderer, at ansøger ikke i tilstrækkeligt grad har redegjort for projektets aktiviteter og dermed ikke har sandsynliggjort, at projektet vil opnå de angivne effekter. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,5 Det er usikkert, om ansøger kan nå at gennemføre projektets aktiviteter i projektperioden. Yderområdeprocent Yderområdeprocenten: 80 % Projektet foregår primært i yderområdet Tønder Kommune og må derfor forventes at komme yderområdet særligt til gavn, da størstedelen af produktionen forventes placeret i Tønder Kommune. Konklusion Projektet indstilles til afslag, fordi: - Det er sekretariatets vurdering, at ansøger ikke i tilstrækkelig omfang har redegjort for, hvordan projektets aktiviteter skal gennemføres, og dermed er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt projektet vil opnå de angivne effekter. - Sekretariatet har været i løbende dialog med ansøger, men finder det fortsat ikke sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at projektet vil opnå de angivne mål og effekter. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen modtager afslag fra Den Europæiske Regionalfond, da ansøger ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, hvordan projektets aktiviteter skal gennemføres, og dermed er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt projektet vil opnå de angivne effekter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at ansøgningen ikke bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da ansøger ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, hvordan projektets aktiviteter skal gennemføres, og dermed er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt projektet vil opnå de angivne effekter. Bilag Bilag 27c Indstillingsskema Solerhverv Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. 28. Forretningsområdet Oplevelseserhverv Der er behandlet to ansøgninger indenfor forretningsområdet Oplevelseserhverv. Projektet Destination Lillebælt - etablering af konkurrencedygtig destination er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Regionalfondsmidler: kr ,50 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,25 Projektet Destination Lillebælt er et destinationsprojekt mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner samt turisme- og oplevelsesaktørerne i de tre kommuner. Ansøger har tidligere søgt om støtte fra Vækstforum til projektet Naturpark Lillebælt, men trak ansøgningen tilbage, da den ikke levede op til Vækstforums mål- 36

109 sætninger. Formålet med det nye projekt er at etablere en destination, som skal skabe omsætning og arbejdspladser på turismeområdet. Det indeholder 9 hovedaktiviteter: Dannelse af DMO, digital formidling, produktudvikling, strategiarbejde, brandplatform, temabaserede partnerskaber, planlægning af oplevelsesprofil og udvikling af to events/attraktioner. Sekretariatet vurderer, at projektet understøtter Vækstforums mål om flere overnatninger og større døgnforbrug. Projektets aktiviteter og destinationspotentiale er endvidere vurderet ud fra Visit Denmarks strategiske ramme for turismeudvikling og destinationsudvikling. Projektet er stærkt på produktudvikling, pakketering, DMO og synliggørelse, men svagere på opdatering af fælles goder & infrastruktur og kvalitetsudvikling i basisproduktet & kompetenceudvikling. Projektet arbejder således med alle elementer i udvikling af en destination og lever op til den strategiske ramme for turisme- og destinationsudvikling. Projektets effekter vurderes sandsynlige. Destination Lillebælt danner en af regionens 5 destinationer, og er således en del af regionens infrastruktur på destinationsområdet. Ansøger og parter Ansøger: Middelfart Kommune med Fredericia Kommune og Kolding Kommune som partnere. Parter: 61 private virksomheder Økonomi Samlet budget: kr Regionalfondsmidler: kr ,50 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,25 Egenfinansiering i alt: kr ,25 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,3 Ansøger har valgt indikatorerne: 1.Vækst i antallet af ferieovernatninger og forretningsovernatninger [ ] a) Stigning på 6,1 % i projektperioden svarende til ca overnatninger. b) En fortsat stigning på 2 % per år i antal kommercielle overnatninger 3 år efter projektperioden. c) En fortsat stigning på 2 % per år i antal kommercielle overnatninger på længere sigt. 2. Vækst i turisters døgnforbrug [Samlet ] a) En stigning på 5 % fra 475 kr. i 2011 til 498 kr. i b) En fortsat stigning på 5 % de nærmeste 3 år efter projektperioden fra 498 kr. i 2014 til 523 kr c) En fortsat stigning på 5 % på længere sigt (3 år) fra 523 i 2017 til 549 kr. i Vækst i antal ansatte indenfor oplevelseserhvervene [5.4.1] a) 204 flere årsværk (jobs) inden for turisme- og oplevelsesøkonomien i projektperioden. b og c) 204 flere årsværk baseret på en fortsat stigning i turismeomsætning og antal kommercielle overnatninger. Sekretariatets vurdering: Effekterne vurderes at være sandsynlige, da projektet er stærk på produktudvikling, pakketering og synliggørelse, som primært skal skabe effekterne. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 2,25 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 14 % Projektet vurderes at komme regionen generelt til gode. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: 37

110 - Projektet understøtter Vækstforums mål om flere overnatninger og større døgnforbrug. - Projektet vil arbejde med alle elementer i udvikling af en destination og lever således også op til Visit Denmarks strategiske ramme for turismeog destinationsudvikling. - Projektets effekter vurderes sandsynlige. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond) på ,50 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,25 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at projektet, inden den 1. december 2012, fremsender dokumentation til godkendelse i vækstforumsekretariatet for, at projektet koordinerer og erfaringsudveksler med øvrige destinationsprojekter i Region Syddanmark og med det etablerede turismekoordinationsudvalg, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 28a Indstillingsskema Destination Lillebælt. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme - Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Projektet Oplevelsesbaseret Kystturismen er et tværregionalt projekt, der modtaget midler fra den konkurrenceudsatte pulje på ca. 26 mio. kr. Projektet indeholder 5 demonstrationsprojekter og en række fælles aktiviteter. Målsætningen er at vende tilbagegang til fremgang i kystturismen via styrket innovation og oplevelsesudvikling. Der søges om medfinansiering til Syddanmarks demonstrationsprojekt, som Naturturisme I/S er projektleder på, og til fælles tværregionale aktiviteterne. Syddanmark vil igennem projektet få direkte støtte fra Statens konkurrenceudsatte pulje på ca. 1,4 mio. kr. til demonstrationsprojektet og ca. 7 mio. kr. til 7 udvalgte feriesteder i Syddanmark (Fanø, Blåvand, Henne Strand, Sønderborg, Svendborg og Billund) som Videncenteret for Kystturisme vil understøtte kvalitetsudviklingen hos. Syddanmarks demonstrationsprojekt har fem hovedaktiviteter med udgangspunkt i maritime oplevelser i Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Sønderborg Fjord. Udvikling af formidlingskoncepter, produktudvikling, pakketering af oplevelser og overnatninger og udvikling af den gyldne sejlrute og luksusferie til dykkere. Fælles aktiviteter indeholder blandt andet videnskabeligt netværk, kvalitetsmålinger af turismeprodukter, basisanalyser af gæster, turismeprodukt og investeringsmuligheder. Sekretariatet vurderer, at de produktudviklende aktiviteter supplerer og understøtter 38

111 destinationsarbejdet i Lillebælt, på Fyn og i Sønderjylland. For at undgå overlap til dele af destinationernes aktiviteter, bør dette indgå i en samarbejdsaftale. Ansøger og parter Ansøger: Region Midtjylland/Videncenteret for Kystturisme i samarbejde med Destination Fyn og Naturturisme I/S. Videncenteret for Kystturisme er overordnet projektleder. Naturturisme er projektleder for det syddanske demonstratiosprojekt. Partnere: Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark og 150 private partnere. 30 af de private partnere skal indgå fra Region Syddanmark. Pt. er der 15 partnere heriblandt Hindsgavl Slot, Nicus Naturturisme og Svendborg Havn. Sekretariatet afventer yderligere 15 partnererklæringer inden den 30. november Økonomi Samlet budget: kr. Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler fra Statens Konkurrenceudsatte pulje: kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Egenfinansiering i alt: kr. Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,1 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Nye varer og tjenesteydelsers andel af den samlede omsætning [2.5.1] a) 40 oplevelsespakker (aktiviteter og overnatninger), 30 salgbare oplevelsesprodukter og 3 nye koncepter for større maritime oplevelsesprodukter i projektperioden. b) 60 oplevelsespakker (aktiviteter og overnatning), 50 salgbare oplevelsesprodukter og 5 nye koncepter for større maritime oplevelsesprodukter 1-3 år herefter. c) 75 oplevelsespakker (aktiviteter og overnatning), 75 salgbare oplevelsesprodukter og 5 nye koncepter for større maritime oplevelsesprodukter. 2. Vækst i antallet af ferieovernatninger og forretningsovernatninger [ ] a) 4-5 % vækst i overnatninger i perioden i Det Sydfynske Øhav og Middelfart. 50 % af væksten vil, som minimum, komme fra udenlandske gæster. b) 5-8 % vækst i overnatningerne. c) 8-10 % vækst i overnatningerne. 3. Vækst i turisters døgnforbrug [Samlet ] a) 3-5 % i turisternes døgnforbrug i projektperioden. b) 5-6 % i turisternes døgnforbrug et til tre år efter. c) 6-10 % i turisternes døgnforbrug på længere sigt. Sekretariatets vurdering Sekretariatet vurderer, at projektets effekter er sandsynlige dels i forhold til Visit- Denmarks økonomiske forecast på turismen, dels da aktiviteterne er meget forretningsorienterede. Aktiviteterne vurderes at understøtte destinationernes arbejde med forretningsudvikling og kvalitetsforbedring. For at undgå overlap til dele af destinationernes aktiviteter, bør dette indgå i en samarbejdsaftale. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,6 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % En stor del af de syddanske parterne i projektet er bosiddende i Svendborg og derfor kommer projektet yderområdet særligt til gode. Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Projektet understøtter og løfter destinationernes forretningsudvikling af maritime oplevelsespakker. - Projektet tilfører Syddanmarks kystturisme vigtig viden og et kvalitetsløft gennem et nationalt samarbejde. Beslutningspunkt Det indstilles, 39

112 - At ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 5,66 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at Centeret for Kystturisme (CKT), inden den 1. december 2012, fremsender partnerskabsaftaler indgået mellem CKT og de 7 udvalgte feriesteder i Syddanmark. Aftalerne skal godkendes af sekretariatet og skal indeholde, dels en liste over de specifikke aktiviteter, der skal igangsættes på de pågældende feriesteder, dels et budget for de enkelte aktiviteter, at det forudsættes, de enkelte partnerskabsaftaler, inden den 1. december 2012, er godkendt af projektlederen fra den syddanske destination, hvor det udvalgte feriested er beliggende og at denne godkendelse fremsendes til sekretariatet til godkendelse, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden. Bilag Bilag 28b Indstillingsskema Oplevelsesbaseret Kystturisme. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. 29. Alle forretningsområder Der er behandlet to ansøgninger, der søger inden for alle tre forretningsområder. Ansøgningen om merbevilling og forlængelse projekt Virksom viden er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: kr ,00 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,50 Projektet Der ansøges om merbevilling og projektforlængelse til det igangværende projekt Virksom viden. Virksom viden fokuserer på brobygning mellem Syddansk Universitets studerende og dimittender og erhvervslivet i Region Syddanmark. Formålet er at få flere højtuddannede ud i regionens virksomheder. Projektets målsætning er således at øge andelen af højtuddannede i SMVer og at etablere samarbejde mellem studerende og dimittender og virksomheder indenfor Syddansk Vækstforums forretningsområder. Samtidig vil projektet påvirke virksomhedernes motivation til ansættelse af højtuddannede ved at præsentere dem for mulighederne for at tilknytte studerende i projektforløb og studiejobs. Projektet vil desuden informere om ordningerne for Videnpiloter og erhvervsphd er. Projektet har hidtil opnået følgende effektmål: Projektet har i de første tre afrapporterings- og regnskabsperioder vist endog meget gode resultater. I perioden fra til har projektet nået følgende: ErhvervsPhD-stipendiater: 4 stillinger Videnpiloter: 13 stillinger AC-ansættelser: 39 stillinger (ordinære stillinger, uden tilskud) I forhold til Syddansk Vækstforums indsatsområder, fordeler stillingerne sig således: Velfærdsteknologi: 1 Videnpilotstillinger, 3 AC-stillinger Energi: 2 ErhvervsPhD, 4 Videnpilotstillinger, 13 AC-stillinger Oplevelseserhverv: 4 Videnpilotstillinger, 6 AC-stillinger Andet: 17 AC-stillinger, 2 ErhvervsPhD, 4 Videnpilotstillinger og 1 løntilskudsstilling 40

113 Der er tale om meget flotte resultater, der er opnået forholdsvis tidligt i projektforløbet. Der er dog nogle aktiviteter, der kræver en længere proces, som videnpilotordningen og især ErhversPhD-stipendier. Ansøger vurderer, at med en forlængelse af projektet til og med 2014 vil der kunne realiseres flere stillinger til højtuddannede i regionen inden for disse ordninger. På denne baggrund er der indsendt ansøgning om merbevilling, for at sikre at: der kommer endnu flere højtuddannede til gavn for regionens virksomheder med fokus på forretningsområderne at aktiviteter, der kræver en længere proces fra indledende møde til aftale med virksomheden om ansættelse, kan realiseres at flere højtuddannede præsenteres for karrieremulighederne i regionen, især inden for forretningsområderne Ernst & Young har vurderet projektet: Projektet er kategoriseret i kategorien: Projekter, der kræver opmærksomhed (Gul). Sekretariatets opfølgning viser dog, at projektet forløber planmæssigt. Konklusion Det igangværende projekt, Virksom Viden, har i de første tre afrapporterings- og regnskabsperioder vist særdeles gode resultater. Projektet har fået en del studerende / dimittender ansat i ordinære AC-stillinger. Det kan dog være en længere proces at få ansat højtuddannede i stillinger under ordninger som Videnpiloter og erhvervsphd er. Derfor vil en forlængelse af projektet hjælpe til at sikre realiseringen af ansættelser under disse ordninger. Ansøger og parter Projektet vil under denne et års projektforlængelse, bidrage med 25 videnpiloter/ac-ansættelser. Det er sekretariatets vurdering, at disse effekter er sandsynlige i lyset af de hidtidige opnåede effekter. Ansøger: Syddansk Universitet Parter: I den nuværende projektperiode er Sønderborg, Odense og Kolding Kommuner projektpartnere. Hvorvidt partnerne også er med i hele 2014, forventes afklaret i løbet af 2013, hvor SDU vil arbejde på at indhente tilsagn fra kommunerne om at bidrage til projektet i yderligere 1 år. Økonomi Samlet budget: kr ,00 Socialfondsmidler: kr ,00 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,50 Egen finansiering i alt: kr ,50 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 2,3 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Vækst i private virksomheders investeringer i forskning og udvikling [2.4.3] Samlet vurderer ansøger at antallet af virksomheder, der øger deres investeringerne i forskning og udvikling, er: 95 virksomheder i projektperioden 65 virksomheder 1-3 år efter projektperioden 25 virksomheder på længere sigt. 2. Vækst i antallet af erhvervsphd er og Videnpiloter [2.4.2] Samlet vurderer ansøger, at antallet af erhvervsphd er øges med 5 og der vil komme 25 nye Videnpiloter i projektperioden at antallet af erhvervsphd er øges med 2-3 og at antallet af Videnpilo- 41

114 ter/ac-stillinger øges med år efter projektet at der på længere sigt vil komme yderligere 5 Videnpiloter/ordinære ACstillinger. 3. Stigning i andelen af arbejdsstyrken med videregående uddannelser, der er relevante for forretningsområdet [4.1.2.] Samlet set vurderer ansøger, At 520 studerende vil være involveret i aktiviteter, der er relevante for forretningsområderne i projektperioden. Ca vil have modtaget information om forretningsområdet. 1-3 år efter vil 400 studerende/dimittender have fået viden om mulighederne inden for forretningsområdet. På længere sigt vil 400 studerende/dimittender have fået viden om mulighederne for arbejde indenfor forretningsområdet. Sekretariatet vurderer på baggrund af de hidtidige projektresultater, at effekterne er realistiske. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,25 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten: 41 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Det igangværende projekt, Virksom Viden, har i de første tre afrapporterings- og regnskabsperioder vist solide og mærkbare resultater. Projektet har fået en del studerende / dimittender ansat i ordinære AC-stillinger. Det kan dog være en længere proces at få ansat højtuddannede i stillinger under ordninger som Videnpiloter og erhvervsphd er. Derfor vil en forlængelse af projektet hjælpe til at sikre realiseringen af ansættelser under disse ordninger. - Projektet vil under denne et års projektforlængelse, bidrage med 25 videnpiloter/ac-ansættelser. - Det er sekretariatets vurdering, at disse effekter er sandsynlige i lyset af de hidtidige opnåede effekter. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen om merbevilling indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager supplerende tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,00 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det samlede tilsagn fra Socialfonden efter merbevillingen udgør ,00 kr. den samlede bevilling kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges supplerende støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,50 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det samlede tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler efter merbevillingen udgør ,50 kr. den samlede bevilling kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyringsmodel lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 29a Indstillingsskema Virksom Viden Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. 42

115 Projektet Global Vækst Syddanmark er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: ,04 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: ,00kr. Projektet Global vækst Syddanmark Det er projektets formål at tilbyde et kompetenceudviklingsforløb til SMV ere indenfor forretningsområderne og i yderområderne også til virksomheder, der ligger udenfor forretningsområderne således, at virksomhederne bliver i stand til at begå sig internationalt og øge deres eksport. Formålet er at styrke virksomhedernes vækstpotentiale og dermed påvirke vækst og beskæftigelse i positiv retning. Projektets aktiviteter indeholder: Et grundlæggende kompetenceudviklingsforløb Klar til Eksport, som skal være med til at forbedre virksomhedernes eksportforberedelse, og hvor der blandt andet er tematiserede workshops, der fokuserer på forretningsområderne. Et mere fokuseret kompetenceudviklingsforløb Vækst via Internationalisering. Her deltager kun de virksomheder, der via screening er fundet særligt velegnede f.eks. ved, at de har deltaget på Klar til Eksport. Her kompetenceudvikles virksomhederne mere målrettet til at kunne begå sig på og eksportere til særligt definerede markeder, såvel geografisk som branchemæssigt. Derudover vil projektet tilbyde forskellige former for målrettede netværk; f.eks. netværk omkring de enkelte forretningsområder i forhold til eksport på udvalgte markeder, netværk omkring europæiske samarbejdsprojekter, netværk omkring virksomhedernes adgang til det kinesiske marked, herunder samarbejde med Guangzhou Knowledge City, som har særligt fokus på energi-området. Ansøger og parter Kompetenceudviklingsaktiviteterne vil blive gennemført med inddragelse af eksterne, specialiserede rådgivere, som har den nødvendige specifikke viden i forhold til både forretningsområder og de udvalgte geografiske markeder. Det kan fx være konsulenter fra Eksportrådet, Eksportkreditrådet, de danske Innovations Centre i udlandet mv. Ansøger: Den erhvervsdrivende fond Væksthus Syddanmark Parter: Det Syddanske Bruxelles Kontor Økonomi Samlet budget: kr ,08kr. Socialfondsmidler: kr ,04 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,00 Egenfinansiering i alt: kr ,04 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,7 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Vækst i andelen af eksporterende virksomheder [2.5.4] 2. Vækst i andel eksport-iværksættere [2.2.1] 3. Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver [4.4.2] De erhvervsmæssige effekter, som projektet leverer, vurderes at være relativt beskedne men sikre. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,5 Det er et relativt billigt projekt, hvor effekten forventes at ville kunne måles relativt hurtigt efter projektperioden Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 41 % I projektet gøres en særlig indsats overfor yderområderne, idet yderområdevirk- 43

116 Konklusion somheder, som ligger udenfor forretningsområderne, også vil have mulighed for at deltage i projektets aktiviteter i det omfang, det er relevant. Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Det vurderes, at projektet tydeligt adresserer de internationale udfordringer, som Vækstforum har formuleret indenfor forretningsområderne. Samtidig er der tale om en tæt koordination i forhold til klyngernes aktiviteter og deres viden om virksomhedernes udfordringer og behov, når det gælder internationalisering. - Det forventes derfor, at projektet vil kunne bidrage positivt til den omstilling, der er nødvendig, hvis de syddanske virksomheder skal kunne udnytte de internationale muligheder. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,04 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,00 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 13,65 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at Væksthus Syddanmark indgår en gensidig forpligtende samarbejdsaftale mellem Væksthus Syddanmark og klyngerne Welfare Tech, Lean Energy og Design2Innovate (samt senere med klyngen Off-shore Wind Denmark) om deres indbyrdes arbejdsdeling i forhold til de virksomhedsrettede internationaliseringsaktiviteter, således at Væksthuset tydeligt understøtter klyngernes fokus. Denne aftale fremsendes inden 7. januar 2013 til vækstforumsekretariatet, som vurderer, om forudsætningen er opfyldt, at det forudsættes, at mindst 25 af de deltagende virksomheder på Klar til eksport workshops er rekrutteret inden 1. april Dokumentation herfor fremsendes til vækstforumsekretariatet, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 29b Indstillingsskema Global Vækst Syddanmark. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. 30. Uden for Vækstforums forretningsområder Der er behandlet fire ansøgninger, der søger uden for alle tre forretningsområder Projektet Klar til anlæg er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: ,58 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Projektet Klar til anlæg Projektet ligger uden for Vækstforum tre forretningsområder. Projektet henvender sig til SMV er inden for bygge- og anlægssektoren, der via deltagelse i projektets aktiviteter får styrket deres mulighed for at kunne byde ind på opgaver i forbindelse med kommende offentlige byggerier i regionen de kommende år. Projektet skaber i sig selv ikke nye jobs, men vil skabe mulighed for, at flere af de arbejdsplad- 44

