Indholdsfortegnelse. 5. Diskussion Modernitet...48

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 5. Diskussion Modernitet...48"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Projektdesign Problemformulering Motivation Problemfelt Afgrænsning/fokus Dimensionsforankring Redegørelsen Indledning til redegørelsen Baumans modernitetsteori Civilisationsprocessen Formålsrationalisme Racismen Den Sociale Separationsproces Det Moderne Bureaukrati Mediation of Action Propaganda Propaganda og Reformationen Den Nazistiske Propaganda Det Tyske Propagandaministerium Propaganda og antisemitisme Medier Nazistisk Propaganda og Reformationen Delkonklusion På Redegørelsen Analyse Indledning til analysen Der Ewige Jude Moderniteten Formålsrationaliteten Den Sociale Ingeniørkunst Den Sociale Separationsproces Fakta og statistikker Den Uciviliserede Jøde Den moderne propagandateknologi Jødedommen Afsluttende bemærkninger Befolkningens reaktion Jud Süss Kort om filmen Veit Harlan Produktionen af filmen Moderniteten Den Sociale Separationsproces Den Sociale Ingeniørkunst Delkonklusion af analyse Diskussion Modernitet

2 5.2 Det unikke folkedrab Metode Filmene Litteraturen Den Hermeneutiske cirkel Bauman og den Sociologiske Hermeneutik Delkonklusion af metoden Konklusion Perspektivering Litteraturliste Litteratur Internet

3 1. Indledning Folkedrabet på omtrent seks millioner jøder er et meget omdiskuteret emne, som kan anskues fra flere forskellige vinkler. Vi vil med den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Baumans modernitetsteori forsøge at belyse modernitetens rolle under Holocaust. Ud fra Baumans modernitetsteori vil vi analysere de to propagandafilm, Der Ewige Jude og Jud Süss, som er blev produceret på opfordring af Goebbels, som var leder af Ministeriet for Folkeoplysning og Propaganda (Lammers, 2010: 239). Med udgangspunkt i Baumans teori om modernitet og Holocaust vil vi forsøge at undersøge propagandaens rolle i forhold til dette. Idet vi tager udgangspunkt i to film, ønskes der at sætte fokus på filmmediet, da dette var et af de moderne tiltag i den nazistiske propaganda. Ved en dybdegående analyse af filmene, de virkemidler, og hermed den moderne nazistiske propagandateknologi, forsøges der samtidig at efterprøve Baumans modernitetsteori. Vi ønsker at besvare, hvordan det nazistiske propagandaapparat fungerede som et led af den bureaukratiske kæde. Ved at anvende denne vinkel på Holocaustproblematikken, vil vi forsøge at efterprøve propagandaen som symptom på bureaukratiet i forhold til Baumans teorier om modernitet og Holocaust. Baumans kernebegreber vil blive sat i forbindelse med analysen af de to film. Ved at gøre dette, eksemplificerer vi Baumans teorier i praksis, da det moderne propagandaapparat illustrerer modernitetens værktøjer. Vi vil endvidere diskutere Baumans hovedpointer, der anvendes som teoretisk filter for analysen. At jøderne i Nazi-Tyskland blev dehumaniseret er ikke noget nyt, men vi vil diskutere de stilistiske virkemidler, som filmene benytter og den moderne måde de appellerer til befolkningen ved hjælp af det logiske, rationelle verdensbillede. Afslutningsvis vil vi diskutere de begreber, Bauman nævner, og hvordan de har fungeret i praksis. I kraft af vores analyser vil vi diskutere den nazistiske propaganda for at belyse, hvilken funktion den har haft i forhold til det moderne nazistiske bureaukrati. 3

4 2. Projektdesign 2.1 Problemformulering Hvordan kan man igennem de to nazistiske propagandafilm, Der Ewige Jude og Jud Süss, belyse modernitetens rolle i forhold til tilblivelsen af Holocaust? 2.2 Motivation Efter nazisterne systematisk udryddede seks millioner jøder i gigantiske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig, har, primært historikere, forsøgt at redegøre for de forskellige årsager, der lå bag tragedien. I dag er episoden, der refereres til som Holocaust, blevet belyst lige fra de indespærrede jøders perspektiv og til koncentrationslejrenes bødler, der stod for den praktiske del af udryddelserne. Det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvorledes Holocaust kunne finde sted, og hvilke remedier der i så fald blev benyttet til at udføre noget så omfattende og grusomt som Holocaust. Noget der i særdeleshed har vakt vores interesse er, hvorledes den tyske befolkning kunne påvirkes til en tilsyneladende accept af jødeforfølgelsen. Der hersker ingen tvivl om, at generel antisemitisme har eksisteret længe før Anden Verdenskrig, men det lader ikke til at være en fyldestgørende forklaring på tyskernes passivitet i forhold til Holocaust (Bauman, 2011:1-2). Der har givetvis været andre aspekter, der har muliggjort udførelsen af dette unikke folkedrab, og det er netop den tematik, som Bauman har forsøgt at undersøge og besvare. Motivationen ligger i undersøgelsen af moderniteten som forudsætning for Holocaust. Bauman har i Modernity and the Holocaust skrevet en bog, der netop omhandler denne tematik. Bauman nævner mange elementer, der kan forklare, hvordan hele den nazistiske bureaukratiske proces under Holocaust har fungeret ned til mindste detalje. Bauman taler her om en række forskellige faktorer og processer, der har spillet en rolle, herunder moderniteten, der omtales som værende en forudsætning for gennemførelsen af Holocaust. Det nazistiske bureaukratiske styre, som var 4

5 omdrejningspunktet for Holocaust, er herunder, ifølge Bauman, et resultat af moderniteten. I forbindelse med Baumans gennemgang af moderniteten har vi i særdeleshed haft et element for øje; propagandaen har vakt stor interesse for os, da vi finder det interessant at gå mere i dybden med nazisternes brug af den moderne propagandateknologi i form af propagandafilm. Dermed bliver propagandaen vores hovedfokus, da vi bruger det som case for at undersøge, hvorledes Baumans teorier om moderniteten fungerede i praksis. 2.3 Problemfelt Der synes at være en stor motivation blandt diverse teoretikere og kritikere for at analysere og undersøge Holocaust. Holocaust er en historisk begivenhed, som er blevet berørt meget, da den står som en unik hændelse, i kraft af dets omfang og effektivitet. Der eksisterer mange holdninger til, hvorfor Holocaust kunne finde sted, og der forekommer nye bud og teorier på, hvad der kunne have muliggjort et massedrab på seks millioner mennesker. Behovet for at begrunde og ikke mindst forklare, hvordan en moderne civilisation som Tyskland kunne have ladet en masseudryddelse i dette omfang ske er stort. Den generelle antisemitisme har tidligere været en af de bærende forklaringer på Holocaust. Dog synes det at have været en utilstrækkelig forklaring på, hvordan det kunne resultere i så stor og industriel en masseudryddelse. Baumans teorier berører en mere nutidig tematik, der kan forklare Holocaust, nemlig moderniteten. Bauman forholder sig kritisk til moderniteten, da han sætter den op som en forudsætning for en ondskab af Holocausts kaliber. Bauman har dermed skabt en ny vinkel på Holocaust som historisk fænomen. 2.4 Afgrænsning/fokus Projektet er afgrænset til et studium af Baumans bog Modernity and the Holocaust for at undersøge, hvad den har at sige om Holocaust. Ved udelukkende at tage udgangspunkt i Baumans bog, har vi afgrænset os fra andre aspekter og teorier om 5

6 Holocaust. Det bliver dermed en mere udførlig, dybdegående redegørelse af de tematikker, som Bauman har skildret omkring emnet. Dog har vi, i vores redegørelse af bogen, inddraget andre teoretikere, Bauman nævner som supplement til hans teorier. Da Baumans bog er meget omfattende, er der enormt mange perspektiver og teorier at forholde sig til. Derfor har det været en nødvendighed at være selektive omkring de kernebegreber, vi drager nytte af i vores analyse. Det vil sige, at vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle overordnede tematikker, der hører under moderniteten; civilisationsprocessen, formålsrationaliteten, mediation of action og den sociale seperationsproces (Bauman, 2011: 1-2). Disse begreber har vi fundet mest væsentlige for vores analyse af de respektive propagandafilm. Som førnævnt byder Baumans bog på mange undersøgelsesmuligheder, hvilket ikke kan begrænses til det stringente omfang, opgaven har. Derfor har det været en nødvendighed at udvælge en mere konkret tematik, som vi vil gå i dybden med. Vi har som udgangspunkt valgt udelukkende at analysere et led af den nazistiske bureaukratiske kæde, nemlig propagandaapparatet; Ministeriet for Folkeoplysning og Propaganda har været vores omdrejningspunkt for projektet, da dette koncept er et eksempel på modernitetens indflydelse i Nazi- Tyskland. Propagandaapparatet er dermed en oplagt mulighed for en mere dybdegående analyse af modernitetens betydning for Holocaust. Ved udelukkende at fokusere på det visuelle medie, laver vi en mere specifik analyse af et mere moderne tiltag inden for den nazistiske propaganda. 2.5 Dimensionsforankring Projektet tager udgangspunkt i følgende to dimensioner: Historie og Kultur og Subjektivitet og Læring. Historie og kultur forekommer idet projektet er historisk. Metoderne og fremgangsmåden hører under den historiske dimension, da vi analyserer historiske begivenheder. Derudover forholder vi os kildekritisk til vores stof, hvilket er udgangspunktet for den historiske metode. Subjektivitet og Læring bruges ved at tage udgangspunkt i Baumans bog Modernity and the Holocaust, som har en sociologisk vinkel på Holocaust. Bauman er en 6

7 anerkendt sociolog, som nævner mange begreber i sin bog. Derfor vil opgavens hovedfokus være sociologisk, da vores redegørelse og analyse vil tage udgangspunkt i disse sociologiske teorier. 7

8 3. Redegørelsen 3.1 Indledning til redegørelsen Med udgangspunkt i Baumans bog, Modernity and the Holocaust, vil vi i første omgang skitsere hans modernitetsteori, og hvad den siger om Holocaust. I forlængelse heraf vil det føre til en mere uddybende begrebsafklaring af nogle udvalgte begreber og teorier, Bauman bruger til at beskrive Nazi-Tyskland som moderne samfund. Efter at have læst Baumans bog, er der overbevisende argumenter for, at det moderne nazistiske bureaukrati har haft en væsentlig indflydelse på resultatet af Holocaust. Det nazistiske bureaukrati vil være et springbræt til det væsentligste element af den redegørende del, nemlig propagandaen. Med afsæt i Baumans teorier vil vi redegøre for propagandaapparatet. Fokusområdet vil være propagandaens oprindelse og udvikling i løbet af naziregimet til en undersøgelse af propagandaapparatet som led af Nazi-Tysklands bureaukratiske styre. Det moderne bureaukrati er et af de mange led, Bauman nævner som værende årsag til Holocaust, men propagandaen er et led, vi vil udforske mere udførligt. Vi lægger vores fokus hér for at efterprøve Baumans teori om det moderne som værende en forudsætning for Holocaust. Ved at sætte Baumans begreber om moderniteten i forbindelse med propagandaen, bliver propagandaen vores case til at efterprøve disse teorier i praksis. I første omgang vil der forekomme en overordnet redegørelse for Baumans hovedpointer, som er gennemgående i hans bog. Dernæst vil vi gå mere i dybden med redegørelsen af det nazistiske bureaukratiske styre, da det er væsentligt for forståelsen af vores afsluttende redegørende del om propagandaapparatet. Propagandaen vil komme i forlængelse af den der over stående redegørelse, men der vil forekomme en mere udførlig beskrivelse af dens historiske udvikling samt funktion under naziregimet. 8