117 ser som de større anlægsbyggerier skaber, vil tilfalde syddanske virksomheder, frem for virksomheder uden for regionen. Der deltager endvidere store virksomheder i en del af projektets aktiviteter, i det de med fordel vil kunne indgå i konsortiedannelser og dermed styrke de mindre virksomheders muligheder for at vinde opgaver i forbindelse med byggerierne. Projektet, baserer sig på et forprojekt, Klar til Femern Bælt fra Vækstforum pulje til projektudvikling i yderområder. I forprojektet har Deloitte undersøgt, hvilke kompetencebehov som småog mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren mangler, for at kunne få flest mulig ordrer og opgaver i forbindelse med kommende større anlægsprojekter Femern Bælt, nyt Universitetshospital i Odense mv., men også for at sikre at de i stigende grad kan vinde ordrer på anlægsprojekter uden for Syddanmark. I alt anslår COWI, i en analyse for Beskæftigelsesregionen, at der er større anlægsprojekter for 135 mia. kr. alene i Syddanmark de kommende 8-10 år. Forprojektet konkluderer, at der er behov for en styrket kompetenceudviklingsindsats for SMV er for at sikre størst mulig andel af de kommende udbud. Ansøger vil på baggrund af forprojektets anbefalinger igangsætte en række aktiviteter, der skal sikre, at 200 syddanske SMV er inden for bygge- og anlægssektoren får de bedst mulige forudsætninger for at byde på de kommende anlægsprojekter. Virksomhederne vil løbende blive orienteret om de kommende udbud. Den enkelte virksomhed vil få tilbudt et 360 graders eftersyn af virksomheden for at afklare kompetencebehov, hvorefter der udarbejdes en handlingsplan for den enkelte virksomhed. Medarbejdere fra virksomheden vil herefter få mulighed for at deltage i kompetencegivende arrangementer med deltagelse af andre virksomheder. I tilfælde af, at projektet ikke gennemføres vil den årlige beskæftigelse der genereres i regionen vil ifølge ansøger forventeligt ligge på 66 personer og der forventes at blive omsat for 50 mio. kr. Ansøger forventer, at der i projektperioden , genereres 200 ekstra årsværk/arbejdspladser altså 266 i alt. Dette giver en omsætningsgevinst på ca. 200 mio. kr. inden for projektperioden. Projektet indstilles til tilsagn, fordi det vurderes, at projektets effekter for de deltagende virksomheder er forholdsvis sikre, da projektets aktiviteter bygger dels på en foranalyse og dels på en kortlægning af bygge- og anlægsprojekter i Syddanmark. Endvidere angiver Deloitte i sin rapport, at erfaringer fra lignende initiativer i forbindelse med større byggerier har haft effekt. I forbindelse med byggeriet under den engelske kanal, vandt lokale franske entreprenører størstedelen af opgaverne i Frankrig på grund af en særlig fransk indsats i stil med den man nu ønsker at gennemføre i Syddanmark. Deloitte angiver ligeledes, at 75 % af den samlede arbejdskraft i forbindelse med etableringen af Storebæltsforbindelsen var dansk, heraf ca. 66 % lokal arbejdskraft, bl.a. på grund af aktive erhvervsråd, der sikrede lokale virksomheder kontrakter i forbindelse med arbejdet. Det skal dog bemærkes, at Væksthus Sjællands projekt Klar til Femern Bælt der dog er skaleret ca. fire gang så stort som det syddanske projekt, har problemer med at få virksomhederne til at benytte sig af projektets tilbud om efteruddannelse, hvilket betyder at projektets samlede budget er under reduktion. Dette håndteres i Syddanmark ved at kravene i Vækstforums portefølgesystem lægges til grund for bevillingen. Det indebærer bl.a., at der inden projektstart skal aftales en feasibilityfase, samt aftales måltal for udviklingen i projektets aktiviteter og konsekvenser, hvis disse måltal ikke nås. Projektet er ikke vurderet i forhold til dets effekt på Vækstforums målsætninger, da det ligger uden for Vækstforums handlingsplan. Projektets er vurderet i forhold til dets effekter på de angivne indikatorer, jobskabelse og omsætning hos de deltagende SMV er fra branchen. Projektet indstilles til tilsagn under forudsætning af, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder, med fi- 45

118 Ansøger og parter Økonomi Er mål 2 kriterierne opfyldt? Er de tværgående kriterier opfyldt? nansiering fra Socialfonden, som nævnt i dagsordenen. Ansøger: Den erhvervsdrivende fond Væksthus Syddanmark Partnere: 1. Udvikling Fyn A/S, CVR Dansk Byggeri, CVR Syddansk Erhvervsskole, CVR Store virksomheder: 4. M.J. Eriksson A/S, Brøndby Strand, CVR Bravida Danmark A/S, Brøndby, CVR Hansson & Knudsen A/S, Odense, CVR SMVér: 7. Persolit Entreprenørfirma A/S, Munkebo, CVR Stone-Con Aps, Svendborg, CVR H Vedel A/S, Vejle, CVR Hans Jørgensen & Søn A/S, Odense, CVR TC Anlæg A/S, Odense, CVR Lars Bro Rustfrit Stål A/S, Odense, CVR Odico APS, Odense, CVR Kami Jern Aps, Faaborg, CVR Isager Arkitekter Aps, Odense, CVR Inno-Sign A/S, Tommerup, CVR Sunke + F2 Arkitekter Aps, Kerteminde, CVR Bo Michelsen A/S, Tønder, CVR Knud Weiland ApS, Tønder. CVR Murerfirmaet P. Jensen & Sønner ApS, Varde, CVR B T. Gulve A/S, Fredericia, CVR Kjelkvist A/S, Tønder, CVR J. Beese VVS og Blik A/S, Odense, CVR Basen A/S, Glostrup, CVR Jesper Øland ApS, København, CVR D Contractor A/S 27. Bo Michelsen A/S 28. Nielsen & Rasmussen A/S 29. AJ Byggeservice A/S, Horsens, CVR Murerfirmaet Bent Sørensen, Brørup, CVR Jens Ytzen Sædding A/S, Esbjerg, CVR Der er p.t. ikke indsendt erklæring fra partner 5-6 og Ansøger er i gang med at indhente disse erklæringer. Støtteerklæring fra KKR, Syddanmark v/ Egon Fræhr Interesseerklæringer fra 1. Fonden Femern Bælt Development 2. Dansk Metal Odense 3. LO Odense 4. 3 F Bygningsarbejdernes Fagforening Samlet budget: ,16 kr. Socialfondsmidler: kr ,58 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr Egen finansiering i alt: kr , 58 Ja Ja 46

119 Forventet effekt 1. Nye varer og tjenesteydelsers andel af den samlede omsætning Det forventes i projektperioden , at projektet vil generere 266 årsværk/arbejdspladser. Dette giver en omsætningsgevinst på ca. 200 mio. kr. inden for projektperioden. Pr. år svarer dette til at der bliver skabt 133 arbejdspladser og genereret for 100 mio. kr. i meromsætning. I tilfælde af, at projektet ikke gennemføres vil den årlige beskæftigelse der genereres i regionen vil dermed forventeligt ligge på 66 personer og der forventes at blive omsat for 50 mio. kr. Efter endt projektperiode, kan effekten aftage eller intensivere, alt afhængig af hvornår realiseringen af alle anlægsopgaverne sker (opgaverne forventes at forløbe de kommende 10 år).. Et forsigtigt skøn er ca. 25 % mere end i projektperioden, dvs. ca. 83 årsværk/arbejdspladser pr. år 1-3 år efter endt projektperiode eller ca. 125 mio. kr. På længere sigt (4-10 år) forventes der fortsat afledte effekter af bygge- og anlægsbranchen direkte og indirekte effekter af nye varer og tjenesteydelser. Der må forventes på længere sigt, en stigning på ca. 25 % mere end i projektperioden (og ligesom inden for de nærmeste 1-3 år), dvs. ca. 83 årsværk/arbejdspladser pr. år på længere sigt eller 125 mio. kr. Ansøger angiver på baggrund af forprojektets rapport, at erfaringer fra etableringen af Storebæltsforbindelsen viser, at ca. 2/3 del af arbejdskraften kom fra de nærliggende regioner, hvor erhvervsrådene var aktive i forhold til at formidle kontakter mellem entreprenørerne og underleverandørerne. Samtidig viser erfaringer fra etableringen af tunnelen under den Engelske Kanal, at omkring dobbelt så meget arbejdskraft, kom fra lokale/regionale franske virksomheder, i forhold til lokale/regionale engelske virksomheder. Det skyldes, at der på fransk side, var sat massivt ind med offentlig finansiering til efteruddannelse og opkvalificering, hvilket der ikke var på engelske side. 2. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative I projektperioden vil 200 virksomheder indgå i netværk, der styrker den enkelte virksomheds kompetencer i forhold til at være en attraktiv leverandør ved større anlægsopgaver. Alle 200 virksomheder forventes at få ny viden om produkt- og procesinnovation. De nærmeste 1-3 år forventes fortsat stor effekt indenfor produkt- og procesinnovation i virksomhederne. På længere sigt, f.eks. efter fem år, vil der være en ny situation, hvor de deltagende partnervirksomheder har opnået nye erfaringer fra de store anlægsarbejder i regionen og dermed står endnu stærkere. 3. Andel beskæftigede, der har udviklet eller været med til at udvikle nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder Netværksaktiviteterne i projektet styrker de tværgående samarbejder mellem de forskellige delbrancher indenfor bygge- og anlægssektoren. Sideløbende med deltagelse i projektets aktiviteter med min. 1 medarbejder pr. virksomhed, spreder produkt-, service- og arbejdsmetodeudvikling sig til de respektive virksomheders organisationer. Det forventes således, at min. 25 % af de 200 deltagende personer (min. 50) fra syddanske bygge- og anlægsvirksomheder vil udvikle eller være med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder inden for projektperioden. Effekten fra netværksdeltagelse forventes at fortsætte efter projektets udløb. Der vil være skabt en ny metode til at indgå i udviklingsaktiviteter på lederniveau med afledte effekter til de forskellige afdelinger af hver organisation. Et skøn er, at min. 40 % af de 200 deltagende personer (min. 80) vil udvikle eller være med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder de første 1-3 år efter projektperioden. På længere sigt forventes de enkelte virksomheder fortsat at have fokus på udvikling mhp. at skabe nye forretningsmuligheder.. Sekretariatets vurdering: Sekretariatet vurderer, at de opstillede effekter er forholdsvis realistiske og sikre. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,75 Yderom- Yderområdeprocenten 41 % 47

120 rådeprocent Konklusion Projektet vil i samarbejde med projekterne Lån en Leder og Power Push gøre en ekstra opsøgende indsats i yderområderne. Endvidere vil nogle af projektets aktiviteter fysisk blive afholdt i yderområderne. Ifølge ansøgningen er der 1420 SVM er virksomheder indenfor bygge og anlæg i RSD med ansatte, heraf er mere end 150 beliggende i regionens yderområder. Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Fordi projektet vil bidrage til at flest mulig af jobs ene i forbindelse med de kommende anlægsprojekter tilfalder syddanske virksomheder. - Projektet kan generere jobs i hele regionen, særligt i yderområderne. - Fordi det vurderes at sikre fordi projektets effekter for de deltagende virksomheder vurderes at være forholdsvis sikre, da projektets aktiviteter bygger dels på en foranalyse og erfaringer fra lignende initiativer i forbindelse med større byggerier, der har haft effekt. I forbindelse med byggeriet under den engelske kanal, vandt de franske entreprenører størstedelen af opgaverne på grund af en særlig fransk indsats i stil med den man nu ønsker at gennemføre i Syddanmark. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn, herunder: at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,58 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 4,57 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, at det forudsættes, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder, med finansiering fra Socialfonden, at kravene i Vækstforums porteføljestyring lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 30a Indstillingsskema Klar til Anlægsopgaver. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Det blev desuden tilkendegivet, at projekter som rækker ud over Vækstforums forretningsområder i særlig grad bør tilgodese yderområderne og udarbejde en plan for indsatsen. Projektet Tønder Innovatorium er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: kr ,44 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,64 Projektet Tønder Innovatorium er et 100% yderområdeprojekt, der skal bidrage til vækst i virksomhederne i Tønder Kommune gennem målrettet og effektfuld kompetenceudvikling af iværksættere og SMV er med vækstpotentiale. Der skal deltage 30 iværksættere og 30 SMV er i projektet. Projektet skal overføre de gode resultater fra projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn til virksomhederne i Tønderområdet. Tønder Innovatoriums målgruppe adskiller sig fra Fremtidsfabrikken, da Tønder Innovatorium er tilpasset virksomhedsstrukturen i Tønder. Målgruppen for Tønder Innovatorium befinder sig primært indenfor produktions- og serviceerhverv. Der skal både deltage iværksættere og SMV er med 48

121 vækstpotentiale inden for de udvalgte brancher. Projektets første aktivitet er en feasibility-fase på et halvt år, der skal udvikle og konkretisere projektets aktiviteter, projektplan og organisering, samt identificere de deltagende virksomheder. Det skal i denne sammenhæng præciseres, at de offentlige partnere i projektet ikke må udføre rådgivningsvirksomhed, der kan være konkurrenceforvridende i forhold til den private konsulentbranche. Projektets hovedaktiviteter er: Et undervisningsforløb for de deltagende iværksættere, der skal understøtte virksomhedernes udvikling og vækst. Et kompetenceløft for ledere og nøglepersoner fra de deltagende SMV er, der gennem ledelsesudvikling skal understøtte virksomhedernes vækstmuligheder, innovationskraft og konkurrenceevne. Etableringen af et inkubator- og kompetencecenter for gruppen af iværksættere, og for nøglepersoner fra de små og mellemstore virksomheder. Udvikling af et fagligt netværk i og omkring Tønder Innovatorium Uddannelse og udvikling af Erhvervsvejledning i Tønder, EUC Syd og Tønder Handelsskole med henblik på at skabe bedre forretningsforståelse blandt kommunens og uddannelsesinstitutionernes medarbejdere. Udvikling og implementering af en samlet kommunikationsstrategi for brug af medier i Tønder Innovatorium Udvikling af koncept til styrket tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og attraktiviteten af virksomheder Konklusion: Projektet henvender sig generelt til iværksættere og SMV er i yderområdet Tønder Kommune. Projektets forventede effekter vurderes at være realistiske. Projektet vurderes dermed at skabe vækst i Tønder Kommune. Projektet lever op til Vækstforums tværgående kriterier og overholder de Mål 2-specifikke kriterier. Dog vurderer sekretariatet, at der er behov at konkretisere projektets aktiviteter i en feasibilityfase. Efter feasibilityfasen, dvs. senest et halvt år efter bevillingstidspunktet, skal følgende vilkår være opfyldte: 1. Projektet skal have udarbejdet en konkret og realistisk projektplan, der er nedbrudt på konkrete aktiviteter, der skal gennemføres. 2. Projektet har opstillet klare resultatmål for de enkelte aktiviteter. 3. Projektet skal have organiseringen på plads, herunder nedsat en styregruppe med relevante partnere. 4. Projektet skal have identificeret de deltagende virksomheder, herunder indhentet partnerklæringer. 5. Projektet skal dokumentere, at de fornødne faglige, administrative og økonomiske kompetencer er til stede. Hvis sekretariatet efter feasibilityfasens udløb vurderer, at de opstillede vilkår ikke er opfyldte, indstilles det til Vækstforum, at projektet afvikles. Sekretariatet indstiller, at der skal være repræsentation fra virksomheder og fra Vækstforums sekretariat i projektets styregruppe for at sikre, at projektet har fokus på virksomhedernes behov og på Vækstforums målsætninger. Ansøger og parter Projektet indstilles til tilsagn under forudsætning af, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder, med finansiering fra Socialfonden, som nævnt i dagsordenen. Ansøger: 1. Tønder Handelsskole, CVR nr

122 Parter: (Deltager i undervisningsforløb om erhvervsvejledning) 2. Tønder Kommune, CVR nr EUC Syd, CVR nr Økonomi Samlet budget: kr ,88 Socialfondsmidler: kr ,44 Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr ,64 Egen finansiering i alt: kr ,80 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt 1. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2] a) I projektperioden forventes det, at 24 smv ere angiver at være produkt eller procesinnovative b) 1-3 år efter projektperioden, forventes det, at der hvert år er 5-10 virksomheder som angiver at være produkt eller procesinnovative c) På lang sigt er målet, at 5-10 nye virksomheder angiver at være produkt eller procesinnovative. 2. Vækst i andel vækstiværksættere [2.3.1] a) I projektperioden forventes det, at der kommer 12 nye iværksættere med vækstpotentiale b) I de nærmeste 1-3 år efter projektperioden forventes det, at der hvert år skabes iværksættere med vækstpotentiale c) På lang sigt forventes det, at der på årsbasis skabes 15 iværksættere med vækstpotentiale. 3. Andel beskæftigede, der oplever at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver [4.4.2] a) Det forventes, at 30 personer fra smv erne uddannes i projektperioden b) pr år forventes at uddanne sig c) På lang sigt forventes det, at uddanner sig Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,5 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 100 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Projektet vurderes at skabe vækst i virksomhederne i Tønder Kommune - Projekts forventede effekter vurderes at være realistiske - Projektet lever op til Vækstforums tværgående kriterier og overholder de Mål 2-specifikke kriterier - Sekretariatet vurderer, at der er behov for en konkretisering af projektets aktiviteter. Derfor indstilles projektet til en feasibility-fase. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til tilsagn på vilkår, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på ,44 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på ,64 kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 20,7 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, 50

123 At ansøger indstilles til en feasibilityfase, hvorefter ansøger senest et halvt år efter modtagelse af nærværende tilsagn, skal opfylde følgende vilkår: o Projektet skal have udarbejdet en konkret og realistisk projektplan, der er nedbrudt på konkrete aktiviteter, der skal gennemføres. o Projektet har opstillet klare resultatmål for de enkelte aktiviteter. o Projektet skal have organiseringen på plads, herunder nedsat en styregruppe med relevante partnere. o Projektet skal have identificeret de deltagende virksomheder, herunder indhentet partnererklæringer. o Projektet skal dokumentere, at de fornødne faglige, administrative og økonomiske kompetencer er til stede. Hvis Vækstforums sekretariatet efter feasibilityfasens udløb vurderer, at de opstillede vilkår ikke er opfyldte, indstilles det til Vækstforum, at projektet afvikles. at der er repræsentation af virksomheder og af Vækstforums sekretariat i projektets styregruppe, at det forudsættes, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder, med finansiering fra Socialfonden, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, og at kravene i Vækstforums porteføljestyringsmodel lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 30b Indstillingsskema Tønder Innovatorium Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn (merbevilling) er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. Indstilling A: Tilsagn Socialfondsmidler: kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Projektet Vækstforumsekretariatets kommentar: Fremtidsfabrikken har siden Vækstforums beslutning 21. juni 2010 og bevilling af Socialfondsstøtte 17. december 2010 arbejdet for at skabe bedre vækstbetingelser for kreative iværksættere i yderområderne på Sydfyn. Projektet skal skabe attraktive rammer for de kreative erhverv i yderområderne. Projektet har hidtil opnået følgende procesmål: Projektet har bidraget til, at virksomhederne er blevet bedre til at drive deres forretning, og dermed er blevet bedre til at differentiere sig i markedet. Virksomhederne vurderer selv, at de har oplevet en forbedret konkurrenceevne på kort sigt. 70% af de første 70 kreative iværksættere, der har gennemført Boost Sydfyn 1.0 forløbet, har oplevet øget omsætning På længere sigt vil deres omsætning stige yderligere, ligesom de, dog i mindre grad, forventer at kunne ansætte flere medarbejdere På 36 måneders sigt forventer 40 % af virksomhederne stor eller meget stor effekt, som følge af deres deltagelse i projektet. På denne baggrund er der indsendt ansøgning om merbevilling, for at sikre at: 1. Mentorordningen udvides, så iværksættere med et væsentligt vækstpotentiale kan matches med den rette mentor. Dette vil betyde, at flere iværksættere kan få en mentor og mentorperioden kan udvides. 2. Den nuværende projektperiode giver kun mulighed for et 3-måneders uddannelsesforløb for de sidste iværksættere. Derfor vil projektet udvide projektperioden og budgettet for at tilbyde dette hold samme 9-måneders uddannelsesforløb som de to første hold 3. Yderligere 44 kommunale deltagere optages på et Boost Sydfyn NU forløb. Dermed kommer det samlede antal kommunale deltager op på 130 deltage- 51