9 3.2 Baumans modernitetsteori I Modernity and the Holocaust søger Bauman at lave en sociologisk analyse og forklaring af Holocaust, som han mener tidligere er blevet overladt til primært historikere og teologer (Bauman, 2011: 3). Som han beskriver det, har der tidligere været to måder at forklare Holocaust på. Den første almindelige forklaring har været, at Holocaust var en begivenhed i jødisk historie, som var kulminationen af europæisk kristen antisemitisme. Denne antisemitisme står så unik i verdenshistorien i forhold til andre etniske konflikter i kraft af sin: (...)supra-national and supra-territorial spread, for its unique mix of local and ecumenical sources and tributaries. (Ibid:1). På denne måde bliver Holocaust i yderste konsekvens ligeledes unik og usammenlignelig med andre folkemord. En anden typisk forklaring på Holocaust er, at den var et folkemord ikke ulig andre i verdenshistorien, som for eksempel Korstogene, men var unik i kraft af sin skala. Grundene til Holocausts opståen bliver i denne forklaring tilskrevet den naturlige aggression og fjendtlighed hos den menneskelige race: At best, the Holocaust is cast inside the most awesome and sinister yet still theoretically assimilable category of genocide; or else simply dissolved in the broad, all-too-familiar class of ethnic, cultural or racial oppression and persecution. (Ibid: 2). Begge forklaringer ender i princippet ved den samme endelige konklusion; at Holocaust var, måske på grund af sin unikhed, et enkeltstående tilfælde, hvorfra ingen signifikant sociologisk erfaring kan drages. Bauman mener, at selvom historikere og teologer har haft meget at sige om Holocaust, har sociologerne været tavse i at finde forklaringer eller problemstillinger i forhold til det moderne samfund, som Holocaust opstod under. Hans hovedpointe er dermed, at en forfærdelig historisk begivenhed som Holocaust ikke kun kan forklares med antisemitisme eller et ekstremt tilfælde af menneskelig ondskab. Holocaust var tværtimod et næsten civiliseret forløb, der tilsyneladende var præget af normaliteter. Normaliteter i form af samfundsstrukturer og mentaliteter ved det moderne samfund, som ikke var unikke for Tyskland, men blot blev benyttet på en unik måde. Denne form for civiliseret menneskeudryddelse, mener Bauman skyldes moderniteten og i særdeleshed den bureaukratiske opbygning, der følger med. 9

10 Dermed menes der ikke, selvom Bauman er kritisk overfor netop modernitetens egenskaber, at moderniteten nødvendigvis fører til grusomheder som Holocaust. Moderniteten er i Baumans optik nærmere en forudsætning for effektiviteten bag Holocaust (Jacobsen, 2004: 144). Bauman definerer aldrig moderniteten konkret, men ifølge Michael Hviid Jacobsen minder hans forståelse af begrebet meget om Anthony Giddens : Moderniteten, en periode, som ifølge Giddens strækker sig fra det 17. århundredes Europa til nutiden og som i kraft af globaliseringen har fået en mere eller mindre verdensomspændende karakter, er således på mange måder en ekstremernes tidsalder; en æra præget af store forandringer som følge af forsøg på at bringe orden i en verden, der har brug for styring. (Ibid: 130). At et civiliseret, ordnet samfund, som ovenover beskrevet, skulle være en forudsætning for en så barbarisk masseudryddelse, kan godt virke kontraintuitiv. Men ifølge Bauman var det netop den moderne civiliserede tankegang, der gjorde den mulig Civilisationsprocessen I forlængelse af idéen om moderniteten som central årsag til Holocaust, peger Bauman på Norbert Elias teori om civilisationsprocessen. Civilisationsprocessen er, som navnet antyder, den proces hvormed civilisation skabes i et samfund. Elias mener, at forandringen i en befolknings adfærdsmønster, og den måde den tænker og opfører sig på, er tæt forbundet til centralisering af statsmagten i det givne samfund (Andersen&Kaspersen, 2005: 414). Denne tanke kan dække over mange forskellige typer af adfærd, men den adfærd som er mest interessant i forhold til spørgsmålet om Holocaust, er voldelig adfærd. Efter at have citeret Elias, skriver Bauman således om voldelig adfærd i det civiliserede samfund: In these words, Norbert Elias restated the familiar self-definition of civilized society. Elimination of violence from daily life is the main assertion around which that definition revolves. As we have seen, the apparent elimination is in fact merely an 10

11 eviction, leading to the reassembly of resources and disposition of centres of violence in new locations within the social system. (Bauman, 2011: 107) Her mener Bauman, at selvom den almindelige forståelse af det civiliserede samfund er, at volden er forsvundet, er den det ikke; i bedste fald er den undertrykt eller kontrolleret og på den måde blot rykket videre til en anden instans i samfundet. Dét, at staten har taget volden til sig som magtmiddel, har forvandlet befolkningen til en mindre voldelig gruppe de følges ad i deres civilisationsproces. Denne form for strukturering af adfærd, ved at centralisere for eksempel volden, bygger på det behov for orden og indretning, som ifølge Giddens og Bauman, præger det moderne samfund i høj grad. Det er hér, i en stræben efter kontrol og styring, at civilisationsprocessen og moderniteten falder sammen. I forhold til Holocaust er det, ifølge Bauman og Elias, væsentligt ikke at sætte lighedstegn mellem civilisation og ingen vold. Volden eksisterer stadig, den er blot mere kontrolleret, hvilket intet siger om de mål, den kan mobiliseres til at opfylde Formålsrationalisme Som før beskrevet er fællesnævneren for moderniteten og civilisationsprocessen en følelse af at skulle sætte i orden. Giddens definerer det som kendetegnende ved moderniteten, og både Elias og Bauman ser det i form af den strukturering, der forekommer ved den civiliserede udvikling. Dette kendetegn findes i flere aspekter af det moderne samfund under et større begreb, formålsrationalisme. Formålsrationalisme betyder, at man altid forsøger rationelt at argumentere for metoder og handlinger i forhold til en given målsætning. Dette lyder givent, og det er det måske også, men vigtigheden ligger i, hvordan dette begreb kan bruges. Det lægger sig op af idéen om, at målet helliger midlet Jacobsen beskriver Baumans holdning til begrebet således med reference til Modernity and the Holocaust: (...) [Bauman] vender sig mod hele den vestlige verdens fornuftstankegang, der når sit højdepunkt i den instrumentelle rationalitet. Det eneste, der tæller, er, at målsætningen legitimerer brugen af alle forhåndenværende midler, uanset konsekvenserne. (Jacobsen, 2004: 134) 11

12 Denne mentalitet kan, jævnfør sidste kapitel, præge civilisationsprocessen. Som beskrevet blev eksempelvis volden monopoliseret af staten for dermed at skabe et bedre, mindre voldeligt samfund. Med civilisationsprocessen, nævnt ovenfor som eksempel, kan man sige, at indenfor moderniteten er formålsrationalismen midlet, mens orden er det endelige mål Racismen Denne orden og rationalitet, som bliver omtalt i sidste afsnit som værende kendetegnet både civilisationsprocessen og moderniteten, er, ifølge Bauman, at se når man sammenligner Holocaust med præmoderne masseudryddelser. Han mener, at det moderne Holocaust er markant anderledes i forhold til de præmoderne folkemord, netop fordi rationalet bag lægger sig op af den moderne mentalitet. Han siger følgende om det: Truly modern genocide is different. Modern genocide is genocide with a purpose. Getting rid of the adversary is not an end in itself. It is a means to an end: a necessity that stems from the ultimate objective, a step that one has to take if one wants ever to reach the end of the road. (Bauman, 2011: 91) Pointen her er, at mordet på en befolkningsgruppe ikke er motiveret af eksempelvis had, som de præmoderne, men at drabet her har en højere mening: They were eliminated, so that an objectively better human world more effecient, more moral, more beautiful could be established (Ibid, 92). Det drejer sig i formålsrationalitetens navn om at nå til et endeligt mål, som i sig selv retfærdiggør midlerne. Denne rationalisering i forhold til det endelige mål er, ifølge Bauman, stærkt kendetegnende moderniteten. Og på samme måde finder vi også i moderniteten det mål, der skal efterstræbes og som helliger midlet, nemlig det perfekte samfund. Især, som Jacobsen beskriver, og som Bauman angriber, er det behovet for homogenisering i det moderne samfund, der er målet: Det er en kritik af det ekstreme ideal, som moderniteten hyldede og efterstræbte, om en påtvungen social orden; en konformitet, ensartethed og strømlining, der eliminerer enhver forskellighed og enhver eksistens, der falder uden for idealforestillingen om, 12

13 at man kunne forbedre verden ved at fjerne alle potentielle kilder til usikkerhed og tvivl. (Jacobsen, 2004: 131) Logisk må det heraf følge, at hvis det ensartede er det ideelle, så er det forskelligartede naturligvis fjenden. Formålsrationalismen dikterer herfra, at fjernelsen af det forskelligartede er en nødvendighed for at kunne nå det endelige mål. Det er her begrebet om the gardener state dukker op. The gardener state er en metaforisk måde at anskue det før beskrevne ordensideal, som moderniteten hyldede. Det drejer sig om, som Bauman også ser det, at se et givent samfund som en have indeholdende både blomster og ukrudt. Ukrudtet skal fjernes i dette samfundsbillede for, at det kan fungere ideelt (Bauman, 2011: 70). Når dette billede sættes på et samfund, løber vi ind i det, der hedder social ingeniørkunst. Her drejer det sig om at arrangere samfundet ud fra de idealer, der er sat. Disse begreber, the gardener state og social ingeniørkunst, er to sider af samme sag. De er begge symptomatiske på modernitetens glorificering af orden og ensartethed, men mens the gardener state begrebet indkapsler idéen metaforisk, er social ingeniørkunst den praktiske idé. Bauman citerer en Henry Feingold, som beskriver Auschwitz som: (...)et omfattende forsøg udi social ingeniørkunst (Jacobsen, 2004: 145). Hele denne måde at tænke på må siges at have meget tilfælles med begrebet racisme. Men ordet racisme bærer også konnotationen af had til et andet folkefærd, hvilket ikke lader til at være den endegyldige forklaring på nazisternes dehumanisering af jøderne. Som Bauman beskriver det, handlede nazisternes forsøg på total udrensning (hvortil dehumaniseringen var et rationale eller en retfærdiggørelse) ikke om destruktion, men om kreation (Bauman, 2011: 92). Motivationen lå i at skabe det perfekte samfund, som moderniteten vægtede højt, og hvori jøderne blot ikke passede som minoritet. Efter nazisterne havde overtaget, blev der oprettet et institut med professorer inden for biologi, statskundskab og historie til at udforske jødernes rolle i samfundet (Ibid: 70). Naturvidenskaben bidrog implicit til Holocausts tilblivelse, da den fjernede al normativ tænkning og hermed også al moralsk tænkning. Naturvidenskaben fungerede som den nye overautoritet - en form for troværdig viden blandt andet i forhold til jøderne (Ibid: 108). De naturvidenskabelige observationer forsøgte at overbevise befolkningen om raceforskelle og dermed overlegenhed hos den ariske race. Bauman skriver således:... like garden vegetation or a living organism they could not be left to their own devices, lest should they be infested by weeds or 13

14 overwhelmed by cancerous tissues. (Ibid: 70) Den Sociale Separationsproces Hvis denne jødiske minoritet skulle kunne fjernes fra samfundet, måtte nazisterne skabe en form for accept af de nødvendige administrative tiltag blandt den tyske befolkning. Denne accept kunne ikke eksistere så længe, der eksisterede moralsk adfærd blandt befolkningen: Whatever else the Nazi state has achieved, it certainly succeeded in overcoming the most formidable of obstacles to systematic, purposeful, non-emotional, cold-blooded murder of people old and young, men and women: that animal pity by which all normal men are affected in the presence of physical suffering (Bauman, 2011: 184). Ifølge Bauman er forudsætningerne for moralsk adfærd i et samfund forbindelsen mellem proximity (nærhed) og ansvarsfølelse. Med nærhed mener Bauman ikke nødvendigvis en fysisk nærhed, men snarere en social tilknytning til andre mennesker: Proximity means responisibility, and responsibility is proximity. (Ibid: 184). Hvis nazisterne skulle være i stand til at skabe en accept af deres voldelige tiltag mod jøderne, måtte de fjerne tyskernes sociale tilknytning til jøderne for dermed at eliminere den generelle ansvarsfølelse for dem. Måden hvorpå nazisterne kunne fjerne denne sociale tilknytning, som ville være nødvendig for fjernelsen af ansvar, var ved at skabe en social distance mellem jøderne og den almindelige tyske befolkning dette kalder Bauman for den sociale separationsproces. Måden hvorpå nazisterne skabte denne sociale separation er på mange måder fokus for vores undersøgelse og vil blive taget op senere Det Moderne Bureaukrati I Baumans undersøgelse af muliggørelsen af Holocaust står bureaukratiet som en af de primære forklaringer: Neither is there any doubt that however vivid was Hitler s imagination, it would 14