124 re. 4. Projektet får tilført yderligere personalemæssige ressourcer til håndtering af uddannelsesforløbende, mentorordningen, samarbejde med øvrige projekter i regionen, samarbejde om etablering af en lokal lånefond, samt national branding af Sydfyn og Fremtidsfabrikken. Ernst & Young har revideret projektet: Projektet er kategoriseret i kategorien: Projekter der ikke kræver opmærksomhed (Grøn). Det betyder, at det vurderes, at det er et projekt med god fremdrift og som skaber resultater. Effektvurdering (af eventuel ekstrabevilling): Projektet er vurderet i forhold til de effektindikatorer, som Fremtidsfabrikken har angivet i den oprindelige ansøgning, så effekterne er sammenlignelige med de hidtidige effekter. Projektet forventer i løbet af den forlængede projektperiode og i de tre efterfølgende år at gøre ca. 40 virksomheder produkt- og/eller procesinnovative, at de 40 virksomheder vil opleve en stigning i omsætningen og at dette på sigt vil betyde 40 ekstra ansatte indenfor oplevelseserhvervene. Sekretariatets samlede vurdering er, at de angivne effekter er realistiske Konklusion Fremtidsfabrikken har skabt gode resultater. Sekretariatet vurderer, at de nye og fortsættende aktiviteter vil bidrage til yderligere effekt på projektets målsætninger. Projektet bidrager dermed til at skabe vækst i virksomhederne i yderområderne. Projektet kan desuden bidrage til at udvikle og modne iværksættervirksomheder, som er interesserede i at søge finansiering fra Syddansk Lånefond for yderområderne. Projektet indstilles til tilsagn under forudsætning af, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder, med finansiering fra Socialfonden, som nævnt i dagsordenen. Forudsætningen er at kursusforløbene fremmer kursisternes forståelse for iværksættere og mindre virksomheders forretningsvilkår, men at kurserne ikke har til formål at uddanne rådgivere, der i sig selv virker på et marked. Det påhviler projektet at iagttage denne væsentlige forskel. Ansøger og parter Ansøger: Udvikling Fyn, CVR-nr Økonomi Parter: Kommuner (medfinansierer projektet, sender medarbejdere på kompetenceudvikling) 1. Svendborg Kommune, CVR-nr Faaborg-Midtfyn Kommune, CVR-nr Langeland Kommune, CVR-nr Ærø Kommune, CVR-nr Uddannelsesinstitutioner 1. Svendborg Erhvervsskole, CVR-nr (sender medarbejdere på kompetenceudvikling, skal videreføre uddannelsestilbud) Erhvervsrådgivning (sender medarbejdere på kompetenceudvikling) 1. Svendborg Erhvervskontor, CVR-nr Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd, CVR-nr Turist- og erhvervsforeningen Langeland, CVR-nr Ærø Turist- og erhvervsforening, CVR-nr Erhvervskontakten Odense, CVR-nr Væksthus Syddanmark. CVR-nr (videnspartner, bidrager til entreprenørernes uddannelsesforløb) Samlet budget for merbevilling: kr. Socialfondsmidler/Regionalfondsmidler: kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Egenfinansiering i alt: kr. 52

125 Er mål 2 kriterierne Ja opfyldt? Er de tværgående Ja kriterier opfyldt? Forventet effekt Score i effektmodellen (1-5): 1,4 Ansøger har valgt indikatorerne: 1. Andel virksomheder, som angiver at være produkt- og/eller procesinnovative [2.5.2]: Vækst i antal ansatte indenfor oplevelseserhvervene [5.4.1]: Vækst i omsætning inden for designerhverv [5.4.2]: 40 Sekretariatets vurdering: De angivne effekter vurderes som værende realistiske. Socialfondsprojektet Fremtidsfabrikken Sydfyns hidtidige opnåede resultater understøtter merbevillingens forventede effekter. Tid og pris Score i effektmodellen (1-5): 1,1 Yderområdeprocent Yderområdeprocenten 100 % Konklusion Projektet indstilles til tilsagn, fordi: - Fremtidsfabrikken har skabt gode resultater, og - Merbevillingen forventes at skabe yderligere effekter på væksten i de kreative erhverv i yderområderne på Sydfyn Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen om merbevilling indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager supplerende tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det samlede tilsagn fra Socialfonden efter merbevillingen udgør kr. den samlede bevilling kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges supplerende støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det samlede tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler efter merbevillingen udgør kr. den samlede bevilling kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at det forudsættes, at Vækstforum igangsætter en særlig indsats for kompetenceudvikling, som rækker ud over Vækstforums forretningsområder, med finansiering fra Socialfonden, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, og at kravene i Vækstforums porteføljestyringsmodel lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 30c Indstillingsskema Fremtidsfabrikken Sydfyn Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. Projektet Tid til forandring er placeret i kategori C og indstilles til afslag. Indstilling C: Afslag Den europæiske socialfond: 0 kr. 53

126 Projektet Tid til forandring Projektet ligger uden for Vækstforums forretningsområder. Projektet handler om at omstille fyrede slagteriarbejdere gennem uddannelse. Baggrunden for projektet er lukningen af Danish Crown slagteriet i Esbjerg. I tilsvarende situationer i Sønderborg (Danfoss), Kolding (LM Glasfiber) og Odense/Kerteminde (Lindø) har massefyringer medført ansøgninger til EGF (Den Europæiske Globaliseringsfond). Da antallet af fyrede i dette tilfælde kun er godt 400, lever lukningen ikke op til de formelle krav under EGF. Derfor har ansøger valgt at søge støtte fra Socialfonden til aktiviteterne, der i vid udstrækning svarer til dem, der er støttet af EGF i de tre nævnte tilfælde. Projektet har til formål at give projektdeltagerne nye kompetencer, og dermed øge deres jobmuligheder. Kompetenceudviklingen skal ske målrettet de erhverv, hvor der er gode jobmuligheder. Derfor har ansøger valgt at fokusere på offshore sektoren som en mulig sektor for de fyrede slagteriarbejdere at søge over til. Projektet retter sig imidlertid ikke eksklusivt mod offshore. Projektet er ikke vurderet i forhold til dets effekt på Vækstforums målsætninger, da det ligger uden for Vækstforums handlingsplan. Projektet er vurderet i forhold til de angivne indikatorer og dets effekt på produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Projektet vurderes at have positiv indflydelse på den proces, der skal få slagteriarbejderne over i uddannelsessystemet. Projektet sandsynliggør i ringe grad, at det imødekommer en reel efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i energisektoren såvel som i andre brancher. Projektets hovedformål er at præ-uddanne og kompetenceudvikle de fyrede ufaglærte medarbejdere. Projektet vurderes således ikke at have effekt på produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Det er sekretariatets vurdering, at projektet vil have positiv effekt på de valgte indikatorer, men ingen eller ringe effekt på produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Ansøger og parter Fødevareforbundet NNFs a-kasse, CVR nr.: Jobcenter Tønder, CVR nr.: Jobcenter Varde, CVR nr.: Offshore Center Danmark CVR nr.: Økonomi Er mål 2 kriterierne opfyldt? Er de tværgående kriterier opfyldt? Forventet effekt Samlet budget: ,28 kr. Mål-2 midler, socialfond: ,96 kr. Egen finansiering i alt: 0 kr. Finansiering via deltagerunderhold: ,32 kr. dagpenge eller kontanthjælp. Ikke relevant Nej Effektvurdering: Det er sekretariatets vurdering, at projektet vil have positiv effekt på de valgte indikatorer, men ingen eller ringe effekt på produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Ansøger har valgt tre indikatorer: - Andel beskæftigede der oplever, at efteruddannelse har medført at de løser nye opgaver eller en bedre løsning af eksisterende opgaver [4.4.2] og - Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse [4.1.1] - Andel beskæftigede, der har udviklet eller været med til at udvikle nye pro- 54

127 dukter, serviceydelser eller arbejdsmetoder [4.4.3] Tid og pris Score i effektmodellen: 1,4 Yderområdeprocent 14 % Projektet er til gavn for ledige i Esbjerg-området, men da Jobcenter Tønder deltager i projektet vil der også være en lille effekt i regionens yderområder. Konklusion Projektet indstilles til afslag, fordi: - Projektets hovedformål er at præuddanne og kompetenceudvikle de fyrede ufaglærte medarbejdere. - Projektet vurderes således ikke at have effekt på produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Beslutningspunkt Det indstilles, - At ansøgningen indstilles til afslag, herunder at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at ansøgningen modtager afslag fra Den Europæiske Socialfond, da projektets hovedformål er at præuddanne og kompetenceudvikle tidligere slagterimedarbejdere. Projektet forventes således ikke at have effekt på produktivitetsudvikling, vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Bilag Bilag 30d Indstillingsskema Tid til Forandring. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingen. 31. Grøn Vækst Der er behandlet en ansøgning om medfinansiering til Det syddanske Grøn Vækst program indenfor indsatsområdet Udvikling og Markedsføring af syddansk turisme. Ansøgningen Hærvejen Cykel og Vandreturisme er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn Indstilling A: Tilsagn Regionale erhvervsudviklingsmidler: kr. Projektet Projektets formål er at professionalisere, fokusere og forretningsmodne hærvejsturismen med henblik på et mersalg. Projektet bygger videre på resultaterne fra projektet Hærvejen et oplevelsesrum med historiske rammer, som blev støttet af Syddansk Vækstforum i Det nye projekt fokuserer på produktudvikling i forhold til forbrugeren, og er altså tættere på markedet. De nye aktiviteter i nærværende projekt er: - Udvikling af minimum 4 Hærvejspakkerejser gennem nye virksomhedssamarbejder, som kan sælges på hjemmesiden haervej.dk. Hærvejspakkerejserne skal udvikles gennem 100 virksomhedsbesøg, 4 workshops og 3 temadage/kurser. - Markedsføring De salgbare produkter markedsføres i samspil med Visit- Denmark målrettet via messer, magasiner, events mm. Desuden skal der udvikles nye markedsføringsprodukter, som en hærvejsapp, informationsmateriale, interaktive kort mm. - Der udpeges 4 Hærvejsporte. Hærvejsportene skal fungere som naturlige, fysiske start- og slutpunkter for ture på Hærvejen. Her skal det være muligt 55

128 at få overnatning, indkøb, turistinformation og oplevelser. Det kunne for eksempel være ved det eksisterende besøgscenter i Jelling. - Foreningsdannelse Dannelsen af en hærvejsforening som skal sikre, at indsatsen videreføres. Sekretariatet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig samordning og koordinering med de destinationer, som Hærvejen gennemløber. Desuden er der behov for konkretisering af projektplanen. Derfor foreslår sekretariatet, at projektet skal gennemføre en feasibilityfase. Efter feasibilityfasen, dvs. senest tre måneder efter bevillingstidspunktet, skal følgende vilkår være opfyldte: - Projektet har udarbejdet en konkret og realistisk projektplan, der er nedbrudt i konkrete aktiviteter, der skal gennemføres. - Projektets organisering er på plads, herunder at projektet er integreret med destinationsarbejdet i de berørte destinationer. Hvis sekretariatet efter feasibilityfasens udløb vurderer, at de opstillede vilkår ikke er opfyldte, indstilles det til Vækstforum, at REM-tilskuddet bortfalder. Effektvurdering: (Er ansøgningen realistisk i sine effektvurderinger) Projektets effekt forventes i 2015 at være en stigning i den nuværende turismeomsætning (2.995 mio. kr.) i de fire hærvejskommuner på godt 2 %, svarende til 60 mio. kr. Den øgede turismeomsætning vil resultere i 90 nye arbejdspladser. Sekretariatet vurderer, at projektets forventede effekt på 90 nye arbejdspladser er realistisk, dog er den noget optimistisk. Konklusion: Projektet er i overensstemmelse med aktiviteterne beskrevet i indsatsområdet Udvikling og Markedsføring af Syddansk Turisme i Det syddanske Grøn Vækst Program og falder inden for Vækstforums handlingsplan. Projektets effekter vurderes som værende realistiske. Der er dog ikke tilstrækkeligt samordning og koordinering med de destinationer, som Hærvejen gennemløber, og der er behov for konkretisering af projektplanen. Derfor indstilles projektet til en feasibility-fase. Ansøger og partnere Ansøger: VisitVejle Erhverv og Kultur Vejle Kommune, CVR nr.: Økonomi Er kriterierne i Det syddanske Grøn Vækst program opfyldt? Forventet effekt Konklusion Partnere: 1. Vejle Kommune, CVR nr.: Vejen Kommune, CVR nr.: Haderslev Kommune, CVR nr.: Aabenraa Kommune, CVR nr.: Øvrige Netværksdeltagere: Projektet har deltagelse af 22 små og mellemstore virksomheder langs hærvejen. Samlet budget: kr. Landdistriktsmidler: kr. Regional medfinansiering: kr. Kommunal medfinansiering: kr. Ja Ansøgers forventede effekter: Projektets effekt forventes i 2015 at være en stigning i den nuværende turismeomsætning (2.995 mio. kr.) i de fire hærvejskommuner på godt 2 %, svarende til 60 mio. kr. Omsætningsstigningen fordeler sig med ca. en fjerdedel på hver kommune i form af øget døgnforbrug hos eksisterende gæster og i form af nye overnatninger og flere endagsturister. Væksten skal primært opnås gennem mersalg og tiltrækning af udenlandske gæster, nye produkter og ydelser samt pakker og temature målrettet 45+ cykelturister i DK, Holland, Tyskland og Norge både kortere og længere ture. Det forventes endvidere, at omsætningsstigningen medfører, at der skabes 90 nye helårsarbejdspladser med relation til eller afledt af turismen i de fire kommuner. Projektet indstilles til tilsagn, fordi: 56

129 - Projektet er i overensstemmelse med aktiviteterne beskrevet i indsatsområdet Udvikling og Markedsføring af Syddansk Turisme i Det syddanske Grøn Vækst Program og falder inden for Vækstforums handlingsplan. - Der er et solidt virksomhedsengagement i form af 22 deltagende virksomheder. - Projektets effekter vurderes som værende realistiske - Der er dog ikke tilstrækkelig samordning og koordinering med de destinationer, som Hærvejen gennemløber, og der er behov for konkretisering af projektplanen. Derfor indstilles projektet til en feasibility-fase. Beslutningspunkt Det indstilles: - At ansøgningen indstilles til tilsagn på vilkår, herunder at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på op til kr. bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, at midlerne bevilges fra rammen på 16,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2011 til medfinansiering af projekter inden for turisme og udvikling af fødevareerhverv i det syddanske Grøn Vækst program, at ansøger indstilles til en feasibilityfase, hvorefter ansøger senest tre måneder efter modtagelse af nærværende tilsagn, skal opfylde følgende vilkår: Projektet har udarbejdet en konkret og realistisk projektplan, der er nedbrudt i konkrete aktiviteter, der skal gennemføres. Projektets organisering er på plads, herunder at projektet er integreret med destinationsarbejdet i de berørte destinationer. Hvis Vækstforums sekretariat efter feasibility-fasen udløb vurderer, at de opstillede vilkår ikke er opfyldte, indstilles det til Vækstforum, at bevillingen afvikles, at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet, stilles til rådighed for offentligheden, at kravene i Vækstforums porteføljestyringsmodel lægges til grund for bevillingen. Bilag Bilag 31 Indstillingsskema Grøn Vækst, Hærvejen. Beslutning Vækstforum tiltrådte indstillingerne. 32. Meddelelser Carl Holst meddelte, at der var taget kontakt til Region Midtjylland og Region Sjælland omkring øget samarbejde mellem regionerne. Region Midtjylland og Region Sjælland har meldt positivt tilbage omkring initiativet, og Region Midtjylland ønsker desuden også at inddrage Region Nordjylland i indsatsen. Der afholdes møde på administrativt niveau omkring den konkrete udmøntning primo Eventuelt 57

130

131

132 Bilag 3b Forslag til indspil fra Syddansk Vækstforum til aftale om regionalt vækstpartnerskab 2013 I april-maj 2013 skal der indgås en ny vækstpartnerskabsaftale mellem Syddansk Vækstforum og regeringen. Partnerskabsaftalerne skal fokusere på de områder, hvor der er nedsat vækstteam. Forud for de politiske drøftelser kan Vækstforum indsende regionale indspil. Nedenfor er forslag til temaer i vækstpartnerskabsaftalen inden for Vækstforums prioriterede forretningsområder. Vækstforums indsatsområde Energieffektivisering Forslag til overskrift og indhold Fyrtåtn: Energieffektivisering - Lean Energy Cluster Klyngen Lean Energy Clusters dækker tre områder: Energieffektivisering, intelligente energisystemer og dele af grøn energiproduktion. Ca. halvdelen af arbejdspladserne indenfor området ligger i Region Syddanmark. Klyngen består af ca. 200 virksomheder, beskæftiger ca (heraf ca. ½-delen på Danfoss), har en omsætning på ca. 24 mia.kr., og eksporterer for ca. 17 mia. kr. årligt. Tallene er fra 2009 og anslås til at ligge noget højere i dag, da virksomhederne samlet har haft vækst efter Klyngen har bronze-status i European Cluster Excellence Initiative (ECEI), og arbejder målrettet på at få guldklynge status i Indenfor forskning, udvikling og test er der i tilknytning til klyngen i 2012 bevilget midler til etablering af nationalt GreenLab testcenter indenfor Power Electronics, et Fraunhofer Projektcenter er under udvikling, hvilket skal ske i et tæt samarbejde med virksomhederne samt SDU, DTU og AAU. Klyngen søger i 2013 om at blive nationalt innovationsnetværk inden for energieffektivisering for at styrke forskning og udvikling, så energikompetencer kan fastholdes og udbygges. Klyngen tager således fat i både nationale og globale udfordringer. Klyngens virksomheder har haft en betydelig vækst de sidste 10 år. F.eks. er den samlede omsætning steget fra 15 mia. kr. i 2003 til 24 mia. kr. i Området Power Electronics forventer vækstrater på over 20 % Samspil med Vækstteam Energi og klima

133 de kommende 5 år. Der er allerede i dag problemer med at skaffe arbejdskraft og for at imødekomme den forventede vækst, er der et betydeligt og hastende behov for uddannelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Offshore energi Syddansk Vækstforum foreslår derfor, at staten støtter en betydelig styrkelse af uddannelser og efteruddannelser i tilknytning til Lean Energy og Syddansk Universitet i Sønderborg, f.eks. i form af et Power Electronics Center således, at nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft sikres. Fyrtårn: Offshore Energi Klyngeorganisationen Danish Offshore Energy (tidligere Offshore Center Denmark) er i dag nationalt Innovationsnetværk med ECEI guldstatus. Danish Offshore Energy vil sammen med relevante partnere fra Syddanmark og resten landet søge om at fortsætte som nationalt innovationsnetværk inden for offshore energierhverv. Innovationsnetværket skal understøtte udviklingen i den nye nationale offshore klynge sammen med de enkelte virksomheder, erhvervsorganisationerne, SDU, AAU m.fl. Energi og klima Syddansk Vækstforum foreslår en strategisk dialog med staten om fortsat udvikling af offshoreklyngen, særligt om uddannelse og om deltagelse i internationale aktiviteter, der kan styrke områdets konkurrenceevne og eksport så det sikres, at Danmark fortsat er førende indenfor offshore renewables, og der sikres fortsat synergi mellem renewables og olie/gas. For at styrke offshoreindustrien ønsker Syddansk Vækstforum endvidere, at Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) styrkes som internationalt testcenter. Vækstforum ønsker derfor, at staten udpeger LORC som nationalt testcenter blandt de danske testfaciliteter inden for vindteknologi (Europæisk ESFRI) og at staten arbejder på, at LORC bliver et af SET-planens europæiske netværk af 5-10 europæiske testfaciliteter for test og vurdering af vindturbine systemer. (SET: EUs Strategi for Energi Teknologi).