15 have accomplished little if it had not been taken over, and translated into routine process of problem-solving, by a huge and rational bureaucratic apparatus. (Ibid: 105). Vi vil i det efterfølgende afsnit give en kort beskrivelse af, hvad bureaukratiet er samt dets funktion under Nazi-Tyskland. Ved ordet bureaukrati menes der oprindeligt kontorvælde eller kontorstyre. Ordet skal angiveligt være dannet af den franske handelsminister, Vincent de Gournay i 1745, men blev antageligt først taget i anvendelse i kampene mod Enevælden før Den Franske Revolution. Ordet kendes dog først skriftligt i (Web 1). Bureaukratiet som ledelsesform kan siges at være forbundet med moderniteten, som den defineres af Giddens og Bauman. Kronologisk passer den med Giddens bestemmelse af modernitetens opståen, og med udgangspunkt i Max Weber, kan der ses en parallel, måske endda korrelativ, fødsel af begge begreber: Rationaliseringstendensen handler om, at menneskers handlen efterhånden bevæger sig fra traditionel handlen (...) til målrationel handlen. (...) mens traditionelle organisationer og karismatiske bevægelser udvikler sig til bureaukratiske organisationsformer. (Andersen&Kaspersen, 2005: 107) Bureaukratiet er en form for styring, der dedikerer sig selv til den optimale løsning på en given problemstilling. Dette karakteriseres ved en præcis uddelegering af arbejdsopgaver for at løse den oprindelige problemstilling. Der hvor denne arbejdsstrategi viser sig at være forbundet med moderniteten er via førnævnte formålsrationalisme (målrationalisme hos Weber). Som bekendt drejer formålsrationalisme sig i grove træk om at ophøje et givent mål til at være mere væsentligt end de konsekvenser, midlerne måtte have. Bureaukratiet eksemplificerer dette således, at alle implicerede i den bureaukratiske opgaveløsning står, ifølge Bauman, og i kraft af den overordnede struktur i bureaukratiet, som teknologisk ansvarlige i modsætning til moralsk ansvarlige: All these theoretical possibilities [moralsk samvittighed] disappear, however, or are considerably weakened, once the linear hierarchy of command is supplemented, or 15

16 replaced, by functional division and separation of tasks. The triumph of technical responsibility is complete, unconditional, and for all practical purposes, unassailable. (Bauman, 2011: 101) Det der menes med teknologisk ansvarlighed er ansvarsfølelse overfor den givne arbejdsopgave, aktøren måtte stå med i modsætning til de moralske implikationer, den måtte have. Når dette sker bliver arbejdsopgaven, idet den er essentiel for det endelige mål, ligeså vigtig i aktørens øjne. De eventuelle konsekvenser den måtte have, er ikke længere relevante for aktøren, da vedkommendes opgave kun er et lille led i en større maskine og dermed ikke har nogen direkte, overskuelige konsekvenser. Opgaven har en begrundelse og en konsekvens, og disse er det overordnede måls succes. Hvis dette mål for bureaukratiet er vigtigst, og aktørens opgave ikke har andre konsekvenser end at målet skal nås, får han mindre grund til at stille spørgsmål til andre, mindre tydelige konsekvenser af sin opgave (Ibid: 101) Mediation of Action Som beskrevet i forbindelse med den sociale separationsproces er mental nærhed og ansvar, ifølge Bauman, forbundne, og denne forbindelse udgør menneskers moralske adfærd. Den moralske adfærd kan beskrives som en moralsk sfære, hvori konsekvenserne af en persons handlinger bliver vurderet acceptabel ud fra hans moralske kodeks. Indholdet af ens moralske sfære, såsom medfølelse og afstandstagen til vold, er svær at ændre eller eliminere. Det vil sige, at mennesker vurderer deres handlinger ud fra de konsekvenser, de måtte opleve afstedkomme af handlingen (Ibid: 193). Denne moralske vurdering af handling og konsekvens bliver dog, ifølge Bauman, begrænset i et bureaukrati, da opgaver inddeles i mange led, hvilket usynliggør ens opfattelse af den ultimative kollektive konsekvens. Denne struktur kalder filosoffen John Lachs for mediation of action: The distance we feel from our actions is proportionate to our ignorance of them; our ignorance, in turn, is largely a measure of the length of the chain of intermediaries between ourselves and our acts... (Ibid: 194) 16

17 Mediation of action er en struktur, hvori al påbegyndt handling går gennem flere led (the intermediary man mellemmanden), før den udmunder i resultater og konsekvenser: (...)one who stands between me and my action, making it impossible for me to experience it directly. (Ibid, 194). Bureaukratiet er netop opbygget af mange led med aktører, der hver har en specifik arbejdsopgave, for at nå en endelige målsætning. Disse aktører er uvidende om hinandens opgaver. For at nå denne målsætning ligger det i bureaukratiets natur, at denne kæde af intermediary men altid vil eksistere. Denne kæde skaber naturligt, ifølge Bauman og Lachs, en distance mellem aktørens handling og dens konsekvens. Distancen er vigtig, da den sikrer, at selvom aktøren handler moralsk (ud fra sin moralske sfære), kan han ikke bedømme den ultimate konsekvens. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved det overordnede mål (som aktøren ikke er bekendt med). Dermed bliver det bureaukratiske organ som helhed amoralsk i forhold til målsætningen. Her er det vigtigt at skelne mellem a- og umoralsk, da et bureaukrati naturligvis godt kan arbejde mod en moralsk forsvarlig målsætning. Det Bauman bider sig fast i er, at de aktører der udgør bureaukratiet, handler på et moralsk grundlag, men hvis stillingtagen kun eksisterer i forhold til den isolerede opgave. På den måde kan det ultimative mål være umoralsk, uden at det går udover bureaukratiets effektivitet, da dets led på alle måder er distanceret fra dette mål. 3.3 Propaganda Propaganda har i lang tid været brugt af forskellige samfund til at fremme en idé eller holdning og ligeledes skamskænde en anden. Et eksempel kan findes blandt jøderne selv i Det Gamle Testamente, hvor filistrene her var fjender af Jahve og derfor jødernes fjender (Kristiansen&Rasmussen, 1988: 55). Ordet propaganda bruges som oftest negativt, da det, som Shay Hazkani beskriver det: ( ) involves not only the attempt of the political leader to manipulate the people ( ) (Hazkani, 2008: 181). Et af kendetegnende ved propaganda i det moderne samfund er ikke nødvendigvis metoden eller retorikken, men de teknologiske muligheder for udbredelse, hvor propaganda førhen blev spredt hovedsagligt via mund-til-mund. Derudover fandtes 17

18 der naturligvis også grafisk propaganda i form af træstik, malerier og lignende (Kristiansen&Rasmussen, 1988: 79). Da disse ikke kunne reproduceres synderligt effektivt, har talere og rygtespredning utvivlsomt været de mest væsentlige kommunikationsformer. Men i begyndelsen af det 16. århundrede skete der noget, som bragte propaganda et stort skridt tættere på det, vi kender fra i dag Propaganda og Reformationen Da Martin Luther i 1517 hang sine 95 teser om aflad og afladshandel op på slotskirkedøren, var den oprindelige intention at skabe en akademisk diskussion. Men med Johann Gutenbergs nyligt opfundne trykpresse, kunne disse 95 teser med hidtil uset hast sprede sig over det meste af Europa (Kristiansen&Rasmussen, 1988: 76). Man kan sige, at selvom Luther ikke havde propaganda for øje, så var dette nok et af de første eksempler i verdenshistorien, hvor det skrevne ord blev benyttet som propaganda. Luther fik hurtigt en ganske stor folkelig opbakning, og bogtrykkerne stod i kø for at trykke hans skrifter, selvom det kan formodes at bære mere præg af en økonomisk motivation end en politisk og religiøs agenda (Ibid: 77). Dette betød en hastig udbredelse af den protestantiske idé, og den romerske kirke svarede igen med stærk kritik af Luther og ligeledes dæmonisering af ham og hans protestantiske bagland. Luther var dog foran med sin brug af trykpressen, og diverse malere og kunstnere havde da også set fordelen i den spredning, som propagandaen muliggjorde. Protestanterne beholdt således deres propagandaforspring helt op igennem det 16. århundrede. Kirken havde dog et anderledes våben i form af kætterdommen fra 1521, som gjorde Luther til en kætter og en tjener af djævlen. Den romerske kirke havde stadig en enorm magt, og det blev ulovliggjort at eje nogen af Luthers skrifter. Det blev også kirkens formål at vende folkets opbakning til ham. Luther blev omtalt som værende en dæmon eller et andet ukristeligt monster, som skulle bekæmpes. Protestanterne gjorde derimod revanche ved at fremstille billeder af paven som antikrist samt kardinaler og munke som dyr (Ibid: 82). Hastigheden hvoraf fjendebilledet kunne skabes og spredes gør kampen mellem protestanterne og katolikkerne til et glimrende eksempel på, hvordan 18

19 propagandavirksomheden markant ændrede sig fra før Reformationen. Det var meget den samme form for retorik, der blev anvendt; sammenligning af fjenden med dyr eller dæmoner, der gør ham anatematiseret i forhold til samfundet. Dog var mulighederne for masseudbredelse utvivlsomt det, der gjorde de to respektive religioners propagandaapparater så effektive. I det efterfølgende afsnit redegøres der for den udvikling der skete med propagandaen da den blev implementeret i det moderne tyske bureaukrati Den Nazistiske Propaganda Som beskrevet er brugen af propaganda i sig selv ikke noget nyt fænomen, og skræmmebilleder er længe før nazisternes magtovertagelse blevet benyttet til at skræmme eller opildne befolkningsgrupper. Men som vi skal se i det følgende afsnit, blev propagandaen moderniseret af nazisterne ved at indføre det som et politisk organ i et moderne og bureaukratisk system. Nazistpartiets leder af det nye politiske organ Ministeriet for Folkeoplysning og Propaganda, Joseph Goebbels, efterlod sig en lang række dagbøger og andet skrevent materiale der, som historiske kilder, danner en grundig beskrivelse af, hvilken funktion og med hvilket formål, propagandaen skulle føres i Tyskland. Derudover har Bauman beskrevet den generelle holdning blandt tyskerne over for den minoritet, som jøderne på daværende tidspunkt udgjorde. I dette afsnit vil vi lave en samlet beskrivelse af propagandaministeriets visioner og struktur, der i sidste ende var med til at sikre muliggørelsen af Holocaust Det Tyske Propagandaministerium Nazisternes magtovertagelse af Tyskland ved Adolf Hitlers udnævnelse som rigskansler den 30. januar 1933, medførte en del ændringer af Tysklands politiske struktur. En af disse ændringer var oprettelsen af det nye Ministerium for 19

20 Folkeoplysning og Propaganda, der markerede en ny æra inden for nyheds- og informationsfordeling mellem befolkning og regering. I spidsen for dette nye ministerium var nazisten Joseph Goebbels, der blev ansvarlig for at strukturere og organisere den propaganda, som skulle gøre den tyske befolkning modtagelig over for nazistisk politik. Goebbels var flittig til at nedskrive sine tanker i dagbøger, hvilket har givet historikere en grundig indsigt i formålet og intentionerne bag Propagandaministeriet (Lammers, 2010: 7). Aldrig før var et politisk organ, der fokuserede specifikt på propaganda, set i Tysklands historie, og fra starten blev dets funktion defineret som påvirkning af det tyske folk (Ibid: ). Formålet var ikke blot at informere den tyske befolkning, men også at udvælge og behandle informationer på en måde, så det nazistiske parti blev fremstillet så positivt som muligt over for befolkningen. I sine dagbøger gør Goebbels flere gange opmærksom på et ønske om at ensrette den tyske befolknings holdninger og derved eliminere individualiteten til fordel for det, som Goebbels i en tale kaldte fælleskabsfølelsen (Ibid: 244). Han ville videreføre den nationale eller nationalsocialistiske revolution og medvirke til via kontrol, styring og ensretning at skabe enhed og fællesskab, altså Volksgemeinschaft, det tyske fællesskab. (Ibid: 242). Volksgemeinschaft er et begreb, der dækker over en følelse af fællesskab, der er i den nazistisk ideologi var en eksklusiv tysk følelse, der gik på tværs af sociale klasser og samlede folket (Ibid: 18-19). Udover at skulle skabe en positiv holdning, såsom billedet af Hitler som den ultimative fører, blev propagandaen også benyttet til at forstærke negative aspekter, som stod i kontrast til nazismen (Ibid: 244). De negative aspekter handlede i høj grad om at skabe fjendebilleder af diverse befolkningsgrupper såsom bolsjevikker og nazistpartiets politiske opposition. Goebbels mente, at denne meningsdannelse, og de metoder ministeriet gjorde brug af, for at opnå kontrol over befolkningen, var så effektive, at det ville blive en afgørende faktor for Nazi-Tysklands fremtid, og hævdede sågar at: (...) vi [nazisterne] ville ikke have tabt krigen, hvis vi havde forstået propagandaens kunst bedre. (Ibid: 243). 20