134 Velfærds- og sundhedsinnovation Fyrtårn: Den syddanske satsning på velfærdsinnovation - Knowledge and Innovation Community (KIC) Syddansk Vækstforum har etableret en styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Som led i den syddanske satsning på har Vækstforum siden 2008 investeret mere end 300 mio. kr. i opbygningen af infrastrukturen omkring den syddanske klynge. Det samlede budget for initiativerne er over 700 mio. kr. Klyngeinitiativet Welfare Tech blev etableret i 2009 og har nu omkring 150 medlemmer fra hele landet, primært private virksomheder. Klyngen har bronzestatus i European Cluster Excellence Initaiitve og arbejder målrettet på at få guldstatus i Klyngen ønsker at opnå status som nationalt innovationsnetværk i 2013 i samarbejde med med de tværregionale initiativer Lev Vel og UNIK. Netværket vil blandt andet have fokus på to af de centrale anbefalinger fra regeringens vækstteam, de erhvervsmæssige muligheder i såkaldt Big Data, samt på Danmark som afprøvningsland for udbredelsen af telemedicinske løsninger. Vækstforum har etableret investeringsfonden Welfare Tech Invest, som har kapital til at investere i de velfærdsteknologiske iværksættervirksomheder, og et elitetræningscenter for iværksættere er under etablering. Som led i satsningen har Region Syddanmark etableret test- og innovationsfaciliteter i regi af Syddansk Sundhedsinnovation i Forskerparken - faciliteter som er tilgængelige for parter fra hele Danmark. Desuden er Sydansk Universitet i samarbejde med en række parter ansvarlig for det største nationale forsknings- og innovationsinitiativ på området hidtil - Patient@Home Region Syddanmark og Welfare Tech er omdrejningspunkt for flere europæiske og nordiske netværk, der har som formål at skabe en mere innovationsvenlig indkøbspraksis i det offentlige i dialog mellem offentlige indkøbere og leverandører. Samtidig ønsker staten at understøtte udvikling af nye indkøbsmetoder. Der foreslås et tættere samarbejde om kompetencer og vidensdeling med udgangspunkt i allerede eksisterende netværk, herunder det tværregionale OPI Lab, det europæiske SILVER projekt og det nordiske netværk Nordic Sundheds- og velfærdsområdet

135 Design Public-Private Innovation Network. Syddansk Vækstforum ønsker at styrke internationaliseringen af satsningen på sundheds- og velfærdsteknologi. I den forbindelse indgik Vækstforum sidste år samarbejde med staten om at etablere Sundheds- og Velfærdskonsortiet, som har sekretariat i Odense. Som et næste skridt i internationaliseringen af området ønsker Syddansk Vækstforum statens opbakning til at tiltrække et Knowledge and Innovation Community (KIC) inden for velfærdsog sundhedsinnovation. Et KIC er et europæisk ekspert-partnerskab, der bygger på deltagelse af højt rangerende universiteter i Europa, og som samler uddannelse, teknologi, forskning, erhvervsliv og iværksætteri omkring udviklingen af innovative løsninger og nye innovationsmodeller inden for et nærmere afgrænset område. Det forventes, at EU vil udbyde et KIC inden for Sundhedsog Velfærdsinnovation i Syddansk Universitet og Region Syddanmark har med sin satsning på Sundheds- og Velfærdsinnovation en klar europæisk styrkeposition, som vil kunne befæstes yderligere gennem deltagelse i et KIC konsortium. De syddanske parter indgår allerede nu i et stærkt, europæisk konsortium, som er under etablering. Statslig opbakning til deltagelse i KICét er afgørende, da det må forventes, at der vil være stor konkurrence blandt flere europæiske konsortier. Fyrtårn: De syddanske styrker inden for design - Design2Innovate og Desingpartnerskab for styrket vækst Syddanmark har stærke kompetencer inden for Design, som er omdrejningspunkt for Vækstforums satsning på de kreative erhverv. Syddansk Vækstforum har bl.a. igangsat designsatsningen, Design2Innovate, som har et samlet budget på 52 mio. kr. Design2Innovate arbejder på at øge designanvendelsen i private virksomheder gennem fokus på, hvordan designtænkning og designmetoder kan bidrage til innovation og styrket vækst i virksomhederne. Bag Design2Innovate står Designskolen Kolding, Syddansk Universitet og en lang række virksomheder, bl.a. LEGO, ECCO, DONG Kreative erhverv og design

136 Energy, Georg Jensen Damaskvæveriet, Fiberline, Rambøll m.fl. Design2Innovate har som klynge opnået bronze-status i European Cluster Excellence Initiative (ECEI) og arbejder på at opnå guldstatus. Design2Innovate og Designskolen Kolding vil sammen med andre partnere fra virksomheder og vidensinstitutioner ansøge Forsknings- og innovationsstyrelsen om at blive et nationalt innovationsnetværk. Innovationsnetværkets mål vil være at styrke virksomhedernes anvendelse af design som redskab til øget vækst og fastholdelse af produktion i Denmark. Der vil være fokus på øget designanvendelse i små og mellemstore virksomheder, samt at styrke mindre virksomheder og iværksættere inden for designerhvervet, bl.a. i samspil med eksisterende kreative miljøer som Spinderihallerne og Fremtidsfabrikken. Samtidig vil netværket være baseret på design i dybden og et stærkt internationalt samarbejde inden for design, ligesom forskningsindsatsen på området vil blive videreudviklet. Regeringen vil ifølge Vækstplanen for Kreative erhverv-design etablere et designpartnerskab for styrket vækst med deltagelse af Danmarks førende virksomheder og de kreative designbureauer. Syddansk Vækstforum ønsker at samarbejde med regeringen om etableringen af designpartnerskabet for styrket vækst. Der kan bygges videre på erfaringerne og kompetencerne i Design2Innovate, som omfatter førende virksomheder, designere og samt uddannelses- og forskningskompetencer inden for design. Ambitionen er at styrke designbureauerne og samtidig styrke virksomhederne gennem anvendelse af af designdreven innovation. Samtidig understøttes indsatsen i den syddanske designsatsning af forskning i krydsfeltet mellem design og virksomhedsudvikling Design in Business - kompetencer som med fordel kan bringes i spil i den nationale indsats. Syddansk Vækstforum vil fortsat i samarbejde med staten understøtte og videreudvikle indsatsen for markedsføring af Danmark som førende arkitektur-, mode- og designnation gennem markedsføringskonsortiet. Konsortiets sekretariat er forankret ved Design2Innovate og medfinansieret af Syddansk Vækstforum, som også vil bakke op om bestræbelserne på at afholde World Design Capital i Danmark i 2016 eller Det fremgår, at der i regi af markedsføringskonsortiet vil blive gennemført en forundersøgelse af udfordringer og muligheder. Kolding har på forhånd tilkendegivet, at kommune vil stille sig til rådighed for

137 værtskabet. Turisme Markedsføring og strategiske værtskaber Syddansk Vækstforum vil arbejde strategisk med markedsføring af Syddanmark som destination for internationale kongresser og konferencer i samarbejde med Inspiring Denmark, Foreningen til markedsføring af turismen i Region Syddanmark (FOMARS), kongreskonsortiet MeetDenmark og Fonden til Markedsføring af Danmark. Kongresser er internationale udstillingsvinduer for dansk viden og danske virksomheder, og de skaber internationale netværk, samarbejde og global videndeling. Samtidig lægger erhvervsturister 5-6 gange mere i døgnet end ferieturister. Dermed understøtter kongresser vækst, etablering af nye arbejdspladser og tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft. Det regionale erhvervsturismeprodukt skal opkvalificeres, koordineres med destinationernes udviklingsarbejde, indarbejdes i syddanske virksomheders og organisationers forretningsplaner og i højere grad eksponeres internationalt. Turisme og oplevelsesøkonomi Samarbejde om fødevareindsatser Syddansk Vækstforum ønsker at styrke samarbejde med andre regioner inden for fødevareområdet, herunder om en fælles ansøgning om et innovationsnetværk på fødevareområdet. Syddansk Fødevareklynge er et strategisk samarbejde mellem fødevarevirksomheder i den syddanske region. Andet/tværgående Fastholdelse af produktion Syddansk Vækstforum ønsker et samarbejde omkring initiativer til fastholdelse af produktionsvirksomhed i Danmark, herunder omkring en fortsættelse af innovationsnetværket Robocluster, som har fokus på automatisering af industriproduktion. Vækstforum overvejer desuden at iværksætte en særlig indsats for automatisering i 2013 tilrettelagt med udgangspunkt i en analyse af automatiseringsgrad og potentiale i syddanske virksomheder. Porteføljestyringsmodel Vækstforum har i 2012 udviklet og implementeret en porteføljestyringsmodel, der udgør rammen for en samlet løbende og systematisk opfølgning og afrapportering til IKT og digital vækst Tværgående

138 Vækstforum på de igangsatte erhvervsudviklingsprojekter. Syddansk Vækstforum stiller gerne sin porteføljestyringsmodel og sine erfaringer til rådighed for en eventuel fælles landsdækkende opfølgning på erhvervsudviklingsprojekterne under det kommende EU-strukturfondsprogram for

139 Bilag 3c Status på vækstpartnerskabsaftale 2012 Der er fremdrift i størstedelen af de 18 initiativer, der indgår i sidste års regionale vækstpartnerskabsaftale med regeringen. Initiativerne understøtter målene i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan for Særligt kan fremhæves fremdriften i forhold til indsatserne vedr. det erhvervsmæssige potentiale inden for sundheds- og velfærdsområdet, grøn omstilling, design og adgang til risikovillig kapital. På sundheds- og velfærdsområdet har Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Region Syddanmark, Danske Regioner samt en række virksomheder etableret Sundheds- og Velfærdskonsortiet, som skal arbejde strategisk med at øge kendskabet til danske sundheds- og velfærdsløsninger med henblik på eksport. Konsortiet er forankret i Forskerparken i Odense i tilknytning til de øvrige aktiviteter på området. Desuden kan nævnes samarbejdet med staten om initiativet Strategisk Sygehuspartnerskab, der med finansiering fra Fornyelsesfonden og de fem regionale vækstfora har 100 mio. kr. til projekter, der bidrager til at realisere sygehusbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale. I forhold til Grøn omstilling kan fremhæves etableringen af det nationale kontaktforum for vind, der skal sikre koordination mellem de forskellige nationale og regionale aktiviteter samt opnå synergieffekter i forhold til både at understøtte de nuværende virksomheder i Danmark og tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Der er desuden etableret Green PET Lab, der er et test- og demonstrationscenter inden for energieffektivisering i Sønderborg. Vækstforum har ligeledes igangsat en særlig talentsatsning, hvor der bl.a. arbejdes med tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft fra både ind- og udland, særligt inden for energiområdet. På designområdet er der oprettet et nationalt Dansk Design og Arkitektur Konsortium, som er støttet af Fonden for Markedsføring af Danmark. Konsortiets sekretariat er placeret i Kolding i tilknytning til den regionale designsatsning, Design2Innovate. I forhold til adgangen til risikovillig kapital har Region Syddanmark etableret en erhvervsdrivende fond, Welfare Tech Invest, som dels skal investere i syddanske virksomheder inden for velfærdsteknologi og udlåne til iværksættervirksomheder i regionens yderområder. Der er desuden etableret et elitetræningscenter for velfærdsteknologiske iværksættere i samarbejde med Accelerace. Desuden er der udarbejdet en fælles klynge- og netværksstrategi i samarbejde med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, Ministeriet for Erhverv og Vækst, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Udenrigsministeriet og de regionale vækstfora.

140

141 Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs Side 1 af 6 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

142 Executive summary - hovedkonklusioner Fremstillingsindustrien i Region Syddanmark er sammen med den i Region Midtjylland dominerende i Danmark og som sådan Danmarks produktionscentrum I Region Syddanmark ligger antallet af mellemstore fremstillingsvirksomheder i 8 ud af 13 industribrancher over landsgennemsnittet Generelt i Danmark er automationsløsninger anvendt bredt indenfor industriens brancher Der er i Region Syddanmark et meget stort automationspotentiale, som vurderes at kunne skabe mindst nye jobs på længere sigt og øge produktiviteten i middel med 12 % med eksisterende automationsløsninger Status på automationsgrad i Region Syddanmark Danmark ligger på en 6te plads indenfor global automatisering (3x verdens-gennemsnittet), hvis bilindustrien ikke medregnes. Danmark har automation bredt indenfor de industrielle brancher, og det er primært håndteringsrobotter (69 %), der er installeret ud af de robotter i DK (2011). Den danske produktivitet har været under pres ifm. finanskrisen, men flere industribrancher har kunnet opretholde en god udvikling i produktiviteten. Det gælder f.eks. maskinindustrien, den kemiske industri, medicinalindustrien, men også transportmiddelindustrien. Selvom produktiviteten har været varierende viser også fødevarebranchen og fremstilling af elektrisk udstyr gode takter. Når man ser på produktivitets-regnskaber for udvalgte brancher er det ikke evident, at brancherne investerer ret meget i forbedret produktionssetup herunder automation i perioden (DS har ikke senere tal). Når man ser på beskæftigelsen i industrien (total beskæftigelse i 2011), så er de dominerende brancher i Danmark fødevarebranchen (52.030), træ- og papirindustrien (20.494), plast-, glas- og betonindustrien (22.823) metalindustrien (33.179), maskinindustrien (50.366) samt møbel og andet (24.433). I Region Syddanmark (total beskæftigelse i ,8 %) er de relativt (til DK) dominerende brancher fødevarebranchen (29,5 %), metalindustrien (31,3 %), fremstilling af elektrisk udstyr (43,1 %), maskinindustrien (29,3 %), transportmiddelindustrien (46,5 %) samt møbel og andet (34,9 %). Brancheforeninger angiver, at industrien i dag har den opfattelse, at automatisering er et eksistensgrundlag, men mange virksomheder har et forholdsvist generelt kendskab til automation, som ikke er tilstrækkeligt for aktivt at kunne drive og udnytte deres egne automationsmuligheder. Produktionsvirksomhederne har stor spredning på deres egen vurdering af deres automatiseringsgrad fra lav (10-25 %) til høj (75-90 %) i forhold til, hvad der opfattes som muligt. Det er også en udbredt opfattelse, at automatiseringsgraden bredt kan forbedres. Det er også interessant, at langt de fleste virksomheder angiver, at indført automation indfrier eller mere end indfrier deres forventninger. Dette angiver kvalitativt, at der er et stort automationspotentiale. Integratorerne angiver, at automationsniveauet generelt i Region Syddanmark er på højde med resten af Danmark. Integratorerne peger desuden på vigtigheden af, at virksomhederne selv har et højt vidensniveau på automationsområdet for at få en udbytterig udvikling. For integratorerne er det opfattelsen, at det især er metal- og maskinindustrien samt generelt de større virksomheder, der har overblik over state-of-the-art automationsløsninger. Side 2 af 6

143 Samlet set kan det konkluderes, at Danmark og Region Syddanmark har et stærkt udgangspunkt for øget automatisering. Der peges på mange automationsmuligheder og en egentlig parathed til dette, men generelt er vidensniveauet og adgang til viden på området for lavt, specielt for de små- og mellemstore virksomheder. Uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark Industriens samlede omsætning i Danmark er reduceret de senest 5 år med ca. 12 % (fra 586 mia. kr. i 2007 til 514 mia. kr. i 2011) og at de mest betydende industrier i Danmark 2011 er fødevarebranchen (127 mia. kr.), medicinalindustrien (54 mia. kr.), metalindustrien (42 mia. kr.), maskinindustrien (92 mia. kr.) samt møbel og anden (33 mia. kr.). Ved at estimere de regionale omsætningstal (2011) for industriens brancher ses det, at de industritunge regioner er Region Midtjylland (135 mia. kr.) og Region Syddanmark (130 mia. kr.), samt at de to regioner har forholdsvis store omsætningstal bredt indenfor industriens brancher til forskel fra f.eks. Region Hovedstaden, hvor medicinalindustrien tegner sig for mere end en 1/3 af omsætningen. I Region Syddanmark (2011) er de dominerende brancher fødevarebranchen (37 mia. kr.), metalindustrien (13 mia. kr.), maskinindustrien (27 mia. kr.) samt møbel og anden (12 mia. kr.). Ud fra disse regionale omsætningstal og koefficienter for produktivitetsforbedringer ved automation (kilde: AIM-projektet) estimeres følgende automationspotentialer i form af forbedret primært dækningsbidrag ved øget automation til et niveau svarende til det bedst implementerede i dag internationalt og dermed med eksisterende automationsløsninger: Branche/Region (2011) RSD Hovedstad Sjælland Midtjylland Nordjylland CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CD Olieraffinaderier mv CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CH Metalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri CL Transportmiddelindustri CM Møbel og anden industri mv Sum (mio. kr.) Bemærk: 0 betyder at branchens automationsniveau er på højde med det internationalt bedste. Det bemærkes, at Region Syddanmark har det største automationspotentiale, hvis medicinalindustrien ikke medregnes, samt at der i Region Syddanmark er et stort potentiale fordelt på mange af brancherne. Fra brancheorganisationernes side gøres der opmærksom på, at en del af de produktionsudflytninger, der er sket i de senere år, kunne være undgået med et større fokus på automation. De påpeger desuden, at der er rigtig mange processer (særligt håndtering, men også flytning, bearbejdning, skæring, Side 3 af 6

144 dosering m.m.), som kan automatiseres meget mere end i dag og at der dermed er et stort uudnyttet potentiale. I forhold til dette kræver det for langt de fleste virksomheders vedkommende en mere strategisk tilgang til automation. Produktionsvirksomhederne peger meget entydigt på behovet for at øge deres produktivitet, og at dette kan ske ved hjælp af øget automation i forhold til deres nuværende niveau. For at øge automationsniveauet skal virksomhederne arbejde mere strategisk med automation bl.a. ved at få bedre business cases for beslutning om og indførsel af nye automationsløsninger. Integratorerne påpeger, at der på tværs af industriens brancher er et stort uudnyttet potentiale for automation og at Region Syddanmark på dette punkt ligner resten af Danmark. I flere brancher som f.eks. i metal- og maskinindustrien er der stort potentiale for at automatisere mere fleksibelt til mindre produktionsserier, idet disse samlet set udgører et stort produktionsvoluminen. Integratorerne er enige med såvel virksomhederne som brancheforeninger i, at der dels er rigtig mange processer, der kan automatiseret væsentligt bedre, og dels at den strategiske tilgang til automation i virksomhederne i dag ikke er god nok. Samlet set kan det konkluderes, at Region Syddanmark har et stort uudnyttet automationspotentiale på tværs af industriens brancher, hvilket understøttes af såvel analysens statistiske undersøgelser som de kvalitative interview af brancheorganisationer, virksomheder og integratorer. Der er samtidig behov for en bedre strategisk tilgang til automation hos den enkelte virksomhed understøttet af bedre gennemarbejdet business cases for beslutningsprocessen og implementeringen af nye automationsløsninger. Barriere og initiativer for øget automatisering i Region Syddanmark Med statistiske undersøgelser kan det påvises at få industribrancher har udviklet sig i de seneste år på deres uddannelsessammensætning i arbejdsstyrken: Neutral ingen udvikling Lille eller marginal udvikling (< 1%) Udvikling i uddannelsessammensætningen CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CE Kemisk industri CH Metalindustri CL Transportmiddelindustri CD Olieraffinaderier mv. CG Plast-, glas- og betonindustri CM Møbel og anden industri mv. CF Medicinalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremstilling af elektrisk udstyr CK Maskinindustri Således observeres en positiv udvikling i uddannelsessammensætningen i medicinalindustrien, elektronikindustrien, fremstilling af elektrisk udstyr samt maskinindustrien. Som det er påpeget ovenfor, er højere kompetenceniveau en væsentlig medvirkende faktor til at øge automatiseringen i Region Syddanmark og det er altså kun sket i et forholdsvis begrænset antal brancher. Det er ligeledes statistisk undersøgt, hvorledes virksomhedernes demografi (primært størrelses fordeling) varierer i regionens industribrancher i forhold til tilsvarende tal på landsplan. Konklusionen er sammenfattet i nedenstående: Side 4 af 6

145 Flere mindre virksomheder i RSD (<50) CD Olieraffinaderier mv. CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CK Maskinindustri Anden fremstillingsvirksomhed Stort set samme fordeling (~ 1% forskel) CH Metalindustri Flere større industrivirksomheder i RSD (M= mellem, S=store) CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (M) CB Tekstil- og læderindustri (M) CC Træ- og papirindustri, trykkerier (M) CG Plast-, glas- og betonindustri (M) CI Elektronikindustri (M) CJ Fremst. af elektrisk udstyr (S) CL Transportmiddelindustri (S) CM Møbel og anden industri mv. (S) Det kan således observeres, at der i Region Syddanmark er en overvægt af mellemstore ( ansatte) eller store virksomheder (> 200) i 8 ud af industriens 13 brancher i forhold til landsgennemsnittet. Dette er væsentligt for dels at kunne skabe vækst med automation, men også for at kunne drive en automationsudvikling sammen med integratorerne, som kan være til gavn også for de mindre regionale virksomheder. Fra brancheorganisationerne peges der på, at der er ved at ske et paradigmeskift i retning af øget fokus på at fastholde produktionen i Danmark og at øget automatisering er et middel til dette. For de mindre virksomheder er dette dog en udfordring, da indførsel af automation er kompleks, og kræver tværgående viden. Der peges også på en række andre barriere, og angives forslag til initiativer, der kan afhjælpe disse, så som: hjælp fra uvildige brokers, der kan analysere og opstille en konkret business case, mere efteruddannelse i automation på flere niveauer, samt adgang til viden om mulige løsninger. For produktionsvirksomhedernes vedkommende er der to hovedudfordringer i forhold til øget automation, nemlig bedre adgang til finansiering og bedre adgang til viden om muligheder og løsninger. I tråd med brancheorganisationerne peges der her også på, at der mangles assistance til opstilling af business cases omkring konkrete løsninger som en driver for mere automation. Det er dermed ikke viljen til og ønsket om mere automation i de regionale produktionsvirksomheder, der mangler! Af andre forslag til initiativer peger virksomhederne selv på, at deres indbyrdes samarbejde på dette område er alt for dårligt, og kunne styrkes i meget fokuserede netværk indenfor automation. Integratorerne peger på en række forhold, som de mener, hindrer en større udbredelse af automation i produktionsvirksomhederne. Det er forhold som mangel på tilstrækkelig strategisk tilgang til automation, for mange udflytninger af produktion væk fra Danmark, bedre adgang til viden om internationale automationsløsninger, bedre kompetenceniveau og uddannelse indenfor automation hos beslutningstagere og personale i virksomhederne. Integratorerne mener, at der bl.a. kan sættes ind med en langt bedre politisk agenda på området og initiativer på nationalt niveau herunder gunstigere fradrags-og afskrivningsmuligheder, bedre involvering af brancheorganisationer og fagforeninger, og desuden bedre udnyttelse af praktik og løntilskudsordninger i samarbejdet imellem integratorer og produktionsvirksomhederne. Sammenfattende kan det konkluderes fra det statistiske arbejde, 1) at der tilsyneladende ikke er en barriere i den demografiske sammensætning af virksomhederne i Regionen, idet især antallet af de mellemstore industrivirksomheder ligger over landsgennemsnittet og 2) at der i en række af de regionale industribrancher har været en forsvindende eller meget lille udvikling i uddannelsesniveauet i virksomheder. De kvalitative interview har påpeget et antal barriere for øget automation i Region Syddanmark, men også forslag til en række initiativer, der kan afhjælpe disse. Der er således mulighed Side 5 af 6

146 for at igangsætte initiativer, som efterspørges af produktionsvirksomhederne, brancheorganisationerne og integratorerne, og som vil have effekt på udbredelsen af mere automation og dermed på den regionale produktivitet og jobskabelse, som beskrevet nærmere i denne analyserapport. Afsluttende kort resume af forslag til indsatsområder for øget automation i Region Syddanmark: Forøget italesættelse af rationel og strategisk automation Nem adgang til nyeste relevante viden om robot- og automationsteknologi, automationsløsninger og automationsstrategier, herunder også internationalt Konkret (selv)hjælp til produktionsvirksomheder til praktiske implementerbare strategiplaner for virksomhedens automationssystemer Konkret uvildig hjælp til udvikling af business cases, til processen omkring valg af løsning ved investering og implementering af de første robotter m.m. i virksomheden Virksomhedsuddannelse i Strategiske Automation Finansiering styring af politiske afgifter, afskrivninger og tilskud som kan understøtte øget strategisk automatisering Målrettede grunduddannelser mod den nye automationsdagsorden Indsats skal bygges med kommerciel bæredygtighed for øje og gennemføres af erfarne folk fra branchen. Side 6 af 6

147 Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

148 0 Intro Perspektiver for rationel og strategisk automation Strategisk automation Drivkræfter Robotteknologisk udvikling Produktivitetskontekst for automatisering Om produktivitet i Region Syddanmark Drivere for at fastholde effektiv produktion i Danmark Produktivitetsanalyser fra DI Eksempler på produktionsvirksomheder med automatisering i Region Syddanmark Amatek Metode og definitioner Rapportens skruktur og indhold Status på automationsgrad i Region Syddanmark i dag Statistiske undersøgelser Danmark i forhold til udlandet Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark Input fra brancheforeninger Status Vidensniveau omkring automation Vurdering af engagement i indførsel af automation Beslutningsprocesser Input fra produktionsvirksomheder Hvor automatiseret er virksomhederne Virksomhedernes syn på automatisering Input fra Integratorer og komponentleverandører Status Vurdering af viden omkring automation Produktionsvirksomhedernes beslutningsprocesser og tidskrav Vurderinger af uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark Summary Statistiske undersøgelser Branchernes omsætning i Danmark

149 2.2.2 Estimat af branchernes regionale omsætning Branchernes estimerede omsætningsfremgang ved øget automatisering Input fra brancheforeninger Overordnet vurdering af automationspotentialet I udvalgte brancher Processer med særligt potentiale Strategiske tilgange til automation Input fra produktionsvirksomheder Strategiske tilgange til automation Input fra integratorer Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher Processer med særligt potentiale Strategiske tilgange til automation Barriere for øget automation i Region Syddanmark Summary Statistiske undersøgelser Udvikling i uddannelsesniveau i de regionale industri-brancher Virksomhedernes demografi i Region Syddanmark sammenlignet med Danmark Input fra brancheforeninger Barrierer for automation Branchernes forslag til initiativer Input fra produktionsvirksomheder Hvad holder virksomhederne tilbage afgørende barrierer? Produktionsvirksomhedernes forslag til initiativer Input fra integratorer og leverandører Integratorer og komponentleverandørers vurdering af barrierer for øget automation Integratorer og komponentleverandørers forslag til initiativer Rammebetingelser og forslag til indsatsområder for øget automation i Region Syddanmark Rammebetingelser for automation Forslag til indsatsområder Appendix App. R1-1 Begreber, metode og organisationer der indgår i undersøgelsen Begreber Produktivitet... 55

150 1.2 Automatisering Brancheorganisationer Produktionsvirksomheder Integratorer og komponentleverandører Metode Statistisk analyse Anvendte statistiske data Kvalitativ analyse Spørgeskema Interviewlister og indsamling af data Analyse af kvalitative spørgeskemaer og analyser... 63

151 0 Intro I dette afsnit sættes scenen for analyserapporten gennem en perspektivering af rationel og strategisk automation samt drivkræfterne for herfor. Den igangværende og rivende udvikling inden for automation og robotteknologi i Danmark og udlandet skitseres. Herefter laves en gennemgang af en række undersøgelser fra de seneste år for at beskrive den kontekst, som nærværende analyse laves i. Der præsenteres et eksempel på en meget lille virksomhed, der trods sin størrelse har valgt at automatisere en del af sin produktion. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af metoder brugt i analysen og en kort gennemgang af rapportens struktur. 0.1 Perspektiver for rationel og strategisk automation Strategisk automation Ifølge Kromann 1 ( og Jacobsen 2 ( rapporterne fra CBS, AAU og SDU kan danske virksomheder i gennemsnit opnå 15.2 % stigning i produktivitet og en vækst i beskæftigelsen på 5.1 % på lang sigt (5 år). Dette kan opnås ved at identificere, hjemtage og indføre den internationale state-of-the-art industrielle robotteknologi, som allerede findes og bruges i de bedst automatiserede lande og regioner. Samtidig viser det sig, at evnen til at realisere potentialet direkte er koblet til de medarbejderkompetencer, som produktionsvirksomhederne besidder, således at kun det rette match mellem teknologien og medarbejderne medfører signifikante produktivitetsstigninger. Hvis dette match imidlertid er dårligt, så vil virksomhederne omvendt opleve en markant produktivitetsnedgang! Kortlægning af automationspotentialer, identificering, hjemtagning og ibrugtagning af de globale teknologier og industriløsninger rummer således enorme muligheder for vækst og beskæftigelse. Men altså også en tilsvarende stor risiko for problemer, hvis det ikke gribes korrekt an. En forudsætning for succes er således et meget omhyggeligt match mellem teknologi og medarbejderkompetencer eller et godt forberedt kompetenceudviklingsforløb forud for og under en teknologiimplementeringsproces. Evnen til at bruge automation i produktionen som et grundlag for at skabe vækst i virksomhedernes omsætning og beskæftigelse er endvidere afhængig af, at virksomhederne evner at skelne mellem og arbejde med både en rationel form for automation og en strategisk form. Rationel automation er kendetegnet ved at fokusere på besparelser på løn, transport, lagerbindinger med videre og er således ofte indadrettet, omkostnings- og driftsfokuseret. Strategisk automation er kendetegnet ved at skabe en ny position i markedet, der giver kunderne et andet og bedre produkt, for eksempel på leveringstid, variantmuligheder, design, materialer, leveranceform, emballering, hygiejne, kvalitet, sikkerhed med videre faktorer kunderne kan respondere på og i højere grad vælge til på, sådan at produktet kan distancere sig fra konkurrenterne og skabe vækst og større omsætning for virksomheden. Faktorerne er lige så 1 Automation og arbejdsproduktivitet en analyse baseret på branche- og landeforskelle, Lene Kromann, Jan Rose Skaksen og Anders Sørensen, CEBR, Copenhagen Business School 2 Digitalization, Skilled labor and the Productivity of Firms, Jóannes Jacobsen, Jan Rose Skaksen and Anders Sørensen, CEBR, Copenhagen Business School

152 relevante for B2B som for B2C, så det er også yderst relevant for de mange syddanske underleverandører. Et eksempel på en virksomhed, der med succes har gennemført en strategisk automation er Vola. I gennemførte Vola et projekt, hvor de sammen med en robot-integrator (leverandør af industrielle robot-løsninger) udviklede en robotcelle til færdigmontage af deres designarmaturer. Robotten kan håndtere mere end 650 produkter og varianter, den reducerer tunge løft i produktionen med 75 % og nedbringer færdigvarelageret med 90 %, og vigtigst af alt, så er leveringstiden til kunderne reduceret fra 42 til 1-2 dage. Konsekvensen af den drastisk reducerede leveringstid er kolossal, idet det samlede produkt nu er et stærkt konkurrencevåben mod masseproducerede standardprodukter fra lavtlønslande, og Vola producerer nu kun, hvad der er solgt. Dette har haft afgørende betydning for Volas position i markedet i forhold til konkurrenterne og ifølge administrerende direktør Carsten Overgaard, så er denne robotcelle grunden til, at Vola i dag har produktion i Danmark. ( Da Kromann rapporten dokumenterer, at vi i Danmark kan hente 15.2 % produktivitetsgevinst alene ved at indføre allerede udviklede robotløsninger fra udlandet, så må det samtidigt betyde, at markedet og markedskræfterne i sig selv tilsyneladende ikke er i stand til at realisere dette potentiale. Og dette til trods for, at der ellers er markante økonomiske gevinster ved at hente 15.2 % produktivitet hjem til de danske virksomheder. Der kan tænkes at være flere grunde til eller barrierer for, at denne automation ikke i tilstrækkelig grad finder sted i markedet. Det kan for eksempel være: Produktionsvirksomhederne kan være presset på afsætning, økonomi, finansiering til investeringer, travlhed, nedskæringer og mangel på tid og overskud til at tage store og rigtige skridt. De har måske generelt en mangel på indsigt i, 1) hvordan de mestrer strategisk automation, 2) hvordan de kompetenceudvikler medarbejdere til at matche teknologien, og 3) interaktion og partnerskaber med robot-integratorerne omkring strategisk automatisering. Robot-integratorerne har nok mest fokus på et lokalt marked og mangler derfor ressourcer til at bygge forretningsmæssige relationer op internationalt. Formålet med analysen og potentialevurderingen i rapporten her er dels at søge at finde svaret på, hvad de væsentligste barrierer i markedet er, dels at bringe Kromann rapportens konklusioner ind i en perspektivering i forhold til industrien i Region Syddanmark for at vurdere på de industrisegmenter med særligt store potentialer eller forudsætninger for at skabe produktivitetsstigning og vækst gennem strategisk og rationel automation Drivkræfter Der er særligt to markante drivkræfter, som skaber den fornyelse og transformation, som i øjeblikket er i færd med at ske. Og fornyelsen sker ikke kun i Danmark, det sker i hele den vestlige verden og især i USA. Den ene drivkraft er et resultat af det store underskud i USA og de mange produktionsjobs, som er forsvundet ud af landet de sidste år især til Kina. USA har politisk sat sig for at få hjemtaget en stor del af den produktion, som forsvandt. Men de kan og vil ikke bare tage den hjem i uændret form. Under Obama regeringen har der især været fokuseret på, at de moderne industrirobotter skulle ind og skabe en

153 rentabel og effektiv fornyet amerikansk produktion med deraf følgende øgede velstand, beskæftigelse og vækst i samfundet. Derfor ses nu rigtigt mange steder i USA en betydelig hjemtagning af produktion og vækst i produktionsaktiviteten i USA, og antallet af industrirobotter her er også kraftigt stigende. For os i Danmark er det især den markante ændring i politisk fokus i USA, som over de seneste 2-3 år også har smittet af på danske virksomhedsledere og politikere, så der nu er et tilsvarende fokus. Den anden drivkræft handler om de nye IT- og robotteknologier, som muliggør lang bedre performance, langt billigere og med en meget mere alsidig anvendelsesmulighed end tidligere. Det betyder, at der i dag er en kraftfuld vækst i robotmarkedet, der er verdens hurtigst voksende marked med dobbelteksponentielle vækstrater. Segmentet for industrirobotter er også i kraftig vækst, og i 2011 steg salget af industrirobotter alene med 50 % Robotteknologisk udvikling Og så er der kommet en lang række nye teknologier på banen, som muliggør helt nye løsninger for industrien. Vi taler om Co-Worker robotter, Cloud Robotics, kraft-/momentstyrede robotter, AGV logistikrobotter, 3D print af robotkomponenter, lavpris 3D sensorer til robotter, lavpris laser-scannere til mobile robotter, ROS (Robot Operating System) software platforme og udviklingsværktøjer og meget mere. I den vestlige industri er det især håndteringsopgaver, montage, pakning og logistiske opgaver, som er lønog omkostningstunge, og hvor der er et særligt behov for at indføre helt eller delvist automatiserede robotløsninger. Co-Worker robotterne er små, lette, sikre og indhegningsfrie robotter, der er lette at flytte rundt i produktionen, og som er intuitivt lette at programmere så produktionsvirksomhedens medarbejdere selv kan gøre det. Netop Co-Worker robotterne er en ny generation og adresserer især håndtering, montage og delvist også pakning, samtidigt med at det er relativt billige løsninger. Så disse robotter trænger i dag ind og automatiserer en lang række af processer, hvor det ikke tidligere kunne lade sig gøre rentabelt at automatisere. Det muliggør en udvikling og fastholdelse af produktionen og beskæftigelsen i Danmark og andre højtlønslande. AGV (Autonomous Guided Vehicle) er en selvkørende robot, der kan finde vej rundt i en produktion og kan således fungere som transportør mellem maskiner og lagre, og kan i visse tilfælde også arbejde sammen med maskinerne så man helt kan automatisere flytningen og håndteringen af produkterne mellem maskinerne. AGV teknologien er i dag en fuldt udviklet teknologi med en perlerække af producenter og mulige AGV robotter at vælge imellem til forskellige formål. Der sker også en kraftig reduktion på prisen som effekt af dette mere modne marked. Dette til trods er der kun ganske få danske virksomheder, der har valgt at indføre AGV robotterne. De kraft-/momentstyrede impedans-baserede robotter er især brugbare når robottens arbejde skal kontrolleres af den kraft, som robotten udøver mod sine omgivelser. Det er eksempelvis opgaver som montage, pakning og ved polering, fræsning og lignende, at den slags funktionalitet er efterspurgt. Der er i dag mange robotter af den art på markedet at vælge imellem, men ikke mange danske virksomheder har endnu gjort brug af teknologien 0.2 Produktivitetskontekst for automatisering I forhold til denne analyse er der en række forskellige undersøgelser fra de seneste år, der er relevante for at beskrive den kontekst, som nærværende analyse laves i. Det drejer sig om:

154 - Fremtidens Industri i Danmark, September 2012, RegLab - OECD (2012), OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark 2012, OECD Publishing. - DI s produktivitetspanel, Januar 2013, Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? - DI s produktivitetspanel, November 2011, De tolv temaer på produktivitet - Region Syddanmark, Det gode liv, Kontur 2011 Region Syddanmark - Region Syddanmark, Det gode liv, Overvågningsnotat 2012 Region Syddanmark - Data fra Erhvervsstyrelsens Regionale Statistikbank Om produktivitet i Region Syddanmark Produktivitetsbegrebet anvendes i flere sammenhænge og den gængse definition af produktivitet, også kaldet arbejdsproduktivitet Y, er værdiskabelse (VA) i produktionen per lønmodtager (L), således Y = VA/L = (omsætning - køb)/l, hvor der fra omsætningen fraregnes de indkøb, som gøres i produktionen af f.eks. råvarer og forbrugsvarer. Der er således ikke i denne definition indregnet omkostninger til investering og kapitalbindinger. Ud fra denne simple sammenhæng kan den regionalt opdelte danske produktivitet vurderes med data fra Erhvervsstyrelsen (EBSTS105 og EBSTS107) for fremstillingsindustrien (gruppe C): Som det ses har produktivitetsudviklingen i industrien i Region Syddanmark udviklet sig lidt over middel for hele Danmark over en 5-årig periode. Men i det samlede billede har Danmark som helhed haft en forholdsvis stor tilbagegang i fremstillingsindustriens andel af den samlede indtjening i Danmark relativt til lande omkring os, som vi traditionelt sammenligner os med (Data fra Eurostat: område t_nama_nace kode tec00004) opgjort som bruttoværdi-tilvækst (Gross value add - GVA 3 ) opgjort i procent af det pågældende lands samlede bruttonationalprodukt: Det kan dermed konkluderes: Selvom produktiviteten i Region Syddanmark pr. beskæftigede i de seneste år har udviklet sig lidt over middel, så er Danmark generelt præget af en stor tilbagegang i bidraget fra fremstillingsindustrien til den samlede danske økonomi relativt i forhold til flere andre europæiske lande, som vi sammenligner os med. Et stærkt middel til at vende denne udvikling vil være øget konkurrenceevne i form af bedre produktivitet. 3 A productivity metric that measures the difference between output and intermediate consumption. Gross value added provides a dollar value for the amount of goods and services that have been produced, less the cost of all inputs and raw materials that are directly attributable to that production.

155 0.2.2 Drivere for at fastholde effektiv produktion i Danmark Som det præsenteres i ovennævnte rapport fra RegLab (side 76), er der en generel trend, der skaber større rum for øget produktion i Danmark. Som illustreret ovenfor (figur fra RegLab, 2012), er der en generel sammenhæng, som viser at udviklingen i produktionen af et givent produkt, følger en kurve som vist. Når små styktal, hvor produktet er nyt og det er produktionsteknisk svært at producere, repræsenterer denne kompleksitet en forholdsvis stor andel af en produktionsomkostning (vist i orange) i forhold til en lønomkostning i et lavtlønsland (løngab imellem lavtlønsland og Danmark vist i gråt). Over tid vil der dermed være et større og større incitament for at udflytte en produktion i takt med, at produktionen modnes og produktvoluminet stiger. Når det orange bidrag A er lig løngab B vil det rent indtjeningsmæssigt være fornuftigt at overveje outsourcing. Men i denne generelle sammenhæng, der har styret meget outsourcing af produktion over de seneste år, er der nu en ny trend, som ændrer dette billede i retning af at bevare produktion i Danmark: Øget kompleksitet i produkterne f.eks. i form af intelligens, mere teknologi og ikke mindst anvendelse af nye funktionelle materialer. Dermed øges denne andel (den orange) i ovenstående figur, hvilket skaber større incitament for at fastholde produktion i Danmark. Kortere levetider og mindre produktserier skabes efter øget efterspørgsel af mere individuelt tilpassede produkter og produkter med højere teknologiindhold. Dermed afkortes et produkts samlede levetid i ovenstående figur og dermed fastholdes incitament for produktion i Danmark. Øget lønniveau i lavtlønsland skaber helt naturligt et incitament for at fastholde produktion i Danmark, idet det tager længere tid før fordelen ved outsourcing (A=B i ovenstående figur) kan opnås. Dette er i tråd med RegLab-rapportens konklusion (p. 12): Analysen bidrager med et meget vigtigt resultat omkring de fremtidige vilkår for produktion i Danmark. Vores konklusion er, at den tilbageværende produktion i Danmark ser radikalt anderledes ud end den produktion, som i de senere år er flyttet ud af landet eller tabt på grund af konkurrence fra virksomheder i lavomkostningslande. Vi kan med andre ord ikke bruge de historiske tal til at forudsige den fremtidige udvikling i produktionsarbejdspladser. Det kan dermed konkluderes: Efter en lang periode med stærk outsourcing fra Danmark til lavtlønslande er der nu nye trends, der taler for at øge fokus på fastholdelse af produktion i Danmark blandt andet ved hjælp af øget automation.

156 0.2.3 Produktivitetsanalyser fra DI Dansk Industri har som arbejdsgiver- og erhvervsorganisation ca medlemsvirksomheder rundt omkring i hele Danmark. DI s arbejde skal understøtte de bedste rammer for dansk erhvervsliv og bidrage til at gøre Danmark et attraktivt land at arbejde i, herunder at øge vores konkurrenceevne ved hjælp af øget produktivitet. DI har lavet nogle en artikel i januar 2013 med titlen Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?, som refereret ovenfor. Denne artikel tager udgangspunkt i, at produktiviteten i Danmark er stagneret, men når der kigges på specifikke brancher, er der nævneværdige forskelle i branchernes udvikling. Nogle af de mest produktive brancher kan findes inden for industri og engroshandel. Det skyldes eksempelvis en høj andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse, øgede investeringer i itkapital samt en regulering, der i mindre grad hæmmer konkurrencen, end det f.eks. er tilfældet indenfor detailhandel og byggeri. 4 Dette er interessant, da industrien er hovedpunktet i denne analyse. Når der kigges på nedenstående graf ses det, at industrien har den tredje største produktivitetsændring i forhold til de andre hovedbrancher. Dette indebærer dog ikke, at alle underbrancherne i industrien har en positiv produktivitetsændring, som det analyseres nærmere i denne undersøgelse i perspektiv af Region Syddanmark. Når der kigges på industrien fra 1995, varierer produktivitetsvæksten betydeligt indenfor forskellige underbrancher. Nogle underbrancher har haft en negativ fremgang, mens andre underbrancher har kunnet udviklet sig positivt med fremgang. Denne fremgang skyldes mange grunde. En af disse grunde er, at nogle virksomheder er blevet bedre til at dedikere sig og nyttiggøre sig af ny viden. Viden handler også om at ansætte velkvalificeret personale, og dette viser sig også, at bestanddelen af ansatte, der har en lang videregående uddannelse og produktivitetsvæksten har en positiv sammenhæng med hinanden. Dette fremgår af nedenstående figur, hvor medicinalindustrien ligger i toppen med højere produktivitetsvækst og en større bestand af ansatte med videregående uddannelse. 4

157 Det kan dermed konkluderes: Der er behov for at analysere i større detalje, hvorledes underbrancher i Regionens fremstillings-industri har udviklet sig i de seneste år for så vidt angår produktivitet og bidrag hertil fra investeringer i automation, IT og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. I forhold til den simple definition af produktivitet givet i starten af dette afsnit er der altså her tre yderligere bidrag, som nærværende rapport forholder sig til og som det gennemgås mere grundlæggende i metode afsnittet. Det skal pointeres, at der også er andre forhold, der kan bidrage til øget produktivitet. DI har beskrevet 12 vigtige temaer, når det handler om produktivitet, som er: ejerforhold, eksport og konkurrenceintensitet, ledelse og organisation, lønpolitik og lønsystemer, effekten af fleksibel arbejdstid, ændringer i erhvervsstrukturen, investeringer, forskning og innovation, uddannelse, administrative byrder og erhvervsrettet regulering, infrastruktur samt skatteniveau og skattestruktur. Disse 12 elementer har indflydelse på produktiviteten. Fx har virksomhedernes produktivitet og udenlandsk ejerskab en positiv sammenhæng mellem hinanden. Internationale virksomheder opnår mange fordele, således at der fås international erfaring, viden og know-how, som kan bruges i Danmark. Eksporten til udlandet og konkurrence derfra presser virksomhederne til at være mere og bedre produktive. Danmark Statistiks vækstregnskaber viser, at ikke engang halvdelen af væksten i arbejdsproduktivitet kan begrundes af investeringer i nye produktionsapparater (se analyser i denne rapport). Men disse investeringer har givet nogle bedre forudsætninger for de ansatte til at skabe meget mere værdi pr. arbejdstime. Disse investeringer er såsom i nye maskiner, bygninger, transportmidler og IT. Investeringer i IT-infrastruktur vil ifølge OECD også øge væksten, da den vil fremme bedre arbejdsdeling, sprede teknologi og styrke konkurrencen samt kunne give bedre muligheder for at komme ind på nye markeder. I nærværende analyse vil der blive fokuseret på forhold omkring arbejdsproduktivitet, investering i produktionsapparatet (automation), IT og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, se under metodeafsnit. 0.3 Eksempler på produktionsvirksomheder med automatisering i Region Syddanmark Der er i dette afsnit beskrevet en case om virksomheden Amatek. Amatek er en lille virksomhed som på trods af deres størrelse har stor fokus på automation. Det har hele tiden været planlagt at bringe en case om en større virksomhed, som også har stor fokus på automation, men denne virksomhed har ikke kunne nå at vende tilbage med materiale og casen vil derfor blive eftersendt så snart den er udarbejdet.