21 Man kan forestille sig, at det ikke var nok at tvinge befolkningen, til at handle på en ønskværdig måde, men at de decideret skulle kunne acceptere og anerkende den nazistiske politik, hvis et fremtidigt stabilt samfund skulle sikres. Igennem disse metoder havde Goebbels et klart mål for fremtiden: Det var visionen om en Vereinheitlichung af folket, altså om at gøre folk til ét, til én vilje, det var en vision om den totale Erfassung af menneskene dvs. om at bemægtige sig menneskene totalt. (Ibid: 244). Det var vigtigt, at den tyske nation blev formet til at tænke og handle som en enhed i de nationalsocialistiske baner, som gik i tråd med det nazistiske parti. Goebbels nævnte propaganda som midlet til målet at: Vinde folket for at gøre det til et instrument i regeringens hænder. (Ibid: 246) Propaganda og antisemitisme Som tidligere nævnt er jøder, igennem historien, ofte blevet set på med en heterofobisk frygt eller vrede, blandt den lokale befolkning, og efter Hitlers magtovertagelse i 1933, skulle der ikke gå længe, før had og tiltag imod jøderne atter blev gentaget. Det første initiativ, som Propagandaministeriet tog imod jøderne, var at give den tyske befolkning et indtryk af eksistensen af et Judenfrage - oversat til dansk som Jødespørgsmålet eller mere beskrivende: Jødeproblemet. Op til 1933 var antisemitisme ulovligt i Tyskland, og meget tyder på, at antisemitisme ikke var særlig udbredt blandt den tyske befolkning, relativt til for eksempel Frankrig (Bauman, 2011: 31-32). Det var nu Propagandaministeriets opgave at bruge sin magt og indflydelse til at forme folket i en antisemitisk retning (Lammers, 2010: 256). Jødeproblemet, som Goebbels formulerede det, bestod i, at de økonomiske og kulturelle problemer, som tyskerne oplevede i høj grad var grundet jødernes voksende repræsentation i Tyskland. Det var sandt, at en gruppe af den tyske jødiske befolkning besad nogle anerkendte positioner i samfundet, men den totale population af jøder i 21

22 Tyskland var omkring 1%. Og et reelt jødeproblem, som formuleret af Goebbels, eksisterede ikke (Ibid: 256). Som beskrevet tidligere, så var det nazisternes vision at skabe det perfekte samfund. Men hvis befolkningen skulle kunne acceptere nazisternes administrative tiltag, som var nødvendige for at skabe denne utopi, nemlig udryddelsen af jøderne, så ville det kræve en effektiv social separationsproces. Implementeringen af jødespørgsmålet i tyskernes bevidsthed, kan betragtes som et af nazisternes første aktive forsøg på at fjerne tyskernes sociale tilknytning, og dermed deres følelse af ansvar, til jøderne. Da de første restriktioner blev lavet den 1. april 1933, i form at en boykot imod jødisk erhverv, var det Propagandaministeriets opgave at søge at vinde folkets accept og støtte. Boykotten blev blandt andet over radioen begrundet med den hetzkampagne, som han mente den internationale jødedom havde ført imod det nye Tyskland (Ibid: 257). Som et led i boykotten blev den tyske befolkning også opfodret til at afstå fra at handle hos jødiske forretningsmænd, og rent visuelt blev en stor mængde jødiske forretninger malet til med Davidsstjerner eller endda ødelagt. Aktionen vandt ikke stor opbakning blandt den tyske befolkning, da den blev opfattet som ulovlig, men reaktionen var med til at forme, hvordan Propagandaministeriet efterfølgende skulle gå til værks for at vinde den tyske befolknings accept: ( ) det ville kræve en del pædagogisk arbejde at få tyskerne til at acceptere voldelige overgreb imod jøderne. (Ibid: 258). Befolkningens negative reaktioner på boykotten, er ligeledes noget Bauman betragter som en afgørende faktor, for den måde propagandaen skulle føres på: After the day of boycott, (1 April 1933) Nazi leaders complained in their reports and briefings to the widespread apathy of all but SA and Party members, and the whole event was evaluated as a failure; conclusions were draws as to the need of sustained propaganda in order to awaken and alerts the masses to their role in the implementation of the anti-jewish measures. (Bauman, 2011: 186). Hvis det var erfaret i 1933, at udbredelsen af den antisemitiske propaganda skulle ske gradvist og subtilt over for den endnu ikke formede tyske befolkning, så lykkedes det hurtigt den sociale separationsproces at skabt et offentligt rum, hvor partiets 22

23 antisemitiske holdninger kunne demonstreres meget offensivt. Eksempelvis udtalte Goebbels sig i 1941, til den naziorienterede avis Das Reich, om sine holdninger til jødedommen: Jøderne er en parasitær race, der lægger sig som rådnende skimmel på sunde, men instinktløse folks natur. Mod det eksisterer der kun et middel: gøre et snit og støde det fra sig. (Lammers, 2010: 457). Det kan diskuteres, om denne udtalelse henviser til nazisternes planer for Die Endlösung ( den endelig løsning ), men der er ingen tvivl om, at den viser, hvorledes den offentlige debat nu var blevet formet til at kunne rumme en langt mere aggressiv antisemitisk tone end før. Men bortset fra en langt mere beregnende og udspekuleret måde at føre propaganda på, så må man også kigge på de redskaber, der gjorde det muligt at nå den tyske befolkning så effektivt. Det var nemlig ikke blot systematiseringen af propaganda, der var eksemplarisk for moderniteten, det var også de værktøjer, der var til nazisternes rådighed Medier Propagandaministeriet blev opdelt i syv underafdelinger: Økonomi og forvaltning, propaganda, radio, presse, film, teater og folkeoplysning. Hver afdeling havde sin egen ledelse og fokuserede udelukkende på sit specifikke område. Omkring 1933, hvor NSDAP (Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti) havde overtaget magten, var en periode hvor mange af de medier, som bliver benyttet i dag, var opfundet kort forinden. En af disse opfindelser var radioen, som skulle komme til at blive et indflydelsesrigt instrument i Propagandaministeriets arsenal: Radioen skal tromle de manglende 48% sammen for regeringen, og når vi har dem, skal radioen holde dem 100 procent, forsvare dem, den skal gennemtrænge dem så inderligt med vor tids åndelige indhold, at ingen mere kan bryde ud. (Lammers, 2010: 249). 23