158 0.3.1 Amatek Beskrivelse af virksomheden Amatek er en lille virksomhed med 3 ansatte, hvor halvanden mand er placeret i produktionen. Virksomheden er beliggende i Vejle og ejes af Flemming Buch (billedet). Amatek producerer skilte og laver mærkning, prægning og gravering, bl.a. af metalskiver til producenter af designmøbler. Derudover forhandler Amatek også graveringsmaskiner. Hvad har Amatek automatiseret? Flemming Buch fra Amatek har bygget sin egen robotcelle til gravering af metalskiver. Før robotcellen kom til, stod der er mand på fuld tid og placerede metalskiverne i maskinen og fjernede dem efter endt gravering. Graveringen tager ca. 40 sekunder, hvilket betød at medarbejderen ikke kunne nå at lave andre opgaver end at passe maskinen. Arbejdet var ensartet og meget larmende. Flemming Buch har både bygget robotten og klaret opsætningen af den, ved at vise den hvad den skal gøre. Kort sagt er robotarmen blevet vist, hvor de ugraverede skiver ligger og den kan derfor samle dem op en efter en, placere dem i maskinen, fjerne dem igen og lægge dem klar til kvalitetskontrol. Hvorfor automatiserer Amatek? Den overordnede grund til at automatisere er, som for mange andre virksomheder, at tjene penge. Hvis vi ikke tjente penge på det, ville vi naturligvis ikke gøre det. Vores mål med at automatisere er at forøge vores produktivitet og spare nogle mandetimer. Det er billigere at have vores robot til at gøre arbejdet end at have en mand til det, og hvis vi ikke havde vores robot ville lande med lavere lønninger have overtaget en stor del af de ordrer vi får, så vi automatiserer også for at beholde produktionen i Danmark, siger Flemming Buch og fortsætter: Selvfølgelig er der mange der automatiserer for at spare medarbejdere, men det betyder ikke at disse medarbejdere skal fyres så snart der kommer robotter. Tværtimod! Automatisering skaber flere arbejdspladser i danske produktions-virksomheder. Forklaringen er, at de medarbejdere som førhen gjorde robottens job bliver flyttet til andre funktioner. Robotterne kan jo ikke bare køre af sig selv døgnet rundt. De skal opsættes af mennesker, tilses af mennesker og vedligeholdes af mennesker for at de kan fungere. Det er ikke de automatiserede virksomheder, som mister medarbejdere det er tværtimod de virksomheder, som ikke tager automationsskridtet og derfor bliver nødt til at flytte deres produktion til udlandet. Jeg vil hellere investere i en ekstra robot end at vende blikket mod udlandet. Hvilke erfaringer har virksomheden fået med automatisering? Vi anskaffede os robotten udelukkende til at gravere metalskiver, men vi har hurtigt fundet ud af, at vi har flere områder i virksomheden, hvor robotten kan bruges. F.eks. overvejer vi meget at anskaffe os endnu en robot, som skal bruges i vores produktion af skilte. Den største erfaring vi kan tage med fra anskaffelsen er,

159 at vi har fundet ud af hvor nemme robotter er. Nu hvor vi er kommet over det første store skridt med at anskaffe os en robot, er jeg slet ikke bange for at tage det næste skridt og anskaffe flere. Den har indfriet mine forventninger og den gør hvad den skal, siger Flemming. Hvilke barrierer er der for automatisering? Den største barriere for automatisering er helt klart det finansielle aspekt. Det er svært for mindre virksomheder at finde kapitalen til at købe en robot, hvilket også er en af grundene til, at jeg ikke har købt robot nr. 2 endnu. Vores robotcelle har haft en relativ kort tilbagebetalingstid, men det er fordi at jeg selv har bygget den og vist den hvad den skulle gøre. Jeg har bygget maskiner i over 20 år, så på det punkt havde vi naturligvis en fordel. Hvis vi skulle have haft et firma til at lave tegningerne, sikre sig at konstruktionen var i orden og lave en vejledning til brug af robotten, havde robotten haft en meget højere pris. Hvilket er et stort problem Vi er begyndt at sætte for store krav i Maskindirektivet, hvilket betyder at det bliver for dyrt at automatisere fordi der skal så omfattende dokumentation til. Selvfølgelig skal der være sikkerhed omkring brugen af maskiner og robotter, men det kan også blive så meget at vi skyder os selv i foden. Det kan sammenlignes med hastighedsgrænserne på motorvejen: Hvis vi satte grænsen ned til 30 km/t ville der ske markant færre uheld, men det ville samtidigt betyde at trafikken næsten står stille, og at ingen har mulighed for at rykke hurtigt fremad. Det samme sker for automation hvis vi laver begrænsningerne for strikse sker der ingen udvikling. 0.4 Metode og definitioner Denne rapport er udarbejdet ved brug af statistisk data og kvalitative interviews med brancheforeninger, produktionsvirksomheder og integratorer og komponentleverandører. I Appendix R1 er både den statistiske og kvalitative analyse beskrevet og i samme appendix findes definitioner på de begreber, der er vigtige for analysen og rapporten. Disse begreber er Produktivitet, Automatisering, Brancheorganisationer, Produktionsvirksomheder samt Integratorer og Komponentleverandører. 0.5 Rapportens skruktur og indhold Rapporten er delt op i tre hovedsektioner. Den første sektion omhandler status på automationsgraden i Region Syddanmark i dag. Anden sektion omhandler en vurdering af det uudnyttede automationspotentiale i Region Syddanmark. Tredje sektion omhandler de barrierer for øget automation, der eksisterer i Region Syddanmark. De tre sektioner er delt op i 4 overordnede underpunkter. Første del er en statistisk del. Anden del er en analyse foretaget på baggrund af interviews med brancheforeninger. Tredje del er en analyse foretaget på baggrund af interviews med produktionsvirksomheder og den fjerde del er en analyse foretaget på baggrund af interviews med integratorer og komponentleverandører. Det vil sige at hver af de tre hovedsektioner (1,2,3) dækkes af både statistisk og kvalitativ analyse. Analyserapporten afsluttes med et afsnit om rammebetingelser og opsamling af initiativer.

160 1 Status på automationsgrad i Region Syddanmark i dag 1.1 Statistiske undersøgelser I denne del behandles statistisk først Danmarks automationsgrad i forhold til resten af verden og derefter en analyse af produktionsvirksomhedernes produktivitet og beskæftigelse i Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark, som udgangspunkt for vurderinger af uudnyttet potentiale (afsnit 2) og barriere for øget automation (afsnit 3). Udgangspunktet for denne sektion er den årlige analyse fra World Robotics 2012 (International Federation of Robotics). Et indledende citat fra denne analyse går på robotters muligheder for at skabe nye jobs (in english): Robots save jobs and create jobs because: robots carry out work that would otherwise not be economically viable and save and increase manufacturing jobs by increasing the competitiveness of a manufacturing company robots save and increase jobs throughout the community in general. This means that restaurants, shops and the service economy also benefit from this valuable ripple effect robots carry out work which is dangerous, tedious and dirty for humans robots carry out work that would be impossible for humans. Et par eksempler på industrielle robotter er (pick-and-place, svejsning, samt palletering): Som mål for en automationsgrad anvendes følgende to betragtninger. 1. Det er teoretisk naturligt, at antallet af robotter i en produktion øger produktiviteten. Automationsgraden må derfor være proportional med antal installerede robotter. 2. Når et stykke arbejde kan udføres med færrest antal forbrugte mandetimer, vil produktivitet være størst. Automationsgraden er derfor omvendt proportional med antal beskæftigede eller antal forbrugte mandetimer. World Robotics analysen anvender typisk antal robotter pr beskæftigede i en industri, medens f.eks. Kromann rapporten anvender antal robotter pr. 1 mio. arbejdstimer. Det vil være naturligt at konvertere fra den ene enhed til den anden ved anvendelse af et mandeår på f.eks timer som i Danmark.

161 1.1.1 Danmark i forhold til udlandet Langt den størst automatiserede industri i verden er bilbranchen, som er stor i lande som Japan, Tyskland og USA m.fl. Der skelnes derfor i automationsstatistikker imellem fremstillings-industrien og bilindustrien. Nedenstående graf viser landebeholdningen af robotter i fremstillingsindustrien (fraregnet bilindustrien) for en række lande (WR analyse p. 52): Grafen viser, at der i Danmark er installeret 145 robotter pr beskæftige bredt indenfor industrien, som er næsten 3 gange større end gennemsnittet på verdensplan, som ligger på 55. Hvis man vil konvertere til enheden antal robotter pr. 1 mio. arbejdstimer fås for Danmark: 8,8. Status for robotter i Danmark i industrien 2011 er: Installeret stk., 4 % mere end i Fordelingen af robotter er: Håndteringsrobotter: 69% Svejserobotter: 13% Metal industri: 37 % Kemi/gummi/plast: 15% Det kan dermed konkluderes: Danmark har installeret et antal industrirobotter 2011 (145), der placerer os på en 6te plads globalt set, når bilindustrien ikke indregnes. Vi har dermed et stærkt udgangspunkt for yderligere automatisering i DK. Trenden for installation af robotter i DK i de seneste år er vist nedenfor (WR analyse p. 248): Figuren viser en trend, at der (korrigeret for finanskrisens påvirkning) er en stigning i den årlige robotinstallation i DK over den seneste årti.

162 I forhold til ovennævnte processer ser fordelingen således ud i DK: Der er således et meget stor overtal af håndteringsrobotter i DK p.t. Indutrirobotterne fordeler sig på de industrielle brancher som vist ovenfor til højre. Det kan dermed konkluderes: Danmark har en udbredt anvendelse af automatisering bredt i industri-segmentet, hvilket gør det attraktivt at se på fornyede automationsmuligheder bredt i industrien og også hvilke løsninger, der kan anvendes på tværs af brancherne. Imellem brancher er der mindre forskelle og hvor de tre dominerende brancher i DK er: Metalindustrien, kemi/gummi/plast industrien samt fødevare-industrien. Det er interessant at bemærke, at der er en forholdsvis bred fordeling af robotter i Danmark, som viser at automation generelt er ret udbredt, hvilket ikke er tilfældet for en række andre lande (se WR analyserapport).

163 1.1.2 Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark I denne sektion diskuteres produktivitetstal for industriens brancher samt deres beskæftigelses tal for hhv. Regions Syddanmark og Danmark. Øvrigt tal materiale for de andre regioner kan findes i rapportens del 2 appendiks. Den nationale produktivitet i industrien (Danmarks Statistik NATP23) ser således ud: Det bemærkes, at over den seneste 5 årige periode har arbejdsproduktiviteten svinget meget både positivt og negativt. For udvalgte brancher af særlig relevans (se nedenfor under beskæftigelse, de 6 mest dominerede i Regions Syddanmark relativt til hele Danmark) i Region Syddanmark er der følgende bemærkninger: For disse brancher opgøres produktivitet i forhold til bidrag fra investering og arbejdsstyrkens kvalitet (det bemærkes at tallene ikke kan fås efter 2008 og at de ikke kan fås regionalt opdelt NATP25):

164 Det kan dermed konkluderes: Der er i perioden ikke investeret ret betydeligt i 6 af de mest betydende industribrancher i Region Syddanmark. Det kan dog ses af tal for produktivitetsudvikling at brancherne indenfor fødevarer, fremstilling af elektronisk udstyr, samt transportmiddelindustrien har vist vækstevne.

165 Industriens beskæftigelse ser således ud: Det kan dermed konkluderes: At industrien er repræsenteret med 26.8 % i Region Syddanmark og at 6 brancher er repræsenteret med ca. 30 % eller mere. Produktivitetsanalysen ovenfor viser, at der tilsyneladende er et særligt potentiale i Region Syddanmark omkring fødevarebranchen, fremstilling af elektroniske udstyr samt transportmiddel industrien. 1.2 Input fra brancheforeninger Status Brancheforeninger udtaler, at mange af deres virksomheder har imellem ansatte, som karakteriseres som mindre og ikke så industritunge virksomheder. Der er ikke nogen regionale forskelle imellem produktionsvirksomheder i Danmark i forhold til automatisering og forhold herom, ifølge Brancheforeningerne, dog peges der på, at indenfor industri og håndværk kan Sjælland være lidt foran i forhold til automatisering. For mange branchers vedkommende peges der på, at mange virksomheder er ejerledet og (måske) af samme grund ikke stærke på den teknologiske side som udgangspunkt. Dette kan påvirke deres tilgang til automatisering, der som udgangspunkt er teknisk.

166 1.2.2 Vidensniveau omkring automation Det er generelt en opfattelse i industrien, at automatisering i dag er et eksistensgrundlag. Selvom de mindre virksomheder ikke selv har viden på området eller er særligt opsøgende hos professionelle automatiseringsfolk, så taler virksomheder en del sammen indbyrdes. Fødevarevirksomheder, karakteriseres dog som værende godt vidende og engagerede i automatiseringsmuligheder. De lidt større virksomheder har mere generel automationsviden, mens de store virksomheder har state-of-the-art viden. Der peges også på et par andre forhold omkring automation: 1. At virksomhederne, som er ejerledet, eksisterer i en fabrikant verden, hvor der ofte ikke er budgetteret med store investeringer i automation og der er stor driftsorientering på den eksisterende produktion. Konsekvensen kan blive, at det alene er integratorerne, der bliver virksomhedens vidensbank på automationsområdet. 2. At der i forhold til muligheder indenfor automation er andre forhold som f.eks. virksomhedens dokumentation på processer og dens systematisering af papirgange, eller mangel på samme, der kan være en hæmmende faktor for at kunne automatisere Vurdering af engagement i indførsel af automation Det er generelt opfattelsen, at det kræver specialviden i virksomheden at indføre automation. Omvendt har virksomhedernes PTA 5 funktion været nedprioriteret i en årrække med større fokus på LEAN (som strategisk værktøj) og mindre på produktivitet baseret på automation. Dermed er virksomhedernes engagement i automation aftagende og deres vidensniveau på området dalende. Der peges derfor bl.a. på at der er behov for mere efteruddannelse Beslutningsprocesser Der er forskellige opfattelser af virksomhedernes beslutningsprocesser ift. automation. På den ene side peges der på, at ejerledede virksomheder kan træffes hurtige beslutninger, når der er behov for det, f.eks. når man ser muligheder for at automatisere i produktionen. Omvendt så får ledelsen af netop disse virksomheder ofte deres inspiration til automation fra kollegaer i branchen, og dermed bliver en beslutningsproces, eller intervaller imellem automationstiltag, en 1½ - 3 årig proces. Fødevareproducenter angives hurtigere at træffe beslutninger om automation indenfor 6-12 måneder. 5 Almen brugt udtryk for "Produktionsteknisk afdeling". Afdelingens funktion varierer fra virksomhed til virksomhed men vil ofte omfatte følgende processer: når et produkt er færdigdesignet, leveres tegninger og styklister til PTA som herefter forbereder og implementerer alle data, som danner basis for styringen af komponentflow og ressourcer. PTA er samtidig ansvarlig for, at de enkelte produkter, som produceres, opfylder de krav, som lovgivningsmæssigt er gyldige på de markeder, hvor produkterne markedsføre

167 1.3 Input fra produktionsvirksomheder I forbindelse med undersøgelsen blev der aftalt og afholdt telefonmøder med 16 produktionsvirksomheder lokaliseret i Syddanmark. Udbyttet af disse telefoninterviews angående det nuværende automationsniveau udforskes i følgende afsnit Hvor automatiseret er virksomhederne Status Produktionsvirksomhederne blev bedt om at give et bud på, hvor langt de selv synes de er med mht. automatiseringen. Følgende er en fordeling over de svar, der blev genereret fra de 16 virksomheder. Som grafen til højre viser, er der en stor spredning i tallene (fra %). Størstedelen af virksomhederne mener dog, at de er ret godt med når det kommer til automationsniveauet. Virksomhederne blev også bedt om at sammenligne deres egen automatiseringsgrad i forhold til den branche de opererer indenfor. Halvdelen er af den overbevisning, at automatiseringsgraden i deres virksomhed kan forbedres. Den anden halvdel ligger over middel og mener, at deres automatiseringsgrad er som den skal være, bedre end de fleste eller blandt de allerbedste. Se nedenstående graf. Det overordnede billede, der tegner sig er, at de interviewede produktionsvirksomheder har en opfattelse af, at de er relativt langt fremme når det angår automatisering, men også at der er stor plads til yderligere automatisering. De interviewede virksomheder udtrykker en tydelig villighed til at give automatisering opmærksomhed nu og i fremtiden. Produktionssetup Størstedelen af de adspurgte virksomheder har indenfor de seneste år ændret deres produktionssetup, og flere af ændringerne er forbundet med ny automation. En enkelt virksomhed har automatiseret hele deres produktion, hvor andre har indført enkelte robotter til ubemandet at klare specifikke processer. Eksempelvis er en af virksomhederne, på grund af automatisering, gået fra at have 18 medarbejdere på svejseholdet til nu at have tre.

168 Langt hovedparten af de automatiseringer der laves hos de adspurgte virksomheder ved sker ved hjælp fra integratorer eller andre konsulenter. Det gælder både for store og små virksomheder. De forandringer i virksomhedernes produktionssetup, der har med automatisering at gøre er sket med hjælp fra eksterne konsulenter (integratorer). Mange af virksomhederne har selv fået ideerne til automatisering, men har fået hjælp til at udføre det i praksis. Virksomheder der har fået lavet automatisering spænder fra virksomheder med 15 mio. i omsætning til en 1 mia. i omsætning Virksomhedernes syn på automatise ring Produktivitet og automatisering Virksomhederne blev bedt om at karakterisere deres produktivitet, hvor halvdelen svarer, at den kan forbedres. Den anden halvdel svarer, ligesom i vurderingen af deres automatiseringsgrad, at den er som den skal være, bedre end de fleste eller blandt de allerbedste. 15 ud af 16 virksomheder siger i undersøgelsen, at de har fokus på at øge deres produktivitet, og en stor del at den kan forbedres. 15 ud af 16 virksomheder siger, at øget automatisering kan øge virksomhedens produktivitet, hvilket er bemærkelsesværdigt, når mere end halvdelen af virksomhederne som minimum mener deres produktivitet er som den skal være. Nedenstående er et udpluk af virksomhedernes udsagn angående automatisering i forhold til produktivitet. Vi laver ikke andet (red. end at forsøge på at øge produktiviteten). Det er det allervigtigste for os Managing Director Vi kan øge produktiviteten ved at tænke smartere og prøve at automatisere nogle processer Projektleder Dann Andersen, Kverneland Group A/S Vi er ved at kigge på en robot med henblik på at afskaffe ensidig gentaget arbejde Indkøber Vinni Skov, Nito A/S Det er en tydelig tendens hos de adspurgte produktionsvirksomheder at de er opmærksomme på, at automatisering kan hjælpe dem mht. produktiviteten, og da mange af de adspurgte virksomheder føler et pres fra konkurrenter, kunder og det generelle marked er fokusset på øget produktivitet gennem automatisering naturlig. Vi vil øge vores produktivitet ved at øge automatiseringen og anskaffe flere robotter Teknisk leder Henrik Kelm Polysan A/S. Processer Vi har spurgt til hvilke processer, der er automatiseret i deres produktion i dag. Der er ikke noget entydigt billede af hvilke processer der er mest automatiseret hos virksomhederne, hvilket ikke er overraskende

169 med virksomheder fra forskellige brancher. Håndtering og bearbejdning er dog de arbejdsprocesser der nævnes oftest på tværs af virksomhederne. Dette svarer godt overens med statistiker fra World Robotics, der opregner ca. 70 % af alle solgte robotter i 2011 til at høre under kategorien Handling operations and Machine tending. Hvordan har automatisering hjulpet virksomhederne? 14 ud af de 16 adspurgte virksomheder har enten fået det forventede eller mere end det forventede ud af deres automatisering. Som tidligere nævnt er virksomhederne opsatte på at øge fokus på automatisering nu og i fremtiden, hvilket kombineret med det forventede udbytte af automatiseringen danner et godt grundlag for, at virksomhederne i fremtiden vil satse på automatisering. Det konkrete udbytte af virksomhedernes automatiseringstiltag er fordelt på adskillige områder. Den største benefice, der går igen hos virksomhederne er øget produktivitet og effektivitet. Virksomhederne påpeger desuden, at grundet automatiseringen, er de blevet bedre i stand til at konkurrere på pris og kvalitet, hvilket har øget deres antal af ordrer. Derudover viser det sig, at automatisering har hjulpet virksomhederne til at skabe et bedre arbejdsmiljø for deres ansatte, da mange af de tunge og hårde opgaver er blevet automatiseret. Det nævnes af flere virksomheder, at de har sparet et antal medarbejdere ved at automatisere. Nedenstående er udsagn fra virksomhederne som fortæller hvad det har betydet for dem at automatisere nogle af deres processer. Øget automatisering har betydet, at vi har fået ordrer, som ellers ville være sendt til Polen. Rent prismæssigt kan vi være med og kvalitetsmæssigt laver vi et bedre produkt end Polen Produktionsassistent Claus Bojsen, OTV Plast Produkterne er blevet meget mere kvalitetsrige Produktionschef Manfred Hinz, H.C. Petersens Maskinfabrik ApS Det har betydet ergonomiske fordele for ansatte Chief Operating Officer Peer Jespersen, Easyfood A/S De adspurgte virksomheder har generelt fået det forventede eller bedre udbytte af de investeringer de har lavet i automatisering, samtidig er virksomhederne opsatte på at øge fokus på automatisering nu og i fremtiden. Dette kombineret tyder på et godt grundlag for, at virksomhederne i fremtiden vil satse på automatisering. 1.4 Input fra integratorer og komponentleverandører I følgende afsnit diskuteres de adspurgte integratorer og komponentleverandørers holdninger til, hvordan automatiseringsniveauet hos de Syddanske produktionsvirksomheder forholder sig Status

170 Det er en generel opfattelse blandt integratorer og komponentleverandører, at der ikke er betydelige forskelle på automationsniveauet i Danmark på landsplan. Det er en oplevelse af, at store virksomheder trækker en del i Region Syddanmark. Virksomheder som Danfoss Power Electronics, Linak og Vestfrost. Underleverandører i regionen er ikke så hårdt truet af udsving i vindmøllebranchen, som f.eks. Region Midt, hvor der er rigtig mange underleverandører til Automationsniveauet i Region Syddanmark er på højde med resten af landet i sammenlignelige brancher. vindmølleindustrien. Til gengæld er der en fornemmelse af, at Syddanske produktionsvirksomheder sammenlignet med produktionsvirksomheder fra f.eks. Region Midtjylland og Region Sjælland, ikke har helt så strategisk en tilgang til automation. Baseret på integratorenes og komponent-leverandørenes oplevelse er der automationsmæssigt ikke nogen specielle brancher i RSD. Set fra integratorer har dette dog Der er ikke noget der tyder på, at der er en tæt geografisk kobling mellem integratorer og produktionsvirksomheder, der automatiserer. heller ikke så stor betydning da de ikke kategoriserer deres kunder branchemæssigt, men mere i en opgave- og projektorienteret kontekst, da mange opgaver jo kan ligne hinanden på tværs af brancher som f.eks. slutpakning eller håndtering af emne på produktionslinjerne. I forhold til levering af automationsudstyr til de regionale virksomheder tyder det ikke på, at det er en fordel for adspurgte at være lokalt placeret. De adspurgte integratorer nævner, at en forholdsvis lille andel af deres kunder kommer fra regionen, selv om regionen jo ellers kan opfattes som et lokalt marked. Få automationsleverandører har store udenlandske kunder. Dette betyder at udenlandske automationserfaringer og viden ikke automatisk importeres til Regionen og Danmark. Der er ikke mange danske leverandører/integratorer, der har store kunder i udlandet, da de sammenlignet med udenlandske konkurrenter er for små til at begå sig. Dette betyder omvendt, at evt. udenlandske automationserfaringer ikke automatisk importeres til Regionen og Danmark Vurdering af viden omkring automation Integratorer og leverandører blev bedt om at vurdere, hvorvidt produktionsvirksomhedernes egen viden omkring automationsmuligheder er afgørende for virksomhedens positive udvikling (hvor 1 er slet ikke og 5 er i meget høj grad). Det kan ses på grafen nedenfor, at integratorer og komponentleverandører mener, at det er betydelig vigtigt, at virksomhederne selv har stor viden omkring automatiseringsmulighederne for at der i sidste ende kommer en udbytterig udvikling for virksomheden igang.

171 Det er vigtigt, at virksomhederne selv har viden omkring alternativer, så de på den måde har en bedre forestilling om hvordan automation af deres egen produktion kan udvikle sig. Produktionsvirksomhedernes egen viden gør det nemmere at få lavet de skræddersyede automationsløsninger, der passer bedst til hver enkelt virksomhed. Integratorerne siger bl.a. at: Det er viden det drejer sig om, så det er vigtigt at produktionsvirksomhederne har kvalificeret viden, hvis der skal automatiseres smart eller strategisk Direktør Henrik Anker, Gibotech Det er tydeligt, at integratorer og komponentleverandører er enige om, at det er uhyre vigtigt, at virksomhederne har denne viden, men hvordan vurderes virksomhedernes viden inden for de forskellige brancher? Når man brancheopdeler virksomhederne peger de adspurgte integratorer og komponentleverandører på at, det især er metal- og maskinindustrien, der har et overblik over state-of-the-art løsninger for automatisering. Også den grafiske industri bliver udpeget som brancher, hvor overblikket over automationsløsninger er høj. Generelt er indtrykket på tværs af alle brancher (af alle integratorer og komponentleverandører), at virksomhederne enten ikke har søgt viden selv eller kun har et generelt kendskab til automation. Opdeles virksomhederne efter størrelse har de store virksomheder dog en del mere viden end de mindre, og bruger professionelle leverandører og konsulenter til at supportere denne viden, hvorimod de små Set på tværs af brancher har produktionsvirksomheder normalt kun et generelt overblik over deres automationsmuligheder. Det tyder dog på, at virksomheder i Metal og Maskinindustrien har et højere niveau af viden omkring deres automatiseringsmuligheder. virksomheder ikke gør stor brug af konsulenter, da de mener det er for dyrt. I stedet laver mange små virksomheder deres egne løsninger, hvor de også selv kan stå for service og omstilling og derigennem

172 undgå løbende udgifter til f.eks. service. Dette er dog ikke en farbar vej, hvis ønsket er en state-of-the-art løsning, der kan skabe en konkurrencedygtig og effektiv produktion. Det er især disse små virksomheder med fokus på drift, der ikke får kigget på fremtidens produktion eller samlet viden ind om mulighederne for smart automation. Små virksomheder har generelt et mindre niveau af viden omkring automationsløsninger end store virksomheder, og de gør i mindre grad brug af professionelle konsulenter til at kompensere for dette. Opsamling af viden og anvendelse af denne viden igennem opbyggelse af business cases i produktionen er afgørende for virksomheders udvikling, men det kræver en vis modenhedsgrad af virksomheden og/eller hjælp udefra. Det kan konkluderes, at produktionsvirksomhederne sjældent har samlet nok viden om automationsmulighederne til deres produktion. Når der tales om at anskaffe viden, så afhænger dette i høj grad af virksomhedernes modenhed, og om de 1) har råd til at fremskaffe den nødvendige viden og 2) om de har evnen til at lave den nødvendige business case for at gøre brug af denne viden. Det er den interne viden og evnerne, der er afgørende for virksomhedernes produktionsudvikling. Men det er ikke kun viden, der er den afgørende faktor for virksomhedernes succes med automation - der skal også en strategi til. Et øget engagement fra produktionsvirksomhedernes side, hvor de aktivt skal gå ind i processen for at samle den nødvendige viden op og udforske automatiseringsmulighederne i deres produktion efterlyses Produktionsvirksomhedernes beslutningsprocesser og tidskrav I følgende afsnit udforskes karakteristika for virksomheders beslutningsproces samt tilbagebetalingstid når det handler om investeringer indenfor automation. Beslutningsproces Interviewene tegner et billede af at, de virksomheder, der selv har penge til automation er hurtige til at beslutte sig, men den typiske beslutningstid er omkring 6 mdr. med en efterfølgende leveringsperiode på 6 mdr., så alt i alt ca. et år fra reel salg/køb snak til levering. Om beslutningsprocessen, siger integratorerne bl.a. at: De firmaer, der har kort beslutningsproces, er ofte dem der allerede har gennemført flere automationsprojekter. For de har allerede lavet et teknologiløft hvor de har tillid til en integrator og hvor løsningen ikke er noget nyt teknologi, som de ikke kan bruge, men strategisk. Det er erfarne kunder vi har at gøre med. Adm. Direktør Claus Gulbech, Danrob Typisk er de virksomheder, der allerede strategisk har taget en overordnet beslutning om, at automation er det rigtige for dem, virksomheder med mere end 100 ansatte. Integratorerer og komponentleverandører tegner et billede af, at når virksomhederne beslutter, at de vil foretage en Virksomheder, der har kapital er hurtige til at beslutte sig til investeringer i nye automationsløsninger, ligeledes er virksomheder, der allerede har taget en strategisk beslutning om generelt at ville automatisere hurtigere til at tage en beslutning i den aktuelle sag.

173 investering, spørger de normalt to leverandører, hvor det tidligere kunne være helt op til fem, der skulle give pris og oplæg til kunden. Det kan konkluderes, at købsbeslutninger ligger omkring 6 til 12 mdr. Når beslutningsprocessen er kort er det fordi virksomheden er rutineret mht. investeringerne, og hvis den er meget lang, er det typisk fordi virksomhederne ikke har foretaget paradigmeskiftet, og der er mange beslutninger, der skal tages i perioden. Andre gange er processen lang fordi virksomheden allerede er i gang med et budgetår og først skal igennem bevillingsprocessen frem til næste års budget. Tilbagebetalingstid Der er ikke nogen specielle og gennemgående træk for virksomheder i RSD, når man kigger på, hvor lang tilbagebetalingstid virksomhederne tillader sig selv at kalkulere med. Det er typisk de store virksomheder med formelle systemer, der har krav til korte tilbagebetalingstider, til gengæld er de oftest godt forberedte med beskrevet specifikation og business case beregninger, hvilket giver leverandørerne mulighed for hurtigt at vurdere opgaven og mulighederne for at løse inden for investeringsrammen. Tilbagebetalingskrav til automatiseringsinvesteringer i disse virksomheder er ofte nede på 1-1½ år. Når man ser på tværs af brancher og geografiske forskelle er gennemsnitskravet til tilbagebetalingstiden for de adspurgte integratorer og leverandørers kunder ca. 1½- til 2 år (sammendrag af de fire virksomheders svar). Det er naturligt, at de virksomheder, der kræver alt for korte tilbagebetalingstider, også risikerer, at det ikke er de rigtige løsninger de får. Karakteristiske træk hos virksomheder, der tillader en lang tilbagebetalingstid på automations-investeringer er virksomheder, hvor man laver investeringen med hjertet, set på den måde, at investeringen ses som et udviklingsprojekt af virksomheden. Det er virksomheder, som ønsker at gøre tingene på en helt ny måde, og her tales der ikke om at erstatte nuværende produktion, men om at gå ind og skabe noget nyt. Virksomheder der investerer med baggrund i en overbevisning om at automatisering af deres produktion er den rette vej frem har typisk en længere tilbagebetalingstid, og har derfor bedre mulighed for at få de rigtige løsninger. 2 Vurderinger af uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark 2.1 Summary I dette afsnit gøres status på uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark ved at: Beskrive statistiske forhold som industriens brancheopdelte omsætning, såvel nationalt som regionalt, samt estimere et automationspotentiale for industriens brancher i Region Syddanmark ud fra disse omsætningstal og koefficienter for produktivitetsforbedringer ved automation.

174 Beskrive input fra brancheforeninger, fremstillingsvirksomheder og integratorer vedr. automationspotentiale i udvalgte brancher, virksomhedernes strategiske tilgang til automation, samt automationsmuligheder indenfor specifikke processer. Vi kan på baggrund af disse analyser og beskrivelser konkludere følgende: At industriens samlede omsætning i Danmark er reduceret de senest 5 år med ca. 12 % (fra 586 mia. kr. i 2007 til 514 mia. kr. i 2011) og at de mest betydende industrier i Danmark 2011 er fødevarebranchen (127 mia. kr.), medicinalindustrien (54 mia. kr.), metalindustrien (42 mia. kr.), maskinindustrien (92 mia. kr.) samt møbel og anden (33 mia. kr.). Ved at estimere de regionale omsætningstal (2011) for industriens brancher ses det, at de industritunge regioner er Region Midtjylland (135 mia. kr.) og Region Syddanmark (130 mia. kr.), samt at de to regioner har forholdsvis store omsætningstal bredt indenfor industriens brancher til forskel fra f.eks. Region Hovedstaden, hvor medicinalindustrien tegner sig for mere end en 1/3 af omsætningen. I Region Syddanmark 2011 er de dominerende brancher fødevarebranchen (37 mia. kr.), metalindustrien (13 mia. kr.), maskinindustrien (27 mia. kr.) samt møbel og anden (12 mia. kr.). Ud fra disse regionale omsætningstal og koefficienter for produktivitetsforbedringer ved automation (kilde: AIM-projektet) estimeres følgende automationspotentialer i form af forbedret primært dækningsbidrag ved øget automation til et niveau svarende til det bedst implementerede i dag internationalt og dermed med eksisterende automationsløsninger: Branche/Region (2011) RSD Hovedstad Sjælland Midtjylland Nordjylland CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CD Olieraffinaderier mv CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CH Metalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri CL Transportmiddelindustri CM Møbel og anden industri mv Sum (mio. kr.) Bemærk: 0 betyder at branchens automationsniveau er på højde med det internationalt bedste. Det bemærkes, at Region Syddanmark har det største automationspotentiale, hvis medicinalindustrien ikke medregnes, samt at der i Region Syddanmark er et stort potentiale fordelt på mange af industriens brancher. Fra brancheorganisationernes side gøres der opmærksom på, at en del af de produktionsudflytninger, der er sket i de senere år, kunne være undgået med et større fokus på

175 automation. De påpeger desuden, at der er rigtig mange processer (særligt håndtering, men også flytning, bearbejdning, skæring, dosering m.m.), som kan automatiseres meget mere end i dag og at der dermed er et stort uudnyttet potentiale. I forhold til dette kræver det for langt de fleste virksomheders vedkommende en mere strategisk tilgang til automation. Produktionsvirksomhederne peger meget entydigt på behovet for at øge deres produktivitet, og at dette kan ske ved hjælp af øget automation i forhold til deres nuværende niveau. For at øge automationsniveau skal virksomhederne arbejde mere strategisk med automation bl.a. ved at få bedre business cases for beslutning om og indførsel af nye automationsløsninger. Integratorerne og komponentleverandørerne påpeger, at der på tværs af industriens brancher er et stort uudnyttet potentiale for automation og at Region Syddanmark på dette punkt ligner resten af Danmark. I flere brancher som f.eks. i metal- og maskinindustrien er der stort potentiale for at automatisere mere fleksibelt mindre produktionsserier, idet disse samlet set udgør et stort produktionsvoluminen. Integratorerne og komponentleverandørerne er enige med såvel virksomhederne som brancheforeninger, at der dels er rigtig mange processer, der kan automatiseret væsentligt bedre, og dels at den strategiske tilgang til automation i virksomhederne i dag ikke er god nok. Samlet set kan det konkluderes, at Region Syddanmark har et stort uudnyttet automationspotentiale på tværs af industriens brancher, hvilket understøttes af såvel analysens statistiske undersøgelser som de kvalitative interview af brancheorganisationer, virksomheder og integratorer og komponentleverandører. Der er samtidig behov for en bedre strategisk tilgang til automation hos den enkelte virksomhed understøttet af bedre gennemarbejdet business cases for beslutningsprocessen og implementeringen af nye automationsløsninger. 2.2 Statistiske undersøgelser I denne sektion undersøges følgende tre områder: Branchernes omsætning i Danmark og udvikling Ud fra beskæftigelsestal regionalt og nationalt estimeres branchernes regionale omsætninger Ud fra en branchens regionale omsætning og et procentvis automationspotentiale for en given branche, estimeres en vækst i dækningsbidrag ved automatisering for de enkelte industribrancher i regionerne, herunder Region Syddanmark.

176 2.2.1 Branchernes omsætning i Danmark Danmarks Statistik NAT07N: Produktion mv (mio. kr.) efter branche anvendelsesident og prisenhed Det ses, at Danmarks industriproduktion i perioden 2007 til 2011 er faldet fra ca. 586 mia. kr. til 514 mia. kr. (reduktion på ca. 12 %) Estimat af branchernes regionale omsætning Fra beskæftigelsestal nævnt i sektion 1.2 estimerer vi branchernes regionale omsætning ud fra: hvor der tages beskæftigelsen i en given region og branche og dividerer med Danmarks andel af beskæftigede i en given branche og ganger med omsætningen i en given branche for hele Danmark. Disse tal er blevet fundet for alle fem regioner:

177 Som det ses er Region Syddanmark og Region Midtjylland Danmark to industri-tunge regioner. Omsætningsmæssigt er det især fødevarebranchen, metal- og maskine-brancherne, fremstilling af elektronisk udstyr samt transportmiddelindustrien, der dominerer i Region Syddanmark i forhold til de øvrige regioner. Møbelbranchen er også stærkest repræsentere i Syddanmark, dog tæt fuldt af Midtjylland. Det kan dermed konkluderes: Der er i Region Syddanmark en forholdsvis stor repræsentation af industri-brancher og hvor flere af brancherne er stærkest repræsenteret her. En indsats i disse brancher i forhold til automation vil kunne fastholde og udbygge denne position som en af Danmarks stærkeste industri-regioner Branchernes estimerede omsætningsfremgang ved øget automatisering Udgangspunktet i denne statistiske analyse er at finde frem til den stigning i dækningsbidrag (DB) inden for industriens underbrancher, nemlig alle ovenstående nævnte brancher, hvis der bliver automatiseret. Der bruges denne formel: hvor der ganges med omsætningen i en given region og branche med alfa. Alfa er fra Kromann rapporten, som er et udtryk for produktivitetsændringen, hvis en branche automatiserer sin produktion, ligesom det land, som er mest automatiseret inden for den givne branche. Det er ikke alle industriens brancher, der er interessant at kigge på, da der for nogle brancher enten ikke er blevet beregnet et alfa tal for eller også er alfa tallet 0, idet Danmark for denne branche er automatiseret bedst. Det skal pointeres, at selv for disse brancher vil der være mange fremtidige automatiseringsmuligheder og omsætningsfremgangen vil gerne ikke være nul, det er blot vanskeligt at give et estimat ud fra ovenstående vurdering af et automatiseringspotentiale.

178 Og når der bruges nedenstående formel, hvis en omsætning ganges et alfa tal, som er 0, vil det dækningsbidraget give 0. I forhold til undersøgelse af dækningsbidrag anvendes derfor nedenstående alfaværdier for de industribrancher, der findes hos Danmarks Statistik. - CA Føde-, drikke- og tobaksindustri med alfa 7,4 % - CB Tekstil branchen med alfa 0 % - CC Træ-og papir industri med alfa 1,9 % - CD Olieraffinaderier med alfa 0 % - CE Kemisk industri med alfa 20,7 % - CF Medicinalindustri 20,7 % - CG Plast-, glas- og betonindustri med alfa 4 % - CH Metal industri med alfa 0 % - CI Elektronikindustri med alfa 16,8 % - CJ Fremst. af elektroniske udstyr med alfa 16,8 % - CK Maskinindustri med alfa 0 % - CL Transportmiddelindustri med alfa 81,4 % - CM Møbelbranchen med alfa 39,6 % Med denne formel ganger vi alfaerne med ovenstående omsætningstal for hver branche og region, og således fås tabellen for oven Det er værd at bemærke, at i Hovedstadsområdet er det langt overvejende medicinalindustrien, der har et stort automationspotentiale, medens det er bredt i de to industritunge regioner, Syddanmark og Midtjylland, der er et stort automationspotentiale i industrien.

179 Det kan dermed konkluderes: Ved denne estimering af branchernes regionale vækst i dækningsbidrag ved øget automatisering er Region Syddanmark den region, der har det største samlede automationspotentiale med over 15 mia. kr., hvis der ses bort fra medicinalindustrien. Ud over branchernes generelle vækstpotentiale ved automatisering, er det brancherne fødevarer, fremstilling af elektronisk udstyr samt transport-middelindustrien foruden møbel og anden industri, der topper i Region Syddanmark. Såfremt der tages som eksempel branchen fremstilling af elektroniske udstyr kan det desuden ses, hvis der kigges på udviklingen af uddannelsesniveauet i denne branche, at der har været i stigning på 5,25 % på de mellemlange videregående uddannelser fra 2007 til Dette er også den anden største stigning i forhold til alle brancherne. Branchens produktion har været stigende fra 2007 til 2001, dog med et fald i Når der kigges på virksomhedernes størrelse i Region Syddanmark i forhold til hele Danmark, ligger der i denne branche også de flest større virksomheder i region Syddanmark end i hele Danmark 8, og tilsvarende i fødevarebranchen og fremstilling af elektronisk udstyr: 6 Se bilag mht. uddannelse i region Syddanmark vs. Danmark 7 Se bilag mht. produktionen , branchefordelt 8 Se bilag mht. virksomhedernes størrelse

180 2.3 Input fra brancheforeninger Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher Der peges generelt på et stort automationspotentiale i industrien, og hvor holdningen er, at en større del af de produktionsudflytninger, der er foretaget f.eks. til Polen, i lige så høj grad kunne være fastholdt i Danmark, hvis der var fokuseret på automatisering. Der peges også på, at virksomhederne er kendt med det store uudnyttede automationspotentiale, som de har. Nogle virksomheder har måske behov for at kunne trække på nogle services i forhold til papirgange og dokumentation af enkelt processer som grundlag for at indføre mere automation Processer med særligt potentiale Det er interessant, at hver enkelt branche kan pege på flere processer, som kunne automatiseres langt bedre end det er gjort idag. Håndterings- og flytningsprocesser for emner, bearbejdningsprocesser, svejsning og skæring, automatisering af maling, online analysemetoder til overvågning, m.m.. En systematisk gennemgang af dette indenfor forskellige brancher vil kunne identificere en række gennemgående automationsprocesser, som virksomhederne på tværs vil have gavn af Strategiske tilgange til automation Som udgangspunkt peges der på, at der er et stort uudnyttet potentiale ved at tænke produktedesign ind så det matcher til virksomhedens produktionsapparat (design for production) herunder med automatiserede processer. Det er forventningen, at dette i tæt samspil med kunder og underleverandører, bl.a. vil kunne reducere leverancetider på nye produkter, reducere behov for mellemlagre, og dermed øge produktiviteten og indtjeningsevnen. Som udgangspunkt kræver dette og automatisering i det hele taget, at virksomhederne har en vis systematik omkring dokumentation m.m. Der peges også på, at især de mindre virksomheder har gang i mange ting og det derfor kan være svært at have en strategisk tilgang til automatisering. F.eks. kan må stå i et dilemma imellem at fokusere på en markedsføringsindsat for nye ordre i f.eks. Tyskland eller en mere langsigtet indsat med modifikation og automatisering af produktionssetup. 2.4 Input fra produktionsvirksomheder I følgende afsnit udforskes produktionsvirksomhedernes syn på det uudnyttede potentiale hos produktionsvirksomhederne i Region Syddanmark Strategiske tilgange til automation Langt de fleste produktionsvirksomheder er enige i, at øget automatisering også vil øge deres produktivitet, og set i lyset af at 15 ud af 16 virksomheder ligeledes har fokus på at øge deres produktivitet, bemærkes det, at der er et potentiale her for øget automatisering. Størstedelen af virksomhederne er desuden enige i, at deres automatiseringsgrad i forhold til deres branche kan forbedres, og det er dette potentiale, der skal udforskes. Mange virksomheder peger på, at der skal en strategisk tilgang til automatiseringen. Dette skal foregå gennem analyser af automatiseringsmuligheder og virksomhedstilpassede business cases, der kan klarlægge potentialet af den enkelte investering, og generelt på virksomhedsniveau. Denne tilgang mangler i mange virksomheder, men der er et stort potential ved at få det til at ske.

181 Strategisk tilgang til udvikling af virksomhedens produktionsapparat vil udløse et uudnyttet potentiale. 2.5 Input fra integratorer og komponentleverandører Dette afsnit fokuserer på de adspurgte integratorer og komponentleverandørers syn og holdninger til, om der er et uudnyttet potentiale, og hvor det kommer til udtryk Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher De adspurgte integratorer og komponentleverandører er enige i, at der generelt er et meget stort uudnyttet potentiale på tværs af alle brancher, og at RSD ikke skiller sig ud i den sammenhæng. Fødevareindustrien og metal- og maskinindustrien har mange uudnyttede muligheder for indførelse af automation. Specielt i metal- og maskinindustrien er der et stort uudnyttet potentiale for produktionsvirksomheder, der producerer små serier da disse kun er automatiseret i en lav grad. Potentialet i denne branche kan med de rette teknologier og den rette pris på løsninger blive udnyttet. Der er mange af denne type virksomheder i RSD. Spørgsmålet er naturligvis om de rette automationsteknologier til at udløse dette potentiale eksisterer til den rette pris, og om virksomhederne er klar til at automatisere. Underleverandører (red. Der er et stort uudnyttet automatiseringspotentiale på tværs af alle brancher. Fødevarevirksomheder og underleverandører i metal- og maskinindustrien bliver fremhævet. produktionsvirksomhederne) i denne branche er meget motiverede for at automatisere, da deres konkurrenceparameter er pris pr. produceret emne. Dvs. at stk. pris skal ned, og dette kan ske via automatisering. Mange underleverandører laver små serier, så nem omstilling af automationsudstyr mellem forskellige serier/opgaver er afgørende, hvilket naturligvis er en udfordring og stiller store krav til de løsninger der laves Processer med særligt potentiale Der er enighed om, at det er automatisering af især håndterings- og fikseringsprocesser, der har et særligt potentiale. Som eksempel nævnes, at loading og unloadning af CNC maskiner, hvor kun en ud af ti CNC maskiner i dag er udstyret med robotter til at loade og unloade. Der er et meget stort potentiale, da det kan øge produktionskapaciteten. Pris og fleksibilitet på disse operationer er dog afgørende for succes. I mange tilfælde kan semiautomatiske interne gribere i dyre bearbejdningsmaskiner gøres selvbetjente, og betale sig hjem på 3-9 mdr. Etablering af de Syddanske teknologivirksomheder Scape Technologies med automatisk bin-picking (plukning af uordnede emner fra transportkasser) og Universal Robots (med billige og nemt omstillelige

182 robotter) er gode eksempler på denne interesse. Disse robotter kan bruges til at fylde paletter/fiksturer til bearbejdningsmaskiner eller direkte loadning af drejemaskiner. Håndtering er et meget bredt område, og der er mange muligheder for automatisering på på tværs af alle brancher. Et eksempel er håndtering i forbindelse med sampak på mejerier eller pakning af forskellige juicetyper i samme forsendelse til distributionscentre eller detailbutikker. I dag er det ofte manuel håndkraft der benyttes, fordi automationsudstyret endnu ikke er fleksibelt nok eller endnu bare ikke har fundet vej til området. Robotbaseret håndtering og fiksering samt dosering/coating/maling har et stort potentiale for øget automation og forbedret produktivitet. En af de interviewede personer peger også på dosering/coating/maling, som et område, hvor produktionsvirksomhederne sagtens kan være mere automatiserede end de er i dag. Der forventes allerede nu vækst i automationsleverancer på disse områder Strategiske tilgange til automation Integratorer og komponentleverandører påpeger, at der ofte er mangel på strategisk tilgang til automation hos virksomhedsledere, og at det specielt er i de små og mellemstore virksomheder denne udfordring findes. På trods af, at der ikke er markante og specielle karakteristika omkring produktionsvirksomheder i RSD, er det dog oplevelsen, at virksomhederne i f.eks. Region Midtjylland ofte er mere driftige og bedre til at få gang i forretningen og ikke mindst har en mere strategisk tilgang til automation. Hvis man kan frigøre en øget strategisk tilgang til automation og øge engagementet omkring automation hos produktionsvirksomhederne er der et stort potentiale.

183 3 Barriere for øget automation i Region Syddanmark 3.1 Summary I dette afsnit beskrives barriere samt forslag til initiativer for øget automatisering i Region Syddanmark ved at: Beskrive statistiske forhold vedr. de regionale industribranchers udvikling i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i de seneste år samt omkring virksomhedernes demografi indenfor industriens brancher i Region Syddanmark og i Danmark. Beskrive input fra brancheforeninger, fremstillingsvirksomheder og integratorer og komponentleverandører vedr. barriere for øget automation samt forslag til initiativer, der kan understøtte øget automation i Region Syddanmark. Vi kan på baggrund af disse analyser og beskrivelser konkludere følgende: Med statistiske undersøgelser kan det påvises at få industribrancher har udviklet sig i de seneste år på deres uddannelsessammensætning i arbejdsstyrken: Neutral ingen udvikling Lille eller marginal udviklingn(< 1%) Udvikling i uddannelsessammensætningen CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CE Kemisk industri CH Metalindustri CL Transportmiddelindustri CD Olieraffinaderier mv. CG Plast-, glas- og betonindustri CM Møbel og anden industri mv. CF Medicinalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri Således observeres en positiv udvikling i uddannelsessammensætningen i medicinalindustrien, elektronikindustrien, fremstilling af elektrisk udstyr samt maskinindustrien. Som det er påpeget i afsnit 1, er dette en væsentlig faktor for at kunne øge automatiseringen i Region Syddanmark og det er altså kun sket i et forholdsvis begrænset antal brancher. Det er ligeledes statistisk undersøgt, hvorledes virksomhedernes demografi (primært størrelses fordeling) varierer i regionens industribrancher i forhold til tilsvarende tal på landsplan. Konklusionen er sammenfattet i nedenstående: Flere mindre virksomheder i RSD (<50) CD Olieraffinaderier mv. CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CK Maskinindustri Anden fremstillingsvirksomhed Stort set samme fordeling (~ 1% forskel) CH Metalindustri Flere større industri-virksomheder i RSD (M= mellem, S=store) CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (M) CB Tekstil- og læderindustri (M) CC Træ- og papirindustri, trykkerier (M) CG Plast-, glas- og betonindustri (M) CI Elektronikindustri (M) CJ Fremst. af elektrisk udstyr (S) CL Transportmiddelindustri (S) CM Møbel og anden industri mv. (S) Det kan således observeres, at der i Region Syddanmark er en overvægt af mellemstore ( ansatte) eller store virksomheder (> 200) i 8 ud af industriens 13 brancher i forhold til landsgennemsnittet. Dette er væsentligt for dels at kunne skabe vækst med automation, men også

184 for at kunne drive en automationsudvikling sammen med integratorerne, som kan være til gavn også for de mindre regionale virksomheder. Fra brancheorganisationerne peges der på, at der er ved at ske et paradigmeskift i retning af øget fokus på at fastholde produktionen i Danmark og at øget automatisering er et middel til dette. For de mindre virksomheder er dette dog en udfordring, da indførsel af automation er komplekst, og kræver tværgående viden. Der peges også på en række andre barriere, og angives forslag til initiativer, der kan afhjælpe disse, så som: hjælp fra uvildige brokers, der kan analysere og opstille en konkret business case, mere efteruddannelse i automation på flere niveauer, samt adgang til viden om mulige løsninger. For produktionsvirksomhedernes vedkommende er der to hovedudfordringer i forhold til øget automation, nemlig bedre adgang til finansiering og bedre adgang til viden om muligheder og løsninger. I tråd med brancheorganisationerne peges der her også på, at der mangles assistance til opstilling af business cases omkring konkrete løsninger som en driver for mere automation. Det er dermed ikke viljen til og ønsket om mere automation i de regionale produktionsvirksomheder, der mangler! Af andre forslag til initiativer peger virksomhederne selv på, at deres indbyrdes samarbejde på dette område er alt for dårligt, og kunne styrkes i meget fokuserede netværk indenfor automation. Integratorerne og komponentleverandørerne peger på en række forhold, som de mener, hindrer en større udbredelse af automation i produktionsvirksomhederne. Det er forhold som mangel på tilstrækkelig strategisk tilgang til automation, for mange udflytninger af produktion væk fra Danmark, bedre adgang til viden om internationale automationsløsninger, bedre kompetenceniveau og uddannelse indenfor automation hos beslutningstagere og personale i virksomhederne. Integratorerne og komponentleverandørerne mener, at der bl.a. kan sættes ind med en langt bedre politisk agenda på området og initiativer på nationalt niveau herunder støtteordninger, bedre involvering af brancheorganisationer og fagforeninger, og desuden bedre udnyttelse af praktik og løntilskudsordninger i samarbejdet med integratorer og produktionsvirksomhederne. Sammenfattende kan det konkluderes fra det statistiske arbejde: at der tilsyneladende ikke er en barriere i den demografiske sammensætning af virksomhederne i Regionen, idet især antallet af de mellemstore industrivirksomheder ligger over landsgennemsnittet. at der i en række af de regionale industribrancher har været en forsvindende eller meget lille udvikling i uddannelsesniveauet i virksomheder. De kvalitative interview har påpeget et antal barriere for øget automation i Region Syddanmark, men også forslag til en række initiativer, der kan afhjælpe disse. Der er således mulighed for at igangsætte initiativer, som efterspørges af produktionsvirksomhederne, brancheorganisationerne og integratorerne, og som vil have effekt på udbredelsen af mere automation og dermed på den regionale produktivitet, som beskrevet nærmere i dette afsnit og det næste.

185 3.2 Statistiske undersøgelser I denne sektion behandles to forhold omkring automatisering: Det er en del af produktivitetsanalysen at vurdere forbedringer i arbejdskraftens kvalitet, herunder uddannelsesniveau. Derfor analyseres i Region Syddanmark de industrielle brancher uddannelsesniveau og procentvise forandring over de seneste 5 år. Som en generel forudsætning for udvikling, også indenfor automation, er det velkendt at virksomhedernes demografi (størrelse og beliggenhed) spiller en rolle. Det er efterhånden en gængs opfattelse, at der i Region Syddanmark er en overvægt af SMV er iblandt virksomhederne. Denne opfattelse testes statistisk ved at gennemgå de industrielle brancher i Region Syddanmark og findes den procentvise virksomheds fordeling og sammenligne med den nationale Udvikling i uddannelsesniveau i de re gionale industri-brancher Til analysen er anvendt data fra Danmarks Statistik: KRHFU2: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, alder, køn og arbejdsmarkedstilknytning (tidl UDD3) Der fokuseres her på antal medarbejdere indenfor følgende tre uddannelseskategorier: For at kigge nærmere på tallene, og se om der har været en udvikling eller skift mellem de tre uddannelser, nemlig erhvervsuddannelser, korte- og mellemlange videregående uddannelser, kigges der på den procentvise andel, som der beregnes ud fra tallene fra Danmarks statistik. For at beregne de procentvise andeler bruges denne formel: For eksempel for erhvervsuddannelser Dette gøres for alle uddannelserne og for hvert år i perioden , hvorved følgende skemaer opnås for alle de industrielle brancher i Region Syddanmark, her fødevarebranchen:

186 Som det ses har uddannelsessammensætningen i fødevarebranchen ikke forandret sig (overhovedet) i den undersøgte periode på 5 år. Tilsvarende skemaer for øvrige industrier er vedlagt i bilagsmaterialet Rapport del 2. Undersøgelsens hovedkonklusioner gengives nedenfor: For udviklingen i uddannelsessammensætningen i de industrielle brancher i Region Syddanmark er der dermed følgende konklusion:

187 Fra de kvalitative interviews ved vi, at vidensniveau i en virksomhed er afgørende for at kunne realisere automationsløsninger. Undersøgelse her har påpeget de brancher, hvor der indtil nu er sket en udvikling i uddannelsessammensætning, som altså peget i retning af at være gunstig for øget automation Virksomhedernes demografi i Region Syddanmark sammenlignet med Danmark Det er velkendt, at større virksomheder i en branche ofte fungerer som drivere for udviklingen i branchen herunder indenfor automation. I forhold til automation er det vigtigt, at de lidt større virksomheder i samarbejde med integratorerne kan udvikle løsninger, som også kan komme de mindre virksomheder til gavn. Vi undersøger derfor virksomhedsfordelingen hos industrien i Region Syddanmark for at belyse de regionale brancher, som kan have en fordel i forhold til resten af Danmark. Alle virksomhederne i region Syddanmark og hele Danmark bliver inddelt i 5 kategorier, nemlig mikro (mindre end 9), små (10-49), mellemstore (50-199) og store virksomheder (større end 200 ansatte). Opdelingen af virksomheder vil være på brancheniveau, så der overskueligt kan ses, hvilke virksomhedsstørrelser er størst inden for hver af industriens underbrancher. Med denne opdeling kan region Syddanmarks virksomhedsstørrelser sammenlignes med hele Danmark. Tallene er hentet fra CD Direct. Overordnet er der følgende fordeling indenfor produktionsvirksomheder på tværs af brancher i hhv. Region Syddanmark og Danmark: Dermed fås sæt af følgende tabeller for fødevarebranchen, vist til højre. Tilsvarende tabeller er udarbejdet for de øvrige brancher og kan findes i bilagsmateriale i Rapport del 2. I relation til at vurdere automationspotentiale

188 er det relevant at se bort fra de helt små virksomheder, som kan engagerer sig i automation ved at indkøbe eksisterende løsninger, men sjældent er en drivkraft for at skabe stort volumen og udvikling i samspil med integratorer indenfor automation. Derfor udregnes den procentvise virksomhedsfordeling i Region Syddanmark nedenfor og sammenlignes med den nationale fordeling for alle industrierne:

189 Med udgangspunkt i ovenstående kategoriseres industri brancher i Region Syddanmark efter deres fordeling sammenlignet med den nationale:

190 Det kan dermed konkluderes: Region Syddanmark har en større andel i de mellemstore virksomheder end hele Danmark i hele 7 ud af de 13 industribrancher. Desuden er der flest store virksomheder i Region Syddanmark indenfor transportmiddelindustrien (CL), fremstilling af elektronisk udstyr (CJ) samt møbelindustrien (CM). Maskinindustrien har marginalt en virksomhedsfordeling i retning af de mindre virksomheder i forhold til den nationale, men repræsenterer dog en branche som demografisk vil have et godt automationspotentiale på grund af sin størrelse. 3.3 Input fra brancheforeninger Barrierer for automation Der er en generel opfattelse af et paradigmeskift i retning af øget fokus på at fastholde produktionen i Danmark og at øget automatisering er et middel til dette. For de mindre virksomheder er dette dog en udfordring af forskellige grunde: 1. indførsel af automation er komplekst, og kræver tværgående viden. 2. det er svært at få finansieret en automatisering. 3. Det kan være forstyrrende for den eksisterende produktion at lave om. 4. mangel på reel strategi for dette arbejde. 5. der mangler reel efteruddannelse på dette område. 6. I processen er det vanskeligt at få beskrevet den rigtige business case for automatiseringen. Der peges desuden på, at automatisering sjældent er drevet fra ordresiden, hvor et (tæt) samarbejde med en større kunde kunne give en ordre eller mulighed for at øge en leveranceevne med øget automatisering Branchernes forslag til initiativer Der er undervejs fremkommet flere forslag til at øge automationen i Region Syddanmark: Der mangler mere push på automationsområdet i form af integratorer, brokers eller andre, der kan drive en udvikling på automationsområdet. Der skal mere iscenesættelse til, idet de mange ejerledede virksomheder ofte har en lidt forsigtig tilgang til nye muligheder med automation. Mere efteruddannelse vil også være gavnligt ( 3 ugers basis! )

191 Kompetencer der kan understøtte udvikling af en konkret business case vedr. automatisering i en virksomhed. Sætte fokus på virksomhedsbesøg med relevante automations-installationer, hvor der vises eksempler på vellykkede løsninger og på hvordan andre virksomheder griber processen med at komme i gang an. Automatiseringsunderleverandører m.fl. skal leve op til specifikke krav, kodeks eller gennemgå en akkrediteringsproces, der dokumenterer leverandørens evne til på en række væsentlige punkter at bidrage til en god forretningsudvikling hos produktionsvirksomheden. Der er et stort behov for langt bedre at italesætte indførsel af mere automation i Danmark. Vi skal have en bedre tro på at dette er vejen frem og kæmpe for at fastholde produktion i Danmark. Det er også afgørende for at kunne produktudvikle og designe produkter for manufacturing! Der skal være bedre viden om hvad der er muligt. Mere samspil med universiteterne - der skal direkte stilles krav om dette! 3.4 Input fra produktionsvirksomheder Følgende afsnit udforsker produktionsvirksomheders syn på mulige barrierer for øget automatisering, samt hvad RSD kan gøre ved disse barrierer Hvad holder virksomhederne tilbage afgørende barrierer? Langt størstedelen af produktionsvirksomhederne mener, at en øget automation også vil øge deres produktivitet, så spørgsmålet er, hvorfor der ikke er flere, der automatiserer, og/eller hvorfor netop disse 16 virksomheder ikke har automatiseret mere. Interviewene tegner et billede af, at to vigtige faktorer spiller ind, hvor den primære er mangel på finansiering og den sekundære er mangel på viden, hvor viden dog nok skal fortolkes lidt bredt og derfor ikke er en kategori for sig selv (se graf til venstre). Figur 4.1.1: Hvad holder os tilbage med automatisering? 1) Konkurrence, 2) Finansiering, 3) Viden, 4) Let adgang til automatiseringsteknologier, 5) Hjælp til at analysere min virksomhed og planlægge et automatiseringsforløb, 6) Bedre samarbejde i værdikæde, imellem underleverandør, mig og mine kunder, 7) Øget kundeefterspørgsel efter mine produkter, der underbygger mere automatisering Finansiering Det er tydeligt, at virksomhederne peger på bedre finansieringsmuligheder som de største forhindringer. En stor del af virksomhederne mener ikke de har råd til at finansiere relativt dyre automationsløsninger til gengæld er de fleste indstillet på (hvis business case tillader det) at have en relativ lang tilbagebetalingstid, hvilket jo er en kraftig indikation på at virksomhederne gerne vil automatisere, hvis de kan overkomme barriererne.