24 En af grundene til at radioen var så vigtig for NSDAP, var dens evne til at nå bredt ud - direkte og hurtigt. Selv blandt de der ikke havde råd til en radio, blev der opsat højtalere på større forsamlingspladser, så de nazistiske budskaber kunne ramme så mange som muligt (Ibid: 250). Ligeledes var kontrollen over, og påvirkningen af pressen, en måde at få befolkningen til at tro på og føle den nazistiske ånd. Selv om radioen var et nyttigt redskab til at formidle information hurtigt og praktisk, så må den dog betragtes som værende begrænset til den auditive perception. Her havde det nye filmmedie en teknologisk fordel. Historikeren, Baruch Gitlis, som har lavet en undersøgelse af nazistiske propagandafilm, havde følgende opfattelse af filmmediet: A film-maker could problably alter the opinions of a viewer on any given issue, provided he or she did not have a firm position on it to begin with. (Hazkani 2009: 182). Denne opfattelse understøttes samtidig af Goebbles egen holdning: Goebbles percieved the cinema as the most comprehensive modern medium that exists to influence the masses. (Ibid: 182) Nazistisk Propaganda og Reformationen Når den tidligere redegørelse af propagandaens historiske udvikling bliver sat op imod den nazistiske propaganda, gives et klart billede af den modernitet, Bauman giver udtryk for som værende nødvendig for gennemførelsen af Holocaust. Da katolikkerne lavede skræmmebilleder af Luther tilbage i 1500-tallet, var det på sin vis rettet mod andre katolikker, der må forventes at have delt lignende holdninger. Målet må altså have været at bevare en allerede eksisterende støtte til katolicismen. Nazisterne stod på den anden side med det mål at ændre den tyske befolknings holdning til jøder i en retning, der ikke var udbredt til at begynde med. Til trods for at både katolikkerne såvel som nazisterne benyttede sig af hver deres teknologi, der hver især var yderst moderne for hver deres tid, så skiller det nazistiske sig alligevel ud fra tidligere propaganda. 24

25 Det moderne ved den nazistiske propaganda bestod ikke blot i den teknologi, som blev benyttet, men i den måde hvorpå propagandaen blev systematiseret igennem det politiske system. 3.4 Delkonklusion På Redegørelsen Vi har i ovenstående redegørende afsnit redegjort for Baumans modernitetsteori. Omfanget af Holocaust var, ifølge Bauman, ikke blot muliggjort af antisemitisme, men i høj grad moderniteten. Civilisationsprocessen, forstået som værende renset for vold, var ikke fuldendt i den forstand, at Holocaust alligevel fandt sted; ifølge Bauman ligger muligheden for voldelige (dyriske) handlinger stadig i mennesket, og igennem moderniteten var det muligt at mobilisere denne adfærd i en sådan grad, at det resulterede i Holocaust. Det nazistiske bureaukratiske styre formåede at udnytte alle tænkelige ressourcer, som fulgte med bureaukratiet i et moderne samfund. Bureaukratiets stringente struktur muliggjorde for nazisterne at udrydde flest jøder med mindst mulig indsats. For at nazisterne kunne udføre Holocaust, var den sociale separationsproces en nødvendighed; mediation af action var et af de værktøjer, som muliggjorde denne sociale separationsproces, da den skabte en distance mellem aktør og offer. The gardener state definerer det moderne samfunds ordensideal. Den sociale ingeniørkunst var den praktiske definition på dette. Hele intentionen var for nazisterne at placere den tyske befolkning i en moralsk gråzone således, at der i sidste ende ville forekomme en form for accept eller passivitet i forhold til den endelige deportering af jøderne; dette var en del af den sociale separationsproces. Som belyst i afsnittet om propaganda kan man for alvor se den bureaukratiske strukturs indflydelse og effektivisering. Ved at gøre propaganda til et politisk organ var det muligt for nazisterne at bruge deres magtposition til at styre den tyske befolknings holdning og overbevisninger i en ønsket retning. Opdelingen af Ministeriet for Folkeoplysning og Propaganda i underafdelinger, som havde hvert 25

26 deres fokus på diverse medier og propagandaformer, er et godt eksempel på den vigtighed, som nazisterne tilskrev systematiseringer og bureaukrati. I vores analyse vil vi se nærmere på nogle af de metoder, som nazisterne gjorde brug af igennem deres propaganda. Vi har valgt at undersøge de to film, Der Ewige Jude, og Jud Süss. Formålet med disse film var, at de skulle fremstille jøderne i et negativt lys, så nazisterne kunne skabe en form for accept og forberede befolkningen på, at jøderne ikke hørte hjemme i et civiliseret samfund som det tyske. De to ovenstående film, som vi har udvalgt, fremstiller jøderne på en særlig grov og antisemitisk maner, der giver en god illustration af det offentlige forum, som den nazistiske propaganda havde skabt i Tyskland. 26

27 4. Analyse 4.1 Indledning til analysen Vi vil i forlængelse af redegørelsen analysere to eksempler på den moderne nazistiske propaganda. Vores omdrejningspunkt vil være to film, som blev produceret af Ministeriet for Folkeoplysning og Propaganda. Den ene film, Der Ewige Jude, er en dokumentar, der opfattes som værende en af de mest antagonistiske propagandafilm lavet under det nazistiske styre. Den anden film, Jud Süss, er en fiktiv fortælling, med et tydeligt antisemitisk budskab. Filmene står i kontrast til hinanden genremæssigt, men de anses begge som værende de mest berømte nazistiske propagandafilm (Taylor, 1998: 174). Ved at tage udgangspunkt i to film, har vi automatisk sat fokus på et mere moderne tiltag inden for den nazistiske propaganda, nemlig det visuelle medie. Vi vil se på baggrunden for filmenes oprindelse, deres funktion samt måden, hvorpå de stilistiske virkemidler bliver brugt. Disse to propagandafilm havde det formål at påvirke den tyske befolkning til at tilslutte sig de moderne antisemitiske holdninger, som nazismen besad. Der vil fremgå en analyse af de budskaber og signaler, disse propagandafilm udsender for at få en bredere forståelse af Holocausts tilblivelse. I forlængelse af vores analyse af filmene, vil vi forsøge at sætte Baumans begreber og teorier i spil med de iagttagelser, vi har gjort os i filmene. Nogle af Baumans kernebegreber, som forekommer i analysen, er den sociale separationsproces, formålsrationalisme og social ingeniørkunst. Med udgangspunkt i Baumans modernitetsteori vil vi have særligt fokus på den moderne nazistiske propagandateknologi, hvilket vil føre os nærmere et svar på vores undren omkring propagandaapparatet som et essentielt led af den bureaukratiske kæde. 4.2 Der Ewige Jude Det er i slutningen af filmen, at man når klimaks af foragt til jøderne, hvor man fremstiller dem, som de i virkeligheden er - nemlig en uciviliseret befolkningsgruppe, som ingenlunde hører hjemme i det tyske samfund. I løbet af de første minutter af 27

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17...4 "...5 #$ # % #...7...8 "...8 & ' $ ( ) "* (...10 $...13 "...13...14 *(...15 +, % 1 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere